Bilag A til den danske risikovurdering

Transkript

1 BILAG A Bilag A til den danske risikovurdering Bilag A: Risiko identifikation Naturbaserede risici Ekstreme bølger Ekstrem kulde Ekstrem nedbør Jordskred ved rørledning Jordskælv Lynnedslag på gasanlæg eller M/R stationer Lynnedslag på rørledning Stigende vandstand Solstorm Skovbrand Tekniske risici Nybro Tyra øst kompleks Rørledninger i Nordsøen Nybro gasbehandlingsanlæg Stenlille Ellund Lille Torup Hændelser ikke relateret til specifikt forsyningspunkt Bæltkrydsninger bliver beskadiget Kompressor anlægget ved Egtved fejler Fejl på Øresundsledningen Fejl på Kalvebod-krydsningen Virus eller fejl på IT-systemer Kommercielle risici Større europæisk gasselskab går konkurs Regulering af gas transmission, lagring m.v Tilbageholdelse af gas fra markedet Sammenfatning Geopolitiske risici Hviderusland Ukraine Det arabiske forår Libyen, Tunesien, Egypten, Syrien og Algeriet Rusland-EU relationer Norge Tyskland Terror, folkelige opstande, strejker og lign Dok , Sag 10/7217 1

2 BILAG A Bilag A: Risiko identifikation Risiko identifikationen i den danske risikovurdering er baseret på Energinet.dk s gennemgang af systemet med henblik på at identificere de væsentligste kendte trusler mod det danske gasforsyningssystem. I gassektoren anvendes i beredskabssammenhænge begreberne trussel og trusselsscenarie om hændelser, der kan true systemets funktionalitet mv., og risiko defineres som risiko = sandsynlighed x konsekvens. I overensstemmelse med forordningens terminologi er der i denne rapport dog valgt at anvende begreberne risiko og risikoscenarie for disse hændelser. Risici er opdelt i følgende kategorier: Naturbaserede risici: Risici på grund af vejrforhold eller naturlige årsager, f.eks. oversvømmelse, lyn, ekstrem kulde eller storm Tekniske risici: Risici ved tekniske systemer, f.eks. brand, eksplosioner eller beskadiget rørledning Geopolitiske risici: F.eks. risici i forbindelse med politiske uoverensstemmelser mellem lande, terrorisme eller ændringer i de internationale forbindelser Kommercielle risici: Risici pga. ændringer i gas markedet grundet kommercielle årsager, f.eks. konkurs af større selskaber, uoverensstemmelser mellem selskaber eller prisspekulation Tidligere risikovurderinger har tidligere fokuseret på tekniske og naturbaserede risici, men nu inddrages geopolitiske og kommercielle risici også, idet disse ligeledes kan udgøre en trussel for forsyningssikkerheden for gas. Et eksempel på dette er politiske sammenbrud i et land eller i forholdet mellem lande, der styrer gasforsyningen eller kritiske infrastruktur, som f.eks. begivenhederne i Libyen 2011 og Ukraine-krisen i januar På tilsvarende måde inddrages scenarier med svigt eller en ulykke på et anlæg, installation eller rørledning etc., som forårsager, at lignende installationer må nedlukkes, indtil årsagen er bestemt og kan bearbejdes tilfredsstillende, før installationerne kan genoptage deres funktion igen. Dette kan også føre til en ændring i landes gasforbrug baseret på en ændring i energimixet (atomkraft, vind, kulkraftværker etc.). Identificerede risikoscenarier I det følgende gennemgås de kendte risikoscenarier, med udgangspunkt i Rambølls rapport [2], hvor teksten er blevet yderligere kvalificeret med Energinet.dk s vurderinger. Risikomodel For hvert risikoscenarie er beregnet frekvens og varighed af hændelsen, og hændelsens betydning for forsyningen i Danmark beskrives. Vurderingen tager dog som udgangspunkt ikke højde for eventuelt geografisk betingede forskelle i forhold til konsekvens for forbrugerne ved hændelser på M/R stationer og i nettet. Dok , Sag 10/7217 2

3 BILAG A Sammenfatning Energinet.dk benytter i beredskabssammenhæng Beredskabsstyrelsens risiko- og sårbarhedsmodel, hvori der indgår en risikomatrix med angivelse af sandsynlighed og konsekvenser. Denne risikomatrix anvendes her til en visuel sammenfatning af de væsentligste resultater af risikoidentifikationen. Dok , Sag 10/7217 3

4 BILAG A Sandsynlighed Meget sandsynlig Overvejende sandsynlig Beskadigelse af rørledning Tyra-Nybro Ekstreme bølger Ekstrem kulde Skibskollision, Tyra Sandsynlig Kommercielle hændelser Hydrocarbon ulykke, Tyra, Stenlille, Nybro Overvejende usandsynlig Meget usandsynlig Meget høj risiko Høj risiko Middel risiko Lav risiko Meget lav risiko Begrænsede Moderate Alvorlige Meget alvorlige Kritiske Konsekvenser Dok , Sag 10/7217 4

5 BILAG A Sandsynligheden for, at en hændelse indtræffer, relaterer her til den forventede frekvens (som baserer sig på historiske data) således, at hvis en hændelse forventes at indtræffe én gang hvert 5. år, er den meget sandsynlig, mens en hændelse med forventet frekvens på 1/ år, er meget usandsynlig. De angivne konsekvenser relaterer sig til det danske gassystem, og kan f.eks. være konsekvensen af en længere periode med afbrydelse af gas fra Nordsøen på forsyningssikkerheden i Danmark. De væsentligste risikoscenarier er identificeret som: - En del af Nordsøens infrastruktur undlader at levere gas. - Svigt af leverance fra gaslagre - Kommercielle/geopolitiske hændelser, som vil medføre afbrydelse af gasforsyningen fra Tyskland, og hvor udfaldet, dvs. omfang, varighed og konsekvenser for det danske gassystem, af en hændelse kan være svær at forudsige på forhånd. De identificerede risikoscenarier vil være fokuspunkter for den videre proces med vurdering af systemets risici og sårbarheder, udarbejdelse af forebyggende handlingsplaner og nødplaner mv. i relation til forordningen. Dok , Sag 10/7217 5

6 BILAG A 1. Naturbaserede risici Følgende naturbaserede risici er inkluderet i denne rapport: - Ekstreme bølger, som kan beskadige en eller flere platforme og rørledninger i Nordsøen - Ekstrem kulde, der kan påvirke procesanlæg både off- og onshore - Ekstrem nedbør, der kan påvirke stabiliteten af landledninger - Jordskred ved rørledning - Jordskælv - Lynnedslag på gasanlæg, M/R stationer og rørledninger - Stigende vandstand grundet klimaforandringer - Solstorm - Skovbrand 1.1 Ekstreme bølger Klimaet forandrer sig og ekstreme hændelser forekommer pr. definition kun sjældent og kan derfor være svære at beskrive statistisk. I de senere år har et par ekstreme naturgivne hændelser haft stor betydning for energiforsyningen stormen Katrina i Den mexicanske Golf i 2005 og tsunamien i Japan i I begge tilfælde var belastningen større end de værdier, der var forudsat ved projektering af strukturer og beskyttelsesanlæg. Platformene i Nordsøen er projekteret til at modstå de såkaldte 100 års bølger uden skader og til at overleve endnu mere ekstreme hændelser, dog med visse skader. Bestemmelsen af 100 års bølger er typisk baseret på historiske bølge- og vinddata som grundlag for matematiske modeller og efterfølgende fremregning til ekstreme værdier. Ved sådanne metoder er det vanskeligt at inddrage hurtige ændringer i klimaet, ligesom sammenhængen mellem mindre og større bølger ikke nødvendigvis er entydig og fuldt forståelig. I Tabel A.1. er givet en sammenhæng mellem varigheden af en afbrydelse og den forventede frekvens for, at der forekommer en afbrydelse med den forventede varighed. Dok , Sag 10/7217 6

7 BILAG A Frekvens 1/ år >60 dage 1/2.000 år 31 dage til 60 dage 1/500 år 15 dage til 30 dage 1/100 år 8 dage til 14 dage 1/20 år 3 dage til 7 dage 1/10 år 1 dag til 2 dage Tabel A.1.1: Frekvens og varighed for gas afbrydelse som følge af ekstreme bølger i Nordsøen Det vurderes, at ekstremt vejr i Nordsøen vil kunne have en betydning for afbrydelse af kortere varighed af gasforsyningen i en grad, der betyder, at denne type uheld vil være en N-1 hændelse i forbindelse med vurderingen af den danske forsyningssikkerhed. 1.2 Ekstrem kulde I begyndelsen af 2010 var det norske gas transmissionssystem påvirket af ekstrem kulde, og forsyningen til Europa blev reduceret med 30 procent. Reduktionen var af relativ kort varighed, men i en periode, hvor vejret i Europa generelt var meget koldt. Det kan ikke udelukkes, at ekstrem lokal kulde kan påvirke procesanlæg i Danmark, herunder gaslagre, Nybro gas behandlingsanlæg, M/R stationer og offshore produktionsplatformene. I Tabel A.1.2 er givet en sammenhæng mellem varigheden af en afbrydelse og den forventede frekvens for, at der forekommer en afbrydelse med den forventede varighed. Frekvens 1/ år >60 dage 1/5000 år 31 dage til 60 dage 1/500 år 15 dage til 30 dage 1/100 år 8 dage til 14 dage 1/20 år 3 dage til 7 dage 1/10 år 1 dag til 2 dage Tabel A.1.2: Frekvens og varighed for gasafbrydelse som følge af ekstrem kulde Det vurderes, at ekstrem kulde vil kunne have en betydning for afbrydelse af kortere varighed af gasforsyningen fra procesanlæg i en grad, der betyder, at denne type uheld vil være en N-1 hændelse i forbindelse med vurderingen af den danske forsyningssikkerhed, såfremt hændelsen påvirker forsyningen fra Nordsøen eller lagrene. 1.3 Ekstrem nedbør Ved ekstrem nedbør kan der forekomme oversvømmelse af områder, hvor der er etableret tracé for landrør. Dette kan påvirke stabiliteten af rørledninger, da der vil være øget opdrift på rørledningerne og da jordens modstandsevne vil være reduceret. Dok , Sag 10/7217 7

8 Frekvens 1/ år >60 dage 1/2000 år 31 dage til 60 dage 1/500 år 15 dage til 30 dage 1/100 år 8 dage til 14 dage 1/20 år 3 dage til 7 dage 1/10 år 1 dag til 2 dage Tabel A.1.3: Frekvens og varighed for gasafbrydelse som følge af ekstrem nedbør Da varigheden af en afbrydelse er kort, har denne hændelse ikke væsentlig indflydelse på forsyningssikkerheden i Danmark. 1.4 Jordskred ved rørledning Frekvensen af jordskred, som fører til brud på rørledninger er ca. 1, per km per år. Dette er et europæisk gennemsnit. Det vurderes dog, at danske forhold vil være væsentligt forskellige fra det europæiske gennemsnit, da jordskred i Danmark ikke er særligt sandsynlige sammenlignet med andre steder i Europa. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.1.4. Frekvens 1 / år 15 til 30 dage Tabel A.1.4: Frekvens og varighed for gasafbrydelse som følge af landskred Det vurderes, at jordskred på rørledninger ikke vil have betydning for forsyningssikkerheden. 1.5 Jordskælv Et alvorligt jordskælv kan potentielt påvirke alle fire forsyningspunkter, men et alvorligt jordskælv er dog højst usandsynligt i Nordeuropa. Siden 1375 har 14 jordskælv været stærke nok til at kunne mærkes af personer i Danmark. Dette svarer til en frekvens på 1 gang per 45 år. Jordskælvet i 2008 var det senest forekomne og menes også at være et af de stærkeste, der har fundet sted i Danmark. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.1.5. Frekvens 1 gang per til år 1 til 7 dage Tabel A.1.5: Frekvens og varighed af gasafbrydelse grundet jordskælv. Da varigheden af afbrydelsen er mindre end 7 dage og frekvensen er lav, vurderes jordskælv ikke at have indflydelse på forsyningssikkerheden. 1.6 Lynnedslag på gasanlæg eller M/R stationer Frekvensen for, at et lynnedslag beskadiger et gaslager, Nybro eller en M/R station, er estimeret til 1 gang per 500 år. Anlæggene vil være beskyttet mod lynnedslag, og et lynnedslag, der vil medføre betydelig skade på anlægget, vurderes at ske en gang per 100 lynnedslag. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.1.6. Dok , Sag 10/

9 Frekvens 1 gang per år 1 til 7 dage Tabel A.1.6: Frekvens og varighed for gasafbrydelse pga. lynnedslag på gasanlæg eller M/R station. Afbrydelse af gasforsyningen med en varighed på 15 til 30 dage vurderes at have så lav en frekvens, at den ikke vil påvirke forsyningssikkerheden i væsentlig grad. 1.7 Lynnedslag på rørledning Et lynnedslag på en rørledning kan føre til lækager på tyndvæggede ledninger. Frekvensen for, at dette sker, er 6, per km per år [12]. Dette svarer til en frekvens på ca. 1 gang per 300 år for det danske system. en af en nedlukning vil være afhængig af skadens omfang. Det vurderes, at i langt de fleste tilfælde vil skaden være af mindre omfang, og reparationstiden vil være nogle få dage. Uheld med en frekvens på 1 gang per 300 år vurderes til af have en reparations tid på 3 til 7 dage. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.1.7. Frekvens 1 gang per år 15 til 30 dage 1 gang per 300 år 3 til 7 dage Tabel A.1.7: Frekvens og varighed af gasafbrydelse ved lynnedslag på en rørledning Afbrydelse af gasforsyningen med en varighed på 15 til 30 dage vurderes at have så lav en frekvens, at hændelsen ikke vil have betydning for forsyningssikkerheden. Afbrydelser af kortere varighed vil have en relativt højere frekvens, men da afbrydelsen er kortvarig, vurderes det ikke at have nogen indflydelse på forsyningssikkerheden. 1.8 Stigende vandstand Stigende vandstande, f.eks. på grund af klimaforandringer, kan føre til, at M/R-stationer oversvømmes. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.1.8. Frekvens 1 gang per år 1 til 7 dage Tabel A.1.8: Frekvens og varighed af gasafbrydelse grundet forøget vandstand Stigende vandstand vil typisk være en hændelse, som det vil være muligt at gardere sig imod, idet hændelsen sker over tid og der derfor er mulighed for at etablere forebyggende foranstaltninger. Det vurderes, at dette scenarie ikke har indflydelse på vurderingen af forsyningssikkerheden. 1.9 Solstorm Frekvensen for en alvorlig solstorm afhænger af breddegraden samt de geologiske forhold. Frekvensen i Nordamerika og breddegrader svarende til Danmark er én gang hvert 22. år, svarende til en solcyklus. en af solstorme varierer, men det antages, at skader på elektriske apparater vil kunne blive repareret indenfor en uge. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.1.9. Dok , Sag 10/

10 Frekvens 1 gang per 22 år 1 til 7 dage Tabel 1-1 Frekvens og varighed af reparation af elektriske apparater grundet solstorm Fejl på elektriske apparater i forbindelse med en solstorm vil primært påvirke forvarmning af gassen og kvalitets- og forbrugsmålinger, hvorfor dette scenarie ikke vil have indflydelse på forsyningssikkerheden Skovbrand Store skovbrande forekommer sjældent i Danmark. Det er vurderet, at en stor skovbrand forekommer med en frekvens på 1 gang per 20 år. Sandsynligheden for, at en stor skovbrand vil skade gasinfrastrukturen, antages at være meget lille, idet omgivelserne omkring stationer mv. er reguleret. Frekvensen for, at en skovbrand vil påvirke gasinfrastrukturen i Europa eller et tredjeland menes at være højere. Det anslås, at frekvensen er 1 gang per 100 år, og at varigheden af en nedlukning er 1 til 7 dage. En skovbrand i Europa eller et tredjeland vil kun påvirke gassen, som kommer gennem forsyningspunktet i Ellund. Resultaterne er præsenteret i Tabel A Frekvens 1 gang per år 1 til 2 dage 1 gang per 100 år 1 til 7 dage Tabel A.1.10: Frekvens og varighed af gasafbrydelse på grund af en skovbrand en for en afbrydelse af gasforsyningen på grund af en skovbrand vurderes at være så kort, at den ikke har indflydelse på gasforsyningen i Danmark. Dok , Sag 10/

11 2. Tekniske risici Vurderingen af de tekniske risici er gennemført ved at gennemgå de tekniske risici for hver af forsyningspunkterne defineret i hovedrapportens afsnit Nybro Risikoen i forbindelse med afbrydelse af gassen fra Nordsøen gennem Nybro forsyningspunktet kan skyldes en afbrydelse af én af følgende delsystemer: - Tyra øst komplekset - Nordsø rørledningerne - Nybro gasbehandlingsanlæg Gasstrømmen gennem Nybro vil blive reduceret i de følgende år på grund af nedgangen i gasreserverne i Nordsøen. Et flow på omkring 9 million Nm 3 /dag forventes i 2014, svarende til ca. 110 GWh/dag Tyra øst kompleks Tyra øst komplekset blev opført i 1984 som central behandlingsenhed for gassen i den danske del af Nordsøen. Placeringen af komplekset er vist i Figur A.2.1. Figur A.2.1: Placering af Tyra øst komplekset For Tyra komplekset er det vurderet, at følgende hændelser vil have en indflydelse på forsyningen af gas til Nybro: - Skibskollision - Mekaniske fejl på kompressoren - Off-spec gas - Hydrocarbon hændelser (brand eller eksplosion) på Tyra komplekset Dok , Sag 10/

12 Skibskollision Iht. International Association of Oil and Gas Producers (OGP) er frekvensen for en skibskollision med en platform i Nordsøen angivet som én gang per 115 år. Konsekvenserne ved en skibskollision kan være meget forskellige, fra totalt tab af platformen, over alvorlige skader på moduler eller bærende konstruktioner til ubetydelige skader på udstyr, f.eks. slæbetov eller raketmotorer. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.2.1. Frekvens 1 gang pr år >60 dage 1 gang pr. 700 år 15 til 60 dage 1 gang pr. 150 år 8 til 14 dage Tabel A.2.1: Frekvens og varighed for gasafbrydelse grundet skibskollision. Det vurderes, at skibskollision med Tyra øst vil kunne have en betydning for afbrydelse af kortere varighed af gasforsyningen fra Nordsøen i en grad, der betyder, at denne type uheld vil være en N-1 hændelse i forbindelse med vurderingen af den danske forsyningssikkerhed. Mekaniske fejl på kompressorer Kompressorerne på Tyra-platformen er nødvendige for at kunne transportere gas fra Nordsøen til Nybro. Resultaterne er præsenteret i Tabel A.2.2. Frekvens 1/270 år 8 til 14 dage 1/25 år 1 til 7 dage Tabel A.2.2: Frekvens og varighed af gasafbrydelse grundet mekaniske fejl på kompressormoduler. Fejl på kompressormoduler vil føre til en relativ kortvarig afbrydelse af gasforsyningen (op til 14 dage), hvilket betyder, at det ikke vil have nogen væsentlig indflydelse på gasforsyningssikkerheden. Off-spec gas Off-spec gas er gas, der ikke opfylder krav til gassens kvalitet. Sammensætningen af gassen, der kommer i land i Nybro, varierer afhængigt af de forskellige reservoirer, og over tid også for de samme reservoirer. Resultaterne er præsenteret i Tabel Tabel A.2.3. Frekvens 1 gang pr. år 1 dag Tabel A.2.3: Frekvens og varighed af gasafbrydelse grundet off-spec gas Da varigheden for den manglende gasforsyning i tilfælde af off-spec gas kun er 1 dag, vil off-spec gas ikke have nogen betydning for gasforsyningen i Danmark. Dok , Sag 10/

13 Hydrocarbon hændelser En hydrocarbon-ulykke kan være en brand, en eksplosion eller et udslip på en platform. Ulykkesfrekvensen for en hydrocarbon ulykke på Tyra er baseret på generiske data over hydrocarbon ulykker fra den britiske del af Nordsøen [17], som er anslået til også at gælde for den danske sektor. En ulykke kan omfatte en række fortløbende hændelser, som f.eks. en eksplosion, der resulterer i brand og olieudslip. Dette betyder, at én enkelt ulykke kan give anledning til alvorlige hændelser. Antallet af hændelser vil derfor blive højere end det totale antal registrerede ulykker. Resultaterne er vist i Tabel A.2.4. Frekvens 1/600 år >60 dage 1/270 år 31 til 60 dage 1/60 år 15 til 30 dage 1/15 år 8 til 14 dage 1/2 år 3 til 7 dage 1/0,5 år 1 til 2 dage Tabel A.2.4: Frekvens og varighed for gasafbrydelse som følge af hydrocarbon ulykker på Tyra Rørledninger i Nordsøen Gasforsyningen fra Tyra rørledningen til Nybro udgør i dag over 90% af den gas, der transporteres fra Nordsøen. Den resterende del transporteres gennem Syd Arne rørledningen. Efter etablering af Syd Arne rørledningen er der skabt et redundant rørledningssytem for import af gas for Nordsøen. Det betyder, at hvis der sker en skade på enten Tyra-Nybro rørledningen eller Syd-Arne rørledningen vil det være muligt at transportere gas gennem det intakte system. Beskadigelse af rørledning Beskadigelse af rørledningen kan forårsages af f.eks. skibe, der ligger for anker, eller skibe, der slæber et anker efter sig eller synker. Brudfrekvensen for Tyra-Nybro rørledningen er fastslået i en tidligere risikoanalyse til at være ca. 1/100 år. Hvis det anslås, at Syd Arne-Nybro rørledningen har den samme fejlfrekvens, vil frekvensen for afbrydelse af gasforsyningen i Nordsøen i 2014 være 1/ år. Det vurderes, at der ikke er nogen hændelse, som kan forårsage skade på de to rørledninger samtidig, hvilket betyder, at den samlede frekvens for en afbrydelse af gasforsyningen fra Nordsøen er baseret på uafhængige hændelser. Tidligere analyser har vist, at den gennemsnitlige reparationstid ligger lige over 60 dage [20]. Resultaterne er vist i Tabel A.2.5. Dok , Sag 10/

14 Frekvens 1/ år (Samtidig skade på begge rørledninger) >60 dage 1/100 år (Skade på enkelt rørledning) >60 dage Tabel A.2.5: Frekvens og varighed ved overrivning. Frekvensen er angivet som frekvensen for, at der sker en samtidig beskadigelse af både Tyra-Nybro og Syd-Arne rørledningerne Det vurderes, at overrivning af en af rørledningerne vil kunne have en betydning for afbrydelse af kortere varighed af gasforsyningen fra procesanlæg i en grad, der betyder, at denne type uheld vil være en N-1 hændelse i forbindelse med vurderingen af den danske forsyningssikkerhed. Der har været en hændelse og en nærved hændelse på de danske rørledninger i deres levetid, og det vurderes, at en frekvens for skade på en rørledning på 1/100 år er i den rigtige størrelsesorden Nybro gasbehandlingsanlæg Nybro er det gasbehandlingsanlæg, hvorigennem al gas fra Nordsøen transporteres, og hvor gaskvaliteten kontrolleres. For Nybro gasbehandlingsanlæg er det vurderet, at følgende hændelser vil have indflydelse på forsyningen af gas til Nybro forsyningspunkt: - Flystyrt - Hydrocarbon hændelser (brand of eksplosion) på Tyra komplekset Flystyrt Frekvensen for flystyrt i Vesteuropa er meget lav. Sandsynligheden for, at et utilsigtet flystyrt ville foranledige beskadigelse af Nybro gasbehandlingsanlæg er også meget lav. Det anslås, at frekvensen er 1/ år, hvilket er baseret på en ingeniørmæssig vurdering. Resultaterne er vist i Tabel A.2.6. Frekvens 1 gang pr år >60 dage Tabel A.2.6: Frekvens og varighed af gasafbrydelse fra Nybro grundet flystyrt Selvom en afbrydelse af denne varighed vil være kritisk for gasforsyningssikkerheden i Danmark, er sandsynligheden for flystyrt, der vil påvirke gasforsyningen, så lille, at der ses bort fra denne hændelse ved vurdering af forsyningssikkerheden. Hydrocarbon ulykker Frekvensen for en større ulykke på anlægget anslås at være den samme som for Stenlille, dvs. 1/500 år. Der er etableret sikkerhedssystemer på Nybro, hvis effekt vurderes at svare effekten af sikkerhedssystemerne på Stenlille. Det betyder, at sammenhængen mellem frekvens og varighed er som vist i Tabel A.2.7. Dok , Sag 10/

15 Frekvens 1 gang pr år 31 til 60 dage 1 gang pr. 500 år 15 til 30 dage Tabel A.2.9: Frekvens og varighed af gasafbrydelse fra Nybro ved brand eller eksplosion Uheld relateret til udslip af hydrocarbon, som vil afbryde gasforsyningen fra Nybro i op til 30 dage er vurderet til 1 gang pr. 500 år, hvilket betyder, at denne type uheld vil være en N-1 hændelse i forbindelse med vurderingen af den danske forsyningssikkerhed. 2.2 Stenlille Stenlille er et gaslager beliggende på Sjælland. I Stenlille bliver gassen lagret i porøs sandsten i en dybde af meter. Lageret er et akvifer gaslager (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. A.2.8), og består derfor ikke af flere opdelte afdelinger som f.eks. salt kavernerne i Lille Torup. For Stenlille gaslager er det vurderet, at følgende hændelser vil have indflydelse på gasforsyningen: - Hydrocarbon hændelser (brand og eksplosion), primært på centralanlægget - Blowout (udblæsning) fra brønde - Fejl på tilsvarende anlæg Hydrocarbon ulykker Frekvensen for større hydrocarbon ulykker i forbindelse med underjordiske gaslagre er ca. 1/170 år til 1/1.200 år [6]. Centralanlægget på Stenlille gaslager er projekteret med sikkerhedssystemer, der vil forhindre, at et udslip vil eskalere fra et sted på anlægget til de resterende dele af anlægget. Resultaterne er vist i Tabel A.2.8. Frekvens 1 gang pr år 31 til 60 dage 1 gang pr. 500 år 15 til 30 dage Tabel A.2.8: Frekvens og varighed for gasafbrydelse ved Stenlille Gaslager Uheld relateret til udslip af hydrocarboner, som vil afbryde gasforsyningen fra Stenlille i op til 30 dage, er vurderet til 1 gang pr. 500 år, hvilket betyder, at denne type uheld vil være en N-1 hændelse i forbindelse med vurderingen af den danske forsyningssikkerhed. Blow-out (udblæsning) Ved at anslå, at frekvensen er den samme for onshore gaslagre, er frekvensen for blowout fra én af brøndene på Stenlille gaslager ca. 1/1.500 år. Resultatet er vist i Tabel A.2.9. Dok , Sag 10/

16 Det vurderes dog, at i mange tilfælde vil det være muligt at standse udstrømningen af gas meget hurtigere end 60 dage. Frekvens 1 gang pr år >60 dage 1 gang per år 30 til 60 dage 1 gang pr år 7 til 14 dage Tabel A.2.9: Frekvens og varighed for afbrydelsen af gasforsyningen som følge af en blow-out Frekvensen for blow-out, der vil medføre afbrydelse af gasforsyningen på mellem 30 og 60 dage er så lav, at det vurderes, at hændelsen ikke vil have væsentlig indflydelse på forsyningssikkerheden. Fejl på tilsvarende anlæg En nedlukning af Stenlille gaslager behøver ikke nødvendigvis at skyldes en ulykke eller omstændigheder på selve Stenlille anlægget. I tilfælde af en kritisk fejl på et andet gaslager, som er konstrueret på samme måde eller med samme komponenter, kan en nedlukning af Stenlille blive nødvendig, indtil det er fastslået, om del-komponenter eller design-egenskaber ikke var årsagen til ulykken. Resultaterne er vist i Tabel A Frekvens 1 gang pr. 600 år 8 til 14 dage Tabel A.2.10: Frekvens og varighed af gasafbrydelse grundet fejl på tilsvarende anlæg en af en afbrydelse i gasforsyningen som følge af fejl på andre anlæg vurderes at være for kort til at have indflydelse på forsyningssikkerheden for det danske gassystem. 2.3 Ellund Det danske gassystem forbindes med det tyske system ved Ellund, en landsby ved den dansk-tyske grænse. Beskadigelse af Nord Stream rørledningen Nord Stream rørledningen transporterer gas fra Rusland til det europæiske kontinent (Tyskland). Rørledningen løber gennem Den finske Bugt og Østersøen. Nord Stream rørledningen vil føde gas ind i det tyske gas transmissionssystem og derigennem kunne levere gas til forsyningspunkt Ellund ved den dansk-tyske grænse. Sandsynligheden for fejl på Nord Stream rørledningen er beregnet til at være 1/7.000 år. Reparationstiden antages at være den samme som for Nordsø rørledningerne, dvs. ca. 60 dage. Resultaterne er vist i Tabel A Frekvens 1 gang pr år 60 dage Tabel A.2.11: Frekvens og varighed for skade på Nord Stream rørledningen Da frekvensen for en skade på rørledningen er så lille, vil den ikke have indflydelse på gasforsyningssikkerheden i Danmark. Dok , Sag 10/

17 Frekvensen for en skade på Nord Stream rørledningen synes lave i forhold til de estimater, der foreligger for Nordsø rørledningerne. Dette kan skyldes en række faktorer som f.eks. størrelse af rørledning, godstykkelse på rørledningen, skibstrafikken i nærheden af rørledning, inspektion i forbindelse med installation af rørledningen m.m. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en detaljeret vurdering af forskellen på frekvenser for skader på Nordsø rørledningerne og Nord Stream rørledningerne. 2.4 Lille Torup Lille Torup gaslager ligger i Jylland. Gaslageret består af syv gigantiske hulrum, kaldet kaverner, som ligger i 1,2-1,5 km dybde i en stor underjordisk "saltpude", en salthorst. Risikoscenarier samt frekvenser og varigheder for Ll. Torup gaslager vurderes i denne risikoidentifikation generelt at være tilsvarende de værdier, der er givet for Stenlille gaslager, selv om lageret er af en anden type. Lille Torup Gaslager behandles selvstændigt ved revision af risikovurderingen. 2.5 Hændelser ikke relateret til specifikt forsyningspunkt Dette afsnit beskriver hændelser, som ikke er direkte relateret til et enkelt forsyningspunkt, men som bør indgå i en fuldstændig vurdering af de risici, som påvirker gasforsyningssikkerheden i det danske gassystem, jf. artikel 9.1 i forordningen. I en vurdering af de tekniske risici relateret til den interne del af infrastrukturen i det danske/svenske gassystem er følgende hændelser blevet vurderet: - Bæltkrydsninger bliver beskadiget - Kompressor anlæg ved Egtved fejler - Fejl på Øresundsledningen - Fejl på Kalvebod-krydsningen - Virus eller fejl på IT systemer Bæltkrydsninger bliver beskadiget Hyppigheden af en fejl i rørledninger ved enten Lillebælt eller Storebælt er vurderet at være højere end Øresunds-rørledningen, da bæltrørledningerne ikke er nedgravet som Øresunds-rørledningen. Det er konservativt antaget, at frekvensen for fejl på bæltledningerne tilsammen er 10 gange højere end Øresunds-rørledningen. Dette resulterer i en samlet fejlfrekvens for bæltrørledningerne på 1 gang per 200 år for den enkelte rørledning. Resultaterne er præsenteret i Tabel A Frekvens 1 gang per år >60 dage Tabel A.2.12: Frekvens og varighed for beskadigelse af bæltrørledninger Afbrydelse af gasforsyningen som følge af skader på bæltkrydsninger har en meget lav frekvens, hvilket medfører, at der ses bort fra denne hændelse ved vurderingen af de risici, som påvirker gasforsyningssikkerheden. Dok , Sag 10/

18 2.5.2 Kompressor anlægget ved Egtved fejler Hyppigheden af et 8 til 14 dages svigt af en kompressor i Egtved er estimeret til at ske 1 gang per 270 år. Resultaterne er præsenteret i Tabel A Frekvens 1 gang per 270 år 8 til 14 dage Tabel A.2.13: Frekvens og varighed for fejl på kompressor stationen ved Egtved I 2014 vil der være 4 kompressorer i Egtved, hvorfor Energinet.dk vurderer, at en fejl på én af kompressorerne ikke har indflydelse på forsyningssikkerheden i Danmark Fejl på Øresundsledningen Frekvensen for hydrocarbon udslip på Øresundsledningen er 1 gang per år. Da rørledningen er nedgravet og beskyttet af sten, er frekvensen for hydrocarbon udslip en konservativ vurdering. Resultaterne er præsenteret i Tabel A Frekvens 1 gang per år 60 dage Tabel A.2.14: Frekvens og varighed for beskadigelse af Øresundsrørledningen Fejl på Øresundsledningen vil alene påvirke gasforsyningen til Sverige, og som sådan vil den ikke have indflydelse på det overordnede gasforsyningsbillede for Danmark Fejl på Kalvebod-krydsningen Frekvensen for fejl på Kalvebod-krydsningen er lavere end Tyra-Nybro ledningen, da der ikke er tung skibstrafik og dermed store ankre til stede, som kan beskadige rørledningen. Resultaterne er præsenteret i Tabel A Frekvens 1 gang per 500 år 31 til 60 dage Tabel A.2.15: Frekvens og varighed for beskadigelse af Kalvebod-krydsningen Fejl på Kalvebod-krydsningen vil alene påvirke gasforsyningen til Amager og Sverige, og som sådan vil hændelsen ikke have indflydelse på det overordnede gasforsyningsbillede for Danmark Virus eller fejl på IT-systemer IT-systemer kan fejle, f.eks. pga. hardwarefejl, virus eller forkerte systemopdateringer. Resultaterne er præsenteret i Tabel A Frekvens 1 gang per 25 år 1 dag Tabel A.2.16: Frekvens og varighed for fejl på IT-systemer Virus eller fejl på IT-systemer vil forekomme relativt ofte, men vil primært påvirke styrings- og målingsfunktioner, og vil formentlig ikke påvirke gasforsyningen. Dermed vurderer Energinet.dk, at virus eller fejl på IT-systemer ikke vil påvirke forsyningssikkerheden i væsentlig grad. Dok , Sag 10/

19 3. Kommercielle risici Følgende scenarier har dannet baggrund for vurderingen af kommercielle risici: - Større europæisk gasselskab går fallit (stigende risiko) - Regulering af gas transmission, lagring m.v. - Tilbageholdelse af gas fra markedet på grund af udbud/efterspørgsel, kontrakter, ændrede beskatning o.l. I modsætning til visse af de tekniske risici er det muligt, at kommercielle risici ikke medfører egentlig afbrydelse af forsyningen, men muligvis kun meget høje priser. Kommercielle risici vil være mindre tilfældige med hensyn til tidspunkt end f.eks. tekniske risici, da der bag de kommercielle hændelser ofte vil være tale om beslutninger og bevidste handlinger, som f.eks. en nedgradering af kreditværdighed. Derfor vil det også i højere grad end ved tekniske og naturbaserede risici være muligt at forudse de mulige udfald af en forventet situation og tid til at iværksætte tiltag, der kan mindske eller afværge følgerne af hændelsen. De forskellige scenarier er behandlet i de følgende underafsnit. 3.1 Større europæisk gasselskab går konkurs ENRON s fallit i slutningen af 2001 blev enden på et stort energifirma med over ansatte. Siden da har der ikke været større konkurs i energibranchen. Det skyldes flere ting: I efterdønningerne på ENRONs konkurs blev der introduceret en række skrappere krav til regnskabsførelse. I USA er det Sarbanes-Oxley loven, der satte de nye standarder, mens det i EU var MIFID-reguleringen med fokus på behandlingen af finansielle derivater i regnskaberne. De ovennævnte tiltag er dog ikke en garanti for, at ikke flere energiselskaber går konkurs, og i det nuværende økonomiske klima er der kilder til bekymring. Ligeledes var Ukraine-krisen delvist en kommerciel krise, som skyldtes, at det ukrainske selskab ikke var i stand til eller villig til at betale højere gaspriser. Ukraine-krisen er her behandlet under geopolitiske risici. Konsekvensen af konkursen af et større gasselskab vil være, at øvrige selskaber ville skulle overtage de forpligtelser, der måtte være i forhold til markedet, hvilket vil skabe en betydelig usikkerhed i markedet, og konsekvensen kan blive kraftigt svingende priser i en periode og muligvis øget koncentration i markedet. I Tabel A.3.1 er givet en vurdering af frekvensen og varigheden for en væsentlig påvirkning af gasforsyningen til Danmark som følge af, at et større europæisk gasselskab går fallit. Vurderingen er af generel art. Dok , Sag 10/

20 Frekvens 1/1000 år >60 dage 1/200 år 31 dage til 60 dage 1/100 år 15 dage til 30 dage 1/50 år 8 dage til 14 dage 1/20 år 3 dage til 7 dage 1/10 år 1 dag til 2 dage Tabel A.3.1: Frekvens og varighed for påvirkning af gasmarkedet grundet større europæisk gasselskab går fallit Da frekvensen for en hændelse med varighed på op til 60 dage er 1/200 år, vil dette kunne have en indflydelse på forsyningssikkerheden. Det vurderes, at konkursen af et større gasselskab uden for Danmark kun vil påvirke forsyningen fra forsyningspunkt Ellund. 3.2 Regulering af gas transmission, lagring m.v. Regulering af vilkårene for gas transmission og lagre m.v. omfatter en række relationer mellem kommercielle aktører og myndigheder. Reguleringssvigt må anses for at have en høj sandsynlighed alene ud fra den manglende erfaring og hensynet til nationale prioriteringer. Frekvens 1/1000 år >60 dage 1/200 år 31 dage til 60 dage 1/50 år 15 dage til 30 dage 1/20 år 8 dage til 14 dage 1/10 år 3 dage til 7 dage 1/5 år 1 dag til 2 dage Tabel A.3.2: Frekvens og varighed for uhensigtsmæssig regulering af gas transmission, lagring m.v. Da uhensigtsmæssig regulering er forudsigelig, er det muligt at foretage visse forholdsregler for at imødekomme konsekvenserne af hændelserne. Det er også sandsynligt, at konsekvensen af den uhensigtsmæssige regulering vil være meget høje priser og ikke nødvendigvis en afbrydelse af forsyningen. 3.3 Tilbageholdelse af gas fra markedet Aktørerne på naturgasmarkedet optimerer løbende deres gas portefølje, alt efter markedsbetingelserne. Det europæiske gasmarked adskiller sig fra f.eks. USA ved at have forholdsvist få aktører, og misbrug af markedsmagt kan ikke udelukkes. Med den relativt høje koncentration blandt aktører, der forsyner det europæiske marked, vil der være markedsimperfektioner, som kan have en effekt på forsyningsbilledet. Aktørerne kan vælge i kortere og længere tid at tilbageholde gas fra markedet på grund af f.eks. utilfredshed med markedsforhold eller lign. Dok , Sag 10/

21 Frekvens 1/1000 år >60 dage 1/200 år 31 dage til 60 dage 1/50 år 15 dage til 30 dage 1/20 år 8 dage til 14 dage 1/10 år 3 dage til 7 dage 1/5 år 1 dag til 2 dage Tabel A.3.3: Frekvens og varighed for tilbageholdelse af gas fra markedet på grund af udbud/efterspørgsel, kontrakter, ændrede beskatning o.l. 3.4 Sammenfatning I dette afsnit er givet en sammenfatning af sandsynlighed og varighed for gasafbrydelser eller situationer med meget høje gaspriser som følge af kommercielle risici. Samlet set vil en afbrydelse på 60 dage have en frekvens på mindre end 1 gang per 100 år. Den samlede frekvens for en afbrydelse eller meget høje priser på op til 30 dage er vurderet til at være mindre end 1 gang per 25 år. De kommercielle risici vurderes at påvirke forsyningen fra Tyskland med den ovenfor angivne frekvens. Dette kan enten være i form af fysisk afbrydelse eller meget høje priser. Frekvensen for, at kommercielle risici vil påvirke de andre forsyningspunkter, vurderes at være væsentligt lavere end de ovenfor angivne. Dok , Sag 10/

22 4. Geopolitiske risici Følgende geopolitiske hændelser kan have indflydelse på gasforsyningen til Danmark: Hviderusland, afbrydelse af gas Ukraine, afbrydelse af gas Det arabiske forår Rusland - EU relationer Hændelser i Norge, den største gas leverandør i Nordvesteuropa Hændelser i Tyskland, det vigtigste transitland for gas til Danmark Terror, folkelige opstande, strejker og tilsvarende hændelser Nedenfor gennemgås de enkelte hændelser, og frekvens og varighed angives for hver. Som for kommercielle risici er det muligt, at geopolitiske risici ikke medfører egentlige afbrydelser af forsyningen, men muligvis kun meget høje priser. 4.1 Hviderusland Hviderusland er et vigtigt transitland for transport af russisk gas til henholdsvis Polen og Ukraine og videre til Tyskland. I tilfælde af afbrydelse af transporten kan det ikke udelukkes, at den danske gasimport fra Tyskland kan blive påvirket. Der er forskellige scenarier for udviklingen i Hviderusland, lige fra en langsom normalisering til en eskalering til en konflikt internt eller med eksterne parter. En konflikt kan betyde fysisk afbrydelse af gasforsyningen, ligesom embargo fra EU ikke kan udelukkes. En afbrydelse af gasforsyningen gennem Hviderusland kan også få betydning for Danmark, idet der vil blive mangel på gas i Tyskland. Frekvens 1/100 år >60 dage 1/50 år 31 dage til 60 dage 1/20 år 15 dage til 30 dage 1/10 år 8 dage til 14 dage 1/5 år 3 dage til 7 dage 1/2 år 1 dag til 2 dage Tabel A.4.1: Frekvens og varighed for en afbrydelse af gasforsyningen gennem Hviderusland 4.2 Ukraine Gaskrisen mellem Ukraine og Rusland i 2009 er baggrunden for forordningen om naturgasforsyningssikkerhed. Krisen betød, at gasforsyningen til Ukraine blev stoppet i nogle uger, og berørte såvel Ukraine som en række EU medlemsstater, hvor Bulgarien blev hårdest ramt. Ukraine er det land i Europa, som har størst transit af naturgas, og landet kan dermed bruge transitindtægter som en del af den økonomiske politik. Danmark er ikke så afhængig af gastransporten gennem Ukraine som gennem Hviderusland, men en afbrydelse vil betyde, at naturgas fra Tyskland vil blive leveret gennem Tjekkiet og Slovakiet til andre central- og østeuropæiske lande. I Tabel A.4.2 er angivet frekvensen for en ny Ukraine-krise og varigheden af en evt. afbrydelse af gasforsyningen ud af Ukraine. Dok , Sag 10/

23 Frekvens 1/100 år >60 dage 1/50 år 31 dage til 60 dage 1/20 år 15 dage til 30 dage 1/10 år 8 dage til 14 dage 1/5 år 3 dage til 7 dage ½ år 1 dag til 2 dage Tabel A.4.2: Frekvens og varighed for hændelsen (Ukraine krise) og afbrydelse af gas forsyning Som det fremgår af Tabel A.4.2 er frekvensen for en ny Ukraine krise med langvarig afbrydelse af gasforsyningen vurderet til at være relativt høj. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvordan en sådan afbrydelse vil påvirke gasforsyningen ved forsyningspunkt Ellund. 4.3 Det arabiske forår Libyen, Tunesien, Egypten, Syrien og Algeriet Det arabiske forår har påvirket gasforsyningen til en række lande i og udenfor Europa. Der har været en række attentater på rørledningerne i Egypten og Syrien, og gastransporten fra Algeriet til Italien via Tunesien blev kortvarigt påvirket af situationen i Tunesien. Også LNG-leverancerne fra Libyen har været påvirket. Det er mere uklart, hvad der sker med LNG fra Egypten og Yemen. I det følgende er givet et skøn over sandsynlighed for svigt fra Algeriet. Skønnene angiver en højere frekvens end den historiske erfaring på grund af det sidste års hændelser. Frekvens 1/200 år >60 dage 1/100 år 31 dage til 60 dage 1/50 år 15 dage til 30 dage 1/20 år 8 dage til 14 dage 1/10 år 3 dage til 7 dage 1/5 år 1 dag til 2 dage Tabel A.4.3: Frekvens og varighed for hændelse i stil med det arabiske forår Libyen, Tunesien, Egypten, Syrien og Algeriet Som det fremgår af Tabel A.4.3 vurderes det, at frekvensen for en gasafbrydelse til Europa på grund af hændelser af samme karakter som det arabiske forår er lille. Det er dog svært at vurdere den direkte påvirkning på gasforsyningen til Danmark. 4.4 Rusland-EU relationer Den 3. liberaliseringspakke i EU har mødt stor modstand fra russisk side. Særligt har kravet om adskillelse af gashandel og transport kollideret med den russiske gasstrategi, som fokuserer på kontrol over transporten. I de følgende frekvenser er det vurderet, at sandsynligheden for et kortvarigt svigt fra Rusland er forholdsvis begrænset. Til gengæld kan de langvarige svigt, som kan skyldes mere fundamentale forandringer i Rusland, manglende langsigtede investeringer m.v. have en relativ høj, men stadig acceptabel, sandsynlighed. Dok , Sag 10/

24 Frekvens 1/500 år >60 dage 1/200 år 31 dage til 60 dage 1/100 år 15 dage til 30 dage 1/50 år 8 dage til 14 dage 1/20 år 3 dage til 7 dage 1/10 år 1 dag til 2 dage Tabel A.4.4: Frekvens og varighed for krise i relationer mellem Rusland-EU Et svigt i forsyningen fra Rusland vil kunne påvirke den danske forsyning fra Tyskland. 4.5 Norge Politisk adskiller Norge sig fra det meste af Europa ved at være udenfor EU, hvilket afspejler ønsket om at føre en selvstændig politik på en række områder. Hermed er der potentielt også åbnet for politiske konflikter mellem Norge og EU, som potentielt kan påvirke gasforsyningen. Norge er medlem af Europæiske Økonomiske Områder (EEA), som ud over EU landene omfatter Norge, Island og Liechtenstein. EEA-traktaten omfatter områder som konkurrence, herunder det indre marked, frihedsrettigheder, indkøbsregler m.v. Relationerne mellem EU og Norge er generelt venskabelige, men der har i visse tilfælde været konflikter om bl.a. gasforsyning, da EU for år tilbage krævede ophævelse af det norske gasforhandlingsudvalg. Fra dansk side er planlægningen af gasforsyningen blevet påvirket af den manglende integration mellem de norske og danske gas transmissionssystemer. Fem store rørledninger fra Norge krydser dansk økonomisk zone, og i 2011 blev det lille norske Trym felt sat i produktion via det danske system. Derimod er en række tiltag om integration af gassystemerne, som f.eks. Skanled, Scandinavian gas grid, Norge-Polen og Scanpipe, kuldsejlet. EU har som led i det såkaldte Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) inddraget Norge i drøftelserne om en forbindelse mellem systemerne i Nordsøen. Frekvens 1/1000 år >60 dage 1/500 år 31 dage til 60 dage 1/200 år 15 dage til 30 dage 1/100 år 8 dage til 14 dage 1/20 år 3 dage til 7 dage 1/10 år 1 dag til 2 dage Tabel A.4.5: Frekvens og varighed for afbrydelse af gas fra Norge 4.6 Tyskland Danske gasselskaber som DONG Energy har købt gas fra Rusland via Nord Stream til Danmark, og LNG til levering i en ny terminal i Holland. For at få denne gas til Danmark er der behov for transit gennem Tyskland eller swap af gas i Tyskland. Hermed bliver Tyskland en vigtig aktør i forhold til forsyningen af gas til Danmark. Tyskland har traditionelt været transitland for gas fra Rusland til Frankrig og Belgien og fra Norge til Italien, Polen, Tjekkiet mv. Dok , Sag 10/

25 Det tyske gastransmissionsnet er opdelt på en række selskaber med forskellige private ejere. Dermed bliver de nødvendige investeringer afhængige af, om selskaberne kan få tilfredsstillende forrentning af deres investering. De seneste års energipolitik har været svingende, specielt for a-kraft i elforsyningen, hvor beslutningen om afvikling først blev omgjort, for derefter at blive ført tilbage til den oprindelige beslutning efter ulykken i Fukushima i Japan. Denne ændring kan have betydning for forbruget af naturgas i Tyskland og dermed forsyningssikkerheden. Polen, Danmark, Sverige og Norge har gennemført undersøgelser af muligheden for at koble deres gastransmission sammen uden om Tyskland. Senest i forbindelse med Skanled-projektet, som omfattede rørledninger mellem Norge og Sverige/Danmark og mellem Danmark og Polen. Projektet blev opgivet, bl.a. på grund af manglende interesse fra norske gasproducenter. Frekvens 1/500 år >60 dage 1/200 år 31 dage til 60 dage 1/100 år 15 dage til 30 dage 1/50 år 8 dage til 14 dage 1/10 år 3 dage til 7 dage 1/5 år 1 dag til 2 dage Tabel A.4.6: Frekvens og varighed for afbrydelse af gasforsyning på grund af interne tyske forhold Problemer med gasforsyning i eller til Tyskland vurderes at medføre øjeblikkelig påvirkning af forsyningen af gas til Danmark. 4.7 Terror, folkelige opstande, strejker og lign. En række hændelser som terror, folkelige opstande og strejker kan påvirke gasforsyningssikkerheden. I forbindelse med det arabiske forår har der været en række attentater mod gasrørledninger i Egypten og Syrien, og der har tidligere været angreb på gasrørledninger i Rusland (til Georgien), Tyrkiet (fra Iran) og Irak. De følgende frekvenser for hændelser, der vil påvirke gasforsyningen til Danmark er skøn, og er vurderet højere end de historiske data. Dette afspejler, at Danmark og EUlandene er i en økonomisk krise, at der er en generel risiko for terror i verden. De kortvarige afbrydelser har en relativ høj frekvens, hvilket afspejler risikoen for strejker og lign. Dok , Sag 10/

26 Frekvens 1/200 år >60 dage 1/100 år 31 dage til 60 dage 1/50 år 15 dage til 30 dage 1/20 år 8 dage til 14 dage 1/10 år 3 dage til 7 dage 1/5 år 1 dag til 2 dage Tabel A.4.6: Frekvens og varighed for afbrydelse af gasforsyning til Danmark pga. terror, folkelige opstande, strejker og tilsvarende hændelser Det forventes, at terror, folkelige opstande, strejker og tilsvarende hændelser primært vil påvirke forsyningen fra Tyskland. Dok , Sag 10/