Beretninger fra årsmødet i Nyborg

Transkript

1 Beretninger fra årsmødet i Nyborg Nr. 6 december årgang Dramatisk indslag på ERFA-kursus <<< Side Tynde plader kan revolutionere gasbranchen Side >>> - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter. O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten. O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. Biologisk nedbrydelig. Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % Gasstikkontakt - PLUG1 Den specialdesignede gasstikkontakt gør, sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømningsog temperaturvagt. fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf fh@fh-teknik.dk

3 Leder Indhol d Leder: Energy Camp 3 Beretning til årsmødet: Stigende energiforbrug har presset priserne i vejret 4 Beskedent underskud deltagere i årets ERFA-kurser 8 Redaktionsudvalgets beretning 9 Gasprisen tildelt post laboremus 10 Tema-indlæg om fremtidens energiforsyning 12 ERFA konferencen om ledningsnet 14 Brændselsceller naturgasfyrets afløser? 16 Systemansvar for energi - helt uden kommercielle interesser 20 Er det sidste store centrale kraftværk bygget i Danmark? 22 Slut med kobber i gasinstallationer? 24 www naturgasfakta dk 26 Branchenyt Nyt fra IGU: Overraskende resultat i Kina - klar til Amsterdam 30 Medlem af Nr ISSN Energy Camp Adgang til energi er afgørende for et moderne samfunds funktion og udvikling. I det daglige tænker vi ikke over det, men en gang i mellem er det sundt at stoppe op og gøre sig klart, at vi i Danmark nyder godt af et meget velfungerende og robust energisystem. Vi er mere end selvforsynende (vi producerede i 2004 halvanden gang den energimængde vi bruger), vi har høj forsyningssikkerhed og en meget miljøvenlig energiforsyning. Det hele baserer sig på en grundfilosofi om flerstrenget brændselsforsyning og fremsynet teknologitænkning. Med det sidste mener jeg bl.a. vores kraftværksteknologi (hvor vi har flere verdensrekorder), vores kraftvarmeudbygning, vores vedvarende energiteknologier (hvor vi er førende på vindområdet) og selvfølgelig vores naturgassystem, som kom til i kraft af en dristig, visionær beslutning taget af et bredt politisk flertal i Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at bevare denne energimæssige styrkeposition. Både af hensyn til en effektiv dækning af vores energibehov, men også fordi der i høj grad er erhvervsøkonomiske muligheder i energiteknologier. Derfor hilser jeg initiativet Energy Camp 2005 velkommen. Dansk Metal, Vindmølleindustrien, Ingeniørforeningen i Danmark, HTS handel, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har for anden gang taget initiativet til denne ad hoc tænke-tank på energiområdet. Godt 50 personer var november samlet i Energy Camp 2005 for isoleret fra omverdenen i løbet af 30 intensive timer (at) udvikle fem konkrete demonstrationsprojekter. Initiativerne skal kunne igangsættes i løbet af 2006 og være med til at bringe den danske transport- og energisektor et syvmileskridt videre i udviklingen af fremtidens energiløsninger. Camp en producerede fem spændende forslag, som nu skal viderebearbejdes og modnes: Energirigtige bygninger (nyt BOLIG + - koncept), Prisstyret energiforbrug i husholdningen ( Energy Trader ), CO 2 -neutral persontransport (Kick-start af nyt brændstofmarked uden tab af afgiftsprovenu!), CO 2 -fri energiproduktion ( Next Renewable Generation, bl.a. baseret på omdannelse af affald) og Optimalt Energisystem, baseret på vedvarende energi. Læs om forslagene på Forslagene blev overrakt til Transport- og Eneriminister Flemming Hansen, som var imponeret over Campen s resultater. Der blev ikke umiddelbart plads til så meget naturgas på årets Camp. Og dog, når de spændende projekter skal finpudses vil det utvivlsomt vise sig, at der vil blive behov for at tænke de ny koncepter ind i en sammenhæng med naturgassystemet. Det bidrager vi naturligvis gerne til og ser i øvrigt frem til en ny aktiv indsats på næste års Energy Camp. Niels Erik Andersen, formand Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r )

4 år smøde Stigende energiforbrug har presset priserne i vejret Formandens beretning på DGFs 94. generalforsamling 17. november 2005 på Hotel Nyborg Strand Efter sin velkomst til generalforsamlingen på Dansk Gas Forenings årsmøde aflagde formanden, adm. direktør Niels Erik Andersen, HNG, bestyrelsens beretning med en orientering om generelle energiforhold, den aktuelle gassituation i Danmark og lidt om gasforeningens interne forhold: Rekord i forbruget Der var en rekordstigning i det globale energiforbrug på mere end 4% i Alene i Kina - der har verdens næststørste energiforbrug - steg forbruget med godt 15%. Det konstant stigende energiforbrug og udsigten til en yderligere acceleration i forbruget i de kommende år har sammen med politisk ustabilitet og ekstreme vejrforhold i nogle af de olieproducerende områder, været medvirkende til at presse energipriserne op på det rekordhøje niveau, vi oplever for tiden. Om energipriserne udvikling fremover har jeg intet at sige. Mere end 25 års erfaring i branchen har lært mig, at det vil være det rene gætteri, så det lader jeg andre om, uden at det nødvendigvis bliver mere kvalificeret af den grund. Globalt set er forbruget af alle brændselsformer stigende, og - måske til nogles overraskelse - er kul det fossile brændsel, der oplever den allerkraftigste stigning. Stigningen i naturgasforbruget var på godt 3% i 2004, hvilket er noget over 10-årsgennemsnittet og en del mere end forrige års stigning. Naturgasforbruget er stagneret i USA (verdens største marked), og den største vækst ses i Rusland, Kina og Mellemøsten. Gas dækker 25% Naturgas dækkede knap en fjerdedel af verdens energiforbrug i 2004, stort set det samme som året før. Det globale naturgasforbrug udgjorde mia. m 3. Markedsandelen forventes at stige de kommende år, og naturgasforbruget i m 3 forventes fordoblet i løbet af 25 år. Størstedelen af væksten vil finde sted indenfor kraftsektoren. Der er i øvrigt også en betydeligt stigende efterspørgsel efter LNG - flydende naturgas - en tendens, som uden tvivl vil fortsætte. Det stærkt stigende forbrug er naturgassektorens største udfordring. Der skal etableres den nødvendige infrastruktur og forsyningssikkerheden skal fastholdes i dette stærkt voksende marked. Såfremt naturgasproduktionen fortsatte på nuværende niveau, ville der på globalt plan være reserver til ca. 70 år, en tidshorisont, der har ligget fast de sidste 15 år. I Europa steg naturgasforbruget godt 3% i 2004 til i alt ca. 460 mia. m 3. Der er ca. 95 mio. kunder svarende til, at ca. 240 mio. europæere bruger naturgas. Stigende import Over halvdelen af gasforbruget i EU25 importeres i dag, og importandelen kan forventes at vokse yderligere. I Danmark steg energiforbruget med 1,6% i Set over en længere periode har energiforbruget kun ændret sig lidt. Fra 1990 til 2004 er stigningen begrænset til 2,6%. I samme periode er bruttonationalproduktet vokset med 32% Vedvarende energi udgør en stadig stigende andel, som i 2004 er kommet op på godt 15% Øget dansk eksport Den samlede danske energiproduktion voksede i 2004 med godt 9%, og vi producerede 55% mere energi, end vi selv brugte. Der var betydelige stigninger i produktionen af såvel råolie, naturgas som vedvarende energi. Stigningen i naturgasproduktionen skyldes en større eksport af naturgas, idet det indenlandske forbrug var uændret på ca. 4.2 mia. m 3. De højere priser på råolie og naturgas samt den højere energiproduktion gav anledning til rekordstore nettovalutaindtægter på 16,8 mia. kr. i 2004 mod 13,9 mia. kr. i De danske gasreserver i Nordsøen er opgjort til mellem 95 og 130 mia. m 3 svarende til års produktion på det nuværende niveau. Den danske naturgasforsyning er sikret på længere sigt gennem aftaler om gas fra felter uden for den danske del af Nordsøen. Dansk køb i Norge DONG har igennem de seneste år øget sine bestræbelser på at sikre ny gas til bl.a. det danske marked. Det væsentligste bidrag til at øge gasporteføljen var købet af BPs ca. 10% ejerandel af det knap 400 mia. m 3 store Ormen Lange gasfelt i Norge. Ormen Lange feltet forventes at komme i produktion i 2007 og producere gas helt frem til Gassen fra Ormen Lange feltet vil blive sendt til Storbritannien via en ny rørledning. Den nye rørledning bliver imidlertid en integreret del af det overordnede norske opstrømsgasnet, hvilket betyder, at gassen kan omdirigeres fra Storbritannien til det europæiske kontinent. Med henblik på det længere sigt har DONG gennem de seneste år sat øget fokus på området mellem Shetlandsøerne og Færøerne. Mest til kraftvarme Der er i alt ca gasforbrugere i Danmark. Mere end halvdelen (58%) af det danske gasforbrug går til produktion af el og varme på kraft- og kraftvarmeværker. 25% går til industrien 17% går til private Naturgassen er direkte eller indirekte via kraftvarmen den afgørende energikilde for halvdelen af landets befolkning. Flaskegas og bygas LPG markedet voksede med 4% fra 2003 til 2004, hvor det samlede salg var knap tons. Fordelingen var følgende: Autogas busser: Tankgas: Flaskegas: Naturgas/luft- eller Bygas2- projektet i København skrider fremad, og Københavns 4 Gasteknik 6/2005

5 tema håber, at kravene også vil vise sig at blive til gavn for forbrugerne og deres økonomi. Energi har nu registreret mere end gaskunder ud af de eksisterende Indtil nu er der fundet ca apparater, der skal udskiftes det er lidt færre end forudsat. I vores næststørste bygasby, Aalborg, overvejes det, at konvertere de større kunder til naturgas, mens husholdningskunderne bevares på bygas. Konverteringen fra bygas til naturgas forudsætter nye ledninger og målere. Lidt om biogas Efter lang tids venten blev der i foråret - via en bekendtgørelse - endelig klarhed over afregningen af biogas anvendt til elproduktion. Formanden for Brancheforeningen for Biogas udtalte på foreningens generalforsamling, at det er frustrerende, at udbygningen med biogasanlæg går så langsomt. Et forhold, som i høj grad tilskrives problemer med anlægsgodkendelse i kommuner og amter. Selvom biogas således ikke på kort sigt er en betydende konkurrent til naturgassen, så arbejdes der i fælleseuropæisk regi med de problemer, som en tilførsel af biogas til naturgasnettet kan give. I andre europæiske lande er der god vækst i biogasproduktionen, og den danske biogasbranche har i 2005 haft et større eksportfremstød i bl.a. Spanien. Brint Jeg kan ikke forlade denne gennemgang af de gasformige brændslers situation uden til slut kort også at nævne brint. En mulig fremtidig brintforsyning skal bygge på den eksisterende naturgasinfrastruktur. Og inden man når så langt, vil der være overgangsfaser, hvor brint anvendes i forskellige kombinationer med naturgas. Uanset om man er enig i visionen om et brintsamfund eller ej, må man konstatere, at den indledende planlægning er en politisk realitet. Den danske naturgassektor skal selvfølgelig være med til at forme Danmarks energifremtid og deltager da også allerede aktivt i en række danske og internationale projekter på området. Bl.a. Dansk Gasteknisk Center er engageret i denne udvikling. Gaskedelmarkedet De gode takter for gaskedelmarkedet fortsatte i De kondenserende kedlers markedsandel vokser fortsat. I første halvdel af 2005 er den nået op på 82%. En nærmere undersøgelse af salgstallene i HNG og Naturgas Midt Nordss områder for første kvartal 2005 viser, at der er en pæn stigning i andelen af solgte A-kedler. Fra nytår træder de nye energibestemmelser i Bygningsreglementet i kraft. Det betyder, at kedelleverandørerne skal leve op til nye nyttevirkningskrav for gaskedler, hvad enten de skal installeres i nybygninger eller i forbindelse med en udskiftning. I praksis skal alle mindre gaskedler fra nytår være kondenserende, men det giver i sig selv ingen problemer for branchen. Den aktuelle årsnyttevirkning for en gaskedel i en ny bygning skal fremover dokumenteres som grundlag for bygge- og ibrugtagningstilladelsen. Det samme gælder for gaskedler i eksisterende bygninger, når disse skal energimærkes ved salg og udlejning. De nye energikrav giver muligheder for en god forretningsmæssig udvikling for branchens virksomheder. Jeg Nyt ministerium Det har været et år med usædvanlig mange og meget væsentlige forandringer, og jeg må begrænse mig til en kort omtale af nogle hovedpunkter: Energien holdt efter folketingsvalget flyttedag og hører nu hjemme i Transport- og Energiministeriet. Kombinationen af transport og energi i ét ministerium er meget naturlig, hvis det vel at mærke kan tages som udtryk for, at dansk energipolitik også skal til at omfatte transportsektorens energiforbrug. Mens det i vid udstrækning er lykkedes at stabilisere energiforbruget på de fleste andre forbrugsområder, er der fortsat en betydelig vækst i energiforbruget til transport med deraf følgende miljøproblemer. Alternative brændsler er en del af løsningen, men Danmark har ikke hidtil haft ambitioner på dette område. Det ligger imidlertid lige for at introducere naturgas. Det fungerer jo udmærket i mange andre lande, f.eks. Sverige. Vi vil meget gerne medvirke til, at naturgas bliver en del af løsningen. Gasselskaberne er parate til at betjene dette nye potentielle marked. DONG-fusionen DONG er i en fusionsproces med Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning. Der afventes nu EU-kommissio- >>>> Gasteknik 6/2005 5

6 År smøde nens godkendelse, inden processen kan fuldføres. Det ny store energiselskab bliver hvis kommissionen godkender fusionen - den suverænt mest markante spiller på det danske energimarked. Uanset hvad man måtte mene om fusionen, er der grund til at være tilfreds med, at strukturen i en så stor del af den danske energisektor nærmer sig en afklaring. Og der er også grund til at ønske til lykke til DONG og DONGs ejer - med, at strategien ser ud til at lykkes. Vi andre i gassektoren er naturligvis parate til et konstruktivt samarbejde med den nye koncern. Et led i fusionsprocessen er, at det svenske statsselskab Vattenfall overtager en ikke uvæsentlig del af det danske kraftproduktionsapparat. DGF byder Vattenfall velkommen i den ny rolle og ser frem til et godt samarbejde. Energinet.dk Energinet.dk organisationen er nu på plads med hovedsæde i Fredericia. Den danske energitransmission er dermed samlet i ét statsejet selskab. Det må vi naturligvis tage til efterretning. Set fra gassiden og det er jo det, jeg gør både som formand for denne forening og som direktør for et stort gasdistributionsselskab kunne man godt frygte, at gassen bliver marginaliseret i forhold til elforsyningen i den nye organisation. Vi i gassektoren har en forventning om, at Energinet.dk også vil sætte gassen i fokus og gøre sit yderste for at videreføre Gastras arbejde både teknisk og markedsmæsigt på det høje faglige niveau, vi har været vante til. Vi er naturligvis parate til et positivt samarbejde med den nye organisation. Signalerne fra Energinet. dk vil utvivlsomt blive fulgt nøje af mange her i salen. HNG og Midt-Nord Der opbygges et stadigt tættere samarbejde mellem landets to største naturgasdistributions-selskaber HNG og Naturgas Midt-Nord. Som det vil være de fleste bekendt, faldt et konkret fusionsforslag i HNGs repræsentantskab i foråret. Målet er fortsat en fusion mellem de to selskaber, der allerede i høj grad er integreret såvel økonomisk som organisatorisk. Jeg håber, at der på næste årsmøde kan siges noget mere præcist om indhold og tidsforløb i den fortsatte fusionsproces. Ny energi-strategi Regeringen har i juni 2005 udsendt sit bud på en ny langsigtet energistrategi for Danmark: "Energistrategi 2025". Strategien er en del af udmøntningen af den brede energipolitiske aftale af 29. marts 2004 og omfatter som noget nyt også transportsektoren. Naturgassen er en hovedhjørnesten i Energistrategi 2025, og vi ser i DGF frem til at bidrage til realisering af visionerne. Energibesparelser Regeringen indgik 10. juni en politisk aftale med de fleste af Folketingets partier om den fremtidige energispareindsats. For perioden fastsætter aftalen en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,7% af energiforbruget i Målet er ambitiøst, og nogle vil måske endda sige urealistisk. En nødvendig forudsætning for at realisere målet er, at det er økonomisk fordelagtigt for den enkelte forbruger at investere i de nødvendige energibesparende foranstaltninger. Selv om energibesparelser alt andet lige medfører mindre gasforbrug hos den enkelte kunde og dermed dyrere distributionstariffer, er gassektoren indstillet på aktivt at arbejde for, at det opstillede mål nås. Vi tager udfordringen op. Der vil blive god lejlighed til at diskutere sagen her på Nyborg Strand. Andre emner Der er adskillige andre emner, der kunne fortjene omtale ved denne lejlighed, men tiden tillader det ikke. Til inspiration for den videre dialog på årsmødet vil jeg her kort pege på følgende emner af relevans for gassektoren. Nye F&U strategier vedr. brint og biobrændstoffer CO 2 -kvoteordning EU-grønbog om energieffektivisering EU-Energy Services Direktivet Ny revisioner af Gasreglement A og B Ny bekendtgørelser vedr. miljøregulering af energianlæg Sikkerhed Sikkerhed skal til stadighed have høj prioritet i gassammenhænge. Det er vigtigt, at en flot ulykkesstatistik ikke bliver en sovepude. Det er især vigtigt, at vi værner om det sikkerhedstekniske arbejde på et liberaliseret gasmarked under konstant økonomisk pres. Når det er sagt, kan vi selvfølgelig glæde os over en registreret fortsat positiv udvikling i sikkerhedsstatistikken på naturgasområdet og flaskegasområdet. På bygasområdet må vi desværre konstatere, at der stadig er et betydeligt antal forgiftningsulykker og i 2004 et tragisk dødsfald som følge af fejlbetjening af et gaskomfur. Antallet af disse forgiftningsulykker forventes reduceret i 2007, når Københavns Energi overgår til Bygas2, som ikke indeholder kulilte. Flere graveskader Under emnet sikkerhed vil jeg også kort kommentere situationen vedrørende graveskader. De seneste par år har der desværre været en stigning i antallet af graveskader på distributionsledningerne, mens der har været et fald i antallet af skader på stikledningerne. Gasselskaberne har i indeværende år gennemført en kampagne for at reducere antallet af graveskader. Der er udsendt oplysningsmateriale til knap 1000 entreprenører, kommuner og andre ledningsejere. Fra marts i år har alle ledningsejere endvidere pligt til at indberette deres geogra- 6 Gasteknik 6/2005

7 År smøde fiske interesseområder til det landsdækkende ledningsejerregister - LER, som kan findes på internettet på dk. Ledningsejerregistret skulle gerne give et bedre overblik over ledningsejerne, mindre sagsbehandling og færre, mere præcise forespørgsler til ledningsejerne. Energiteknologi Den danske gassektor er også meget bevidst om vigtigheden af fortsat teknologisk udvikling indenfor både gastransport, gasmåling og gasanvendelse, således som det vil fremgå af præsentationerne på vores tekniske konference. Jeg har selv med stort udbytte deltaget i fredagssessionerne gennem alle årene. Jeg ser det som en mulighed for at få en indføring i vigtige emner, som jeg ikke personligt har fokus på i hverdagen. Jeg kan anbefale jer at deltage. Udstillingen er også en anbefalelsesværdig og lettilgængelig mulighed for at få et godt indblik i, hvad der rør sig på teknologifronten. I øvrigt vil jeg gerne henvise til vores blad Gasteknik, hvor februar-nummeret i år giver en god oversigt over aktuel teknologiudvikling i regi af gasselskaberne og Dansk Gasteknisk Center. Dansk IGU-indsats I denne sammenhæng skal også nævnes vores engagement i den Internationale Gas Union. Som mange af jer vil vide, er DGF det officielle danske medlem af IGU, og på vegne af DGF er der aktiv dansk deltagelse i en halv snes af IGUs tekniske arbejdskomitéer. I har med årsmødematerialet fået en aktuel beretning om IGU-arbejdet. Samarbejdet i IGU er en værdifuld kilde til videnudveksling for den danske gasindustri. Deltagelse i IGU-arbejdet sker på frivillig basis og komitémedlemmerne afholder egne omkostninger. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til på bestyrelsens vegne at takke deltagerne for deres indsats og gasselskaberne og branchen for deres støtte, uden hvilken IGU-deltagelsen ikke ville være mulig. WGC 2006 Der er Verdensgaskonference i Amsterdam juni næste år. Jeg har den store glæde senere at kunne byde velkommen til den øverste ansvarlige for konferencen IGUs præsident, George Verberg, som er en af eftermiddagens foredragsholdere. Endvidere vil IGU s generalsekretær, Peter K. Storm orientere forsamlingen om konferencen. Sluttelige vil jeg også gerne minde om, at DGF sammen med rejsebureauet ViaTravel har arrangeret en fællesrejse til konferencen. Oplysninger herom finder i også i konferencematerialet. Dansk Gas Forening Jeg vil nu slutte af med nogle få bemærkninger om vores egen verden i DGF. Foreningen er inde i en rolig periode. Medlemstallet er ganske vist reduceret lidt i årets løb, men ikke mere end, hvad man kan forvente som følge af naturlige svingninger i sektoren. Økonomien er stabil, og bestyrelsen kan igen i år aflevere et fornuftigt regnskab, omend resultatet er et lille underskud. Gasteknik er fortsat et godt og relevant fagligt tilbud til vores medlemmer, og bladets økonomi er forsvarlig bl.a. takket være sponsorer. Jeg vil gerne herfra rette en tak til alle Gastekniks sponsorer for deres vigtige støtte til bladet. Foreningen har i årets løb afholdt erfamøder og en vellykket temakonference i samarbejde med Dansk Energi Brancheforening. Et arrangement, som jeg forventer vil blive gentaget i Vores årsmøder er velbesøgte. Sidste år var der rekorddeltagelse med 250 delegerede. Også i år er der flot opslutning omkring årsmødet. I skal også vide, at vi har en velfungerende bestyrelse, der på udmærket vis repræsenterer gassektorens forskellige sektorer. Struktur-tilpasning Om DGFs fremtid vil jeg sige, at når nu de store strukturforandringer i den danske energi- og gasverden er ved at være gennemført, er det både naturligt og uundgåeligt, at der i det kommende år må følge en vurdering af, om struktur og opgavefordeling i de eksisterende interesseorganisationer passer til den ny danske energiverden. Det vil være en hovedopgave for bestyrelsen, at varetage DGF-medlemmernes interesser bedst muligt i denne sammenhæng. Til slut kan jeg oplyse, at næste årsmøde finder sted oktober her på Hotel Nyborg Strand. Vær venligst opmærksom på, at det af praktiske årsager har været nødvendigt at flytte mødet til en mandag-tirsdag. Afslutning og tak Om det efterfølgende formandsvalg og bestyrelsesvalg sagde Niels Erik Andersen: - Kurt Bligaard har ikke ønsket at kandidere til formandsposten lige nu midt i DONGfusionsprocessen, således som der ellers var lagt op til. Jeg genopstiller derfor som formand for en ét-årig periode og Kurt Bligaard som næstformand i samme periode, og vi har fået bestyrelsens opbakning til denne model. Jeg håber, at generalforsamlingen kan tilslutte sig forslaget. Povl Asserhøj og Ole Nygaard Olsen træder ud af bestyrelsen, og jeg vil gerne takke dem for deres indsats for foreningen både for deres tid som formænd og på det seneste som menige bestyrelsesmedlemmer. Også en særlig tak til Peter Hinstrup, der som sekretær gør formandsjobbet både nemt og behageligt. Til de øvrige bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet vil jeg gerne sige tak for et godt og konstruktivt samarbejde. Årsmødearrangørerne Britta og Aksel har som sædvanlig leveret en solid indsats, det samme gælder vores gode samarbejdspartnere i DEBRA, Kirsten og Jørgen. Til allersidst: tak til årsmødets sponsorer som er DONG, Naturgas Midt-Nord og HNG. Gasteknik 6/2005 7

8 År smøde Beskedent underskud Dansk Gas Forening kom ud af regnskabsåret med et beskedent underskud på ca kr., fremgik det af kasserer Carsten W. Hansens fremlæggelse på generalforsamlingen. I forhold til budgettet er det en afvigelse på kr. Kurser og fællesmøder har givet en mindreindtægt på og fællesomkostningerne har været kr. større end forudsat. Til gengæld har Gasteknik bidraget positivt med kr. i færre omkostninger og årsmødet med en budgetforbedring på kr. De 477 medlemmer var to flere end budgetteret. Heraf tegner gasselskaberne og Københavns Energi sig for 48%, gasbranchen for 28% og øvrige, herunder rådgivere, for 19%. 4% af medlemmerne er ansat hos det offentlige. Samlet har de betalt kr. i kontingent, svarende til budgettet - en fremgamg på kr. for året forinden. Egenkapitalen er dog stadig over kr. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger. Det nye budget Tilsvarende blev også budgettet for godkendt uden bemærkninger. Her regnes med et uændret årskontingent på 450 kr kr. for pensionister - begge plus moms. Antallet af medlemmer ventes at stige til 485, selv om det i øjeblikket er lidt lavere. Det vil give kr. Udgiften til Gasteknik forventes at falde fra i realiseret 2004/05 til 35 tkr. i 2006/07. Fællesomkostninger budgetteres at falde fra kr. i 2004/05 til kr. i 2006/07, hvilket er kr. mere end i budget 2005/ deltagere i ERFA-kurser DGFs erfakurser samlede i 2005 i alt 151 deltagere - 2 færre end i var DGFmedlemmer, fremgik det af beretningen fra kursusudvalgets formand Bjarne Spiegelhauer. Større og mindre gasfyrede anlæg samlede 61 deltagere, der blev orienteret om: Nye energibestemmelser for gaskedelanlæg Rigtige uddannelser giver høj kvalitet i servicearbejdet Gaskedler kontra varmepumper Ny struktur i gasselskabernes sikkerhedstekniske overvågning A-kedler kontra B-kedler Fremtidens boligopvarmning Styring og fjernovervågning af boliger Isolering kontra kondenserende gaskedler Gaspro større anlæg Kaskade anlæg Miljøregler CO 2 kvoter Gasmåling Status KV teknologier Teknologisk forum Gasmåling samlede 30 deltagere. Her var programmet: Dataudveksling og datakvalitet Saldoafregning Gasleverandørens krav til gasmåling Legal måling og fjernaflæsning Fjernaflæsning i et liberalt marked Gasmåling, målesystemer, gaskvalitet, måleteknik og målenøjagtighed Fremtidens måletekniske udstyr Til erfa-kurset om Gasledninger var der 26 deltagere. Her var emnerne: Bygas2 Skabsplacering og stikledninger LER målsætninger Sikring af gasledninger mod skader Reparation af Danmarks ældste gasledning Forøgelse af driftryk Rørsprængninger Sikkerhedsanalyser Brint i gassystemet ATEX og PED direktiverne Vedligehold af MR stationer Gasulykken i Belgien Endelig samlede årets sidste erfakursus om Kraftvarme 34 deltagere. Her var emnerne: Kurser budgetteres at balancere med resultat på 0 kr. mod realiseret kr. i 2004/05. ( kr. i 2003/04). Samlet ventes der et beskedent overskud på 7000 kr. Mikroturbiner Kommer brændselscellerne snart? Det frie elmarked Optimering af KV værker Kvalitetssikring på KV service Varmepumper på større KV værker Ny dansk gasmotor KV unit De nye emissionsregler I alt har der til de fire arrangementer medvirket 59 foredragsholdere. Den samlede omsætning beløber sig til kr. Udvalget planlægger at gennemføre et tilsvarende antal erfa-kurser i Henning Søegaard Nielsen er udtrådt af kursusudvalget. I stedet er indtrådt Ole Sass Jensen og Søren H. Sørensen. 8 Gasteknik 6/2005

9 År smøde Redaktionsudvalgets beretning Det forløbne år har været et godt og stabilt år for Gasteknik, fastslog redaktionsudvalgets formand Jan K. Jensen i sin beretning på DGFs generalforsamling. Bladet er udkommet med seks numre til de planlagte tidspunkter. Der har været rigeligt med redaktionelt stof, både inden for det gastekniske område samt om energisektorens rammebetingelser, hvor igangværende fusioner og organisationsændringer kan sikre et fyldt blad. Gasteknik udkommer 6 gange per år med i gennemsnit 32 sider, og distribueres af Post Danmark til DGF-medlemmer, bladabonnenter samt nogle gratisabonnenter i et oplag på stk., ifølge Fagpressens Media Kontrol. Gasteknik har en fast lønnet redaktør, en provisionslønnet annoncesælger samt et redaktionsudvalg (som er ulønnet). Vigtigst er, at Gasteknik har et stort antal gastekniske eksperter, som gerne deler deres viden med læserne. Indlæg i Gasteknik honoreres symbolsk med en flaske juleakvavit til hovedforfatteren. Redaktionelt Når GASTEKNIK dumper ind af brevsprækken, skal oplevelsen helst være spændende nyt i en velkendt indpakning, som man kan finde rundt i. Det sikrer vi ved at have faste holdepunkter i bladet, samt et ensartet layout fra udgivelse til udgivelse. De gas- og energifaglige indlæg dækker ca. 2/3 af indholdet. Gasanvendelse og gasinstallationer, sikkerhed samt energi- og miljø fylder mest, men også gastransport og gasmåling er med. Alt i alt et varieret mix, som forhåbentligt giver alle læsere mulighed for at finde noget meningsfyldt i bladet. Produktion Der er i det forløbne år holdt 6 møder i Redaktionsudvalget, hvor det seneste nr. af bladet evalueres og indholdet i det næste nummer fastlægges. Udvalget har vist høj arbejdsmoral og der er i denne sæson holdt et planlægningsmøde kombineret med et besøg hos Vaillant. Redaktionen modtager enkelte indlæg uopfordret, men ofte må udvalgsmedlemmerne opfordre gasfolk og andre energiteknikere om bidrag til bladet. Og heldigvis modtages disse opfordringer meget positivt. Produktionen af Gasteknik sker på Centraltrykkeriet i Skive, som redaktøren har et godt samarbejde med. Også i år er det lykkedes at nedbringe udgiften til bladets trykning. Portoudgifter Distributionen sker via Post Danmark, og portoudgiften udgør en stadig større del af bladets omkostninger. Gasteknik har igen - ansøgt Bladpuljen om distributionstilskud, men uanset om ansøgningen imødekommes, så vil portoen igen stige fra 1. januar For at holde portoudgiften i ave skal papirkvaliteten justeres i det kommende år. Redaktionsudvalget vil også diskutere en modernisering af bladets layout. DGFs hjemmeside www. gasteknik.dk giver mulighed for at hente og læse Gasteknik elektronisk. Jeg håber, at den mulighed vil øge kendskabet til bladet og være et godt supplement til papirudgaven. Redaktionsudvalg Via hjemmesiden kan man også komme i kontakt med redaktion og udvalg, som i det forløbne år har bestået af: Jens Utoft, redaktør; Ole Sundman, DONG; Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening; Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz; Lars Bo Pedersen, HNG; Søren H. Sørensen, Naturgas Midt-Nord; Nils Lygaard, Vaillant, samt Jan K. Jensen, DGC Anstrengt økonomi Økonomien i Gasteknik er isoleret set lidt anstrengt, såfremt bladet skulle hvile på annoncer og sponsorer alene. Heldigvis er der afsat et beløb i foreningens budget til Gasteknik, men det er et klart ønske, at bladet nærmer sig en balance mellem udgifter og indtægter. Detaljerne om bladøkonomien fremgår af foreningsregnskabet, og jeg vil blot fremhæve følgende trends i bladets økonomi: Flere annonceindtægter En ny bladsponsor Uændret omkostning til redaktion Reduceret omkostning til trykning Forøget udgift til porto Annoncører og sponsorer Heldigvis har Gasteknik meget trofaste annoncører. Annonceindtægten er typisk kr per nummer, dog væsentligt højere i årsmødenummeret. Annoncørerne er den overvejende indtægtskilde for bladet og de tegnes for de flestes vedkommende af Salgskonsulenterne, som Gasteknik samarbejder med. Et nyt initiativ fra 2003 gjorde, at Gasteknik fik bladsponsorer. Der er i dag 9 sponsorer, der som belønning får deres logo på hæderspladsen lige under lederen i Gasteknik. Til sponsorerne regnes også annoncører, som tegner sig for 1/1 side i alle årets udgaver af bladet. Jeg vil hermed takke annoncører og sponsorer for deres bidrag til Gasteknik. Endvidere vil jeg takke redaktionsudvalg og redaktør for et engageret og inspirerende samarbejde om bladet, og endelig vil jeg takke forfatterne til de mange spændende artikler. Uden dem intet Gasteknik. Gasteknik 6/2005 9

10 År smøde Gasprisen tildelt post laboremus Det blev DGCs tidligere laboratoriechef Lars Jacobsen, der løb med Gasprisen på DGFs årsmøde i Nyborg, og det høstede stort bifald fra deltagerne i festmiddagen, hvor prisen blev uddelt. Lars Jacobsen nåede at gå på pension for næsen af DGFs bestyrelse og modtog således gasprisen post laboremus, som bestyrelsesmedlem Andreas Bech Jensen udtrykte det ved uddelingen. Han begrundede valget med blandt andet følgende bemærkninger: - Det berettes, at årets prismodtager blev født med en regnestok i højre hånd og en skruenøgle i venstre. Og så gik det hurtigt: uddannelse som maskinsmed, maskinmestereksamen, udviddet maskinmestereksamen, udmærkelse i guld, sejltid hos bl.a. A.P. Møller i fire år. Så trængte prismodtageren til fast grund under fødderne uden helt at slippe det med vandet. Han blev derfor ansat på Sjælsø Vandværk i Det varede dog kun til 71. Så blev prismodtageren for alvor sporet ind på energi i et job hos dk-teknik. Og det blev til 18 år i denne virksomhed, hvorefter man må sige, at han var fuldt udlært i alt, hvad der har med forbænding og måling at gøre. Tiden var kommet til at skifte til gassektoren og det blev til et nøglejob i Dansk Gasteknisk Center. Han startede nede i kælderen i DGC den 1. april 1989, men siden er det gået både opad og fremad. Emissions- og energimålinger kom godt igang, og 15. Andreas Bech Jensen (t.v.) fra DGFs bestyrelse overrækker Gasprisen 2005 til DGCs tidligere laboratoriechef Lars Jacobsen. Med hædersbevisningen fulgte en check på kr. juni 1990 kunne vores prismodtager indvie et helt nyt gasteknisk laboratorium. Siden da har han gennemført et utal af spændende projekter i laboratoriet omhandlende villakedler, komfurer, tørretumblere, brændere, gasmotorer, gaskvalitet, eksplosionsgrænser, målere, regulatorer, minikraftvarmeanlæg og flæskesvær (dette sidste er ganske vist, og I må selv få ham til at forklare sammenhængen). Man har kunnet finde ham i værkstedet ved drejebænken, på kontoret bag computeren eller ude på installationer hos gaskunderne. Han besidder en unik kombination af praktisk viden og kunnen, og dyb fysisk indsigt og evne til også at regne på problemerne. Hans laboratorium har været og er fortsat fødestedet for ny original viden, en viden som i stor udstrækning er grundlaget for DGCs øvrige aktiviteter, sagde Andreas Bech Jensen. Gaskromatograf Ultralyds gasmåler Gas magnetventil Brænderstyring, BCU Anholtvej 1, Box 271, 9800 Hjørring Tlf.: Fax: info@elster-instromet.dk Web: Nye kræfter i DGF-bestyrelsen Generalforsamlingen i Dansk Gas Forening, nemlig Ole Albæk Pedersen, HNG (tv.) og Peter A. Hodal, Energinet.dk. De afløser de to tidligere DGF-formænd, Ole Nygaard Olsen, HNG og Povl Asserhøj, tidl. Gastra. Der var genvalg af Niels Erik Andersen, HNG, som formand og af Kurt Bligaard Pedersen, DONG, som næstformand, begge for et år. Erik F. Hyldal, Elster Instromet, blev genvalgt som bestyrelsesmedlem for en ny periode på tre år. 10 Gasteknik 6/2005

11 År smøde En let anretning med sandwich fjorde det ud for frokost efter åbningen af brancheudstillingen på DGFs årsmmøde Nøglen til succes - Naturgassens globale succes skyldes i høj grad, at fabrikanter og leverandører har været i stand til at bringe udstyr på markedet, der gør det nemt, effektivt og miljøvenligt at bruge naturgas. Det fastslog Dansk Gas Forenings formand Niels Erik Andersen ved åbningen af Dansk Energi Brancheforenings udstilling i forbindelse med DGFs årsmøde på Hotel Nyborg Strand. Udstillingen er årsmødets faste samlingspunkt og er med til at holde sammen på alle de øvrige elementer. - Udstillingen giver os faglig inspiration, den er forum for den uformelle dialog, som er et vigtigt element i årsmødet, og den er vores nødvendige pusterum mellem de mange møder. Som et nærliggende eksempel kan jeg nævne, at der i løbet af få år er sket en bemærkelsesværdig udvikling på villakedelområdet. En udvikling som bl.a. betyder, at vi i dag uden problemer kan overholde kommende bestemmelser i bygningsreglementet, sagde Niels Erik Andersen. Han var overbevist om, at udviklingen af effektivt gasudstyr vil fortsætte, og at vi på kommende DGF årsmøder vil blive præsenteret for masser af ny spændende teknologi. - Jeg ser også udstillingen som et symbol på det gode samarbejde mellem DEBRA og DGF, som ligger i naturlig forlængelse af et velfungerende samarbejde på tværs af hele den danske gassektor, sagde Niels Erik Andersen. Junior (Johnny Hansen, fh-teknik) viste sig at være blandt de mere træfsikre i DONGs konkurrence i sparketeknik, hvor det gjaldt om at sparke bolden i et af tre urimeligt små huller. Her modtager han sin præmie af DONGs old boys spiller, Gastekniks tidligere redaktør Erik Hansen, der stod for DONGs stand på brancheudstillingen. Øverst: Kaffepauserne er en kærkommen lejlighed til en uformel snak med kolleger, som man ikke ser i det daglige, og til udbygning af det personlige netværk Festmiddagen på Hotel Nyborg Strand levede fuldt op til vanlig standard og stemningen ved bordene var der heller ikke noget i vejen med. Efter kaffen blev maden rystet på plads med en svingom. Til højre: Bent Stubkjær, DONG, havde gang i de store armbevægelser da han orienterede deltagerne i årsmødet om handlingsplanen for energibesparelser og om energirådgivning. Gasteknik 6/

12 år smøde Fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forening havde i år valgt fremtidens energiforsyning som tema for sit årsmøde på Nyborg Strand 17. og 18. november. Temaet blev belyst med indlæg af Nicolai Zarganis, Energistyrelsen om regeringens Energistrategi 2025, af direktør Kurt Bligaard Pedersen, DONG, om status for det nye store danske energiselskab, og endelig af IGUs formand, George Verberg om fremtidens energiteknologi. Ifølge Nicolai Zarganis er Energistrategi 2025 en opfølgning af 29. marts aftalen med focus på miljø, forsyningssikkerhed, konkurrence og erhvervspotentiale (eksport). Målsætningen er at skabe sammenhæng mellem miljø, konkurrence, forsyningssikkerhed og erhvervspotentialer Indsatsen skal være markedsbaseret - der skal skabes effektive og fleksible rammer for markedet. Energistrategien lægger op til en række initiativer, der vil: øge muligheden for konkurrence styrke forsyningssikkerhed lette indpasningen af mere vedvarende energi Nicolai Zarganis, Energistyrelsen styrke udviklingen af nye teknologier Der er ikke tale om wild west energisektor, men fornuftige rammer. Det globale energiforbrug er stigende og olieproduktionen koncentreres i Mellemøsten. Dette kan føre til høje og ustabile energipriser. Det er en udfordring for økonomi og forsyningssikkerheden. Noter fra temaindlæg på DGFs årsmøde med bidrag af Nicolai Zarganis, Energistyrelsen, Kurt Bligaard Pedersen, DONG og IGUformand George Verberg Af Jens Utoft, Gasteknik CO 2 -krav skærpes De internationale klimaforpligtelser forventes skærpet efter 2012, med stigende priser på CO 2 -kvoter til følge. Udfordringen er at sikre omkostningseffektiv tilpasning af energiproduktion og forbrug. De europæiske markeder for el og naturgas er liberaliserede, selv om Tyskland og Frankrig halter bagefter. Danmark er gået foran med implementeringen. Udfordringen er nu at sikre forbrugerne de fulde fordele gennem hensigtsmæssige rammer og øget konkurrence. Scenarierne for det fremtidige energiforbrug er baseret på IEAs forventninger, bl.a. til energipriser, samt teknologiudvikling, herunder udvikling af vedvarende energi. Konklusionen er, at den danske energisektor er i stand til at omstille sig. Der er ganske vist stor træghed i transportsektoren, men det kan måske ændre sig, selv om der her er et stort behov for teknologiudvikling Mere gas og vind El og varme vil i stigende omfang være baseret på naturgas og vedvarende energi. Vi forventer et strammere elmarked og stigende priser pga. CO 2 kvotepriser og manglende produktionskapacitet. Vi forventer også at havvindmøller bliver konkurrencedygtige med det fastsatte tilskud på 12,3 øre pr. kwh. Her er der behov for at planlægge placering af nye møller, ligesom afgiften på at anvende el til fjernvarme bør fjernes i situationer med stor vindkraftproduktion. Ligeledes forventes øget anvendelse af biomasse, hvis de nuværende høje oliepriser, og hvis priserne på biomasse fortsætter uændret. Bedre el-transport Der er behov for udbygning af el-infrasturen (regulator ved eksport), for at gøre forbrugsmønstret mere fleksibelt (forbrug når vindkraftproduktion er stor). I dag trykkes el-prisen af høj vindkraftproduktion. Problemet er, at vi ikke har CO 2 -kvoter at tildele til ny, traditionel el-produktion. En ny strategi for forskning og udvikling, herunder ikke mindst demonstration af miljøvenlig energiteknologi, er på vej. Dette område vil få en væsentlig andel af de 10 mia. kr, der er afsat til formålet. I transportsektoren er der et stort behov for teknologiudvikling. Regeringen satser på øgede krav fra EU. Transportsektoren skal muligvis også omfattes af et CO 2 - kvotesystem (fra 2013). De fleste af disse initiativer er allerede sat i værk og kræver ikke ny lovgivning. Kommentarer Nicolai Zarganis indlæg affødte denne kommentar fra Kurt Bligaard, DONG: - Jeg forstår, at skatter og tilskud i perioden vil være konstante. De nuværende er et historisk resultat af ønsket om at påvirke udviklingen. Det kan vel også ske fremover? Feks. ser der ud til at være et stort uudnyttet potentiale i affald. NZ: Fremskrivningen har til formål at vise, om der er behov for juteringer. De må på længere sigt tilpasses den faktiske udvikling. Jeg tror, der sker en lille vækst i udnyttelse af affald. Hans Jørgen Rasmusen: Bliver kraftværksudbygning overladt til egen drift (marked), eller bliver der tale om udlicitering? NZ: Den nuværende regering satser på markedet, men det kan selvfølgelig ændres, hvis det viser sig at give problemer. 12 Gasteknik 6/2005

13 år smøde DONG satser på aktiviteter i hele værdikæden DONG forventer at få den store danske energifusion godkendt af EU-kommissionen senest den 6. marts Det fastslog direktør Kurt Bligaard Pedersen, da han på DGFs årsmøde skulle gøre status på situationen for det nye store danske energiselskab som et resultat af den planlagte fusion mellem DONG, Elsam, Energi E2, Nesa, samt dele af Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning. - Vi bliver et dansk baseret, internationalt orienteret selskab med aktiviteter i hele værdikæden. Vi bliver markedsleder i Danmark med en omsætning på over 30 mia kr. og ca medarbejdere. Hvad barnet skal hedde, er ikke besluttet endnu. Det vurderes i øjeblikket. Fusionen er tricket af de nye rammevilkår i el-direktivet og gas-direktivet, hvor indførelsen er gået glat og hurtigt i DK med markedsåbning, unbundling, uafhængigt tilsyn og reguleret 3. parts adgang. Store reserver Det nye selskab har energireserver på mere end 350 mio. tdr. olieækvivalenter, heraf 40 mia. m 3 naturgas. I Nordsøen er det første og fremmest i Ormen Lange feltet i Norge og desuden i området nord for Shetland. 75% af reserverne er naturgas, resten olie. Selskabets termiske kraftog varmeproduktion på i alt 6200 MW er baseret på teknologisk avanceret know how, som internationalt befinder sig i den øvre ende. Den nye koncern har en stor kapacitet til produktion af vedvarende energi. Selv efter frasalg til Vattenfall er kapaciteten for vindkraft stadig 600 MW. Dertil kommer 500 MW vandkraft i Norge og Sverige. Selskabet distribuerer naturgas til kunder og el til elkunder. Infrastrukturen omfatter desuden to naturgaslagre i Danmark og andel af den internationale gas infrastruktur til Holland og Tyskland. Ikke alene I Danmark vil det nye selskab have 32% af markedet for gas, 30% af markedet for el og 42% af markedet for elproduktion (efter frasalg). Dermed vil selskabet være markedsleder, men ikke den eneste. Der vil både være gamle og nye aktører. Vi er en del af et regionalt gasmarked, hvor vores andel kun er 5-6% (inkl. Nordtyskland, Holland, Belgien, Sydsverige. Dermed er der et betydeligt vækstpotentiale. Det nye selskabs andel af Nordpool-markedet er 4-7%. Vi forventer et større gassalg i Holland til private og en fremtidig kraftværksproduktion i både Norge og Tyskland. Forretningsmodellen for det nye selskab er fastlagt, ligesom den kommende ledelse (200 personer) er på plads. Synergieffekterne er lokaliseret betydelige dele af omkostningerne kan reduceres. Udvikling uden for Danmark kræver mere tyngde. Fremtiden vil byde på: - Tilstedeværelse i alle dele af værdikæden - Status som en europæisk virksomhed - Børsnoteret selskab med private aktionærer IGU-præsident George Verberg på DGFs årsmøde LNG vil gøre gasmarkedet globalt Indien og Kina rummer 1/3 del af jordens befolkning, men anvender kun en lille del af verdens samlede energiforbrug. Det vil ændre sig dramatisk, fastslog den hollandske IGUpræsident George Verberg på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg. Han forventede at energiforbruget i Kina og Indien vil være fordoblet i Kina vil dermed nå op på ca. samme forbrug som det nuværende i Nordamerika, mens Indien vil være tæt på halvdelen af det nuværende forbrug i EU25. Et nyt konkurrence-parameter vil opstå mellem de forskellige energiformer til fremstilling af elektricitet, nemlig life cycle CO 2 - emissions, hvor gasturbineværker vil være de mest effektive bl.a. ved at brænde gas ved højere temperatur. I England har firmaet Microgen udviklet små anlæg til fremstilling af el, varme og varmt vand med gas i en stirling-motor (kraftvarme). Sådanne anlæg kan i fremtiden via computere styres som et samlet stort virtuelt kraftværk. Og i Tyskland arbejder Vaillant med udvikling af anlæg, baseret på brændselsceller. Naturgas er ikke en varig løsning på verdens energibehov, men en bro til en fremtid med vedvarende energi. Problemet har hidtil været, at der ikke er et globalt gasmarked, men flere regionale. Det vil LNG ændre på, fordi prisen for at ændre til LNG bliver stadig lavere. Det giver mulighed for salg af gas fra Mellemøsten, der har verdens største reserver. Det vil skabe øget konkurrence og relativt lavere priser ikke nødvendigvis ens, men forbundne. Selv Gazprom ønsker at gå ind på LNG-markedet og har allerede leveret sin første gas til USA. De vil ikke være afhængige af kun at kunne levere til Europa. LNG udgjorde i 2004 kun 6% af det totale gasmarked, men ventes i 2030 at være steget til 15%. Allerede nu udgør LNG dog mere en 11% af spotmarkedet. Naturgas dækker 24% af det primære energiforbrug i EU. 55% importeres, hvoraf 23% fra Rusland og 16% fra Norge. Gasteknik 6/

14 di str ibution ERFA konference ledningsnet Efter at det i begyndelsen gik lidt trægt med tilmeldinger, blev det næsten lidt af et tilløbsstykke da vi i DGF holdte den årlige ERFA konference om ledningsnet november på Byggecentrum i Middelfart. Ikke mindre end 35 personer var mødt op, og det blev til et par meget interessante og givtige dage for alle. Programmet var primært lavet med vægt lagt på nyheder, men der blev også plads til enkelte opfølgninger på tidligere års større hændelser. Ved førstedagens begyndelse gav Bjarne Spiegelhauer, DGC et godt indblik i de udfordringer der skal overvindes i forbindelse med overgang til Bygas2 i København, hvorefter Lars Bo Pedersen HNG gennemgik de opgaver FAU- GT har beskæftiget sig med i løbet af det seneste år. Begge indlæg gav anledning til god debat, og det blev ikke mindst tydeligt, at der er stor interesse for at binde FAU arbejdet sammen med dagligdagen i de enkelte selskaber. Placering af skabe og stikledninger Herfter fortsatte Kent Eriksen fra Sikkerhedsstyrelsen med at orientere om styrelsens holdning til placeringer af (gas)skabe og stikledninger. Indlægget blev krydret med billeder af mildt sagt ikke særligt hensigtsmæssige skabsplaceringer, men også med billeder af placeringer, der lå i gråzonen og kunne danne grundlag for en god debat. Kent Eriksen afsluttede sit indlæg med at introducere de ændringer der er lagt op i gasreglementet i nær fremtid. Graveskader Efter frokost blev temaet ledningsoplysning, ledningsovergravninger og ledningskompagnier. Først fortalte Ulrik Røhl om LER, det nye ledningsejerregister, hvor alle der ønsker at grave i offentlig areal kan søge oplysninger om hvilke ledningsejere, der opererer i det pågældende område, for så derfra at kunne søge ledningsoplysninger hos den enkelte ledningsejer. Herefter var emnet Sikring af gasledningerne imod skader forvoldt af tredjepart, og Bjarne H. Jensen Naturgas Midt-Nord gav et indblik i de udfordringer vi står over for som ledningsejere i forbindelse med at sikre vores ledningsnet imod beskadigelser, ligesom han belyste hvordan udfordringen har ændret sig over de seneste år. Sidste indlæg i denne serie blev givet af Bent Houborg, DONG som fortalte om ledningskampagnen fra tidligere på året, og stillede blandt andet spørgsmålene: har den haft den ønskede effekt? skal der følges op med yderligere kampagner? Alle disse indlæg gav anledning til en god og nærværende debat, hvor det var tydeligt at problemstillingerne er nogle der berører den dagligdag som vi er omgivet af. Fortsat betydelige problemer med graveskader, fremgik det af årets konference, hvor der også var fokus på sikkerhedsspørgsmål. Af Søren Hylleberg Sørensen, Driftschef HNG/Naturgas Midt-Nord Højere tryk? Efter en kort kaffepause var det så tid til at Lars Bo Pedersen gav en detaljeret gennemgang af FAU-GT projektet vedrørende opgradering af trykket i bestående PE ledningsnet til 5 eller 6. bar. Projektet kan få stor betydning for udbygningen af ledningsnettet, idet en forøgelse af trykket til 6 bar, som udgangspunkt (tommelfingerregel) vil fordoble ledningsnettets kapacitet. Gasrør i støbejern Efter dette indlæg fortalte Gert Hebeltorp fra KE om Reparation af Københavns ældste gasledning. Gert viste billeder og fortalte om hvordan det har været muligt at reparere en 500 mm støbejernsledning inde midt under Strøget i København. De arbejdsmetoder der bliver anvendt gav anledning til såvel undren som smil rundt om ved bordene, hvor det mest er stål - og PE rør der arbejdes med i hverdagen. Der blev stillet mange spørgsmål under vejs, og alle var tydeligvis lettere imponeret af arbejdet. Rørsprængninger Per Bo Lodwigsen, Force, berettede i dagens sidste indlæg med billeder og video om de rørsprængningsforsøg som Force har gennemført for flere japanske gasselskaber. Det var endnu et spændende indlæg og videoen gav anledning til et unikt indblik i de kræfter, der arbejdes med. Det var/er storslået. Herefter var det tid til aftensspisning og socialt samvær. Risiko-vurdering Anden dagen startede med at Søren Dalsager fra DONG gav et indblik i den fornyede kortlægning af risici der just er foretaget i DONG, specielt omkring gaslagrene og gasmodtageanlægget i Nybro. Indlægget gav et godt indblik i hvordan kortlægningerne har givet anledning til en fornyet kommunikation med de stedlige myndigheder med henblik på at revurdere flere tiltag i forbindelse med kritiske situationer. Brint i gasnettet Efterfølgende gav Jan K. Jensen et indlæg omkring Brint i naturgassystemet og belyste hvilke muligheder dette giver og hvilke problemstillinger der skal tages højde for, hvis man vælger at transportere brint sammen med naturgassen. Det næste indlæg blev holdt af Aksel Hauge Pedersen DONG der tog sit udgangspunkt i Det danske gasnet i europæisk perspektiv. Aksel kom her vidt omkring og brint blev igen inddraget i debatten. Sidste indlæg inden frokost kom fra Bjarne Rix, Uponor, der talte om Nye materialer. Det er et stort område, men fokus blev specielt rettet imod PE-rør med flere lag, evt. kombineret med stålindlæg og andre styrkende foran- 14 Gasteknik 6/2005

15 di str ibution Billedet viser den ildsøjle, der blev resultatet af Force Technologys forsøg med rørsprængning for japanske gasselskaber. Billedet er taget i en afstand af 1,3 kilometer. (Foto: Force Technology) staltninger. Også herfra vil der komme mange muligheder og udfordringer i femtiden. ATEX og PED Temaarrangementets næstsidste indlæg blev givet af Thomas Sødring, DGC. Han belyste opgaverne omkring tilpasning og dokumentation i forbindelse med indførelse af de nye ATEX (el området) og PED (tryk) direktiver der er udkommet, og hvor DGC har lavet udredende rapporter for gasselskaberne. Arrangementets sidste indlæg kom fra Peter Hodal EnergiNet.dk, som gav en aktuel status på opfølgningen og de informationer der foreligger omkring den store gasulykke sidste år i Belgien, også her var der stor spørgelyst, og det var tydeligt, at også dette emne havde deltagernes store interesse. Stor tilfredshed Som det er god skik på DGFs ERFA dage, så blev der afslutningsvis udfyldt evalueringsskemaer fra alle deltagere. Svarene viser, at der var meget stor tilfredshed med det udbytte som deltagerne mener at have fået med hjem fra de to dage. Vi har besluttet at ERFA konferencen vedr. ledningsnet ligger bedst i vintermånederne, da der her traditionelt er mindst pres på anlægs- og driftsorganisationerne. Vi ser derfor frem til at kunne invitere til det næste ERFA-kursus vedr. ledningsnet i januar Kronede dage i vvs-branchen Specialister inden for gasområdet øgede overskud med hele 17,4% Det går godt for vvs-virksomhederne i Danmark, viser en ny analyse fra virksomhedernes arbejdsgiverforening, DS Håndværk & Industri. Analysen bruges som et styringsredskab, der sætter den enkelte virksomhed i stand til at sammenligne egne tal med et gennemsnit for området. Analysen er både opdelt i virksomhedsstørrelser og særlige fagområder. Dermed kan man sammenligne sig med en gennemsnitsvirksomhed af nogenlunde samme størrelse. Undersøgelsen viser, at det betaler sig at være specialist. Nøgletallene er nemlig også opdelt på firmaer, der særligt beskæftiger sig med olie-, gas- eller biovarme. Og deres resultater ligger over gennemsnittet, både i forhold til omsætning og overskud. Gasfolk højdespringere Mens overskuddet før skat samlet steg med 5,1% sidste år, havde bio området en fremgang på 7,3% og olieservice 11,7%. Har man specialiseret sig inden for gasområdet, hører man til gruppen af højdespringere med en stigning i overskud før skat på hele 17,4% Et andet markant træk er, at overskudsgraden i virksomhederne falder i takt med, at omsætningen stiger. Man kan altså ikke bevare det samme overskud pr. omsat krone, når medarbejderstaben udvides. Men det betaler sig alligevel at blive større, for målt i absolutte tal stiger overskuddet. Selv om analysen bygger på de regnskabstal, tør arbejdsgiverforeningen godt gætte på, at udviklingen fortsætter: - Der er rigtig meget fart på rundt omkring, en del har ligefrem svært ved at følge med, og de kommende måneder ser lovende ud, mener informationschef i DS, Poul Bavngaard. Gasteknik 6/

16 forskning Brændselsceller naturgasfyrets afløser? Forestil dig at have dit eget elektricitetsværk i kælderen: Et apparat, der udefra ligner et sædvanligt naturgasfyr, men som både fremstiller elektricitet og varme. Hvis du ikke bruger al elektriciteten selv, sendes den blot ud på elnettet, og din energikonto krediteres med det tilsvarende beløb. Dette er ét af perspektiverne for brændselscelleteknologien, der i disse år nærmer sig et kommercielt gennembrud. Danmark er med helt fremme i denne udvikling, bl.a. med et omfattende forskningsog udviklingsprogram inden for keramiske brændselsceller (fastoxidbrændselsceller eller Solid Oxide Fuel Cells, SOFC). Udviklingen sker i et tæt samarbejde mellem Forskningscenter Risø og virksomheden Topsoe Fuel Cell (datterselskab af Haldor Topsøe A/S). Hvad er en brændselscelle? Brændselsceller er en effektiv og miljøvenlig måde at fremstille elektricitet på. I cellen omsættes et brændsel og luftens ilt til elektricitet og varme. Hvis man bare afbrænder brændslet, dvs. lader det reagere frit med ilt, udvikles kun varme. Men sætter man en brændselscelle ned mellem brændslet og ilten, får man også elektricitet. Det skyldes, at den sædvanlige forbrændingsproces bliver erstattet af en elektrokemisk omsætning af brændslet og ilten. Der findes flere forskellige brændselscelletyper, og SOFC kan i modsætning til flere af Dansk forskning er i front med direkte anvendelse af naturgas i brændselsceller, bl.a. til brug i mikrokraftvarmeanlæg Af Anders Smith og Søren Linderoth, Afdelingen for Materialeforskning, Forskningscenter Risø Figur 1. Fastoxidbrændselsceller fremstillet på Risø. Cellerne kan fremstilles i en række forskellige størrelser og geometrier. Den kvadratiske celle th. måler cm 2 ; tykkelsen er under 1 mm. de andre typer udnytte naturgas direkte som brændsel. Hvordan virker brændselsceller? En brændselscelle kan omdanne den kemisk bundne energi i et brændsel direkte til elektricitet. Dermed kan man opnå en højere virkningsgrad end i traditionelle generatorer og kraftværker, hvor den kemiske energi først omsættes til termisk og derpå til mekanisk energi, før energien omdannes til elektricitet. I en SOFC kan elvirkningsgraden være helt op til 50-60%; resten bliver til varme. Brændselscellen minder i sit princip om et batteri, hvor opladningen sker løbende ved tilførslen af brændsel og luft, således at en brændselscelle kan køre uafbrudt. Ligesom batteriet består brændselscellen af to elektroder (en anode og en katode), adskilt af en elektrolyt. I modsætning til et batteri forbruges elektroderne ikke under drift. Derimod virker de som katalysatorer for de elektrokemiske reaktioner, der foregår i cellen. Hvilke reaktioner, der finder sted, afhænger af brændselscellens type og af hvilket brændsel, der anvendes. På figur 2 vises reaktionerne i en fastoxidbrændselscelle med brint som brændsel. Hver brændselscelle giver en spænding på ca. 1 volt, så for at få praktisk brugbare spændinger forbindes cellerne i serie i en såkaldt stak. Hvis elektriciteten skal bruges i det sædvanlige elnet, skal der desuden anvendes en vekselretter, der omdanner jævnstrømmen fra stakken til vekselstrøm. Fordelene ved brændselsceller Som nævnt kan brændselsceller opnå en væsentlig højere effektivitet, fordi brændslet omsættes direkte. Og i Anders Smith Søren Linderoth modsætning til konventionelle motorer og generatorer, hvis effektivitet kun er høj tæt på fuld belastning, har brændselsceller også en høj effektivitet ved delvis belastning. Da fx en bilmotor eller et kraftværk kun meget sjældent er tæt på fuld belastning, er dette en betydelig fordel. Til disse effektivitetsfordele skal føjes en række miljøfordele: Der udledes ingen NO x, SO x eller partikler, og mindre CO 2 (intet CO 2, hvis brændslet er ren brint). Og da der ingen bevægelige dele er i en brændselscelle, er de mere støjsvage end fx turbiner og forbrændingsmotorer. Endelig er brændselscellesystemer karakteriseret af en betydelig skalerbarhed og deraf følgende fleksibilitet i deres opbygning. Trods disse fordele er brændselsceller endnu for dyre til at få et bredt kommercielt gennembrud. Som vi beskriver nedenfor, er der dog en række områder, hvor man snart kan forvente at se dem i anvendelse. Dansk forskning og udvikling I Danmark er brændselscelleindsatsen fokuseret på typerne SOFC og PEMFC (fastpolymerbrændselsceller, der bl.a. kan anvendes i biler eller som batterierstatning), og der er udarbejdet en national strategi for forskningen og udviklingen inden for disse typer. Risø har sammen med Topsoe Fuel Cell valgt at koncentrere sig om fastoxidbrændselscellen, SOFC. Denne type celle består af tynde lag af keramik (faststofoxider) og evt. 16 Gasteknik 6/2005

17 forskning Figur 2. Principskitse, der viser de elektrokemiske reaktioner i en fastoxidbrændselscelles indre. Brændslet er i dette tilfælde brint. metal. Den har en forholdsvis høj driftstemperatur, hvilket gør det muligt også at udnytte spildvarmen, enten til fjernvarme eller til at drive en gasturbine. I sidstnævnte tilfælde kan elvirkningsgraden blive helt op til 75%. Det danske SOFC-program blev grundlagt i slutningen af 1980erne. Et målrettet udviklingsarbejde førte i slutningen af 1990erne til en forbedret celle, der havde en forholdsvis lav indre modstand ved en driftstemperatur på ca. 800 C (mod før 1000 C). Der var nu udsigt til industriel udnyttelse, og i 2001 indgik Risø og Haldor Topsøe A/S (nu Topsoe Fuel Cell) en femårig samarbejdsaftale. Et af de første resultater af aftalen var bygningen af et præpilotproduktionsanlæg på Risø. På dette anlæg fremstilles tusindvis af celler om året, hvilket giver en enestående mulighed for dels at gennemføre systematiske studier af cellernes egenskaber, dels at optimere produktionsprocesserne på en næsten industriel skala. I øjeblikket er meget af udviklingsarbejdet fokuseret på en helt ny celleopbygning, der vil blive billigere og mere robust og have en driftstemperatur på ca. 600 C. Sideløbende hermed udvikles stak- og systemteknologien på Topsoe Fuel Cell. De første kommercielle produkter forventes introduceret inden for få år. Der stilles store krav til de materialer, der indgår i et brændselscellesystem. Fx skal elektroderne have en høj katalytisk aktivitet og være så porøse, at reaktionsgasserne kan trænge ind i dem og reagere. Og alle materialerne skal være stabile og korrosionsbestandige over lang tid i meget kemisk aggressive omgivelser. Udviklingsarbejdet er således fyldt med udfordringer og kræver en lang række forskellige kompetencer, bl.a. inden for elektrokemi, faststoffysik, procesteknologi og modellering. På Risø arbejder ca. 60 personer med SOFC. Mikrokraftvarme Kraftvarme samtidig fremstilling af elektricitet og varme foregår i dag på centrale eller decentrale kraftværker. De centrale kraftværker kan have en størrelse på MW elektrisk effekt (og sammenlignelig eller større varmeeffekt), mens decentrale kraftværker kan have en kapacitet på fx 5-10 MW elektrisk effekt. Størrelserne afspejler bl.a., at de turbiner, der anvendes til at generere elektriciteten, skal være meget store for at have en tilfredsstillende effektivitet. Brændselsceller kan derimod indpasses i både store og meget små systemer, hvilket åbner mulighed for såkaldt mikrokraftvarme, dvs. anlæg til forsyning af et enkelt enfamiliehus. I sammenligning med konventionel kraftvarme er anlæg til mikrokraftvarme virkelig små: Man regner med en typisk størrelse på ca. 1 kw elektrisk effekt (og måske fem gange så stor varmeeffekt), dvs. under 1/1000 af størrelsen af et decentralt kraftværk. Tanken er ikke, at hver enkelt husstand skal være selvforsynende med el: For at anlægget skal være mest rentabelt i brug, skal driften styres af varmeforbruget. Når elforbruget så overstiger den aktuelle produktion, vil man bruge strøm fra det sædvanlige elnet. Omvendt, når man producerer mere el, end man bruger, kan den eksporteres via nettet med en indtægt til følge. På denne måde vil man opnå en højere virkningsgrad end den traditionelle naturgaskedel i kombination med el, produceret på et kraftværk. I dag kan man faktisk købe sådanne anlæg, hvor strømmen produceres af en generator i kombination med en forbrændingsmotor. Ud over den ringere effektivitet giver dette store problemer med støj og emissioner, hvis anlægget placeres i et privat hjem. Disse problemer undgår man med brændselsceller. Flere steder i Europa og Japan er der demonstrationsprogrammer i gang, hvor brændselscelleanlæg installeres i boliger. Fx har Tokyo Gas i 2005 installeret 16 anlæg på 1 kw elektrisk effekt, baseret på PEM-celler; disse celler kan imidlertid kun udnytte meget ren brint som brændsel, hvorfor naturgassen først skal >>>> Figur celle-stak fra Topsoe Fuel Cell A/S. Den består af Risø-fremstillede brændselsceller med et areal på cm 2. Stakken kan levere 1,1 kw. Foto: Topsoe Fuel Cell A/S. Gasteknik 6/

18 forskning Figur 4. Et SOFC-anlæg, der kan forsyne et enkelt parcelhus med både elektricitet og varme. Med naturgas som brændsel kan det eksisterende forsyningsnet uden videre anvendes. gennemgå en omdannelse (reformering). Dette komplicerer og fordyrer alt andet lige det samlede anlæg. I Danmark har otte danske firmaer med Danfoss i spidsen (og med deltagelse af Topsoe Fuel Cell) netop søgt offentlig medfinansiering til et ambitiøst demonstrationsprojekt, hvor man vil installere op mod 100 anlæg hos forbrugere i Sønderjylland. Med sit veludbyggede naturgasnet er Danmark også et meget interessant introduktionsmarked for en egentlig kommercialisering af teknologien. Andre anvendelser Brændselsceller vil til en begyndelse slå igennem i forskellige nicheanvendelser. Det kan fx dreje sig om nødstrømsanlæg på hospitaler eller hoteller. Et andet lovende område er supplerende strømforsyninger til lastbiler og skibe. Dér kan brændselsceller erstatte de forurenende og ineffektive dieselgeneratorer, der i dag bruges til at generere strøm, når hovedmotoren ikke er i gang. Også biler har efterhånden så mange ekstra elektriske apparater, at det vil være relevant med en supplerende strømforsyning, som meget vel kan være et SOFC-anlæg. Et egentligt gennembrud i bilsektoren, hvor forbrændingsmotoren i stor stil erstattes af elektriske motorer i kombination med brændselsceller, ligger noget længere ude i fremtiden. En realistisk tidshorisont er måske år. Derimod vil stationære anvendelser på mindre kraftværker eller kraftvarmeværker være en realitet allerede om 5-10 år. Mikrokraftvarme vil også få sin kommercielle introduktion inden for en lignende tidshorisont. Et andet nicheområde, hvor brændselscellerne hurtigt vil komme til at spille en rolle, er som batterierstatning i alle de mange elektroniske apparater, vi omgiver os med bærbare computere, mobiltelefoner, mp3-afspillere, osv. Brændselsceller kan have en op til 10 gange højere energitæthed end et batteri, hvilket kan øge anvendelsestiden betragteligt. Og man skal ikke vente på at genoplade dem: Når brændslet (fx metanol) er brugt, udskiftes beholderen på et øjeblik. Fremtidsperspektiver En af de fremtidsvisioner, der omtales meget i øjeblikket, brintsamfundet: Et samfund, hvor kul og olie er erstattet af brint, der omsættes i brændselsceller med vand som eneste biprodukt. Det er vigtigt at gøre sig klart, at brint ikke er en naturresurse som olie, men en energibærer ligesom elektricitet. Tanken er at anvende overskydende elektricitet fra fx vindmøller til at fremstille brint vha. elektrolyse af vand. Brinten kan oplagres og senere omdannes i en brændselscelle, enten for at fremstille elektricitet igen eller til at drive en bil. Men brint er besværlig at have med at gøre. Den er uhyre flygtig, og hvis den skal lagres på gasform med en rimelig energitæthed kræves en kraftig og energikrævende komprimering. Man forsker i alternative oplagringsmetoder, men der er stadig mange udestående problemer med dem. Desuden vil en udbredt konvertering fra benzin til brint kræve, at hele forsyningsinfrastrukturen skal udskiftes. Foreløbige økonomiske studier har vist, at sådanne investeringer vil have en meget lang tilbagebetalingstid. Der er dog ingen grund til at begrænse sig til ren brint i brintsamfundet. Hvis elektriciteten kan oplagres i brintrige kemiske forbindelser kan de sagtens anvendes i brændselsceller, enten direkte eller ved en forudgående reformering. Således kan man fremstille metan (CH 4, syntetisk naturgas ), hvor naturgasnettet kan bruges til distribution, eller ammoniak (NH 3 ), som let kan transporteres på flydende form. Transportformål Til transportformål vil flydende brændsler som etanol, methanol eller syntetisk diesel være meget attraktive. Mange af disse forbindelser kan let fremstilles ved elektrolyse eller ved standard syntesemetoder. Elsam har lanceret en VEnzin-vision, hvor bl.a. vindmøllestrøm sammen med CO 2 fra et kraftværk omdannes til methanol som erstatning for benzin. Før brintsamfundet bliver en realitet, vil der optræde en række overgangsteknologier, hvor også fossile brændsler vil spille en rolle. Her er SOFC og den danske indsats godt placeret, da fastoxidbrændselscellerne fungerer direkte på naturgas. Vi er således godt på vej til at se mikrokraftvarmen gøre sit indtog i de danske hjem i de kommende år. Man kan læse mere om brændselsceller og det danske SOFC-program på hjemmesiden Figur 5. Konceptskitse af et SOFC-anlæg med en elektrisk effekt på 50 kw. Den finske virksomhed Wärtsilä, der samarbejder med Topsoe Fuel Cell A/S, vil anvende sådanne anlæg på op til 1 MW til bl.a. strømforsyning på større skibe. Anlægget passer i størrelse med en standardcontainer. Foto: Wärtsilä. 18 Gasteknik 6/2005

19 Gasteknik 6/

20 Profil Systemansvar for energi - helt uden kommercielle interesser Staten har overtaget det tidligere Eltra, Elkraft og Gastra for at sikre sig, at systemansvar og overordnet transmission for både el og gas opererer adskilt fra de kommercielle interesser, der er knyttet til produktion og handel. Energinet.dk har status af en Selvstændig Offentlig Virksomhed (SOV) ejet af Transport- og Energiministeriet. Energinet.dk ledes af adm. direktør Peder Østermark Andreasen i spidsen for syv afdelingsdirektører, hvoraf Peter A. Hodal har ansvaret for gastransmission. Energinet.dk har som hovedopgaver at: Sikre el- og gassystemets fysiske drift på kort og langt sigt Administrere markedsadgang og tilrettelægge markedets funktion Planlægge, bygge og drive det overordnede transmissionsnet og udlandsforbindelser Sikre at el- og gassystemet lever op til dansk energipolitik Organisation Energinet.dk er organiseret i en modervirksomhed (SOV) samt driftsselskaber for hhv. eltransmission og gastransmission. SOVet varetager de overordnede planlægningsopgaver og systemansvaret, mens opgaver for drift og vedligehold for hhv. el og gas varetages af datterselskaberne, der er organiseret som aktieselskaber. Energinet.dk har omkring 400 medarbejdere og en omsætning på ca. 10 mia. DKK, mens egenkapitalen er på 3 mia. DKK. Hovedsædet er placeret i Trekantområdet, nærmere betegnet i Eltras tidligere domicil i Skærbæk, men med filial i Ballerup. I løbet af to år bliver hele organisationen samlet i et nybygget hovedsæde i Erritsø ved Fredericia. Eltra er størst Eltra er størst af de tre fusionerende selskaber med 230 medarbejdere. Selskabet var indtil 1. januar 2005 ejet af 44 jysk-fynske netselskaber. Eltra ejede og drev 400 kv-nettet vest for Storebælt samt udlandsforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland. 150 kvnettet blev mod betaling stillet til rådighed af de regionale netselskaber. Elkraft System delte indtil fusionen organisation med Elkraft Transmission, som ejede og drev 400 kv-nettet øst for Storebælt og forbindelserne til Sverige og Tyskland. Virksomheden med 106 medarbejdere var ejet af de østdanske netselskaber med Nesa, Københavns Energi, SEAS og NVE som de største. Opgaver fra Gastra Gastra, det tidligere DONG Transmission, blev 1. januar 2003 udskilt fra DONG Naturgas som et selvstændigt statsejet selskab. Gastra ejede og drev det danske gastransmissionsnet, som omfatter 850 kilometer ledninger samt 46 måler- og regulatorstationer. Gastras hovedopgave var at Eltra, Elkraft og Gastra fusionerede 24. august 2005 til Energinet.dk. Den statsejede organisation har hovedsæde i Skærbæk og trådte endeligt i kraft 1. oktober. Af journalist Torben Bülow, Energinet.dk transportere naturgas gennem det landsdækkende transmissionsnet, herunder transit gennem Danmark til og fra udlandet. Sikker forsyning Energinet.dk har det overordnede ansvar for el- og gassystemet i Danmark. Selskabet har til opgave at sikre en stabil energiforsyning og skabe ensartede betingelser for deltagerne på el- og gasmarkedet. Det nye, statslige systemansvar ejer gastransmissionsnettet og elnettet på 400 kilovolt - altså energiens motorveje. Selskabet disponerer desuden over elnettet på 132 og 150 kilovolt ligesom det har adgang til beredskabslagre for gas. Selskabet er desuden medejer af elektriske forbindelser til Norden og Tyskland. Systemtjenester Som en tommelfingerregel skal Energinet.dk sørge for, at der nu og i fremtiden er tilstrækkeligt med el og gas i nettet til at dække forbruget. På elsiden skaber systemansvaret døgnet rundt balance mellem forbrug og produktion via aftaler om tjenester til elsystemet med bl.a. elproducenter og større forbrugere. På gassiden er beredskabslagre en væsentlig faktor til at opretholde balancen. Energinet.dk skal bidrage til at indrette energimarkedet, så konkurrencen kan fungere til samfundets og dermed forbrugernes bedste. Selskabet er medejer af den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, og driver desuden en elektronisk markedsplads for gasgrossister. Miljøvenlig el-produktion Desuden støtter selskabet på vegne af samfundet bl.a. vedvarende energi. Det sker bl.a. ved årligt at fordele en pulje på 130 mio. kr. til udvikling og demonstration af teknologier til miljøvenlig elproduktion. Selskabet følger desuden løbende udledningen af miljøskadelige stoffer fra el- og kraftvarmeproduktionen. Resultatet indgår i en årlig miljødeklaration for elektricitet. Energinet.dks økonomi skal balancere. Indtægterne opkræ- Energinet.dk har ansvaret for, at elproduktionen svarer til forbrugetogså når det ikke blæser. (Foto: Energinet.dk) 20 Gasteknik 6/2005