HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

Transkript

1 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

2 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret og har et tæt samarbejde i alle byggeriets faser mellem de relevante parter.

3 Herved involveres alle relevante kompetencer og mest mulig viden, og det styrker mulighederne for at træffe de rigtige valg og fravalg undervejs.

4 Det lyder smukt men det er en svær disciplin!

5 For der er mange begreber i spil, når man skal definere, hvad der i bund og grund drejer sig om bæredygtighed i byggeri og renovering.

6 Resultatet bliver i sidste ende særdeles kostbart for byggesektoren og ikke bæredygtigt. For færdige byggerier i praksis performer mindre godt og bruger flere ressourcer end forventet i programmeringen og projekteringen.

7 Det skyldes bl.a. begrebsforvirring

8 Målsætning og målgruppe Målsætningen for hvidbogen er at skabe et fundament for et fælles sprog for udveksling af informationer i relation til bæredygtighed og værdisætning indenfor nybyggeri og renovering.

9 Hvidbogen henvender sig primært til bygherrer som rammesættere for bæredygtigt byggeri og renovering - men også til tekniske rådgivere, udførende og leverandører af byggevarer og systemleverancer, der har brug for at kunne navigere mellem forskellige bæredygtighedsbegreber, for at kunne overskue de metodemæssige og økonomiske konsekvenser af den ene begrebstypologi i forhold til den anden.

10 Hvidbogen henvender sig primært til bygherrer som rammesættere for bæredygtigt byggeri og renovering - men også til tekniske rådgivere, udførende og leverandører af byggevarer og systemleverancer, der har brug for at kunne navigere mellem forskellige bæredygtighedsbegreber, for at kunne overskue de metodemæssige og økonomiske konsekvenser af den ene begrebstypologi i forhold til den anden.

11 Bæredygtigt byggeri og renovering anskues ud fra bygningers placering i f.t. det nære lokalområde. I planterminologi svarende til lokalplanen. Hvidbogen omhandler dermed de problemstillinger, der knytter sig til den konkrete håndtering af bæredygtighed i forbindelse med forudsætninger, ide, programmering, projektering, udførelse og aflevering, idriftsættelse og drift af bygninger.

12 Bæredygtigt byggeri og renovering anskues ud fra bygningers placering i f.t. det nære lokalområde. I planterminologi svarende til lokalplanen. Hvidbogen omhandler dermed de problemstillinger, der knytter sig til den konkrete håndtering af bæredygtighed i forbindelse med forudsætninger, ide, programmering, projektering, udførelse og aflevering, idriftsættelse og drift af bygninger.

13 Processen har bestået af: Involvering Spørgeskemaundersøgelse Research

14 Processen har bestået af: Involvering Spørgeskemaundersøgelse Research - En indledende kickoff / workshop med byggeriets parter - Workshop med bredt udsnit af byggeriets aktører - Rundbordssamtale med byggeriets organisationer - To fora på LinkedIn

15 Processen har bestået af: Involvering Spørgeskemaundersøgelse Research For at afdække det konkrete vidensniveau angående bæredygtighed i byggesektoren hos de primære aktører bygherrer, rådgivere samt udførende/leverandører, er der gennemført tre parallelle spørgeskemaundersøgelser i vinteren udover at besvare spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at tilkendegive synspunkter.

16 Processen har bestået af: Involvering Spørgeskemaundersøgelse Research Sideløbende med dialogen er der gennemført desk research og kortlægning af eksisterende forskningsprojekter, brancherapporter og byggestudier om bæredygtig renovering (herunder udenlandske erfaringer), som er udvalgt, prioriteret og undergået en redigering

17 Processen har bestået af: Involvering Spørgeskemaundersøgelse Research En række opponenter, som er særligt vidende på specifikke emner, har efterfølgende kommenteret på udkast til teksten, og endvidere har hvidbogens LinkedIn-gruppe haft mulighed for at kommentere på teksten, hvilket 14 personer har benyttet sig af. Herefter er foretaget en endelig redigering.

18 Kapitel 1 sætter forståelsesrammen for bæredygtighed og helhedstækning i tre skalaforhold, byudvikling, bygning og bygningsdele, med afsæt i FN-definitionens tre dimensioner, social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed

19 Kapitel 2 afdækker udfordringer og barrierer for bæredygtigt byggeri og renovering, som vedrører mangel på fælles terminologi og forståelse, vanetænkning, mangel på hhv. finansiering, risikovillighed, totaløkonomiske instrumenter og værdisætning, uklarhed omkring arbejdsmetoder og certificering, samt mangel på erfaring, viden og data - Der mangler klar terminologi og fælles forståelse - Byggebranchens vanetænkning og organisatoriske forhold spænder ben - Der mangler totaløkonomiske redskaber og rammer for deres anvendelse, der kan belyse risikovillighed og finansiering, og der mangler mulighed for i højere grad end tidligere at kunne værdisætte byggeri og renovering på andre parametre end økonomi - Rammebetingelser for sektorens arbejdsmetoder til at professionalisere konkurrence mellem systemer / definitioner / certificeringer kan skærpes. - Der mangler data, viden og erfaring

20 Kapitel 3 peger på incitamenter for bæredygtigt byggeri og renovering og måder at imødekomme udfordringer og barrierer Green offices produce tangible business benefits. These benefits are improved with certification: - The benefits are found mainly in increased business performance and productivity - Green offices have marketing and image appeal - Energy savings are relatively small but good energy design leads to factors enjoyed by users - Life cycle model has to consider social, economic and environmental factors, not just energy performance. Brian Edwards

21 Kapitel 4 beskriver faser i en helhedsorienteret arbejdsmetode til integreret design proces mhp. bæredygtigt byggeri og renovering

22 Kapitel 5 vedrører den måde, som byggeriets aktører organiserer sig, for at fremme bæredygtigt byggeri og renovering

23 Kapitel 6 vedrører bæredygtighedscertificering og redegør for de mest udbredte certificeringssystemer, der er relevante i f.t. dansk praksis. De forskellige bæredygtighedsbegreber og certificeringsordninger beskrives, og sættes ind i den proces- og beslutningsmæssig ramme, som vil være velkendt for de fleste af byggeriets parter

24 Kapitel 6 vedrører bæredygtighedscertificering og redegør for de mest udbredte certificeringssystemer, der er relevante i f.t. dansk praksis. De forskellige bæredygtighedsbegreber og certificeringsordninger beskrives, og sættes ind i den proces- og beslutningsmæssig ramme, som vil være velkendt for de fleste af byggeriets parter

25 Kapitel 6 vedrører bæredygtighedscertificering og redegør for de mest udbredte certificeringssystemer, der er relevante i f.t. dansk praksis. De forskellige bæredygtighedsbegreber og certificeringsordninger beskrives, og sættes ind i den proces- og beslutningsmæssig ramme, som vil være velkendt for de fleste af byggeriets parter

26 Kapitel 7 omhandler den nye byggevareforordning og det europæiske standardiseringsarbejde for bæredygtigt byggeri og renovering

27 Kapitel 8 omhandler Livscyklustankegangen for så vidt byggematerialer og levetidsomkostninger

28 Kapitelteksterne perspektiveres løbende med citater fra deltagere i processen, og undervejs i teksten er der indarbejdet en række supplerende eksempler, som underbygger de enkelte kapitler, og samtidigt udgør en beskrivelse af state of the art på udviklingen inden for bæredygtighed i byggeriet i Danmark 2013 både nybyggeri og renovering. - Sustainia - Bæredygtig byudvikling Hvad med dagslys? - Green Solution House - Nunatakken - Atp Ejendomme - Green Lighthouse - LCA og LCC - Kontorhus for Aarhus Kommune

29 Hvorom alting er

30 Bygninger opføres ikke for at være bæredygtige eller med henblik på at reducere energiforbruget. Bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre (Frit efter Susan Roaf: Closing the Loop: Benchmarks for Sustainable Buildings (RIBA)