Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger

Transkript

1 Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger

2 Indhold 1 Sammendrag Indledning Formål, mål og indsatsområder Smittekilder og human sygdom Udviklingen Indsatsområde Importeret kyllingekød Forekomsten i importeret kyllingekød Initiativer i andre europæiske lande Fælles initiativer i EU og Codex Alimentarius Særlig dansk indsats Case-by-case kontrollen Generel styrkelse af importkontrollen Indsatsområder Danske importører og detailhandel Case-by-case kontrollen Fælles EU initiativer Den danske slagtekyllingeproduktion Strategi i primærproduktionen Udvikling i forekomsten Udvikling i forskning og interventioner Mål for slagtekyllingeflokkene Indsatsområder Hygiejneforanstaltninger (biosecurity/biosikkerhed) Insektværn Fritgående slagtekyllinger, herunder økologiske Strategi på slagterierne Udvikling i forekomsten i dansk kyllingekød Udvikling i forskning og interventioner Mål for kølet dansk kyllingekød Indsatsområder Forbedret AM-undersøgelse og krav om AM Sortering Reducerende behandling med damp og ultralyd Andre reduktionsmetoder Optimering af slagtehygiejnen Overvågning af forekomsten i kølet kød...27

3 7 Oplysningsindsats om Campylobacter Information om køkkenhygiejne Information om Campylobacter Indsatsområder Information om køkkenhygiejne Information om Campylobacter Økonomi Implementering Evaluering...33 Bilag Kommissorium...35 Bilag Deltagerliste...37 Bilag Forekomster i 2007 i forhold til tidligere år...38 Bilag Primærproduktionen...42 Bilag Slagterierne...46 Bilag Internationalt ekspertmøde

4 1 Sammendrag Denne handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger gælder for perioden Planen er udviklet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening og Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Handlingsplanen beskriver indsatsområder i forhold til importeret kyllingekød og i forhold til den danske slagtekyllingeproduktion, i primærproduktionen såvel som på slagteriniveau. Handlingsplanen sætter således rammen for den kommende 5-års periode for at fortsætte indsatsen med at reducere risikoen for Campylobacter i både det importerede og det danske kyllingekød. Forekomsten af Campylobacter er langt højere i importeret kyllingekød end i det danske. Ud fra en eksponeringsberegning fra Fødevareinstituttet, DTU vurderes det, at importeret kyllingekød i meget højere grad bidrager til humane sygdomstilfælde end dansk kyllingekød. Samtidig er importen af kyllingekød stigende. Det betyder, at en reduktion af forekomsten af Campylobacter i dansk kyllingekød ikke med sikkerhed vil medføre en reduktion i antallet af sygdomstilfælde i Danmark. For at nedbringe sygdomstallet er det af afgørende betydning, at der også gøres en indsats for at mindske forekomsten i det importerede kød. Handlingsplanen beskriver også en indsats i relation til køkkenhygiejnen hos forbrugerne, samt en oplysningsindsats om forekomst af Campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød til forbrugerne, men også til indkøber af kyllingekød i supermarkeder mv. Målene Målet for handlingsplanen er at mindske forbrugernes risiko for at blive syge af Campylobacter i importeret og dansk kyllingekød. I forhold til det importerede kyllingekød er der allerede gjort en indsats med iværksættelsen af en intensiveret kontrol for Campylobacter i fersk fjerkrækød, den såkaldte case-by-case kontrol. Målet er gennem en styrket indsats på importområdet at få nedbragt risikoen for Campylobacter i importeret kyllingekød. Der er gjort en stor indsats for at nedbringe forekomsten af Campylobacter i den danske slagtekyllingeproduktion. Indsatsen har haft effekt. Der er sket et markant fald i forekomsten i slagtekyllingeflokkene og i det danske kyllingekød. Handlingsplanens mål er, at reduktionen i forekomsten af Campylobacter i den danske slagtekyllingeproduktion skal fortsætte. Der fastsættes ikke konkrete mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det skal afvente undersøgelsesresultater på flere af indsatsområderne. Det vil 4

5 også kræve en betydelig indsats at fastholde det niveau, der allerede er opnået. I begyndelsen af 2010 skal udviklingen evalueres med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten. Indsatsområderne Handlingsplanen fastlægger en række indsatsområder med henblik på at mindske risikoen fra det importerede kød og i den danske slagtekyllingeproduktion, både på primærsiden og slagterierne. Planen indeholder også en indsats i forhold til køkkenhygiejnen hos forbrugerne. Importen af kyllingekød Der skal arbejdes for en aftale med importører og detailhandel om at gøre en indsats for at mindske Campylobacter risikoen i importeret kyllingekød, der forhandles på det danske marked. En sådan aftale ligger i forlængelse af den brede indsats Fødevarestyrelsen har sat i gang for at styrke importkontrollen. Der skal ske en løbende videreudvikling af den intensiverede kontrol for Campylobacter i importeret og dansk fjerkrækød, case-by-case kontrollen. På længere sigt skal der lægges en dansk indsats i arbejdet for fælles mikrobiologiske grænser for Campylobacter i kyllingekød i EU. Som det første skridt på vejen gennemføres der i 2008 en baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene. Dette indsatsområde rækker ud over handlingsplanens 5-årige periode. I den danske primærproduktion Der skal udarbejdes en branchekode for indretning og hygiejne i slagtekyllingeproduktionen og gennemføres et program for implementering og kontrol af branchekodens retningslinier. Det Danske Fjerkræraad fremsender et udkast til branchekode til vurdering i Fødevarestyrelsen senest 1. september Samtidig udarbejder branchen en plan for implementering af branchekoden og et kontrolprogram, der dokumenterer, at branchekoden følges. Plan for implementering og kontrolprogram fremsendes ligeledes til Fødevarestyrelsen senest 1. september Der skal gennemføres et projekt, hvor der udvikles et praktisk anvendeligt insektværn til slagtekyllingehuse. Udviklingen sker i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræråd og Veterinærinstituttet, DTU. Det Danske Fjerkræråd fremsender projekt for udviklingen til Fødevarestyrelsen senest 1. november Udviklingen af insektværn gennemføres i perioden frem til 1. maj Det Danske Fjerkræraad og Fødevarestyrelsen vil senest 1. juni 2009 påbegynde drøftelse af udviklingsprojektets resultater og muligheden for at etablere insektværn i den danske slagtekyllingeproduktion. Der skal gennemføres en undersøgelse af forekomsten af Campylobacter i fritgående slagtekyllinger. Undersøgelsen gennemføres i 2008 og 2009 af DTU i samarbejde med Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen. Undersøgelsen skal være afsluttet senest 1. janu- 5

6 ar DTU fremsender rapport over undersøgelsen til Fødevarestyrelsen senest 1. marts På baggrund af undersøgelsens resultater fremsender Økologisk Landsforening senest 1. juni 2010 et oplæg til håndtering af Campylobacter risikoen i kyllingekød fra fritgående slagtekyllinger. På de danske fjerkræslagterier Ante Mortem-undersøgelsen (AM) skal forbedres. AM-undersøgelsen er den test, der foretages af slagtekyllingeflokkene inden slagtning. Den er en forudsætning for sortering af flokkene efter campylobacterstatus. Udviklingen sker i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad og Veterinærinstituttet, DTU. Det Danske Fjerkræraad fremsender oplæg til forbedret AM-undersøgelse til Fødevarestyrelsen senest 1. november Nyt koncept for AM-undersøgelse udvikles og implementeres inden 1. august Fødevarestyrelsen udarbejder udkast til regler om gennemførelse af AM-undersøgelse senest 1. august Der skal ske en optimering af sorteringen efter Campylobacterstatus. Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S fremsender senest 1. august 2008 en strategi for optimering af sorteringen. Det Danske Fjerkræraad fremsender senest 1. januar 2009 til Fødevarestyrelsen et oplæg til sortering på de øvrige mindre fjerkræslagterier med produktion af kølet kød. Fra 1. juni 2009 gennemfører alle slagterier sortering og indberetter månedligt dokumentation for sorteringen til Fødevarestyrelsen. Der skal gennemføres en endelig afprøvning af behandling af slagtede kyllinger med damp og ultralyd. Den endelige in-line afprøvning af damp-ultralydbehandlingen gennemføres i Det Danske Fjerkræraad fremsender senest 1. januar 2009 en rapport med dokumentation for afprøvningen til Fødevarestyrelsen. Der skal arbejdes for at udvikle og afprøve andre egnede reduktionsmetoder. Det Danske Fjerkræraad indsender senest 1. september 2008 en oversigt til Fødevarestyrelsen over de reduktionsmetoder, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Der skal arbejdes for at optimere slagtehygiejnen. Det Danske Fjerkræraad indsender senest 1. januar 2009 en oversigt til Fødevarestyrelsen over tiltag for optimering af slagtehygiejnen, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Overvågningen af Campylobacter i dansk kølet kyllingekød udvides til at omfatte alle slagterier med produktion af kølet kød. Fødevarestyrelsen udarbejder senest den 1. januar 2010 i samarbejde med Fødevareinstituttet, DTU et revideret program for overvågning af Campylobacter i dansk kølet kyllingekød. Programmet skal også omfatte produkter fra de mindre slagterier og træde i kraft i

7 Oplysningsindsats om Campylobacter Fødevarestyrelsen vil fortsat prioritere sin informationsindsats overfor forbrugerne omkring vigtigheden af god køkkenhygiejne i de private hjem. Heri indgår betydningen af hygiejneråd for at undgå krydskontamination med Campylobacter. Der skal udarbejdes en pjece om blandt andet Campylobacter og hygiejneråd i køkkenet. Fødevarestyrelsen udarbejder pjecen, som skal distribueres via supermarkederne i foråret Der skal udsendes information til forbrugerne om Campylobacter ved grill-sæsonens start. Fødevarestyrelsen laver jævnligt information med gode råd om hygiejne i forbindelse med grillning. Der sættes fokus på oplysning om køkkenhygiejne til skolebørn i folkeskolen f.eks. via et særligt site til undervisningsbrug på Fødevarestyrelsens hjemmeside. I 2008 sættes der særligt fokus på det site om Campylobacter, der findes på Fødevarestyrelsens internet hjemmeside. Medio 2009 vil Fødevarestyrelsen sætte fokus på oplysning om forekomst af Campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød. Oplysningerne formidles i form af artikler og nyhedsbreve. Smittekilderegnskab Der skal udvikles et smittekilderegnskab for Campylobacter. DTU står for udviklingen i samarbejde med Statens Serum Institut (SSI). Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af år Økonomi De indsatsområder, der er peget på i denne handlingsplan for Campylobacter, bygger på en overordnet vurdering af omkostninger sammenholdt med den forventede effekt, men der er ikke tale om egentlige formaliserede kost-effekt beregninger. I forbindelse med en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der i afsat 57 mio. kr. til initiativer for Salmonella og Campylobacter, heraf godt 5 mio. kr. til Campylobacter, herunder til en undersøgelse af forekomst af Campylobacter i fritgående/økologiske flokke. Der er ikke afsat økonomiske midler til de øvrige indsatsområder, og disse vil derfor lægge ekstra udgifter på erhvervet. Evaluering Arbejdsgruppen for handlingsplanen foretager halvårligt en evaluering af udviklingen for at sikre den ønskede fremdrift i arbejdet. Arbejdsgruppen sender hvert halve år en rapport om 7

8 evalueringen til styregruppen. Styregruppen mødes mindst en gang årligt. I begyndelsen af 2010 skal udviklingen bedømmes med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten af Campylobacter. 2 Indledning Fødevaresikkerhed er højt prioriteret i Danmark. Ligesom mange andre lande oplevede vi i Danmark en voldsom stigning i de fødevarebårne sygdomme i 1980 erne og 1990 erne. I 80 erne var hovedårsagen Salmonella, men i 90 erne steg antallet af humane campylobactertilfælde også kraftigt. Siden 1999 har Campylobacter været den bakterie, som har forårsaget de fleste tilfælde af fødevarebårne sygdomstilfælde. Der er gjort en stor indsats for at vende udviklingen. Allerede i midten af 1990 erne blev der sat ind med overvågning af Campylobacter i slagtekyllingeflokkene og i dansk og importeret kyllingekød. Ydermere blev en række forskningsprojekter om risikofaktorer sat i gang i slagtekyllingeproduktionen. De blev fulgt op af erhvervets første interventioner i primærproduktionen i slutningen af 90 erne. Sideløbende blev der udarbejdet først en risikoprofil og siden en risikovurdering af Campylobacter i kyllingekød. Risikovurderingen blev offentliggjort i På baggrund af den indsamlede viden blev der i 2003 fastlagt en strategi for bekæmpelse af Campylobacter i slagtekyllinger. Det skete i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, erhvervet, forskningsinstitutioner og Forbrugerrådet. Strategien omfattede tiltag i primærproduktionen, på slagterierne og vedrørende forbrugerinformation. De helt centrale elementer i strategien var hygiejneforanstaltninger i primærproduktionen og sortering af slagtekyllingeflokkene, så vidt det er muligt, til kølede og frosne produkter efter Campylobacter status. Indsatsen har haft effekt. Der er sket en væsentlig reduktion i forekomsten af Campylobacter. I slagtekyllingeflokkene er prævalensen faldet fra ca. 45% til 30%. Der har været et markant fald i forekomsten af Campylobacter i det danske kølede kyllingekød fra ca. 60% til 12%. Antallet af sygdomstilfælde hos mennesker er også bragt væsentligt ned. I 2007 har sygdomstallet dog igen været stigende. Forekomsten af Campylobacter er langt højere i importeret kyllingekød end i det danske, og importen af kyllingekød er stigende. Det betyder, at importerede produkter kommer til at udgøre en forholdsmæssigt stigende risiko i takt med, at Campylobacter reduceres i danske produkter. Ud fra en eksponeringsberegning fra DTU vurderes det, at importeret kyllingekød langt oftere bidrager til humane sygdomstilfælde end dansk kyllingekød. Udover højere forekomst af Campylobacter i importeret kyllingekød, så er forekomsten af Campylobacter, der er resistente overfor vigtige antibiotika, også højere i det udenlandske kød. Resistensproblematikken er vigtig, fordi udvikling af resistens hos bakterier giver alvorlige begrænsninger i behandlingsmulighederne af mennesker med antibiotika. 8

9 I 2006 udarbejdede Fødevarestyrelsen i samarbejde med erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner og Forbrugerrådet en rapport om dansk særstatus og nye initiativer mod Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg ( Salmonella- og Campylobacterrapporten ). Formålet var at afklare de tekniske og juridiske muligheder for en yderligere styrket indsats mod Salmonella og Campylobacter i danske og importerede produkter. Rapporten indeholder en række anbefalinger til en indsats i forhold til importeret kød, som har en langt højere forekomst af Salmonella og Campylobacter. En anden af rapportens anbefalinger er udvikling af en samlet dansk handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger. Fødevareinstituttet, DTU holdt i november 2007 et internationalt ekspertmøde om tiltag til bekæmpelse af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. Ekspertmødet skulle medvirke til at give et opdateret videnskabeligt grundlag for Campylobacter handlingsplanen. Eksperterne pegede på en række initiativer, som de fandt ville være effektive. En opsummering fra ekspertmødet findes i bilag 6. Arbejdet med handlingsplanen har været organiseret med en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen har stået for den overordnede styring og de principielle beslutninger. Arbejdsgruppen har haft ansvar for den faglige beskrivelse af planen. Styregruppen såvel som arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for Fødevarestyrelsen, Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening og Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet, DTU (bilag 2). Fødevarestyrelsen har varetaget formandskabet og sekretariatet for begge grupper. Kommissorium for arbejdet findes i bilag 1. 3 Formål, mål og indsatsområder Formålet med handlingsplanen er et fald i antallet af sygdomstilfælde hos mennesker baseret på en reduktion af forekomsten af Campylobacter i importeret kyllingekød og i den danske slagtekyllingeproduktion. Formålet er også at beskrive en samlet plan for iværksættelse og udvikling af de initiativer, der skal danne grundlag for forbedringerne. Risikoen fra det importerede kyllingekød er langt højere end fra det danske. Der er behov for en dansk indsats her og nu overfor risikoen forbundet med de importerede produkter, så langt det er muligt indenfor EU lovgivningens rammer. Case-by-case kontrollen er allerede iværksat. Den skal videreudvikles, og der skal arbejdes for, at importører og detailhandel tager ansvar for situationen. På længere sigt skal der arbejdes for fælles mål i EU og fælles grænser for niveauet af Campylobacter i den europæiske slagtekyllingeproduktion. Det er baggrunden for handlingsplanens mål og indsatsområder, der retter sig mod at mindske forekomsten af Campylobacter i importerede produkter. 9

10 I den danske produktion skal der arbejdes for at nedbringe koncentrationen af Campylobacter i kyllingekødet. Det er det, der er afgørende for at nedbringe risikoen for sygdom hos mennesker. De høje koncentrationer af Campylobacter findes primært i det kølede kyllingekød. Frysning reducerer koncentrationen af Campylobacter væsentligt (ca. 100 gange) og er i øjeblikket den mest virksomme enkeltfaktor for reduktion i kødet. En oplagt måde at undgå de høje koncentrationer af Campylobacter i kyllingekød er at producere kølet kyllingekød af kød fra campylobacterfri kyllingeflokke og bruge de campylobacter-positive flokke til frosne produkter. Det forudsætter sortering af flokkene efter Campylobacter status. For at en sådan sortering kan gennemføres med succes, forudsætter det, at der er en vis mængde af campylobacterfri flokke til rådighed. Det er tilfældet i vinter- og forårsmånederne, men i meget mindre omfang i sommerperioden hvor smittetrykket i slagtekyllingeflokkene er meget højt. Det er baggrunden for handlingsplanens mål og indsatsområder, der retter sig mod en fortsat reduktion af forekomsten af Campylobacter i slagtekyllingeflokkene, især i sommerperioden, optimering af sorteringen af flokkene efter Campylobacter status og en fortsat reduktion af forekomsten af høje niveauer af Campylobacter i dansk kyllingekød. Der fastsættes ikke konkrete mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det skal afvente undersøgelsesresultater på flere af indsatsområderne. I begyndelsen af 2010 skal udviklingen evalueres med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten. Handlingsplanen omfatter også indsatsområder i relation til køkkenhygiejne hos forbrugerne og en indsats for at udvikle et smittekilderegnskab for Campylobacter i Danmark. Endelig beskriver planen initiativer til belysning af niveuaet af Campylobacter i fritgående slagtekyllinger. 4 Smittekilder og human sygdom 4.1 Udviklingen Campylobacter er vidt udbredt i naturen og forekommer almindeligt i tarmkanalen hos mange dyrearter. Der er mange forskellige smittekilder, f.eks. fjerkrækød, oksekød, svinekød, forurenet drikkevand, upasteuriseret mælk og kontakt med kæledyr. Man har endnu ikke overblik over den forholdsmæssige betydning, men flere danske case-control studier peger på kølet kyllingekød som den væsentligste smittekilde til humane Campylobacter tilfælde i Danmark. Dette underbygges af danske overvågningsresultater, som viser, at fjerkrækød langt oftere indeholder Campylobacter end andre kødtyper og andre fødevarer. Selv om Campylobacter også er vidt udbredt i andre husdyr som svin og kvæg, findes bakterien i langt mindre grad i 10

11 kød fra disse dyr, primært som følge af den teknologi der anvendes til behandling af slagtekroppene. Campylobacter har siden 1999 været den bakterie, som giver anledning til flest fødevarebårne sygdomstilfælde i Danmark (figur 1). Som i mange andre lande var der en kraftig stigning i antal tilfælde i starten af 1990-erne. I 2001 blev denne stigning bremset i Danmark, og antal tilfælde faldt derefter betydeligt. I 2006 var der registrerede tilfælde i Danmark, hvilket svarer til en incidens på 60 pr indbyggere. I 2007 har antallet af syge igen været stigende. De fleste sygdomstilfælde er sporadiske. Der registreres kun ganske få egentlige sygdomsudbrud forårsaget af Campylobacter. Ved et udbrud forstås to eller flere sygdomstilfælde, som kan tilskrives den samme smittekilde (specifik fødevare eller måltid), eller et antal sygdomstilfælde, som klart overstiger det forventede i et bestemt geografisk område eller blandt en specifik gruppe af mennesker indenfor en bestemt periode. De fleste tilfælde forekommer om sommeren (maj-september). 6,000 5,000 Antal sygdomstilfælde 4,000 3,000 2,000 1, Salmonella Campylobacter Yersinia VTEC Listeria Figur 1. Antal registrerede humane tilfælde i Danmark (Kilde: Statens Seruminstitut). Incidenser for antallet af humane campylobactertilfælde i forskellige europæiske lande kan ikke umiddelbart sammenlignes pga. af meget forskellige indberetningssystemer. Men ud fra de tal, der er rapporteret til den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i 2006, ligger Danmark på niveau med det, der rapporteres i Østrig og Belgien, og lidt under det der registreres i Finland, Tyskland og Sverige. Eksponeringsregnskab 11

12 Ud fra et eksponeringsregnskab fra Fødevareinstituttet, DTU vurderes det, at importeret kyllingekød langt oftere bidrager til humane sygdomstilfælde end dansk kyllingekød. Det importerede kølede kyllingekød indeholder procentvis oftere Campylobacter end det danske kølede kyllingekød, og koncentrationen af Campylobacter er også højere i det importerede kød. På baggrund af kendskab til forekomsten af Campylobacter (procent Campylobacter positive prøver samt antallet af Campylobacter i de positive prøver) i kølet og frosset, dansk og importeret kyllingekød samt viden om de mængder, der sælges af disse produkter, kan den relative eksponering fra de forskellige produkter beregnes ved hjælp af den risikomodel, der anvendes i case-by-case kontrollen (figur 2). En kort beskrivelse af case-by-case kontrollen findes i afsnit 5.4. På baggrund af disse beregninger vurderes det, at importeret kølet kyllingekød langt oftere vil bidrage til sygdom (i 70-80% af tilfældene) sammenlignet med dansk kølet og dansk og importeret frossent kyllingekød. Det procentuelle bidrag til sygdom fra det importerede kølede kød steg i 2006 sammenlignet med Dette skyldes primært, at salget af importeret kølet kyllingekød er stigende (figur 3) % Køl DK Køl import Frost DK Frost import Figur 2. Beregnet procentuelt bidrag til sygdom fordelt på produkttyper. 12

13 60 Detail salg (1000 tons) Dansk Import Figur 3. Detail salg af dansk og importeret kyllingekød (Kilde: Danmarks Statistik, DMA) Stigningen i antal sygdomstilfælde i 2007 I 2007 ses det, at antallet af campylobacter-positive danske slagtekyllingeflokke er på samme niveau som de seneste år (se bilag 3, figur B2 og B3), og der ses ingen markant stigning i antal prøver (kølet kyllingekød) med høje antal Campylobacter (>100 cfu/g) (se bilag 3, figur B4 og B5), som specielt er forbundet med sygdom. De tilgængelige tal for mængden af importeret kyllingkød i 2007 er endnu ufuldstændige. De foreløbige tal tyder på en fortsat stigning i importen. Det kan være en del af forklaringen på stigningen i antal syge i Indsatsområde Det er et indsatsområde at udvikle et smittekilderegnskab for Campylobacter i Danmark. Udviklingen forventes gennemført ved udgangen af For at kunne vurdere hvor stor en andel af humane sygdomstilfælde, der skyldes dansk og importeret kyllingekød vil det være af stor værdi at kunne opstille et smittekilderegnskab, svarende til smittekilderegnskabet for Salmonella. Et smittekilderegnskab vil også give grundlag for at måle effekten af tiltag i slagtekyllingeproduktionen på antallet af humane sygdomstilfælde. Hidtil har det ikke været muligt at lave et sådant regnskab, men ved hjælp af nye analyser er det nu lykkedes i New Zealand. Nu tages der initiativ til også at udvikle et smittekilde regnskab i Danmark. Det er vigtigt, at hospitalers og praktiserende lægers indberetning til Statens Serum Institut (SSI) bliver så præcis som muligt, således at man her har det bedst mulige datagrundlag med hensyn til fastsættelse af smittekilder, herunder om en infektion er erhvervet i Danmark eller i udlandet. SSI har oplyst, at der nu er iværksat et arbejde for at forbedre denne indberetningsprocedure. Det indebærer et omfattende udviklingsarbejde, men der vil også blive taget initiativer til at forbedre indberetningsproceduren på kort sigt. 13

14 5 Importeret kyllingekød 5.1 Forekomsten i importeret kyllingekød Forekomsten af Campylobacter er langt højere i importeret kyllingekød end i det danske (figur 4). Gennem en årrække har andelen af positive prøver ligget på omkring 80%. I 2006 faldt denne andel til under 60%. Det ser ud til at hænge sammen med, at der importeres mere fra lande, der har en relativt lavere forekomst af Campylobacter. Udover øget forekomst af Campylobacter i importeret kyllingekød, så er forekomsten af Campylobacter, der er resistente overfor vigtige antibiotika, også højere i det udenlandske kød. Resistensproblematikken er vigtig, fordi udvikling af resistens hos bakterier giver alvorlige begrænsninger i behandlingsmulighederne med antibiotika til mennesker. % kølet DK frost DK kølet import frost import Figur 4. Forekomst af Campylobacter i dansk og importeret kyllingekød Hvis man kigger på, hvor det danske kød placerer sig med hensyn til forekomst af Campylobacter i forhold til kød fra de lande, vi importerer fra, så viser de danske overvågningstal, at forekomsten af Campylobacter i det danske kød er lavere end i kød fra Sverige (29%), Tyskland (42%) og Frankrig (90%). Det importerede kølede kød har også gennemsnitligt et højere antal Campylobacter per gram kød end det danske kølede kød. Niveauet af Campylobacter er stort set ens i dansk og importeret frossent kyllingekød. Procentfordelingen af Campylobacter positive prøver indenfor forskellige koncentrationsintervaller fremgår af bilag 5, figur B10. En eksponeringsberegning fra Fødevareinstituttet, DTU viser, at importeret kyllingekød i meget højere grad bidrager til sygdomstilfælde hos mennesker end dansk kyllingekød. Det vurderes, at importeret kølet kyllingekød bidrager til sygdom i 70-80% af tilfældene i 2005 og Samtidig er importen af kyllingekød stigende. 14

15 5.2 Initiativer i andre europæiske lande Den årlige rapport om forekomsten af zoonoser i EU fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) indeholder i 2006 en oversigt over kontrolstrategier for Campylobacter i syv medlemslande, herunder Danmark. Oversigten er baseret på en frivillig spørgeskemaundersøgelse. De øvrige seks lande er Finland, Norge, Litauen, Spanien, Storbritannien og Sverige. I Finland, Norge og Sverige er strategierne obligatoriske, mens de er frivillige i de øvrige lande. Alle seks lande har implementeret biosikkerhed i kyllingeproduktionen. Det drejer sig om tiltag med hensyn til hygiejne hos de personer, der har adgang til husene, rengøring af bygninger og etablering af dyre- og vegetationsfrie zoner omkring husene. Norge og Spanien har tillige rapporteret, at de behandler kyllingernes drikkevand med henholdsvis UV lys og klor. På slagteriområdet er initiativerne blandede. Alle rapporterende lande på nær Finland har implementeret forbedret GHP (God Hygiejne Praksis), mens fire lande oplyser, at de fjerner fækal forurening. Ydermere er der i Litauen, Norge og Spanien tiltag til at varmebehandle eller fryse kød fra positive flokke. I detailleddet benytter flere lande lækage-tætte pakninger til nogle eller alle produkter. I Litauen, Spanien og Storbritannien er der tillige gennemført forbrugerkampagner. I Island begyndte man i år 2000 med forskellige interventioner for at vende den bekymrende udvikling med en meget voldsom stigning i sygdomstilfælde hos mennesker i Der blev bl.a. iværksat uddannelse og rådgivning om hygiejneforanstaltninger i slagtekyllingeflokkene hos kyllingeproducenterne, test af slagtekyllingeflokkene forud for slagtning, obligatorisk frysning af kød fra campylobacterpositive flokke og intensive forbrugerkampagner. Tiltagene resulterede i et meget markant fald i sygdomsstatistikken i Island. 5.3 Fælles initiativer i EU og Codex Alimentarius På længere sigt skal der gøres en dansk indsats i arbejdet for fælles mikrobiologiske grænser for Campylobacter i kyllingekød i EU. Som det første skridt på vejen gennemføres der i 2008 en såkaldt baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene. Formålet med undersøgelsen er at samle sammenlignelige data fra samtlige EU lande og derved kortlægge forekomsten af Campylobacter i de europæiske slagtekyllingeflokke og kvantitative niveauer i kyllingekødet. Undersøgelsen omfatter også antibiotika-resistens. Resultaterne vil indgå i det videre arbejde med at fastlægge fælles EU-mål og kontrolprogrammer. Det er det grundlag, arbejdet med fælles EU grænser for Campylobacter i kyllingekødet skal hvile på. Danmark skal yde en indsats for at støtte og påvirke processen og dens fremdrift både på det videnskabelige niveau i EFSA og med lovgivning i Kommissionen. Den europæiske slagtefjerkræorganisation, avec, er i gang med at udvikle fælles retningslinier for god produktionspraksis i den europæiske slagtekyllingeproduktion. Det sker med henblik på at reducere forekomsten af Salmonella og Campylobacter. 15

16 Codex Alimentarius er et globalt forum under FAO/WHO, der udvikler standarder for fødevarer i international handel. Her er nu påbegyndt et arbejde med at udvikle retningslinier for forebyggelse af Salmonella og Campylobacter i kyllingekød. Danmark deltager i dette arbejde. Det første møde i arbejdsgruppen blev afholdt i Sverige og New Zealand deler formandskabet for arbejdsgruppen. 5.4 Særlig dansk indsats Case-by-case kontrollen Den store risiko forbundet med importeret kyllingekød betyder, at det er afgørende for at nedbringe antallet af syge i Danmark, at der gøres en indsats i forhold til importerede produkter. Det er meget vigtigt, at importører og detailhandel også tager et ansvar for situationen i form af at stille krav til det kød, der indføres. Den høje forekomst af både Campylobacter og Salmonella i importeret kød var baggrunden for, at Fødevarestyrelsen iværksatte en intensiveret kontrol for begge bakterier i importeret og dansk kød, den såkaldte case-by-case kontrol. Case-by-case kontrollen blev påbegyndt i efteråret 2006 som den første udmøntning af Salmonella- og Campylobacter-rapportens anbefalinger. Kontrollen er meget omfattende. Den bygger på fødevareforordningens art. 14, som giver mulighed for at forbyde salg af fødevarer, der anses for farlige. Afgørelsen træffes efter en konkret bedømmelse af det enkelte parti kød på baggrund af en videnskabelig vurdering af risikoen ved partiet. Risikovurderingen foretages af Fødevareinstituttet, DTU. Ved afgørelsen bedømmes risikoen ved det konkrete parti i forhold til en referenceramme. Referencerammen er den gennemsnitlige risiko fra kyllingekød på det danske marked, både dansk og importeret. Når forekomsten i dansk og importeret kyllingekød falder, sænkes referencerammens risiko, og dermed skærpes grundlaget for bedømmelsen. På den måde forventes case-by-case kontrollen at påvirke forekomsten af Campylobacter i importeret kød i nedadgående retning i takt med effekten af denne handlingsplan. I 2007 var der til november måned undersøgt ca. 180 partier dansk kyllingekød og ca. 450 partier importeret i case-by-case kontrollen. Der blev påvist Campylobacter i ca. 17% danske og ca. 33% importerede partier kyllingekød. Indtil november 2007 var to danske partier og 25 importerede partier bedømt farlige pga. forekomsten og niveauet af Campylobacter. Danmark har som det eneste land i EU iværksat en sådan systematisk case-by-case kontrol rettet mod Salmonella og Campylobacter, og i international sammenhæng er det helt særligt, at Danmark forbyder salg af fersk kød pga. et højt indhold af Campylobacter. Danmark har forud for iværksættelse af kontrollen rådført sig med Kommissionen om det juridiske grundlag. Blandt medlemslandene er der udtrykt modstand mod denne type kontrol Generel styrkelse af importkontrollen Fødevarestyrelsen har desuden sat et arbejde i gang for mere bredt at styrke importkontrollen. Arbejdet omfatter en styrket vejledning til importørerne om at sammensætte et relevant og 16

17 dækkende egenkontrolprogram. Importvirksomhedernes krav til leverandørerne og de importerede produkter skal fremgå af egenkontrolprogrammet. Derudover vil fødevareregionerne få supplerende kontrolredskaber i forhold til importvirksomhederne. Det drejer sig bl.a. om mulighed for at påbyde virksomhederne at anmelde bestemte partier af fødevarer, der indføres. Virksomhederne vil også kunne påbydes at dokumentere, at produkternes mikrobiologiske og kemiske kvalitet er i orden, inden de anvendes i produktion eller sendes på markedet. Disse kontrolredskaber skal kunne bruges, hvis der tidligere har været problemer med partier af samme oprindelse, og når denne særlige kontrol skønnes nødvendig. Endelig sættes der fokus på risikoprodukter, idet det løbende skal vurderes, hvilke særlige problemer både importører og fødevareregioner skal være opmærksomme på. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj koordinerer efter behov en mere dybdegående kontrol på disse fokusområder. Den etablerede case-by-case kontrol er et eksempel på et sådant fokusområde. 5.5 Indsatsområder Danske importører og detailhandel Det er et indsatsområde at arbejde for en aftale med importører og detailhandel om at mindske Campylobacter risikoen i importeret kød, der forhandles på det danske marked. Indsatsområdet ligger i forlængelse af det arbejde, som Fødevarestyrelsen har sat i gang for mere bredt at styrke importkontrollen. For at nedbringe sygdomstallet er det af afgørende betydning, at der også gøres en indsats for at mindske risikoen fra det importerede kød. Det er derfor vigtigt, at importørerne i stigende grad stiller krav til det kød, de henter til landet Case-by-case kontrollen Det er et indsatsområde løbende at videreudvikle case-by-case kontrollen. Modellen er for nyligt blevet udvidet til at omfatte tilberedt kyllingekød. I år 2008 bliver der strammet yderligere op, så der vil blive taget flere prøver af det importerede kyllingekød Fælles EU initiativer På længere sigt skal der lægges en dansk indsats i arbejdet for fælles mikrobiologiske grænser for Campylobacter i kyllingekød i EU. Som det første skridt på vejen gennemføres der i 2008 en baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene. Dette indsatsområde rækker ud over handlingsplanens 5-årige periode. 17

18 6 Den danske slagtekyllingeproduktion 6.1 Strategi i primærproduktionen Udvikling i forekomsten I midten af 1990 erne blev der sat ind med overvågning i primærproduktionen for slagtekyllinger, og siden 1998 er næsten alle slagtekyllingeflokke blevet undersøgt for Campylobacter i forbindelse med slagtningen. De første overvågningsresultater viste, at knapt halvdelen af flokkene var campylobacterpositive inden slagtning. Denne forekomst er dalet støt og har de sidste 3 år ligget på 30% (figur 5). Det er hovedsageligt i 1., 2. og 4. kvartal, at der har været en reduktion i antal smittede flokke. I 3. kvartal er smittetrykket fra omgivelserne så stort, at det er vanskeligt at holde Campylobacter ude af kyllingehusene. Det giver en markant sæsonvariation i antallet af smittede flokke. For overblik over udviklingen i forekomsten se bilag 4, figur B6 og B7. % Figur 5. Campylobacter positive slagtekyllingeflokke Undersøgelser har vist, at prævalensen inden for de enkelte flokke kan variere, dvs. at der kan være forskel på hvor mange kyllinger, der er smittet i en flok, men det antages at Campylobacter spredes hurtigt gennem flokken efter introduktion i flokken. Når man sammenligner flokprævalenserne i EU-landene i Zoonoserapporten fra EFSA, ser man, at Danmark med en floksmitte på 30% ligger højere end Norge, Sverige og Finland, hvor godt 10% af flokkene eller derunder har Campylobacter. Danmark ligger dog langt lavere end lande som Tyskland, Frankrig og Norditalien, der har flokprævalenser på 50% eller langt derover. Sammenligninger skal dog tages med forbehold, da indberetningerne bygger på forskelle i landenes overvågningssystemer og analysemetoder. Men i 2008 gennemføres en baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene, således at der tilvejebringes sammenlignelige data Udvikling i forskning og interventioner Der har gennem årene været arbejdet på en række områder for at reducere forekomsten af Campylobacter i primærproduktionen. Her beskrives de vigtigste. 18

19 Hygiejneforanstaltninger (biosecurity/biosikkerhed)) Der er gennemført omfattende undersøgelser for at belyse smittekilder og afprøve metoder til at forhindre, at smitten kommer ind i flokkene. Dette arbejde har dokumenteret, at daggamle kyllinger er campylobacterfrie ved starten af opvækstperioden og indtil uge 2-3. Det har også vist, at smitten bliver introduceret fra kyllingehusets omgivelser senere i produktionsperioden. Strategien for at forhindre smitte med Campylobacter i slagtekyllingeflokkene har fokuseret på at opretholde effektive barrierer mod det omkringliggende miljø. På baggrund af forskningsresultaterne har de to fjerkrækoncerner Rose Poultry A/S og Lantmännen Danpo A/S opstillet en række krav om indretning og hygiejne til deres leverandører. Leverandørerne opnår en økonomisk gevinst, hvis kravene er opfyldt og yderligere en gevinst, hvis de leverede flokke er fri for Campylobacter. Smittepresset er imidlertid meget stort i sommerperioden, og i den periode er det meget vanskeligt at holde Campylobacter ude af husene trods meget strikte barrierer. De indførte tiltag har dog været tilstrækkelige til, at op mod 90% af flokkene er frie for Campylobacter i vinterperioden. Floksmitte fordelt over kvartaler fremgår af bilag 4, figur B6 og B Insektværn Siden 2003 har der været arbejdet med hypotesen om, at den store forekomst af Campylobacter i sommerperioden skyldes fluer som smittebærere. Fluerne suges ind gennem ventilationssystemet, specielt i vækstperioden fra uge 3 til slagtning i uge 6-7, hvor ventilationsvolumen er højt. I 2006 blev der gennemført en undersøgelse med at sætte insektnet for indsugningsventilerne på udvalgte kyllingehuse. Undersøgelsen er nærmere beskrevet i bilag 4 under insektværn. Resultatet af undersøgelsen er et klart fald i forekomsten af Campylobacter i sommerperioden hos flokke produceret bag insektværn i forhold til flokke produceret i huse uden insektværn (kontrolhuse) (figur 6). I undersøgelsen blev der sat fluenet op i 20 kyllingehuse. Her faldt forekomsten af kyllingeflokke med Campylobacter fra 50% til 15%. På baggrund af forsøgene med insektværn er der regnet på, at hvis alle kyllingehuse i Danmark blev ligeså insekttætte som husene i projektet, ville det kunne give et fald i forekomst af campylobacterpositive flokke fra ca. 30% til ca. 14% på årsbasis. Der forestår dog et væsentligt teknisk udviklingsarbejde, inden der er udviklet løsninger, der gør det økonomisk realistisk, at hele eller dele af slagtekyllingeproduktionen kan foregå bag insektværn. Således er den ekstrapolering af forskningsresultaterne, der er nævnt ovenfor, ikke praktisk mulig med den eksisterende bygningsmasse og de tekniske løsninger til insektværn, der kendes i dag. 19

20 % Insektværnhuse Kontrolhuse Insektværnhuse Kontrolhuse Historiske data, Projekt, 2006 Figur 6. Procent Campylobacterpositive flokke i huse med insektværn og i kontrolhuse Foder- og drikkevandsadditiver og bakteriofager Forsøg har vist, at et lavere indhold af Campylobacter i tarmen på de levende kyllinger på slagtetidspunktet vil medføre et lavere niveau af Campylobacter på kyllingekødet efter slagtning. Man har lavet forsøg, for at se om det er muligt at nedsætte indholdet af Campylobacter i tarmen ved enten at tilsætte additiver (tilsætningsstoffer) til foder eller drikkevand eller ved at bruge bakteriofager, som ødelægger bakterier som Campylobacter. Erfaringer viser, at de effekter, der kan opnås med disse produkter via vand og foder, endnu er for ubetydelige til at anbefale dem i produktion Fritgående slagtekyllinger, herunder økologiske Der knytter sig en særlig problematik til produktionen af slagtekyllinger, der har adgang til udearealer. Her indebærer opdrætsformen netop kontakt med det omgivende miljø. Smitten kan derfor ikke bekæmpes med hygiejnebarrierer. Risikoen for Campylobacter i kød fra fritgående kyllinger må formentlig håndteres ved tiltag på slagteriet i form af slagtehygiejne og reducerende metoder. Der mangler viden om forekomst og kvantitative niveauer af Campylobacter i fritgående flokke og i kød fra fritgående kyllinger. Det antages dog, at langt de fleste flokke vil være smittede på slagtetidspunktet. Den nuværende viden om forekomst er baseret på en meget lille undersøgelse, der viste, at alle de undersøgte økologiske slagtekyllingeflokke var positive for Campylobacter. Resultater fra undersøgelsen er beskrevet i bilag 4 under økologi. Der har været teorier fremme om, at de kvantitative niveauer af Campylobacter i tarmen hos fritgående slagtekyllinger muligvis er lavere på slagtetidspunktet, end hos konventionelt opdrættede kyllinger. Årsagen skulle være, at dyrene er ældre, når de slagtes og derfor skulle have erhvervet en naturlig immunitet. Der mangler dog kvantitative data til at dokumentere dette. Lavere koncentrationer af Campylobacter i tarmen betyder lavere risiko for fødevaresikkerheden. 20

21 I Danmark er produktionen af fritgående og økologiske slagtekyllinger meget begrænset. De økologiske slagtekyllinger bliver i øjeblikket ikke slagtet i Danmark. Der arbejdes dog på at etablere en øget produktion og tilvejebringe slagtemuligheder i Danmark. 6.2 Mål for slagtekyllingeflokkene Målet er at fortsætte reduktionen af campylobacterforekomsten i slagtekyllingeflokkene i den kommende 5-års periode. Der skal især satses på at nedbringe forekomsten i sommerperioden. Der fastsættes ikke et konkret mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det vil kræve en betydelig indsats at fastholde det niveau, der allerede er opnået. I begyndelsen af 2010 skal der foretages en evaluering af udviklingen i forekomsten og af resultaterne af de igangsatte initiativer. På den baggrund skal det vurderes, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten. 6.3 Indsatsområder Hygiejneforanstaltninger (biosecurity/biosikkerhed) Det er et indsatsområde at udarbejde en fælles branchekode for indretning og hygiejne i slagtekyllingeproduktionen og gennemføre et program for implementering og kontrol af branchekodens retningslinier i besætningerne. Fjerkrævirksomhederne Rose Poultry A/S og Lantmännen Danpo A/S har begge opstillet en række krav til slagtekyllingeproducenterne om indretning og hygiejneforanstaltninger. Det er krav til bygninger og arealer omkring husene, om adskillelse mellem ren og uren zone, håndtering af foder, af strøelse og af døde kyllinger, skadedyrbekæmpelse samt om personlig hygiejne og beklædning m.m.. Alt sammen tiltag som har til formål at forhindre, at smitten bringes ind i flokkene. Leverandørerne opnår en økonomisk gevinst, hvis kravene er opfyldt, og yderligere en gevinst, hvis flokkene er fri for Campylobacter. Samtidig har fjerkræbranchen udarbejdet kvalitetsprogrammet Kvalitet i Kyllingeproduktionen (KIK). Dele af kvalitetsprogrammet vil blive anvendt som branchekode i forbindelse med bekæmpelse af Salmonella i produktionskæden. Tilsvarende kan en branchekode til forebyggelse af Campylobacter indarbejdes i kvalitetsprogrammet. I vid udstrækning vil de samme tiltag forebygge både introduktion af Salmonella og Campylobacter. Kvalitetsprogrammet omfatter flere forhold end en branchekode til forebyggelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Der foretages en gennemgang af KIK med henblik på udvikling af en branchekode for forebyggelse af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. Det Danske Fjerkræraad fremsender et udkast til branchekode til vurdering til Fødevarestyrelsen senest 1. september Samtidig udarbejder branchen en plan for implementering af branchekoden og et kontrolprogram, der dokumenterer om branchekoden følges. Plan for implementering og kontrolprogram fremsendes ligeledes til Fødevarestyrelsen senest 1. september

22 Når branchekoden har været i brug i 1 år, vurderes det, om der er behov for at fastsætte regler og gennemføre offentlig kontrol på området for at sikre implementeringen af god hygiejnepraksis. Det vil evt. kunne gøres ved at stille krav om, at producenterne skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram, der lever op til alle krav i en branchekode, som Fødevarestyrelsen har vurderet er tilstrækkelig til at forebygge introduktion af Campylobacter i produktionskæden. Denne fremgangsmåde er anvendt i de bekendtgørelser, der er udarbejdet i forbindelse med Danmarks ansøgning om særstatus på salmonellaområdet Insektværn Det er et indsatsområde at videreudvikle og implementere et system til insektværn i slagtekyllingeproduktionen. De meget lovende resultater fra forsøget med insektværn omkring kyllingehusene skal udnyttes med henblik på at nedbringe campylobacterforekomsten i sommerperioden. Der skal udvikles et system til beskyttelse af kyllingehuse mod insekter. Systemet skal være praktisk anvendeligt og økonomisk realiserbart. Muligheden for at implementere insektværn er helt afhængig af, hvilke resultater der genereres i et kommende udviklingsarbejde. Systemet skal udvikles i et samarbejde mellem fjerkræbranchen og Veterinærinstituttet, DTU. Det Danske Fjerkræråd fremsender projekt for udviklingen til Fødevarestyrelsen senest 1. november Udviklingen af et insektværn gennemføres i perioden frem til 1. maj Det Danske Fjerkræraad og Fødevarestyrelsen påbegynder senest den 1. juni 2009 drøftelse af udviklingsprojektets resultater og muligheden for at etablere insektværn i den danske kyllingeproduktion Fritgående slagtekyllinger, herunder økologiske Det er et indsatsområde at skaffe viden om forekomsten og det kvantitative niveau af Campylobacter i fritgående slagtekyllingeflokke. Der skal gennemføres en undersøgelse af campylobacterforekomsten i fritgående slagtekyllinger. Undersøgelsen gennemføres i 2008 og 2009 af DTU i samarbejde med Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen. Undersøgelsen skal være afsluttet senest den 1. januar DTU fremsender rapport over undersøgelsen til Fødevarestyrelsen senest 1. marts På baggrund af undersøgelsens resultater fremsender Økologisk Landsforening senest 1. juni 2010 et oplæg til håndtering af campylobacterrisikoen i kyllingekød fra fritgående slagtekyllinger. 6.4 Strategi på slagterierne Udvikling i forekomsten i dansk kyllingekød Forekomsten af Campylobacter i kyllingekød har været overvåget siden midten af 1990-erne. I starten blev det blot påvist, om kødet indeholdt Campylobacter eller ej. Siden 2000 har resultatet været kvantitativt og har således både angivet, om Campylobacter er tilstede og i givet fald hvor mange. 22

23 Overvågningen omfatter undersøgelse af kølede og frosne produkter udtaget i detailleddet. Siden 2004 har der også været en overvågning af forekomsten i det kølede kød fra de to slagterier, der producerer langt den største del af det danske kølede kød. Resultaterne af overvågningen af dansk kyllingekød er præsenteret i Fig. 7. For det kølede kød ses, at der i de senere år er sket et kraftigt fald i andelen af campylobacterpositive prøver. Forekomsten er faldet fra over 60% til 12% de seneste 6 år. I det frosne kyllingekød har andelen af campylobacterpositive prøver været nogenlunde stabil. 70 Procent positive prøver kølet DK frost DK Figur 7. Forekomst af Campylobacter i dansk kyllingekød Hvis man kigger på, hvor det danske kød placerer sig med hensyn til campylobacterforekomst i forhold til kød fra de lande, vi importerer fra, så viser de danske overvågningstal fra 2006, at forekomsten af Campylobacter i det danske kød er lavere end kød fra for eksempel Sverige (29%), Tyskland (42%) og Frankrig (90%). Antallet af Campylobacter i kødet har stor betydning for overførsel af smitte til mennesker. Jo flere Campylobacter, desto større er risikoen for krydssmitte ved utilstrækkelig hygiejnisk tilberedning af måltider. Høje niveauer på eksempelvis over 100 cfu/g kød er især forbundet med risiko for sygdom. I 2006 var prævalensen af kølet dansk fjerkrækød med over 100 cfu/g kød 1,4%, mens prævalensen var 26,4% i importeret kølet kød. Høje koncentrationer af Campylobacter forekommer hyppigere i det kølede kød sammenlignet med det frosne kød. Procentfordelingen af campylobacterpositive prøver indenfor forskellige koncentrationsintervaller fremgår af bilag 5, figur B Udvikling i forskning og interventioner Også på slagteriniveau har der været arbejdet på flere forskellige områder for at reducere forekomsten af Campylobacter i fersk kyllingekød. Her beskrives de vigtigste AM-undersøgelse Ante-Mortem-undersøgelsen (AM) er testen af slagtekyllingeflokken inden slagtning. Den er en forudsætning for, at flokkene kan sorteres efter campylobacterstatus. Fjerkrævirksomhederne Rose Poultry A/S og Lantmännen Danpo A/S har hver for sig i en årrække undersøgt 23

24 slagtekyllingeflokkene for forekomst af Campylobacter 7-10 dage før slagtning ved anvendelse af den såkaldte sokkeprøve. Resultatet bruges til at tilrettelægge en logistisk slagtning, dvs. negative flokke før positive, og til sortering af flokkene til kølede og frosne produkter efter campylobacterstatus. Alle flokke, der slagtes på disse to fjerkrævirksomheder, bliver undersøgt igen med kloaksvaberprøver på slagteriet. Undersøgelsen med sokkeprøver (AM-undersøgelsen) har løbet over nogle år og har til en vis grad kunnet anvendes til at forudsige Campylobacterstatus ved ankomst på slagteriet. Men resultaterne fra AM-undersøgelsen og kloaksvaber prøven viser også, at en væsentlig del af de flokke, som er negative ved AM-sokkeprøven, findes positive ved kloaksvaberprøven. Da de nuværende sokkeprøver (AM-undersøgelsen) allerede udtages 7-10 dage før slagtetidspunktet, er det muligt, at Campylobacter introduceres mellem udtagning af sokkeprøven og slagtetidspunktet. Det kan resultere i, at flokken testes negativ på AM-sokkeprøven, mens den efterfølgende testes positiv på kloakprøven. Der ligger mange data fra begge undersøgelser, som bør analyseres for at optimere AM-undersøgelsen med henblik på udtagningstidspunkt og -metode. Projektet støttes af innovationslovgivningen Sortering En dansk risikovurdering fra 2001 af Campylobacter i kyllingekød pegede bl.a. på, at reduktion af antallet af Campylobacter i kyllingekød med en faktor 100 nedsætter risikoen for sygdom hos mennesker væsentligt. Det svarer til den reduktion, der opnås ved for eksempel frysning. På den baggrund indgik Fødevarestyrelsen en aftale med erhvervet om sortering af slagtekyllingeflokke efter campylobacterstatus. Det betyder, at fjerkræslagterierne så vidt muligt skal sortere flokkene forud for slagtning, så det kølede kyllingekød produceres af flokke, der er fri for Campylobacter. Flokke med Campylobacter anvendes til frosne produkter. Fjerkræslagterierne indberetter dokumentation for sorteringen til Fødevarestyrelsen. Samlet set har de indberettede data frem til 2007 ikke vist en egentlig fremgang i sorteringsarbejdet, hvorimod indberetningerne fra 2007 viser en forbedring af sorteringen. I 2006 viste sorteringsresultaterne, at 15% af det kølede kød stammede fra flokke, der var testet positive for Campylobacter ved sokkeprøven (AM-undersøgelsen), mens 14% af den totale produktion (slagtet vægt i kg) var testet positiv for Campylobacter ved sokkeprøven. De foreløbige sorteringsresultater for 2007 viser, at 12% af den totale produktion (slagtet vægt i kg) er positivt, mens 8% af det kølede kød stammer fra flokke med positive sokkeprøver. Der knytter sig forskellige logistiske vanskeligheder til sorteringen. Slagtetidspunktet for den enkelte flok er nøje planlagt i forhold til slagtevægt, slagteri, afhentning og transport. Det kan derfor være vanskeligt at flytte en flok til et andet slagteri eller et andet slagtetidspunkt, hvis flokken bliver testet positiv ved AM-undersøgelsen. 24

25 Reducerende behandling med damp og ultralyd Der har i flere år været arbejdet på alternativer til frysning for at reducere Campylobacter i kyllingekødet. Disse alternativer er hovedsageligt andre fysiske dekontamineringsmetoder, f.eks. behandling med damp-ultralyd, blæstkøling og skalfrysning. Den teknik, der til dato har vist de mest lovende resultater, er behandling af de slagtede kyllinger med en kombination af damp og ultralyd. Der mangler stadig et arbejde med at få integreret metoden på slagtelinien for at få et klart billede af den reelle reduktion i færdigvaren. De seneste resultater opnået med et nyere pilotanlæg har reduceret koncentrationen af Campylobacter ca. 10 gange ved en startkoncentration på ca. 100 Campylobacter pr. g. Damp-ultralyd-teknikken skal nu afprøves med et in-line anlæg på et slagteri. Det skal undersøges, om der også under almindelige driftsforhold kan opnås en tilstrækkelig reduktion af Campylobacter på slagtekroppene, uden negative ændringer af kyllingernes smag og udseende. Samtidig skal driftsudgifterne til damp, elektricitet m.m. beregnes og vurderes. Afprøvningen planlægges gennemført i Såfremt afprøvningen viser, at fjerkræslagteriernes succeskriterier kan imødekommes, agter Rose Poutry A/S og Lantmännen Danpo A/S at installere anlæg på de slagterier, der producerer kølede produkter Andre reduktionsmetoder Teknikker som blæstkøling og skalfrysning bruges på slagtelinien i nogle slagterier. Effekten er ikke på højde med effekten af frysning, men nedbringer dog antallet af bakterier i kødet ca. fem gange. Ved at sætte ind med flere metoder, vil man muligvis kunne nærme sig den reduktion, der ses ved frysning. Forskningsmæssigt har der også været arbejdet med effekten af kemisk dekontaminering af kødet. Kemisk dekontaminering er meget udbredt i andre dele af verden, f.eks. USA. Flere dekontamineringsmidler er meget virksomme og kan give reduktioner større end ved frysning, men anvendelsen er betinget af en godkendelse af EU Kommissionen. Den danske branche er i lighed med den europæiske brancheorganisation imod muligheden for, at dette tillades. Det skyldes primært, at det anses som en nedklassificering af fjerkrækødets image hos forbrugerne. Derudover er der også set på, om marinering i bestemte fødevareingredienser kan anvendes som reduktionsmetode. Resultaterne i laboratorieskala er meget lovende. Der er et stort forskningsprojekt i gang, der ser på effekten af forskellige reduktionsmetoder, herunder optimering af procesudstyr, kemiske og fysiske teknikker og brug af marinade. Projektet inddrager også samfundsvidenskabelige elementer, herunder kost-effekt beregninger for forskellige tiltag og forbrugerholdninger til fødevaresikkerhed og dekontamination. Projektet forventet afsluttet i midten af

26 Optimering af slagtehygiejnen Slagterierne har gennem en lang årrække arbejdet med optimering af hygiejniske tiltag på slagterierne for at begrænse mængden af fækal kontaminering under slagteprocessen. Der arbejdes fortsat på at optimere og videreudvikle slagtehygiejnen. 6.5 Mål for kølet dansk kyllingekød Målet er en fortsat reduktion af forekomsten af høje niveauer af Campylobacter i kølet kyllingekød. Der fastsættes ikke et konkret mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det vil kræve en betydelig indsats at fastholde det niveau, der allerede er opnået. I begyndelsen af 2010 skal der foretages en evaluering af udviklingen i forekomsten og af resultaterne af de igangsatte initiativer. På den baggrund skal det vurderes, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten. 6.6 Indsatsområder Forbedret AM-undersøgelse og krav om AM Det er et indsatsområde at forbedre AM-undersøgelsen, så den giver en mere sikker information om campylobacterstatus på slagtetidspunktet. Det er også et indsatsområde at fastsætte regler for at gennemføre AM-undersøgelse på alle flokke, der slagtes på danske fjerkræslagterier. Der iværksættes et arbejde for at forbedre AM-undersøgelsen. Det skal herunder undersøges, om AM-undersøgelsen kan rykkes tættere på slagtningen, og om analysemetoden kan optimeres. Udviklingsarbejdet gennemføres i et samarbejde mellem erhvervet og Veterinærinstituttet, DTU. Det Danske Fjerkræraad fremsender oplæg til forbedret AM-undersøgelse til Fødevarestyrelsen senest 1. november Nyt koncept for AM-undersøgelse udvikles og implementeres inden 1. august Fødevarestyrelsen udarbejder udkast til regler om gennemførelse af AM-undersøgelse senest 1. august Når den forbedrede AM-undersøgelse er indført, skal det vurderes, om den kan erstatte den nuværende kloaksvaber-undersøgelse (se afsnit ) Sortering Det er et indsatsområde at optimere sorteringen efter campylobacterstatus på slagterierne, så andelen af kølet kød, der stammer fra campylobacterpositive flokke, bliver mindre. Det er også et indsatsområde, at sorteringen implementeres på de øvrige fjerkræslagterier med produktion af kølet kyllingekød. 26

27 I øjeblikket er det kun Rose Poultry A/S og Lantmännen Danpo A/S, som foretager sortering. Disse to virksomheder leverer langt den største del af dansk kølet kyllingekød til det danske marked. Konceptet med sortering skal også indføres på de øvrige slagterier med produktion af kølet kød. Disse virksomheders mulighed for sortering kan dog være begrænset i perioder pga. mangel på campylobacter-negative flokke. Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S fremsender senest 1. august 2008 en strategi for optimering af sorteringen. Det Danske Fjerkræraad fremsender senest 1. januar 2009 et oplæg til sortering på de øvrige fjerkræslagterier med produktion af kølet kød til Fødevarestyrelsen. Fra 1. juni 2009 gennemfører alle slagterier sortering og indberetter hver måned dokumentation for sorteringen til Fødevarestyrelsen. Der foretages en revision af indberetningsskemaer senest 1. oktober Når andre reduktionsmetoder end frysning, f.eks. damp-ultralyd, er klar til brug, skal konceptet med sortering af flokkene efter campylobacterstatus tages op til vurdering. Metoderne skal have en dokumenteret effekt, der svarer til frysning. Der kan evt. også anvendes en kombination af reducerende metoder, som tilsammen kan dokumenteres at have en effekt, der svarer til frysning Reducerende behandling med damp og ultralyd Det er et indsatsområde at færdiggøre den endelige afprøvning af damp-ultralyds-teknologien på et anlæg i fuld skala og udarbejde rapport med dokumentation for metodens virkning. Den endelige in-line afprøvning af damp-ultralyd behandlingen gennemføres i Det Danske Fjerkræraad fremsender senest 1. januar 2009 en rapport med dokumentation for afprøvningen til Fødevarestyrelsen Andre reduktionsmetoder Det er et indsatsområde at udvikle og afprøve andre egnede reduktionsmetoder. Det Danske Fjerkræraad indsender inden 1. september 2008 en oversigt til Fødevarestyrelsen over de reduktionsmetoder, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Oversigten skal også indeholde oplysninger om reduktionsmetodernes effekt, hvis den er undersøgt Optimering af slagtehygiejnen Det er et indsatsområde at optimere slagtehygiejnen. Det Danske Fjerkræraad indsender inden 1. januar 2009 en oversigt til Fødevarestyrelsen over de tiltag for optimering af slagtehygiejnen, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Oversigten skal også indeholde oplysninger om tiltagenes effekt, hvis den er undersøgt Overvågning af forekomsten i kølet kød Det er et indsatsområde at udvide overvågningen af Campylobacter i dansk kølet kyllingekød til at omfatte alle slagterier med produktion af kølet kød. 27

28 Fødevarestyrelsen udarbejder senest den 1. januar 2010 i samarbejde med Fødevareinstituttet, DTU et revideret program for overvågning af Campylobacter i dansk kølet kyllingekød. Programmet skal også omfatte produkter fra de mindre slagterier og træde i kraft i Oplysningsindsats om Campylobacter 7.1 Information om køkkenhygiejne Fødevarestyrelsen laver løbende information om køkkenhygiejne til forbrugerne inkl. gode råd om grillning af kød fra fjerkræ. Uanset hvor godt en fødevare er kontrolleret, kan man blive syg af maden, hvis den håndteres forkert. Selvom Danmark er nået langt med forebyggelse og bekæmpelse af fødevarebårne sygdomme, kan der være Salmonella og Campylobacter bakterier i f.eks. råt kød. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne håndterer, opbevarer og tilbereder fødevarer med omtanke i hjemmet. Hvis forbrugerne skal håndtere fødevarerne korrekt ved tilberedning i hjemmet forudsætter det en viden om vigtigheden af god køkkenhygiejne. God køkkenhygiejne dækker over opbevaring, håndtering af råvarer og færdigvarer, korrekt opvarmning og nedkøling, personlig hygiejne, samt rengøring af køkken og redskaber. 7.2 Information om Campylobacter På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der et særligt site med information om Campylobacter. Målgruppen er bred både forbrugere, fagpersoner, journalister, andre myndigheder mv. Sitet indeholder en lang række facts om Campylobacter. Fx oplysninger om antal syge, hvilke fødevarer der har givet sygdommen campylobacteriose, symptomer på sygdommen, fokusområder i den nye handlingsplan, råd til forbrugerne om hvordan man undgår at blive syg af Campylobacter, links til rapporter mv. 7.3 Indsatsområder Information om køkkenhygiejne Det er et indsatsområde, at Fødevarestyrelsen fortsætter informationsindsatsen overfor forbrugerne omkring vigtigheden af god køkkenhygiejne i de private hjem. Heri indgår hygiejneråd om betydningen af at undgå krydskontamination med Campylobacter. I foråret 2008 sender Fødevarestyrelsen en pjece ud, der bl.a. omhandler Campylobacter og hygiejneråd i køkkenet. Pjecen distribueres via supermarkederne. Fødevarestyrelsen udsender jævnligt målrettet information til forbrugerne om gode råd om hygiejne i forbindelse med grillning af fjerkrækød i grillsæsonen. I den årrække, som handlingsplanen løber over, vil Fødevarestyrelsen før sommerferierne udsende nyhedsbreve/pressemeddelelser med hygiejneråd om grillning. 28

29 Fødevarestyrelsen vil også sætte fokus på oplysning om køkkenhygiejne til skolebørn i folkeskolen. Det kan f.eks. ske via som er et særligt site til undervisningsbrug på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Sitet bruges meget aktivt af undervisere og elever i folkeskolen Information om Campylobacter Site med facts på internettet Fødevarestyrelsen vil i 2008 sætte særligt fokus på det site om Campylobacter, der allerede er på styrelsens internet hjemmeside. Fødevarestyrelsen vil fremhæve indgangen til sitet på forsiden af HREF=" MACROBUTTON HtmlResAnchor og med en særlig genvej til sitet. Dette site skal udvides med tal for, hvad der bliver fundet i kødet ved case-by-case kontrollen, samt hvor mange partier, der bliver vurderet farlige. For importeret kød vil oplysningerne fremgå fordelt på lande. Endvidere vil Fødevarestyrelsen på dette site gøre mere ud af at uddybe importproblematikken med udgangspunkt i handlingsplanen Oplysningsindsats om Campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød Medio 2009 vil Fødevarestyrelsen sætte fokus på oplysning om forekomst af Campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød til forbrugerne, men også til indkøber af kyllingekød i supermarkeder mv. Endvidere skal resultaterne fra EU s baseline undersøgelsen for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene, der gennemføres i 2008 offentliggøres. Budskabet om forekomst af Campylobacter bredes ud i form af artikler og nyhedsbreve. 8 Økonomi Indsatsområderne i Handlingsplanen for Campylobacter tager udgangspunkt i Salmonella- og Campylobacter-rapportens anbefalinger. I forbindelse med en aftale mellem regeringen og dansk Folkeparti er der for årene afsat i alt 57 mio. kr. til at iværksætte en række initiativer, der markant skal reducere Salmonella og Campylobacter i fødevarer på det danske marked. Heraf er der afsat knap 3 mio. kr. i alt til Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, DTU til udarbejdelse og opfølgning på Campylobacter handlingsplanen. Endvidere er der primært til Fødevareinstituttet, DTU afsat 2 mio. kr. til forskning samt implementering i vejledninger m.m. indenfor optimering af slagteriernes sortering af flokke samt til undersøgelse af den kvantitative forekomst af Campylobacter i fritgående flokke. Endelig er der afsat 0.4 mio. kr. til afholdelse af en videnskabelig konference om Campylobacter i De indsatsområder, der er peget på i denne handlingsplan for Campylobacter, bygger på en overordnet vurdering af omkostninger sammenholdt med den forventede effekt, men der er ikke tale om egentlige formaliserede kost-effekt beregninger. 29

30 I øjeblikket gennemføres et stort forskningsprojekt om effekten af forskellige reduktionsmetoder. Det inddrager kost-effekt beregninger for forskellige tiltag. Projektet forventet afsluttet i midten af I forbindelse med implementering af initiativerne er der således afsat forskningsmidler til at gennemføre en undersøgelse om forekomst og kvantitative niveauer af Campylobacter i fritgående flokke. Til de øvrige indsatsområder, der vil blive gennemført under den 5-årige handlingsplan, er der ikke afsat økonomiske midler til forskning og udvikling fra myndighedssiden, og indsatsområderne vil i større eller mindre grad medføre ekstra omkostninger for erhvervet. Det drejer sig om blandt andet om følgende indsatsområder: 30 Branchekode. Som nævnt i afsnit kan branchekoden for Salmonella med mindre justeringer også anvendes som branchekode for Campylobacter. Der vil derfor formentlig ikke være tale om særlige omkostninger i forbindelse med gennemførelse af en branchekode vedrørende Campylobacter. Insektværn. Som nævnt i afsnit om insektværn forestår der et væsentligt udviklingsarbejde af både teknisk og praktisk art, inden der er udviklet løsninger, der gør det økonomisk realistisk, at hele eller dele af slagtekyllingeproduktionen kan foregå bag insektværn. Etablering og vedligeholdelse af insektværn vil udgøre en ekstra udgift for danske kyllingeproducenter. Økonomisk støtte til etablering af insektværn bør derfor overvejes, af hensyn til konkurrencesituationen. AM-undersøgelse. Som nævnt i afsnit viser resultaterne fra AM-undersøgelsen og kloaksvaber prøven, at en væsentlig del af de flokke, som er negative ved AM-sokkeprøven, findes positive ved kloaksvaber prøven. En optimeret AM-undersøgelse er nødvendig for at kunne sortere flokkene efter den faktiske campylobacterstatus. En eventuel udvikling af en hurtigmetode til anvendelse tættere på slagtning vurderes at være forbundet med mindre omkostninger. Merudgifterne til obligatoriske AM-undersøgelser vil kunne reduceres, såfremt kloaksvaber-prøven ophører, og de anvendte CO 2 midler, der anvendes til dette, i stedet anvendes til AM-undersøgelse. Sortering. Som nævnt i afsnit 3 og er frysning på nuværende tidspunkt den eneste effektive reduktionsmetode, som kan anvendes i praksis, og derfor er optimering af sorteringen efter campylobacterstatus et yderst vigtigt indsatsområde. De to store fjerkrækoncerner indberetter dokumentation for sorteringen til Fødevarestyrelsen. Erhvervet oplyser, at der er betydelige udgifter forbundet med at gennemføre sorteringen. Der foreligger ikke en vurdering af de udgifter, der er forbundet med en optimering af indsatsen. Damp-ultralyd. Som nævnt i afsnit er damp-ultralyd den teknik, der har vist mest lovende resultater, som et alternativ til frysning med henblik på at reducere antallet af Campylobacter i kyllingekødet. Der mangler et arbejde for at få integreret metoden på slagtelinien, som kan give et klart billede af den reelle reduktion, der kan opnås i færdigvaren. Udviklingen af teknikken og endelig implementering af teknikken på slagterierne er forbundet med betydelige omkostninger.

31 Flere af initiativerne i planen vil således medføre ekstra udgifter for erhvervet. 9 Implementering Følgende indsatsområder på import området, i den danske slagtekyllingeproduktion og i forhold til køkkenhygiejnen hos forbrugerne danner grundlag for reduktion af forekomsten af Campylobacter i slagtekyllingeflokke og i kyllingekød og dermed også en reduktion i antallet af humane sygdomstilfælde: Indsatsområder Beskrivelse Se endvidere afsnit Deltagere* Implementerings periode Start Slut Importeret kyllingekød Kølet kyllingekød Der skal arbejdes for en aftale med importører og detailhandler om at gøre en indsats for at reducere Campylobacter risikoen i importeret kød, der handles på det danske marked. 1, Case-by-case Løbende videreudvikle den intensiverede caseby-case kontrol. 1, FVST Primo maj Ultimo Primærproduktionen Branchekode Udarbejdelse af branchekode for indretning og hygiejne i primærproduktionen. Udkast til vurdering sendes til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad Ultimo Primo maj august Branchekode Plan for implementering og kontrol af branchekoden sendes til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad Ultimo Primo maj august Insektværn Udviklingsprojekt med henblik på at udvikle et praktisk anvendeligt insektværn til slagtekyllingehuse. Projektet fremsendes til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad, DTU Veterinærinstituttet Primo maj 2008 Ultimo oktober 2008 Insektværn Udviklingen af et insektværn gennemføres 1, Det Danske Fjerkræraad, DTU Veterinærinstituttet Primo Ultimo november april Insektværn Drøftelse af muligheden for implementering af insektværn i den danske slagtekyllingeproduktion mellem Det DanskeFjerkræraad og FVST 1, Det Danske Fjerkræraad, DTU/Veterinærinstituttet, Primo juni 2009 Fritgående flokke Undersøgelse af campylobacterforekomst i den fritgående slagtekyllingeproduktion 1, DTU, Økologiske landsforening, FVST Primo maj Ultimo

32 Fritgående flokke Der fremsendes rapport til FVST vedr. resultater fra undersøgelse om campylobacterforekomst i fritgående flokke 1, DTU, Økologiske landsforening, FVST Primo 2010 Ultimo februar 2010 Fritgående flokke Oplæg til håndtering af campylobacterrisikoen i kyllinger fra fritgående slagtekyllinger sendes til FVST 1, Økologiske landsforening, DTU Primo marts 2010 Ultimo maj 2010 Slagterierne AM-undersøgelse Oplæg til forbedret AM-undersøgelse sendes til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad, DTU/Veterinærinstituttet Ultimo Primo maj oktober AM-undersøgelse Nyt koncept for AM-undersøgelse udvikles og implementeres 1, Det Danske Fjerkræraad, DTU/Veterinærinstituttet Primo december 2008 Ultimo juli 2009 AM-undersøgelse Obligatorisk AM-prøver for alle flokke, der slagtes i Danmark/Udarbejdelse af bekendtgørelse 1, FVST Primo marts 2009 Ultimo juli 2009 Sortering Optimering af sorteringen efter campylobacterstatus hos de to store koncerner Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S. 1, Det Danske Fjerkræraad, Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S Primo maj Ultimo Sortering Strategi for optimeringen af sorteringen hos de to store koncerner Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S under handlingsplanens 5-årige forløb sendes til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S Primo maj 2008 Ultimo juli 2008 Sortering Oplæg til sortering på øvrige slagterier med produktion af kølet kyllingekød end de to store koncerner Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S. Oplæg sendes til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad Primo maj Ultimo Sortering Implementering af sortering på alle danske slagterier med produktion af kølet kyllingekød 1, Det Danske Fjerkræraad Primo 2009 Ultimo maj 2009 Sortering Revision af indberetningsskemaer 1, FVST, Det Danske Fjerkræraad Ultimo Primo maj september Sortering Alle slagterier indberetter sorteringsdata hver måned til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad Ultimo maj 2009 Damp og ultralyd Endelig in-line afprøvning gennemføres. Rapport med dokumentation for afprøvning sendes til FVST 1, Det Danske Fjerkræraad Ultimo 2008 Andre reducerende metoder Der skal arbejdes for at udvikle og afprøve andre egnede reduktionsmetoder. Der indsendes oversigt til FVST over de reduktionsmetoder, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Oversigten skal også indeholde oplysninger om reduktionsmetodernes effekt, hvis den er undersøgt 1, Det Danske Fjerkræraad, DTU/Fødevareinstituttet, Ultimo Primo maj august

33 Slagtehygiejnen Der skal arbejdes for at optimere slagtehygiejnen. Der indsendes oversigt til FVST over tiltag for optimering af slagtehygiejnen, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Oversigten skal også indeholde oplysninger om tiltagenes effekt, hvis den er undersøgt 1, Det Danske Fjerkræraad, DTU/Fødevareinstituttet Primo maj Ultimo Overvågning Udarbejdelse af et revideret program for overvågning af Campylobacter i dansk kyllingekød, således at prøveudtagning omfatter alle danske slagterier med produktion af kølet kød 1, FVST, DTU/Fødevareinstituttet Primo 2009 Ultimo 2009 Overvågning Information om Campylobacter Information om hygiejne Information om hygiejne Implementering af det revideret overvågningsprogram Information til forbrugerne ifm. start af grill-sæson Pjece omhandlende bl.a. Campylobacter og hygiejneråd i køkkenet. Distribueres via supermarkederne. 1, , FVST FVST, DTU/Fødevareinstituttet Ultimo 2009 Primo 2010 Ved start af grill-sæson 1, FVST Forår 2008 Oplysning til skolebørn Fokus på oplysning om køkkenhygiejne til skolebørn f.eks. via særligt site til undervisningsbrug 1, FVST 2009 Internet site Særligt fokus på det site om Campylobacter, der allerede er på Fødevarestyrelsens internet hjemmeside. 1, FVST 2008 Forekomst af Campylobacter kyllingekød Fokus på oplysning om forekomst af Campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød til forbrugerne, men også til indkøber af kyllingekød i supermarkeder mv.. 1, FVST Medio 2009 Smittekilderegnskab Indsamling af data og udvikling af smittekilderegnskab. 1, 4.2 DTU/Fødevareinstituttet Medio 2008 Ultimo 2010 Understregning: ansvarlig enhed/organisation/myndighed FVST: Fødevarestyrelsen 10 Evaluering Arbejdsgruppen foretager en halvårlig evaluering af udvikling og status for at sikre den ønskede fremdrift i forhold til implementering af indsatsområder og målet med at fortsætte den succesfulde reduktion af forekomsten i såvel slagtekyllingeflokkene som i kyllingekødet gennem indsatsområderne. Der er ikke fastsat et egentlig mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det skyldes, at handlingsplanen indeholder en række udviklingsprojekter, som det er væsentligt at kende resulta- 33

34 terne af. I begyndelsen af 2010 skal udviklingen evalueres med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes konkrete niveauer for forekomsten. Arbejdsgruppen sender en rapport over den halvårlige evaluering til styregruppen. Styregruppen mødes mindst en gang årligt. 34

35 Bilag 1 Kommissorium Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger, Baggrund og formål Campylobacter er årsag til de fleste fødevarebårne mave-tarm-infektioner i Danmark og i mange andre lande, herunder det samlede EU. Fjerkrækød regnes for den væsentligste smittekilde. I 2003 blev der udarbejdet en dansk strategi mod Campylobacter i kyllingekød baseret på forskningsresultater og risikovurdering. Den er frivillig og omfatter tiltag i slagtekyllingeflokkene, på slagterierne og forbrugerinformation. Der er sket et fald i forekomsten af Campylobacter i slagtekyllinge-flokkene og i det danske kyllingekød. Også antallet af humane sygdomstilfælde er faldet. I 2007 har sygdomstallet dog igen været stigende. Fødevarestyrelsens udarbejdede i august 2006 en rapport om dansk særstatus og nye initiativer mod Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg (Salmonella- og Campylobacter-rapporten) sammen med erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner og Forbrugerrådet. En af rapportens anbefalinger er udvikling af en samlet handlingsplan for Campylobacter. Formålet med handlingsplanen er en reduktion af forekomsten af Campylobacter i slagtekyllingeflokke og i kyllingekød og dermed også en reduktion i antallet af humane sygdomstilfælde. Formålet er også at beskrive en samlet plan for iværksættelse og udvikling af de initiativer, som skal danne grundlag for reduktionerne. 35

36 2. Målet for projektgruppen Der skal udarbejdes en samlet handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger for en 5-årig periode. Handlingsplanen skal indeholde mål for forekomsten af Campylobacter i dansk kyllingekød og i slagtekyllingeflokkene. Det skal nøje overvejes, af hvilken art målene skal være set i forhold til risikoen for forbrugerne og til de redskaber, der er til rådighed for bekæmpelsen. Det skal undersøges, om det er muligt også at fastsætte mål for antallet af humane sygdomstilfælde. Handlingsplanen skal omfatte indsatsområder i primærproduktionen, på slagterierne og information om køkkenhygiejne til forbrugerne. Indsatsområderne skal fastlægges med udgangspunkt i Salmonella- og Campylobacterrapportens anbefalinger og efter en vurdering af omkostningerne sammenholdt med den forventede effekt. En særlig udfordring udgør produktionen af fritgående slagtekyllinger, hvor infektionen ikke kan holdes ude med traditionelle hygiejnebarrierer. Handlingsplanen skal omfatte initiativer til belysning af området mhp. også at kunne håndtere Campylobacter i produkter fra fritgående flokke. 3. Projektgruppens organisering Importen af kølet kyllingekød er stigende. Forekomsten af Campylobacter er langt højere i importeret kyllingekød end i det danske. Importerede produkter kommer til at udgøre en forholdsmæssigt stigende risiko i takt med, at Campylobacter reduceres i danske produkter. Handlingsplanen skal omfatte en indsats overfor risikoen i importerede produkter. Arbejdet organiseres med en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen består af repræsentanter fra FVST, DMA, Økologisk Landsforening og DTU. Styregruppen mødes tre gange. Arbejdsgruppen består af faglige repræsentanter for samme institutioner. Arbejdsgruppen mødes ca. fire gange. FVST varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen i begge grupper. 4. Tidsplan Arbejdet med handlingsplanen påbegyndes i FVST i august Mødeforløbet bliver oktober til december En samlet handlingplan for Campylobacter skal være færdig ved udgangen af

37 Bilag 2 Deltagerliste Liste over deltagere i styregruppen: Jan Mousing, formand Fødevarestyrelsen Jacob Roland Pedersen Dansk Slagtefjerkræ Henrik Bunkenborg DMA, Det Danke Fjerkræraad Lene Lund Sørensen DMA, Det Danske Fjerkræraad Flemming Bager DTU, Veterinærinstituttet Birgit Nørrung DTU, Fødevareinstituttet Bjarke Bak Christensen DTU, Fødevareinstituttet Sybille Kyed Økologisk Landsforening Annelise Fenger Fødevarestyrelsen Karin Breck Fødevarestyrelsen Liste over deltagere i arbejdsgruppen: Jesper Mygind, formand Fødevarestyrelsen Gert Kristensen Dansk Slagtefjerkræ Jacob Roland Pedersen Dansk Slagtefjerkræ Henrik Bunkenborg DMA, Det Danske Fjerkræraad Lene Lund Sørensen DMA, Det Danske Fjerkræraad Sybille Kyed Økologisk Landsforening Birthe Hald DTU, Veterinærinstituttet Steen Nordentoft DTU, Veterinærinstituttet Birgitte Borck DTU, Fødevareinstituttet Hanne Rosenquist DTU, Fødevareinstituttet Ole Heuer DTU, Fødevareinstituttet Cristina Galliano Fødevarestyrelsen Janni Rose Christensen Fødevarestyrelsen Nicoline Maag Stokholm Fødevarestyrelsen Sekretariatet: Cristina Galliano Janni Rose Christensen Nicoline Maag Stokholm Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen 37

38 Bilag 3 Forekomster i 2007 i forhold til tidligere år I 2007 ses der en stigning i antal registrerede humane sygdomstilfælde forårsaget af Campylobacter sammenlignet med 2006 og tidligere år (Fig. B1). For at belyse om denne stigning kan henføres til ændringer i forekomsten af Campylobacter i danske kyllingeflokke eller dansk kølet kyllingekød, er forekomsten af Campylobacter blevet opgjort for 2007 og tidligere år. Da arbejdet med handlingsplan er afsluttet inden udgangen af 2007 findes data ikke for hele De data der p.t. foreligger fra 2007 sammenlignes derfor med samme perioder de tidligere år. I 2007 ses at antallet af Campylobacter positive slagtekyllingeflokke er på samme niveau som de seneste år (Fig. B2 og B3). I 2007 ses en stigning i procent positive prøver med lave niveauer af Campylobacter for det danske kølede kød. Stigningen ses både i data fra slagteriovervågningen (Fig. B4) og fra overvågningen i detailleddet (Fig. B5). Der ses ingen markant stigning i antal prøver med høje antal Campylobacter (>100 cfu/g) (Fig. B4 og B5) Kumulerede humane infektioner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur B1. Registrerede humane Campylobacter tilfælde (Kilde: Statens Serum Institut). 38

39 Antal positive flokke - kumulerede Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur B2. Campylobacter forekomst i danske slagtekyllingeflokke, akkumuleret forekomst % Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur B3. Campylobacter forekomst i danske slagtekyllingeflokke, procent positive flokke. 39

40 25 % prøver med >10 cfu/g Kvt 2. Kvt 3. Kvt % prøver med > 100 cfu/g Kvt 2. Kvt 3. Kvt Figur B4. Campylobacter forekomst i dansk kølet kyllingekød fra slagteriovervågningen. Søjlerne angiver procent prøver med henholdsvis >10 cfu/g og >100 Campylobacter per g. 40

41 % prøver med >0,1 cfu/g DK Import % prøver med >100 cfu/g DK Import Figur B5. Campylobacter forekomst i dansk og importeret kølet kyllingekød i detailleddet. Søjlerne angiver procent prøver med henholdsvis >0,1 cfu/g og >100 Campylobacter per g. 41

42 Bilag 4 Primærproduktionen Forekomster i slagtekyllingeflokke fordelt over året 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, kvartal ,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, Kvartal ,70 0,65 0,60 0,55 0,50 0,45 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, Kvartal ,10 4. Kvartal Figur B6. Campylobacter positive slagtekyllingeflokke i procent, med konfidensinterval, fordelt på kvartaler. Data for 2007 er kun opdateret til og med september. 42

43 100 % positive kyllinge flokke Jan 2001 Jul Jan 2002 Jul Jan 2003 Jul Jan 2004 Jul Jan 2005 Jul Jan 2006 Jul Jan 2007 Jul Figur B7. Årstidsvariation for forekomst i danske slagtekyllingeflokke. Insektværn I 2006 blev der opnået lovende danske resultater ved at sætte insektnet for indsugningsventilerne på kyllingehuse. Feltafprøvning med insektværn blev gennemført i juni til november på 20 slagtekyllingehuse hos 11 producenter og et tilsvarende antal kontrolhuse uden insektværn. Afprøvningen i 2006 viste et klart fald i Campylobacter prævalensen i flokke produceret bag insektværn i forhold til flokke produceret i samme huse i samme periode i de forudgående tre år, før insektværnet blev etableret. Prævalensen faldt fra 50% til 15% i husene med netværn, mens prævalensen i kontrolhusene var uændret i forhold til de foregående år (Figur B8). I 2006 afprøvningen var det nøje tilstræbt, at projektets huse skulle være repræsentative for den danske slagtekyllingeproduktion, og ikke blot en videnskabelig forsøgsopstilling, hvorfor resultaterne er ekstrapolerbare til den danske slagtekyllingeproduktion i sommer og efterårsæsonen. Under den forudsætning, at alle kyllingehuse i Danmark blev ligeså insekttætte som husene i projektet, ville det kunne give et fald i prævalensen af Campylobacter positive flokke fra ca. 30% til ca. 14% på årsbasis (Figur B9). Forsøget har vist, at insektværn har en klart reducerende effekt på forekomsten af Campylobacter i kyllingeproduktionen. Der forestår dog et væsentligt udviklingsarbejde af både teknisk og økonomisk art, inden det vil være realistisk at producere danske slagtekyllinger bag insektværn. Der vil imidlertid være gode udsigter til en klart reducerende effekt på forekomsten af Campylobacter i slagtekyllingeflokken, hvis der kan findes løsninger på de tekniske, praktiske og økonomiske udfordringer. Som insektværnet har været udformet i forsøget, mangler det stadig teknisk udvikling, inden det kan anvendes industrielt. Desuden var udstyret relativt dyrt 43

44 ( kr pr. hus). Desuden var der en arbejdsindsats fra producentens side (5-10 timer pr. hus) % Insektværnhuse Kontrolhuse Insektværnhuse Kontrolhuse Historiske data, Projekt, 2006 Figur B8. Procent Campylobacter positive flokke i huse med insektværn og i kontrolhuse. 70 Positive flokke % Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Nationale overvågning Fluenethuse Kontrolhuse Anslået effekt af fluenet på alle Danske kyllingehuse Figur B9. Antal positive flokke med insektværn, uden insektværn, samt antal positive flokke i den nationale overvågning, samt ekstrapolering af resultaterne fra flueprojektet til den eksisterende Danske slagtekyllingeproduktion. Opfølgning i Der var 10 huse (6 farme) fra undersøgelsen i 2006 der ikke fik fjernet insektværnet, da undersøgelsen var slut nov Campylobacterprævalensen i flokke fra disse 10 huse var: Før projekt : 47 %, projektperiode 2006: 6,6%, efterfølgende sæson 2007: 8,8%. (alle tal gæl-der perioden juni til november). De 10 huse uden insektværn i 2007: Før 44

45 projekt : 59%, pro-jektperiode 2006: 27%, efterfølgende sæson 2007: 44%, dog slet ikke statistisk signifikant, da der kun er 6 huse med resultater i 2007 og deraf 2 huse med ny ejer. Økologi En dansk undersøgelse af økologiske og konventionelle slagtekyllingeflokke i 2001 viste, at 100% af 22 økologiske slagtekyllingeflokke var inficeret på slagtetidspunktet, medens 37% af 79 konventionelle flokke var inficeret. Det antages, at det vil være meget vanskeligt at forhindre, at fritgående slagtekyllinger inficeres med Campylobacter. Tal fra den danske overvågning af kyllingekød i detailhandlen i 2005 og 2006 viser en tendens til, at flere økologiske end konventionelle kyllinger er positive for Campylobacter. Der er dog ikke noget entydigt billede i forhold til Campylobacter koncentrationen på kødet. Datamaterialet er meget spinkelt (39 prøver i 2005 og 35 prøver i 2006), og der er behov for grundigere undersøgelser for at konkludere nærmere. 45

46 Bilag 5 Slagterierne Forekomst, forskning og interventioner 0,9 0, dk køl 0,9 0, imp køl 0, dk køl 0, imp køl 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0, > >1000 0,9 0, dk frost 0,9 0, imp frost 0, dk frost 0, imp frost 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0, >1000 Figur B10. Procentfordeling af Campylobacter positive prøver indenfor forskellige koncentrationsintervaller. Data fra overvågningen på slagterierne er inkluderet i søjler for kølet dansk kyllingekød >

47 Bilag 6 Internationalt ekspertmøde 2007 Fødevareinstituttet Mikrobiologi og Risikovurdering HRQ/BBO/LOBOX/OEH 06/12-07 Notat Opsummering af internationalt ekspertmøde vedrørende interventioner til bekæmpelse af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen I november 2007 blev der i København afholdt et internationalt ekspertmøde vedrørende interventioner til bekæmpelse af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. I alt 25 eksperter fra 8 forskellige lande deltog. Eksperterne var udvalgt på baggrund af deres erfaring med interventioner fra eksperimentelle studier, kvantitative risikovurderinger og/eller risikohåndtering. Indledningsvist fremlagde eksperterne erfaringer og relevante resultater af deres arbejde. Efterfølgende blev de bedt om at udpege interventioner, diskutere fordele og ulemper og afslutningsvis evaluere interventionerne ud fra effekt, omkostninger, implementerbarhed og forbruger accept. Før, og igen efter mødet, blev eksperterne tillige adspurgt om deres individuelle prioritering af interventioner til bekæmpelse af Campylobacter. Højeste prioritet gav eksperterne til hygiejneforanstaltninger (biosikkerhed) i og omkring kyllingehusene, herunder insektbekæmpelse. Resultaterne af de danske forsøg med opsætning af fluenet, blev anset for at være meget lovende. Højt prioriteret var også sortering af positive flokke til dekontaminering. I denne sammenhæng mente eksperterne, at frysning var den eneste rigtigt effektive metode, men da denne metode begrænser udbuddet af kølet kød i perioder med høj flokprævalens, blev sortering til andre fysiske dekontamineringsteknikker foretrukket, eventuelt anvendt i kombination. Det kunne eksempelvis være damp-ultralyd, skalfrysning, blæstkøling eller andre teknikker. Det blev også fremhævet, at man kunne sortere til 47

48 produkter, som er sikre for forbrugerne at håndtere, f.eks. ovnklare produkter i foliebakker, hele kyllinger i stegeposer eller varmebehandlede produkter. Tiltag for at reducere fækal forurening under slagteprocessen var også højt prioriteret. Dertil kom forbrugerinformation med fokus på undervisning af børn. Der blev også peget på en række andre initiativer. Følgende afsnit beskriver kort udkommet af mødet. Kvantitative risikovurderinger På mødet fremlagdes resultater fra Campylobacter risikovurderinger udført i Storbritannien, Holland, New Zealand og Sverige. Hovedkonklusionerne var overraskende ens til trods for anvendelse af forskellige risikomodeller. Alle risikovurderingerne pegede i lighed med det danske arbejde på, at en reduktion i den kvantitative forekomst af Campylobacter på kødet vil have en mærkbar effekt på risikoen for sygdom, hvorimod reduktioner i flokprævalens og forbedret køkkenhygiejne hos forbrugerne vil have en mere begrænset effekt. Forholdet mellem en reduktion i flokprævalens og den beregnede reduktion i sygdomsrisiko estimeredes til ca. 1:1. Det var især interessant, at modellerne peger på, at risikoen forbundet med Campylobacter i kyllinger primært skyldes kød med høje koncentrationer. Stort set alle modellerne viste, at logistisk slagtning, hvor positive flokke slagtes efter negative flokke, har en meget begrænset effekt på risikoen. Derimod havde frysning af Campylobacter positive flokke en stor effekt på grund af en stor koncentrationsreducerende effekt. Den hollandske model pegede desuden på, at metoder som varmebehandling, bestråling, skalfrysning og kemisk dekontaminering er meget effektive til at reducere Campylobacter. De mest omkostnings-effektive interventioner var dog reduktion af fækal forurening under skoldning og fjerplukning. Fra Danmark blev anvendelsen af risikomodeller i overvågningen af danske og importerede fødevarer fremlagt (case-by-case). At foretage risikovurdering fra sag til sag er en måde, hvorpå partier med de højeste koncentrationer af Campylobacter kan trækkes væk fra markedet dog kun på stikprøvebasis. Interventioner i primærproduktionen Interventioner i primærproduktionen kan deles op i to kategorier: 1) Interventioner som har til hensigt at hindre, at kyllingeflokke bliver smittet med Campylobacter, og 2) Interventioner som har til hensigt at nedbringe koncentrationen af Campylobacter i kyllingetarmen efter flokkene er smittet. Interventioner som har til hensigt at hindre, at kyllingeflokke bliver smittet med Cam - pylobacter Hygiejneforanstaltninger (Biosecurity/biosikkerhed) En af grundstenene i de allerede eksisterende Campylobacter handlingsplaner i Danmark, Sverige, Norge og Island, er et generelt højt hygiejne niveau, som skal hindre at Campylobacter introduceres til kyllingehusene. Almindeligt forekommende hygiejneforanstaltninger omfatter blandt andet, at der ved indgangen til et kyllingehus findes et forrum med fysisk adskil- 48

49 lelse mellem en såkaldt uren afdeling (hvor man kommer ind) og en ren afdeling (hvor man har tøj og fodtøj som bruges i kyllinghuset). Et højt hygiejne niveau forudsætter ydermere, at der foretages tøj-, støvleskift og vask af hænder ved indgang til kyllingehuset. For at opretholde et højt hygiejne niveau, skal hygiejneforanstalningerne også omfatte områderne omkring kyllingehusene. Disse skal holdes ryddelige og fri for vegetation, og der skal sikres effektiv skadedyrskontrol. Det blev generelt anbefalet, at der anlægges beton/asfalt foran porte til husene, og denne belægning skal vedligeholdes, således at der ikke opstår revner og huller. Omkring husene kan der med fordel lægges grus helst med store sten. Dette forhindre i nogen grad, at det støv der lægger sig omkring husene, kan hvirvles op igen. Desuden skal området omkring kyllingehuse være drænet ordentligt, således at der ikke opstår vandhuller/pytter, hvor Campylobacter kan overleve. Som det nyeste tiltag for at øge biosikkerheden, blev der fremlagt interessante resultater fra et dansk projekt, hvor man har sat fluenet op omkring kyllingehusene. Resultaterne fra det danske forskningsprojekt har vist, at procentdelen af positive flokke i månederne juni-november kan reduceres fra ca. 50% til ca. 15%. Udstyret er dog relativt dyrt at sætte op og mangler stadig teknisk udvikling til industriel brug. Slagtealder Island har, for at undgå smitte af flokke i sommerperioden, slagtet kyllinger fra risikoproducenter tidligere end normalt (ved ca. 32 dage), og har derved reduceret antallet af positive flokke. Delslagtning Delslagtninger anses normalt for at øge risikoen for smitte med Campylobacter i en flok. På Island har man dog fundet ud af, at udtynding af flokke med henblik på delslagtning kan udføres uden at de resterende fugle smittes med Campylobacter, såfremt man sikrer, at hygiejnen opretholdtes under og efter indfangning. Dette gøres ved at sørge for, at det område i stalden, hvor der har været fangere og fugle, får lov til at tørre igennem inden staldens andre fugle får adgang til området. Dette kan eksempelvis gøres ved opsættelse af skillevægge. Fra Storbritannien blev der vist resultater af undersøgelser som viste, at der let kunne isoleres Campylobacter på indfangningsudstyr og indfanger personalets hænder. Derfor blev det anbefalet, at der altid bruges nye/rene handsker ved indfangning eller anden håndtering af fuglene. Interventioner som har til hensigt at nedbringe koncentrationen af Campylobacter i kyllingetarmen efter at flokkene er smittet Disse interventioner omfatter foder- og drikkevandsadditiver som f.eks. organiske syrer, bakteriekulturer til kompetitiv eksklusion, samt probiotika, bakteriociner og bakteriofager. Der er på nuværende tidspunkt ikke fundet en løsning til effektivt at nedbringe koncentrationen af Campylobacter i tarmen hos kyllinger fra smittede flokke. For denne type interventioner gælder det, at de kun kortvarigt kan nedbringe antallet af Campylobacter i tarmindholdet. Ydermere mangler der endnu forskning til belysning af de forskellige tilsætningsstoffers effektivitet, samt praktiske afprøvninger til belysning af, om de vil kunne anvendes under produktionsforhold. 49

50 Der forskes endvidere i vaccineudvikling og i muligheden for at avle dyr som er genetisk resistente overfor Campylobacter, men disse interventioner er stadig kun undersøgt eksperimentelt. Resultat af eksperternes prioritering Eksperternes evaluering og prioritering af de mulige tiltag i primærproduktionen ses i Tabel 1. Der var generel enighed om, at et højt hygiejne niveau i og omkring kyllingehusene er en forudsætning for at mindske risikoen for at kyllingeflokkene i at blive smittet med Campylobacter, men at dette ikke altid er nok til at hindre smitte. Resultaterne af projektet med opsætning af fluenet blev anset for at være meget lovende. Desuden blev det diskuteret, hvorvidt procedurerne omkring indfangning og delslagtning kunne forbedres for at undgå smitte. Interventioner som skal nedbringe koncentrationen af Campylobacter i tarmen i smittede kyllinger, så som vaccination, foder- og drikkevandsadditiver, har enten ikke vist sig at være effektive, eller er stadig ikke udviklet til industriel brug. Sortering Undersøgelser i Norge og Sverige har vist, at human smitte med Campylobacter kommer fra en lille andel af det samlede antal flokke, hvilket underbygger, at sortering efterfulgt af en reduktion i antal Campylobacter er en god mulighed for at begrænse den humane risiko for infektion/sygdom. I Sverige har man opstillet en model, hvor sortering bygger på producentens historik med hensyn til leverancer af Campylobacter positive flokke. Interventioner under slagteprocessen I forhold til at reducere koncentrationen af Campylobacter under slagteprocessen blev forskellige tiltag præsenteret. Disse kan opdeles i hygiejniske tiltag for at begrænse mængden af fækal kontaminering under slagteprocessen og fysisk eller kemisk dekontaminering for at reducere den kvantitative forekomst af bakterier. Hygiejnisk design Det blev nævnt, at det ville have mærkbar effekt på Campylobacter koncentrationen, hvis tarmindhold fra det yderste af tarmen kunne fjernes inden fjerplukning, således at dette ikke blev presset ud over kyllingerne. Yderligere ville det have effekt, hvis brud på tarme kunne undgås under tarmudtagningsprocessen. Udstyr til disse tiltag er dog ikke udviklet. Kemisk dekontaminering Flere undersøgelser har vist at kemisk dekontaminering kan reducere den kvantitative forekomst af Campylobacter i niveauer fra 1-2 log-enheder. I USA anvendes en del forskellige kemikalier til dekontaminering: Acidified natrium chlorit, cetylpyridinium chlorid, natrium hypochlorit (klorin), peroxy-eddikesyre, trinatrium fosfat, klordioxid, hypoklorsyre, organiske syrer og ozon. Forskellen på USA og EU er, at i EU er ingen kemikalier endnu godkendt, kemikalierne vil skulle vaskes af og kødet vil skulle mærkes med kemisk dekontamineret. I USA skal kemikalierne ikke vaskes af og kødet skal ikke mærkes. 50

51 Marinering af kød med campylobacter-reducerende ingredienser blev nævnt som en alternativ metode til anvendelse for denne produktgruppe. Kødet vil da ikke længere være fersk, men forarbejdet, og vil skulle mærkes som sådant. Fysisk dekontaminering Forskellige fysiske dekontamineringsteknikker blev fremhævet; frysning, skalfrysning, optimeret vask, vask med varmt vand, behandling med damp kombineret med ultralyd og blæstkøling. Kun frysning giver reduktioner på op mod 2 log enheder. De øvrige metoder medfører drab af Campylobacter, men ikke i samme grad som frysning. De øvrige metoder blev ikke direkte afvist som værende uinteressante, da de måske i kombination ville kunne resultere i en større effekt. Resultat af eksperternes prioritering Det blev fremlagt, at sortering efterfulgt af en reducerende metode var en mulighed for at begrænse den humane risiko for Campylobacter. I denne sammenhæng mentes, at frysning var den eneste rigtigt effektive metode med en reducerende effekt på op mod 2 log-enheder. Dog vil dette begrænse udbuddet af kølet kød i perioder med høj prævalens. Det blev foreslået, at man eventuelt også kunne sortere til produkter, der er sikre at håndtere for forbrugerne, f.eks. ovnklare produkter i foliebakker, hele kyllinger i stegeposer eller til varmebehandlede produkter. Sortering til damp-ultralyd, skalfrysning eller andre teknikker blev også vurderet positivt, selv om disse metoder enten ikke er færdigudviklede eller giver forholdsvist lave reduktioner. Alligevel blev metoder, der ikke ændrer produktet, foretrukket frem for frysning. Offentliggørelse af producenter og virksomheder der leverer produkter af en dårlig kvalitet med hensyn til Campylobacter blev også diskuteret (Name and Shame). Effekten vurderedes dog at være minimal. Logistisk slagtning (at slagte campylobacter-positive flokke efter negative flokke) og bestråling vurderedes at være ubrugelige interventioner. Eksperternes evaluering og prioritering af metoderne ses i Tabel 2. Forbrugeroplysning Et hollandsk indlæg beskrev, hvordan forbrugere håndterer kylling under tilberedning af et måltid, og hvordan de modtager information om køkkenhygiejne. Personer, der havde fået rådgivning om at undgå krydssmitte på forskellig måde blev observeret, og der blev taget mikrobiologiske prøver af den mad, de havde tilberedt. Forbrugere, der havde modtaget oplysninger om god køkkenhygiejne og om, at der kunne være farlige bakterier i kødet, krydssmittede i samme grad som en kontrolgruppe, der ikke havde modtaget rådgivning. Forbrugere, der tilberedte måltidet efter en detaljeret opskrift, hvori det var præciseret at skifte skærebræt mm, klarede sig en smule bedre end kontrolgruppen. Konklusionen på dette studie var, at det er meget svært via oplysning, at få forbrugerne til at ændre adfærd i retning af bedre køkkenhygiejne. Mødedeltagerne anbefalede dog at initiativer vedrørende oplysning til forbrugerne bør tages i anvendelse for at tydeliggøre, at også forbrugerne har et ansvar for at reducere sygdomsrisikoen. Det blev nævnt, at læring om god køkkenhygiejne bør prioriteres i skolerne, så børn senere i livet bliver i stand til at tilberede sikker mad. 51

52 Eksperternes individuelle prioritering af interventioner Før ekspert mødet i København blev de inviterede eksperter bedt om at prioritere de tre interventioner i forhold til kontrol af Campylobacter, som de fandt bedst egnet. Denne øvelse blev foretaget igen i slutningen af mødet for at se, om foredrag og diskussioner havde ændret deres opfattelse (Tabel 3). Eksperternes prioritering af interventioner før mødet var først og fremmest en reduktion af Campylobacter koncentrationen på kødet via fysisk dekontaminering samtidig med en god biosikkerhed i og omkring kyllingehusene. Herefter kom sortering af positive flokke til dekontaminering og insektkontrol på kyllingehusene i form af eksempelvis fluenet/insektværn. I anden spørgerunde efter mødet havde eksperternes prioriteringer ændret sig en anelse i retning mod større tiltro til hygiejneforanstaltninger og insektværn. Denne prioritering var efterfulgt af sortering af positive flokke til dekontaminering primært ved fysiske metoder. Som nyt fokusområde nævnte flere, at begrænsning af fækal forurening under skoldning og fjerplukning samt forbedret slagtehygiejne, kunne være et vigtigt sted at sætte ind. I begge spørgerunder prioriterede eksperterne de samme 5 interventioner højest, dog ændredes rækkefølgen en smule fra 1. til 2. runde. Den lille ændring i eksperternes vurdering efter mødet viste desuden øget støtte til de interventioner, der i forvejen havde højest prioritet. 52

53 Tabel 1. Eksperternes evaluering af forskellige interventionsmetoder. 1=lovende, 2=lovende efter yderligere forskning, 3=hverken rigtig lovende eller rigtig ubrugelig, 4=ubrugelig. Biosecurity Farm/farmer hygiene including: Hygiene barrier, change of clothing and boots, hand hygiene (gloves) Ante-room of reasonable size Knee high barrier between dirty/clean area in anteroom Separate tools for clean/dirty area Hygiene procedures for vehicles on the farm (chick delivery, transport to slaughterhouse) Work sequence on farm on multi-age farms start with the youngest birds Hygiene procedures in connection to thinning /catching teams Empty period (secure sufficient time to dry out) Biosecurity Environment around broiler houses including No vegetation Gravel around the houses (large stones)/ concrete Good drainage Area between houses - should be kept clean Concrete apron good condition (no cracks) Litter/manure disposal in surrounding fields Biosecurity Insect control, flyscreens Applicable for farms with a high level of biosecurity Waste disposal (dead birds etc.) Pros Cons Priority Applicable Consistent compliance 1 Efficient may be difficult Relatively low costs May not always be sufficient May be used by the industry for reward system (economic incentive) Also prevents the spread of other diseases Economic incentive Well documented effect Not labour intensive maintenance Unpredictable effect Extra costs Spread of infection Extra costs associated with disposable The tool is there, but needs to be developed further for industrial use (may be thought into the construction of new houses)

54 Insect net around the disposal containers Pros Cons Priority Less flies, less attraction of Economics 1 other pests (rat etc) Thinning of flocks If unavoidable precautions should be taken to avoid breach of biosecurity Dividing houses (areas separated by barriers) Hygienic precautions for catchers including use of clean gloves and clean tools Allowing the empty part of the house to dry after the birds have been caught Economic Found to be a risk factor for infection and should be avoided Risk factor for infection precautions may not be effective 1 Broiler age at slaughter slaughter younger (31-33 days) (high risk farms) Scheduled slaughter (positive flocks frozen) Improvement of broiler houses Broiler drinking water additives e.g. organic acids and bacterial culture (for improvement of gut-microbiology) Feed additives Competitive exclusion Probiotics Genetic resistance Phage therapy/ Bacteriocins Documented effect the older the broilers are, the higher the risk of infection Historical data available, proven effect Increased biosecurity Reduced workload for farmer Easy to apply Easy to apply Easy to apply Not easily applied Documented effect under experimental conditions Reduction of Campylobacter short lived Economics (?) 1 Not always possible if specified size of birds is required Pre-slaughter test. Needs 1 a relatively low prevalence Economics 1 No clear indication that these work efficiently May need legal changes Needs further research Need further confirmation and economic evaluation Vaccination Not on the market yet need further research Logistic slaughter (positive flocks slaughtered at the end of the day) Very little effect, difficult in practice Requires pre-slaughter

55 Water supply /quality (chlorinated, UV) Feeding whole grain Other animals on farm or in proximity of farm Documented effect Documented risk factor test Economics, difficult to maintain Needs further investigation Difficult to change on current farms, but relevant for new build farms Tabel 2. Eksperternes evaluering af forskellige interventionsmetoder under slagteprocessen. 1=lovende, 2=lovende efter yderligere forskning, 3=hverken lovende eller ubrugelig, 4=ubrugelig. Prioriteringen er sket efter følgende kriterier: effekt, omkostninger, forbruger accept, implementerbarhed og udvklingsstadie. Intervention method Pros Cons Priority Channelling of positive flocks for decontamination Effective, if the decont is effective and if the test is reliable Physical decontamination Steam-ultrasound Physical decontamination Brief heat treatment (steam or hot water) Applying antibacterial substance into the vent before scald Marinating Maybe fairly effective Product still fresh No chemicals involved Maybe effective but conflicting results Product still fresh? No chemicals involved Could be very effective (US data) Can be very effective probably Profit Dependent on an effective decont method Risk of giving import competitive advantage/ create distortion Only possible if there is a small proportion of positive flocks Expensive Medium expensive Some new equipment Difficult to achieve reduction while still maintaining product quality Possibly suitable for non-skin parts Not developed yet Possibly expensive for processor (equipment)/difficult to put in use May need EFSA approval Should be in concert with removing lower gut contents (see above) Small proportion of products To be done properly To avoid contamination inside the meat Not fresh meat, but still raw More research under commercial 1/3 (due to logistic difficulties)

56 Intervention method Pros Cons Priority conditions Only suitable if there is a marked Prevention of gut rupture (hygiene) or removal of faecal contamination on carcass Prevention of faecal leakage before and during defeathering Chemical decontamination Physical decontamination crust freezing all carcasses Physical decontamination forced air chilling Physical decontamination Freezing of positive flocks Scheduling for RTE meals etc. (i.e. cooked) Channelling flocks for decontamination/ based on past performance Effectiveness not certain (not consensus on how much additional contamination at evisceration) Could some improvement be achieved by (easy) extra wash immediately after evisceration? Optimise/develop new equipment/redesign of process Processing birds according to size (possibly several lines) May be effective (CARMA) No equipment developed 2/3 Efficacy is being considered by EFSA Effective in publications Efficacy depends on how it is applied (immersion. As spray, contact time) 0.5 log reduction? Product still fresh No chemicals involved Could be combined with other interventions to achieve greater efficacy 0.5 log reduction? Product still fresh No chemicals involved Effective (depends on proportion of positive flocks detected) Could be useful to combine with other downstream interventions for carcasses from positive flocks Not as expensive as channelling based on testing flocks Risk to workers in processing environment Beware of adverse effect if mixed wrongly! Consumer acceptance Cost of effluent treatment Not as effective for whole carcasses as parts Cost 2/3 2 (or 4 if consumers will not buy it) 3 (1 if combined with other interven- tions) Cost 3 (1 if combined with other interventions) Could be expensive for producer (dependent on market) Thawing process may incur cross- contamination events Risk of market distortion (opening up to imports) May not be a market to take all positive flocks Very difficult to get the logistics right Not as efficient as channelling of positive flocks based on testing

57 Intervention method Pros Cons Priority Name and shame food authority may help underpin other intervention which may pose a risk to home producers through market distortion Transparency Already being done Make sure that the home producers are treated fair Difficult to demonstrate being fair Low effect Expensive 3 Consumer information/labelling Consumer warning on Campylobacter contamination Logistic slaughter (to avoid contamination from positive to negative flocks) Physical decontamination Irradiation Cheap Has potential to be effective Create awareness of domestic produce versus import Incentive for farmers and industry to do something Very effective Maybe not so effective Backfire Not effective False security Not feasible Not applicable for both Salmonella and Campy Expensive Consumer resistance Expensive 3/4 4 4 Tabel 3. Eksperternes individuelle prioriteringer af interventioner. 1. gang = før mødet, 2. gang = efter mødet. Prioritering (1. gang) Intervention PointsPrioritet Reduction of concentration at slaughter with some kind of decontamination 13 1 Biosecurity 12 2 Physical decontamination at slaughter 9 3 Scheduling of flocks for slaughter 7 4 Insect control (e.g. fly screens) 6 5 Prioritering (2. gang) Intervention PointsPrioritet Biosecurity 14 1 Insect control (e.g. fly screens) 11 2 Scheduling of flocks for slaughter 10 3 Physical decontamination at slaughter 10 3 Prevention of faecal leakage/improvement of slaughter hygiene