Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

Transkript

1 Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed

2 Integrationsudfordringen Antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte sætter den kommunale integrationsopgave under pres Ca flygtninge fik opholdstilladelse i 2015, og 7500 flygtninge fik opholdstilladelse i Det vurderes, at der vil blive givet opholdstilladelse til 8500 flygtninge i Hertil kommer familiesammenførte Nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en lav beskæftigelsesfrekvens 22 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (i alderen år) er i beskæftigelse efter tre år i Danmark (2015). Lidt over halvdelen af de voksne flygtninge, der kommer til Danmark, har kun grundskolen med i bagagen, mens blot 13 pct. har gennemført en videregående uddannelse.

3 Integrationsudfordringen Beskæftigelsesfrekvens efter 1, 3 og 5 års ophold blandt årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge omfattet af integrationsprogrammet, (ultimo november) , pct. Beskæftigelsesfrekvens efter 5 års ophold for årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge omfattet af integrationsprogrammet, fordelt på kommuner, (ultimo november) 2015, pct. 50% 45% 42% 40% 35% 33% 36% 35% 30% 25% 26% 30% 24% 22% 20% 15% 13% 10% 8% 7% 8% 5% 0% år efter indvandring 3 år efter indvandring 5 år efter indvandring Anm.: De medtagne familiesammenførte til flygtninge har opholdstilladelse efter udlændingelovens 9. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase, IMINT04A. Anm.: De medtagne familiesammenførte til flygtninge har opholdstilladelse efter udlændingelovens 9. Anm.: *Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 5 personer. Kilde: Danmarks Statistik.

4 Integrationsudfordringen

5 Regeringens ambition Hver anden flygtning skal i arbejde Det kræver godt samarbejde mellem virksomheder, kommuner, lønmodtagere, sprogcentre, frivillige og alle andre involverede Alle parter skal have de bedste rammer for at bidrage til en vellykket integration Det skal være nemt for virksomhederne at deltage i indsatsen Danskundervisning er et vigtigt element i vejen til arbejdsmarkedet, men det er ikke et mål i sig selv. Danskuddannelsen skal sigte mod at fremme udlændinges integration på arbejdsmarkedet, og i videst muligt omfang tilpasses virksomhedernes behov.

6 Integrationsreform mv. Styrkede muligheder for boligplacering Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats Tidlig indsats Styrket beskæftigelsesindsats Øget brug af medbragte kompetencer Erhvervsrettet danskuddannelse Fokuseret finansiering Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge Lavere ydelser Refusionsreformen

7 Status på beskæftigelse

8 Jobparathed Andel jobparate blandt årige integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, juli 2016-januar 2017, pct. Andel jobparate årige integrations-ydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, fordelt på kommuner, januar 2017, pct. 60% 58% 50% 51% 40% 39% 30% 28% 20% 18% 10% 11% 13% 0% Anm.: Pga. efterregistreringer vil data for især den seneste måned være undervurderet. Antallet af kommuner, der falder inden for hvert interval, er angivet i parentes. Anm.: *Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 10 personer. Kilde: Jobindsats.dk.

9 Andel af årige integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet i de virksomhedsrettede tilbud, juli 2016-januar 2017, pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Virksomhedsrettede tilbud Andel af årige integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som er i virksomhedsrettet aktivering, fordelt på kommuner, januar 2017, pct. Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Anm.: Andelen er beregnet på grundlag af antal berørte personer. Pga. efterregistreringer vil data for især den seneste måned være undervurderet. Kilde: Jobindsats.dk. Anm.: Andelen er beregnet på grundlag af antal berørte personer. Vejledning og opkvalificering og nytteindsats indgår ikke i virksomhedsrettet aktivering. Pga. efterregistreringer vil data for især den seneste måned være undervurderet. Anm.: *Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 10 personer. Kilde: Jobindsats.dk.

10 Integrationsgrunduddannelsen 400 Antal registrerede IGU-forløb Antal pr. måned Akkumuleret

11 En beskæftigelsesrettet danskuddannelse

12 Danskuddannelse Andel voksne flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har bestået en danskprøve inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse, , pct. Andel af voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der består en danskprøve inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse, fordelt på kommuner, 2015, pct. 80% 70% 66% 66% 69% 72% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Anm.: *Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 5 personer. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.

13 To- og trepartsaftalerne om integration - Danskuddannelsen Lovændringer pr. 1. juli 2016 Ændring af finansieringsreglerne, så en større del af afregningen mellem kommuner og sprogcentre sker ved gennemførelse Øget fleksibilitet ved mulighed for udbud af danskuddannelse på tværs af kommunegrænser. Analyse af, hvordan danskundervisningen kan tilrettelægges fleksibelt i relation til beskæftigelse og virksomhedsrettede indsatser og i højere grad have et beskæftigelsesrettet indhold. Inspirationskatalog med eksempler på god praksis for virksomhedsforlagt danskundervisning og fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen samt god praksis for samarbejde mellem jobcentre og sprogcentre.

14 Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge mfl. (Deloitte, 2016) Virksomhederne ønsker indflydelse og vil gerne samarbejde om danskundervisningen, men undervisningen behøver ikke nødvendigvis foregå på arbejdspladsen Færre lektioner vil øge fleksibiliteten og effektiviteten i undervisningen, uden at det ændrer undervisningens kvalitet Ændret tilrettelæggelse af danskundervisningen vil styrke det beskæftigelsesrettede fokus og spille bedre sammen med den virksomhedsrettede indsats Et samlet effektiviseringspotentiale i sektoren på knap procent af de offentlige udgifter til danskuddannelse bl.a. ved øget konkurrenceudsættelse, tilpasning af den økonomiske styring af sektoren og omstrukturering af undervisningen

15 Reform af danskuddannelsen (I) Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning: Erhvervsrettet og forenklet begynderundervisning for alle kursister med fokus på mundtlige færdigheder, mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser, samt tilpasning af modultest. Timeloft for kursister under integrationsprogrammet på gennemsnitligt 15 ugentlige undervisningstimer med henblik på at understøtte, at sprogindlæring sker i samspil med virksomhedsrettede tilbud Friere rammer for undervisning på virksomheder: Toårigt forsøg, hvor store virksomheder kan forestå en del af undervisningen. Der afsættes en pulje på 2,5 mio. kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til formålet. Mulighed for differentierede modultakster for undervisning på henholdsvis virksomheder og sprogcentre præciseres i loven.

16 Reform af danskuddannelsen (II) Øget kommunalt ansvar: Den statslige refusion af udgifter til undervisning af arbejdstagere, studerende m.fl. afskaffes og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes Kommunerne skal udarbejde regionale rammeaftaler. Præcisering af udbudsregler i forbindelse med kommunale driftsaftaler med private aktører samt offentliggørelse af statistik for afregningspriser og benchmarking. Tværgående statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse samt reviews.

17 Reduktion af frafald: Reform af danskuddannelsen (III) Femårigt klippekort til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl. med en effektiv uddannelsesret på 3½ år samt skærpelse af krav til forlængelse af uddannelsesretten. Depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på kr. ved tilmelding til et modul på danskuddannelsen, der tilbagebetales ved bestået modultest. Mere fleksible og relevante lærerkompetencer: Det nuværende krav om overbygningsuddannelse til underviser i dansk som andetsprog for lærere på danskuddannelserne afskaffes. Der etableres en kortere pædagogikumdiplomuddannelse (½ år) for undervisere på danskuddannelse, hvor der i højere grad er fokus på praktiske undervisningskompetencer. Sprogcentrene skal i afgrænsede emner have mulighed for at anvende lærere med andre pædagogiske forudsætninger fx erhvervsvejledere.

18

19 Nyt idékatalog God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning Topartsaftalen fra 2016 Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Kataloget er udarbejdet i samarbejde med med repræsentanter fra KL, kommuner og sprogcentre, bl.a. Lærdansk i Aarhus. Fokus i idékataloget Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktører Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisning God praksis i organiseringen af danskundervisningen, herunder forskellige modeller med fordele og udfordringer God praksis i jobcentret og på sprogcentret, samarbejdet med virksomhederne og med andre kommuner Målgruppen er kommunerne og jobcentre, sprogcentre og virksomheder

20 Film om IGU

21