HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2

Transkript

1 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 24 JANUAR 2007 LÆS BLANDT ANDET... HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 HVORFOR VÆLGER FLERE SVINEPRODUCENTER INDKØB AF LY-SOPOLTE Det er der flere årsager til Læs mere side 3, og 22 DET GØRES DER FOR AT SIKRE KVALITETEN I KS DSP arbejder både med udvikling af KS og kontrol af KS-stationerne Læs mere side 11 SÅDAN ER DET AT VÆRE LILLEBROR Portræt af Ornestation Mors Læs mere side 19 NYE SPILLEREGLER FOR OMSÆTNING I DANAVL Fremover skal alle omsættere og KS-stationer behandles ens Læs mere side 21 -frugtbar økonomi...

2 INDHOLD DanAvl Magasinet, januar 2007 > LEDERE af Steen Petersen og gdr. Lindhardt B. Nielsen Slut med Hampshire-avl i Danmark Dansk og international tillid til DanAvl Er der behov for Pietrainsæd? Vi gør det, vi er bedst til Fra 100 til 30 avlere på 15 år Fem projekter gennemført på én gang Kvalitetssikring for DanAvls KS-stationer Værd at vide Højere slagtevægt kræver justering af avlsmålet TEMA: Flere indkøber sopolte Kvalitetssikring for DanAvls KS-stationer - fortsat DanAvl-portrættet: Ornestation Mors et familiefortagende Nye Omsætningsregler i DanAvl Hvem skal være mor til dine grise? Produktionssæd fra LY-orner stopper pr. 1 april 2007 Slut med Hampshire-avl i Danmark Bestyrelsen for Dansk Svineproduktion har i forståelse med avlerne beslutte at stoppe avlen med Hampshire med øjeblikkelig virkning. Forsidebillede: En SPF-bil på vej med LY-sopolte til én producent, som indtil nu har drevet hjemmeavl. Adresseændringer Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten, - eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf.: Fax: [email protected] Se DanAvl Magasinet på: Publikationer/Andre_publikationer/ Danavl_magasinet.html Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf.: Lav grad af selvfinansiering Den 5. december 2006 blev det endelig besluttet, at avl med Hampshire ophører i DanAvl-regi. Beslutningen blev taget, fordi omsætningen af avlsdyr og sæd, hvor Hampshire indgår, er halveret over de seneste to år. Det betyder samtidigt, at det er blevet stadig sværere at få finansieret racen. Senest har racen kun haft en selvfinansiering på mellem 15 og 20 %. Går vi blot nogle få år tilbage havde ca. 40 % af slagtesvinene en HD-orne som far. I år forventes dette tal at falde til 15 %. Hvorfor nu denne udvikling? H-effekt på PMWS I 2003 gennemførte Dansk Svineproduktion et sammenlignende forsøg i en besætning med PMWS. Her viste det sig, at svin med enten HH eller HD far havde markant højere dødelighed, end hvis der blev anvendt Duroc som far. En tilsvarende udvikling kunne ses på forsøgsstationen Bøgildgård, da den en kort overgang i 2004 var inficeret med PMWS. Hampshire og Landrace viste sig at være meget modtagelige overfor sygdommen, mens Duroc og Yorkshire blev påvirket i mindre grad. En senere undersøgelse af dødelighed i en besætning uden PMWS viste, at der her ikke var forskel i dødelighed hos afkommet efter de forskellige orneracer. HD kontra D Med denne viden så Dansk Svineproduktions bestyrelse derefter på produktionsresultaterne, når der anvendes Duroc henholdsvis HD orner. Det var meget vanskeligt ud fra disse data at se, hvor HD ornen kunne konkurrere med Duroc. Kun med hensyn til kødfarve og slagtesvind var der en fordel for HD-ornen. Heroverfor står Durocornen som en klar vinder, når det gælder daglig tilvækst. Kun i én sammenhæng har krydsningsornen stadig en fordel, og det er når producenten ønsker at anvende orner i sin besætning enten til bedækning eller intern KS. Dansk Svineproduktions bestyrelse besluttede med baggrund i disse oplysninger at lukke avlsarbejdet med Hampshire med det samme. Hampshire-avlerne får over det næste år mulighed for fortsat at lave krydsningsorner i samme omfang, som de har gjort det seneste år. Men herefter bliver HD-ornerne lavet på Duroc søer. Der vil kunne produceres krydsningsorner de næste 2 3 år med de få Hampshire orner, som vil blive tilbage på KS-stationerne. På lidt længere sigt kan det blive nødvendigt at købe nogle enkelte Hampshire-orner fra andre avlssystemer, hvis der fortsat er efterspørgsel efter krydsningsorner. Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Af sektorchef Steen Petersen Dansk Svineproduktion/Danish Meat Association tlf.: , [email protected]

3 Af gdr. Lindhardt B. Nielsen Formand for Dansk Svineproduktions bestyrelse tlf.: , Dansk og international tillid til DanAvl Både i Danmark og i udlandet anses avlsmateriale fra DanAvl nu som verdens bedste. Det stiller øgede krav til os og vil medføre, at vi i løbet af få år vil nå op på opformeringssøer. For nogle få år siden var der en tendens til, at danske producenter i stigende omfang selv ville producere deres sopolte specielt i de store besætninger. Begrundelsen var primært frygten for at indføre uønsker smitte i besætningen ved indkøb af sopolte. Erfaringerne viste samtidigt, at det var muligt at følge med avlsfremgangen i DanAvl, hvis der ved brug af de bedste KS-orner blev gennemført et seriøst avlsarbejde i besætningerne. Til hjælp for denne hjemmeavl udviklede Dansk Svineproduktion (DSP) Kernestyringsprogrammet, som mange valgte at benytte sig af. Nu må vi konstatere, at udviklingen går den modsatte vej, hvor flere og flere vælger at indkøbe deres LY-sopolte i DanAvl-opformeringsbesætningerne også store besætninger. Det skyldes flere forhold: Besætninger med hjemmeavl er sakket bagud i forhold til avlsfremgangen i DanAvl ikke mindst mht. kuldstørrrelse, fordi der ikke har været tilstrækkeligt med interesse for og/eller ressourcer til en effektiv hjemmeavl. Denne hindring øges kraftigt af de stigende problemer med at skaffe medarbejdere, som har interesse og kvalifikationer for hjemmeavl, især når vi taler udenlandsk arbejdskraft. Smitterisikoen i forbindelse med indkøb af sopolte er minimal, når sopolte gennemgår et regelret karantæneophold før indsættelse i besætningen. Da vi samtidig konstaterer en stærkt stigende efterspørgsel på DanAvl-dyr fra udlandet, forventer vi, at antallet af opformeringssøer i løbet af få år vil stige fra de nuværende godt til søer. Denne udvikling lægger et endnu større ansvar på opformeringsbesætningerne og på DanAvl som helhed. I DSP er vi meget opmærksomme på, at aktørerne i DanAvl lever op til dette ansvar både avls- og sundhedsmæssigt. Er der behov for Pietrainsæd? Se også siderne 14-17» Af direktør Per Nyby Pedersen Hatting-KS tlf.: [email protected] Som en professionel virksomhed skal Hatting-KS have de produkter på hylderne, som kunderne efterspørger. Derfor er det relevant at undersøge, om der er behov for Pietrainsæd i Danmark. Lille interesse hos danske producenter Når vi fra Danmark eksporterer næsten 1 mio. slagtesvin og 3 mio. smågrise til udlandet, så er det naturligt at spørge, om disse dyr ikke skulle have Pietrain som fædrene ophav. Tyskerne bruger nemlig stort set kun sæd fra Pietrain og diverse Pietrain krydsningsorner til produktion af slagtesvin. I løbet af 2006 har vi derfor jævnligt forespurgt vores kunder, om der var interesse for Pietrain orner eller sæd, og vi har fået positive tilbagemeldinger. Vi har hidtil importeret sæd til disse kunder fra den nordtyske KS-station Schipphorsterfeld ved Rendsburg. Da vi først kan have sæden i Danmark ved 8-tiden mandag, kan vi ikke tilbyde det samme serviceniveau, som ved levering af sæd fra vores egne KS-stationer (10 leveringer pr. uge). Eksportkunder tilfredse med danske D-orner Vi har desuden kontaktet alle væsentlige eksportører af smågrise og slagtesvin og forespurgt om fordele/ulemper ved Pietrain. Disse siger samstemmende, at de tyske kunder er tilfredse med de danske grise, hvor hovedparten har Duroc som far-race. Der er ingen, som kan tilbyde merpris eller andre fordele hvis far-racen er Pietrain. Derfor har vi ikke Pietrain-orner på vores KS-stationer, men dækker den meget begrænsede efterspørgsel med import af Pietrainsæd. Hvis situationen skulle ændre sig, er Hatting-KS selvfølgelig parat til at importere Pietrain-orner til en af vores KS-stationer. 3

4 Vi gør det, vi er bedst til Niels Chr. Hansen, Pia Hansen, Jens Quist og medhjælper Igor Niels Chr. Hansen, Aasegaard i Voldsted ved Støvring har prøvet hjemmeavl af sopolte, men er nu fast besluttet på at fortsætte med at indkøbe dem. En brutal start Niels Chr. Hansen overtog 25 år gammel halvdelen af familieejendommen, Aasegaard i Voldsted ved Støvring i Hans far, Viggo Hansen, havde drevet ejendommen med kvæg (60 malkekøer). Men i 1992 startede Viggo Hansen et nybyggeri til 110 søer med salg af smågrise ved 30 kg, fordi Niels trods faderen anbefaling af kvæghold havde valgt svineproduktion som sin levevej. Der var fuldt tryk på, hvor faderen tog sig af køerne, mens Niels havde ansvar af byggeriet og den nye sobesætning. Midt i dette arbejdspres blev Viggo Hansen pludselig ramt af en hjerneblødning, og Niels måtte over natten påtage sig ansvaret for alle funktioner på ejendommen, inkl. markdriften. Det var et chok og en meget hård tid, mindes Niels. Min far lå på hospitalet i 5-6 mdr. og kom hjem meget svag. Men heldigvis blev han hen ad vejen restitueret og deltager nu i ejendommens drift i det omfang, han magter. I 1998 overtog jeg efter den oprindelige plan sidste halvdel af ejendommen, og køerne blev sat ud. Derefter blev den gamle kvægstald ombygget til drægtighedsstald, og der blev bygget ny farestald til 4 x 24 stier. Besætningen er nu på 600 søer (Blå SPF + Myc +Ap DK + VAC). Fra indkøb til hjemmeavl LY-sopoltene til den nye sobesætning blev i 1992 indkøbt fra den daværende opformeringsbesætning KYØ ved Nibe (MS-status), ejet af Ejgil Jørgensen. Vi havde forinden fået et godt tilbud fra PIC, oplyser Niels, men det sagde min far nej til, - vi skulle købe danske avlsdyr. Efter oprettelsen fortsatte vi med at indkøbe 8 LY-sopolte fra KYØ hver 6 uge, men vi var ikke helt tilfredse med dyrene, der havde fejl med bl.a. halebid og bylder. Derfor besluttede vi at gå over til hjemmeavl, og vi indkøbte en kerne af renracede L-søer, som vi arbejde videre med. Men vi gjorde slet ikke nok ved det. Interessen var ikke stor nok, og vi havde ikke styr på avlsarbejdet. På et tidspunkt var frugtbarheden i besætningen faldet til 21,7 grise/årsso. Tilbage til indkøb af sopolte Det kunne vi naturligvis ikke leve med, fortsætter han. Vi valgte at igen at indkøbe alle sopolte til udskiftning af søerne. Vi indgik i første omgang aftale med Niels Juel Nielsen, avls-/ opformeringsbesætningen LYNDERUPGAARD i Nørager. Men lige før leverancen skulle begynde, blev der konstateret salmonella i sælgerbesætningen. Det havde jeg selv prøvet at sanere for tidligere, hvilket kostede både meget arbejde og mange penge, så vi opsagde aftalen igen. SPF-Selskabet tilbød i stedet LY-sopolte fra Henrik Brix, opformeringsbesætningen STORE HORNUMKJÆR i Hornsyld med samme sundhedsstatus, som min besætning havde i forvejen. Den første leverance fra STORE HORNUMKJÆR kom i november Aftalen lød og lyder fortsat - på 50 sopolte hver 8. uge, men i starten fik vi leveret 60 pr. gang for at få udskiftet de gamle søer så hurtigt som muligt og få fuld tryk på produktionen igen. I dag er der kun 10 af de bedste gamle søer tilbage. Omgående effekt af indkøb Så snart de nye sopolte begyndte at fare, konstaterede vi en betydelig forbedring af resultaterne. Søerne fik væsentlig flere grise pr. kuld, de malkede bedre og var i det hele taget bedre mødre,, fortæller Niels (se faktaboksen). Det er desuden særdeles gode dyr, hvor vi stort set ikke har haft nogen reklamationer. Kun én ud af ca. 800 leverede sopolte er gået til i karantænestalden. Leverandøren og jeg har et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Vi stoler helt på hinanden, hvilket jeg finder meget vig- 4 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

5 tigt. Vi har en indbyrdes aftale om, at for hver to polte, der ikke duer, leveres en ny polt uden beregning. Men det har kun været aktuel i meget få tilfælde. Ved de første leverancer oplevede vi, at de indkøbte LY-polte var meget mere aggressive end søerne i den gamle besætning, hvilket gav nogle problemer. Men problemerne forsvandt gradvis, efterhånden som alle hundyrene blev af samme type. Leveringsaftalen med STORE HORNUM- KJÆR indeholder ingen særlige kvalitetskrav til sopoltene. Niels går ikke så meget op i avlsarbejdet, han er tilfreds med dyrene og deres resultater, - og så stoler han på, at leverandøren sikrer kvaliteten. Modtagelsen af sopolte Alle LY-polte modtages i et karantænerum, som ikke er officielt godkendt, fordi det støder direkte op til sostalden med kun en dør imellem. Men karantænerummet drives efter reglerne, hvor dyrene passes via adgang udefra og med skift af tøj og støvler, og ingen går tilbage til besætningen efter at have været i karantænestalden. Sopoltene i karantænerummet vaccineres mod PPV og behandles 3 dage med Lincospectin efter ankomst, ellers opstår der erfaringsmæssigt benproblemer. Sopoltene fodres af praktiske årsager med en soblanding og efter flytning til løbestalden med en drægtighedsblanding. Det giver ingen problemer. Poltene løbes, når de er ca. 8 mdr. gamle. For nylig konstaterede jeg, at leverandørbesætningen i længere tid har været under sanering for PRRS, og at mange af de leverede sopolte gennem de seneste to år ikke har været PRRS-positive, som forventet, oplyser Niels. Heldigvis har det dog ikke medført problemer i min besætning, men jeg er lidt skuffet over ikke at være blevet informeret tidligere. Vi har nu fået taget blodprøver i besætningen, og det ser ud til, at den er ved at rense sig selv for PRRS. Vi har i øvrigt ingen kliniske sygdomsproblemer i besætningen. Vi vaccinerer rutinemæssigt søerne mod Ap-2 for en sikkerheds skyld, men har iflg. dyrlægen et meget lavt medicinforbrug. Problemer med 2-ugers holddrift Besætningen er hidtil drevet med 2- ugers holddrift i soholdet. I 1998 gik Niels over til at sælge smågrisene som 7-kg-grise og har siden haft to faste smågriseaftagere. Den ene (ved Galten) aftager ca. 80 % af grisene, mens resten leveres til en aftager ved Tarm. Sidstnævnte får leveret grise hver 10. og 12. uge, men dette leveringsmønster giver somme tider problemer med fordelingen af leverancerne hver anden uge. Jeg har altid holdt en god kontakt med køberne og ringer til dem tirsdag hver anden uge, hvor grisene skal leveres onsdag, fortæller Niels. Vi far en snak om løst og fast og ikke altid om grise. Det giver tillid, som er helt afgørende for en god samhandel. Ugedrift i fremtiden Desværre har vi erfaring for, at faringerne fordeler sig over alle uger i 2-ugers holddriften pga. skæve løbetidspunkter for specielt sopolte. Det betyder, at nogle kuld bliver op til 38 dage gamle før fravænning og levering. Når grisene bliver over dage gamle hos soen, bliver de meget aggressive og udviser kannibalisme, hvilket går dramatisk ud over soens patter og vulva. Derfor fravænner vi omgående grisene, hvis vi ser den mindste bloddråbe i stien uanset grisenes alder. Vi vil nu gå over til ugedrift, så ingen grise bliver mere end dage gamle ved fravænning/levering. Derfor har vi nu opsagt de to nuværende griseringsaftaler, og via SPF-Selskabet er der indgået en ny griseringsaftale om levering af 325 grise pr. uge, begyndende i uge 11, I aftalen har jeg bl.a. betinget mig, at køber skal være indstillet på at bruge tid på en tæt, indbydes kontakt. Fodermesteren får æren Niels giver sin meget dygtige fodermester, Jens Quist Jensen hele æren for de gode produktionsresultater. Jens, der er 48 år og tidligere selvstændig landmand, har været ansat i 4 år. Besætningen passes desuden af en elev fra Ukraine samt af Niels selv + hans kone Pia, begge på halv tid i stalden. Jens arbejder med stor selvstændighed, men diskuterer alle væsentlige beslutninger med Niels. Han er utrolig engageret og Fodermester Jens Quist Jensen fortsættes side 6 5

6 » Vi gør det, vi er bedst til «- fortsat fra side 5 Bliver, hvor vi er På et tidspunkt overvejede han at etablere sig med slagtesvineproduktion i udlandet (Tyskland), da han syntes, afsætningen af smågrise i Danmark gik skidt (dårlige priser og stor risiko). Men han droppede det igen, og det er han glad for i dag. går ikke hjem før arbejdet er klaret, oplyser Niels, og han sætter også mig i arbejde og forventer, jeg bliver på posten til arbejdet er gjort. Derfor er jeg meget afhængig af Jens. Som eksempel kan jeg nævne, at en aktuel nedgang i frugtbarhedsresultaterne helt klart skyldes nogle tidligere samarbejdsproblemer mellem medarbejderne. Det forstyrrede koncentrationen hos Jens. Alle svineproducenter er afhængige af dygtige medarbejdere, men ejeren skal selv have fingrene i møget med jævne mellemrum. Vi gør det, vi er bedst til Niels er helt sikker på, at han aldrig igen vil binde an med hjemmeavl af sopolte. Vi er bedst til at producere smågrise, så det holder vi os til, fastslår han. Vi anvender KS til 95 % af løbningerne med D-sæd fra Hatting-KS. Det er vi meget tilfredse med, ikke mindst fordi Hatting-KS leverer sæden på et tidspunkt, der passer os. Lugteornerne leveres sammen med LY-poltene fra STORE HORNUMKJÆR, således at vi kun har én leverandør. På spørgsmålet om, hvad Niels mener om DanAvl, svarer han, at han ikke følger ret meget med vedr. avl. Han håber dog på, at det bliver muligt at fjerne Ap-2 og andre sygdomme via avlsarbejdet. Desuden mener han, at KS er blevet for dyrt. Men han synes, det kører stabilt efter reglerne hos Hatting-KS, der også er gode til at informere brugerne. Samarbejdet med SPF-Selskabet om avlsdyrleverancerne fungerer også tilfredsstillende. Der er ikke mulighed for udvidelse af produktionen her på ejendommen. Min bank har i stedet foreslået salg af gården og etablering af en ny, dobbelt så stor besætning et andet sted ude på bar mark. Men familien er glad for at bo på her, - og der er andet i livet end svin. Familien betyder alt for mig. Jeg kan lide at have styr på økonomien, og det har vi. Vi har et godt liv og ingen ambition om at blive større blot for at blive store. SPF-salgskonsulent Anders Ampstrup deltog i besøget Produktionsresultater på Aasegaard Periode Faringer i perioden Heraf 1. lægskuld, % Levendefødte, grise/kuld 12,4 14,8 14,6 14,7 Fravænnede, grise/kuld 10,3 12,4 12,6 12,5 Prod. grise/årsso+gylt - 29,0 27,0 27,7 Diegivningsperiode, dage Kuld/årsso+gylt 2,14 2,23 2,24 2,22 Faringsprocent 82,7 91,4 94,1 90,5 6 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

7 Af sektorchef Steen Petersen Dansk Svineproduktion/Danish Meat Association tlf.: , Fra 100 til 30 avlere på 15 år Efter den seneste ændring af avlsstrukturen i DanAvl vil der kun være 30 avlere med i alt 45 besætninger tilbage. Samtidig med at antallet af avlere over de seneste 15 år er reduceret med 70 % er der præsteret en stor avlsfremgang på de egenskaber, der har værdi for svineproducenterne og for afsætningen af svinekød. Større besætninger øger effektiviteten Dansk Svineproduktions bestyrelse besluttede i 2004 at stille nye krav til minimumstørrelsen af avlsbesætningerne. I 2006 blev Hampshireavlen lukket (se Lederen på side 2). Disse to forhold har resulteret i, at vi over de seneste to år har sagt farvel til i alt 12 avlere, så der i dag resterer 30 avlere i Danavl med i alt 45 besætninger. Går vi yderligere 15 år tilbage i tiden, før svineavlsarbejdet blev radikalt omlagt, var der over 100 avlere. Med det formål at øge effektiviteten i avlsarbejdet betydeligt, blev der i 1992 indført krav om, - en minimumsstørrelse på 75 Durocsøer og 100 Landrace- eller Yorkshiresøer pr. avlsbesætning, - hjemmeafprøvning i avlsbesætningerne. Herved kunne vi lukke alle forsøgsstationer på nær én og samtidig øge antallet af afprøvede grise fra ca pr. år til Derudover blev antallet af medarbejdere i Avlsafdelingen reduceret fra godt 40 til under 30. Avlsmål efter slagteriernes krav Avlsmålene er også ændret markant over årene. Ser vi 30 år tilbage, var det faktisk kun avlsmål, som gavnede slagterierne, som var gældende. Det kan godt være, at man den gang havde ønske om at forbedre nogle af de produktionsøkonomiske egenskaber, men midlerne til at opnå en fremgang, var ikke til stede. Først i 1980, da et simpelt selektionsindex blev introduceret, begyndte der at ske noget, idet indexet gav mulighed for at lave et økonomisk afbalanceret avlsmål. Men på det tidspunkt kunne vi imidlertid ikke gå efter egenskaber, som først blev målt sent i grisens liv (f.eks. frugtbarhed). Først i 1988 fik vi adgang til et statistisk værktøj, som kunne håndtere netop sådanne egenskaber. Opformeringen betydning for avlen De nye metoder betød også, at registreringerne fra de efterhånden mange opformeringssøer og deres kuld også kunne inddrages i avlsarbejdet. Det har gjort det muligt at skabe de store og hurtige fremgange, som vi vitterligt har set i specielt frugtbarheden. Modsat mange andre avlssystemer har vi valgt at fastholde den renracede so i opformering og sælge hendes afkom i form af førstegangskrydsninger til vore kunder, svineproducenterne. Andre avlssystemer bruger førstegangskrydsningen i deres opformering og høster selv de store fordele af krydsningsfrodigheden, som deres kunder dermed bliver snydt for, da de kun kan købe tilbagekrydsninger eller treracekrydsninger. Det er vores klare vurdering, at den succes, vi har i dag i DanAvl, ikke kunne have været skabt uden et stort velfungerende opformeringssystem. Hele tiden nye muligheder Nye metoder er på vej. Bioteknologien har indtil nu hjulpet os med at slippe af med halothangenet, som ganske vist gav høj kødprocent, men som også gav streesrelaterede dødsfald og elendig kødkvalitet. For øjeblikket er vi i gang med at gøre vores racer resistente overfor fravænningsdiarre ved hjælp af en DNA markør. Det næste skridt forventer vi bliver en væsentlig bredere anvendelse af markører over hele genomet til at understøtte det nuværende avlsarbejde. Men en egentlig strategi herfor er endnu ikke på plads. Landrace Duroc Yorkshire Fordel ved kombineret avl og opformering Men tilbage til avlerne. Den typiske avlsbesætning har i dag to racer og en større eller mindre opformeringsdel. I alt har en avler mellem 400 og 500 søer, hvoraf de 330 er i avl og resten er i opformering. Vores råd er, at en avlsbesætning med en hvid race bør råde over så mange opformeringssøer som muligt. Det skyldes to forhold: fortsættes side 8 7

8 » Fra 100 til 30 avlere på 15 år «- fortsat fra side 7 1. En opformeringsso giver avlsmæssig information direkte tilbage til de nære familiemedlemmer, der fortsat står i avlsdelen, hvilket styrker avlerens konkurrencemæssige position og betyder, at han kan få flere orner på KS. 2. En avlsso får normalt 1,5 renracede kuld i gennemsnit, hvorfor det er økonomisk særdeles attraktivt at kunne skubbe soen over i opformering til senere produktion af krydsningskuld, da alternativet er slagtning. Hvad bestemmer avlerens økonomi? Forretningen ved at være avler kan være god eller dårlig, og konkurrencen er benhård. Den avler, der økonomisk klarer sig bedst, er den dygtige genetiker, der har held til at holde en top sundhed i sin besætning, og som hele tiden forkæler sine kunder med gode velsorterede avlsdyr. Modpolen hertil er en avler, der kun har få orner på KS, og hvor salget af avlsdyr er svagt på grund af lav sundhedsstatus i besætningen. Avlernes hovedindtægt kommer fra KS i alt 50 %. I den sidste opgørelse over KS-orner var der i alt aktive orner på KS-stationerne, fordelt på ca. 300 af hver af de hvide racer, Durocorner og 220 krydsningsorner. Indtægterne fra KS er pr. orne meget afhængig af race. Således giver en års-orne i de hvide racer i gennemsnit kr., mens Duroc- og krydsningsorner tilsvarende giver godt kr. Den avler, som har flest orner på KS, har mere end 400, mens der findes avlere, som har mindre end 10 orner på KS. Den anden halvdel af avlernes indtjening fordeler sig stort set ligeligt imellem avlsafgifter, eksportindtægter og avlsdyrsalg. Der er som for KS-orner store variationer fra avler til avler i disse indtægter. En ren SPF-besætning har stort set udsolgt af avlsdyr til danske eller udenlandske kunder. Kun avlsafgifterne fordeles ligeligt imellem avlsbesætningerne. De udbetales som kuldafgifter i forhold til det antal kuld, der fremgår af aftalen med Dansk Svineproduktion for hver enkelt avlsbesætning. Faldende avlsafgifter Hvert år forhandles en gennemsnitsindtjening i avlsarbejdet mellem avlerne og Dansk Svineproduktion. Forhandlingerne koncentrerer sig om en gennemsnitsindtjening pr. so i en given race. Men som det kan ses af ovenstående, så er der store forskelle besætningerne imellem. Nogle har en rigtig god indtjening ved at drive avl, mens andre tjener mindre end gennemsnitlig svineproducent. Over de seneste år har salget af sæd og avlsdyr fra Danavl vist en meget positiv tendens. Det har betydet, at en lang række avlsafgifter på dyr og sæd har kunnet reduceres. Går vi blot 4 år tilbage, så var f.eks. avlsafgiften på specialsæd 115 kr. pr. dose. I det kommende år forventes et fald i denne afgift på kr. pr. dose. En anden afgift, som er blevet sænket, er salgsafgiften på LY-polte, hvor der over de seneste år sket en nedsættelse på 20 kr. I årene fremover vil der fortsat være meget klare krav til avlerne om at skabe fremgange, som kan gavne dansk svineproducenter. Og den avler, som laver det bedste arbejde vil blive godt betalt for det, mens den der blot hænger på, må nøjes med en lille indtægt eller helt stoppe som avler. Fem projekter gennemført på én gang Søren Knigge STENDERUP SØNDERGAARD ved Horsens Mine produktionsresultater blev markant bedre, da jeg begyndte at anvende avlsdyr og ornesæd fra DanAvl, konstaterer Søren Knigge, STENDERUP SØNDERGAARD ved Horsens. Droppede zigzag-krydsning Søren Knigge (38 år) var efter sin traditionelle landmandsuddannelse, sælger i grovvarebranchen i en årrække. I 1996 lejede han staldene og købte besætningen på STENDERUP SØNDERGAARD i Stenderup ved Horsens. Iflg. lejeaftalen skulle Søren overtage ejendommen 5 år senere, men det skete allerede i Ved overtagelse var besætningen på 530 søer med salg af 30-kg grise. Sopoltene var gennem de forudgående 15 år blevet rekrutteret via zigzag-krydsning. Så der var stort behov for nyt blod til besætningen. Søren begyndte derfor hurtigt at indkøbe alle sine sopolte fra PIC, som blev løbet med Duroc-Pietrainkrydsningsorner fra PIC. Kombinationen gav en meget flot kødprocent hos slagtesvinene og smågriseaftagerne havde gode resultater. Søernes frugtbarhed var også fornuftig, fortæller Søren, men de svigtede på moderegenskaber og malkeevne, selv om vi gennem 8 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

9 management og fodring gjorde, hvad vi kunne for at forbedre disse vigtige faktorer. Flere grise/kuld og bedre mødre Derfor besluttede jeg i begyndelsen af 2003 i stedet at indkøbe DanAvl-sopolte fra Poul M. Mathiasen, opformeringsbesætningen GABØL NØRREGAARD ved Vojens. I perioden februar 2003 til oktober 2005 fik jeg leveret ca. 50 sopolte hver anden måned, og dem var jeg godt tilfreds med. DanAvl-dyrene viste sig hurtigt at give flere levendefødte grise pr. kuld og have bedre moderegenskaber, så de har klart indfriet forventningerne. Dog er der en del søer, som er skredet ud i bagpartiet ved 2. læg. Det skyldes måske en uheldig genetisk udvikling i søernes stryke, fordi der i avlsarbejdet er satset så meget på at øge kuldstørrelsen gennem de senere år. I 2005 lejede Søren bygningerne på BRUNSMINDE i Bjerre, ca. 2 km fra STEN- DERUP SØNDERGAARD. Her fandtes nemlig en farestald og nogle klimastalde, som gav Søren mulighed for at gå over til multisite-produktion, hvorefter alle smågrise blev overført til BRUNS- MINDE ved fravænning. Besætningen passes af ejeren + tre medarbejdere med driftsleder Sigurd Hansen i spidsen Han tager sig primært Driftsleder Sigurd Hansen af løbe-, drægtigheds- -polte og klimastaldenee. Dorte Sørensen er ansvarlig for farestaldene, mens voksenelev Karina Petersen hjælper med over det hele. Fem tiltag på én gang Selv om der blev indkøbt SPF-sopolte til besætningen, havde den jo ikke SPFstatus. Da Søren købte besætningen i august 1996 var den smittet med Mycoplasma-lungesyge, Ap 6 og -12 samt PRRS-DK. Via PRRS-vaccination kom også denne PRRS-smitte ind i besætningen. Gennem en årrække blev besætningen desuden rutinemæssigt vaccineret mod mycoplasma-lungesyge. I sommeren 2005 besluttede Søren at gennemføre fem tiltag på samme tid: at udvide besætningen til godt 820 søer, at foretage en intern sanering af besætningen for Mycoplasma-lungesyge samt PRRS-DK og -VAC, at opnå blå SPF-status uden udskiftning af besætningen, at fjerne grisene fra ejendommen, når de blev fravænnet 4 uger gamle og opdrætte dem på BRUNSMINDE til salg ved 32 kg, at ændre fravænningsdag fra onsdag til fredag. Intern sanering Han allierede sig med svinefagdyrlæge Hans Bundgaard, Fyn Vet i Ringe, som han vidste havde erfaring med interne saneringer. Hans Bundgaard lagde bl.a. stor vægt på, at der ikke måtte indkøbes dyr til besætningen de første 5-6 måneder efter, at saneringspocessen var sat i gang. Derfor købte Søren i begyndelsen af september LY-sopolte fra Torben Nørgaard, opformeringsbesætningen HYLDIG på Mors, således at de kunne indgå i saneringsforløbet. De 450 polte skulle dække såvel besætningsudvidelsen som den almindelige udskiftning i de følgende 7 mdr. Samtidig blev farestalden på BRUNSMINDE ombygget og renoveret til klimastalde. I december startede medicineringen af sobesætningen og det obligatoriske faringsstop på 4-5 uger, ligesom alle grise under 10 mdr. blev fjernet. Ca. 3 uger før fravænningerne begyndte, blev klimastaldene på BRUNSMINDE tømt, rengjort og desinficeret, så de var klar til at modtage de rene grise som 7-kg grise lige efter fravænning. Sådan ser resultaterne ud Ved DanAvl Magasinets besøg den 18. december 2006 er status i besætningen: Besætningsudvidelsen er tæt på at være gennemført. Den interne sanering for mycoplasma-lungesyge samt PRRS-DK og -VAC er lykkedes. Besætningen har opnået SPF-status for et par måneder siden. Smågrisene overføres som planlagt fortsættes side 10 9

10 » Fem projekter gennemført på én gang «- fortsat fra side 9 til BRUNSMINDE ved fravænning og sælges derfra ved ca. 32 kg via én griseringsaftale på grise om året og puljesalg af de resterende grise indtil videre. Omlægningen af fravænningsdagen til fredag er gennemført. Men det er allerede nu besluttet at rykke fravænningerne yderligere en dag til lørdag, fordi arbejdspresset er blevet for stort om fredagen, hvor medarbejderne gerne skal kunne holde tidligt. De første hverdagsfaringer begynder i februar 2007, og det glæder Søren og medarbejderne sig til, fordi de så slipper for faringer i weekends, og de tunge arbejdsopgaver omkring faring kommer til at ligge på hverdage, hvor der er fuld bemanding. Vi anvender i princippet KS til alle løbninger, tilføjer Søren. Men efter omlægningen af fravænningsdagen har det været lidt vanskeligere at få sæd, idet Hatting-KS kun har tidlig udbringning mandag og onsdag. Heldigvis bor vi så tæt på KS-stationen i Horsens, at vi selv kan hente sæden. Men jeg forventer, at Hatting-KS tilpasser deres leveringer, efterhånden som flere skifter fravænningsdag. Jeg er godt tilfreds med mit samarbejde med Hatting-KS. Køber ikke katten i sækken Vi ligger pt. på 28,3 grise pr årsso (se faktaboksen), og det er lykkedes os at holde dette niveau under hele udvidelsesprocessen, når vi ser bort fra perioden med faringsstop. Efter saneringen har vi skiftet sopolteleverandør til en besætning med højere sundhedsstatus end vores egen besætning. Siden maj 2006 bliver alle sopolte leveret fra Bjarne Larsen, opformeringsbesætningen FUGDAL ved Hejnsvig. Det gik stærkt med at finde ny leverandør med højeste SPF-status, så jeg nåede ikke at besøge besætningen, før aftalen blev indgået. Det er ellers noget, jeg forlanger, da det trods alt er så stor en ordre, at jeg ikke ønsker at indgå den pr. telefon uden at kende hverken besætningen eller ejeren. Jeg lægger vægt på en god personlig kontakt til både min avlsdyrleverandør og til mine smågriseaftagere, som jeg mødes med en gang om året og i øvrigt jævnligt ringer sammen med. Følger med i hitlisten for opformeringsbesætninger Der er ikke stillet specielle kvalitetskrav til sopoltene fra FUGDAL, men Søren følger med i hitlisten for opformeringsbesætninger. Til gengæld er der i hans griseringsaftale indføjet krav om, at sopoltene skal være indkøbt i en DanAvlopformeringsbesætning, og at søerne skal insemineres med sæd fra Hatting- KS. Vi presser gyltene meget fra starten, idet vi lægger grise til dem for at få alle patter i brug med det samme, oplyser Søren. Det er der brug for med de store kuld, jeg forventer vil blive resultatet af avl for LG5. Generelt er Søren tilfreds med samarbejdet med DanAvl via Hatting-KS og SPF-Selskabet. Han har dog det ønske til SPF-Sundhedsstyringen, at frigivelsen af dyr i karantænerum meddeles til besætningsejeren via SMS eller . Det vil effektivisere arbejdet i hans besætning, hvor karantænerummet skal rengøres og desinficeres hurtigt efter tømning for at være klar til næste hold sopolte. Produktionsresultater på Stenderup Østergaard Antal faringer 423 Levendefødte grise/kuld 14,2 Fravænnede grise/kuld 12,1 Kuld/årsso 2,27 Fravænned grise/årsso 27,33 Drægtighedsprocent 91,4 10 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

11 Kvalitetssikring for DanAvls KS-stationer Af dyrlæge Claus Hansen Dansk Svineproduktion/Danish Meat Assosciation tlf.: , Dansk Svineproduktion (DSP) fungerer som faglig rådgiver for KS-stationerne. Det er DSP s rolle at omsætte forskningen til anvendelige metoder for KS-stationerne. Dette arbejde foregår i DSP s forsøgslaboratorium på Hatting-KS afdeling i Ringsted som også udfører kontrolanalyser af færdigdoser fra KSstationerne. Knap 80 % af alle grise i Danmark produceres med sæd fra orner på DanAvl- KS-stationerne. Derfor gør Dansk Svineproduktion en stor indsats for at sikre sædkvaliteten og udvikle KS-metoden. Stort ansvar på KS-stationerne KS-stationerne producerer årligt ca. 4,7 mio. sæddoser. Det svarer til godt doser om ugen fordelt på de forskellige racer og racekombinationer. KS-stationerne leverer sæd til knap 80 pct. af samtlige kuld i Danmark, og det lægger et stort ansvar på DanAvls KSstationer. Kvaliteten af færdigdoserne har således en meget stor betydning for den danske svineproduktion. Formålet med KS-stationerne er jo at levere befrugtningsdygtig sæd med så højt avlsindeks som muligt. Der opnås et højere indeks med sæd fra KS-stationerne end ved anvendelsen af intern KS, fordi landets bedste orner til enhver tid står på KS-stationerne. Derfor er KS-stationerne en vigtig del af DanAvl-systemet. Udnyttelsen af ornernes gener og dermed de høje indeks betinger også en høj kvalitet af færdigdoserne. Dansk Svineproduktions rolle I kvalitetssikringen spiller forskning en central rolle. Generelt bliver der ikke ændret noget i produktionen, med mindre forskningen har vist, at den nye metode er bedre eller tilsvarende det man hidtil har anvendt. For den enkelte medarbejder på KS-stationen er der ikke tvivl om, at der ligger en vigtig opgave i at levere befrugtningsdygtig sæd til svineproducenterne. Alle sædbedømmere gennemfører årlige kurser hos DSP, hvor den seneste viden bliver præsenteret, og der gennemføres øvelser i vurdering af sæd. Som KS-medarbejder lærer man hurtigt, at sædceller er meget følsomme over for mange forskellige faktorer. Man stiller f. eks. aldrig en dunk sæd ved vasken, da blot få dråber sæbe kan ødelægge sæden i dunken. Motilitet den vigtigste faktor Det vigtigste redskab i undersøgelse af sædens kvalitet er bedømmelsen af sædens motilitet, som er et sammensat fortsættes side 18 Vurdering af sædens motilitet i mikroskopet 11

12 i VÆRD AT VIDE OPFORMERINGSBESÆTNINGER, NYE Dansk Svineproduktion har givet midlertidig godkendelse til 4 nye opformeringsbesætninger: DAMSGAARD Fjallerslevvej 11, 7900 Mors tilhørende gdr. Niels-Bertel Klausen er den 28. november 2006 godkendt som opformeringsbesætning nr. 822 Tlf.: STENSGAARD Snevrevej 26, 9850 Hirtshals tilhørende gdr. Jens Erik Højrup Nielsen er den 28. november 2006 godkendt som opformeringsbesætning nr. 897 Tlf.: MARIENBORG OPFORMERING II Marienborg Allé 3, Marienborg, 4780 Stege tilhørende godsejer Birgitte Natorp er den 13. december 2006 godkendt som opformeringsbesætning nr. 253 Tlf.: OPFORMERINGSBESÆTNINGER, OPHØR GANERGAARD Aanumvej 167, 6900 Skjern tilhørende Skobæk ApS, ved Flemming Kruse er den 26. oktober 2006 ophørt som opformeringsbesætning AVLSBESÆTNINGER, OPHØR ESKEBJERG A/S Eskebjergvej 13, Hundstrup, 5762 Vester Skjerninge tilhørende gdr. Tage Larsen er den 14. november 2006 ophørt som avlsbesætning LÆS OM DANAVL OG DANAVL-BESÆTNINGERNE PÅ: Husk, at du på DanAvl s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? De kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. SKOVBJERGGAARD Ejbyvej 22, 4623 Lille Skensved tilhørende gdr. Erik Mølbak er den 22. december 2006 godkendt som opformeringsbesætning nr. 243 Tlf.: BUNDGAARD OPFORMERING Hylholtvej 56, Melholt, 9340 Asaa tilhørende gdr. Svend Bundgaard er den 9. januar 2007 godkendt som opformeringsbesætning nr. 004 Tlf.: Læs, hvordan du bruger avlssystemet på: Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. 12 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

13 Indtryk fra Agromek ÅRS JUBILÆUM Mogens Dam, Oensvej i Hatting havde den 12. juni 2006, været ansat hos Hatting-KS, i 40 år. Mogens Dam er 66 år, født og opvokset på en ejendom i Hatting. Tidligt valgte Mogens landbruget, som den vej han ville gå. Efter uddannelse som faglært landmand, arbejde Mogens med at passe grise og siden som svinekontrolassistent. Midt i 60 erne kom Mogens til det daværende Forsøgs Ornestation Hatting, og gennemgik en uddannelse som svineinseminør, - i øvrigt som en af de første i landet. Mo- gens har siden haft sit udgangspunkt fra ornestationen i Hatting og været med i den store forandring, der er sket over de 40 år. Jubilæet blev markeret med en reception for Mogens Dam på Korning Kro den 30. juni. Mogens har valgt at fratræde sit job pr. 1. juli 2006, for herefter at nyde livet, som pensionist. Mogens Dam er blevet tilkendt dronningens fortjenstmedailje for 40 års tro tjeneste. Højere slagtevægt kræver justering af avlsmålet Af konsulent Anders Vernersen Dansk Svineproduktion, Danish Meat Association tlf , [email protected] Slagtevægten øges hele tiden. Det kræver justering af avlsmålet i DanAvl med jævne mellemrum. Slagtevægten på danske slagtesvin er historisk set steget ganske kraftigt - fra ca. 60 kg i midten af 60 erne til nu 81 kg. Denne udvikling må forventes at fortsætte, måske endda endnu hurtigere end hidtil. Når slagtevægten stiger, øges spækaflejringen i svinene, og dermed falder kødprocenten. Højere slagtevægt reducerer imidlertid også produktionsomkostningerne pr. kg slagtekrop, hvilket naturligvis er i producenternes interesse. Men stigningen i slagtevægten skal hele tiden ske uden, at kvaliteten og udbyttet af slagtekroppen forringes. Derfor er det nødvendigt at tilpasse svinene rent genetisk i takt med denne udvikling. Vore nabolande både mod nord, øst og syd slagter ved væsentlig højere vægt, end vi gør. Vi må derfor forudse, at også konkurrencesituationen vil presse på for en øget slagtevægt. Dansk Svineproduktion har på denne baggrund valgt at indrette avlsarbejdet efter en slagtevægt på 90 kg. Beslutningen får virkning på to områder: 1. De økonomiske vægtfaktorer, der bruges til afvejning af de forskellige egenskabers effekt i indekset, vil blive genberegnet med 90 kg s slagtevægt som grundlag. 2. Afslutningsvægten ved individprøven i såvel besætning som på station vil gradvist blive øget med 1 kg årligt i de kommende år. 13

14 TEMA: Flere indkøber sopolte Gennem de senere måneder er flere og flere producenter begyndt at indkøbe LY-sopolte i stedet for at producere dem selv. DanAvl Magasinet har bedt en række producenter, konsulenter, dyrlæger og en omsætter om en kommentar til denne udvikling: Gdr. Laurids Møller, I/S Ømarksgaard, Ømarksvej 5, Ømark, 9610 Nørager, tlf.: søer, blå SPF, salg af smågrise, én aftager, løsdrift med transponderfodring i drægtighedsstald Kvalitet, omkostninger og arbejdskraft afgørende Vi har arbejdet med hjemmeavl (kernebesætning + zigzag uden Kernestyring ) i mange år, primært for at undgå indslæbning af smitte ved indkøb. Men sidste sommer valgte vi at gå over til indkøb af alle vore LY-sopolte fra DanAvl.. Siden uge 32 i 2006 har jeg fået sopoltene leveret fra Torben Nørgaard, opformeringsbesætningen HYLDIG på Mors. Jeg er godt tilfreds med poltene, der uden overgangsproblemer har fungeret i vores løsdriftssystem. Skiftet havde flere årsager: Vi var kommet bagefter rent genetisk i besætning specielt mht. kuldstørrelsen, som jo er øget kraftig i DanAvl de senere år. Vores smågriseaftager har dog ikke kritiseret kvaliteten, men han er parat til at betale for ekstra kvalitet. Vi ønskede generelt at rationalisere produktionen og skrælde omkostninger af, hvor det var muligt, - og hjemmeavlen krævede både ekstra arbejde og ekstra staldplads. Vi er afhængige af fremmed arbejdskraft, som ikke altid evner eller interesserer sig for avlsarbejde. Vi har haft flere dygtige ukrainere ansat, som ikke har haft erfaring med avlsarbejde. Vi bruger 100 % KS + nogle få miljøorner (én pr. 120 søer), - og vi ved af egen bitter erfaring, at miljøorner er meget vigtige for at sikre en tydelig brunst hos søer og sopolte. Svinekonsulent Claus Rasmussen, Sønderjysk Svinerådgivning, Vojens, tlf.: Genetisk efterslæb, ny fodermester og staldudnyttelse Vi har en del producenter i området, der har drevet hjemmeavl i en årrække, som nu har valgt at indkøbe sopoltene fra DanAvl i stedet for. Det gælder først og fremmest dem, der ikke har anvendt Kernestyring, eller som nok har anvendt Kernestyring, men uden at lægge nok interesse og arbejde i det. De har erkendt, at de sakker bagud i forhold til avlsfremgangen i DanAvl. Det er gennem det seneste år blevet særlig tydeligt på kuldstørrelsen, hvor LG5 har givet et kraftigt løft i avlssystemet. Vi ser primært udviklingen blandt de større besætninger på over 250 søer og hos dem, der udvider. Vi ser det også i besætninger, der skal have ny fodermester, hvor den gamle har stået for hjemmeavlen, ofte uden indblanding eller væsentlig interesse fra ejerens side. En anden årsag til skiftet kan være, at ejeren hellere vil udnytte den til rådighed værende staldkapacitet indenfor harmonikravet til smågriseproduktion frem for polteproduktion. Der er dog fortsat mange producenter, der med succes har drevet en styret hjemmeavl i mange år, og forsætter med denne strategi. 14 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

15 Gdr. Jens Leth-Pedersen, ANHOLT, Steppingvej 24, 6580 Vamdrup, tlf.: : 500 søer, blå SPF, salg af 30 kg-grise, blå SPF Frugtbarhed, udvidelse og overgang til multisite Jeg etablerede besætningen i 2002 og har siden rekrutteret mine sopolte gennem zig-zag-krydsning. Jeg har ikke brugt Kernestyring, men valgt sopolte efter de stærkeste søer med gode ben og pattesæt. Men efterhånden kneb det gevaldigt med frugtbarheden i besætningen, og jeg erkendte, at vi ikke havde været dygtige og interesserede nok til at drive hjemmeavl. Vi havde desuden haft nogle kedelige oplevelser med navlebrok og benproblemer i besætningen. Derfor besluttede jeg efter aftale med mine rådgivere, at vi fremover skal koncentrere os om at producere smågrise og indkøbe LY-sopoltene fra DanAvl. Det er der en oplagt lejlighed til at gøre nu, da vi netop er i gang med at udvide besætningen til 750 søer. Samtidig går vi over til multisite-produktion, hvor alle smågrise skal flyttes til anden ejendom ved fravænning, - og så duer det ikke at lade nogle af sogrisene blive gående tilbage, for senere at bruge dem som sopolte. Ved at indkøbe sopoltene sparer vi desuden ens ekstra medarbejder, som ville være nødvendig, hvis vi skulle fortsætte med hjemmeavl. Vi fik de første LY-polte leveret i uge 50, 2006, fra Kai Skou Hansen, opformeringsbesætningen NEDERGAARD ved Fredericia, hvor jeg allerede har fået en god dialog med driftslederen. Svine- og miljøkonsulent Morten Thomsen, Svinerådgivning Agrogården, Ringe, tlf.: Vil gøre det, de er bedst til Tendensen til at flere også store besætninger - nu vælger indkøb af sopolte frem for hjemmeavl ses også på Fyn. Besætningsejerne vælger at koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig at producere smågrise og slagtesvin, mens de overlader avlsarbejdet til specialisterne i DanAvl. Det hænger helt klart også sammen med, at det er nærmest umuligt at øge kuldstørrelsen ved hjemmeavl i samme takt, som det nu sker i avlssystemet efter indførelsen af LG5. Hjemmeavlerne mangler 1-2 grise pr. årsso. De kan måske acceptere et efterslæb på op til én gris pr. årsso, som betaling for den sundhedsmæssige sikkerhed ved helt lukket besætningsdrift. Men denne risiko er trods alt meget begrænset, når de indkøbte sopolte gennemgår et regelret karantæneophold efter modtagelsen. Endelig er besætningsejerne blevet meget forsigtige med at satse på hjemmeavl, hvis ikke de kan være sikre på at have én og samme kvalificerede og engagere medarbejder til rådighed i lang tid fremover. Svinekonsulent Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning, Skive, tlf.: Arbejdskraft og kuldstørrelse Vi ser en klar tendens til at flere vælger at indkøbe deres sopolte i DanAvl. Det skyldes primært to ting: Det er svært at skaffe arbejdskraft, som interesserer sig for og kan overskue at gennemføre en effektiv hjemmeavl af sopolte. Selv med Kernestyring kniber det for hjemmeavlerne at følge med avlsfremgangen specielt på kuldstørrelsen, hvor indførelsen af LG-5 i avlsmålet har medført den kraftige fremgang i DanAvl grise pr. årsso nås kun ved mange levendefødte pr. kuld, og 14 levendefødte pr. kuld og derover ser vi hovedsageligt i besætninger, hvor sopoltene indkøbes. Hjemmeavlerne får et par grise mindre pr. årsso. Men hvis kuldstørrelsen er på plads, er der stadig mange grunde til hjemmeavl, ikke mindst det sundhedsmæssige. Efterhånden som besætningerne bliver større, vælger ejerne at koncentrere sig om at producere flest mulige grise pr. årsso. Det opnår de nemmest ved at indkøbe sopoltene, - og så har de også hele tiden det nødvendige antal sopolte til rådighed. Nye staldanlæg projekteres ikke med plads til polteopdræt, med mindre man direkte kræver det. Alternativet bliver så opdræt af polte i en gammel slagtesvinestald eller lignende, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Se flere kommentarer på næste side» 15

16 TEMA: Flere indkøber sopolte Svinefagdyrlæge Frede Keller, LVK, Højbjerg, tlf.: Kontant rådgivning om indkøb af sopolte Der er en klar tendens til, at flere og flere producenter indkøber deres sopolte fra DanAvl i stedet for at producere dem selv ved hjemmeavl, - og det er der gode grunde til: Der har været en kraftig udvikling i kuldstørrelsen i DanAvl, som hjemmeavlerne ikke har kunnet følge med i. Forskellen mellem besætninger med hjemmeavl ved zig-zag-krydsning og besætninger med indkøb er i dag 1,5 levendefødt gris/kuld, svarende til næsten 3,5 grise pr. so pr. år. Desuden er spredningen i kuldstørrelsen mindre i besætninger med indkøb. Den genetiske spredning er i det hale taget større ved zig-zag-krydsning end ved indkøbte DanAvl-sopolte - også mht. tilvækst og kødprocent hos slagtesvinene. Spredningen på tilvækst har stor indflydelse på staldudnyttelsen - især ved alt ind-alt ud-produktion. Hjemmeavl kræver ekstra staldplads, der med fordel ellers kunne anvendes til flere produktionssøer. Sammenblanding af LY-smågrise (+ evt. renracede smågrise) fra hjemmeavl med LYDkrydsninger i slagtesvinestalden er en dårlig cocktail pga. forskelle i temperament (slagsmål) og stor spredning i tilvækst. Det bliver sværere og sværere at finde medarbejdere, der kan og vil arbejde med effektiv hjemmeavl. De kunder. som driver hjemmeavl, gør det som regel ud fra et ønske om at opretholde en effektiv smittebeskyttelse, og det respekterer jeg naturligvis. De bliver rådet til at køre med en væsentlig højere gyltefaringsprocent end dem, der indkøber sopolte fra DanAvl, og selvfølgelig holder jeg nøje øje med, om de opnår tilstrækkelig gode produktionsresultater Slagtesvineproducenterne bliver kraftigt anbefalet at købe deres smågrise hos soholdere, der indkøber sopoltene i DanAvl. Hvis de køber dem hos en hjemmeavler, skal det ske med et passende fradrag i prisen. Svinekonsulent Tove Goldbeck Jensen, Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning, Ringsted tlf.: I vores område er der jævnligt besætninger, der har skiftet rekrutteringsstrategi mellem indkøb og hjemmeavl af sopolte. Hidtil er det mest de mindre og mellemstore besætninger, der er skiftet fra hjemmeavl til indkøb, fordi de ikke har ressourcerne til det ekstra arbejde, en effektiv hjemmeavl kræver, og fordi de ikke kan eller vil afse den ekstra staldkapacitet til opdræt af egne sopolte. De store besætninger, der har haft succes med hjemmeavl, har gjort det professionelt. Men også i den gruppe er der gennem de senere måneder flere end tidligere, der er gået over til indkøb af sopolte fra DanAvl. Det skyldes et ønske om: at få en hurtigere fremgang på kuldstørrelsen, at undgå afhængighed af medarbejdere med evne og lyst til avlsarbejde, da de kan være en mangelvare. Svinefagdyrlæge Søren Thielsen, Ø-Vet i Næstved, tlf.: Enkel zig-produktion af sopolte Vi oplever ikke en markant udvikling fra hjemmeavl til indkøb af sopolte hos besætningsejerne. Det skyldes bl.a., at en del ejere (f.eks. hvis de har PRRS i besætningen) rådes til følgende strategi: Køb 10 % af soantallet som LY-sopolte fra en opformeringsbesætning - og producer resten af sopoltene på disse LY-hundyr ved tilbagekrydsning med enten Landrace- eller Yorkshire-orner, - altså ikke en fortsat zigzag-krydsning. Det er en enkel og god rekrutteringsstrategi, som ikke kræver kendskab til avl eller en masse ekstraarbejde med registrering, Kernestyring mv. Naturligvis har vi klienter, som har forsøgt sig med hjemmeavl på en renracet kernebesætning eller med zigzag-krydsning ved brug af Kernestyring, men de fleste har opgivet det igen pga. manglende styring af dette avlsarbejde. Hvis hjemmeavl med kernebesætning skal lykkes, kræver det både interesse, ekstra arbejde og ekstra staldkapacitet. Alt det slipper de for med vores strategi. Desuden oplever vi desværre mange nye tilfælde af PRRS i området, hvilket øger risikoen for at indføre uønsket smitte ved indkøb af nye dyr. Derfor vælger de en helt lukket besætningsdrift. 16 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

17 Svinefagdyrlæge Jens Sørensen, Odder Dyreklinik, Odder, tlf.: Enklere drift og kuldstørrelse Flere og flere især store besætninger i vores område vælger for tiden at gå over til at indkøbe deres LY-sopolte i DanAvl. Det gør de for at få en enklere drift i deres svineproduktion, både arbejds- og kapacitetsmæssigt. De gør det også for at kunne dokumentere kvaliteten i avlsmaterialet overfor deres smågriseaftagere. Endelig kniber det for en del hjemmeavlere af sopolte at holde trit med avlsfremgangen i DanAvl på antal levendefødte grise. Den har også været imponerende, men har desværre også ført til større dødelighed blandt smågrisene - både før og efter fødsel. Det håber jeg, DanAvl får rettet op på med avl for LG5. Producenterne har jo valgt hjemmeavl for at undgå smitte ved indkøb af avlsdyr, men mange vurderer altså nu, at fordelene ved indkøb opvejer denne risiko. Den er da også minimal, når de indkøbte dyr gennemgår karantæneophold før indsættelse i besætningen. Salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet, tlf.: Det går stærkt - fra hjemmeavl til indkøb For øjeblikket modtager vi mange spontane og store ordrer på LY-sopolte fra svineproducenter, der hidtil ellers har sværget til hjemmeavl. Det er der flere gode grunde til. Hvorfor indkøbe sopolte, når det er både billigere og sundehdsmæssigt sikrere at producere dem selv!, var tidligere det klassiske udsagn fra mange, især store, svineproducenter og fra mange rådgivere. Nu har piben fået en anden lyd. Nu har flere og flere erkendt: - at der reelt ikke er forskel på prisen for indkøbte og hjemmeavlerede sopolte, hvis de skal have samme genetiske værdi, - at der ikke er nogen smitterisiko ved indkøb af sopolte, hvis de gennemgår et regelret karantæneophold, før de indsluses i besætningen. Erfaringerne fra de mange svineproducenter, der gennem lang tid har indkøbt deres sopolte tæller også med i denne udvikling. Ved indkøb af sopolte til besætningsudvidelser eller saneringer er mange blevet positivt overraskede over fremgangen i antal levede fødte smågrise i forhold til resultaterne i den gamle besætning med hjemmeavl. De ser et tydeligt bevis på successen med avl for øget kuldstørrelse, især efter at LG5 blev indført som avlsmål i I kølvandet på den kraftige strukturudvikling i dansk svineproduktion, har vi gennem det sidste års tid nærmest oplevet et boom af bestillinger på faste leverancer af LY-sopolte fra professionelle svineproducenter, der hidtil har afvist indkøb af dyr til besætningen. Begrundelserne for den ændrede strategi kan sammenfattes i følgende udsagn: Vi ønsker at udnytte avlsfremgangen i DanAvl så hurtigt og effektivt som muligt mht. søernes frugtbarhed og holdbarhed samt slagtesvinenes foderforbrug, tilvækst og kødprocent mv. En optimal avlskvalitet i soholdet er i fremtiden forudsætningen for at komme af med vore smågrise til dansk og udenlandske slagtesvineproducenter Indkøb af sopoltene sparer DE, som kan anvendes til at øge antallet af produktionssøer Besætningen er udvidet og stadig mere ansvar må uddelegeres til medarbejdere, som ikke nødvendigvis er interesserede i eller har erfaring med at arbejde seriøst med hjemmeavl. Det sidste gælder specielt, når der er tale om udenlandsk arbejdskraft. Den tid, vi hidtil har brugt på hjemmeavl af sopolte, vil vi fremover bruge på det, vi er bedst til, - at producere smågrise og slagtesvin. Så overlader vi produktionen af sopolte til andre. 17

18 » Kvalitetssikring for DanAvls KS-stationer «- fortsat fra side 11 begreb, hvor både andelen af normale sædceller og sædens bevægelighed indgår. Vurderingen af sædens motilitet er central for KS-stationerne og er den målemetode, der anvendes, når eventuelle negative effekter på sæden skal vurderes. Motiliteten anvendes således også som målemetode ved kontrol af materialer, fortynder og antibiotika, inden det bliver anvendt i produktionen. KS-stationen kan ikke anvende materialer eller væsker i produktionen af sæddoser, med mindre der er sikkerhed for, at disse ikke har skadelig effekt på sædcellerne. Der har været eksempler på, at materialer designet til brug for KS-stationer blev kasseret pga. skadelig effekt på sædcellerne. Denne kontrol er således meget vigtig og kan ikke undværes. Ikke kun sædens motilitet er vigtig. I produktionen anvendes løbende kontrol af vægte, temperaturer mv. Denne kontrol skal sikre, at sæden ikke tager skade i produktionen af sæddoser. Ny og bedre teknik på vej Motilitet anvendes også til vurdering af sæden umiddelbart efter opsamling. Forskningen har vist en klar sammenhæng mellem motiliteten og ornens frugtbarhed. DSP arbejder derfor sammen med KS-stationerne om: at afprøve en maskine, der kan måle sædcellernes bevægelse, at udvikle en maskine der automatisk kan undersøge om sædcellerne er normale. Det forventes, at bedømmelsen af sædens motilitet vil være fuldstændig automatiseret ved udgangen af Med automatisk måling af motiliteten vil KS-stationerne have et langt stærkere værktøj til at finde orner med nedsat fertilitet. Sikker koncentrationsmåling For at kunne anvende topornerne på KS-stationerne til så mange insemineringer som muligt skal sæden fortyndes. Fortyndingen skal give så mange doser som muligt uden at frugtbarheden påvirkes negativt. Dette er blot ét af de dilemmaer, der arbejdes med i kvalitetssikringen for KS-stationerne. Ved fortyndingen skal sikres, at sæden får den korrekte koncentration. Målingen af sædkoncentrationen danner baggrund for antallet af sædceller i sæddosen. Der er de seneste år sket en kraftig forbedring i koncentrationsmålingen, idet KSstationerne har indført et nyt og bedre måleudstyr. Instrumentet, der anvendes i dag, hedder NucleoCounter SP-100, og har på blot tre år fået global status, som gylden standard for måling af sædkoncentrationen. DanAvls KS-stationer er de eneste i verden, der måler råsæden med dette instrument, hvor mange andre lande udelukkende anvender instrumentet til stikprøvekontrol af sæddoserne. Det betyder, at KS-stationerne i dag langt bedre kan sikre et ensartet indhold i sæddoserne, end hvad der var muligt for blot få år siden. Kontrolmåling af færdigdose i Dansk Svineproduktions forsøgslaboratorium Pas på temperaturen De færdigproducerede sæddoser har en temperatur på ca. 22 grader. Det er vigtigt for sædens holdbarhed, at temperaturen i færdigdoserne ikke svinger, men gennemgår en løbende nedkøling til grader. Der er på KS-stationerne installeret klimaanlæg i laboratorierne for kunne nå denne temperatur i de varme sommermåneder. Når sæden er leveret til svineproducenterne, er det vigtigt at sørge for den sidste nedkøling til grader i klimaskabet i besætningen. Kvaliteteskontrol Fra den færdige produktion udtages sæddoser til kontrol for bakterier i sæden for at det sikre, at den tilsatte antibiotika virker. Der foretages også kontrolmåling af antallet af sædceller pr. sæddose for at sikre et ensartet indhold af sædceller pr. sæddose på alle KS-stationerne. Kontrollen er opdelt i: - en uanmeldt kontrol, hvor DSP udtager færdigdoser til kontrol, - en egenkontrol, hvor KS-stationerne selv indsender færdigdoser til kontrol hos DSP. Resultaterne fra egenkontrollen anvendes til løbende optimeringer på KSstationerne, mens resultaterne for den uanmeldte kontrol offentliggøres på DSP s hjemmeside. Kontrollen har generelt vist meget ensartet indhold i sæddoserne og en tilfredsstillende kvalitet af sæden. Fremtidsperspektiver De meget ensartede sæddoser gør, at der i dag bedre kan arbejdes med at finde den nedre grænse for antallet af sædceller pr. sæddose, uden at kuldstørrelsen påvirkes negativt. I dag afprøves inseminering med 500 mio. sædceller pr. dosis - en fjerdedel af normal dosis. Den lave sædmængde vil dog ikke fungere uden anvendelse af dyb inseminering og en speciel sædpose til opbevaring af sæden indtil inseminering. Dette vil være en nødvendighed, hvis KS-stationerne i fremtiden skal kunne producere kønssorteret sæd. Forskningen bidrager med vigtig viden om nutidens produktion af sæddoser, men er helt uundværlig for de fremtidige produkter fra KS-stationerne. 18 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

19 DANAVL-PORTRÆTTET Ornestation Mors et familieforetagende Martin Markussen Andreas Markussen Arne Markussen Stifteren er med endnu Ornestation Mors I i Redsted på Mors blev etableret i1974 med 15 Landraceorner. Ejeren, Martin Markussen, havde indtil da drevet ornecentral på ejendommen. I 1987, da stationen var udvidet til ca. 130 orner fordelt på alle fire racer, blev sønnerne Andreas og Arne medejere af virksomheden som led i et glidende generationsskifte. Andreas (52 år) havde forinden i en årrække været leder af en korn- og foderstofforretning på Mors. Arne (43 år) havde på det tidspunkt allerede arbejdet på KS-stationen siden Martin, der i dag er 80 år, har stadig sin daglige gang på KS-stationen, hvor han giver en hånd med, hvor der er behov for det. I 1997 købte de en ejendom mere i Ejstrup, som ligger et par km fra den oprindelige KS-station, hvor de indrettede KS-station til 33 orner (Mors II). Formålet var dels at skaffe mere jord, og dels at sikre smittebeskyttelsen, hvis den ene station skulle blive lukket i kortere eller længere tid pga. mistanke om eller konstateret smitte med en sygdom. Dispositionen viste for alvor sin berettigelse, da det tostrengede PRRS-KS-system blev sat i værk i 1998, hvor Mors I blev gjort til KS-station for PRRS-vaccinerede orner og Mors II for PRRS-frie orner. Tredje generation træder til Siden er begge anlæg udvidet, delvis i form af helt nye bygninger. Nu har Mors II stipladser til 240 PRRS-vaccinerede orner og er under udvidelse med yderligere 33 stipladser. Mors I har nu 130 stipladser. Andreas søn Johnny (30 år) er nærmest blevet flasket op med KS, idet han fra barnsben fulgte i hælene på sin farfar, Martin, i det daglige arbejde. Johnny er uddannet agrarøkonom fra Agroskolen i Herning, og har i de seneste 11 år arbejdet på KS-stationen. 1. januar 2006 blev han medejer, som begyndelsen på det næste generationsskifte. Fælles om opgaverne Andreas, Arne og Johnny er alle tre involveret i alle arbejdsopgaverne i virksomheden, specielt kundekontakten. Men de har dog fordelt ansvaret lidt mellem sig: Andreas tager sig af de administrative opgaver, økonomien, møderne mv., Johnny Markussen Arne er ansvarlig for bestilling, karantæneophold, indsættelse og udsættelse af orner samt staldarbejdet, Johnny varetager laboratoriedriften og katalogsalget af diverse produkter til landmænd sammen med stationens sælger, Carsten Holm. Desuden deler Johnny ansvaret for staldarbejdet med Arne. Der ud over er der 15 fuldtidsansatte og 8 deltidsansatte i virksomheden. Lang sej kamp Vi solgte i doser sæd, hvilket svarer % af det totale sædsalg i Danmark, oplyser Andreas. Ca. 80 % af vores sædsalg er fra de PRRS-vaccinerede orner, hvilket svarer til vores nuværende kapacitet. Udvidelsen med 33 stipladser på Mors II skal sikre, at vi også kan følge med i den videre udvikling. Men det har krævet en lang og sej indsats at ændre kundernes holdning til sæd fra PRRS-vaccinerede orner, selv om der jo er mange gode grunde til at acceptere denne kategori sæd: Der er forholdsvis mange PRRS-positive besætninger i vores område, der er mange svin og besætningerne ligger tæt. Derfor er det under alle omstændigheder vanskeligt at holde en besætning PRRS-fri i ret lang tid. Det blev fra starten fremhævet, at de PRRS-fri KS-orner ville få sværere og sværere ved at måle sig indeksmæsfortsættes side 20 19

20 » DanAvl-portrættet Ornestation Mors et familieforetagende «- fortsat fra side 19 sigt med de PRRS-vaccinerede orner, fordi flere og flere avlsbesætninger ville blive PRRS-positive. Mange års erfaring viser, at der ikke er nogen smitterisiko ved at anvende sæd fra PRRS-vaccinerede orner. Vi har hele tiden gjort meget ud af, at få kundernes klare accept, før vi begyndte at levere sæd fra PRRS-vaccinerede orner til dem. Næsten alle nye kunder accepterer denne sædtype lige fra starten, mens der fortsat er en hård kerne af gamle kunder, som kræver sæd fra PRRS-frie orner, - så dem lader vi nu være i fred. Enstrenget KS-system efterlyses Argumentet med den indeksmæssige fordel holder også stik, men ikke helt i det omfang, det fra starten var forventet, ganske enkelt fordi der er færre avlsbesætninger, som bliver PRRS-positive. Det gælder specielt for Yorkshire. Her er det nødvendigt at vaccinere orner fra PRRSnegative avlsbesætninger for at kunne følge med efterspørgslen på sæd fra PRRS-vaccinerede orner. Den udvikling har betydning for os, fordi vi har opbygget et relativt stort salg af Navnesæd til bl.a. avls- og opformeringsbesætninger over hele landet. Det bedste ville efter vores opfattelse være at PRRS-vaccinere alle KS-orner. Et énstrenget KS-system ville naturligvis gøre mange ting meget enklere og billigere. Desuden ville det også indebære den fordel, at ingen KS-stationer fremover ville blive lukket i kortere eller længere perioder pga. mistanke om PRRS-smitte. Men vi erkender, at det ikke ville blive modtaget positivt hos de svineproducenter, der afviser sæd fra vaccinerede orner. Uheldig konkurrence Den uventede udvikling på indeksområdet kan blive en uheldig konkurrenceparameter. Nogle KS-stationer kan nemlig vælge at satse på PRRS-frie orner, da de PRRS-vaccinerede orner er dobbelt så dyre for KS-stationerne at anvende. De står nemlig 60 dage længere i karantæne, før de kan bruges. De får dermed også to måneders kortere arbejdstid på KS-stationen, fordi deres indeks jo falder lige så hurtigt som indeks på de PRRS-frie KS-orner. Vi har dog valgt fortsat at tro på, at vi skal satse på de PRRS-vaccinerede orner i fremtiden aht. leveringssikkerheden overfor vore kunder. Samtidig sikrer vi, at avlerne kan få orner på KS-station, hvis deres besætning skulle blive smittet med PRRS, således at deres gode gener ikke går til spilde. Fordelen ved at være lillebror Vi er optimistiske; slutter Andreas. Vi har en god virksomhed og en trofast kundekreds, så vi skal nok klare os i fremtiden. Fordelen ved at være lillebror blandt KS-stationerne i Danmark er, at vi selv, som ejere, er med i det hele i hverdagen. Vi behøver ikke et hierarki af ledere i flere lag. Det giver fleksibilitet og en kort, hurtig beslutningsproces. Desuden har vi alle hver eneste dag direkte kontakt med kunderne, og det ser både de og vi selv en stor værdi i. Stationens sælger, Carsten Holm 20 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

21 Nye Omsætningsregler i DanAvl Af sektorchef Steen Petersen Dansk Svineproduktion/Danish Meat Association tlf.: , [email protected] Som konsekvens af en afgørelse i KonkurrenceRådet den 20. december 2006, er der indført nye regler for omsætning af avlsmateriale fra DanAvl. De nye regler stiller alle DSP-godkendte omsættere helt lige og sikrer samtidig, at ingen kan udnytte dette avlsmateriale uden at betale for det. Alle DSP-godkendte omsættere skal behandles ens En klage fra to Omsættere til Konkurrencestyrelsen i efteråret 2005 startede den udvikling, der nu har fundet sin løsning. Klagen gik på, at der skete en forskelsbehandling af de omsættere, som var godkendt af Dansk Svineproduktion (DSP). Betegnelsen Omsættere omfatter i det følgende alle DSP-godkendte omsættere og eksportører af avlsdyr fra DanAvl samt DanAvl-KS-stationer. Tidligere kunne alle Omsættere sælge krydsningsdyr over hele verden, mens kun SEA kunne sælge renracede dyr uden for EU. DSP har nu underskrevet et såkaldt Tilsagn over for Konkurrence- Rådet. Tilsagnet indeholder de hovedretningslinier, som DSP forpligter sig til at følge i relation til de Omsættere, der godkendes. I princippet indeholder Tilsagnet kun ganske få regler. Den vigtigste er helt klart, at alle Omsættere skal behandles ens. Samme muligheder og begrænsninger Alle Omsættere har nu samme muligheder og begrænsninger for at omsætte avlsmateriale fra Danavl. De nye muligheder består i, at alle omsættere nu kan sælge renracede avlsdyr over hele verden og alle kan oprette og drive Kernestyrings- og opformeringsbesætninger, hvor de har lyst. Begrænsningerne ligger i, at alle Omsættere er underlagt præcis de samme regler, som bl.a. indebærer, at ingen Omsætter må handle med andre avlsselskaber eller sætte renracede orner på KS i udlandet med frit salg af sæd for øje. Krav til omsætter DSP har valgt at udmønte Tilsagnet i en Aftale om Omsætning med tilhørende regler og bilag. Men før en ny omsætter kan indgå en aftale med DSP, skal visse krav være opfyldt. Omsætteren skal forpligte sig til to ting: 1. at der skal omsættes mindst DanAvl-avlsdyr eller indkøbes DanAvlavlsdyr for mindst EURO pr. år, 2. at der i omsætterens firma skal være ansat mindst én person, som skal have et grundigt kendskab til Danavl og de teknikker, der anvendes. Køber-Erklæring for renracede avlsdyr og sæd Er omsætteren kvalificeret, godkendes han som Omsætter og underskrives en aftale med DSP. Denne aftale siger for det første, at Omsætter fortsat kan sælge krydsningsdyr overalt i verden uden restriktioner. Når det gælder renracede avlsdyr eller sæd, er der særlige begrænsninger, som skal forhindre, at avlsdyrene misbruges. Det bliver kun tilladt Omsætteren at sælge renracede avlsdyr, hvis kunden før det første salg til ham har underskrevet en Køber-Erklæring, hvor kunden: 1. oplyser sin besætningsstørrelse, 2. bekræfter, at han er bekendt med de videresalgsbetingelser, han påtager sig ved købet, herunder at han kun anvender de renracede avlsdyr, den renracede sæd samt afkom deraf i sin egen besætning. Omsætter må ikke sætte renracede orner på KS, med mindre stationen har en aftale med DSP. Der er dog enkelte undtagelser herfra, idet der kan opstaldes renracede Landrace- og Yorkshire-orner på en KS-station, hvis de alene anvendes i Kernestyrings- og opformeringsbesætninger, som Omsætter har ansvaret for. Bod ved overtrædelse af videresalgsreglen Overtræder Omsætterens kunder eller Omsætter selv disse regler, vil DSP kræve en bod. Den er sædvanligvis på 21

22 » Nye Omsætningsregler i DanAvl «- fortsat fra side 21 2 gange salgsprisen på avlsdyrene eller de misbrugte KS-orner. Er det en udenlandsk svineproducent, som overtræder videresalgsforbudet, skal han selvsagt udrede boden til DSP. Sker dette ikke inden for 30 dage efter, at boden er opkrævet, overgår betalingsforpligtelsen til Omsætter. Baggrunden for denne løsning er, at det for DSP er vigtigt, at Omsætterne sorterer kunder fra, som ikke agerer som danske købere. Samme afgifter for danske og udenlandske kunder Endelig er der priser og afgifter. Allerførst er det vigtigt at påpege, at DSP på ingen måde blander sig i prisfastsættelsen på avlsdyr. De ejes og sælges af Danavlsbesætningen på de vilkår, besætningsejeren selv opstiller. Avlsafgifterne på sæd, solgte polte og Kernestyring fastsættes for udenlandske kunder af DSP. Afgifterne fastsættes i overensstemmelse med de afgifter, som er gældende for danske kunder. En afvigelse herfra er ikke tilladt af konkurrencemyndighederne. Udenlandske kunder skal også betale genafgifter. De betaler de samme genafgifter som danske købere. Afgifterne anvendes til at betale for den forskning og udvikling, som finder sted i regi af DSP. Det er første gang, at det er lykkedes, at få udenlandske svineproducenter til at medvirke til betaling af udviklingen af de gener, som de selv nyder godt af. Det er en sund en udvikling. Hvem skal være mor til dine grise? Der er flere måder at rekruttere sopolte på, men din bundlinie afhænger af, hvilken metode du vælger. Flere metoder med DanAvl-gener Rekrutteringen af sopolte håndteres vidt forskelligt fra besætning til besætning. Fra outsourcing, hvor opgaven overlades til professionelle polteproducenter (opformeringsbesætninger), via hjemmeavl med Kernestyring til egenproduktion uden avlsmæssig styring. Også krydsningsstrategierne varierer meget fra produktion på LY-/YL-krydsninger via produktion på tilbagekrydsninger til zigzag-produktion, mv. Fælles for alle rekrutteringsstrategier er dog, at tillægget sker med udgangspunkt i avlsmateriale fra DanAvl svineproducentens eget avlssystem. Overslag over omsætningen af avlsmateriale og dets udnyttelse viser, at det samlede behov for krydsningssopolte til den løbende udskiftning af søerne i dansk svineproduktion reelt kan dækkes af salget af Landrace- og Yorkshiresæd fra DanAvl KS-stationerne samt salget af polte fra avls- og opformeringsbesætningerne. Ejerens eget valg Hvilken strategi, den enkelte besætningsejer skal vælge, er en afvejning af mange forhold: poltepriser, sædpriser, infektionsrisiko, tab af krydsningsfrodighed i sohold og slagtesvineproduktion, meromkostninger til opdræt, mulighed for etablering af karantænefaciliteter, kernebesætningsstørrelse mv. Men valget skal også tilpasses ejerens og medarbejdernes lyst, evner og interesse for avlsarbejde. Her må den enkelte besætnings individuelle forhold tages ind i en samlet vurdering. Indeksforskellene tæller stærkt Som supplement til denne samlede vurdering af besætningsforhold skal lægges forskelle i indeksniveau ved forskellige strategier. Som eksempel på indeksmæssig konsekvens følger her en sammenligning af polte fra to håndfulde opformeringsbesætninger, der repræsenterer hhv. den absolutte avlsmæssige top og midtergruppen. Indeksforskellen på polte fra de to grupper udgør 11 point, som målt over en livsproduktion på 45 slagtesvin pr. so vil betyde ca. 330 kr. i samlet værdiforskel 22 DANAVL MAGASINET Nr. 24 januar 2007

23 pr. polt, når soproduktivitet og slagtesvineafkommets præstationer sammenvejes. Så stor er forskellen på egenskaberne Men hvad er egentlig den forventede effekt af de 11 point på egenskabsniveau? Poltene fra de to hold opformeringsbesætninger kan give et fingerpeg om dette. Nedenfor vises de fundne forskelle mellem LY-/YL polte fra de to grupper af besætninger. Avlsværditallene udtrykker forskelle i forventet produktionsniveau i egenskabsenheder. Tabellen viser, at forskellen på at vælge polte fra toppen henholdsvis mellemgruppen af opformeringsbesætninger er endog meget betydelig for kuldstørrelse (LG5). For en besætning på 500 produktionssøer er der i størrelsesordenen 350 ekstra 5-dages grise at hente pr. år ved indkøb fra topbesætningen. På styrke-/holdbarhedssiden vil de forventede forskelle næppe kunne opfanges med så relativt lille forskel i indeksniveau. Den samme konklusion kan drages på slagtesvinesiden, hvor de forventede forskelle, der kan henføres til somaterialet er beskedne. På den anden side, - når tallene skal multipliceres med ca (slagtesvin) bliver forskellen naturligvis ikke uden betydning. Avlsniveau ved hjemmeavl Ved valg af strategi i soholdet er der altså en markant effekt af indeksniveauet hos sopoltene. Vores erfaring er, at forskellen på en gennemsnitlig opformeringsbesætning og en produktionsbesætning med Kernestyring ligger i størrelsesordenen 5-10 indekspoint, og det er naturligvis svineproducentens vurdering, om forskellene i produktionsomkostninger og produktivitet skal resultere i et valg af den ene eller den anden rekrutteringsstrategi. Der er dog ingen tvivl om, at en besætning, der har kørt lukket drift uden Kernestyring i en årrække vil ligge så langt bagude avlsmæssigt, at det vil være endog meget fornuftigt at tage rekrutteringsstrategien op til overvejelse. Husk alle omkostninger Det er i indeksmæssig henseende værd at bemærke, at de bedste avlsmæssige resultater ved hjemmeavl opnås ved zigzag-produktion, hvor hele sobesætningen er mulige kandidater som mødre til næste generation. Logisk nok er det vanskeligere at følge med indeksmæssigt i en renracet kernebesætning, hvor kun en begrænset del af søerne er til rådighed for selektion. Dette betyder dog ikke, at man ukritisk skal vælge zigzag-strategien i sin polteproduktion, for der er en regning at betale i form af en væsentlig lavere krydsningsfrodighed hos zigzag-krydsninger end ved førstegangskrydsninger. Effekt af en forskel på 11 indekspoint på forventet produktionsniveau i so-/slagtesvinehold. Egenskab Forskel (top ml.-grp.) Indeks 11,0 Effekt i so-/slagtesvinehold Tilvækst, kg 4 gram/dag 2 gram/dag Foderudnyttelse -0,026 FEs/kg tilv. -0,013 FEs/kg tilv. Kødprocent 0,05 % 0,025 % LG5 0,31 gris ved dag 5 0,31 gris ved dag 5 Styrke 0,04 bedømmelsesenh. 0,02 bedømmelsesenh. Tilvækst, 0-30 kg 0,6 gram/dag 0,3 gram/dag Holdbarhed 0,26 % løbn. til kuld 2 0,26 % løbn. til kuld 2 Slagtesvind 0,02 kg 0,01 kg Af afdelingsleder Anders Vernersen Dansk Svineproduktion, Danish Meat Association tlf , [email protected] 23

24 Produktionssæd fra LY-orner stopper pr. 1. april 2007 Krydsningsornerne mellem Landrace og Yorkshire blev indsat på KS-stationerne for 5 år siden. På det tidspunkt stoppede vi for salget af produktionssæd fra Yorkshireorner. Som en slags kompensation aftalte vi med Dansk Svineavl, at vi ville tilbyde sæd fra LY-krydsningsorner. Sæden fra disse kunne bruges, hvis der eksempelvis var problemer med farvede aftegninger hos slagtesvinene. Magasinpost B ID-nr Imidlertid må vi nu sande, at der ikke er den store interesse for denne sædtype mere. Salget pr. uge svarer til 3-4 opsamlinger. Derfor har vi valgt, at nedlægge salget af sæd fra LY-krydsningsorner fra 1. april Yderligere information: Direktør Per Nyby Pedersen Hatting-KS tlf.: [email protected] BAG DANAVL MAGASINET RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med Afsender: DanAvl magasinet SPF-Selskabet Dansk Avlsdyrsalg Salgs- & Eksportforening for Avlssvin Dansk Svineavl DanAvl Billundvej Vojens -frugtbar økonomi... Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning HATTING-KS Ornestation Mors Vestsjællands Ornestation DanAvl Opformering Tel Fax ISSN: