Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC),
|
|
- Frederikke Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på kraftvarmeanlæg skal overholde krav til emissionen af uforbrændt naturgas (UHC), samt krav til emissionen af formaldehyd. Krav, som der pt. er problemer med at overholde. Eksisterende gasmotorer skal overholde UHC kravet senest i Som et led i nedbringelsen af emissioner fra forbrændingsmotorer og turbiner, skærpes kravene ifølge Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998: Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner pr 17. oktober Bekendtgørelsen omfatter blandt andet naturgasdrevne anlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw eller derover. Bekendtgørelsen gælder allerede nu for alle nye motorer. Resultater fra målinger på en lang række motorer viser, at der er problemer med adskillige motorer, som ikke umiddelbart kan overholde de kommende emissionskrav til NO x -, UHC- og CO-emission. Knapt 50% af den installerede motoreffekt, som er omfattet af de nye krav, vil ikke kunne overholde grænserne for UHC-emissionen. Det samme gælder for NO x -emissionen. For COemissionen er der problemer med over 60% af motoreffekten. Allerede for omkring 10 år siden blev DGC opmærksom på problemstillingen vedrørende UHCemissionen, og der blev gennemført en række katalysatorprojekter bl.a. i samarbejde med Haldor Topsøe A/S (HTAS). Alle projekter viste dog, at udstødstemperaturen for langt størstedelen af motorerne er for lav, og katalysatorerne vil ældes og degenerere fortrinsvis på grund af svovlindholdet (om end lavt) i naturgas og smøreolier. Der eksisterer flere forskellige muligheder for reduktion af uønskede emissioner fra gasmotorbaserede kraftvarmeværker. Disse strækker sig fra katalytisk reduktion af NO x, som kan virke ved ret lave røggastemperaturer i udstødningen, til regenerative incinereringsanlæg, hvor røggastemperaturen hæves til et niveau, hvor de uønskede komponenter, UHC og CO, forbrændes.
2 Rekuperativ katalytisk udstødsreaktor, REKUP Idéen med forsøgsprojektet REKUP var at finde en løsning, som ligger mellem en ren katalysatorløsning og incinereringsløsningen. Med en varmeveksler hæves røggastemperaturen til et niveau, hvor eksisterende katalysatorer fungerer stabilt. Energiindholdet i den uforbrændte gas anvendes til at opretholde temperaturforskellen i varmeveksleren. Der tilføres derfor ingen ekstern energi til reaktionen under drift. Med 3% UHC (af den indfyrede effekt) eller derover vil en hævning af temperaturen før katalysatoren på 100 C kunne opnås med en vekslereffektivitet på ca. 75%. Samtidig opnås der også reduktion af skadelige og generende emissioner i nærmiljøet (CO, aldehyder og lugt), da disse også bliver omsat i katalysatoren. Det vil yderligere være muligt at benytte overskydende energi fra processen til at øge kraftvarmeværkets totalvirkningsgrad. Projektet blev gennemført af DGC under Elkrafts PSO-program, 2001, med støtte fra Elkraft System og gasselskaberne. Samarbejdsparterne i projektet var HTAS, som leverede katalysatorer og reaktor, samt Balcke-Dürr Energietechnik i Tyskland, som leverede varmeveksleren. En 30 kw el gasmotor i DGC s laboratorium blev anvendt i forsøgene. Forsøgsopstilling Forsøgsopstillingen er skitseret i figur 1. Opstillingen består af to rør til køling af røggassen, en varmeveksler, samt en reaktor med en katalysator. Syv ventiler benyttes ved regulering af flow. Der er 8 målepunkter/røggasudtag, hvor der måles temperaturer og emissioner i røggassen. Følgende røggaskoncentrationer er målt: CO, CO 2, O 2, UHC og NO/NO x. Røggassen fra gasmotoren er ca C. Kølingen af røggassen sker ved at regulere på ventil 1, 2 og 3. Det er muligt at opnå yderligere køling ved at tilsætte trykluft lige før varmeveksleren. Køling er nødvendig for at simulere en koldere røggas end den, forsøgsmotoren giver. Det er muligt at lede røggassen helt uden om opstillingen via ventil 4. Røggassen kan ledes uden om varmeveksleren via ventil 6 og gennem varmeveksleren via ventil 5.
3 Figur 1. Skitse af REKUP opstilling. Der blev afprøvet 3 forskellige katalysatorer, CKM42, CKM62 og CKM92. Alle indeholder ædelmetaller, men den nøjagtige sammensætning er hemmelig. I det følgende er måleprogram og resultaterne fra afprøvningen af katalysatoren CKM92 beskrevet. Katalysator CKM92 blev afprøvet i efteråret Katalysatorens effektivitet Katalysatorens effektivitet er i figur 2 vist som funktion af middeltemperaturen af røggassen i katalysatoren. Effektiviteten vises som forholdet mellem UHC-koncentrationen ud af katalysatoren (punkt 6) i forhold til koncentrationen ind i katalysatoren (punkt 5).
4 UHC6/UHC Average Temperature [ C ] Figur 2. Katalysator CKM92. Rensningseffektivitet som funktion af middeltemperaturen i katalysatoren. (100 % effektivitet ved UHC6/UHC5 =0, ingen rensning ved UHC6/UHC5=1). Katalysatoren blev i størstedelen af tiden afprøvet ved en middeltemperatur på C. Katalysatorens effektivitet stiger med stigende temperatur (UHC6/UHC5 falder). Hovedparten af målepunkterne ligger omkring de 550 C. Den store variation i effektiviteten ved givne temperaturer skyldes at målepunkterne er for hele afprøvningsperioden. Katalysatoren havde en stor effektivitet i forsøgets start, men faldt med antallet af driftstimer. Efter en regenerering steg effektiviteten igen kortvarigt. Det er værd at bemærke at effektiviteten er tæt på 100 % (UHC6/UHC5 = 0) når temperaturen er omkring de 620 C uafhængigt af antallet af driftstimer og regenerering. Selvom der er en stor variation i effektiviteten ved en given temperatur, ser det derfor ud, som om der er maksimumskurve for emission langs overkanten af målepunkterne. De to andre katalysatorformuleringer viser et lignende billede med en næsten 100% rensning ved temperaturen lidt over 600ºC. Ved en enkelt måling blev der taget prøver til måling af aldehyder. Resultaterne viste, at den aktuelle katalysator rensede 90% for aldehyder i en driftstilstand, hvor den samtidig rensede for 80% af UHC. CO-målinger gennem alle forsøg viste, at CO-emissionen ved en høj katalysatortemperatur i alle tilfælde var under grænseværdien, som skal overholdes for gasmotorer.
5 Afprøvning af REKUP princippet Rekup-princippet blev afprøvet. I dette forsøg blev udstødningsgassen afkølet ved køling og tilsætning af trykluft. Herved blev røggassen fortyndet, således at UHC5 (og UHC4) faldt til ca ppm. Røggastemperaturen før varmeveksleren (målepunkt 3) faldt til ca. 360 C og blev opvarmet gennem varmeveksleren til ca. 540 C (målepunkt 4) gennem varmeveksleren. Varmeveksleren og REKUP virkede således efter hensigten. Ikke hele varmevekslerens kapacitet blev udnyttet ved forsøget. I andre forsøg blev udstødstemperaturen hævet fra ca. 360ºC før varmeveksleren til knapt 600ºC før katalysatoren. Konklusion for REKUP Rekup-princippet virkede. Forsøgene viste, at det er muligt at benytte en varmeveksler, således at varmeudviklingen fra katalysatoren benyttes til at hæve røggastemperaturen før katalysatoren. Det blev yderlige konstateret, at når temperaturen hæves højt nok (til ca C), så er katalysatorens effektivitet høj, uafhængigt af antallet af driftstimer. Dette gælder for alle de tre afprøvede katalysatorformuleringer. Det blev påvist, at katalysatoren i alle tilfælde renser røggassen tilstrækkeligt for CO, når også UHC er fjernet. Enkelte målinger indikerer, at REKUP-konceptet endvidere vil kunne rense røggasserne fra gasmotorer for aldehyder til et niveau, som er meget tæt på de gældende grænser. REKUP var dermed et positivt skridt på vejen mod det næste koncept. Selvregulerende katalysator, RECCAT Omkring starten af REKUP-forsøgene blev der hos DGC gjort en opfindelse, som kunne gøre den rekuperative løsning mere kompakt og selvregulerende med hensyn til temperatur. Opfindelsen består af en integreret varmeveksler/katalysator. Der er to eller flere passager i varmeveksleren. Opfindelsen virker sådan, at maksimumtemperaturen i katalysatoren altid (inden for funktionsområdet) vil være tilnærmelsesvis den samme uanset indgangstemperaturen og uanset variationen af UHC. I almindelige katalysatorer f.eks. til biler vil maksimumtemperaturen afhænge af indgangstemperaturen. Tilnærmelsesvis vil 10 grader lavere indgangstemperatur også give 10 grader lavere maksimumtemperatur. Hvis katalysatoren er isoleret, vil udgangstemperaturen altid være større end indgangstemperaturen, idet der sker en opvarmning på grund af reaktionen af UHC i katalysatoren (inden for funktionsområdet). På figur 3 ses det grundlæggende princip for RECCAT.
6 Figur 3. Det grundlæggende princip for RECCAT -konceptet. Varmeveksleren er f.eks. en rørvarmeveksler. I første passage kommer udstødningen fra motoren ind i første del af varmeveksleren udvendig på rørene. Strømningen sker først på tværs mellem rørene, men derefter på langs af rørene. Imellem rørene er der katalysatormateriale, hvor gassen kan passere igennem. Afstanden mellem rørene afpasses, så der er god varmeovergang mellem gassen i katalysatoren og rørvæggene. Bæreren for katalysatormateriale vælges, så varmeovergangen til rørende bliver bedst mulig. Røggassen passerer gennem katalysatoren på langs af de modsatgående rør. Herefter vender røggassen og løber tilbage gennem rørene, som ikke er fyldt med katalysatormateriale. Regulering Virkningen vil være, at maksimumtemperaturen opnås i vendekammeret. Når der sker en reaktion i katalysatoren opvarmes gassen, og den afgiver varmen på passagen tilbage gennem røret. Den indkommende gas opvarmes derved, og temperaturen stiger yderligere i vendekammeret. Hvis indgangstemperaturen er høj vil reaktionen ske hurtigt i katalysatoren, som også er første del af varmeveksleren. Herefter vil temperaturen ikke stige yderligere, og den sidste del af reaktoren vil være inaktiv, hvilket også gælder for varmevekslingen i denne del, da temperaturen er ens på begge sider af rørvæggen. Hvis indgangstemperaturen igen bliver lav vil reaktionen foregå i sidste del af reaktoren (eller i hele reaktoren). Herved vil hele varmeveksleren være aktiv, og temperaturen i vendekammeret vil være langt højere end indgangstemperaturen og udgangstemperaturen. Hele systemet virker derfor sådan, at varmeveksleren bliver næsten inaktiv, når indgangstemperaturen er relativ høj, mens varmeveksleren har fuld virkning, når indgangstemperaturen er relativ lav. Herved vil temperaturen i vendekammeret være næsten
7 konstant uanset indgangstemperaturen. Variationer i UHC-mængde vil på lignende måde skubbe reaktionsområdet frem og tilbage i reaktoren. Katalysatoren kan derfor dimensioneres til den konstante maksimumtemperatur i stedet for en varierende maksimumtemperatur. Herved sikres en maksimal virkning af katalysatoren uanset indgangstemperaturen og uanset UHC-mængden, dog inden for katalysatorens funktionsområde. Det er således ikke selve katalysatorformuleringen, som er det nye i opfindelsen, men derimod den mekaniske opbygning, idet man bortset fra optimeringer af sammensætningen vil kunne anvende kendte og gængse katalysatortyper og -materialer. Data fra litteraturen tyder på, at ædelmetaller kan undgås i katalysatoren for RECCAT. Måske kan metaloxider gøre arbejdet. Hvis det er tilfældet, vil det gøre konceptet endnu mere attraktivt på grund af lavere pris for både etablering, service og vedligehold. Effektiviteten af selve varmeveksleren skal dimensioneres til det aktuelle anvendelsesområde. Der er det paradoksale i systemet, at jo mere UHC, der er i udstødningen, jo højere bliver temperaturforøgelsen i katalysatoren, og jo mindre behøver varmeveksleren at være. Systemet har altså fordel af en høj UHC-emission fra motoren. RECCAT ApS Rettighederne til opfindelsen er søgt sikret gennem i alt tre nationale og internationale patentansøgninger. I de indsendte patentansøgninger er der flere detaljer og tekniske finesser, som er inkluderet i patentkravene, men som ikke er vist ovenfor. Selskabet RECCAT ApS har overtaget rettighederne til konceptet. RECCAT ApS er blevet etableret med investering fra Teknologisk Innovation as. Afprøvningen af konceptet, er desuden støttet af gasselskaberne. RECCAT -konceptet afprøves i øjeblikket i samme opstilling, dvs. på samme motor, som REKUPkonceptet blev afprøvet. Det forventes, at forsøgsresultater vil være tilgængelige i begyndelsen af Afprøvning af forskellige katalysatormaterialer og bærere vil blive foretaget i samarbejde med andre virksomheder. Potentiale Det forventes, at RECCAT -konceptet vil kunne opstilles for en pris, der er ca. 1/3 af eksisterende løsninger med incinereringsanlæg. På det danske marked forventes det, at motoranlæg med i alt ca. 500 MW el inden år 2006 skal installere en løsning, som renser for UHC, CO, NO x og aldehyder. Det giver et dansk potentiale for RECCAT på ca. 250 mio DKK. Dertil kommer service og
8 vedligehold. Det Europæiske marked er mere usikkert, da der ingen regler er vedrørende metanemissioner fra motorer. RECCAT -konceptet vil først og fremmest blive udviklet som en løsning for gasmotorer. Efterfølgende kan det vise sig, at det også kan anvendes til andre formål, for eksempel til biler (benzin og diesel/partikler), men det er endnu for tidligt at sige noget sikkert herom. Det samlede potentiale for katalysatorer til køretøjer (både diesel og benzin) er i størrelsesordenen 150 mia DKK/år på verdensplan. Selv en minimal andel af dette marked udgør derfor et meget stort potentiale.
Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation
DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereRekuperativ katalytisk udstødsreaktor til stationære gasmotorer
Rekuperativ katalytisk udstødsreaktor til stationære gasmotorer Projektrapport Februar 2004 550 0 C 5000C Katalysator Bypass til regulering VARME VEKSLER Fra motor Til skorsten 400 0 C Bypass 450 0 C PSO
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereNår motoren bruger gas
Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer
Læs mereAfprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005
Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Projektrapport Juni 25 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Jan de Wit, Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 25 Titel
Læs mereEr du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009
Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereMåleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007
DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige
Læs mereKogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning
1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR
Læs mereAnlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009
Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs merePlasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt:
Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Emissionsreduktion ved hjælp af lavtemperaturplasma, Elkraft PSO projekt nr. FU341, 3-5 Samarbejde mellem Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) og Forskningscenter
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereDGF Gastekniske dage 2008
DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag
Læs mereGasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk
1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en
Læs mereCase study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn
Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology
Læs mereSkuldelev Energiselskab
Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 10 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG Målerapport 731-28-10 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 10 1/17 Anlæg # 10 Gasmotor: Wärtsilä 18V34SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereC0 2 -opløsning i havvand
C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,
Læs mereKatalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler
Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereKortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker
Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 2 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Maj 22 Dansk Gasteknisk
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereAnlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Læs mereFyld en reaktor spillet
Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner
Læs mereOplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.
Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...
Læs mereVAND-VAND VARMEPUMPE
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER
Læs mereNOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen
NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen www.industrivarme.dk Din fleksible energipartner Vi har altid energien til dig Hvem er INDUSTRIVARME Moderne industrivirksomhed Mere end 30 års erfaring Agerer
Læs mereGastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT
Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer
Læs mereKondensat fra naturgasfyrede enheder
Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder
Læs mereNO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013
NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,
Læs mereDrejebog til store varmepumper
Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget
Læs mereNO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey
NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereReduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg
Reduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg Knud B. Larsen & Preben Hansen Pon Power A/S Miljøprojekt Nr. 1258 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereOPTIMERING AF GASMOTORANLÆG
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen
Læs mereGasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak
Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereMethanemissioner fra Biogasanlæg
Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk
Læs merePrincipgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Læs mereAbsoprtionsvarmepumpe se
Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte
Læs mereCLMO Metan oxidation i et lukket kredsløb. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
CLMO Metan oxidation i et lukket kredsløb Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 1-9- 2015 1 Projekt 7501.2012: CLMO Metan oxidation I et lukket kredsløb Hovedansøger: AKTOR innovation ApS Ansvarlig:
Læs mereBiogasanlægget Greenfarm se
Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Hvorfor energitjek? Et konkurrencepræget marked med hårdt pres på fortjeneste
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKOMMISSIONENS DIREKTIV /../EU. af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft KOMMISSIONENS DIREKTIV /../EU af XXX om ændring af bilag I, II og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF om typegodkendelse
Læs mereEnergimærkning af gaskedler - Status og erfaringer
DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereAnmeldelse af aktivitet om midlertidigt prøvehus/teststand
Frederikshavn kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Frederikshavn, 24. april 2018 Anmeldelse af aktivitet om midlertidigt prøvehus/teststand VMS Group indsender anmeldelse
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereEurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.
Læs mereBosch klar til vækst igen. Mange snyder for energimærkning. Nr. 5 november 2003 92. årgang. Side 34-36. Side 32-33
Nr. 5 november 2003 92. årgang Bosch klar til vækst igen Bosch Thermoteknik har haft et par vanskelige år på det danske marked, men er nu klar til vækst igen - bakket op af sit tyske moderselskab, der
Læs mereGasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/
Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Delrapport 4: Målerapport for laboratorieforsøg Projektrapport Januar 2007 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereKomplet Scotte pillefyr sæt 10 Kw - kedel med selvrensende røgkøl (Blackstar BS1016)
Komplet Scotte pillefyr sæt 10 Kw - kedel med selvrensende røgkøl (Blackstar BS1016) Næste generations pillefyr. Black Star (BS1016) med selvrensende røgkøler. Moderne pillefyr med automatisk rens af
Læs mereStore Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.
Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden
Læs mereKonvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000
Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereReduktion af NOx emission
Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling
Læs merePåbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima
Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense
Læs mereEmissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %
Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om
Læs mereMinikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s
Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s DGC har på vegne af de danske gasselskaber fulgt et svensk ledet projekt med udvikling af lavemissions brændkammer til en
Læs mereHvad er minikraftvarme?
Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til
Læs mereDirektiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen
Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes
Læs mereNr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?
Læs mereFLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi
DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereGRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?
GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereRensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme
Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme Temadag om biogas, forgasningsgas og gas til transport, Skive 12. juni 2014 Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Baggrund Baggrund for arbejdet er
Læs mereHjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring
Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereBilagsmappe til projektet
Bilagsmappe til projektet 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Data på fremdriftsmaskineriet/dieselgeneratorer... 2 Bilag 2 Skibets elektriske kedel... 3 Bilag 3 Tabel over timetal på motorer hos Stril Mariner
Læs mereAnlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 27 Energinet.dk miljø-projekt nr. 7/1882 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 2 April
Læs mereGastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er
Læs mereMåleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 4 April
Læs mere