Årsberetning Avl og Opformering. Dato: Marts Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Transkript

1 Årsberetning 2003 Avl og Opformering Dato: Marts 2004 Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

2 Forord Generelt 2003 var et godt år for avlsarbejdet. Der blev skabt fornuftige avlsfremgange, og vi fik startet på nye vigtige avlsmål. Projekterne, der har fokus på bioteknologiske muligheder i avlsarbejdet, kører godt. Endvidere blev Kinaprojektet færdiggjort altså hvad angår sekvensering på BGI i Kina men der er mange års analysearbejde forude. På minussiden var året igen præget af sygdomme og reinfektioner i en række besætninger. PMWS blev konstateret på Bøgildgård og op mod jul fik den første avlsbesætning konstateret sygdommen. Det er virkeligt demotiverende for en besætningsejer med en god indtjening fra salg af avlsdyr at få konstateret en sygdom i besætningen, som reducerer dette salg og dermed indtjeningen markant. I årets løb fik vi også taget fat på en strukturændring i avlen. Alle besætninger er nu sagt op. Vi forventer at have en ny aftale parat i løbet af få måneder. Gennemslag Avlsfremgangen kan ikke genfindes ude i produktionen det kan vi se af E- kontrollen!. Det er et udsagn vi af og til hører fra konsulentkredsen. Vi må desværre skuffe konsulenterne med, at sådan 1

3 Forord kan man ikke slutte. Afvigelserne i E- kontrollen er en sammenblanding af mange faktorer avlsfremgang, management, sygdom f.eks. PMWS fodring osv. Avlsfremgangen kan måles ved at se på præstationer fra dyr med forskellig avlsværdi i samme miljø (besætning). Det har vi så gjort igennem rigtig mange forsøg. Her viser der sig pæne gennemslag i størrelsesordenen 85 % som gennemsnit af alle egenskaber. Men for enkelte egenskaber kan det da godt være svært at se værdien af en bedre genetik. Dårlig sundhed giver nok de største problemer. I en besætning med mange sundhedsproblemer kan avlsfremgangen især for daglig tilvækst have svært ved at slå igennem. Lad mig belyse det med et ekstremt eksempel. Sundheden i en besætning er så dårlig, at grisene slet ikke vokser. Ja, så er avlsniveau jo fuldstændig ligegyldigt. Ny avlsmålsegenskab Det avlsmål, som skal afløse antal fødte grise pr. kuld (FGK) er nu valgt. Det er antal levende grise i kuldet 5 dage efter faring (LG5). Vi har her fundet en egenskab, som har bedre arvelighed end FGK og som går direkte efter, det vi ønsker: En so, der kan føde mange levende grise, som overlever de første 5 svære dage. Vi kan af vores data se, at 90 % af de grise, som dør i løbet af diegivningen, er faldet fra ved dag 5. Mange andre mener, at vægt af grisene ved fødsel er et bedre avlsmål end overlevelse. Imidlertid kan vi bedre lide det direkte avlsmål. Med et sådant avlsmål skal grisene nok selv finde ud af hvilken vægt, der er optimal ved fødsel. Vi arbejder dog videre med andre egenskaber, som kan indgå i et mere sammensat avlsmål for frugtbarhed. Bioteknologiske projekter Kinaprojektet, der dog ikke har kørt i regi af avlsafdelingen, blev færdigt i Der er mange spændende resultater herfra, men for os i avlsarbejdet er den første milepæl adgangen til et utal af mutationer (SNP ere), som kan anvendes til analyser af vores data i projektet Avl for Sundhed/Genomscan. Avl for Sundhed er langt inde i den meget tunge analysefase. Der er i alt grise i forsøget. Der lægges et net af SNP ere ud over alle kromosomer. Endnu er det ikke endeligt afklaret, hvor mange der skal anvendes. Princippet er jo flere des bedre, og da prisen konstant falder på analyserne revurderer vi hele tiden, hvad vores omkostninger kan bære. Vurderingen i dag er, at vi kan gennemføre op mod SNP ere pr. dyr eller i alt 12 mio. analyser. Sundhed Avlsafdelingens primære formål er at fremme avlsarbejdet mest muligt sammen med de avlsbesætninger, der har indgået Aftale om Avl med Landsudvalget for Svin. Besætningernes sundhedsniveau interesserer os i princippet ikke. Imidlertid er det en teoretisk betragtning. Inficeres en besætning med en SPFsygdom eller en anden sygdom, som hæmmer salget væsentligt, så kommer overvejelserne om sanering. Vi må i princippet leve med de saneringer, som foretages, men de hæmmer avlsarbejdet i 2

4 Forord besætningen i betydeligt omfang. Vi ser næsten altid, at avlsbidraget fra en sanerende besætning sættes på standby i 3 til 4 år. Ikke at besætningen ikke arbejder med avl i denne periode, men det er det tidsrum det tager at nå op på det niveau besætningen var på før den blev saneret. Har et system mange infektioner med sygdomme og få besætninger, kan det betyde alvorlige problemer med at holde avlsfremgangen på et bare acceptabelt niveau. I DanAvl er vi stærke, fordi vi har mange besætninger, mange renracede søer pr. race og for tiden forholdsvis få saneringer. Vi kan altså holde en høj kadence i avlsfremgangen. Imidlertid var vores største problem i 2003, at vores forsøgsstation Bøgildgård blev inficeret med PMWS. Det har nu vist sig at være en meget svær balancegang at drive en forsøgsstation med løbende indtag af dyr fra mange besætninger og samtidig have PMWS inde. Vi ser ikke problemerne i klimastalden. Derimod er de første 14 dage i afprøvningsstalden kritiske for det videre forløb i afprøvningsperioden. Slipper vi over denne periode uden problemer er der ikke videre problemer, men gør vi ikke bliver halve hold ramt med dødsfald og utrivelighed (aflivning). Racerne rammes efter vores erfaring forskelligt. Landracen er mest sårbar, mens Yorkshire stort set ikke rammes. Herimellem ligger de to farvede racer med Hampshire som den mest udsatte. Vi afventer nu situationen og håber at kunne kontrollere sygdommen som det lykkes for mange svineproducenter at gøre det. Avlsstruktur I de mere end 10 år vi har drevet avlssystemet med sin nuværende struktur, har antallet af besætninger været stort set uændret godt 40. Strukturændringen har alene været ændring af ejerskab. Af de godt 40 avlere der var med i starten af 90 erne er kun godt 15 tilbage resten er nye folk. Imidlertid har vi også et ønske om at ændre besætningsstrukturen, hvad gælder antallet. Derfor er samtlige aftaler på nær Hampshire opsagt pr. 31. jan Landsudvalgets ønske er at få øget kravene til besætningernes minimumsstørrelse. Dette vil ske ved at give bedre muligheder for at omsætte avlsrettighederne og på sigt ved at opsige de avlsbesætninger, der ikke opfylder de nye krav. Der vil i løbet af 2004 blive forhandlet nye aftaler på plads. Steen Petersen 3

5 4

6 Indhold Overskrifter...Nærmere oplysninger hos...side Besætninger og søer...anders Vernersen... 7 Resultater af avlsarbejdet... 8 Avlsfremgang...Anders Vernersen... 9 Produktionsniveau...Anders Vernersen... 9 Kuldstørrelse...Anders Vernersen...10 Udvikling i LY/YL-kuldindeks...Anders Vernersen...11 Driften af avlssystemet...13 Individafprøvning...Anders Vernersen...13 Avlsdyrsalg...Torben Vendelbo...13 KS-stationerne...Hans Ulrik Jensen...14 KS-anvendelsen...Hans Ulrik Jensen...14 Forældreskabstest...Anders Vernersen...14 Avlsrapport...Heine Kristensen...15 Avlshitliste...Heine Kristensen...18 Opformeringshitliste og -rapport...heine Kristensen

7 Indhold KerneStyring... Thomas Henriksen...21 Forskning og udvikling...25 Avl for holdbarhed... Heine Kristensen...25 Superso... Anders Vernersen...27 Genomscan... Thomas Henriksen...28 Svine Genom Projektet... Steen Petersen...29 Brok-projektet... Heine Kristensen...31 Soforsøg på Grønhøj... Hans Ulrik Jensen...31 Osteochondrose... Hans Ulrik Jensen...31 Resistens mod smågrisediarré... Thomas Henriksen...32 Nyt avlsmål... Bjarne Nielsen...33 Måling af kødprocent med CT-scanner... Bjarne Nielsen

8 Besætninger og søer Strukturen for avls- og opformeringsbesætningerne fremgår af tabel 1 og 2. Det ses af figurerne, at Landsudvalget for Svin har kontrakt med 75 avlsbesætninger fordelt på 42 avlere. Omkring 80 % af avlsbesætningerne driver også opformering. Strukturen er tilnærmelsesvis uændret i forhold til situationen i Tabel 1. Antal søer, producerede kuld, besætninger og avlere i avlssystemet, februar 2004 Number of sows, produced litters, herds and breeders in the breeding programme, February 2004 Race Antal Kuldantal Antal Antal ejere søer besætningsenheder Renracede kuld Krydsningskuld Duroc Hampshire Landrace Yorkshire I alt Tabel 2. Antal søer, producerede kuld og besætningsenheder i opformeringssystemet, februar 2004 Number of herds, sows and produced litters in the multiplication system, February 2004 Race Antal søer Kuldantal Antal Besætninger * Renracede kuld Krydsningskuld Duroc Hampshire Landrace Yorkshire I alt Anm.: *; specialiserede opformeringsbesætninger. Kulddata omfatter, foruden det anførte kuldantal i tabel 1 og 2, godt kuld født af Landrace- og Yorkshiresøer, der er registreret som torvegrisekuld i avlsog opformeringsbesætninger. Dyr fra sådanne kuld kan ikke omsættes som godkendte avlsdyr, men information fra disse kuld anvendes ved FGKberegningen. 7

9 Resultater af avlsarbejdet Tabel 3. Avlsfremgangen i de seneste 4 år, angivet pr. race og år, og i gennemsnit pr. race pr. år Genetic improvement over the last four years, stated by year and breed. The average improvement per year is presented for each breed and as an average of all four breeds Race År Tilvækst 1, g/dag * FU, FEs/kg tilvækst ** Kød, % FGK, stk. Styrke, point Tilvækst 2, g/dag Slagtesvind, kg G, kr. pr. år Duroc 99/00 18,0-0,03 0,11 0,02 0,05 3,0-0,06 6,85 00/01 19,1-0,04 0,09 0,02 0,03 2,2-0,16 7,33 01/02 20,3-0,04 0,13 0,13 0,03 3,3-0,58 10,71 02/03 16,3-0,03 0,10 0,04 0,04 3,2-0,17 7,12 Hampshire Gns. 18,4-0,03 0,11 0,05 0,04 2,9-0,24 8,00 99/00 10,0-0,02 0, ,01 2,2-0,16 4,67 00/01 1,1 0,01-0, ,02 0,2-0,03-0,66 01/02 10,1-0,02 0,09-0,01 0,3-0,06 3,73 02/03 10,7-0,02 0, ,01-1,2-0,11 4,62 Landrace Gns. 8,0-0,01 0, ,01 0,4-0,09 3,09 99/00 10,7-0,03 0,05 0,29 0,10 0,7-0,04 12,77 00/01 11,4-0,03 0,05 0,42 0,06-0,6 0,01 13,67 01/02 15,3-0,03 0,08 0,49 0,04 0,6 0,03 15,21 02/03 7,7-0,02 0,08 0,34 0,05-1,2 0,03 10,64 Yorkshire Gns. 11,3-0,03 0,06 0,38 0,06-0,1 0,01 13,07 99/00 9,7-0,02 0,09 0,34 0,08-0,5 0,01 12,30 Alle racer 00/01 15,6-0,03 0,07 0,29 0,10 1,4 0,12 12,60 01/02 10,6-0,02 0,04 0,22 0,07 2,1 0,13 9,24 02/03 14,6-0,02-0,05 0,27 0,05 0,6 0,15 9,09 Gns. 12,6-0,02 0,04 0,28 0,07 0,9 0,10 10,81 Gns. 12,6-0,02 0,07 0,33 *: Tilvækst fra kg **: Foderudnyttelse : Fødte grise pr. kuld : Tilvækst fra fødsel til 30 kg G: Avlsfremgang ***: Hampshire og Duroc : Landrace og Yorkshire : Effekt på slagtesvin som gennemsnit af alle racer : Effekt på slagtesvin som gennemsnit af Duroc og Hampshire. 0,02 *** / 0,07 1,0-0,06 / -0,08 8,74 8

10 Resultater af avlsarbejdet Avlsfremgang Tabel 3 viser avlsfremgangen for de enkelte racer de seneste 4 år. En af årsagerne til variationen i avlsfremgang mellem de enkelte racer er de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne. Med Hampshire som undtagelse er der tale om lidt lavere avlsfremgange for 2003 end for 2002, hvilket primært er relateret til en reduceret fremgang for foderudnyttelse og daglig tilvækst. Tabel 4 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes udfra de økonomiske værdier som anvendes i indeksberegning samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. I forhold til 2002 er den økonomiske værdi af fremgangen reduceret med 77 øre fra 9,31 kr. til 8,54 kr. Tabel 4. Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget Influence of genetic improvement on gross margin Egenskab Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktion Forbedring af DB i produktion, kr./slagtesvin Tilvækst ( kg) 12,6 g/dag 0,12 1,51 80 % 1,21 Foderudnyttelse -0,02 FEs/kg -83 1,66 80 % 1,33 Kødprocent 0,07 % 8,50 0, % 0,90 Fødte grise pr. kuld 0,33 gris 9,88 3,26 85 % 2,77 Styrke 0,02/0,07 points 12,50/25 1, % 1,00 Tilvækst (0-30 kg) 1,0 g/dag 0,11 0, % 0,11 Slagtesvind -0,08 kg/gris -5 0, % 0,40 Gns. af de sidste 4 år og alle racer 8,54 7,72 Produktionsniveau I tabel 5 ses afprøvningsresultater fra Bøgildgård, mens tabel 6 og 7 viser individafprøvningsresultater for henholdsvis orner og sogrise i avlsbesætningerne. I forhold til 2002 er produktionsniveauet på Bøgildgård reduceret for egenskaberne tilvækst og forudnyttelse, hvilket er en følge af sundhedssituationen på individprøvestationen. Individafprøvningen er ca. samme niveau som forrige år. 9

11 Resultater af avlsarbejdet Tabel 5. Gennemsnitsresultater fra individprøvestationen Bøgildgård i 2003 Average performance for boars tested at Bøgildgård test station in 2003 Race Antal Tilvækst ( kg), g/dag Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst Kød, % Slagtesvind, kg Duroc ,32 60,2 25,9 Hampshire ,43 62,6 24,2 Landrace ,42 61,4 25,8 Yorkshire ,33 61,8 25,4 I alt Tabel 6. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner i avlsbesætningerne i 2003 Average performance for boars tested in nucleus herds in 2003 Race Antal Daglig tilvækst, gram Styrke, points Kød, % Scanningsmål Scanningsvægt, kg 0-30 kg kg Duroc ,91 59,7 8,8 92,4 Hampshire ,89 61,8 8,1 90,3 Landrace ,92 62,0 8,5 91,0 Yorkshire ,02 61,4 8,9 90,6 I alt Tabel 7. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af sogrise i avlsbesætningerne i 2003 Average performance for females tested in nucleus herds in 2003 Race Antal Daglig tilvækst, gram Styrke, points Kød, % Scanningsmål Scanningsvægt, kg 0-30 kg kg Duroc ,03 59,7 8,6 91,2 Hampshire ,05 61,8 8,0 89,1 Landrace ,08 62,0 8,4 89,8 Yorkshire ,16 61,3 8,8 89,9 I alt Kuldstørrelse I tabel 8 er kuldstørrelserne opgjort for renracede kuld født i avlsbesætningerne i I forhold til 2002 har de hvide racer opnået en fremgang i størrelsesordenen 0,3-0,4 grise pr. kuld, mens de farvede racer kan notere et fald på 0,1-0,2 grise pr. kuld. Tabel 8. Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i 2003 Average litter size for purebred litters produced in the nucleus herds in 2003 Morrace Kuldstørrelse, Gylteprocent grise pr. kuld, stk. Duroc 10,0 68 Hampshire 8,0 65 Landrace 14,4 62 Yorkshire 13,

12 Resultater af avlsarbejdet Udvikling i LY/YL-kuldindeks Figur 1 viser udviklingen i LY/YLkuldindekset for salgspolte fra opformeringsbesætningerne de seneste 6 år. Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte har i forhold til de seneste år mistet et par point i forhold til avlskernen. Forklaringen skal søges i specielt to forhold. Dels er der justeret på variationen i indekset i det forløbne år, dels er der indført ordninger, der sikrer produktionsbesætninger med egen sopolteproduktion adgang til samme ornekvalitet som opformeringsbesætningerne. Indeksudviklingen i LY/YL-kuldindeks Gennemsnitlig indeks ,7 101,7 101,7 102,1 101,1 98, Figur 1. Udviklingen i LY/YL-kuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætninger de seneste 6 år Trend in index of gilts from multiplier herds during the last 6 years 11

13 12

14 Driften af avlssystemet Individafprøvning Tabel 9 viser omfanget af individafprøvningen i Besætningsindividprøven byder kun på mindre ændringer i omfang i forhold til sidste år. Der er dog afprøvet en del flere dyr i Hampshire. Produktionsniveauet er ligeledes stort set uforandret i forhold til sidste år. Det totale afprøvningsomfang i stations- og besætningsindividprøve ligger således stabilt på ca dyr. Tabel 9. Individafprøvningens omfang i avlssystemet i 2003 Number of performance tested pigs in the breeding program in 2003 Race Orner afprøvet på station Orner afprøvet i besætning Sogrise afprøvet i besætning Duroc Hampshire Landrace Yorkshire I alt Avlsdyrsalg Tabel 10 viser salget af avlsdyr i 2002 og Salget fra avls- og opformeringsbesætningerne har vist fremgang i det forløbne år. Den største fremgang er sket i salget af krydsningssopolte. Her viser tallene en fremgang på ca. 10 %. De nævnte fremgange er et udtryk for både salg i Danmark og salg til eksport. De positive tendenser fra sidste år med hensyn til salget af renracede Landracesopolte har holdt sig, og har vist en stadig stigning. Det samme gælder for Yorkshire. Ornesalget er nogenlunde stabilt, når man tager salget af både renracede- og krydsningsorner under et. Der har været en mindre tilbagegang i salget af krydsningsorner. Tabel 10. Salg af dyr fra avls- og opformeringsbesætninger Breeding stock sold from nucleus and multiplier herds Hundyr Orner DK Eksport DK Eksport DK Eksport DK Eksport Duroc SPF mv Konventionel Hampshire SPF mv Konventionel Landrace SPF mv Konventionel Yorkshire SPF mv Konventionel Alle racer i SPF mv alt Konventionel Renracede total Krydsning SPF mv Konventionel Krydsninger total SPF mv. indeholder salg fra besætninger med SPF-, MS-, SKD/SKM-status samt kejsersnit 13

15 Driften af avlssystemet KS-stationerne Tabel 11 viser nøgletal for orner på DanAvls KS-stationer. Sammenlignes antallet af aktive orner på KSstationerne i 2003 med 2002 kan det konstateres, at der er tale om en mindre stigning i antallet af aktive orner. Antallet af stipladser i KS-systemet til PRRSvaccinerede orner er stigende og for nuværende står der godt PRRSvaccinerede orner opstaldet rundt på landets KS-stationer, jf. tabel 12. I relation til ornernes brugstid på KSstationerne er der ikke markante forskelle mellem 2002 og 2003, men den korte brugsperiode vidner om hurtig udskiftning af orner på landets KS-stationer. Tabel 11. Nøgletal for DanAvl KS-stationer i 2003 Key figures from the Danbred AI-stations in 2003 Race Antal indsatte orner i 2003 Antal aktive orner i pr. 1. Indeksniveauet for aktive orner pr. 1. Antal aktive orner totalt i 2003 Brugstid for orner afgået i 2003, i måneder februar 2003 februar 2003 Duroc , ,1 Hampshire , ,5 Landrace , ,0 Yorkshire , ,1 DH , ,0 HD , ,6 DY , ,9 LY ,1 55 9,8 YL , ,6 I alt Tabel 12. Antallet af aktive PRRS-vaccinerede KS-orner pr. 1. februar 2004 Number of active, PRRS vaccinated AI boars by 1. February 2004 Race Orner, stk. Duroc 649 Hampshire 34 Landrace 100 Yorkshire 103 DH/HD 186 DY/YD 48 LY/YL 42 I alt KS-anvendelsen Tabel 13 viser anvendelsen af KS i avlsog opformeringsbesætningerne. Anvendelsen af KS i avlsbesætningerne ligger, for alle racer, omkring 100 %, hvilket for Landraces og Yorkshires vedkommende skyldes, at F4-projektet er påbegyndt. For opformeringsbesætningernes vedkommende er anvendelsen af KS til produktion af krydsningspolte ligeledes steget. Tabel 13. KS-anvendelsen i avls- og opformeringsbesætninger i 2003 Use of AI in nucleus and multiplier herds in 2003 KS-procent for renracede kuld Landrace Yorkshire Duroc Hampshire Avl 99,4 99,1 99,1 92,6 Opf. 98,0 Forældretest Den rutinemæssige forældretest i avlssystemet omfatter alle avlsdyr, der bliver forældre til næste generation i avlskernen. Resultatet af denne over- 14

16 Driften af avlssystemet vågning blev i det forløbne år i alt 37 tilfælde af forkert afstamning. I ganske få af disse tilfælde har der været tale om krydsningsdyr, der altså var registreret som renracede. Frekvensen af forældrefejl ligger på et meget lavt niveau ca. 0,5 %. Frekvensen af fejl er nu en anelse lavere end i det første år med denne overvågning. Formentlig skyldes det en endnu større agtpågivenhed fra avlernes side. Helt undgå fejl er næppe muligt. Derfor er det netop relevant at holde kontrol med systemet. Indkrydsning af andre racer er langt den alvorligste konsekvens af forældrefejl, men forbytninger inden for race har naturligvis også konsekvenser for avlsfremgangen. Der foretages rutinemæssig forældreskabskontrol af avlskernen Avlsrapport Svineproducenter konkurrerer og sammenligner hinanden på resultater fra deres E-kontrol. For avlsbesætningerne er det anderledes. Her er det besætningernes genetiske niveau udmøntet i avlsrapportens indeksmæssige nøgletal der er konkurrencemomentet. Avlsrapporten beregner indeks på en række avlsmæssige nøgletal for den enkelte avlsbesætning. Som sammenligningsgrundlag opgøres racens gennemsnit, og henholdsvis de tre højest og lavest rangerende besætninger i racen. Avlsrapporterne giver overblik over besætningens stærke og svage sider og dermed mulige indsatsområder til forbedring. En avlsrapport er altid aktuel, da alle indsendte registreringer medtages og genberegnes hver nat. Rapporten er derfor et vigtigt redskab i forbindelse med styring og rådgivning af besætningen. Avlsrapporten kan hentes på DanAvls hjemmeside. I avlsrapporten ses udover indeks på aktuelle gylte, søer, orner og kuld også forskellige produktionsrelaterede nøgletal. Der findes en opgørelse over antallet af dyr, som har gennemgået hjemmeafprøvningen i de seneste tolv, seks og to måneder. Ydermere ses også besætningens gennemsnitlige daglige tilvækst for orne- og sogrise samt gennemsnitlig scanningsvægt og styrkevurdering. Tallene er et gennemsnit af dyrene afprøvet de seneste seks måneder. I avlsbesætningerne er der en meget høj gylteprocent. I hver løberunde erstattes % af søerne af polte. Det betyder, at der er et stort overskud af gode førsteog andenlægssøer i avlsbesætningerne. Det renracede hundyrsalg er faldet markant over de seneste år, så flere og flere avlere etablerer en tilknyttet opformeringsdel, hvor disse søer kan anvendes 15

17 Driften af avlssystemet til produktion af LY-polte med høje indeks. Det fremgår også tydeligt af opformeringshitlisten, figur 2, at avlsbesætningerne ligger placeret i den bedste ende. Figur 3 viser en avlsbesætning med Landrace, der har tilpasset sig med 115 søer i avl og 745 søer i opformering. Det kan også aflæses af rapportens gennemsnitssøjle, at Landraceavlerne i gennemsnit har en tilknyttet opformeringsdel på 250 søer. I mange sammenhænge fokuseres på resultatet på bundlinjen. Det er også tilfældet med avlsrapporten. Her fremgår det nemlig, hvor mange orner den enkelte avlsbesætning har leveret til KSstationerne de seneste fire kvartaler. KSornerne er en vigtig indtægtskilde for en avler. 19-FEB-04 OPFORMERINGS-BES RANGERET EFTER LY/YL-KULDINDEX LL-SØER YY-SØER LL-KULD YY-KULD LY/YL-KULD Place- Besnr. Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Idx Ant Index ring A 536 MOSBJERGGÅRD A 630 KOLLUND ANNEX A 522 BRANDMOSEGÅRD A 125 VILHELMSHØJ A 721 RØNSHAUGE A 517 KIBSDAL A 830 SØLVBAKKEGÅRD A 54 KOLLUND A 641 MUNKBRO A 608 VOLSGAARD II ANSLET A 553 ROSVANG HOVEDGÅ NYBORG GULDHOLM A 169 SMAKKERUP A 846 BØGEHOLM A 824 KAUERGAARD BOULUND A 688 FOERSOM BÆKLUND A 48 KOLLUND ØST GAMBORG ========================================================================= 556 FREDSØGÅRD BRANDSTRUP LØKKEN VOGNTOFT SMEDEGÅRD LILLEBRÆNDE HØJLUND Figur 2. Eksempel på opformeringshitliste. Besætningerne rangeres efter indeksniveauet på deres salgspolte. Der er i alt 180 besætninger på listen. Besætninger med A foran er avlsbesætninger med tilknyttet opformering. Example of a rankinglist for multiplier herds placed by index level 16

18 Driften af avlssystemet AVLSRAPPORT FOR EN LANDRACEBESÆTNING 20-FEB-04! BES! RACEGNS! 3 TOP-BES! 3 BUND-BES =======================!============!============!============!============ Gylte antal og index! ! ! ! Soer antal og index! ! ! ! Total antal og index! ! ! ! Kuldindex! 119.6! 121.6! 123.5! Gylte idx v. renr. lobn! ! ! ! Soer idx v. renr. lobn! ! ! ! Antal hundyr m. X-lobn! ! ! ! Pct. gylte! 57.9! 62.4! 62.0! 64.9 Aarssoer og kuld/aarsso! ! ! ! =======================!============!============!============!============ Top25 soer index! 131.0! 130.7! 136.9! Kuldindex! 130.5! 131.0! 134.0! Eff. orner og faedre! ! ! ! ! ! ! ! Top25 kuld Soindex! 128.8! 125.1! 129.1! Kuldindex! 131.1! 131.6! 133.6! Eff. orner og faedre! ! ! ! ! ! ! ! Far KS index! 122.6! 127.1! 127.8! Far NB index!! 137.4! 145.8!?.0 Far Total index! 122.6! 127.1! 128.0! Pct. KS! 100.0! 99.6! 98.7! Egne : fremmede gener! 4 : 96! 6 : 94! 17 : 83! 2 : 98 Eff. orner og faedre! ! ! ! =======================!============!============!============!============ Top-40 scan.polt 3 mdr! 129.3! 126.0! 131.3! Eff. faedre og MF! ! ! ! Top-15 kuld under afpr! 124.1! 123.5! 128.3! Eff. faedre og MF! ! ! ! =======================!============!============!============!============ Besaetnings-index! 129.2! 131.1! 136.9! Opstillings-index! 128.7! 127.9! 131.5! Placeringer! Bes-index: 15 af 21 Opstil-index 6 af 21 Gns siden Besidx! Gns. placering: af 20 bes Opstilidx! Gns. placering: af 20 bes =======================!============!============!============!============ YY-kuld 12 mdr (4 bes)! 272 (793)! 309! 389! 287 YY-kuld 1/4->nu (4 bes)! 228 (668)! 285! 367! 272 KONTRAKT (4 bes)! 144 (431)! 270! 393! ! ! ! ! Ant. soer lobet NOV-03! 28! 40! 49! 35 Ikke omlob efter 45 dg! 78.6%! 88.3%! 86.3%! 97.2% Indavlsgrad! 3.6%! 3.7%! 3.4%! 3.5% I forsog 12 mdr antal! 1823! 2054! 2619! 1731 I fors. 6(2) mdr antal! 938 ( 411)!1118 ( 409)!1283 ( 455)! 940 ( 354) gns dgl orne - so! ! ! ! gns scanvgt - styrke! ! ! ! =======================!============!============!============!============ I forsog/kuld orner! 3.1 ( 5.0)! 3.2 ( 5.4)! 3.4 ( 6.0)! 3.2 ( 5.5) 6 mdr. station! 0.20! 0.20! 0.33! 0.25 sogrise! 4.0 ( 5.8)! 3.7 ( 5.5)! 3.7 ( 5.6)! 3.2 ( 5.5) Total! 7.3 (10.9)! 7.1 (10.9)! 7.4 (11.6)! 6.6 (11.0) Pct. gennemfoerte! 89.2%! 86.3%! 88.9%! 84.7% Antal fodte/kuld! 13.1! 14.4! 15.1! 14.5 =======================!============!============!============!============ KSorner i 4 kvartaler! ! ! ! heraf fra hjemmeafpr.! ! ! ! =========================================================================== Figur 3. Eksempel på avlsrapport for en besætning med Landraceavl Example of a breeding report from a Landrace nucleus herd 17

19 Driften af avlssystemet Avlshitliste Hvor avlsrapporten giver en grundig gennemgang af en enkelt besætning giver avlshitlisten overblik over de forskellige besætningers indbyrdes niveau. Avlshitlisten er baseret på et opstillingsindeks som beregnes udfra tre nøgletal fra avlsrapporten. Nøgletallene er 40 % bedste scannede polte, 15 % bedste kuld i hjemmeafprøvning og 25 % bedste kuld på vej. Disse tre nøgletal er udvalgt, da de giver et dækkende billede af det forventede niveau i besætningen det kommende år. Figur 4 viser en avlshitliste, der også er tilgængelig på Samme sted er der også mulighed for at se en aktuel sundhedsprofil for hver enkelt besætning. Sundhedsoplysningerne opdateres dagligt, og er netop kommet i en ny udgave, hvor det også oplyses, hvis en besætning har betinget status, figur MAR-04 LL - BES. RANGERET EFTER BES-INDEX (vegt=5) (vegt=3) (vegt=3) ANTAL BES- TOP25-KULD TOP40-POLTE TOP15-IFORSOG ALLE LL-KULD BES HUNDYR INDEX KULDINDEX INDEX INDEX KULDINDEX GNS Figur 4. På baggrund af tre nøgletal opstilles avlshitlisten for hver race A ranking list for each breed is produced from three key figures 18

20 Driften af avlssystemet Sundhedsstatus for CHR-nr.: CHRnr.: Ejer: A. V. Ler Gårdnavn: SVINEGÅRD - Y Besætningsadresse Grisestien 5, 0000 Grisling Sundhedsstatus: Rød SPF Betinget status: MYC Supplerende statusoplysning: Sal-I = 0,1 P A S K Primær. Mistanke i besætningen Afledt. Mistanke hos leverandør eller modtager Stille. Mistanke pga. prøveusikkerhed Kun mistanke ved Karantænerums dyr BETINGET STATUS Løbenr. Type Inddato Sygdomsårsag 8 P mistanke om Myc-lungesyge (obduk.). Små katharalske forandr. hos ungsv. Denne visning er fra den , kl. 19:26:32 og viser de oplysninger SPF-SuS har registreret på dette tidspunkt. Bemærk, at kun besætningsejeren selv, besætningsdyrlægen og SPF-Transportører har adgang til detailoplysninger på besætningen. Besætningsejere der ikke har adgangskode, kan bestille denne ved at klikke på Bestil adgangskode. Du modtager derefter dine personlige adgangskoder med posten i løbet af et par dage. Figur 5. Aktuel oplysning om DanAvl-besætningernes sundhedsstatus findes på For each DanBred herd information on current health status is available on the Internet Opformeringshitliste og -rapport Såfremt en producent ønsker at køber sine krydsningspolte hos en avls- eller opformeringsbesætning tilknyttet DanAvl, har man glimrende mulighed for via internettet at holde sig ajour med besætningernes sundhedsstatus og det avlsmæssige niveau på de polte, der tilbydes. Opformeringshitlisten rangerer besætningerne på baggrund af indeksniveauet for LY-/YL-kuld i alderen nul til seks måneder. Opformeringshitlisten anvendes til enten at finde en ny leverandør af avlsdyr eller undersøge niveauet på sin nuværende leverandør. Figur 2 viser et eksempel på opformeringshitlisten. En aktuel rangering kan ses på hvor den opdateres ugentlig. Den indeksmæssige forskel på besætningerne i toppen, og de der ligger lavest placeret, udgør små 20 indekspoint svarende til halvanden års avlsfremgang. Såfremt man ønsker en dybere indsigt i enkelte besætningers avlsmæssige dispositioner, kan man fra opformeringshitlisten klikke sig ind på de enkelte besætningers opformeringsrapport, der sammenligner besætningens niveau på en række nøgletal med tilsvarende fra de øvrige besætninger, jf. figur 6. 19

21 Driften af avlssystemet Udsnit af opformeringsrapport: LY + YL-KULD fra 17-SEP MAR-04! BES! GENNEMSNIT! 20 TOP-BES! 20 BUND-BES =======================!============!============!============!============ Antal kuld og kuldindex! ! ! ! heraf ufodte kuld! ! ! ! Placering - kuldindex! 9 af 180!!! Kuld m. kuldindex>=95!!!! og soindex>=75 v. lobn.! 100.0%! 96.3%! 99.9%! 87.1% Pct. gylte-kuld! 44.7%! 30.1%! 41.9%! 24.7% Antal fodte pr. kuld!!!! Gylte kuld og gns fodte! ! ! ! Soer kuld og gns fodte! ! ! ! Total kuld og gns fodte! ! ! ! ! ! ! ! Orner antal og index! ! ! ! KS-orner antal og index! ! ! ! Besorner antal og index! 0 0.0! ! ! Pct. KS! 100.0! 97.8! 98.5! 88.0 Effektive orner! 19.0! 42.3! 19.7! 33.8 Effektive so-faedre! 0.0! 0.0! 0.0! 0.0 =======================!============!============!============!============ Rangering(polte 4-6 md)! 13 af 175!!! LY/YL polte 2-4 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 4-6 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 6-8 mdr.! ! ! ! LY/YL polte 2-8 mdr.! ! ! ! =======================!============!============!========================= POLTE-PROGNOSE!FODTE POLTE!UFODTE POLTE! POLTE IALT! ALLE BES. Alder! antal idx! antal idx! antal idx! antal idx ! ! ! ! mdr.! 0 0.0! ! ! mdr.! 0 0.0! ! ! mdr.! ! ! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! ! 0 0.0! ! mdr.! 0 0.0! 0 0.0! 0 0.0! ==================================================================== Figur 6. Opformeringsrapportens oversigt over producerede krydsningspolte A multiplier report provides different data of the produced crossbred animals 20

22 KerneStyring Status Tabel 14 viser status for deltagelsen i KerneStyring per medio januar Det fremgår af tabellen, at den typiske deltager er en større besætning, der anvender zigzag-strategi i sin polteproduktion. Antallet af nye kernestyringsbesætninger er steget med ca. 5 % fra 2002 til Resultater Tabel 15 viser det gennemsnitlige indeksniveau i kernestyringsbesætningerne. Det kan konstateres, at de bedste hjemmeavlere opnår gode resultater, idet de er i stand til at producere LY/YLog zigzag-kuld, der indeksmæssigt er på niveau med gennemsnittet af opformeringsbesætningerne. Generelt må kernestyringsbesætningerne dog forvente, at polte af eget tillæg ligger omkring 10 indekspoint under det niveau, som kan indkøbes fra opformeringsbesætningerne. Imidlertid er der meget stor forskel på niveauet i de enkelte besætninger. Figur 7 viser de deltagende besætninger fordelt efter det gennemsnitlige kuldindeks for hjemmeproducerede polte. Forskellene i kuldindeksene er blandt andet betinget af store forskelle i baggrunden for hjemmeavlen. Enkelte besætninger har baseret deres hjemmeavl på indkøbte avlsdyr fra avls- eller opformeringsbesætninger, mens andre har valgt at starte KerneStyring ud fra hjemmeproducerede dyr uden kendt afstamning. Den mulige produktionsøkonomiske værdi af forskellen i avlsniveau mellem den lavest og den højest placerede besætning svarer til ca. 850 kr. pr. indsat sopolt, når det antages, at polten har en livsproduktion på 50 slagtesvin. På kort sigt er det selvsagt ikke realistisk at forbedre indeksniveauet så markant alene ved brug af kernestringsprogrammet. Den langsigtede målsætning for de lavest placerede besætninger bør være at nærme sig gennemsnitsniveauet, hvilket kræver en årelang og målrettet indsats eller delvist indkøb af avlsdyr. Mindre forbedringer af indeksniveauet har imidlertid også stor økonomisk betydning. For hver gang besætningerne er i stand til at forbedre indeksniveauet med 10 indekspoint pr. indsat sopolt som følge af deltagelse i kernestyringsprogrammet medfører det en forbedring af udbyttet på omkring 185 kr. 21

23 KerneStyring Tabel 14. Status for kernestyringsprogrammet, januar 2004 Overview of commercial herds using the nucleus management programme, January 2004 Renracet kernebesætning Zigzag-besætning I alt Deltagende besætninger, stk Besætninger > 300 årssøer, stk Soantal i deltagerbesætningerne, stk Årssøer pr. besætning i gns., stk Mindste besætningsstørrelse, stk Største besætningsstørrelse, stk Tabel 15. Gennemsnitligt indeksniveau i kernestyringsbesætningerne, januar 2004 Average index level in commercial herds using the nucleus management programme, January 2004 Renracet kernebesætning Zigzagbesætning Landrace Yorkshire Gennemsnitligt hundyrindeks Gennemsnitligt krydsningskuldindeks Top-20; krydsningskuldindeks Bund-20; krydsningskuldindeks Det fremgår af tabel 16, at selektionseffekten er positiv i såvel kerne- som zigzag-besætningerne, hvilket betyder, at kernestyringsbesætninger generelt udnytter avlsstyringsredskabet. Selektionsef- fekten udtrykker den forskel, som skabes - inden for besætning - mellem indeksniveauet for søer, der benyttes til henholdsvis renracede og krydsningsløbninger eller til zigzag-løbninger og slagtesvinekuld. Tabel 16. Gennemsnitlig selektionseffekt for hundyr i kernestyringsbesætningerne, januar 2004 Average selection differential for sows in commercial herds using the nucleus management programme, January 2004 Renracet kernebesætning Landrace Yorkshire Zigzag-strategi Soindeks ved renracet løbning Soindeks ved krydsningsløbning Zigzag-soindeks ved avlsløbning Zigzag: Gennemsnitligt soindeks Selektionseffekt, indeks

24 KerneStyring Antal besætninger Kuldindeks Figur 7. Gennemsnitligt kuldindeks på besætningsniveau for LY-, YL- og zigzag-kuld fra kernestyringsbesætningerne (opgjort for perioden ) Average litter index for litters produced in commercial herds using the nucleus management programme 23

25 KerneStyring Omkring 25 % af de hjemmeproducerede polte er produceret med brug af kernestyringsprogrammet 24

26 Forskning og udvikling Avl for holdbarhed Siden 1995 har styrke indgået i avlsmålet for de fire racer i DanAvl. Styrke er et vidt begreb. Et bedre ord er måske holdbarhed, men det dækker også over mange faktorer. Det man er interesseret i, er at forbedre avlsdyrenes benstilling, -styrke og -bevægelse, så det ikke er svigt i bevægeapparatet, der bliver den afgørende faktor for om en so skal udsættes. Avlsarbejdet gennemføres ved at otte avlsteknikere hvert år vurderer eksteriøret på ungdyr, når de er 5 måneder. Indeksmæssigt præmieres de dyr, der ud fra teknikernes skøn har et eksteriør, der opfylder førnævnte krav. I praksis er det umuligt, at eftervise om de har ret i deres forudsigelser. I avls- og opformeringsbesætninger vil langt de fleste af de renracede søer nemlig være udsat på grund af lavt avlsindeks, inden de får deres tredje kuld, og man får derfor ikke svar på, om bentøjet ville have kunnet klaret en længere produktionsperiode i besætningen. Der mangler viden om den genetiske variation for holdbarhed, om sammenhængen mellem styrke og holdbarhed og om sammenhængen mellem produktionsegenskaber og holdbarhed. Der er derfor indledt et projekt med henblik på at indsamle information, som kan besvare ovenstående spørgsmål. Undersøgelsen foretages i produktionsbesætninger, der har hundyr med kendt afstamning. Det betyder i praksis, at besætningerne enten indkøber deres avlsdyr eller producerer dem selv vha. KerneStyring. En tekniker fra avlsafdelingen foretager en eksteriørvurdering af alle polte ved ca. 90 kg, og de enkelte besætninger indsender produktionsresultater og uddybende afgangsårsag på de bedømte dyr. Projektet gennemføres som en ph.d.- afhandling i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Når der om et par år er indsamlet data for ca søer, vil der blive beregnet arvelighed for holdbarhed og sammenhæng til produktionsegenskaber, hvorefter værdien af den nuværende styrkevurdering i avlsbesætningerne kan sættes i relationen til produktionssøernes holdbarhed. Projektet forventes at skabe grundlag for at vurdere, om avlsmålet kan justeres, så man sikrer, at slagtesvin og søer ad åre ikke får veldfærdsproblemer. Pr. februar 2004 er der eksteriørvurderet polte, og den del af projektet afsluttes. Der er registreret afgangsårsager på af disse. Projektet afventer afgang på de sidste søer. Tabellerne 17, 18 og 19 viser en foreløbig opgørelse af udsætterårsager og baggrund. Når det endelige datamateriale er indsamlet, vil der blive foretaget en nærmere analyse af tallene, hvori søernes reproduktionsdata også vil blive inddraget. 25

27 Forskning og udvikling Der registreres afgangsårsager hos søerne i projekt Avl for holdbarhed Tabel 17. Afgangsmåde for søer i Avl for holdbarhed The causes of death for sows in the project Selection for longevity Måde Antal Procent Slagtet Selvdød Aflivet Tabel 18. Væsentligste årsager til at soen forlod besætningen The main reasons for culling sows from the project Selection for longevity Årsag Antal Procent Ikke drægtig Dårlige moderegenskaber Skader Sygdom Manglende brunst Tabel 19. Afgangsårsager for søerne som indgår i Avl for holdbarhed Reasons for culling sows from project Selection for longevity Baggrund Antal Procent Ikke drægtig For få levendefødte Mælkemangel Brunstmangel Brud/udskridning Klovlidelse Alder Abort Pattelidelse

28 Forskning og udvikling Superso Projektet har nu været i gang i godt 2 år. Indtil nu er der opsamlet sooplysninger fra ca kuld, fra ca af disse er der desuden registreret fødselsvægt og overlevelse på smågrisene. Datasættet er løbende analyseret, men endnu er det ikke omfattende nok til at give sikre svar på alle de spørgsmål, vi ønsker besvaret af projektet. Imidlertid er det første brugbare resultat af projektet nu klar. Det har vist sig, at det nuværende avlsmål for frugtbarhed, FGK, med fordel kan udskiftes med et nyt: levende grise pr. kuld 5 dage efter faring, kaldet LG5. Landsudvalget har besluttet at ændre avlsmålet for Landrace og Yorkshire, så den nye egenskab vil indgå i indeksberegningen fra sidst på foråret LG5 er en kombination af kuldstørrelse og overlevelse. Det forventes, at forbedret overlevelse og fortsat øget kuldstørrelse hver især vil bidrage med ca. halvdelen af den forventede fremgang, men der er forskel på racerne. For Landraces vedkommende er det især overlevelse, der er vigtigt, mens det primært er en forøgelse af kuldstørrelsen hos Yorkshire, der vil skabe fremgangen i LG5 i denne race. Det er forventningen, at Supersoprojektet i løbet af endnu et par år vil kunne give endnu bedre bud på fremtidens frugtbarhedsavl. Projektet løber derfor videre, dog formentlig i tilpasset form med færre registreringer end hidtil. Blandt andet er der fundet meget lave arveligheder for nogle af de egenskaber, der registreres hos søerne - det er derfor sandsynligt, at disse registreringer sættes i stå. Eksempelvis er der fundet en arvelighed for skuldersår på under 1 %, mens fødselshjælp og temperament har vist lidt højere værdier. Generelt er der dog tale om arveligheder under 5 %, hvilket i bedste fald vil resultere i ganske små forbedringer. Forventningen til det nye avlsmål, der vil dominere Landrace og Yorkshire avlen kraftigt i de kommende år, er en fremgang i størrelsesordenen 0,4 ekstra levende grise pr. kuld pr. generation (ca. 1 1/4 år) som gennemsnit af de to racer. Supersoprojektet har medført at antallet af levende grise 5 dage efter faring (LG5) bliver nyt avlsmål for frugtbarhed 27

29 Forskning og udvikling Genomscan Projekt Genomscan har til formål at identificere kromosomområder, der indeholder gener, som er årsag til fænotypiske forskelle i sygdomsresistens samt i kødkvalitets- og produktionsegenskaber. Det endelige mål er at udvikle DNAbaserede testmetoder, der gør det muligt at selektere dyr for ønskede eller uønskede egenskaber på basis af en blodeller bruskprøve. Teknikken omfatter brug af SNPmarkører (Single Nucleotide Polymorphism mutation) til analyse af den genetiske variation, og efterfølgende omfattende og komplicerede biometriske analyser, hvor mutationerne sammenholdes med dyrenes fænotypiske udtryk. Det vil med andre ord sige, at der først foretages en analyse af de variationer, der naturligt forekommer i DNAmolekylernes opbygning, og dernæst sammenholdes variationerne i DNA et med dyrenes faktiske produktionsresultat og sygdomshistorik. På den baggrund er det håbet, at forskel mellem to helsøskende i f.eks. modtageligheden mod lungesyge (den ene blev syg, mens den anden ikke blev syg) kan henføres til forskel i DNA-molekylernes opbygning. En nødvendig forudsætning for at kunne udføre et genomscan er, at der foreligger et datamateriale, der beskriver fænotypiske variationer for de interessante egenskaber hos dyr med kendt afstamning. Projekt Genomscan er baseret på de fænotypiske data, som blev indsamlet i projekt Avl for Sundhed. Dette projekt havde netop til formål at skabe et grundlæggende materiale til beskrivelse af den genetiske variation i en række sygdoms-, produktions- og kødkvalitetsegenskaber i den aktuelle danske svinepopulation. På basis af Avl for Sundhed blev der bl.a. påvist genetisk variation for sundhedsegenskaberne, herunder i frekvensen af lungesyge hos afkom af forskellige Durocorner. Genomscanprojektet omfatter fem faser, svarende til en forsøgsperiode på fem år, og er meget omkostningskrævende, hvilket skyldes, at alle godt afkom samt forældredyrene fra projekt Avl for Sundhed skal have scannet deres genom. I praksis udføres genomscannet ved at der udvælges et stort antal genmarkører og derefter analyseres nedarvningen af disse genmarkører. I denne sammenhæng drages der bl.a. nytte af informationerne fra Svine Genom Projektet, som er et dansk-kinesisk samarbejdsprojekt. Arbejdet med projekt Genomscan er allerede godt i gang, og beregningen af det første SNP-baserede genetiske kort blev afsluttet ultimo april Den første fase af projektet havde til formål at udvikle og implementere metoder til i praksis at kunne gennemføre de mange genomscan (storskala genotypning), herunder udvikling af automatisering og den nødvendige logistik til håndtering af prøverne, laboratorieanalyserne samt resultaterne af genotypningen. Denne del af fase 1 blev gennemført med succes i løbet af 2003 og har muliggjort opsamling af en stor mængde data. En del af disse data stammer fra typninger af mutationer lokaliseret på svinekromosom 28

30 Forskning og udvikling 17, og der er beregnet et genetisk kort for dette kromosom baseret på de første mutationer, der blev typebestemt. Det er endvidere vist, at det er muligt at identificere mutationer med effekt på egenskaber af stor interesse. Projektet, der forventes at løbe over en længere årrække, udføres i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyravl og Genetik, som besidder de relevante forskningskompetencer inden for området. Økonomisk støttes projektet med midler fra Innovationsloven. Svine Genom Projektet Fase 1 af det kinesiske-danske Svine Genom Projekt er nu færdigt. Mængden af data er enorm. I alt er der lavet 6 mio. sekvenseringer eller reads, som de også kaldes. I hver af disse er der læst i gennemsnit 500 baser. Det svarer til, at der er i alt 3 mia. baser i databasen. Det er meget tæt på det antal baser, der skønnes at være i svinets genom. Imidlertid er mange af de foretagne reads gentagelser fra den genomiske shotgunsekvensering. Så forskerne skønner, at fase 1 giver kendskab til mellem 60 % og 70 % af svinets genom. Fase 1 består af 2 hovedområder, hvoraf det ene er shotgun-sekvensering af genomet (genomsekvensering), mens det andet er sekvensering af c-dna-biblioteker (gensekvensering). Genomsekvensering Der er foretaget 5 mio. genomiske reads efter shotgun-metoden. Fremgangsmåden er at genomet opsplittes i mange mindre stykker og disse sekvenseres helt tilfældigt. Herved fås et godt kendskab til svinegenomets struktur i forhold til det humane genom og musens genom, som begge er særdeles velbeskrevet. Et videre arbejde omkring genomisk sekvensering er nødvendigt for at opnå klarhed over, hvor på genomet generne er placeret. Der mangler yderligere ca. 25 mio. reads før, at svinets genom kan påstås at være færdigsekvenseret. Indtil da kan informationerne fra det humane genom anvendes til en grov placering af svinets gener. Gensekvensering Den væsentligste landvinding i fase 1 for den dansk svinebranche var sekvensering af de såkaldte c-dna-biblioteker. De bliver lavet ved at konvertere allerede dannet m-rna tilbage til DNA. Derved er der mulighed for direkte at sekvensere et gen, idet m-rna er leddet mellem gen (DNA) og protein. Der er til projektet lavet 100 c-dnabiblioteker af 100 forskellige væv. I hvert bibliotek er der i alt fragmenter, hvoraf sekvenseres. Hvert fragment indeholder ca. 450 baser, hvoraf der er tale om flere gentagelser. Der skønnes at være en ændring i den genetiske kode for hver til baser. Dermed forventes det, at materialet indeholder mellem SNP ere (Single Nucleotide Polymorphism) eller mutationer, når analyserne er færdige. Der opnås kendskab til 29

31 Forskning og udvikling flere ting gennem denne undersøgelse. For det første opnås der et skøn for antallet af gener som udtrykkes i hvert væv. Det giver også kendskab til, hvilke gener der udtrykkes i flere væv de såkaldte husholdningsgener. Endelig og mest vigtigt opnås kendskab til et meget stort antal SNP ere. Næste skridt omkring SNP erne er en individuel evaluering for at identificere csnp ere også kaldet højkvalitets - SNP ere (csnp). Herved forstås SNP ere, som giver anledning til afgørende ændringer i aminosyren, der indbygges i det dannede protein. SNP erne må ikke sidde for tæt på genets ender, hvorved det vil være umuligt eller usikkert at lave en efterfølgende test for deres tilstedeværelse. Det forventes, at der er et sted mellem og SNP ere, som vil kunne bedømmes som csnp ere. I modsætning til det øvrige materiale vil disse ikke blive offentliggjort, men anvendt i det videre arbejde med analyser af diverse avlsforsøg. Fase 2 Fase 2 omhandler sekvenseringen af de sidste % af svinets genom, og fase 2 kunne i princippet godt begynde nu. Imidlertid er de økonomiske konsekvenser heraf så omfattende, at dansk svineproduktion på ingen måde kan løfte en sådan opgave alene. Derfor undersøges det, hvorvidt der kan laves et europæisk/amerikansk konsortium, som i fællesskab kan løfte denne opgave. Anvendelse Allerede på nuværende tidspunkt er resultaterne fra projektet ved at blive anvendt. Det sker i projektet Avl for Sundhed/Genomscan. Det første kromosom er ved at være scannet færdigt ved hjælp af udvalgte SNP ere. Fra 1. april forventes hastigheden at blive øget væsentligt, således at der scannes et kromosom hver anden måned. Det er imponerende, når der på hvert kromosom skal bestemmes mellem 50 og 70 SNP ere, og der indgår næsten grise i projektet. Det giver i alt mere end analyser pr. kromosom. Når resultaterne foreligger, skal materialet undersøges af genetikere for at lokalisere gener med stor effekt på præstationerne, der blev målt på grisene i forsøgets første fase. 100 forsk. vævsprøver, 1 fra f.eks. tarmen 100 cdnabiblioteker fragmenter i hvert bibliotek 450 basepar i hvert fragment Der forventes, at blive lokaliseret mellem interessante mutationer p.b.a. Svine Genom Projektet. 30

32 Forskning og udvikling Brok-projektet Pungbrok hos svin er en defekt, der er til gene for de ramte dyr og til skade for produktiviteten i svineproduktionen. Pungbrok opstår ofte periodisk i besætningerne, og mange oplever, at der er flere grise i samme kuld med defekten, og enkelte mener at kunne spore det tilbage til bestemte orner, der giver højere forekomst blandt deres afkom. Afdeling for Avl og Opformering har gennem nogle år samarbejdet med NorSvin i Norge om et projekt, der har til formål at klarlægge, hvorvidt et enkeltgen er ansvarligt for pungbrok hos svin. De foreløbige resultater fra projektet støtter til dels erfaringerne fra praksis. Danske avlere har bidraget med registrering af brokforekomst, og de har indsendt blod fra familier med defekte individer: blodprøver fra to grise med brok, to helsøskende uden brok samt blod fra begge forældre. Selve analysearbejdet foretages i Norge. Forskningsarbejdet har været et pionérarbejde, da der ikke tidligere er foretaget genetiske undersøgelser af arvegangen for pungbrok hos svin. Genetikerne har derfor støttet sig til forskningsresultater fra brokstudier hos bl.a. mennesker. Forskerne hos NorSvin er nu så langt, at de har genotypet 150 forskellige genetiske markører hos hver af de grise, der er med i projektet., dvs. ca. 500 grise omfattende orner med pungbrok, deres raske helbrødre samt deres forældre. Dette arbejde har udpeget 10 sandsynlige markørgener, med forskellige alleler. Næste skridt er en analyse af variationen i disse markørgener for sammenhæng til pungbrok med henblik på at finde en anvendelig genmarkør/-test. Dette arbejde forventes afsluttet til ultimo Såfremt det lykkes at finde en anvendelig analysemetode til at klarlægge arvegangen for brok, vil næste skridt være en politisk/økonomisk overvejelse af, om det kan betale sig at anvende det i avlsarbejdet. Soforsøg på Grønhøj Soforsøget på Grønhøj har til formål, at belyse effektiviteten af forskellige rekrutteringsstrategier i soholdet. Der ses på effektiviteten af racekombinationerne YL-, (YD)L- og zigzag-søer, når de udsættes for det samme produktionsmiljø. Projektet er godt halvvejs m.h.t. antal producerede kuld i de forskellige racekombinationer. Da der skal produceres kuld af hver kombination er det endnu ikke muligt at uddrage konklusioner af projektet. De foreløbige resultater kan ses tabel 20. Osteochondrose Benstyrkeprojektet, der er gennemført sideløbende med soforsøget på Grønhøj, er nu afsluttet. Benled fra alle bedømte dyr, hvilket er 580 i alt, blev udtaget ved slagtning og efterfølgende bedømt. Der mangler endnu at blive bedømt benled fra nogle dyr inden projektet er endelig afsluttet. Projektets afrapportering forventes at foreligge ultimo april

33 Forskning og udvikling Tabel 20. Foreløbige produktionsresultater fra soforsøget på Grønhøj, februar 2004 Preliminary results from the sow project at Grønhøj, February 2004 Race 1. kuld 2. kuld 3. kuld 4. kuld 5. kuld 6. kuld 7. kuld 8. kuld 9. kuld 10. kuld LL 12,2 (263) 13,2 (222) 13,5 (178) 13,7 (134) 13,5 (85) 13,5 (41) 15,2 (13) 17,0 (1) - - YL 12,7 (521) 14,0 (407) 15,1 (333) 14,9 (257) 14,8 (181) 14,2 (121) 14,4 (75) 13,7 (31) 15,1 (7) 17,0 (1) (YD)L 12,2 (452) 13,5 (407) 14,7 (331) 14,3 (256) 14,5 (188) 14,5 (131) 14,1 (82) 13,6 (26) 12,8 (6) 13,0 (1) ZZ(L-) 12,8 (144) 14,2 (107) 15,5 (80) 14,5 (59) 15,2 (39) 13,1 (25) 15,3 (14) 12,0 (4) 14,0 (1) - ZZ(Y-) 13,0 (166) 14,5 (112) 15,5 (80) 15,2 (62) 15,3 (52) 15,9 (26) 14,0 (9) 10,5 (2) 10,0 (1) - Anm.: I parentes er antallet af kuld, som ligger til grund for gennemsnittet, angivet. Resistens mod smågrisediarré Bakterier af typen E. coli O149-F4 er årsag til, at skønsmæssigt godt smågrise årligt dør af diarré. Desuden forventes et endnu større antal smågrise at blive ramt af sygdommen uden at bukke under, men med reduceret velfærd og produktivitet til følge. Imidlertid har det i mange år været kendt, at der findes grise, som er naturligt modstandsdygtige (resistente) over for bakterien, og som derfor ikke udvikler denne form for diarré. Genetik Resistensen er styret af et enkeltgen. Genet findes i to udgaver (alleler), hvoraf den ene allel - kaldet R - skaber resistens, mens den anden allel - kaldet S - ikke medfører resistens. Arvegangen er recessiv. Det betyder, at kun dyr der har R -allelen i dobbeltdosis (genotype = RR) er resistent, mens dyr der har genotyperne SS eller SR er modtagelige for sygdommen. En forskergruppe på Landbohøjskolen har udviklet og patenteret en genmarkørbaseret testmetode, der på baggrund af en blod- eller bruskprøve gør det muligt at identificere avlsdyr, som er resistente over for E. coli O149-F4 (herefter benævnt F4). DanAvl har opnået adgang til at anvende denne test, men med en be grænset testkapacitet, der alene rækker til at teste en del af dyrene i avlssystemet. På den baggrund besluttede Landsudvalget for Svin i 2003 at inddrage modstandsdygtighed mod F4 som en del af avlsmålet hos Landrace og Yorkshire. Strategi Resistente dyr kan kun produceres, hvis forældrene som minimum er bærer af R -allelen, og fuldstændig F4-resistens i smågriseproduktionen kræver, at både so- og ornesiden er modstandsdygtige mod F4. Udfordringen er derfor at lægge en strategi, som hurtigst muligt og med mindst muligt tab af avlsfremgang for andre egenskaber, gør det muligt at udbyde F4-resistent avlsmateriale fra alle fire racer. Imidlertid er valget af strategi påvirket af allelfrekvensen i de forskellige avlspopulationer samt af den begrænsede testkapacitet. Som det fremgår af tabel 21 varierer frekvensen af R -allelen meget mellem de fire avlspopulationer, hvilket bevirker store forskelle i andelen af F4-resistente dyr i udgangssituationen. Det fremgår af tabel 21, at Landracepopulationen er flaskehalsen for udnyttelse af F4-resistens i produktionen. I de farvede racer er frekvensen for den F4-modstandsdygtige allel derimod så høj, at avlsmateriale fra 32

34 Forskning og udvikling F4-resistente avlsdyr kan tilvejebringes, når behovet opstår. På baggrund af disse begrænsninger og et ønske om at videreføre så meget som muligt af den genetiske variation er der valgt en strategi, hvor F4-modstandsdygtighed i Landrace- og Yorkshirepopulationerne opbygges gennem flere generationer. Strategien er indledt med, at der stilles krav til ornesidens genotype. Således er Landrace- og Yorkshireorner siden april 2003 blevet indsat på karantæne/ks-station under hensyntagen til genotypen. Der indsættes alene resistente Yorkshire-KS-orner og kun Landrace- KS-orner, der mindst er bærere (genotype = SR eller RR) antallet af resistente Landrace-KS-orner er meget lav p.g.a. allelfrekvensen i populationen. Siden medio september 2003 har Landrace- og Yorkshireavlerne kun foretaget renracede løbninger med resistente Yorkshireorner og med Landraceorner, der mindst er bærere. Herved opbygges der en øget frekvens af den resistensgivende allel i de hvide avlspopulationer. Forventede resultater og forbehold Det er ikke gratis at gøre avlspopulationerne F4-modstandsdygtige, da der tabes avlsfremgang for de øvrige egenskaber p.g.a. lavere selektions-intensitet. Hertil kommer udgifter til blodprøveudtagning og DNA-test af blodprøver. Udgifterne forventes imidlertid dækket af de positive resultater i form af flere overlevende grise frem til slagtning, reduktion af subklinisk sygdom og reduceret antibiotikaforbrug. Disse forventninger er dog underlagt et par forbehold, herunder at F4-resistensen ikke er afprøvet under praktiske forhold (Landsudvalget for Svin har iværksat et besætningsforsøg), og at det ikke kan udelukkes, at en mutation i E. coli O149- F4 medfører, at resistensen forsvinder. Tabel 21. Forventet allel- og genfrekvens for F4-modstandsdygtighed i avlspopulationerne, medio 2003 Expected allele and gene frequency for F4 resistance in the nucleus populations, summer 2003 Frekvens for R -allelen, % F4-modstandsdygtige dyr i populationen (genotype = RR), % Landrace 10 1 Yorkshire Duroc Hampshire R-allelen = den udgave af genet, der giver F4-modstandsdygtighed, hvis dyret har den i dobbelt dosis. F4 = E. coli O149-F4. Nyt avlsmål Avlsmålet er en liste af egenskaber, som ønskes forbedret gennem avlsarbejdet. Til hver egenskab knyttes en økonomisk vægt, som beskriver egenskabens økonomiske værdi. Formålet med avlsarbejdet er at opnå genetisk fremgang for de vigtigste egenskaber i svineproduktionen. Ved valg af egenskaber lægges vægt på egenskabens økonomiske vigtighed, egenskabens arvelighed og mulighederne for direkte eller indirekte måling af egenskaben. 33

35 Forskning og udvikling I takt med udviklingen i svineproduktionen, er der løbende behov for at evaluere avlsmålet i forhold til produktionsvilkårene. Sidste større ændring i avlsmålet skete tilbage i december Siden da er der sket mindre ændringer i 2000, hvor de økonomiske vægte blev justeret. I 1999 blev det besluttet at fjerne RN - - genet i Hampshire og da halotangenet tidligere er fjernet fra Landrace, Yorkshire og Duroc blev det i foråret 2003 besluttet at lade ph udgå af avlsmålet. Formålet med den seneste revision af avlsmålet har været at undersøge behovet for ændringer af de enkelte egenskaber og komme med forslag til nyt avlsmål, der imødekommer disse behov. Kuldstørrelse Kuldstørrelsen blev inkluderet i avlsmålet i 1992 for Landrace og Yorkshire, og siden da er avlsværdien for kuldstørrelse steget betydeligt for begge racer, jf. figur 8. Det fremgår af figur 8, at kuldstørrelsen er steget med ca. 3 grise per kuld hos Yorkshire og ca. 3,8 grise per kuld hos Landrace. Fødte grise pr. kuld, stk. 3,75 4 3,5 3,25 2,75 3 2,5 2,25 1,75 2 1,5 1,25 0,75 1 0,5 0,25-0,25 0-0, År 1997 Duroc Landrace Yorkshire Figur 8. Gennemsnitlig årlig avlsværdi for kuldstørrelse hos de afkomsprøvede søer i Duroc, Landrace og Yorkshire vist i forhold til søernes fødselsår. Development in EBV for litter size (total number born) in Duroc, Landrace and Yorkshire; stated as a yearly average of progeny tested sows born in the same year. Til sammenligning er der ikke sket ændringer i kuldstørrelsen hos Duroc, da kuldstørrelse her ikke er en del af avlsmålet. Samtidig med stigningen i 34

36 Forskning og udvikling kuldstørrelsen, kan vi i avlsbesætningerne registrere en øget dødelighed blandt de nyfødte grise. En forklaring kan være, at dødeligheden stiger med øget kuldstørrelse, jf. figur 9. For kuld med få grise ses færre døde grise end i kuld med mange grise, jf. figur 9. Ved f.eks. 10 fødte grise per kuld er der i gennemsnit knap 9 levendefødte, hvilket giver en dødelighed på godt 10 %. Ved 20 fødte grise per kuld er der i gennemsnit 15 til 16 levende grise per kuld, hvilket giver en dødelighed fra 20 % til 24 % afhængig af racen. Fødte, grise pr. kuld Levende fødte, grise pr. kuld LL YY Reference Figur 9. Antal levendefødte grise i forhold til total antal fødte grise per renraced kuld for Yorkshire (YY) og Landrace (LL). Referancenlinien angiver at alle grise i et kuld fødes levende. Data fra projekt Superso. Number of live born piglets compared with total number born in purebred litters after Yorkshire (YY) and Landrace (LL) sows. Data originates from the Super sow project. Der tegner sig nu to muligheder for at øge antallet af levendefødte grise per kuld. Enten kan vi fortsætte med at avle efter et øget antal fødte grise per kuld (FGK), idet figur 9 viser, at flere fødte grise per kuld stadig vil øge antallet af levendefødte grise per kuld. Eller vi kan forsøge at øge overlevelsesevnen for de grise der fødes. At øge antal fødte grise per kuld medfører at avlsfremgangen flytter populationsgennemsnittet mod højre i kurverne i figur 9, hvorimod øget overlevelse betyde at kurverne løftes mod referencelinien, hvor alle fødte grise overlever. For at imødegå fortsat stigning i dødeligheden af nyfødte grise justeres avlsmålet for kuldstørrelse for Yorkshire og Landrace, så overlevelse inddrages. I fremti- 35

37 Forskning og udvikling den vil vi anvende antal levende grise på dag 5 efter faring (LG5) i avlsmålet. Slagtesvind Slagtesvind blev indført i avlsmålet for Duroc og Hampshire i Siden da er der sket et tydelig fald i slagtesvindet hos de to racer, jf. figur 10. Derimod indgår slagtesvindet ikke i avlsmålet for Yorkshire og Landrace, og slagtesvindet er steget for begge racer gennem de seneste 12 år. Slagtesvind, kg 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0, År Duroc Hampshire Landrace Yorkshire Figur 10. Gennemsnitlig årlig avlsværdi for slagtesvind hos de afkomsprøvede søer vist for de fire racer i forhold til søernes fødselsår. Development in EBV for killing out percentage in the four breeds; stated as a yearly average of progeny tested sows born in the same year. I avlssystemet måles slagtesvindet kun på slagtede dyr fra Bøgildgård; det vil sige kun på slagtede orner, der er individprøvede, men ikke fundet gode nok til at komme på KS. Slagtesvindet beregnes som forskellen mellem et dyrs levende vægt og dets slagtevægt. Analyser af slagtesvind målt på grise fra Bøgildgård viser, at arveligheden for slagtesvind hos Landrace og Yorkshire er 0,32 og 0,33 med en standardafvigelse på 0,019. Den forholdsvise lille standardafvigelse viser, at arveligheden er stærkt signifikant. Dermed er det ingen tvivl om den arvelige komponent i slagtesvindet. Den høje arvelighed for slagtesvind underbygger udviklingen i slagtesvind vist i figur 10. Høj arvelighed for slagtesvind er også grundlaget for, at udviklingen i slagtesvindet for de farvede racer er vendt efter indførelsen af 36

38 Forskning og udvikling slagtesvindet i avlsmålet for de farvede racer i sidste halvdel af halvfemserne. Sammenhængen mellem de andre egenskaber i avlsmålet og slagtesvind viser at der kun er en mindre genetiske korrelationer mellem slagtesvind og henholdsvis foderforbrug og tilvækst fra 30 kg til 100 kg. Ligeledes ses en mindre genetisk korrelation mellem slagtesvind og kødindhold målt ved KC på slagteriet. Disse resultater betyder, at det er muligt at avle efter mindre slagtesvind, uden at der sker nævneværdig negativ påvirkning af de andre egenskaber i avlsmålet, samt at slagtesvindet bør medtages i avlsmålet (indekset) for Landrace og Yorkshire som en selvstændig egenskab uden relation til foderforbrug, kødindhold og tilvækst. Danmarks JordbrugsForskning har tidligere undersøgt sammenhængen mellem sygdomme og slagtesvind på grise fra Bøgildgård. Kliniske og sub-kliniske sygdomme hos grisene blev undersøgt i fem kategorier: 1) alle subkliniske og kliniske sygdomme, 2) benlidelser, 3) luftvejslidelser, 4) diarré 5) andre sygdomme, som medfører svigtende ædelyst. Resultaterne fra analysen viser, at der ikke er nogen genetisk sammenhæng mellem slagtesvind og tilstedeværelsen af de fem undersøgte kategorier af sygdommene. Da vi ikke har fundet nogen negativ indvirkning på andre egenskaber inddrages slagtesvindet i avlsmålet for Yorkshire og Landrace på samme vis som i Duroc og Hampshire. Styrke Styrke er en subjektiv parameter, som registreres på en karakterskala med fem mulige karakterer fra 1 til 5. Alle individprøvede dyr i avlssystemet vurderes af teknikerne samtidig med at dyrenes scannes ved ca. 100 kg med ultralyd for bestemmelse af spæktykkelse. Styrke har haft størst bevågenhed hos Durocavlere, hvor styrke formodes at have sammenhænge til søernes holdbarhed senere i produktionen. I forbindelse med analyse af udviklingen i genetiske parametre, er det fundet at arveligheden for styrke er større i dag end tidligere. På data fra Durocgrise, som er styrkevurderet de seneste 5 år finder vi, at arveligheden er steget til 0,20, hvilket er betydeligt over den arvelighed, som anvendes i dag på 0,12. Ændringen er positiv og betyder, at vi vurderer styrken på dyrene med større præcision i dag end tidligere. Bedre registreringer af styrke har medført øget arvelighed og derved automatisk øget vægt i avlsmålet. Derfor foreslås ingen ændringer for styrke. Økonomiske vægtning af egenskaberne Den økonomiske vægtning af egenskaberne i avlsmålet er fastlagt ud fra en økonomisk model, som beskriver alle indtægter og udgifter for en kombineret smågrise- og slagtesvineproduktion. Under indtægterne regnes alle slagtninger 37

39 Forskning og udvikling fra besætningen af både af søer og af slagtesvin. Omkostningerne udgøres af kapitaludgifter, foderudgifter, andre driftsudgifter og arbejde. Alle økonomiske vægte udtrykkes pr. 75,9 kg leveret svinekød. Dette indebærer, at en forbedring af en egenskab vil give øget profit, uden at det totalt producerede volumen øges. Forventet fremgang ved nyt avlsmål Den forventede avlsfremgang beregnes ud fra kendskab til selektionsintensiteten, arveligheden, spredningen i populationen, samt antagelser om populationens fordeling. Den økonomiske fremgang for en egenskab bestemmes af produktet mellem forventet avlsfremgangen og den økonomiske værdi af egenskaben. Det reviderede avlsmål blev vedtaget af Landsudvalget for Svin den 25. februar 2004, og de forventede avlsfremgange i de 4 racer ses i tabel 22. Tabel 22. Fremgangens forventede fordeling på egenskaber (%) i det gamle og nye avlsmål Expected genetic progress for each trait in the old and the new breeding objective Hundyr Handyr Gammelt avlsmål Nyt avlsmål Gammelt avlsmål Nyt avlsmål Tilvækst; 0-30 kg Tilvækst, kg Kødprocent Styrke Foderforbrug Slagtesvind FGK LG I alt Måling af kødprocent med CT-scanner I avlsbesætningerne gennemføres individafprøvning af de fleste avlsdyr. Dyr der individafprøves går i hold af 8 til 20 grise og alle grise i et hold afsluttes samtidigt. Ved afslutning af individafprøvningen i avlsbesætningerne scannes og vejes alle dyr i en sti på samme dag. Dyrene har forskellig vægt. Vægtgrænserne fastsættes således at de grise, som afsluttes skal veje mellem 65 og 115 kg. Da spæktykkelse øges i takt med dyrets vægt indgår både scanningsresultatet af spæktykkelsen og vægten i beregningen af dyrets kødprocent, som derefter indgå i indeksberegningen. Tidligere er der gennemført to forsøg med henblik på kalibrering af kødprocenten ud fra scanningsresultat og scanningsvægt. Det første forsøg blev gennemført i to Landrace-avlsbesætninger i 1994 og det andet blev gennemført i en enkelt Durocbesætning i I begge forsøg blev kødprocenten bestemt ved dissektion. I det første forsøg indgik der 763 dyr, hvoraf 64 blev sendt til totaldissektion, mens der i det andet forsøg indgik 265 dyr, hvoraf 95 blev sendt til totaldissektion. 38

40 Forskning og udvikling En nøjagtig bestemmelse af kødindholdet i en slagtekrop er vanskelig at udføre. Når en slagtekrop dissekeres parteres den i tre dele bestående af henholdsvis fedt, kød og ben. Ud fra vægten af de enkelte dele bestemmes kødprocenten. Den største usikkerhedskilde ligger i parteringen af slagtekroppen. På grund af unøjagtigheden ved bestemmelse af kødprocent undersøges derfor løbende forskellige alternative metoder. Den mest lovende og praktiske anvendelige bygger på CT-scanning. CTscanning (computer tomografi) er en røntgenundersøgelse, der bl.a. kan anvendes til at give meget detaljerede billeder af vævstyper. Metoden har været afprøvet i Ungarn med gode resultater. Indtil videre har metoden ikke været afprøvet i Danmark. Derfor vil Landsudvalget for Svin og Slagteriernes Forskningsinstitut nu samarbejde om at afprøve metoden i et forsøg med 40 Durocgrise. Ved at få CT-scannet udvalgte slagtesvin, der er relevante for det danske avlssystem, skal der etableres et datamateriale, som indeholder samhørende målinger på de levende dyr, klassificeringsdata, CT-scanninger og dissektionsresultater. Data skal for det første belyse i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem målinger foretaget på forskellige tidspunkter i dyrets vækstperiode og den kødprocent, som registreres på slagteriet. For det andet skal det undersøges om den eksisterende kalibrering giver tilstrækkelig god forudsigelse af kødprocenten i forhold til den population, der er relevant i dag, og for det tredje skal det undersøges, hvorvidt en CT-scanning kan erstatte den normalt benyttede dissektion. CT-scanning af slagtekroppe undersøges som en alternativ metode til måling af kødprocent 39

41 Forskning og udvikling 40

42 DANSKE SLAGTERIER Landsudvalget for Svin Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon: Internet: Årsberetning Avl og Opformering