DanAvl MAGASINET. juli 2008 #30. magasinet for danske svineproducenter

Transkript

1 DanAvl MAGASINET danavl overlegen vinder over 6 andre avlssystemer i tysk afprøvning juli 2008 #30 igen stor avlsfremgang og rekordsalg i kommer nærmere. har du forberedt dig på det? magasinet for danske svineproducenter

2 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: Totalsanering efter noder Totalsanering efter noder.....side 02 HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf Nu er de værdifulde er faringer samlet i én manual Gennem mere end 35 år er gennemført masser af SPF-saneringer i Danmark og næsten med succes. Men mange har været dyrere og mere besværlige end nødvendigt, fordi de ikke er foregået på den mest hensigtsmæssige måde.saneringsmanagement kan være med til at optimere processen. Succesen kunne være endnu større I begyndelsen var både besætningsejere, rådgivere og SPF-Organisationen naturligvis usikre og famlende mht., hvordan saneringsprocessen skulle gribes an. Men som tiden er gået, og den ene sanering har efterfulgt den anden, er der opbygget et enormt erfaringsmateriale. Hver eneste sanering er forskellig fra alle de andre, da forholdene er forskellige fra besætning til besætning. Men der forekommer efterhånden ikke ret mange modeller, som ikke er set før. Manglende systematik Hvorfor oplever vi så fortsat totalsaneringer, som bliver mere besværlige og dyrere end nødvendigt eller forudset? Det skyldes bl.a., at alle de værdifulde erfaringer ikke har været samlet og systematiseret i ét, overskueligt rådgivnings- og vejledningsværktøj. Erfaringerne har i stedet været arkiveret hos de enkelte lokale rådgivere og medarbejderne i Sundhedskontrollen hhv. SPF-Danmark. Dermed har det beroet lidt på tilfældigheder, om den enkelte besætningsejer har fået den optimale rådgivning til hans specielle saneringssituation. Under et interview til DanAvl Magasinet i begyndelsen af januar 2008 gav gdr. Troels Clausen, Langkærgaard ved Søndersø udtryk for frustration over, at han havde brugt for megen tid og kræfter på selv at skaffe sig den nødvendige vejledning til totalsaneringen af hans besætning på godt søer. Omfattende manual på tre måneder Det satte pludselig gang i tingene. Dansk Svineproduktion nedsatte sammen med SPF- Danmark en arbejdsgruppe af kvalificerede og erfarne specialister + Troels Clausen og hans driftsleder Tina Hansen, som fik til opgave at udarbejde en manual for totalsaneringer. Allerede den 28. maj 2008 kunne gruppen fremlægge resultatet i form af en omfattende manual, Saneringsmanagement. Der er grund til at rose Dansk Svineproduktion og SPF-Danmark for initiativet og ressourceindsatsen samt arbejdsgruppen for dens meget grundige arbejde og for resultatet. Manualen er ikke endelig, men vil blive løbende opdateret og justeret på grundlag af nye erfaringer og ny viden. Fremover kan totalsaneringer gennemføres efter noder. Læs mere om Saneringsmanagement på siderne 16, 26 og 31. Tema om danavl: avlsbesætningen side 8, 19 & 27 side 08 sådan gennemføres en optimal totalsanering side 16, 36 og 31 Saneringsmanagement Saneringsmanual version TOTAL- SANERET i DanAvl......side 04 Fager nye verden i avlsarbejdet......side 06 Ny Salmonellahandlingsplan for avl og opformering..... side 07 Strukturen i DanAvl side 09 Avlsfremgangen i side 10 Er du klar til 2013?..... side 11 Saneringsmanagement nu en realitet......side 16 opslagstavlen......side 19 Avlsarbejde er fascinerende.....side 20 Brug forskellige orner til produktion af LY-polte......side 25 Totalsanering hvornår?......side 26 Sopoltesalget steg med næsten stk side 28 DanAvl klar vinder i Tysk afprøvnong......side 29 Indkøring af ny besætning......side 31 Målet er, at være blandt de 25 bedste......side 33 Avlsdyr til økologisk besætning side 36 Forsiden: DanAvls formål er at udvikle det bedste avlsmateriale til svineproducenterne. Slagtesvineproducent Hans Sørensen, Kærbygaard ved Kerteminde har tillid til, at alle parter i DanAvl lever op til deres ansvar. DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Kundearkiv:Dan Avl:Illustration:7006 DanAvl magasin #30:tekster:DAM 30 Saneringsmanagement - nu en realitet.doc Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på

3 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 05 tema: uddrag af årsberetning 2007, gfu 2007 i DanAvl Steen Petersen, Afdelingschef, Genetisk Forskning og Udvikling, Dansk Svineproduktion Tlf spe@dansksvineproduktion.dk Justering af avlsmålene Justeringen af avlsmålene var den væsentligste ændring i avlsåret 2007, og processen var særdeles intens, men bedre end nogensinde. Dansk Svineproduktions bestyrelse diskuterede de foreslåede ændringerne over tre møder. Hovedændringen var, at der nu er lagt mere vægt på foderudnyttelse og mindre vægt på frugtbarhed i form af LG5. DanAvl-soen DSP-bestyrelsen fokuserer stærkt på kravene til pasning, den meget frugtbare DanAvl-so stiller. Den får i dag levende grise pr. kuld. Derfor skal soen være i absolut topform, især huldmæssigt op til faringen, ellers udvikles der let skuldersår, eller grisene får for lidt modermælk. DanAvl-soen skal fortsat leve op til de meget store krav, som dansk svineproduktion stiller til avlsdyrenes produktionseffektivitet. Det forudsætter, at pasningen er absolut i orden, men det forventes, at langt de fleste danske svineproducenter vil kunne leve op til. Kontinuitet i avlsarbejdet I øvrigt er avlsarbejdet fortsat i sin sædvanlige rytme i Det er vigtigt, at kontinuiteten i et avlsarbejde ikke brydes. Bøgildgård har opfyldt sine mål med afprøvning af over toporner og har ikke været ramt af sygdomsproblemer. Det er ellers her, vi ser de første tegn på sygdomsproblemer, idet vi hver eneste uge samler grise sammen fra stort set alle avlsbesætninger i landet. Styrke for DanAvl DanAvl har fortsat sin styrke i mange renracede kuld i hver af de tre racer, hvor der kan selekteres hårdt, uden indavlen stiger alarmerende. Ingen andre steder i verden arbejdes der med så store populationer. Derfor skaber vi også den største avlsfremgang, som kanaliseres ud til svineproducenterne med stor effektivitet. Alle polte kommer fra DanAvl På hundyrsiden deler KS og opformeringsbesætningerne markedet næsten ligeligt imellem sig. Der er omsat mere end krydsningspolte og omkring doser LL- og YY-sæd til danske svineproducenter det seneste år. Vi skønner, at der produceres én løbeklar polt for hver solgt sæddose. Det betyder, at næsten alle polte kommer direkte fra avlsarbejdet. De samme betragtninger gælder for orneanvendelsen til produktion af slagtesvinene, men markedsandelen er formentlig en anelse lavere. Sundhed Sundheden har som helhed været tilfredsstillende. Færre avlsbesætninger har PRRS, og ingen har PMWSproblemer. Men de få infektioner med SPF-sygdomme eller PRRS-problemer, vi oplever, rammer den enkelte besætningsejer hårdt. Genafgiften sikrer, at der også kommer indtægter fra udenlandske kunder til udviklingen af avls arbejdet. Dermed kan produktionsafgifterne reduceres Samtidig har efterspørgslen på avlsdyr med høj sundhedsstatus været så stor, at det har været nødvendigt at omsætte et antal standby-polte (slagtesvin fra produktionsbesætninger med højeste sundhedsstatus). Det sker dog på dispensation i hvert enkelt tilfælde og efter, at avls- og opformeringsbesætningerne forinden har haft mulighed for at tilmelde dyr til leverancen polte flere solgt pr. år Poltesalget er steget markant over de seneste år både til hjemmemarkedet og til eksport. Alt i alt er salget de seneste 5 år øget med polte om året. Det har naturligvis krævet flere opformeringssøer, hvis antal i den samme periode er øget med Derimod er besætningsantallet stort set uændret. Mange små besætninger er stoppet og erstattet med store. I 2007 har der igen været rekordomsætning af DanAvldyr med et salg på avlsdyr, heraf er solgt i Danmark, mens er eksporteret. Af det totale salg udgør krydsningshundyr langt hovedparten med stk. Dertil kommer renracede hundyr med stk. Ornesalget har udgjort stk., idet specielt salget af krydsningsorner har været vigende pga. udfasningen af Hampshire. Der findes dog et lille antal Hampshireorner på KS-stationerne, idet Dansk Svineproduktion ønsker at opretholde muligheden for produktion af krydsningsorner. KS Også sædsalget har sat nye rekorder og har nu passeret 5 mio. doser, heraf udgør produktionssæd langt den største del med ca. 4,3 mio. doser. Salget af L- og Y-sæd til producenternes hjemmeavl af sopolte ligger fast på omkring doser. Den resterende del af sædsalget er gået til avl og opformering med mere end 0,5 mio. doser. Eksporten af sæd på mindre end doser er næsten uden betydning. Lavere afgiften til avlsarbejdet Afviklingen af Hampshire-racen har betydet, at afgifterne på både produktionssæd og krydsningspolte er reduceret, da Hampshire-avlen i vid udstrækning har været finansieret ved overførsel af midler fra de øvrige racer. Fra 1. april 2008 reduceres salgsafgiften på LY-polte således med 15 kr./stk., og avlsafgiften på produktionssæd reduceres med op mod 2,50 kr. Genafgifter Oktoberåret 2006/07 var det første år med genafgifter, som er en licens, der på alt avlsmateriale af alle brugere. Genafgiften sikrer, at der også kommer indtægter fra udenlandske kunder til udviklingen af avlsarbejdet. Dermed kan produktionsafgifterne reduceres. I det første år blev der indbetalt 14,6 mio. kr. i genafgifter. Fra den første april i år stiger genafgifterne, så herfra forventes der godt 20 mio. kr. i indtægter til Dansk Svineproduktion.

4 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 07 Fagre nye verden i avlsarbejdet Ny Salmonella-handlingsplan for avl og opformering INGELA VELANDER Projektchef Genetisk Forskning og Udvikling, DSP, Tlf.: ive@dansksvineproduktion.dk Edinburg Castle, hvor det årlige Tatoo finder sted. Ved en konference i Edinburgh i april 2008 blev der præsenteret en helt ny avlsteknik, genomisk selektion. Den åbner mulighed for selektion af avlsdyr umiddelbart efter fødsel, hvilket vil kunne øge sikkerheden i udvalget og dermed avlsfremgangen. Nyt i går gammelt i dag Kan vi bruge ny genomisk viden i vores avlssystem? Det spørgsmål blev diskuteret ved konferencen Animal Functional Genomics ARK Conference i Edinburgh i april med deltagelse af mere end 150 forskere. Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) var repræsenteret ved afdelingschef Steen Petersen og mig. Her fik vi præsenteret ny genomisk viden og hvordan den kan bruges. Når det gælder bioteknologi, går udviklingen i rasende fart. Det er som med køleskabsvarer: Det, som var nyt i går, er gammelt i dag. Men til forskel fra den sammenligning bygger den nye viden på resultater, som tidligere er fundet i forskellige forskningsprojekter. Tusindvis af markører Det, som tidligere var rigtigt spændende med QTL er (Quantitative Trait Loci flere gener, som styrer forskellige egenskaber) og enkeltgener, er nu ændret til at være tusindvis af markører, såkaldte SNP er (Single Nucleotide Polymorphism genetiske sekvensvariationer mellem forskellige individer. Kaldes snipper i daglig tale), som er små mutationer fundet i DNA-strengene, og som kan bruges ved selektion af avlsdyr. Det var, hvad konferencen i Edinburgh handlede meget om, og der var mange foredrag, hvor den nye metode, som kaldes Genomisk selektion, blev beskrevet. Den bygger på, at man har et panel bestående af op til SNP-markører (kvæg, grise) fordelt over alle kromosomer, og som gennem sin information giver kendskab til, hvordan den optimale genopsætning hos en gris skal være. SNP-panelet er bygget op fra tidligere opsamlet viden om informative markører, hvilket i vid udstrækning er baseret på de projekter, vi i GFU har gennemført sammen med Danmarks JordbrugsForskning og kinesiske forskningsinstitutioner (Kina-projektet). Selektion af avlsdyr ved fødslen I praksis indebærer Genomisk selektion, at man har en referencepopulation, hvor alle egenskaber måles, hvorefter det optimale SNP-panel designes. På det grundlag kan man med de markører allerede ved fødslen DNA-teste de dyr i avlspopulationen, man ønsker, og derefter direkte selektere avlsdyrene. Metoden er specielt interessant for egenskaber med lav arvelighed og egenskaber, hvor det tager lang tid, før de kan registreres eksempelvis kuldstørrelse og holdbarhed. De fleste, præsenterede projekter vedrørende Genomisk Selektion er indtil nu simuleringer og teoretiske beregninger. Men et avlsselskab inden for kvæg (HG, Holland Genetics), som allerede nu er i gang med at selektere dyr med den nye metodik, præsenterede meget lovende resultater. De har øget sikkerheden i avlsudvalget og afkortet generationsintervallet ved selektion af handyr og dermed sparet tid og penge. Nu venter vi spændt Økonomien ved denne metode skal selvfølgelig vejes mod de øgede omkostninger for DNA-analyserne. Nu venter vi bare på, at et SNP-panel for grise bliver helt færdigt, så det kan testes i praksis. I slutningen af april 2008 trådte en ny og skærpet Salmonellahandlingsplan for avls- og opformeringsbesætningerne i kraft. Planen er baseret på en frivillig aftale mellem Dansk Svineproduktion, Dansk Svineavl og DanAvl Opformering og har til formål yderligere at reducere det i forvejen lave Salmonellaniveau i DanAvl. Af hensyn til mennesker Avls- og opformeringsbesætningerne i DanAvl har gennem en længere årrække været underlagt en særlig Salmonellahandlingsplan, der var aftalt mellem branchen og myndighederne. Hensigten var naturligvis at minimere forekomsten af Salmonella i DanAvl og ikke mindst i de avlsdyr, der sælges fra DanAvl. Som bekendt giver Salmonella kun yderst sjældent sygdomsmæssige problemer i svinebesætninger. Salmonella-handlingsplanen har derfor først og fremmest til formål at minimere risikoen for, at mennesker smittes med Salmonella ved at spise svinekød. Myndighederne har derfor konstant fokus på Salmonellaudviklingen og arbejder for øjeblikket på en ny Salmonella-handlingsplan for svin. Handlingsplanen har virket Den hidtidige handlingsplan har i det store og hele virket efter hensigten, idet langt de fleste DanAvl-besætninger generelt har haft et Salmonella-indeks på 0 eller meget tæt derpå. Dog kan det ikke helt undgås, at nogle af disse besætninger af forskellige årsager ind imellem oplever et lidt højere Salmonella-niveau. Men ved konsekvent brug af den tilgængelige viden og rådgivning på området lykkes det som regel hurtigt at bringe Salmonella-niveauet ned igen. Incitamentet til at gøre noget ved et for højt Salmonella-indeks har ligget i: at der ved salg af avlsdyr er oplysningspligt om besætningens Salmonellaindeks (på grundlag af blodprøver fra besætningen) og Salmonella-niveau (på grundlag af kødsaftsprøver fra slagteriet) at der er krav om kortlægningsprøver ved Salmonella-indeks over 4,9 eller Salmonella-niveau over 2. at danske kunder (svineproducenter) fravælger avlsdyr fra besætninger med højt Salmonella-indeks. Elevatorbesætninger Desværre findes der enkelte besætninger, hvis Salmonella-indeks svinger meget op og ned (elevatorbesætninger) - eller konstant ligger højt, selv om der i de fleste af dem tilsyneladende gøres, hvad der kan gøres for at nedbringe det. Enkelte har dog enten opgivet at gøre noget ved problemerne eller bevidst undladt at gøre noget, da de har haft mulighed for at eksportere deres salgsdyr primært til Tyskland. Af figuren på næste side, fremgår det, at det gennemsnitlige Salmonella-indeks i avl og opformering trods kampagnen mod Salmonella er steget lidt siden august 2006, og i de sidste måneder af 2007 har Salmonellaniveauet været højt. Det er ikke acceptabelt, og derfor besluttede Dansk Svineproduktion i samarbejde med Dansk Svineavl og DanAvl Opformering at gøre en ekstra, frivillig indsats på området, frem for at vente på myndighedernes reaktion. Salmonella-testen virker, som den skal For at se, om stigningen i Salmonellaniveau omkring august 2006 skyldes ændringer i prøveudtagningen og analysen, eller om der er tale om en systematisk forøgelse af Salmonellaniveauet i besætningerne, blev der i første omgang gennemført en undersøgelse af tidligere analyserede blodprøver. Blodprøverne HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf hhb@danavlopformering.dk Salmonellahandlingsplanen har først og fremmest til formål at minimere risikoen for, at mennesker smittes med Salmonella ved at spise svinekød Fortsættes på næste side

5 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 09 92,5 % af salmonellaprøverne har værdien 0 er oprindeligt indsamlet ved den rutinemæssige salmonellakontrol af avls- og opformeringsbesætninger og har siden været frosset ned. Salmonellaniveauet i blodprøverne bestemmes ud fra måling af optiske densiteter (OD-værdier). I samtlige data for prøver viste undersøgelsen, at 92,54 % af prøverne har værdien nul. Det betyder, at de månedlige gennemsnit i grafen nedenfor består af mange observationer med 0 samt få observationer med værdier over nul. Konklusionen af undersøgelsen er, at ændringen i OD-niveauet omkring august 2006 ikke skyldes analysemetoden, da der ikke er forskel på ODniveauet for de oprindelige analyser og OD-niveauet for de blodprøver, som er blevet testet igen. For høje OD-værdier større end 70 er der derimod en tendens til, at de gentestede blodprøver har lavere OD-niveau end det, der blev fundet ved de oprindelige analyser. Ny handlingsplan På det grundlag besluttede Dansk Svineproduktion, Dansk Svineavl og DanAvl Opformering i fællesskab at iværksætte en skærpelse af den hidtidige Salmonella-handlingsplan for avl og opformering med virkning fra 28. april Formålet er at lægge optimalt pres på de avlere og opformeringsejere, hvis besætninger har et for højt Salmonellaindeks. Den nye plan indebærer, at besætningsejeren skal betale en bod på kr. 10,- pr. indekspoint over 10 beregnet fra indeks 0. Indtil nu har den nye plan mødt stor forståelse blandt avlerne og opformeringsejerne, selv om de ramte naturligvis ikke er glade for omkostningen, der i værste fald kan blive meget betydelig. Planen revurderes igen i efteråret tema: ANDERS VERNERSEN Afdelingsleder, Genetisk Forskning og Udvikling, Dansk Svineproduktion Tlf ahv@dansksvineproduktion.dk uddrag af årsberetning 2007, gfu Strukturen i DanAvl Dansk Svineproduktion har i øjeblikket aftale med 30 avlere, der tilsammen har 46 besætninger med renracede dyr. En større strukturtilpasning er gennemført i perioden 2005 til 2007, hvilket bevirker, at besætningsenhederne nu omfatter mindst 100 søer (200 kuld/år) i Duroc og mindst 136 søer (300 kuld/år) i Yorkshire og Landrace. Det er nu muligt for avlere at indgå aftale med Dansk Svineproduktion om specialiserede opformeringsbesætninger uden tilknytning til besætningsejerens Aftale om Avl. Flere har benyttet sig af denne mulighed, hvilket er medvirkende til en stigning i antal opformeringsbesætninger. Der er p.t. (februar 2008) 176 opformeringsbesætninger, heraf 26 i tilknytning til en avlsbesætning. Den samlede mængde af informationsgivende kuld til beregning af avlsværdier for kuldstørrelse/lg5 (for Landrace og Yorkshire), er forøget med mere end stk. i det forløbne år en stigning på over 15 %. Stigningen er naturligvis et udtryk for den ekspansion, opformeringssystemet oplever i disse år, idet avlskernens størrelse er uændret i forhold til tidligere. En større strukturtilpasning er gennemført i perioden 2005 til Antal søer, producerede kuld og besætninger i DanAvl, februar Udviklingen i gennemsnitligt Salmonellaindeks i avl og opformering (Kilde: Årsberetning 2007, GFU) RESULTAT.BLODPRØVE JAN96 01JAN98 01JAN00 01JAN02 01JAN04 01JAN06 01JAN08 DATO.PRØVE Race Antal søer Kuldantal Antal Antal ejere Renracede kuld Krydsningskuld besætningsenheder AVLBESÆTNINGER Duroc Hampshire Landrace Yorkshire I alt OPFORMERINGSBESÆTNINGER Duroc Landrace Yorkshire I alt specialiserede opf. besætn.

6 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 11 tema: uddrag af årsberetning 2007, gfu Tabel 3. Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i 2007 Moderrace Kuldstørrelse, stk. Grise pr. kuld på dag 5 Procent gyltekuld År Duroc 9,9 10,1-70,3 74,4 Landrace 14,6 15,0 11,4 11,4 56,7 60,1 Yorkshire 14,2 14,3 12,3 11,7 48,4 61,8 Avlsfremgangen i 2007 ANDERS VERNERSEN Afdelingsleder, Genetisk Forskning og Udvikling, Dansk Svineproduktion Tlf ahv@dansksvineproduktion.dk Tabel 1. Tabel 2. Tabel 1 viser avlsfremgang for de enkelte racer over de seneste fire år. En af årsagerne til variation i avlsfremgangen mellem de enkelte racerer er de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne. Avlsfremgangen er reduceret noget i forhold til sidste år på grund af tilbagegangen i holdbarhed, som især har ramt Landrace. Tabel 2 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. Kuldstørrelse Tabel 3 viser kuldstørrelsen for renracede kuld født i avlsbesætningerne. Andelen af gyltekuld er også vist, for Landraces og Yorkshires vedkommende, og den er faldet i forhold til sidste år. Det skyldes egenskaben holdbarhed, hvor der først kommer information sent (når en orne er ca. 2½ år gammel). Dermed bliver ældre søer relativt mere konkurrencedygtige, og generationsintervallet øges. Årlig avlsfremgang i de seneste 4 år Race Tilvækst Foder- Kød Levende grise Styrke, point Kr. pr. år ( kg), udnyttelse, % 5 dage efter g/dag FEs/kg tilvækst faring, stk. Duroc 19,0-0,039 0,16-0,03 9,77 Landrace 11,9-0,028 0,03 0,31 0,03 9,27 Yorkshire 5,5-0,012 0,03 0,32 0,05 10,71 Gns. 12,1-0,026 0,07 0,32 0,04 7,96 Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget, gennemsnit af de sidste 4 år Egenskab Avlsfremgang Økonomisk Værdi af avlsfrem Gennemslag i Forbedring af vægt, kr. -gang, (ved 100 % produktionen DB i produktionen gennemslag), kr. kr./slagtesvin Tilv. ( kg) 12,1 g/dag 0,12 1,45 80 % 1,16 Foderudnyttelse -0,026 FEs/kg ,43 80 % 2,75 Kødprocent 0,07 % 8,60 0, % 0,90 LG5 0,32 gris** 13** 4,16 85 % 3,54 Styrke 0,04 points* 12,5* 0,50 (100 %) 0,50 Holdbarhed -0,027 %** 85** -2,30 (100 %) -2,30 Tilvækst (0-30 kg) 0,9 g/dag 0,12 0,11 (100 %) 0,11 Slagtesvind 0,02 kg/gris -5 0 (100 %) 0 Gns. af de sidste 4 år og alle racer 7,95 6,66 HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf hhb@danavlopformering.dk Er du klar til 2013? Fra 1. januar 2013 skal drægtige søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Alle svineproducenter må forholde sig til dette krav. Mange har allerede gjort det. Har du? På høje tid at forberede sig De skærpede krav til opstaldning af søer og gylte, som træder i kraft den 1. januar 2013, har i flere år været kendt af alle i branchen. Men selv om der er 4½ år igen, er det på høje tid at forberede sig på den nye situation. Det gælder først og fremmest for svineproducenterne, men også mange andre i branchen herunder DanAvl som jo helst skal være klar til at imødekomme producenternes behov for avlsdyr i den ændringsproces, der forestår. Omlægning af produktionssystemet til løsdrift vil være en naturlig lejlighed til at overveje en udvidelse og/eller en totalsanering af besætningen. Det vil derfor være en god ide, allerede nu at gøre op med sig selv, hvad der skal ske med besætningen inden 1. januar 2013 og hurtigst muligt derefter at få udarbejdet en strategi for, hvordan planerne realiseres. Rådgiverne er klar Svinekonsulenterne er forberedte på situationen og står klar til at bistå producenterne både i overvejelsesfasen, og når beslutningen skal føres ud i livet. DanAvl Magasinet har spurgt nogle svinekonsulenter rundt i landet om, hvad status for forberedelserne til 2013 i deres områder. Deres svar kan læses sidst i denne artikel. De fremhæver alle, at det er på høje tid at komme i gang, hvis det ikke allerede er sket. Det skyldes primært kommunernes helt uacceptabelt lange behandlingstid for miljøtilladelser, der varierer fra nogle få måneder helt op imod 3 år. Men før miljøansøgningen kan indsendes, skal producenten jo have overvejet, hvad han vil og det kan nemt tage ½-1 år, når det skal gøres grundigt og seriøst. Når miljøtilladelsen så endelig foreligger, går tilbuds- og projektfasen i gang, hvilket jo heller ikke overståes på no time. Det betyder, at vi faktisk allerede er meget tæt på skæringsdagen 1. januar Ingen skal regne med dispensation fra denne dato, for de nye regler har været kendt i mange år. *Duroc. **Yorkshire og Landrace. Fortsættes på næste side

7 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 13 Generelt svarer konsulenterne, at deres opgave alene er at animere producenterne til så hurtigt som muligt at forholde sig til, hvad de vil med deres svineproduktion i fremtiden. Niels-Peder Nielsen Afdelingschef. Afd. for Stalde og Produktionsystemer, DSP Tlf.: npn@dansksvineproduktion.dk at hjælpe og rådgive producenterne med at realisere deres beslutning på den mest optimale måde. Lovkrav fra 1998 Det vurderes, at mindst 75 pct. alle drægtige søer og gylte i dag er løsgående fra senest 4 uger efter løbning og frem til 7 dage før forventet faring. Fra 1. januar 2013 gælder dette som krav for alle stalde. Kravet blev indført i forbindelse med lovkravet om løsdrift i (Lov nr Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte) Loven indeholdt også en overgangsordning for alle eksisterende stalde. Solid viden Løsdrift til drægtige søer og gylte indrettes bedst i nye stalde. Siden begyndelsen af 1990 erne er det gennemført mange afprøvninger med forskellige indretninger og fodringsprincipper. Det er baggrunden for, at der i dag foreligger en solid viden, så der kan etableres løsdriftsstier uden, at det påvirker produktiviteten negativt. Afprøvningerne har vist, at det især er vigtigt at have fokus på fodringsprincippet, da en sikker og individuel fodring er afgørende for et godt produktionsresultat. Andre krav Foruden løsdrift indeholder loven også en række andre krav, som skal være opfyldt d. 1. januar 2013, hvor der hidtil har været en overgangsordning. Det gælder følgende forhold: Arealkrav afhængig af flokstørrelse Fast eller drænet gulv med strøelse. (1,30 m2 pr. so og 0,95 m2 pr gylt) Den enkelte sti må ikke på noget sted være smallere end 3 m Permanent adgang til beskæftigelses- og rodematerialer Fra 1. januar 2014 vil der desuden være krav om overbrusning / temperaturregulering. Endvidere henvises til INFOsvin på nettet, hvor der både er beskrivelser af de forskellige stiindretninger under staldsystemer samt lovgivningen under dyrevelfærd. Behovet for opformering For DanAvl er det vigtigt så tidligt som muligt at får overblik over efterspørgslen efter avlsdyr i tiden frem til 2013 og bagefter. Det tager nemlig tid at ændre på kapaciteten i avlssystemet. Hvis der er mange, der planlægger udskiftning af den bestående besætning og/eller større udvidelser, er det på høje tid at begynde at udvide opformeringskapaciteten, hvilket jo ikke kun kan besluttes ovenfra. Det er den enkelte opformeringsejer, der beslutter, om han vil udvide sin besætning. Og det er hver enkelt producent, der bestemmer, om han vil starte en ny opformeringsbesætning. Begge beslutninger kræver seriøse overvejelser, som tager tid. Bestil dyr i god tid Jo før DanAvl, omsætterne og avls- og opformeringsbesætningerne kender behovet, desto hurtigere kan DanAvl-systemet komme i gang med forberedelserne til at imødekomme det. For producenterne gælder, at jo tidligere der afgives bestilling på avlsdyr, desto større er chancen for få sine ønsker og krav opfyldt mht. antal dyr, sundhedsstatus og avlsdyrkvalitet (indeks mv.). Det er vigtigt for smågriseproducenterne at overveje, om besætningens sundhedsstatus og genetiske niveau imødekommer slagtesvineproducenternes fremtidige krav. Husk i den forbindelse på, at danske svineproducenter i stigende grad kommer til at konkurrere med deres kolleger i udlandet om både DanAvl-dyr og danske smågrise, idet der forventes fortsat øget eksport af begge kategorier dyr i de kommende år. Hvis fremtiden basseres på indkøb af sopolte bør der tages højde for det allerede ved projektering af nye produktionsanlæg eller renovering af bestående. Sørg for at etablere gode og tilstrækkeligt store karantænefaciliteter til indslusning af nye sopolte. Og sørg for ordentlige tilkørselsforhold for de stadigt større transportvogne til både levering af spolte og afhentning af smågrise Per Knudsen 2013 står for døren! Svinerådgiver Vagn Johansen, LandboNord Svinerådgivning i Brønderslev Største skub til strukturudviklingen Alle producenter bliver berørt af de nye regler fra Vores opgave er at tilskynde producenterne til at gøre sig klart, hvad de vil i fremtiden, så beslutninger og dispositioner kan ske i god tid. I vinterens kursusprogram indlægger vi en dag med fokus på dette emne, hvor producenter, der allerede har besluttet sig, fortæller om deres overvejelser og forberedelser. Vi forventer, at en hel del producenter stopper med søer nogle holder helt op,andre fortsætter med slagtesvin. Men vi regner ikke med, at det samlede soantal i Nordjylland ændres, da udvidelser nogle af dem rigtigt store vil kompensere for de sobesætninger, der nedlægges et det største skub til strukturudviklingen, vi nogensinde har oplevet. Der vil formentlig ikke ske nogen forskydning mellem hjemmeavl og indkøb af sopolte. Mht. totalsaneringer, er det noget vi anbefaler, når lejligheden nu byder sig hvis der er sundhedsproblemer i besætningen. Men ikke for enhver pris det skal overvejes grundigt i hvert enkelt tilfælde. Her har den spritnye manual Saneringsmanagement allerede vist sig som et godt hjælpeværktøj. Den spritnye manual Saneringsmanagement har allerede vist sig som et godt hjælpeværktøj Når vi taler terminer, er kommunernes behandlingstid for miljøansøgninger den store skurk og usikkerhedsfaktor. Vi har eksempler på, at én kommune bruger 2 år (de gør slet ikke noget), mens nabokommunen bruger 6 mdr. Det er utåleligt, også set i lyset af, at en miljøgodkendelse kun er gyldig i 2 år. Chefkonsulent Per Knudsen, LRØ i Horsens Brug realistisk forudsætninger Vi forbereder for øjeblikket et kursus om 2013 problematikken. Men vi er allerede ved at være for sent ude, når vi tager kommunernes lange behandlingstid i betragtning. Ansøgninger fra 2007 er endnu ikke behandlet og udgør nu en pukkel, hvor Fortsættes på næste side

8 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 15 Jeg tvivler på, at vi kan fastholde slagtesvineproduktionen pga. miljøregler og for dårlig slagtesvinenotering nye ansøgninger blot kommer oveni og bliver yderligere forsinket. Hele processen tager lang tid: Overvejelsesfasen: ca. 1 år. Behandlingen af ansøgning: ca. 2 år. Tilbuds- og projektfasen:? år. Og det hele skal stå klart 31. december Soantallet vil ikke ændre sig i vores område, men strukturen vil gå mod større besætninger. Nogle holder op, fordi ejendommen har en uheldig placering, der forhindrer udvidelser. Jeg tvivler på, at vi kan fastholde slagtesvineproduktionen pga. miljøregler og for dårlig slagtesvinenotering. Måske skal vi i højere grad til at tjene pengene på eksport af avlsdyr. Forholdet mellem hjemmeavl og indkøb af sopolte vil ikke ændre sig. Der er tendens til, at producenter efter større udvidelser vælger at forsøge sig med hjemmeavl. En del af dem opgiver det dog igen, hvis de kører fast og glider bagud med resultaterne. Vi har set mange totalsaneringer under lavkonjunkturen, men det vil nok ikke fortsætte i relation til Der er stor svinetæthed i området, så risikoen for reinfektion er ofte temmelig stor, hvilket skal tages med i overvejelserne. I stedet foregår der en del medicinske saneringer Det er altafgørende, at man anvender realistiske forudsætninger i de beregninger, som ligger til grund for beslutningerne. mindst ½ år til de ejerens indledende overvejelser samt tilbuds- og projektfasen og så er 2013 tæt på. Dispensation kan vi godt glemme alt om, for svaret vil blive, at det har I allerede haft i 10 år! Det hele er ikke blevet nemmere af den seneste stramning af kravene fra 1. januar 2008 vedr. lugt. Det har nemlig medført, at tekniske løsninger ikke længere er relevante. Problemet skal løses gennem den geografiske placering af besætningen. Vi forventer, at soantallet i Sønderjylland vil være konstant eller snarere stigende, fordi fremtidens besætninger skal have potentiale til mindst 2000 søer, og det vil så rigeligt opveje de mindre besætninger, der vælger at stoppe inden Den overlegne genetik og management i dansk svineproduktion skal nok sikre, at sobesætningerne vil klare sig, hvor langt hovedparten er meget dygtige, arbejder med konsekvens og skaber gode resultater Jeg er mere bekymret for slagtesvineproduktionen pga. manglende konkurrencekraft i den danske slagtenotering. Dertil kommer, at der er langt større spredning i produktionsresultaterne hos slagtesvineproducenterne end i soholdet. Nogle har dog heldigvis erkendt, at slagtesvineproduktion ikke er venstrehånds- eller fritidsarbejde og arbejder lige så professionelt som soholderne. Jeg tror ikke, at der vil ske nogen forskydning mellem indkøb og hjemmeavl af sopolte. Vi har regnet meget på det produktionen en koldstart ved samme lejlighed og sætte nyt avlsmateriale ind. Men hjemmeavlerne har ikke kapacitet til selv at producere tilstrækkeligt med sopolte til større udvidelse af besætningen, så derfor vil efterspørgelsen på sopolte øges. Vi skal som rådgivere ikke indoktrinere, hvad producenterne bør gøre frem mod Det skal være deres egen beslutning. Erfaringen fortæller desuden, at der ikke findes universelt rigtige løsninger. Vi skal sammen med ejerne finde individuelle løsninger. Konsulent Tove Goldbeck Jensen, Svinerådgivningen i Landboforeningen Gefion i Ringsted Måske ny bølge af totalsaneringer Mange svineproducenter på de Østlige Øer er langt fremme i tankegangen og Ukuelig optimisme forberedelserne til Det skyldes bl.a. den aktuelle lavkonjunktur, der i sig selv har animeret producenterne til at tænke i saneringer og omlægning af produktionen og så har det været naturligt at kigge frem til Vi forventer, at soantallet i området vil forblive uændret eller vil falde lidt, men der vil ske betydelige strukturændringer mod større og større besætninger. Som i resten af landet er vi stærkt påvirkede af langsommeligheden i kommunernes behandling af miljøsansøgninger, hvilket gør, af den samlede tid for hele processen fra overvejelse til planerne er realiseret er på 2-3 år. Forholdet mellem hjemmeavl og indkøb af sopolte ændres formentlig ikke, men afhængig af konjunkturerne kan vi godt komme til at opleve en ny bølge af totalsaneringer i I den kommende kursussæson vil vi sætte fokus på Den aktuelle lavkonjunktur har animeret producenterne til at tænke i saneringer og omlægning af produktionen Tove Goldbeck Jensen øge det, mens 2 % vil stoppe inden for det næste år 22 % vil udvide antallet af søer til næsten det dobbelte at 41 % på længere sigt (2013) vil fastholde soantallet, mens 39 % vil udvide soantallet. Resten vil stoppe eller omlægge til slagtesvineproduktion Chefkonsulent Hans Knudt Krag, Sønderjysk Svinerådgivning i Vojens Der findes ingen universielt rigtige løsninger Vi tog allerede for et år siden fat på at henlede producenternes opmærksomhed på 2013-situationen, så ingen i vores område er nu i tvivl om, at der skal ske noget. Men vi er hæmmet af voldsom langsommelighed i den kommunale sagsbehandling af miljøsager. Vi oplever 2-3 års behandlingstid, og dertil kommer så Den overlegne genetik og management i dansk svineproduktion skal nok sikre, at sobesætningerne vil klare sig og må konkludere, at hjemmeavl er ganske profitabelt, hvis man er god til det og yder den nødvendige indsats ellers er det en dårlig forretning. Husk på, at hjemmeavl uden kernestyring er lige så ringe som indkøb uden karantæne. Der vil komme flere totalsaneringer i forbindelse med strukturændringerne hen imod 2013, fordi mange vil vælge at give Per Nyby Pedersen Direktør, Hatting-KS Tlf.: pnp@hatting-ks.dk Kundernes fremtidsplaner For at kunne efterkomme vore kunders fremtidige behov og efterspørgsel har vi i begyndelsen af juni 2008 spurgt dem, hvilke planer de har for fremtiden vedr. bl.a. fortsat produktion, besætningsstørrelse og løsgående/fikserede søer. 850 kunder med 42 % af alle Danmarks søer har svaret. De foreløbige resultater viser: at næsten halvdelen af kundernes søer p.t. er løsgående fra 4 uger efter løbning til faring (som er lovkravet fra 2013) at 38 % af besætningerne kun har fikserede søer i drægtighedsstalden at 71 % af besætningerne vil fastholde soantallet eller Den foreløbige konklusion er således, at besætningsantallet på kort sigt vil falde med 5 %, men soantallet vil stige, hvis udvidelsesplanerne kan gennemføres på kort sigt. På langt sigt (år 2013) vil 20 % af sobesætningerne stoppe, mens soantallet vil stige i de besætninger, som er tilbage. Et forsigtigt skøn på dette grundlag viser, at det samlede soantal vil stige med ca. 20 % til ca.1,3 mio. søer. Hvad der vil ske mht. eksporten af smågrise og slagtesvin i forhold til slagtningerne i Danmark, kan der ikke siges noget om Vidste du? at eksporten af avlsdyr fra DanAvl nu finansierer ca. 25% af avlsarbejdet i DanAvl og at andelen forventes at stige i de kommende år til gavn for de danske svineproducenter

9 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 17 Saneringsmanagement Saneringsmanagement nu en realitet TOTAL- SANERET 2008 Saneringsmanagement Synliggør og kommer med kvalificerede bud på udfordringerne i forbindelse med totalsanering. Sikrer, at alle involverede i en totalsanering har mulighed for at orientere sig om, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvornår det skal være gjort. Anders Hedegaard Projektchef, Dansk Svineproduktion Tlf.: anh@dansksvineproduktion.dk Næsten 40 års totalsaneringer til SPF-status har givet et enormt erfaringsmateriale om optimering af saneringsforløbet, men materialet har hidtil været spredt rundt omkring hos lokale rådgivere, SPF-Selskabet og Sundhedskontrollen. Nu er erfaringerne samlet og systematiseret i én manual Saneringsmanagement til gavn for fremtidige saneringer. Saneringsmanual version Det er ikke muligt helt at undgå "ommere" i forbindelse med: beregningen af likviditet den daglige organisering under saneringen rengøring og desinfektion indkøringen af den nye besætning Men ved at bruge andres indhøstede erfaringer og viden på området, kan en stor del "ommerne" forudses og således undgås. Succes med totalsanering Hvis man som ejer eller rådgiver skønner, at totalsanering af en besætning kan være relevant, så må overvejelserne omkring denne mulighed ikke udskydes. Gennem tiden har langt de fleste totalsaneringer nemlig været en succes. Skulle overvejelserne, efter en seriøs gennemgang, alligevel resultere op i, at man fortsætter uden at sanere, så har man undersøgt muligheden og det er alt andet lige mere professionelt lederskab end blot at lade stå til. Dyrere end planlagt, ommere og stress Men totalsaneringen er oftest blevet dyrere og mere besværlig end forventet og det er uheldigt. En sanering vil altid være en bedre og mindre stresset oplevelse, hvis man som ejer ikke nødvendigvis skal stå skoleret i banken midt i forløbet. Og når det nu er en rigtig beslutning og en succes, man har gang i, så er det ærgerligt at have kalkuleret med et urealistisk lavt behov for likviditet. Men uanset dækningsbidragets aktuelle størrelse er den samlede investering ved en totalsanering en betragtelig affære. En totalsanering er investeringsmæssigt ofte i samme kategori som en ny stald, og opgaven med at holde det forkromede overblik før, under og i opstartsperioden efter en sanering, er en stor udfordring. Samtidig er det en udfordring, som er blevet større i takt med besætningsstørrelserne er steget. Behovet for professionel, specialiseret rådgivning på området er således til at få øje på. 200 års erfaring bag Saneringsmanagement Samtidig er der gennem tiden gjort mange erfaringer og produceret meget viden omkring totalsanering af besætninger. I næsten lige så lang tid er en samling af al den viden og erfaring, der er skabt gennem årene og samlet op vedr. totalsanering, blevet efterlyst. Projektgruppen bag Saneringsmanagement repræsenterer samlet tæt på 200 års erfaring på området. Aldrig før har der været mulighed for at få så meget anvendt viden og så mange praktiske erfaringer omkring totalsaneringer af svineproduktioner samlet og systematiseret på et sted. Samtidig er der trukket på en bred vifte af Saneringsmanagement giver tjeklister, handlingsplaner, arbejdsgange og løsningsmodeller til alle de udfordringer en sanering indebærer Kundearkiv:Dan Avl:Illustration:7006 DanAvl magasin #30:tekster:DAM 30 Saneringsmanagement - nu en realitet.doc erfaringer og værktøjer hos lokale svinerådgivninger, dyrlæger, private rådgivere, driftsøkonomer og svineproducenter. Alligevel forventer gruppen at skulle lave endnu en eller flere versioner af manualen, i takt med at de erfaringer og den viden, der findes hos rådgivere, dyrlæger og konsulenter i øvrigt, kommer for dagen. Ved introduktionen af Saneringsmanagement var der samlet over 40 rådgivere, dyrlæger, konsulenter og besætningsejere Tjeklister, handlingsplaner, arbejdsgange og løsningsmodeller Saneringsmanagement er en manual og et rådgivningsværktøj, der systematisk giver tjeklister, handlingsplaner, arbejdsgange og løsningsmodeller til alle de udfordringer,en sanering indebærer. Målet med manualen er at skabe større sikkerhed hos såvel svineproducent som svineproducentens rådgivere omkring beslutninger, rutiner og aktiviteter i forbindelse med totalsaneringer. Fortsættes på næste side Hidtil har stress og unødvendig nervøsitet under saneringer været mere reglen end undtagelsen. Dette dels på grund af den uvante situation, men især på grund af manglende planlægning. Det er gået udover såvel ejer, som driftsledere og medarbejdere i øvrigt. Op mod 100 totalsaneringer det sidste års tid Det sidste års tid er der sat rigtigt mange totalsaneringer i søen. I snesevis af besætninger har således valgt at totalsanere i denne, for svineproduktionen lidt triste periode, hvor tabt dækningsbidrag i forbindelse med saneringen, har været til at overskue. En totalsanering er investeringsmæssigt ofte i samme kategori som en ny stald Tilsammen gav det anledningen til, at DSP og SPF-Selskabet dette forår i fællesskab samlede kapaciteten og ressourcerne til at udvikle en saneringsmanual, og sammensatte en projektgruppe med den nødvendige viden og erfaring. A B C D E Efter sanering Før sanering Inden produktion DB ved sanering Afmærkede punkter: A: Normal produktion før sanering B: Besætning afviklet C: Etablering begynder D: DB krydser niveauet for produktion før sanering E: Saneret besætning A B: Afvikling af besætning B C: Tom periode C E: Etableringsperiode

10 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 19 Initiativtagere Dansk Svineproduktion og SPF-Selskabet har i fællesskab taget initiativet til og finansieret Saneringsmanagement. Såvel initiativtagerne som projektgruppen håber og tror på, at mange vil drage nytte af værktøjet og således bidrage til, at Saneringsmanagement kan være med til at forbedre og befæste resultaterne i den danske svineproduktion. Saneringsmanagement henvender sig til såvel ejere, som driftsledere og praktikere. Men Saneringsmanagement er ikke mindst tænkt som et vigtigt rådgivningsværktøj for svineproducentens rådgivere. Det være sig såvel driftsøkonomer som dyrlæger og svinerådgivere. I gang med Saneringsmanagement Ejer og driftsleder vil i fællesskab med specialiserede rådgivere på området kunne gøre alvor af de i Saneringsmanagement beskrevne rutiner og værktøjer. Hermed vil der for det første være skabt et godt fundament for beslutningen om en totalsanering og efterfølgende et godt udgangspunkt for, at en eventuel totalsanering vil lykkes. Samlet set vil effektueringen af Saneringsmanagement: afdække og sætte fokus på de betydningsbærende områder i et saneringsforløb sikre, at der bliver lavet klare aftaler om, hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvornår det skal være gjort sikre, at der bliver fulgt op give tryghed fra start til slut Vidste du? at opformeringsbesætningerne i DanAvl til forskel fra alle andre avlssystemer bidrager med en masse data til avlsarbejdet, hvilket i høj grad øger hastigheden i avlsfremgangen. Saneringsmanagement består af 4 dele Før du sanerer planlægning Forholder sig til de strategiske overvejelser om økonomi, ledelse og lederskab, men også om den reelle planlægning med hensyn til selve besætningsudskiftningen, såvel tidsmæssigt som med hensyn til salg og indkøb. Dette afsnit henvender sig primært til ejer og rådgivere. Når du sanerer organisation Forholder sig til såvel den interne som eksterne kommunikation. Herunder hele området omkring smittebeskyttelse både indendørs, udendørs og i forhold til omgivelserne i det hele taget. Dette afsnit henvender sig især til driftsleder og rådgiver. Når du sanerer håndbogsblade Håndbogsbladene, som trin for trin angiver god praksis for de vigtigste rutiner i en svineproduktion under totalsanering, bringer klarhed over, hvordan tingene kan gøres. Her er bedste praksis beskrevet. Fokus er især på vask og desinfektion. Dette afsnit henvender sig især til praktiske medarbejdere og driftsledere. Men det vil samtidigt være med til at sætte standarden med hensyn til rengøring og desinfektion og således være et vigtigt værktøj for de rådgivere, der er de ansvarlige sparringspartner under arbejdet. Tjeklisten Et afkrydsningsskema, der sikrer, at man husker det hele. Uanset om man er ejer, driftsleder, praktisk medarbejder, driftsøkonom, dyrlæge eller svinerådgiver. opslagstavlen: Avl til opformering Dansk Svineproduktion har den 14. maj 2008 meddelt: ANSLET Svineavl ApS, Kystvejen 24, Anslet, 6100 Haderslev tilhørende Mads Thuesen er ophørt som avlsbesætning. Besætningen fortsætter som opformeringsesætning nr. 76 Tlf.: SÅDAN BRUGER DU AVLSSYSTEMET Gå ind på: Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: På DanAvl s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. Vidste du? at i avlsprojektet Superso blev der i farestaldene konstateret større eller mindre grad af skuldersår på 10 % af Landracesøerne, men kun på 5 % af Yorkshiresøerne. Det anbefales derfor, at besætninger med skuldersårsproblemer bruger Yorkshire i kernen samt undgår tilbagekrydsninger efter LY søer og Landrace-far. 5 grise mere pr. årsso med DanAvl-dyr I det tyske blad Neue Landwirtschaft, nr. 2, 2008 fortælles om en tysk svineproducent, Stefan Fitschen-Hobbelin i Niedersachen, der siden en besætningsudvidelse fra 300 til 650 søer i 2004 har anvendt DanAvl-sopolte i sin besætning. Selv om besætningen med 25 grise pr. årsso i forvejen lå væsentligt over det tyske gennemsnit på 22,3 grise, er produktiviteten gradvist øget til over der magischen 30 (30,9), som det hedder i artiklen. Det meste er ganske enkelt et spørgsmål om genetik, fastslår ejeren. Siden vi for ca. 4 år begyndte at omstille til dansk afstamning, afsætter vi 5 grise mere pr. so. Eksempel på håndbogsblad DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER Kan ses på:

11 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 21 tema: avlsbesætning Avlsarbejde er fascinerende Opgaven består ganske enkelt i at skabe avlsfremgang efter de regler og inden for de rammer, som Dansk Svineproduktion har fastsat HolgerCallø Under temaet DanAvl besøger DanAvl Magasinet denne gang avlsbesætningen HVINDERUPLØKKE ved Christiansfeld ejet af Holger Callø for gennem ham og avlskonsulent Torben Vendelbo at beskrive, hvad det vil sige at drive avlsbesætning i DanAvl. Avlsbesætningen HVINDERUPLØKKE SVI- NEAVL ved Christiansfeld Ejer: Holger Callø, 41 år, og gift med Jane, 2 børn på 7år og 9 år Uddannelse: Grønt bevis, arbejdet på ANSLET SVINEAVL og RØNS- HAUGE 1996: Overtaget slægtsgård fra far Startet opformering med 170 søer 2002: Købt Yorkshire-avlskontrakt til 100 søer af Jens Bay, tidligere avlsbesætning SALSBJERGGAARD. Startet SPF-avlsbesætning med dyr fra SALSBJERG- GAARD via kejsersnit. 2004: Købt Yorkshire-avlskontrakt til yderligere 47 søer af Keld Lembke-Jensen, tidligere avlsbesætning VISØ. Drev opformering i tilknytning til avlsbesætningen. Nu: Avlsbesætning med 250 Yorkshire-søer i renracet avl. Højeste SPF-status. Lejet anneks, hvor renracede opformeringssopolte til salg og få slagtesvin går. Pt. (17. juni 2008) nr. 4 af 16 Y-avlsbesætninger med opstil lingsindeks: 127,4 4 medarbejdere: Thorkild Christensen (driftsleder) Michael Meier (elev) Charlotte Nørgaard Clausen (elev) Iver Callø (deltidsansat) Data Sæd Dyr Avlskonsulent Torben Vendelbo, Genetisk Forskning og Udvikling, DSP, deltog i besøget. HolgerCallø Starten Efter at have arbejdet over 10 år i avl og opformering var det naturligt for mig at etablere egen opformeringsbesætning, fortæller Holger Callø. Siden var det et valg, om jeg skulle købe mere jord og udvide besætningen eller prøve at investere i en avlskontrakt og specialisere min bedrift yderligere. Jeg valgte det sidste, som jeg trods alt havde beskæftiget mig med i mange år. Det var et langt sejt træk at starte avlsbesætningen ikke så meget på det faglige plan, hvor jeg allerede havde stor erfaring. Uden en stor erfaring på forhånd ville det have været endnu sværere, selv om man får vældig god hjælp fra GFU. Det vanskeligste for os var, at der gik lang tid, før besætningen kom rigtigt i gang og begyndte at give afkast. Vi valgte at starte med at indkøbe dyr fra SALSBJERGGAARD via kejsersnit og det forlængede startperioden meget. Set i bakspejlet havde det været hurtigere og billigere at indkøbe dyrene fra andre avlsbesætninger hvis det da havde været muligt. Det kan give grimt bagslag at satse på en enkelt eller få afstamninger, da et dyrs indeks løbende ændrer sig, efterhånden som der kommer nye data Avler i DanAvl Opgaven består ganske enkelt i at skabe avlsfremgang efter de regler og inden for de rammer, som Dansk Svineproduktion (DSP) har fastsat i Aftale om Avl og Regler for Avl, forklarer Holger. Men helt så enkelt er det naturligvis ikke i praksis, idet avlsarbejdet består af en lang række administrative, praktiske og forretningsmæssige funktioner og dispositioner, som kræver viden, indsigt, erfaring og ikke mindst talent og engagement. Avleren bliver aflønnet efter den genetiske fremgang, som den pågældende avlsbesætning kan præstere. Derfor dækker det fastsatte gennemsnitlige DB i avlsbesætningerne (se DanAvl Magasinet nr. 29, side 19) over store udsving fra topbesætning til bundbesætning. Avl skal præmieres mere end sundhed Desværre har det længe været sådan, at sundhed rent økonomisk tæller mere end genetik, fordi vores kunder både i Danmark og i udlandet prioriterer høj sundhedsstatus før avlsværdi. Besætningernes avlsniveau er afgørende for indtjeningen fra KS, hvor avlsindekset og ikke besætningens sundhedsstatus bestemmer, hvor mange orner, en given besætning har stående på KSstationerne. Til gengæld er sundhedsstatus afgørende for, hvor mange avlsdyr besætningen kan sælge og et stort salg giver ekstra smør på brødet. Den skævhed tager den nuværende finansieringsmodel for avlsarbejdet ikke højde for, hvilket kan friste avlerne til at fokusere mindre på den centrale opgave: at skabe størst mulig avlsfremgang. Dertil kommer, at den stærkt stigende eksport af LY-polte vil øge skævheden ved den nuværende finansieringsmodel. Det har vi naturligvis ikke råd til, hvis DanAvl skal bevare førertrøjen. Derfor arbejdes der på at finde en ny model, hvor det primært er godt avlsarbejde, der præmieres. Når DSP kræver fuld fart på avlsfremgangen, har DSP også pligt til at understøtte kravet økonomisk. Hidtil har hverken DSP eller vores egen organisation, Dansk Svineavl, kunnet finde den rigtige model. Fortsættes på næste side

12 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 23 Holger Callø og Thorkild Christensen drøfter avlsarbejdet med avlskonsulent Torben Vendenbo Holger Callø mellem driftsleder Thorkild Christensen (tv), og elev Michael Meier Hvad består avlsarbejdet i? Selektion De to helt centrale elementer i avlsarbejdet er: at foretage den optimale kombination mellem so og orne at udvælge de bedste avlsdyr til næste generation blandt afkommet fra disse kombinationer. En af de vigtigste arbejdsopgaver i en avlsbesætning er at kombinere generne rigtigt, fortæller Holger. Her bruger avleren megen tid på at analysere både so og orne for at kunne foretage de rigtige valg. Selektionen af avlsdyr starter allerede i farestalden, hvor den første sortering finder sted, idet kun de grise, som er i orden, kan gå videre i avlsarbejdet. Sorteringen fortsætter i klimastalden, og indtil dyrene står færdigafprøvede i forsøgsstalden. Den afgørende selektion sker dog først efter, at dyrene er scannet ved afslutningen af individafprøvningen i besætningen. Men selektionen fortsætter også derefter. Derfor ønsker jeg at beholde flest mulige sopolte hjemme efter individprøven, så jeg har så mange som muligt at vælge imellem. Som avler er man nødt til fastlægge sin egen avlsstrategi. Selektionen sker primært ud fra avlsindeks, men også dyrenes eksteriør er vigtig. Derudover satser jeg på at holde en god spredning i besætningen rent afstamningsmæssigt. Det kan nemlig give grimt bagslag at satse på en enkelt eller få afstamninger, da et dyrs indeks jo løbende ændrer sig, efterhånden som der kommer nye data om dyret selv eller fra slægtninge. Det giver sig selv, at man jævnligt står i et dilemma, hvor de forskellige selektionskriterier må afvejes i forhold til hinanden. Det er bl.a. på det punkt, vores talent som avlere sættes på prøve. Hver gang, jeg har hentet de opdaterede avlsindeks fra Databanken, kigger jeg listen igennem på kontoret og sammenholder den med dyrenes afstamning. Derefter Den helt store forskel på avl og produktion er, at avl drejer sig om individer, hvor produktion drejer sig om hold eller besætninger. Derfor skal avlsarbejdet foregå med den største omhu og med streng datadisciplin går jeg i stalden for at se, om de indeks- og afstamningsmæssigt interessante dyr er i orden mht. eksteriør (ben, klove, pattesæt mv.). Det er f.eks. meget vigtigt at sikre, at også ornernes pattesæt og antal er, som det skal være. Indiviafprøvning Individprøven i besætningen rangerer ungdyrene individuelt inden for kuld og generelt i besætningen. Den er derfor et nødvendigt grundlag for selektionen. Individprøven foregår efter en lang række regler vedr. staldforhold, fodring mv., der sikrer ensartede forhold for alle grise. Forsøgsperioden starter, når en gris vejer mellem 28 og 34 kg. Forsøgsperioden afsluttes, når største gris i stien vejer over 92 kg, hvor alle grise i stien vejes og scannes, dvs. måling af spæktykkelsen. Grise, der vejer under 70 kg, udsættes og tæller ikke med. Efter scanningen modtager avleren en udskrift med kødprocent, tilvækst og indeks for de enkelte grise. Dataene øver også indflydelse på slægtninges indeks. Individprøven foregår efter meget stramme regler, oplyser Holger, Vores kontrakt med DSP fastlægger, hvor mange kuld jeg må afprøve pr. år, og efter den seneste stramning (med Dansk Svineavls accept) må dette tal kun fraviges med +/- 5 %. Det betyder, at jeg året igennem skal disponere afprøvningskuldene meget strategisk, for ellers risikerer jeg, at der ikke er plads til afprøvning af nogle topkuld i slutningen af året. Derfor må jeg desværre frasorterer en række kuld allerede før individafprøvning. Rent avlsmæssigt bør alle kuld principielt afprøves for at få det bredest mulige selektionsgrundlag i besætningen, tilføjer Torben Vendelbo, der deltog i besøget. Men hvis den tilladte afvigelse på + 5 % overskrides, bliver overskudskuldene automatisk overført til opformering og kan aldrig siden komme tilbage i avlen. KS KS spiller to meget vigtige roller i avlsarbejdet: KS-ornerne anvendes i alle avlsbesætninger og binder dermed avlssystemet sammen, således at det er muligt at sammenligne avlsresultater fra alle avlsbesætninger KS-metoden sikrer, at kun de allerbedste orner i hver race anvendes i avlsarbejdet. For at sikre os sæd fra landets absolut bedste orner er det nødvendig at bestille sæd på alle KS-stationer, Hatting-KS, Ornestation Mors og Vestsjællands Ornestation. Ved mit valg af KS-orner sørger jeg også for at opnå en afstamningsmæssig spredning ligesom ved selektionen af sopolte. I øvrigt er jeg super godt tilfreds med KS-systemet i DanAvl, som det fungerer i dag. Det er også vigtigt for producenterne at tænke på spredning, når de bestiller sæd. Der findes ikke indeks-sikre KS-orner. Indeks kan for alle orner ændre sig både op og ned. Derfor er det vigtigere for en producent at fokusere på indeks-niveauet, end på en lille indeks-forskel, når der bestilles sæd. KS-systemet har også stor betydning for avlerne på en anden måde, nemlig for vores indtjening. KS-stationerne lejer ornerne af os og betaler en afgift herfor, som er delvist indeks-afhængig. Da KS-ornerne hentes fra den gode ende, er det i sig selv en spore til at skabe størst mulig avlsfremgang og så er ringen sluttet, da vi igen bruger disse orner til at skabe ny avlsfremgang. (Red.: En samlet beskrivelse af KS-systemet følger i et senere nummer af DanAvl Magasinet.) At drive en avlsbesætning til topresultater kræver supermotiverede og dygtige medarbejdere, som tør gå ind og tage ansvar og er villige til at videreudvikle sig Omhu og datadisciplin Den helt store forskel på avl og produktion er, at avl drejer sig om individer, hvor produktion drejer sig om hold eller besætninger, understreger Torben. Derfor skal avlsarbejdet foregå med den største omhu og med streng datadisciplin. Der skal være fuldstændigt styr på hvert enkelt dyrs fødselsdato og identifikation (far, mor og individnummer). Det sker gennem registrering, mærkning og indberetning til Databanken for Svineavl. For at optimere sikkerheden gennemføres løbende forældreskabskontrol via blodprøver i alle avlsbesætninger og heldigvis finder vi meget få fejl. Alle grise skal randklippes med moderens so-nummer umiddelbart efter fødsel, og de skal mærkes med individnummer ved hjælp af plastikøremærke senest ved fravænning. Undervejs skal avleren holde styr på, hvor grisene evt. flyttes hen (kuldudjævning / ammeso). Registreringen omfatter løbedato og anvendt orne, faredato, antal totalfødte pr. kuld samt antal grise 5 dage efter fødsel (LG5) og grisenes individnummer. Desuden skal alle afgange af dyr fra besætningen registreres. Disse data skal løbende indberettes til Databanken, hvil- Fortsættes på næste side

13 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 25 ket foregår elektronisk direkte fra avlsbesætningerne. Her er datadisci plinen naturligvis helt afgørende. Vores registreringer i stalden foregår på papir og PDA, men vi vil inden længe gå over til kun at bruge PDA, indskyder Holger. Jo færre manuelle og/eller gentagne registreringer og indtastninger af de samme data, desto færre fejlmuligheder er der, tilføjer Torben. Derfor håber vi inden længe at kunne tilbyde avls- og opformeringsbesætningerne at anvende elektronisk mærkning, som vil reducere fejlmulighederne yderligere og spare arbejdsomkostninger. Medarbejderene er grundpillen At drive en avlsbesætning til topresultater kræver supermotiverede og dygtige medarbejdere, som tør gå ind og tage ansvar og er villige til at videreudvikle sig, konstaterer Holger, og de skal forstå betydningen af, at der er 100 % orden i tingene hele vejen igennem. Vi har været så heldige, at nogle af vores medarbejdere har været her i længere tid, og det er lykkedes os at vække deres interesse og begejstring for avlsarbejdet. De er ganske enkelt grundpillen i vores avlsbesætning. Det er en stor fordel at kunne fastholde medarbejdere gennem længere tid, da avlsarbejdet kræver mere omfattende oplæring end almindelig svineproduktion. Vi har en politik om, at alle medarbejdere skulle kunne udføre alle funktioner så som alle registreringer, vejning og indberetning til databanken,. Det gør os utroligt stærke. Derfor får alle medarbejdere en grundig indskoling og løbende opdatering, når der sker ændringer i systemet, således at vi hele tiden er klædt på til at varetage alle arbejdsopgaver. Alle funktioner er indarbejdet i de daglige rutiner. Vi sælger lidt orner til eksport, men ikke ret mange på hjemmemarkedet. Tilfreds avler I det store og hele er jeg godt tilfreds med at være avler i DanAvl. Det er en utrolig spændende udfordring, og der sker hele tiden ny udvikling. Men der stilles også store krav til os, så vi skal hele tiden sørge for at følge med udviklingen. Jeg har det godt med mine avlerkolleger, som er meget dygtige, og derfor lærer vi hele tiden af hinanden. Jeg deltager ofte i møder også om andet end svin, hvilket er lærerigt og med til at skabe kontakter. Det avlsmæssige dyrker jeg bl.a. i vores lokale ERFA-gruppe for avls- og opformeringsbesætninger. Flere steder i landet har man sideordnet og med succes oprettet ERFA-grupper for medarbejdere fra de sammebesætninger, indskyder Torben. DanAvl har førertrøjen på, men vi har ikke tid til at hvile på succesen. Der sker utroligt meget på det avlsmæssige område rundt omkring i verden. Her tænker jeg på introduktionen af bioteknologi i avlsarbejdet, og her skal vi være på stikkerne for ikke at blive kørt bagud af dansen. Der ligger et kæmpepotentiale for os, hvis vi forstår at udnytte det. Dels vil vi kunne øge eksporten af avlsmateriale kraftigt til billiggørelse af avlsarbejdet for de danske svineproducenter. Dels forestiller jeg mig, at avlsarbejdet kan anvendes i bredere perspektiv herunder f.eks. i humanmedicinsk forskning, hvor de første skridt alllerede er taget, slutter Holger. Der sker utrolig meget på det avlsmæssige område rundt omkring i verden. Brug forskellige orner til produktion af LY-polte Det bedste råd er at sprede sig på flest mulige orner, når der produceres LY polte. Dette råd gælder for både producenter med hjemmeavl og for avls- og opformeringsbesætninger. Spørgsmålet er så, hvor godt KS-stationen lykkes med at levere det ønskede. Automatisk sædfordeling Hos Hatting-KS fordeles sæddoserne automatisk til alle producenter og opformeringsbesætninger, som er tilmeldt fordelingsordningerne til hhv. renraceog krydsningsopformering. Fordelingen er sat op, så spredning på flest mulige orner vægter højere end indekset. Det betyder, at alle besætninger vil få samme indeks i gennemsnit set over en periode. De pågældende besætninger er altså med i en lodtrækning, og chancen for, at de får sæd fra den samme orne, bliver mindre jo flere orner, der er at vælge imellem. Men hvis en besætning f.eks. ikke vil have sæd fra PRRS-vaccinerede orner, går han glip af sæd fra halvdelen af ornerne. De bedste orner er sat på spring til mandag, onsdag og fredag. Det betyder, at der er flest orner på til om mandagen, da de fleste besætninger fortsat fravænner onsdag eller torsdag. Der er selvfølgelig mulighed for, at man i lodtrækningen får fra den samme orne i mere end én uge det tager vores system ikke højde for. Systemet virker efter hensigten Men hvordan går det så med fordelingen? En analyse af nogle af Hatting-KS kunders sædkøb viser, at en kunde sjældent får mere end 10 % af sæddoserne fra den samme orne set over en periode på 3 måneder. Det gælder også, selv om kunden får leveret sæd på onsdage, hvor der er færre orner sat på spring i forhold til mandage. Det er efter vores opfattelse meget tilfredsstillende. I analysen er kun medtaget kunder, der får fra både PRRSfrie og PRRS-vaccinerede orner. Hold øje med Top-Navnesæden til den renracede kerne Besætninger, der køber Top-Navnesæd til den renracede kerne, skal selv holde øje med, om der kommer for mange doser efter en enkelt orne. Her har Hatting-KS ingen automatik. Når en kunde har fået Topnavnesæd fra den samme orne én eller to gange, kan kunden fravælge den pågældende orne. Det betyder, at ornen fremover er udelukket ved fordelingerne til besætningen. Eksempler fra Hatting-KS på levering af L- og Y-sæd onsdage (seneste 3 måneder) jens mortensen Kvalitetschef, Hatting-KS Tlf jm@hatting-ks.dk Markedsføring/salg Vi er pt. i den situation, at vi har højeste sundhedsstatus og ligger i toppen af ranglisten. Derfor har vi ikke behov for selvstændig markedsføring, oplyser Holger, Kunderne kommer af sig selv via omsætterne og eksportørerne. Vi har flere faste leveringsaftaler med bestående opformeringsbesætninger og leverer desuden til oprettelse af nye. En tilfreds avler Antal søer pr. Sæd fra forskellige L- og Y-doser Max. doser fra én orne besætning orner leveret orner orner orner orner orner d orner orner 75 8

14 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 27 Totalsanering hvornår? Uden saneringsmulighederne havde der ikke været den svineproduktion i Danmark, der findes i dag Totalsanering af svinebesætninger har i langt de fleste tilfælde resulteret i en betydelig, positiv forbedring af driftsresultaterne. Men resultaterne bliver som regel endnu bedre, hvis sagen gribes an på den rigtige måde fra starten. Det kan den nye manual Saneringsmanagement hjælpe med til. laust skov Svinekonsulent, LRØ, Horsens Tlf las@lro.dk Tag konsulenten med på råd, her konsulent Niels Hegelund, LRØ (tv) Gunstig investering på dyster baggrund Efter en årrække med forholdsvis få totalsaneringer i svineproduktionen har det seneste 3/4 år budt på mange nye eksempler på SPF-sanering. Opsvinget i antal besætningssaneringer er sket på baggrund af meget lave eller negative dækningsbidrag som følge af foderprisstigningerne i september Det er for mange lykkedes at få etableret en ny besætning for en meget lille investering. Med forventning om normale prisrelationer fremover kan det blive en særdeles gunstig investering. Positive erfaringer med totalsaneringer Først i 70 erne blev det muligt ved hjælp af SPF-systemet at få udryddet en række sygdomme ved totalsanering. Generel, dårlig sundhed i svinebesætningerne og dårlige behandlings- og vaccinationsmuligheder gav sædvanligvis store fordele ved at skifte til sygdomsfri status. Saneringsmanagement TOTAL- SANERET 2008 I forbindelse med kampagnen for udryddelse af Aujeszkys sygdom først i 80 erne blev et meget stort antal besætninger totalsaneret. Erfaringen viser, at stort set alle besætninger, der frygtede omkostningerne ved sanering, efterfølgende fik store fordele af saneringsprogrammet. Fortsat behov trods nye muligheder Udvikling af nye behandlingsmetoder og vaccinationsprogrammer til svinesygdomme har gradvist forbedret sundheden så meget i mange svinebesætninger, at totalsanering er mindre aktuel. Sanering for svinedysenteri, skab og lus, vaccination mod mycoplasma o.s.v. har reduceret behovet for sanering. På trods af nye behandlingsmetoder, bedre staldindretning med sektioneret drift og multisite er der fortsat mange eksempler på problemer, hvor totalsanering skal overvejes. Besætninger med tilbagevendende nysesyge-problemer og Stort set alle besætninger, der frygtede omkostningerne ved sanering, fik efterfølgende store fordele af saneringsprogrammet konstante problemer med ondartet lungesyge hører til de mest oplagte saneringsemner. Valg af sundhedsniveau Gensmitte med en eller flere af de sygdomme, der blev fjernet ved sanering af besætningen, er velkendt. Besætningens beliggende er derfor helt afgørende for, hvor lang tid man kan forvente, der vil gå, før en given sygdom vender tilbage til besætningen. Belært af erfaringerne fra medvirken ved sanering af i alt ca. 150 besætninger, er det nødvendigt at vælge en realistisk sundhedsstatus, der kan forventes at holde i en årrække. Herved undgås de økonomiske tab, som reinfektioner altid vil udløse, før besætningen er i balance igen. Af de 150 SPF-besætninger er der under 10 tilbage med højeste sundhedsstatus, og langt de fleste er inficeret med 2 eller flere af de sygdomme, der blev fjernet ved saneringen. Hyppigst reinficeres med lungesyge-typerne sjældent med dysenteri og nysesyge. Økonomisk succes På trods af mange reinfektioner er det generelle billede efter totalsanering, at stort set alle vurderer, at det set over en årrække kan være en succes at sanere besætningen. Ikke mindst i takt med, at besætningerne bliver større og større, er fordelene indlysende. Uden saneringsmulighederne havde der ikke været den svineproduktion i Danmark, der findes i dag. Flere begrundelser for sanering Sanering eller ej er primært en økonomisk beslutning, men vær opmærksom på, at mange sygdomsproblemer også påvirker arbejdsmiljøet og arbejdsglæden og derfor måske indirekte er med til yderligere at forringe resultaterne. Samspil mellem staldforhold og svinesygdomme er velkendt. Derfor kan det ofte give en større forbedring end forventet at fjerne en sygdom, der påvirkes af staldforhold som eksempelvis lungesyge. Driftstab Beslutningen om sanering beror på en forventet omkostning i form af driftstab og forventet årlig forbedring af driftsresultatet. Det kan skønnes og beregnes, men aldrig 100 % korrekt. Derfor tøver mange med beslutningen. Driftstabsperioden er den største omkostning. Kan den reduceres ved at leje et tomt staldanlæg i en periode, kan det måske reducere tabet. Mange ældre stalde tømmes nu for svin. Det kan give flere realistiske muligheder for at leje en stald billigt. Brug Saneringsmanagement Men uden forberedelse bliver beslutningerne erfaringsmæssigt ikke truffet rettidigt. Den nye manual Saneringsmanagement giver mange gode råd ved overvejelser om sanering og om gennemførelsen af den. Vær opmærksom på følgende i forbindelse med totalsaneringer: Hvis sanering skønnes nødvendig, skal den gennemføres straks Vælg et realistisk sundhedsniveau i den nye besætning især i forhold til besætningens geografiske beliggenhed og afstand til andre svinebesætninger. Det giver alt for store tab, hvis den nye besætning skal gennem flere reinfektioner, før sundhedstilstanden bliver stabil. Vær realistisk, når driftstabet beregnes. Det kan være fristende at satse på hurtig tømning af staldene, løbning af nye polte en uge efter modtagelse osv. Et for optimistisk saneringsbudget kan give likviditetsproblemer undervejs i forløbet, og det er et unødvendigt, negativt signal at sende til kreditorerne - og en ubehagelig oplevelse, når man faktisk er i gang med en succeshistorie. Saneringsmanual version I forbindelse med større besætningsudvidelser vil det altid være relevant at regne på en sanering, da effekten vil være større i den nye besætning. Vær forberedt til sanering, når lejlighed byder sig. Fortsætter de store udsving i produktionsøkonomien, kan der hurtigt opstå en situation svarende til efteråret 2007, hvor en sanering vil kunne gennemføres med et minimalt driftstab.

15 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 29 Nøgletal for DanAvl KS-stationerne i 2007 tema: Torben Vendelbo Avlskonsulent Genetisk Forskning og Udvikling, DSP, Tlf tv@dansksvineproduktion.dk Omsætning af avlsdyr i perioderne 2005/2006 og 2006/2007 uddrag af årsberetning 2007, gfu Sopoltesalget steg med næsten stk. Der er fortsat stor fremgang i salget af krydsningspolte. Den store fremgang skyldes både et stort, stabilt salg i Danmark og et stigende salg til eksport. Det stigende salg til eksport skyldes for en stor dels vedkommende de danske avlsdyrs frugtbarhed. Der har også været en stor stigning i salget af renracede polte, hvilket hovedsageligt skyldes etablering af nye opformeringsbesætninger. Ornesalget falder en smule. Race Aktive orner Gns. indeks Brugstid for orner Sædsalg, doser i 2007, mdr. * LY-/YL-orner findes ikke længere på stationerne I alt Heraf PRRS vacc. 2005/ /07 Landrace ,8 8, Yorkshire ,9 6, Duroc ,2 8, Hampshire DH/HD ,2 9, DY/YD ,3 10, LY/YL* Eksport I alt Tabellen viser, at er der opnået stigninger i det samlede sædsalg på omkring doser pr. år. Den samlede stigning dækker dog over store forskelle i salget mellem de enkelte typer sæd. Duroc har oplevet en voldsom stigning, mens omsætningen fra de øvrige racer er steget mere moderat. Derudover er der sket en kraftig reduktion i sædsalget fra krydsningsorner. KS-anvendelsen i avls- og opformeringsbesætninger i 2007/08 Avl Landrace Yorkshire Duroc Opformering 2007/07 98,4 97,1 100,0 99,6 2007/08 99,3 99,1 99,7 99,9 Hundyr Orner 2005/ / / /07 DK Eksport DK Eksport DK Eksport DK Eksport Renracede dyr: Landrace Yorkshire Duroc Alle tre racer i alt Renracet total ** Krydsningsdyr Krydsning * Krydsning total** KS Der har været en mindre stigning i antal aktive KS-orner i det seneste år. Brugstiden for L-orner er steget betydeligt, mens den er faldet lidt for D-orner. Afviklingen af Hampshire har betydet, at antallet af Hampshire-orner i fremtiden vil være lavt (5-10 stk.). * Eksport inkl. tilbagekrydsninger ** Inkl. eksport DanAvl klar vinder i tysk afprøvning En tysk afprøvning, hvor afkom efter DanAvl-LY-hundyr sammenlignes med afkom efter hundyr fra 6 andre avlsselskaber, kårer DanAvl som entydig vinder. Målt som totaløkonomi er DanAvl-afkommet ikke mindre end 8,36 bedre end gennemsnittet og over 11 bedre end de ringeste. Afprøvningen I juni 2008 modtog Dansk Svineproduktion sammendrag af resultaterne fra den 9. Warentest for slagtesvin udført af Landwirtschaftskammer Nordrhein- Westfalen. Der er afprøvet sopolte fra 7 forskellige avlsselskaber: BHZP, DanZucht (herefter DanAvl), Hülsenberger, JSR, LRS, PIC og Topigs, for DanAvls vedkommende: LY-sopolte. Slagtesvinene er hentet fra smågriseproducenter, der anvender hundyr fra de forskellige avlsselskaber. Alle slagtesvin har samme Pietrain-linje som far. 104 dyr (50 % hundyr og 50 % galte) fra hvert selskab blev opstaldet enkeltvis. Halvdelen blev fodret ad libitum hele perioden, og den anden halvdel fodret ad libitum til 70 kg og derefter restriktivt. Afprøvningen omfattede perioden fra 30 kg til 121 kg. Tilvækst og foderforbrug I daglig tilvækst, foderudnyttelse og foderoptagelse hedder vinderen DanAvl. I daglig tilvækst vinder DanAvl med 942 g/ dag, og tilvækst pr. kg kød er 659 g/dag. Søren Balder Bendtsen Projektleder Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling, DSP Tlf.: sbb@dansksvineproduktion.dk Fortsættes på næste side

16 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 31 So-produktivitet: Forskellen til Hülsenberger på 2. pladsen er dog ikke statistisk sikker, selvom de kun opnår 906 g/dag hhv. 633 g/dag. I forhold til det dårligst opnåede resultat (JSR), svarer det til, at DanAvl-grisen er 9 dage mindre i slagte-svinestalden. Foderudnyttelsen pr. kg tilvækst og pr. kg kød er hhv. 2,43 og 3,48 kg/kg (ikke direkte sammenligneligt med FEsv/kg tilv.), hvilket er signifikant bedre end nr. 2 Hülsenberger med 2,51 hhv. 3,59 kg/ kg. Kødkvalitet en vigtig parameter i Tyskland Generelt er feltet mere lige mht. vurdering af slagtekroppen. JSR, der klarede sig dårligt i produktionsegenskaberne, har relative gode karakterer, mens DanAvl ligger i midterfeltet. Mht. kødkvaliteten ligger DanAvl også i midterfeltet, men i dryptab er kun JSR dårligere. Frugtbarhed So-egenskaberne er opgjort fra leveringsbesætningerne, hvor E-kontrol-data efter kritisk gennemgang ligger til grund for resultaterne. DanAvl ligger ubestridt i spidsen med 13,63 levendefødte, hvilket medfører en statistisk sikker afstand på 1,32 til Topigs på 2. pladsen. Det er ligeledes DanAvl, der fravænner flest grise pr. kuld med et forspring til Topigs på 0,94. Der gøres opmærksom på, at der er meget store managementmæssige Produktionsresultater i Warentest IX BHZP Dan-Zucht Hülsen- JS LRS PIC TO-PIGS Gns. berger forskelle på produktionsbesætningerne, hvilket gør, at antal fravænnede grise skal tages med et vist forbehold. Kundetilfredshed Som noget nyt blev kundetilfredsheden målt ved interview med landmændene efter en skala fra 1-6. I toppen ligger LRS, Hülsenberger og Topigs, mens DanAvl ligger i midterfeltet sammen med PIC og BHZP i bunden ligger JSR. Økonomisk værdi Økonomien er opgjort på baggrund af produktionsdata med hhv. tillæg for kødkvalitet og so-produktivitet. DanAvl er klar vinder på alle punkter med en totaløkonomi, der er 8,36 bedre end gennemsnittet, 7,51 bedre end nummer 2, Hülsenberger, og hele 11,25 bedre end PIC, der ligger i bunden. DanAvl en entydig vinder Warentesten slutter af med en opsummering af enkeltkategorier og samlet bedømmelse efter 1-6-skalaen. DanAvl er topscorer i alle kategorier undtagen kundetilfredshed, slagtekrop og kødkvalitet, hvor der dog alligevel scores flotte karakterer. Det samlede gennemsnit for DanAvl-dyr er 1,3, hvilket er klart bedre end de øvrige. Warentesten slutter med følgende konklusion: DanZucht er entydig vinder. Lev.fødte/kuld, stk. 11,74 13,63 11,70 11,75 11,43 11,80 12,31 12,05 Frav./kuld, stk. 10,03 11,04 10,04 10,14 9,96 9,93 10,74 10,27 Vagn Johansen Svinerådgiver, LandboNord Svinerådgivning, Tlf.: vjo@landbonord.dk Indkøring af ny besætning Totalsanering af en svinebesætning er et stort projekt og en stor investering. Derfor er det vigtigt, at den bliver fulgt til dørs. Hvordan? er der givet en masse gode råd og anvisninger til i den nye manual, Saneringsmanagement. Her gennemgår én af forfatterne til manualen de vigtigste elementer. Når du har modtaget de nye avlsdyr Efter at der er modtaget dyr til en ny svinebesætning, skal de gås igennem for at sikre, at de har den kvalitet, som ønskes. Dyrene kan fra leverandørens side være udvalgt på en måde, som ikke fuldt ud svarer til købers forventninger, eller de kan være blevet skadet i forbindelse med transporten. En grundig gennemgang af poltene vil normalt resultere i, at et par procent bliver kasseret. Løbningerne lægger grunden Derefter kommer den meget spændende tid, hvor de nye sopolte skal løbes. Selv om der er mange ting at tage sig af i en ny besætning, er det løbningerne, der skal have første prioritet det er her grunden lægges til resultatet af investeringen. Hold grundigt øje med poltenes brunst og noter, hvornår de kommer i brunst første gang, så er du klar til at inseminere ved anden brunst. Når løbningen er kommet godt i gang, viser det sig mange gange, at enkelte dyr ikke kan blive drægtige, idet de løber om igen og igen. Bliv ikke ved med at løbe sådanne dyr. Typisk skal løbninger stoppes efter to omløbninger. Resultatet Endelig kommer tiden for den første faring, og nu bliver det spændende at konstatere: hvor store kuld, der fødes, hvor godt søerne malker, hvor gode søerne er til at passe på grisene. Der vil sandsynligvis være nogle af søerne, som ikke er i stand til at malke godt nok og dermed passe tilstrækkeligt godt på grisene. De søer skal sættes ud,. for ellers vil der typisk være de samme problemer ved søernes næste kuld. Sopolte til udskiftning For hjemmeavlere af sopolte er det også nu tiden, hvor de første sogrise til eget tillæg bliver født. Det betyder, at der så går yderligere 8 måneder, inden disse sopolte kan løbes. I en besætning, der kører normalt, udskiftes omkring halvdelen af søerne i løbet Fortsættes på næste side Slagtesvin: Daglig tilvækst, g Saneringsmanagement Kg foder/kg tilv. 2,58 2,43 2,51 2,58 2,56 2,55 2,58 2,54 Rygmuskelareal, cm2 55,7 55,4 55,8 57,8 57,4 54,7 53,5 55,8 Kødprocent 58,6 58,9 58,7 59,4 58,5 58,3 57,2 58,5 Totalt: Tilfredshed * 2,14 2,12 1,94 2,22 1,93 2,13 1,96 2,06 Økonomi, 68,54 79,19 71,68 69,41 69,60 67,94 69,47 70,88 Samlet vurdering ** 2,0 1,3 1,8 2,0 2,2 2,0 2,1 1,9 Saneringsmanual version TOTAL- SANERET 2008 I en besætning, der kører normalt, udskiftes omkring halvdelen af søerne i løbet af et år * Tilfredshed målt med 1-6-skala, hvor 1 er bedst ** Samlet vurdering målt med 6-1-skala, hvor 6 er bedst

17 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 33 Når de første af ens egne so polte kan løbes, har 40 procent af søerne fået 3. kuld Målet er, at være blandt de 25 bedste Hvad mener slutbrugeren om DanAvl? og hvordan udnytter han avlssystemet? DanAvl Magasinet besøger denne gang slagtesvineproducent Hans Sørensen, Kærbygaard ved Kerteminde, hvor artiklerne ellers plejer at handle om sobesætninger, der henter deres avlsmateriale direkte fra DanAvl. af et år. For hurtigt at nå frem til en jævn udskiftning er det nødvendigt at komme tidligt i gang også selv om der udelukkende er tale om unge søer, indkøbt til en høj pris. Derfor bør leveringsaftalen om sopolte til en ny besætning, der fremefter skal suppleres ved hjemmeavl, også omfatter polte til udskiftning af søer i perioden, indtil dine egne polte er klar til løbning % af søerne udskiftes det første år Målet for enhver ny besætning skal til enhver tid være at nå den budgetterede besætningsstørrelse og holde den samt at skabe balance og stabilitet i besætningen så hurtigt som muligt. For at nå disse mål skal besætningen i det første år suppleres med nye sopolte i et antal svarende til et sted mellem 15 og 25 % af besætningsstørrelsen. Mange overraskes over, at det skulle være nødvendigt med så stor en supplering så hurtigt. Men husk på, at når de første af ens egne sopolte kan løbes, har 40 % af søerne fået 3. kuld. Under normale forhold vil 5 til 10 % af søerne afgå i løbet af et år, som følge af død. Efter første kuld vil der ofte være 5 til 10 % af søerne, der bliver kasseret på grund af dårlige moderegenskaber og der vil typisk også være søer, der ikke viser brunst igen. Det er forklaringen på, at det er nødvendigt at supplere besætningen med nye polte allerede det første år. Der er yderligere en fordel ved at få etableret en begyndende udskiftning fra starten af, nemlig at du på den måde undgår, at der 2,5-3 år efter besætningens etablering kommer en ekstraordinært stor udskiftning af søer, fordi mange af dem så er nået til 6. og 7. kuld. En så voldsom udskiftning kan desuden medføre sundhedsmæssig uro i besætningen. Held og lykke med den nye besætning, som gerne skulle holde produktionsniveauet mange år frem i tiden. Indirekte interesse for DanAvl Interviewet med Hans Sørensen foregår på Kærbygaard, som ligger i udkanten af den gamle landsby, Over Kærby meget smukt og idyllisk for enden af landsbygaden og med udsigt over Odense Fjord. Det gamle stuehus er flot moderniseret, så det svarer til unge menneskers behov. Hvis jeg skal være ærlig, beskæftiger jeg mig ikke meget med avlssystemet, indrømmer Hans på spørgsmålet om hans holdning til og brug af DanAvl. Jeg læser nogle af artiklerne i DanAvl Magasinet, men jeg har i øvrigt tillid til, at det fungerer, som det skal, og at mine smågriseleverandører og omsættere lever op til mine forventninger om at få leveret kvalitetssmågrise til tiden. Men de gange, jeg har skullet skifte leverandør, spiller det genetiske niveau ind på mit valg af ny leverandør hvis der da er flere at vælge imellem, hvilket ofte ikke er tilfældet. Naturligvis fokuserer jeg også på genetikken, hvis vi konstaterer problemer eller dårlige resultater i besætningen. Vi kan vel kalde det indirekte interesse for DanAvl. Den rigtige leverandør Kærbygaard har haft flere forskellige smågriseleverandører gennem årene, hvor der jævnligt har været problemer med at fylde holdene op med det ønskede antal 7-kg grise. Det er utilfredsstillende, når vi kører en meget konsekvent holddrift med rengøring og desinfektion mellem holdene. Heldigvis er det lykkedes os at bevare højeste SPF-status gennem alle årene også selv om vi i perioder har måttet indkøbe puljegrise fra flere besætninger, konstaterer Hans. Siden august 2007 er alle grise leveret fra Mette og Anders Lundsgaard i Ringe, som blev omtalt i foregående nummer af DanAvl Magasinet. De kan dog kun levere pr. uge, hvilket desværre betyder, at vi skal bruge to uger til at fylde en sektion, oplyser Hans. De tager søerne fra grisene om lørdagen, og vi får dem leveret om mandagen. I hele perioden har vi fået rigeligt med grise, men på det sidste har det haltet lidt med størrelsen. Gennemsnitsvægten har været for lav og nogle grise har vejet under 5 kg ved levering, og så er de vanskelige at få i gang. Vi Fortsættes næste side... Vidste du? at orner på DanAvls KS-stationer i gennemsnit kun bruges i en periode på 7 1/2 mdr, hvorefter de udskiftes med nye og bedre orner De gange, jeg har skullet skifte leverandør, spiller det genetiske niveau ind på mit valg af ny leverandør hvis der da er flere at vælge imellem

18 juli 2008 #30 DanAvl Magasinet side 35 ønsker grise med en gennemsnitsvægt på 8 kg, da de er nemmere at have med at gøre. Heldigvis er vi stærkt på vej til at nå dette mål. Hans Sørensen skifter fodtøj mellem hver sektion Problemet skyldes, at leverandørbesætningen har produceret flere grise pr. kuld end forudset. Derfor har det været nødvendigt at fravænne tidligere end planlagt for at få plads. Men nu er antallet af søer reduceret hos leverandøren, forklarer Thorben Jørgensen, der også var den, der fandt denne leverandør til Kærbygaard. Vi fik ikke flere leverandører at vælge imellem, tilføjer Hans. Men vi har generelt været godt tilfredse med grisene og med samarbejdet med Mette og Anders Lundsgaard. Vi har en tæt kontakt, og vi udveksler løbende produktions- og dyrlægerapporter. Ved indgåelsen af Griseringsaftalen lagde vi vægt på, at leverandøren indkøber alle sine sopolte og det er indføjet i aftalen dog uden konkrete krav til indeksniveau. Jeg har tillid til at DanAvl fungerer, som det skal, og at mine smågriseleverandører og omsættere lever op til mine forventninger om at få leveret kvalitetssmågrise til tiden Konsekvent holddrift Som nævnt bliver hver sektion grundigt rengjort og desinficeret mellem holdene. Vandrørene bliver omhyggeligt rengjort og skyllet igennem med vand dagen før grisenes ankomst. DanAvl Magasinets besøg i staldene på Kærbygaard bekræftede, at der overalt hersker en fantastik orden og hygiejne ja, faktisk kunne man gå rundt på strømpesokker overalt på gangene. Dette gjorde sammen med det lyse og indbydende miljø besøget til en meget positiv oplevelse. Vi er helt konsekvente på det område, oplyser Hans. Det er vores erfaring, at det smitter af på alle de andre ting, vi foretager os i produktionen. Vi skifter altid fodtøj mellem sektionerne og ved tegn på sygdomsproblemer skifter vi også tøj. Sortering efter størrelse og køn De nyankomne grise lukkes ind i store grupper uden hensyn til kuld eller størrelse. Derefter sorteres de efter størrelse og køn til stierne i klimastalden. På den måde kommer alle grise gennem hånden, hvilket gør det let at frasortere eventuelle grise med småskader og skavanker så som bylder og lidt navlebrok mv. Det er heldigvis ikke ret mange. Grisene får en diarrékur efter ankomsten for en sikkerheds skyld. Der fodres med tørfoder og vand i krybbe. I slagtesvinestalden er der desuden ekstra vandkopper. Hos galtgrisene stoppes vandtildelingen til foderet ved ca. 50 kg, så æder de nemlig lidt mindre, fordi de ind imellem skal hente vand fra kopperne i modsatte side af stien. Det giver et lavere foderforbrug. Vi indkøber alt foder, idet vi har fordel af at indhente tilbud sammen med tre andre producenter. Den altafgørende forudsætning for et godt produktionsresultat er dygtige og engagerede medarbejdere Min erfaring fra rigtigt mange besætninger viser, at forhold og management her på Kærbygaard er helt i top til denne produktionsform. Det ses også på resultaterne, konstaterer Thorben. (Se faktaboksen) Medarbejderne den afgørende faktor Den altafgørende forudsætning for et godt produktionsresultat er dygtige og engagerede medarbejdere og det har jeg indtil nu været heldig at have. De to fuldtidsmedarbejdere + de tre på deltid (inkl. min far) tager sig af alle opgaver på de tre ejendomme, der indgår i driften. Vi lægger vægt på, at alle kan klare alle funktioner, da det giver den største fleksibilitet og stabilitet i produktionen. Det er hidtil lykkedes at skaffe danske medarbejdere, hvilket jeg håber at kunne fortsætte med. Ikke fordi jeg har noget imod udlændinge i stalden, men fordi det at have samme modersmål efter min erfaring giver det bedste samarbejdsklima i det daglige. Blandt de 25 bedste Når jeg kigger fremad, håber og regner jeg da med at fortsætte som svineproducent og løbende at effektivisere og udbygge produktionen, selv om udvidelserne ikke kan fortsætte her på stedet, oplyser Hans. I første omgang overvejer vi at øge vandtildelingen til sogrisene (sammen med foderet). Nye undersøgelser fortæller, at det kan øge tilvæksten med g/dag og forbedre foderudnyttelsen. Mit overordnede mål er at ligge blandt de 25 bedste i min gruppe i Effektivitetskontrollen på landsplan det har vi gjort, siden vi fik ny smågriseleverandør. Kærbygaard ved Kerteminde Ejer: Hans Sørensen, 33 år, agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole i Gift med Anne-Marie Sørensen, udearbejdende sygeplejerske, to børn på 2 og 4 år 1999: Overtog slægtsgården, Kærbygaard fra far Gården var tom med nedslidt anlæg efter tidligere svineproduktion 2000: Købte slagtesvineejendom i nærheden (2 km) 2003: Byggede ny stald på Kærbygaard til opdræt af svin fra 7 kg til 30 kg. Nu: Opdrætter slagtesvin om året Har lejet yderligere en slagtesvinestald ca. 10 km væk Har bevaret højeste SPF-status gennem årene Ca. 500 m til nærmeste fremmede svinebesætning (med konstant lavere sundhedsstatus) Dyrker i alt 320 ha. 2 faste, danske medarbejdere, heraf driftsleder Tom Skotland, der mest tager sig af svinene + 2 danske deltidsmedarbejdere (en tidligere smed og en tidligere elektriker) + Hans far (Niels Sørensen, 70 år). Alle arbejder allround i stald og mark. Salgskonsulent Thorben Jørgensen, SPF-Selskabet deltog i besøget. Se i øvrigt: Produktionsresultater på Kærbygaard, 7,4 til 38,9 kg Periode * Producerede svin, stk Daglig tilvækst, g FEs/kg. tilvækst 2,09 2,62 1,90 1,66 Døde, % 0,8 3,9 1,1 2,0 Produktionsresultater på Kærbygaard, 39,1 til 108,2 kg Periode * Producerede svin, stk Daglig tilvækst, g FEs/kg. Tilvækst 3,03 3,01 2,73 2,67 Gns. kødprocent 60,4 60,3 60,1 60,3 I alt bemærkninger, % 27,4 26,0 13,0 8,4 Døde, % 2,6 3,0 1,3 1,7

19 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf , Fax ISSN: Magasinpost B ID-nr Avlsdyr til økologisk besætning TOVE SERUP Specialkonsulent Landscentret, Økologi, Tlf.: tos@landscentret.dk Læs også: Vejledning for Økologisk Jordbrug på Plantedirektoratets hjemmeside Avlsmål i specialproduktion økologisk svineproduktion af Anders Vernersen, på Landbrugsinfo/Økologi/Svin, inkl. liste over KS-orner, som så vidt det har været muligt er rangeret efter at matche de vilkår, den økologiske produktion er underlagt. Listen opdateres ca. en gang om måneden. For økologiske svinebesætninger gælder særlige regler for rekruttering af avlsdyr. De vigtigste er beskrevet i denne artikel. Indkøb af maks. 20 % konventionelle Avlsdyr til supplering af en økologisk besætning skal som udgangspunkt være økologiske. Dog kan der indsættes op til 20 % konventionelle dyr, når økologiske ikke kan skaffes. De 20 % opgøres af antallet af voksne hundyr i besætningen, som har født, de seneste 12 måneder, dvs. ekskl. polte og gylte. De indkøbte dyr skal være enten polte eller gylte. Hjemmeavl af sopolte Derfor har økologiske svineproducenter særlig brug for at have fokus på eget tillæg. Nedenfor gives forslag til, hvordan det kan gøres i en besætning på 100 LY-årssøer (ekskl. polte og gylte). Det antages, at D- orner ikke giver dårligere kødprocent end Y - hhv. L -orner, og der kan tages polte fra 1. kuld. Der købes 20 konventionelle LY sopolte, der fungerer som kernebesætning uden brug af Kernestyring. - LY-sopolte insemineres med L- eller Y-Navnesæd - Afkommet bliver L(LY) dvs. 75 % L + 25 % Y eller Y(LY) dvs. 75 % Y + 25 % L Heraf tages sopolte (også fra første kuld), der øremærkes som avlsdyr - L(LY) /Y(LY)-sopolte insemineres med D-Produktionssæd Afkommet bliver D(L(LY)), dvs. 50 % D + 37,5 % L + 12,5 % Y eller D(Y(LY)) dvs. 50 % D + 37,5 % Y + 12,5 % L Overvejelser - Søer med en høj L-andel har risiko for mindre robuste ben sammenlignet med dyr, der har en høj Y-andel - Slagtesvin med max. 37,5 % Yorkshire bør ikke give anledning til problemer ang. aggressiv adfærd. - Den skitserede krydsningsstrategi opfylder Frilandskravet om andel Duroc og vurderes at kunne levere slagtesvin med en tilfredsstillende kødprocent. Hvis du vil vide mere Artiklen omhandler kun supplering af en eksisterende besætning. Ønsker man at etablere, sanere, skifte til en anden racekombination eller bevare gamle racer gælder andre regler. Der sker løbende ændringer af reglerne. Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning Dansk Svineavl DanAvl Opformering