Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet

Transkript

1 Udbud af elektronisk omsorgsjournalsystem og sagsbehandlingssystem i Silkeborg Kommune Bilag 3 C vejledning Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet Familieforhold familie og omgivelser Familiens historie og funktion Bolig Beskæftigelse Økonomi Familiens relationer til omgivelserne Skoleforhold og læring Kognitivt forhold Motivationsforhold Trivselsforhold Læring og anvendelse af viden Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motorisk forhold og mobilitet Forebyggelsesforhold Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Familieforhold - familierelationer Forældreforhold Søskendeforhold Øvrigt slægtsforhold Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskabsforhold Socialt liv

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til udredningsværktøjet 4 Hvornår skal udredningsværktøjet anvendes 4 Udredning i forbindelse med ansøgning om handicapkompenserende støtte 4 Udredning i forbindelse med vurdering af behov for særlig støtte og behandling efter 32 6 Børnefaglig undersøgelse 6 Udredningsværktøjet i sammenhæng med journalen 7 Dynamisk anvendelse af udredningsredskabet 7 2. Vejledning til brug af værktøjet 8 Dimensionerne i udredningen 8 Udredningsskemaets opbygning og systematik 11 Angivelse af funktionsniveau 13 Sammenfatning og faglig vurdering 14 Status 16 Angivelse af målgruppe 16 Partshøring 16 Tjekliste 16 Faglige opmærksomhedspunkter 17 Supplerende hjælpespørgsmål til udredning Beskrivelse af dimensionerne i udredningsværktøjet 19 Baggrund for valg af dimensionerne 19 Dimension 1 - Sundhedsforhold 21 Fysisk funktionsnedsættelse 21 Psykisk funktionsnedsættelse 22 Livsstil 23 Motorisk forhold og mobilitet 24 Forebyggelsesforhold 25 Dimension 2 - Skoleforhold og læring 26 Dimension 3 - Fritidsforhold og venskaber 28 Dimension 4 - Udvikling og adfærd 30 Følelses- og adfærdsmæssigt forhold 30 Identitetsforhold 31 Social fremtræden 32 Selvstændighedsforhold 33 Dimension 5 - Familieforhold familierelationer 35 Dimension 6 - Familieforhold familie og omgivelser 36 2

3 Bilag 1: Begrebsdefinitioner 38 Bilag 2: Sammenhæng til ICS og VUM 57 3

4 1. Introduktion til udredningsværktøjet Dette udredningsværktøj er målrettet udredning af børn og unge med funktionsnedsættelser. Værktøjet kan både anvendes som redskab til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets funktionsniveau og som redskab til afdækning af barnet eller den unges forhold som led i den børnefaglige undersøgelse. Værktøjet kan udgøre en platform for den faglige vurdering forud for tildelingen af hjælp og støtte samt udgøre et grundlag for formulering af mål og iværksættelse af den rigtige indsats. Udredningen har til formål at understøtte en dækkende oplysning og vurdering af barnets situation og funktionsevne samt konsekvenserne heraf. Værktøjet er udformet, så det systematisk understøtter et fokus på barnets behov og på inddragelse af forældrene og barnet eller den unge. Selv om der kun er et lovmæssigt krav til at tale med barnet/den unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse, er det lige så vigtigt at inddrage barnet/den unge i en udredning, da der kan være forskel på, hvordan børn og voksne opfatter problem og løsning. Hvornår skal udredningsværktøjet anvendes Udredningsværktøjet kan både anvendes som led i en børnefaglig undersøgelse og som udredningsværktøj til beskrivelse og vurdering af barnets eller den unges funktionsniveau. Det er op til den enkelte kommune i hvilket omfang, man ønsker at anvende det til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets/den unges funktionsniveau i forbindelse med ansøgning om kompenserende støtte eller særlig støtte og behandling. Hvis kommunen anvender værktøjet som et led i den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens 50, er det vigtigt at være opmærksom på de særlige regler, der gør sig gældende her. Den enkelte kommune skal derfor tage stilling til i hvilke sager udredningsværktøjet skal anvendes. Det kan f.eks. overvejes at undlade at bruge det, når det drejer sig om ansøgninger, hvor det vurderes, at barnets/den unges funktionsnedsættelse er ubetydelig, eller i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart. Det kan f.eks. være i forbindelse med børn og unge med cøliaki, diabetes, og ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste ved første indlæggelse. Udredning i forbindelse med ansøgning om handicapkompenserende støtte Når kommunen modtager en ansøgning om støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan kommunen undersøge sagen efter servicelovens 11, stk. 4, hvis den hjælp, der er behov for, er hjælp efter bestemmelserne om tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse. 4

5 Målgruppen for undersøgelse efter 11, stk. 4, er derfor børn og unge med funktionsnedsættelse, som ikke har behov for foranstaltninger, men for andre former for støtte. Der kan f.eks. være tale om børn med funktionsnedsættelse, hvor forældrene søger om at få dækket merudgifter, hvor der i den forbindelse er behov for en vurdering af om barnet er omfattet af målgruppen for 41 og en vurdering af behovet for dækning af merudgifter. Det er den enkelte sagsbehandlers socialfaglige vurdering, der afgør, hvor omfattende udredningen skal være i den enkelte sag. Værktøjet skal understøtte at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Samtidig er det afgørende, at sagen ikke overoplyses samt at der foretages en fokuseret udredning. Oplysningerne i udredningen skal således være relevante for den givne ansøgning og skal kun omfatte de nødvendige oplysninger for at opnå formålet med udredningen. Når sagsbehandleren har afgrænset fokus for en udredning, kan det selvfølgelig være nødvendigt at skifte fokus undervejs, hvis der dukker nye informationer op. Drejer det sig f.eks. om en førstegangsansøgning om støtte efter fra en familie med et barn, hvor der er tale om en udviklingsforstyrrelse eller en kronisk lidelse, vil det ofte først skulle undersøges, om barnet er i målgruppen for I begge tilfælde skal det undersøges, om der er tale om konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det vil sige, at der skal foretages en bred vurdering i forhold til den betydning funktionsnedsættelsen/den kroniske lidelse har i relation til den barnets aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Her vil fokus for udredningen være meget bredt, og det vil ofte være relevant at inddrage alle dimensioner for at kunne vurdere, hvor indgribende funktionsnedsættelsen/den kroniske lidelse er i barnets dagligdag. Drejer det sig derimod om en ansøgning om dækning af merudgifter fra en familie med et barn, der er vurderet omfattet af målgruppen, f.eks. en dreng på 14 år med muskelsvind, kan sagsbehandleren ud fra ansøgningen have vurderet, at fokus skal afgrænses til at omfatte sundhedsforhold med undertemaerne fysisk funktionsnedsættelse og motoriske forhold og mobilitet fritidsforhold og venskaber I løbet af udredningen bliver sagsbehandleren opmærksom på, at drengen har et ønske om at kunne foretage sig flere ting, uden at skulle have sine forældre med til at hjælpe, og fokus udvides derfor også til at omfatte dimensionen udvikling og adfærd med undertemaerne identitetsforhold og selvstændighedsforhold 5

6 Sagsbehandleren skal også vurdere, hvorvidt der er brug for at indhente oplysninger fra eksterne parter som fx barnets egen læge, hospitalet, dagtilbud, andre forvaltninger i kommunen el.lign. Som hovedregel skal sagsbehandleren have samtykke fra forældre eller forældremyndigheds-indehaver og evt. den unge for at indhente oplysninger fra andre. Udredning i forbindelse med vurdering af behov for særlig støtte og behandling efter 32 Udredningsværktøjet kan anvendes til udredning af ressourcer og behov hos børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har eller formodes at have et særligt behov for støtte og behandling. Forældrene skal inddrages i udredningsprocessen, så forældrene får mulighed for at være aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnets eller den unges færdigheder skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges behov, og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet eller den unge. Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i udredningsforløbet. Det fremgår desuden af bekendtgørelsen til servicelovens 32, at det sammen med forældrene skal vurderes, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller den unge, på grundlag af barnets eller den unges egne ønsker, alder og modenhed, og hvad der skønnes at være bedst for barnet eller den unge. Og at barnet eller den unges synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed. Forældre til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kan også søge om støtte til at træne barnet eller den unge i eget hjem (hjemmetræning). Hvis forældrene søger om hjemmetræning, skal der foretages en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter 50 i serviceloven. Det er en betingelse, at barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, er udredt og beskrevet forinden der visiteres til hjemmetræning. Hvis der forinden den børnefaglige undersøgelse er foretaget en udredning af barnets ressourcer og behov i udredningsværktøjet, kan den genkendelige opbygning og systematik medvirke til at lette arbejdsgangen, når der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. Børnefaglig undersøgelse Udredningsværktøjet kan udgøre den overordnede struktur for den børnefaglige undersøgelses afdækning af barnets eller den unges forhold. Værktøjets systematik harmonerer med fokuspunkterne i den børnefaglige undersøgelse samt med systematikken i Integrated Children s System (ICS). Systematikken medvirker til at sikre, at sagsbehandleren anlægger en helhedsbetragtning samt inddrager alle de forskellige faktorer, der påvirker barnets/den unges 6

7 adfærd og giver muligheder for udvikling. Endelig muliggør systematikken, at oplysninger om specifikke forhold hos barnet/den unge let kan genfindes. Udredningsværktøjet i sammenhæng med journalen I hver enkelt sag skal der foreligge fyldestgørende journalisering og dokumentation for den foretagne sagsbehandling samt de trufne afgørelser og eventuelle foranstaltninger, der iværksættes. Det er vigtigt, at der i sagen føres en dækkende journal, både for at notatpligten overholdes, men også for at andre efterfølgende har mulighed for at sætte sig ind i sagen. Det bør derfor fremgå af journalen, om det er blevet besluttet at igangsætte en udredning og med hvilket formål, ligesom det bør fremgå hvilke udtalelser, der er indhentet samt evt. et kort resume af indholdet af disse. Den samlede faglige vurdering, evt. i forkortet udgave, bør fremgå af journalen som baggrund for den afgørelse, der træffes. Såfremt sagsbehandleren vurderer, at hjælp efter bestemmelserne om tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse ikke er tilstrækkelige, skal det fremgå af sagen, at der er truffet afgørelse om iværksættelse af en undersøgelse efter 50. Denne vurdering vil nogle gange blive truffet fra sagens start, f.eks. fordi der foreligger en underretning, men kan også blive truffet i udredningsforløbet. Dynamisk anvendelse af udredningsredskabet Kommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, og skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Det er op til den enkelte kommune at vurdere hvor tit og hvordan, der følges op på sager med tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse, mens der er faste regler for hvordan og hvornår der skal følges på sager om særlig støtte til børn og unge. Når der følges op på en sag, er det vigtigt i samarbejde med barnet/den unge og forældrene at vurdere om oplysningerne i udredningsværktøjet stadig er aktuelle, eller om der er sket væsentlige ændringer, som giver anledning til at foretage en ny udredning. Mindre ændringer kan evt. alene beskrives/dokumenteres i journalen samtidig med en vurdering af, om dette medfører ændringer i støtten til barnet/den unge. Såfremt det besluttes at foretage en ny udredning, er det vigtigt, at det fremgår hvilke ændringer der er sket i forhold til den tidligere udredning. Det kan f.eks. dreje sig om ændringer i barnets/den unges funktionsniveau, ændringer i familiens situation som f.eks. et nyt barn, eller ændringer i bolig og beskæftigelsessituation, eller om væsentlig ændringer i mål for indsatsen f.eks. fordi barnet går fra dagtilbud til skole, eller fra skole til ungdomsuddannelse. 7

8 I sager med igangværende foranstaltninger kan der opstå behov for, at der foretages en ny 50 undersøgelse. Det betyder ikke, at hele undersøgelsen skal udarbejdes på ny, men at der er nye oplysninger eller forhold omkring barnet eller den unge, som er nødvendige at undersøge og tilføje den oprindelige undersøgelse i sagen. Behovet for en ny 50 undersøgelse vil som oftest opstå, når man i forbindelse med den løbende opfølgning vedrørende barnet eller den unge bliver opmærksom på, at der er behov for andre eller yderligere foranstaltninger overfor barnet eller den unge, og at selve foranstaltningstypen således skifter karakter. Der kan eksempelvis være tale om en sag, hvor der på baggrund af en tidligere 50 undersøgelse og 140 handleplan er blevet bevilget forebyggende foranstaltninger i hjemmet, men hvor problemerne i hjemmet fortsat forværres, og der viser sig behov for mere indgribende foranstaltninger. 2. Vejledning til brug af værktøjet Værktøjet består af et udrednings- og undersøgelsesskema, der bruges til systematisk dokumentation og afdækning af barnet eller den unges forhold. Skemaet kan anvendes både til udredning og til en børnefaglig undersøgelse, dog skal felter markeret med gråt som udgangspunkt ikke anvendes ved udredning, og anvendelsen af skemaet skal generelt tilpasses formålet. Vejledningen omkring anvendelsen af skemaet findes i nærværende vejledning inkl. bilag med begrebsdefinitioner. Herudover kan der findes relevant supplerende viden og materialer i ICS- Håndbogen omkring børnefaglig undersøgelse, se mere på Herudover indeholder værktøjet også en række støtteredskaber, der skal understøtte anvendelsen af værktøjet, bl.a. en visuel oversigt over dimensionerne i værktøjet samt et dialogværktøj til brug i dialogen med familien. Dimensionerne i udredningen Udredningens systematik består af 6 dimensioner med underpunkter, som er opbygget, så de harmonerer med ICS. Det handicapfaglige fokus udfolder sig i underpunkterne under hver dimension, og herunder i en række hjælpespørgsmål under disse. Det handicapfaglige fokus sker ved inddragelse af begreber fra ICF og Voksenudredningsmetoden (VUM) suppleret med ICF-CY, der er udviklet til at identificere og beskrive funktionsevnenedsættelse. 8

9 De 6 dimensioner er følgende 1 : Underpunkterne må forstås som specifikke områder, som kan være relevante at afdække i udredningen. Underpunkterne kan således agere ramme- eller tjekliste for udredningen. Som supplement til dimensionerne og de tilhørende underpunkter er der udarbejdet en række centrale handicaprelevante fokuspunkter, som har til formål at understøtte udredningen i relation til det specifikke, der kan være relevant at undersøge i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser 2. I den særskilte begrebsliste er de begreber, der anvendes i dimensioner og underpunkter beskrevet. Børn og unge med funktionsnedsættelse skal ses som børn først. Udredningsdynamikken er indrettet således, at sagsbehandleren inden for hver dimension først iagttager det almene niveau dvs. aspekter, der gør sig gældende for alle børn og unge. Dernæst skal sagsbehandleren iagttage barnet/den unges specifikke behov, der kræver, at blive tilgodeset. Udredningen af et barn eller ung med funktionsnedsættelse må således overveje den specifikke konsekvens af funktionsnedsættelsen. Slutteligt er det afgørende at sagsbehandleren har fokus på det unikke i forhold til barnet, herunder hvordan barnet mestrer sin situation. 1 Dimensionerne 1-5 er identiske med dimensionerne i venstre side af ICS-trekanten (Barnets udviklingsmæssige behov). Dimension 6 dækker samlet bunden af ICS-trekanten (Familieforhold familie og omgivelser). 2 Det forudsættes her, at sagsbehandleren inddrager sin faglige viden om børns almindelige udviklingsmæssige behov i undersøgelsen, her kan guiden med aldersopdelte fokusområder fra ICS fx anvendes. Hjælpeguiden fokuserer på at understøtte sagsbehandlerens undersøgelse i relation til de specifikke forhold, som det kan være relevant at undersøge og spørge ind til, når barnet eller den unge har en funktionsnedsættelse. 9

10 Familieforhold familie og omgivelser Familiens historie og funktion Bolig Beskæftigelse Økonomi Familiens relationer til omgivelserne Skoleforhold og læring Kognitivt forhold Motivationsforhold Trivselsforhold Læring og anvendelse af viden Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motorisk forhold og mobilitet Forebyggelsesforhold Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Familieforhold - familierelationer Forældreforhold Søskendeforhold Øvrigt slægtsforhold Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskabsforhold Socialt liv Under dimension 1 Sundhedsforhold beskrives den faktuelle funktionsnedsættelse hos barnet/den unge samt konsekvenserne af funktionsnedsættelsen i relation til følgende: livsstil, motorisk forhold og mobilitet samt forebyggelsesforhold. Under dimensionerne 2-5 Skoleforhold og læring, Fritidsforhold og venskaber, Udvikling og adfærd og Familieforhold - familierelationer beskrives forskellige dimensioner af barnets/den unges udviklingsmæssige behov og herunder også, hvordan barnets/den unges funktionsnedsættelse påvirker de forskellige dele af barnet/den unges liv. Under dimension 6, Familieforhold familie og omgivelser, beskrives efter en vurdering af relevans familiens historie og funktion, bolig, beskæftigelse og økonomi, familiens relationer til omgivelserne samt evt. ressourcer i netværk eller lokalsamfundet. Anvendelsen af dimensionen skal ske med fokus på betydningen for barnet. Med afsæt i barnets situation skal sagsbehandleren tage stilling til, hvilken dimension det er relevant at tage udgangspunkt i, og herefter i hvilken rækkefølge andre dimensioner skal indgå, samt i hvilket omfang de forskellige underpunkter bør udfoldes 3. 3 For hjælp til afklaring og præcisering af fokus, kan Tragtmodellen anvendes. Afgrænsningen gør det lettere at udarbejde en analyse og faglig vurdering, samtidig med at det bliver tydeligere for familien, hvad det er, kommunen skal undersøge og hvorfor (se ICS håndbogen s. 42 og 101). 10

11 Uanset dimension eller underpunkt skal sagsbehandleren afdække både problemer og ressourcer. Det er afgørende, at sagsbehandleren i hver enkelt sag tager stilling til, hvilke dimensioner, der er relevante at belyse. Udredningen skal fokuseres og målrettes, så kun de relevante dimensioner anvendes i relation til formålet med udredningen. Når værktøjet anvendes ved børnefaglig undersøgelse skal det kort begrundes, hvis en af dimensionerne eller de seks faste punkter 4 ikke indgår i undersøgelsen. Dette kan angives under de enkelte dimensioner (eksempelvis ved at afkrydsning dimensionen ikke relevant og angivelse af bemærkning). Udredningsskemaets opbygning og systematik Udredningsskemaet er opbygget med en gennemgående systematik, der giver mulighed for at dokumentere oplysningerne på en systematisk og ensartet måde. Foran i udredningsskemaet er der en række felter til brug for indledende oplysninger om sagen til brug for et hurtigt overblik over sagen og baggrunden for udredning eller undersøgelse. Her kan årsag til udredning eksempelvis angives som Udredning vedr. ansøgning om 41, og ved afgørelse om undersøgelse kan begrundelsen angives i feltet. Sammenfatning og faglig vurdering af udredning eller undersøgelse er ligeledes placeret foran i skemaet, for at øge læsevenligheden og mulighed for et hurtigt overblik over sagen. Skemaet indeholder felter, som tydeligt adskiller barnets/den unges egne udsagn, forældrenes udsagn, og andres udsagn samt endelig sagsbehandlerens observationer og sammenfatning. Under alle disse felter skal kilden til de angivne oplysninger angives tydeligt, og det er ligeledes vigtigt, at datoen samt evt. omstændighederne for oplysningerne også angives. Feltet Barnet/den unges egne udsagn indgår som et særskilt element med henblik på at understøtte og tydeliggøre inddragelse af barnet eller den unge i sagsbehandlingen. Feltet Barnet/den unges egne udsagn indgår som et særskilt element med henblik på at understøtte og tydeliggøre inddragelse af barnet eller den unge i sagsbehandlingen. Selv om der kun er et lovmæssigt krav til at tale med barnet i forbindelse med en undersøgelse, er det lige så vigtigt at inddrage barnet i en udredning, da der kan være forskel på, hvordan børn og voksne opfatter problem og løsning. Sagsbehandleren understøttes i at fastholde fokus på barnets egne synspunkter. I feltet beskrives barnets udtalelser og holdninger til egen situation og givne problemstillinger. 4 Vejledning til serviceloven om særlig støtte til børn og deres familier af (Vejledning nr. 3 til serviceloven), findes på 11

12 Der vil være en del børn og unge, som ikke direkte kan komme med udsagn grundet alder og funktionsnedsættelse. I de tilfælde, hvor kommunikationen med barnet er meget kompleks, må man vurdere, om barnets perspektiv kan inddrages fx gennem observationer og ved kommunikation med personer tæt på barnet. Det skal i disse tilfælde tydeligt angives, hvorfra oplysninger eller observationer er indhentet (fx fagpersoner, forældre, andre), og det skal angives enten i Andres udsagn med kildeangivelse, eller hvis det er sagsbehandlerens egne observationer i feltet Sagsbehandlerens observationer. I feltet Forældrenes udsagn dokumenteres perspektiver og udsagn fra forældre eller forældremyndighedsindehaver. Der angives tydelig kilde og dato for oplysningerne. I feltet Andres udsagn skal fremgå relevante oplysninger fra fagpersoner og netværk omkring barnet. Det kan eksempelvis være barnets aflastningsfamilie, læge, fagpersoner fra skole eller dagtilbud eller andre relevante aktører. Her kan sagsbehandleren eksempelvis angive en kort beskrivelse af, hvordan problemstillingen er dokumenteret i tidligere journalnotater eller statusnotater fra barnets dagtilbud el. lign. Her er det ligeledes vigtigt at angive tydelig kilde for oplysningerne samt dato. I feltet Sagsbehandlerens observationer dokumenteres sagsbehandleren egne relevante observationer ift. ressourcer og problemer inden for de relevante dimensioner. Det er vigtigt at sagsbehandleren her beskriver sine egne iagttagelser af barnets situation inden for den konkrete dimension men ikke foretager en vurdering (fx en fremadrettet vurdering af hvilken støtte barnet bør tildeles). Denne vurdering kommer først i den samlede faglige vurdering. Ved børnefaglig undersøgelse beskrives forældrenes støtte til barnets udvikling inden for den konkrete dimension i feltet Forældrekompetence. I beskrivelsen af forældrekompetencer er det vigtigt, at man kommer omkring både ressourcer og barrierer i forbindelse med forældrenes forudsætninger for at kunne tilgodese barnets udviklingsmæssige behov. Beskrivelsen af forældrenes kompetence knyttes således tæt op på barnets konkrete behov inden for dimensionen. Ved børn med funktionsnedsættelser er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle børn har så store specifikke behov, at forældre almindeligvis ikke kan tilgodese eller forventes at kunne tilgodese dem. I beskrivelsen kan inddrages følgende dimensioner, hvor det er relevant: grundlæggende omsorg, sikkerhedsaspekter, følelsesmæssig varme, stimulering, vejledning og grænsesætning samt stabilitet. Se mere om forældrekompetencer i ICS-Håndbog s , og side samt i håndbogens eksempler under de enkelte dimensioner. I feltet vedrørende barnet/den unges udækkede behov formuleres de behov, der ikke har kunnet understøttes af forældrene, og hvor der derfor kan være behov for en indsats. Dette skal sammenholdes med ressourcer og problemer i familie og omgivelser i forbindelse med analysen 12

13 og den faglige vurdering. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke overser ressourcer også i barnets netværk eller omgivelser, som kan være afgørende for barnets/den unges fortsatte trivsel og udvikling. Angivelse af funktionsniveau På hver relevant dimension skal barnet indplaceres på en skala fra 0 til 4, hvor 4 svarer til et fuldstændigt problem og 0 svarer til intet problem. Scoringen går ikke alene på funktionsnedsættelsens konsekvenser, men samlet på barnets begrænsninger og udfordringer i forhold til den relevante dimension. Formålet med at anvende en skala er, at: Scoringen kan bidrage til at skabe en mere ensartet standard for vurdering af barnets situation, idet anvendelsen af skalaen bidrager til at skabe et fælles grundlag for at diskutere og sammenligne vurderinger på tværs af kommunens sagsbehandlere og på tværs af målgrupper. Erfaring viser, at skalaen bidrager til fælles faglige drøftelser, og det er ambitionen, at scoringen og disse drøftelser på sigt bidrager til at skabe mere ensartet sagsbehandling. Scoringen kan udgøre en beslutningsstøtte til sagsbehandlerens samlede faglige vurdering af barnets situation, ved at give sagsbehandleren et overblik over barnets funktionsniveau på tværs af de afdækkede dimensioner. Scoringen kan understøtte formulering af mål for en evt. indsats. Herudover kan scoringen evt. også anvendes i dialogen med familien. Vurderingen af funktionsniveauet fastlægges af sagsbehandleren ud fra en faglig vurdering og tager udgangspunkt i såvel ressourcer som udfordringer. Det er vigtigt at inddrage barnets/den unges alder i vurderingen (hvor adskiller barnet og dets behov sig fra andre børn på samme alder). Funktionsniveauet fastlægges på baggrund af de behandlede underpunkter indenfor den pågældende dimension. Dvs. at hvis sagsbehandleren alene har udredt underpunktet motivation under skoleforhold og læring, så skal scoringen kun angives ud fra dette underpunkt. Det betyder at scoringen vil dække over forskellige aspekter fra sag til sag, hvorfor scoren ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af målgrupper. Funktionsniveauet vurderes forskelligt, alt efter hvilke dimensioner der arbejdes med. Dimensionen sundhedsforhold vurderes ud fra de objektive forhold omkring barnets funktionsniveau uden anvendelse af hjælpemidler, herunder hjælpemiddel, bil og boligændringer. I forhold til de øvrige dimensioner foretages vurderingen med hjælpemidler og alderssvarende støtte fra forældre og omgivelser. Dimensionen Familie og omgivelser handler om familiens historie, funktion, økonomi mv., og der angives derfor ikke en score for denne dimension Funktionsniveauet vurderes som udgangspunkt med den medicin barnet får. Dog med den undtagelse, at når udredningen skal bruges til at vurdere, om et barn er omfattet af målgruppen 13

14 for servicelovens 41 og 42, vil barnets funktionsniveau i nogle tilfælde skulle vurderes uafhængigt af den løbende medicinske behandling, som barnet modtager til afhjælpning af sin lidelse, jf. AFG 9-04 fra Ankestyrelsen. Det kan også være relevant at inddrage fokus for/formålet med udredningen ved scoringen på de relevante dimensioner. Har et barn f.eks. vanskeligt ved at kommunikere med personer, som det ikke føler sig tryg ved, vil dette indgå med forskellig betydning alt efter om udredningen foretages i forbindelse med en ansøgning om dækning af merudgifter eller en ansøgning om aflastning. Funktionsniveauet angives på en skala fra 0-4: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Intet Moderat Fuldstændigt Let problem/ Svært problem/ problem/ problem/ problem/ begrænsning begrænsning begrænsning begrænsning begrænsning x Det er muligt også at angive behandlede underpunkter og kommentarer til scoringen. Her kan evt. angives decimaler til scoringen, men det vil primært være som redskab i kommunikationen med familien eller til intern brug for sagsbehandleren. Systemmæssigt vil decimalen være en del af en kommentar i et fritekstfelt, og er ikke af interesse ift. at opsamle og aggregere data. Sammenfatning og faglig vurdering Foran i skemaet er feltet Sammenfatning, hvor sagsbehandleren foretager en sammenfatning og evt. analyse på baggrund af udredningens beskrivelser under de anvendte dimensioner og underpunkter. Der sammenfattes på udredningen af barnets/den unges udviklingsmæssige eller kompensatoriske behov. Hvis der er gennemført en børnefaglig undersøgelse indgår forældrenes kompetencer altid set i relation til barnets udviklingsmæssige behov. I forhold til en udredning kan det også i nogle situationer være relevant at lade forældrenes kompetencer indgå, hvis man f.eks. i forbindelse med en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste skal vurdere om det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet. 14

15 Der kan være tilfælde, hvor udredningen fx kun afdækker en enkelt dimension, og hvor det kan skønnes, at der ikke er behov for en sammenfatning, inden der kan angives en score og faglig vurdering. På baggrund af udredning og sammenfatning vurderer sagsbehandleren barnets samlede situation og funktionsniveau. Det skal understreges, at den samlede vurdering ikke er et gennemsnit af scoringerne for hver af de anvendte dimensioner. I stedet er det sagsbehandlernes samlede analyse og vurdering med udgangspunkt i barnets samlede ressourcer, mestring, begrænsninger og udækkede behov. Det betyder, at dimensionerne fra udredningen vil have varierende betydning for vurderingen. Der kan eksempelvis være eksempler, hvor barnet har en lav score på hver af de afdækkede dimensioner i udredningen, men får en høj score på den samlede vurdering på grund af kompleksiteten for problemstillingerne samlet set. Den samlede vurdering foretages ud fra en skala fra A E: A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Det skal understreges at der ikke er knyttet konkrete ydelser/ tilbud til kategoriseringen det må ikke ske automatisk i tildelingen. Den samlede score skal i stedet indikere, i hvilket omfang barnet har behov for støtte. Den faglige vurdering og den samlede score er det afsluttende element i udredningen og skaber et samlet overblik over barnets situation, problemstillinger og ressourcer Herefter foretages en samlet faglig vurdering, hvor sagsbehandleren foretager en afvejning af barnet/den unges ressourcer, udviklingspotentiale og problemer på baggrund af sammenfatning og samlede score. Herunder kan der også foretages en vurdering af støttebehov med en vurdering af og begrundelse for, hvorvidt barnets situation og behov giver grundlag for at iværksætte en indsats, herunder støtte eller andre ydelser. Her skal sammenhængen mellem de problemer/barnets udækkede behov, der ligger til grund for støtte samt den hjælp, der foreslås bevilget fremgå. Den samlede funktionsvurdering har også til formål, at skabe et grundlag for opsamling af struktureret ledelsesinformation om barnet eller den unge inden for den enkelte kommune. Fx kan det samlede funktionsniveau give et billede af tyngden på tværs af målgrupper, fordeling af behov for støtte indenfor de enkelte målgrupper, effekt af indsatsen pga. mulighed for at følge udviklingen i funktionsniveau på individniveau. 15

16 Status Efter den faglige vurdering kan der ved afkrydsning angives, om der på baggrund af udredning eller undersøgelse igangsættes en visitation til tilbud eller ydelser, eller om sagen afsluttes. Angivelse af målgruppe Efter feltet Status er der mulighed for ved afkrydsning at angive hvilken målgruppe barnet/den unge tilhører under kategorierne fysisk funktionsnedsættelse, socialt problem og psykisk funktionsnedsættelse, herunder sindslidelse og intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Målgruppeklassifikationen, som rummer termer, der også anvendes på sundhedsområdet, er ikke en diagnoseklassifikation, men en specifikation af de overordnede målgrupper i serviceloven. Målgruppeklassifikationen er ophøjet til domænestandard og anvendes i en række databaser og projekter, herunder Tilbudsportalen, Stofmisbrugsdatabasen (i samarbejde med Seruminstituttet) og Digitalisering af handicappede og udsatte voksne (DHUV). Ved angivelsen skal sættes mindst ét kryds, men der må gerne sættes flere, så afkrydsningen afspejler de forhold, der har betydning for sagen og den faglige vurdering. Hvis barnets problemstilling eller funktionsnedsættelse ikke umiddelbart kan placeres under de angivne kategorier, sættes kryds ved eksempelvis anden fysisk funktionsnedsættelse, hvor der også er mulighed for med tekst at angive hvilken anden fysisk funktionsnedsættelse, der er tale om. Eksempelvis kan et barn med kroniske sygdomme som allergi, diabetes eller astma under en målgruppekategori placeres her. Mulighederne for at benytte de definerede kategorier skal dog altid afsøges først. Partshøring Til slut i skemaet er der felter til brug for partshøring, samt til bemærkninger til udredningen eller den børnefaglige undersøgelse. Partshøring skal finde sted, hvis der er inddraget oplysninger i udredningen/undersøgelsen, som forældrene (og unge der er fyldt 15, når der er tale om en undersøgelse) ikke er bekendt med, og som er til ugunst for dem. Tjekliste Ved gennemført udredning, bør sagsbehandleren have gennemført følgende: Vurderet hvilke dimensioner, som er relevante i den konkrete sag Indhentet oplysninger fra familien (forældre og barnet/den unge) Vurderet behov for og indhentet oplysninger fra relevante fagpersoner 16

17 Registreret sagsbehandlerens observationer og delanalyse under de anvendte udvalgte dimensioner Angivet scoring på de anvendte dimensioner Angivet samlet analyse og vurdering samt samlet scoring Faglige opmærksomhedspunkter Vær tydelig på fokus i undersøgelsen/udredningen. Vær opmærksom på din egen forståelse af funktionsnedsættelsen (handicap). Overoplys ikke sagen. Anvendelse af dimensioner samt oplysningerne i udredningen skal være relateret til fokus for undersøgelsen/udredningen og tilpasset barnets situation. Hverken mere eller mindre. Tilrettelæg sagsbehandlingen, så familien har mulighed for at deltage undervejs. Find ud af hvem der ellers er involveret i barnet/den unge. Indhent information fra tidligere udredninger. Lad dialogen med barnet/den unge, familien og relevante fagpersoner give input til hvilke dimensioner og forhold der bør inddrages i udredningen. Hvis der er gennemført en børnefaglig undersøgelse indgår forældrenes kompetencer altid set i relation til barnets udviklingsmæssige behov. Husk kun at dokumentere forældrenes og barnets/den unges egne udsagn/perspektiver i felterne til dette. Brug feltet sagsbehandlerens observationer og delanalyse til at angive observation om barnet/den unge og/eller en analyse af barnets/den unges funktionsniveau ikke til stillingtagen til fremadrettet behov for støtte. Husk at angive scoring til hver anvendt dimension. Angiv den samlede scoring ud fra alle relevante oplysninger i udredningen. Dimensionerne kan have varierende betydning for den samlede scoring. Den samlede scoring er ikke et gennemsnit af scoringen for de enkelte dimensioner. Den samlede scoring er en samlet vurdering af barnets situation med problemer og ressourcer. Den faglige vurdering må ikke føre til en automatik i den efterfølgende vurdering af barnets/den unges behov for hjælp. 17

18 Supplerende hjælpespørgsmål til udredning Nedenstående skema giver inspiration til beskrivelse af konsekvenserne af barnets funktionsnedsættelse under de enkelte dimensioner i udredningen. Spørgsmålene er tænkt som støtte i relation til beskrivelse af hvor indgribende funktionsnedsættelsen er i barnets eller den unges daglige tilværelse, ligesom de kan bruges til dialog og til at understøtte et fokus på ressourcer hos barnet og i omgivelserne. Spørgsmålene skal alene ses som inspiration. Hvordan påvirker funktionsnedsættelsen barnet eller den unge i relation til den konkrete dimension? Fakta (hvad kan vi se hvad ved vi) Hyppighed og varighed (hvor tit sker det, hvor langvarigt er det) Kontekst (hvor og med hvem sker det mere eller mindre) Ressourcer, kompensation og støtte - Hvordan kommer funktionsnedsættelsen konkret til udtryk/påvirker barnet - Hvad er det han/hun gør - Hvad mener du, når du siger, at barnet - Hvordan kommer det til udtryk... - Hvornår påvirker funktionsnedsættelsen barnet i relation til dimensionen - Hyppighed hvor tit sker det - Er det hver dag, er det i alle situationer - Er det hele dagen, er det hele tiden i alle situationer - Har det altid været sådan altid - Varighed hvor længe/periode - Hvor/i hvilke situationer kommer funktionsnedsættelsen konkret til udtryk/ påvirker den barnet i relation til dimensionen - Er det lige meget i alle situationer, alle steder og med alle personer - Hvad kan barnet selv i relation til dimensionen - Hvad kan barnet med støtte fra forældre, netværk eller andre - Hvad kan barnet med støtte fra støttepersoner (fx pædagoger) - Hvad kan barnet med støtte fra omgivelser eller hjælpemidler - Andre relevante ressourcer hos barnet eller i omgivelserne (trivsel, mestring, motivation) 18

19 3. Beskrivelse af dimensionerne i udredningsværktøjet Denne hjælpeguide har til formål at understøtte anvendelsen af udredningens systematik ved at definere dimensionerne i værktøjet og deres underpunkter samt ved at bidrage med en række hjælpespørgsmål, som kan anvendes til udredning og beskrivelse af barnet eller den unges funktionsniveau. I de kommende afsnit præsenteres baggrunden for valg af de seks overordnede dimensioner og deres tilhørende underpunkter samt en uddybende præsentation af hver enkelt dimension og dets formål og underpunkter. Herunder beskrives også sammenhængen til hhv. ICS, ICF og VUM. Baggrund for valg af dimensionerne Valget af de seks overordnede dimensioner og undertemaer er sket på baggrund af en analyse af eksisterende udrednings- og sagsbehandlingsmetoder til brug i sagsbehandlingen på hhv. børne- og voksenområdet samt af snitflader til centrale eksisterende redskaber, der søges udbredt på nationalt plan fra centralt hold - eksempelvis Integrated Children s System (ICS), Voksenudredningsmetoden (VUM), International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) og International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand børn og unge version (ICF-CY). Dimensionerne og deres underpunkter er udviklet, så de harmonerer med ICS og henter handicaprelevante underpunkter ind fra ICF /ICF-CY og VUM. Dimensionerne er følgende: 19

20 1. Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse Synsnedsættelse Døvblindhed Mobilitetsnedsættelse Kommunikationsnedsættelse Multipel funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelse Hjerneskade ( medfødt/erhvervet) Sindslidelse Angst Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Stressbelastning Tilknytningsforstyrrelse Livsstil Motorisk forhold og mobilitet Forebyggelsesforhold Ernæringsforhold Fysisk aktivitetsforhold Søvn Rygning Alkohol Euforiserende stoffer Motorisk forhold Mobilitet Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Lægeundersøgelser Vaccinationer Tandpleje 2. Skoleforhold og læring Skoleforhold og læring Kognitivt forhold Koncentrationsevne Forstå og overskue information Udvikling af kreativitet Evne og lyst til at udforske og afprøve Motivationsforhold Ambitionsniveau ift. potentiale Tillid til og syn på fremskridt Trivselsforhold Trivsel med kammerater Trivsel med voksenkontakter Fremmøde og fravær Læring og anvendelse af viden Grundlæggende læring Anvendelse af viden 3. Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Deltagelse i private og offentlige fritidstilbud Fritidsinteresser/ fritidsjob deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter Venskabsforhold Sociale relationer udenfor familien Evnen til at etablere og fastholde venskaber Hvorvidt fritiden anvendes sammen med venner eller alene Muligheden for at omgås kammerater og have dem med hjemme Socialt liv o Samspil og kontakt Vise hensyn og respekt Give og modtage kritik Reagere på sociale signaler Styre følelser og impulser Styre verbale og fysiske aggressioner o Engagement i leg 4. Udvikling og adfærd Tilknytningsforhold Emotionelle bånd Oplevelsen af tryghed og stabilitet Ophavs indflydelse på identitet Viden om opfattelse af ophav og kulturelle arv Familie, slægt, sprog, kultur og religion Udseende Risikohåndteringsforhold Evnen til at aflæse farer og risikofyldte situationer i dagligdagen Selvstændighedsforhold i dagligdagen Hensigtsmæssig håndtering af almindelige og rutinemæssige gøremål, som har betydning for personens selvstændighed Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Adfærdsforhold Synlige udslag i temperament, sindsstemning og selvkontrol Kropsprog og mimik til konkrete handlinger Identitetsforhold Situationskendskab Viden om ens aktuelle situation og baggrunden herfor Forståelsen for handicappet og hvilken betydning det har for forståelsen af personlig og social identitet Kommunikation Udtrykke sig Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Social fremtræden Selvstændighedsforhold Empatiforhold Evne til at leve sig ind i andres følelser, roller og situation Tilsidesættelse af egne behov Selvopfattelsesforhold Tilhørsforhold Selvfølelse Følelsen af at høre til Oplevelsen af og blive accepteret hvordan hun/han opfattes af andre Samtale Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker Almindelige opgaver og krav Påtage sig en enkelt opgave Påtage sig flere opgaver Udføre daglige rutiner Håndtere stress og andre psykologiske krav Styring af egen adfærd Egenomsorg Af- og påklædning Vask Kropspleje Spise Drikke Toiletbesøg Psykisk forhold Følelsesmæssig grundstemning Glad, trist, udadreagerende 5. Familieforhold - familierelationer Forældreforhold Oplevelse af relation til forældre og evt. stedforældre Familierelationsforhold Søskendeforhold Oplevelse af relation til både hel-, halv- og stedsøskende Antal søskende Øvrigt slægtsforhold Oplevelse af relation til andre slægtninge med betydningsfuld rolle 6. Familieforhold - familie og omgivelser Familiens historie og funktion Slægtninge og andre i familiens netværk Familie og omgivelser Bolig Beskæftigelse Økonomi Familiens relationer til omgivelserne Figur 1: Oversigt over dimensioner i udredningsværktøjet. Kasserne i figuren indkredser underpunkter, som ikke stammer fra ICS. Definitionerne på disse i beskrivelserne nedenfor vil ligeledes fremstilles i kasser. De farvede stolper henviser til de konkrete skemaer.

21 Dimension 1 - Sundhedsforhold Den første dimension i udredningsværktøjet er Sundhedsforhold, der beskrives ved hjælp af de relevante undertemaer. Der skal således ikke registreres under selve overskriften Sundhedsforhold, men under de indeholdte temaer i det omfang, de vurderes at være relevante i den givne sag. Definition forhold, der vedrører en persons sundhedsmæssige tilstand, og som har betydning for personens individuelle behov Formål og beskrivelse Der registreres ikke direkte under sundhedsforhold, men derimod under de relevante undertemaer Det gælder for alle undertemaer til sundhedsforhold, at de omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets/den unges sundhed og udvikling herunder faktorer, som kan have indflydelse på barnets/den unges sundhed og øvrige situation. Undertemaer Udredningen af barnets/den unges sundhedsforhold omfatter følgende temaer: fysisk funktionsnedsættelse psykisk funktionsnedsættelse motorisk forhold og mobilitet livsstil forebyggelsesforhold Fysisk funktionsnedsættelse Definition Kommentar til definition Formål og beskrivelse funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Fysisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat fysisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat psykisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven. Under dette tema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk funktionsnedsættelse. Under temaet kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn og hørelse, kroniske lidelser eller dokumenteres diagnoser fra fx praktiserende længe, speciallæge eller 21

22 hospital, som har betydning for den samlede udredning, fx cerebral parese, nedsat hørelse eller lignende. Det skal dog understreges, at diagnoser kun skal dokumenteres, hvis der er foretaget en lægelig udredning. Undertemaer Udredning af barnet/den unges fysiske funktionsnedsættelse omfatter blandt andet: hørenedsættelse synsnedsættelse døvblindhed mobilitetsnedsættelse kommunikationsnedsættelse multipel funktionsnedsættelse Eksempel på udredning af underpunktet Fysisk funktionsnedsættelse 1. Andres udsagn: Status fra ørelæge: Lukas har et perceptivt høretab, hvilket betyder, at der er tale om et blivende høretab på begge ører. Lukas hørelse er meget dårlig, og ørelæge har vurderet, at Lukas skal have dræn i pga. væske i mellemøret. Hørenedsættelsen vurderes til mellem mild og moderat. 2. Andres udsagn: Status fra børneafdeling, centralsygehuset Mette har cerebral parese med venstresidig hemiplegi. Derudover har Mette nedsat syn og bruger briller. Psykisk funktionsnedsættelse Definition funktionsnedsættelse i de mentale funktioner Kommentar til definition Formål og beskrivelse Psykisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat psykisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat fysisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven. Under denne dimension registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk funktionsnedsættelse. Sagsbehandleren kan dokumentere diagnoser eller registrere forhold vedrørende barnet/ den unges overordnede kognitive funktion, fx i forhold til børn med udviklingsforstyrrelser, herunder børn med opmærksomhedsforstyrrelser eller autismespektrumforstyrrelse. 22

23 Undertemaer Udredning af barnets psykiske funktionsnedsættelse omfatter blandt andet: o o intellektuel/kognitiv forstyrrelse o udviklingshæmning o udviklingsforstyrrelse o hjerneskade medfødt hjerneskade erhvervet hjerneskade sindslidelse o angst o depression o forandret virkelighedsopfattelse o personlighedsforstyrrelse o spiseforstyrrelse o stressbelastning o tilknytningsforstyrrelse Eksempel på udredning af underpunktet Psykisk funktionsnedsættelse 1. Forældrenes udsagn: Forældrene udtaler, at Mette har en medfødt hjerneskade, som bl.a. medfører at hun let overstimuleres og er ekstra påvirkelig, hvis dagligdagen ændres udover det sædvanlige. Livsstil Definition forhold, der angår en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning samt øvrige livsstilsbetingede forhold, der påvirker den enkeltes sundhed Kommentar til definition Øvrige livsstilsbetingede forhold kan være, motion, søvn og brug af stimulanser som fx rygning mv. Formål Beskrivelse Formålet med underpunkter er at udrede, om barnets/den unges livsstil er en barriere eller ressource, og hvorvidt der er behov for støtte til at skabe eller fastholde gode kostvaner og livsførelse mv. Området livsstil handler om at afdække relevante forhold vedrørende barnet/den unges spisevaner og ernæringsmæssige situation, søvn, rygning, motion mv. Det kan 23

24 eksempelvis være, hvis barnet har problemer med at indtage næring, synkebesvær eller andre forhold vedr. måltider, ernæring og kostvaner. Området omfatter også søvn, hvor det kan være relevant at afdække barnets døgnrytme, søvnmønster eller andre forhold vedr. barnets brug for søvn og hvile. Barnets søvnmønster kan eksempelvis påvirkes af barnets funktionsnedsættelse, ligesom manglende søvn også kan påvirke barnets trivsel og konsekvenserne af funktionsnedsættelsen i dagligdagen. Herudover kan barnets øvrige livsstilsforhold også være relevante at afdække som eksempelvis motion, brug af stimulanser mv. Undertemaer Der er ingen undertemaer Eksempel på udredning af temaet Livsstil 1. Forældrenes udsagn: Moderen beskriver, at Mads har en meget uregelmæssig søvnrytme, og at han i perioder har vendt helt om på dag og nat. Han er generelt meget træt og vågner 1-3 gange om natten hver nat. Nogle gange er han oppe og aktiv om natten også. Som følge af at Mads ikke sover regelmæssigt er hans spisevaner også blevet meget uregelmæssige. I forvejen er det svært at få Mads til at spise mange ting, da han ikke bryder sig om mange madvarer og har begrænset appetit pga. den medicin, han skal tage for sin sygdom. Motorisk forhold og mobilitet Definition Motorisk forhold: forhold, der vedrører en persons evne til og mulighed og/eller potentiale for at styre kroppens bevægelser Mobilitet: aktivitet, der vedrører bevægelse og færden Kommentar til definition: Bevægelse og færden kan fx være ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler. Formål Formålet med underpunkterne er at beskrive barnets/den unges motorik i relation til at styre kroppens bevægelser samt barnets/den unges mobilitet. Beskrivelse Dimensionen dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at afdække ressourcer og barrierer, fx barnets motoriske udvikling, og om denne er alderssvarende. Motorik dækker i denne sammenhæng både grovmotorik og finmotorik. 24

25 Områderne inden for mobilitet handler om at afdække barnets/den unges mulighed for bevægelse og færden i dagligdagen, herunder at afdække udfordringer og ressourcer i forhold til at fastholde eller forbedre funktionsniveauet. Det kan være relevant at udrede, hvorvidt barnets funktionsnedsættelse påvirker dets mulighed for at færdes i sine omgivelser selvstændigt og med støtte. For nogle børn kan det eksempelvis være relevant at afdække, om barnet fysisk kan benytte offentlige transportmidler eller cykel. For andre børn kan det være relevant at afdække, om barnet kan finde vej, forstå trafikken eller om barnets adfærd hindrer anvendelse af bestemte transportmidler (bus, tog, cykel mv.). Undertemaer gang og bevægelse ændre og opretholde kropsstilling bære, flytte og håndtere genstande færden med transportmidler Eksempel på udredning af underpunkter Mobilitet 1. Barnet/den unges udsagn: Ellen oplyser, at hun ikke selv føler sig tryg ved at færdes i det offentlige rum alene. Hun bruger kørestol og bryder sig ikke om at bede fremmede mennesker om hjælp. Hun fortæller, at det især er en barriere, når hun er sammen med veninder, og de eksempelvis skal i biografen, hvor hun frygter at være en belastning. 2. Andres udsagn: Udtalelse fra Solsikken: Maria begyndte selv at gå, da hun var 2 ½ år gammel. Hun færdes selvstændigt ude og inde skal dog guides i situationer, som hun ikke mestrer, så som at kravle op ad noget og på usikkert terræn. Hun har lært at cykle på specialcykel, hun bruger dog ikke pedalerne med skubber sig frem med fødderne. Marias venstre hånd anvendes primært som støtte, mens det er den højre, der arbejder. Hun bruger generelt hænderne meget. Maria kan håndtere en blyant og tegne og kan fint sætte campingvogn på små biler, skal dog have lidt hjælp pga. synet. Forebyggelsesforhold Definition forhold, der vedrører en bevidst imødegåelse af mulige negative konsekvenser for en persons sundhed Formål Formålet med dimensionen er fx at registrere, hvorvidt barnet/den unge har gennemført lægeundersøgelser, vaccinationer, tandpleje mv. og/eller eventuel årsag til fravalg af dette samt aktuel eller tidligere sundhedsorienteret forebyggelse af relevans for sagen. 25

26 Beskrivelse Området forebyggelsesforhold handler om at afdække barnets forebyggelses- eller beskyttelsesmæssige situation i relation til egen sundhed. Det kan eksempelvis være relevant at afdække, om barnet og familien i forbindelse med barnets sygdom eller funktionsnedsættelse oplever at få den fornødne hjælp, og om det opleves muligt at overholde eventuelle behandlinger mv. Der kan også være eksempler, hvor barnets funktionsnedsættelse kan gøre det vanskeligt at gennemføre eksempelvis læge- og tandlægebesøg eller behandlinger. Undertemaer Der er ingen undertemaer Eksempel på udredning af underpunktet Forebyggelsesforhold 1. Forældrenes udsagn: Forældrene oplyser, at Tobias har meget dårlige tænder, da det ikke har været muligt at få ham til åbne munden ved tandlægebesøg. De har forsøgt flere gange, men hidtil uden et positivt resultat. Dimension 2 - Skoleforhold og læring Definition Skoleforhold og læring: forhold, der vedrører en persons potentialer og muligheder for at lære samt udbyttet af læring, og som har betydning for personens individuelle behov Læring og anvendelse af viden: aktivitet, der vedrører læring og anvendelse af indlært viden Kommentar til definition: Med anvendelse af viden forstås fx tænkning, problemløsning og beslutningstagning. Formål Formålet med temaet er at beskrive barnets potentialer og muligheder for at lære og anvende den lærte viden og omfatter også barnets situation i dagtilbud og skole, samt barnets motivation og trivsel i relation til læring og skoleforhold mv. Beskrivelse Områderne skoleforhold og læring handler om at afdække barnets forhold og evt. særlige behov i relation til dagtilbud, skole, uddannelse og beskæftigelse. Det kan være relevant at beskrive, om barnet udvikler sig sprogligt alderssvarende samt at beskrive barnets evne til at tilegne sig information og færdigheder, herunder sprogfærdigheder, begrebsforståelse samt læse-, skrive og regnefærdigheder. Herudover kan også beskrives barnets evne til at anvende tillært viden, eksempelvis at kunne fokusere og fastholde opmærksomhed, tænke, læse, skrive, regne, løse problemer og tage beslutninger. 26

27 Det kan også være relevant at beskrive barnets adfærd i skole eller dagtilbud, herunder eksempelvis også barnets evne til at koncentrere sig, indgå i gruppearbejde, og organisere sig. Undertemaer ICS: Det kan være relevant at se på barnets motivation for tilegnelse af kundskaber og færdigheder, herunder motivation og vedholdenhed i forhold til alder og potentiale. Det kan samtidigt være relevant at beskrive forhold vedrørende barnets trivsel og fremmøde i institution eller skole. Trivsel omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets trivsel med kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution, skole, fritidsordning mv. Undertemaer ICF: kognitivt forhold motivationsforhold trivselsforhold grundlæggende læring anvendelse af viden Eksempel på udredning af temaet Skoleforhold og læring 1. Barnets/den unges udsagn: Laura fortæller at hun ikke er så glad for den nye skole. Der er for mange elever og for meget larm. Det var bedre på den gamle skole. Laura fortæller, at hun hver mandag mødes med klasselæren, som laver skema med dagene i ugen. De skriver ned, hvad der skal ske i timerne og hvad hun skal have med i skole. Det er Laura glad for det hjælper hende, så ved hun, hvad hun skal finde frem og hvad hun skal. Laura vil gerne gå på en skole hvor der ikke er så mange elever. De larmer og så bliver hun irriteret og kan ikke følge med i timerne. 2. Andres udsagn: Udtalelse fra PPR: Lukas kommer til talepædagog 1½ time hver anden uge. Både støttepædagog og mor er til stede i undervisningen. Der arbejdes med relevante materialer for at styrke ordforråd og øge sætningslængde. I forskellige sproglige test viser Lukas en støt udvikling af ordforråd og sprogforståelse. Lukas talesprog er udviklet det sidste halve år til et større ordforråd, sætningslængde og indhold med kompliceret opbygning og ordvalg. 27

28 Dimension 3 - Fritidsforhold og venskaber Definition Fritidsforhold: forhold, der vedrører en persons fritidsaktiviteter og -interesser, og som har betydning for personens individuelle behov Venskabsforhold: forhold, der vedrører en persons sociale omgang med og relationer til andre uden for familien, og som har betydning for personens individuelle behov Socialt liv: aktivitet, der vedrører relationer til andre mennesker Kommentar til definition: Relationer til andre dækker både over evnen til at indgå og bevare relationer til andre mennesker, såvel som deltagelsen i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet i det sociale liv og som medborger. Deltage i rekreative interesser og fritidsaktiviteter: handling, der består i at deltage i enhver form for leg, forlystelses- eller fritidsaktivitet Kommentar til definition: Eksempler på rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter er uformelle eller organiserede lege og spil og idræt, motionsprogrammer, afslapning, fornøjelse eller adspredelse, besøge kunstgallerier, museer, biografer og teatre; deltagelse i kunsthåndværk og hobbyaktiviteter, underholdningslæsning, spille et musikinstrument; sightseeing, turistture og fritidsrejser. Engagement i leg: handling, der består i formålsbestemt og vedholdende engagement i aktiviteter med genstande, legetøj, materialer eller spil til beskæftigelse alene eller sammen med andre Formål Formålet er at beskrive barnets fritidsaktiviteter og -interesser og barnets venskabsforhold, dvs. barnets sociale aktiviteter og relationer til andre uden for familien. Beskrivelse Området fritidsforhold og venskaber handler om at afdække dels barnets fritidsaktiviteter og interesser, dels barnets sociale omgang med og relation til andre uden for familien. Det handler om at udrede, om barnets funktionsnedsættelser er belastende for muligheden for at opbygge et socialt liv. Herunder kan det være relevant, hvis der er særlige forhold som påvirker barnets potentiale i forhold til fritidsforhold, venskaber, og kæresteforhold. Fokus er på barnets relationer til andre børn og unge samt andre vigtigt personer i netværket ud over familien, herunder evnen til at etablere og fastholde venskaber, at indgå i kæresteforhold svarende til jævnaldrende unge og 28

29 hvorvidt fritiden anvendes med venner eller alene. Fritidsforhold og venskaber omfatter barnets muligheder for at være sammen med kammerater og have dem med hjemme og for at deltage i private og offentlige fritidstilbud samt fritidsinteresser og fritidsjobs. Det kan være relevant at beskrive barnets evner til at vise hensyn og respekt, at give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, styre følelser og impulser og styre verbale og fysiske aggressioner. Udover dette kan barnets engagement i leg også være et relevant område at afdække. Undertemaer ICS: fritidsforhold venskabsforhold Undertemaer ICF: samspil og kontakt engagement i leg deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter Eksempel på udredning af temaet Fritidsforhold og venskaber 1. Barnets udsagn: Laura fortæller at der er tre piger i skolen hun er sammen med. De er altid sammen i frikvartererne. De finder selv på lege hvor det kun er de tre der deltager. Laura har redet siden hun var 4-5 år. Laura har en veninde Fiona, som hun elsker at være sammen med. De er sammen hver fredag. Laura rider sammen med sin farmor. Hun rider om onsdagen, hvor der også er andre piger, der rider. Hjemme kan Laura lave perler, se gamle film, spille spil eller høre musik. Laura spiller også meget computer 2. Barnets udsagn: Natascha er permanent kørestolsbruger. Natascha fortæller at når eleverne er ude i frikvartererne er de andre børn mest på græsset, mens Natascha er på asfalten. Natascha kan opleve det som et fravalg fra klassekammeraterne at de vælger græsset, og dermed vælger hende fra. Natascha fortæller at hun ikke har så mange venner efter at hun har skiftet skole. Der er kun tre piger i klassen, og de er ikke så gode veninder. 3. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven: Lukas har høretab. Han er en glad og positiv dreng, der udvikler sig godt. Han trives i børnehaven og knytter sig til en jævnaldrende dreng. Han har for alderen en sund og naturlig væremåde i socialt samvær, han er let at omgås, og forældrene støtter ham flot i at udvikle positive og sociale egenskaber. Det er vigtigt at være opmærksom på at hørenedsættelsen kan påvirke Lukas muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, hvor bl.a. talesproget har en afgørende betydning i sociale relationer, men som god støtte kan afhjælpes og udvikles. 4. Andres udsagn: Udtalelse fra specialbørnehaven Mælkebøtten: Martin har cerebral parese. Han er meget glad for at lege med legetøj han selv har valgt. Han er specielt glad for biler, traktorer mv. Der bliver snakket en del, især når en voksen deltager i legen. Han er mere stille og iagttagende når de andre børn er med i legen. Han er glad for at deltage i fællessamlingen, hvor der bliver spist frugt og sunget sange. 29

30 Dimension 4 - Udvikling og adfærd Der registreres ikke direkte under udvikling og adfærd, men derimod under de relevante undertemaer. Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Definition Formål forhold, der vedrører en persons følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og som har betydning for personens individuelle behov Formålet er at beskrive barnets følelsesmæssige udvikling, og hvordan denne hænger sammen med barnets adfærd, og herunder hvilke ressourcer og barrierer der kan være. Beskrivelse Området følelses- og adfærdsmæssigt forhold handler om at afdække forskellige faktorer, såsom relationer, tilknytning, temperament, stress og risikoadfærd. Det kan være relevant her at beskrive, om barnet/den unge udvikler sig følelses- og adfærdsmæssigt alderssvarende Her kan det også være relevant at beskrive faktorer ved eksempelvis barnets funktionsnedsættelse som kan have indflydelse på dennes følelses- og adfærdsmæssige udvikling. Sådanne faktorer kan være tilknytningsforhold, adfærdsforhold og empatiforhold. Undertemaer ICS: psykisk forhold tilknytningsforhold adfærdsforhold empatiforhold Eksempel på beskrivelse af temaet Følelses- og adfærdsmæssigt forhold 1. Forældrenes udsagn: Oliver har en tilknytningsforstyrrelse. Det gør, at han har svært ved at forholde sig til andre mennesker. Han kan blive meget udadreagerende og vred, hvis andre ikke forstår ham. 2. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven: Malthe udtrykker vrede og jalousi højt og tydeligt. F.eks. har han meget svært ved at vente, og han kommer virkelig på prøve, når han er blevet sat til bordet for at spise, og det så viser sig, at maden skal varmes først. Og når han må vente til det er hans tur til at blive hilst på. Dog har han til svømning vist, at han godt kan mestre at vente på tur ved omklædning. 30

31 Identitetsforhold Definition Formål forhold, der vedrører en persons identitet og opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden, og som har betydning for personens individuelle behov Formålet er at beskrive barnets/den unges identitetsforhold, hvilket omfatter barnets/den unges opfattelse af egen identitet og denne i forhold til omverdenen. Beskrivelse Med identitet menes forhold, som har at gøre med et barns opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden, og omfatter både personlig og social identitet. Her kan det være relevant at beskrive, om barnet har en alderssvarende udvikling af selvopfattelse og forestilling om, hvordan det opfattes af andre. Med selvopfattelse menes eksempelvis barnets forståelse af egen funktionsnedsættelse, og hvilken betydning det har for barnets personlige og sociale identitet. Herunder kan selvtillid også være relevant at beskrive, eksempelvis om barnet har en følelse af at være god til noget, og om barnet kan tage imod ros. Relevante spørgsmål i sammenhæng med identitet kan være: Bliver barnet anerkendt som en del af en familie og et samfund med en klar kulturel identitet? Bliver barnet anerkendt og behandlet på en måde, der stemmer overens med hans/hendes alder og udviklingstrin? Er barnets identitet som et seksuelt væsen anerkendt i overensstemmelse med dets alder og forståelse? Har barnet adgang til positive rollemodeller? Hvilken opfattelse har barnet af, hvad det vil sige at have en funktionsnedsættelse? Er barnet elsket og værdsat, som det er, eller oplever det, at det skal ændre sig for at blive accepteret? Undertemaer ICS: ophavs indflydelse på identitet situationskendskab selvopfattelsesforhold tilhørsforhold 31

32 Eksempel på udredning af temaet Identitetsforhold 1. Barnets/den unges udsagn: Oliver fortæller, at han før tit var ked af det og ikke følte sig god nok. Nu har han fået en kontaktperson, som hjælper ham. Han føler nu, at han bliver forstået, respekteret og er mere bevidst om sine vanskeligheder. Social fremtræden Definition Social fremtræden: forhold, der vedrører en persons udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller, og som har betydning for personens individuelle behov Kommunikation: Social fremtræden, der vedrører en persons evne til at udtrykke sig og gøre sig forståelig i varierende sammenhænge. Kommentar til definition: Begrebet rummer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og teknikker. Formål Beskrivelse Formålet er at beskrive forhold vedrørende barnets sociale fremtræden og udtryk samt dets kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Herudover er formålet at beskrive barnets ressourcer og udfordringer i relation til at anvende sine kommunikative evner. Under temaet kan det være relevant at afdække barnets evner i forbindelse med at kommunikere, føre en samtale og formidle meddelelser. Det kan eksempelvis handle om barnets evne til at kommunikere og udtrykke ønsker til omverdenen, at forstå og indgå i samtale samt dets anvendelse af eller behov for kommunikationshjælpemidler og -teknikker. Der kan også være børn med høre- eller synsnedsættelser, som har begrænsninger i relation til at kunne kommunikere, herunder også kommunikation og forståelse i relation til underforståede meninger, nonverbale meddelelser, meddelseler på tegnsprog og på skrift. Under temaet kan også afdækkes forhold omkring barnets udseende, påklædning, personlige hygiejne og generelle udtryk, som har betydning for barnets individuelle behov. Undertemaer ICS: udseende 32

33 kommunikation (i form af social fremtræden) Undertemaer ICF: forstå meddelelser fremstille meddelelser samtale anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker Eksempel på udredning af kommunikation under temaet Social fremtræden 1. Sagsbehandlers observation: Anders har et sprog, der kan være svært at forstå. Han taler meget hurtigt og usammenhængende. Det kræver meget koncentration og opmærksomhed at forstå, hvad Anders siger, og det er meget vigtigt at fastholde øjenkontakt i samtalen. Anders forstår alle skriftlige beskeder, der bliver givet til ham. Det er tydeligt, at Anders bliver glad, når han føler sig forstået i samtalen. 2. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven Stjernen: Line er glad for at kommunikere og bruge talesproget. Hun bruger sproget med variationer og kan udtrykke følelser bl.a. vha. stemmeføring. Det er svært for Line at synge, lære tekst, melodi og holde rytmen. Familien er meget musikglad. Selvstændighedsforhold Definition Selvstændighedsforhold: forhold, der vedrører en persons evne til at forholde sig og handle uafhængigt af andre, og som har betydning for personens individuelle behov Almindelige opgaver og krav: aktivitet, der vedrører udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver Udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver indbefatter også organisering af rutiner og håndtering af stress. Egenomsorg: aktivitet, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til personen selv Handlingerne kan fx være vaske og tørre sig, pleje af kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage vare på egen sundhed. Formål Selvstændighedsforhold: Temaet har til formål at beskrive barnets evne til at forholde sig til og handle uafhængigt af andre. Almindelige opgaver og krav: Formålet med temaet er at udrede barnets evne i forhold til at varetage almindelige opgaver og krav. 33

34 Egenomsorg: Formålet med temaet er at udrede barnets/den unges ressourcer og begrænsninger i forhold til selv at varetage alderssvarende egenomsorg. Beskrivelse Selvstændighedsforhold: Temaet omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets praktiske kompetencer og ansvar i forhold til selvstændighed og uafhængighed af forældre og andre voksne. Selvstændighedsforhold skal ses i forhold til hvilken grad af selvstændighed, der kan kræves af barnet i forhold til alder. Selvstændig adfærd kan derfor ses som både ressource og barriere i forskellige situationer. Det kan være relevant at beskrive barnets risikohåndtering. Almindelige opgaver og krav: Områderne inden for almindelige opgaver og krav handler om at afdække barnets/den unges muligheder for at varetage almindelige og alderssvarende opgaver. Herunder kan det være relevant, at beskrive om barnet evner at påtage sig en enkelt eller flere opgaver, at udføre daglige rutiner, om barnet kan håndtere stress og styre egen adfærd. Egenomsorg: Områderne inden for egenomsorg handler om at afdække barnets/den unges muligheder for at udføre og udvikle alderssvarende grundlæggende færdigheder i hverdagen i relation til egen hygiejne og praktiske opgaver. Det kan være relevant at afdække, hvorvidt barnet har alderssvarende behov for støtte til daglige opgaver relateret til hygiejne og kropspleje, som af- og påklædning, tandbørstning, toiletbesøg eller bad. Herunder kan det være relevant at beskrive om barnet f.eks. rent fysisk ikke kan tage bad, men godt ved hvornår og hvor tit, det skal i bad, eller om der er tale om et barn der fysisk godt ville kunne tage bad, men som pga. udviklingshæmning skal tilskyndes til og guides i at tage bad. Det kan også afdækkes, om barnet kan spise og deltage i måltider og festligheder. For nogle børn og unge kan det også være svært at strukturere de daglige aktiviteter og gøremål i forbindelse med egenomsorg, og der kan være behov for støtte til at planlægge og gennemføre aktiviteterne. Undertemaer ICS: risikohåndteringsforhold selvstændighedsforhold i hverdagen Undertemaer ICF: Almindelige opgaver og krav påtage sig en enkelt opgave påtage sig flere opgaver udføre daglige rutiner 34

35 Egenomsorg håndtere stress og andre psykologiske krav styring af egen adfærd af- og påklædning vask kropspleje spise drikke toiletbesøg Eksempel på udredning af Selvstændighedsforhold 1. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven Stjernen: Mette er ikke renlig, og viser ikke interesse for at komme på potte/ toilettet. Hun beder selv om hjælp når hun skal skiftes. 2. Forældrenes udsagn: Martin skal have en del hjælp ved af- og påklædning han kan lyne lynlås halvt ned i jakken, selv åbne sko med velcro. Pga. skinner, er det ikke muligt for ham selv at tage sko af. Dimension 5 - Familieforhold familierelationer Definition forhold, der vedrører de sociale relationer i en persons familie, og som har betydning for personens individuelle behov Formål Formålet med temaet er at afdække ressourcer og barriere i barnets relationer inden for familien, som har indflydelse på barnets udvikling. Beskrivelse Familieforhold dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, herunder hvordan barnet oplever relationen til forældre og eventuelle stedforældre. Herudover kan det være relevant at beskrive forholdet til søskende, både hel-, halv- og stedsøskende. Dette kan bl.a. omfatte antallet af søskende, og hvilke søskende barnet/den unge bor sammen med. Endelig kan også øvrige slægtsforhold være relevante. Dette omfatter barnets/den unges opfattelse af relationen til slægtninge, der spiller en betydningsfuld rolle i forhold til barnet, og som derfor har betydning for personens samlede familierelationer. Undertemaer 35

36 forældreforhold søskendeforhold øvrigt slægtsforhold Eksempel på udredning af temaet Familieforhold - familierelationer 1. Barnets/den unges udsagn: Lukas fortæller, at han har en storesøster Line og en lillebror Mattias. Han er vældig glad for Line, som han kan tale med om ting, som han ikke vil tale med sin mor og far om for så bliver de bare kede af det. Men det gør Line ikke. Dimension 6 - Familieforhold familie og omgivelser Definition forhold, vedrørende en persons familie og familiens omgivelser og netværk, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd Formål Formålet med temaet er at beskrive barnets privat-sociale liv (familie) og offentligt sociale liv (omgivelser). Altså det som omgiver familien. Beskrivelse Temaet omfatter de dele, som omgiver familien. Her kan det være relevant at beskrive familiens baggrund, historie og funktion, slægtninge og andre i familiens netværk samt familiens relationer til omgivelserne. Med historie og funktion gives mulighed for en mere historisk beskrivelse af familien, det kan eksempelvis være forhold i barnets opvækst og faktorer såsom forældrenes egen opvækst, skilsmisse, krise eller lignende som kan have betydning for barnets opvækst. Det kan fx være beskrivelse af de forskellige steder barnet/den unge har boet/været anbragt i løbet af opvæksten eller hvornår barnet/resten af familien er kommet til Danmark. Andre emner, som fx skoleskift og sygdomsudvikling vil derimod være mere naturligt at beskrive under hhv. Skoleforhold og læring og Sundhedsforhold. Det kan være relevant at beskrive familiens boligsituation, om forældrene er i beskæftigelse, og om der er vigtige økonomiske faktorer, som kan være ressourcer eller barrierer i forhold til barnets situation og udvikling. Det kan også være relevant at beskrive familiens netværk for at identificere ressourcer og barrierer. Ressourcerne kan omfatte forskellige former for støtte fra netværket fx aflastning og praktisk hjælp, følelsesmæssig eller økonomisk støtte. Og netværket kan række udover nærmeste familie og venner, det kan fx være ridelæreren, en god nabo 36

37 eller netværk i den lokale forældreforening. Det kan være væsentligt at se på graden af stabilitet i netværket over tid mv. Undertemaer Familiens relationer til omgivelserne kan omfatte familiens sociale integration i lokalsamfundet og ressourcer til rådighed i lokalsamfundet, herunder isolation og kontakt til naboer mv. familiens historie og funktion slægtninge og andre i familiens netværk bolig, beskæftigelse og økonomi familiens relationer til omgivelserne Eksempel på udredning af temaet Familieforhold familie og omgivelser 1. Familien bor i mindre lejlighed, og der er ikke meget plads til Mettes hjælpemidler. Det er svært at komme ind på badeværelset med kørestolen. 2. Far arbejder som murer 33t/uge, mor læser til lærer og får SU. 3. I forbindelse med forældrenes ansøgning om hjemmetræning er det ved besøg i hjemmet konstateret at familien har indrettet et ekstra værelse med briks, legetøj, gynge mv. i hjemmet. Alle børn har et selvstændigt værelse hver. 37

38 Bilag 1: Begrebsdefinitioner er og definitioner anvendt i udredningsværktøj alfabetisk liste adfærdsforhold adfærdsmæssig udvikling adfærd (formidlingsterm) forhold, der vedrører de synlige udslag af en persons temperament, sindsstemning og selvkontrol, og som har betydning for personens følelses-/adfærdsmæssige forhold af- og påklædning handling, der består i at tage tøj og sko af og på i rækkefølge og i overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske forhold alkoholmisbrug misbrug, hvor rusmidlet er alkohol Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. almindelige opgaver og krav aktivitet, der vedrører udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver Udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver indbefatter også organisering af rutiner og håndtering af stress. angst sindslidelse, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag 38

39 anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker depression handling, der består i at anvende udstyr, teknikker og andre midler med kommunikationsformål Eksempler på udstyr er fx telefon og computer, et eksempel på teknik er Braille og mundaflæsning. anvendelse af viden handling, der består i at anvende tillært viden Begrebet rummer fx at kunne fokusere og fastholde opmærksomhed, tænke, læse, skrive og regne, løse problemer og tage beslutninger. individuelt behovsforhold barnets udviklingsmæssige behov forhold vedrørende en person, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd bære, flytte og håndtere genstande handling, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra et sted til et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter handling, der består i at deltage i enhver form for leg, forlystelses- eller fritidsaktivitet Eksempler på rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter er uformelle eller organiserede lege og spil og idræt, motionsprogrammer, afslapning, fornøjelse eller adspredelse, besøge kunstgallerier, museer, biografer og teatre; deltagelse i kunsthåndværk og hobbyaktiviteter, underholdningslæsning, spille et musikinstrument; sightseeing, turistture og fritidsrejser. 39

40 sindslidelse, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse drikke handling, der består i at holde fast om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde Begrebet rummer også at blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser, bruge sugerør eller drikke af rindende vand fra en hane eller en kilde samt amning døvblindhed fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og hørenedsættelse i alvorlig grad egenomsorg omsorg for sig selv aktivitet, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til personen selv Handlingerne kan fx være vaske og tørre sig, pleje af kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage vare på egen sundhed. empatiforhold empati (formidlingsterm) forhold der vedrører en persons evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situation, og som har betydning for personens følelsesog adfærdsmæssige forhold engagement i leg handling der består i formålsbestemt og vedholdende engagement i aktiviteter med genstande, legetøj, materialer eller spil til beskæftigelse alene eller sammen med andre 40

41 erhvervet hjerneskade senhjerneskade hjerneskade, der er kommet til efter fødslen familiens forhold familieforhold - familie og omgivelser familie og omgivelser forhold vedrørende en persons familie og familiens omgivelser og netværk, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd familierelationsforhold familieforhold - familierelationer familierelationer forhold, der vedrører de sociale relationer i en persons familie, og som har betydning for personens individuelle behov forandret virkelighedsopfattelse sindslidelse, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande. forebyggelsesforhold forebyggelse (formidlingsterm) forhold, der vedrører en bevidst imødegåelse af mulige negative konsekvenser for en persons sundhed forstå meddelelser aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger, i formaliseret tegnsprog eller på skrift 41

42 Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder. forældreforhold forældrerelation (formidlingsterm) familierelationsforhold, der vedrører en persons relation til sine forældre fremstille meddelelser handling der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn, tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder. fritidsforhold fritid (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons fritidsaktiviteter og -interesser, og som har betydning for personens individuelle behov fysisk funktionsnedsættelse funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Fysisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat fysisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat psykisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven (jf. 9 i Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i Serviceloven). færden med transportmidler handling, der består i at bruge transportmidler som passager eller 42

43 chauffør til at komme omkring følelses-/adfærdsmæssigt forhold følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og som har betydning for personens individuelle behov gang og bevægelse handling, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige omgivelser Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller gangstativ. grundlæggende læring handling, der består i tilegne sig viden eller færdigheder Begrebet rummer fx at lære ved at kopiere, lege eller håndtere genstande og øve, at tilegne sig information og færdigheder, herunder sprogfærdigheder, begrebsforståelse samt læse-, skrive- og regnefærdigheder. hjerneskade intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved misdannet eller ødelagt hjernevæv hørenedsættelse fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons opfattelse af lyd Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. håndtere stress og andre psykologiske krav handling, der består i at gennemføre enkle, komplekse og sammensatte 43

44 handlinger til styring af og kontrol over de psykologiske krav, der stilles til udførelse af opgaver, som kræver særligt ansvar, og som involverer stress, distraktion eller kriser Begrebet rummer fx at gå til eksamen, køre bil i tæt trafik, klæde sig på når forældre skynder på én, færdiggøre en opgave inden for aftalt tid eller passe en stor gruppe børn. identitetsforhold identitet (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons identitet og opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden, og som har betydning for personens individuelle behov ikke-personfarlig kriminalitet kriminalitet, der ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade indadreagerende adfærd adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel intellektuel/kognitiv forstyrrelse psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i overordnede mentale funktioner kognitivt forhold forhold, der vedrører en persons erhvervelse og anvendelse af viden og erfaringer, og som har betydning for personens læringsforhold kommunikation social fremtræden, der vedrører en persons evne til at udtrykke sig og gøre sig forståelig i varierende sammenhænge kommunikationsnedsættelse kommunikationsproblem 44

45 fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse. kriminalitet handling, der er strafbar kropspleje handling, der består i at pleje de dele af kroppen, som behøver anden pleje end vask og tørring Begrebet rummer fx pleje af hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele. livsstil forhold, der angår en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning, samt øvrige livsstilsbetingede forhold, der påvirker den enkeltes sundhed Øvrige livsstilsbetingede forhold kan være, motion, søvn og brug af stimulanser som fx rygning mv. læring og anvendelse af viden aktivitet, der vedrører læring og anvendelse af indlært viden Med anvendelse af viden forstås fx tænkning, problemløsning og beslutningstagning. læringsforhold skoleforhold og læring forhold, der vedrører en persons potentialer og muligheder for at lære samt udbyttet af læring, og som har betydning for personens individuelle behov medfødt hjerneskade hjerneskade, der er opstået før eller under fødslen 45

46 Kopmmentar: misbrug skadeligt brug adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk, psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed. Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner, centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol. (Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke medtaget i denne sammenhæng). En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug. Man kan godt være afhængig af et middel uden at være misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig medicin uden dermed at have et misbrug. Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. mobilitet bevægelse og færden aktivitet, der vedrører bevægelse og færden Bevægelse og færden kan fx være ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler. mobilitetsnedsættelse fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig 46

47 Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. motivationsforhold motivation (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons motivation for tilegnelse af kundskaber og færdigheder, og som har betydning for personens læringsforhold motorisk forhold motorik (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons evne til og mulighed og/eller potentiale for at styre kroppens bevægelser multipel funktionsnedsættelse funktionsnedsættelse, der er både mental og kropslig og kendetegnet ved et manglende talesprog Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser, at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på 5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi. omsorgssvigt tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og 47

48 aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade. ophavs indflydelse på identitet forhold, der beror på en persons viden om og opfattelse af sit ophav og sin kulturelle arv, og som har betydning for personens identitet overgreb handling, hvor en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere part Overgreb dækker bredt og er delvist overlappende med begrebet magtmisbrug, idet der er tale om en uretmæssig brug af en ikkeligeværdig relation. Den ene persons stærkere position kan fx bero på alder, fysik, organisatoriske forhold, tradition m.v. Ligeledes begrænser krænkelsen af en person eller dennes rettigheder sig ikke til lovbrud, men kan fx også være latterliggørelse, manglende honorering af aftaler, tilbageholdelse af midler mv. personfarlig kriminalitet kriminalitet, der påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade personlighedsforstyrrelse sindslidelse, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. psykisk forhold følelsesmæssig udvikling (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons følelsesmæssige grundstemning og tilstand, og som har betydning for personens følelses- og adfærdsmæssige forhold psykisk funktionsnedsættelse mental funktionsnedsættelse 48

49 funktionsnedsættelse i de mentale funktioner Psykisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat psykisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat fysisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven (jf. 9 i Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i Serviceloven). påtage sig en enkelt opgave handling, der består i at udføre enkle, komplekse og sammenhængende handlinger relaterede til de mentale og fysiske komponenter i en enkelt opgave Blandt komponenterne i en opgave er fx at igangsætte en opgave, planlægge tid, plads og materialer til en opgave, fastsætte tempoet for en opgaves udførelse og udføre, gennemføre og fastholde en opgave. påtage sig flere opgaver handling, der består i at udføre enkle eller komplekse og sammenhængende handlinger som komponenter af sammensatte, integrerede og komplekse opgaver Handlingerne kan udføres enten samtidigt eller efter hinanden alt efter arten af opgaven. samspil og kontakt indgå i relationer handling, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker fx ved at kunne give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner. 49

50 samtale handling, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer seksuelt krænkende adfærd adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb seksuelt overgreb seksuelt misbrug overgreb, hvor en person udsættes for en seksuel krænkelse selvmordstanker eller -forsøg tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord selvopfattelsesforhold selvopfattelse (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons selvfølelse, fortælling om sig selv og dennes forestillinger om, hvordan han/hun opfattes af andre, og som har betydning for personens identitet selvskadende adfærd adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk eller psykisk skade selvstændighedsforhold selvstændighed (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons evne til at forholde sig og handle uafhængigt af andre, og som har betydning for personens individuelle behov selvstændighedsforhold i dagligdagen 50

51 selvstændighed i dagligdagen (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons hensigtsmæssige håndtering af almindelige og rutinemæssige gøremål, og som har betydning for personens selvstændighed sindslidelse psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet situationskendskab forhold, der vedrører en persons viden om sin aktuelle situation og baggrunden herfor, og som har betydning for personens identitet social fremtræden forhold, der vedrører en persons udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller, og som har betydning for personens individuelle behov social isolation tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen socialt liv interpersonelt samspil og kontakt aktivitet, der vedrører relationer til andre mennesker Relationer til andre dækker både over evnen til at indgå og bevare relationer til andre mennesker, såvel som deltagelsen i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet i det sociale liv og som medborger. socialt problem tilstand, som er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret Ligesom det gør sig gældende for funktionsevnenedsættelse er også karakteren og rækkevidden af et socialt problem relativ til både personen selv og det omkringliggende samfund (dvs. personlige og 51

52 omgivelsesmæssige faktorer). Socialt problem udgør sammen med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven (jf. 12 i Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i Serviceloven). spise handling af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde Begrebet rummer også at skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder. spiseforstyrrelse sindslidelse, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og tvangsspisning. stofmisbrug misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt forskellige klientgrupper. stressbelastning sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofal natur. 52

53 styring af egen adfærd handling, der består i at udføre enkle eller komplekse og koordinerede handlinger på en sammenhængende måde som reaktion på nye situationer, personer eller oplevelser Begrebet rummer fx at være stille på et bibliotek. sundhedsforhold forhold, der vedrører en persons sundhedsmæssige tilstand, og som har betydning for personens individuelle behov synsnedsættelse fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons evne til at se Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet. Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet funktion. søskendeforhold søskenderelation (formidlingsterm) familierelationsforhold, der vedrører en persons relation til sine søskende tilhørsforhold forhold, der vedrører en persons følelse af at høre til og blive accepteret af de sociale og kulturelle grupper, som han/hun indgår i, og som har betydning for personens identitet tilknytningsforhold tilknytning (tilknytning) forhold, der vedrører en persons emotionelle bånd og oplevelsen af tryghed og stabilitet i forholdet til personens primære omsorgspersoner, og som har betydning for personens følelses-/adfærdsmæssige forhold 53

54 tilknytningsforstyrrelse tidligt skadet sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker toiletbesøg handling, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring trivselsforhold trivsel (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons trivsel og fremmøde i institutionssammenhæng, og som har betydning for personens læringsforhold udadreagerende adfærd adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne udføre daglige rutiner handling, der består i at udføre simple, komplekse og sammensatte handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt tilbagevendende rutiner eller pligter Begrebet omfatter fx at overholde tider og lægge planer for særlige aktiviteter i løbet af dagen. udseende social fremtræden, der vedrører en persons ydre fremtoning udviklingsforstyrrelse intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen Udviklingsforstyrrelse er medfødt, enten som følge af arvelige forhold 54

55 eller forhold under graviditeten eller fødslen. udviklingshæmning mental retardering intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering Der kan skelnes mellem fire grader af mental retardering: lettere grad (lettere evnesvag, debil); middel grad (moderat evnesvag, imbecil); sværere grad (svært evnesvag, imbecil) og sværeste grad (dyb åndssvaghed, idioti). Begrebet omfatter også Down's syndrom vask handling, der består i at vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med anvendelse af vand og passende rensemidler Eksempler på vask er bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og hår og tørre sig med håndklæde. venskabsforhold venskaber (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons sociale omgang med og relationer til andre uden for familien, og som har betydning for personens individuelle behov voldeligt overgreb overgreb, hvor en person krænkes med fysisk eller psykisk vold For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer. For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige. 55

56 ændre og opretholde kropsstilling handling, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme stilling efter behov Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller bevare kropsstilling undervejs. øvrigt slægtsforhold øvrig slægtsrelation (formidlingsterm) forhold, der vedrører en persons relation til andre slægtninge med en betydningsfuld rolle i forhold til personen, og som derfor har betydning for personens samlede familierelationer 56

57 Bilag 2: Sammenhæng til ICS og VUM Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motorisk forhold og mobilitet Forebyggelsesforhol d Skoleforhold og læring Fritidsforhold og venskaber Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Identitetsforhold Social fremtræden Begrebet sundhedsforhold stammer fra ICS. Begrebet fysisk funktionsnedsættelse og undertyper stammer fra målgruppestandarden på Socialebegreber.dk og anvendes også i VUM. Begrebet psykisk funktionsnedsættelse og undertyper stammer fra målgruppestandarden på Socialebegreber.dk og anvendes også i VUM. Begrebet livsstil er udviklet til og indgår i VUM, her dog under synonymet kostvaner og livsførelse. Livsstil omfatter underpunktet ernæring og fysisk aktivitetsforhold i ICS. Disse er ikke medtaget som selvstændige underpunkter. en mobilitet anvendes også i VUM med synonymet bevægelse og færden, der stammer fra ICF. Begrebet motorisk forhold stammer fra ICS. Begrebet forebyggelsesforhold stammer fra ICS. Begrebet skoleforhold og læring stammer fra ICS. Begrebet læring og anvendelse af viden og undertyper stammer fra ICF. Begreberne fritidsforhold og venskabsforhold stammer fra ICS. en socialt liv anvendes synonymt med interpersonelt samspil og kontakt og stammer med undertyper fra ICF. Begrebet og nogle af undertyperne anvendes også i VUM. Deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter stammer fra ICF. Begrebet stammer fra ICS. Begrebet stammer fra ICS Begrebet social fremtræden stammer fra ICS. Begrebet kommunikation som type af social fremtræden stammer fra ICS. 57

58 Selvstændighedsforhold Familieforhold familierelationer Familieforhold familie og omgivelser Definitionskommentar og underbegreber er hentet fra ICF. Begrebet selvstændighedsforhold stammer fra ICS. Begreberne almindelige opgaver og krav og egenomsorg stammer fra ICF. Begrebet egenomsorg anvendes også i VUM. Begrebet stammer fra ICS. Begrebet stammer fra ICS. 58