Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Har borgeren ret til velfærdsteknologi?"

Sandra Holm
8 år siden
Visninger:

1 Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen

2 Robotterne kommer

3 Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt af medierne (den gode historie) Velfærdsteknologi er ikke bare en positiv udgave af hjælpemiddelbegrebet, men en bred betegnelse for den almindelige teknologiudvikling på velfærdsområdet

Velfærdsteknologi er ikke bare en positiv udgave af

4 Teknologiens potentiale Nye teknologiske produkter tilbyder nye muligheder for selvstændighed og livskvalitet Kommunikation, læsning, hukommelse, planlægning mm. Støvsugning, græsslåning, gulvvask, personlig pleje mm. Videokommunikation, sociale netværk mm. Ændrer rammer for hjælpemidler og pleje

planlægning mm. Støvsugning, græsslåning, gulvvask, personlig pleje mm.

5 Hvad er et hjælpemiddel? Serviceloven 1. Stk. 2. Hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

6 Bevillingssystemet Kommunen bevilliger hjælpemidler efter vurdering af behov bedst og billigst vurderer behov og betaler ejer hjælpemidlet yder rådgivning og service organiserer fælles indkøb Det uperfekte marked driver genbrugsordning

betaler ejer hjælpemidlet yder rådgivning og service

7 Velfærdsteknologiens udfordring Velfærdsteknologi er ofte standardprodukter Bevilliges som forbrugsgode eller vurderes som alm. Indbo = lavere serviceniveau Borgeren ejer produktet Borgeren skal selv sørge for service og vedligehold Borgeren bestemmer selv hvilket produkt Frit valg Selvkøb

Indbo = lavere serviceniveau Borgeren ejer produktet Borgeren skal selv

8 Roadblocks for velfærdsteknologi Kommunal kasse tænkning Manglende viden om muligheder Fokus på besparelser i stedet for investering Ny teknologi medfører ændring af arbejdsgange og roller

9 Serviceniveau Den generelle teknoogiudvikling ændrer bevillingspraksis 3 hjulet scooter Computer Velfærdsteknologi bliver kommunens beslutning Robotstøvsugere

10 Hvad bør gøres 1 Styrk egenbetaling og frit valg Der skal skabes et reelt forbruger producent forhold Understøtter innovation og udvikling (briller, høreapp) Tidssvarende hjælpemidler Tidssvarende design Hvad man vil have i sit hjem

innovation og udvikling (briller, høreapp) Tidssvarende

11 Eksempel Familien ønsker større sikkerhed for at deres mor ikke ligger hjælpeløs i sin egen lejlighed og ønsker overvågning når hun går på toilet, MEN Fru Jensen vil ikke overvåges når hun går på toilettet!

12 Mandag Morgen En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskvaliteten for ældre og syge samt dæmme op for den stigende mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren

Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de

13 Den officielle dagsorden Flytte ressourcer fra praktisk arbejde (fx rengøring) til borgernær service og omsorg ( varmere hænder) Flytte ressourcer fra administration til borgernær service og omsorg ( kolde hænder til varme hænder) Aflastning og forebyggelse af sygdom og arbejdsskader (sundere hænder) Skabe attraktive arbejdspladser (rekruttere hænder)

borgernær service og omsorg ( kolde hænder til varme hænder) Aflastning og forebyggelse

14 Hvem bestemmer? Der er mange perspektiver på indførelsen af velfærdsteknologien Selvhjulpenhed og livskvalitet Bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær mv. Arbejdskraftsbesparelser og effektivitet Øget salg, innovation og eksport

15 Roller og interesser Borgeren: Livskvalitet, deltagelse Virksomhederne: Produkter, innovation, salg Offentlig adm: Service, billige indkøb, bevillingspraksis Personale: Arbejdsforhold, jobindhold

16 Hvad bør gøres 2 Behovet er ikke teknologisk innovation udbuddet af hjælpemidler udnyttes ikke Udfordringen er den gode implementering Vellykket implementering sker kun hvis alles interesser respekteres og indvolveres Borgeren, medarbejderen og administrationen 7. juni 2012

Vellykket implementering sker kun hvis alles interesser respekteres

17 Retskrav eller vurdering Voucher og frit valg Individuel vurdering + faste objektive kriterier som giver klare rettigheder + sikrer en individuel løsning afhængig af situation og behov - Løsningen opfylder måske ikke det samlede behov - Afhængig af kommunens faglighed og serviceniveau

individuel løsning afhængig af situation og behov - Løsningen opfylder

18 Det velfærdsteknologiske marked Standardprodukter kompenserer Computere med tekstbehandling, ipads Standardprodukter med specialfunktioner Windows handicapfunktion Salg af hjælpemidler i supermarkeder Fx Harald Nyborg og COOP

Standardprodukter med specialfunktioner Windows

19 Det velfærdsteknologiske marked Diffust Uoverskueligt Mange igangværende projekter og udviklingsarbejder Niche-område

20 Hvad bør gøres 3 Krav om overblik og hjælp Behov for tilbud om uvildig rådgivning og vejledning om teknologiens muligheder og begrænsninger i forhold til at kunne blive boende længst muligt i eget hjem Hjælp til valg, opsætning, individuel tilpasning

begrænsninger i forhold til at kunne blive boende længst

Relaterede dokumenter

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.