Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013
|
|
- Merete Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 47 Offentligt Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles indsats
2 Forord Denne folder udtrykker et ønske fra de danske fiskerihavne om at styrke den fælles indsats i de kommende år. En indsats rettet mod at fastholde og udvikle Danmark som en af Europas førende fiskeeksportører samt styrke fiskerihavnenes rolle i den lokale erhvervsudvikling. Vi har de seneste år analyseret den internationale konkurrence på fiskerihavnsområdet. Kampen om fiskeressourcerne skærpes. Hvorvidt fiskerne sejler til England, Norge, Holland eller Danmark er et spørgsmål om, hvilke havne der kan tilbyde de bedste priser og mest attraktive landingsvilkår. Analysen viser, at vi står godt rustet i konkurrencen, vi har vundet markedsandele de seneste år men det er ikke kommet af sig selv. Historien kan vi kun bruge til at dokumentere vores berettigelse. Vi vil også se fremad. Konkurrencen skærpes i takt med større fartøjer, der er mere mobile og med et øget behov for at lande fisken, hvor priser og vilkår er bedst. Derfor vil vi i de kommende år sammen medvirke til at skabe yderligere værditilvækst i den danske fiskerisektor og fortsat sikre rammerne for, at det er attraktivt at lande fisk i de danske havne. Fiskerihavnene repræsenterer også en erhvervsøkonomisk og en kulturel værdi. Vi er ikke museer eller på vej til at blive det. Tværtimod er fiskerihavnene aktive og dynamiske organisationer og erhvervsområder, som skaber udvikling i de danske maritime landdistrikter. Det er en rolle vi er stolte af, og den vil vi styrke i fremtiden. Det er vores håb, at vi med denne folder inviterer til et bredt samarbejde med fiskerisektorens øvrige aktører, myndigheder og andre samarbejdspartnere, som er nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være blandt Europas største fiskeeksportører. Uffe Steiner, Formand Danske Havne November 2008 Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra det danske FIUF-program (Det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet), herunder Fødevareministeriet og EU- Kommissionen. 2
3 Indledning Folderen opsummerer de danske fiskerihavnes rolle og overordnede strategi overfor omverdenen i de kommende år. Formål Formålet er at skærpe og synliggøre fiskerihavnenes indsats i forhold til fiskerisektorens øvrige aktører, de regioner og lokalsamfund, som havnene er en del af samt andre myndigheder og samarbejdspartnere vi er i berøring med. Afsættet for strategien er fællesskabet mellem de danske fiskerihavne. Alle havne har hver især sin egen strategi og indsatsområder med fokus på, hvad de er gode til. På toppen heraf har vi et fælles ønske om at bidrage yderligere til at styrke den samlede gruppe af fiskerihavne. Samtidig udtrykker det et ønske om at styrke dialogen om fælles udvikling rettet mod at fastholde og udbygge positionen for den danske fiskerisektor, såvel som at bidrage til lokalsamfundenes erhvervsudvikling. Baggrund Fiskerihavnene er, som de øvrige havne, en væsentlig bidragyder til en række havnerelaterede erhvervsaktiviteters udvikling og vækst. Det gælder især fiskeri og fiskeforarbejdning, hvor en effektiv infrastruktur for landing, omsætning og afsætning af fersk fisk er en forudsætning for, at Danmark kan forblive blandt Europas førende eksportører af fersk fisk. Det gælder også andre havnerelaterede erhverv såsom servicevirksomheder med tilknytning til fiskeriet, andre maritime erhverv samt turisme. Fiskerihavnene fungerer som netværksorganisationer, der arbejder tæt sammen med mange samarbejdspartnere i erhvervsklyngerne i og omkring havnene. Det gør havnene til dynamiske og centrale erhvervsområder, der yder et væsentligt bidrag til mange lokalsamfunds beskæftigelse og skattegrundlag. Endelig er fiskeri og fiskerihavne en central del af den danske maritime kystkultur. Fiskerihavnene medvirker især til at skabe aktivitet og liv i de lokale kystmiljøer. Det er en forudsætning for, at områderne er interessante såvel beboelses- som oplevelsesmæssigt. Folderen er resultatet af en strategiproces gennemført i af de større danske fiskerihavne under Danske Havne. 3
4 Danske fiskerihavne Der blev i 2007 landet mere end 1 mio. tons fisk i de danske fiskerihavne til en værdi på 3,74 mia. kr. Værdien af landingerne har siden 2000 været relativt stabile Fiskerihavnene har i perioden investeret mere end 800 mio.kr. i forbedring af moler, kajanlæg, kvalitetsfremmende foranstaltninger mm. Investeringerne har medvirket til at sikre kvaliteten af fisken på dens vej til forbrugerne og har bidraget væsentligt til en øget indtjening til det danske fiskerierhverv Prisen på konsumfisk (ekskl. sild/makrel) er øget med 30 pct. fra år 2000 til For sild og makrel er prisen i samme periode øget med 65 pct. Mængden af fisk der sælges som E-kvalitet (bedste kvalitet) er for de fleste arter øget i perioden Havnene danner rammen om aktive erhvervsklynger, der bidrager væsentligt til beskæftigelse og indkomstdannelse i landdistrikterne. Beskæftigelsen i erhvervsklyngerne omkring fiskerihavne er på mere end personer 4
5 Hvem er de danske fiskerihavne De største fiskerihavne står for ca. 85 pct. af alle landinger af fisk i de danske fiskerihavne. Havnene er beliggende ud for nogle af de fiskerimæssigt mest produktive farvande i Europa og dækker det meste af landet med en overvægt i det nord- og vestjyske område. Kortet viser havne, der er medlem af Danske Havne, herunder er de større fiskerihavne fremhævet. 5
6 Opgaver og visioner frem mod 2013 Fiskerihavnenes rolle i 2008 omfatter en række forskellige områder. Havnenes primære opgave er at sikre, at fiskerisektorens aktører opererer i en moderne og konkurrencedygtig infrastruktur. Det vedrører kaj, moler, landingsanlæg, bygninger mm., samt den service, som havnen yder fiskere og andre brugere af havnen. Derudover er havnene i kraft af at være arealudlejer det naturlige samlingspunkt for fiskeri, servicefag og fiskeforarbejdning. En rolle som er under udvikling bl.a. som følge af: Omgivelsernes forventninger til havnens udviklingsplaner og forretningsorienterede tiltag er stigende. Et stigende behov for at se udviklingen af havnene i en helhed mellem fiskeri, erhverv, havn, by og turisme. En øget orientering blandt havnene selv for at virke som udvikler for andre havnerelaterede erhverv, herunder af erhvervsklyngen på havnen. De danske fiskerihavnes fælles opgaver kan i prioriteret rækkefølge sammenfattes til: 1. Infrastruktur- og transportopgaven 2. Erhvervsudviklingsopgaven Fiskerihavnene ønsker i fællesskab at styrke de to opgaver frem mod 2013 og har i fællesskab formuleret en række visioner og mål for de to opgaver. 6
7 Infrastruktur- og transportopgaven Den primære opgave vil også fremover være at sikre en moderne og konkurrencedygtig infrastruktur med henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle den danske fiskerisektors konkurrenceevne. Dertil kommer, at havne som naturlige og effektive godsknudepunkter kan aflaste det overordnede vejnet, sikre fremkommelighed for gods, og begrænse behovet for nye udbygninger af veje og broer. Godsmængderne ventes at blive fordoblet inden Allerede nu går 75 pct. af Danmarks udenrigshandel via havnene. Havnene er derfor naturlige omdrejningspunkter for godstransporten og kan i fremtiden blive endnu mere centrale for den danske udenrigshandel. Havnene investerer i disse år betydelige summer i at udbygge kajer, bassiner, kraner og andre faciliteter til at klare fremtidens transportbehov. Mange store virksomheder vælger at lægge produktionsanlæg og logistikcentre på havnene. Det understreger havnenes betydning som transportcentre, hvor godset ikke blot omlastes, men også bearbejdes og tilføres værditilvækst, hvilket skaber mange arbejdspladser. For fiskerihavnene gælder det, at havnene især understøtter de fiskerirelaterede aktiviteter såsom fiskeri, fiskeforarbejdning og handel, relaterede serviceerhverv mm. En aktivitet som fiskerihavnene ønsker at fastholde og styrke i de kommende år i tæt samspil med at styrke fiskerihavnenes håndtering af andet gods. 7
8 Vision Fiskerihavnene ønsker at gøre Danmark til Nordatlantens port til Europa for landing af fisk og fiskeprodukter ved at tilbyde den mest effektive transport og service struktur for fisk og fiskeprodukter i Nordeuropa Fiskerihavnene kan fremover styrke fiskeriets værdikæde ved at tilvejebringe en infrastruktur, som medvirker til at sikre den danske fiskerisektors fortsatte konkurrenceevne. Målsætningen er, at danske og udenlandske fiskere skal have den største samlede gevinst ved at lande i de danske fiskerihavne, når priser og omkostninger samlet gøres op. Det kan vi gennem målrettede investeringer inden for især to områder: 1) Sikre en effektiv værdikæde De danske fiskerihavne skal være Nordeuropas mest effektive fiskerihavne i relation til landing, håndtering og salg af fisk. Fiskerihavnene øver kun direkte indflydelse på en begrænset del af de processer, der indgår i fiskens vej fra fartøj til forbruger. Gennem tæt samarbejde med de øvrige aktører ønsker vi at gøre en forskel, som kan sikre, at landing af fisk i danske havne sker så effektivt som muligt. Vi vil arbejde målrettet på at de samlede omkostninger ved at lande, sortere og sælge fisk i danske havne er de laveste i Nordeuropa. 8
9 For at leve op til dette mål kan vi gennemføre fælles udviklingsaktiviteter inden for bl.a. faciliteter og ny teknologi til at imødekomme fremtidens fiskefartøjer og deres krav til hurtig og fleksibel losning, optimering af værdikæden, serviceudvikling og benchmark af konkurrencedygtighed. 2) Værditilvækst og kvalitet Vi skal have endnu mere værdi ud af den ferske fisk. Dansk fisk skal være kendt i Europa som den bedste kvalitet fersk fisk inden for de arter, der landes i Danmark. Kvalitetsudvikling giver ikke kun bedre fisk til forbrugerne, det giver også bedre økonomi for fiskere, havne, eksportører og andre, der lever af fisk og fiskeprodukter. Eksempelvis er udviklingen inden for søpakkede fisk til gavn for kvalitet, priser og omkostninger. Selvom kvaliteten er udviklet betydeligt de seneste år er der fortsat plads til forbedringer, som kan give yderligere værditilvækst. Det gælder inden for områder som koordination af kvalitet og timing i værdikæden, logistiksystemer og certificering. Fiskerihavnene ønsker i tæt dialog med de øvrige aktører fiskere, auktioner, eksportører, servicevirksomheder og samlecentraler at arbejde målrettet for at skabe yderligere værditilvækst af fisk landet i danske havne. Konkret kan vi gennemføre fælles udviklingsaktiviteter inden for bl.a. dokumentation og sporbarhed, certificering, landing og håndtering af nye arter samt markedsføring over for udenlandske fiskere. 9
10 Erhvervsudvikling i kystsamfund Den anden hovedopgave for fiskerihavnene i de kommende år er at styrke andre havnerelaterede forretningsaktiviteter. Det kan styrke havnenes eget forretningsgrundlag og det kan bidrage til vækst i de virksomheder, som er beliggende i havnenes erhvervsklynger. Som sådan ønsker fiskerihavnene at medvirke til at styrke de lokalsamfunds erhvervsudvikling, hvor havnene er beliggende. De større fiskerihavne er en del af dynamiske erhvervsklynger inden for havnerelaterede erhverv, såvel på fiskeriområdet som andre maritime områder. Fiskerihavnene skønnes at være ramme for virksomheder, der beskæftiger mere end mennesker i privat regi, hvortil kan lægges yderligere personer i afledt beskæftigelse. Derved udgør erhvervsklyngerne et væsentligt erhvervsmæssigt fundament for mange udkantområder. Eksempler på fiskerihavnenes erhvervsøkonomiske effekt Hanstholm og Skagen Erhvervsklyngen i Hanstholm Havn skaber mere end private arbejdspladser, en produktionsværdi på ca. 1,9 mia. kr. samt et skattegrundlag på godt 770 mio. kr. Erhvervsklyngen i Skagen Havn skaber mere end private arbejdspladser, en produktionsværdi på ca. 3 mia. kr. samt et skattegrundlag på ca. 1 mia.kr. kr. Kilde: GEMBA Seafood Consulting 2007 Analyser viser, at produktionsværdien (omsætningen) for en arbejdsplads der er direkte eller indirekte tilknyttet en fiskerihavn typisk ligger mellem ca kr. og kr. Sammenlignet med andre landdistrikter er det et relativt højt niveau. Fiskerihavnene er altså med til at skabe værdifulde arbejdspladser. Vision Fiskerihavne skal være vækstgeneratorer for den regionale erhvervsudvikling i kystsamfundsområder og medvirke til skabe grundlag for beskæftigelse med høj værditilvækst. Herigennem kan vi medvirke til at udvikle maritime værdier og miljøer i Danmark. Havnene står centralt i skabelsen og udviklingen af de maritime erhvervsklynger. Det sker gennem udlejning af erhvervsarealer til havnerelaterede virksomheder, mange serviceaktiviteter over for havnens brugere samt netværk og kontaktskabelse mellem havnens virksomheder. Denne position ønsker fiskerihavnene at styrke ved at spille en endnu mere aktiv rolle i den lokale erhvervsudvikling. Vi ønsker, at fiskerihavnene fortsætter med at være levende erhvervsområder med dynamiske erhvervsklynger, der skaber nye arbejdspladser og vækst. 10
11 Konkret kan vi gennemføre aktiviteter inden for identificering af nye forretningsområder for fiskerihavnene, klyngesamarbejde og netværksskabelse, iværksætteri og kompetenceudvikling. Fiskerihavnenes to hovedopgaver betyder, at vi medvirker til at skabe aktivitet, udvikling og liv - og dermed bidrager til, at det fortsat er interessant at bosætte sig i eller besøge mange kystnære udkantsområder. Det ønsker vi at styrke ved at gennemføre aktiviteter som fremmer en alsidig brug af fiskerihavnene, herunder styrke samspillet mellem havn og by. De erhvervsmæssige formål har førsteprioritet, men det skal ske i samspil med anden anvendelse, såsom turisme, oplevelser og andre rekreative formål. Alle billeder i denne folder er gengivet med tilladelse fra rettighedsindehaverne. 11
12 Landinger i de største danske fiskerihavne 2007 (værdi i kr.) Konsumlandinger værdi i kr. Hanstholm Skagen Esbjerg Thyborøn Hirtshals Hvide Sande Bornholm Grenå Øvrige havne Hele landet Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Makrel Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Blåmusling Industrifisk Ialt Kilde: Gemba på grundlag af Fiskeridirektoratet 12
13 13
Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS
Læs mereAnalyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereNexø Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Nexø Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting A/S for Nexø Havn A/S Februar 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 2. RESUMÉ 4 3. FREMGANGSMÅDE 5
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereTransportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag
Læs mereDe Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 211 Offentligt De Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012 Erhvervsprofil og betydning for oplandet: Lemvig Havn, Holstebro Struer Havn, Thisted
Læs mereEn ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur
En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan
Læs mereBruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mereStrategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020
Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen
Læs mereKonsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar
Læs mereRegional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk
Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse
Læs mereBeskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.
Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
Læs mereBruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen
Læs mereVILJE TIL VÆKST. Hanstholm Havn skaber 1.000 nye jobs
VILJE TIL VÆKST Hanstholm Havn skaber 1.000 nye jobs Indhold VISION Vilje til vækst 3 Konkurrencefordele skal omsættes til vækst 4 Markedspotentialer skal udnyttes 6 En moderne havn er et erhvervscenter
Læs mereN O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF 2007-2013. Fiskerihavnes rolle i sektoren
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 33 70 31 37 Giro nr. 200 30 31 N O TAT Bjarne Løf Henriksen blh@danskehavne.dk Dir. 3370 3441 www.danskehavne.dk 3. oktober 2014 Evaluering af udviklingsprogram
Læs mere291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07
291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,
Læs mereIndustrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første
Læs mereI forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar
Læs mereStructure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources
Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut
Læs mereLAG Tønder. www.lag-toender.dk
LAG Tønder Oplæg om økonomiske muligheder Om økonomiske muligheder i forbindelse med erhvervsudvikling i Nationalpark Vadehavet, specielt Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsmidler V/ Karsten H. Jensen,
Læs mereIndustrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar
Læs mereTransport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1
Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre
Læs mereLOLLAND ERHVERVSHAVNE
LOLLAND ERHVERVSHAVNE Strategi 2025 FORORD FORORD I nærværende Strategi 2025 for Lolland Erhvervshavne opstiller vi vision og mål for de næste 10 års udvikling af vores erhvervshavne i Nakskov og Rødby.
Læs mereDagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg
Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00-18.30 i forbindelse med Fiskerihavnsudvalgets studietur til Portugal og Spanien Indholdsfortegnelse Punkt 0 Meddelelser
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2018:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet
Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2016:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser
Læs meremængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 13. august 2012 1. halvår viser
Læs mereDe danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010. Hovedrapport
De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010 Hovedrapport GEMBA Innovation & Teknologisk Institut, januar 2006 Forord De seneste år har været præget af stagnerende
Læs mereERHVERVSANALYSE AF SKAGEN HAVN 2015
ERHVERVSANALYSE AF SKAGEN HAVN 2015 05 10 INDLEDNING FORMÅL 06 13 FORORD FREMGANGSMÅDE OG METODE 08 14 HOVEDRESULTATER OG SUMMARY PROFIL AF ERHVERVSKLYNGE SKAGEN HAVN 2 15 30 44 VÆRDIKÆDER VÆRDIKÆDER GODS,
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereFrederikshavn havn Havnens betydning for lokalsamfundets og oplandets erhvervsudvikling og økonomi
Frederikshavn havn Havnens betydning for lokalsamfundets og oplandets erhvervsudvikling og økonomi Havne er naturligt knudepunkter for trafikale aktiviteter og for erhvervsaktivitet knyttet hertil. Der
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereDansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard
Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta
Læs mereOplandsanalyse Lemvig Havn
Oplandsanalyse Lemvig Havn Lemvig Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne af GEMBA Seafood Consulting A/S. September 2011 Indhold 1 Indledning...
Læs mereFiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri
217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 193
Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereFISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI
2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereStrategi og visionsplan for Rønne Havn A/S frem mod år 2020
Strategi og visionsplan for Rønne Havn A/S frem mod år 2020 Bestyrelsens og ledende medarbejderes tanker om strategier og visioner blev fremlagt på brugermødet den 12. november 2009. Arbejdet med en egentlig
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereUdvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte
Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereVÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015
VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 1. BAGGRUND Situation: Nye rejsemønstre og destinationer Flere kortere ferier Ubalance i pris kvalitet Lavt investeringsniveau Lille destination
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereMORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA
A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej
Læs mereFISKERI I TAL 2019 TAC OG KVOTER 2019 OG STATISTIK OM DANSK ERHVERVSFISKERI
FISKERI I TA 2019 TAC OG KVOTER 2019 OG STATISTIK OM DANSK ERHVERVSFISKERI FORORD Kære læser, Du sidder med 2019 udgaven af Fiskeri i Tal. En udgivelse, der efterhånden har flere år på bagen, og som over
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg
Læs mereProgramskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum
Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig
Læs mereUdkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014
Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem
Læs mereDer sker en uddybning af indsejling samt i nyt havnebassin, som betyder at større skibe kan anløbe både med fisk og med gods.
Task Force: Organisering og markedsføring af Hanstholm som den førende konsumfiskerihavn i EU Projektstart: 1. maj 2018 Projektafslutning: 30. april 2021 Projektbeskrivelse/baggrund Der er igangsat udvidelse
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 165
Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereMaersk Guardian. Den erhvervsøkonomiske betydning NORDDANMARKS FØRENDE ERHVERVSHAVN
Maersk Guardian Den erhvervsøkonomiske betydning Hirtshals Havn Hirtshals Havn tog i 2011 hul på et nyt forretningsområde, da Maersk Drilling valgte havnen som base for renovering og levetidsforlængelse
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereMånedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.
FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.
Læs mereProblemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010
Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet
Læs mereDagsorden 24. juni 2013
Dagsorden 24. juni 2013 Velkomst Præsentation af URS infrastrukturvision Pause Effektelektronik og regionale muligheder Eventuelt Frokost Velkomst Velkomst -Gæster og nye medlemmer af URS -Siden sidst
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mereFAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse
FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereVÆKST OG INNOVATION - STRATEGI
VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader
Læs mereOplandsanalyse Holstebro Struer Havn
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 153 Offentligt Oplandsanalyse Holstebro Struer Havn Holstebro Struer Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne
Læs mereAfrapportering af projektet: Optimering og udvikling af fiskeriklyngers konkurrenceposition gennem nye forretnings- og afsætningsmodeller
Afrapportering af projektet: Optimering og udvikling af fiskeriklyngers konkurrenceposition gennem nye forretnings- og afsætningsmodeller Udarbejdet for Danske Havne af GEMBA Seafood Consulting A/S - Juni
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereVækst 2011 Thyborøn Havn
Vækst 2011 Thyborøn Havn Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk. Indledning Thyborøn Havn har gennem årtier været blandt de førende danske fiskerihavne på grund af en stor
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereN O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3371 Giro nr. 200 30 31 N O TAT Bjarne Løf Henriksen blh@danskehavne.dk Dir 3370 3441 www.danskehavne.dk Den 11. marts 2013
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereOpsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende: Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk
Resultatkontrakt Vedrørende: Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Kontraktperiode: 01.01.2008 31.08.2009 Journalnummer: 1-33-76-92-07 Kontraktens
Læs mereFiskeriets Økonomi 2013
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation
Læs mereVækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk
Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Nærværende ansøgning omhandler et 1-årig forprojekt til udviklingsprojektet Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas
Læs mereOplandsanalyse Thisted Havn. Thisted Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Oplandsanalyse Thisted Havn Thisted Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne af GEMBA Seafood Consulting A/S September 2011 Indhold 1 Indledning...
Læs mereRegion Midtjyllands grønne teknologisatsning
Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan
Læs mereProjektstøtte i Kerteminde kommune
Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal
Læs mereOplandsanalyse Skive Havn
Oplandsanalyse Skive Havn Skive Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne af GEMBA Seafood Consulting A/S September 2011 Indhold 1 Indledning... 3
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mere