18. april Dagbladet Børsen tilsidesætter efter vores bedømmelse på flere punkter medieansvarslovens 34 om god presseskik.

Transkript

1 Pressenævnet Gyldenløvesgade 11, København V Partner seb@holst-law.com Sekretær Runa Hendriksen ruh@holst-law.com T J.nr SEB/RUH 18. april 2011 Herved skal jeg i medfør af medieansvarslovens 34 klage over dagbladet Børsens artikler fredag, den 1. april 2011, hvor Børsen omtaler fondsmæglerselskabet Formuepleje A/S, som jeg er advokat og bestyrelsesformand for. Dagbladet Børsen tilsidesætter efter vores bedømmelse på flere punkter medieansvarslovens 34 om god presseskik. Før artiklerne den 1. april 2011 er bragt flere tidligere kritiske artikler om Formuepleje skrevet af den samme journalist ved navn Heidi Birgitte Nielsen. Topmålet er dog artiklerne fredag, den 1. april 2011, som er direkte misvisende og fejlbehæftede. Herom har Pressenævnet særskilt fået klage med anmodning om, at der bringes et genmæle i dagbladet Børsen. Artiklerne vedlægges som bilag 1. Formuepleje A/S er et uafhængigt fondsmæglerselskab, der bl.a. administrerer syv børsnoterede Formueplejeselskaber. Formueplejekonceptet har gennem alle årene været ikke at modtage kurtage, provisioner eller deciderede kickback og tilsvarende heller ikke betale provisioner eller tilsvarende til andre aktører. På den måde adskiller Formuepleje A/S sig fra alle andre aktører på markedet. Både de største banker og de mindste fondsmæglerselskaber modtager honorarer, der er mere eller mindre skjult. Formuepleje A/S oppebærer et honorar fra de enkelte selskaber, som er fuldstændig åbenlyst og gennemsigtigt. Ved omtalen i dagbladet Børsen den 1. april 2011 anvender dagbladet Børsen som hovedkilde adm. direktør Jan Thorsen fra fondsmæglerselskabet Accunia doc Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C CVR nr T, F, holst-law.com Jørgen Holst Jens Andersen-Møller Torben Brøgger Henrik Steen Jensen Jakob B. Sørensen Erik Jensen Kurt Siggaard Jakob Schmidt Carsten Led-Jensen Tina Braad Per Bjerg Christensen Katrine Møller Jacobsen

2 Det er den samme kilde, man har anvendt i andre tidligere artikler, og i hvert fald en kilde som er i direkte konkurrence med Formuepleje A/S. Direktøren for Dansk Aktionærforening fremkommer i artiklen med en mere generel udtalelse. Den anvendte hovedkilde til artiklen kan som en konkurrent på markedet være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, og derfor bør dagbladet Børsen udvise en særlig kritisk holdning over for nyhedskilden som beskrevet i de vejledende regler for god presseskik. Artiklerne indeholder en meget stærk kritik af Formuepleje A/S, der må siges både at være skadelig, krænkende og agtelsesforringende, og her anviser de samme vejledende regler for god presseskik, at man i disse tilfælde først og fremmest skal forelægge oplysningerne for den pågældende. Efter klagers opfattelse har dagbladet Børsen totalt og helt ubegribeligt tilsidesat disse grundlæggende journalistiske principper. Artiklerne bærer præg af, at den pågældende journalist i forlængelse af andre artikler har valgt en helt klar entydig vinkel, som ikke skal ødelægges af faktiske oplysninger endsige give min klient en rimelig mulighed for at imødegå disse oplysninger. Regler for god presseskik anviser i punkt 4 følgende fremgangsmåde: "Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde". Det er helt afgørende for et fondsmæglerselskab at være og fremstå troværdigt, seriøst og professionelt. I artiklerne beskrives Formuepleje A/S som et uansvarligt selskab, der med et foto af en roulette spiller højt spil med investorernes penge. Det er direkte misvisende og forkert på en lang række punkter. Som påvist i anmodningen om genmæle, er de syv selskabers risiko forskelligartet. Formuepleje anvender den produktpalet, at de enkelte selskabers risiko er stigende ved anvendelse af fremmedfinansiering og en højere aktieandel. Eksempelvis anvender Optimum og LimiTTellus ingen fremmedfinansiering. Det ene selskab investerer 2/3 i en bred palette af realkreditobligationer i Danmark og 1/3 i aktier. Selskabet LimiTTellus investerer i en bred vifte af de største noterede aktier i udlandet og Danmark, og disse risikooplysninger fremgår overhovedet ikke af artiklerne, selv om fondsmæglerselskabet Formuepleje A/S i enhver form for markedsføring nøje beskriver de enkelte selskabers risiko og investeringsrammer doc 2

3 I artiklerne omtales hovedsageligt Formuepleje Penta A/S, der er Formueplejes højst gearede selskab med den største risiko. Det er det selskab, der periodevis har tjent langt flere penge end de øvrige selskaber, men også tabt væsentlige beløb under finanskrisen i efteråret 2008 og foråret Det havde været rimeligt, om dagbladet Børsen havde forklaret, at der var endog særdeles væsentlige forskelle på Formueplejeselskaberne i stedet for, som man har gjort i artiklerne, at slå selskaberne i hartkorn. Som påvist i kravet om genmæle, er risikoen selv i det mest risikable selskab, Formuepleje Penta A/S, lavere end det nogensinde tidligere har været. Det skyldes, at selskabet tidligere har anvendt schweizerfrancfinansering, men har valgt i lyset af erfaringerne fra finanskrisen helt at ophøre med denne finansiering i forbindelse med selskabets gearing. På den såkaldte varighedsskala, der anvendes generelt af næsten alle finansinstitutioner, er selskabets risiko nedbragt til at være på niveau med en investering i OMXC20 indekset, der er det danske indeks for de største tyve danske børsnoterede aktieselskaber. Artiklen indeholder en oplysning om, at de "enorme tab bliver aldrig vundet hjem igen". Det er simpelthen direkte misvisende. Selv om selskabet tabte penge under finanskrisen og siden har været ramt af et vist aktietilbagesalg, er situationen for den enkelte investor i Formuepleje A/S fuldstændig uændret, uanset tidligere tab. Den enkelte investor vil få en aktiestigning på sin investering i Formuepleje A/S på 20%, hvis selskabet tjener 20%, uanset tidligere års tab. Da selskabet ikke er skattepligtig som følge af de ny skatteregler, påhviler skattebyrden den enkelte investor. Det er derfor direkte nonsens at postulere, at de store tab ikke bliver vundet hjem igen. Den investor, der har været aktionær både før, under og efter krisen har fuldstændig samme muligheder for at indtjene det tabte uanset selskabets tab under finanskrisen. Artiklen postulerer også, at Formuepleje valgte at gå ud af schweizerfranc på det dyrest mulige tidspunkt under finanskrisen. Som anført i kravet om genmæle, gik Formuepleje ud af schweizerfrancen med en vægtet kurs på 511, der er lavere end under finanskrisen. Den aktuelle schweizerfranckurs er i dag 579, så det forekommer helt misvisende, at Børsen på side 7 i artiklen med overskriften "Direktør afviser blankt" anfører som en kendsgerning, at Formuepleje var gået ud af schweizerfrancen på det dyrest mulige tidspunkt. ***** doc 3

4 Som anført baseres hele dagbladet Børsens artikel på en kilde, som i hvert fald efter de vejledende regler for god presseskik bør anvendes med den største forsigtighed, da kildens udsagn kan være farvet af personlige interesser eller skadevoldende hensigt. Børsen ophøjer tilmed de pågældende til ekspert ved i artiklens indledende afsnit på p. 6 at henvise til "eksperten". Den omtalte journalist, Heidi Birgitte Nielsen, sender en mail den 30. marts 2011, der fremlægges som bilag 2, hvor hun meget fredsommeligt stiller nogle spørgsmål om muligheden for at tjene de akkumulerede underskud, og om at aktieandelen forekommer høj. I den korte mail skriver journalisten til sidst, om Formueplejes presseansvarlige har tid til at se på spørgsmålene. Journalisten tilbyder ikke i mailen et interview eller en mere fyldestgørende forelæggelse af kritikken, før den bliver bragt. Formuepleje svarer lige så fredsommeligt på spørgsmålene ved mail af den 31. marts 2011 bilag 3, hvor man sagligt og omhyggeligt forklarer, at den samlede egenkapitals størrelse ikke har nogen indflydelse på, hvor lang tid der vil gå, før den enkelte aktionær har vundet det tabte tilbage. Herudover forklarer man også, hvorfor selskabets risiko er minimeret, efter at man er gået ud af schweizerfranc som finansieringskilde. I mailen bilag 3 oplyser pressechefen sit mobilnummer, og den pågældende journalist ved fra tidligere, at Formuepleje til enhver tid står til rådighed for kommentarer. Alligevel vælger journalisten ud over den lakoniske mail ikke at kontakte Formuepleje. Den følgende dag bringer Børsen massive og omfattende beskyldninger mod Formuepleje. Som det fremgår af artiklen, plukker journalisten også i besvarelsen, og anvender svaret i forbindelse med helt andre forhold end det, der bliver spurgt om. Journalisten spørger om gearingen i Penta, og direktøren giver et fyldestgørende svar på spørgsmålet. I artiklen på p. 7 anvendes svaret til et postulat om, at selskabets bestyrelse kan ændre den udstukne strategi efter forgodtbefindende. Det er igen nonsens, for selskabets vedtægter fastlægger helt eksakt de rammer, hvorunder selskabet investerer. Det er præcis det prospektet beskriver, og som bestyrelsen administrerer efter, idet man dog til enhver tid iagttager vedtægternes overordnede rammer. Det er simpelthen en grov og misvisende artikel, som dagbladet Børsen har bragt i den udgave, der har det allerstørste oplag, nemlig Børsens fredagsudgave doc 4

5 Den pågældende journalist har under ansvar over for den ansvarshavende chefredaktør groft tilsidesat de klare retningslinjer, der følger af de presseetiske regler. Tilsidesættelsen rammer et fondsmæglerselskab, som har et helt særligt behov for at fremstå troværdigt, og det ved dagbladet Børsen. Man har anvendt en kilde, der er en direkte konkurrent til Formuepleje A/S, som den væsentligste kilde til artiklens oplysninger. Man har, som det fremgår af den enkeltstående mail fra journalisten, kun sporadisk omtalt de elementer, som bliver bragt i endog stor opsætning den følgende dag. Det havde været rimeligt, om dagbladet Børsen havde forelagt Formuepleje A/S de faktuelle oplysninger og synspunkter, man ville videregive, således at i hvert fald de værste faktuelle fejl kunne være blevet berigtiget, og man ville, som det også fremgår af de vejledende regler for god presseskik, have fået en helt anderledes nuanceret artikel ud af bestræbelserne. Det havde givet Formuepleje mulighed for at fremlægge relevant dokumentation, der modbeviser påstandene i artiklerne. Det har tydeligvis ikke været journalistens og dagbladet Børsens ønske, og dermed har dagbladet Børsen tilsidesat god presseskik ved ikke at forholde sig kritisk til sin kilde og særligt ved ikke på en rimelig måde at forelægge de oplysninger, man vil viderebringe, for Formuepleje, som herved havde haft mulighed for at svare i sammenhæng og på samme måde på de alvorlige angreb, der offentliggøres i de omtalte artikler. Dagbladet Børsen har groft tilsidesat medieansvarslovens 34 om god presseskik - ved ukritisk at anvende en kilde, hvis udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt - ved kun sporadisk at forelægge enkelte elementer af Børsens omtale for Formuepleje uden reelt at forelægge Formuepleje artiklernes egentlige præmisser - ved ikke at give Formuepleje mulighed for på en rimelig måde at svare på artiklernes alvorlige angreb, som tilmed er faktuelt forkerte. Jeg har sendt en kopi af klagen til dagbladet Børsens ansvarshavende chefredaktør. Med venlig hilsen doc 5