Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet

Transkript

1 Udbud af elektronisk omsorgsjournalsystem og sagsbehandlingssystem i Silkeborg Kommune Bilag 3 C vejledning Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet Familieforhold familie og omgivelser Familiens historie og funktion Bolig Beskæftigelse Økonomi Familiens relationer til omgivelserne Skoleforhold og læring Kognitivt forhold Motivationsforhold Trivselsforhold Læring og anvendelse af viden Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motorisk forhold og mobilitet Forebyggelsesforhold Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Familieforhold - familierelationer Forældreforhold Søskendeforhold Øvrigt slægtsforhold Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskabsforhold Socialt liv

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til udredningsværktøjet 4 Hvornår skal udredningsværktøjet anvendes 4 Udredning i forbindelse med ansøgning om handicapkompenserende støtte 4 Udredning i forbindelse med vurdering af behov for særlig støtte og behandling efter 32 6 Børnefaglig undersøgelse 6 Udredningsværktøjet i sammenhæng med journalen 7 Dynamisk anvendelse af udredningsredskabet 7 2. Vejledning til brug af værktøjet 8 Dimensionerne i udredningen 8 Udredningsskemaets opbygning og systematik 11 Angivelse af funktionsniveau 13 Sammenfatning og faglig vurdering 14 Status 16 Angivelse af målgruppe 16 Partshøring 16 Tjekliste 16 Faglige opmærksomhedspunkter 17 Supplerende hjælpespørgsmål til udredning Beskrivelse af dimensionerne i udredningsværktøjet 19 Baggrund for valg af dimensionerne 19 Dimension 1 - Sundhedsforhold 21 Fysisk funktionsnedsættelse 21 Psykisk funktionsnedsættelse 22 Livsstil 23 Motorisk forhold og mobilitet 24 Forebyggelsesforhold 25 Dimension 2 - Skoleforhold og læring 26 Dimension 3 - Fritidsforhold og venskaber 28 Dimension 4 - Udvikling og adfærd 30 Følelses- og adfærdsmæssigt forhold 30 Identitetsforhold 31 Social fremtræden 32 Selvstændighedsforhold 33 Dimension 5 - Familieforhold familierelationer 35 Dimension 6 - Familieforhold familie og omgivelser 36 2

3 Bilag 1: Begrebsdefinitioner 38 Bilag 2: Sammenhæng til ICS og VUM 57 3

4 1. Introduktion til udredningsværktøjet Dette udredningsværktøj er målrettet udredning af børn og unge med funktionsnedsættelser. Værktøjet kan både anvendes som redskab til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets funktionsniveau og som redskab til afdækning af barnet eller den unges forhold som led i den børnefaglige undersøgelse. Værktøjet kan udgøre en platform for den faglige vurdering forud for tildelingen af hjælp og støtte samt udgøre et grundlag for formulering af mål og iværksættelse af den rigtige indsats. Udredningen har til formål at understøtte en dækkende oplysning og vurdering af barnets situation og funktionsevne samt konsekvenserne heraf. Værktøjet er udformet, så det systematisk understøtter et fokus på barnets behov og på inddragelse af forældrene og barnet eller den unge. Selv om der kun er et lovmæssigt krav til at tale med barnet/den unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse, er det lige så vigtigt at inddrage barnet/den unge i en udredning, da der kan være forskel på, hvordan børn og voksne opfatter problem og løsning. Hvornår skal udredningsværktøjet anvendes Udredningsværktøjet kan både anvendes som led i en børnefaglig undersøgelse og som udredningsværktøj til beskrivelse og vurdering af barnets eller den unges funktionsniveau. Det er op til den enkelte kommune i hvilket omfang, man ønsker at anvende det til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af barnets/den unges funktionsniveau i forbindelse med ansøgning om kompenserende støtte eller særlig støtte og behandling. Hvis kommunen anvender værktøjet som et led i den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens 50, er det vigtigt at være opmærksom på de særlige regler, der gør sig gældende her. Den enkelte kommune skal derfor tage stilling til i hvilke sager udredningsværktøjet skal anvendes. Det kan f.eks. overvejes at undlade at bruge det, når det drejer sig om ansøgninger, hvor det vurderes, at barnets/den unges funktionsnedsættelse er ubetydelig, eller i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart. Det kan f.eks. være i forbindelse med børn og unge med cøliaki, diabetes, og ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste ved første indlæggelse. Udredning i forbindelse med ansøgning om handicapkompenserende støtte Når kommunen modtager en ansøgning om støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan kommunen undersøge sagen efter servicelovens 11, stk. 4, hvis den hjælp, der er behov for, er hjælp efter bestemmelserne om tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse. 4

5 Målgruppen for undersøgelse efter 11, stk. 4, er derfor børn og unge med funktionsnedsættelse, som ikke har behov for foranstaltninger, men for andre former for støtte. Der kan f.eks. være tale om børn med funktionsnedsættelse, hvor forældrene søger om at få dækket merudgifter, hvor der i den forbindelse er behov for en vurdering af om barnet er omfattet af målgruppen for 41 og en vurdering af behovet for dækning af merudgifter. Det er den enkelte sagsbehandlers socialfaglige vurdering, der afgør, hvor omfattende udredningen skal være i den enkelte sag. Værktøjet skal understøtte at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Samtidig er det afgørende, at sagen ikke overoplyses samt at der foretages en fokuseret udredning. Oplysningerne i udredningen skal således være relevante for den givne ansøgning og skal kun omfatte de nødvendige oplysninger for at opnå formålet med udredningen. Når sagsbehandleren har afgrænset fokus for en udredning, kan det selvfølgelig være nødvendigt at skifte fokus undervejs, hvis der dukker nye informationer op. Drejer det sig f.eks. om en førstegangsansøgning om støtte efter fra en familie med et barn, hvor der er tale om en udviklingsforstyrrelse eller en kronisk lidelse, vil det ofte først skulle undersøges, om barnet er i målgruppen for I begge tilfælde skal det undersøges, om der er tale om konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det vil sige, at der skal foretages en bred vurdering i forhold til den betydning funktionsnedsættelsen/den kroniske lidelse har i relation til den barnets aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Her vil fokus for udredningen være meget bredt, og det vil ofte være relevant at inddrage alle dimensioner for at kunne vurdere, hvor indgribende funktionsnedsættelsen/den kroniske lidelse er i barnets dagligdag. Drejer det sig derimod om en ansøgning om dækning af merudgifter fra en familie med et barn, der er vurderet omfattet af målgruppen, f.eks. en dreng på 14 år med muskelsvind, kan sagsbehandleren ud fra ansøgningen have vurderet, at fokus skal afgrænses til at omfatte sundhedsforhold med undertemaerne fysisk funktionsnedsættelse og motoriske forhold og mobilitet fritidsforhold og venskaber I løbet af udredningen bliver sagsbehandleren opmærksom på, at drengen har et ønske om at kunne foretage sig flere ting, uden at skulle have sine forældre med til at hjælpe, og fokus udvides derfor også til at omfatte dimensionen udvikling og adfærd med undertemaerne identitetsforhold og selvstændighedsforhold 5

6 Sagsbehandleren skal også vurdere, hvorvidt der er brug for at indhente oplysninger fra eksterne parter som fx barnets egen læge, hospitalet, dagtilbud, andre forvaltninger i kommunen el.lign. Som hovedregel skal sagsbehandleren have samtykke fra forældre eller forældremyndigheds-indehaver og evt. den unge for at indhente oplysninger fra andre. Udredning i forbindelse med vurdering af behov for særlig støtte og behandling efter 32 Udredningsværktøjet kan anvendes til udredning af ressourcer og behov hos børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har eller formodes at have et særligt behov for støtte og behandling. Forældrene skal inddrages i udredningsprocessen, så forældrene får mulighed for at være aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnets eller den unges færdigheder skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges behov, og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet eller den unge. Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i udredningsforløbet. Det fremgår desuden af bekendtgørelsen til servicelovens 32, at det sammen med forældrene skal vurderes, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller den unge, på grundlag af barnets eller den unges egne ønsker, alder og modenhed, og hvad der skønnes at være bedst for barnet eller den unge. Og at barnet eller den unges synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed. Forældre til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kan også søge om støtte til at træne barnet eller den unge i eget hjem (hjemmetræning). Hvis forældrene søger om hjemmetræning, skal der foretages en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter 50 i serviceloven. Det er en betingelse, at barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, er udredt og beskrevet forinden der visiteres til hjemmetræning. Hvis der forinden den børnefaglige undersøgelse er foretaget en udredning af barnets ressourcer og behov i udredningsværktøjet, kan den genkendelige opbygning og systematik medvirke til at lette arbejdsgangen, når der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. Børnefaglig undersøgelse Udredningsværktøjet kan udgøre den overordnede struktur for den børnefaglige undersøgelses afdækning af barnets eller den unges forhold. Værktøjets systematik harmonerer med fokuspunkterne i den børnefaglige undersøgelse samt med systematikken i Integrated Children s System (ICS). Systematikken medvirker til at sikre, at sagsbehandleren anlægger en helhedsbetragtning samt inddrager alle de forskellige faktorer, der påvirker barnets/den unges 6

7 adfærd og giver muligheder for udvikling. Endelig muliggør systematikken, at oplysninger om specifikke forhold hos barnet/den unge let kan genfindes. Udredningsværktøjet i sammenhæng med journalen I hver enkelt sag skal der foreligge fyldestgørende journalisering og dokumentation for den foretagne sagsbehandling samt de trufne afgørelser og eventuelle foranstaltninger, der iværksættes. Det er vigtigt, at der i sagen føres en dækkende journal, både for at notatpligten overholdes, men også for at andre efterfølgende har mulighed for at sætte sig ind i sagen. Det bør derfor fremgå af journalen, om det er blevet besluttet at igangsætte en udredning og med hvilket formål, ligesom det bør fremgå hvilke udtalelser, der er indhentet samt evt. et kort resume af indholdet af disse. Den samlede faglige vurdering, evt. i forkortet udgave, bør fremgå af journalen som baggrund for den afgørelse, der træffes. Såfremt sagsbehandleren vurderer, at hjælp efter bestemmelserne om tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse ikke er tilstrækkelige, skal det fremgå af sagen, at der er truffet afgørelse om iværksættelse af en undersøgelse efter 50. Denne vurdering vil nogle gange blive truffet fra sagens start, f.eks. fordi der foreligger en underretning, men kan også blive truffet i udredningsforløbet. Dynamisk anvendelse af udredningsredskabet Kommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, og skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Det er op til den enkelte kommune at vurdere hvor tit og hvordan, der følges op på sager med tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse, mens der er faste regler for hvordan og hvornår der skal følges på sager om særlig støtte til børn og unge. Når der følges op på en sag, er det vigtigt i samarbejde med barnet/den unge og forældrene at vurdere om oplysningerne i udredningsværktøjet stadig er aktuelle, eller om der er sket væsentlige ændringer, som giver anledning til at foretage en ny udredning. Mindre ændringer kan evt. alene beskrives/dokumenteres i journalen samtidig med en vurdering af, om dette medfører ændringer i støtten til barnet/den unge. Såfremt det besluttes at foretage en ny udredning, er det vigtigt, at det fremgår hvilke ændringer der er sket i forhold til den tidligere udredning. Det kan f.eks. dreje sig om ændringer i barnets/den unges funktionsniveau, ændringer i familiens situation som f.eks. et nyt barn, eller ændringer i bolig og beskæftigelsessituation, eller om væsentlig ændringer i mål for indsatsen f.eks. fordi barnet går fra dagtilbud til skole, eller fra skole til ungdomsuddannelse. 7

8 I sager med igangværende foranstaltninger kan der opstå behov for, at der foretages en ny 50 undersøgelse. Det betyder ikke, at hele undersøgelsen skal udarbejdes på ny, men at der er nye oplysninger eller forhold omkring barnet eller den unge, som er nødvendige at undersøge og tilføje den oprindelige undersøgelse i sagen. Behovet for en ny 50 undersøgelse vil som oftest opstå, når man i forbindelse med den løbende opfølgning vedrørende barnet eller den unge bliver opmærksom på, at der er behov for andre eller yderligere foranstaltninger overfor barnet eller den unge, og at selve foranstaltningstypen således skifter karakter. Der kan eksempelvis være tale om en sag, hvor der på baggrund af en tidligere 50 undersøgelse og 140 handleplan er blevet bevilget forebyggende foranstaltninger i hjemmet, men hvor problemerne i hjemmet fortsat forværres, og der viser sig behov for mere indgribende foranstaltninger. 2. Vejledning til brug af værktøjet Værktøjet består af et udrednings- og undersøgelsesskema, der bruges til systematisk dokumentation og afdækning af barnet eller den unges forhold. Skemaet kan anvendes både til udredning og til en børnefaglig undersøgelse, dog skal felter markeret med gråt som udgangspunkt ikke anvendes ved udredning, og anvendelsen af skemaet skal generelt tilpasses formålet. Vejledningen omkring anvendelsen af skemaet findes i nærværende vejledning inkl. bilag med begrebsdefinitioner. Herudover kan der findes relevant supplerende viden og materialer i ICS- Håndbogen omkring børnefaglig undersøgelse, se mere på Herudover indeholder værktøjet også en række støtteredskaber, der skal understøtte anvendelsen af værktøjet, bl.a. en visuel oversigt over dimensionerne i værktøjet samt et dialogværktøj til brug i dialogen med familien. Dimensionerne i udredningen Udredningens systematik består af 6 dimensioner med underpunkter, som er opbygget, så de harmonerer med ICS. Det handicapfaglige fokus udfolder sig i underpunkterne under hver dimension, og herunder i en række hjælpespørgsmål under disse. Det handicapfaglige fokus sker ved inddragelse af begreber fra ICF og Voksenudredningsmetoden (VUM) suppleret med ICF-CY, der er udviklet til at identificere og beskrive funktionsevnenedsættelse. 8

9 De 6 dimensioner er følgende 1 : Underpunkterne må forstås som specifikke områder, som kan være relevante at afdække i udredningen. Underpunkterne kan således agere ramme- eller tjekliste for udredningen. Som supplement til dimensionerne og de tilhørende underpunkter er der udarbejdet en række centrale handicaprelevante fokuspunkter, som har til formål at understøtte udredningen i relation til det specifikke, der kan være relevant at undersøge i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser 2. I den særskilte begrebsliste er de begreber, der anvendes i dimensioner og underpunkter beskrevet. Børn og unge med funktionsnedsættelse skal ses som børn først. Udredningsdynamikken er indrettet således, at sagsbehandleren inden for hver dimension først iagttager det almene niveau dvs. aspekter, der gør sig gældende for alle børn og unge. Dernæst skal sagsbehandleren iagttage barnet/den unges specifikke behov, der kræver, at blive tilgodeset. Udredningen af et barn eller ung med funktionsnedsættelse må således overveje den specifikke konsekvens af funktionsnedsættelsen. Slutteligt er det afgørende at sagsbehandleren har fokus på det unikke i forhold til barnet, herunder hvordan barnet mestrer sin situation. 1 Dimensionerne 1-5 er identiske med dimensionerne i venstre side af ICS-trekanten (Barnets udviklingsmæssige behov). Dimension 6 dækker samlet bunden af ICS-trekanten (Familieforhold familie og omgivelser). 2 Det forudsættes her, at sagsbehandleren inddrager sin faglige viden om børns almindelige udviklingsmæssige behov i undersøgelsen, her kan guiden med aldersopdelte fokusområder fra ICS fx anvendes. Hjælpeguiden fokuserer på at understøtte sagsbehandlerens undersøgelse i relation til de specifikke forhold, som det kan være relevant at undersøge og spørge ind til, når barnet eller den unge har en funktionsnedsættelse. 9

10 Familieforhold familie og omgivelser Familiens historie og funktion Bolig Beskæftigelse Økonomi Familiens relationer til omgivelserne Skoleforhold og læring Kognitivt forhold Motivationsforhold Trivselsforhold Læring og anvendelse af viden Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motorisk forhold og mobilitet Forebyggelsesforhold Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Familieforhold - familierelationer Forældreforhold Søskendeforhold Øvrigt slægtsforhold Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskabsforhold Socialt liv Under dimension 1 Sundhedsforhold beskrives den faktuelle funktionsnedsættelse hos barnet/den unge samt konsekvenserne af funktionsnedsættelsen i relation til følgende: livsstil, motorisk forhold og mobilitet samt forebyggelsesforhold. Under dimensionerne 2-5 Skoleforhold og læring, Fritidsforhold og venskaber, Udvikling og adfærd og Familieforhold - familierelationer beskrives forskellige dimensioner af barnets/den unges udviklingsmæssige behov og herunder også, hvordan barnets/den unges funktionsnedsættelse påvirker de forskellige dele af barnet/den unges liv. Under dimension 6, Familieforhold familie og omgivelser, beskrives efter en vurdering af relevans familiens historie og funktion, bolig, beskæftigelse og økonomi, familiens relationer til omgivelserne samt evt. ressourcer i netværk eller lokalsamfundet. Anvendelsen af dimensionen skal ske med fokus på betydningen for barnet. Med afsæt i barnets situation skal sagsbehandleren tage stilling til, hvilken dimension det er relevant at tage udgangspunkt i, og herefter i hvilken rækkefølge andre dimensioner skal indgå, samt i hvilket omfang de forskellige underpunkter bør udfoldes 3. 3 For hjælp til afklaring og præcisering af fokus, kan Tragtmodellen anvendes. Afgrænsningen gør det lettere at udarbejde en analyse og faglig vurdering, samtidig med at det bliver tydeligere for familien, hvad det er, kommunen skal undersøge og hvorfor (se ICS håndbogen s. 42 og 101). 10

11 Uanset dimension eller underpunkt skal sagsbehandleren afdække både problemer og ressourcer. Det er afgørende, at sagsbehandleren i hver enkelt sag tager stilling til, hvilke dimensioner, der er relevante at belyse. Udredningen skal fokuseres og målrettes, så kun de relevante dimensioner anvendes i relation til formålet med udredningen. Når værktøjet anvendes ved børnefaglig undersøgelse skal det kort begrundes, hvis en af dimensionerne eller de seks faste punkter 4 ikke indgår i undersøgelsen. Dette kan angives under de enkelte dimensioner (eksempelvis ved at afkrydsning dimensionen ikke relevant og angivelse af bemærkning). Udredningsskemaets opbygning og systematik Udredningsskemaet er opbygget med en gennemgående systematik, der giver mulighed for at dokumentere oplysningerne på en systematisk og ensartet måde. Foran i udredningsskemaet er der en række felter til brug for indledende oplysninger om sagen til brug for et hurtigt overblik over sagen og baggrunden for udredning eller undersøgelse. Her kan årsag til udredning eksempelvis angives som Udredning vedr. ansøgning om 41, og ved afgørelse om undersøgelse kan begrundelsen angives i feltet. Sammenfatning og faglig vurdering af udredning eller undersøgelse er ligeledes placeret foran i skemaet, for at øge læsevenligheden og mulighed for et hurtigt overblik over sagen. Skemaet indeholder felter, som tydeligt adskiller barnets/den unges egne udsagn, forældrenes udsagn, og andres udsagn samt endelig sagsbehandlerens observationer og sammenfatning. Under alle disse felter skal kilden til de angivne oplysninger angives tydeligt, og det er ligeledes vigtigt, at datoen samt evt. omstændighederne for oplysningerne også angives. Feltet Barnet/den unges egne udsagn indgår som et særskilt element med henblik på at understøtte og tydeliggøre inddragelse af barnet eller den unge i sagsbehandlingen. Feltet Barnet/den unges egne udsagn indgår som et særskilt element med henblik på at understøtte og tydeliggøre inddragelse af barnet eller den unge i sagsbehandlingen. Selv om der kun er et lovmæssigt krav til at tale med barnet i forbindelse med en undersøgelse, er det lige så vigtigt at inddrage barnet i en udredning, da der kan være forskel på, hvordan børn og voksne opfatter problem og løsning. Sagsbehandleren understøttes i at fastholde fokus på barnets egne synspunkter. I feltet beskrives barnets udtalelser og holdninger til egen situation og givne problemstillinger. 4 Vejledning til serviceloven om særlig støtte til børn og deres familier af (Vejledning nr. 3 til serviceloven), findes på 11

12 Der vil være en del børn og unge, som ikke direkte kan komme med udsagn grundet alder og funktionsnedsættelse. I de tilfælde, hvor kommunikationen med barnet er meget kompleks, må man vurdere, om barnets perspektiv kan inddrages fx gennem observationer og ved kommunikation med personer tæt på barnet. Det skal i disse tilfælde tydeligt angives, hvorfra oplysninger eller observationer er indhentet (fx fagpersoner, forældre, andre), og det skal angives enten i Andres udsagn med kildeangivelse, eller hvis det er sagsbehandlerens egne observationer i feltet Sagsbehandlerens observationer. I feltet Forældrenes udsagn dokumenteres perspektiver og udsagn fra forældre eller forældremyndighedsindehaver. Der angives tydelig kilde og dato for oplysningerne. I feltet Andres udsagn skal fremgå relevante oplysninger fra fagpersoner og netværk omkring barnet. Det kan eksempelvis være barnets aflastningsfamilie, læge, fagpersoner fra skole eller dagtilbud eller andre relevante aktører. Her kan sagsbehandleren eksempelvis angive en kort beskrivelse af, hvordan problemstillingen er dokumenteret i tidligere journalnotater eller statusnotater fra barnets dagtilbud el. lign. Her er det ligeledes vigtigt at angive tydelig kilde for oplysningerne samt dato. I feltet Sagsbehandlerens observationer dokumenteres sagsbehandleren egne relevante observationer ift. ressourcer og problemer inden for de relevante dimensioner. Det er vigtigt at sagsbehandleren her beskriver sine egne iagttagelser af barnets situation inden for den konkrete dimension men ikke foretager en vurdering (fx en fremadrettet vurdering af hvilken støtte barnet bør tildeles). Denne vurdering kommer først i den samlede faglige vurdering. Ved børnefaglig undersøgelse beskrives forældrenes støtte til barnets udvikling inden for den konkrete dimension i feltet Forældrekompetence. I beskrivelsen af forældrekompetencer er det vigtigt, at man kommer omkring både ressourcer og barrierer i forbindelse med forældrenes forudsætninger for at kunne tilgodese barnets udviklingsmæssige behov. Beskrivelsen af forældrenes kompetence knyttes således tæt op på barnets konkrete behov inden for dimensionen. Ved børn med funktionsnedsættelser er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle børn har så store specifikke behov, at forældre almindeligvis ikke kan tilgodese eller forventes at kunne tilgodese dem. I beskrivelsen kan inddrages følgende dimensioner, hvor det er relevant: grundlæggende omsorg, sikkerhedsaspekter, følelsesmæssig varme, stimulering, vejledning og grænsesætning samt stabilitet. Se mere om forældrekompetencer i ICS-Håndbog s , og side samt i håndbogens eksempler under de enkelte dimensioner. I feltet vedrørende barnet/den unges udækkede behov formuleres de behov, der ikke har kunnet understøttes af forældrene, og hvor der derfor kan være behov for en indsats. Dette skal sammenholdes med ressourcer og problemer i familie og omgivelser i forbindelse med analysen 12

13 og den faglige vurdering. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke overser ressourcer også i barnets netværk eller omgivelser, som kan være afgørende for barnets/den unges fortsatte trivsel og udvikling. Angivelse af funktionsniveau På hver relevant dimension skal barnet indplaceres på en skala fra 0 til 4, hvor 4 svarer til et fuldstændigt problem og 0 svarer til intet problem. Scoringen går ikke alene på funktionsnedsættelsens konsekvenser, men samlet på barnets begrænsninger og udfordringer i forhold til den relevante dimension. Formålet med at anvende en skala er, at: Scoringen kan bidrage til at skabe en mere ensartet standard for vurdering af barnets situation, idet anvendelsen af skalaen bidrager til at skabe et fælles grundlag for at diskutere og sammenligne vurderinger på tværs af kommunens sagsbehandlere og på tværs af målgrupper. Erfaring viser, at skalaen bidrager til fælles faglige drøftelser, og det er ambitionen, at scoringen og disse drøftelser på sigt bidrager til at skabe mere ensartet sagsbehandling. Scoringen kan udgøre en beslutningsstøtte til sagsbehandlerens samlede faglige vurdering af barnets situation, ved at give sagsbehandleren et overblik over barnets funktionsniveau på tværs af de afdækkede dimensioner. Scoringen kan understøtte formulering af mål for en evt. indsats. Herudover kan scoringen evt. også anvendes i dialogen med familien. Vurderingen af funktionsniveauet fastlægges af sagsbehandleren ud fra en faglig vurdering og tager udgangspunkt i såvel ressourcer som udfordringer. Det er vigtigt at inddrage barnets/den unges alder i vurderingen (hvor adskiller barnet og dets behov sig fra andre børn på samme alder). Funktionsniveauet fastlægges på baggrund af de behandlede underpunkter indenfor den pågældende dimension. Dvs. at hvis sagsbehandleren alene har udredt underpunktet motivation under skoleforhold og læring, så skal scoringen kun angives ud fra dette underpunkt. Det betyder at scoringen vil dække over forskellige aspekter fra sag til sag, hvorfor scoren ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af målgrupper. Funktionsniveauet vurderes forskelligt, alt efter hvilke dimensioner der arbejdes med. Dimensionen sundhedsforhold vurderes ud fra de objektive forhold omkring barnets funktionsniveau uden anvendelse af hjælpemidler, herunder hjælpemiddel, bil og boligændringer. I forhold til de øvrige dimensioner foretages vurderingen med hjælpemidler og alderssvarende støtte fra forældre og omgivelser. Dimensionen Familie og omgivelser handler om familiens historie, funktion, økonomi mv., og der angives derfor ikke en score for denne dimension Funktionsniveauet vurderes som udgangspunkt med den medicin barnet får. Dog med den undtagelse, at når udredningen skal bruges til at vurdere, om et barn er omfattet af målgruppen 13

14 for servicelovens 41 og 42, vil barnets funktionsniveau i nogle tilfælde skulle vurderes uafhængigt af den løbende medicinske behandling, som barnet modtager til afhjælpning af sin lidelse, jf. AFG 9-04 fra Ankestyrelsen. Det kan også være relevant at inddrage fokus for/formålet med udredningen ved scoringen på de relevante dimensioner. Har et barn f.eks. vanskeligt ved at kommunikere med personer, som det ikke føler sig tryg ved, vil dette indgå med forskellig betydning alt efter om udredningen foretages i forbindelse med en ansøgning om dækning af merudgifter eller en ansøgning om aflastning. Funktionsniveauet angives på en skala fra 0-4: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Intet Moderat Fuldstændigt Let problem/ Svært problem/ problem/ problem/ problem/ begrænsning begrænsning begrænsning begrænsning begrænsning x Det er muligt også at angive behandlede underpunkter og kommentarer til scoringen. Her kan evt. angives decimaler til scoringen, men det vil primært være som redskab i kommunikationen med familien eller til intern brug for sagsbehandleren. Systemmæssigt vil decimalen være en del af en kommentar i et fritekstfelt, og er ikke af interesse ift. at opsamle og aggregere data. Sammenfatning og faglig vurdering Foran i skemaet er feltet Sammenfatning, hvor sagsbehandleren foretager en sammenfatning og evt. analyse på baggrund af udredningens beskrivelser under de anvendte dimensioner og underpunkter. Der sammenfattes på udredningen af barnets/den unges udviklingsmæssige eller kompensatoriske behov. Hvis der er gennemført en børnefaglig undersøgelse indgår forældrenes kompetencer altid set i relation til barnets udviklingsmæssige behov. I forhold til en udredning kan det også i nogle situationer være relevant at lade forældrenes kompetencer indgå, hvis man f.eks. i forbindelse med en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste skal vurdere om det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet. 14

15 Der kan være tilfælde, hvor udredningen fx kun afdækker en enkelt dimension, og hvor det kan skønnes, at der ikke er behov for en sammenfatning, inden der kan angives en score og faglig vurdering. På baggrund af udredning og sammenfatning vurderer sagsbehandleren barnets samlede situation og funktionsniveau. Det skal understreges, at den samlede vurdering ikke er et gennemsnit af scoringerne for hver af de anvendte dimensioner. I stedet er det sagsbehandlernes samlede analyse og vurdering med udgangspunkt i barnets samlede ressourcer, mestring, begrænsninger og udækkede behov. Det betyder, at dimensionerne fra udredningen vil have varierende betydning for vurderingen. Der kan eksempelvis være eksempler, hvor barnet har en lav score på hver af de afdækkede dimensioner i udredningen, men får en høj score på den samlede vurdering på grund af kompleksiteten for problemstillingerne samlet set. Den samlede vurdering foretages ud fra en skala fra A E: A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Det skal understreges at der ikke er knyttet konkrete ydelser/ tilbud til kategoriseringen det må ikke ske automatisk i tildelingen. Den samlede score skal i stedet indikere, i hvilket omfang barnet har behov for støtte. Den faglige vurdering og den samlede score er det afsluttende element i udredningen og skaber et samlet overblik over barnets situation, problemstillinger og ressourcer Herefter foretages en samlet faglig vurdering, hvor sagsbehandleren foretager en afvejning af barnet/den unges ressourcer, udviklingspotentiale og problemer på baggrund af sammenfatning og samlede score. Herunder kan der også foretages en vurdering af støttebehov med en vurdering af og begrundelse for, hvorvidt barnets situation og behov giver grundlag for at iværksætte en indsats, herunder støtte eller andre ydelser. Her skal sammenhængen mellem de problemer/barnets udækkede behov, der ligger til grund for støtte samt den hjælp, der foreslås bevilget fremgå. Den samlede funktionsvurdering har også til formål, at skabe et grundlag for opsamling af struktureret ledelsesinformation om barnet eller den unge inden for den enkelte kommune. Fx kan det samlede funktionsniveau give et billede af tyngden på tværs af målgrupper, fordeling af behov for støtte indenfor de enkelte målgrupper, effekt af indsatsen pga. mulighed for at følge udviklingen i funktionsniveau på individniveau. 15

16 Status Efter den faglige vurdering kan der ved afkrydsning angives, om der på baggrund af udredning eller undersøgelse igangsættes en visitation til tilbud eller ydelser, eller om sagen afsluttes. Angivelse af målgruppe Efter feltet Status er der mulighed for ved afkrydsning at angive hvilken målgruppe barnet/den unge tilhører under kategorierne fysisk funktionsnedsættelse, socialt problem og psykisk funktionsnedsættelse, herunder sindslidelse og intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Målgruppeklassifikationen, som rummer termer, der også anvendes på sundhedsområdet, er ikke en diagnoseklassifikation, men en specifikation af de overordnede målgrupper i serviceloven. Målgruppeklassifikationen er ophøjet til domænestandard og anvendes i en række databaser og projekter, herunder Tilbudsportalen, Stofmisbrugsdatabasen (i samarbejde med Seruminstituttet) og Digitalisering af handicappede og udsatte voksne (DHUV). Ved angivelsen skal sættes mindst ét kryds, men der må gerne sættes flere, så afkrydsningen afspejler de forhold, der har betydning for sagen og den faglige vurdering. Hvis barnets problemstilling eller funktionsnedsættelse ikke umiddelbart kan placeres under de angivne kategorier, sættes kryds ved eksempelvis anden fysisk funktionsnedsættelse, hvor der også er mulighed for med tekst at angive hvilken anden fysisk funktionsnedsættelse, der er tale om. Eksempelvis kan et barn med kroniske sygdomme som allergi, diabetes eller astma under en målgruppekategori placeres her. Mulighederne for at benytte de definerede kategorier skal dog altid afsøges først. Partshøring Til slut i skemaet er der felter til brug for partshøring, samt til bemærkninger til udredningen eller den børnefaglige undersøgelse. Partshøring skal finde sted, hvis der er inddraget oplysninger i udredningen/undersøgelsen, som forældrene (og unge der er fyldt 15, når der er tale om en undersøgelse) ikke er bekendt med, og som er til ugunst for dem. Tjekliste Ved gennemført udredning, bør sagsbehandleren have gennemført følgende: Vurderet hvilke dimensioner, som er relevante i den konkrete sag Indhentet oplysninger fra familien (forældre og barnet/den unge) Vurderet behov for og indhentet oplysninger fra relevante fagpersoner 16

17 Registreret sagsbehandlerens observationer og delanalyse under de anvendte udvalgte dimensioner Angivet scoring på de anvendte dimensioner Angivet samlet analyse og vurdering samt samlet scoring Faglige opmærksomhedspunkter Vær tydelig på fokus i undersøgelsen/udredningen. Vær opmærksom på din egen forståelse af funktionsnedsættelsen (handicap). Overoplys ikke sagen. Anvendelse af dimensioner samt oplysningerne i udredningen skal være relateret til fokus for undersøgelsen/udredningen og tilpasset barnets situation. Hverken mere eller mindre. Tilrettelæg sagsbehandlingen, så familien har mulighed for at deltage undervejs. Find ud af hvem der ellers er involveret i barnet/den unge. Indhent information fra tidligere udredninger. Lad dialogen med barnet/den unge, familien og relevante fagpersoner give input til hvilke dimensioner og forhold der bør inddrages i udredningen. Hvis der er gennemført en børnefaglig undersøgelse indgår forældrenes kompetencer altid set i relation til barnets udviklingsmæssige behov. Husk kun at dokumentere forældrenes og barnets/den unges egne udsagn/perspektiver i felterne til dette. Brug feltet sagsbehandlerens observationer og delanalyse til at angive observation om barnet/den unge og/eller en analyse af barnets/den unges funktionsniveau ikke til stillingtagen til fremadrettet behov for støtte. Husk at angive scoring til hver anvendt dimension. Angiv den samlede scoring ud fra alle relevante oplysninger i udredningen. Dimensionerne kan have varierende betydning for den samlede scoring. Den samlede scoring er ikke et gennemsnit af scoringen for de enkelte dimensioner. Den samlede scoring er en samlet vurdering af barnets situation med problemer og ressourcer. Den faglige vurdering må ikke føre til en automatik i den efterfølgende vurdering af barnets/den unges behov for hjælp. 17

18 Supplerende hjælpespørgsmål til udredning Nedenstående skema giver inspiration til beskrivelse af konsekvenserne af barnets funktionsnedsættelse under de enkelte dimensioner i udredningen. Spørgsmålene er tænkt som støtte i relation til beskrivelse af hvor indgribende funktionsnedsættelsen er i barnets eller den unges daglige tilværelse, ligesom de kan bruges til dialog og til at understøtte et fokus på ressourcer hos barnet og i omgivelserne. Spørgsmålene skal alene ses som inspiration. Hvordan påvirker funktionsnedsættelsen barnet eller den unge i relation til den konkrete dimension? Fakta (hvad kan vi se hvad ved vi) Hyppighed og varighed (hvor tit sker det, hvor langvarigt er det) Kontekst (hvor og med hvem sker det mere eller mindre) Ressourcer, kompensation og støtte - Hvordan kommer funktionsnedsættelsen konkret til udtryk/påvirker barnet - Hvad er det han/hun gør - Hvad mener du, når du siger, at barnet - Hvordan kommer det til udtryk... - Hvornår påvirker funktionsnedsættelsen barnet i relation til dimensionen - Hyppighed hvor tit sker det - Er det hver dag, er det i alle situationer - Er det hele dagen, er det hele tiden i alle situationer - Har det altid været sådan altid - Varighed hvor længe/periode - Hvor/i hvilke situationer kommer funktionsnedsættelsen konkret til udtryk/ påvirker den barnet i relation til dimensionen - Er det lige meget i alle situationer, alle steder og med alle personer - Hvad kan barnet selv i relation til dimensionen - Hvad kan barnet med støtte fra forældre, netværk eller andre - Hvad kan barnet med støtte fra støttepersoner (fx pædagoger) - Hvad kan barnet med støtte fra omgivelser eller hjælpemidler - Andre relevante ressourcer hos barnet eller i omgivelserne (trivsel, mestring, motivation) 18

19 3. Beskrivelse af dimensionerne i udredningsværktøjet Denne hjælpeguide har til formål at understøtte anvendelsen af udredningens systematik ved at definere dimensionerne i værktøjet og deres underpunkter samt ved at bidrage med en række hjælpespørgsmål, som kan anvendes til udredning og beskrivelse af barnet eller den unges funktionsniveau. I de kommende afsnit præsenteres baggrunden for valg af de seks overordnede dimensioner og deres tilhørende underpunkter samt en uddybende præsentation af hver enkelt dimension og dets formål og underpunkter. Herunder beskrives også sammenhængen til hhv. ICS, ICF og VUM. Baggrund for valg af dimensionerne Valget af de seks overordnede dimensioner og undertemaer er sket på baggrund af en analyse af eksisterende udrednings- og sagsbehandlingsmetoder til brug i sagsbehandlingen på hhv. børne- og voksenområdet samt af snitflader til centrale eksisterende redskaber, der søges udbredt på nationalt plan fra centralt hold - eksempelvis Integrated Children s System (ICS), Voksenudredningsmetoden (VUM), International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) og International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand børn og unge version (ICF-CY). Dimensionerne og deres underpunkter er udviklet, så de harmonerer med ICS og henter handicaprelevante underpunkter ind fra ICF /ICF-CY og VUM. Dimensionerne er følgende: 19

20 1. Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse Synsnedsættelse Døvblindhed Mobilitetsnedsættelse Kommunikationsnedsættelse Multipel funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelse Hjerneskade ( medfødt/erhvervet) Sindslidelse Angst Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Stressbelastning Tilknytningsforstyrrelse Livsstil Motorisk forhold og mobilitet Forebyggelsesforhold Ernæringsforhold Fysisk aktivitetsforhold Søvn Rygning Alkohol Euforiserende stoffer Motorisk forhold Mobilitet Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Lægeundersøgelser Vaccinationer Tandpleje 2. Skoleforhold og læring Skoleforhold og læring Kognitivt forhold Koncentrationsevne Forstå og overskue information Udvikling af kreativitet Evne og lyst til at udforske og afprøve Motivationsforhold Ambitionsniveau ift. potentiale Tillid til og syn på fremskridt Trivselsforhold Trivsel med kammerater Trivsel med voksenkontakter Fremmøde og fravær Læring og anvendelse af viden Grundlæggende læring Anvendelse af viden 3. Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Deltagelse i private og offentlige fritidstilbud Fritidsinteresser/ fritidsjob deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter Venskabsforhold Sociale relationer udenfor familien Evnen til at etablere og fastholde venskaber Hvorvidt fritiden anvendes sammen med venner eller alene Muligheden for at omgås kammerater og have dem med hjemme Socialt liv o Samspil og kontakt Vise hensyn og respekt Give og modtage kritik Reagere på sociale signaler Styre følelser og impulser Styre verbale og fysiske aggressioner o Engagement i leg 4. Udvikling og adfærd Tilknytningsforhold Emotionelle bånd Oplevelsen af tryghed og stabilitet Ophavs indflydelse på identitet Viden om opfattelse af ophav og kulturelle arv Familie, slægt, sprog, kultur og religion Udseende Risikohåndteringsforhold Evnen til at aflæse farer og risikofyldte situationer i dagligdagen Selvstændighedsforhold i dagligdagen Hensigtsmæssig håndtering af almindelige og rutinemæssige gøremål, som har betydning for personens selvstændighed Følelses- og adfærdsmæssigt forhold Adfærdsforhold Synlige udslag i temperament, sindsstemning og selvkontrol Kropsprog og mimik til konkrete handlinger Identitetsforhold Situationskendskab Viden om ens aktuelle situation og baggrunden herfor Forståelsen for handicappet og hvilken betydning det har for forståelsen af personlig og social identitet Kommunikation Udtrykke sig Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Social fremtræden Selvstændighedsforhold Empatiforhold Evne til at leve sig ind i andres følelser, roller og situation Tilsidesættelse af egne behov Selvopfattelsesforhold Tilhørsforhold Selvfølelse Følelsen af at høre til Oplevelsen af og blive accepteret hvordan hun/han opfattes af andre Samtale Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og teknikker Almindelige opgaver og krav Påtage sig en enkelt opgave Påtage sig flere opgaver Udføre daglige rutiner Håndtere stress og andre psykologiske krav Styring af egen adfærd Egenomsorg Af- og påklædning Vask Kropspleje Spise Drikke Toiletbesøg Psykisk forhold Følelsesmæssig grundstemning Glad, trist, udadreagerende 5. Familieforhold - familierelationer Forældreforhold Oplevelse af relation til forældre og evt. stedforældre Familierelationsforhold Søskendeforhold Oplevelse af relation til både hel-, halv- og stedsøskende Antal søskende Øvrigt slægtsforhold Oplevelse af relation til andre slægtninge med betydningsfuld rolle 6. Familieforhold - familie og omgivelser Familiens historie og funktion Slægtninge og andre i familiens netværk Familie og omgivelser Bolig Beskæftigelse Økonomi Familiens relationer til omgivelserne Figur 1: Oversigt over dimensioner i udredningsværktøjet. Kasserne i figuren indkredser underpunkter, som ikke stammer fra ICS. Definitionerne på disse i beskrivelserne nedenfor vil ligeledes fremstilles i kasser. De farvede stolper henviser til de konkrete skemaer.

21 Dimension 1 - Sundhedsforhold Den første dimension i udredningsværktøjet er Sundhedsforhold, der beskrives ved hjælp af de relevante undertemaer. Der skal således ikke registreres under selve overskriften Sundhedsforhold, men under de indeholdte temaer i det omfang, de vurderes at være relevante i den givne sag. Definition forhold, der vedrører en persons sundhedsmæssige tilstand, og som har betydning for personens individuelle behov Formål og beskrivelse Der registreres ikke direkte under sundhedsforhold, men derimod under de relevante undertemaer Det gælder for alle undertemaer til sundhedsforhold, at de omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnets/den unges sundhed og udvikling herunder faktorer, som kan have indflydelse på barnets/den unges sundhed og øvrige situation. Undertemaer Udredningen af barnets/den unges sundhedsforhold omfatter følgende temaer: fysisk funktionsnedsættelse psykisk funktionsnedsættelse motorisk forhold og mobilitet livsstil forebyggelsesforhold Fysisk funktionsnedsættelse Definition Kommentar til definition Formål og beskrivelse funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Fysisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat fysisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat psykisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven. Under dette tema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk funktionsnedsættelse. Under temaet kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn og hørelse, kroniske lidelser eller dokumenteres diagnoser fra fx praktiserende længe, speciallæge eller 21

22 hospital, som har betydning for den samlede udredning, fx cerebral parese, nedsat hørelse eller lignende. Det skal dog understreges, at diagnoser kun skal dokumenteres, hvis der er foretaget en lægelig udredning. Undertemaer Udredning af barnet/den unges fysiske funktionsnedsættelse omfatter blandt andet: hørenedsættelse synsnedsættelse døvblindhed mobilitetsnedsættelse kommunikationsnedsættelse multipel funktionsnedsættelse Eksempel på udredning af underpunktet Fysisk funktionsnedsættelse 1. Andres udsagn: Status fra ørelæge: Lukas har et perceptivt høretab, hvilket betyder, at der er tale om et blivende høretab på begge ører. Lukas hørelse er meget dårlig, og ørelæge har vurderet, at Lukas skal have dræn i pga. væske i mellemøret. Hørenedsættelsen vurderes til mellem mild og moderat. 2. Andres udsagn: Status fra børneafdeling, centralsygehuset Mette har cerebral parese med venstresidig hemiplegi. Derudover har Mette nedsat syn og bruger briller. Psykisk funktionsnedsættelse Definition funktionsnedsættelse i de mentale funktioner Kommentar til definition Formål og beskrivelse Psykisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat psykisk funktionsevne' og udgør sammen med nedsat fysisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven. Under denne dimension registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk funktionsnedsættelse. Sagsbehandleren kan dokumentere diagnoser eller registrere forhold vedrørende barnet/ den unges overordnede kognitive funktion, fx i forhold til børn med udviklingsforstyrrelser, herunder børn med opmærksomhedsforstyrrelser eller autismespektrumforstyrrelse. 22

23 Undertemaer Udredning af barnets psykiske funktionsnedsættelse omfatter blandt andet: o o intellektuel/kognitiv forstyrrelse o udviklingshæmning o udviklingsforstyrrelse o hjerneskade medfødt hjerneskade erhvervet hjerneskade sindslidelse o angst o depression o forandret virkelighedsopfattelse o personlighedsforstyrrelse o spiseforstyrrelse o stressbelastning o tilknytningsforstyrrelse Eksempel på udredning af underpunktet Psykisk funktionsnedsættelse 1. Forældrenes udsagn: Forældrene udtaler, at Mette har en medfødt hjerneskade, som bl.a. medfører at hun let overstimuleres og er ekstra påvirkelig, hvis dagligdagen ændres udover det sædvanlige. Livsstil Definition forhold, der angår en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning samt øvrige livsstilsbetingede forhold, der påvirker den enkeltes sundhed Kommentar til definition Øvrige livsstilsbetingede forhold kan være, motion, søvn og brug af stimulanser som fx rygning mv. Formål Beskrivelse Formålet med underpunkter er at udrede, om barnets/den unges livsstil er en barriere eller ressource, og hvorvidt der er behov for støtte til at skabe eller fastholde gode kostvaner og livsførelse mv. Området livsstil handler om at afdække relevante forhold vedrørende barnet/den unges spisevaner og ernæringsmæssige situation, søvn, rygning, motion mv. Det kan 23

24 eksempelvis være, hvis barnet har problemer med at indtage næring, synkebesvær eller andre forhold vedr. måltider, ernæring og kostvaner. Området omfatter også søvn, hvor det kan være relevant at afdække barnets døgnrytme, søvnmønster eller andre forhold vedr. barnets brug for søvn og hvile. Barnets søvnmønster kan eksempelvis påvirkes af barnets funktionsnedsættelse, ligesom manglende søvn også kan påvirke barnets trivsel og konsekvenserne af funktionsnedsættelsen i dagligdagen. Herudover kan barnets øvrige livsstilsforhold også være relevante at afdække som eksempelvis motion, brug af stimulanser mv. Undertemaer Der er ingen undertemaer Eksempel på udredning af temaet Livsstil 1. Forældrenes udsagn: Moderen beskriver, at Mads har en meget uregelmæssig søvnrytme, og at han i perioder har vendt helt om på dag og nat. Han er generelt meget træt og vågner 1-3 gange om natten hver nat. Nogle gange er han oppe og aktiv om natten også. Som følge af at Mads ikke sover regelmæssigt er hans spisevaner også blevet meget uregelmæssige. I forvejen er det svært at få Mads til at spise mange ting, da han ikke bryder sig om mange madvarer og har begrænset appetit pga. den medicin, han skal tage for sin sygdom. Motorisk forhold og mobilitet Definition Motorisk forhold: forhold, der vedrører en persons evne til og mulighed og/eller potentiale for at styre kroppens bevægelser Mobilitet: aktivitet, der vedrører bevægelse og færden Kommentar til definition: Bevægelse og færden kan fx være ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler. Formål Formålet med underpunkterne er at beskrive barnets/den unges motorik i relation til at styre kroppens bevægelser samt barnets/den unges mobilitet. Beskrivelse Dimensionen dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at afdække ressourcer og barrierer, fx barnets motoriske udvikling, og om denne er alderssvarende. Motorik dækker i denne sammenhæng både grovmotorik og finmotorik. 24