Silkeborg Kommune. Affaldsplan 2007

Transkript

1 Silkeborg Kommune Affaldsplan 2007 Marts 2007

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Resume Grundlag Status og målsætninger Husholdning Erhvervsaffald Takster og gebyrer Modtage og behandlingsanlæg Økonomi Tidsplan 8 3. Organisation og struktur Samarbejder på affaldsområdet Status Befolkningsstruktur og husstande Indsamlingsordninger til husholdningsaffald Opsamlingsmateriel til dagrenovation Frembragte affaldsmængder Fremskrivning af affaldsmængder Forventet udvikling i befolkningen Fremskrivning af affaldsmængder Målsætninger Regeringens affaldsstrategi Regionale mål (Regionplan o.l.) Lokale mål i Silkeborg Kommune Fremtidige indsamlingsordninger Husholdningsaffald Erhvervsaffald o. lign Administration og takster Modtage- og behandlingsanlæg Affaldscenter Tandskov Affaldscenter Tietgensvej Gjern Jordtip Them Jordtip Gjern Genbrugsplads Them Genbrugsplads Modtageplads for farligt affald i Kjellerup 36 I

4 9. Det lange perspektiv ( ) Affald fra husholdninger Affald fra erhverv Modtage- og behandlingsanlæg Økonomi Investeringer Investering i anlæg Driftsomkostninger 41 Tids- og aktivitetsplan Bilag A: Ordliste Bilag B: Litteraturhenvisning Bilag C: Resume af Regeringens Affaldsstrategi Oversigt over sigtelinier for sektorer Affaldsstrategiens sigtelinier for særlige affaldsfraktioner 50 II

5 1. Indledning Nærværende affaldsplan, som skal danne grundlag for en miljø- og ressourcemæssig bæredygtig håndtering af affald i den nye Silkeborg Kommune, som er opstået ved sammenlægning af Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them den 1. januar Affaldsplan 2007 dækker perioden , og den vil med udgangspunkt i eksisterende affaldsplaner og den nuværende situation i de fire områder følge op på regeringens nationale affaldsplanlægning. Regeringen s ætter i sin nationale affaldsplan A ffaldsstrategi mål for, hvad Regeringen ønsker at opnå i perioden på affaldsområdet. Overordnet bygger Regeringens affaldspolitik på tre grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og begrænse miljøbelastning fra affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem: øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor Affaldsplanen vil desuden tage højde for de initiativer, der er igangsat med henblik på en liberalis ering af affaldssektoren samt de initiativer, der er taget i EU regi i forbindelse med implementering af A ffaldsdeponeringsdirektivet, revision af A ffaldsrammedirektivet, revision af Slamdirektivet, nyt jordrammedirektiv m.fl. I affaldsplanen vil hovedvægten være lagt på håndtering af husholdningsaffald, idet kommunens fremtidige opgaver vedrørende erhvervsaffald forventes at blive meget begrænset som følge af den forestående liberalisering af affaldssektoren. Affaldsplanen indeholder således en konkret plan for etablering af et fremtidsorienteret system for sortering, indsamling og behandling af Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald fra husholdninger og Dagrenovationslignende affald fra erhverv. 3/56

6 Læsevejledning Affaldsplanen indeholder følgende afsnit: KAPITEL 2 er et resumé af affaldsplanen, der kort redegør for planens hovedtemaer, herunder de allerede opnåede resultater på affaldsområdet, de fremtidige mål og initiativer, som iværksættes for at nå målene. KAPITEL 3 beskriver organiseringen af affaldshåndteringen i Silkeborg Kommune, samt deltagelse affaldssamarbejder. KAPITEL 4 beskriver baggrundsdata i form af indbyggertal, boligstruktur og inds amlingsordninger for husholdningsaffald. Herudover er udviklingen af affaldsmængder fordelt på samlede mængder, affaldstyper og behandlingsformer opgjort for Det hele er opgjort for hver af de 4 områder, som nu udgør Silkeborg Kommune. KAPITEL 5 beskriver den forventede udvikling i indbyggertal og i affaldsmængder i planperioden. KAPITEL 6 beskriver kommunens mål for planperioden frem til Målene bygger på de nationale mål, særlige opgaver i henhold til regeringens affaldsstrategi og de resultater, som er opnået frem til KAPITEL 7 beskriver de fremtidige ordninger. KAPITEL 8 beskriver de eksisterende modtage- og behandlingsanlæg, som anvendes af de 4 kommuner. Der redegøres for den eksisterende og fremtidige kapacitet. KAPITEL 9 beskriver det langsigtede perspektiv for planperioden Her redegøres for sigtelinier for perioden primært i relation til behandlingsanlæg. KAPITEL 10 beskriver de økonomiske forhold. Afsnittet indeholder en redegørelse for de forventede omkostninger for affaldsordninger/-behandling. KAPITEL 11 indeholder en tids- og aktivitets plan, der s ammens tiller planens initiativer i planperioden. KAPITEL 12, 13 og 14 indeholder ordliste, litteraturliste og et kort res ume af affaldsstrategiens målsætninger og initiativer. 4/56

7 2. Resume 2.1 Grundlag Affaldsplanen tager udgangspunkt i Regeringens nationale affaldsplan kaldet Affaldsstrategi A ffaldsplanen tager desuden afsæt i de resultater, som Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them hidtil har opnået. Affaldsstrategien udstikker sigtelinierne for indsatsen på affaldsområdet i Danmark, og den arbejder med 3 grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og begrænse miljøbelastning fra affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem: øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor 2.2 Status og målsætninger I nedenstående tabel Status ses fordelingen af affald på behandlingsformer for affald produceret i Status er sammenholdt med affaldsstrategiens målsætninger for I kolonnen A ffaldsplan 2007 er anført de målsætninger, som kommunen ønsker at nå frem til Strategi for: Silkeborgs sigtelinie for Status 2004 Affaldsstrategi 2008 Affaldsplan Genanvendelse 63 % 65 % 69 % Forbrænding 29 % 26 % 24 % Deponering 8 % 9 % 7 % Tabel 2.1: 4 kommuner status 2004, Regeringens mål 2008 og Silkeborg Kommunes mål 2012 Indsatsen for øget genanvendelse vil blive målrettet mod husholdningsaffaldet, da indsamling og håndtering af erhvervsaffaldet forventes liberaliseret. 2.3 Husholdning Alle husholdninger skal deltage i de kommunale ordninger for dagrenovation. Indsamling af rest-affald skal i løbet af harmoniseres, så der benyttes beholdere og containere på hjul, som tømmes hver 2. uge. Indsamling af Grønt affald udfases i Der er en konsekvens af at affaldet er af så dårlig en kvalitet, at der ikke kan frems tilles kompost af en tilfredsstillende kvalitet. Der vil samtidig blive opfordret til at hjemmekompostere grønt affald i stedet, og der vil blive tilbudt køb af egnede kompostbeholdere. 5/56

8 Med henblik på forbedret service for husstandene og fremme genanvendelsen af papir, etableres der afhentning hver måned af for papir ved alle husstande indenfor bymæssig bebyggelse i Metal- og plastemballage henvises til genbrugspladserne. For at forbedre servicen og fremme genanvendelsen af plastemballage overvejes der etableret en indsamlingsordning i I ndsamlingen forventes at omfatte emballager af plast, der indsamles som glasemballage, som fortsat skal bringes til containere på centralt placerede genbrugs-øer eller til genbrugspladserne. Det overvejes at etablere en indsamling af papemballage. Desuden vil der 2 gange om året være mulighed for at bestille afhentning af storskrald i form af større genstande, og der vil ligeledes 2 gange om året være mulighed for at bestille afhentning af haveaffald. For yderligere at sikre øget kvalitet i affaldsbehandlingen sættes i 2007 fokus på særlige affaldsfraktioner. Der skal især gøres en aktiv indsats for at sikre udsortering af farligt affald og andet affald til specialbehandling fra dagrenovation og storskrald. Følgende fraktioner vil der være særlig fokus på: Batterier Malingsrester Kemikalier, tungmetaller Affald af elektrisk og elektronisk udstyr PVC affald Imprægneret træ 2.4 Erhvervsaffald Alle erhvervsvirksomheder skal som minimum deltage i den kommunale indsamling af rest-affald dagrenovationslignende affald. Undtaget herfra er ubemandede lagre og lignende. Regeringens nationale sigtelinier for affaldshåndteringen er beskrevet i Regeringens Affaldsstrategi Fra institutioner, handel og kontor er der blandt andet genanvendelsesmuligheder indenfor: Handel: pap og plast Hoteller: papir, pap, glas og madaffald Skoler og institutioner: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Kontorvirksomhed: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Autoværksteder: metal, pap, karosseridele af plast, autoruder og dæk I relation til affald fra erhverv skal der ligeledes gøres en aktiv indsats med rådgivning og information om udsortering/korrekt håndtering af farligt affald. Des uden s kal der i lighed med husholdningerne fokuseres på rådgivning og information om særlige fraktioner såsom: Organisk affald og andet animalsk affald PCB/PCT affald PVC-affald 6/56

9 Shredderaffald Forskellige fraktioner af bygge- og anlægsaffald 2.5 Takster og gebyrer For at fremme kildes ortering og for at tilgodese borgernes individuelle behov afregnes indsamlings- og behandlingsafgiften for rest-affald i forhold til s tørrelse af beholder-/container og tømningshyppighed. I takt med udvidelse af indsamlingsordninger for papir og emballageaffald til alle husstande, vil der kunne opkræves gebyr efter aktuel beholderstørrels e og afhentningsfrekvens for de enkelte ordninger. Derudover vil der fortsat være en grundtakst for alle ejendomme der dækker omkostninger til fælles ordninger, planlægning, administration, tilsyn m.m. 2.6 Modtage og behandlingsanlæg Genbrugspladsen i Gjern vil blive flyttet i forbindelse med et planlagt større byggeri af ferie- og fritidshuse i umiddelbar nærhed af pladsen. Den endelige placering af pladsen vil blive afklaret i Økonomi I forbindelse med harmoniseringen af de nuværende indsamlingsordninger og etablering af nye skal der foretages anskaffelse af beholdere/containere på hjul. Beholdere vil blive indkøbt af kommunen ved fællesindkøb og udgifterne vil blive opkrævet hos den enkelte grundejer efter leverede beholdere. 7/56

10 2.8 Tidsplan For at harmonisere affaldshåndteringen i Silkeborg Kommune og iværksætte de nye initiativer, som er indeholdt og beskrevet i affaldsplanen, er der opstillet en tids- og aktivitetsplan i Figur H erudover gennemføres en række driftsmæssige initiativer for at opfylde måls ætningerne og tilpasse driften til udviklingen på affalds området Nr. Aktivitet 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1. Affaldsplanlægning.1 Detaljeret affaldsplan (6 årig).2 Eventuel revision af affaldsplan.3 Udarbejdelse af affaldsplan Undersøgelse af sorteringseffektivitet 2. Revision af affaldsregulativer.1 Husholdningsaffald.2 Erhvervsaffald 3. Harmonisering af indsamlingsordninger.1 Rest-affald.2 Papir.3 Glasemballage.4 Grønt affald (hjemmekompostering).5 Farligt affald fra husholdninger 4. Harmonisering af gebyrer IT-system til administration af gebyrer 5. Inførelse af nye indsamlingsordninger.1 Plastemballage indsamles som glasemballage.2 Storskrald og haveaffald 6. Modtagelse af storskrald på genbrugspladser.1 Harmonisering af modtageregler.2 Etablering af ny genbrugsplads Figur 11.1: Tids- og aktivitetsplan for harmonisering af affaldshåndteringen og iværksættelse af nye initiativer i planperioden /56

11 3. Organisation og struktur Affaldshåndtering er placeret i Forsyningsafdelingen, som er underlagt Teknik- og Forsyningsudvalget. Forsyningsafdelingen varetager desuden drift og administration af vand- og varmeforsyning samt spildevandshåndtering. Forsyningsafdelingen/A ffald, Silkeborg Kommune forestår drift og administration af kommunens affaldsordninger og driften af affaldsanlæg. Forsyningsafdelingen fores tår desuden udarbejdelse af affaldsplan, affalds regulativer, informationsmaterialer i form af brochurer, vejledninger m.m. Figur 3.1: Eksisterende affaldsanlæg pr /56

12 L Samarbejder på affaldsområdet Silkeborg Kommune er medlem af et fælleskommunalt affaldsselskab L90 (Leverandørforeningen af 1990 Amba). Selskabet forestår transport og forbrænding af forbrændingsegnet affald fra 13 kommuner med i alt ca indbyggere. Med L90 s eget anlæg (idriftsat i 2003) i Esbjerg og gennem aftaler om forbrænding af affald på Vestkrafts anlæg i Måbjerg og andre anlæg er der opnået tilstrækkelig forbrændingskapacitet inden for samarbejdet. Reno Syd Silkeborg Kommune er medlem af det fælleskommunale affaldsbehandlingsselskab Reno Syd I/S. Selskabet modtager og behandler forbrændingsegnet affald og deponiaffald, der svarer til de mængder, der er indsamlet i Distrikt Them. Silkeborg Kommune overtager i 2008 afhentning af rest-affald, papir, og storskrald. Derimod forventes overtagelse af indsamling af farligt affald og T hem Genbrugsplads senere. Reno Syv Reno Syv I/S ophører den 31. december 2007, hvorefter Silkeborg Kommune overtager selskabets aktiviteter i Distrikt Gjern. A ftalen mellem Reno Syv og Hammel Fjernvarme om forbrænding af forbrændingsegnet affald fra Distrikt Gjern overføres til Silkeborg Kommune. Reno Syv I/S overgår den 1. januar 2008 til et deponiselskab, som skal varetage driften af Feltengård Losseplads. Sam-Bat Silkeborg Kommune er medlem af Sam-Bat, som modtager genopladelige nikkelcadmium batterier. Andelsselskabet Slamforbrænding Øvrige samarbejder Silkeborg Kommune er medlem af Andelsselskabet Slamforbrænding, som skal sikre håndtering af det slam, der ikke afsættes til jordbrugsformål. Derudover er der en række andre samarbejder med private og offentlige genindvindingsvirksomheder og modtageanlæg. 10/56

13 4. Status I dette afsnit beskrives de resultater Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them har opnået inden for affaldsområdet pr Resultaterne tager afsæt i de registrerede affaldsmængder. Affaldsdata er dels bas eret på A ffaldsstatistik for 2004 indberettet til ISAG (Miljøstyrelsens Informations System for A ffald og Genanvendelse) og dels på egne regis treringer. Des uden beskrives boligstrukturen og indbyggertal i kommunen. D isse data anvendes som grundlag for vurdering af sorterings effektivitet, affalds potentialer og affaldsmængder. 4.1 Befolkningsstruktur og husstande Ifølge Befolkningsprognose for Ny Silkeborg Kommune er der pr. 31. december 2004 i alt indbyggere i de 4 Kommuner. Det samlede antal husstande er fordelt med 73 % individuelle husstande og 27 % etagehusstande. Desuden er der registreret 865 sommerhuse i renovationssystemet. Silkeborg Kjellerup Gjern Them Silkeborg Kommune Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Individuelle husstande Flerfamiliehuse Kollegier Anden helårsbeboelse Fælleshusholdninger Kollektive husstande I alt Sommerhuse Samlet antal husstande Tabel 4.1: Antal husstande og indbyggere i Silkeborg Kommune 4.2 Indsamlingsordninger til husholdningsaffald I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af affaldshåndteringen i de fire områder. I beskrivelsen er hovedvægten lagt på håndtering af husholdningsaffald, idet kommunens fremtidige opgaver vedrørende erhvervsaffald forventes at blive meget begrænset som følge af den forestående liberalisering af affaldssektoren. Beskrivelsen af de forskellige ordninger er foretaget ud fra de gældende regler og krav til kommunernes håndtering af dagrenovation, genanvendeligt affald, s torskrald, haveaffald og farligt affald. 11/56

14 Dagrenovation Gjern Kjellerup Silkeborg Them Grønt affald dvs. den vegetabilske fraktion Papir Pap Glasemballage Øvrig emballage Rest-affald herunder: Dagrenovationslignende affald fra erhverv Henteordning: - 4 gange årligt med storskrald Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Henteordning: - 4 gange årligt med storskrald Bringeordning: - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: - 52 gange årligt. afregnes efter volumen Alle husstande skal deltage. Husstande i forbindelse med landbrug kan deltage frivilligt Ca. 6 % har valgt at få afhentet 26 gange årligt. Nogle områder: Henteordning: Spejderindsamling. Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: - 26 gange årligt. afregnes efter vægt Alle ejendomme skal deltage herunder også erhverv Ingen Ingen Byer>1.000 indb. Henteordning: - 26 gange årligt. Alle, der ikke deltager i henteordning, skal hjemmekompostere Byer>1.000 indb: Henteordning: - 12 gange årligt. Alle deltager. Småbyer og land: Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads 160 beboelsesejendomme: Henteordning: - 12 gange årligt. Bringeordning: - Genbrugsplads 140 beboels esejendomme: Henteordning: - 12 gange årligt. Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: -26 gange årligt. afregnes efter volumen Alle ejendomme skal deltage herunder også erhverv Ingen Them og Bryrup Henteordning: - 12 gange årligt I øvrige områder kan ejendomme frivilligt deltage. Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugs-øer - Genbrugsplads Bringeordning: - Genbrugsplads Henteordning: - 52 gange årligt. afregnes efter volumen Alle husstande skal deltage herunder også erhverv med dagrenovationslignende affald. Ca. 8 % har valgt at få afhentet 26 gange årligt. 12/56

15 Storskrald Gjern Kjellerup Silkeborg Them - bringeordning - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - henteordning - 4 gange årligt - Ingen - Ingen - 8 gange årligt (tilkaldeordning) Haveaffald Gjern Kjellerup Silkeborg Them - bringeordning - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - Genbrugsplads - henteordning - Ingen - Ingen - Ingen - 8 gange årligt med storskrald Farligt affald Gjern Kjellerup Silkeborg Them - bringeordning - Genbrugsplads apotekerordning - henteordning - 2 gange årligt (tilkaldeordning) + batterier med rest-affald Tabel 4.2: Beskrivelse af de forskellige ordninger. - Genbrugsplads - Farvehandler og apotekerordning - kun batterier samtidig med rest-affald - Genbrugsplads - Farvehandler-, apoteker- og viceværtordning - kun batterier samtidig med rest-affald - Genbrugsplads apotekerordning - kun batterier samtidig med rest-affald 4.3 Opsamlingsmateriel til dagrenovation Opgørelsen over antal affaldsbeholdere er foretaget ud fra oplysninger modtaget fra kommunerne og affaldsselskaberne Reno Syv (Årsberetning for 2004) og Reno Syd (data for afhentningsadresser). Antal enheder pr. 31. december 2005 Sække Beholdere Kommune Fraktion Bolig type 100l 90/100l 140l 190l 240l 360l 400l 600l 800l Gjern Rest Helårs Rest Sommer 370 Papir Helårs 16 Glas Helårs 15 Kjellerup Rest Helårs Rest Sommer Papir Helårs 38 Glas Helårs 42 Silkeborg Rest Helårs * 1 Rest Sommer Papir Helårs Grønt Helårs Glas Helårs Pap Helårs Them Rest Helårs Rest Sommer Samlet antal Papir Helårs Glas Helårs 4 Tabel 4.3: Opgørelse over antal affaldsbeholdere *Note 1: Andre typer beholdere til restaffald er molokker Containere andre typer stk. 13/56

16 4.4 Frembragte affaldsmængder Affaldsmængderne er opgjort på grundlag af de indberettede mængder til ISAG suppleret med data fra de enkelte kommuner og affaldsselskaber. Opgørelsesåret er U d fra affalds mængde rne og antal husstande (D anmarks Statistik, S tatis tikbanken) er der beregnet nøgletal for affalds produktion pr. husstand. Des uden er der foretaget e n beregning af den s amle de affaldsproduktion i 2004 forde lt på affaldstyper og behandlings former Samlede affaldsmængder fordelt på behandlingsformer Oparbejdning Forbræding Deponering Særlig behandling Forbrænding u./afgift Deponering u./afgift I alt Fordeling i % Dagrenovation Tons % Fordeling 26 % 74 % 0 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 20 % 80 % Storskrald Tons % Fordeling 43 % 34 % 15 % 0 % 0 % 8 % Affaldsstrategien (2008) 25 % 50 % 25 % Haveaffald Tons % Fordeling 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 95 % Erhvervsaffald Tons % Fordeling 71 % 19 % 9 % 0 % 0 % 1 % Affaldsstrategien (2008) 65 % 20 % 15 % Emballageaffald Tons % Fordeling 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 45 % Farligt affald Tons % Fordeling 41 % 0 % 1 % 37 % 17 % 4 % Affaldsstrategien (2008) Behandlingsrest (slam) Tons % Fordeling 77 % 4 % 19 % 0 % 0 % 0 % Affaldsstrategien (2008) 50 % 45 % 5 % I alt % fordeling 61 % 29 % 8 % 0 % 0 % 2 % 100% Affaldsstrategien - sigtelinie % 26 % 9 % Tabel 4.4: Samlede affaldsmængder i Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them i 2004 sammenholdt med regeringens affaldsstrategi for 2008 De s amlede affalds mængder i G jern, K jellerup, Silkeborg og Them er for 2004 opgjort til ca tons. D ette er fordelt med: 44 % fra hus holdninger 47 % fra erhverv 9 % som består af farligt affald, emballageaffald og behandlings rest fra renseanlæg 14 /56

17 4.4.2 Dagrenovation Mængden i kg/husstand er beregnet på grundlag af antallet af helårsboliger og halvdelen af antallet af sommerhuse, idet sommerhuse antages kun at bidrage med halvt så meget. Dagr enovation Gjern Kjeller up S ilkeborg (Opgørelsesår: 2004) Poten tiale Mængd e Fordeling Potentiale Mængde Fordeling Potentiale Mængde Fordelin g Potentiale Mængde Fordeling Potentiale Mæ ngde Fordeling *) *) *) *) *) Affaldsfrakt ion kg/hussta nd kg/husst and % k g/hussta nd kg/husst and % k g/hussta nd kg/hussta nd % kg/husstand k g/hussta nd % kg/husstand k g/hussta nd % Papir og pap % % % % % Glas % % % % % Plast % Metal Grønt affald 1 ) % % Andet genanvendeligt affald Rest affald % % % % % Ikke forbræ ndingsegnet Mæ ngde i alt % % % % % *) Potentiale vurderet på grundlag af Miljøstyrelsens rapporter 868 og 1044 Tabel 4.5: Mængder af dagrenovation 1) Grønt affald: I Silkeborg deltager ca husstande i indsamlingen, som omfatter den vegetabilske del af dagrenovationen. Der er indsamlet ca. 980 ton i 2004, svarende til ca. 90 kg grønt affald pr. deltagende husstande. Desuden er der registreret ca husstande, som hjemmekomposterer grønt affald. Them I alt 15/56

18 4.4.3 Storskrald Storskrald ( Opgørelsesår: 2004) Mæ ngde Fordel ing Mængde F ordeling Mæ ngde Fordeling Mængde Fordeling Mæ ngde Fordeling Mængde Fordeling Affaldsfrakt ion kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % k g/husstand % kg/husst and % k g/husstand % ( Papir og) pap 9 2,0% Glas Plast 11 2,5% Jern og metal 43 9,7% 79 17% 61 11% 60 9% 85 11% 66 10% Autogumm i 1 0,2% 5 1% 4 1% 4 1% Beton Tegl Andet bygge- og anlægsaffald 12 2,7% % % % % Asfalt Træ 14 3% 1 0% Jord og sten 20 4,5% 76 12% 51 8% Andet genanvendeligt aff. 2 0,5% 15 3% 22 4% 36 6% 20 3% PVC 1 0% 1 0% 1 0% Elektroniske/-tr iske produkter 1 0,2% 10 2% 6 1% 6 1% 14 2% 7 1% CF C- holdige køle- fr ysemøbler 1 0,2% 7 2% 5 1% 5 1% 5 1% Batter ier F orbræ ndingsegnet ,2% % % % % % Ikke forbræ ndingsegnet 79 17,8% % 91 16% 89 14% 77 10% 92 15% Asbest 7 1,6% 34 7% 3 1% Specialaffald 3 0,7% Mæ ngde i alt % % % % % % *) Miljøprojekt nr Kortlægning og vurdering af storskrald Tabel 4.6: Mængder af storskrald Potentiale * ) 89 20,1% Gjern Kjellerup Silkebor g Them I alt 16/56

19 4.4.4 Haveaffald Hav eaffald Gjern Kjellerup S ilkeborg Them ( Opgørel sesår: 2004) M ængde Fordeling Mæ ngde Fordeling Mæng de Fordeling M ængde Fordelin g Mæ ngde Fordeling Affaldsfraktion kg/husst and % k g/husstand % kg/husstand % kg/husstand % k g/husstand % Grene, blade græs % % % % % Jord og sten Bark og barkflis Forbrændingsegnet Ikke forbræ ndingsegnet Mæ ngde i al t % % % % % Tabel 4.7: Mængder af haveaffald I alt Farligt affald F arligt affald Silkeborg ( Opgørelsesår: 2004) Mæn gde Fordeling M ængde Fordeling M ængde Fordelin g Mæn gde Fordeling M ængde Fordeling Affaldsfraktion k g/husstand % k g/husstand % kg/husst and % k g/husstand % k g/husstand % Mæ ngde i alt 5,6-7,3-7,1-4,9-7,0 - Tabel 4.8: Mængder af farligt affald Gjern Kjellerup Them I alt Samlet mængde affald fra husholdninger Husholdninger i alt Gjern Silkeborg Them I alt (Opgørel sesår: 2004) Mængde Fordeling Mæ ngde Fordeling Mæng de Fordeling Mængde Fordelin g Mæ ngde Fordeling Affaldsfraktion kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % kg/husstand % Dagrenovati on % % % % % Storskral d % % % % % Haveaffald % % % % % Farligt affald 6 0% 7 1% 7 0% 5 0% 7 0% Mæ ngde i al t % % % % % Tabel 4.9: Samlet mængde affald Kjellerup 17/56

20 5. Fremskrivning af affaldsmængder Udviklingen i affaldsmængderne i planperioden vil få konsekvenser for de indsamlingsordninger og behandlingsanlæg, s om benyttes af Silkeborg K ommune. For at belyse disse forhold er de samlede affalds mængder fremskrevet. Fremskrivningerne er baseret på den hidtidige udvikling i affaldsmængderne lokalt, den forventede udviklingen i affalds mængderne nationalt og på forventninger til befolkningsudviklingen i kommunen. 5.1 Forventet udvikling i befolkningen Den forventede befolkningsudvikling i planperioden er vist i tabel Indbyggere Husstande Tabel 5.1: Forventet befolkningsudvikling og tilhørende udvikling i antal husstande S amlet set forventes indbyggertallet at s tige fra i 2004 til indbyggere i 2008 og i Prognosen er udarbejdet på grundlag af historik og kommunens boligprogram. 5.2 Fremskrivning af affaldsmængder For den kommende planperiode forventes affaldsmængderne at udvikle sig som vist i tabel 5.2. Affaldstyper Dagrenovation Storskrald Haveaffald Erhvervsaffald, heraf: Bygge og anlægsaffald Farligt affald Behandlingsrest I alt Tabel 5.2: Forventet udvikling i affaldsmængderne i Dagrenovation I perioden har mængden af dagrenovation på landsplan været meget svagt stigende. Lokalt har mængden af dagrenovation frem til 2004 generelt været stigende (knap 1 % pr. år) i perioden Med udgangs punkt i den hidtidige udvikling i mængden af dagrenovation på landsplan og i Silkeborg Kommune og forventninger til udviklingen i indbyggertallet for- 18 /56

21 ventes den samlede affaldsmængde at stige med gennemsnitlig 1 % pr. år frem til Storskrald Mængden af storskrald har på landsplan været stigende i perioden med knap 1,5 %. Med udgangspunkt heri er den anslåede stigning fastsat til 1,5 % pr. år frem til Haveaffald Mængden af registreret haveaffald har på landsplan været stigende i perioden , hvorefter den er stagneret. Mængden af haveaffald har været kraftigt stigende i perioden I de seneste 3 år er mængden stabiliseret omkring de tons. Tendensen til en stabilisering i udviklingen i de samlede mængder haveaffald forventes at fortsætte i fremtiden. Således er den anslåede udvikling i den s amlede mængde haveaffald fastsat til 0,5 % pr. år. Erhvervsaffald På landsplan har mængden af erhvervsaffald varieret med en stigende tendens (ca. 2 % pr. år). For industri og service forventes de samlede affaldsmængder at stagnere i planperioden. På landsplan er der en stigende mængder bygge- og anlægsaffald (ca. 2 % pr. år). I planperioden forventes den samlede mængde bygge- og anlægsaffald ikke at stige. Langt den overvejende del af bygge- og anlægsaffald håndteres af private behandlere. Farligt affald I perioden er mængden af farligt affald i gennemsnit steget med ca. 3 % pr. år. På landsplan forventes den samlede mængde farligt affald at stagnere. I planperioden forventes mængden af indsamlet farligt affald at stige svagt med gennems nitligt 0,5 % pr. år, primært som følge af den øgede fokus på renere produkter og teknologier, samt en forbedret indsamling af batterier. Behandli ngsrest På landsplan er der en tendens til faldende mængder slam (ca. 1 % pr. år), hvor mængden frem til 2000 var stigende og herefter har været faldende. Det forventes at slammængden fra Søholt Renseanlæg halveres efter 2008, når der er etableret et anlæg til forgasning af slammet. 19/56

22 6. Målsætninger Den nye affaldsplan vil med udgangspunkt i den daværende situation i G jern, Kjellerup, Silkeborg og Them følge op på regeringens nationale affaldsplanlægning. I dette afsnit redegøres for den overordnede målsætninger for affaldshåndteringen i Målene er opstillet i relation til affaldstyper og behandlingsformer, hvor også kvalitet i affaldsbehandlingen indgår. Grundlaget for målene er dels de nationale mål dels opgaver i henhold til regeringens affaldsstrategi. For alle målsætninger og sigtelinier (procent-angivelser) for genanvendelse gælder, at de er minimumskrav og for deponering, at de er maksimum. 6.1 Regeringens affaldsstrategi Regeringen sætter i sin nationale affaldsplan Affaldsstrategi mål for, hvad Regeringen ønsker at opnå på affaldsområdet. Overordnet bygger Regeringens affaldspolitik på tre grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og begrænse miljøbelastning fra affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem: øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor Regeringens nationale sigtelinier for affaldshåndteringen er beskrevet i Regeringens affaldsstrategi Et resumé af sigtelinierne i affaldsstrategien opdelt efter sektorer er givet i afsnit 14, Bilag C. Et resumé af udvalgte sigtelinier i affaldsstrategien er givet i tabel 6.1, de detaljerede sigtelinier for husholdningsaffald er givet i tabel 6.2, og sigtelinier for særlige fraktioner af husholdningsaffald er givet i tabel 6.3. Bemærk! Hvor andet ikke er nævnt, er de angivne % tal andelen af den samlede mængde. Sigtelinie for 2008 Genanvendelse 65 % Forbrænding 26 % Deponi 9 % Tabel 6.1: Affaldsstrategiens overordnede sigtelinie for 2008 (Regeringens affaldsstrategi) 20/56

23 Sigtelinie for 2008: Genanvendelse Forbrænding Deponi Husholdningsaffald samlet 33 % 60 % 7 % Hvoraf delmål er: Dagrenovation 20 % 80 % Storskrald 25 % 50 % 25 % Haveaffald 95 % 5 % Farligt affald Ingen kvantitative sigtelinier Tabel 6.2: Sigtelinier for husholdningsaffald for 2008 (Regeringens affaldsstrategi) De angivne værdier i tabel 6.3 er opgjort i procenter af det beregnede potentiale. Strategi for Sigtelinie for 2008 Organisk dagrenovation 1 Papir og pap 60 % Glas 80 % Emballageaffald samlet: 55 % Hvoraf delmål er: Metal 50 % Plast 22,5 % Træ 15 % Tabel 6.3: Sigtelinier for særlige fraktioner for 2008 (Regeringens affaldsstrategi) 1) Organisk dagrenovation udgør en ressource, som kan udnyttes ved forbrænding, bio-forgasning eller kompostering. Organisk dagrenovation skal behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. Papir og pap udgør en ressource, som bør genanvendes. De opnåede resultater for genanvendelse skal opretholdes, og der skal løbende informeres om ordninger og sorteringskrav. Indsamlingsniveauet for glasemballage skal opretholdes. Der skal sikres et skånsomt indsamlingssystem, så flest mulige flasker kan genbruges, og skårprocenten minimeres. Emballageaffald indeholder store mængder genbrugelige emballager og genanvendelige materialer. Emballageaffaldet skal, når det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt, genanvendes frem for at blive ført til forbrænding. Potentialet af jern og metalemballage er fastsat ved s orterings forsøg. Målet for udsortering af jern- og metalemballage er derfor 50 % af nævnte potentiale svarende til ca. 7 kg/husstand/år. Samlet set er den kvantitative s igtelinie frem til 2008 ikke ændret væsentligt i forhold til de tidligere mål for 2004 anført i regeringens forrige affaldsstrategi - Affald /56

24 6.2 Regionale mål (Regionplan o.l.) I Regionplaner for Viborg og Å rhus Amts er der udstukket retningslinier for beliggenheden af affaldsanlæg i amterne. Der planlægges ikke etableret yderligere anlæg. 6.3 Lokale mål i Silkeborg Kommune Affaldsplanen følger op på regeringens nationale affaldsplan, s om er beskrevet i Affaldsstrategi og tager højde for de initiativer, der er igangsat med henblik på liberalisering af affaldssektoren samt implementering af EU s Affaldsdeponeringsdirektiv, revis ion af A ffaldsrammedirektiv, revision af Slamdirektiv, nyt jordrammedirektiv m.fl. Overordnet vil Silkeborg Kommune tilbyde borgere og virksomheder et fleksibelt og flerstrenget affaldssystem, der sikrer at: håndteringen af affaldet sker på en miljømæssig forsvarlig måde, udnyttelsen af ressourcerne i affald øges, borgerne tilbydes et fleksibelt system med valgmuligheder efter behov Ved valg af systemer skal konsekvenserne for arbejdsmiljøet og ressourceindsatsen vurderes i forhold til den miljøeffekt, der opnås. Ovenstående skal bl.a. opnås gennem et højt informationsniveau. I relation til de opnåede resultater i de 4 kommuner i 2004 og de opstillede sigtelinier i affaldsstrategien er de overordnede målsætninger for affaldshåndtering fordelt på behandlingsformer opstillet i Tabel 6.4: Strategi for: Silkeborg Kommunes sigtelinie for Status 2004 Affaldsstrategi 2008 Affaldsplan Genanvendelse 63 % 65 % 69 % Forbrænding 29 % 26 % 24 % Deponering 8 % 9 % 7 % Tabel 6.4: Silkeborg Kommunes mål for affaldshåndteringen i Husholdningsaffald Øget genanvendelse skal for husholdninger nås ved, at borgerne sorterer såvel deres dagrenovation som deres storskrald endnu bedre. Sigtelinierne for hus holdningsaffald og særlige fraktioner følger regeringens strategi, som den er angivet i Tabel 6.2 og Tabel 6.3. Som konsekvens af den dårlige kvalitet af grønt affald, der er indsamlet i de større byområder i og omkring Silkeborg, afvikles ordningen. Husstande i haveboliger anbefales at hjemmekompostere grønt affald med henblik på at nyttiggøre komposten som gødnings- og jordforbedringsmiddel i egne haver. Ud over at bidrage til de kvantitative mål vil den øgede genanvendelse også bidrage til øget kvalitet i affaldsbehandlingen, da eksempelvis øget genanvendelse af glas, 22/56

25 papir og emballageaffald vil medføre ressource- og energibesparelser jævnfør de opgjorte affaldsindikatorer i Affaldsstrategien. For at fremme kildesortering skal indsamlingssystemerne for dagrenovation tilgodese borgernes individuelle behov ved valg af beholderstørrelser. Beholdere til de forskellige ordninger skal være visuelt let genkendelige, og de skal tilgodese såvel borgernes som renovationsarbejdernes behov. For yderligere at sikre øget kvalitet i affaldsbehandlingen skal der også sættes fokus på særlige affaldsfraktioner. Der skal især gøres en aktiv indsats for at s ikre udsortering af farligt affald fra dagrenovation og storskrald. Følgende fraktioner skal der være særlig fokus på: Batterier Malingsrester Kemikalier, tungmetaller Elektronikaffald herunder CFC-holdige kølemøbler PVC affald Imprægneret træ Erhvervsaffald Regeringens nationale sigtelinier for affaldshåndteringen er beskrevet i Regeringens affaldsstrategi Et resumé af sigtelinierne i affaldsstrategien opdelt efter sektorer er givet i afsnit 14, Bilag C. Øget genanvendelse af affald fra erhverv nås bl.a. ved bedre sortering af emballageaffald. Sigtelinierne for særlige fraktioner følger regeringens strategi, som den er angivet i Tabel 6.5. De angivne % tal er af det forventede potentiale. Strategi for Sigtelinie for 2012 Emballageaffald samlet: 55 % Hvoraf delmål er: Metal 50 % Plast 22,5 % Træ 15 % Tabel 6.5: Silkeborg Kommunes mål for håndteringen af emballageaffald i 2012 Fra institutioner, handel og kontor er der blandt andet genanvendelsesmuligheder indenfor: Handel: pap og plast Hoteller: papir, pap, glas og madaffald Skoler og institutioner: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Kontorvirksomhed: elektronikaffald, batterier samt papir og pap Autoværksteder: metal, pap, karosseridele af plast, autoruder og dæk I relation til affald fra erhverv skal der ligeledes gøres en aktiv indsats med rådgivning og information om udsortering/korrekt håndtering af farligt affald. 23/56

26 Des uden s kal der i lighed med husholdningerne fokuseres på rådgivning og information om særlige fraktioner såsom: Organisk affald og andet animalsk affald PCB/PCT affald PVC-affald Shredderaffald Forskellige fraktioner af bygge- og anlægsaffald 24/56

27 7. Fremtidige indsamlingsordninger Denne plan s kal danne grundlag for en miljø- og ressourcemæssig bæredygtig håndtering af affald i Silkeborg Kommune efter den 1. januar Det fremtidige sys tem er designet, så det følger op på regeringens nationale affaldsplanlægning (som er beskrevet i A ffaldsstrategi ), og de fremtidige mål for Silkeborg Kommune. Affaldsplanen er opdelt i en beskrivelse af håndtering af husholdnings affald og erhvervsaffald med hovedvægten lagt på håndteringen af husholdningsaffald, da det fremover forventes at blive kommunens hovedopgave med hensyn til affaldshåndtering. Affaldsplanen indeholder således en konkret plan for etablering af et fremtidsorienteret system for sortering, indsamling og behandling af affald fra husholdninger og tilsvarende affald fra erhverv, det vil sige: Dagrenovation Storskrald Haveaffald Farligt affald 7.1 Husholdningsaffald Dagrenovation For at fremme sortering og tilgodese borgernes individuelle behov skal indsamling af de enkelte fraktioner foretages efter de retningslinier, som fremgår af tabel 7.1. Dagrenovation fraktion Grønt affald * Papir Årlige tømninger af egne beholdere Bør hjemmekomposteres Byområder * Papemballage Skal bringes til * metalemballage genbrugspladser * Årlige tømninger af fælles beholdere Bør hjemmekomposteres Det åbne land Årlige tømninger af egne beholdere Bør hjemmekomposteres Skal bringes til genbrugs-øer og -pladser Skal bringes til genbrugspladser * Glasemballage Skal bringes til 9 18 * Plast genbrugs-øer og -pladser * Rest-affald Tabel 7.1: Indsamlingsfrekvenser for dagrenovation. * Mulighederne for at effektivisere ordningerne undersøges til stadighed Skal bringes til genbrugs-øer og -pladser 25/56

28 Beholdere/containere, evt. kun lågene, til de forskellige fraktioner skal være visuelt let genkendelige på farven. Des uden s kal opsamlingsmateriellets funktionalitet tilgodese såvel borgernes som renovationsarbejdernes behov. I Silkeborg benyttes beholdere/containere efter de retningslinier, der fremgår af tabel 7.2. Dagrenovation fraktion Størrelser af egen beholder Byområder Størrelse af fælles beholder/container Øvrige områder Størrelse af egen beholder Grønt affald kompostbeholder kompostbeholder kompostbeholder * Papir Skal bringes til genbrugs-øer * Papemballage Skal bringes til * metalemballage genbrugspladser * * Glasemballage Skal bringes til * Plast genbrugs-øer * og pladser og -pladser Skal bringes til genbrugsplads Skal bringes til genbrugs-øer og -pladser Rest-affald Tabel 7.2: Indsamlingsbeholdere/containere for dagrenovation. *: Mulighederne for at effektivisere ordningerne undersøges til stadighed Afhentning af rest-affald udføres efter princippet standplads/standplads, det vil sige, at beholdere/containere afhentes på standplads og bringes tilbage hertil efter tømning. Som hovedregel må der højst være en gangafstand på 30 m fra standplads til renovationsvogn. Afhentning af de øvrige fraktioner i egen beholder udføres efter princippet skel/skel, det vil sige, at beholdere afhentes ved skel og bringes tilbage hertil efter tømning. A fhentning og tømning af fælles beholdere/containere udføres som restaffald efter princippet standplads/standplads Grønt affald Den vegetabilske del af dagrenovationen grønt affald skal primært hjemmekomposteres, og den producerede kompost anvendes som gødnings- og jordforbedringsmiddel eller væks tmedie på ejendommen. Hvis grønt affald ikke hjemmekompos teres skal, det afleveres som rest-affald Papir Papir i form af aviser, tryksager, ugeblade, reklamer, skrivepapir m.v. skal afleveres til genanvendelse via kommunens indsamlingsordning for papir Pap Pap, i form af bølgepap og karton mm., som ikke er forurenet af madvarer og lignende, skal indsamles til genanvendelse. Ved nogle s tørre beboelsesejendomme afhentes papemballage. Øvrige skal bringe pap som storskrald til en genbrugsplads. Mulighederne for at etablere en henteordning for pap overvejes. 26/56

29 Glasemballage Ikke pantbelagte flasker, herunder rengjorte flasker til dressing, ketchup m.v. samt syltetøjsglas og anden glasemballage skal i skyllet tilstand indsamles til genbrug og/eller genanvendelse. Ved nogle større beboelsesejendomme afhentes glasemballage. Øvrige skal bringe glasemballage til en genbrugs-ø eller genbrugsplads Metal-emballage Metalemballager i form af øl-, læskedriks-, konservesdåser og øvrige ikkepantbelagte metalemballager af s tål- og hvidblik, uden rester af det oprindelige indhold, skal indsamles til genanvendelse. Metalemballage skal bringes som storskrald til en genbrugs plads. Mulighederne for at etablere en henteordning for metalemballage overvejes Plast-emballage Plas t-emballage i form af plas tdunke, - flasker og anden ikke- pantbelagt plastemballage s om f.eks. emballage fra skylle-, vaske- og rengørings midler skal indsamles til genanvendelse. Plast-emballage uden rester af det oprindelige indhold skal til en genbrugs-ø eller genbrugsplads. Mulighederne for at etablere en henteordning for metal-emballage overvejes Rest-affald Rest-affald i form af affald, der ikke er egnet til genanvendelse eller kompostering, skal indsamles til energiudnyttelse ved forbrænding via kommunens indsamlingsordning for rest-affald. I sommerhusområder og ejendomme med fritidsbebyggelse afhentes rest-affald 20 gange årligt, hvoraf de 13 tømninger er i halvåret april september og 7 tømninger i resten af året Storskrald Storskrald i form af pap-, metal- og plast- emballage, større kasserede brugsgenstande herunder møbler, tæpper, madrasser, barnevogne, hårde hvidevare, elektriske og elektroniske apparater/produkttyper samt bygnings affald herunder gulvbelægning, gips plader, murbrokker, fliser, s anitet m.v. skal bringes til en genbrugsplads. 2 gange årligt kan der bestilles afhentning af storskrald i form af glasemballage, pap, metalaffald, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, tæpper og møbler. Der vil kunne opkræves direkte brugerbetaling til dækning af ordningen Haveaffald Haveaffald i form af grene, buske, hæk afklip, græs, blade o. lign. organisk materiale skal primært hjemmekomposteres, og den producerede kompost anvendes s om gødnings- og jordforbedringsmiddel eller vækstmedie på ejendommen. Haveaffald, der ikke hjemmekomposteres, skal afleveres til central kompostering via en genbrugsplads. 27/56

30 Der vil 2 gange årligt være mulighed for at bestille afhentning af haveaffald. Der vil kunne opkræves direkte brugerbetaling til dækning af ordningen. Kommunen vil aktivt medvirke til at udvikle ordninger, hvor grenaffald flises og anvendes i nærområdet i stedet for at det transporteres til central kompostering Farligt affald Der udføres separat indsamling af batterier i forbindelse med afhentning af restaffald fra beboelsesejendomme. Batterier kan også afleveres på skoler, institutioner og lign., samt i butikker som forhandler batterier og/eller batteridrevne produkter. Øvrigt farligt affald kan afleveres på genbrugspladserne, i de forretninger, der sælger pågældende produkt farvehandler- og apotekerordning, og i nogle større boligbebyggelser kan beboerne aflevere farligt affald til ejendomsfunktionærerne "viceværtordning". Farligt affald som er afleveret via farvehandler-, apoteker- og viceværtordning samt på skoler o. lign. afhentes af kommunens miljøbil Mille-Jø, som transporterer affaldet til modtagepladsen på Affaldscenter Tietgensvej. 7.2 Erhvervsaffald o. lign. Håndtering af erhvervsaffald forventes fremover at blive liberaliseret, således at det er de enkelte affaldsproducenters ansvar at sortere og håndtere affald i overensstemmelse med regeringens måls ætninger og retnings liner. H åndtering af erhvervsaffald forventes at blive fastlagt i et nationalt regulativ. Det forventes, at der centralt udarbejdes et Regulativ for Erhvervsaffald, som gælder i alle kommuner Dagrenovationslignende affald Dagrenovation og dagrenovationslignende affald skal indsamles i den kommunale indsamlingsordning for rest-affald. Alle virksomheder skal deltage i den kommunale indsamlingsordning for rest-affald. Undtaget herfra er virksomheder, hvor der ikke naturligt opstår dagrenovationslignende affald, som f. eks ubemandede lagre Øvrigt affald Affald, der ikke kan karakteriseres som dagrenovationslignende affald, skal kildesorteres og håndteres i overensstemmelse med regeringens målsætninger og bidrage lokalt til at opfylde sigtelinierne Farligt affald Farligt affald i form af medicinrester, kemikalier, olie, syre, asbest, batterier, maling mm., skal indsamles til særlig behandling via kommunens indsamlingsordninger. 28/56

31 7.3 Administration og takster Administration Håndtering af affald i Silkeborg Kommune sker i tæt samarbejde mellem kommune, borgere og virksomheder samt renovatører og behandlingsanlæg. Affaldshåndteringen er placeret i Forsyningsafdelingen, som er underlagt Teknik- og Forsyningsudvalget. Forsyningsafdelingen/A ffald forestår drift og administration af kommunens affaldsordninger, affaldscentre og genbrugs pladser. D esuden udarbejder Forsyningsafdelingen affaldsplaner, affaldsregulativer samt informationsmateriale i form af brochurer og vejledninger. Omkostninger til planlægning samt administration og drift af forskellige affaldsordninger dækkes gennem et renovationsbidrag, der som hovedregel opkræves hos ejerne af ejendomme i kommunen. Renovationsbidraget er sammensat af en grundtakst og en renovationstakst Grundtakst Grundtaksten opkræves for hver bolig/erhverv på samtlige bebyggede ejendomme. Taksten dækker kommunens udgifter til udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer samt administration og tils yn med disse. D esuden dækker grundtaksten drift og adminis tration af affaldsordninger, hvortil der ikke opkræves indsamlings- og behandlingstakst, der fuldt ud dækker udgifterne til ordningen. G rundtaksten fasts ættes efter følgende regler på grundlag af antallet af bolig- /erhvervsenheder på ejendommen: Enhver ejendom pålignes én grundtakst for den første bolig-/erhvervsenhed + ½ grundtakst for hver af de efterfølgende bolig-/erhvervsenheder. Fremsendes der mere end én opkrævning til ejendommen, vil hver opkrævning repræsentere én s elvstændig ejendom, og grundtaksten vil blive beregnet herefter. Ved en boligenhed fors tås enten en beboelse med selvstændigt køkken, eller 4 værelser med s elvs tændig beboelse. E n landbrugsejendom med beboelse, et sommerhus/fritidshus pålignes én grundtakst. Ved en erhvervsenhed forstås selvstændige erhvervsvirksomheder som butikker, kontorer, værksteder, lagre m.m. G rundejeren har pligt til at oplyse Forsynings afdelingen om ændrede udlejnings forhold og lign., som kan medføre et ændret beregningsgrundlag for grundtaksten. 29/56

32 7.3.3 Renovationstakst Renovationstaksten dækker udgifter til indsamling og behandling for den pågældende ordning Beholder/container Taks ten fas tsættes på grundlag af beholder-/containerstørrelse, tømningshyppighed og ordning. Stål-containere Der betales for leje og tømning af stålcontainer. Affaldet afregnes efter vægt. Molokker Der betales for tømning af molokken. Affaldet afregnes efter vægt. 30/56

33 8. Modtage- og behandlingsanlæg De eksisterende modtage-, sorterings- og behandlingsanlæg, som er beliggende i Silkeborg Kommune, beskrives i de følgende afsnit. A nlæggene beskrives i relation til den eksisterende drift og kapacitet og i relation til de initiativer, der skal gennemføres for at opnå de opstillede mål for de enkelte sektorer samt fraktioner. Kapacitetsopgørelserne tager afs æt i de eksisterende og forventede fremtidige affaldsmængder, som anlæggene forventes at kunne modtage iht. den forventede udvikling i affaldsmængderne. Adgangs regler for genbrugs pladserne skal koordineres ligesom behovet for etablering af flere pladser vurderes med henblik på at opnå en ens artet service for kommunens borgere. På genbrugspladserne modtages storskrald, have- og parkaffald og farligt affald. Affaldet skal opdeles i følgende fraktioner ved aflevering: Aviser og ugeblade Møbler og genbrugseffekter Pap Gulvtæpper Flasker og glasemballage Haveaffald Planglas Ren jord og sten Jern og metal Farligt affald Metalemballage (dåser) Hårde hvidevarer, køleskabe mm. Bildæk El-apparater tøj EDB-, TV-, teleudstyr mm. Plastdunke og -flasker Lysstofrør, el-spare pærer mm. Plast til genanvendelse Forbrændingsegnet affald Rent træ til genanvendelse Ikke forbrændingsegnet affald Beton og tegl Aske Gips Trykimprægneret træ PVC genanvendeligt PVC deponi Bemærk! Listen vil være under stadig udvikling Ud over de kommunale anlæg, som beskrives i dette afsnit, anvises der affald til en række private anlæg. Der er ikke redegjort nærmere for disse anlæg. 31/56

34 I Silkeborg kommune findes der følgende modtage og behandlingsanlæg for affald: 1. Affaldscenter Tandskov, Tandskovvej 17, 8600 Silkeborg. 2. Affaldscenter Tietgensvej, Tietgensvej 7, 8600 Silkeborg. 3. Gjern Jordtip, Teglværksvej, 8883 Gjern. 4. Them Jordtip, Sepstrupvej 18, 8653 Them. 5. Gjern Genbrugsplads, Lille Amerika 19, 8883 Gjern. 6. Them Genbrugsplads, Ansøvej 1A, 8653 Them. 7. Modtageplads for farligt affald, Tietgensvej 7, 8600 Silkeborg. 8. Modtageplads for farligt affald, Remisen, Dæmningen 2, 8620 Kjellerup. Uden for Silkeborg Kommune benyttes følgende modtage- og behandlingsanlæg: 1. Forbrændingsegnet affald fra Silkeborg og Kjellerup afsættes gennem L 90 Leverandørforeningen af 1990 til forbrænding på kraftvarmeværker, bl.a. L90 s anlæg i Måde ved Esbjerg og Vestkrafts anlæg i Måbjerg ved Holstebro. 2. Forbrændingsegnet affald svarende til mængderne fra Distrikt Them leveres til forbrænding på Reno Syds kraftvarmeanlæg i Skanderborg. 3. Affald til deponi svarende til mængderne fra Distrikt Them leveres til deponering på Reno Syds deponi på A ffaldscenter Skårup ved Skanderborg. 4. Slam fra spildevandsrensning i Them-området oplagres midlertidigt på Reno Syds deponi på A ffaldscenter Skårup ved Skanderborg. 5. Forbrændingsegnet affald svarende til mængderne fra Distrikt Gjern leveres til forbrænding på Hammel Fjernvarmes anlæg. 6. Affald til deponi svarende til mængderne fra Distrikt Gjern leveres til deponering på Reno Syvs deponi på Feltengård Losseplads ved Hadsten. 7. Ca. 50 % af slammet fra Søholt Renseanlæg oparbejdes til et sandblæs ningsmiddel på RGS 90 A/S anlæg i Stigsnæs ved Skælskør. 8.1 Affaldscenter Tandskov På Affaldscenter Tandskov, Tandskovvej 17, 8600 Silkeborg er der følgende anlæg/ aktiviteter: 1. Modtageområde med vejeanlæg 2. Omlastestation for forbrændingsegnet affald 3. Genbrugsplads 4. Deponeringsanlæg 5. Jordtip for ren jord 6. Jordhotel for forurenet jord 7. Komposteringsanlæg for haveaffald og grønt affald 8. Forsorteringsanlæg 9. Lagerplads 10. Deponigasanlæg Modtageområde med vejeanlæg I modtageområdet kontrolleres affaldet visuelt med henblik på en korrekt registrering på vejeanlægget og efterfølgende behandling. Registrering på vejeanlægget er grundlag for afregning med affaldsleverandøren. 32/56

35 8.1.2 Omlastestation for forbrændingsegnet affald Omlastestationen anvendes hovedsageligt til omlastning af indsamlet rest-affald fra Silkeborg og Kjellerup områderne samt småt brændbart fra genbrugspladserne på Affaldscenter Tandskov og Affaldscenter Tietgensvej i Silkeborg. Anlægget vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at omlas te det forbrændingsegnede affald, som modtages Genbrugspladsen Genbrugspladsen kan frit benyttes af private husstande, og erhverv kan aflevere affald i mindre mængder Deponeringsanlæg Den samlede restkapacitet på afdeling 4 er ca m³. Der er tilstrækkelig kapacitet til deponering af affald frem til pladsen skal være lukket og slutafdækket senest 1. juli På afdeling 5.1 er der kapacitet til deponering af yderligere m³. Overgangsplanen for afdeling 5.1 forventes at foreligge ved udgangen af 2006 begyndelsen af Da der er tvivl om afdelingen kan fortsætte efter 1. juli 2009 overvejes det at etablere afdeling 5.2. Med henvisning til ovenstående overvejes der anden anvendelse af afdeling 5.1. Der pågår sonderinger vedrørende mulighederne for at etablere et deponisamarbejde i den midtjyske region Jordtip for ren jord På jordtippen er der mulighed for at aflevere jord, der som minimum overholder jordkvalitetskriteriet. Jordtippen er fyldt op, men der forventes opnået tilladelse til at øge højden på opfyldningen med ca. 5 meter og derved skaffe kapacitet til modtagelse af jord i yderligere 6 år. Det overvejes at etablere en ny jordtip på afdeling 5, se ovenfor. Anlægget kan eventuelt drives i privat regi Jordhotel for forurenet jord Silkeborg Kommune har udliciteret drift og anlæg af jordhotellet, hvor der kan modtages forurenet jord. Driftsaftalen løber i perioden 1. april marts 2008, svarende til den periode miljøgodkendelsen er gældende. I løbet af 2007 skal der ansøges om forlængelse af miljøgodkendelsen Komposteringsanlæg for haveaffald og grønt affald Komposteringsanlægget modtager have- og parkaffald fra genbrugspladserne, fra entreprenører og fra vognmænd. På anlægget neddeles have- og parkaffaldet og komposteres i åbne trapezmiler. Den producerede kompost sigtes, analyseres og deklareres med henblik på afsætning. 33/56

36 Komposten sælges til borgere og andre interesserede. Ved særlige lejligheder udleveres komposten uden beregning. Behandling af indsamlet grønt affald ophører når ordningen afvikles. Komposteringsanlægget har ikke tilstrækkelig kapacitet til at behandle den mængde affald, som modtages. Det er søgt afhjulpet ved at afsætte en del af det neddelte haveaffald direkte til jordbrugsformål Forsorteringsanlæg På anlægget modtages fejlsorteret affald og affald, som leverandøren ønsker s orteret. A ffaldet sorteres til genanvendelse, deponering eller forbrænding. Des uden neddeles brændbart affald, s om er for s tort til at opfylde forbrændingsanlæggenes modtageregler. Anlægget har for lille kapacitet til at behandle den mængde affald, som modtages. Størrelse og udformning af det fremtidige anlæg vil først blive fastlagt, når Overgangsplanen er færdigbehandlet af Å rhus Amt Lagerplads Der indrettes en lagerplads til mellemlagring af rent træ og andre genanvendelige materialer, der skal afsættes til oparbejdning Deponigasanlæg Der er på affaldsdeponierne afd. 1 og 4 etableret gasindvindingsanlæg. Den indvundne gas behandles og udnyttes til el-produktion i en gasmotor. El-produktionen afsættes til el-distributionsselskabet Energi-Midt, Tietgensvej 2, 8600 Silkeborg. 8.2 Affaldscenter Tietgensvej På Affaldscenter Tietgensvej, Tietgensvej 7, 8600 Silkeborg er der følgende anlæg/ aktiviteter: 1. Genbrugsplads 2. Modtageplads for farligt affald 3. Genbrugsterminal 3.1. Anlæg til sortering af papir 3.2. Ballepresse for pap og transportemballage af plast 3.3. Makuleringsanlæg 3.4. Granulering af flamingo 3.5. Batterisortering 4. Genbrugsbutikken, hvor der sælges genanvendelige ting fra genbrugspladsen. 5. Klargøring og udlevering af indsamlingsbeholdere og containere. Affaldscentret er i 2004 blevet certificeret efter ISO og EMAS II registreret Genbrugsplads Private husstande og erhverv kan frit aflevere mindre mængder affald på genbrugspladsen. 34/56

37 8.2.2 Modtageplads for farligt affald i Silkeborg Modtagepladsen for farligt affald er i 2006 flyttet til Affaldscenter Tietgensvej, T ietgensvej 7, 8600 Silkeborg. Modtagepladsen er den adminis trative enhed, der koordinerer afsætning af farligt affald, som er indsamlet primært fra husholdningerne via genbrugspladser, vicevært-, farvehandler- og apotekerordninger. A ffaldet leveres til pladsen med miljøbilen Mille Jø. Erhverv kan aflevere mindre mængder farligt affald direkte på modtagepladsen Genbrugsterminal Der er etableret en genbrugsterminal med følgende anlæg/aktiviteter: 1. Anlæg til sortering af papir 2. Ballepresse for pap og transportemballage af plast 3. Makuleringsanlæg 4. Knuseanlæg til flamingo 5. Batterisortering Genbrugsterminalen modtager fortrinsvis pap og papir fra de kommunale indsamlinger i Silkeborg og Kjellerup. Genbrugsterminalen modtager desuden papir, pap, flamingo og transportemballageplast fra erhverv, dog kan private aflevere papir til makulering. Der er tilstrækkelig kapacitet på terminalen Genbrugsbutik Der er etableret en genbrugsbutik, s om sælger genbrugelige effekter, som er afleveret til genbrug på genbrugspladserne. Hvis der skal sælges flere fraktioner, er der behov for, at butikken udvides Klargøring af beholdere og containere til kommunale indsamlinger Der er etableret vaskeanlæg til beholdere og containere, ligesom der i mindre omfang foretages reparation af materiellet. 8.3 Gjern Jordtip På Gjern Jordtip, Teglværksvej, 8883 Gjern, er der mulighed for at aflevere jord, der som minimum overholder jordkvalitetskriterierne for ren jord. Jordtippen har en kapacitet på m 3 svarende til en levetid på 3 4 år under forudsætning af uændrede tilførsler af råjord. 8.4 Them Jordtip Them Jordtip, Sepstrupvej 18, 8653 Them fungerer som jordtip og modtager ren jord. Pladsen var tidligere losseplads og forventes opfyldt i løbet af 2007/08. 35/56

38 8.5 Gjern Genbrugsplads Gjern Genbrugsplads, Lille Amerika 19, 8883 Gjern, modtager storskrald, haveaffald og farligt affald fra private og i mindre mængder fra erhverv. I forbindelse med et større byggeri af ferie- og fritids boliger umiddelbart op ad pladsen skal der findes en anden placering til genbrugspladsen. Til erstatning for pladsen ved Gjern er det muligt at etablere en ny genbrugsplads i indus triområdet i Fårvang, men forud for den endelige placering af pladsen skal andre muligheder for placering undersøges. Ved etablering og indretning af pladsen skal der være mulighed for aflevering af tilsvarende fraktioner som på kommunens øvrige pladser. 8.6 Them Genbrugsplads Them Genbrugsplads, Ansøvej 1A, 8653 Them modtager storskrald, haveaffald samt farligt affald fra private og i mindre mængder fra erhverv. 8.7 Modtageplads for farligt affald i Kjellerup Modtagepladsen i Kjellerup for farligt affald er beliggende Remisen, Materialegården, Dæmningen 2, 8620 Kjellerup. På modtagepladsen modtages farligt affald fra private husstande og mindre mængder fra erhverv. Modtagepladsen påregnes nedlagt. 36/56

39 9. Det lange perspektiv ( ) Definition Dette afs nit beskriver Silkeborg Kommunes sigtelinier på affaldsområdet for perioden Afs nittet indeholder nogle betragtninger over den forventede udvikling i affalds håndteringen, samt de sigtelinier Silkeborg Kommune vil arbejde hen mod i perioden. 9.1 Affald fra husholdninger Det må forventes, at affaldshåndteringen over de kommende 14 år vil ændre sig på nogle områder dels som følge af ændrede og nye behandlingsmetoder og dels som følge af ændret lovgivning. Udvikling Sigtelinier Silkeborg Kommune vil i planperioden arbejde for, at affaldets ressourcer udnyttes optimalt, og at der opnås mest muligt miljø for pengene ved at disponere og håndtere affaldet ud fra helhedsvurderinger og bæredygtige løsninger. D ette skal eksempelvis ske ved fortløbende at øge genanvendelsen, sikre udsortering af farligt affald og forbedre håndteringen af særlige affaldsfraktioner. Silkeborg Kommune vil løbende forholde sig til udviklingen på affaldsområdet og justere, ændre eller indføre nye ordninger efter behov. 9.2 Affald fra erhverv Også for erhvervsaffald må det forventes, at affaldshåndteringen over de kommende 14 år vil ændre sig på nogle områder dels som følge af ændrede og nye Udvikling behandlingsmetoder og dels som følge af ændret lovgivning. Resultatet af den kommende liberalisering af affaldshåndteringen vil således få konsekvenser for Silkeborg Kommunes affaldsplanlægning. Sigtelinier Gennem tilsyn og vejledning vil Silkeborg Kommune også i perioden sikre, at regler og retningslinier for affaldshåndteringen overholdes blandt andet med det formål at øge genanvendelsen, sikre at farligt affald udsorteres og håndteringen af s ærlige affalds fraktioner forbedres efterhånden, som nye behandlingsformer udvikles. Samtidig sættes fokus på: At søge at nedbringe affaldsmængden i produktionsprocesser (industrien) Støtte op om produktion og salg af mere miljøvenlige produkter (industrien og institutioner, handel og kontor) Muligheder for i højere grad at anvende genbrugelige materialer (eksempelvis byggeri) Silkeborg Kommune vil løbende forholde sig til udviklingen på affaldsområdet i relation til erhverv og justere eller ændre de nuværende ordninger efter behov. 37/56

40 9.3 Modtage- og behandlingsanlæg Affaldsstrategien peger på, at der i planperioden udvikles nye behandlingsmetoder for særlige affaldsfraktioner. Udvikling Til etablering af anlæg til behandling af særlige affaldsfraktioner kan der blive behov for at udvikle nye og eksisterende samarbejder mellem kommuner/affaldsselskaber, idet der som oftest vil være tale om små fraktioner, og følgelig vil der kun være behov for ganske få specialiserede anlæg. Med ibrugtagning af L90 s Affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg i maj 2003 og de øvrige afsætningsmuligheder gennem L90, forventes der at være tilstrækkelig forbrændingskapacitet i planperioden frem til Deponering af affald vil inden for de næste 2 3 år skulle omstruktureres, idet kommuner/affaldsselskaber inden 2009 skal have oprettet samarbejder/selskaber omkring de tilbageværende affaldsdeponier i regionen. Fortsat drift af deponiet på Affaldscenter Tandskov efter 2009 afhænger derfor ikke blot af overgangsplanen, men også i høj grad af mulighederne for gennem aftaler og/eller samarbejder at få tilført tilstrækkelige affaldsmængder til at sikre en forsvarlig drift af deponiet. Sigtelinier Såfremt der bliver etableret nye behandlings anlæg til særlige fraktioner, vil Silkeborg Kommune vurdere de nye behandlings tilbud og evt. iværksætte affaldsordninger, der kan understøtte de nye behandlingsmetoder. For at rest-kapaciteten søges udnyttet bedst muligt på deponiet på A ffaldscenter Tandskov, vurderes muligheder for at indgå samarbejde med andre selskaber/kommuner om deponering af deres affald på A ffaldscenter Tandskov. Behovet for nyetablering/ændring af affaldscentrene og Modtagepladsen for farligt affald vurderes løbende gennem perioden. Silkeborg Kommune vil både leve op til de krav, der stilles fra nationalt hold samtidig med, at der arbejdes for en endnu bedre kvalitet i affaldsbehandlingen. 38/56

41 10. Økonomi 10.1 Investeringer Gennemførelse af planen for ét fremtidsorienteret system for sortering, indsamling og behandling af affald i den nye kommune, som opstår den 1. januar 2007, vil kræve investeringer i såvel nye affaldsbeholdere/containere som i anlæg Investering i beholdere/containere Ved etablering af affaldsplanens indsamlings ordninger skal der anskaffes nye beholdere/containere. Anskaffelserne skal betales af ejeren af de ejendomme, der omfattes af ordningerne Indsamling af rest-affald I de områder, hvor der anvendes affaldssække til indsamling af rest-affald, skal der anskaffes affaldsbeholdere. Det anslåede antal beholdere er baseret på det antal sækkeafhentninger, der er registreret i affaldsplanens kortlægningsdel. Priserne er fra afholdte udbud på levering af materiel i Indsamlingsmateriel til rest-affald volumen antal enhedspris pris i alt liter stk. kr kr , Samlet investering Tabel 10.1: Investeringer i opsamlingsmateriel til husstandsindsamling af rest-affald Indsamling af papir Til indsamling af papiraffald anvendes nye beholdere, som suppleres med grønne beholdere, der har været anvendt til indsamling af grønt affald. Det anslåede antal er baseret på det antal individuelle husstande, der er registreret i affalds planens kortlægningsdel. Priserne er fra afholdte udbud på levering af materiel i Indsamlingsmateriel til papirindsamling volumen antal enhedspris pris i alt liter stk. kr kr , , , Samlet investering Tabel 10.2: Investeringer i opsamlingsmateriel til husstandsindsamling af papir Opsamling af emballageaffald Til indsamling af emballageaffald skal der afskaffes nye beholdere/containere. Det anslåede antal beholdere er baseret på det antal individuelle husstande, der er regis treret i affalds planens kortlægningsdel. Priserne er fra afholdte udbud på levering af materiel i /56

42 Indsamlingsmateriel til plast-emballage volumen antal enhedspris pris i alt liter stk. kr kr , Samlet investering 980 Tabel 10.3: Investeringer i opsamlingsmateriel til husstandsindsamling af emballageaffald Hjemmekompostering af grønt affald Når indsamlingsordningen for grønt affald afvikles i Silkeborg-området, og husstandene anbefales at hjemmekompostere, s kal der anskaffes egnede kompos tbeholdere. Det anslåede antal beholdere er baseret på, at 25 % af de haveboliger, der hidtil har fået afhentet grønt affald, vil hjemmekompostere i lukkede beholdere. Kompostbeholdere til grønt affald volumen antal enhedspris pris i alt liter stk. kr kr , Samlet investering 450 Tabel 10.4: Investeringer i kompostbeholdere til husstandsindsamling af grønt affald 10.2 Investering i anlæg I forbindelse med lukning af pladsen ved G jern skal der etableres en ny genbrugsplads i den nordøs tlige del af kommunen. Overslags mæssig beregning af investeringer i pladsanlæg og maskiner fremgår af Tabel Genbrugsplads Investering Aktivitet kr. excl. moms. Køb af ejendom på ca m 2 á kr. 300, Etablering af genbrugsplads ca m 2 med afvanding, belys ning, kabelrør og aflæsningsrampe med støttemur Opsyns bygning ca. 36 m² med mandskabsfaciliteter og kundetoilet Bygning ca. 72 m² til modtagelse og opbevaring af farligt affald med opvarmning og udsugning. 860 Containere (26 stk.) 640 Samlet budget inkl. projektering, udbud, tilsyn og byggestyring Tabel 10.5: Etablering af en ny genbrugsplads /56

43 10.3 Driftsomkostninger I Tabel 10.6 nedenfor er konsekvenserne for driften af de fores låede ordninger kalkuleret. Alle priser er kr. excl. moms prisniveau Gjern Kjellerup Silkeborg Them i alt I alt rest-affald grønt affald behandlingsafgift dagrenovation i alt papir glas pap emballage 417 storskrald 100 haveaffald 100 diverse genbrugsindsamling ,825 genbrugspladser farligt affald Reno Syd/Reno Syv/GBT Øvrige ordninger i alt adm. & planlægning I alt Tabel 10.6: Driftsomkostninger for henholdsvis 2005 og /56

44 Tids- og aktivitetsplan For at harmonisere affaldshåndteringen i Silkeborg Kommune og iværksætte de nye initiativer, som er indeholdt og beskrevet i affaldsplanen, er der opstillet en tids- og aktivitetsplan i Figur H erudover gennemføres en række driftsmæssige initiativer for at opfylde måls ætningerne og tilpasse driften til udviklingen på affalds området Nr. A ktivitet 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1.kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1. A ffaldsplanlægning.1 Detaljeret affaldsplan (6 årig).2 Eventuel revision af affaldsplan.3 Udarbejdelse af affaldsplan Undersøgelse af sorteringseffektivitet 2. Revision af affaldsregulativer.1 Husholdningsaffald.2 Erhvervsaffald 3. Harmonisering af indsamlingsordninger.1 Rest-affald.2 Papir.3 Glasemballage.4 Grønt affald (hjem mekom postering).5 Farligt affald fra husholdninger 4. Harmonisering af gebyrer IT-system til adm inistration af gebyrer 5. Inførelse af nye indsamlingsordninger.1 Plastemballage indsam les som glasem ballage.2 Storskrald og haveaffald 6. Modtagelse af storskrald på genbrugspladser.1 Harmonisering af modtageregler.2 Etablering af ny genbrugsplads Figur 11.1: Tids- og aktivitetsplan for harmonisering af affaldshåndteringen og iværksættelse af nye initiativer i planperioden /56

45 11. Bilag A: Ordliste Affald Ethvert stof og enhver genstand som henhører under en af kategorierne i affaldsbekendtgørelsen (anført i bilag 1, jf. bilag 2), som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse om fatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af mængden af affald. Affaldsforebyggelse er et mere snævert begreb end affaldsminimering, der bl.a. af OECD defineres til både at omfatte forebyggelse og genanvendelse af affald. Affaldsfraktioner En affaldsfraktion er en gruppering af materialer i affaldet med fælles sammensætning. Eksempler på affaldsfraktioner er pap og papir, glas, plast, jern og metal. Affaldsm inim ering Affaldsm inim ering dæ kker over det samm e som affaldsforebyggelse (alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af affald), sam t genanvendelse. Affaldsforebyggelse er et mere snæ vert begreb end affaldsminimering, der bl.a. af OECD defineres til både at omfatte forebyggelse og genanvendelse af affald. Affaldstyper En affaldstype er en gruppering af affald, der har visse fælles træk. Affaldstyperne er: dagrenovation, storskrald, haveaffald, erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald samt behandlingsrest. Anvisningsordn ing Ved en anvisningsordning forstås, at kommunalbestyrelsen anviser muligheder for at levere affaldet til modtage- og behandlingsanlæg. Ansvaret, for at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunens anvisninger, påhviler affaldsproducenten, og omkostninger til affaldshåndtering er et anliggende mellem affaldsproducenten og modtageanlægget. Behandlingsrest Består af affald fra energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (f.eks. slagger, flyveaske og andet røggasaffald) sam t affald fra rensningsanlæg (f.eks. slam, sand og ristestof) og behandlingsrest fra anden affaldshåndtering. Bortskaffelse F.eks. deponering og forbrænding uden energiudnyttelse og andre former og metoder, jf. bilag 6 A i Bekendtgørelse om affald. Dagrenovation Affaldstypen, der består af kasserede m aterialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger samt tilsvarende affald fra institutioner, erhvervsvirksomheder m.v. Deponeringsanlæg Deponeringsanlæg er afgrænsede bygningsværker, hvor affald kan deponeres under kontrollerede og miljømæssigt forsvarlige forhold. Affald skal væ re undersøgt og kontrolleret, inden der kan deponeres. Deponeringsanlæ g er en sam let betegnelse for godkendelsespligtige anlæg til deponering af affald. 43/56

46 Em ballage Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren og til præsentation af varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere. Emballageaffald Sorteret affald, der har været brugt som emballage og indsamlet med henblik på genanvendelse af materialerne glas, plast, papir og pap, metaller og træ. Erhvervsaffald Affaldstypen består af affald fra handels-, kontor- og frem stillingsvirksomheder, herunder byggeaffald. Dvs. kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra fremstillingsvirksomheder og byggeog anlægsaffald. Husdyrgødning betragtes i denne forbindelse ikke som affald. Erhvervsm æ ssig kilde Den kilde, hvor affaldet kom mer fra f.eks. husholdninger, institutioner/handel og kontor, container/om lastestation, oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg m.v. Farligt affald Består i denne sam m enhæ ng af affald, herunder klinisk risiko affald, der er indsamlet særskilt på grund af f.eks. brandfare, sundhedsfare eller miljøfare ved affaldshåndteringen. Forbrændingsegnet affald Affald med en positiv brændværdi, som det efter lovgivningen er tilladt at forbrænde, og som anvises til forbrænding på forbrændingsanlæg med energiudnyttelse. Genanvendeligt affald Affald, der teknisk er velegnet til genanvendelse. Genanvendelse Genanvendelse er et begreb der om fatter såvel genbrug, genvinding som genudnyttelse (se disse begreber). Genbrug Genbrug betyder, at affaldsfraktionen bliver brugt til sit oprindelige formål, f.eks. flasker, der indsamles, sorteres, skylles og genfyldes. Genudnyttelse Genudnyttelse betyder, at affaldsfraktionen eller behandlingsresten udnyttes i et produkt, hvor den oprindelige m aterialefraktions primære egenskaber ikke udnyttes i væsentlig grad. Dette kunne for glassets vedkom m ende væ re, at glasset indgår i forbræ ndingsslagge, der anvendes til vejbygning. Genvinding Genvinding betyder, at affaldsfraktionen benyttes parallelt med nye råvarer til fremstilling af den samme type varer, som genererede affaldsfraktionen. Dette kunne f.eks. være glasskår, der benyttes til fremstilling af nye flasker eller isoleringsmateriale. Haveaffald Består af grene, blade, græ s m v. fra beskæ ring og klipning af havearealer ved private husholdninger, institutioner, erhvervsvirksomheder mv. Husholdningsaffald Husholdningsaffald er et begreb der om fatter dagrenovation, have- 44/56

47 affald og storskrald. En mindre del af husholdningsaffaldet består desuden af affaldstypen farligt affald. Håndtering Indsamling, transport og behandling af affald. Ikke-forbrændingsegnet affald Andet affald ikke forbræ ndingsegnet affald og ikke anvist til genanvendelse eller forbrænding og derfor indsamlet med henblik på deponering på godkendt deponi. Indsam ling Em ballering, m æ rkning, opbevaring herunder oplagring, afhentning, sortering og/eller sammenblanding af affald med henblik på transport. Indsamlingsordning Ved en indsamlingsordning forstås en ordning, som kommunen iværksætter, og som kommunen har ret til at opkræve gebyr for hos affaldsproducenten. Kommunen har i en indsamlingsordning ansvaret for, at det pågældende affald indsamles, transporteres og håndteres i overensstem m else m ed kom m unens regulativ. Indsamlingsordninger kan være både hente- og bringeordninger. Industriaffald Affald fra kasserede produkter og produktionsaffald fra frem stillingsvirksomheder. ISAG Når affald føres ind eller ud af virksomheder, der behandler og håndtere affald, registreres i dag inform ation om affaldets oprindelse, art, sammensætning behandlingsform og mængde. Informations- System for Affald og Genanvendelse (ISAG) er et system, der siden 1993 systematisk har opsamlet disse informationer. Miljøfarlig Stoffer eller produkter, som frem bryder eller kan frem bryde øjeblikkelige eller senere optrædende skader på en eller flere dele af miljøet. Potentiale Potentiale for affaldstyper og fraktioner bestemmes normalt ved sorteringsforsøg, hvor en given affaldstype er opdelt i fraktioner for at bestem m e samm ensæ tningen af affaldet, eller ved andre opgørelser. Opgørelse over potentialet i restaffald til forbrænding fra husholdninger er vurderet i Miljøprojekt nr. 868 R estaffald Den del af husholdningernes dagrenovation som føres til forbræ n- ding, og som afhentes ved husstanden i en ruteindsamlingsordning. Storskrald Består af større kasserede brugsgenstande (møbler, barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper mv.) fra private husholdninger. F.eks. affald der ikke kan håndteres via den alm indelige dagrenovationsordning. Større emner fra erhverv registreres som erhvervsaffald. Shredderaffald Består af neddelt affald fra eksempelvis skrotning af biler og andet. Affaldet består typisk af affald, som ikke kan genanvendes eller forbrændes og derfor skal deponeres. 45/56

48 12. Bilag B: Litteraturhenvisning 1. Affaldsstatistik 2002, Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr Affaldsstrategi , Regeringen, Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering, Miljøprojekt Nr Kortlægning af papir- og pap potentialet fra private husstande i 2000, Miljøprojekt Nr Kortlægning og vurdering af storskrald, Miljøprojekt Nr Statistik for glasemballage, Miljøprojekt Nr Affaldsplan 2004, Silkeborg Kommune 46/56

49 13. Bilag C: Resume af Regeringens Affaldsstrategi I res uméet af s igtelinierne i affaldsstrategien er der først redegjort for den overordnede strategi. Dernæst er der redegjort for sigtelinierne for relevante sektorer og sidst for relevante affaldsfraktioner for Silkeborg Kommune redegørelsen tager udgangspunkt i strategiens bilag D og E. Visse sektorer og fraktioner, som ikke er relevante i forhold til Silkeborg Kommune, er udeladt. Bemærk! - Hvor andet ikke er nævnt, er de angivne % tal andelen af det samlede potentiale Oversigt over sigtelinier for sektorer Sigtelinierne for de enkelte sektorer er angivet i Tabel Sigtelinier Genanvendelse Forbrænding Deponering Byggeri og anlæg 90% 2% 8% Husholdninger 33% 60% 7% Industri 65% 20% 15% Institutioner, handel og kontor 50% 45% 5% Spildevandsslam 50% 45% 5% Tabel 13.1: Oversigt over Affaldsstrategiens sigtelinier for sektorer Byggeri og anlæg Bygge- og anlægsaffald udgør 28 % af den samlede affaldsmængde, som ville have optaget deponeringskapacitet, hvis det ikke blev genanvendt. Sigtelinie for bygge- og anlægsaffald i Affaldsstrategi er overordnet: 90 % genanvendelse Sikre at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald sker med størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne Sikre at genanvendelsen af restprodukter i bygge- og anlægssektoren sker med størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne Indikatorer, der gør det muligt at vurdere miljøindsatsen i byggeri Kommuner skal gennem tilsyn og gennem de kommunale regulativer sikre, at bygge- og anlægsaffald sorteres og genanvendes korrekt Husholdninger Husholdningsaffald består af dagrenovation, storskrald, farligt affald og haveaffald. Affaldsmængderne fra husholdninger har været stigende, men er nu stagnerende. Genanvendelsen af husholdningsaffaldet er uændret i forhold til tidligere år. Energiressourcerne i husholdningsaffaldet udnyttes i høj grad. 47/56

50 Husholdningsaffald indeholder miljøbelastende stoffer, som skaber problemer ved affaldshåndteringen. Sigtelinie for husholdningsaffald i Affaldsstrategi er overordnet at sikre: forbrugernes mulighed for at vælge produkter, der medvirker til at forebygge affald et øget informationsniveau om indsamling af farligt affald fra husholdninger at 33 % af affaldet genanvendes at 60 % forbrændes at 7 % deponeres Husholdningsaffald Genanvendelse Forbrænding Deponi Samlet 33 % 60 % 7 % Hvoraf delmål er: Dagrenovation 20 % 80 % 0 % Storskrald 25 % 50 % 25 % Haveaffald 95 % 5 % 0 % Farligt affald Ingen kvantitative sigtelinier Tabel 13.2: Sigtelinier for husholdningsaffald for 2008 (Kilde: Affaldsstrategi ) Kommunerne skal i deres informationsarbejde sætte fokus på sammenhængen mellem borgerens forbrug og de stigende affalds mængder og i relation hertil hvilke adfærdsændringer, der kan være med til at mindske affaldsmængden. Strategien lægger op til at kommunerne via undervis nings- og informationsaktiviteter overfor børnehaver og skoler sikrer, at fremtidens borgere er opmærksomme på ressource- og affaldsproblemerne. Som et middel kan kommunerne indføre sortering af husholdningsaffaldet fra børnehaver og skoler. Dagrenovation Kommunerne skal vælge metode til håndtering af den organiske del af dagrenovationen. Beslutningen træffes lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. Storskrald Kommunerne skal overveje og gennemføre mulige forbedringer af s torskraldsordninger. Desuden skal de opfordre til og skabe grundlag for etablering af netværk for mandskab på genbrugspladser blandt andet med henblik på erfarings udveksling, s amt videreuddanne og vejlede gårdmænd (viceværter mv.), renovations arbejdere og mandskab på genbrugspladser, så de bliver bedre til at vejlede borgere i sortering. Haveaffald Kommunerne skal sikre, at den nuværende genanvendelse af haveaffald opretholdes og informere borgerne om kommunens ordninger for kompostering af haveaffald. Farligt affald Kommunerne skal informere borgerne om den kommunale ordning for farligt affald. 48/56

51 Industri Affaldsmængder fra industrien er stigende. En del af dette affald fra eksempelvis skrotvirksomheder og støberier deponeres. Desuden er der en række miljøbelastende fraktioner hovedsageligt fra jern og metal området. Sigtelinie for industriaffald i A ffaldsstrategi er overordnet: 65 % genanvendelse 20 % forbrænding 15 % deponering Forbedret indsamling af farligt affald Kommunerne skal udbygge kildesortering og indsamling af pap, plas t, imprægneret træ og anvise de sorterede affaldsfraktioner til genanvendelse, deponering eller særskilt behandling Institutioner, handel og kontor Affaldsmængderne stiger kraftigt. Genanvendelsen er i dag mindre end ønsket, hvorved ressourcer går tabt. Affald fra handels- og servicesektoren indeholder miljøbelastende stoffer, der skal udsorteres til særskilt behandling. Sigtelinie for affald for institutioner, handel og kontor i Affaldsstrategi er overordnet: 50 % genanvendelse 45 % forbrænding 5 % deponering Kommunerne skal øge informationen om de kommunale affaldsordninger og igennem styrket tilsyn med virksomheder og ins titutioner øge benyttelsen af is ær anvisningsordninger for genanvendeligt affald Offentlige spildevandsanlæg Spildevandsslam udgør en ressource, der kan udnyttes til jordbrugsformål. Kvaliteten af slam og muligheder for genanvendelse forventes på sigt at blive forbedret gennem den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer. Samtidig ventes skærpede krav til slammets indhold af miljøfremmede stoffer at betyde, at der i de kommende år vil ske et fortsat fald i genanvendelsen af slam til jordbrugs formål. En del slam ventes i de kommende år anvendt i termiske industrielle processer primært ved fremstilling af sandblæsningsmidler og cement. Sigtelinie for slam fra offentlige spildevandsanlæg i A ffaldsstrategi er overordnet: 50 % genanvendelse til jordbrugsformål 45 % forbrænding, heraf 25 % med genanvendelse af asken i industrielle processer 5 % deponering 49/56

52 13.2 Affaldsstrategiens sigtelinier for særlige affaldsfraktioner I tabel 14.3 er angivet sigtelinier for særlige affalds fraktioner, s om regeringen i affaldsstrategien har valgt at prioritere i planperioden. Tabel 13.3: Oversigt over Affaldsstrategiens sigtelinier for særlige fraktioner Animalsk affald Anvendelse af animalsk affald til foderformål er blevet forbudt, og alternative genanvendelsesmetoder skal derfor udvikles. Sigtelinie for animalsk affald, herunder madaffald fra storkøkkener i A ffaldsstrategi er følgende: Forøget mængde animalsk affald udnyttes i biogasanlæg. Fosfor udvindes fra slagge fra forbrænding af kød- og benmel Ovens tående har ingen direkte betydning for kommunerne. D og kan problemstillingen omkring kapacitet til bioforgasning få betydning for kommunernes muligheder for at anvise affaldet til bioforgasning. Asfalt Asfalt udgør en væsentlig del af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald. Asfalt vil optage deponeringskapacitet, hvis det ikke genanvendes/genbruges. Sigtelinie for asfalt i Affaldsstrategi er følgende: Sikre en høj genanvendelse og/eller genbrug af opbrudt asfalt på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde Kommuner skal gennem tilsyn sikre, at regler og retnings linier for genanvendelse af opbrudt asfalt overholdes. Batterier og akkumulatorer Batterier og akkumulatorer kan indeholde store mængder tungmetaller; især bly men også kviksølv, cadmium og nikkel. Samtidig indeholder batterier ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof, som kan genindvindes. Konkret s igtelinie for indsamling af batterier afventer revision af EU- direktiv om batterier (alle batterier skal indsamles via indsamlingsordninger). Direktivudkas tet udstikker konkrete krav til den minimumsmængde, kommunerne pålægges at indsamle, hvorfor implementering af det endelige direktiv vil kunne medføre ændringer i planlægning og regulativer. Beton Beton udgør en stor del af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald, som vil optage deponeringskapacitet, hvis affaldet ikke genanvendes. Sigtelinie for beton i Affaldsstrategi er følgende: Sikre en høj genanvendelse af beton på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde Kommuner skal gennem tilsyn sikre, at regler og retnings linier for genanvendelse af beton overholdes. 50/56

53 Bil affald Bil affald indeholder mange miljøbelastende stoffer, tungmetaller, olier mv. Mål i 2006 er: 80 % genanvendelse ved affaldsbehandling af person- og varebiler Øget genanvendelse af glas og plast Ovenstående har ingen betydning for kommunerne, da målet forventes nået ved at gennemføre producentansvar for bil affald. Dæk Dæk indeholder gummi og stål, som er ressourcer, der så vidt muligt bør udnyttes ved genbrug/genanvendelse. Målet for 2008 er: 90 % genanvendelse af alle kasserede dæk Kommunerne skal anvise dæk til særskilt behandling. EE-affald Elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) indeholder mange miljøbelastende stoffer, især tungmetaller. Sigtelinie for EE-affald i Affaldsstrategi er: Øge genanvendelsen af ressourcer fra produkterne Friholde affaldsforbrændingsanlæg og deponier for EE-affald Miljømæssig forsvarlig håndtering af EE-affald Kommunerne har ikke længere ansvaret for den miljømæssige forsvarlige oparbejdning af det indsamlede EE-affald. Dette indsamles i en tilbagetagningsordning, som branchen har etableret (WEEE). Emballageaffald Emballageaffald indeholder store mængder af genbrugelige emballager og genanvendelige materialer. E mballageaffaldet skal, når det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt, genanvendes frem for at blive ført til forbrænding. Sigtelinie for emballageaffald i Affaldsstrategi er: 60 % genanvendelse af papir og pap 22,5 % genanvendelse af plast 50 % genanvendelse af metal 80 % genanvendelse af glas 15 % genanvendelse af træ i alt 55 % af alt emballageaffald skal genanvendes Kommunerne skal i affaldsplanen redegøre for konkrete initiativer til forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald. 51/56

54 Farligt affald Farligt affald udgør i sig selv en brand-, sundheds- eller miljøfare og skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt. Sigtelinie for farligt affald i Affaldsstrategi er: Behandlingen af farligt affald skal optimeres s åvel økonomisk som miljømæssigt, og genanvendelsen skal øges Kommunerne skal informere borgere og virksomheder om de kommunale indsamlings- og anvisningsordninger. Glas Ved genanvendelse af glas og genbrug af glasflasker reduceres energiforbruget i forhold til produktion af nyt glas. D esuden udnyttes råvaren flere gange. I ndsamlingen af glas til genanvendelse skal mindst opretholdes på nuværende niveau. Sigtelinie for glasaffald i A ffaldsstrategi er følgende: 80 % genanvendelse Kommuner skal opretholde indsamlings niveauet for glasemballage. Det er vigtigt løbende at informere om indsamlingsordninger og sorteringskrav. Der skal sikres et skånsomt indsamlingssystem, så flest mulige flasker kan genbruges, og skårprocenten minimeres. Jern og metalemballage Metalemballageaffald udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Sigtelinie for jern- og metalemballageaffald i Affaldsstrategi er: 50 % genanvendelse Metalemballageaffald fra husholdninger skal indsamles via storskraldsordninger, og metalemballageaffald fra erhverv skal anvises til genanvendelse. Jord Forurenet jord er i varierende omfang forurenet med tungmetaller eller PAH eller andre organiske forbindelser. Sigtelinie for jord i A ffaldsstrategi er: Genanvendelse af jord forurenet med organiske forbindelser skal være omfattet af bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 Der skal udarbejdes en vejledning med enkle, klare regler i forbindelse med genanvendelse af restprodukter og flytning af jord Kommunernes administration forventes herved at blive lettere. Klinisk risiko affald Klinisk risiko affald er smittefarligt. Sigtelinie for klinisk risikoaffald i A ffaldsstrategi er: De eksisterende indsamlingsordninger skal opretholdes Ovens tående har ingen betydning for kommunerne, da der ikke forventes nye initiativer på området ud over kravene i affaldsbekendtgørelsen til etablering af indsamlingsordninger for affaldet. 52/56

55 Kølemøbler Kølemøbler indeholder ofte miljøbelastende fraktioner af CFC, der nedbryder ozonlaget, samt tungmetaller og PCB, som er s ærdeles miljøbelastende s om s undhedsskadelige stoffer. Sigtelinie for kølemøbler i A ffaldsstrategi er: 95 % indsamling af alle kasserede kølemøbler Kommunerne har ikke længere ansvaret for håndtering af kølemøbler, idet kølemøbler er omfattet af branchens tilbagetagningsordning WEEE system. Mineraluld Mineraluld er lokalirriterende og i visse tilfælde kræftfremkaldende og er klassificeret som farligt affald. Sigtelinie for mineraluld i Affaldsstrategi er følgende: Genanvendelse af mineraluld skal øges på en miljømæssig forsvarlig og s amfundsøkonomisk effektiv måde Kommunerne skal tage højde for, at der kan være særlige regler for deponering af mineraluldsaffald. Organisk dagrenovation Organisk dagrenovation udgør en ressource, som kan udnyttes ved forbrænding, bioforgasning eller kompostering. Lokale forhold er afgørende for, hvordan den organiske dagrenovation udnyttes bedst såvel miljømæssigt som økonomisk. Sigtelinie for organisk dagrenovation i Affaldsstrategi er: Organisk dagrenovation behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. Organisk affald fra industrien Organisk affald fra industrien, bortset fra animalsk affald og madaffald fra storkøkkener, udgør en ressource, der bør udnyttes bedst muligt. Sigtelinie for organisk affald i Affaldsstrategi er: 90 % skal genanvendes Kommuner skal fastholde den nuværende indsats. Ozonlagsnedbrydende stoffer Internationale regler om udfasning af anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer blev fastsat i 1990 erne, bl.a. forbud mod anvendelse af alle CFC er og HCFC er. Miljøstyrelsen fastsætter nye regler om affaldshåndtering af produkter (andre end kølemøbler) som indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer f.eks. fjernvarmerør og garageporte. Sigtelinie for ozonlagsnedbrydende stoffer i affaldsfraktioner i Affaldsstrategien er: Opsamling og destruktion af mindst 50 % af de ozonlagsnedbrydende stoffer i affaldet Opsamling og destruktion af mindst 80 % af CFC indholdet i kasserede fjernvarmerør 53/56

56 Det har ingen ny betydning for kommunerne bortset fra tilsyn med overholdelse af regelsættet. Papir og pap Papir og pap udgør en ressource, som bør genanvendes. Sigtelinie for papir og pap i Affaldsstrategi er: Fastholde 60 % genanvendelse af papir og pap fra husholdninger Fastholde 75 % genanvendelse af papir og pap fra virksomheder og institutioner. Kommunerne skal fastholde de opnåede resultater og løbende informere om indsamlingsordninger og sorteringskrav. PCB og PCT PCB/PCT er stoffer, s om er farlige for sundhed og miljø. P roduktion af trans formatorer med PCB/PCT-holdige olier er udfaset i Sigtelinie for PCB og PCT i Affaldsstrategi er: Vurdering af miljø- og sundheds mæssige effekter ved brug, renovering og nedrivning af bygninger, der indeholder PCB Kommunerne skal indsamle udtjente transformatorer med PCB/PCT holdige olier og håndtere disse til destruktion på godkendte behandlingsanlæg. Plast Plast udgør en ikke-fornybar ressource, som kan udnyttes bedre end i dag. Sigtelinie for plast i Affaldsstrategi er: 22,5 % genanvendelse af plastemballager Fra 2006 skal der etableres obligatorisk indsamling af plastdunke og flasker eksempelvis via genbrugs pladser, og der skal gennemføres informationsaktiviteter i relation hertil. A nvisning af transportemballage og andre plastemballager fra erhverv skal prioriteres højt. PVC PVC indeholder en række miljøbelastende stoffer, der kan give problemer i affaldshåndteringen. Især medfører affaldets chlorindhold dannelse af dioxiner ved affaldsforbrænding. Sigtelinie for PVC i Affaldsstrategi er: Sikre en miljømæssig fornuftig håndtering af PVC affald Friholde affaldsforbrændingsanlæg for PVC-affald Sikre at miljøproblemer med mekanisk genanvendelse minimeres Kommuner skal sikre, at PVC, der ikke genanvendes, anvises til deponering. Når nye behandlingsmetoder er udviklede, vil der blive udstedt nye krav. 54/56

57 Shredderaffald Shredderaffald har et højt indhold af miljøbelastende stoffer og er klassificeret som farligt affald. Det udgør en stor del af det industriaffald, som deponeres. Sigtelinie for shredderaffald i A ffaldsstrategi er: 30 % genanvendelse af alt s hredderaffald og bedre ressourceudnyttelse af affaldet. Reduktion i mængden til deponering. Når bekendtgørelsen om håndtering af shredderaffald er udstedt, skal kommunerne anvise affaldet til de anlæg, som opfylder krav til håndtering af affaldet. Slam Spildevandsslam udgør en ressource, der i dag ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Sigtelinie for spildevandsslam i A ffaldsstrategi er: 50 % genanvendelse til jordbrugsformål 45 % forbrænding, heraf 25 % med genanvendelse af asken i industrielle processer 5 % deponering Kommunerne kan bidrage til at ressourcerne i spildevandsslam udnyttes bedre ved at reducere indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Herved kan en større del af slammet udnyttes bedre, end ved forbrænding og deponering. Spildolie Spildolie er farligt affald, som primært fremkommer fra autoværks teder og i mindre grad ophugningsvirksomheder. Sigtelinie for spildolie i Affaldsstrategi er: Regenerering af mindst 90 % af den indsamlede spildolie Det har ingen ny betydning for kommunerne, da der allerede er veletablerede indsamlingsordninger og virksomheder, der forestår oparbejdning og afsætning af spildolie produkter. Støberiaffald Støberiaffald indeholder kemikalier, som hindrer genanvendelse. Det udgør på landsplan en stor del af det industriaffald, der deponeres. Sigtelinie for støberiaffald i A ffaldsstrategi er: 80 % genanvendelse af støberiaffaldet 10 % affaldsreduktion Kommunerne vil opleve et fald i deponeringsbehovet, da der uden om kommunerne iværksættes initiativer til udvikling af nye genanvendelsesmetoder for støberiaffald. 55/56

58 Tegl Tegl udgør en stor del af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald, som skal deponeres, hvis det ikke genanvendes. Sigtelinie for tegl i Affaldsstrategi er: Sikre en høj genanvendelse af tegl på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Kommuner skal gennem tilsyn sikre, at regler og retningslinier for genanvendelse af tegl overholdes. Træ I mprægneret træ indeholder en række miljøbelastende s toffer, som giver problemer ved bortskaffelsen. Mængden af imprægneret træ vil være stigende. Sigtelinie for imprægneret træ i Affaldsstrategi er: Udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret affaldstræ Træemballage kan genanvendes til bl.a. spånplader. Sigtelinie for imprægneret træ i Affaldsstrategi er: 15 % genanvendelse af træemballage. Kommunerne skal tage højde for at imprægneret træ udsorteres efter behandlingsmuligheder, og at træemballage anvises til genanvendelse. 56/56