SUNDHEDSPLAN

Transkript

1 SUNDHEDSPLAN Det sunde Liv Gode Gentofte Tænder FORÅR 2017 GENTOFTE KOMMUNES TANDPLEJE

2 Forord... 6 Indledning... 6 Tidlig indsats... 7 Førstegangsbesøg... 7 Individuel tandbørsteundervisning... 8 Tandtråd klasses undervisning: Syreprojektet klasses undervisning: Det sunde liv sunde tænder hele livet... 8 Målgrupper... 9 Målgruppe 0-5-årige Sundhedsmål Metode Indhold Aktivitetsplan 1-årige Aktivitetsplan 2-5-årige Målgruppen 6-13-årige Sundhedsmål Metode Indhold Aktivitetsplan for de 6-13-årige Målgruppen årige Sundhedsmål Metode Indhold Aktivitetsplan for de årige Kvalitetskrav Servicekvalitetsmål for tandplejen Behandlingssituationen Kvalitetskrav til undersøgelse Førstegangsbesøg 1 år

3 Undersøgelse 2-6 år Undersøgelse 7-17-årige Profylakse Generel profylakse Individuel profylakse Aktiv profylakse Passiv profylakse Caries Cariesætiologi Cariesprogression Cariesdiagnostik Cariesintervention Fissurforsegling / SEAL-behandling Definition og formål Tandfyldning Valg af fyldningsmaterialer Primære tænder Permanente tænder MIH (molar-incisor-hypomineralisation) Definition Ætiologi Hyppighed Diagnose Behandling Erosioner Definition Ætiologi Hyppighed

4 Diagnose Forebyggelse af erosioner Generel forebyggelse Individuel forebyggelse Erosioner i forbindelse med spiseforstyrrelser Behandling af erosioner Traumetænder Definition Behandling Behandlingsmuligheder, når den ulykkes-skadede tand ikke kan bevares Endodonti Primære tænder Permanente tænder Kirurgi Behandlinger Patologisk eruption Kirurgi i forbindelse med ortodontisk behandling Kirurgi i forbindelse med traumer Kirurgi i forbindelse med komplicerede ekstraktioner Bidfunktion Ætiologi Hyppighed Behandling Ortodonti Information Behandlingsplan Diagnoser Behandling Cariesrisiko

5 Rodresorptionsrisiko Samarbejdspartnere Ortodontisk kirurgi Aplasi, Agenesi Arthritis Omsorgstandpleje Målgruppe og visitation Omsorgstandplejens indhold og tilbud Undervisning af plejepersonalet Ergonomi Mål for Omsorgstandplejen Specialtandplejen Baggrund Lovgrundlag Servicemål Specialtandplejens målgruppe Visitation Beskrivelse af ydelser Rammer for tilbuddet Kvalitetskrav til leverandøren Krav til ydelsesmodtagerne Opfølgning Mål for Specialtandplejen for perioden Bilag Den grønne patient Beskrivelse af den grønne patient Risikovurdering af den grønne patient - fravær eller kontrol over cariessygdom Tilbuddet til den grønne patient Den gule patient

6 Beskrivelse af den gule patient Risikovurdering af den gule patient moderat cariesrisiko Tilbuddet til den gule patient Den røde patient Beskrivelse af den røde patient Risikovurdering af den røde patient - cariesrisiko Tilbud til den røde patient Fluoridpolitik Formål Fluoridanvendelse i hjemmet Fluoridanvendelse på klinikken Røntgenpolitik Sådan måles tandsundhed

7 FORORD Værsgo her har du tandplejens nye Sundhedsplan I efteråret 2016 og henover vinteren 2017 har en arbejdsgruppe bestående af Christine Zilstorff, Kirsten Dynes Møller, Merete Øverup og Ulla Kortegaard Bendtsen revideret tandplejens Sundhedsplan Arbejdet har bestået i en opdatering af de enkelte afsnit og bilag, så de er i tråd med den nyeste faglige viden og de arbejdsgange/procedurer, der anvendes i Gentofte Kommunes Tandpleje. Samtidig er der blevet drøftet og opstillet nye tandsundhedsmål for de næste 5 år på baggrund af allerede opnåede mål i perioden og de udfordringer, som vi møder i vores daglige arbejde på klinikkerne. Det bliver spændende at se, hvor godt vi når i mål i INDLEDNING Visionen i Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid er, at ethvert Gentofte barn og enhver Gentofte ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv. I Tandplejen bidrager vi til denne vision. En god tandsundhed gennem hele livet har en stor indflydelse på den samlede livskvalitet. Sunde tænder er ikke bare en selvfølge. Vi vil i Gentofte Kommunes Tandpleje skabe den bedst mulige tandsundhed for alle Gentofte børn og unge samt brugere af Omsorgstandplejen og Specialtandplejen. Det vil vi gøre ved at: Levere høj faglig kvalitet Vise respekt, tillid og omsorg for den enkelte Tilpasse indsatsen til den enkeltes behov Lære hver enkelt at mestre egen tandsundhed i det omfang, som det er muligt Skabe sammenhænge i det sundhedsfaglige arbejde Give nyttig information Have god kommunikation med brugere og andre samarbejdspartnere Målet er, dels at medvirke til mest mulig sundhed for de bevilligede midler og dels at bruge ressourcerne der, hvor de gør mest gavn. Sundhedsplanen målsætter frem til 2022 og beskriver Tandplejens lovbestemte målgruppe 0-18 år samt de målgrupper, der er omfattet af Omsorgstandplejen og Specialtandplejen. Vi arbejder efter principperne: Forebyggelse er den bedste behandling Behovsorientering af vores indsats Motivering af brugerne til egen indsats Vi vil i åben og anerkendende dialog med vores brugere gøre dem handlekompetente og lære dem at mestre egen tandsundhed. For at nå vores mål evaluerer vi hvert år tandsundhedsudviklingen hos børn og unge i Gentofte Kommune. 6

8 TIDLIG INDSATS Tandplejens indsats i forhold til tidlig opsporing og indsats Tandplejen arbejder systematisk med tidlig opsporing og indsats. Der er fokus på både den generelle sundhed og tandsundheden. Forebyggelse er tandplejens primære opgave. Det gælder i forebyggelsen af tandsygdomme, men vi har i høj grad også fokus på patientens generelle sundhed og trivsel. Tandplejens medarbejdere er de eneste sundhedspersoner, der kontinuerligt ser alle børn og unge fra 0 til 18 år. Der er ved enhver henvendelse på tandklinikken opmærksomhed på det hele barn/den hele unge. Der er primært fokus på henvendelsesårsagen/tandproblemet, men der observeres også andre faktorer samspil med forældre, trivsel, fysiske skader, kooperation i forhold til alder mv. Nogle generelle sygdomme kan vise sig i munden ved forandringer på slimhinder og tænder. Der kan fx være syreskader på tænderne (erosioner) ved spiseforstyrrelser. Nogle systemiske sygdomme (fx tarmsygdomme, leukæmi) viser sig ved forandringer i slimhinderne i munden. Hele 60 % af fysiske overgreb på børn kan ses i hoved/hals-regionen. Det er netop disse områder, som tandplejepersonalet har frit udsyn til ved tandlægebesøget. Ved gentagne afbud og udeblivelser underrettes de sociale myndigheder, hvis forældrene ikke reagerer på de fremsendte udeblivelsesbreve. Meget dårlige tandplejevaner, der ikke forbedres, og høj cariesaktivitet, der ikke reduceres, kan føre til underretning, da der kan være tale om omsorgssvigt (dental neglect). Tandplejens medarbejdere har skærpet underretningspligt og underretter til Børn og Familie ved bekymring for trivslen hos et barn/en ung. FØRSTEGANGSBESØG Der er evidens for, at tidlig opsporing og indsats over for børn og deres tandplejevaner resulterer i en bedre tandsundhed senere i livet. Ved at tilføre kompetencer tidligt i livet sikres en positiv livsbane. Ved at indkalde alle børn, når de fylder 1 år, øges mulighederne for tidligt at grundlægge gode kostog tandbørstevaner, så tandsygdomme (caries og gingivitis) undgås. Ved førstegangsbesøget er der fokus på den sundhedsfremmende indsats ved dialog med forældre/pårørende om tandpleje og de faktorer, der har betydning for tandsundhed og risikoen for udvikling af tandsygdomme. Der gives information om gode kostvaner og den daglige tandbørstning, evt. instruktion hvis det er muligt. Barnets risiko for udvikling af tandsygdomme vurderes, og der lægges en individuel plan for forebyggelse og behandling. Mål % tager imod tilbuddet Førstegangsbesøg 7

9 INDIVIDUEL TANDBØRSTEUNDERVISNING Gode tandplejevaner skal grundlægges så tidligt som muligt for at undgå caries og gingivitis/ parodontitis. I 12-års alderen anbefales det, at alle børn selv varetager egen daglig tandbørstning. Derfor tilbyder tandplejen individuel tandbørsteundervisning på klinikken i forbindelse med statusundersøgelse / fokuseret undersøgelse i års alderen. Mundhygiejnen vurderes, der gives instruktion, farves ind ved behov og tages stilling til om barnet selv kan børste sine tænder rene. Der er i vurderingen fokus på både finmotorik og modenhed/kooperation. Samtidig gives information om vigtigheden af god tandbørstning med fluortandpasta 2xdagligt (morgen og aften) for at undgå tandsygdomme. Der tilbydes opfølgende besøg på klinikken ved behov. TANDTRÅD Ved de efterfølgende status- og fokusundersøgelser informeres om approximalt renhold, og der instrueres i tandtråd. Dette for at nedsætte antallet af huller mellem tænderne. 5. KLASSES UNDERVISNING: SYREPROJEKTET Tandplejen har i flere år haft et undervisningsforløb i kommunens 5. klasser omhandlende syre i mad- og drikkevarer samt syrens betydning for tænderne. Flere børn og unge får syreskader på tandens emalje, fordi de drikker meget sodavand, juice og saftevand. Hvis de ofte indtager sure læskedrikke, risikerer de, at tandens emalje ætses væk. Symptomer er følsomhed for koldt og varmt - isninger. I alvorlige tilfælde bliver emaljen så tynd, at tænderne kan knække. Da den tabte emalje ikke gendannes, vil behandling ved substanstab være plastopbygning eller krone. I tandplejen forebygges syreskader bl.a. ved besøg i folkeskolernes 5. klasser, hvor vi fortæller om syreskadernes opståen, og hvad den enkelte kan gøre for at undgå det. Undervisningen består dels af lidt teori og dels praktiske øvelser i grupper med måling af ph i forskellige drikkevarer. Undervisningen understøtter emner som statistik, læren om syrer og baser samt krop og sundhed. 8. KLASSES UNDERVISNING: DET SUNDE LIV SUNDE TÆNDER HELE LIVET I skoleåret 2016/17 opstarter tandplejen et nyt undervisningsforløb i folkeskolernes 8. klasser. De overordnede emner for undervisningen er: udvikling i tandsundhed og unges vaner. Erfaringen er, at eleverne har stor viden om sundhed og de faktorer, der har betydning for risikoen for udvikling af sygdomme. Det er dog ikke altid, at eleverne handler hensigtsmæssigt på baggrund af den viden, som de har. Ved refleksion over nuværende vaner og de muligheder, der er for forbedring af den generelle sundhed, opnås erfaringer, som eleverne skal bruge til at opstille konkrete handlemuligheder for at fremme deres egen og andres tandsundhed. Undervisningen består af forskellige aktiviteter, hvor der er fokus på at give eleverne handlekompetencer, så de kan fremme egen og andres tandsundhed. I den første del af undervisningsforløbet er der fokus på udvikling i tandsundhed i Danmark med henblik på at opnå forståelse for vigtigheden af at opretholde god mundhygiejne hele livet. Dette gøres ved en Prezi-præsentation (quiz og refleksionsopgave) i klassen. 8

10 Anden del af undervisningsforløbet beskæftiger sig med handlekompetencer. Ud fra en tekst og en plakat (diskussionsopgave) taler elever gruppevis om andre unge og deres sundheds- og tandplejevaner. Ved at ændre andres uvaner gøres elever mere handlekompetente i forhold til egen sundhed og tandsundhed. Mål % af 8. klasserne modtager tandplejens undervisningstilbud MÅLGRUPPER Sundhedsplanen er opbygget af målgrupper inddelt efter alder: 0 5 år, 6-13 år og år. For hver gruppe beskrives: Sundhedsmål, metoden til at nå målene og den basisydelse, der tilbydes alle brugere i tandplejen samt behovsydelser, der tilbydes grupper eller børn/unge, der har større risiko for at udvikle tandsygdomme. For de 0-5-årige arbejdes der fortrinsvis på det individuelle plan med oplysning til forældrene samt tandbørstetræning på barnet sammen med forældrene. For gruppen af de 6-13-årige ligger hovedvægten fortsat på forældresamarbejdet samtidig med at børnene med stigende alder inddrages mere og mere også på det individuelle plan. Ansvaret for tandsundheden lægges efterhånden over på det enkelte barn/den unge. I gruppen af årige rettes indsatsen udelukkende individuelt mod den unge. Her handler det i høj grad om at sikre, at den unge kan tage ansvar for egen tandsundhed og mestre en vedvarende sund livsstil. Behovsydelsen tilbydes til børn/unge med større risiko for udvikling af tandsygdomme. Med disse ydelser tilstræber vi at sikre større lighed i tandsundhed hos Tandplejens målgruppe. Omsorgstandplejen og Specialtandplejen beskrives selvstændigt. 9

11 MÅLGRUPPE 0-5-ÅRIGE SUNDHEDSMÅL Cariesfri 3-årige 98 % 99 % Cariesfri 5-årige 92 % 96 % Mål % af alle 5- årige registreres med SCOR blanket i det kalenderår de fylder 5 år Det viser sig vanskeligt at opnå målet for 5-årige. Sundhedsmål fra 2017 føres derfor videre til 2022 og yderligere indsatser sættes ind på at nå målene. Gruppen af 3-årige er gennemgående meget sund. METODE Indkaldelse til førstegangsbesøg i 1 års alderen. Det tilstræbes, at alle møder op til dette besøg. Tidlig risikovurdering, sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Efterfølgende indkaldelse efter førstegangsbesøget ud fra risikovurdering og graduering i rødt, gult og grønt spor. Tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker, institutioner, talepædagoger og andre sundhedsprofessionelle. INDHOLD Ud fra vurderede risikofaktorer som findes ved anamnese og klinisk undersøgelse lægges en handleplan, som hjælper familien og barnet til at opnå sunde tand- og mundforhold. Forældrene skal give samtykke til handleplanen og forstå vigtigheden af opfølgning. Forældre bør opnå teoretiske og praktiske færdigheder, som gør dem motiverede og i stand til at gennemføre en sufficient tandpleje på deres barn i hjemmet. Dette gøres gennem vidensformidling omkring cariessygdommens årsag, udvikling og forebyggelsesmuligheder og gennem træning af god tandbørstning og anvendelse af tandtråd efter instruktion på klinikken. Der rådgives specifikt omkring amning om natten samt brugen af sut og sutteflaske, når barnet er i 1-3 års alderen og indtil vanen ophører. Disse vaner kan medføre tidlig caries og risiko for tandstillingsfejl, hvilket forældrene kan være uvidende om. 10

12 AKTIVITETSPLAN 1-ÅRIGE Basisydelser Relevante temaer som kan medtages i førstegangsbesøget: Anamnese Oplysninger om helbred, konkrete problemer og forældres spørgsmål danner udgangspunkt for den videre undersøgelse. Forhold omkring kost, drikke, sutte- og tandbørstevaner indgår i anamnesen. Dialog om tandfrembrud, tandsygdomme og bevarelse af god tand- og mundsundhed: Der informeres om risikoen for udvikling af tandsygdomme. Der lægges vægt på sammenhængen mellem syredannende plak og caries. Der oplyses om, at god mundhygiejne kan bevare tandsundheden. Sukkerindhold i fødevarer og indtagelsesmønster belyses i forhold til cariesudviklingsrisiko. Dialog omkring amme-, suttevaner og brug af sutteflaske: Der gives hensigtsmæssige råd, hvis barnet ammes, sutter på finger og/eller stadig anvender sutteflaske. Der gives information vedr. mælkesukkers betydning for udvikling af caries. Tandskader Forældrene informeres om tandskader i det primære tandsæt og muligheden for dækning af komplikationer herefter vha. tandskadeforsikring. Sundhedsvurdering Der undersøges for tandfrembrud, mundhygiejne, gingivitis, læbebåndets tilhæftning i overkæben og caries. Plakken børstes af og gingivas tilstand vurderes. Tændernes overflade inspiceres for superficielle caries læsioner. Disse ses især langs gingiva ved fortænderne i overkæben på det 1- årige barn, hvor der er uhensigtsmæssig hjemmetandpleje og indtag af sukker samtidigt. Hjemmetandpleje Forældrene viser hvordan der børstes i hjemmet, og vi supplerer hjemmebørstningen med anvisninger om arbejdsstilling, tandbørstemetode, tandbørstetype og tandpasta mængde og type. Der anvendes tandpasta med 1000 ppm. fluorid 2 gange dagligt i mængde af en ½ lillefingernegl pr gang. Risikovurdering og handleplan Ud fra de kendte og skønnede risikoparametre lægges en handleplan for barnet og dets forældre. Handleplanen tager udgangspunkt i de uhensigtsmæssige vaner som anamnesen belyser, forældrenes praktiske færdigheder og de sygdomstilstande fundet ved det kliniske sundhedstjek, som vi ønsker at ændre. Handleplanen skal indeholde relevant profylaktisk indsats. Risikogradueringen i rød, gul og grøn vil ligge til grund for indkaldelse til næste statusundersøgelse og fokusundersøgelse. Forældrene skal inddrages i vores planlægning og give deres samtykke til handle- og indkaldelsesplan. Det er vigtigt, at forældrene får handlekompetencer til at forbedre deres barns tandsundhed. Hvem udfører ydelsen Førstegangsbesøg? Førstegangsbesøg udføres af klinisk klinikassistent, som følger barnet så længe barnet følger det grønne spor inden for risikogradueringen. Børn med lette risikofaktorer, som skønnes mulige at ændre til at følge det grønne spor indenfor en periode på 3-6 mdr., indgår også. Børn med flere risikofaktorer eller tegn på caries henvises til tandplejer eller tandlæge (gult og rødt spor). Behovsydelser Mundhygiejne: Opfølgning på mundhygiejneinstruktioner indtil mundhygiejnen er god, og forældre har fået gode praktiske færdigheder. Fluoridbehandling af superficielle carieslæsioner hver 3-4 mdr. 11

13 Kost og suttevaner: Opfølgning på kostvejledning og suttevaner. Formålet med førstegangsbesøget i 1 års alderen er at give forældrene muligheden for at bevare evt. forbedre barnets tand- og mundsundhed gennem en sund livsstil med vedvarende gode tandplejevaner. Den forberede tandsundhed og de gode vaner fra starten af livet forventes at kunne afspejle sig i en forbedring af tandsundheden. AKTIVITETSPLAN 2-5-ÅRIGE De fleste af basis og behovsydelserne gældende det 1-årige barn, gælder også de 2-5-årige børn. Nedenunder er supplerende ydelser opført: Supplerende basisydelser Dialog omkring risiko for udvikling af tandsygdomme Dialogen med forældre er forsat udgangspunktet for fastholdelse af de sunde vaner og den gode hjemmetandpleje. Der sættes fokus på sukker og syreindhold i kost, drikkevarer og mellemmåltider. Der informeres om sammenhængen mellem gingivitis og efterfølgende risiko for caries, især i approximalrummet mellem 05 eren og 04 eren. Der informeres om risiko for syreskader på tænder. Mundhygiejneinstruktion Der gives praktiske færdigheder i tandbørstning. Der anvendes tandbørstemetoden gnubbemetode. Desuden børstes der på tværs af kindtænders tyggeflader, og alle tænder i frembrud børstes på tværs af tandrækken. Fokus på størrelsen af tandbørsten. Det er en god ide, at forældre tager barnets egen tandbørste og tandpasta med til undersøgelsen. Der gives praktiske færdigheder i korrekt brug af tandtråd i approximalrummet mellem 05 eren og 04 eren. Dette er især vigtigt, når kontakten i approximalrummet er fladeformet. Caries i dette approximalrum udgør en stor del af den fyldnings-behandling småbørn gennemløber fra 5-11 års alderen. Forældrene informeres om, at de selv har ansvaret for tandbørstningen på barnet indtil det fylder år. Dette begrundes i barnets manglende motoriske evne til sufficient børstning og endnu ikke udviklet evne til systematisk og koncentreret tandbørstning. Brug af tandtråd er forældrenes ansvar helt op til års alderen. Undersøgelsen Specielt fokus på gingivitis i approximalrummet mellem 05 eren og 04 eren. Papillens sundhedstilstand vurderes. Ved blødning ved sondering eller ved brug af tandtråd, er der stor risiko for, at der er en superficiel caries læsion under udvikling. 6-års tanden Der er særligt fokus på frembrydende 6 års tænder, og forældrene skal holde øje med frembruddet bag 05 eren allerede i 5 års alderen. Der informeres om risiko for begyndende caries i den lidt umodne tandoverflade, hvor plakretentionen er et problem, og en lang frembrudsperiode udgør en stor risiko for tanden. Der anvises i tværbørstning, hvis manuel tandbørste bruges. Ved eltandbørste med lille tandbørstehoved børstes direkte på tyggefladen. Forældrene informeres om at henvende sig til klinikken, hvis 6-års tanden har en anden farve end de øvrige tænder. Det skyldes den ofte forekommende hypomineraliserede tilstand i 6-års tænder. Når 6-års tanden bryder frem overgår patienten til gult risikospor. Suttevaner Det anbefales at ophøre med narresut i 3 års alderen senest, da barnet ellers risikerer at udvikle en behandlingskrævende malokklusion, og evt. en tungeuvane, som kan fortsætte livet ud og medføre åbent bid. 12

14 Supplerende behovsydelser BW optagelse i 5-års alderen Tidlig opsporing af carieslæsioner i approximalrum kan foretages med BW. Der skal foreligge en indikation for røntgenoptagelse fx gingivitis, superficiel caries eller tidligere udført fyldningsbehandling. Fissurforsegling og SEAL-behandlinger Superficielle carieslæsioner og caries med begrænset brud i fissursystemet på okklusalfladen bør forsegles eller SEAL es. Hos børn med høj cariesaktivitet forsegles allerede ved plak retention i fissursystemet. Passiv profylakse I tilfælde, hvor barnet har aktiv caries og forældrene ikke formår at ændre mundhygiejne og kostvaner, udføres passiv profylakse. Denne består i afpudsninger, fluorbehandlinger og forseglinger efter behov. Det er vigtigt at påvirke forældrenes motivation til at tage bedre hånd om hjemmetandplejen. Denne motivation opnås bedst gennem påvirkning til ændret adfærd ved at give øget forståelse af cariessygdommens konsekvenser kombineret med hjælp til den praktiske udførelse af tandbørstning og brug af tråd. Det er ofte daglige problemer med tandbørstningen, hvor børn udviser modvilje, som får forældrene til at opgive. Det kan dog også være manglende viden eller fokus på caries, som er årsagen. Hyppig opfølgning er vigtig for at fastholde forældrenes fokus. Hvem udfører status- og fokusundersøgelser på de 2-5-årige? Statusundersøgelsen kan udføres af klinisk klinikassistent, såfremt barnet følger det grønne risikovurderingsspor op til 5 års alderen. Ved gult og rødt risikovurderingsspor foretager tandplejer eller tandlæge statusundersøgelsen. Fokusundersøgelserne udføres af klinisk klinikassistent. Fissurforseglinger og SEAL-behandling udføres af tandplejer eller tandlæge. Det øgede fokus på tidlig opsporing af caries, udfærdigelse af handleplan med opfølgende profylakse og inddragelse af forældrene i hjemmetandplejen, vil kunne øge antallet af cariesfri 5- årige. 13

15 MÅLGRUPPEN 6-13-ÅRIGE SUNDHEDSMÅL Mælketænder Cariesfri 7-årige 82 % 90 % Cariesfri 12-årige 87 % 90 % Permanente tænder Cariesfri 7-årige 98 % 99 % Cariesfri 12-årige 87 % 90 % Mål 2022 Max 2% af alle 12-årige har approximalcaries (zone 3) i de permanente tænder Mål % af alle 7-årige og 12-årige registreres med SCOR blanket i det kalenderår, hvor de fylder henholdsvis 7 og 12 år METODE Tidlig risikovurdering i forhold til: Caries i progression Mundhygiejne og tandplejevaner Kooperation hos barn og familie Sociale/familiemæssige forhold 6 ere og 7 ere i frembrud Hypomineraliseringer Kost- og medicinanamnese Behov for røntgenkontrol af traume- og/eller eruptionstænder Fastlæggelse af næste indkaldelse efter grønt, gult og rødt risikospor 14

16 INDHOLD Tandfrembrudsperioden for 6 ere og 7 ere er en risikoperiode for opståen af superficiel caries. Instruktion i tandbørstning på tværs i 6 erne og 7 ernes frembrudsperioder. Tidlig diagnostik af approksimal caries skal bygge på papildiagnostik og omhyggelig instruktion i og fortsat brug af tandtråd ved fladekontakt. Tidlige BW på indikation som supplement til undersøgelse. I det år barnet fylder 9 år tages BW på indikation som supplement til undersøgelse. Fluorid-behandling. Fissurforsegling. SEAL-behandling. Tidlig diagnostik af hypomineraliseringer, forældreinformation. AKTIVITETSPLAN FOR DE 6-13-ÅRIGE Basisydelser Statusundersøgelse af tænder, gingiva, slimhinder og mundhule. Ortoregistrering. Risikovurdering og fastlæggelse af nyt indkaldeinterval efter grønt, gult eller rødt risikospor. Anbefaling af tandpasta med ppm. fluorid. Forældre fastholdes i deres ansvar for at børste tænderne helt rene til barnet er år. Forældre fastholdes i ansvar for brug af tandtråd på deres barn frem til 13 års alderen. Forældrekontakt forældrene opfordres til at være med til undersøgelse og behandling til og med 4. klasse. Individuel tandbørsteundervisning for de årige. Undervisning i 5. klasse med fokus på erosioner, Syreprojektet. Deltagelse i sundhedsfagligt samarbejde i lokalområdet med sundhedsplejersker, talepædagoger, institutions- og skolepersonale. Behovsydelser Individuelle fokusundersøgelser (profylaksetilbud) for gule / røde patienter Opfølgning på mundhygiejneinstruktioner indtil mundhygiejnen er god og forældre/barn har fået gode praktiske færdigheder med tandbørste og tandtråd Fluorid-behandling af superficielle carieslæsioner hver 3-4 mdr. Kostanamnese med fokus på sødt / surt / klæbrigt og mellemmåltider Opfølgning på kostvejledning. Samtale om årsager til og forebyggelse af caries. Afpudsning, passiv profylakse. Fissurforsegling. SEAL-behandling. Ortovisitation ved specialtandlæge efter henvisning fra tandlæge eller tandplejer. Samtale om årsager til og forebyggelse af syreskader. Orientering om piercinger efter behov. Sundhedsinformation i dagspressen/gentofte Lige Nu 15

17 MÅLGRUPPEN ÅRIGE SUNDHEDSMÅL Cariesfri 15-årige 73 % 77 % Cariesfri 17-årige 63 % 70 % Mål 2022 Max 5 % af alle 15-årige har approximalcaries (zone 3) i de permanente tænder Mål 2022 Max 7 % af alle 17-årige har approximalcaries (zone 3) i de permanente tænder Mål % af alle 15- og 17-årige registreres med SCOR blanket i det kalenderår, hvor de fylder henholdsvis 15 år og 17 år 16

18 METODE Tidlig risikovurdering Caries i progression Mundhygiejne og tandplejevaner Kooperation Sociale/familiemæssige forhold Hypomineraliseringer med/uden substanstab Kost- og medicinanamnese BW på indikation som supplement til klinisk undersøgelse Behov for røntgenkontrol af traume- og/eller sent erupterede tænder Fastlæggelse af næste indkaldelse efter grønt, gult, rødt risikospor INDHOLD Tandfrembrudsperioden for 7 ere er en risikoperiode for opståen af superficiel caries. Instruktion i tandbørstning på tværs i 7 ernes frembrudsperiode. Tidlige BW på indikation som supplement til undersøgelse. Tidlig diagnostik af approksimal caries - bygger på papildiagnostik og BW og medfører omhyggelig instruktion i og fortsat brug af tandtråd ved fladekontakt. Fluorid-behandling på indikation. Fissurforsegling på indikation. SEAL-behandling på indikation. AKTIVITETSPLAN FOR DE ÅRIGE Basisydelse Undersøgelse af tænder, gingiva, slimhinder og mundhule. Risikovurdering og fastlæggelse af nyt indkaldeinterval efter grønt, gult eller rødt risikospor. Anbefaling af tandpasta med ppm. fluorid. Fokus på rygning i 7. klasse. Undervisning i 8. klasse med fokus på udvikling i tandsundhed og egne handlekompetencer. Deltagelse i sundhedsfagligt samarbejde i lokalområdet med sundhedsplejersker, talepædagoger, institutions- og skolepersonale. Behovsydelse Individuelle fokusundersøgelser (profylaksetilbud) ved gule/røde patienter Opfølgning på mundhygiejneinstruktioner indtil mundhygiejnen er god og den unge har fået gode praktiske færdigheder. Fluorid-behandling af superficielle carieslæsioner hver mdr. Kostanamnese med fokus på sødt, surt, klæbrigt og mellemmåltider. Opfølgning på kostvejledning. Instruktion i tandbørstning og tandtråd, opfølgning på mundhygiejne. Samtale om årsager til og forebyggelse af caries. Afpudsning, passiv profylakse. Fissurforsegling. SEAL-behandling. Ortovisitation ved specialtandlæge efter henvisning fra tandlæge eller tandplejer. Samtale om årsager til og forebyggelse af erosioner/syreskader. Orientering om piercinger efter behov. Sundhedsinformation i dagspressen/gentofte Lige Nu. 17

19 KVALITETSKRAV SERVICEKVALITETSMÅL FOR TANDPLEJEN Tandplejen i Gentofte Kommune har følgende kvalitetskrav for service: Let tilgængelighed. En opdateret hjemmeside. Attraktive venteværelser for alle målgrupper. Fleksibilitet m.h.t. mødetider/ aftaler Behandlingsmulighed til kl. 15 og til kl. 17 enkelte ugedage. Vagtdage alle torsdage til kl. 17. Ingen ventetid hvis ventetid, information om hvor lang den ventes at blive Vagtordning i ferier. Mellem jul - nytår og i juli måned henvisning til Tandlægevagten. For Omsorgstandplejen henvisning til Specialtandplejen. Klar besked om kliniktilhørsforhold og mulighed for frit valg mellem Tandplejens klinikker og behandlere, hvis særlig behandler ønskes. Klar oplysning om mulighed for valg mellem offentlig/privat tandpleje. Mulighed for selv at booke aftaler. SMS-reminder til aftalte mødetidspunkter. Klare, ensrettede sundhedsbudskaber fra kommunens nøglepersoner. Tandplejetilbuddet opleves som et teamtilbud (tandlæge-tandplejer-klinikassistent). BEHANDLINGSSITUATIONEN Tandplejen ønsker, at hver behandlingssituation opfylder følgende: Venlig, rolig og tryghedsskabende. Patienten er i centrum pt. skal opleve sig behandlet som individuel person/ligeværdigt. Forklaring inden behandling. Ærlighed giver tryghed: Sig hvad du gør gør hvad du siger. Patienten har mulighed for at få samme behandler hvis det ønskes. Prioriteret tid til tilvænning ved behov Tilbud til alle om smertekontrolleret behandling. Røntgen gennemgås og forklares. Medinddragelse af forældre pr. tlf./skriftligt ved særlige behov, så der kan gives informeret samtykke. Patienter færdiggøres ved færrest mulige seancer. KVALITETSKRAV TIL UNDERSØGELSE FØRSTEGANGSBESØG 1 ÅR Formål: Tilvænning med introduktion til tandklinikken efter metoden tell, show, do. Dialog med forældre om tandpleje og de faktorer, der har betydning for tandsundhed og risikoen for udvikling af tandsygdomme. Instruktion i god mundhygiejne (tandbørstning). Samtale om kostvaner. Risikovurdering og planlægning af næste tandlægebesøg. Udlevering af tandpasta med 1000 ppm. fluorid. Anamnese: Generelt om sygdomme (anamneseskema). Kostvaner amning, mellemmåltider, morgenmadsprodukter, drikkevaner med lavt ph 18

20 Hjemmetandbørstevaner Suttevaner - sutten tænkes ophørt senest i 3 års alderen. Handleplan Risikovurdering og fastlæggelse af nyt interval Tandplejen har udarbejdet vejledning i Førstegangsbesøg 1 år. Vejledningen ligger på Gentofte Platformen. UNDERSØGELSE 2-6 ÅR Formål: Status undersøgelse af tænder, tandstilling, tandkød og mundhule evt. suppleret med BW i 5 årsalderen og røntgen. Opfølgning på anamnese. Information om traumer og forsikring. Instruere forældre i at børste tænder på deres barn og opmærksomhed på, at det er forældrenes ansvar til barnet er år. Instruere forældre i tandbørstning på tværs af 04 ere, 05 ere og 6 ere i frembrud. Opmærksomhed på fladekontakt mellem 04 ere og 05 ere instruere forældre i tandtråd. Informere om brug af fluoridholdig tandpasta. Efter behov afpudsning, tandrensning, fluorid-behandling. Risikovurdering med fastlæggelse af nyt interval. UNDERSØGELSE 7-17-ÅRIGE Formål: Undersøgelse af tænder, tandstilling, tandkød, mundhule. Indikation for BW 1½ år efter fladekontakt. Opfølgning på anamnese. Opmærksomhed på tandfrembruddet af 3 ere i 9 års alderen, 6 ere og 7 ere. Ortoregistrering i ortoskema senest i 15-års alderen. Risikovurdering med fastlæggelse af nyt indkaldeinterval. Instruere forældre i børstning på tværs af 6-års tænderne i frembrud. Instruere barnet/den unge i børstning på tværs af 7 erne og evt. 8 erne i frembrud. Opmærksomhed på tætsiddende tænder og bred fladekontakt approksimalt instruere forældre/barn/den unge i tandtråd. Informere om brug af fluoridholdig tandpasta. Efter behov tandrensning, afpudsning, fluorid-behandling. 19

21 PROFYLAKSE Målet med det forebyggende arbejde er at forbedre og vedligeholde tandsundheden. Der skelnes mellem den generelle (tilbud til alle) og den individuelle profylakse. Sidstnævnte opdeles endvidere i den aktive og passive profylakse. GENEREL PROFYLAKSE Syreprojekt i skole (5. klasse) Fokus på rygning (7. klasse) Det sunde liv sunde tænder hele livet (8. klasse) et projekt med fokus på udvikling af egne handlekompetencer INDIVIDUEL PROFYLAKSE Ved individuel profylakse forstås motivation og instruktion i tandpleje for den enkelte. Ydelserne kan være: Instruktion i tandbørstning og tandtråd, tandrensning, afpudsning, fluoridbehandling, fissurforsegling samt samtale om kost- og drikkevaner (fokus på sukkerindtag, sure og søde drikke, klæbrig kost og mellemmåltider). Individuel tandbørsteundervisning til de årige. AKTIV PROFYLAKSE I tandbørsteinstruktionen er der fokus på de 4 T er: Tandbørste blød tandbørste anbefales Tandpasta fluoridholdig tandpasta anbefales Tid tandbørstning á minimum 2 minutters varighed 2 gange dagligt (morgen og aften) anbefales Teknik - systematik i tandbørstningen: Tænderne har tre flader På-tværs-metode ved kindtænderne Tandbørstning i stagnationsområderne Børstning af gingiva Tænder i frembrud Tandplejen har udarbejdet vejledning i tandbørsteinstruktion. Vejledningen ligger på Gentofte Platformen. Initiale cariesangreb behandles altid med forebyggende behandling med det mål, at spare så mange tandflader som muligt for operativ cariesterapi. Der tages BW for at sikre en tidlig indsats overfor initiale cariesangreb. Der tilstræbes BW-optagelse 1½ år efter, der er etableret approksimal tandkontakt. Det sker ca. i aldrene 5, 9 og 15 år. Der gives tandtrådsinstruktion, når der er blødning fra papillen ved sondering, ved initiale cariesangreb approximalt samt ved bred fladekontakt mellem 04,05 ere og 4,5 ere. Instruktion afsluttes med afpudsning efter evt. tandrensning. Herefter fluorbehandling eller fissurforsegling af initiale cariesangreb. Aktive carieslæsioner skal altid modtage en eller anden form for behandling ud over instruktion i god tandbørstning. Mundhygiejne instruktion følges op af kontrolbesøg efter 7-14 dage. Evt. ekstra opfølgning ved behov. Proceduren gentages hver mdr. 20

22 PASSIV PROFYLAKSE Ved manglende færdigheder eller kooperationsvanskeligheder efter aktiv profylakse foretages passiv profylakse: Afpudsning hver måned Kombineret med fluorid-behandling, fissurforsegling eller SEAL-behandling ved behov CARIES Caries er en af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme hos børn, den kan give anledning til huller i tænderne, smerter og tandtab. CARIESÆTIOLOGI Caries udvikles i et samspil mellem tand, mundhulebakterier, spyt, sukker fra kost og drikke. I samspillet dannes syre, der opløser tandens emalje og dentin. Bakterierne vil altid være til stede i mundhulen, og en bakteriel kolonisering af tandoverfladen er uundgåelig. Caries er en lokal sygdom, og en proces, der livslangt vil være til stede, hvis der ikke ændres på betingelserne for udvikling af caries Caries kan forebygges - der udvikles ikke caries på en ren tand. CARIESPROGRESSION Cariesprogressionen er et udtryk for det øgede mineraltab, der sker i emalje og dentin først uden og senere med kavitetsdannelse. Cariesprogression gennem emalje er en langsom proces. Progressionen sker hurtigere i dentinen. Cariesprogressionen sker med forskellig hastighed fra person til person afhængigt af tandfladen, der er involveret. Cariesprogressionen er hurtigere i mælketænder end permanente tænder. CARIESDIAGNOSTIK Klinisk påvisning af caries efter tænderne er afpudsede med spejl og evt. sonde, hvis ikke carieslæsionen er ren. Det er vigtigt ikke at sondere hårdt i en demineraliseret overflade, da du så selv skaber kaviteten og forringer remineralisationen. Radiologisk påvisning af caries. CARIESINTERVENTION Generelt: Forbedre viden: oplysning om caries opståen, udvikling, og patientens egen mulighed for at ændre betingelserne for progression af caries. Påvirke adfærd: Der går ikke hul i en ren tand, tandbørstning 2 x dagligt med fluoridholdig tandpasta. Påvirke holdning: Ansvar for egen tandsundhed, tænderne kan og skal bevares livslangt. Lokalt: Forbedre de intraorale miljøfaktorer (kost- og drikkeanamnese samt indtagelsesmønstre). Tandbørsteinstruktion med fluoridholdig tandpasta og tandtrådsinstruktion. Tidlige BW-optagelser på indikation og efter dentale aldre: 5 års-, 9 års- og 15-års alderen. Fluoridbehandling. Fissurforsegling. 21

23 SEAL-behandling. Operativ terapi: Hvor intet andet er muligt for at standse cariesprogressionen, fjernes det syge væv, og der lægges fyldning. FISSURFORSEGLING / SEAL-BEHANDLING DEFINITION OG FORMÅL Fissurforsegling Definition: Fissurforsegling er en forsegling med plastlak af de dybe fissurer på tændernes overflader, fortrinsvis okklusalflader og foraminae og pits. Approximalflader kan også forsegles, når der er adgang til fladen Målet med forsegling af tænderne er at forebygge eller standse den aktive carieslæsion og behandle caries med mindst mulig operativ indgriben, så der spares mest mulig tandsubstans i længst mulig tid. Behandlingen skal ofte kontrolleres. Der er evidens for, at en sufficient forsegling reducerer okklusal caries betragteligt. Profylaktisk fissurforsegling anvendes på patienter med høj cariesaktivitet og høj cariesrisiko. Fissurforsegling foretages på primære molarer med forøget risiko for caries (fx dybe fissurer, dårlig mundhygiejne, dårlig kooperation), læsioner uden kavitetsdannelse og med en radiologisk penetration på 1/4 ind i dentinen. Caries dentalis progressiva superficialis Fissurforsegling foretages på permanente molarer og præmolarer med risiko for caries (fx invaginationer 2+2, pits), læsioner uden kavitetsdannelse og med en radiologisk penetration på under 1/3 ind i dentinen. Caries dentalis progressiva superficialis Der foretages kontrol af fissurforsegling individuelt, men senest efter 1-3 år. Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling. Hvis carieslæsionen har udviklet sig, foretages SEAL-behandling eller konventionel fyldningsterapi. SEAL-behandling En del undersøgelser har vist, at det også er muligt at forsegle tænder med begyndende demineraliseringer i emaljen, da der under en tæt forsegling vil ske en reduktion af mikroorganismer, hvorved cariesangrebet standses. På baggrund af erfaringer og resultater fra SEAL-projektet kan initiale carieslæsioner og mindre cariesangreb behandles med fissurforsegling. Definition: SEAL-behandling er en forsegling af manifest cariesangreb okklusalt på molarer og præmolarer. Følgende betingelser skal være opfyldt ved SEAL-behandling: 1. Okklusale, primære carieslæsioner, der vurderes som fyldningskrævende. Caries dentalis progressiva media 2. Den radiologiske udstrækning bør være tæt på 1/3 ind i dentinen. En eventuel kavitet må ikke være mere end 3 mm i diameter. 3. Patienten skal være mødestabil og have en god mundhygiejne. Behandlingen journaliseres som SEAL og registreres med 4-tal på SCOR blanketten. Alle SEAL optælles og antallet angives i A-feltet på SCOR blanketten. Der foretages kontrol efter 1 år, 3 år og 5 år Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling. Hvis carieslæsionen har udviklet sig, foretages re-seal eller konventionel fyldningsterapi. Tandplejen har udarbejdet procedure for fissurforsegling og SEAL-behandling. Proceduren ligger på Gentofte Platformen. 22

24 TANDFYLDNING Målet for operativ fyldningsterapi er at genopbygge tanden med egnede materialer og derved hindre skader på pulpa. Caries dentalis progressiva media et profunda VALG AF FYLDNINGSMATERIALER PRIMÆRE TÆNDER For cariesterapi i det primære tandsæt er gældende, at de fyldninger, der laves, skal kunne holde til tandens naturlige fældningstidspunkt. Bevarelse af 05 ere og 03 ere prioriteres højt. Der anvendes udelukkende compomer/glasionomer som fyldningsmateriale. Som henholdende materiale kan anvendes IRM- eller glasionomercement. Behandlingen er dog ikke endelig og skal ændres til en compomerfyldning, når patienten er moden hertil. Med mindre tanden er løs og forventes at fældes snart. PERMANENTE TÆNDER Permanente tænder fyldes med egnede materialer. Plastmaterialer kan finde anvendelse ved alle typer tandfyldninger. Tandfarvede fyldningsmaterialer (plast) er førstevalg. Begrundelse for valg af plast: Cariesangreb på unge patienter er næsten altid primære angreb, og der spares sund tandsubstans ved brug af plast som fyldningsmateriale. Plast kan ikke anvendes, hvor kaviteten: Ikke kan holdes fuldstændigt tør under fyldningsseancen Valg af sølvamalgam: Patient og forældre informeres altid om begrundelsen for valg af sølvamalgam frem for plast inden behandlingen. Der skal samtykke til behandlingen. Dette journalføres. Sølvamalgam kan anvendes som langtidsprovisorium, men som hovedregel udskiftes velfungerende sølvamalgamfyldninger ikke til plastfyldninger. Tandplejen har udarbejdet procedurer for tandfyldning i primære tænder (compomer) og permanente tænder (kompositplast). Procedurerne ligger på Gentofte Platformen. 23

25 MIH (MOLAR-INCISOR-HYPOMINERALISATION) DEFINITION Ved hypomineralisering forstås en mineraliseringsforstyrrelse af emaljen, der klinisk fremtræder som velafgrænsede opake områder i emaljen. De kan ses på en til flere molarer og samtidig på en eller flere incisiver (molar-incisor-hypomineralisation/mih) samt i det øvrige tandsæt. Graden varierer fra hvide pletter med hård, velmineraliseret overflade til gulbrune pletter med destrueret emalje. Mineraliseringsforstyrrelsen kan også ses på primære tænder, typisk på 2. molar og hjørnetænder. Histologisk er MIH en forstyrrelse af emaljens kvalitet med velafgrænsede porøse områder. Disse områder spreder sig dybt inde i emaljen, kun dækket af en tyndt velmineraliseret overflade. Overfladen brister, når den udsættes for tyggetryk, og derved kan der ses posteruptivt sammenfald af emaljen. ÆTIOLOGI Årsagerne til hypomineraliseringerne/mih er endnu ikke klarlagt. Der forskes til stadighed i emnet. Genetisk disposition er ikke påvist. HYPPIGHED Prævalensen er stigende. Forskellige undersøgelser angiver forskellig hyppighed. En nylig dansk undersøgelse (1) har vist en prævalens op til 40%. 1/3 har lette forandringer, 1/3 moderate forandringer og 1/3 svære forandringer. I litteraturen antages det at mellem % af børnene i en årgang i gennemsnit har en eller flere permanente førstemolarer med hypomineralisation (1) Wogelius P, Haubek D, Poulsen S. Prevalence and distribution of demarcated opacities in permanent 1st molars and incisors in 6 to 8-years Old Danish children. Acta Odontol. Scand. 2008; 66:58-64 DIAGNOSE Gradinddeling: Mild: Små opake områder på emaljen med afvigende farve. Ingen posteruptive defekter. Moderat: Store opake områder på emaljen med afvigende farve, eventuelt kombineret med posteruptive defekter og øget slid/attrition. Dentinen er ikke eksponeret. Alvorlig: Omfattende posteruptive defekter. Dentinen kan være eksponeret. BEHANDLING Patienten oplever ofte symptomer som isninger i de berørte tænder, hvilket kan besværliggøre tandbørstning. Samtidig kan det være vanskeligt at undersøge og behandle patienter med emaljehypomineraliseringer, da tænderne er hypersensitive og svære at bedøve. Patienten har øget risiko for at udvikle odontofobi (tandlægeskræk). Målet med behandlingen er, at: Holde patienten smertefri Sørge for at patient/forældre selv kan holde tænderne rene Forklare forældre og patient om MIH Minimere den posteruptive nedbrydning Opretholde normal bidhøjde 24

26 Behandlingsmulighederne er: Afpudsning (med Colgate Sensitive Pro-Relief med arginin) Fluoridbehandling hver 3-6 mdr. Tandbørsteinstruktion Fissurforsegling på de milde og moderate typer Fyldningsterapi: Henholdende med glasionomer, Bio-Dentin, permanent med plast eller støbt restaurering. Stålkronebehandling kan udføres på et tidligt tidspunkt ved svær grad af hypomineralisering for at bevare bidhøjden Påsætning af ortodontisk bånd Ved overvejelse om mulighed for ekstraktion af tanden konsulteres specialtandlæge inden beslutningstagen 25

27 EROSIONER DEFINITION Erosion er en kemisk opløsning af tændernes overflade uden tilstedeværelse af bakterier. Erosioner bevirker tab af tændernes emalje og dentin. Erosionsskader er irreversible. Det er derfor meget vigtigt at forebygge og yde en tidlig og oplysende indsats. ÆTIOLOGI Erosioner opstår ved, at tænderne hyppigt udsættes for syrepåvirkninger fra sure fødeemner eller læskedrikke. Erosioner kan også opstå ved, at tænderne hyppigt udsættes for opkastning som ved spiseforstyrrelser. HYPPIGHED I samarbejde med Aarhus Tandlægeskole gennemførte Tandplejen i Aarhus i 2001 den første danske forskningsbaserede undersøgelse om syreskader hos unge. Resultatet af undersøgelsen viste, at hver sjette (14%) af de unge havde syreskader. ( Andre undersøgelse fx i Frederiksberg Kommune understøtter dette tal. I Gentofte Kommune havde 14 % af alle børn og unge erosioner på deres tænder i Tilstedeværelse af erosioner og graden af erosioner registreres på SCOR i D-feltet fra 10-års alderen. DIAGNOSE Erosionerne ses på tændernes tyggeflader som pits eller udhulinger af emaljen, cuppings svarende til cusptoppene, på incisiver som udvaskning af emaljens relief. Emaljen bliver helt tynd for til sidst at affrakturere. Erosionerne diagnosticeres og gradinddeles efter Lussi s skala: 0. ingen erosion 1. erosion i emaljen 2. let erosion i dentinen 3. svær erosion i dentinen FOREBYGGELSE AF EROSIONER GENEREL FOREBYGGELSE Vi forebygger erosioner generelt i forbindelse med: Klasseundervisning i 5. klasse, Syreprojektet, hvor der laves ph-forsøg med forskellige drikke. Plakaterne "Hvor sur er du?" og ph-skala hænges op i klassen. GO-Cards med ph-skala og surhedstal på forskellige drikke- og madvarer uddeles. Erosioner behandles ligeledes i tandplejens undervisning på 8. klassetrin, hvor eleverne arbejder med sundhed med udgangspunkt i to cases. Ud fra et stykke tekst og en plakat omhandlende en fiktiv jævnaldrende (William eller Sofia) drøfter eleverne kost- og drikkevaners betydning for den generelle sundhed og opståen af tandsygdomme. Emnet sure fødeemner og læskedrikke tages op lokalt på skolerne i forbindelse emneuger og kostpolitik samt til Sund, Sej og Sikker Festival årligt i Øregårdsparken. Emnet sure føde emner og læskedrikke tages op med pressen efter behov. 26

28 INDIVIDUEL FOREBYGGELSE Erosion indgår i diagnostik og anamnese ved undersøgelsen af tænder, mund og kæber. Ved diagnosen erosion, registreres denne efter de vedtagne internationale registreringskriterier (Lussi) i kontinuationen. Patient og forældre oplyses om sure fødeemner og læskedrikke og deres betydning for tænderne. Hvis relevant oplyses patient og forældre om spiseforstyrrelsers indvirkning på tænderne. For at følge udviklingen kan der, når der er tale om tydelige erosioner på flere tænder, med fordel tages studiemodeller/klinisk foto, så patient og behandler kan følge udviklingen. Årligt optælles udviklingen i erosioner i Gentofte Kommune i lighed med optælling af caries udviklingen. Erosioner registreres fra 10-års alderen på SCOR i det variable felt D, som 0,1,2 eller 3. EROSIONER I FORBINDELSE MED SPISEFORSTYRRELSER I nogle tilfælde er det tandlægen, der som den første får mistanke om en spiseforstyrrelse. Ved mistanke er det ikke os som faggruppe, der tager de samtaler, der skal opklare spiseforstyrrelsen. Vi henvender os til patienten selv eller dennes forældre, og evt. Børn og Familie om vores mistanke. Ved diagnosticering af erosioner af 2. og 3. grad i forbindelse med spiseforstyrrelse kan der tages studiemodeller/klinisk foto for at følge udviklingen. BEHANDLING AF EROSIONER Progression af erosioner kan bremses ved pålægning af plast, hvis okklusionen tillader det. Risikoen for affraktureringer ved incisiver kan også minimeres. Plastbelægning kan også fjerne evt. hyper sensitivitet. Som ved hypomineraliseringer er det vigtigt at bevare bidhøjden. Det er uvist om fluoridbehandling mindsker mineraltabet. Hypersensitivitet behandles med desensitizer, fissurforsegling eller Duraphatlak. 27

29 TRAUMETÆNDER DEFINITION Ved traume forstås skade på tanden som følge af en ulykke. Primære tænder Målet med behandlingen er, at minimere risikoen for skader på de blivende tænders tandanlæg. Permanente tænder I det blivende tandsæt er målet med behandlingen at bevare tand samt kæbeknogle og undgå senkomplikationer. BEHANDLING Behandling af den akutte skade på primære og permanente tænder: Akut behandling (traumejournal/røntgen/diagnose/behandling) Information om behandlingsplan, fortsat tandudvikling og mulige senfølger. Prognosevurdering i henhold til Dental Trauma Guide ( Forsikringsanmeldelse anbefales. Opfølgende behandling af traumer: Opfølgning og behandling af de ulykkes-skadede tænders udvikling sker i henhold til Dental Trauma Guide ( Behandlingen af de permanente tænder afhænger af skadens omfang. Behandlingen af permanente tænder omfatter hyppigst opbygning i plastmateriale og i sjældne tilfælde kronebehandling før 18-års alderen. BEHANDLINGSMULIGHEDER, NÅR DEN ULYKKES-SKADEDE TAND IKKE KAN BEVARES Valg af behandling vil bero på et individuelt skøn, på baggrund af bl.a. mundhygiejne, bidfunktionelle forhold, kæbeknoglens kvalitet og kvantitet og risiko for udvikling af huller i tænderne. Tandtab, hvor tanden allerede er mistet, eller hvor den skadede tand kun kan bevares midlertidigt, henvises i samarbejde med tandregulering til Regionstandplejen (senest i 17-års alderen). I komplicerede tilfælde vil der være tværfagligt samarbejde mellem tandplejens specialer. Mulige behandlinger: Midlertidig protese, smileprotese til fortænder Ortodontisk behandling Erstatning med implantat (som voksen efter afsluttet vækst). Erstatning med midlertidig bro, som led i større behandlingsplan (barn og voksen). Dette tilbydes dog ikke hvis der er tale om implantat. 28

30 ENDODONTI PRIMÆRE TÆNDER Målet med endodontisk behandling i det primære tandsæt er at bevare de primære tænder til normalt fældningstidspunkt, eller til de ikke længere har betydning for okklusionsudviklingen. Bevarelse af 05,03 ere prioriteres højest, alder og kooperation taget i betragtning. Endodontisk behandling af en primær tand består af koronal amputation (pulpotomi) af den vitale pulpa og ellers nekrosebehandling. PERMANENTE TÆNDER Målet med endodontisk behandling i det permanente tandsæt er at bevare tanden. I tvivlstilfælde kan det i samarbejde med specialtandlægen overvejes om den pågældende tand skal bevares eller fjernes. I tilfælde af profund caries med fare for pulpaperforation kan foretages successiv ekscavering med Ca(OH)2 eller Biodentin som bunddækningsmateriale. Derefter lægges tæt midlertidig fyldning med compomer, plast eller sølvamalgam. Senest efter 6 måneder foretages kontrol med røntgen efterfulgt af reneskavering af kaviteten. Ved perforation til pulpa kan overkapning/partiel pulpotomi overvejes afhængig af omstændighederne. Ca(OH)2 eller Bio-dentin benyttes som overkapnings-/amputationspasta (evt. MTA eller Biodentin ved traumebetingede skader). I de tilfælde, hvor cariesangrebet er så profund, at der er opstået irreversible skader på pulpavævet, foretages rodbehandling af tanden (pulpektomi eller kanalbehandling). Nye rodfyldninger i permanente tænder kontrolleres efter ½ til 1 år. Der skal tages stilling til om tanden skal behandles med en støbt krone. Svækkede cuspides skal reduceres i højden allerede ved udrensningen, da der er stor risiko for fraktur efter rodbehandling. 29

31 KIRURGI I Gentofte Kommunale Tandpleje udføres kirurgi. BEHANDLINGER Der tilbydes følgende behandlinger: Operativ fjernelse af visdomstænder Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption Kirurgi i forbindelse med ortodontisk behandling Operativ fjernelse af overtallige tænder Rodspidsamputation af tænder med enkelt rod Parodontalkirurgi Cysteoperation Fjernelse af benigne slimhindetumorer Kirurgi i forbindelse med traumer Komplicerede ekstraktioner Læbebåndsplastik Tungebåndsplastik Efter modtagelse af henvisningen indkaldes patient og forældre altid til præoperativ samtale hos den tandlæge, som skal udføre indgrebet. Tandplejen udarbejder retningslinjer for fjernelse af visdomstænder. Vejledningen lægges på Gentofte Platformen. PATOLOGISK ERUPTION Vedrørende patologisk eruption kan der være tale om dels impaktering dels retention. Årsager hertil kan være: Ektopisk lejring Eruptionshindringer Traume Patologisk udvikling i folliklen Abnormaliteter i parodontalmembranen KIRURGI I FORBINDELSE MED ORTODONTISK BEHANDLING Denudering af ektopisk lejrede tænder med påsætning af eyelet med kæde. Denudering kan være åben eller lukket. Operativ fjernelse af tænder ved pladsmangel Operativ fjernelse af overtallige tænder Operativ fjernelse af odontomer KIRURGI I FORBINDELSE MED TRAUMER Operativ fjernelse af rodstumper Operativ fjernelse af tandfragmenter i læben Replantation af exartikuleret tand KIRURGI I FORBINDELSE MED KOMPLICEREDE EKSTRAKTIONER Operativ fjernelse af affrakturerede rødder ved kompliceret ekstraktion Tandplejen har udarbejdet præ- og postoperative vejledninger i forbindelse med extraktion, amotio og operation i mundhulen. Vejledningerne findes på Gentofte Platformen. 30

32 BIDFUNKTION Internationalt er der udarbejdet et klassifikationssystem Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD). Det omhandler patienter med bruxisme samt patienter med egentlige TMD-symptomer. Nogle har sammenfald. ÆTIOLOGI Bruxisme skyldes sandsynligvis psykiske og/eller patofysiologiske faktorer. TMD-tilstande antages at være et multifaktuelt problem. Nogle typer af sammenbid kan udgøre en risikofaktor, men store undersøgelser antyder, at det er få procent, som kan forklares ud fra et rent okklusalt synspunkt. En anden risikofaktor er køn. Kvinder har større risiko for at få kæbeleds- og muskelproblemer. Det er muligvis hormonelt betinget. Yderligere bør f.eks. almene sygdomme og traumer indgå i de diagnostiske overvejelser. HYPPIGHED Bruxisme har en prævalens på 15 % blandt de årige - flere piger end drenge. Prævalensen falder i voksen alder til ca. 8 % - ingen kønsforskelle her. Med hensyn til TMD tyder undersøgelser på en hyppighed på 7-8 % af de 18-årige piger, 2-3 % af de 18- årige drenge. Muskelsmerter er dominerende. BEHANDLING Bruxisme foregår i den lette søvn, så søvnvaner kan diskuteres (eksempelvis modarbejder alkohol dyb/god søvn). Derudover kan skinnebehandling og medicinering komme på tale. TMD-behandling kan omfatte muskel- og kæbeledsøvelser, skinneterapi, fysiurgisk behandling, farmakologisk behandling og i få tilfælde ortodonti. De fleste af vores behandlinger retter sig kun mod symptomerne. Vi kan sjældent kurere, men forhåbentlig ofte lindre. Tandplejen har udarbejdet vejledninger i øvelser for kæbeled og tyggemuskler samt vejledning brug og renhold af bidskinner. Vejledningerne ligger på Gentofte Platformen. ORTODONTI Der udføres ortodontisk behandling i henhold til de fra Sundhedsstyrelsens givne regler ( Dvs. der forebygges og behandles de tandstillings- og okklusionsafvigelser, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader nedsat funktion og/eller psykosociale belastninger. Den enkelte patients okklusionsudvikling følges med henblik på diagnosticering af afvigelser fra normaludviklingen i kæber og ansigtsskelet. Dette sker ved de regelmæssige undersøgelser på alle alderstrin suppleret med ortodontisk visitation efter individuelt behov og ønske. Gennem individuel henvisning fra de primære behandlere sikres behandling på det mest hensigtsmæssige tidspunkt. INFORMATION Tandregulering er en interaktiv proces, som ikke blot kræver en patient der er positiv men også aktivt medvirkende. Inden en behandling igangsættes, informeres patient og forældre om årsagen til 31

33 tilbuddet, formålet med og risici ved behandlingen. Ligeledes skal patient og forældre orienteres løbende om behandlingens gang samt have en orientering om det endelige resultat Denne viden gives ved information. Det kunne derfor være interessant at vide om den information, vi giver patienter og forældre er utilstrækkelig, tilstrækkelig, optimal eller for omfattende. Dette kan kun afklares ved en form for brugerundersøgelse. Målepunkt Tandreguleringen laver brugerundersøgelse om informationsniveauet til patienterne er utilstrækkeligt, tilstrækkeligt, optimalt eller for omfattende BEHANDLINGSPLAN For alle patienter udformes en individuel behandlingsplan og målsætning. Der underskrives desuden en kontrakt. Patient og forældre informeres løbende, hvis der er forhold, som gør, at der må ændres på behandlingsforløb og mål. Det kan desværre være nødvendigt at afbryde behandlingsforløb pga. manglende kooperation og dårlig mundhygiejne. Alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs. DIAGNOSER Diagnoserne opdeles i kategorierne tandsystem, okklusion, pladsforhold og funktion og henvises efter nærmere beskrevne vejledninger i udvælgelse til specialtandlægevisitation udarbejdet til støtte for de primære behandlere. Ekstremt overbid, underbid, dybt bid med ganepåbidning, åbent bid, udtalt krydsbid eller saksbid, manglende tænder eller tandanlæg og ekstrem trangstilling er næsten altid behandlingskrævende. Der er ligeledes udarbejdet vejledning i udfyldelse af OR-blanketten (Orto Registrering) for den patientgruppe, der ikke behøver visitation af specialtandlæge. BEHANDLING Korrektiv, ortodontisk behandling gennemføres med det nødvendige apparatur fastsiddende og/eller aftageligt - og det er målet på kortest mulig tid at nå frem til en æstetisk og funktionelt så optimal tandstilling og okklusion som mulig. Diagnosticerede afvigelser fra normaludviklingen i det tidlige blandingstandsæt (DS1-2, M1) behandles interceptivt med så enkle midler som muligt, når der kan opnås en sikker og klar behandlingsmæssig gevinst og evt. undgå senere større korrigerende behandlinger. Inden det besluttes at behandle i det tidlige blandingstandsæt, vurderes om afvigelsen kan færdigbehandles på nuværende tidspunkt eller med fordel udsættes til en samlet behandling af alle afvigelser i det sene blandingstandsæt (DS3-4). For at sikre et godt resultat og et så lidt belastende forløb som muligt tages hensyn til patientens modenhed, evne og vilje til at gennemføre behandlingen samt fuld accept og opbakning fra hjemmet/ familien sammenholdt med tidsforbruget og de eksisterende risici for sekundære skader på tænder og støttevæv, som tandregulering kan medføre. CARIESRISIKO Det er det overordnede og langsigtede mål, at der ikke udvikles nye initiale cariesangreb under den ortodontiske behandling. Der instrueres i tandbørstning og pensles med fluorid efter behov. 32

34 RODRESORPTIONSRISIKO Det er målet at undgå resorptioner af rodlængden ved hensyntagen til kendte risikofaktorer og ved relevant røntgen-kontrol samt evt. pause-faser i eller afbrydelse af behandling. SAMARBEJDSPARTNERE Tandplejen samarbejder med Regionstandplejen, kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, Tandlægeskolen i København og Odontologisk Videncenter. ORTODONTISK KIRURGI Patienter med en forudsigelig eller eksisterende risiko for varig funktionsnedsættelse pga. abnorm kæbevækst, der ikke kan løses med tandregulering alene behandles i samarbejde med kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, der yder et specialiseret tandplejetilbud til denne patientgruppe. Tandplejen henviser til og samarbejder med kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet ved mindre ortodontiske indgreb, som kan gøre den senere behandling mindre omfangsrig. APLASI, AGENESI Patienter med aplasier, agenesi, der har en forudsigelig eller eksisterende risiko for varig funktionsnedsættelse, hvor behandlingen indeholder protetiske erstatninger eller skeletal forankring behandles i samarbejde med Regionstandplejen. Den ortodontiske behandling af disse patienter foretages hovedsageligt af tandplejens specialtandlæger og tandlæger, mens endelige protetisk behandling foretages i Regionstandplejen i perioden fra kæbevækstens ophør til fysisk modenhed er opnået (20-25 års alderen). Behandling af patienter med multiple aplasier, agenesier, udtalte mineraliseringsforstyrrelser fx amelogenesis imperfecta henvises til Regionstandplejen, der varetager den videre henvisning til Odontologisk Videncenter. ARTHRITIS Behandling af patienter med juvenil ideopatisk arthritis foregår i de fleste tilfælde i landsdelsregi på Københavns Tandlægeskole (øst for Storebælt). Enhver ortodontisk behandling tilstræbes afsluttet ved 18-års alderen. Status på den ortodontiske behandling - fx information om retention eller viderebehandling - fremgår af patientens udskrivningsbrev. 33

35 OMSORGSTANDPLEJE Omsorgstandplejen er under revision i de kommende år, da tilbuddet skal tilpasses Modernisering af Omsorgstandplejen udgivet af Sundhedsstyrelsen i Kommunen har pligt til at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Brugerne af Omsorgstandplejen har ret til at vælge en privatpraktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker i stedet for den kommunale tandpleje, såfremt vedkommende har overenskomst med kommunen. Pjecen Omsorgstandpleje udleveres til alle ved tilmelding. Kommunen opkræver brugerbetaling op til en maksimal grænse, der årligt fastsættes af Sundhedsstyrelsen. MÅLGRUPPE OG VISITATION Alle borgere, der ikke kan benytte øvrige tandplejetilbud. Borgere på plejecentre med fast personale kan tilmeldes uden forudgående visitation. Borgere i plejeboliger eller eget hjem bliver tilbudt visitation til omsorgstandpleje via hjemmeplejen, hvis de har varigt funktionstab og begrænset egenomsorg. Unge over 18 år, med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, kan visiteres direkte til omsorgstandpleje via Tandplejen og sagsbehandler, når de forlader børne- og ungdomstandplejen. OMSORGSTANDPLEJENS INDHOLD OG TILBUD Omsorgstandpleje er i sit udgangspunkt forebyggende, henholdende og smertelindrende. Hovedvægten er lagt på omsorg og pleje. Det er et vigtigt princip, at fordelene ved en behandling skal være større end de ulemper, der er forbundet med behandlingen. UNDERVISNING AF PLEJEPERSONALET En velfungerende omsorgstandpleje baseres på et snævert tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og tandplejepersonalet. 34