terror Nyhedsjournalen Den tavse Overalt, hvor der er krig, er voldtægt et af våbnene. Det ødelægger mennesker

Transkript

1 Nr. 55 august 2004 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Jodi Bieber Den tavse terror Overalt, hvor der er krig, er voldtægt et af våbnene. Det ødelægger mennesker og river familier fra hinanden. Men næsten ingen steder bliver der talt om det. AIDS-konference Fotoreportage fra Liberia Regnskab 2003 Darfur

2 Skammens våben 2 Gennem vores arbejde i krigszoner bliver Læger uden Grænser (MSF) konfronteret med mange voldtægtsofre. De kommer til vores hospitaler og klinikker for at blive behandlet for de skader, der opstår som følge af at blive udsat for voldtægt. Men selvom de er mange, er de kun toppen af et frygteligt isbjerg, som bliver skjult af skam. De fleste voldtægtsofre tør simpelthen ikke søge lægehjælp af frygt for, at andre skal blive klar over deres skæbne. Det kan nemlig betyde, at de vil blive udstødt af deres samfund. Disse ofre for seksuelle overgreb er blandt de mest udsatte mennesker i verden. De lider af både de fysiske og psykiske skader af at være blevet voldtaget. Men oven i det er de brændemærket af en gerning, som de ikke har nogen skyld i eller de lever i frygt for, at deres skam skal blive afsløret. Omfanget af voldtægt er enormt. I mange konflikter bliver det brugt som våben til at skade og ydmyge modparten. I Bosnien under borgerkrigen blev bosniske kvinder systematisk voldtaget, så de ville føde serbiske børn. Det samme skete i Rwanda under folkemordet i 1994: Det anslås, at mellem og kvinder dengang blev voldtaget. Mange af dem blev smittet med HIV under voldtægten og dør nu en langsom og smertefuld død, fordi de ikke har råd til den dyre AIDS-medicin. De fleste må lide i tavshed uden at kunne finde omsorg, fordi både det at have AIDS og det at blive voldtaget anses for at være skamfuldt for både offer og familie. Det er ikke bare unge kvinder, der bliver udsat for voldtægt. Både babyer helt ned til tre måneder, gamle kvinder og mænd er mål for skammens våben. Og skammen betyder, at ofrene kun langsomt kommer frem med deres historier. I Darfur i Sudan, hvor voldtægt bliver brugt som våben, var der i lang tid kun enkelte beretninger om dette. Det gør det både svært at vurdere omfanget og at give ofrene forebyggende behandling for kønssygdomme i tide. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at kun 10 procent af ofrene søger lægehjælp. Der er et enormt behov for mere fokus på dette problem og for bedre programmer, der kan tage hånd om ofrene. MSF er meget bekymret for denne udsatte og udstødte gruppe ofre. Vi udvikler vores hjælpearbejde, så vi bliver i stand til at bekæmpe både konsekvenserne af voldtægt og årsagerne til det. Men vi er klar over, at der skal gøres meget, meget mere, og at vi endnu ikke har løsningen. Sådan hjælper MSF voldtægtsofre MSFs hjælp til voldtægtsofre indgår i vores almindelige sundhedsarbejde i for eksempel lejre for internt fordrevne og flygtninge eller krigsområder, hvor det almindelige sundhedsvæsen er brudt sammen. MSF sætter ind på tre områder: Skader på kroppen De fysiske konsekvenser af voldtægt kan være ødelæggende. En voldtægt giver ofte sår, rifter og blødninger, som øger risikoen for at blive smittet med kønssygdomme som HIV/AIDS. Uønskede graviditeter kan tvinge kvinder til at få foretaget aborter i det skjulte, som gennemføres under dårlige forhold med infektioner og nogle gange døden til følge. Nogle voldtægter er endda så brutale, at kvinden efterfølgende har brug for kirurgi. MSF giver forebyggende behandling mod kønssygdomme og tilbyder kirurgi, hvor vi har mulighed for det. Hvis voldtægtsofferet kommer til MSF inden for 72 timer, giver vi behandling mod HIV/AIDS-smitte. Desuden tilbyder vi kvinden en pille mod uønsket graviditet. Psykiske lidelser Voldtægt medfører langvarige traumer og lidelser. I nogle tilfælde kommer det til udtryk i mentale forstyrrelser, men de fleste bliver belastet med skam og skyldfølelser, problemer med at sove eller med at begå sig i dagligdagen, eller de trækker sig tilbage fra omgivelserne. Mange fortæller om angst, som bliver ved med at være der, minder der trænger sig på og flashbacks alt sammen ting der kommer af deres oplevelse af frygt for at blive dræbt eller mishandlet. I de områder, hvor voldtægt er et særligt stor problem, organiserer MSF psykologisk rådgivning. Her får ofrene ofte for første gang mulighed for at tale om, hvad de har gennemgået, og deres lidelser bliver anerkendt. Udstødte og fattige Voldtægtsofre får ofte pålagt skylden for at være blevet voldtaget, og de risikerer at blive udstødt af det samfund, de lever i. Kvinder bliver måske endda stødt bort af deres egne mænd. Disse udstødte kvinder ender tit med at leve i fattigdom. Spot bliver tit føjet til skade, da myndighederne så godt som aldrig viser nogen interesse for at opklare forbrydelsen. MSF arbejder for at gøre voldtægtsproblemet synligt og har blandt andet arbejdet sammen med organisationen Advokater Uden Grænser for at prøve at få voldtægtsmænd bragt for en domstol.

3 3 Der er ingen tal for, hvor mange mennesker der bliver voldtaget under og efter krig verden over. Men Læger uden Grænser bliver konfronteret med problemet i alle de krigsområder, vi arbejder i. Foto: Jodi Bieber "Den aften var jeg hjemme med min mand og vores fire børn. Pludselig blev vores landsby angrebet. Min mand flygtede, men jeg var gravid i ottende måned og havde ikke kræfter til at løbe. Tre bevæbnede mænd kom ind i vores hus og rev mit tøj af. De slog mig med deres geværkolber og voldtog mig alle tre, foran mine børn. Jeg mistede bevidstheden. Jeg har stadig ondt i brystet fra de slag, jeg fik, og i min skede føles det mærkeligt, som om noget pludselig vil komme ud af min krop. Siden den dag fornærmer min mand mig hver dag og siger, at jeg er gift med de bevæbnede mænd, som voldtog mig. Jeg har ingen glæde, ingen fred i sindet." 23-ÅRIG KVINDE FRA DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO, SOM BLEV VOLDTAGET I JANUAR 2003

4 I N T E R N A T I O N A L E A I D S - K O N F E R Overbevisende På AIDS-konferencen i Bangkok i juli fremlagde Læger uden Grænser de seneste resultater af vores behandling af AIDS-patienter i u-landene. I juli måned blev den 15. Internationale AIDS-konference afholdt i Bangkok. AIDS-konferencen bliver arrangeret hvert andet år af FNs AIDS-program og en række private organisationer videnskabsmænd, hjælpearbejdere, repræsentanter fra medicinalfirmaer og aktivister samledes i en uge for at udveksle erfaringer og synspunkter med både kolleger og modstandere. Læger uden Grænser (MSF) var med og forelagde resultaterne af vores behandling af AIDS-patienter i 25 lande. Konferencens tema var, at alle skal have adgang til AIDS-behandling. MSF kunne dokumentere, at det nu er så simpelt, effektivt og billigt at behandle AIDS-patienter i u-landene, at det internationale samfund ikke længere har nogen undskyldning for ikke at finansiere behandling. Det synspunkt var der ikke andre end MSF, der troede på under den forrige AIDS-konference for fire år siden dengang mente de fleste videnskabsfolk, at AIDS-behandling ikke var mulig i u-landene. At behandling til alle var overskriften i år, viser den voksende accept af, at det er muligt. På verdensplan behandler MSF i dag mennesker med gratis AIDSmedicin. Der har været mange problemer ved at udføre dette arbejde i fattige lande problemer som vi har fået mange erfaringer af at skulle løse. På konferencen havde vi mulighed for at dele vores erfaringer og løsningsmodeller med en større kreds af videnskabsfolk og organisationer, end vi kan i vores daglige arbejde. Læger uden Grænsers idéer om AIDS-behandling er blevet alment accepteret. En stor del af årsagen er dokumentation fra over 40 vellykkede AIDS-projekter. Resultaterne bliver her fremlagt af Daniel Berman, talsmand for MSFs Access-kampagne for AIDS-medicin til alle. Foto: MSF Behandling uden læger Et af problemerne ved at behandle AIDS-patienter i stor stil i fattige lande er manglen på læger. Uden læger er det

5 E N C E B A N G K O K J U L I resultater Børn mangler AIDS-medicin Nyhedsjournalen nr svært at gennemføre en kompliceret behandling med mange slags medicin. MSF har medvirket til at udvikle en såkaldt 3-i-1-pille, hvor de vigtigste typer AIDS-medicin er samlet. Derfor skal patienten ikke længere tage mange piller flere gange om dagen, men kan nøjes med én pille to gange dagligt. Det er lettere at overholde, og MSF kunne fremvise gode resultater af denne behandling på konferencen. 75 procent af MSFs AIDS-patienter starter nu deres behandling med 3-i-1-pillen. Med 3-i-1-piller kan behandlingen forestås af sygeplejersker i nogle af MSFs projekter er det endda patienterne selv, der står for at undervise nytilkomne i at tage deres medicin korrekt. Under konferencen delte vi også ud af vores erfaringer med at skaffe den billigst mulige AIDS-medicin. Mange fattige lande har simpelthen ikke det nødvendige personale i sundhedsvæsenet til at bane sig vej gennem prisjunglen. Men MSF har udviklet retningslinjer for, hvordan det gøres nemmest, og dokumenteret vores arbejde, så andre nu kan drage nytte af det. Samtidig pegede vi på en række problemer, som vi har opdaget under vores arbejde først og fremmest at det ikke er alle typer AIDS-medicin, der er faldet drastisk i pris. Medicin til børn er stadig dyrt at købe og besværligt at indtage. Det samme gælder for alternative kombinationer af AIDS-medicin til voksne, hvor de billige præparater ikke virker. Derfor er der behov for yderligere prisfald på flere typer AIDS-medicin. Mange af MSFs AIDS-projekter har været og er stadig banebrydende inden for behandlingen af sygdommen. Når du støtter MSF, støtter du ikke bare behandling, du er også med til at bevise over for en skeptisk verden, at 40 millioner smittede ikke behøver lide en unødvendig død. MSF har gjort store fremskridt i behandlingen af AIDS-patienter i fattige lande, men undervejs i arbejdet har vi også fået øje på mange store huller i behandlingen. Et af dem er behandling af børn med HIV/AIDS. Medicin til børn er mere end fem gange så dyrt som voksen-medicin, og retningslinjerne for behandling af børn er også uklare. MSF fremlagde problemet i en rapport under den internationale AIDS-konference i Bangkok. Indsatsen for at stoppe overførslen af HIV-virus fra moder til barn i Vesten har betydet, at der næsten ikke er nogen HIV-smittede børn i vores del af verden. Men det ser langt værre ud i u- landene. Sidste år blev børn under 15 år smittet med HIV, og antallet af HIV-smittede børn var i 2003 på verdensplan over 2,5 millioner. Næsten 90 procent af de HIV-smittede børn findes i Afrika syd for Sahara, og over halvdelen af dem dør inden de fylder 2 år. "Børn med HIV er generelt ikke noget særlig interessant marked for medicinalfirmaerne. De fleste voksne AIDS-patienter kan nøjes med en pille to gange om dagen, men børn er tvunget til at sluge de samme store tabletter eller indtage forholdsvis store mængder flydende medicin, der smager ubehageligt," siger læge David Wilson, der er medicinsk koordinator for MSF i Thailand. MSF opfordrer derfor politikere og medicinalfirmaer til at udvikle en billig "børnevenlig" AIDSmedicin. MSF var også til stede på gulvet i konferencesalen, hvor en stand fortalte om arbejdet med at sikre AIDS-behandling til de mennesker, der ikke kan betale for AIDS-medicin selv. Foto: MSF

6 6 Liberia Liberia var den største modtager af private bidrag fra Læger uden Grænser i Danmark i 2003, og også det sted hvor der blev sendt flest danskere ud. Med denne fotoreportage fra Læger uden Grænsers projekter i Liberia vil vi gerne vise dig, hvad dit bidrag blandt andet er gået til. Fotos: Michael G. Nielsen, MSF Sygeplejerske Lone Lund kørte for det meste rundt med mobile sundhedsklinikker, men her hjælper hun den lokale lægeassistent i landsbyen Compound nr. 4s faste sundhedsklinik. Fødeafdelingen på sundhedscenteret i Clara Town, en bydel i Liberias hovedstad. Den danske bygningskonstruktør Niels Hahn stod for opførelsen af denne fødestue samt et nærliggende hospital. Folk står i kø til maduddeling i Plumcor-lejren for internt fordrevne uden for Liberias hovedstad Monrovia. MSF driver en sundhedsklinik i lejren. Tv. Den danske sygeplejerske Annemarie Lomartire vejer en lille dreng på sundhedsklinikken New Georgia i Monrovia for at undersøge, om han er underernæret. Sundhedsklinikken køres af MSF i samarbejde med Liberias sundshedsministerium. Th. En italiensk sygeplejerske fra MSF underviser det lokale sundhedspersonale på klinikken i Ziah Town ved Zwedru i det østlige Liberia. MSF og Sundhedsministeriet står for klinikken sammen.

7 Kvinder med børn på fødeafdelingen i Redemption Hospital i Monrovia. Hospitalet er det eneste offentlige hospital i Monrovia. Det er de seneste to år blevet udbygget under ledelse af den danske bygningskonstruktør Niels Hahn. Regnskab 2003 Regnskabet for 2003 for Læger uden Grænser i Danmark blev godkendt den 29. juni i år, og vi præsenterer her et sammendrag af de vigtigste tal. Indtægter DKK Private midler Støtte fra Danida 1) Bidrag fra MSF-Belgien Andre Renteindtægter Indtægter i alt Nyhedsjournalen nr Udgifter Midler brugt i felten i ) Indsatsforberedelse 3) Bidrag til internationalt kontor Internationale udgifter Personale Administration 4) Husleje Informationsarbejde Indsamlingskampagner 5) Konsulenthonorar Rejseomkostninger Afskrivning på inventar m.v Udgifter i Danmark Udgifter i alt Forøgelse af hensættelser til ) MSFs medicinske koordinator Matthew Reid undersøger et alvorligt underernæret barn med tuberkulose og malaria på børnehospitalet Island Hospitalet i Monrovia. Island er en del af Redemption Hospital, og begge dele ledes af MSF i samarbejde med Liberias sundhedsministerium. 1) "Støtte fra Danida" er fratrukket returnerede ubrugte midler fra DANIDA 2) Hensættelser fra 2002 uddelt i 2003 plus uddelinger i 2003 samt bidrag til DNDi (Drugs for Neglected Diseases Initiative) 3) Udgøres af 'Udsendelse af danske frivillige og bidrag til projektstyring' 4) Administrationsomkostninger er fratrukket udgifter til DNDi 5) Ekskl. porto m.v. som er inkluderet i administration. 6) kr. er hensat til senere uddeling i 2004 Uddelinger Danida Private Den særlige afdeling for handicappede i Rick's Camp, en lejr uden for Monrovia for internt fordrevne. MSF står for denne afdeling og for en sundhedsklinik i lejren. Læge Alaa El-Hussuna fra Danmark undersøger en patient på Martha Tubman Memorial Hospital i Zwedru i det østlige Liberia. Det er det eneste hospital for regionens indbyggere og ledes i et samarbejde mellem MSF og Sundhedsministeriet Angola kr Liberia kr Sydsudan kr Haiti kr Kenya kr Sydafrika kr Congo kr Irak, Kurdistan kr Andre Rusland, Iran m.fl. kr DNDi kr

8 Læger uden Grænser øger fortsat indsatsen i Sudans Darfur-provins. Den fordrevne befolkning er både truet af sult og angreb fra militser, der støttes af Sudans regering. Foto: stefanpleger@yahoo.com 8 DARFUR: Krisen fortsætter På trods af øget politisk interesse, bedre mediedækning og flere nødhjælpsarbejdere er forholdene for de over en million fordrevne i Sudans Darfur-provins stadig lige desperate. De fordrevne mangler vand, mad, husly, latriner og lægehjælp, og Læger uden Grænser (MSF) øger derfor fortsat indsatsen. Fra Danmark rejste læge Anne Grete Mikkelsen til Darfur sidst i juli, og sygeplejerske Merete Engell tager af sted i september. "Der er små områder, hvor folk er i overhængende fare for at dø i stort omfang," siger MSF's internationale præsident, læge Rowan Gillies, der arbejdede i Darfur en måned i sommer. "Det er især fødevaresituationen, der er bekymrende. I en enkelt stor lejr havde for eksempel kun en tredjedel af de fordrevne det kort, som giver dem ret til at få udleveret mad fra FN. Da jeg var der, var der kun blevet delt mad ud én gang på syv uger." De fordrevne lever desuden konstant med truslen fra de janjaweed-militser, der i første omgang fordrev dem fra deres hjem. Militsfolkene angriber ofte de fordrevnes lejre om natten, og kvinder og piger, som er tvunget til at søge uden for lejrene i jagten på mad og brænde, er lette ofre for militsfolkene. MSF modtager mange kvinder, der er blevet voldtaget. Sygeplejerske Laura Thomsen, der vendte hjem fra Darfur i juli, fortæller: "Kvinderne tier om, hvad der foregår af frygt for at blive voldtaget. Og de tier om voldtægter for ikke at blive voldtaget igen. Mændene tier også af frygt for at komme til at sige noget forkert. Nogle gange sidder de uden for huset, mens deres koner og døtre bliver voldtaget. Det er det eneste, de kan gøre, hvis de vil overleve." MSF har nu 150 frivilligt udsendte og lokalt ansatte i Darfur, som yder hjælp til mere end internt fordrevne. D A N S K E R E I F E L T E N Marianne Looft, projektkoordinator, Bagratashen, Armenien Søren Rugholt, logistiker, Galcayo, Somalia Anne Marie Rieffestahl Nielsen, sygeplejerske, Bo, Sierra Leone Klaus Kellermann, logistiker, Magburaka, Sierra Leone Annemarie Lomartire, sygeplejerske, Monrovia, Liberia Alaa El-Hussuna, læge, Zwedru, Liberia Thilde Knudsen, jordemoder, Bin-Houye, Elfenbenskysten Mai-Britt Elmholdt Jensen, sygeplejerske, Merauke, Indonesien Ulla Collins, laborant, Myeik, Burma Janni Ammitzbøll, sygeplejerske, Luau, Angola Kathryn Louise Bruun, sygeplejerske, Befale, Dem. Rep. Congo Peter Anders Lunding, logistiker, Befale, Dem. Rep. Congo Anne Grete Mikkelsen, læge, Kebkabiya, Nordsudan Claudia Vivas, ass. medicinsk koordinator, Nairobi, Kenya/Sydsudan Mette Louise Fryland, laborant, Nairobi, Kenya og Malawi Niels Hahn, administrator, Mazar-i-Sharif, Afghanistan Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon , fax , info@msf.dk, / Giro , Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Nikolaj Lykke Nielsen, Michael G. Nielsen Redaktionen afsluttet den 4. august 2004, Oplag stk., ISSN Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, og Nina Grut, Grafisk design,