Strategi for Lokale og Anlægsfonden
|
|
- Ingvar Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 18. december 2012 Strategi for Lokale og Anlægsfonden Lokale og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer til idræts-, kultur- og fritidslivet med henblik på både nutidens og fremtidens behov.
2 Fondens idégrundlag Fonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer til idræts-, kultur- og fritidslivet med henblik på både nutidens og fremtidens behov. Fondens formål Fondens formål er at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det sker ved at skabe faciliteter i en arkitektonisk og funktionel kvalitet, der inspirerer andre til at realisere kvalitetsbyggeri inden for området. På det grundlag støtter Fonden projekter, der bygger på en række grundværdier. Det tilstræbes, at projekterne hviler på lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne skaber rammer for aktiviteter, der tager udgangspunkt i frivilligt arbejde bygger på arkitektonisk kvalitet og er nyskabende i funktion og arkitektur har flere brugergrupper, der på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne samlet set sikrer mangfoldighed i brugernes muligheder for at vælge udfoldelsesform og faciliteter i videst muligt omfang står til rådighed for fællesskabet Fonden støtter, kvalificerer og udvikler konkrete projekter gennem kontante tilskud, lån og rådgivning. Derudover skal Fonden udvikle og formidle viden om byggeri og brug af de faciliteter, der falder inden for Fondens formål. Endelig skal Fonden drive udviklingsarbejde inden for Fondens formål. Det gælder både udvikling og udformning af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende fysiske rammer. Fondens støtteområder Støtte kan gives til idrætsfaciliteter, klublokaler og væresteder, kulturhuse, faciliteter til spejder- og friluftsliv, biografer, museer og udstillingssteder samt musik- og dansefaciliteter samt opvisningsanlæg til internationale idrætsbegivenheder. Støtte ydes til såvel indendørs som udendørs faciliteter og dækker både nyopførelser, udbygning og nyindretning af eksisterende anlæg. Det geografiske støtteområde er Danmark, Grønland, Færøerne samt Sydslesvig, når projekter vedrører danske foreninger. Støtten kan gives til alle former for foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner, der ønsker at bygge og drive støttede faciliteter uden privatøkonomiske interesser. 2
3 Fondens krav Fondens støtte baserer sig alene på kravet om kvalitet i indhold, udformning og teknik. Fonden skal herunder tilstræbe, at følgende krav tilgodeses: Indhold: Faciliteterne skal kunne bruges af flere brugergrupper for at skabe bedst mulig udnyttelse. De skal stå til rådighed for fællesskabet ved i videst muligt omfang at give adgang (for eksempel gennem medlemskab af en forening) for alle, som ønsker at bruge faciliteterne. Projektet skal være lokalt forankret i planlægning, finansiering og aktivitet. Det kræver, at lokale kræfter er involveret i udformning af projektet, og at en stor del af aktiviteterne i de planlagte faciliteter har lokalt islæt. Fonden kræver frivillighed hos udøvere og forventer, at en del af planlægningen og driften af faciliteterne og aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Ansøgeres organisationsform skal bygge på demokratiske principper og sikre størst mulig brugerindflydelse på både udformningen af byggeriet og de efterfølgende aktiviteter i faciliteten. Faciliteten skal have et relevant forum, hvor brugerne kan inddrages i væsentlige drifts- og udviklingsforhold. Udformning: Projekterne skal i videst muligt omfang være nyskabende i funktion og arkitektur og repræsentere arkitektonisk kvalitet. Faciliteterne skal basere sig på høj teknisk standard og bæredygtige løsninger tilpasset den konkrete sammenhæng og skala. Det enkelte anlæg skal være udformet, så det kan bruges til flere funktioner. Der skal tages hensyn til handicappede ved indretningen. Teknisk kvalitet: Fonden vil med sine krav til teknisk kvalitet og bæredygtighed sikre, at støttede faciliteter bevarer deres brugsværdi længst muligt med mindst mulige vedligeholdelsesomkostninger og miljøbelastning. Udover bygningsreglementets bestemmelser stiller Fonden yderligere tekniske krav ud fra et vurderingssystem, som skal sikre, at projekterne har en høj standard på bæredygtighedsområdet. De byggetekniske løsninger og valget af materialer bør som et minimum sikre, at byggeriet kan fungere uden større renoveringer i mindst 10 år. For mobile og midlertidige anlæg kan kravet dog nedsættes til fem år. Valg af byggeformer og -materialer skal ske ud fra en helhedsbetragtning, hvor økonomiske, miljømæssige og tekniske hensyn indgår som et totaløkonomisk hele. Fonden kræver, at alle ansøgere udarbejder behovsanalyser, detaljerede anlægs- og driftsbudgetter, som også indeholder nødvendig startdriftskapital. Ansøgerne skal eje eller have brugsret i mindst 10 år til de faciliteter, der søges om støtte til. For mobile og midlertidige anlæg kan kravet dog nedsættes til fem år. Fonden stiller krav om evaluering af både indhold, udformning og teknisk kvalitet i alle større projekter. 3
4 Fondens prioriteringer Blandt de støtteberettigede projekter prioriterer Fonden faciliteter til idræts- samt børne- og ungdomsformål højt og har derudover følgende generelle prioriteringer: Faciliteter, som indeholder fornyelse i funktioner og aktivitetsformer. Faciliteter, hvor bæredygtige tiltag integreres kreativt i de arkitektoniske løsninger. Faciliteter, hvor flerfunktionalitet også tilgodeser handicappede, ældre og selvorganise- rede brugere. Faciliteter, der dækker et generelt behov for store brugergrupper og faciliteter, som har en stor effekt på særlige grupper. Faciliteter i eksisterende bygninger, der i kraft af beliggenhed, historie og konstruktion har særlige kvaliteter til idræts-, kultur- og fritidsformål herunder tidligere erhvervs- bygninger, skoler, kirker og rådhuse. Større boligområder, der er underforsynede med idræts-, kultur- og fritidstilbud. Opgraderingen af eksisterende og planlagte opvisningsanlæg samt mobile faciliteter til afholdelse af internationale elite- og breddeidrætsbegivenheder. Fonden ønsker derudover at skabe mangfoldighed i brugernes muligheder for at udfolde sig og prioriterer derfor, at det samlede antal støttede projekter sikrer så mange forskellige former for aktiviteter som muligt. Fonden prioriterer inden for kulturområdet anlæg, der i særlig grad appellerer til brugernes egen-aktivitet og støtter derfor primært kulturhuse med øvelokaler, værksteder o.l. For opvisningsanlæg til internationale elite- og breddeidrætsbegivenheder prioriterer Fonden projekter, som muliggør daglig brug af faciliteterne, herunder også børne- og ungdomsaktivitet. Fonden lægger vægt på, at faciliteterne i videst mulig omfang udvikles med inddragelse af det frivillige foreningsliv. Støtten til opvisnings-anlæg skal koordineres med Sport Event Denmarks prioriteringer, og vil i strategiperioden som gennemsnit ikke overstige10 mio. om året. 4
5 Fondens indsatsområder Ud over de generelle prioriteringer vil Fonden have særligt fokus på: Udendørs anlæg og andre faciliteter, som i særlig grad appellerer til piger Gennemførelse af planløsninger og faciliteter til idræt og bevægelse i udsatte boligområder Udnyttelse af skoler til samlingssteder for lokale idræts- og fritidsudfoldelser Et udeliv i bevægelse nye og udfordrende muligheder for kropslig aktivitet i naturen Udnyttelse af tekniske anlæg til rekreativt brug Udvikling af campusområder med idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter til brug for både studerende, ansatte og lokalområdets borgere Fondens støtteformer og arbejdsmetoder For at opfylde strategien om at støtte, kvalificere og udvikle byggerier af idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter er det daglige arbejde i Fonden organiseret i tre hovedområder: Fonden rådgiver, behandler, kvalificerer og vurderer konkrete, indkomne forslag ved brug af både intern og ekstern ekspertise. Fonden driver udviklingsarbejde. Det sker ved opsøgende arbejde, hvor Fonden gennem undersøgelser, dialog med fremtidige brugere, internationalt samarbejde, konkurrencer og almen inspiration skaber nye muligheder inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Fonden skal sikre fokus på fremtidige behov for faciliteter. Det gælder både udvikling af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende. Fonden udvikler og formidler viden om byggeri og brug af de faciliteter, der falder in- den for Fondens formål gennem rådgivning, foredrag, artikler, bøger, internettet og konferencer. Fonden støtter indkomne ansøgninger og udviklingsprojekter med etableringstilskud, lån samt intern og ekstern rådgivning/vurdering. Støtte i form af lån og tilskud forudsætter, at ansøgere efterkommer de retningslinjer, som er lagt til grund for Fondens støtte til det enkelte projekt (arkitektur, funktion, byggeteknisk kvalitet, miljøbelastning, anlægsøkonomi samt drifts- og vedligeholdelsesøkonomi). Alle tilsagn er tidsbegrænsede, men kan søges forlængede. Fonden samarbejder med andre fonde for at sikre videndeling om arbejdsrutiner, inspirationskilder, lovgivning, nøglepersoner m.m. inden for Fondens støtteområde. Etableringstilskud Fonden yder etableringstilskud - for mindre tilskuds vedkommende fra Fondens særlige Klublokale- og Værestedspulje. Fonden giver størst etableringstilskud til projekter, som i særlig grad står for nytænkning inden 5
6 for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Støtten skal være i en størrelsesorden, der sik- rer realiseringen af fornyende og kvalitative faciliteter, som kun kan realiseres i kraft af Fon- dens støtte. Etableringstilskud kan højst udgøre 50 % af de samlede anlægsudgifter. Fondens tilskud er maksimeret til det beløb, der er rejst ved lokale initiativer, og Fonden forventer kommunal opbakning til det ansøgte projekt. 6
7 Fonden støtter normalt kun projekter, der har samlede anlægsudgifter på mindst 1 mio. kr. Mindre projekter vil eventuelt kunne søge støtte fra Klublokale- og Værestedspuljen. Fonden kan give forhåndsvurdering og forhåndsgodkendelse af projekter. Lån Fonden yder lån til projekter ud fra både kulturpolitiske og økonomiske forudsætninger. Lån ydes lige som etableringstilskud kun, hvis projektet opfylder Fondens krav til kvalitet i indhold, udformning og teknik. Bevilgede lån skal sikre kvalitetsprojekter, der kun kan realiseres i kraft af Fondens støtte. Fondens lån ydes kun til økonomisk bæredygtige projekter, som kan sikre betaling af renter og afdrag. Derfor sikrer Fonden sin långivning gennem kritisk vurdering af anlægs- og driftsbudgetter, pant og anden sikring af faciliteten samt opbakning til det ansøgte projekt fra kommune og lokal- og brugergrupper Fonden kan både bevilge lån som eneste form for økonomisk støtte og i tilknytning til etableringstilskud. Fonden yder normalt lån på markedsvilkår. Endelig kan Fonden udstede ydelsesgarantier. Fonden ønsker ikke at konkurrere med kommercielle finansieringsinstitutter og yder derfor som udgangspunkt kun lån i de tilfælde, hvor en bank eller kreditforening kræver en sikkerhedsstillelse, som kan forhindre projektets gennemførelse. Lån fra Fonden skal anvendes til at iværksætte nye projekter og ikke til omlægning og indfrielse af eksisterende lån. Rådgivning og vejledning Fonden har oparbejdet en viden både internt og hos eksterne samarbejdspartnere, som kan tilbydes alle også i forbindelse med projekter, der ikke umiddelbart opfylder kravene for at kunne modtage etableringstilskud eller lån i Fonden. Rådgivning og vejledning kan gives til alle former for foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner, dels i form af generel inspiration, dels gennem specifik rådgivning og vejledning i forhold til konkrete projekter. Fonden kan tillige tilbyde gratis kvalitetsvurdering af projekter med brug af eksterne rådgivere. Klublokale- og Værestedspuljen Fonden støtter med en særlig pulje projekter for klublokaler og væresteder. Formålet med Puljen er at øge antallet og størrelsen af faciliteter til klublokaler og væresteder inden for idræts-, kultur- og fritidslivet. Puljen støtter mindre projekter til nybyggeri, udbygning, ombygning og køb. Det kan være klublokaler til idræt eller andre rammer for samvær, der knytter sig til aktiviteter. Eller et 7
8 værested, som er ramme for flere aktiviteter, for eksempel børne- og ungdomsformål, tea- ter, musik, film, dans, friluftsliv m.m. Tilskud fra Puljen gives på grundlag af de indholdsmæssige kvaliteter i et projekt, mens udformning og teknisk kvalitet ikke vurderes. Ansøgere skal eje eller have brugsret i mindst 10 år til de faciliteter, der søges om støtte til. Puljeansøgninger, hvor flere grupper kan bruge samme klublokale eller værested, prioriteres. Puljen støtter kun projekter med samlede projektudgifter mellem kr og 1 mio. kr. Støtten er 1/3 af de samlede projektudgifter, dog max. kr Udvikling Målet med Fondens udviklingsarbejde er at give nye løsninger på faciliteter til befolkningens idræts-, kultur- og fritidsaktiviteter. Det gælder både udvikling og udformning af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende fysiske rammer. Fondens udviklingsarbejde spænder fra udviklingen af helt nye idéer til kvalificering af traditionelle projekter, hvor konkrete, arkitektoniske løsninger på samspillet mellem rum og funktion skal vurderes og nytænkes. Dette gøres bl.a. gennem idé- og arkitektkonkurrencer og forskellige former for workshops, der inddrager interessenter og andre ressourcepersoner. Fonden skal - efter dialog med brugerne - skabe inspiration for foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner. Det er et mål at iværksatte udviklingsprojekter, der efterfølgende inspirerer lokale interessenter til selv at etablere de nye former for faciliteter uden støtte fra Fonden. Udviklingsarbejdet skal have særligt fokus på nye former for bevægelseshuse, omformning af eksisterende idrætshaller, anlæg der kan samle organiserede og selvorganiserede aktiviteter, udfoldelsesmuligheder for nye aktiviteter samt byrumsfaciliteter for leg og idræt. Vidensindsamling og forskning Arbejdsgrundlaget for Fondens sagsbehandling generelt og udviklingsarbejde specifikt er analyser af befolkningens fritids- og kulturvaner, internationalt samarbejde samt evaluering af realiserede projekter. Fonden tager desuden initiativ til forskning inden for Fondens støtteområde med særlig henblik på: Idrætsfaciliteternes betydning for befolkningen Forskellige målgruppers særlige behov og aktivitetsmønstre Idrætten og kulturen som drivkraft i byudvikling Kulturpolitik og fysisk planlægning Kortlægning og udnyttelse af idrætsfaciliteter og kulturhuse Idræt, kultur og arkitektur 8
9 Nye aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for befolkningen Fremtidige behov for idræts- og kulturfaciliteter Fonden søger hermed at støtte undersøgelser og evalueringer, der bidrager med ny viden inden for Fondens virkefelt. Undersøgelserne kan have form af mindre eller større projekter, som f.eks. ph.d.-projekter, men et fælles kriterium er, at undersøgelserne skal have relevans for Fondens og interessenternes arbejds- og beslutningsgrundlag. For at opnå støtte skal projekterne relatere sig til centrale problemstillinger/emner, som Fonden fastlægger i strategiplanerne i overensstemmelse med de mere konkrete bygge- og anlægsmæssige tiltag. For større undersøgelser og ph.d.-stipendier gælder det, at de skal indgå i en forskningsmæssig sammenhæng det pågældende sted, og at ansøgningen skal kom- me fra ledelsesniveau. Fonden støtter kun projekter, der er medfinansieret fra ansøger, eller hvor der foreligger medfinansiering fra ekstern(e) part(er) på mindst 50 %. Fonden kan fortsat fuldfinansiere mindre projekter og selv tage initiativ hertil. Information Fonden prioriterer informations- og pressearbejde som et middel til at udbrede kvalitetsbyggeri i idræts-, kultur- og fritidssektoren i Danmark. Fondens arbejde skal være kendt for at sikre, at Fondens viden og erfaringer bliver modtaget og brugt. potentielle ansøgere og samarbejdspartnere ved, hvor de skal henvende sig. Fonden har gennemslagskraft i enkeltsager gennem sit generelle omdømme. beslutningstagere og opinionsdannere kan vurdere værdien af Fondens eksistens. Fonden vil gøre brug af foredrag, nyhedsbreve, bøger og pjecer, konferencer og seminarer, generelle pressemeddelelser og specifikke initiativer overfor enkeltmedier, facilitetsdatabaser og idékonkurrencer m.m. Fonden vil overordnet fortsætte de seneste års satsning på internettet som et velegnet me- die for Fondens informationsarbejde. 9
Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2015-2017
10. december 2014 Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2015-2017 Lokale og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer inden for idræt, friluftsliv
Læs mereFUNDATS for DcH s Initiativfond
FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond. (Indgår i DcH Årbogen som ORIENTERING nr. 29.) Initiativfondens idegrundlag. Fonden skal skabe en økonomisk baggrund der skal bruges til
Læs mereFUNDATS for DcH s Initiativfond
FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond. (Indgår i DcH Håndbog som Orientering nr. 29.) DcH s Initiativfond Initiativfondens idegrundlag. Fonden skal skabe en økonomisk baggrund,
Læs mereRammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden
Rammeaftale Januar 2015 Lokale & Anlægsfonden 2015-2018 Rammeaftalen mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet fastlægger mål for Lokale Anlægsfondens virksomhed i aftaleperioden inden for de
Læs mereFORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010
FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-
Læs mereFREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND
FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker
Læs mereLOKALE OG ANLÆGSFONDEN
LOKALE OG ANLÆGSFONDEN Idræts-, kultur- og fritidsbyggeri LOKALE OG ANLÆGSFONDEN - Udvikler og giver støtte til idræts-, kultur- og fritidsbyggeri - Indsamler og formidler viden - Rådgiver ifm. udviklings-,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereProjektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces
Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,
Læs mereNye tider Nye haller. Invitation til deltagelse
Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereNorddjurs Kommune. Notater vedr. svømmehal i Grenaa
Norddjurs Kommune Notater vedr. svømmehal i Grenaa Notat vedrørende tidsplan. Opførelse af ny svømmehal Opgave 2006 2007 Jan Febr Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan Febr Marts April Maj
Læs mereLokale og Anlægsfonden
Udfordringer Tagensbo skole og drømme, København i Nørre Snede Lokale og Anlægsfonden Fond under Kulturministeriet, virker nationalt Udvikler og giver støtte til idræts-, kultur- og fritidsbyggeri Indsamler
Læs mereFremtidens spejderbyggeri
Fremtidens spejderbyggeri Indhold Om Lokale- og Anlægsfonden Spejderliv og friluftsliv To eksempelprojekter Spejderhytte Spejder lejr Spørgsmål Lokale- og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter.
Læs mereAKTIVE FORSAMLINGSHUSE
AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af
Læs mereByens rum Torvet, Nykøbing Sj.
Byens rum Torvet, Nykøbing Sj. Lokale og Anlægsfonden STØTTER EKSEMPELBYGGERIER INDENFOR IDRÆT, KULTUR OG FRILUFTSLIV UDVIKLER NYSKABENDE PROJEKTER RÅDGIVER IFM. UDVIKLINGS PLANLÆGNINGS- OG BYGGEPROJEKTER
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereKulturpolitk for Stevns Kommune
Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereLokale og Anlægsfonden
Lokale og Anlægsfonden STØTTER EKSEMPELBYGGERIER INDENFOR IDRÆT, KULTUR OG FRILUFTSLIV UDVIKLER NYSKABENDE PROJEKTER RÅDGIVER IFM. UDVIKLINGS PLANLÆGNINGS- OG BYGGEPROJEKTER INDSAMLER, SKABER OG FORMIDLER
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereNaturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden
Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Programmet Lidt om Lokale og Anlægsfonden Steder på ruten Støttepunkter (eksempler) Overnatning Strategisk overblik Naturrumsprojekter
Læs mereBevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.
NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereKommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?
Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan? DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitik- og strategi? Hvordan kommer vi i gang? Samarbejde
Læs mereLokale og Anlægsfonden
Lokale og Anlægsfonden Udvikler fremtidens mødesteder for fritidslivet Inspirerer, udfordrer, rådgiver og støtter Formidler og skaber viden Stor vægt på Udvikling og lille vægt på Fond Problembaseret udvikling
Læs mereLOKALES ANLÆGS FONDEN
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 205 Offentligt Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12A 1437 København K Tlf: 3283 0330 Fax: 3283 0331 fonden (gifonden.dk www.loa-fonden.dk Folketingets Kulturudvalg
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereKvalitet, udvikling og nytænkning
Kvalitet, udvikling og nytænkning Faciliteter til de Hvorfor? Faciliteter der skaber mere og bedre engagement og deltagelse engagerede fritidsfællesskaber Store projekter med eksempelværdi, viser nye veje,
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereTættere på fondsprojekter. Det 60. danske byplanmøde Århus, 7. oktober 2010
Tættere på fondsprojekter Kommunernes fondsbillede Drømmen Skrækscenariet En udvidelse af kommunekassen, som gør det muligt uden modkrav at realisere projekter fra lokalpolitikernes ønskeliste Den gamle
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereInspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereAKTIVE FORSAMLINGSHUSE
AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereF R B P U L J E R T i L s k U d T i L k U L T U R & F R i T i d
FRB PULJER Tilskud til KULTUR & FRITID 2 Forord 3 Nye muligheder Kulturen og fritidslivet blomstrer på Frede riksberg, og det er vi glade og stolte af. Kultur- og Fritidsudvalget har sammen med de mange
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 17-04-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 17-04-2018 17:00 1 (Åben) Teaterforeningen
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereOrienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for fritidspuljerne 2019
Fritidspuljerne 2019 Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for fritidspuljerne 2019 Indhold Vigtige datoer... 2 Fritidspuljen tilskud til handicapaktiviteter som ikke er idræt... 3
Læs mereKommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?
Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan? DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitikog strategi? Hvordan kommer vi i gang? Hvad betyder
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereAnsøgningsskema - Rum til Fællesskab
Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab Udfyld ansøgningsskemaet og send det til: rumtilfaellesskab@holb.dk. Husk at sende ansøgningsskemaet sammen med en tro- og loveerklæring og et selvlavet dokument med
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018
Folkeoplysningspolitikken som redskab Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018 www.foreningsudviklerne.dk Kommune X Hvad er formålet? Opfylde lovkrav De voksne i Byrådet og ledelsen sætter scenen Afstemme
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereHandicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige
Læs mereOMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND
OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Der bliver lukket folkeskolebygninger over hele landet. Det betyder, at mange mindre byer mister
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereStart- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen
Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 17.01.2018 INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål..
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereNotat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten)
Notat Til Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Den Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume
Læs mereMultihus Hjortshøj. Informationsmøde den 25. april 2016
Multihus Hjortshøj Informationsmøde den 25. april 2016 Dagsorden Velkomst v. Bjarne Bendtsen, fmd. Støtteforeningen Multihusprojektets historie Hvorfor et multihus i Hjortshøj? Placering og arkitektur
Læs mereIRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG
IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen
Læs mereIdræt og fritid. Politik for Herning Kommune
Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus
Læs mereOpgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.
Notat Til: Uddannelse, Børn og Familie Kopi til: Fra: Plan og Kultur, Bodil Christensen 12. februar 2019 Sags id: 19/3473 1. Fritidsområdet under UBF Notatet beskriver fritidsområdet under Uddannelse,
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereInformationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012
Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereSvømmecenter i Aars - fase II
Svømmecenter i Aars - fase II Projektet har til formål at forberede rammerne for den fremtidige konkurrenceudsættelse af svømmecentret. Kultur og Fritidsudvalget den 9. januar 2019 Styregruppemøde nr.
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereVejledning Fælles Rum
Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion
Læs mereFaxe Kommune Oplæg den 25. september 2014
Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi
Læs mere