Dataopsamling i BIOLOGI med

Transkript

1 Dataopsamling i BIOLOGI med

2

3 Indhold Introduktion Overblik over Pasco systemet Lærernoter Øvelse 1 Skru ned! Øvelse 2 Hudtemperatur Øvelse 3 CO2 i klasselokalet Øvelse 4 Puls Øvelse 5 Skyggetræer og lystræer Øvelse 6 Dag og nat Introduktion til dataopsamling med Pasco Dataopsamling får højere og højere prioritet i den moderne biologiundervisning, og med Pasco s brugervenlige PasPort dataloggersystem er dataopsamlingen blevet tilgængelig for elever og studerende på alle niveauer. Det er dermed et godt redskab til at opfylde kravene om dataopsamling i Fælles Mål II. Lad eleverne selv indsamle data på en simpel måde og lav den efterfølgende analyse af data på computeren. Udvalget af sensorer er stort, og det er derfor kun fantasien, der sætter grænser. Fordelen ved dataopsamling med datalogger og sensorer er, at forskellige målinger kan ske på samme tid ved brug af forskellige sensorer og data lagres automatisk. Ved overførsel af data til pc kan der laves kurver over data i det dansksprogede Pasco program DataStudio. Målinger, som tidligere var komplicerede, er nu blevet mere overskuelige med de let anvendelige sensorer. Det er blevet simplere at lave eksempelvis CO 2, temperatur og pulsmålinger. En datalogger kan sættes til at måle over kortere eller længere tid uden tilstedeværelse af lærere eller elever, og på den måde kan større datasæt indsamles. Øvelse 7 Fotosyntese og respiration Øvelse 8 Mikroklima Øvelse 9 Respiration hos smådyr Øvelse 10 Sved Materialeliste Øvelserne i dette hæfte er skrevet til eleverne i biologi i klasse, men de vil sagtens kunne anvendes af lærere, der ønsker en introduktion til dataopsamling med Pasco. Øvelserne er valgt, så de dækker flere forskellige emner inden for bogsystemerne Ind i biologien (Alinea) og Bios (Gyldendal). Ved hver øvelse står angivet vores forslag til hvilket kapitel øvelsen passer til, men flere af øvelserne vil kunne bruges i forbindelse med flere emner og også i tværfaglige, naturvidenskabelige forløb. Hver øvelse indeholder en kort introduktion til emnet, oversigt over dataopsamlingsudstyr, fremgangsmåde, forslag til opklarende spørgsmål og forslag til yderligere forsøg indenfor samme eller lignende emner. Øvelserne dækker ikke alle undervisningsniveauer og det er meningen, at den enkelte lærer selv skal tilrette øvelserne, så de passer netop til det klassetrin og det niveau, der undervises på. Øvelserne kan hentes som pdf-filer på og teksten kan herfra kopieres over i eksempelvis et word-dokument og tilrettes individuelt. Øvelserne tager udgangspunkt i enten USB-link, Xplorer eller Xplorer GLX (se nedenfor for nærmere beskrivelse). Øvelserne kræver, at skolen har en række forskellige sensorer og har DataStudio installeret på minimum en computer. DataStudio medfølger i en gratis LITE-version, når man køber et Pasco interface (Xplorer datalogger, Xplorer GLX datalogger eller USB-link), men denne version har meget begrænsede funktioner og det er til de fleste øvelser nødvendigt at købe den fulde licensversion. Man har automatisk 90 dage til at teste den fulde version, når man har installeret LITE-versionen. 1

4 Overblik over Pasco systemet 2

5 Pasco interfaces Et interface bruges som mellemled mellem computer og sensorer, så overførslen af data sker samtidigt med dataindsamlingen. Der findes følgende interfaces: USB-link, PowerLink, AirLink, Xplorer, Xplorer GLX og SPARK. Kun USB-link, Xplorer og Xplorer GLX indgår i øvelserne i dette hæfte. DataStudio DataStudio er et brugervenligt program til registrering og ef ter behandling af måledata. Med intuitive ikoner og in struk - tive hvile tekster finder såvel elever som lærer hurtigt rundt i programmet. Programmet er dansk sproget hvilket gør det lettere at forstå og anvende op timalt. DataStudio medfølger i en begrænset, men gratis LITE version, når man køber en datalogger eller et interface (SPARK undtaget, da den har en ny type software) og kan ligeledes hentes gratis på Pasco's hjemmeside Den fulde version kan købes som licens til en enkelt computer eller samlet til alles skolens, lærerens og elevernes computere. Pasco Dataloggere Der findes tre dataloggere i PasPort systemet: Xplorer, Xplorer GLX og SPARK. Den simple Xplorer kan tilsluttes en sensor ad gangen, men det er muligt at skifte sensor undervejs uden at miste data, da data automatisk lagres. Data overføres efterfølgende til computer for videre databehandling. Med den avancerede Xplorer GLX med 4 sensorindgange behøves der ikke tilslutning til computer for at lave simpel databehandling. Denne datalogger har allerede et stort graf-display med en række nyttige analyseredskaber. SPARK er Pasco s nyeste datalogger og kombinerer de velkendte dataloggerfunktioner fra Xplorer og Xplorer GLX med den bærbare computers mange fordele udi lagring, analyse og databehandling. SPARK er så ny, at det ikke har været muligt at inkludere øvelser i dette hæfte, som tager udgangspunkt i denne datalogger, men alle øvelser vil med få ændringer kunne laves med SPARK. Godt at vide om DataStudio Det er en god idé at installere den nyeste version fra starten, da den også genkender de nyeste sensorer. Vi anbefaler derfor, at man henter programmet på nettet i stedet for at benytte den tilsendte CD. Man får automatisk mulighed for at teste den fulde version i 90 dage, når man installerer LITE-versionen, og man kan derefter vælge at tilkøbe den fulde licensversion eller beholde LITE-versionen. Pasco sensorer Pasco s sensorer er alle designet ud fra plug-and-play princippet, så det for de fleste sensorer blot er nødvendigt at forbinde en sensor med en da talogger/ in terface for at kun ne begynde at ind samle data. 3

6 Godt at vide om Xplorer GLX! Første gang Xplorer GLX tilsluttes computeren, installeres driveren automatisk. Hvis dette ikke sker, skal man selv angive hvor driveren skal hentes. Dette vil ofte være i mappen C:\programmer\datastudio\driver. Herefter kan softwaren på GLX en (Firmware) opdateres. Xplorer GLX har to forskellige slags hukommelse RAM-hukommelse på ca. 12 MB, hvor det er muligt at gemme mange eller store datasæt. Alle datafiler gemmes automatisk på RAM-hukommelsen. Hvis GLX løber tør for strøm, gemmes alle data som udgangspunkt. Hvis ikke GLX oplades indenfor 3 dage efter batteriet har nået kritisk niveau, eller tvinges til at arbejde videre efter advarsel om lavt strømniveau og dermed løber helt tør for strøm, slettes alle data fra RAM-hukommelsen. Det er derfor altid god ide altid at reagere, når GLX advarer om, at strømniveauet nærmer sig et kritisk niveau. FLASH-hukommelse på 3 MB, hvor det er muligt at gemme f.eks. konfigurationsfiler til forsøg permanent. Filer fra RAM-hukommelsen kan manuelt kopieres over på FLASHhukommelsen, så de ikke mistes i tilfælde af at GLX løber helt tør for strøm. Vi anbefaler, at man især læser kapitel 1, kapitel 3 og evt. kapitel 6 i manualen til Xplorer GLX, før man går i gang med øvelserne i hæftet. Selvom manualen er tyk og virker tung at gå i gang med, så forklares de basale funktioner i Xplorer GLX meget pædagogisk i de nævnte kapitler. NB! Sproget i GLX kan ændres til dansk i menuen Settings (men manualen fås kun på engelsk) At gemme elevernes filer Det kan være en god ide, at man som lærer på forhånd bestemmer, hvor eleverne skal gemme datafilerne fra øvelserne. Så er det let for både elever og lærer at finde dem igen. Det er muligt at få DataStudio til automatisk at vælge en bestemt mappe, hver gang man gemmer en fil. 1. Lav en mappe, hvor eleverne kan gemme deres filer. Den kunne hedde Biologi, Dataopsamling, Forsøg e. lign. 2. Åbn DataStudio og vælg Filer Indstillinger Rediger 3. Vælg fanebladet Biblioteker og tryk på knappen til venstre for sektionen Gem aktivitetskatalog 4. Vælg den mappe, hvor elverne skal gemme deres filer og tryk Ok 5. Tryk Gem 6. Bed eleverne om at gemme deres DataStudio filer med Gem som funktionen. Filerne vil derved altid blive gemt i den ønskede mappe, med mindre man aktivt vælger en anden. 7. Giv evt. eleverne nogle gode råd omkring navngivning af filerne, så de er lette at finde igen. Udstyret i naturen Udstyret er ikke vandtæt og dette er selvom enkelte af sensorerne er beregnet til målinger i væsker. Det er derfor nødvendigt at sørge for, at de forskellige indgange på dataloggeren holdes fri for skidt og fugt. Hvis der skal måles over længere tid udenfor, så sørg for forsvarlig indpakning af udstyret. 4

7 Lærerinformation til de enkelte øvelser Øvelse 3 CO 2 i klasselokalet Det er en god ide at kalibrere CO 2 -sensoren inden eleverne skal bruge den, da målingerne ellers kan være misvisende, hvis sensoren har ligget længe uden at være blevet brugt. Følg vejledningen, som følger med sensoren. Øvelse 5 Skyggetræer og lystræer Det er en god ide at udvælge egnede lokaliteter på forhånd, så eleverne få lidt at vide om dem og kender træarterne, inden de skal ud og undersøge dem. Øvelsen skal laves mens der er blade på træerne. Man kan ofte finde lyse og mørke lokaliteter relativt tæt på hinanden i en skov. Hvis man ikke har adgang til en skov, kan man evt. måle i haver/parker, hvor der er eksempelvis lyse birkebevoksninger og tætte granbevoksninger. Husk, at det er vigtigt at sikre, at Xplorer er tom og har friske batterier, så den ikke pludselig løber tør for strøm. Hvis Xplorer GLX benyttes er det vigtigt at sikre, at den er tom og fuldt opladet. Øvelse 6 Dag og nat Øvelsen egner sig godt til at blive sat i gang i en undervisningstime og analyseret i den følgende undervisningstime. I den første undervisningstime kan man tale lidt om baggrunden for målingerne, hvorefter målingerne sættes i gang. Man kan så arbejde videre med et andet emne i resten af undervisningstimen. I den næste undervisningstime overføres data til computer til analyse og diskussion af data. Læreren kan evt. stå for at få stoppet målingerne efter ca. 24 timer og gemme data til næste undervisningstime. Hvis Xplorer GLX benyttes er det vigtigt at sikre, at den er tom og sluttet til en stikkontakt. En globus og et tellurium kan være meget nyttige redskaber til at demonstrere dag/nat, vinter/sommer samt hvad der ville ske, hvis jorden holdt op med at rotere om sin egen akse. Øvelse 7 Flaskehave Teorien bag fotosyntese og respiration er berørt ganske let i introduktionen til denne øvelse. Emnet kræver en mere omfattende beskrivelse, end der er plads til i dette øvelseshæfte. Det er derfor op til læreren at sikre, at eleverne har den fornødne baggrundsviden. Husk, at det er vigtigt at sikre at Xplorer GLX er tom og at dataloggeren tilsluttes lysnettet under forsøget, da CO 2 - og O 2 -sensorerne bruger meget strøm. Lav en prøvemåling for at se, om sensorerne evt. skal kalibreres inden forsøget startes. Det er en god ide at det er læreren, der udfører kalibreringen, da elever i folkeskolen ofte ikke har kendskab til dette begreb. CO 2 -sensoren vil typisk vise omkring ppm i normal indendørsluft og O 2 -sensoren viser typisk omkring 20% ilt. Hvis sensorerne viser markant højere eller lavere værdier, så er det en god ide at kalibrere dem. Øvelse 8 Mikroklima Sørg for at Xplorer GLX er tom og fuldt opladet inden forsøget startes. Øvelse 9 Respiration hos smådyr Det kan være en god ide at kalibrere sensoren inden øvelsen starter, specielt hvis det er længe siden den sidst blev brugt. Følg vejledningen, som følger med sensoren. Det kan være en god ide at diskutere måleenheden ppm med eleverne på forhånd, så de bedre kan forstå hvad det måler. Det er desuden vigtigt, at det ikke er for køligt i lokalet, hvor øvelsen foregår, da insekter og smådyr er meget inaktive, hvis det er køligt. Øvelse 10 Sved Det er vigtigt at gennemgå begrebet relativ luftfugtighed (og evt. også absolut fugtighed) med eleverne inden forsøgets start, da ændringer i luftfugtigheden er centrale i øvelsen. 5

8 Øvelse 1 Skru ned! (Ind i Biologien, 7. klasse: Sundhed og livsstil; BIOS A: Kroppen) Fremgangsmåde Materialer 1 computer med DataStudio installeret 1 Xplorer ( ) 1 lydsensor ( ) 1 MP3 afspiller (gerne flere forskellige) Skru ned! Det har du nok hørt mange gange. Du tror måske, at grunden er at andre ikke kan lide det musik du spiller, men det kan også være fordi det er ubehageligt at høre på, hvis det er skruet meget højt op. Lyd måles i decibel, db(a) og faregrænsen for, hvornår lyd er skadelig for vores hørelse er af Miljøstyrelsen sat til 85 db(a). Der findes mange forskellige decibelskalaer, og når vi her skriver db(a), betyder det, at det er skalaen for menneskets hørelse, vi bruger. Inde i øret, i sneglen, sidder små fimre/sansehår, som kan blive ødelagt af støj. Hvis der bliver ødelagt for mange fimre/sansehår, kan der pludselig være lyde, man ikke kan høre. Man skal nu måske have skruet musikken endnu højere op, for at kunne høre det hele, eller måske lyder musikken ikke så godt længere, fordi der er dele af den, man slet ikke kan høre mere. Rigtig mange børn og unge har en MP3-afspiller, som de bruger hver dag. Nogen skruer meget højt op, mens andre kun skruer lidt op. Men hvor højt spiller de og er det skadeligt for vores ører? Lydstyrke i decibel, db(a) Svag hvisken Almindelig samtale Boldspil i gymnastiksalen Trafikstøj Torden, diskotek Jetfly, smertegrænsen Formål db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) Du skal undersøge lydstyrken i en eller flere MP3-afspillere i klassen vha. en lydsensor. Forventninger Tror du, at lydstyrken i MP3-afspillerne er så høj, at den er skadelig? Opstilling af udstyr Lydsensoren sættes i Xplorer. Tryk på knappen med trompeten for at vælge det midterste måleområde (50-90dBA). Du er nu klar til at måle. Forsøget 1. Tænd MP3-afspilleren, vælg en tilfældig sang og lad den spille med den lydstyrke du normalt hører musik med. Lad sangen spille i sekunder, så sangen er kommet godt i gang. 2. Sæt Xplorer med lyssensor helt hen til høretelefonerne og start målingerne ved tryk på start/stop Mål lydstyrken i 1 minut og stop målingerne ved tryk på start/stop. 3. Vælg en stille sang og gentag punkt Vælg en vild/høj/larmende sang og gentag punkt Gentag evt. forsøget med en eller flere andre MP3-afspillere. 6. Overfør data til DataStudio på computeren. Følg vejledningen nedenfor. DataStudio 1. Overfør data fra Xplorer til computeren a. Slut Xplorer GLX til computeren via det medfølgende USB-kabel. b. Computeren genkender automatisk dataloggeren og vinduet Hente data? åbner automatisk. c. Tryk Hent nu. Data overføres nu til DataStudio. 2. Opsætning af data a. Der er nu 3 forskellige lydmålinger vist i venstre side. Du skal kun bruge (dba). b. Omdøb de tre kørsler, som du lavede under punkt 2, 3 og 4 ovenfor til hhv. Almindelig, Stille og Høj/vild. (dobbeltklik på kørslen, skriv det nye navn og tryk OK). c. Hvis du har lavet ekstra målinger undervejs, f.eks. ved at have startet målingerne ved en fejl, slettes disse fra visningen. Der skal kun være de tre kørsler, som er noteret ovenfor. Man sletter en kørsel ved at markere kørslen og trykke Delete på tastaturet. 6

9 d. Du skal nu lave en graf, hvor alle tre målinger vises. Dobbeltklik på grafikonet i nederste del af venstre side af tastaturet, vælg Almindelig og tryk OK. Der åbnes nu en graf med målingerne for Almindelig. De to andre målinger trækkes over i graf-vinduet fra feltet i venstre side af skærmen med musen og alle grafer findes nu i samme vindue (se figur nedenfor for eksempel). e. Gem aktiviteten ved at trykke på Filer og Gem aktivitet som. Navngiv filen, så du kan kende den igen f.eks. Lyd plus dit navn plus datoen. Gem filen i den mappe, som din lærer har vist dig. Skriv navnet her: Nu kan du let finde den igen!.ds Spørgsmål 1. Var MP3-spilleren skruet for højt op i forhold til faregrænsen på 85 db(a)? Var der forskel på MP3-afspillerne (hvis du målet på flere)? 2. Hvad betyder det for hørelsen på den person, som ejer MP3-afspilleren, hvis musikken er for høj? 3. Hvad kan man gøre for at undgå at MP3-afspilleren skader ørerne? 4. Musikkoncerter holder sig sjældent under faregrænsen på 85 db(a) og på diskoteker er lydstyrken omkring 110 db(a). Hvad tror du, der ville ske, hvis det blev forbudt at spille højere end 85 db(a) til koncerter og på diskoteker? 5. Hvad kan man gøre, hvis man gerne vil til koncert eller på diskotek, men ikke vil risikere at få høreskader, fordi musikken er for høj? Yderligere forslag Øvelsen kan alternativt laves med USB-link eller Xplorer GLX Prøv at måle på lydstyrken i et lokale i løbet af en skoledag (husk at få fat på skemaet for lokalet). Kan man se hvornår der er timer og hvornår der er frikvarter? Er der forskel på hvilken slags undervisning, der er i lokalet (f.eks. dansk, matematik osv.)? Sørg for at Xplorer har friske batterier eller brug evt. USB-link, lydsensor og computer. Prøv at måle lydstyrken i musiklokalet i løbet af en undervisningstime. Se i øvrigt Miljøministeriets hjemmeside 7

10 Øvelse 2 Hudtemperatur (Ind i Biologien 7. kl.: Sundhed og livsstil; BIOS A: Kroppen) Vores hud har flere forskellige, meget vigtige, funktioner og en af dem er at sikre at temperaturen i vores krop holdes konstant på 37 C. Hvis kroppen bliver for varm, hjælper huden med at lede varmen væk fra kroppen. Der sendes mere blod ud i huden, så der kan afgives varme fra blodet til luften. Hvis kroppen bliver for kold, sendes der mindre blod ud i huden for at forhindre, at der afgives for meget varme fra blodet til luften. De små hår på huden hjælper også her, da de kan lave et lille isolerende luftlag ovenpå huden, når de står op. Temperaturen på hunden er normalt ca. 34 C. Når det er koldt, kan huden ikke regulere varmen i vores krop alene. Derfor tager vi tøj på. Formål Formålet med forsøget er at måle hudtemperaturen i håndfladen, når huden udsættes for vind, varme og kulde. Fremgangsmåde Materialer 1 Computer med DataStudio installeret 1 Xplorer GLX ( ) Stopur en mobiltelefon kan bruges Vandfast tape/plaster 1 skål 1 vante til venstre hånd 2 elastikker Køkkenrulle eller håndklæde Koldt vand fra køleskab eller afkølet med isterninger Vifte, ventilator eller et stykke pap eller karton, som kan bruges som vifte Opstilling af udstyr 1. Tilslut de to medfølgende hurtig-respons temperaturprober til Xplorer GLX i port 1 og 2 på siden af dataloggeren. 2. Sensorerne skal nu kalibreres, så de måler nøjagtig samme temperatur inden forsøge starter. a. Fyld et glas eller en flaske med almindeligt vandhanevand b. Placer begge temperatursensorer i vandet c. Vælg Sensorer (F4) i hovedmenuen på skærmen d. Tryk F4 igen ( Sensorer ) og vælg Kalibrer (flyt med piletasterne og tryk OK + ) e. I tredje linje vælges Kalibrer alle tilsvarende målinger (ved tryk på ok tasten) f. Kalibreringstypen (linje 4) sættes til 1-punkts skæring g. Tryk F3 ( Aflæs punkt 1 ) og tryk F1 (OK) for at acceptere kalibreringen. 3. Find en skål og fyld den cirka halvt op med vand. Tilsæt 5-6 isterninger. Sørg for, at der ikke er for meget vand i skålen der skal være plads til en hånd, uden at vandet løber over. 4. Udvælg en forsøgsperson. Navn: 5. Sæt temperaturproben fra temperaturport 1 fast i højre håndflade med et stykke vandfast tape eller plaster. Brug et elastik til at holde ledningen fast ved håndleddet. Sæt temperaturproben fra temperaturport 2 fast i venstre håndflade på samme måde. 6. Du skal nu lave 4 forskellige målinger af temperaturen i håndfladen. Venstre hånd udsættes for forskellige temperaturpåvirkninger, mens højre hånd holdes stille og upåvirket i alle forsøgene. 7. Forsøgspersonen skal sidde helt stille og slappe af og må ikke kigge på data, mens der måles. Forsøgspersonen kan evt. sidde med ryggen til skærmen. Forsøget Delforsøg 1 Temperaturen i håndfladerne, når begge hænder holdes stille Hvad tror du, der sker med temperaturen i håndfladerne, når begge hænder holdes stille? Svar: 8

11 1a. Vælg Graf i hovedmenuen på GLX 1b. Start forsøget ved tryk på start/stop for at starte målingerne i håndfladerne 1c. Noter hvilket nummer kørslen har, så du kan finde den, når data skal analyseres. Hver gang man laver en ny måling, får måleserien automatisk et nummer, som står i øverste højre hjørne af grafskærmen: Kørsel 1, kørsel 2, kørsel 3 osv. Skriv nummeret her: Kørsel 1d. Mål i et minut og stop forsøget ved tryk på start/stop. Forsøgspersonen skal holde hænderne stille. 1e. Gem data. a. Tryk på menutasten b. Vælg Filer og tryk OK c. Cursoren står automatisk på den rigtige fil. Tryk på Gem (F2). For at omdøbe filen til noget, der er nemt at huske, tryk Filer (F4) og vælg Omdøb. Skriv et navn, f.eks. Hudtemperatur, og tryk OK. Filen er nu gemt. Delforsøg 2 Temperaturen håndfladen, når det blæser Hvad tror du, der sker med temperaturen i håndfladen, når der blæser luft henover den? Svar: Delforsøg 3 Temperaturen i håndfladen inde i en vante Hvad tror du, der sker med temperaturen i håndfladen inde i vanten? Svar: 3a. Giv forsøgspersonen vante på den venstre hånd 3b. Start forsøget (tryk på start/stop knappen). Hold hænderne stille. 3c. Noter hvilket nummer kørslen har, så du kan finde den, når data skal analyseres. Skriv nummeret her: Kørsel: 3d. Mål i et minut og stop forsøget 3e. Gem data som i punkt 1c. Delforsøg 4 Temperaturen i håndfladen, når hånden er omgivet af koldt vand Hvad tror du der sker med temperaturen i håndfladen, når hånden er omgivet af koldt vand? Svar: 2a. Start forsøget ved tryk på start/stop knappen 2b. Brug et stykke pap/karton til at vifte luft hen over venstre hånd. Der skal viftes kraftigt! Den højre skal holdes stille og må ikke være i nærheden af viften. 2c. Noter hvilket nummer kørslen har, så du kan finde den, når data skal analyseres. Skriv nummeret her: Kørsel: 2d. Mål i et minut og stop forsøget 2e. Gem data som i punkt 1c. 4a. Start forsøget ved tryk på start/stop knappen 4b. Venstre hånd placeres i skålen med koldt vand. Hold den anden hånd stille. 4c. Noter hvilket nummer kørslen har, så du kan finde den, når data skal analyseres. Skriv nummeret her: Kørsel: 4d. Mål i et minut og tag hånden op af vandet, ryst overskydende vand væk og dup hånden tør med et håndklæde eller køkkenrulle. Målingerne skal fortsætte i to minutter, hvorefter forsøget stoppes 4e. Gem data som i punkt 1c. 9

12 DataStudio 1. Overfør data fra Xplorer GLX til computeren a. Slut Xplorer GLX til computeren vha. det medfølgende USB-stik. b. Computeren genkender automatisk dataloggeren og vinduet XplorerGLX Filhåndtering åbner automatisk. c. Vælg din fil (som du gemte ovenfor) og tryk på Åben d. Filen åbnes nu i Datastudio. Der åbnes en graf og en tabel. Luk begge på det røde kryds og tryk Ja, når programmet spørger om du vil fjerne denne visning fra aktiviteten. Skærmen er nu tom i midten og i venstre side er de to temperatursensorer vist med de forskellige kørsler (delforsøgene 1-4). Sensorerne hedder hhv. Temperatur (port 1 på Xplorer GLX) og Temperatur2 (port 2 på Xplorer GLX). 2. Opsætning af data a. Dobbeltklik på Temperatur. En boks åbnes, hvor man kan ændre navnet på sensoren Navn for måling. Omdøb sensoren til Højre hånd og tryk OK. b. Gentag for Temperatur2 her skrives Venstre hånd c. Hvis du har lavet mislykkede målinger undervejs, skal disse kørsler slettes. Du skal kun beholde de fire kørsler for hver temperatursensor, som du har noteret for hvert delforsøg ovenfor. En kørsel slettes ved at vælge kørslen og trykke på Delete på tastaturet. Datastudio vil spørge om du vil fjerne denne datakørsel fra føleren. Tryk OK. En kørsel skal slettes separat for hver af de to temperatursensorer. d. Du skal nu omdøbe de fire kørsler, så de passer med det, du har noteret under hvert delforsøg ovenfor. i. Delforsøg 1. Dobbeltklik på den kørsel, som passer til delforsøg 1. En boks åbnes, hvor man kan ændre navnet på kørslen. For højre hånd skrives Højre luft1 Tryk OK. Du bliver nu spurgt om du vil om døbe alle data fra kørslen. Tryk Nej. Ellers får kørslerne samme navn for begge temperatursensorer og det er umuligt at se hvilke målinger der hører til hvilken hånd på graferne. Gentages for venstre hånd og her skrives Venstre luft. ii. Delforsøg 2. Dobbeltklik på den kørsel, som passer til delforsøg 2. For højre hånd skrives Højre luft2 og for venstre hånd skrives Venstre vind. Gem på samme måde som ovenfor. iii. Delforsøg 3. Dobbeltklik på den kørsel, som passer til delforsøg 3. For højre hånde skrives Højre luft 3 og for venstre hånd skrives Venstre vante. Gem på samme måde som ovenfor. iv. Delforsøg 4. Dobbeltklik på den kørsel, som passer til delforsøg 4. For højre hånd skrives Højre luft4 og for venstre hånd skrives Venstre isvand. Gem på samme måde som ovenfor. e. Du skal nu lave 4 grafer, som viser temperaturen i højre hånd og venstre hånd på samme tid. Se figur nedenfor for et eksempel på en graf. i. Delforsøg 1. Dobbeltklik på grafsymbolet. En boks åbnes, hvor man kan vælge hvilken kørsel, der skal vises. Vælg Venstre luft og tryk OK. Der åbnes nu en graf med kurven for temperaturen i venstre hånd under delforsøg 1 ( Venstre luft ). Du skal nu indsætte grafen for højre hånd. Klik på kørslen for højre hånd ( Højre luft1 ) med venstre musetast, træk den over på grafen og slip den. Nu er der to kurver på grafen. ii. Delforsøg 2. Gentag punkt i), men med data for delforsøg 2 ( Venstre vind og Højre luft2). iii. Delforsøg 3. Gentag punkt i), men med data for delforsøg 3 ( Venstre vante og Højre luft3 ). iv. Delforsøg 4. Gentag punkt i), men med data for delforsøg 4 (Venstre isvand og Højre luft4). 3. Gem aktiviteten ved at trykke på Filer og Gem aktivitet som. Navngiv filen, så du kan kende den igen f.eks. Hud plus dit navn plus datoen. Gem filen i den mappe, som din lærer har vist dig. Skriv navnet her Nu kan du let finde den igen! Se spørgsmål på næste side..ds 10

13 Spørgsmål 1. Hvad var temperaturen i håndfladerne, når hænderne blev holdt i ro? Tag udgangspunkt i grafen for delforsøg 1 og find et cirkatal. Stemmer det overens med dine forventninger? 2. Hvad skete der med temperaturen i håndfladen, da der blev viftet luft henover den (i forhold til højre hånd)? Se på grafen for delforsøg 2. Kan du forklare hvorfor? Stemmer det overens med dine forventninger? 3. Hvad skete der med temperaturen i håndfladen, da venstre hånd fik vante på (i forhold til hånden uden vante)? Se på grafen for delforsøg 3. Kan du forklare hvorfor? Stemmer det overens med dine forventninger? 4. Hvad skete der med temperaturen i håndfladen, da venstre hånd blev placeret i koldt vand (i forhold til højre hånd)? Se på grafen for delforsøg 4. Kan du forklare hvorfor. Stemmer det overens med dine forventninger? 5. Kan du nu forklare hvorfor vi bruger vanter, huer og tykke frakker om vinteren? Og hvorfor vi synes det er dejligt at stå foran en ventilator på en varm sommerdag? 6. Hvis man har meget kolde fingre, kan det nogle gange føles som om man ikke kan bevæge hænder og fingre så godt som man plejer. Måske oplevede forsøgspersonen dette i delforsøg 4. Kan du forklare hvorfor det kan være farligt at falde i vandet, hvis vandet er meget koldt. Yderligere forslag Man kan med fordel benytte temperaturprober til hud/overflade ( ), som har et fladt hoved, som sikrer god hudkontakt. Øvelsen kan laves med USB-link og en temperatursensor med 4 kanaler (dvs. at man kan sætte 4 temperatursensorer på). Der kan derved måles på to forskellige personer på samme tid. Der kræves 4 stk. temperaturprober enten hurtig respons ( , hvoraf 1 stk. følger med temperatursensor med 4 kanaler) eller hud/overflade ( ). 11

14 Øvelse 3 CO 2 i klasselokalet (Ind i Biologien 7. klasse: Sundhed og Livsstil; BIOS A: Kroppen) Når vi trækker vejret ind, indånder vi ilt (O 2 ), som optages i blodet og transporteres ud til kroppens celler. Når vi ånder ud igen, udånder vi kuldioxid (O 2 ), som afgives fra blodet og kommer fra respirationen i kroppens celler. Når der er mange mennesker i et lokale, f.eks. et klasselokale, så kan mængden af CO 2 stige meget i løbet af en undervisningstime, og det kan give dårlig lugt og tung luft i lokalet. Så kan det være svært at koncentrere sig og høre efter i timerne. Formål Formålet med øvelsen er at undersøge, hvad der sker med mængden af CO 2 i luften i klasselokalet i løbet af en undervisningstime. Forventninger Hvad tror du at der sker med mængden af CO 2 i luften i klasselokalet i løbet af en undervisningstime? Og hvad sker der med mængden af CO 2 i luften i løbet af frikvarteret bagefter? Svar: På arbejdstilsynets hjemmeside ( kan man læse følgende om CO 2 i klasselokalet: Mennesket ændrer sammensætningen af den omgivende luft ved at forbruge ilt og afgive kuldioxid (CO 2 ) og mange andre stoffer gennem ånde og sved. Mange personer i undervisningslokalet kan derfor betragtes som en belastning for indeklimaet. Afgivelse af stofferne er tæt knyttet til aktiviteter og dermed til udånding af kuldioxid CO 2. CO 2 bruges ofte som indikator for, om der er tilstrækkelig ventilation i forhold til personbelastningen og rumstørrelsen, så gener fra lugte undgås. Belastningen kan holdes nede ved at sætte antallet af personer i lokalet ned eller ved naturlig eller mekanisk ventilation. Personbelastning er en hyppig årsag til dårlig luftkvalitet i skoler. Lokaler med en eller få personer bliver normalt betragtet som rum med beskedne belastninger, da den naturlige ventilation kan klare belastninger fra få personer og ringe forurenende processer, hvis den bruges korrekt. Fremgangsmåde Materialer 1Computer med DataStudio installeret 1 USB-link ( ) 1 CO2-sensor ( ) Opstilling af udstyr 1. Tænd computeren og tilslut CO 2 -sensoren via USB-link. 2. PASPortal åbner automatisk vælg Start Datastudio 3. Tryk på knappen Opsætning og indstil målehastigheden til 5 sekunder. Luk boksen igen med det røde kryds. CO 2 -sensoren måler nu CO 2 -koncentrationen en gang hvert 5. sekund. 4. Lav en prøvemåling, hvor CO 2 -sensoren får lov at stabilisere sig. Målingerne skal gerne stabilisere sig omkring ppm under normale forhold indenfor. Er værdien meget højere eller meget lavere, så er det nødvendigt at kalibrere sensoren. Spørg din lærer, hvordan man gør. Forsøget 1. Tryk på start og forsøget er i gang. 2. I slutningen af timen stoppes forsøget ved at trykke på stop 3. Gem aktiviteten ved at trykke på Filer og Gem aktivitet som. Navngiv filen, så du kan kende den igen f.eks. CO 2 plus dit navn plus datoen. Skriv navnet her Nu finder du let filen igen!.ds 12

15 DataStudio Hvis aktiviteten ikke allerede er åben, skal du åbne den i Datastudio. Klik på Filer, Åbn aktivitet og find filen, der hvor du gemte den sidst. 1.Omdøb kørslen Kør #1 til CO 2 plus dit navn. Dette gøres ved at dobbeltklikke på Kør #1 øverst i venstre side. Der åbnes en boks, hvor man kan skrive et nyt navn. Tryk Ok. Spørgsmål 1. Hvad skete der med mængden af CO 2 i luften i klasselokalet i løbet af timen? Kan du forklare hvorfor? 2. Svarer de målte data til forventningerne, som du skulle skrive ned inden forsøget begyndte? 3. Er det godt eller dårligt, hvis der er meget CO 2 i luften i klassen? 4. Hvad tror du man kan gøre for at sørge for at der er så lidt CO 2 i luften som muligt, når den næste klasse skal til time? Yderligere forslag Øvelsen kan laves med Xplorer GLX. Man er dermed uafhængig af at have en computer tændt i lokalet, men det er dog nødvendigt senere at overføre data til computer, hvis alle skal kunne se målingerne. Det er nødvendigt at tilslutte GLX netstikket, da CO 2 -sensoren bruger meget strøm. Mål temperaturen i klasselokalet i stedet for at måle på CO 2. Det er mere simpelt, men man kan stadig få en snak om hvad der kan forstyrre koncentrationen i løbet af timerne og hvorfor. Mål temperaturen i klasselokalet på samme tid som måling af CO 2. Dette kræver en 2 USB-links, en Xplorer GLX (husk strøm) eller et Powerlink. Prøv at måle på CO 2 niveauet i løbet af 24 timer. Kan man se hvornår der er undervisning? Pause? Dag og nat? (hold døre og vinduer lukkede) 13

16 Øvelse 4 Puls (Ind i biologien, 7. klasse: Sundhed og livsstil; BIOS A: Kroppen) Alle typer motion involverer muskelbevægelse og når musklerne bevæger sig, arbejder resten af kroppen på højtryk for at dække musklernes energibehov og for at fjerne affaldsstoffer og varme. Muskler i arbejde kræver meget ilt for at kunne fungere og denne ilt kommer fra blodet, som pumpes rundt i kroppen af hjertet. Ilten kommer ind i blodet via lungerne, så jo mere effektivt hjertet og lungerne arbejder sammen med resten af kroppen, jo mere effektiv bliver transporten af ilten ud til musklerne. Hvilepulsen er antallet af pulsslag pr. minut, når kroppen er i total hvile. Den måles bedst om morgenen, inden man står op. Jo bedre form man er i, jo lavere er hvilepulsen. Regelmæssig motion kan forbedre hjertets præstation, idet hjerteslagets volumen øges, da hjertet bliver lidt større og derfor kan rumme mere blod. Hvilepulsen bliver tilsvarende lavere, da hjertet så skal pumpe færre gange for at transportere samme mængde blod rundt i kroppen. Da der er en fast maksimumgrænse for hvor høj puls vi kan have, vil der for en toptrænet atlet være en større forskel på hvilepuls og pulsen under motion end hos en almindelig idrætsudøver. Ved at måle hvilepulsen og pulsen under motion kan man derfor få en ide om en persons overordnede form. Et andet mål for kroppens fysiske form er restitutionstiden. Jo kortere tid det tager for pulsen at nå ned på hvilepulsen efter motion, jo bedre fysisk form er kroppen i. Formål I denne øvelse skal du måle puls før, under og efter let motion. Det er en god ide at måle på flere testpersoner, f.eks. på en elev i klassen, som dyrker rigtig meget sport og på en elev, der dyrker lidt sport. Forventninger Hvor høj tror du testpersonens hvilepuls er? Hvor høj tror du pulsen er under let motion? Fremgangsmåde Materialer 1 Xplorer GLX ( ) 1 Pulssensor med brystrem ( ) Opstilling af udstyr 1. Udvælg en forsøgsperson, som tager brystrem på. Den skal sidde tæt til huden omkring brystkassen, så langt oppe som muligt. Husk at fugte elektrodeområderne på undersiden af remmen med vand, inden den sættes på. 2. Sæt pulssensoren i Xplorer GLX og tænd for dataloggeren. Vælg Graf i menuen og start en prøvemåling ved tryk på start/stop for at sikre, at der er kontakt mellem senderen på brystremmen og sensor på dataloggeren. Hvis målingerne ofte viser 0 justeres brystremmen og afstanden til sensoren formindskes. Der må maksimalt være 1 meter mellem sender og sensor. Evt. fugtes brystremmen igen og forbindelsen testes igen. Forsøget 1. Testpersonen med brystrem sætter sig på en stol og slapper af 2. Start målingerne ved tryk på start/stop og mål i ca. 1 minut (60 sekunder). Herved måles hvilepulsen. 3. Testpersonen rejser sig nu op hold øje med hvad der sker med pulsen. 4. Testpersonen løber på stedet i 3 minutter (180 sekunder). Fortsæt med at opsamle data og hold øje med hvad der sker med testpersonens puls. 5. Testpersonen stopper med at løbe og sætter sig på en stol. Fortsæt målingerne indtil testpersonens puls igen ligger i nærheden af hvilepulsen, som du målte i punkt 2 dog maksimalt i 2 minutter (120 sekunder). 6. Lav evt. de samme målinger på flere personer i gruppen, hvis der er tid til det. Data kan herefter analyseres direkte på Xplorer GLX (data kan desuden overføres til computer og analyseres i DataStudio, men dette beskrives ikke i denne øvelse). Xplorer GLX 1. Data kan analyseres direkte på skærmen. Vælg menupunktet Graf og tryk OK+ 2. Tryk på F1 knap for at autoskalere grafen, så skærmen udnyttes bedst muligt 3. Tryk F3 knap for at åbne menuen Værktøj 4. Du skal nu finde hvilepulsen. Dette gøres ved at vælge Statistik i menuen Værktøj (F3) og flytte cursoren hen til ca. 60 sekunder (brug piletasterne). Sekunderne og puls kan ses som tal øverst i grafskærmen. Der er nu en markeret en rektangel fra 0 til 60 sekunder og for neden i 14

17 skærmen ses minimumpuls, maksimumpuls og gennemsnitspuls. Det er gennemsnitspulsen for hvileperioden, du skal notere nedenfor. Skriv hvilepulsen: slag pr. minut 5. Du skal nu finde den gennemsnitlige træningspuls. Vælg Værktøj og vælg Trådkors. Flyt trådkorset til slutningen af træningsperioden, lige inden pulsen falder i restitutionsperioden. Vælg derefter menuen Værktøj (F3) og vælg Deltaværktøj. Der er nu 4 stiplede linjer (de kan ligge oveni hinanden) og en trekant. Med piletasterne flyttes trekanten hen til starten af træningsperioden, så der nu er en rektangel i midten af skærmen. Vælg igen Værktøj (F3) og vælg Statistik. Nu kan gennemsnitspulsen for træningsperioden aflæses i bunden af skærmen. Skriv træningspulsen: slag pr. minut. 6. Du skal nu finde restitutionspulsen, dvs. pulsen ca. 2 minutter efter træningen er stoppet. Vælg Værktøj og vælg Trådkors. Flyt trådkorset hen til slutningen af grafen. Hvis pulsen ikke er blevet stabil inden forsøget sluttede, så aflæses det sidste punkt og noteres neden for. Hvis pulsen er nået at blive stabil, følges fremgangsmåden i punkt 5 for at finde gennemsnitspulsen i den sidste, stabile del af grafen. Skriv restitutionspulsen: slag pr. minut Spørgsmål 1. Hvad er puls? 2. Hvad skete der med pulsen, da forsøgspersonen begyndte at bevæge sig? 3. Kan du forklare hvad der skete? 4. Var restitutionspulsen forskellig fra hvilepulsen? Kan du forklare hvorfor? 5. Sammenlign hvilepulsen mellem flere personer. Er der forskel? Kan du forklare hvorfor? 6. Sammenlign træningspulsen mellem flere personer. Er der forskel? Kan du forklare hvorfor? Yderligere forslag Øvelsen kan laves med Xplorer datalogger eller USB-link forbundet med en computer, hvor målingerne følges på skærmen. Øvelsen kan laves udenfor og kombineres med en GPSsensor , så ruten kan kortlægges. Kan man se på pulsen om det gik op eller ned ad bakke? Om der var modvind eller medvind? 15

18 Øvelse 5 Skyggetræer og lystræer (Ind i biologien 8.kl. - Skoven; Bios B - Skov) Fælles for alle planter er, at de kræver lys for at kunne vokse. Nogle kræver meget lys og andre kræver lidt lys for at kunne spire og gro. I en skov er det træerne, der bestemmer hvor meget lys, der er i skovbunden under træerne. Nogle træer slipper meget lys igennem kronelaget, så der er meget lys i skovbunden. Disse træer kaldes lystræer og eksempler på lys - træer i Danmark er f.eks. eg, ask, skovfyr og birk. Andre træer slipper lidt lys igennem kronelaget, så der kun er lidt lys i skovbunden. Disse træer kaldes skyggetræer og eksempler på skyggetræer i Danmark er f.eks. bøg, ahorn og rødgran. Hvis der er meget lys i skovbunden, er der mange forskellige planter, der kan spire og vokse der. Der er derfor ofte en tæt bevoksning af mange forskellige planter i skovbunden i en skov med mange lystræer. Hvis der kun er lidt lys i skovbunden er der ikke så mange forskellige planter, der kan spire og vokse der. Der er derfor ofte ikke så mange forskellige planter i skovbunden i en skov med mange skyggetræer, og de vokser ofte ikke særlig tæt. Formål I denne øvelse skal du undersøge lysmængden i en lys skov og i en mørk skov og se på hvad det betyder for planterne i skovbunden. Fremgangsmåde Materialer 1 Xplorer ( ) 1 Lyssensor ( ) Opstilling af udstyr 1. Tilslut sensoren til Xplorer 2. På sensoren kan vælges tre forskellige måleområder. Vælg lux (udendørs belysning) Forsøget 1. Beslut sammen med læreren hvilke lokaliteter I skal undersøge. Noter hvilken lokalitet I tror vil have hhv. mest lys og mindst lys. Mest lys: Mindst lys: 2. På lokaliteten: Sørg for at lyssensoren peger direkte mod solen. Hvis det er overskyet, peges den mod det sted hvor du tror solen er. 3. Start Xplorer 4. Mål i 1-2 minutter og stop målingerne igen 5. Følgende noteres for hver lokalitet: Lokalitetens navn Dato/tidspunkt Omgivelser Træarter Plantetyper Under Dato/tidspunkt noteres dato og tidspunkt fra Xplorers display. De kan findes ved at trykke på knappen med de tre skærme indtil dato og tidspunkt vises i displayet. Under Omgivelser kan fx noteres hvordan vejret var den dag (skyer, regn, sol osv.) Plantetyper er f.eks. buske, græs, blomster, grannåle mv. Hvis jorden er meget bar, så noteres det i stedet for. Skriv også, hvis der både er buske, græs, grannåle mm. 16

19 DataStudio 1. Overfør data til DataStudio a. Slut Xplorer til computeren med det medfølgende USBkabel. DataStudio åbner automatisk og boksen Hente data? åbnes. b. Tryk Hent nu, hvorefter data hentes over i computeren c. Der åbnes automatisk en graf med alle målingerne. Denne lukkes ved at trykke på det røde kryds i højre hjørne. Tryk OK, når du bliver spurgt, om du vil slette visningen fra aktiviteten. d. Skærmen er nu tom i midten og i venstre side er data for lyssensoren vist med de forskellige kørsler. e. Omdøb kørslerne, så man kan se hvilken lokalitet målingerne tilhører. i. Dobbeltklikke på en kørsel. Der åbnes et vindue, hvor man kan skrive et nyt navn. Man kan også se hvilket tidspunkt målingen er lavet på, så ved at kigge på de tidspunkter du har noteret i skemaet ovenfor, kan du se hvilken lokalitet kørslen hører til. Skriv lokalitetens navn og tryk OK. Tryk OK, når du bliver spurgt om du vil omdøbe alle data. ii. Omdøb alle kørslerne som ovenfor. Hvis du har lavet målinger, som ikke skal bruges, f.eks. hvis du har målt ved en fejl, så slettes disse kørsler. Marker kørslen med musen og tryk Delete på tastaturet. 2. Du skal nu lave en graf med kurver for hver lokalitet. a. Dobbeltklik på Graf nederst i venstre side. Dobbeltklik på den første lokalitet. Der åbnes en graf med lysintensitet op ad y-aksen og tid ud ad x-aksen. Grafer for de andre lokaliteter kan laves ved at klikke på hver enkelt lokalitet i venstre side og trække dem over i graf-vinduet i midten. Spørgsmål 1. Hvilken lokalitet havde mest lys? 2. Hvilken lokalitet havde mindst lys? 3. Svarer resultaterne til det I havde forventet (se på hvad I skrev under Forsøget, punkt 1) 4. Kunne man for de forskellige lokaliteter se på planterne i skovbunden om det er skyggetræer eller lystræer, der er på lokaliteten? Yderligere forslag Prøv at måle både temperatur og lys er der nogen sammenhæng? Prøv at måle både om foråret (efter løvspring) og om efteråret (før løvfald). Hvis man benytter samme lokaliteter hver gang, kan man bruge målinger fra andre klasser at sammenligne med. 17

20 Øvelse 6 Dag og nat (Ind i biologien 8.kl.: Skoven og Bios B: Skov) Fremgangsmåde Materialer 1 Xplorer GLX ( ) 1 lyssensor ( ) Evt. tellurium og globus Jorden roterer rundt om sin egen akse. Denne akse hælder ca. 23,5 grad fra lodret. Se evt. på en globus, for at se hvad det betyder. En omgang tager 24 timer og kaldes et døgn. Det er jordens rotation om sin egen akse, der gør, at vi oplever dag og nat. Når vi står i Danmark og jorden drejer mod solen, så oplever vi solopgang i Danmark og når vi drejer væk fra solen, så oplever vi solnedgang. Men jorden følger også en bane rundt om solen. En omgang tager 365 dage og kaldes et år. Da jordens akse hælder, så er der forskel på længden af dagen og natten forskellige steder på jorden. Omkring ækvator er dage og nætter næsten lige lange, fordi jorden ikke hælder så meget lige der. På den halvkugle (tættere på nordpolen eller sydpolen), der læner mod solen, er det sommer, med flere dagtimer end nattetimer. Modsat er det vinter på den halvkugle, der vender væk fra solen, med flere nattetimer end dagtimer. På polerne oplever de ca. 6 måneder med lys og ca. 6 måneder med mørke. Lys er meget vigtig for planter, da lys indgår i fotosyntesen. Derfor er der forskel på planter, som vokser tæt ved ækvator og planter, som vokser tæt på polerne, f.eks. i Danmark. Om sommeren er dagen lang i Danmark og natten er kort, så planterne kan vokse meget, fordi der er meget lys. Om vinteren er dagen kort og natten er lang, så planterne kan kun vokse lidt eller slet ikke, fordi der ikke er meget lys. Nogle planter visner derfor om vinteren i Danmark, f.eks. græs og urter, mens andre holder op med at vokse og taber bladene, f.eks. løvtræer og buske. I regnskoven tæt ved ækvator vokser planterne næsten lige meget året rundet, fordi dagen og natten er næsten lige lange. Træerne taber ikke bladene på en gang, men taber dem efterhånden som de bliver gamle. Opstilling af udstyr 1. Tilslut sensoren til Xplorer GLX og tænd for GLX 2. På sensoren kan vælges tre forskellige måleområder. Vælg lux (udendørs belysning) 3. Læg Xplorer GLX inkl. lyssensor tæt ved vinduet nær en stikkontakt og sæt strøm til dataloggeren via den medfølgende adapter. 4. Noter om vinduet vender mod nord, syd, øst eller vest (brug et kompas eller spørg din lærer) Forsøget 1. Tryk start på Xplorer GLX 2. Mål data i ca. 24 timer 3. Stop Xplorer GLX 4. Gem data. a. Tryk på menutasten b. Vælg Filer og tryk OK c. Cursoren står automatisk på den rigtige fil. Tryk på Gem (F2). For at omdøbe filen til noget, der er nemt at huske, tryk Filer (F4) og vælg Omdøb. Skriv et navn, f.eks.»lys«(med tal-tasterne, som på en mobiltelefon) og tryk OK. Filen er nu gemt. Formål I denne øvelse skal du skal undersøge mængden af lys i vinduet i et klasselokale i løbet af et døgn. Forventninger Hvordan tror du at lyset vil variere i klasselokalet i løbet af et døgn? Hvornår vil der være lyst og hvornår vil der være mørkt. 18

21 DataStudio 1. Overfør data fra Xplorer GLX til computeren a. Slut Xplorer GLX til computeren vha. det medfølgende USB-stik. b. Computeren genkender automatisk dataloggeren og vinduet XplorerGLX Filhåndtering åbner automatisk. c. Vælg din fil (som du gemte ovenfor) og tryk på Åben 2. Filen åbnes nu i DataStudio. Der åbnes en graf og evt. også en tabel eller et talvindue. Luk dem på det røde kryds og tryk OK, når programmet spørger om du vil fjerne denne visning fra aktiviteten. Skærmen er nu tom i midten og i venstre side er sensoren vist med de forskellige kørsler. Hvis du har lavet fejlmålinger, skal de slettes inden du går videre. Dette gøres ved at markere kørslen med musen og trykke delete på tastaturet. Svar OK, når du bliver spurgt om du vil fjerne kørslen helt fra aktiviteten. 3. Du skal nu lave en graf med lysintensiteten op ad y-aksen og tid ud ad x-aksen. a. Dobbeltklik på Graf nederst i venstre hjørne b. Dobbeltklik på den ønskede kørsel lyssensoren. Der åbnes nu en graf med tid i timer ud ad x-aksen og lysintensiteten op ad y-aksen. Se graf nedenfor. Spørgsmål Kan man se hvornår det var dag og hvornår det var nat på grafen? Hvor mange timer dag og hvor mange timer nat blev registreret? Kig på grafen og find et cirka tal. Hvornår på dagen var den laveste og højeste lysstyrke? Er der nogen steder på grafen, hvor der er meget store toppe? Hvis ja, hvad betyder det? Jorden drejer rundt om sin egen akse, hvilket giver dag og nat. Men hvad nu hvis jorden stoppede sin rotation om sin egen akse, hvad ville der ske med jeres målinger? Hvad ville der ske med årstiderne i Danmark? Hvad ville der ske med planterne i Danmark? Ville plantelivet ligne plantelivet ved polerne eller ved ækvator? Yderligere forslag Mål evt. også temperaturen i vindueskarmen. Der følger 2 stk. hurtig respons temperaturprober med Xplorer GLX. Gentag målingerne forår, sommer, efterår og vinter og sammenlign årstiderne. Vælg flere forskellige steder at måle f.eks. nordvendte vinduer, vestvendte vinduer, sydvendte vinduer og østvendte vinduer. Du er nu klar til at svare på spørgsmålene nedenfor. 19

22 Øvelse 7 Fotosyntese og respiration i flaskehave (Ind i biologien 7. klasse; Ind i Biologien 9. klasse, Økosystemer; Bios B: Skoven) Ved fotosyntese bruger planter energi fra sollyset, kuldioxid (CO 2 ) og vand til at lave sukker og ilt (O 2 ). Sukkeret bruger planten til at vokse af, mens ilten slippes ud i luften omkring den. Planter kan kun lave fotosyntese, når der er lys til stede, så de producerer kun ilt om dagen. Om natten, når solen er væk, skal planterne stadig bruge energi og denne energi hentes fra ilt i omgivelserne og sukker fra planten selv, som omdannes til kuldioxid og vand. Dette kaldes respiration. Opstilling af udstyr 1. Sæt potteplanterne i bunden af flaskehaven. Sørg for, at de er vandet godt. 2. Sæt låget på flaskehaven og luk det tæt. 3. Placer CO 2 sensoren og O 2 sensoren i hullerne i låget. 4. Tilslut sensorerne til GLX. O 2 -sensoren tilsluttes direkte, da der er forlængerledning på, mens CO 2 -sensoren tilsluttes via PasPort forlængerkabel. 5. Sæt strøm til GLX, da sensorerne bruger meget strøm, og tænd for den 6. Vælg Cifre i menuen, hvis ikke GLX automatisk viser dette i displayet. Se på målingerne og vent til tallene har stabiliseret sig. CO 2 -sensoren vil typisk vise ppm i normal indendørs luft og O 2 -sensoren viser typisk omkring 20 % ilt. Hvis sensorerne viser markant højere eller lavere værdier, så er det en god ide at kalibrere dem. Det kan din lærer hjælpe dig med. Formål Undersøg planters O 2 - og CO 2 -produktion i løbet af et døgn. Forventninger Hvad tror du, der sker med O 2 -produktionen, mens det er lyst? Mens det er mørkt? Hvad tror du, der sker med CO 2 - koncentrationen, mens det er lyst? Mens det er mørkt? Fremgangsmåde Materialer 1 Flaskehave, fx GLX ( ) 1 CO 2 sensor ( ) 1 forlængerkabel til PasPort sensorer ( ) 1 O 2 sensor ( ) 2-3 mellemstore potteplanter Forsøget 1. Start forsøget ved tryk på 2. Lad forsøget køre indtil næste dag og stop forsøget igen ved tryk på 3. Gem data. a. Tryk på menutasten b. Vælg Filer og tryk OK c. Cursoren står automatisk på den rigtige fil. Tryk på Gem (F2). For at omdøbe filen til noget, der er nemt at huske, tryk Filer (F4) og vælg Omdøb. Skriv et navn, f.eks. Flaskehave (med tal-tasterne, som på en mobiltelefon) og tryk OK. Filen er nu gemt. 20

23 DataStudio 1.Overfør data fra Xplorer GLX til computeren a. Slut Xplorer GLX til computeren vha. det medfølgende USB-stik. b. Computeren genkender automatisk dataloggeren og vinduet XplorerGLX Filhåndtering åbner automatisk. c. Vælg din fil (som du gemte ovenfor) og tryk på Åben 2. Filen åbnes nu i DataStudio. Der åbnes en graf og evt. også en tabel eller et talvindue. Luk dem på det røde kryds og tryk OK, når programmet spørger om du vil fjerne denne visning fra aktiviteten. Skærmen er nu tom i midten og i venstre side er de to sensorer vist med de forskellige kørsler. 3. Du skal nu lave en graf for mængden af CO 2 og en for mængden af O 2. a. Dobbeltklik på Graf nederst i venstre hjørne b. Dobbeltklik på den ønskede kørsel under CO 2 -sensoren. Der åbnes nu en graf med tid i timer ud ad x- aksen og CO 2 -koncentrationen op ad y-aksen. c. O 2 -koncentrationen kan vises i samme vindue ved at klikke på kørslen i venstre side under O 2 -sensoren og trække den over i grafvinduet i midten. O 2 -koncentrationen vises nu under CO 2 -koncentrationen, med tid i timer ud ad x-aksen og CO 2 -koncentrationen op ad y-asken. 4. Du er nu klar til at svare på spørgsmålene nedenfor. Spørgsmål 1. Kan man ud fra graferne se, hvornår det er dag og hvornår det er nat? 2. Hvornår målte I den højeste iltproduktion? Om dagen eller om natten? Kan du forklare hvorfor? Hvor kommer ilten fra? 3. Hvornår målte I den højeste kuldioxidproduktion? Om dagen eller om natten? Kan du forklare hvorfor? Hvor kommer kuldioxiden fra? 4. Kan du forklare hvorfor planter ofte vokser hurtigere og bliver større, hvis de vokser tæt ved ækvator i forhold til hvis de vokser i fx Danmark? Find evt. hjælp i øvelse 5. Yderligere forslag Tilslut en lyssensor for at se sammenhængen mellem lys og fotosyntese Lav samme forsøg om sommeren, hvor dagen er lang og om vinteren, hvor dagen er kort. Prøv at lave forsøget med forskellige slags planter, fx ørkenplanter (kaktus o. lign) og regnskovsplanter (lys- og fugtighedskrævende stueplanter). 21

24 Øvelse 8 Mikroklima (Ind i biologien 7.kl.- Det åbne land (Kårfaktorer); Bios A - Små dyr og planter) Et lands klima beskrives blandt andet ved at måle temperatur, nedbør, vindpåvirkning og luftfugtighed. I Danmark måles disse ting som standard i 2 meters højde over jordoverfladen i en speciel kasse, som kaldes en engelsk hytte. Men mange insekter og smådyr oplever aldrig vinden og temperaturen i 2 m. højde, da de lever nede på jorden. Det klima, de op lever og påvirkes af kaldes et mikroklima, da det findes i et meget begrænset område fx under en sten, ved eller i en myretue eller under en væltet træstamme. Tre vigtige faktorer for mikroklimaet er temperatur, luftfugtighed og lys. De solstråler, der rammer f.eks. en sten varmer stenen op og solen er derfor hovedkilden til tem pe ra tur - svingninger i stenen og dens omgivelser. Nogle insekter og smådyr foretrækker det kølige, fugtige mikroklima, som findes under en sten, mens andre foretrækker et mindre fugtigt og mere lyst mikroklima, som findes hvor der er åbent, så solen kan varme området op. Man bruger ofte begrebet relativ luftfugtighed, når man beskriver klima og mikroklima. Relativ luftfugtighed angives i procent fra 0 til 100 % og fortæller os hvor meget vanddamp, der er i luften i forhold til hvor meget der maksimalt kan være ved den temperatur luften har, lige når vi måler luftfugtigheden. Der er en nøje sammenhæng mellem den relative luftfugtighed og luftens temperatur, idet luftfugtigheden falder, hvis temperaturen stiger og omvendt. Formål I denne øvelse skal du undersøge temperatur og lys på og under en stor sten. Sammenlign evt. temperaturmålinger fra sten placeret forskellige steder, fx på en mark i forhold til i en skov. Forventninger Tror du at der er varmere eller koldere under stenen end ovenpå stenen? Kan du forklare hvorfor? Tror du der er varmere eller koldere på jorden ved siden af stenen end under stenen? Kan du forklare hvorfor? Fremgangsmåde Materialer 1 Xplorer GLX ( ) 1 Temperatursensor, 4 kanaler ( ) 1 Lyssensor ( ) Evt. 2 Forlængerkabler ( kan undværes, hvis GLX en kan placeres sikkert direkte på stenen) Kraftig tape til at fastgøre temperatursensorer på sten Opstilling af udstyr 1. Sørg for, at GLX en er fuldt opladet inden forsøget startes. 2. Tilslut de tre hurtig respons temperaturprober til temperatursensoren (to fra GLX en og en fra temperatursensoren) 3. Tilslut temperatursensor og lyssensor (evt. via forlængerkabler) til GLX en. Hvis GLX en kan placeres sikkert på stenen, uden at den kan trille ned, kan man godt undvære forlængerkablerne. 4. Tænd for GLX en 5. Vælg den højeste indstilling for lyssensoren, lux, på knappen på sensoren 6. Du skal nu Indstille målehyppigheden til 1 måling pr. sekund for begge sensorer. a. Tryk på menutasten, hvis ikke menuen allerede er vist på skærmen b. Vælg Sensorer i nederste højre hjørne. Brug piletasterne og tryk ok+ eller tryk F4 +. Øverst vises de to sensorer, der er tilsluttet. Der er en boks omkring den sensor, der er valgt. c. For den første sensor sættes første Målehyppighed til målinger/s (tryk på ok, vælg målinger/s og tryk ok igen), hvis den ikke allerede er valgt. d. Anden Målehyppighed (et trin ned med piletasterne) sættes til 1 (tryk ok, vælg 1 og tryk ok eller brug + eller - på det hvide tastatur forneden). Der måles nu 1 gang pr. sekund. e. Du skal nu gøre det samme for den anden sensor. For at vælge den anden sensor bruges piletasterne til at flytte boksen hen på den anden sensor og de to felter Målehyppighed indstilles på samme måde som for den første sensor. f. Tryk på menutasten igen. Du er nu klar til at måle. 7. Aftal med klassen og læreren hvor længe I skal måle på stenen. 1 minut? 5 minutter? 10 minutter? 22

25 Forsøget 1. Find en eller flere sten, der er tilpas store (ca cm bred/lang). Find gerne en sten, som ligger i skygge og en sten, som ligger direkte i solen. Vip den forsigtigt og sæt et stykke træ eller en lille sten i klemme, så stenen kan holdes oppe fra jorden. Hvis forsøget udføres i solskin, så sørg for at vippe stenen, så der stadigvæk er skygge under den. 2. Placer sensorerne som beskrevet nedenfor og som vist på tegningen nedenfor. a. En lyssensor og temperaturprobe ovenpå stenen. Sensor/probe sættes fast med kraftig tape. Lyssensoren placeres, så den giver størst mulige udslag, dvs. hvor der er mest lys, der rammer stenen. Se på skærmen og vælg Cifre. Prøv at placere lyssensoren/glx en forskellige steder, og vælg det sted, der giver den højeste lysmåling. Noter hvilken temperaturport, temperaturproben sidder i b. En temperaturprobe under stenen. Læg evt. en sten el. lignende henover ledningen, så sensoren ligger fast. Noter hvilken temperaturport, temperaturproben sidder i c. En temperaturprobe på jorden ved siden af stenen. Læg evt. en sten el. lignende henover ledningen, så sensoren ligger fast. Noter hvilken temperaturport, temperaturproben sidder i 3. Start GLX og mål i 10 minutter 4. Noter forholdene omkring målestedet er der lys eller skygge? Kom der en sky for solen? Blæser det meget eller lidt? 5. Stop GLX efter det fælles bestemte tidsrum, som I aftalte i punkt 7 under Opstilling af udstyr. 6. Gem data. a. Tryk på menutasten b. Vælg Filer og tryk OK c. Cursoren står automatisk på den rigtige fil. Tryk på Gem (F2). For at omdøbe filen til noget, der er nemt at huske, tryk Filer (F4) og vælg Omdøb. Skriv et navn, f.eks. Lys (med tal-tasterne, som på en mobiltelefon) og tryk OK. Filen er nu gemt. DataStudio 1. Overfør data fra Xplorer GLX til computeren a. Slut Xplorer GLX til computeren vha. det medfølgende USB-stik. b. Computeren genkender automatisk dataloggeren og vinduet XplorerGLX Filhåndtering åbner automatisk. c. Vælg din fil (som du gemte ovenfor) og tryk på Åben 2. Filen åbnes nu i DataStudio. Der åbnes en graf og evt. også en tabel eller et talvindue. Luk dem på det røde kryds og tryk OK, når programmet spørger om du vil fjerne denne visning fra aktiviteten. Skærmen er nu tom i midten og i venstre side sensoren vist med de forskellige kørsler. Hvis du har lavet fejlmålinger, skal de slettes inden du går videre. Dette gøres ved at markere kørslen med musen og trykke delete på tastaturet. Svar OK, når du bliver spurgt om du vil fjerne kørslen helt fra aktiviteten. 3. Du skal nu omdøbe kørslerne, så det er let at se holde styr på det, du har målt Dobbeltklik på Kørsel1 under den temperatur port (1, 2, 3 eller 4), som du noterede ovenfor i punkt 2.a under Forsøget. Omdøb den til Temp på sten. Tryk Ok og tryk Nej, når du bliver spurgt om du vil omdøbe alle kørsler. På samme måde omdøbes de andre to temperaturmålinger til hhv. Temp under sten og Temp ved siden af sten. 4. Du skal nu lave to grafer. Se eksempler nedenfor. a. Lav en graf med lysintensiteten op ad y-aksen og tid ud ad x-aksen. Dobbeltklik på Graf nederst i venstre hjørne. Dobbeltklik på den ønskede kørsel lyssensoren. Der åbnes nu en graf med tid ud ad x-aksen og lysintensiteten op ad y-aksen. b. Lav en graf med de tre forskellige temperaturmålinger op ad y-aksen og tid ud ad x-aksen. Dobbeltklik på Graf og vælg Temperatur på sten. Der åbnes nu en graf med temperatur op ad x-aksen og tid ud ad y-aksen. Ved at dobbeltklikke på x-aksen kan man ændre enheden fra sekunder til minutter. De to andre temperaturmålinger tilføjes ved at klikke med venstre musetast på den ønskede måling og trække den over i grafen og slippe musetasten igen. Du er nu klar til at svare på spørgsmålene. 23

26 Spørgsmål Hvordan er lys relateret til de målte ændringer i temperatur? Er forholdene under stenen betydelig anderledes end forholdene på overfladen af stenen? Kan du forklare eventuelle forskelle? Er der sammenhæng mellem forholdene under og på overfladen af stenen og de øvrige forhold I observerede, fx skyer, blæst m.m.? Kan du forklare det? Hvordan forestiller I jer, at den relative luftfugtighed er under stenen i forhold til ovenpå stenen (tænk på sammenhængen mellem temperatur og luftfugtighed, som nævnes i indledningen)? Har temperaturen og luftfugtigheden mon betydning for hvilke dyr der lever under en sten og ovenpå en sten? Hvilke dyr ser man f.eks. ofte under en sten og hvilke dyr ser man ofte ovenpå en sten? Hvilke andre faktorer kunne være interessante at undersøge og hvorfor? Yderligere forslag Udfør forsøget på forskellige lokaliteter (fx mark, skovlysning, have) og sammenlign faktorer for levevilkårene under sten i de forskellige områder Sammenlign mikroklimaet under den samme sten på forskellige årstider. Dæk stenen til for at reducere lysstråling og undersøg effekten på forholdene under stenen. Forsøget kan laves med to luftfugtighedssensorer (inkl. temperaturprobe) i stedet for temperatursensoren med 4 kanaler. Luftfugtigheden kan derved måles direkte. Forsøget kan laves med Xplorer, hvis der anvendes flere på en gang. 24

27 Øvelse 9 Respiration hos smådyr Baggrund Alt levende har brug for energi for at kunne leve. Energien får vi fra den mad, vi spiser. Den vigtigste energikilde er kulhydraterne sukkerstofferne i maden. Energien frigives til musklerne, når kulhydraterne nedbrydes i kroppen. For at kunne omsætte de kulhydrater i maden, som kemisk kaldes druesukker eller glukose og skrives C 6 H 12 O 6, skal musklerne bruge ilt (O 2 ). Ilt får vi, når vi trækker vejret / ånder. Alle dyr, lige fra den største elefant til den mindste mus eller mide, ånder - det kaldes respiration. Det betyder, at de trækker ilt ned i lungerne og puster kuldioxid (CO 2 ) ud igen. Når ilten, som findes i luften omkring os, kommer ned i lungerne, transporteres den over i blodet, som så fører det rundt i kroppen til de steder, hvor der skal bruges energi. Når ilten er kommet hen til det sted i kroppen, hvor der skal bruges energi, går det forbindelse med druesukkeret, og det der kommer ud af det, er energi samt kuldioxid og vand (H 2 O). Respirationen skrives kort på følgende måde: druesukker + ilt kuldioxid + vand + energi C 6 H 12 O O 2 6 CO H 2 O + energi Formål Formålet med øvelsen er at måle respirationen hos smådyr ved at måle CO 2 -produktionen mens dyrene er i en lukket beholder. Forventninger Hvad tror du, der sker med mængden af CO 2 i beholderen i løbet af forsøget? Fremgangsmåde Materialer 1 USB-link ( ) 1 CO2-sensor inkl. plastflaske ( ) Melorm, melbiller eller andre egnede smådyr. Opstilling af udstyr 1. Tænd computeren og tilslut CO 2 - sensoren via USB-link. 2. PASPortal åbner automatisk vælg Start DataStudio 3. Tryk på knappen Opsætning i toppen og indstil målehastigheden til 5 sekunder. Sensoren vil nu lave en måling hvert 5. sekund. Luk boksen igen på det røde kryds. 4. Placer melorm eller en frø i plastflasken, som hører til CO 2 -sensoren. Hvis den er blevet væk, kan man bruge en 250 ml Erlenmeyerkolbe. 5. Luk flasken med CO 2 -sensor inkl. prop og sørg for at proppen lukker tæt. Forsøget 1. Tryk på Start og forsøget er i gang. 2. Mål i minutter 3. Tryk Stop 4. Gem aktiviteten ved at trykke på menuen Filer og vælg Gem aktivitet som. Navngiv filen, så du kan kende den igen f.eks. CO 2 plus smådyr plus dit navn plus datoen. Gem den i den mappe, som din lærer har vist dig. Skriv navnet her Nu kan du let finde filen igen! DataStudio Hvis aktiviteten ikke allerede er åben, skal du åbne den i DataStudio. Klik på menuen Filer, vælg Åbn aktivitet og find filen, der hvor du gemte den sidst. 1. Omdøb kørslen Kør #1 til CO 2 plus dit navn. Dette gøres ved at dobbeltklikke på Kør #1 øverst i venstre side. Der åbnes en boks, hvor man kan skrive et nyt navn. Tryk ok to gange. 2. Der vil typisk være en graf og et talvindue åbent i midten af skærmen. Luk talvinduet på det røde kryds. Grafen viser CO 2 -produktionen fra smådyrene med tid i sekunder ud ad x-aksen og CO 2 -koncentrationen i ppm op ad y-aksen. Du skal nu ændre enheden på x-aksen fra sekunder til minutter. a. Dobbeltklik på x-aksen. Der åbnes et vindue med flere forskellige faner. Under Akseindstillinger kan du for x-aksen ændre sekunder (s) til minutter. Tryk ok..ds Du er nu klar til at svare på spørgsmålene. 25

28 Spørgsmål 1. Hvad skete der med mængden af CO 2 i flasken med smådyr? Kan du forklare det? 2. Svarer målingerne til det forventede, som du noterede, før øvelsen gik i gang? 3. Hvor kommer det målte CO 2 fra? 4. Hvad tror du der er sket med indholdet af ilt (O 2 ) i flasken under forsøget? Har du et forslag til hvordan man kan undersøge det? Yderligere forslag Øvelsen kan laves med dataloggerne Xplorer eller Xplorer GLX. Man er dermed uafhængig af at have en computer tændt i lokalet, men det er dog nødvendigt senere at overføre data til computer, for at alle kan se målingerne. Det er en god ide at tilslutte dataloggeren strøm adapteren, da CO 2 -sensoren bruger meget strøm. Det er desuden nødvendigt at bruge et Pasco forlængerkabel ( ), som placeres mellem CO 2 -sensor og datalogger. Mål CO 2 udskillelsen 10 gange, gerne på 10 forskellige dyr/grupper af dyr, og find gennemsnittet. Man kan derefter få en snak om hvorfor det er smart at måle på mere end et dyr (alle er lidt forskellige) og at det er sådan en forsker arbejder. Hvis man måler 10 gange på samme dyr/gruppe af dyr, er det vigtigt at fjerne CO 2 -sensoren fra flasken mellem forsøgene. Mål respirationen fra jordbakterier vha. Gundlachs jord - respirometer (varenr ) 26

29 Øvelse 10 Sved (Ind i biologien 7.kl.- Sundhed og livsstil; Bios A - Motion) Opstilling af udstyr 1. Tilslut 1 stk. temperatursensor (hurtig respons) til Xplorer GLX i den ene temperaturindgang på siden af dataloggeren. 2. Luftfugtighedssensoren eller vejr/klimasensoren tilsluttes Xplorer GLX med forlængerkablet i en af sensorindgangene i toppen. 3. Du er nu klar til at måle. Når man bevæger kroppen i forbindelse med f.eks. motion, så begynder man ofte at svede. Man sveder, fordi temperaturen i kroppen stiger og sved hjælper kroppen med at komme af med varmen. Blodgennemstrømningen i huden øges når temperaturen i kroppen stiger og blodkar tæt ved huden sørger for, at varmen afgives til omgivelserne. Svedproduktionen øges derfor for at øge varmeafgivelsen. Dette sker ved at over flere millioner svedkirtler i huden forøger deres svedproduktion mange gange. Formål I denne øvelse skal du undersøge effekten af at sætte en hånd ind i en lukket plasticpose på temperaturen i hånden og i luften i posen samt luftfugtigheden i posen. Forventninger Hvad tror du der sker med temperaturen i hånden, når man stikker den ind i en lukket plasticpose? Hvad sker der med temperaturen i luften i posen? Hvad sker der med luftfugtigheden? (Det er nogenlunde det samme der sker, hvis man går i sauna). Fremgangsmåde Materialer 1 Xplorer GLX ( ) 1 Vejr/klimasensor ( ) 1 Forlængerkabel ( ) Klar plasticpose Elastikker/gummibånd Forsøget 1. Vælg en forsøgsperson 2. Forsøgspersonen holder en temperatursensor mellem pegefiner og tommelfinger på højre hånd 3. Start målingerne ved tryk på start/stop 4. Følg temperaturen i fingerspidserne på dataloggernes skærm indtil temperaturen stabiliseres efter ca. 1 min. 5. Herefter stikkes hånden, som holder temperatursensoren, ned i en klar plastikpose. 6. Anbring luftfugtighedssensoren (eller vejr/klimasensoren) i posen. Den måler både luftfugtighed og temperatur. 7. Luk posen til om håndleddet med en elastik for at forhindre at luft passerer ud og ind ad posen. 8. Følg ændringer i luftfugtighed og temperatur i posen i cirka 10 minutter 9. Tag posen af hånden, men lad luftfugtighedssensoren ligge i posen. Følg ændringerne i luftfugtighed og temperatur i posen, samtidig med ændringerne i temperaturen i fingerspidserne måles i endnu 10 minutter. Stop herefter forsøget ved tryk på start/stop. 10. Undersøg din hånd straks efter at posen er fjernet. Er den fugtig eller tør? 27

30 11. Gem data. a. Tryk på menutasten b. Vælg Filer og tryk OK c. Cursoren står automatisk på den rigtige fil. Tryk på Gem (F2). For at omdøbe filen til noget, der er nemt at huske, tryk Filer (F4) og vælg Omdøb. Skriv et navn, f.eks. Sved (med tal-tasterne, som på en mobiltelefon) og tryk OK. Filen er nu gemt. DataStudio 1. Overfør data fra Xplorer GLX til computeren a. Slut Xplorer GLX til computeren vha. det medfølgende USB-kabel. b. Computeren genkender automatisk dataloggeren og vinduet XplorerGLX Filhåndtering åbner automatisk. c. Vælg din fil (som du gemte ovenfor) og tryk på Åben 2. Filen åbnes nu i DataStudio. Der åbnes en graf og evt. også en tabel eller et talvindue. Luk dem på det røde kryds og tryk OK, når programmet spørger om du vil fjerne denne visning fra aktiviteten. Skærmen er nu tom i midten og i venstre side sensoren vist med de målte parametre og kørsler. Hvis du har lavet fejlmålinger (kørsler), skal de slettes inden du går videre. Dette gøres ved at markere kørslen med musen og trykke delete på tastaturet. Svar OK, når du bliver spurgt om du vil fjerne kørslen helt fra aktiviteten. Du skal bruge: a. Relativ fugtighed (%). Det er luftfugtigheden i posen. b. Temperatur ( C). Det er temperaturen i posen c. Temperatur2 ( C). Det er temperaturen mellem fingerspidserne. 3. Du skal nu omdøbe parametre og kørsel, så det er let at se holde styr på det, du har målt. a. Relativ fugtighed omdøbes til Relativ fugtighed Boks ved at dobbeltklikke på navnet, omdøbe parameteren og trykke ok. Temperatur omdøbes på samme måde til Temperatur Boks og Temperatur2 omdøbes til Temperatur Probe. De resterende parametre skal ikke bruges, så de minimeres ved tryk på det lille minus til venstre for navnet. b. Dobbeltklik på Kørsel1 under Relativ fugtighed Pose og omdøb den til Fugtighed. Tryk Ok og tryk Nej, når du bliver spurgt om du vil omdøbe alle kørsler. På samme måde omdøbes Kørsel1 under Temperatur Pose til Temperatur Luft og Kørsel1 under Temperatur Fingre til Temperatur Fingre. 4. Du skal nu lave tre grafer over temperatur og luftfugtighed. Se figuren overfor. a. Lav en graf med tid ud ad x-aksen og relativ luftfugtighed op ad y-aksen. Dobbeltklik på Graf nederst i venstre hjørne. Dobbeltklik på den ønskede kørsel under relativ fugtighed. Der åbnes nu en graf med tid i sekunder ud ad x-aksen og lysintensiteten op ad y-aksen. Sekunder kan ændres til minutter ved at dobbeltklikke på x- aksen og vælge min i stedet for s. b. Lav en graf for temperaturen i luften og temperaturen på fingerspidserne. Dette gøres ved at tage fat i kørslen Temperatur Luft under målingen Temperatur Pose med musen og trække den over i graf-vinduet. Slip museknappen (venstre) og der kommer nu en graf med temperatur over eller under grafen med luftfugtighed. Træk Temperatur Fingre over i grafvinduet på samme måde. Der kommer nu en kurve mere i samme koordinatsystem. Du er nu klar til at svare på spørgsmålene. Spørgsmål 1. Hvad var effekten af at dække hånden med en plastikpose: a. På luftfugtigheden målt i posen? b. På temperaturen målt på fingerspidserne? c. På temperaturen målt i plastikposen? 2. Kan du forklare hvad der skete? 3. Hvilke ændringer observerede du i fugtigheden på huden på din hånd under forsøget? Kan du forklare det? 4. Hvorfor falder luftfugtigheden i posen, når den fjernes fra hånden? 5. Hvad er kilden til det vand som evt. samles i posen? 6. Hvad sker der med det vand, som er i plastikposen efter at posen er fjernet fra hånden? 28

31 Yderligere forslag Forbind endnu en temperatursensor til fingerspidserne på din anden hånd. Følg temperatur-ændringerne i både den hånd, der er i posen og den hånd, der er udenfor. Udfør motion mens hånden holdes i plastikposen og følg effekten af motion på temperatur og luftfugtighed. Skab luftflow tæt på din hånd straks efter at posen er fjernet. Følg effekten af dette på temperaturen i fingerspidserne. 29

32 Materialeliste Dataopsamlingsudstyr opdelt efter øvelser Øvelse 1 Skru ned! Xplorer datalogger Lydsensor DataStudio, skolelicens Øvelse 2 - Hudtemperatur Xplorer GLX datalogger DataStudio, skolelicens Øvelse 7 - Flaskehave Xplorer GLX datalogger CO 2 -sensor O 2 -sensor Forlængerkabel DataStudio, skolelicens Øvelse 8 - Mikroklima Xplorer GLX datalogger Temperatursensor (4 kanaler) Lyssensor DataStudio, skolelicens Øvelse 3 CO 2 i klasselokalet USB link CO 2 - sensor DataStudio, skolelicens Øvelse 9 Respiration hos smådyr USB-link CO 2 -sensor DataStudio, skolelicens Øvelse 4 - Puls Xplorer GLX datalogger Pulssensor med brystrem Øvelse 5 Skyggetræer og lystræer Xplorer datalogger Lyssensor DataStudio, skolelicens Øvelse 6 Dag og nat Xplorer GLX datalogger Lyssensor DataStudio, skolelicens Øvelse 10 Sved Xplorer GLX datalogger Vejr/klimasensor eller Luftfugtighedssensor Forlængerkabel DataStudio, skolelicens Dataopsamlingsudstyr samlet liste (1 sæt) Xplorer datalogger Xplorer GLX datalogger USB-link Lyssensor Lyd(decibel)sensor CO 2 -sensor O 2 -sensor Pulssensor med brystrem Temperatursensor (4 kanaler) Vejr/klimasensor Forlængerkabel DataStudio, skolelicens 30

33 Materialeliste Øvrige materialer Computer med DataStudio installeret MP3-afspiller (eller mobiltelefon) Stopur (mobiltelefon kan bruges) Vandfast tape Skål 1 vante til venstre hånd Elastikker Køkkenrulle Vifte/ventilator/karton, som kan bruges som vifte Flaskehave Jordrespirometer (evt.) 2-3 mellemstore potteplanter Melorm, melbiller eller andre dyr egnet til respirationsforsøg Klar plasticpose (frysepose) 31

34

35 Gundlach A/S Tlf Silkeborgvej Brabrand Fax