Esbjerg Havn strøg forbi finanskrisen

Transkript

1 n y h e d s m a g a s i n e t NR. 3 // OktOBER // 2014 Esbjerg Havn strøg forbi finanskrisen Læs siderne Odense lykkes med bolig og havn Side 6-9 Offshore er lykkes på Rømø Side Side Korsør er tilbage i sporet NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt

2 2 havn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt NR. 3 OktOBER 2014 Indhold Nr. 3 OkTOber 2014 NR. 3 OktOBER 2014 De ti største NyHeDSmaGaSINeT Om HavNe // FISkerI // TraNSPOrT // SøFarT 11 fiskerihavne I de første seks måneder af 2014 blev der landet fisk ti len værdi på 1,6 mia. kroner. Omsætningen blandt de 10 største havne lå på 1,425 mia. kroner i samme periode og udgør dermed 89 procent af de samlede landinger. De 10 havne er i rækkefølge med omsætning i parentes: Skagen (452 mio. kr.) Hanstholm (323 mio. kr.) Thyborøn (264 mio. kr.) Hirtshals (140 mio. kr.) Hvide Sande (104 mio. kr.) De danske havne har vendt udviklingen Grenå (50 mio.kr.) 4 Pelagisk fisk Skagen Hirtshals Gilleleje Industriarter 286 Torskefisk Hanstholm Thyborøn Hirtshals De tre største fiskerihavne får 75 procent af mængden Nexø havn omsætning - mio. kr. mængde - tons De danske havne har vendt udviklingen Tag initiativet og undgå konflikter Byudvikling skal ske med respekt for havnen Nexø (41 mio.kr.) Thorsminde (20 mio. kr.) Strandby (14 mio. kr.) Gilleleje (13 mio. kr.) Fladfisk Skagen Thyborøn Hanstholm Thyborøn Hvide Sande Hirtshals De tre største fiskerihavne får 75 procent af mængden Rømø Havn er blevet offshore-havn Granly Gruppen - en stærk alliance Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i Ved at opdele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord". 14 Krisen sætter ikke præg på Esbjerg Havn Granly Steel: Tlf Granly Diesel: Tlf Esbjerg Shipyard: Tlf Granly Steel Granly Steel er all-round underleverandør af stål-emner til industrien. Vi leverer kundespecifikke løsninger - herunder design og konstruktion. Granly Steel er ISO 9001 samt certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. RMG Steel: Tlf KVK Hydra Klov: Tlf Ceropa: Tlf Esbjerg Shipyard Esbjerg Shipyard arbejder inden for den ma- 17 Ny havnedirektør hentes fra den anden side ritime sektor og tilbyder alle former for skibsarbejde og klassificering. Vi laver nybygning RMG Steel Granly Gruppen ønsker Grumsen Equipment hjerteligt velkommen som en del af virksomhedsgruppen. Vi ser frem til et godt teamwork, hvor vi sammen kan servicere kunderne både on- og offshore. RMG Steel - beliggende i Ningbo, Kina er allround underleverandør af stålemner til industrien som moderselskabet Granly Steel. RMG Steel ISO 9001 samt certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Virksomheden har siden opstart i 2009 fokuseret på produktion af stålemner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA og Europa. samt ombygning og reparation. Esbjerg Shipyard råder over egen flydedok med kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne. KVK Hydra Klov KVK Hydra Klov er en moderne virksomhed 18 Havne samarbejder tværs over Nordjylland med mere end 40 års historie. Virksomheden, beliggende i Vejen, udvikler og produce- Granly Diesel Granly Diesel er Cummins og Kubota distributør. Vi forhandler, installerer og servicerer dieselmotorer med 24 timers service fra basen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore dieselmotorer anvendes både offshore, til søs og på land. Havne samarbejder tværs over Nordjylland rer udstyr til pleje og beskæring af kreaturklove i landbruget. Kvalitetsprodukterne afsættes i hele verden og sikrer optimal dyrevelfærd og ergonomi - herunder sunde kreaturer og den største ydelse. Ceropa Ceropa er specialiseret i trykstøbning af alu- 21 Bred vifte af opgaver på Korsør Havn minium og zink. Virksomheden, beliggende i Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte emner til en række forskellige sektorer i industrien - både nationalt og internationalt. Vi rådgiver kunderne fra konceptfasen til levering af færdigt produkt og råder over de bedste støbemaskiner med SCD teknologi Næste nummer udkommer 6. december 2014 Bred vifte af opgaver på Korsør Havn

3 NR. 3 OktOBER 2014 NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt havn 3 LEDER Nr. 3 // oktober // 2014 Esbjerg Havn strøg forbi finanskrisen Læs siderne n y h e d s m a g a s i n e t Odense lykkes med bolig og havn Side 6-9 René Dandanell offshore er lykkes på rømø Side Side Korsør er tilbage i sporet N yheds MagaS i N et om havn e // fis keri // transport // S øfart Nyhedsmagasinet havn I det strategiske hjørne Nyhedsmagasinet om havne, fiskeri, transport og søfart NR. 3 OktOBER 2014 Oplag: Udgiver og redaktion Ordet strategi indgår i rigtig mange historier om de danske havne. kigger man på hvad ordet strategi betyder, så er der tale om en langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål. Strategi kan også optræde i andre afskygninger som for eksempel masterplan, der er et meget anvendt udtryk blandt havnene. masterplanen udstikker nogle rammer for, hvilke områder af havnen der kan anvendes til hvad! Heri ligger den strategiske overvejelse, som havnedirektøren sammen med sin bestyrelse og sine ejere typisk en kommune har lagt sig fast på. Nogen gange kan man godt forledes til at tro: Nej, det går ikke! men det går og det går faktisk ganske godt, når man kigger sig rundt omkring i landskabet. Da finanskrisen i 2008 kom buldrende ind over verdensøkonomien var der en sektor, som ikke lyttede efter. vindmølleindustrien fortsatte bare i samme takt som hidtil. I Esbjerg Havn skruede de endda op for kadencen, så antallet af udskibninger af materiel til parkerne bare steg og steg. Så krisen har ikke buldret så meget i Esbjerg, som andre steder. Faktisk er havnens omsætning tæt på fordoblet gennem kriseårene. Lidt sydligere for Esbjerg ligger Rømø Havn. Indtil for ganske nylig var det en fiskerihavn plus en færgefart til den tyske ø Sild. For flere år siden kom tanken om at placere sig som en international offshore-havn ind på nethinden hos de lokale. måske vanvittige drømme men nu viser det sig at drømme kan gøres til virkelighed. tre virksomheder har slået sig ned i Havneby på Rømø. De næste 30 år er WpD Offshore på havnen, og de næste 5-10 år er Siemens dér. Drømmen om at bo tæt ved vandet er også manges drøm. Det kan nu lade sig gøre i flere havnebyer. Nogle steder i Odense Havn er det sket til stor tilfredshed for både havn og beboere. For noget af det, der trækker folk ned til havnen er aktiviteten. Det liv, der leves 24/7 i 365 dage om året, er ofte svært at kombinere med boliger. men det lykkes! Det er også lykkes for korsør Havn at genvinde pusten efter tabet af færgeforbindelsen mellem Fyn og Sjælland. Deres udvikling handler om at satse på det at drive en havn. Det er alt sammen beviser på, at lægger man en plan en strategi så kan ting lade sig gøre. Det må bevise, at drømme kan blive til virkelighed når man går i det strategiske hjørne! Fiskeri Tidende Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Ansvarshavende redaktør René Dandanell Annoncekontakt Torben Lehmann Tlf tl@dkfisk.dk Abonnement Tlf mail@dkfisk.dk Layout Steen T. Sørensen Tryk PE Offset A/S

4 4 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 3 oktober 2014 Fremgang De danske havne har vendt udviklingen tekst Lars Gammelgaard Et lidt svagt 1. kvartal med tilbagegang i godsomsætningen er erstattet af fremgang i 2. kvartal Nye tal fra Danmarks Statistik over godsomsætningen i de større danske havne viser fremgang i 2. kvartal. Det er gode nyheder efter et fald i godsmængden i 4. kvartal sidste år, som fortsatte ind i det nye år med en yderligere nedgang i 1. kvartal i år. - Danske Havne er tilfreds med, at der er fremgang i godsomsætningen på de større havne i Danmark. En fremgang i godsomsætningen fra 1. til 2. kvartal på næsten 6 procent på havnen er en god nyhed. Ovenpå et lidt svagt 1. kvartal 2014 er havnene tilbage på ret kurs. Det betyder, at der er ved at komme gang i dansk økonomi, udtaler Gitte Lillelund Bech, direktør i brancheorganisationen Danske Havne. Fremgang på 1 million tons Den samlede godsomsætning lød i 1. kvartal på 18,1 millioner tons. I 2. kvartal kom der 1 million tons mere gennem de danske havne, hvor den samlede godsomsætning lød på 19,1 millioner tons. Fragtskibe bragte 14,5 millioner tons gennem havnene i 2. kvartal og færgerne stod for 4,6 millioner tons. Det er værd at bemærke, at godt 35 procent af de samlede godsmængder kommer med færger som traditionelt færgegods eller Ro-Ro. Nærsøfarten er fortsat et omdrejningspunkt i danske havne. Port til udlandet Fremgangen i godmængderne er primært sket på kul og på byggematerialer som sten, sand og grus samt kalk, cement, gips m.v. Der er også en fremgang i gods i containere, som er gået frem fra tusinde tons i 1. kvartal til tusinde tons i 2. kvartal. Havnene er derfor i høj grad Danmarks porte til udlandet, og 80 procent af dansk udenrigshandel går via danske erhvervshavne. Derfor glæder Danske Havne sig over fremgangen, der er spæde tegn på, at der er ved at komme gang i væksten. - Danske Havne glæder sig over de svage tegn på vækst, der er i tråd med de seneste tal for privatforbruget. Og godsomsætningstallene bekræfter havnenes centrale rolle i fremgangen i den danske eksport, fastslår Gitte Lillelund Bech. Gitte Lillelund Bech.

5 Annonce Når du skal i havn nyhedsmagasinet Havn er et journalistisk magasin, der skriver om og for danske havne. Magasinet tager udgangspunkt i havnen, og de opgaver som havnen er omdrejningspunkt omkring. Vi skriver om udvikling af havne, vækst og fortæller historier om spændende virksomheder, der har deres udspring omkring havnen. Derfor er annoncering i nyhedsmagasinet Havn en direkte vej til at komme sikkert i havn, når det gælder om at fortælle havnene, hvem de skal bruge til at løse deres opgaver. Men også når det gælder om at fortælle virksomhederne omkring havnene, hvem der kan løse alt lige fra reparation af skibe til håndtering af gods med mere på havnen. Det kan også være, at du gerne vil fortælle transportkøberne, hvilken havn de skal vælge, når godset skal i land. næste nummer af nyhedsmagasinet Havn udkommer i december måned 2014, så det er tiden til at bestille din annonce. Deadline er 18. november for bestilling af annonce og ved levering af færdigt materiale 24. november når du skal i Havn, så kontakt Torben Lehmann tl@dkfisk.dk Udgivelser og annoncedeadlines 2014 Udgivelse Deadlines 26. april 9. april 16. juni 9. juni 4. oktober 15. september 6. december 21. november Annoncepriser nyhedsmagasinet Havn tilbyder dig en annonce fra priser på kroner for en 1/8 side til kroner for en helside. og hvad får du så ud af den? Du rammer en målgruppe indenfor havne, transport, søfart, fiskeri og de maritime erhverv. nyhedsmagasinet Havn sendes til en række virksomheder og personer indenfor havneområdet. Det være sig havne, brugere af havnearealer, politikere og andre med interesse for området. Magasinet udgives også som e-magasin, ligesom du som annoncør får et ekstra antal magasiner til din virksomhed. 1/1 side kr. 1/4 side kr. 1/2 side kr. 1/8 side kr.

6 6 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 3 oktober 2014 Det er i de inderste bassiner af Odense Havn, at byen er vokset tættete på havnen. Det er sket med både boliger og kontorlokaler med havneudsigt. Havn og by Tag initiativet og undgå konflikter tekst Lars Gammelgaard foto Odense Havn I Odense er det lykkes at få havneaktivitet og byomdannelse til at gå hånd i hånd I de senere år er nye beboere rykket ind på havnearealerne, og der er i stigende grad åbnet op for byens adgang til vandet. Det er sket samtidig med, at havnene er i en udvikling med en stigende godsomsætning. Det kan give grobund for konflikter om havnenes arealanvendelse og kultur. Odense havn har gennem de senere år været i gennem en udvikling, hvor havnen har udviklet sig både erhvervsmæssigt og med en omdannelse af havnearealet til boligområder. Den udvikling bærer på en risiko for konflikter mellem de nye brugere af havnen og de mere traditionelle havnevirksomheder. Men i Odense har man formået at styre uden om de store konflikter i forbindelse med omdannelsesprojekter i havnen. - Vi har fået havneudvikling og byomdannelse til at fungere uden konflikter. Vi har fundet en løsning, hvor det ikke bare bliver et spørgsmål om enten eller, siger Carsten Aa, der er administrerende direktør for Odense Havn. - Det handler i høj grad om langtidsplanlægning. Det er vigtigt, at virksomhederne ved, hvad de har at forholde sig til på den lange bane, fastslår rådmand for By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, Jane Jegind, der også er næstformand i bestyrelsen for den kommunalt ejede Odense Havn. Ikke enten eller Carsten Aa peger på, at en af årsagerne til at folk flytter på havnen er, at der er noget aktivitet med store skibe og maskiner. - Får vi den diskussion om enten eller, så fjerner vi grundlaget for, at folk og virksomheder flytter på havnen. Fjerner vi havnen, så fjerner vi et element for at flytte til havnen. Det hænger sammen, og det skal kommunikeres til både de folk, som vil flytte på havnen og til virksomhederne, så de forstår, at der er en sammenhæng, siger Carsten Aa.

7 NR. 3 OktOBER 2014 NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt havn 7 Odense Havn Odense Havn er en kommunal selvstyrehavn. Efter købet af Lindø Industripark a/s i januar 2014 ejer Odense Havn 6,4 mio. m² industri- og havneområde fordelt mellem den indre havn i Odense, Odense Havneterminal på Lindø og Lindø Industripark. Havnen er Danmarks fjerdestørste havn Dele af havnen er de senere år under omdannelse til en ny bydel med beboelse og mindre erhverv, side om side med havnevirksomheden og skibstrafikken. Kampen om havnen vil fortsætte I disse år opleves store omdannelser på de danske havne. Det er omdannelser, hvor der på den ene side fortsat satses på en meget aktiv erhvervshavn med stigende aktivitet og planlagte udvidelser og på den anden side frasalg af areal til omdannelse til boligområder. - Det er en udvikling, vi ser alle steder. Havnearealer er jo attraktive, og der er flere penge for kommunen i at byudvikle på havnen end på en øde mark uden for byen. Det er en udvikling der er kommet for blive, fastslår Gitte Lillelund Bech, der er direktør for Danske Havne. arealerne med havneaktiviteter er på trods af omdannelser ikke blevet mindre, og med udsigt til stigende havneaktivitet vil behovet for havneudvidelser øges. - Der vil blive behov for yderligere havnearealer, for godsmængden vil stige de næste 20 år, siger Gitte Lillelund Bech. Derfor vil der i fremtiden også blive kamp om havnearealerne, og det stiller store krav til byplanlægningen og samarbejde mellem havn og kommune, hvis havnene fortsat skal kunne udvikles og potentielle konflikter mellem by og havn skal undgås. Og problemstillingen tydeligøres i en analyse over arealanvendelsen på de dansk havne lavet af NIRaS for By- og Landskabsstyrelsen, hvor 52 havnechefer og plancheferne i kommunerne er blevet spurgt: Hvilken arealanvendelse forventer du, vil være den mest efterspurgte fremover? Her svarer kun 10 procent af havnecheferne boliger, mens det er 50 procent af kommunernes planchefer. Redegørelsen om arealanvendelsen på danske havne findes på dette link: redegørelse+om+havnearealer/

8 8 havn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt NR. 3 OktOBER 2014 En ren win-win situation Carsten aa opfordrer til, at man som havn passer på med stålsat at holde fast i, at man kun er en havn og en havnevirksomhed. - Jeg mener, at det er fantastisk, at vi kan fungere sammen i hjertet af Odense. Det er havnen, der sælger arealerne. Det giver penge i kassen til at udvikle havneinfrastrukturen andre steder. Byen får det, den gerne vil have og borgerne og virksomheder får mulighed for at bo attraktivt ved havnen. Det er i mine øjne en ren win-win situation. Der er ingen tabere. Det er da genialt, siger Carsten aa, der slår fast, at udfasning af utidssvarende kajarealer eventuelt til byomdannelse giver penge til at udvikle nye arealer, der kan tiltrække nye virksomheder og gods. - Jeg nævner nye virksomheder først, fordi jeg ser havnene som erhvervscentre, der er attraktive områder for virksomhederne, siger Carsten aa. Langtidsplan Jane Jegind vurderer, at det har været et betydende element for en omdannelse af havnen uden konflikter, at byrådet har lavet en langtidsholdbar plan, som man har holdt fast i. - Når virksomhederne investerer, så er der mange års afskrivninger, der skal hentes hjem. Derfor har vi på et meget tidligt tidspunkt lagt en havneomdannelsesplan, som for øvrigt skal have en revision inden for kort tid. Den plan har vi sørget for at holde os til og har dermed holdt fast i det, vi har besluttet, så vore virksomheder kan regne med det, vi siger, understreger Jane Jegind, der mener, at det har været afgørende for en succesfuld havneomdannelse. - Det er ret afgørende for den måde, vi har lavet omdannelsen på, at det er foregået i et tempo, hvor alle kan se sig selv, og hvor alle ved, hvad de har at forholde sig til. Jeg tror, at det er årsagen til, at det er gået så godt, som det faktisk er, siger Jane Jegind. Hun kan se på en udvikling, hvor inderhavnen er omdannet med boliger og restauranter og andre kulturelle aktiviteter. - Det er sket på en måde, hvor virksomhederne hele tiden har vidst, hvor grænsen er, siger Jane Jegind, der også peger på bufferzonen mellem virksomheder og boliger som et vigtig element. - vi har lavet en bufferzone, som vi holder fast i. Også selvom der sommetider kommer nogen, der kan se en ide i at opføre nye boliger i bufferzonen. men der er vi konsekvente, og det skal vi blive ved med at være. man skal kunne regne med, at hvis vi laver en plan, så holder vi den, siger Jane Jegind. Tag initiativet selv Carsten aa er slår fast, at det er et vigtigt element i at undgå konflikter, at havnen selv tager initiativet i byomdannelsen på havnen. - Jeg mener, at havnen har en forpligtelse til at retfærdiggøre arealanvendelsen, fordi havnen ligger så centralt i byen. Somme tider må man bare erkende, at der måske ikke er aktivitet nok, og at der er nogle arealer som er utidssvarende med for eksempel en lav vanddybde. Der gør man måske sig selv en tjeneste ved at indse, at byen får mere ud af et byområde end havnevirksomhed, siger Carsten aa, der ikke er tvivl om, at det er vigtigt for at undgå konflikter, at havnen selv tager et initiativ. - Det er vigtigt, at vi selv tager initiativet og hele tiden evaluerer på arealudnyttelsen. Fordelen er, at du får medindflydelse på, hvordan udviklingen skal ske på havneområdet. Sidder du bare på hænderne og venter, så er faren, at andre kommer og planlægger for dig, og så bliver der måske ikke taget hensyn til resten af havnen på en tilfredsstillende måde. Så på den måde har vi også en forpligtelse over for resten af havnen, siger Carsten aa, der konstaterer, at det har været med til at holde konflikter fra døren. Krav til planlægning Han understreger, at det både stiller store krav til planlægningen og fastholdelse af beslutninger, hvis det skal lykkes at få et samspil mellem de forskellige arealudnyttelser i havneområdet til at fungere uden konflikter. - med en intelligent planlægning i samspil med kommunen, hvor vi har førertrøjen på, så kan det lade sig gøre. Det har vi haft held med i Odense. Det kræver også, at du er klar i spyttet, og holder fast i, hvad vi vil have på havnen det ene sted og ikke vil have det andet sted. Holder man ikke fast, så åbnes der en ladeport med grundlag for fremtidige konflikter, konstaterer Carsten aa, der i dagligdagen ikke oplever konflikter mellem de forskellige interessenter på havnen. - Det er ikke pessimismen, der præger os, og vi har travlt med at gennemføre en yderligere havneudvidelse, som heller ikke vil give konflikter, siger Carsten aa. Kan have tillid Rådmand Jane Jegind understreger, at virksomhederne med ro i sindet kan se på kommunens plan for havnen, fordi den bliver fulgt. - Det er afgørende for virksomhederne, at de kan have tillid til, at når vi har sagt noget så bliver det også sådan. vi skal være meget opmærksomme på ikke at jage nogen væk, og er man en virksomhed der ligger i et område, hvor der må være støjende virksomheder, så er det også gældende om ti år. Laver vi det om, så bliver det på 20, 30 eller 40 års sigt. Det er også derfor, at havne operere med lange lejekontrakter, siger Jane Jegind, der erkender, at indlemmelsen af Lindø Industripark har stor betydning for havnen. - Det har enorm strategisk betydning for Odense Havn og dermed også for kommunen, at vi nu har erhvervet Lindø med en masse små virksomheder, der skyder op i et væk. Det er ideelt at havnen er rykket en tand væk fra inderhavnen, konstaterer Jane Jegind.

9 NR. 3 OktOBER 2014 NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt havn 9 Byudvikling skal ske med respekt for havnen tekst Lars Gammelgaard Når havnen ikke tages med på råd, er der grobund for konflikter mange danske byer er bygget op omkring en aktiv erhvervshavn, som har været basis for en stor del af byens virksomheder og dens erhvervsudvikling. Rollen som erhvervskatalysator har mange danske havne stadigvæk, men i dag er det ikke kun virksomhederne, som vil bo på havnen. Det er også blevet attraktivt for byens borgere at bo på havnen. Det har betydet, at de danske havne både har udviklet sig erhvervsmæssigt samtidigt med en omdannelse af havnearealer til boligområder. Det kan være en udfordring for havnene, at der nu skal tages nye hensyn til de ny omgivelser. - Det er vigtigt for os, at man laver omdannelserne af havnearealerne til boligformål på en måde, så det sker med respekt for havnen, siger Gitte Lillelund Bech, der er direktør for organisationen Danske Havne. Vækstmotor Gitte Lillelund Bech mener, at omdannelsen af havnene i mange tilfælde sker med fornuftig respekt for havnene, men at der samtidig også er kommuner, der er knap så gode til det. - alle kommuner er ikke lige gode til det, men man skal huske på, at havnen er en vækstmotor for erhvervslivet. man skal passe på ikke at lukke ned for den motor, der genererer jobs i kommunen, fordi man tænker, at det er fedt, at vi kan få nogle gode skatteborgere ind med udsigt til vand og nogle skibe, siger Gitte Lillelund Bech. Bufferzoner Det er ikke mere end to måneder siden Gitte Lillelund Bech tiltrådte som direktør hos Danske Havne, og i den første tid var hun på rundtur hos danske havne. - på min tur rundt i landet var problematikkerne omkring havneomdannelser, også noget af det vi brugte en del tid på at drøfte. mange steder er man gode til at udvikle med respekt for havnen og havneaktiviteterne. Her er Odense og køge gode eksempler, siger Gitte Lillelund Bech, der nævner bufferzoner, som placeres mellem boligerne og den rene havneaktivitet med aktiviteter, der ikke støjer og støver på samme vis, som eksempel på en løsning, der har været succes med. - Det er vigtigt at kommunen tænker støj- og støvproblematikken ind i en ny byplanlægning. Det opfordrer vi kommunerne til, og det er det, der gør det muligt at have byudvikling og havneaktiviteter samtidigt, siger Gitte Lillelund Bech. Samspil med kommune Hun understreger, at det kan lade sig gøre at skabe en problemfri havneomdannelse, hvis man tænker sig om og inddrager havnen i planlægningen på et tidligt tidspunkt. - Der hvor det er gået godt, er netop de steder, hvor kommune og havn har arbejdet sammen fra starten, og hvor havnen har en tidshorisont, der gør det muligt at flytte nogle af kunderne på havnen. Der hvor det går galt, er omvendt de steder, hvor kommunen tekniske forvaltning har tænkt, at nu skal vi have nogle boliger og laver nogle planer, hvor havnen i bedste fald først bliver inddraget i sidste fase, konstaterer Gitte Lillelund Bech, der fremhæver betydningen af et tæt samarbejde mellem havn og kommune. - Det kan lykkes med et tæt samarbejde, og ved at politikerne er opmærksomme på, at de ikke bare skal byudvikle, for så risikerer de at lukke havnen. Byudviklingen skal ske i et tæt samspil, siger Gitte Lillelund Bech. Griber selv initiativet Hun opfordrer også havnene til selv at tage initiativet for at få medindflydelse på udviklingen. Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen 3 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib. Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder. AMU kurser og efteruddannelser Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) ROC og LRC Medicinkiste B og C basis og opfølgning Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning Navigation STCW kurser - Det er klart, at de driftige havne selv griber initiativet og laver en langtidsplanlægning over deres arealanvendelse. Hvis de kan se, at det er bedre, at udvikle sig for eksempel ud i vandet eller ved at flytte aktiviteter, så er det naturligt at tage en drøftelse med kommunen. Jeg kan kun tilskynde til, at havnene selv er oppe på dupperne og sørger for at have tæt kontakt til kommunen og politikere, om hvordan man ønsker at udvikle sig, siger Gitte Lillelund Bech. Kompetencecenter Målrettede, tværfaglige og kompetencegivende uddannelser, for blå erhverv Kompetenceafdækning og rådgivning i virksomheden Koordinering og planlægning af kurser, arrangementer, uddannelsesforløb og efteruddannelse Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

10 økonomi 10 havn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt NR. 3 OktOBER 2014 De tre største fiskerihavne får 75 procent af mængden tekst René Dandanell Skagen, Hanstholm og thyborøn fik i første halvår mere end 75 procent af den samlede mængde fisk, der blev landet Skagen er Danmarks største fi skerihavn, både når man kigger på omsætning og mængde, viser tal fra første halvår, som nyhedsmagasinet Havn har analyseret på. I første halvår af 2014 blev der landet fi sk for 452 mio. kroner i Skagen, hvilket svarer en markedsandel på 28 procent. Der er dog tale om et lille fald på fi re procent i markedsandelen i forhold til samme periode i mængden af fi sk udgjorde i perioden tons, hvilket er langt fra nummer to i mængde, thyborøn med tons, og Hanstholm som treer med tons. De tre store fi skerihavne har sat sig solidt på både omsætning og tons. kigges der på omsætningen, så sørger de tre havne for cirka en tredjedel af den samlede omsætning, og vurderes ud fra mængde, så er det 75 procent af mængderne, der landes i de tre havne. at andelen for mængde er større end omsætning skyldes, at en række af de tons-mæssigt tunge arter er dem, der har en lav gennemsnitspris, mens fi skearter, der landes i andre havne, prismæssigt er højere. Industri og pelagisk Skagen Havns rolle som Danmarks største fiskerihavn kan tilskrives to forhold. Dels blev der landet industrifisk til fiskemelsfabrikken FF Skagen for 286 mio. kroner i perioden, dels blev der landet pelagisk fisk til en værdi på 114 mio. kroner i første halvår. De sidste 52 mio. kr. kommer fra omsætning af konsumfisk. Det er dog ikke alene danske fiskere, der er årsag til Skagen Havns position. Når det gælder industrifisk, arter som tobis, sperling, brisling og boarfisk, så kommer de danske landinger i værdi kun på 2. pladsen i år. Norske fiskere har landet industrifisk for knap 89 mio. kr., mens de danske industrifartøjer landede for 77 mio. kr. Svenske fiskefartøjer følger lige efter med en værdi på knap 75 mio. kr. for landingerne. Endelig bidrog litauerne med 13,2 mio. kr., tyske fiskere med 9,6 mio. kr., mens irske fiskere landede for 3,5 mio. kr. For de pelagiske arter, som primært er sild i Skagen, kom fiskefartøjer fra fire lande til Skagen for lande en eller flere laster. Danske fartøjer landede for 46,3 mio. kr., Norske fartøjer for 40,2 mio. kr., svenske fartøjer for 24,7 mio. kr., mens der var landinger fra Storbritanien for 2,3 mio. kr. Når det gælder andet end industri og pelagiske arter, så er det kun danske og svenske fartøjer, der lander i Skagen. Torskefisk i top mens Skagen lever stort på industri og pelagisk, så er billedet anderledes for Danmarks næststørste fiskerihavn i Hanstholm. 20 procent af den samlede landingsværdi finder vej over kajkanten i Hanstholm, hvor tæt ved halvdelen af omsætningen på 324 mio. kr. i første halvår af 2014 stammer fra landing af torskefisk. I alt blev der landet tons torskefisk i Hanstholm. Udover de 154 mio. kr., der blev omsat for i torskefisk, så kom en ret stor andel af landingerne fra industrifisk til fiskemelsfabrikken i byen. 475 landinger med industrifisk med en samlet mængde på tons og en værdi på 119 mio. kr. kom således over kajkanten. thyborøn er den tredjestørste fiskerihavn i Danmark målt på omsætning. I første halvår 2014 er der landet fisk til en værdi på 265 mio. kr. Den største del af omsætninger kommer fra fiskefartøjer med industrifisk til fiskemelsfabrikken triplenine, der måtte betale 177 mio. kr. for de tons, der blev landet i årets første seks måneder. Ud af den øvrige omsætning, der udgør konsumlandinger, er fladfisken den største art med en omsætning på 55 mio. kr. fordelt på 44,4 mio. kr. til danske fiskere plus afregninger til fiskere fra Storbritannien, tyskland, Belgien, Holland og ganske lidt fra Norge. Omsætningen på torskefisk lå i første halvår på lige over 25 mio. kr.

11 NR. 3 OktOBER 2014 NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt havn 11 De ti største fiskerihavne I de første seks måneder af 2014 blev der landet fisk ti len værdi på 1,6 mia. kroner. Omsætningen blandt de 10 største havne lå på 1,425 mia. kroner i samme periode og udgør dermed 89 procent af de samlede landinger. De 10 havne er i rækkefølge med omsætning i parentes: Skagen (452 mio. kr.) Hanstholm (323 mio. kr.) thyborøn (264 mio. kr.) Hirtshals (140 mio. kr.) Hvide Sande (104 mio. kr.) Grenå (50 mio.kr.) Nexø (41 mio.kr.) thorsminde (20 mio. kr.) Strandby (14 mio. kr.) Gilleleje (13 mio. kr.) torskefisk Hanstholm thyborøn pelagisk fisk Skagen Hirtshals Gilleleje Industriarter Fladfisk Hirtshals Skagen thyborøn Hanstholm thyborøn Hvide Sande Hirtshals Nexø omsætning - mio. kr. mængde - tons Granly Gruppen - en stærk alliance Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i Ved at opdele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord". Granly Steel: Tlf Granly Diesel: Tlf Esbjerg Shipyard: Tlf RMG Steel: Tlf KVK Hydra Klov: Tlf Ceropa: Tlf Granly Steel Granly Steel er all-round underleverandør af stål-emner til industrien. Vi leverer kundespecifikke løsninger - herunder design og konstruktion. Granly Steel er ISO 9001 samt certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Esbjerg Shipyard Esbjerg Shipyard arbejder inden for den maritime sektor og tilbyder alle former for skibsarbejde og klassificering. Vi laver nybygning samt ombygning og reparation. Esbjerg Shipyard råder over egen flydedok med kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne. RMG Steel RMG Steel - beliggende i Ningbo, Kina er allround underleverandør af stålemner til industrien som moderselskabet Granly Steel. RMG Steel er ISO 9001 samt certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Virksomheden har siden opstart i 2009 fokuseret på produktion af stålemner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA og Europa. KVK Hydra Klov KVK Hydra Klov er en moderne virksomhed med mere end 40 års historie. Virksomheden, beliggende i Vejen, udvikler og producerer udstyr til pleje og beskæring af kreaturklove i landbruget. Kvalitetsprodukterne afsættes i hele verden og sikrer optimal dyrevelfærd og ergonomi - herunder sunde kreaturer og den største ydelse. Granly Gruppen ønsker Grumsen Equipment hjerteligt velkommen som en del af virksomhedsgruppen. Vi ser frem til et godt teamwork, hvor vi sammen kan servicere kunderne både on- og offshore. Granly Diesel Granly Diesel er Cummins og Kubota distributør. Vi forhandler, installerer og servicerer dieselmotorer med 24 timers service fra basen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore dieselmotorer anvendes både offshore, til søs og på land. Ceropa Ceropa er specialiseret i trykstøbning af aluminium og zink. Virksomheden, beliggende i Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte emner til en række forskellige sektorer i industrien - både nationalt og internationalt. Vi rådgiver kunderne fra konceptfasen til levering af færdigt produkt og råder over de bedste støbemaskiner med SCD teknologi.

12 12 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 3 oktober 2014 Rømø Havn er blevet offshore-havn tekst René Dandanell foto Kim Vejrup At skabe en offshore-havn kræver tålmodighed i flere år Rømø Havn er ikke længere blot en lille fiskerihavn med landing af hesterejer for et tocifret millionbeløb årligt. Det er blevet til en aktiv havn med aktiviteter på offshore-siden. Et mål som havnen har arbejdet på gennem flere år. Og nu har vindmøllefabrikanten Siemens etableret sig på et kvadratmeter stort område på den sydlige del af havnen. - De har etableret sig med pavilloner, lethaller, oplagsplads og containere, fortæller havnechef Kristen Nedergaard Dreiøe fra Rømø Havn. Aktiviteten betyder, at det nu for alvor er blevet synligt, hvad Rømø Havn har arbejdet på i flere år. - Vi har ventet i 3,5 år, og vi har været lidt utålmodige, siger Kristen Nedergaard Dreiøe. Endelig kan Siemens, WPD Offshore og VSMC Offshore nu tage faciliteterne i brug på Rømø Havn. Der er tale om opgaver forbundet med den tyske havmøllepark, Butendiek, som skal løses fra Rømø. De store nav, naceller og vindmøllevinger fra Siemens udskibes fra Esbjerg, men det mandskab, der skal arbejde på projektet, sejler ud fra Rømø. WPD Offshore er operatør på projektet, mens VSMC Offshore sørger for forbindelsen mellem havmøllerne og EL-nettet. Der er tale om rigtig mange crew-både, der får Rømø som hjemhavn. - Der er vel stykker i havnen, siger havnechefen, der peger på, at når vejret er dårligt, så er kajerne godt fyldt op med crewbåde. - Vi regner med at komme op på 15 crewbåde, når det går højest, siger Kristen Nedergaard Dreiøe. Aftaler flere år frem Der er tale om mest aktivitet i forbindelse med installationsfasen på Butendiek. Når parken er etableret bliver WPD i Havneby på Rømø for at holde øje med driften. Den aftale løber de næste år. Derimod er aftalen med Siemens af kortere varighed. I første omgang er der tale om en fem-årig aftale som måske udvides til 10 år. Der er tale om Siemens forpligtigelse til at vedligeholde og servicere havmølleparken. - Det er dog usikkert, hvor meget der vil gå ud af Esbjerg og vores havn, siger Kristen Nedergaard Dreiøe, der dog tror på, at Siemens investering i Havneby er sket med et længere sigte. Nye projekter søges Siemens kan dog være væk fra Havneby om få år. Derfor er jagten på nye projekter, der

13 Nr. 3 oktober 2014 Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 13 udvikling Næste del af udviklingen er at få aktiviteter langs de nye kajer. Havnen på Rømø er blevet hjemhavn for en række crew-både til mandskab på vindmølleprojekter på havet. En ny bedding er på vej i Havneby, så virksomhederne kan få serviceret crew-bådene. vil placere opgaver på Rømø i gang. Kristen Nedergaard Dreiøe fortæller, at havnen har kig på endnu et projekt i den tyske del af Nordsøen. - Vi arbejder på Amrumbank West ved Helgoland, siger han. Dette projekt er af samme størrelse som projektet ved Butendiek, hvor der opsættes 80 vindmøller. - Qua vores placering skal vi spille en rolle, konstaterer Kristen Nedergaard Dreiøe. Rollen skal være større. For med anløb af crew-både så er grundlaget for at skabe en forretning med service og vedligehold til stede. Og her spiller en ny bedding en afgørende rolle. - Vi får et nyt beddingsanlæg, der er ved at være klar til december, siger Kristen Nedergaard. Dreiøe Beddingen skal kunne optage de brede katamaraner, der benyttes som crew-både. - Der er et stort behov for den slags kapacitet, så vi regner med at få en forretning ud af det, siger havnechefen. Helikopterlandingsplads Udover at være havn for skibstrafikken vil Rømø Havn i fremtiden også være en lufthavn. - Vi arbejder på at lave en helikopterlandingsplads, og vi håber, den kan være klar til udgangen af 2015, siger Kristen Nedergaard Dreiøe. Om det lykkes afhænger dog af godkendelsen af en lokalplan for området, hvor helikopterne skal lette og lande. For det skal være en landingsplads med både tankanlæg, hangar, og briefingsrum samt mulighed for at taxie helikopterne væk fra pladsen og i hangar. - Det er pladskrævende, men vi går efter den store løsning, siger havnechefen, der allerede har fået en henvendelse fra en operatør, der vil flyve med helikopter fra Rømø. Ifølge Kristen Nedergaard Dreiøe er det meldinger fra offshore-virksomheder om, at en helikopterlandingsplads er en god ting at gå efter. På den måde håber havnechefen, at Rømø Havn kan konsolidere positionen som en havn med offshore-aktiviteter. Han håber også på, at der kan blive skabt aktiviteter på det nye kajanlæg, der stod færdig for nogle år siden. - Det er et tålmodighedsarbejde, siger Kristen Nedergaard Dreiøe og peger på, at den kommercielle verden skal få øje på Rømø Havn som andet end en turistø. - Vi skal indstille os på, at nu er havnen ikke længere en lille fiskerihavn. Vi er en spiller på et internationalt marked, siger Kristen Nedergaard Dreiøe om den udvikling, der er sket på Rømø Havn.

14 VÆKST 14 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 3 oktober 2014 Offshorebranchen oplevede ikke fald i væksten under finanskrisen, og derfor har vestkysthavnen oplevet vækst Esbjerg Havn gik udenom finanskrisen tekst René Dandanell foto Niels Chr. Meldgaard 40 år med olie i Nordsøen har givet Esbjerg Havn et solidt fodfæste som den havn, hvorfra en lang række af aktiviteterne i Nordsøen serviceres. Men det er ikke kun olie og gas, der er drivkraften for den udvikling, der sker på Esbjerg Havn. I 2013 stod en ny Østhavn klar til at tage imod de store elementer fra vindmølleindustrien til projekter i Nordsøen. Og det er blevet en succes, hvilket ses tydeligt ved indkørslen til Esbjerg, hvor der på de store havnearealer er placeret nav, tårne, naceller og vindmølle- vinger alt sammen klar til udskibning. Det er de to helt store aktører indenfor branchen, Vestas og Siemens, der har valgt Esbjerg som udskibningshavn. Dermed har Esbjerg Havn sat sig solidt på udskibningen af de store dele til havmøllerne. En af grundene hertil er, at det er meget mere rationelt at bruge den samme havn fra gang til gang, i stedet for at skifte havn fra det ene projekt til det andet. Det var Horns Rev 1, der satte vindeventyret i gang i 2002, da Elsam (nu Vattenfall) valgte Esbjerg Havn som base. Det tog dog nogle år, før Esbjerg Havn for alvor markerede sig på scenen. - Vi lagde en masterplan i 2004, hvor vi sagde, at vi ville satse på det marked, siger havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn. En del af planen var at investere op mod en milliard kroner i et nyt havneområde, Østhavnen. - Vi har investeret for egne midler, konstaterer havnedirektøren. I 2012 blev der investeret 332 millioner kroner i nye havneanlæg og faciliteter.

15 NR. 3 OktOBER 2014 NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt havn 15 Tal om Esbjerg Havn Esbjerg Havns omsætning steg fra 2012 til procent fra 172,7 mio. kr. til 215,5 mio. kr. antallet af anløb til havnen uden Fanø-færgen var i 2013 på mod året før. En stor del af de anløb skyldes især mange specialfartøjer, der servicerer olie- og gasindustrien og vindmølleindustrien. I 2013 blev der udskibet møller med en samlet kapacitet på 1,6 GW. Godsomsætningen steg fra 4,5 mio. tons i 2012 til 4,6 mio. tons i antallet af udlejede arealer øgede indtægterne på dette område med 36 procent fra 2012 til ,3 mio. kvadratmeter areal er udlejet på havnen, hvilket er kvadratmeter mere end i Kort om historien Esbjerg Havn blev anlagt for snart 180 år siden. Dengang var havnen beregnet til eksport af landbrugsprodukter til England. Siden da har havnen udviklet sig først til en vigtig fiskerihavn og nu til en vigtig havn indenfor offshore både vind, olie og gas. Esbjerg kommune overtog i 2000 havnen, og den er nu en kommunal selvstyrehavn. I 2013 blev der investeret for 131 millioner kroner. Samlet set, når de seneste års anlægsinvesteringer op på ca. 1 milliard kroner. Udover havnens egne investeringer er der også investeret statslige midler i en forlængelse af motorvej E20, så tilkørslen til havnen er forbedret. Siden 2008 har Esbjerg Havn været udskibningshavn for 20 havmølleprojekter i tyskland, England, Belgien, Danmark og Sverige. Omsætningshop Havnedirektør Ole Ingrisch indrømmer, at Esbjerg Havn har nogle livsbetingelser, der er væsentlig anderledes end andre havne. - vi har en god forretning. Det kører godt, men vi er også ydmyge, konstaterer han. Det er der ellers ikke grund til. Selvom finanskrisen satte sine spor i de fleste brancher i hele verden, så mærkede Esbjerg Havn ikke krisen på samme måde. virksomhederne indenfor offshorebranchen fastholdt væksten gennem kriseårene. Siden finanskrisen indtraf i 2008 har Esbjerg Havn øget sin egen omsætning fra 119 millioner kroner til 216 millioner kroner i Jobskifter Historien om Esbjerg Havns udvikling er også historien om et skifte i de typer af jobs, som udbydes. I mange år har Esbjerg været kendetegnet ved fiskemelsfabrik, slagteri og filetering af fisk. De jobs er forsvundet. alligevel er antallet af arbejdspladser blevet fastholdt,

16 16 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 3 oktober 2014 Maersk Oil er ved at bygge nyt kontorhus på havnen i Esbjerg. om end det er andre typer jobs. For mange af de ufaglærte jobs er blevet erstattet af videnstunge arbejdspladser. - Vi har konverteret en masse ufaglærte jobs, siger Ole Ingrisch, vel og mærke jobs, som normalt kun ses i den østlige del af Danmark omkring hovedstadsområdet. Eksempelvis ansætter Mærsk Oil mange ingeniører til kontoret i Esbjerg og bygger samtidig nyt hovedkontor på havnen. Som eksempel på udviklingen ses, at Maersk Oil bygger nyt på et sted, der tidligere husede et frysehus. Og verdens næststørste olieserviceselskab, Halliburton, investerer 100 millioner kroner i byggeri af et kontordomicil og et tankanlæg på havnen. Langt de fleste af medarbejderne er ingeniører, geologer og teknikere. Dong har afdelinger indenfor både kraftvarme, olie, gas og vindenergi, ligesom Vattenfalls hovedkontor for vind ligger i Esbjerg. Welltec, der ligeledes arbejder indenfor offshore, bygger også i Esbjerg. Ifølge Ole Ingrisch er der ca arbejdspladser på havnen, og offshoredelen trækker stadig flere til. Nicon Industries er en af dem, Hanstholm Elektronik en anden virksomhed, der indenfor de seneste år har åbnet i Esbjerg, fordi man mener, at det er vigtigt at være en del af offshoremiljøet i Esbjerg. Nøglehavn for vind Esbjerg Havn har fået en stærk position i markedet for offshore. Ole Ingrisch fortæller, at der ikke er nogen formel, men alt det, som havnen foretager sig, er tilpasset de behov og ønsker, som kunderne har. Vinddelen ventes ikke at falde. Ifølge en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Copenhagen Economics i november 2011 er Esbjerg Havn en af de 6 til 8 havne rundt om Nordsøen, der vil være nøglehavn for havvindmøller de næste 20 år. - Esbjerg Havn er Danmarks hovedstad, når det gælder offshore, siger Ole Ingrisch. En del af forklaringen på udviklingen skal findes i en stigende specialisering, der sker i alle led i værdikæden indenfor havvindmøller, og her spiller havnene en rolle. For fabrikanterne satser sammen med en række underleverandører på at samle møllernes dele på havnen for at minimere arbejdet på havet, da arbejdet på havet er meget omkostningstungt. Samtidig stiller denne specialisering krav til havnene, der skal kunne håndtere større og større skibe til anløb, når delene, der skal udskibes, bliver større og havvindmøllerne ligger stadig længere væk. - Det kræver knowhow at være i branchen og man skal være parat til at investere i nye og tidssvarende havneanlæg, konstaterer Ole Ingrisch. I rapporten nævnes også, at producenterne af vindmøller, energiselskaberne og følgeindustrien sammen med havnene har brug for langsigtede investeringer, hvor sigtet er 5-10 og helt op til 15 år frem i tiden. Tiltrækningskraft En anden forklaring på udviklingen for Esbjerg Havn er, at virksomheder indenfor én branche trækker andre til. I dag er offshore-vind så krævende en branche, at der skal netværk til. Alene de skibe, der bruges til transport af de store mølledele, koster op mod en milliard kroner per stk i investeringer. Derfor skal der samarbejde til, og her kommer begrebet klynge i spil. - Ingen virksomheder gør det alene i dag, siger Ole Ingrisch. Derfor trækker offshoreklyngen også nye virksomheder til, selvom mange projekter vokser frem i de eksisterende virksomheder. - Langt de fleste udviklingsprojekter er med eksisterende virksomheder, hvor vi allerede har en årelang forretningsmæssig relation, siger Ole Ingrisch. Modne felter Mens havmølleparkerne for alvor er kommet til de sidste 10 år, så har olien strømmet fra Nordsøen i mere end 40 år. Den har været med til at skabe vækst i Esbjerg, og selvom produktionen i Nordsøen er faldende, så afspejles faldet ikke på land. - Modne felter kræver større investeringer og medfører efterspørgsel efter havnekapacitet, siger Ole Ingrisch. Olieproduktionen i de danske oliefelter toppede i Men Energistyrelsen vurderer fortsat, at der vil være olie til de næste 20 år i Nordsøen. Besværlighederne med at indvinde olien kræver dog mere knowhow og viden, og det afspejles i omfanget af arbejdet på land. Grænser for vækst Alt synes at gå fremad for Esbjerg Havn. Men der er en naturlig grænse for, hvor langt væksten kan strækkes. Havnen er placeret i og omkring en række miljøfølsomme områder, og det kan på sigt give en udfordring for væksten. For Vadehavet, som ligger lige udenfor døren, er udpeget som Unesco-verdensarv. Derudover er der Natura 2000 områder, 3 beskyttelsesområder og Nationalpark. - Vi skal leve op til de allerstrengeste krav indenfor miljøområdet, siger Ole Ingrisch og peger på, at der er aktiviteter, som havnen har måttet sige nej til af den grund. Målet er dog fortsat vækst for havnen i Esbjerg. Derfor er masterplanen frem mod 2019 også stadig i spil, hvor nye havneafsnit, terminaler og baglandsarealer skal bringes i spil. Noget tyder på, at Esbjerg Havn har fat i det rette. - Vi er Danmarks travleste havn. Vi har årligt skibsanløb uden at regne Fanøfærgen med, siger Ole Ingrisch om aktiviteterne i havnen.

17 Nr. 3 oktober 2014 Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 17 Ny havnedirektør hentes fra den anden side JOB Jesper Holt Jensen, ny havnedirektør for Thyborøn Havn. tekst René Dandanell foto Thyborøn Havn Thyborøn Havn har ansat ny direktør med erfaring fra stat og kommune 52-årige Jesper Holt Jensen tiltræder den 1. november 2014 som ny havnedirektør i Thyborøn. Han kommer til at sidde i spidsen for en havn, der har et ganske godt udgangspunkt i fiskeriet med en årlig landing af fisk for 600 millioner kroner. Dertil kommer aktiviteter på råstof-området. Den ny direktør kommer med en baggrund fra Kystdirektoratet og det kommunale område. I perioden fra 2002 til 2013 var han således direktør for Kystdirektoratet, og siden 2013 har han været teknisk direktør i Thisted Kommune, der ejer Hanstholm Havn. Det er udsigten til at være en del af en spændende og interessant dagsorden, som har trukket Jesper Holt Jensen væk fra Thisted til Thyborøn. Han peger på, at havnene kan være en motor for vækst i et lokalområde. - Jeg ser, at Thyborøn har et godt udviklingspotentiale. Det handler om lokal erhvervsudvikling, siger den ny havnedirektør. Han peger på, at fiskeriet er kernen, men havnen skal også satse på grus, sten og fragt for det nordvestjyske område. - Jeg tænker ikke på containere men bulkvarer, siger Jesper Holt Jensen og tænker for eksempel på biomasse til energisektoren, som en af de varer, der kan sejles til Thyborøn. Det sidste led Det er en erfaren mand indenfor havnedrift, der sætter sig i direktørstolen. Han kender området ganske godt fra sit hidtidige karriereforløb. - Jeg har arbejdet rigtig meget med havne på den statslige side, konstaterer han overfor nyhedsmagasinet Havn. Han har også set på havnene fra en kommunal vinkel, og nu bliver han sat på stolen mellem stat og kommune i en rolle, han hidtil har set på ude fra. Dermed har han været omkring alle tre positioner. Ikke projektere Jesper Holt Jensen er uddannet civilingeniør i anlægskonstruktioner ved Aalborg Universitet. Trods et godt kendskab til projektering af havne, så anser han det ikke som sin opgave at projektere en ny havn i Thyborøn. - Jeg kommer ikke til at projektere havnen. Der er nogen, der er bedre end mig i dag til det. Men jeg er god til at forstå fagsproget, og jeg kan udfordre dem, der laver udviklingsplanerne, siger Jesper Holt Jensen. Sund Økonomi Selvom han endnu ikke har sat sig i direktørens kontor i Thyborøn, så har han allerede et billede af Thyborøn Havn. - Havnen har en meget sund økonomi med en god bund, der gør, at havnen selv kan bære noget investering, siger han. Et af de områder, hvor han klart ser en fordel for Thyborøn i forhold til mange andre havne er, at udviklingen kan ske i roligt farvand. For Limfjorden, hvor havnen ligger i, er et roligt farvand, og derfor er kravet til investeringer, hvis der skal udvides, ikke så høje som andre steder. - Vi har ikke nødvendigvis brug for så stor molesætning, siger han og peger på, at det dyre i anlæg af en havn er, at sikre ro i bassinerne.

18 18 havn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt NR. 3 OktOBER 2014 Et bevidst strategisk valg For Hirtshals Havn har det været vigtigt at prioritere, hvad det er man vil. Det skete tilbage i havnens gamle visionsplan fra Den er nu ved at blive fornyet, og her kigger havnen frem mod vil man det hele, bliver det en rode-butik, konstaterer Jens kirketerp Jensen, havnedirektør i Hirtshals Havn. Derfor satser havnen også på at udbygge aktiviteterne omkring fiskeriet og færgefarten, men offshore-delen, der består af en række lokale håndværksvirksomheder, er også med i strategien. Derimod vil man ikke opleve Hirtshals som destination for krydstogtsskibe. - vi markedsfører os ikke som sådan, konstaterer Jens kirketerp Jensen.

19 NR. 3 OktOBER 2014 NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt havn 19 StRatEGI Havne samarbejder tværs over Nordjylland tekst og foto René Dandanell Hirtshals og Frederikshavn har indledt samarbejde om store offshore rig-projekter Når man nu ikke er stor nok til at løse de helt store offshore rig-projekter, så må man finde en partner med hvem, man kan løfte opgaverne. Derfor har de to nordjyske havne, Hirtshals og Frederikshavn først på året indledt et samarbejdet om at få offshore rig-projekter til Nordjylland. - Det er vigtigt at få opgaven, så vi skaber arbejdspladser i Nordjylland, konstaterer havnedirektør Jens kirketerp Jensen, Hirtshals Havn. Ud fra den tankegang har de to havne sat sig sammen for at skabe Offshore Base Scandinavia, der er et samarbejde med 20 deltagende virksomheder. Ifølge havnedirektør Jens kirketerp Jensen er samarbejdet nok bare første skridt i en ny verden. Hidtil har havne ikke haft tradition for at samarbejde. Derimod har de kæmpet mod hinanden på opgaverne. med samarbejdet i Offshore Base Scandinavia er der nu et bredere udsnit af virksomheder til at løfte opgaven, og der er mulighed for at lægge opgaven enten i Frederikshavn eller Hirtshals. - Der er ingen af os, der er store nok til at løfte de opgaver alene. I stedet for at konkurrere slår vi os sammen, og vi står stærkt med faciliteter og kompetencer, fastslår Jens kristian kirketerp. Det er markedet for rig-opgradering, som de to havne går efter. - markedet, vi kigger på, er i Norge, Holland, England, tyskland og Danmark, siger torben marius Gregersen, der er projektdirektør for Offshore Base Scandinavia. Det er primært Jack-Up rigge, der er interessant for klyngesamarbejdet. mange af de flydende rigge stikker nemlig for dybt til at de kan gå ind i enten Hirtshals eller Frederikshavn, som forholdene er nu inden den planlagte havneudvidelse i Frederikshavn. Det betyder også, at der er stor kamp om ordrerne. Ifølge projektdirektøren er der mellem 70 og 80 Jack-Up rigge i det farvand, som der kigges på. Riggene skal til såkaldt SpS & major overhaul hvert femte år, og derfor er markedet på 6-7 jack-up rigge årligt. - Det er dem vi kæmper om, siger torben marius Gregersen. Nordjysk projekt I 2011 og 2012 havde Hirtshals besøg af to rigge. I 2011 lå maersk Guardian 94 døgn i Hirtshals Havn, og i 2012 var det maersk Giant de lokale virksomheder tog sig af. I begge tilfælde var det Fa yard a/s i munkebo, der havde hovedentreprisen med hjælp fra lokale virksomheder, som nu er en del af Offshore Base Scandinavia. Når en ordre kommer i hus i Offshore Base Scandinavia, så er det Orskov Offshore, der har hovedentreprisen. - Orskov Offshore benytter sig af de andre 19 virksomheder, der er med i samarbejdet, siger torben marius Gregersen. De 19 byder så ind på opgaven. - De må konkurrere internt indbyrdes, så vi får lavet det tilbud, som absolut skaber mest mulig værdi for rig selskabet. Hovedsagen er, at opgaven kommer til Nordjylland, siger Jens kirketerp Jensen. Netop kendskabet og erfaringen omkring arbejde på borerigge spiller en stor rolle for rigselskaberne. Derfor er vanens magt også stor hos rig-selskaberne. Når først en rig har været inde i en havn til 5-years SpS eller major overhaul, så er det lettere at komme igennem med ordre nummer to. Derfor går opgaven også ud på at være topof-mind hos rig-selskaberne, der kigger på fire parametre, når de skal vælge havn. De fem er referencer, sikkerhed, miljø, pris og tidsplan. prisen er selvsagt medvirkende til om ordren placeres det ene eller andet sted, men de tre andre parameter spiller også en rolle. tidsplanen er vigtigt. For en borerig, der ligger stille, koster rig-selskabet et sted mellem og dollars i døgnet på grund af manglende operation. Derfor kan fleres dages forlængelse af værftsopholdet betyde store tab af indtægter for rig-selskabet. - Det kan være de helt store beløb, der er tale om, hvis riggen ikke bliver færdig til aftalt tid, konstaterer torben marius Gregersen. Sikkerhed og miljø er to andre områder, der også kigges på. Ulykker på rigge er som udgangspunkt uacceptabelt. Eksterne håndværkere, der arbejder på riggen, indgår i rigsselskabets statistik. En statistik som olieselskaber også kigger på, når de skal vælge hvilket rig-selskab, der skal bore efter olie på deres koncession. - Derfor rammer en ulykke dem dobbelt, siger torben marius Gregersen. Også på miljøområdet skal en række krav opfyldes. - vi må ikke svine havnen eller andet til. Rigselskaberne vil ikke have noget at sætte en finger på, konstaterer projektdirektøren. Kompetencer Offshore Base Scandinavia er opstået på grund af de to borerigge, der i 2011 og 2012 var til 5-years SpS og major overhaul i Hirtshals.

20 20 havn NyHEDSmaGaSINEt Om HavNE // FISkERI // transport // SøFaRt NR. 3 OktOBER 2014 De er med i samarbejdet Offshore Base Scandinavia er et samarbejde mellem Frederikshavn Havn og Hirtshals Havn og 20 virksomheder. De 20 virksomheder er BmS kraner, Blue Water Shipping, Harris pye Scandinavia, Henry petersen & Sønner, Hirtshals Elmotorservice, Hytek, marine-service Hirtshals, Nicon Industries, Nordisk Svejse kontrol, Norisol, Orskov Offshore, pbt technic, Recover Nordic, Roblon, Scanel International, Serman og tipsmark, Studsgaard Safety-Fire & Lifting Division, vestergaard marine Service, vms technology og victor a/s. projektet administeres af Erhvervshus Nord i Frederikshavn og vækstforum under Region Nordjylland har medfinansieret. Alt til godshåndtering... Terex Port Solutions Timars Dengang søgte havnen i Hirtshals region Nordjylland om støtte til videreudvikling indenfor forretningsområdet. Det har blandt andet givet støtte fra vækstmidler i regionen, ligesom de enkelte virksomhederne har lagt penge i samarbejdet. - Det kører i år og til næste år. vi må ikke lave opsøgende salgsarbejde, men vi må godt udbrede kendskabet, siger torben marius Gregersen. En del af ideen bag samarbejdet er også at medarbejderne i de 20 virksomheder skal uddannes til opgaven. Derfor forestår en opgave med at analysere og vurdere behovet for uddannelse. - vi får lavet en kompetencestrategi, siger torben marius Gregersen. Når den er på plads går arbejdet i gang med at sætte medarbejdere på skolebænken til videreuddannelse. Tel.: MRS Grabs Succeskriteriet Endnu har samarbejdet kun givet mindre ordrer, men det vigtigste er rig-selskabernes interesse og opmærksomhed er stærkt stigende. - Der er ingen konkrete projekter, siger Jens kirketerp Jensen. Han peger dog på, at flere har fået øjnene op for, hvad de kan i Nordjylland. Derfor er han også sikker på, at den første succeshistorie ikke ligger så langt ude i fremtiden. - vi skal have bygget det hele op med kvalifikationer og kompetencer, siger havnedirektøren. Selvom et konkret mål er at få en borerig til Nordjylland, så er der også andre succesmål. For en ordre, der giver arbejde til for eksempel 20 mand i Nordengland eller i Norge, er også et mål i sig selv. - Det er ligeså vigtigt at få virksomhederne ud og lave noget for rig-selskaberne og den vej rundt blive blandt deres foretrukne leverandører, siger Jens kirketerp Jensen.