Afsluttende projekt. Nøgletal, og deres forbindelse til virksomhedens interessenter, samt den direkte forbindelse til ledelsesberetningen.

Transkript

1 Afsluttende projekt HD 1. del Forfattere: Daniel Zacher (DS86175) Rasmus Laursen (RL86188) Vejleder: Christoffer Kristensen Afsluttende projekt Nøgletal, og deres forbindelse til virksomhedens interessenter, samt den direkte forbindelse til ledelsesberetningen. Handelshøjskolen i Aarhus 2011 Daniel Zacher Sørensen Rasmus Sylvester Laursen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Problemformulering Problemudvikling Problemdefinition Underspørgsmål Metode Afgrænsning Ansvarsfordeling Kildekritik Opgavens teori Undersøgelsesdesign Kvantitative analyser problembehandling Hypotese 1: Findes der forskellige nøgletal, som belyser forskellige områder i virksomheden? Delkonklusion Hypotese 2: Er alle interessenter til det eksterne regnskab interesseret i de samme nøgletal? Interessenten: Aktionæren/investoren Interessenten: Långiver Interessenten: Leverandøren Interessenten: Kunden Interessenten: Konkurrenten Interessenten: Ledelse Interessenten: Myndighederne Side 1 af 45

3 4.2.8 Overblik Delkonklusion Hypotese 3: Hvordan er interessenterne blevet berørt af ændringerne, i paragrafferne 135 og 128 i årsregnskabsloven, som blev foretaget 3. juni 2008? Delkonklusion Hypotese 4: Er der nogen problematikker forbundet med vurderings- og beregningsgrundlaget for nøgletal? Delkonklusion Hypotese 5: Har regnskabsklasserne forskellige krav til ledelsesberetningen og anvendelsen af nøgletal ifølge årsregnskabsloven? Regnskabsklasse A Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D Overblik - Regnskabsklasser Delkonklusion Opgavens reliabilitet og validitet Opgavens reliabilitet Opgavens validitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Lovtekst og vejledninger Artikler og tidsskrifter Hjemmesider Side 2 af 45

4 8. Figuroversigt Bilag Bilag 1 Dupont pyramiden Bilag 2 Revision af ledelsesberetningen Bilag 3 - Byggeklodsmoddelen Side 3 af 45

5 1. Indledning I enhver bedømmelse af en gældende virksomhed er det vigtigt, at se på virksomhedens vækstpotentiale, samt udnyttelse af vækstpotentialet. Interessenter til en given virksomhed ved naturligvis ikke på forhånd, om deres gøremål med den pågældende virksomhed vil blive indfriet. Derfor ønsker interessenterne et grundlag, hvorpå de kan vurdere virksomhedens økonomi, både før et forhold indledes, og under et eventuelt forhold eller samarbejde. For nogle interessenter udgør regnskabet en væsentlig del af beslutningsgrundlaget, i forhold til deres vurdering af virksomheden. Årsrapportens ledelsesberetning og de heri indeholdte nøgletal, viser virksomhedens udgave og forklaring af, hvilke resultater virksomheden har været i stand til at generere, som følge af de beslutninger der er truffet af ledelsen i den forgangne periode. Ledelsen har ligeledes mulighed for, at komme med deres forventning til fremtiden ved hjælp af ledelsesberetningen. Det er ledelsens eneste mulighed for, at komme med en kommentar til årsrapporten, og den fremtidige drift. Det er altså ledelsen, som kommenterer deres fremtidige forventninger i ledelsesberetningen, samt året der er gået. Man skal ikke ligge for meget vægt på denne kommentering, da det er en af ledelsen subjektiv udtalelse. 1.1 Problembaggrund De senere års store økonomiske udsving har gjort, at der er kommet større fokus på nøgletallene. Nøgletal siger meget om en virksomheds udvikling, samt nuværende økonomiske situation og struktur. Nøgletal bliver brugt af forskellige typer af interessenter. Dette kan eksempelvis være, investorer, konkurrenter, ledelsen, myndighederne etc. Nøgletallene bliver mange gange brugt som beslutningsgrundlag for investering og kreditgivning. Nøgletallenes formål er at give udtryk for relationer mellem forskellige regnskabsmæssige størrelser, og er således en enkel metode til belysning, og karakterisering af et regnskabsmateriale fra forskellige synsvinkler. Side 4 af 45

6 En oversigt med nøgletal kan give et hurtigt indtryk af hovedlinjerne i virksomheden. Samtidig giver en sammenligning af vigtige nøgle- og hovedtal i en årrække ofte bedre muligheder for en helhedsvurdering af virksomhedens udvikling, hvor udviklingen vanskeligt kan bedømmes med baggrund i et årsregnskabs tal. Nøgletallene giver, således et godt supplement til bedømmelsen af en virksomhed. Fordelene ved anvendelse af nøgletal er, at det giver forenkling og overblik. Det karakteriserer kort virksomhedens økonomiske struktur og ændringer heri. Det kan herudover i begrænset omfang anvendes til sammenligning, mellem virksomheder indenfor samme branche (normtal). Til slut giver det ideer og inspiration til videre undersøgelser og analyser. De videre undersøgelser og analyser kunne eventuelt være, en rentabilitetsanalyse med udgangspunkt i afkastningsgraden. Det er vigtigt at have for øje, at man ikke ved hjælp af nøgletal kan fremkalde årsagsforklaringer. Dertil er nøgletal forenklede udtryksformer. De må betragtes som indikatorer, som skal anvendes med varsomhed og ikke gøres til genstand for overfortolkning. 1.2 Problemformulering Problemudvikling Der er mange forskellige interessenter, både interne og eksterne, og her er interessenterne for de enkelte regnskabsklasser forskellige. Da eksterne interessenter ikke har adgang til budgetter, og andre interne oplysninger, vil de ofte være mere fokuserede på nøgletallene og ledelsesberetningen, sat i forhold til de interne interessenter. Det fremgår ikke direkte af loven, hvilke nøgletal der skal anvendes. Virksomhederne har via argumentation mulighed for selv at vælge, hvilke nøgletal der er relevante for aflæggelsen af lige netop deres regnskab. Det har betydning for virksomheden - regnskabsaflægger, da disse naturligvis søger at anvende de nøgletal, der er relevante for formidlingen af de tal, man ønsker fremhævet overfor interessenterne. Endvidere ønskes det klarlagt, om der er forhold i det regnetekniske og beregningsgrundlaget, der har indflydelse på pålideligheden af de anvendte nøgletal. Yderligere er der stor forskel på, hvilke nøgletal, der har relevans for hvilke Side 5 af 45

7 interessenter. Det ønskes derfor belyst i dette afsluttende projekt, hvilke interesseområder de forskellige interne og eksterne interessenter har til virksomheden Problemdefinition Opgaven har til hensigt, at beskrive og vurdere anvendelsen af nøgletal i det eksterne regnskab. Vi ønsker at redegøre for hvilke interessenter, der anvender hvilke nøgletal, samt hvilken indflydelse ændringerne i årsregnskabsloven fra 3. juni 2008 havde. Folketinget besluttede d. 3. juni 2008 en række ændringer i årsregnskabsloven, som var foreslået af økonomi- og erhvervsministeriet 1. Det relevante i disse ændringer for denne opgave var Revisionspligten af ledelsesberetningen ophæves. Revisor skal stadig afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen, er i overensstemmelse med årsrapporten. Endvidere vil det være interessant, at se på grundlaget for beregningen af nøgletal og de regnetekniske problematikker, der er forbundet med disse Underspørgsmål På baggrund af ovenstående problemdefinition har vi opstillet nedenstående underspørgsmål: 1. Findes der forskellige nøgletal, der belyser forskellige områder i virksomheden? Dette underspørgsmål står i direkte kontekst til det nedenstående spørgsmål 2. Konteksten skal forstås på den måde, at det er de enkelte forhold i virksomheden, der er relevante for interessenten. Det er via nøgletallene, interessenten opnår den ønskede information om et givet forhold i virksomheden. 2. Er alle interessenter til det eksterne regnskab interesseret i de samme nøgletal? Her ønskes der at skabe overblik angående hvilke nøgletal de enkelte interessenter vægter mest. Endvidere vil det være interessant, at drage en sammenslutning over 1 Side 6 af 45

8 spørgsmål 1 og 2, med henblik på at kortlægge en eventuel sammenhæng mellem interessenter, interesseområder og nøgletal. 3. Hvordan er interessenterne blevet berørt af ændringerne i paragrafferne 135 og 128 i årsregnskabsloven, som blev foretaget få år tilbage? Spørgsmål 3 er medtaget, for at undersøge trenden og mulige konsekvenser af de ændringer, der er behandlet ovenfor. Ændringerne er trådt i kraft, og er kommet til udtryk efter regnskabsafslutningen pr. 31. august Det er efter vores mening interessant, at vurdere om ændringerne har haft en konsekvens for virksomhedernes interessenter. 4. Er der nogen problematikker forbundet med vurderings- og beregningsgrundlaget for nøgletal? Dette spørgsmål er medtaget, for at redegøre for eventuelle kritiske forhold ved beregningsgrundlaget, og det regnetekniske, der er forbundet med beregningen af nøgletal. Det ønskes belyst, hvilken konsekvens eventuelle kritiske forhold måtte have for interessenterne, i deres vurdering af virksomheden. 5. Har regnskabsklasserne forskellige krav til ledelsesberetningen og anvendelsen af nøgletal ifølge årsregnskabsloven? Spørgsmålet definerer forskellige typer af regnskabsklasser, og hvilke krav de enkelte stiller til anvendelsen af nøgletal i årsrapporten, samt kravene til ledelsesberetningen. 1.3 Metode Metoden vil være en teoretisk og praktisk gennemgang, som skal belyse ovenstående hypoteser. Vi vil dels tage udgangspunkt i nøgletalsberegninger. Endvidere benyttes artikler fra fagblade, tidsskrifter samt publikationer, der er udgivet indenfor området. Dataindsamlingen er ophørt den 1. april 2011, og vi begrænser os fra nyt stof, som måtte forekomme i perioden herefter. Kilder og henvisninger vil fremgå af fodnoter. Opgavens figurer og bilag er, hvor andet ikke er oplyst, opstået ved egen tilvirkning. Større figurer og eksempler er vedlagt som Side 7 af 45

9 bilag, mens mindre figurer og eksempler indgår i teksten, hvor det findes nødvendigt for forståelsen. Opgavens målgruppe er personer, som har kendskab til de gældende nøgletalsberegninger, og som skal kunne anvende evt. nøgletalsberegninger i praksis, samt lære og forstå sammenhængende fra nøgletallene til interessenterne og de dertilhørende områder. Opgaven indledes med en forklaring af de forskellige nøgletal, der belyser forskellige områder af virksomheden. Herefter vil der undersøges om alle interessenter til det eksterne regnskab er interesseret i de samme nøgletal. Desuden vil der i opgaven laves en skematisk oversigt, over interessenternes benævnelse, interesseområde, samt nøgletalsgruppe til besvarelse af, at ikke alle interessenter er interesseret i de samme nøgletal. Vi vil herefter analysere og vurdere, problematikkerne i forbindelse med beregningen af nøgletal, samt redegøre for, hvilke fejltolkninger det kan have for interessenterne. Herefter ses, der på ændringerne i årsregnskabslovens paragraf 135 og 128 vil have af betydning for regnskabsinteressenterne. Dernæst vil der fokuseres på nøgletallenes beregningsgrundlag, og beregningsteknik kan have af indflydelse på nøgletallenes pålidelighed. Dernæst beskrives de gældende krav, som årsregnskabsloven stiller til de forskellige regnskabsklassers ledelsesberetning, samt beskrivelse af ændringerne, der blev vedtaget få år tilbage 2. Det følgende afsnit vil her omhandle fortolkning af kravene til årsregnskabsloven. Opgaven er opbygget, så der for hvert afsnit laves en delkonklusion, hvor de vigtigste emner opsummeres, samt eventuelle egne holdninger beskrives. Opgaven afsluttes med en konklusion og en perspektivering juni 2008 Side 8 af 45

10 1.4 Afgrænsning Opgaven vil beskæftige sig med redegørelsen af tidligere nævnte fem spørgsmål, der har til hensigt at berette om den opstillede problemdefinition. Baggrunden for valget af problemdefinitionen, er af vores egen interesse. Den konkrete problemstilling ser vi, på baggrund af de emner vi har lært på HD 1. del 3 og den daglige arbejdsgang vi har som revisortrainees. Med valg af ovenstående sker der, samtidigt begrænset fravalg af behandlingen af formler, og egentlige analyser af regnskabsmæssige nøgletal. Der vil kun blive redegjort for regnetekniske problematikker, der eventuelt kunne være forbundet med de nøgletal der anvendes i dag. Endvidere er IFRSs 4 behandling af ledelsesberetningen og dermed nøgletal meget begrænset, hvorfor det efter vores vurdering, ikke vil være relevant at inddrage teori fra IFRS i denne opgave. Der er en lang række eksempler i praksis, som vil kunne understøtte denne opgave. Grundet de ressourcer, der er stillet til rådighed for opgaven, er en underbygning med praktiske eksempler begrænset fravalgt. Det er ikke vores vurdering, at interessenterne til denne rapport har yderligere forventninger, til behandlingen af eventuelle ikkenævnte emner. 1.5 Ansvarsfordeling Vi har valgt at arbejdsfordelingen, er foregået ligeligt hele opgaven igennem. Vi har hver især været med til, at skrive hvert afsnit, da vi anser denne proces for værende optimal. Opgaven er herfor skrevet i fællesskab, hvorfor vi begge hæfter solidarisk for opgaven. 1.6 Kildekritik Vi har i opgaven anvendt forskellig litteratur. Vi har anvendt lærebøger fra HD 1 del, som vi anser for at være troværdige og professionelle. Opgaven bygger endvidere på enkelte artikler, med forskellige udgivere samt skribenter. Vi har anvendt artikler fra anerkendte dagblade, hjemmesider mv. Vi vurderer hermed de benyttede artikler som værende skrevet af troværdige og professionelle skribenter, der ikke er selvudnævnte eksperter på det beskrevne område. Vi vurderer herudover, at stoffet er aktuelt og at International Financial Reporting Standards Side 9 af 45

11 skribenterne er tilfredsstillende objektive i deres fremstilling af stoffet. Vi har bevidst fravalgt artikler, der forekom os uprofessionelle samt subjektive. 2. Opgavens teori Opgaven aflægges som afsluttende projekt på HD 1. del. Pensum på HD 1. del er stort, og omhandler generelt alle emner, inden for økonomien. Det er efter vores vurdering, at det i de opstillede rammer for opgaven, vil være relevant at behandle nøgletal, hypoteser, metode, årsregnskabsloven, samt den direkte forbindelse nøgletallene har med ledelsesberetningen. Årsregnskabsloven og nøgletallene anses som de afgørende rammestyringsfaktorer 5. Som det også er angivet ovenfor, står nøgletallene i direkte forbindelse med ledelsesberetningen. De teoretiske rammer, er relevante for dette afsluttende projekt. Årsregnskabsloven er opbygget efter regnskabsklasserne, og det er i dette afsluttende projekt relevant, at kunne redegøre for hvilke regnskabsklasser der omhandler ledelsesberetningen, og de indeholdte nøgletal. Senere i projektet er følgende regnskabsklasser gennemgået A, B, C, og D, med henblik på en redegørelse og problemindsnævring af den selvvalgte opgaveformulering. 3. Undersøgelsesdesign Undersøgelsesdesignet for denne opgave, vil være et survey 6. Baggrunden for dette valg er den fastsatte tidshorisont for opgaven. Vi mener ikke, at denne opgaves emne, vil gennemgå en udvikling, der gør et longitudinalstudie 7 relevant i den periode, der er til rådighed fra starten af projektet, og frem til afleveringsfristen. For at opnå svar på vores problemdefinition, vil vi anvende sekundærdata fra teorien. Data vil blive behandlet, efter en udvalgt kvalitativ analyse. Der vil primært gøres brug af Bent Schacks bog Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse, samt brug af Søren Holm- Rasmussen, Jens Ocksen Jensen og Lone Hansens Økonomisk styring og virksomhedsanalyse til at danne det teoretiske grundlag. Designets udseende 5 Ib Andersen, den skinbarlige virkelighed, side Ib Andersen, den skinbarlige virkelighed, side Ib Andersen, den skinbarlige virkelighed, side 49. Side 10 af 45

12 begrundes med den teoretiske redegørelse, der lægges op til i den valgte opgaveformulering, samt de ressourcer der er stillet til rådighed for projektet. 4. Kvantitative analyser 8 problembehandling På baggrund af ovenstående valg af undersøgelsesdesign er der defineret forskellige underspørgsmål, der har til formål, at afdække de stillede hypoteser. Disse skal kunne afdække vores problemdefinition, som beskrevet i problemformuleringen. Hypotesernes holdbarhed testes mod empirisk teoretisk data Hypotese 1: Findes der forskellige nøgletal, som belyser forskellige områder i virksomheden? Der findes en lang række forskellige nøgletal, som indenfor hvert deres område beskriver og analyserer virksomhedens tal. Overordnet kigger vi på rentabiliteten, indtjeningsevnen, kapitaltilpasningen, soliditeten, likviditeten og risikoen. Rentabiliteten viser virksomhedens overskud, sat i forhold til de ressourcer, der er indsat til at opnå dette overskud. Nøgletal som beskriver dette er følgende: Afkastningsgrad (AG) Overskudsgrad (OG) Aktivernes omsætningshastighed (AOH) Egenkapitalens forrentning (EKF) Fremmedkapitalens forrentning (FKF) Indtjeningsevnen viser virksomhedens evne, til at generere fremtidige nettobetalinger pr. tidsenhed. Indtjeningsevnen viser, den likviditetsskabende evne, som er afgørende for virksomhedens eksistens på længere sigt. Nøgletal som beskriver dette er følgende: 8 Ib Andersen, den skinbarlige virkelighed, side Ib Andersen, den skinbarlige virkelighed, side 26. Side 11 af 45

13 Overskudsgrad (OG) Bruttoavanceprocent eller bruttomargin Indekstal for omsætningens udvikling Indekstal for omkostningernes udvikling Kapacitetsgrad (KG) Nulpunktsomsætning Sikkerhedsmargin Kapitaltilpasningen viser virksomhedens forhold mellem aktiviteten og kapitalbindingen. Nøgletal som beskriver dette er følgende: Anlægsaktivernes omsætningshastighed Materielle anlægsaktivers omsætningshastighed Varelagrenes omsætningshastighed (LOH) og lagerdage Varedebitorernes omsætningshastighed (DOH) og kreditdage Soliditet og likviditet. Soliditeten beskriver virksomhedens evne til at bære tab, mens likviditeten er udtryk for evnen, til at betale kreditorerne til tiden. Nøgletal som beskriver dette er følgende: Soliditetsgrad Likviditetsgrad 10 1 Likviditetsgrad 11 2 Risikoen viser spredningen på virksomhedens afkast. Nøgletal som beskriver dette er følgende: Beta-værdien Omsætningsaktiver ekskl. Varebeholdninger / Kortfristet gæld * Omsætningsaktiver / Kortfristet gæld * 100 Side 12 af 45

14 De oplistede nøgletal, viser de forskellige forhold i virksomheden, og dens økonomiske situation. Disse informationer er de eksterne interessenters primære informationskilde. De kan se nøgletallene i den eksterne årsrapport, såfremt de er oplyst heri. Ellers kan de selv regne sig frem til dem via den reviderede årsrapport. Regnskabsaflægger - virksomheden kan selv forsøge at promovere sig i den ønskede retning de vil. Virksomheden kan ved hjælp af ledelsesberetningen fremhæve de nøgletal, der lige netop promovere virksomheden bedst. Et eksempel kan her inddrages: Eksempel: Såfremt en virksomhed eventuelt har været dygtige til at lave aftaler med deres varedebitorer om korte kredittider, giver dette få debitordage. En afledt effekt heraf vil være hurtigere omsætningshastigheder. Dette sikrer en bedre og stærkere likviditet. Virksomheden vil her være særdeles interesseret i, at fokusere på det gode. Eksempelvis ville virksomheden ikke fremhæve mindre gode nøgletal i ledelsesberetningen. Det kunne eksempelvis være lange kredittider til varedebitorerne eller en lav omsætningshastighed for aktiverne Delkonklusion Ovenstående viser at en virksomhed, kan belyses fra mange forskellige sider, ved hjælp af nøgletal. Med de forskellige områder, er vi præsenteret i mange forskellige dele af regnskabets opbygning. Vi er både repræsenteret i resultatopgørelsen, aktiverne og passiverne. Nøgletallene skal analyseres og vurderes med fornuft, og ikke gøres til genstand for en overfortolkning. Med det menes der at virksomheden vil forsøge at fremhæve de gode resultater, og man skal her ikke lade sig snyde af, at der kan være svage sider gemt i regnskabet. Der kan være faldgruber, som en interessent ikke ville kunne gennemskue ved første øjekast. Med kritiske øjne skal man huske, at eksempelvis en stærkere likviditet, ikke siger noget om f.eks. en virksomheds dårlige indtjeningsevne. Dæknings og overskudsgrader vælger virksomheden måske ikke at fremhæve i 12 Beta er et mål for, hvor meget en investering (f.eks. en afdeling af en investeringsforening) ændrer sig, når benchmarkværdien ændrer sig. Beta er et mål for markeds- eller benchmarkrisikoen. Er beta-værdien over 1, betyder det, at investeringen svinger mere end markedet generelt. Og omvendt reagerer den mindre, hvis værdien er under 1. Side 13 af 45

15 ledelsesberetningen. Dette betyder at såfremt man har en god rentabilitet, betyder dette ikke, at man nødvendigvis også har en god soliditet. Vores analyse har vist, at enkelte nøgletal kan berøre et bestemt område af virksomheden, men ikke virksomheden som helhed. Enkelte nøgletal kan fremgå positivt, samtidig med at andre kan fremgå negativt i samme periode. Konklusionen er derfor, at den enkelte regnskabsbruger skal være opmærksom på, hvilke nøgletal der fremhæves. Hele det eksterne regnskab bruges til baggrund for beslutningsgrundlaget. 4.2 Hypotese 2: Er alle interessenter til det eksterne regnskab interesseret i de samme nøgletal? Nedenstående figur illustrerer de interessenter, som virksomheden oftest er forbundet med. Vi vil derfor teste, om vores hypotese er sandfærdig. Figur 1 Interessenter til virksomheden 13 Der er mange interessenter til det eksterne regnskab, som figuren ovenfor illustrerer. For størstedelen af disse interessenter, er det af afgørende betydning, at kunne bedømme en virksomheds økonomiske forhold 14. Overordnet kan interessenterne inddeles i to grupper, de interne og de eksterne. De interne har adgang til langt flere og mere detaljeret informationer, hvorfor det eksterne regnskab ikke, er af afgørende karakter for disse. Dermed heller ikke relevant for denne hypotese. Nøgletallene i det eksterne 13 Figuren er udarbejdet af egen tilvirkning. 14 Schack 2002 s. 1 Side 14 af 45

16 regnskab skal vurderes, på baggrund af udviklingen i omverdenen, samt udviklingen i virksomhedens ressourcer og kompetencer. Det er kun via en helhedsanalyse, at interessenterne vil være i stand til, at vurdere en økonomisk effekt, af en strukturel ændring i et selskab Interessenten: Aktionæren/investoren Som aktionær eller investor, ønsker man naturligvis at betragte sin investerings afkast. Det er som aktionær og investor af afgørende karakter, at vurdere risiko kontra afkast. Dette forhold vil hænge sammen, forstået således, at en høj risiko gerne skulle give mulighed, for et højt afkast og omvendt. Der er derfor interesse i forrentningen, af den investerede kapital på nuværende tidspunkt, og på langt sigt. Aktionær og investor er derfor interesseret i de nøgletal, der beretter noget om indtjeningsevne, som f.eks. dækningsgrad, overskudsgrad og kapacitetsgrad, samt risikobedømmelse i form af f.eks. beta-værdier Interessenten: Långiver En långiver til en virksomhed, vil oftest være et pengeinstitut. Långiver skal tage stilling til lånebeløbets størrelse, forrentning - og afdragsbetingelserne, samt krav til sikkerhed. Når långiver har bevilliget et lån, er det af afgørende betydning, om den låntagende virksomhed genererer et tilstrækkeligt stort overskud, så der er tilstrækkelig likviditet til rådighed til betaling af renter og afdrag. Endvidere er det relevant for långiver, at undersøge om der fortsat er tilstrækkelig sikkerhed til rådighed i virksomheden. De ovenstående forhold kan långiver opnå overbevisning, om ved f.eks. at se på soliditetog likviditets- nøgletallene, som er anført tidligere Interessenten: Leverandøren Hvis det overhovedet besluttes, at give kredit til låntager, er leverandørens beslutningssituation af langt mere kortfristet natur, end f.eks. interessenterne långiveren og aktionæren. Det er derfor ikke for den nuværende leverance aktuelt, at vide noget om virksomhedens finansielle stilling og fremtidige drift, men mere relevant om virksomhedens betalingsevne, for det nuværende kreditkøb og eventuelle fremtidige køb. Leverandøren vil derfor have fokus på den kortsigtede likviditet, som kan opnås via nøgletal i form af f.eks. omsætningshastigheder for debitorer, varelager og 15 Schack 2002 s. 3 Side 15 af 45

17 kreditorer. Det kan altså være svært for den enkelte leverandør, at vurdere likviditeten i virksomheden i løbet af året. Der er derfor behov for en helhedsvurdering af virksomheden, før man indgår et samarbejde Interessenten: Kunden Interessenterne i form af kunder, er hovedsageligt aktuelt når kunderne tager form af grossister, eller hvis virksomheden er underleverandør, og kunden dermed er afhængig af leveringen fra virksomheden. Det kan være relevant for denne interessent, at se på om virksomheden er leveringsdygtig, samt foretage en vurdering af virksomhedens indtjening på leveringen af produktet, og i den sammenhæng virksomhedens ønske om at vedligeholde leverancen. Denne form for interessenter, opnår ofte ovenstående ved individuelle vurderinger. Nøgletal der her kan være behjælpelige, er dækningsgrader og overskudsgrader, som kan fortælle noget om virksomhedens indtjeningsevne på kort og langt sigt Interessenten: Konkurrenten En virksomheds beslutninger på et givent marked, er afhængig af de handlinger, som konkurrenterne på det samme marked udfører. Det er altafgørende for denne interessent, at have kendskab til sine konkurrenter. Virksomhederne vil oftest ikke afsløre for meget, i de nøgletal de gør brug af i deres ledelsesberetning. Men som konkurrent vil det være relevant, at se på udviklingsretningen og forventningerne til fremtiden. Både set fra den pågældende virksomhed, og for det samlede marked. For at tilegne sig denne information, vil det være relevant at se på nøgletal, der siger noget om følgende områder. Indtjeningsevnen og omsætning kan sige noget om konkurrentens styrke, og dermed indikere konkurrentens placering i markedet. Endvidere vil det være interessant, at se på omkostningsstrukturen og de investeringer konkurrenterne foretager, der kan indikere hvilken spredning eller koncentration, konkurrenterne bevæger sig i Interessenten: Ledelse Virksomhedens ledelse stiller deres arbejdskraft, til rådighed for virksomheden. Ledelsen ønsker ofte udfordrende arbejdsopgaver til gengæld, samt en god aflønning for det udførte arbejde. En virksomheds ledelse vil ofte lægge vægt på, at virksomheden konsoliderer sig. De ønsker med andre ord, at virksomheden opsparer, så den ikke risikerer at komme i et afhængighedsforhold til en bestemt interessent. Side 16 af 45

18 4.2.7 Interessenten: Myndighederne Myndighederne er det offentlige (stat, regioner og kommuner) stiller f.eks. havne, veje, skoler, arbejdsformidling og hospitaler til rådighed for virksomheden, og dens medarbejdere. Til gengæld kræver det offentlige naturligvis, at virksomheden overholder gældende love og bestemmelser, på f.eks. arbejds- og miljøområdet. Man ønsker endvidere, at virksomheden på eget initiativ f.eks. sparer på naturens ressourcer, nedsætter virksomhedens forurening (røg, støj og møg), opretter beskyttende jobs (skånejobs) og eksempelvis etablerer seniorordninger for virksomhedens ældre medarbejdere. Det offentlige har naturligvis en stor interesse i, at virksomheden har gode muligheder for at opnå en pæn indtjening. Når en virksomhed øger sit overskud, vil det være en afledt effekt, at det vil føre til større skatteindtægter hos det offentlige. Det vil endvidere øge muligheden for, at virksomheden vokser og dermed skaber større beskæftigelse. Side 17 af 45

19 4.2.8 Overblik Interessenter: Interesseområder: Nøgletalsgrupper: Aktionæren/investoren (intern/ekstern interessent) Långiver (ekstern interessent) Leverandøren (ekstern interessent) Kunden (ekstern interessent) Konkurrenten, Brancheorganisationer og Brancheanalytikere (eksterne interessenter) Ledelse (intern interessent) Myndighederne (ekstern interessent) Tilfredsstillende forrentning af den investerede kapital og sikkerhed omkring investeringen Tilstrækkeligt stort overskud i virksomheden, likviditet til rådighed til betaling af renter og afdrag, samt tilstrækkelig sikkerhed Virksomhedens betalingsevne for kreditkøb og dens fortsatte køb Virksomhedens leveringsdygtighed og vurdering af, om den tjener for meget på os. Hvor vigtig er vi som kunde? Udviklingsretningen og forventninger til fremtiden, både for den pågældende virksomhed og for markedet samlet set Tilfredsstillende forrentning af den investerede kapital og sikkerhed omkring investeringen Overholdelse love og bestemmelser, høj indtjening til høje skatteindtægter, høj aktivitet herved høj beskæftigelse Indtjeningsevnen og risikobedømmelse på lang sigt Indtjeningsevnen på langt sigt, soliditet og likviditet Kortsigtet likviditet Indtjeningsevnen på lang sigt Indtjeningsevnen, omsætning, omkostningsstruktur, investeringer Indtjeningsevnen og risikobedømmelse på lang og kort sigt Indtjeningsevne på langt sigt, soliditet og likviditet Side 18 af 45

20 4.2.9 Delkonklusion Gennemgangen har vist at, der findes mange interessenter til det eksterne regnskab. Vores gennemgang belyser dem, som vi mener, har størst indflydelse. Deres interesser for de enkelte nøgletal, er forskellige alt efter hvilken rolle de har til virksomheden. Ledelsen og aktionærerne ønsker begge en høj indtjeningsevne, hvilket modsiger kunderne, som ønsker bedre priser på varerne. Dette modstrider den som udgangspunkt høje indtjeningsevne som ønskes, af aktionærerne og ledelsen, her kan altså være interessekonflikter interessenterne imellem. Det kan derfor tænkes, at de enkelte interessenter kan komme til, at modarbejde hinanden. Konklusionen er derfor, at vores hypotese kan bekræftes. Ovenstående eksempler har vist, at der er forskellige indgangsvinkler til de enkelte nøgletal. Interessenterne har forskellige interesser i virksomheden. Kritikken af dette kan dog være, at den enkelte interessent ikke har tilgængelighed, til de enkelte nøgletal som differentierer interessenterne fra hinanden. I ledelsesberetningen har virksomheden oplyst nøgletallene, men ikke nødvendigvis de nøgletal, som den pågældende interessent skal bruge. Såfremt de nøgletal den pågældende interessent skal bruge ikke fremgår af ledelsesberetningen, kan interessenten selv beregne dem. Man kan herfor argumentere for, at hvis interessenten ikke kan beregne det, eller de nøgletal den skal bruge, så kan interessenten ikke bruge nøgletallene til noget. Forudsat at man ikke kan beregne nøgletallet eller nøgletallene, så kan man heller ikke tolke på dem. 4.3 Hypotese 3: Hvordan er interessenterne blevet berørt af ændringerne, i paragrafferne 135 og 128 i årsregnskabsloven, som blev foretaget 3. juni 2008? Årsregnskabsloven er ændret, så der ikke længere er revisionspligt af regnskabsaflæggers ledelsesberetning. Jævnfør årsregnskabslovens 135 stk. 5 behandles ledelsesberetningen, efter ændringerne, på lige fod med de supplerende beretninger. Revisor skal dog afgive en udtalelse, om hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsrapporten, og et eventuelt koncernregnskab. Baggrunden for ændringerne er jf. statsautoriseret revisor Morten Nielsen fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en regulering til det Side 19 af 45