TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 13. marts 2018 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Winnie Sørensen, Heidi Ladegaard, Jan Jakobsen, Klaus Bach, Mads Vinterby, Marlene Nyberg, Patrick Lehto Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Status på flygtninge ultimo februar Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo februar Orientering om regelforenkling Eventuelt...11 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/6414 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/6414 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/6414 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, referater og information til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering. 2. Orienteringsskrivelse om ændringer af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. 3. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse. 4. Oversigt over fordelingen af unge under 30 år på etnicitet. 5. Oversigt over antallet af hjemløse unge. 6. Notat om familiesammenførte. 7. Notat om krav til jobparate flygtninge INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Orienteringsskrivelse om ændringer af integrationsloven og lov om 53984/18 danskuddannelse til voksne udlændinge 2 Åben Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og 54383/18 Beskæftigelse.pdf 3 Åben Fordeling af unge på etnicitet 56447/18 4 Åben Antallet af hjemløse unge 56454/18 5 Åben Spørgsmål vedrørende familiesammenførte 56853/18 6 Åben Krav til jobparate flygtninge 56876/18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status på flygtninge ultimo februar 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/557 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender status på flygtningeområdet til efterretning i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der fremlægges status på flygtningeområdet. Herunder vises der hvor mange flygtninge, der er modtaget og hvor mange flygtninge, som har fået opholdstilladelse. Der er meldt ud fra Udlændingestyrelsen, at det forventes, at der for hele landet vil gives opholdstilladelse til flygtninge i Udlændingestyrelsen har fordelt disse ud til kommunerne i kvoter, således at kvoten for Tårnby Kommune er 29 flygtninge i Kvoterne opgøres fra den dato flygtningen får opholdstilladelse. Efter 2015, hvor Europa oplevede en meget stor tilstrømining af flygtninge er antallet af ankomne flygninge i Danmark aftaget. Kvoten for 2017 var ved første udmelding 44, men blev reduceret til 24 i september Flygtninge kan efter 2-3 års ophold i Danmark søge om familisammenføring. Hvorfor det må forventes, at antallet af familiesammenførte stiger i 2017 og Forvaltningen oplever en markant stigning i antallet af familiesammenførte til flygtninge. Disse nye borgere har ret til samme beskæftigelsesrettede indsats i kombination med danskuddannelse som flygtninge. Der er registreret 58 familiesammenførte borgere i fagsystemet med aktiv forløb i Jobcenteret i de seneste 12 måneder. Reduktionen i antallet af modtagne flygtninge gør, at der ikke længere er behov for at have så mange midlertidige boliger til rådighed, idet kommunen har pligt til at boligplacere ankomne flygtninge midlertidigt. Hvorfor de midlertidige boliger på Løjtegårdsvej overgår til Økonomiudvalget pr. 1. marts Der henvises til bilag på flygtningeområdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at status på flygtningeområdet tages til efterretning. /kam 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo februar 2018.pdf 56489/18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo februar 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/1773 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 2 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Nettobudgettet for 2018 er i faste priser ca. 8 mio. kr. lavere end regnskabet for Dette skyldes en regulering af overførselsudgifterne fra med 0,42 % og en forudsætning om samlet færre modtagere i 2018 i forhold til Forbrugsmønstret efter årets 2 første måneder giver ikke anledning til overordnet bekymring. Imidlertid har antallet af modtagere desværre i de 2 første måneder af 2018 ligget væsentligt over budgettet. Overførselsmodtagerne er steget siden august 2017 og vender udviklingen ikke, vil budgettet blive overskredet. Som nævnt i opfølgningen på sidste udvalgsmøde, så foreligger der en isoleret budgetudfordring på førtidspensionsområdet. Forvaltningen undersøger dette og forelægger resultatet heraf som en del af opfølgningen på det kommende udvalgsmøde. ØKONOMI Efter 2 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo februar 2017: 14,47 % Nettoforbrugsprocent ultimo februar 2018: 14,27 % INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, /MIF 1. at budgetopfølgningen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Økonomiopfølgning februar /18 2 Åben Gennemsnitlig månedlig refusionsprocent 59869/18 3 Åben Statistik ult. februar /18 4 Åben Status på til- og afgang ult. februar /18 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om regelforenkling Åben sag Sagsnr.: 18/4302 Sagsansvarlig: dsp.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Regeringen har i november 2017 fremsat et udspil til regelforenkling under overskriften: Mere frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med. En forenklet beskæftigelsesindsats Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger udspillet til orientering til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Grundelementerne i regeringens udspil er: Tæt kontakt i starten, hvor alle ledige skal have fire samtaler inden for de første seks måneder, men der bliver færre krav til, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Efter seks måneder bliver det op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal holdes. Kun ét krav til aktivering. Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal have et aktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed. Ellers bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte ledige har brug for indsats. En række særregler for bestemte aldersgrupper fjernes dermed også. Krav til jobsøgning fjernes for ledige, der har et job på hånden, eller som skal på fx efterløn eller barsel. De skal ikke længere søge job de sidste seks uger, der ellers har været et krav. Jobcentret eller a-kassen kan dog stadig henvise til et konkret vikarjob, som den ledige skal søge. Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet, som kan være i privat løntilskud i seks måneder og offentligt løntilskud i fire måneder. Og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som kan være i løntilskud i seks måneder både privat og offentlig med mulighed for at få det forlænget. De nuværende fem forskellige varigheder for virksomhedspraktik skæres ned til to. Borgere tæt på arbejdsmarkedet kan være i praktik i op til fire uger, mens borgere længere væk kan være der i op til 13 uger med mulighed for at forlænge det. Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper og færre tilskudssatser, der er til at forstå. Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Dermed slipper virksomhederne for manuelt at indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte, når de skal have en person i praktik eller løntilskud. 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Ledige skal selv booke samtaler med jobcentret, så det ikke er jobcentret, der bestemmer tidspunktet. Hidtil har det kun været et krav for ledige på dagpenge. Styrket fokus på kommunernes indsatser til borgere og løbende opfølgning på det. Hele lovteksten Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gennemskrives, og alle bemærkninger samles ét sted. Såfremt Regeringen får flertal for sit oplæg kan der forventes merkant ændring af den samlede beskæftigelseslovgivning. LOVGRUNDLAG Loven om aktiv beskæftigelsesindsats og Loven om aktiv socialpolitik. ØKONOMI I udspillet lægges der op til at forenkle økonomistyringen på aktiveringsindsatsen ved at afskaffe den statslige refusion af udgifterne til Vejledning- og opkvalificeringsforløb, samt mentorindsatsen. Især Vejledning- og opkvalificeringsforløb er i dag en af de største poster på aktiveringsbudgettet og refusionen til denne udregnes i dag ud fra et driftsloft. Ifølge aftalen vil kommunerne i stedet blive kompenseret via budgetgarantien. Ved at forenkle økonomistyringen giver det kommunerne incitament til i langt højere grad vil prioritere virksomhedsrettet aktivering frem for vejledning- og opkvalificering, samt mentorforløb. Da virksomhedsrettet aktivitet ikke belaster aktiveringsbudgettet. Reduktionen i finansieringen af aktivering skal finansiere Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer De samlede økonomiske konsekvenser afventer en analyse når lovændringerne er endeligt vedtaget. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at Mere frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med. En forenklet beskæftigelsesindsats tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben BMs udspil til regelforenkling 38091/18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/6414 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Orienteringsskrivelse om ændringer af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge (53984/18) 2. Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse.pdf (54383/18) 3. Fordeling af unge på etnicitet (56447/18) 4. Antallet af hjemløse unge (56454/18) 5. Spørgsmål vedrørende familiesammenførte (56853/18) 6. Krav til jobparate flygtninge (56876/18) 4. Status på flygtninge ultimo februar Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo februar 2018.pdf (56489/18) 5. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo februar Økonomiopfølgning februar 2018 (58771/18) 2. Gennemsnitlig månedlig refusionsprocent (59869/18) 3. Statistik ult. februar 2018 (59471/18) 4. Status på til- og afgang ult. februar 2018 (59107/18) 6. Orientering om regelforenkling 1. BMs udspil til regelforenkling (38091/18) 12

14 Bilag: 3.1. Orienteringsskrivelse om ændringer af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 53984/18

15 Til samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge Orienteringsskrivelse om ændringer af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.v. som følge af vedtagelse af lovforslag L 97 i Folketinget den 20. december Folketinget har den 20. december 2017 vedtaget lovforslag L 97 om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.). Dette brev indeholder en orientering om ændringerne i integrationsloven og danskuddannelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar februar 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Ændringsloven og det bagvedliggende lovforslag kan i øvrigt findes på Retsinformation på: Lov nr af 26. december 2017 A. Indledning Lovændringerne forenkler ordningen for fordeling af flygtninge mellem kommunerne. Endvidere præciseres reglerne om boligplacering, herunder således, at personer, der er indrejst her i landet og har opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning, ikke kan opnå en særlig ret til en bolig efter integrationslovens regler, hvis de derefter søger asyl og får opholdstilladelse som flygtninge. Endelig ændres reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., således at danske statsborgere som modtager tilbud om danskuddannelse fremover sidestilles med S-kursister (nyankomne arbejdstagere, studerende m.v.), og dermed bl.a. er omfattet af krav om betaling af depositum for danskuddannelse og reglerne om klippekort. Side 1/6

16 B. Enklere system for fordeling af flygtninge B.1. Afskaffelse af regionsforhandlinger om flygtninge Når Udlændingestyrelsen udmelder landstallet for, hvor mange flygtninge, der forventes fordelt til kommunerne det kommende år, igangsættes en forhandlingsproces kommunerne imellem om flygtningefordelingen. Det har hidtil været forudsat, at der først forhandles regionerne imellem og dernæst blandt kommunerne i den enkelte region. Fra den 1. januar 2018 er regionsforhandlingerne om flygtningefordelingen afskaffet. Det betyder, at Udlændingestyrelsen samtidig med udmeldelsen af landstallet fastsætter regionskvoterne, jf. den ændrede integrationslov 7, stk. 1. Kommunerne har fortsat mulighed for indbyrdes at indgå frivillige aftaler om kommunekvoterne i hver region. B.2. Forenkling af processen ved ændring af et landstal Ved ændringer af landstallet skal der ikke længere forhandles om hverken regions- eller kommunekvoterne. Kvoterne vil i stedet for blive reduceret eller forøget forholdsmæssigt uden genberegning, jf. den ændrede integrationslov 7, stk. 2. og 8, stk. 2. Det betyder, at Udlændingestyrelsen samtidig med udmeldelsen af det ændrede landstal for indeværende eller det kommende kalenderår fremover vil fastsætte regions- og kommunekvoterne, og at kommunerne ikke længere får mulighed for at forhandle med hinanden om de ændrede kommunekvoter. En allerede eksisterende aftale mellem kommunerne om kvotefordelingen vil som udgangspunkt bortfalde ved ændring af landstallet. Det gælder, medmindre kommunerne eksplicit har oplyst Udlændingestyrelsen om, at aftalen fortsat skal gælde ved ændring af landstallet. Det står således fortsat kommunerne frit for i forbindelse med forhandlingerne, der pågår efter udmeldingen af det oprindelige landstal, at aftale vilkår, der gælder, såfremt landstallet ændres efterfølgende. Kommunerne vil eksempelvis kunne aftale, at den oprindelige aftale ikke skal bortfalde ved ændringer af landstallet. B.3. Nedsættelse af udsvingsrammen for, hvornår der som følge af et ændret asylskøn m.v. skal udmeldes et nyt landstal Efter de hidtil gældende regler i integrationslovens 6 foretog Udlændingestyrelsen en forholdsmæssig forøgelse/reduktion i kvoterne, hvis det skønnedes, at flere eller færre flygtninge skulle fordeles til kommunerne end oprindeligt forudsat. Hvis skønnet over antallet af flygtninge, der forventedes fordelt til kommu- Side 2/6

17 nerne indebar en ændring på mere end 50 pct., skulle der udmeldes et nyt landstal. Fremover udmeldes et nyt landstal ved en forventet ændring på 25 pct. ved landstal på over Ved et lavere landstal sættes udsvingsrammen til 40 pct. Landstallet vil således skulle ændres ved mindre udsving end hidtil, men der vil ikke blive tale om hyppige udmeldinger af nye landstal i de tilfælde, hvor landstallet er fastsat til et lavt niveau. Der henvises til den nu ændrede integrationslov 6, 2. og 3. pkt. Hvis landstallet eksempelvis er fastsat til , betyder de nye regler, at landstallet skal ændres, såfremt det skønnes, at der inden for samme kalenderår vil komme flygtninge flere eller færre end oprindelig antaget (25 pct.). Hvis landstallet derimod eksempelvis er fastsat til betyder de nye ændringer, at landstallet skal ændres ved et skønnet udsving på flygtninge (40 pct.). C. Tydeliggørelse af, at udlændinge, der skifter opholdsgrundlag, ikke skal boligplaceres Udgangspunktet efter gældende ret er, at udlændinge, der efterfølgende får opholdstilladelse som flygtninge, ikke skal boligplaceres. Retstilstanden har dog været fortolket således, at der i ganske særlige tilfælde kan ske boligplacering efter integrationslovens regler. Det gælder fx i den situation, hvor en udlænding efter ganske kort tid på baggrund af en ansøgning om asyl skifter opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning og Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering beslutter at boligplacere (visitere) udlændingen efter integrationslovens kapitel 3. Reglen i integrationslovens 57, stk. 3 er nu justeret, så det er tydeliggjort, at en udlænding, der skifter opholdsgrundlag, ikke er omfattet af integrationslovens boligplaceringsregler. Der vil i medfør af de nye ændringer dog fortsat kunne ske boligplacering i de tilfælde, hvor udlændinge med opholdstilladelse eller tidligere opholdstilladelse er indkvarteret på et asylcenter og i den forbindelse får opholdstilladelse som flygtning. Det kan eksempelvis være en familiesammenført udlænding, der mister sin opholdstilladelse fordi de familiemæssige relationer, som dannede grundlag for den oprindelige opholdstilladelse ikke længere er til stede, og efterfølgende får opholdstilladelse som flygtning samt på tidspunktet herfor er indkvarteret på et asylcenter. Side 3/6

18 Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune i øvrigt vil være forpligtet til at anvise en bolig fx til familiesammenførte til flygtninge, afgøres efter de almindelige principper og regulering vedrørende løsning af kommunale boligsociale opgaver. D. Særregel om udlændinge med tidligere opholdstilladelse indkvarteret på asylcenter En udlænding, der skifter opholdsgrundlag, bliver ikke omfattet af reglerne i integrationslovens kapitel 3 om boligplacering af flygtninge, med mindre den pågældende på tidspunktet for meddelelse af den seneste opholdstilladelse er indkvarteret på et indkvarteringssted. Der henvises til punkt C oven for. Med den nye bestemmelse i 57, stk. 4, justeres særreglen om boligplacering af udlændinge fra asylcenter, som tidligere har haft en opholdstilladelse her i landet, således at adgangen til at få anvist en bolig efter integrationslovens regler ikke gælder, såfremt den tidligere opholdstilladelse er mistet eller nægtet forlænget på grund af kriminalitet eller svig. I sådanne tilfælde skal Udlændingestyrelsen fortsat visitere den pågældende udlænding til en kommune, når den pågældende meddeles opholdstilladelse som flygtning, men den pågældende afskæres fra adgangen til at få anvist en bolig efter integrationslovens regler. Udlændingestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om visitering orientere kommunen om, at der ikke skal anvises en bolig efter integrationslovens regler. Den pågældende udlænding vil i sådanne tilfælde som udgangspunkt selv skulle finde et sted at bo. Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune herefter i øvrigt skal anvise en bolig, afgøres efter de almindelige principper og regulering vedrørende løsning af kommunale boligsociale opgaver. E. Præcisering af flyttereglerne Med den nye bestemmelse i integrationslovens 18, stk. 3, præciseres, at en tilflytningskommune som altovervejende hovedregel ikke er forpligtet til at finde en bolig til en flygtning, der flytter fra den kommune, hvortil den pågældende først er visiteret. Det gælder, selv om tilflytterkommunen overtager integrationsansvaret efter 18, stk. 1, ligesom det ikke har betydning, om den pågældende udlænding tidligere har fået anvist en permanent bolig i fraflytningskommunen i medfør af lovens 12. I ganske særlige tilfælde har tilflytterkommunen dog pligt til at anvise en bolig til en flygtning, der flytter fra den kommune, hvortil den pågældende først er visiteret efter de nærmere regler i 12. Det gælder, hvis flytningen skyldes ganske sær- Side 4/6

19 lige personlige forhold hos den pågældende udlænding, herunder eksempelvis hvis flytningen er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Tilflytterkommunens afgørelse om, hvorvidt der foreligger sådanne ganske særlige personlige forhold, at tilflytterkommune skal overtage ansvaret for at anvise en bolig efter integrationslovens regler, skal ske efter en samlet vurdering af den enkelte udlændings personlige forhold. Det er derfor ikke muligt at opstille udtømmende retningslinjer for i hvilke situationer, kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen skal anvise en bolig. Bestemmelsen vil eksempelvis skulle anvendes i situationer, hvor flytningen er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom. Det er eksempelvis tilfældet, hvis den pågældende oprindelig er visiteret til en kommune, hvori der ikke kan tilbydes tilstrækkelig behandling og hvorfra transporttiden mellem behandlingsstedet og bopælen udgør et sådant omfang med offentlige transportmidler, at den pågældende med sin sygdom ikke kan henvises hertil, herunder, hvis den pågældende hver uge skal til behandling eller undersøgelse. F. Præcisering af Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en udlænding er omfattet af integrationsloven Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven. Afgørelsen træffes i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende udlænding. Efter den ændrede bestemmelse i integrationslovens 2, stk. 6, 1. pkt., skal Udlændingestyrelsen fremover træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationslovens 2, stk. 2 (flygtninge), stk. 3 (familiesammenførte) eller stk. 4 (indvandrere). Herved sikres det, at kommunerne ud fra Udlændingestyrelsens afgørelse kan udlede, om en udlænding skal tilbydes et integrationsprogram eller et introduktionsforløb. Samtidig sikres det, at der gennemføres en central registrering af, hvem der er omfattet af de forskellige indsatser, hvilket kan bidrage til bedre data med henblik på at følge effekterne af integrationsindsatsen. G. Udvidelse af definitionen af selvforsørgelseskursister (S-kursister) til også at omfatte danske statsborgere, som tilbydes danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er målgrupperne for danskuddannelse opdelt i henholdsvis I-kursister og S-kursister, jf. lovens 2 c og 2 d, og visse af lovens bestemmelser er særlig møntet på hver af disse grupper. Efter de hidtil gældende regler har danske statsborgere, der har behov for danskunder- Side 5/6

20 visning, ikke været omfattet af lovens definitioner af S-kursister. Det betyder, at danske statsborgere i forhold til lovens bestemmelser er blevet behandlet forskelligt fra personer defineret som S-kursister, herunder EU-arbejdstagere, studerende m.v. Med ændringen i 2 d, stk. 3, bliver danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af loven, underlagt de af lovens bestemmelser, der særligt er møntet på S-kursister. Det drejer sig om følgende bestemmelser: Reglerne om depositum: Det fremgår af 14, stk. 4, at udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum på kr., når kursisten henvises til et modul på danskuddannelse. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for au-pair personer, jf. 14, stk. 4, 2. pkt. Reglerne om klippekort: Den 1. januar 2018 trådte reglerne om klippekort til S- kursister i kraft. Klippekortet er reguleret i 6 a, og skal ses i sammenhæng med 2 f, som fastlægger uddannelsesperioden og mulighederne for forlængelse. Klippekortsordningen indebærer, at S-kursister tildeles et klippekort med op til 6 klip. Kursisten får dermed en samlet uddannelsesret på op til 3½ år svarende til 42 måneder. Klippekortet har en samlet gyldighedsperiode på 5 år. Forlængelse af danskuddannelsesretten: For S-kursister gælder det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, der ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse, jf. 2 f. Herudover fremgår det af 2 f, stk. 3, at kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til S-kursister, som på grund af alvorlig og langvarig sygdom i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. H. Ikrafttrædelse Ændringerne trådte i kraft den 1. januar Det indebærer, at ændringen af proceduren for kvotefordelingsordningen får virkning i forbindelse med udmeldelse af landstallet for 2019 senest den 1. maj 2018 om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år, samt for eventuelle ændringer af det allerede udmeldte landstal for Med venlig hilsen Lars von Spreckelsen-Syberg Kontorchef Side 6/6

21 Bilag: 3.2. Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 54383/18

22 NOTAT Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse Mødested: Gladsaxe Rådhus, Europaværelset Mødetid: 19. februar, 2018 kl Deltagere Anders Mørk Hansen, kommunaldirektør i Halsnæs Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Gladsaxe (formand) Lars Hansen, kommunaldirektør i Vallensbæk Lisbet Lentz, børne- og Kulturdirektør i Ishøj Liselotte Stockholm, direktør for Væksthus Hovedstadsregionen Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 10 Fra sekretariatet Henrik Dyrholm Bech, uddannelseskoordinator, KKR Hovedstaden Niels Hedegaard Jørgensen, specialkonsulent, Greater Copenhagen sekretariatet, KKR Hovedstaden Afbud Bjarne Winge, adm. dir. i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København Charlotte Wieth-Klitgaard, direktør i Herlev Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Gitte Lohse, direktør i Glostrup Niels Milo Poulsen, velfærdsdirektør i Furesø Christian Bruhn Rieper, konstitueret direktør for Regional Udvikling i Region Hovedstaden 1) Bordet rundt Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udvalgets arbejde, herunder beskæftigelsesområdet, Vækstforum, Væksthus Hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. Beslutning: -Bo Rasmussen indledte mødet med en kort orientering om konstitueringen af KKR og Embedsmandsudvalg. Bo stopper som formand, men bidrager og deltager på de kommende møder efter behov. Anders Mørk Hansen bliver ny formand for Embedsmandsudvalget. Der var enighed om, at det fortsat er oplagt, at Væksthus Hovedstaden og Region Hovedstaden er repræsenteret i Embedsmandsudvalget. Den fremtidig repræsentation i Embedsmandsudvalget kommer derfor til at se således ude: Anders Mørk Hansen, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune (formand) Bjarne Winge, adm. dir. i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune (ad hoc) Jesper Tangbæk, velfærdsdirektør, Dragør Kommune Lars Hansen, kommunaldirektør i Vallensbæk Kommune

23 NOTAT Lisbet Lentz, børne- og Kulturdirektør i Ishøj Kommune Niels Milo Poulsen, velfærdsdirektør i Furesø Kommune Peter Loft, kommunaldirektør Bornholms Regionskommune Diana Arsovic Nielsen, direktør for Regional Udvikling i Region Hovedstaden Liselotte Stockholm, direktør for Væksthus Hovedstadsregionen -Bo orienterede om, at man i Gladsaxe Kommune aktuelt er optaget af den endelige vedtagelse af letbanen. Kommunerne og regionen bakker op og afventer et endeligt tilsagn fra staten på møde d. 28. februar. -Niels Hedegaard Jørgensen informerede om et tilbud fra COPCAP om gratis adgang for kommuner til en database med IT- og ingeniør-profiler, der er kommet ind via deres seneste markedsføringskampagner. Niels vil udsende materialet igen. -Niels orienterede desuden om det ReVUS initiativ som Region H. har igangsat om tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft, som Embedsmandsudvalget blev præsenteret for i efteråret Regionen ønsker tilbagemeldinger fra kommunerne om, hvor vidt de ønsker at deltage og medfinansiere, og om der i øvrigt er bemærkninger til indholdet af arbejdspakkerne. Det er Embedsmandsudvalgets vurdering, at der er få kommuner, som ønsker at deltage og medfinansiere. Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 10 -Der blev spurgt ind til status for de af regionen annoncerede mulige tilpasninger i den kollektive trafik. KKR-sekretariatet oplyste, at der er indkaldt til møde om sagen i Movias styregruppe og at Hjalte Aaberg vil give en status omkring processen på det kommende møde i K29. -Bo Rasmussen oplyste, at Claus Juul deltager på det kommende møde i K 29, hvor han vil orientere om seneste nyt i forhold til udvalgets arbejde med forslag til forenkling af erhvervsfremmesystemet. -Lisbet Lentz orienterede om møde i Strategisk Forum i januar og videre proces omkring den Fælles Uddannelsesstrategi. Tilbagemeldingerne fra evalueringen af uddannelsesstrategien bringes videre til de lokale uddannelsesudvalg og drøftes igen i Strategisk Forum i Foråret. -Henrik Dyrholm Bech orienterede om, at Anne-Sofie Fischer Petersen har fået nyt job pr 1. marts. Det forventes, at chefkonsulentstillingen som KKR konsulent slås op inden længe. 2) Status på proces om Forberedende Grunduddannelse (FGU) På det seneste møde i Embedsmandsudvalget blev der orienteret om FGU og processen omkring placering og etablering af institutioner og skoler. Henrik Dyrholm Bech vil orientere om seneste nyt fra arbejdet i den nedsatte KKR arbejdsgruppe. Baggrund K29 besluttede på møde i december, at nedsætte en ad hoc arbejdsgruppe om FGU med Frank E. Andersen og Christine Brochdorf som tovholdere. Der har været afholdt første møde i arbejdsgruppen i januar og d.7. februar blev der afholdt borgmestermøde, hvor der blev orienteret om status på arbejdet, og indledt drøftelser omkring ønsker til placeringer af institutioner samt uklarheder og udfordringer i de udmeldte rammer fra Ministeriet.

24 NOTAT De første møder har skabt et overblik over, hvilke kommuner der aktuelt er i dialog omkring placering af institutioner og skoler og har desuden tydeliggjort, at der er en række områder, hvor der er behov for afklaring. Blandt borgmestrene er der desuden bred enighed om, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de unges perspektiv i processen omkring institutionsdannelse og placering af skoler. Lovforslaget er aktuelt i høring og arbejdsgruppen har i den forbindelse udarbejdet et fælles høringssvar fra kommunerne i KKR Hovedstaden, som er fremsendt til KL, der er høringspart (se bilag 2.2). Her er der bl.a. stillet spørgsmål til økonomi, målgruppetal, og mulighederne for fleksibel visitering på tværs af kommunegrænser. Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 3 af 10 Arbejdsgruppen har desuden nedsat en undergruppe, der vil regne på de økonomiske konsekvenser og udfordringer ved de udmeldte målgruppetal og økonomiske rammer. Arbejdsgruppen har lagt op til, at inddragelsen af de relevante aktører og drøftelser omkring mulige institutionssamarbejder i videst muligt omfang skal foregå lokalt. Arbejdsgruppen mødes igen d. 6 marts, hvor der samles op på de lokale processer og udarbejdes en indstilling til den første drøftelse i KKR hovedstaden på mødet d. 15. marts. Der vil desuden blive afholdt borgmestermøde i løbet af foråret, hvor det skal afklares om kommunerne i KKR Hovedstaden samlet set kan nå til enighed om placering af FGU institutionerne. Hvis dette ikke er tilfældet, stiller Ministeriet en opmand til rådighed. Her har Undervisningsministeren udpeget Per B. Christensen KKR Hovedstaden skal senest d. 29. juni indmelde placering af FGU institutioner til Ministeriet. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 2.1 Oversigtskort over kommuner der aktuelt er i dialog omkring placering af FGU Bilag 2.2 Bidrag til KL høringssvar fra KKR Hovedstaden Bilag 2.3 Referat af møde i KKR arbejdsgruppe omkring FGU 25 januar 2018 Beslutning -Henrik Dyrholm Bech orienterede om de afholdte møder og udarbejdelse af høringssvar. Bo Rasmussen bemærkede, at processen fra Ministeriets side er kritisabel og at tidsfristen for høringssvar har været meget presset. Der er fortsat bekymring omkring finansieringen og målgruppetallet fra ministeriet. Begge dele er der gjort opmærksom på i bidraget til høringssvaret fra KKR Hovedstaden. Den videre proces: -K29 orienteres om status og seneste nyt på mødet d. 27/2 -Der afholdes nyt møde i ad hoc arbejdsgruppen d. 6/2 -Der afholdes borgmestermøde om FGU d. 15/3 -Sagen drøftes på KKR møde d. 15/3.

25 NOTAT Dato: 6. februar ) Orientering om arbejdet i Strategisk arbejdsgruppe på sygeplejerskeområdet KKR arbejdsgruppen omkring Strategisk tilgang til sygeplejerskeområdet har holdt to møder i slutningen af Der vil på mødet blive orienteret om status på arbejdsgruppens arbejde og den videre proces. Baggrund Kommunerne i KKR Hovedstaden oplever i stigende grad udfordringer omkring en øget kompleksitet i sundhedsopgaverne og rekruttering af kvalificerede sygeplejersker. Embedsmandsudvalgene for Sundhed og Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse, besluttede derfor i efteråret 2017 at nedsætte en strategisk arbejdsgruppe, der skal afdække det fremtidige behov for sygeplejersker og komme med anbefalinger til KKR hovedstaden omkring en fælles kommunal tilgang til rekrutteringsudfordringerne i de kommende år. Arbejdsgruppen består af: Mette Bierbaum, direktør, Gribskov Kommune Lisbet Lentz, direktør, Ishøj Kommune Niels Milo Poulsen, velfærdsdirektør, Furesø Kommune Ole Toftegaard, direktør, Glostrup Kommune, Lars Gregersen, direktør, Københavns Kommune Henrik Dyrholm Bech, uddannelseskoordinator KKR Hovedstaden Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 4 af 10 Arbejdsgruppen har brugt de første to møder på at tilrette kommissorium, udarbejde en tidsplan, og drøfte hvordan der kan indhentes viden om udfordringerne i hovedstaden. På nationalt niveau er der aktuelt stort fokus på rekrutteringsudfordringerne på sundhedsområdet, og flere analyser og rapporter peger på, at der i de kommende år er en national udfordring i forhold til rekruttering til sundhedsområdet. Arbejdsgruppen ønsker dog at afdække de lokale udfordringer og initiativer med henblik på at understøtte eller iværksætte tiltag, der kan afhjælpe den forventede mangel på kvalificeret sundhedspersonale i hovedstaden. Arbejdsgruppen vil derfor undersøge, hvordan udfordringerne omkring rekruttering af sygeplejersker opleves i de fem sundhedsklynger i KKR Hovedstaden og har derfor rettet henvendelse til klyngeformændene for at få deres hjælp til at indsamle svar på spørgsmål omkring rekruttering (se bilag 3.1). Der er desuden opfordret til en efterfølgende drøftelse i klyngerne omkring rekrutteringssituationen og videreformidling af initiativer og gode eksempler, som kan deles og implementeres i andre kommuner. Arbejdsgruppen skal også komme med bud på, hvordan den fremadrettede dimensionering og fordeling af studerende kan understøtte det kommunale behov for kvalificerede sygeplejersker. Aktuelt er der på administrativt niveau drøftelser omkring, hvordan man kan fordele studerende på 5. semester indtil der bliver udarbejdet en ny samlet studieordning for Københavns Professionshøjskole. Når der forlægger en ny studieordning og et samlet udkast til fordeling mellem region og kommuner, vil dette blive forelagt KKR.

26 NOTAT På baggrund af input fra klyngerne og andre relevante aktører forventer arbejdsgruppen at kunne levere et oplæg til drøftelse i embedsmandsudvalgene i maj med henblik på drøftelse i KKR Hovedstaden i juni. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning Bilag Bilag 3.1 Spørgsmål til sundhedsklyngerne om rekrutteringssituationen på sygeplejerskeområdet Bilag 3.2 Kommissorium for KKR arbejdsgruppe om strategisk tilgang til sygeplejerskeområdet Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 5 af 10 Beslutning: -Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. 4) Status på AUB måltal på erhvervsuddannelsesområdet I løbet af efteråret har Embedsmandsudvalget efterspurgt materiale og informationsmøder omkring fortolkning og implementering af den nye praktikpladsmodel, som trådte i kraft i januar Henrik Dyrholm Bech vil kort orientere om det udsendte materiale. Baggrund: Den 1. januar 2018 trådte en ny praktikpladsmodel (Praktikplads-AUB) i kraft. Ordningen belønner arbejdsgivere, der ansætter et tilstrækkeligt antal elever, mens arbejdsgivere med for få elever skal betale et ekstra bidrag. Det betyder, at kommunerne hvert år vil modtage et måltal for, hvor mange elever kommunen skal have ansat i løbet af året. Der er nu udsendt materiale og udmeldt datoer for informationsmøder i foråret. Heraf fremgår det, at der udsendes måltal til kommunerne i april ATP har desuden oplyst, at de afholder informationsmøder om den nye ordning d. 8 marts i København. Der kan findes flere informationer om Praktikplads-AUB, og hvad det betyder for kommunerne Dimensioneringsaftalen gælder stadig Alle kommuner indgår i Praktikplads-AUB på lige fod med andre virksomheder. For mange kommuner kan det være svært at ansætte flere elever og opfylde målet. Selvom kommunerne indgår i Praktikplads-AUB gælder dimensioneringsaftalen for social- og sundhedselever og pædagogiske assistentelever stadig. Disse elever indgår i beregningen af kommunernes måltal. Hvis kommunerne ansætter flere elever end det fastsatte mål, kan man få en udbetaling. Hvis kommunerne ikke ansætter nok elever i forhold til måltallet, risikerer man at skulle betale et ekstra bidrag til Praktikplads-AUB. For yderligere information om dette henvises til det vedhæftede informationsmateriale og informationsmødet d. 8 marts. Der er desuden oprettet en hotline på virk.dk, hvor der kan stilles spørgsmål til ordningen.

27 NOTAT Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 4.1 AUB følgebrev Bilag 4.2 AUB Pjece Bilag 4.3 AUB Målratiovejledning beregne jeres elevpoint Bilag 4.4 AUB Målratiovejledning Virksomhedseksempel Beslutning: -Henrik orienterede om det fremsendte materiale, som fortsat giver anledning til spørgsmål og uklarheder. Det anbefales, at sende relevante medarbejdere til informationsmødet d. 8. marts og anvende virk.dk s hotline. -Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 6 af 10 5) Afrapportering fra Koordinationsgruppen og tværkommunale anbefalinger Koordinationsgruppen blev nedsat i 2015 for at udarbejde tværkommunale anbefalinger indenfor det beskæftigelsespolitiske område og bl.a. bistå med forberedelse af de KKR-udpegede politikeres deltagelse i RAR Hovedstadens møder. Der afrapporteres nu på dette arbejde og lægges op til drøftelse af fremadrettet organisering og videre proces. Baggrund Koordinationsgruppen blev nedsat primo 2015 af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse (se bilag 5.1). Gruppens opgaver blev at understøtte de KKR-udpegede politikeres møder i RAR Hovedstaden og i øvrigt udarbejde forslag til KKR Hovedstaden indenfor det beskæftigelsespolitiske område. Koordinationsgruppen havde sit sidste møde den 30. januar 2018, hvor der var enighed om at afrapportere og bede embedsmandsudvalget drøfte fremadrettet organisering ud fra konkrete opgaver og behov. Koordinationsgruppen anbefaler som minimum at sikre god betjening af KKR-udpegede politikere i RAR Hovedstaden. Det kan overvejes, om eksisterende møder i jobcenterkredsen kan bruges til kommentering af RAR dagsorden, eller om fysiske møder/skype kan kombineres med mailkommentering. KKR-sekretariatet lægger op til at spejlingsprincippet bør være styrende for administrativ bemanding til at understøtte politikerne. En ny organisering vil erstatte Koordinationsgruppen. Tværkommunale anbefalinger Koordinationsgruppen har udarbejdet og senere justeret de tværkommunale anbefalinger indenfor det beskæftigelsespolitiske område (se anbefalinger via dette link) _for_tv-rkommunalt_samarb.pdf. Anbefalingerne er politisk anerkendte, men ambitionen om at integrere dem i de kommunale beskæftigelsesplaner er ikke indfriet, primært fordi anbefalingerne er blevet udsendt for sent på året, når beskæftigelsesplanerne er lavet.

28 NOTAT Koordinationsgruppen har ultimo 2017 bedt de 27 kommuner om status på arbejdet med anbefalingerne og i bilagte oversigt findes indhentet status (se bilag 5.2). Helt overordnet tegner der sig et billede af, at de fleste kommuner arbejder med anbefalingerne og at de er i god gænge. Status på tværkommunale anbefalinger: - 16 kommuner har sendt udfyldte skemaer med status på arbejdet med de tværkommunale anbefalinger, hvilket giver et overordnet billede af, hvor langt kommunerne er nået med anbefalingerne. - Det overordnede billede er positivt. Langt størstedelen af kommunerne angiver grøn smiley ud for hver af de 12 anbefalinger. - Kommunernes bemærkninger til rød eller gul status omhandler oftest, at kommunerne ikke har mange fra den pågældende målgruppe, fx flygtninge eller akademikere. - Herudover angiver nogle kommuner, at de har hjemtaget deres aktiviteter og således ikke indgår i det tværkommunale arbejde. Ligeledes ser det ud til, at enkelte kommuner prioriterer skal -anbefalingerne højere end kan - anbefalingerne. Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 7 af 10 Det videre arbejde og evt. nye anbefalinger kan med fordel placeres i det kommende Embedsmandsudvalg. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - drøfter fremadrettet organisering til understøttelse af de KKR-udpegede politikere i RAR Hovedstaden - tager status på arbejdet med anbefalingerne til efterretning Bilag Bilag 5.1 Administrativ understøttelse af RAR januar 2015 Bilag 5.2 Oversigt over kommunernes status på arbejdet med anbefalinger til tværgående samarbejder KKR Hovedstaden i 2016 og Beslutning: -Embedsmandsudvalget kvitterede for det gode arbejde i koordinationsgruppen og besluttede, at koordineringen og det fremadrettede arbejde med anbefalingerne bliver forankret i Embedsmandsudvalget. -Understøttelsen af de KKR-udpegede politikere i RAR Hovedstaden følger spejlingsprincippet og arbejdsmarkedschefer/jobcenterchefer involveres -Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. 6) Dimensionering af pædagoguddannelsen til studieåret 2018/2019 Politisk PPF har behandlet indstilling af dimensionering på pædagoguddannelsen på det seneste møde i januar. Henrik Dyrholm Bech vil orientere om indstillingen. Baggrund KKR-Hovedstaden skal en gang årligt indstille behovet for dimensionering af pædagoguddannelsen til Uddannelses- og forskningsministeriet. Indstillingen er behandlet i Administrativt og Politisk PPF, og skal godkendes af KKR Hovedstaden på mødet d. 15. marts.

29 NOTAT Drøftelserne har taget udgangspunkt i baggrundsmateriale fra KL med data omkring den aktuelle beskæftigelsessituation og fremskrivning af det fremtidige behov for pædagoger. Prognosematerialet lægger tæt op af det materiale, der blev udarbejdet i forbindelse med sidste års dimensionering, hvor der var positive tilbagemeldinger fra PPF omkring det at have et opdateret vidensgrundlag at drøfte dimensionering ud fra. I baggrundsmaterialet fremhæves følgende konklusioner: -Udbuddet af pædagoger ser ud til at stige støt i hele perioden, fra ca i 2016 til ca i Efterspørgslen efter pædagoger forventes at stige med 300 pædagoger årligt frem til Fra 2020 til 2025 forventes efterspørgslen øget med knap 600 pædagoger årligt. Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 8 af 10 -Balancen mellem udbud og efterspørgsel er i udgangspunktet præget af indpendling af ca fuldtidsbeskæftigede pædagoger. Udbuddet af pædagogarbejdskraft forventes at stige kraftigere end efterspørgslen, således at regionen fra ca vil have nok arbejdskraft i pædagogerne bosat i regionen. Fastholdes indpendlingen må der forventes et mindre overudbud på ca fuldtidsbeskæftigede i 2025 ift Det er en central præmis for hovedstadsområdet, at der også i de kommende år vil være behov for indpendling af arbejdskraft fra det ørige Sjælland. Det er derfor fortsat nødvendigt, at se Sjælland og hovedstadsområdet som et sammenhængende arbejdsmarked. Med en understregning fra kommunernes side om, at der er behov for bredde i specialiseringerne, anbefaler Politisk PPF, at KKR Hovedstaden indstiller følgende til Ministeriet omkring dimensioneringen på pædagoguddannelsen for studieåret 2018/2019: -at den nuværende dimensionering på 1881 studerende fastholdes - at den nuværende fordeling på specialer justeres til følgende fordeling: Daginstitutionsområdet 50% (nuværende 51%) Specialområdet 30% (nuværende 25 %) Skole-/fritidsområdet 20% (nuværende 24%) Indstilling: Det indstilles, at embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Bilag 6.1 Baggrundsnotat om pædagogfremskrivning 2017 Bilag 6.2 Referat af møde i Politisk PPF 17. januar 2018 Beslutning: -Orienteringen blev taget til efterretning. 7) Udpegning af medlem til uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen Københavns Professionshøjskole har henvendt sig med et ønske om at KKR Hovedstaden udpeger medlemmer til uddannelsesudvalget på ergoterapeutuddannelsen.

30 NOTAT Baggrund Der skal ifølge lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser udpeges repræsentanter til uddannelsesudvalgene på Københavns Professionshøjskole med funktionsperiode fra 1. maj 2018 og fire år frem. Københavns Professionshøjskole får mere end 20 uddannelsesudvalg for grunduddannelserne og deres tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalgenes formål er at fungere som et rådgivende organ for bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde. Uddannelsesudvalgene skal således: -rådgive om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning -inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. -afgive indstillinger vedrørende de institutionsspecifikke dele af studieordningerne -rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 9 af 10 Uddannelsesudvalgets har bedt om, at der udpeges tre medlemmer som repræsenterer hhv. ældre/sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet, samt psykiatri, handicap eller børneområdet. Medlemmerne udpeges for perioden 1. maj april Københavns Kommune har oplyst, at man ønsker at indmelde Tanja Thor Møller som repræsentant for ældre/sundhedsområdet. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget udpeger 3 medlemmer til uddannelsesudvalget på ergoterapeutuddannelsen. Bilag Bilag 7.1 Udpegningsbrev uddannelsesudvalg KKR Beslutning: -Tanja Thor Møller fra Københavns Kommune blev udpeget som repræsentant for ældre/sundhedsområdet. -Sekretariatet efterspørger repræsentanter fra 2 kommuner i henholdsvis Syd og Nord. 8) Udpegning af medlemmer til Vækstforum Hovedstadens arbejdsgruppe og rådgivningsgruppe Vækstforum Hovedstaden har en arbejdsgruppe og en rådgivningsgruppe bestående af embedsmænd fra organisationerne. KKR Hovedstaden er blevet bedt om at udpege administrative medlemmer til grupperne. Baggrund Arbejdsgruppen mødes 4-5 gange årligt for at kommentere på udkast til Vækstforums dagsordenmateriale. Herudover bidrager gruppen til vækstforumsekretariatets forberedelse af Vækstforums arbejde. Det er praksis, at det er kommunerne med medlemmer i Vækstforum, som har en plads i arbejdsgruppen.

31 NOTAT Rådgivningsgruppen mødes 1-2 gange årligt i forbindelse med ansøgningsrunder og drøfter indkomne ansøgninger. Gruppen er nedsat for at rådgive vækstforumsekretariatet i indstillingerne til Vækstforum om de mio. kr., som Vækstforum årligt laver erhvervsudviklingsindsatser for. Tidligere har Københavns Kommune og Furesø Kommune haft KKR's 2 pladser, men eftersom Furesø ikke længere har en plads i Vækstforum, vil det være naturligt at overveje udskiftning. København er blevet bedt overveje, om de fortsat ønsker en plads i rådgivningsgruppen. Allerød Kommune har i den kommende periode 2 medlemmer af Vækstforum og overvejer, om de vil tage plads i Vækstforums rådgivningsgruppe. Halsnæs har meldt, at de ønsker pladsen i rådgivningsgruppen. Dato: 6. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 10 af 10 Indstilling: Det indstilles, at Embedsmandsudvalget udpeger de kommuner, som skal besætte de op til 6 pladser i arbejdsgruppen og 2 kommuner med repræsentanter og suppleanter i rådgivningsgruppen. Beslutning: Følgende politikere er udpeget til at deltage i vækstforum - Jonas Bjørn (A), Københavns Kommune - Steffen Jensen (A), Halsnæs Kommune - Jørgen Johansen (C), Allerød Kommune - Karsten Längerich (V), Allerød Kommune - Thyge Enevoldsen (Ø), Frederiksberg Kommune - Jørgen Suhr (B), Hillerød Kommune Embedsmandsudvalget besluttede: -at bede Allerød Kommune og Københavns Kommune om at udpege ét medlem hver til rådgivningsgruppen (i alt to medlemmer). -at bede Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune om at bidrage med én suppleant hver til rådgivningsgruppen (i alt to suppleanter). -at bede kommunerne med pladser i rådgivningsgruppen om at koordinere kommunernes tilgang til arbejdet og at sikre videndeling i en opstartsperiode -at bede de udpegede kommuner om at sende ét medlem hver til arbejdsgruppen (i alt 6 medlemmer) 9) Evt. Beslutning: -Der var opbakning til at afholde møder i Embedsmandsudvalget i marts/april og november, ud over de allerede fastlagte datoer. Sekretariatet sender hurtigst muligt kalenderindkaldelser ud.

32 Bilag: 3.3. Fordeling af unge på etnicitet Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56447/18

33 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/6583 DOK. NR.: 56447/18 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Fordeling af etnicitet Resumé: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget blev på mødet den 27. februar 2018 introduceret til Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens indsats for unge under 30 år. På mødet blev der spurgt om muligheden for at se fordelingen af unge under 30 år på etnicitet i 2016 og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har undersøgt sagen og sender oversigt over fordeling af unge på etnicitet til orientering. Baggrund: Som det fremgår af oversigten er hovedparten af de unge af personer med dansk oprindelse. Tårnby Alder i alt år år år Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Personer med dansk oprindelse 88% 89% 89% 91% 89% 90% 85% 89% Indvandrere fra vestlige lande 2% 1% 0% 0% 2% 0% 2% 0% Efterkommere fra vestlige lande 1% 1% 0% 0% 0% 0% 2% 2% Indvandrere fra ikkevestlige lande 6% 4% 4% 3% 5% 4% 8% 4% Efterkommere fra ikke-vestlige lande 4% 5% 8% 6% 4% 5% 2% 5% 1

34 Bilag: 3.4. Antallet af hjemløse unge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56454/18

35 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/6583 DOK. NR.: 56454/18 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Antallet af hjemløse unge Resumé: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget blev på mødet den 27. februar 2018 introduceret til Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens indsats for unge under 30 år. På mødet blev der spurgt om antallet af unge hjemløse. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens fremsender orientering om antallet af hjemløse unge, som modtager offentlig forsørgelse i uge 6. Uddybende bemærkninger: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har gennemført en kortlægning af unge under 30 år, som har en aktiv sag i Jobcentret. Kortlægningen viser at der er 8% af de unge, der er direkte boligløse. Det svarer til 15 borgere. 1

36 Bilag: 3.5. Spørgsmål vedrørende familiesammenførte Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56853/18

37 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.:18/557 DOK. NR.: 56853/18 SAGSBEH.: Christina Ejsing Familiesammenførte Resumé: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har mødet den 27. februar 2018 stillet Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen spørgsmål til antallet af familiesammenførte. Uddybende bemærkninger: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan oplyse at det med på nuværende tidspunkt er vanskeligt at trække valide oplysninger fra denne særskilte målgruppe, i det målgruppen ikke registreres særskilt i fagsystemet. Der trækkes hver måned i forbindelse med dagsordenspunktet Status på flygtningeområdet en rapport, der viser antallet af familiesammenførte for de sidste 12 måneder, som er registret i Opera. De familiesammenførte er ikke nødvendigvis familiesammenført til flygtninge. Dertil kommer at det kun er borgere, der modtager integrationsydelse, som registreres i Opera (IT system). Dette betyder, at de selvforsørgende og de borgere, der er forsørget af ægtefælle ikke er med i rapporten. Denne rapport viser, at der er 58 familiesammenførte indenfor de sidste 12 måneder. Den del af målgruppen som familiesammenføres til forsørgende ægtefælle, dvs. ikke kommer i berøring med ydelsessystemet ikke nødvendigvis komme i kontakt med kommunen, i det aktiviteter efter integrationsprogrammet vil være et tilbud og ikke et krav på grund af det selvforsørgende faktum. Ovenstående betyder, at vi ikke har særlige statistikker over hvor mange familiesammenførte der samlet set er kommet til Tårnby Kommune igennem de senere år. 1

38 Bilag: 3.6. Krav til jobparate flygtninge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56876/18

39 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/557 DOK. NR.: 56876/18 SAGSBEH.: Dorte Spangsbo Krav til jobparate flygtninge Resumé: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har på mødet den anmodet Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om en orientering af kravene til jobparate flygtninge. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender krav til jobparate til orientering til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. Baggrund: Forud for modtagelsen af en nyankommen flygtning er der i samarbejde med sprogskolen planlagt opstart af danskuddannelse samt beskæftigelsesrettede aktiviteter. I praksis betyder det, at den nyankomne jobparate flygtning indenfor den 1. uge bliver visiteret til sprogskole samt opstartes i beskæftigelsesrettede aktiviteter. Indsatsen imødekommer lovkravet om, at den nyankomne flygtning skal være i beskæftigelsesrettet tilbud som praktik indenfor de første 4 uger. Herefter er kravet for alle jobparate flygtninge, at de deltager i aktiviteter 37 timer/uge svarende til et fuldtidsprogram. Ganske hurtigt vil der blive skruet op for den beskæftigelsesrettede del, således at praktikken udgør minimum 30 timer og danskuddannelsen rykkes til aftenhold. Dette understøtter tilknytningen til arbejdsmarkedet i højere grad til dels får flygtningen et billede af kravene på arbejdsmarkedet og herudover vil arbejdsgiver også have bedre mulighed for at vurdere flygtningens kompetencer med henblik på ordinær beskæftigelse. Endvidere vil der max. være 6 ugers pause mellem praktikkerne jf. Integrationsloven. Denne pause udnyttes til selvstændig jobsøgning m.m. Pausen gives efter en konkret vurdering. Dette betyder, at pausen ikke effektueres, hvis flygtningen står overfor ordinær ansættelse. Hvis en flygtning mod forventning ikke deltager i integrationsprogrammet som indeholder ovennævnte aktiviteter, vil der blive fremsendt en partshøring i forbindelse med udeblivelse, som kan udmøntes i en sanktion, hvis der ikke er tale om lovligt fravær. Integrationsteamet bruger denne sanktionsmulighed i forhold til at skabe et så realistisk billede af arbejdsmarkedet, hvor man heller ikke får løn, hvis man udebliver uden lovlig grund. Udeblivelser baseres på konkrete fraværslister fra danskuddannelsen samt anden aktør. Endvidere er de fleste borgere nu omfattet af kravene for brug af Jobnet, hvor kravene er udarbejdelse og opdatering af CV, jobsøgning, Joblog m.m. En meget lav procentdel af borgerne undtages for Jobnet, hvis det ikke vurderes, at de er i stand til at bruge Jobnet. Dette kan være grundet fx analfabetisme, kognitive vanskeligheder m.m. 1

40 Bilag: 4.1. Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo februar 2018.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56489/18

41 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/557 DOK. NR.: SAGSBEH.: CHRISTINA EJSING Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo februar 2018 Antal flygtninge, der har fået opholdstilladelse i forhold til kvoten Antal har fået opholdstilladelse 15 0 kvote Ovenstående opgørelse viser antallet af flygtninge, som har fået opholdstilladelse i forhold til kvoten. Kvoten i 2018 er 29. Antallet af flygtninge der har fået opholdstilladelse i 2017 kan fortsat ændre sig i løbet af de første måneder i 2018, idet flygtningene først registreres i oversigten når de ankommer til kommunen. Dette kan ske med måneders forsinkelse i forhold til afgørelsen om opholdstilaldelse. Derfor er de efterfølgende opgørelser baseret på antallet af modtagne flygtninge i kommune. Antallet af modtagne flygtninge i 2017 kommunen var 26, mens den pr. ultimo januar 2018 er 2. Antal Modtagne flygtninge fordelt pr. måned Januar Februa r Marts April Maj Juni Juli August Septe mber Oktob er Novem ber Decem ber Ovenstående figur viser antallet af flygtninge, som er ankommet til kommunen. Pr. ultimo januar er der 2 personer, der er ankommet til kommunen, men vedkommende har fået opholdstilladelse i

42 TÅRNBY KOMMUNE Modtagne fordelt på civilstand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Familier 35% 50% Enlige 65% 50% Udledsagede børn 0% 0% Kategorierne i ovenstående figur er defineret således: Familier er minimum 2 personer, som enten er forældre med barn eller ægtefæller. Enlige er flygtninge over 18 år uden familie. Uledsagede børn er børn i 0-18 år, der kommer til landet uden familie. Som det kan ses ud fra figuren er der 50% af flygtningene som ankom i 2017 enlige. Modtagne fordelt på boligplacering % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Permanent boligplacering 29% 50% Midlertidig boligplaceret 71% 50% Ovenstående figur viser at andelen af midlertidig boligplacering er på 50 % på nuværende tidspunkt. Der er fortsat et godt samarbejde med boligselskaberne om boligplacering. Antal Midlertidige placeringer i faktiske tal Saltværksvej Løjtegårdsvej Ryumgårdsvej Birkegården Beboet Pladser

43 TÅRNBY KOMMUNE I ovenstående figur kan belægningen på de midlertidige pladser aflæses. Fra 1. marts 2018 vil Løjtegårdsvej ikke længere tilgængelig til anvendelse for midlertidige boligplaceringer af flygtninge Afghanista n Modtagne fordelt på hjemland Eitrea Gambia Irak Iran Syrien Uganda Somalia Ovenstående figur viser, at flygtningene i 2017 hovedsagelig kom fra Iran og Syrien. Modtagne fordelt på visitationsgrupper i % % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jobparate 65% 100% Aktivitetsparate 12% 0% Ej indplaceret 23% 0% Som det kan ses ud fra ovenstående figur er der en stor del af flygtningene jobparate. De flygtninge, som ikke er indplaceret, er børn eller lige ankommet. 3

44 TÅRNBY KOMMUNE Modtagne fordelt på sprogligt niveau i % Borger har manglende kendskab til det latinske alfabet eller manglende skolegang 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 0% Borger har nogen skolegang 38% 0% Borger har en højere uddannelse i hjemlandet 12% 50% Ej indplaceret 23% 50% *Ej indplaceret er borgere der f.eks. afventer indplacering og opstart af sprogskole eller er børn Januar Februa r Marts April Maj Juni Juli August Septe mber Oktobe r Novem ber Antal der er gået i job Decem ber Ovenstående tabel viser antallet af flygtninge, som er påbegyndt ordinær beskæftigelse. Dette kan både være midlertidig beskæftigelse og fastansættelse. 4

45 TÅRNBY KOMMUNE Grundtilskud Figuren ovenover viser det grundtilskud, som kommunen kan hjemtage pr. måned. Der kan hjemtages grundtilskud for 195 flygtninge i februar. Jobcenteret har undret sig over, at den beskæftigelsesrelaterede indsats på området ikke blev afspejlet i statistikken for resultattilskud. Derfor har der været iværksat en undersøgelse af arbejdsgange. Proceduren er derfor ændret, således at statistikken viser et retvisende billede. Antal Resultattilskud Bestået danskprøve Ordinært job indenfor 3 år Ordinær uddannelse *Der afholdes kun danskprøver 2 gange om året. I ovenstående figur kan de 3 resultattilskud ses. Der gives resultattilskud for følgende: Bestået danskprøve. Når en borger omfattet af integrationsprogrammet har været i ustøttet ordinært arbejde i sammenhængende 6 måneder i gennemsnitlig 20 timer om ugen. Når en borger omfattet af integrationsprogrammet har påbegyndt og fortsætter en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i sammenhængende 6 måneder. Der kan derfor hjemtages disse tre forskellige resultattilskud på borger. 5

46 Bilag: 5.1. Økonomiopfølgning februar 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 58771/18

47 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Oversigt over udgifter og indtægter - Budget 2018 Bemærkninger til forbruget - foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen pr. 28. februar 2018: Nettoforbrug ultimo februar 2017: 14,47 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo februar 2018: 14,27 % af det samlede budget Målt i faste priser er nettobudgettet for 2018 ca. 8 mio. kr. lavere end regnskabsresultatet for 2017, blandt andet pga. satsregulering af overførselsudgifterne, jf. budgetopfølgningen på sidste udvalgsmøde. Derfor kræves der et fald i antallet af modtagere fra for, at budgettet samlet overholdes. Der kan allerede på nuværende tidspunkt konstateres en isoleret budgetudfordring på førtidspensionsområdet. Derfor er iværksat en særskilt budgetundersøgelse på området, som forvaltningen fremlægger ifm. næste budgetopfølgning til udvalget. Siden august 2017 er antallet af overførselsmodtagere desværre steget og niveauet har efter de 2 første måneder i 2018 ligget markant over budgettet. Dette er bekymrende og udviklingen følges tæt, idet en permanent afvigelse af den størrelse vil betyde et betydeligt merforbrug. Sags nr. 18/1773 Side 1 af 4

48 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område: Arbejdsmarked Budget 2018 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo februar 2017: 12,80 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo februar 2018: 12,11 % af det samlede budget Forbruget efter årets første to måneder giver ikke anledning til at forvente budgetbalance på serviceområdet, om end det relativt høje antal modtagere i januar og februar giver anledning til bekymring for et muligt merforbrug. Forvaltningen vil derfor have nøje fokus på såvel modtagerudviklingen for de respektive målgrupper som de bagvedliggende gennemsnitsudgifter. Den gennemsnitlige udgift svinger nemlig betragteligt mellem de forskellige overførselstyper, hvor f.eks. en borger på uddannelseshjælp koster mindre end det halve af en borger på ledighedsydelse for kommunen. Sags nr. 18/1773 Side 2 af 4

49 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Sygedagpenge Budget 2018 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo februar 2017: 19,28 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo februar 2018: 20,87 % af det samlede budget Både forbrug og antallet af modtagere i årets første to måneder giver anledning til at forvente en budgetudfordring på serviceområdet. Antallet af sygedagpengemodtagere er traditionelt højest i vintermånederne, men udviklingen i antallet siden august 2017 og det høje niveau i februar giver anledning til bekymring, hvorfor forvaltningen ligeledes på dette serviceområde følger udviklingen nøje. Sags nr. 18/1773 Side 3 af 4

50 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Førtidspension og boligstøtte Budget 2018 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo februar 2017: 15,41 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo februar 2018: 15,39 % af det samlede budget Efter de første to måneders forbrug er det vurderingen, at budgettet på servicedriftsområdet vil være udfordret i Regnskabsresultatet for 2017 ligger ca. 6 mio. kr. højere end budgettet for Når dette ikke afspejles i ovenstående forbrugsprocent, skyldes det, at andelen af førtidspensionister, der er omfattet af refusionsreformen er betydeligt højere end i starten af Da disse udgifter registreres i kommunens økonomisystem med en måneds forsinkelse, vanskeliggør det sammenligning af forbrugsprocenterne. Forvaltningen har med afsæt i regnskabsresultatet igangsat en budgetanalyse, som præsenteres i forbindelse med næste budgetopfølgning. Sags nr. 18/1773 Side 4 af 4

51 Bilag: 5.2. Gennemsnitlig månedlig refusionsprocent Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59869/18

52 Udviklingen i medfinansieringsgrad på forskellige overførselstyper Alle tal er angivet i procent A-dagpenge Integration Fleksjob og ledighedsydelse* Førtidspension* Kontanthjælp Ressourceforløb og jobafklaring Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp I alt** Mdr./År Januar 63,3 62,5 79,4 79,4 34,4 33,9 76,4 74,6 78,4 77,2 79,0 79,1 80,0 79,4 21,5 20,5 75,8 74,9 57,3 56,8 Februar 62,3 79,4 33,4 75,2 78,1 78,8 80,0 21,3 75,2 56,8 Marts 63,6 79,2 34,6 75,5 78,2 78,7 80,0 21,4 75,0 57,4 April 64,0 79,3 33,2 76,2 78,1 78,7 80,0 21,6 75,5 57,2 Maj 62,5 79,4 33,7 75,2 77,8 79,1 80,0 21,3 74,7 56,9 Juni 62,8 78,9 33,3 75,0 77,8 79,0 80,0 21,4 74,7 56,9 Juli 61,9 79,3 34,9 75,7 77,7 78,8 80,0 20,9 74,1 57,1 August 62,7 78,5 34,3 76,6 77,9 78,9 79,7 20,8 72,3 57,0 September 62,5 79,1 33,6 74,0 77,7 79,1 79,4 20,6 73,0 56,7 Oktober 60,9 79,3 33,3 75,5 77,8 79,1 80,0 20,5 73,1 56,3 November 62,6 79,2 32,8 74,0 77,4 78,9 80,0 21,0 73,7 56,3 December 62,2 79,2 34,2 73,3 77,2 79,1 80,0 20,5 73,4 56,5 Gns. for året 62,6 62,5 79,2 79,4 33,8 33,9 75,2 74,6 77,8 77,2 78,9 79,1 79,9 79,4 21,1 20,5 74,2 74,9 56,9 56,8 Budget 66,4 79,5 70,9 74,9 76,4 78,8 78,4 61,7 74,8 73,5 Regnskabsskøn 66,4 79,5 70,9 74,9 76,4 78,8 78,4 61,7 74,8 73,5 Note: Data på overførsler er fra STAR. I alt er et beregnet, vægtet gennemsnit. * Medfinansieringsgraden er gældende for nytilkendelser af fleksjob og førtidspension, samt alle tilkendelser af ledighedsydelse ** Udtryk for vægtet gennemsnit ekskl. førtidspension

53 Bilag: 5.3. Statistik ult. februar 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59471/18

54 Tilbage Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige overførselstyper A-dagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Integration Kontanthjælp Ressourceforløb og jobafklaring Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp I alt Mdr./År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. for året Budget Regnskabsskøn Note: Data er fra OPERA, opgjort i OPUS LIS

55 Bilag: 5.4. Status på til- og afgang ult. februar 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59107/18

56 TILGANG OG AFGANG PÅ KONTAKTFORLØB 1. Oversigt Til- og afgang for perioden 01/01/18 til 28/02/18 Tabellen viser til- og afgang for alle ydelsestyper år-måned. Afgang er fordelt på ordinær job, ordinær uddannelse og andet fx målgruppeskift, flytning eller sygdom. Udslusningsgraden er udregnet som udslusede til ordinær job eller uddannelses andel af den samlede afgang. Målgruppe Tilgang Afgang Netto Udsluset til ordinær job Udsluset til ordinær uddannelse Alt andet Udslusnings grad LAB 2.1 Forsikret ledig ,3% LAB 2.2 Kontanthjælp ,7% LAB 2.3 Kontanthjælp ,0% LAB 2.4 Revalidend LAB 2.5 Sygedagpengemodtager ,3% LAB 2.7 Fleksjobberettiget LAB 2.10 Selvforsørgende ,1% LAB 2.11 Ressourceforløb ,5% LAB 2.12 Uddannelseshjælp ,7% LAB 2.13 Uddannelseshjælp ,3% LAB 2.14 Jobafklaringsforløb Person omfattet af Integrationsloven Ingen ydelse ,7% Sum: ,4% Opdateret: Til- og Afgang samt udslusningsgrad 1. Oversigt: Side 1 af 1

57 Bilag: 6.1. BMs udspil til regelforenkling Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 38091/18

58 Mere frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med. En forenklet beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeriet NOVEMBER 2017

59

60 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 3 Forord Denne gang skal det lykkes. Regeringen fremlægger derfor et ambitiøst udspil, der for alvor kan gøre en forskel. Beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgerne mødes med fair krav og forståelige regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne til at hjælpe ledige i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse. Vi skal have alle med. Vi ved, det er sagt før og prøvet før. Denne gang skal det lykkes. Regeringen fremlægger derfor et ambitiøst udspil, der for alvor kan gøre en forskel. For borgere, kommuner og virksomheder. Det er også en håndsrækning til den enkelte medarbejder i jobcentrene. Udspillet er en del af regeringens sammenhængsreform, som skal reducere bureaukratiet markant og sikre en klogere styring og mere sammenhængende indsats på tværs af hele den offentlige sektor. Det er en kæmpestor øvelse at forenkle beskæftigelsesindsatsen, som er et meget komplekst om - råde. Derfor har det været vigtigt for os at ind drage alle gode kræfter og få deres input til, hvad der bør forenkles, og hvordan det kan forenkles. Vi har modtaget hundredvis af forslag fra borgere, virksomheder, kommuner, a-kasser og en lang række organisationer, som udgør et solidt fundament for regeringens udspil. Vi vil gerne sige tak til alle, der har bidraget. Udspillet er regeringens bud på, hvordan vi kan skabe en langt mere enkel og ubureaukratisk beskæftigelsesindsats, som mange efterspørger og med god grund. Det meste af lovgivningen er imidlertid bundet af politiske forlig. Ja, vi politikere har en stor del af ansvaret for, at lovgivningen er blevet så kompleks. Derfor har vi også et fælles ansvar for at få ryddet op og gøre lovgivningen mere gennemskuelig og langt nemmere at administrere for kommunerne. Regeringen vil inden for kort tid indbyde Folketingets partier til forhandlinger og håber på bred politisk opbakning til en gennemgribende forenkling. Borgere, virksomheder og kommuner har brug for, at vi handler. Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesminister Sophie Løhde Innovationsminister

61 4 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Mange input udgør fundamentet for udspillet Vigtige input til regeringen Regeringens udspil er bredt forankret og skabt på baggrund af et dybdegående analysearbejde og en inddragende proces, hvor alle relevante interessenter efter opfordring fra beskæftigelsesministeren er kommet med givtige input. Borgere, virksomheder, kommuner, a-kasser og en lang række organisationer har leveret hundredevis af indspark til regeringen. Alene fra beskæftigelsesministerens postkasse Ryd op i regeljunglen er der kommet 445 helt konkrete forslag til en enklere beskæftigelsesindsats. Derudover har en række organisationer indsendt input og deciderede udspil. De har samlet bidraget med mere end 160 forslag. Det store analysearbejde udspringer af aftalerne om kommunernes økonomi for 2016 og 2017, hvor regeringen og KL blev enige om at gå beskæftigelsesindsatsen efter i sømmene. I alt er det blevet til syv analyser. Det drejer sig blandt andet om fire analyser, der ser på de centrale redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Regeringen nedsatte en følgegruppe med blandt andet repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, der har fulgt analysearbejdet, og som undervejs har bidraget til at kvalificere en række af udfordringerne i den nuværende beskæftigelsesindsats. Særligt KL har i hele arbejdet spillet en stor rolle. Det gælder i forhold til analysearbejdet, faglige sparringer og med sit eget udspil til en effektiv beskæftigelsesindsats, der indeholder en lang række konstruktive forslag. Regeringen har nøje læst, vurderet og arbejdet videre ud fra de mange forslag og input, vi har modtaget undervejs. Vores udspil hviler på et solidt fundament skabt af borgere, virksomheder, kommuner, a-kasser og en lang række organisationer samt et stort og dybdegående analysearbejde.

62

63 6 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Tid til opgør med en kompleks lovgivning Det er svært at undgå, at borgerne farer vildt i regeljunglen, og at de finmaskede regler tager fokus fra den indsats, der er mest effektiv for den enkelte borger. 60 lovændringer siden 2003 Regeringen har sat sig for, at beskæftigelsesindsatsen skal forenkles. Det skylder vi borgerne. Kommunerne. Og virksomhederne. Ingen er tjent med et bureaukratisk og stift beskæftigelsessystem. Det er helt i tråd med ambitionen i regeringens sammenhængsreform, hvor vi kritisk ser på eksisterende regler, så der bliver plads til nye og enklere måder at løse opgaverne på i hele den offentlige sektor. Regler og bureaukrati må ikke forhindre, at vi kan udvikle måden, opgaverne bliver løst på og udfolde medarbejdernes faglighed. Den aktive beskæftigelsesindsats drukner i dag i besværlige og ulogiske regler, stive proceskrav, utallige undermålgrupper og undtagelser, som kun de færreste efterhånden har overblik over. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er blevet æn dret mere end 60 gange, siden loven trådte i kraft i Det er der mange forklaringer på. Hovedforklaringen er de mange gode intentioner med reformer og politiske aftaler, der er gennemført på beskæftigelsesområdet. Hver enkelt reform og aftale har været rettet mod bestemte grupper af borgere på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen er blot tre af dem. De har blandt andet resulteret i en række nye målgrupper og særlige regler for aktiv indsats og brugen af redskaber for dem. De mange nye regler og ordninger er løbende blevet skrevet ind i lovteksten de steder, hvor det på det tidspunkt var muligt. Fx er lovens 75 i dag efterfulgt af 28 tilkomne paragraffer, nemlig 75a til 75å. Det er svært at undgå, at borgerne farer vildt i regeljunglen, og at de finmaskede regler tager fokus fra den indsats, der er mest effektiv for den enkelte borger. Regeringen er ikke i tvivl. De mange forskellige regler på tværs af målgrupperne er en central udfor dring, som vi vil tage hånd om. En anden central udfordring er de mange proceskrav til be skæftigelsesindsatsen, der i dag låser kommunernes arbejde med borgerne. Det gælder fx jobcentrets samtaler og kontakt med borgerne, hvor krav om indhold, frekvens og tilrettelæggelse styrer samtale forløbet og ikke hvad der giver mest mening og har den bedste effekt for den enkelte borger. Det er vigtigt, at der er tæt kontakt især i begynd - elsen af ledighedsforløbet men de enkelte sagsbehandlere er dem, der bedst kan afgøre, præcist hvornår det giver mening at holde samtalerne, og hvordan man bedst sikrer fokus på job. Ofte står de involverede parter tilbage med et indtryk af, at ikke alle samtaler er lige vigtige. Sådan må det ikke være alle samtaler skal tjene et formål. Det er frihed under ansvar. Vi skal have alle med.

64 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 7 2,6 mio. samtaler aktive tilbud Der bliver holdt mange samtaler. Hvert år holder jobcentrene 2,6 millioner samtaler med ledige borgere og igangsætter omkring aktive tilbud, hvor af dem er enten virksomhedspraktik eller løntilskud, der direkte involverer vores virksomheder. Det er en stor butik med mange kunder og stor kontaktflade. Regeringen vil forenkle Det er derfor helt afgørende for regeringen, at vi får forenklet beskæftigelsesindsatsen og gør det ud fra en viden om, hvad der virker bedst for borgerne. Med sammenhængsreformen og dette udspil vil regeringen fjerne en række proceskrav og dermed give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Vi vil ensarte reglerne på tværs af målgrupper ud fra enkle principper og viden om, hvad der virker. Færre proceskrav og ens regler på tværs af målgrup per er en sikker vej til mere enkle regler, som alle kan forstå og forholde sig til, og som frigør vigtige ressourcer i jobcentrene til at hjælpe flere i arbejde. Når vi vælger så ensidigt at skrue ned for proceskravene, så har vi haft for øje, at kommunerne med refusionsreformen har fået et større økonomisk ansvar for forsørgelsesudgifterne og dermed incitament til at investere i indsatser, der virker. Der er ikke længere det samme behov for proceskrav, når kommunerne styres gennem klare økonomiske incitamenter. Det er frihed under ansvar. Vi giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge en god og effektiv indsats for borgerne. Vi forventer, at kommunerne tager ansvar og løfter opgaven, så borgerne får en indsats, der kan bringe dem i job, og at ingen borgere overlades til passiv forsørgelse. Vi skal have alle med og det kræver en indsats. Regeringen vil derfor løbende følge, hvordan kommunerne forvalter den større frihed, der er en central del af vores udspil. Vi vil gennem benchmarking holde de enkelte kommuner op på deres resultater og indsatser. Og vi er ikke i tvivl. Det skal have konsekvenser for de kommuner, der ikke tager ansvar. Regeringen er ambitiøs. Vi fremlægger et udspil med markante forenklinger, der kommer til at gøre en forskel. Borgerne mødes af krav og regler, der er til at forstå, og som virker fair og rimelige for den enkelte. Der frigøres ressourcer i kommunerne til at hjælpe ledige i arbejde. Og det bliver nemmere for vores virksomheder at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Meget står og falder med, at de deltager. Vi ved, at den virksomhedsrettede indsats er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen og får flere ledige i arbejde end andre indsatser. Vores udspil betyder, at ansatte i jobcentre, virksomheder, borgere og a-kasser kommer til at bruge mindre tid på bureaukrati. Regeringen vurderer, at kommunerne bliver aflastet for administrative opgaver svarende til omkring en halv milliard kroner. Det svarer til knap fuldtidsansatte. Udspillet er første skridt Regeringens udspil er første skridt til et mere enkelt beskæftigelsessystem. Næste skridt er sanktionsområdet, som vi er i fuld gang med at se på, og hvor én af udfordringerne er, at der er stor forskel på, hvor meget og hvordan kommunerne anvender sanktioner. Regeringen vil i starten af det nye år komme med et udspil til et mere enkelt og konsekvent sanktionssystem. Komplicerede regler må ikke stå i vejen for, at kommunerne giver sanktioner til borgere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

65 8 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS En enklere og mere effektiv indsats til gavn for alle Som en del af sammenhængsreformen fremlægger regeringen et udspil med en lang række initiativer, der samlet set kan skabe en langt mere enkel beskæftigelsesindsats. Grundelementerne i udspillet er: 1. Færre og mere enkle proceskrav 2. Ens regler på tværs af målgrupper 3. Flere digitale løsninger 4. Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen 5. Fokus på kommunernes resultater alle skal med Derudover skal Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) gennemskrives, så den bliver lettere at forstå for alle. Målet med regeringens udspil er at opbygge en enkel beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på, at borgeren kommer i beskæftigelse, hvor der er plads til faglighed i jobcentret, og hvor det er nemt for virksomheder at tage del i beskæftigelsesindsatsen og dermed få adgang til værdifuld arbejdskraft. Alle skal med Borgerne skal mødes med fair krav, forståelige regler og af sagsbehandlere, der har tid til dem og kan hjælpe dem i job. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal banes ved personlig kontakt og en indsats med fokus på job. Det er udgangspunktet for regeringens udspil. Borgernes behov skal være udslagsgivende for den indsats, de får, og det vurderer vi, at kommunerne er dem, der bedst kan afgøre i tæt dialog med borgeren. Regeringen har dog fortsat få og enkle principper for indsatsen: Der skal være intensivt fokus på jobsøgning det første halve år og hvis borgeren ikke kommer i job, skal der skiftes gear, og ledige skal derfor have et aktivt tilbud senest efter seks måneder. Regeringen har også fokus på, at der ikke stilles unødvendige krav til ledige, og når der stilles krav til dem, er det om ting, vi ved virker fx at hyppige og tidlige samtaler har en god effekt. Til gengæld må vi også sande, at der i dag stilles krav til ledige, der er svære at forklare. Med udspillet vil regeringen derfor fjerne flere rigide krav. Det gælder blandt andet kravet om, at ledige, selvom de har fået et job og snart skal starte i det, alligevel skal søge andre job helt frem til første arbejdsdag. Vi vil også fjerne en gammel og bureaukratisk regel om, at ledige hver eneste uge skal logge på Jobnet og tjekke jobforslag. Samtidig vil vi opfordre ledige til i højere grad at tage ansvar for deres eget forløb og foreslår blandt andet, at flere ledige selv skal booke samtalerne med jobcentret.

66 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 9 Tid til faglighed i jobcentret Landets jobcentre spiller en central rolle i forhold til at få borgere i beskæftigelse. De kender borgerne, de kender de lokale virksomheder, og de ved, hvad der virker i praksis og for den enkelte borger. Derfor vil regeringen give jobcentrene friere rammer til at udføre deres arbejde. Der skal være plads til og fokus på faglighed og ansatte i jobcentrene skal først og fremmest bruge tid på det, der giver mest værdi: Nemlig at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse. Regeringens udspil bygger på, at der skal være færre krav til, hvornår jobcentret skal give ledige tilbud og holde samtaler med borgerne, så der bliver mere tid til at give en individuel indsats ud fra borgerens behov. Vi er villige til at fjerne de mange proceskrav, særregler og undtagelser, som i dag gør loven uoverskuelig. Vi lægger blandt andet op til, at der kun skal være ét krav til, hvornår ledige skal have aktive tilbud, og at det ellers er op til jobcentret at vurdere, hvad der giver bedst mening for den enkelte. Nogle har måske behov for en indsats meget tidligt i ledighedsforløbet. Andre har måske behov for flere indsatser. Det er en beslutning, jobcentret bedst kan tage ud fra deres kendskab til borgeren og mulighederne for at give fx virksomhedsrettede tilbud i lokalområdet. Regeringen har også fokus på, at indsatsen skal baseres på viden om, hvad der virker bedst i beskæftigelsesindsatsen. Vi ved fx, at en tidlig og intensiv indsats virker. Derfor foreslår vi blandt andet, at alle ledige skal have fire samtaler i løbet af de første seks måneder. Men vi vil ikke blande os i, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Udgangspunktet er, at samtalerne skal ligge der, hvor det giver mening. Derfor vil vi fjerne en række proceskrav til kontaktforløbet og give kommunerne større ansvar for at tilrettelægge forløbet. Nemmere for virksomheder at tage del Regeringen vil også gøre det lettere og ubureaukratisk for virksomheder at tage del i beskæftigelsesindsatsen, fordi virksomhedsrettede indsatser virker bedst. Ordninger som løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingeordningen er i dag fuld af indviklede regler og mange krav, som koster virksomhederne dyrebar tid at sætte sig ind i og administrere. Udspillet indeholder enklere regler på om rådet og én digital indgang for virksomheder til ansøgninger om virksomhedsrettede tilbud. Danmark er i front, når det kommer til digitalisering. Det skal vi selvfølgelig også være på beskæftigelsesområdet, og derfor lægger vi op til, at det digitale ansøg nings system til virksomhedsrettede indsatser udvides. Samtidig har regeringen fokus på, at en række regler er yderst komplicerede, og at det i værste fald betyder, at virksomheder fravælger at tage fx voksenlærlinge. Danmark har brug for mere faglært arbejdskraft. Derfor indeholder udspillet blandt andet gennemgribende for enklinger af reglerne på voksenlærlingeområdet. Vi lægger op til at skære antallet af målgrupper og særregler drastisk ned. Det vil gøre det langt lettere for virksomheder at få overblik over fx mulighed erne for at modtage tilskud til voksenlærlinge. 1 Færre og mere enkle proceskrav 2 Ens regler på tværs af målgrupper 3 Flere digitale løsninger 4 Forenkling af den økonomiske styring 5 Fokus på kommunernes resultater alle skal med Kommuner Borgere Virksomheder

67 10 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS

68 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 11 Færre og mere enkle proceskrav Beskæftigelsesindsatsen er i dag bygget op om en lang række detailkrav til, hvilken indsats der kan gives til de enkelte målgrupper, og hvornår de enkelte målgrupper skal have indsatsen. De mange proceskrav låser kommunernes handlemuligheder i forhold til at skabe en effektiv indsats, der hjælper borgere i eller tættere på arbejde. Jobcentrets samtaler med ledige det såkaldte kontaktforløb er et eksempel på, hvordan proceskrav i høj grad styrer kontakten med borgerne særligt i det første år. Der er for flere målgrupper helt specifikke krav til, hvornår samtalerne skal holdes. Dagpengemodtagere skal fx have den første samtale inden seks uger, mens jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have den i løbet af den første uge. Derefter skal dagpengemodtagere have en samtale hver måned de første seks måneder og efterfølgende fire samtaler inden for 12 måneder, mens jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have to samtaler inden for de første tre måneder og efterfølgende fire samtaler inden for 12 måneder. Kontaktforløbet har mange gode hensigter. Der er solid evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får ledige i arbejde. Men den tætte opfølgning er druknet i proceskrav og bureaukrati med begrænset mulighed for, at kommunen kan tage hensyn til den enkelte borgers behov. Samtidig er mange proceskrav ikke længere nødvendige, da kommunerne med refusionsreformen har fået et klart økonomisk incitament til at tilrettelægge en effektiv indsats for borgerne. Hvornår og hvor ofte ledige som minimum skal i aktivering er et andet eksempel på, at proceskrav har taget overhånd og i for høj grad styrer kommunernes arbejde med borgerne. Som det også er tilfæl det med kontaktforløbet, er der for flere målgrupper detaljerede proceskrav til det såkaldte ret og pligt-tilbud. Det kan imidlertid være svært for kommunen at levere en effektiv indsats, som refusionsreformen understøtter, når handlemulighederne er begrænset og styret af mange proceskrav. Derfor ønsker regeringen at skrue gevaldigt ned for proceskravene. Det gælder særligt for kontaktforløbet og ret og pligttilbud, som er to bærende elementer i beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge lokale og effektive løsninger, hvor borgeren er i centrum.

69 12 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Nyt kontaktforløb med tæt kontakt i starten og færre proceskrav Regeringen og KL blev med aftalen om kommunernes økonomi for 2018 enige om, at kontaktforløbet i jobcentrene skal forenkles. Der skal være mere ens kontaktforløb på tværs af målgrupper, og der skal alene i starten af ledighedsforløbet stilles krav til et bestemt antal samtaler i jobcentret, hvor vi ved, at det har en god effekt. Regeringen følger nu op på det og foreslår et simpelt krav om, at alle ledige uanset forsørgelse skal have mindst fire samtaler i løbet af de første seks måneder. Vi har lagt vægt på, at der bliver skruet op for samtalerne for udsatte borgere. Det er afgørende, at vi sætter ind med mere og tidligere kontakt for dem, så vi sikrer, at vi får alle med. Efter det første halve år bliver der ingen proceskrav til kontaktforløbet. Det er alene op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte borger har behov for en samtale. Udgangspunktet skal være, at samtaler skal holdes, når det giver mening. Regeringen vil, som det også fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2018, følge op på, at det nye kontaktforløb ikke betyder et markant fald i kontakten med borgere. Regeringen vil dog holde fast i: Dagpengemodtagere skal fortsat have to fælles samtaler med jobcentret og a-kassen i løbet af de første seks måneder. Det er med til at sikre, at ledige får et koordineret og sammenhængende forløb, hvor jobcentre og a-kasser arbejder tæt sammen. Kravene til fællessamtalerne skal imidlertid forenkles. De to fællessamtaler er udover de fire obligatoriske samtaler, som regeringen foreslår for alle. Dagpengemodtagere skal fortsat have en fælles samtale med jobcenter og a-kasse efter 16 måneders ledighed med henblik på at tilrettelægge den særlige intensive indsats, som de har mulighed for at få i den sidste del af dagpengeperioden. Sygedagpengemodtagere skal fortsat have den første samtale inden udgangen af ottende sygefraværsuge. På grund af arbejdsgiverperioden (30 dage) kender kommunen ofte først sagen i femte sygefraværsuge, og for at sikre en tidlig indsats skal den første opfølgningssamtale holdes hurtigt herefter. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal fortsat have den første samtale inden for den første uge med henblik på en hurtig visitation afklaring af, om de er jobparate/uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Borgeren har ret til at få en samtale, hvis pågældende ønsker det.

70 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 13 KONTAKTFORLØBET I DAG Målgruppe 1. samtale Samtaler derefter Dagpenge Inden 6 uger Hver måned de første 6 måneder. Derefter: 4 samtaler inden for 12 måneder Kontanthjælp, jobparate Inden 1 uge 2 inden for de første 3 måneder. Derefter: 4 samtaler inden for 12 måneder Kontanthjælp, aktivitetsparate Inden 1 uge 4 samtaler inden for 12 måneder Uddannelseshjælp, åbenlyst uddannelsesparat Inden 1 uge Når det er nødvendigt Uddannelseshjælp, uddannelsesparat Inden 1 uge 2 inden for de første 3 måneder. Derefter: når det er nødvendigt Uddannelseshjælp, aktivitetsparat Inden 1 uge Hver 2. måned Ledighedsydelse Inden 3 uger Hver 3. måned Revalidender Hver 3. måned Hver 3. måned Ressourceforløb Løbende og mindst 6 inden for 12 måneder Jobafklaringsforløb Løbende og mindst 6 inden for 12 måneder Efter 3,5 år: 6 inden for 6 måneder Sygedagpenge Inden 8. uge Hver 4. uge DET NYE KONTAKTFORLØB Målgruppe Alle* Samtaler 4 i løbet af de første 6 måneder. Derefter efter behov. * Dagpengemodtagere skal derudover have to fælles samtaler med jobcentret og a-kassen de første seks måneder og en fællessamtale efter 16 måneder. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have den 1. samtale inden for 1 uge. Sygedagpengemodtagere skal have den 1. samtale inden 8. uge.

71 14 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Udover det ene ret og pligt-tilbud bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte borger har brug for yderligere indsats.

72 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 15 Større faglig frihed til at tilrettelægge indsatsen Regeringen vil give jobcentret større handlerum og ansvar for at give den enkelte borger en individuel og effektiv indsats. Derfor skal der fremover kun være ét krav til ret og pligt-tilbud: Jobcentret skal som minimum give alle ledige på dagpenge og kontanthjælp ét ret og pligt-tilbud senest efter seks måneders ledighed. Jobcentret kan dog i helt særlige tilfælde udskyde tidspunktet for ret og pligt-tilbuddet til borgere, hvis de ikke her og nu er i stand til at deltage i et tilbud. Udover det ene ret og pligt-tilbud bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte borger har brug for yderligere indsats. Vi vil derfor skærpe lovteksten, så det tydeligt fremgår, at jobcentret er forpligtet til løbende at vurdere, om den enkelte borger har behov for yderligere indsats. Krav om jobsøgning fjernes for ledige med job på hånden Regeringen kan godt forstå, at mange borgere undrer sig over og finder det bureaukratisk, at de fortsat skal søge relevante job, selvom de inden for få uger eller dage skal starte i et job eller fx skal på barsel eller efterløn. Men sådan er rådighedsreglerne. Det er i dag et krav, at man skal søge relevant arbejde det kan fx være et vikarjob helt frem til den dag, hvor man starter i sit nye job eller går på fx efterløn eller barsel. Kravet om, at man skal søge job, undrer mange ledige, fordi der i dag er en regel om mindre intensiv ind sats de sidste seks uger op til, at man fx starter i et job eller går på efterløn. Men den mindre inten sive indsats handler alene om, at man ikke har pligt til aktivering, og at man ikke længere skal møde personligt op til samtaler i jobcentret. Slut med rigid regel Regeringen vil derfor udvide reglen om mindre intensiv indsats. Det skal ikke længere være et krav, at man skal søge relevant arbejde heller ikke vikarjob i de sidste seks uger. A-kassen eller jobcentret kan dog stadig henvise til et konkret vikarjob. KRAV TIL RET OG PLIGT-TILBUD I DAG Målgruppe 1. tilbud Tilbud derefter Dagpenge, under 30 år Senest efter 13 uger Ingen regler Dagpenge, år Senest efter 6 måneder Ingen regler Dagpenge, over 50 år Senest efter 13 uger Ingen regler Kontanthjælp, jobparate Senest efter 3 måneder Senest hver 6. måned Aktivitetsparate Senest efter 6 måneder Senest hver 12. måned DET NYE KRAV TIL RET OG PLIGT-TILBUD Målgruppe 1. tilbud Tilbud derefter Dagpenge og kontanthjælp Senest efter 6 måneder Efter behov

73 16 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Forslag: Færre og mere enkle proceskrav Færre proceskrav til samtaleforløbet Alle ledige også ved ydelsesskift skal have mindst fire samtaler løbende de første seks måneder. Reglerne harmoniseres dermed på tværs af målgrupper og de gældende regler om præcis, hvornår bestemte samtaler skal gennemføres, afskaffes. Dagpengemodtagere skal fortsat til to fællessamtaler med jobcentret og a-kassen i løbet af de første seks måneder. Fællessamtalerne forenkles, så den første samtale frit kan tilrettelægges inden for de første tre måneder og den anden inden for seks måneder. Det betyder, at dagpengemodtagere i alt skal deltage i seks samtaler de første seks må neder, men derefter er der ingen proceskrav til kontaktforløbet. Dog fastholdes den fællessamtale for lang tidsledige dagpengemodtagere efter 16 måneders ledighed. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal fortsat have den første samtale inden for en uge, og sygedagpengemodtagere skal fortsat have den første samtale inden udgangen af ottende sygefraværsuge. Efter seks måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mellem jobcentret og borgeren. Arbejdsdelingen mellem jobcentre og a-kasser fastholdes. Ét krav til ret og pligt-tilbud Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal senest efter seks måneders ledighed have ét ret og pligt-tilbud. Reglerne om ret og pligt til gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere afskaffes dermed. Uddannelseshjælpsmodtagere omfattes ikke af forslaget, men der gennemføres en analyse af mulighederne for at forenkle reglerne for dem. Mentorstøtte skal gives til borgere, der har behov for det, og hvor mentoren kan understøtte den øvrige indsats, men regeringen vil afskaffe mentorstøtte som ret og pligt-tilbud. For borgere, som ikke er i stand til at deltage i aktive tilbud, vil jobcentret i helt særlige tilfælde få en mulighed for at udskyde tids punktet for ret og pligt-tilbuddet. Lovteksten skærpes, så det tydeligt fremgår, at jobcentret er forpligtet til løbende at vurdere, om den enkelte ledige har behov for yderligere indsats. Jobcentret kan altid give en indsats tidligere, hvis der er behov for det. Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen Den nuværende standby-ordning udvides, så alle, der er alvorligt syge, kan undtages fra kontakt med jobcentret. I dag er det kun aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, revalidender, personer på ledig - heds ydelse eller i jobafklaringsforløb, der er omfattet af standby-ordningen. Forslaget indebærer, at der formuleres én regel i lovteksten om standby-ordningen, der omfatter alle målgrupper med undtagelse af sygedagpengemodtagere. Sygedagpengemodtagere vil fortsat have en særlig standby-ordning. Udvidelse af reglen om mindre intensiv indsats Der findes i dag regler om mindre intensiv indsats for udvalgte målgrupper, der indebærer, at man ikke har pligt til aktivering og personligt fremmøde til samtaler med jobcentret i de sidste seks uger op til, at man skal starte i et fuldtidsjob, eller fx skal på efterløn eller barsel. Reglerne om mindre intensiv indsats udvides til at omfatte alle målgrupper. Derudover skal per - soner, der er omfattet af mindre intensiv indsats, ikke selv aktivt søge arbejde i de sidste seks uger. De vil dog være forpligtet til søge et arbejde, hvis jobcentret eller a-kassen konkret henviser dem et job, som kan afsluttes, inden personen skal påbegynde arbejde eller fx gå på barsel eller efterløn.

74 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 17 A-kasser kan deltage i videosamtaler A-kasserne deltager aktivt i kontaktforløbet for dagpengemodtagere, hvor de skal deltage i tre fælles samtaler med jobcentret og den ledige. For at skabe større fleksibilitet omkring de fælles samtaler får a-kasserne mulighed for at deltage ved brug af video. Det giver a-kasserne mulighed for at spare tid på både logistik og transport. Jobcentret og borgeren skal fortsat deltage ved personligt fremmøde. Særskilt mentorkontrakt afskaffes Proceskravet om, at jobcentret skal udarbejde en særskilt mentorkontrakt afskaffes. De oplysninger, der fremgår af mentorkontrakten, fremgår også af borgerens Min Plan. Der er dermed tale om unødig dobbeltregistrering i dag. Registreringskrav til ledige lempes Ledige skal i dag mindst hver syvende dag gå på Jobnet for at tjekke jobforslag. Det dokumenteres ved, at den ledige kvitterer digitalt på Jobnet. Kravet opleves meget bureaukratisk. Proceskravet om at tjekke jobforslag på Jobnet afskaffes, da lediges jobsøgning i forvejen dokumenteres gennem den lediges Joblog. Systematiske henvisningsforløb afskaffes Efter reglerne om systematiske henvisningsforløb skal ledige, der ikke får et job, som de er blevet henvist til af jobcentret, henvises hurtigst muligt og løbende til andre job de næste tre måneder. Hvis personen herefter ikke er kommet i arbejde, skal jobcentret give et aktivt tilbud til den ledige. Reglen indebærer, at der pr. automatik stilles tvivl om lediges rådighed, hvis de ikke får et henvist job, hvorfor alle derefter får en intensiveret indsats, selvom de ikke nødvendigvis har behov for det. Reglen om systematiske henvisningsforløb af - skaffes, da jobcentret i forvejen har mulighed for at give ledige en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.

75 18 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS

76 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 19 Flere ens regler på tværs af målgrupper Lovgivningen på beskæftigelsesområdet er i dag yderst kompleks. Mange undermålgrupper i forhold til alder og uddannelse samt en række undtagelser har resulteret i stor variation i reglerne på tværs af målgrupper og undermålgrupper. En række analyser, der er udarbejdet det seneste års tid, bekræfter, at der er et stort potentiale for at forenkle reglerne. Analyserne har blandt andet set på fire centrale redskaber i beskæftigelsesindsatsen: Løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeordningen samt vejledning og opkvalificering. Voksenlærlingeordningen er nok det bedste eksempel på, hvor komplekst det hele kan ende med at blive efter talrige justeringer gennem årene. I praksis kan borgerne deles op i seks målgrupper med forskellige tilskudssatser, tilskudsperioder, krav til forudgående ledighed og brug af positivlister. På baggrund af analyserne blev regeringen og KL som et led i aftalen om kommunernes økonomi for 2018 enige om, at det skal være et mål, at hovedparten af reglerne i den nye beskæftigelseslov i videst muligt omfang skal være fælles for målgrupperne. Med det afsæt vil regeringen fjerne en række undtagelser og undermålgrupper, så reglerne for aktiveringsindsatsen bliver mere enkle og logiske og dermed også lettere at forstå for jobcentre, borgere og virksomheder. En mere enkel og logisk løntilskudsordning Der er i dag flere forskellige varighedsbegrænsninger for løntilskud, som igen afhænger af, om løntilskudsjobbet er i en privat eller offentlig virksomhed. Dagpengemodtagere kan som den eneste målgruppe kun være i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i fire måneder, mens andre målgrupper kan være der i seks måneder. Til gengæld kan dagpengemodtagere være lige så længe i et privat løntilskudsjob som flere andre målgrupper. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere gælder de samme varighedsbegrænsninger som for jobparate, mens borgere på sygedagpenge eller i ressourceforløb kan være i et løntilskudsjob i længere tid uanset om det er i en privat eller offentlig virksomhed. Forskellene kan være svære at forstå, og det er uklart for både borgeren, virksomheden og jobcentret, hvilke muligheder der er. Derfor vil regeringen forenkle reglerne ved at skabe én varighedsbegrænsning for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en anden varighedsbegrænsning for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som har brug for mere hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig mener regeringen, at det skal være muligt at fortsætte i løntilskudsjobbet, selvom borgeren undervejs skifter målgruppe. Som reglerne er i dag, stopper løntilskudsjobbet den dag, man skifter målgruppe.

77 20 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS LØNTILSKUDSJOB: VARIGHEDSBEGRÆNSNINGER I DAG Målgruppe Privat Offentlig Dagpenge 6 måneder 4 måneder Kontanthjælp, jobparate 6 måneder 6 måneder Uddannelseshjælp, uddannelsesparat 6 måneder 6 måneder Uddannelseshjælp, åbenlys uddannelsesparat Kan ikke få tilskud Kan ikke få tilskud Kontanthjælp, aktivitetsparat 6 måneder 6 måneder Uddannelseshjælp, aktivitetsparat 6 måneder 6 måneder Revalidering Ubegrænset Ubegrænset Sygedagpenge Hver 3. måned Op til 1 år Dimittender med handicap Op til 1 år Op til 1 år Ressourceforløb Op til 1 år Op til 1 år Jobafklaring Op til 1 år Op til 1 år LØNTILSKUDSJOB: DE NYE VARIGHEDSBEGRÆNSNINGER Målgruppe Privat Offentlig Tæt på arbejdsmarkedet 6 måneder 4 måneder Længere væk fra arbejdsmarkedet 6 måneder med mulighed for forlængelse i yderligere 6 måneder Et praktikophold skal så vidt muligt indeholde konkrete arbejdsopgaver, og sigtet skal være, at personen opnår ordinære løntimer. Virksomhedspraktik: Fra fem til to varighedsbegrænsninger Der er i dag fem forskellige varighedsbegrænsninger og tre forskellige forlængelsesmuligheder for virksomhedspraktik. Det er et godt eksempel på, at tingene ikke bliver tænkt sammen på tværs, når der gennemføres reformer rettet mod bestemte målgrupper. Slutresultatet ser vi nu. Usammenhængende regler, hvor der ikke er en logisk forklaring på, hvorfor varighedsbegrænsningerne varierer, som de gør på tværs af målgrupper. Regeringen lægger derfor op til, at reglerne skal forenkles. Fremover skal der kun være to varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik: En for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en anden for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Samtidig skal jobsigtet med virksomhedspraktik skærpes i loven. Et praktikophold skal så vidt muligt indeholde konkrete arbejdsopgaver, og sigtet skal være, at personen opnår ordinære løntimer.

78 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 21 VIRKSOMHEDSPRAKTIK: VARIGHEDSBEGRÆNSNINGER I DAG Målgruppe Dagpenge Kontanthjælp, jobparate (dog ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere uden erhvervserfaring og med langvarig ledighed) Uddannelseshjælp, uddannelsesparate (dog ikke uddannelses parate uddannelseshjælpsmodtagere uden erhvervserfaring og med langvarig ledighed) Dagpenge, dimittender (uden ordinær beskæftigelses efter uddannelsen) Varighed 4 uger 4 uger 4 uger 8 uger Kontanthjælp, jobparate (uden erhvervserfaring/med lang varig ledighed) Uddannelseshjælp, uddannelsesparat (uden erhvervserfaring/med langvarig ledighed) Kontanthjælp, aktivitetsparat Uddannelseshjælp, aktivitetsparat Forrevalidering Sygedagpenge Førtidspension Ledighedsydelse Ressourceforløb Jobafklaringsforløb 13 uger Mulighed for forlængelse i op til 26 uger efter en konkret vurdering. Mulighed for evt. yderligere forlængelse, hvis der er særlige behov for det. Unge år uden ydelse 26 uger Mulighed for forlængelse Særligt udsatte unge under 18 år Revalidering (ikke forrevalidering) Ingen krav til maksimal varighed Ingen krav til maksimal varighed VIRKSOMHEDSPRAKTIK: DE NYE VARIGHEDSBEGRÆNSNINGER Målgruppe Borgere tæt på arbejdsmarkedet Maksimal varighed 4 uger Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet 13 uger Mulighed for forlængelse i op til 26 uger efter en konkret vurdering. Mulighed for yderligere forlængelse, hvis der er et helt særligt behov for det.

79 22 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS VOKSENLÆRLINGEORDNINGEN I DAG Uddannelse Ledighedslængde Regional positivliste Tilskud Tilskudsperiode Ufaglært Ledig, ledighed under 2 mdr. Ja 30 kr. i timen Tilskud i op til 2 år Ufaglært Ledig, ledighed over 2 mdr. Nej 40 kr. i timen Tilskud i hele uddannelsesperioden Ufaglært Beskæftiget Ja 30 kr. i timen Tilskud i op til 2 år Faglært Faglært Faglært Ledig, forældet uddannelse, ledighed over 2 mdr. Ledig, uddannelsen er ikke forældet, ledighed over 6 måneder Ledig, uddannelsen er ikke forældet, ledighed over 12 måneder Nej 40 kr. i timen Tilskud i hele uddannelsesperioden Ja 40 kr. i timen Tilskud i hele uddannelsesperioden Nej 40 kr. i timen Tilskud i hele uddannelsesperioden DEN NYE VOKSENLÆRLINGEORDNING Ansættelse Uddannelse Ledighedskrav Positivliste (én landsdækkende) Tilskud Tilskudsperiode Ledige Ufaglært og faglært med forældet uddannelse Intet krav til forudgående ledighed Nej 40 kr. i timen Tilskud i hele uddannelsesperioden Ledige Faglært Ledighed over 6 måneder Nej 40 kr. i timen Tilskud i hele uddannelsesperioden Beskæftigede Ufaglært Ja 30 kr. i timen Tilskud i op til 2 år Betydelig forenkling af voksenlærlingeordningen Der er ingen tvivl om, at voksenlærlingeordningen i dag er en af de mest bureaukratiske og komplicerede ordninger at administrere for jobcentrene. Det hører vi fra alle steder i landet. Virksomheder melder også om, at det er utroligt svært at gennemskue tilskudsmulighederne. Det fremmer i hvert fald ikke, at flere mennesker får mulighed for at blive faglærte, og at virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. I praksis er der tale om seks forskellige målgrupper med forskellige tilskudssatser, tilskudsperioder, krav til forudgående ledighed for at blive omfattet af ordningen og forskellig brug af de otte regionale positivlister, der tegner et billede af, hvilke erhvervsuddannelser der er inden for et område med mangel på arbejdskraft. Regeringen vil gennemgribende forenkle ord - ningen. De mange målgrupper skæres blandt andet ned til tre målgrupper: 1. Ledige ufaglærte samt faglærte ledige med forældet uddannelse 2. Ledige faglærte med mere end seks måneders ledighed 3. Beskæftigede ufaglærte Derudover skal tilskudssatser, tilskudsperioder, krav om forudgående ledighed og brug af positivlister gøres langt mere simple, så alle involverede parter bedre kan gennemskue tilskudsmulighederne. Beskæftigede faglærte modtager ikke tilskud i dag, og det ændres der ikke på.

80

81 24 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Forslag: Flere ens regler på tværs af målgrupper Harmonisering af varighedsbegrænsningerne for løntilskud Der findes i dag fem forskellige varighedsbegrænsninger for løntilskud. Fremover skal der kun være én varighedsbegrænsning for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én varighedsbegrænsning for borgere længere fra arbejdsmarkedet. For borgere tæt på arbejdsmarkedsmarkedet bliver varighedsbegrænsningen seks måneder for privat løntilskud og fire måneder for offentligt løntilskud, mens varighedsbegrænsningen for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet bliver seks måneder for både privat og offentligt løntilskud med mulighed for at forlænge det i op til seks måneder. Mulighed for at fortsætte i løntilskud ved målgruppeskift Borgere skal kunne fortsætte i det samme løntilskudsjob, selvom de undervejs skifter ydelse. Det skal ske, uden at jobcentret skal lave en ny vurdering af fx rimelighedskrav. Jobcentret skal dog fortsat vurdere, om tilbuddet er den rette indsats for borgeren, og om reglerne for den nye målgruppe, som personen omfattes af, er overholdt. Løn- og ansættelsesvilkår skal blandt andet vurderes og udregnes igen. Forenkling af voksenlærlingeordningen Der findes i dag seks forskellige målgrupper i ordningen. Voksenlærlingeordningen forenkles, så de mange målgrupper halveres, så der bliver tre målgrupper: 1. Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse 2. Ledige faglærte med mere end seks måneders ledighed 3. Ufaglærte beskæftigede. For både ufaglærte ledige og faglærte ledige bliver reglerne forenklet og ens for målgrupperne med undtagelse af, at ledige faglærte først kan få adgang til ordningen efter seks måneders ledighed. Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse kan blive voksenlærlinge fra første dag i ledighedsperioden. De nye regler for de målgrupper, der kommer fra ledighed, er: Tilskudssats på 40 kr. i hele uddannelsesperioden Ingen krav om positivliste Uddannelsesaftalen kan ikke indgås med en virksomhed, hvor den ledige har været ansat inden for de seneste seks måneder Alderskriterium på 25 år For ufaglærte, der kommer fra beskæftigelse, gælder der: Tilskudssats på 30 kr. i op til to år Krav om, at uddannelsen skal fremgå af en landsdækkende positivliste de otte regionale positivlister erstattes med én landsdækkende positivliste Alderskriterium på 25 år

82 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 25 Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik Der er i dag fem forskellige varighedsbegrænsninger og tre forskellige forlængelsesmuligheder for virksomhedspraktik. Fremover skal der kun skal være én varighedsbegrænsning for borgere tæt på arbejdsmarkedet på fire uger og én varighedsbegrænsning for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet på 13 uger med mulighed for at forlænge det efter en konkret vurdering. Ens regler for tilbud til unge under 18 år uden ydelse For unge under 18 år, som hverken er i uddannelse eller job, findes der i dag to ordninger, som i høj grad overlapper hinanden. Den ene ordning giver særligt udsatte unge med massive problemer mulighed for at få virksomhedspraktik, mens den anden ordning giver unge mellem 15 og 18 år mulighed få at virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. De to ordninger slås sammen, så der fremover kun er én ordning målrettet alle unge under 18 år, der ikke er i uddannelse eller job. Ordningen giver mulighed for, at de unge kan få virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Udsatte skal have mulighed for praktik på seneste ansættelsessted Det er i dag ikke muligt at komme i virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor man senest har været ansat. Reglerne lempes for udsatte borgere, så de fremover kan komme i virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de senest har været ansat, forudsat at jobcentret sikrer sig, at praktikken udgør en ny arbejdsfunktion. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik Jobsigtet i formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik skal skærpes i lovteksten. Det skal stå klart for jobcentrene, at et praktikophold så vidt muligt skal tilrettelægges, så bor ge ren udfører konkrete arbejdsopgaver. Sigtet skal altid være, at der opnås ordinære løntimer enten på den pågældende virksomhed eller i en anden virksomhed. Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering For dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende gælder i dag en varighedsbegrænsning på seks uger ved tilbud om vejledning og opkvalificering. For alle andre målgrupper er der ingen varighedsbegrænsning. Varighedsbegrænsningen på vejledning og opkvalificering fjernes for dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende, så det altid bliver op til jobcentret at vurdere, om borgeren har brug for et længere tilbud om vejledning eller opkvalificering. Mulighed for ordinær uddannelse for ledige fleksjobvisiterede Ledige fleksjobvisiterede har i dag ret til op til seks ugers jobrettet uddannelse, som består af kurser, der er ordinær uddannelse, men de kan ikke få et tilbud af jobcentret om ordinær uddannelse. Ledige fleksjobvisiterede skal som alle andre ledige have mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse.

83 26 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år Ledige under 30 år kan som hovedregel ikke kan få tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som et led i beskæftigelsesindsatsen. Tilbuddet skal ske i det ordinære uddannelsessystem, og sådan skal det også være fremover. Der findes dog i dag en række undtagelser, som gør det muligt for nogle unge at få et tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddan nelse som et led i beskæftigelsesindsatsen. Kriterierne for, hvem der kan få tilbuddet, er dog omfattende og varierer på tværs af målgrupper. Undtagelserne skal forenkles og harmoniseres, så der fremover bliver færre kriterier i undtagelsesbestemmelsen, og reglerne for dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere bliver ens. Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test Der gælder i dag forskellige regler for, hvornår og hvordan en test af læse-, skrive- og regnefærdigheder skal tilbydes. Dagpengemodtagere uden en ungdomsuddannelse skal i dag have en læse-, skrive- og regnetest efter senest en måneds ledighed, hvis de er under 25 år. Hvis de derimod er over 25 år, skal de selv efterspørge et skrive-, regne- eller ordblindekursus for at få en test. Kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tilbydes en test af jobcentret, men der er ikke regler for hvornår, mens uddannelseshjælpsmodtagere skal testes inden for en måned. Reglerne forenkles, så alle ledige undtagen uddannelseshjælpsmodtagere får ret til en test, medmindre jobcentret vurderer, at der ikke er behov for det. Hvis testen viser, at der er behov for læse-, skrive- og regnekursus, har den ledige ret til det. Uddannelseshjælpsmodtagere skal stadig testes inden for en måned. Det samme gælder for unge under 25 år på dagpenge med et uddannelsespålæg. Kun én varslingspulje Indsatsen for borgere, der rammes af større afskedigelser, finansieres i dag af to forskellige puljer. Hvis indsatsen for de varslede gennemføres før fratrædelsestidspunktet, finansieres det via den ene pulje, og hvis indsatsen gennemføres efter fratrædelsestidspunktet, er det den anden pulje, der finansierer det. Puljerne kan søges af virksomheder med mindst 100 ansatte. Opdelingen på de to puljer betyder i praksis, at jobcentret ofte skal fremsende flere ansøgninger og administrere to forskellige tilskud til indsatsen i forbindelse med en enkelt virksomhedslukning. De to varslingspuljer slås sammen til én pulje. Samtidig bliver forsøget med udvidet varslingsindsats permanentgjort. Dermed omfattes virksomheder med ned til 20 ansatte af varslingspuljen, når mindst halvdelen af de ansatte afskediges.

84

85 328 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS

86 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 29 Flere digitale løsninger for borgere og virksomheder Vi ved, at en virksomhedsrettet indsats er den mest effektive indsats til at få ledige i arbejde. Derfor er det også glædeligt, at så mange virksomheder i dag tager del i beskæftigelsesindsatsen ved at tilbyde virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser. Det er helt afgørende, at vores virksomheder gør det, og derfor skal vi selvfølgelig have for øje, hvordan vi kan gøre det så nemt som muligt for virksomheder at tage del i indsatsen. Desværre hører vi også fra virksomheder, at be skæftigelsessystemet er bureaukratisk med en masse dokumentationskrav, der er svære at leve op til, og som kræver en masse administrativt arbejde. Virksomheder skal fx hver gang, de vil ansatte en enkelt person i løntilskudsjob, manuelt indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte. Oplysningerne skal bruges til at sikre, at der både er et rimeligt forhold mellem støttede ansatte og ordinært ansatte, og at der er tale om en reel ud videlse af medarbejderstaben. En analyse har vist, at der er et stort potentiale for at forenkle og digitalisere den virksomhedsrettede indsats. For regeringen er det afgørende, at potentialet udnyttes, og vil derfor sikre, at allerede indberettede registerdata udnyttes i større omfang.

87 30 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS En analyse har vist, at der er et stort potentiale for at forenkle og digitalisere den virksomhedsrettede indsats. For regeringen er det afgørende, at potentialet udnyttes, og vil derfor sikre, at allerede ind berettede registerdata udnyttes i større omfang. Ansøgninger om virksomheds - praktik og løntilskud automatiseres Når en virksomhed skal have en person i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, skal en række betingelser være opfyldt. Der skal blandt andet være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte på virksomheden i forhold til antallet af personer i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. For løntilskud skal der endvidere være tale om en reel udvidelse af det hidtidige antal ordinært ansatte. En analyse viser fx, at virksomheder i 80 procent af alle ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud kan slippe for manuelt at indtaste oplys ningerne om deres ansatte, da oplysningerne kan hentes automatisk fra eksisterende registerdata. Hvis oplysningerne trækkes automatisk fra e-indkomst, bliver det lettere for jobcentre og medarbej derrepræsentanter at være sikre på, at der er indberettet korrekt. I 2016 blev der påbegyndt ca forløb med virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Det betyder, at op imod ansøgninger mere eller mindre kan køre automatisk, hvis systemet bliver digitaliseret. Regeringen vil derfor sikre, at opgørelsen af ordinært ansatte understøttes digitalt med oplysninger fra e-indkomst, hvor alle de nødvendige data i for vejen er registret. Det betyder, at alle ansatte inklusive midlertidigt ansatte og personer ansat med henblik på en bestemt arbejdsopgave kommer til at tælle med som ordinært ansatte, da der ikke er registerdata for dem. Regeringen vil drøfte den konkrete udmøntning af forslaget med DA, LO og KL. Ledige skal selv booke samtaler med jobcentret Vi booker glædeligt biografturen, tid til læge, frisør og tandlæge, samtaler hos banken og forsikringsselskabet og skole-hjem-samtaler, så hvorfor ikke også samtalen med jobcentret? I dag er det kun er dagpengemodtagere, der selv skal booke samtalerne, og her er erfaringerne gode. Der er fx færre borgere, der udebliver fra samtaler, når de selv har booket tidspunktet. Borgerne vil gerne tage ansvar for deres egen situation. Det skal vi udnytte i en digital tidsalder, og mest af alt skal vi væk fra system, hvor borgerne bliver klientgjort. De kan og vil gerne selv. Derfor skal flere målgrupper selv til at booke samtalerne med jobcentret.

88

89 32 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS Forslag: Flere digitale løsninger for borgere og virksomheder Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal ordinært ansatte Opgørelsen af ordinært ansatte understøttes digitalt med oplysninger fra e-indkomst. Konkret indebærer det: Det digitale ansøgningssystem, VITAS, trækker automatisk data fra e-indkomst over alle ordinært ansatte i virksomheden. Personer i virksomhedspraktik og løntilskud fratrækkes automatisk ved at der indhentes data fra Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser tæller med i opgørelsen af ordinært ansatte. Regeringen vil drøfte den konkrete udmønt ning med DA, LO og KL. Ensretning af merbeskæftigelseskravet Ansættelse med løntilskud skal medføre merbeskæftigelse i virksomheden. Som reglerne er i dag er der et merbeskæftigelseskrav for private virksomheder og et andet merbeskæftigelseskrav for offentlige virksomheder. Merbeskæftigelseskravet harmoniseres, så kravene for offentlige virksomheder følger reglerne for pri vate virksomheder: Der skal være tale om en nettoudvidelse i forhold til det gennemsnitlige antal ordinært ansatte i de seneste 12 måneder. Derudover må ansættelsen ikke ske i en stilling, der inden for de sidste tre måneder er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ordinært ansat. Harmoniseringen af reglerne indebærer samtidig, at opgørelsen for offentlige virksomheder også kan digitaliseres fremadrettet. Én digital indgang for virksomhederne (VITAS) Med det digitale ansøgningssystem, VITAS, kan arbejdsgivere søge om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud. VITAS understøtter i dag ansøgning om oprettelse af virksomhedspraktik, nytteind - sats, løntilskud, tilskud til voksenlærlinge samt IGU-forløb. Arbejdsgiverne har i dag ret, men ikke pligt til at indgive ansøgninger via VITAS. Jobcentrene har derimod pligt til at modtage og behandle ansøgninger, som arbejdsgiverne indgiver via VITAS. Arbejdsgiverne skal fremover indgive ansøgninger om virksomhedsrettede tilbud i VITAS. Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles ud til flere områder Med det digitale ansøgningssystem, VITAS, kan virksomheder i dag søge om oprettelse af virk somhedsrettede tilbud. Det drejer sig om virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats, tilskud til voksenlærlinge og IGU-forløb. Muligheden for at søge via VITAS udvides, så virksomhederne også kan ansøge om jobrotation, fleksjob, mentor, hjælpemidler og personlig assistance. Udvidelsen forventes at indebære, at op mod ansøgninger, som i dag behandles manuelt, digitaliseres. Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper At ledige selv kan booke samtalerne med jobcentret er et væsentligt element i beskæftigelsesreformens intention om at sikre, at borgeren tager ansvar for egen situation og tilfredshed med jobcentrets indsats. Selvbooking er i dag kun obligatorisk for dagpengemodtagere, hvor de første erfaringer er positive.

90 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 33 Selvbooking gøres obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Det skal dog være muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis man fx har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse. Alle skal have et CV Arbejdet med et personligt CV fremmer jobfokus i borgerens forløb, og for mange fungerer CV et som et godt dialogredskab, der kan sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer. Alle kan i dag oprette et CV på Jobnet, men kravet om, at man skal ud - arbejde det, gælder kun for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der åbenlyst uddannelsesparate. Ordningen med obligatorisk CV udvides, så alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsloven fremover skal udarbejde et CV på Jobnet. I den forbindelse udarbejdes der et CV, som er målrettet udsatte grupper dog skal der ikke være krav om, hvornår det skal være udfyldt for de mest udsatte. Det skal være muligt at blive fritaget, hvis man fx har meget ringe it-kundskaber eller betydelige sprogbarrierer. Det bliver obligatorisk for alle at modtage Min Plan og tilbud digitalt på Jobnet. Samtidig skal Min Plan fornys, så det er muligt at have flere jobmål og delmål i Min Plan. Foranalyse til Det Virtuelle Jobcenter Der er igennem de senere år udviklet forskellige digitale selvbetjeningsløsninger, der understøtter beskæftigelsesindsatsen. Det kan være vanskeligt for borgere og sagsbehandlere at bevare overblikket over de digitale redskaber. Der igangsættes en foranalyse, der skal belyse de økonomiske, administrative og adfærdsmæssige konsekvenser ved at udbygge og samle de allerede eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger. Foranalysen skal lægges til grund for en eventuel beslutning om at udvikle et Virtuelt Jobcenter, der kan understøtte jobcentrene i deres arbejde. Regeringen vil blandt andet drøfte Det Virtuelle Jobcenter med KL. Obligatorisk brug af Min Plan Det er kun visse målgrupper, der har pligt til at modtage den såkaldte Min Plan og tilbud digitalt, selvom alle målgrupper kan tilgå Min Plan på Jobnet. Det drejer sig om dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der åbenlyst uddannelsesparate. Det er heller ikke muligt for alle målgrupper at have flere job- eller delmål i Min Plan.

91 34 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS

92 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 35 Mere enkel styring af kommunernes udgifter Med refusionsreformen har kom munerne fået en større del af finansieringsansvaret for udgifterne til forsørgelse. Kommunerne har dermed et større incitament til at investere målrettet i at få borgere hurtigt i beskæftigelse. Det mindsker behovet for procesregulering, men samtidig også for differentieret statslig refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering. Staten refunderer i dag op til 50 procent af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb op til et vist niveau. Refusionen varierer dog på tværs af målgrupper og afhænger også af, hvornår i ledighedsforløbet det aktive tilbud afgives. Til gengæld får kommunerne ikke direkte refusion for udgifter forbundet med at oprette virksomhedsrettede tilbud. Regeringen vil derfor som et led i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer forenkle den meget komplekse økonomiske styring på beskæftigelses området ved at afskaffe den stats lige refusion af kommunernes udgifter til akti vering og dermed give kommunerne det fulde finansieringsansvar for udgifter til aktiveringsindsatsen. Kommunerne kompenseres i stedet gennem budgetgarantien. På den måde får kommunerne fortsat godtgjort deres udgifter samlet set. Ved at skabe mere ensartede regler får kommunerne i højere grad incitament til at prioritere de virksomhedsrettede indsatser, hvor effekterne er bedre. Samtidig slipper kommunerne for det store administrative arbejde, der ligger i at holde styr på de mange refusionsregler og driftslofter. Regeringen lægger endvidere op til, at det skal være lettere for kommunerne at registrere udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats. I dag registrerer kommunerne udgifterne på en lang række forskellige konti. Det er en stor og tidskrævende opgave, som kommunerne bruger mange ressourcer på. De nuværende registreringer den såkaldte kontoplan skal derfor gennemgås for at vurdere, om antallet kan begrænses.

93 536 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS

94 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS 37 Fokus på kommunernes resultater vi skal have alle med Med udspillet lægger regeringen op til at fjerne en række proceskrav og dermed give kommunerne større frihed til at tilrettelægge den rigtige indsats over for den enkelte borger. Vi er dog ikke i tvivl. Når vi lemper på kravene, så er det samtidigt nødvendigt med mere gennemsigtighed og åbenhed omkring kommunernes indsats og de resultater, som de enkelte kommuner opnår. For regeringen er det helt afgørende, at alle borgere får en indsats, der kan bringe dem i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Vi vil holde hånden under udsatte borgere de må på ingen måde blive overladt til sig selv på passiv forsørgelse, når vi giver kommunerne frihed til at tilrettelægge indsatsen til dem. Derfor vil vi løbende følge, hvordan kommunerne håndterer den større frihed, der er en central del af regeringens udspil. Det spor blev allerede lagt med aftalen om kommunernes økonomi for Her blev regeringen og KL enige om, at en omfattende regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen skal følges op med en retvisende benchmarking af både kommunernes indsats og resultater. Det er afgørende, at både politikere og borgere løbende kan følge med i, om kommunerne giver deres borgere en indsats, der hjælper dem i beskæftigelse. Vi ved også, at kommunerne i højere grad lærer af hinanden, når de har mulighed for at sammenligne indsats og resultater. Regeringen følger nu op på aftalen og vil introducere en benchmark-rapport, der kan give indsigt

95 38 EN FORENKLET BESKÆFTIGELSESINDSATS For regeringen handler det i høj grad om at sikre, at borgerne får en indsats. Ingen må overlades til sig selv. Derfor vil vi løbende følge, hvordan kommunerne håndterer den større frihed, der er en central del af regeringens udspil. i beskæftigelsesindsatsen ved at sammenligne kommunerne på resultater og indsats. I benchmark-rapporten lægger vi op til, at der ses på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse sammenholdt med den andel, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. Benchmark-rapporten skal suppleres med en række øvrige målinger. Det kan fx være en måling af, hvor mange ledige der ikke har modtaget en aktiv indsats i løbet af en given periode. Samtidig vil vi som aftalt med aftalen om kommunernes økonomi for 2018 følge op på, at der ikke kommer et markant fald i kontakten med ledige, når vi forenkler kontaktforløbet. Derudover vil regeringen se på, om der er andre indsatsmålinger, som kan bidrage til at skabe gennemsigtighed om kommunernes resultater og sikre, at borgere ikke overlades til sig selv. Benchmark-rapporten skal blandt andet danne grundlag for møder med KL, hvor resultaterne drøftes, samt indsamling af handlingsplaner fra kommuner med konsekvent dårlige resultater. Fakta om benchmarking Benchmarking giver mulighed for at sammenligne kommunernes resultater på tværs af deres forskellige rammevilkår. Det skaber større gennemsigtighed og indsigt i, hvilke kommuner der gør det godt, og hvilke der gør det mindre godt, og som derfor kan have gavn af at lære af andre kommuner. Kommunerne har forskellige rammevilkår, der skal tages hensyn til, når den enkelte kommunes resultater skal vurderes og sammenlignes med andre kommuners resultater. De forskellige rammevilkår kan for eksempel være sammensætningen af befolkningen (fx alder, uddannelsesniveau samt andelen af borgere, der er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) og det lokale arbejdsmarked.

96