Gode tænder hele livet

Transkript

1 SUNDHEDSPLAN

2 2 Gode tænder hele livet En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet. Herning Kommunale Tandpleje har derfor i gennem mange år arbejdet målrettet med forebyggende, opsøgende og behovsorienteret tandpleje. I dag forekommer tandproblemer kun sjældent. Tidligere kunne børn og unge være stærkt plagede af ubehag og smerter, og sunde tænder var en mangelvare. Sådan er det ikke længere. Tandplejen har kunnet dokumentere indsatsen med stadig bedre resultater i form af bedre tandsundhed. Men tandsundhedsbilledet er generelt blevet mere broget end tidligere. Samtidig med, at vi for alle aldersgrupper ser flere børn og unge med helt sunde tænder, er gruppen af børn og unge med et alvorligere cariesbillede kun blevet ganske lidt pænere og der ses en tydelig polarisering i børne- og ungdomsgruppen. Sunde tænder er ikke bare en selvfølge Det kræver en stor faglig viden, omstillingsparathed, menneskelig indsigt og højt engagement hos hele tandplejepersonalet at arbejde målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsplanen for Herning Kommunale Tandpleje er udformet, så der er en naturlig sammenhæng mellem Herning Kommunes værdier og Herning Kommunes sundhedspolitik. Målet er at medvirke til mest mulig sundhed for de bevilligede midler og at bruge ressourcerne der, hvor de gør mest gavn. Sundhedsplanen målsætter frem til 2017 og beskriver tandplejens lovbestemte målgruppe 0-18 år samt de målgrupper, der er omfattet af omsorgstandplejen og specialtandplejen. For at nå vores mål evaluerer vi hvert år tandsundhedsudviklingen hos børn og unge i Herning Kommune. Konklusionerne bruger vi til løbende justering af vore aktiviteter. Hvert 5. år er det relevant at foretage en mere samlet beskrivelse for at se, om vi når vores mål og for at vurdere nye udviklingstendenser. Det lange seje træk Der er ingen tvivl om, at det kun er igennem det lange seje træk, at vi er nået hertil. Det er kun gennem en fortsat og varig indsats, at det fremover vil være muligt at bevare de gode resultater. Shahram Khorami Overtandlæge

3 3 Indholdsfortegnelse Side Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik... 4 Tandplejens vision... 4 Tandplejens profil... 5 Lidt om tandsundhedsstatistik... 6 Hvordan måles tandsundhed... 6 Overordnede sundhedsfaglige mål... 7 Målgruppen 0-3 årige... 8 Målgruppen 4-6 årige Målgruppen 7-14 årige Målgruppen årige Tandlægefaglige behandlingsmål Cariesætiologi Erosioner Fluor Fissurforsegling Tandfyldningsmål Endodonti Ulykkeskadede tænder Hypomineraliserede tænder Kosmetisk tandpleje TMD/bidfunktion Kirurgi Ortodonti Agenesi Smertekontrolleret tandpleje Omsorgstandpleje Specialtandpleje Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge... 42

4 4 Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik Byrådet har besluttet, at Herning skal være en af de bedste kommuner i Danmark til forebyggelse og sundhedsfremme. Derfor skal alle kommunens aktiviteter understøtte og gøre det lettere for alle borgere i alle aldre at træffe sunde valg. Herning kommunes sundhedspolitik skal med afsæt i lokale forhold være redskab til at: Skabe synlighed i mål og indsats Skabe sammenhæng i sundhed på tværs af de kommunale opgaver Danne grundlag for samarbejdet med de øvrige parter/aktører på sundhedsområdet Danne rammer for økonomiske prioriteringer Det er en vigtig sundhedspolitisk målsætning i Herning Kommune at arbejde for større social lighed i sundhed. Det er påviseligt, at mennesker med færre levekårsressourcer bliver mere syge og er mere usunde. Herning Kommunale Tandpleje vil være aktiv medspiller i Herning Kommunes sundhedspolitik med sin store specialviden omkring arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner Vores børn vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med Vores høj faglig børn kvalitet vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med høj faglig kvalitet Vi løfter i flok og har fælles engagement Vi løfter i flok og har fælles engagement Vi arbejder i en anerkendende og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og er Vi afhængige arbejder af i en at anerkendende alle gør deres bedste og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og er afhængige af at alle gør deres bedste Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og udvikler os udvikler os

5 5 Visionen bygger på følgende værdier Forebyggelse er den bedste behandling Tandplejen arbejder for at fjerne ulighed i sundhed ved at behovsorientere indsatsen: Den forbedring af tandsundheden, som det store flertal har fået gennem årene, skal også komme de sidste til gode gennem en særlig og støttende indsats. De værdier der har været bærende for opbygningen af den kommunale børneog ungdomstandpleje kan og skal fortsat bruges til at forme et bedre tandplejetilbud til de sidste, hvad enten det drejer sig om sårbare børn med lav egenomsorg og fysiske, psykiske eller socialøkonomiske problemer eller om børn og unge med særlige odontologiske behov. Tandplejen søger at motivere brugerne til egen indsats for en livslang effekt: Tænderne er folks egne 24 timer i døgnet. Dette må være udgangspunktet, når vi taler tandsundhed. Tandplejepersonalet må i åben og anerkendende dialog med vore brugere, gøre dem til handlende mennesker og lære dem at mestre egen tandsundhed. Tandplejen profil Hvem er vi? Vi er specialister til børn og unge og vi er fagligt højt kvalificeret til opgaven Vi skaber tillid og tryghed. Vi har tid til tilvænning og omsorg Vi går ind for smertekontrolleret tandpleje Vi arbejder for Gode tænder - hele livet Vi er i nærmiljøet. Tæt på familien, daginstitutioner, skoler og børn og unges nøglepersoner Vi er et engageret, veluddannet og serviceminded personale, hvor smil og humor er en del af hverdagen Vi er en effektiv og økonomisk tandpleje Tandplejen har det mål, at blive Danmarks bedste tandpleje.

6 Lidt om tandsundhedsstatistik 6 Danmark har et enestående statistisk materiale (SCOR systemet), der muliggør at børns og unges tandsundhed kan følges. Baggrunden er Lov om børnetandpleje der trådte i kraft i Samtidig blev der indført pligt til at indberette tandsundhedsdata (SCOR systemet) til Sundhedsstyrelsen hvert år. Børnetandplejen og dermed det statistiske grundlag skulle i følge loven indføres årgangsvis - startende med 1. klasse i Der findes derfor et betydeligt statistisk materiale her i kommunen. Det har muliggjort, at tandsundhedsudviklingen løbende har kunnet følges. Hvert års indberetninger til Sundhedsstyrelsen skal betragtes som et øjebliksbillede af tandsundheden hos børn og unge. Det giver mulighed for at beskrive status for tandsundheden i et enkelt år. Hvis man imidlertid har statistikker fra flere år, kan man vurdere den historiske udvikling ved: at sammenligne øjebliksbillede (status) for forskellige børn fra samme aldersgruppe fra år til år eller med lidt større intervaller. at følge den samme gruppe børn over en tidsperiode. herved kan man sammenligne tandsundhedsstatus blandt forskellige generationer af børn, og udviklingen hos den enkelte børnegruppe kan følges. Hvordan måles tandsundhed? Sundhedsstyrelsens tandsundhedsdata beskriver caries - huller i tænderne - på 2 måder. DMF-S/def-s og cariessværhedszoner. DMF-S/def-s er summen af huller (D/d), mistede (M/e) og fyldte (F/f) tandflader (S/s). DMF-S vedrører blivende tænder, og def-s bruges ved mælketænder. Et barn, som har et DMF-S tal på nul, har altså ingen huller, ingen udtrukne og ingen fyldte tandflader pga. caries, mens en person med et højt DMF-S tal har en stor carieserfaring, d.v.s. mange huller, udtrukne eller fyldte tandflader. DMF-S/def-s tallene kan benyttes til at: udregne den gennemsnitlige carieserfaring hos forskellige aldersgrupper. vise fordelingen af cariesmængden hos en gruppe personer - f.eks. 15 årige (den absolutte cariesmængde fordeling). at beregne cariestilvæksten, antallet af nye huller pr. år pr. barn. DMF-S/def-s tal har været med i Sundhedsstyrelsens opgørelser siden Cariessværhedszoner blev indført i Disse bruges til at beskrive, om man har caries og/eller cariesskader og i givet fald, hvor de er placeret i tandsættet. Der opereres med 4 zoner: Zone 1 = ingen caries/fyldninger Zone 2 = caries/fyldninger på kindtændernes tyggeflader Zone 3 = caries/fyldninger på tandflader ved tandmellemrummene i kindtænderne Zone 4 = caries/fyldninger i fortænderne og på andre tænders tandflader, hvis de vender mod tungen, ganen eller kinderne, eller tænder trukket ud pga. caries.

7 7 Herning Kommunale Tandplejes overordnede sundhedsfaglige mål er: At være en effektiv forebyggende og behandlende sundhedsinstitution, som med borgeren i centrum arbejder for at tænder, mund og kæber udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand til den enkeltes tilfredshed. Tandplejen skal skabe den bedst mulige tandsundhed gennem sundhedsarbejde som bygger på: høj faglig kvalitet tilpasning af indsatsen til den enkeltes behov respekt, tillid og omsorg for det enkelte menneske at lære brugerne at mestre egen tandsundhed tværfaglighed og samarbejde let adgang for alle brugere god information og kommunikation med brugeren Sundhedsplanen er opbygget efter målgrupper inddelt efter alder (0-3 årige, 4-6 årige 7-14 årige o.s.v.) For hver målgruppe beskrives delmål som tandsundhedsmål, mål for viden, holdning og færdigheder. For hver målgruppe er ydelsen delt i basisydelser og behovsydelser. Basisydelserne tilbydes alle tandplejens brugere og skal give forbedret tandsundhed til hele målgruppen. Behovsydelsen tilbydes til grupper/individer med større risiko for udvikling af tandsygdomme. Behovsydelserne skal tilstræbe at fjerne ulighed og sikre større lighed i tandsundhed hos tandplejens målgruppe. De faglige kvalitetsmål og kvalitetsstandarder er beskrevet bagerst i sundhedsplanen.

8 8 Målgruppen 0-3 årige Sundhedsmål i årige Cariesfrie, Zone 1 98 % defs 0,1 I aldersgruppen 0-3 år bliver grunden til barnets sundhedsvaner lagt. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har indflydelse på barnets dagligdag. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have følgende viden, holdning og adfærd: At børnenes tænder er forældrenes ansvar. At tandbørstning starter fra 1. tands frembrud. At tandbørstning er en naturlig del af den daglige hygiejne og at tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en voksen. Mælketænders betydning for tygning, udseende og pladsforhold til det permanente tandsæt. Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges. Suttevanernes betydning for tandsættet. Kostens og drikkevaners betydning for caries. Amning og medicins betydning for caries Rigtig og hurtig behandling af traumer.

9 9 Aktivitetsplan for 0-3 årige: Basisydelser: Pjece i barnets mappe/ information til spædbørns forældre i samarbejde med sundhedsplejen. Information til forældre om Herning Kommunale Tandplejes tilbud i 6 mdrs. alderen. Sundhedssamtaler i mødregrupper i ca. 6 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden. Sundhedssamtaler individuelt i 8 mdrs. og 18 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden. Alle børn indkaldes til klinikken til første undersøgelse i 2½ års alderen (individuelt/legemøde) efter kvalitetsstandarden. Tværfagligt samarbejde i lokalområdet. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, tilvænning og opfølgning. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Tværfaglig sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen, dagplejere, vuggestuer og andre institutioner.

10 10 Målgruppen 4-6 årige Sundhedsmål i årige Sundhedsmål i årige Cariesfrie, Zone 1 defs 91 % 0,4 Zone 3+4 6% Risikobørn % >8 defs 1,2 Cariesfrie, Zone 1 DMFS 99 % 0,0 I førskolegruppen 4-6 år er nøglepersonerne stadig forældrene og børnene har stadig brug for voksenhjælp til mange hverdagsfunktioner herunder tandbørstning. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har indflydelse på barnets dagligdag. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoners skal have følgende viden, holdning og adfærd: At børnenes tænder er forældrenes ansvar. At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en voksen. At der børstes grundigt på tværs ved 05±05, især ved frembrydende 6±6, og at 6±6 er blivende tænder At bruge tandtråd 04±04 ved fladekontakt.

11 Tandskifte. Hvorfor caries opstår og kostens betydning for caries. Hyppig indtagelse af søde læskedrikke kan medføre caries og erosioner. Rigtig og hurtig behandling af traumer. 11 Aktivitetsplan for 4-6 årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Barnet er i centrum. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 6±6 samt instruktion i tandtråd/glide ved fladkontakt 05,04±04,05. Medinddragelse af forældrene ved tandbørstningsinstruktion. Alle tilbydes fissurforsegling på 6±6. Alle tilbydes smertekontrolleret behandling. Prioritere tid til tilvænning og skabe tryghed. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Fissurforsegling 05,04±04,05 efter behov. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen, daginstitutioner, børnehaver, skoler.

12 12 Målgruppen 7-14 årige Sundhedsmål i 2017 defs Zone år 8 år 9 år 10 år 1,8 2,0 2,2 2,4 20 % 32 % - Sundhedsmål i år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år Cariesfrie, Zone 1 DMFS 99% 0,1 98% 0,1 93% 0,2 87% 0,2 83% 0,4 80% 0,6 75% 0,8 70% 1,0 Zone 3+4 7% 9% 14 % 17 % Zone 2 8% I aldersgruppen 7-10 år begynder børnene i stigende grad at få indflydelse på deres egen sundhed, men forældrene er fortsat nøglepersoner og børnene har stadig brug for voksenhjælp til daglig tandbørstning indtil 10 års alderen. I aldersgruppen år lægger børnene i højere grad vægt på kammeraternes holdninger og meninger. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og børnene/de unge. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i.

13 Vi ønsker, at forældre og børnene/de unge skal have følgende viden, holdning og adfærd: Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges. At læskedrikke og sodavand giver erosioner. At barnets motorik til egen tandbørstning først er udviklet i 10 års alderen. Frembrudsperioden for 12-års tænder er en risikoperiode og kræver tandbørstning på tværs. Forældrene følger barnet ved eftersyn til og med 3. klasse. At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta. Børnene må også gerne børste selv, men det er den voksne der børster tænderne helt rene indtil 10 års alderen. At børn og forældre kan altid hente viden og professional vejledning hos Herning Kommunale Tandplejes personale. 13 Aktivitetsplan for 7-14 årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Barnet/ den unge er i centrum. God forældrekontakt. Er forældrene ikke med barnet på klinikken gives relevant forældre information. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 7±7 samt fluorbehandling. Alle tilbydes fissurforsegling på 7±7. BW tages altid på faglige indikationer f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været høj caries aktivitet i mælketandsættet. I behandlingssituationen er det vigtigt at være tryghedsskabende og anerkendende for at forebygge tandlægeangst. Alle tilbydes smertekontrolleret behandling. Forældremøder i 4. klasse. Klasseundervisning i 4. klasse, tandbørstekursus suppleret med ekstra træning efter behov. Klasseundervisning. Coaching. OR-visitation i 6. klasse. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen og skolerne eks. om madpakker, mellemmåltider, kantiner, deltage i temauger på skolerne.

14 14 Målgruppen årige Sundhedsmål i år 16 år 17 år 18 år Cariesfrie, Zone 1 DMFS 60 % 1,3 55 % 1,8 45 % 2,3 40 % 2,8 Zone % 25 % 30 % 35 % Zone 2 15 % 16 % 18 % 20 % De unge er nu på vej mod fuld selvstændighed i hverdagen. Nogle unge afslutter den almindelige skolegang. Skiftet til nyt uddannelsessted eller erhvervs arbejde betyder forandring i dagligdagen, som let kan påvirke sundhedsadfærden. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod de unge. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed: mine tænder kan bevares hele livet, hvis jeg selv vil Vi ønsker, at de unge årige skal have følgende viden, holdning og adfærd: Forståelse af tandsygdommens opståen og forebyggelse. Kendskab til sammenhængen mellem drikkevaner og erosioner Viden om hvordan de fortsætter i regelmæssig ungdomstandpleje efter 18 år. Ansvar for egen sundhed, herunder viden om rygning, piercing, m.v.

15 15 Aktivitetsplan for årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Den unge er i centrum. Skal føle tryghed og opleve at blive behandlet som voksen og individuel person/ligeværdigt. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. BW tages altid på faglige indikationer, f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været carieserfaring. Sikker overførsel til voksentandplejen ved 18 år. Fissurforsegling af 8 erne ved frembrud. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden. Passiv profylakse: Afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning, 5000 ppm F tandpasta. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner.

16 Tandlægefaglige emner: 16 Cariesætiologi - opfattelse og -diagnostisk Cariesætiologi. Caries forårsages af bakterier. Caries er en multifaktoriel sygdom. Caries er en lokal sygdom. Cariesprocessen, mikrobiologi og plak på mikroniveau. Caries er en bakteriel betinget syreopløsning af tandoverfladen. Caries er en biofilm induceret kompleks sygdom. Bakterier vil altid være til stede i mundhulen, og en bakteriel kolonisering af tandoverfladen er uundgåelig. Caries er derfor en proces, som livslang vil være til stede. Caries opstår, når der er en stresset biofilm. Dette betyder, at der er en ubalance, således at demineralisering er større end remineralisering.

17 Cariesprogression og cariesprogressionshastighed. Cariesprogression er et øget mineraltab at tandoverfladen med eller uden kavitetsdannelse. Cariesprogressionshastighed er gennemsnitstiden for cariesudvikling fra et stadie til et andet stadie. Cariesprogressionshastigheden kan også registreres som andelen af carieslæsioner som opstår i emaljen over en vis tid. Progressionshastigheden gennem emalje anses i dag for at være en langsom proces. Caries progredierer hurtigere i dentinen end i emaljen. Forhold som påvirker progressionshastigheden: Ovennævnte diagram og endvidere eruptionsperioden og approksimalkontakt. Demineralisering tager ca. 1 måned og remineralisering ca.10 måneder. Cariesvurdering: Cariesdiagnostik Caries påvisning: objektivt påvise carieslæsion Caries vurdering: karakterisering af caries alvorlighedsgrad: Hvor langt inde i tanden er angrebet Er tanden kaviteret eller ej. aktivitet: overfladestruktur og progressionshastighed Cariesrisikovurdering:(se afsnittet om risikovurdering og individuelle intervaller) Caries intervention Profylakse: Terapi iværksat uden at caries er påvist. Individuel/kollektiv undervisning Fluor og forsegling Non-operativ terapi; Terapi, der er baseret på at der foreligger en klinisk eller radiologisk diagnose på caries Generel intervention; viden, holdning adfærd Lokal intervention: forbedre de intraorale miljøfaktorer og reducere de direkte årsager. Målet er remineralisering vha. tandbørstningsinstruktion, fluor samt fissurforsegling. Operativ terapi: Hvor intet andet er muligt for at standse cariesprogressionen, laves en fyldning. Caries kalibrering Kalibreringsøvelser skal gennemføres, som led i Tandplejens kvalitetsudvikling for at opnå overensstemmelse mellem cariesdiagnostik og behandling. Formålet med kalibreringsøvelserne er: at drøfte diagnostiske rutiner og fortolkninger for at opnå en ensartet fortolkning og forståelse af kriterierne for caries jvf. Sundhedsstyrelsens vejledning at sikre sig at enhver undersøger (tandlæge og tandplejer) kan undersøge i overensstemmelse med indberetningskriterierne at minimere variation mellem forskellige undersøgere 17

18 18 Caries kalibrering foretages på 3 niveauer: Lokalklinikken Distriktsområdet Herning kommunale Tandpleje Kalibreringsøvelsen foretages lige år på lokalklinikken og ulige år i distriktsområdet og hvert 4. år i Herning Kommunale Tandpleje. Ansvaret for at kalibrering udføres ligger på lokalklinikken hos filiallederen, for distriktet hos lederen af distriktet og for Herning kommunale Tandpleje hos overtandlægen. Se kvalitetsstandard: Undersøgelse 0-18 år

19 19 Erosioner Definition: Erosion: er en kemisk opløsning af emalje og dentin uden tilstedeværelse af bakterier. Erosionerne er irreversible, derfor er det vigtigt med en tidlig og forebyggende indsats. Ætiologi: Fødevarebetingede erosioner Spiseforstyrrelses betingede erosioner Farmakologisk betingede erosioner Erhvervsbetingede erosioner Diagnostik: Kode Diagnose Facialt og oralt Okklusalt 0 Ingen erosioner 1 Erosion af emalje Der er sket tab af emaljeoverfladen, men dentinen er ikke eksponeret 2 Let erosion af dentin 3 Svær erosion af dentin Koden indføres i statistikfelt D på SCOR Dentinen er eksponeret svarende til mindre end halvdelen af tandfladen Dentinen er eksponeret svarende til halvdelen af tandfladen Afrundede cuspides, dentinen er ikke eksponeret Pletvis dentineksponering svarende til en eller flere cuspides Sammenflydende dentineksponering svarende til en eller flere cuspides Målsætning: Lære vores bruger forskellen mellem caries og erosioner Informere vores brugere om betydningen af lavt ph i læskedrikke og fødevarer Information om opkast og sure opstøds indvirkning på tænderne Retningslinjer: Erosioner diagnosticeres ved den årlige undersøgelse. Ved positive fund optages anamnese, og relevant informationsmateriale udleveres. Erosionsudviklingen kan følges med studiemodeller og/eller klinisk fotos. Forældre informeres, når der er diagnosticeret erosioner på flere tænder. Information om erosioner foregår ved klasseundervisning. Desuden kan syreskader tages med i pressen og i skoleblade, på 4. klasses forældreaften samt lokalt på skolerne i forbindelse med emneuger, sundhedsråd, kostpolitikken på skolerne osv. Se anamnese skema til erosioner

20 20 Fluor Fluor anvendes i tandplejens forebyggende arbejde: Fluor fungerer først og fremmest ved at nedsætte hastigheden, hvormed et cariesangreb udvikles Fluor stimulerer standsning af små initiale cariesangreb Fluors effekt beror på, hvor ofte den tilføres. Der findes ingen dokumenteret sundhedsskadelig effekt af cariesprofylaktisk behandling med fluor, ved korrekt anvendelse. Der findes ingen dokumenterede miljørisici ved cariesprofylaktisk behandling med fluor. Fluor er bedst tilgængelig i tandpasta. Fluor findes også i opløsning (0,2 % NaF) (2 % NaF), tyggegummi og i lak (duraphat) Fluortandpasta Fluortandpasta med 1450 ppm F anbefales til alle. Der instrueres i ikke at skylle munden efter endt tandbørstning. (spyt ud og ikke mere) Ved særligt udsatte børn kan der instrueres i påsmøring af fluortandpasta på initialcaries efter aftentandbørstning, således at den forebyggende effekt øges. Ved særligt cariesaktive unge fra 16 år, kan tandpasta med 5000 ppm F ordineres i en periode. Dette journalføres. Kontrol efter 3 måneder. Hvis 5000 ppm F tandpasta bruges til afpudsning eller tandbørstning journalføres dette også. Fluorpensling Caries- risikopatienter fra børnehaveklassen til 18 år tilbydes fluorbehandling med 2 % NaF opløsning. Evidens Fluorpensling gives 2 gange årligt til børn og unge med få initiale carieslæsioner, første gang i forbindelse med tandeftersynet, hvis det er muligt. Kombinationen dårlig mundhygiejne og mange initiale læsioner facialt/ oralt/approximalt udløser intensiv "tandbørstetræning" samt afpudsning og 2 % NaF hver 3. måned. Procedure: På HELT rene tænder pensles i 1 minut på tørlagte tænder i begge sider, lad Det tørre i et min. Duraphatlak Anvendelse: Småbørn. Børn/unge med få approximale angreb. (kan ikke anbefales i fronten på blivende tænder, da det kan give misfarvninger). anvendes efter hver undersøgelse. Den bedste virkning opnås ved ikke at spise de efterfølgende 2 timer.

21 21 Fluortyggegummi Fluorolex (0,55 mg) kan anvendes til børn over 6 år med høj cariesaktivitet, hvor barnet/ den unge vurderes til at være motiveret for brug. Doseringen afpasses i tanddannelsesperioden og bør ikke overstige 1,1 mg daglig dvs. 2 stykker. Fluortyggegummi kan købes i håndkøb.

22 22 Fissurforsegling Målet med fissurforsegling af molarer er at forebygge okklusal caries. Der er evidens for, at en sufficient forsegling reducerer okklusal caries betragteligt. En del undersøgelser har vist, at det også er muligt at forsegle okklusal caries, normalt vurderet som fyldningskrævende, da der under en tæt forsegling vil ske en reduktion af mikroorganismer, hvorved cariesangrebet standses. Vi tilbyder at forsegle Alle 7±7 Alle 6±6 efter aftale med forældrene 5,4±4,5 hvis forøget risiko for caries Pits ,04±04,05 på risikoflader/ risikobørn Fissurforseglingerne foretages med godkendte og egnede materialer, (se kvalitetsstandard) og kontrolleres regelmæssigt ved eftersyn. Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling. Alle børn og forældre undervises i tandbørstning efter H-metoden ved alle molarer i det primære og permanente tandsæt. Metoden kan kombineres med solobørste. Lakpjecer udleveres til forældrene. Se kvalitetsstandard: Fissurforsegling Se kvalitetsstandard: SEAL

23 23 Tandfyldningsmål Det anses for høj faglig kvalitet at spare så mange tandflader som muligt fra operativ cariesterapi. Dette sikres ved tidlig diagnostik. Initiale cariesangreb behandles altid med forebyggende behandling. Det overordnede mål for operativ fyldningsterapi er at genopbygge tanden med egnede materialer og derved hindre skader på pulpa. Primære tænder For cariesterapi i det primære tandsæt gælder det, at de fyldninger, der laves som udgangspunkt skal kunne holde til tandens naturlige fældning. Bevarelse af 05 ére og 03 ére prioriteres højt. Der anvendes compomer/glasionomer som fyldningsmateriale. Permanente tænder Permanente tænder fyldes med egnede materialer. Vores materialer er CE-mærket, jf. direktivet om medicinsk udstyr (93/42 EEC). Efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 og Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. september 2008 kan plast finde anvendelse ved alle typer tandfyldninger. Ved førstegangsfyldninger skal det primære valg være plastmateriale. Glasionomer kan anvendes på enkeltflader uden okklusion (cervikale fyldninger), hvor det ikke er muligt med plast pga. manglende mulighed for tørlægning eller som provisorisk fyldningsmateriale. Sølvamalgam kan anvendes i blivende tænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med: 1. Manglende mulighed for tørlægning. 2. Vanskelig tilgængelighed af kavitet 3. Speciel stor kavitet 4. Stor afstand til nabotanden. Se kvalitetsstandard: Plast aproksimalt

24 24 Endodonti Ved irreversible skader på pulpa som følge af caries eller traume foretages endodontisk behandling i form af rodbehandling. Mælketænder Målet med endodontisk behandling i det primære tandsæt er at bevare de primære tænder til normalt fældningstidspunkt, eller til de ikke længere har betydning for okklusionsudviklingen. Bevarelse af 05,03±03,05 prioriteres højt. En korrekt pulpadiagnose er en vigtig faktor for en vellykket pulpabehandling. Vi skelner mellem vital og nekrotisk pulpa. Rodbehandling Overkapning på vital smertefri tand med lille og helst accidentel perforation. Koronal amputation/ pulpotomi Ved avitale tænder: To eller flere seancer. Blivende tænder I tilfælde af profund caries med fare for perforation foretages successiv ekscavering med Ca(OH) 2 og tæt provisorisk fyldning. I tilfælde, hvor karieslæsionen er så profundt, at der er opstået irreversible skader på pulpavævet, foretages rodbehandling. (Se kvalitetsstandard.) Restaurering af rodbehandlede tænder: Rodbehandlede permanente tænder fyldes med plast evt. med overdækning eller med amalgam med overdækning. Hvis der mangler meget tandsubstans, kan opbygning, krone/indlæg med overdækning blive aktuel. Det vil være sjældent, at ekstraktion vælges, dog kan det komme på tale ud fra en samlet bedømmelse af okklusion og pladsforhold. Se kvalitetsstandard: Endodonti primære tænder Se kvalitetsstandard: Endodonti permanente tænder

25 25 Ulykkesskadede tænder Mælketænder: Det primære mål er at planlægge og udføre behandlingen i det traumatiserede tandsæt således, at risikoen for skader på de permanente tandanlæg bliver minimale. Blivende tænder: I det unge permanente tandsæt er målet med behandlingen at bevare tanden og undgå senkomplikationer. Samtidigt skal det kosmetiske være bedst muligt. Behandlingen for både mælketænder og blivende tænder omfatter altid: akut nødbehandling (journal/diagnose/behandling). prognosevurdering ved den langsigtede behandlingsplan. Information om ovenstående. forsikringsanmeldelse. løbende kontrol med udvikling og senfølger. Behandlingen udføres så skånsomt som muligt for tænder og støttevæv. Det mistede tandvæv på blivende tænder erstattes hyppigst med plastmateriale. Der foretages sjældent kronebehandling før 18 års alderen. En blivende tand, der er slået ud, genplaceres. Såfremt tanden mister vitaliteten, omfatter behandlingen oftest en rodbehandling. Såfremt tanden mistes kan fremstilles: smileprotese er en temporær løsning, og det videre behandlingsforløb planlægges. ortodontisk lukning af mellemrum. erstatning med transplanteret tand. erstatning med plastretineret bro erstatning med implantat (efter væksten er ophørt) erstatning med konventionel bro (som voksen) erstatning med unitor. Valg af behandling vil bero på et individuelt skøn, idet der også tages hensyn til mundhygiejne og cariesaktivitet. I øvrigt følges anbefalingerne om moderne traumeterapi fra Tandlægeskolerne. Ulykkesbetinget tandtab, hvor tanden mistes eller bevares provisorisk, anmeldes til Regionstandplejen senest i 17-årsalderen. Se

26 26 Hypomineraliserede tænder Definition på hypoplasi: Mineraliseringsforstyrrelse i de hårde tandvæv opstået under tanddannelsen Forekomst: Hypomineralisation ses oftest på 6'erne, men også incisiverne kan være afficerede Tilstanden ses sjældnere på øvrige permanente tænder Primære tænder kan være afficerede Prævalens: % af børnene i en årgang har én eller flere permanente førstemolarer uden posteruptiv nedbrydning (mildere tilfælde), mens 3-5 % har én eller flere permanente førstemolarer med posteruptiv nedbrydning (alvorligere tilfælde) Årsager: Genetisk betingede: amelogenesis og dentinogenesis imperfecta Rakitis Idiopatisk sygdom Følge af lokalinfektion Følge af akut mekanisk traume Erhvervede toksiske påvirkninger Erhvervede strålepåvirkninger Problemer for patienterne: Hypomineraliserede tænder ofte meget følsomme Æstetik Slid Behandling: Korte kontrol-intervaller, specielt i eruptionsfasen og minimum 2 år frem Ekstra tandbørsteinstruktion i eruptionsfasen Intensiv fluorbehandling Forsegling med glasionomer eller plastforseglingsmateriale Komposit restaurering ved posteruptiv nedbrydning (slidmæssig og cariesprofylaktisk årsag Effektiv smertekontrol, evt. præmedicinering/sedering Forsyning af molarer med stålkroner Ekstraktion af stærkt hypomineraliserede molarer i DS3 M1 ca årsalderen, evt. tidligere) Indlæg eller kronebehandling kan være indiceret Porcelænsfacader eller keramikkroner på incisiverne kan være indiceret Patienter med alvorlige hypomineraliserede tænder henvises til registrering i Regionstandplejen Se kvalitetsstandard: Stålkroner

27 27 Kosmetisk tandpleje Kosmetisk tandpleje er indiceret ved udtalt patientønske i følgende tilfælde: Emaljehypoplasier / emaljeopaciteter (evt. henvisning til Regionsspecial tandplejen). Diastema Tænder med ugunstig kronemorfologi (f.eks. taptænder eller hjørnetænder der skal erstatte 2+2) Dental fluorose Behandlingsmuligheder kan være: Restaurering med plast Blegning af enkelte tænder.(jvf. Bek. 422 af 4/ Kosmetikloven) Facade Krone Se kvalitetsstandard: Blegning

28 TMD/Bidfunktion 28 Begrebet har været anvendt til at dække mange forskelligartede tilstande i tyggeorganet, men altid med fokus på sammenbidsforholdene. Klassifikation: Internationalt er der udarbejdet et klassifikationssystem de så kaldte Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD) Ifølge de nye klassifikationer kan man skelne mellem bidfunktionspatienter, hvis patienterne har problemer med sammenbiddet eller TMD patienter, hvis problemerne er smerter, ømhed, træthed eller bevægelses indskrænkning. Der kan være overlap mellem de to grupper, men de er ikke sammenfaldende. Ætiologi: I dag antages TMD-tilstande at være et multifaktuelt problem. I den sammenhæng vil det være rimeligt at tale om risikofaktorer. Nogle typer af sammenbid kan udgøre en risikofaktor, men store undersøgelser antyder at det måske er mellem 5 og 25 %, som kan forklares ud fra et rent okklusalt synspunkt. En anden risikofaktor er køn. Kvinder har større risiko for at få kæbeleds- og muskelproblemer. Yderligere bør eksempelvis almene sygdomme (herunder gigtlidelser) og traumer indgå i de diagnostiske overvejelser. Hyppighed: Symptomer opstår med en hyppighed på ca. 1-4 % Der kontrolleres for bidfunktionsproblemer ved de regelmæssige undersøgelser samt ved screening i forbindelse med OR registrering i 6. klasse og ved 18 års undersøgelsen. Ved symptomer udfyldes skema, som forefindes under dokumenter i TK2. Konklusion af undersøgelsen journalføres. Enhver behandling forudgås af sufficient undersøgelse og diagnostik samt behandlingsplan og beskrivelse af behandlingsmålet. Behandling: Behandling kan omfatte fysiurgisk behandling, skinneterapi, protetik, ortodonti, evt. beslibninger, farmakologisk behandling og evt. en mere psykologisk del. Ved kæbeledslidelse vælges en af to strategier: Adaptation til eksisterende okklusion og kæbeposition. Behandlingen vil hyppigt indeholde øvelser, fysiurgisk behandling, evt. skinnebehandling og beslibning Ændring af forholdene ved at finde en symptomfri stilling af underkæben og adaptere okklusionen til denne stilling. Behandlingen vil indeholde skinneterapi, ortodonti, evt. fysiurgisk behandling og øvelser. Behandlingen gennemføres til et niveau, hvor barnet /den unge oplever en acceptabel funktion og hvor risikoen for fysiske skader på led, muskler og tænder er minimal. Se skema til bidfunktionel kliniskundersøgelse og vejledning til patient øvelser

29 29 Kirurgi I Herning kommunale Tandpleje tilbydes følgende kirurgiske behandlinger: A. Operativ fjernelse af visdomstænder ifølge retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og vejledningen: Hvornår skal visdomstænder fjernes. B. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes impaction. Behandling af impakterede tænder: 1. Denudering (denudatio) 2. Kirurgisk repositionering (transplantatio in loco) 3. Operativ fjernelse (amotio) 4. Fjernelse af eruptionshindring C. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes retention Behandling af retinerede tænder: 1. Denudering med fjernelse af den koronale del af folliklen 2. Ingen effektiv behandling, hvis den apikale del af folliklen udviser patologi 3. Tidlig ekstraktion er ofte den foretrukne behandling ved patologi i PDL 4. Observation er valget, hvis der ses multiple eruptionsforsinkelser af 6'ere og 7'ere D. Kirurgi i forbindelse med ortodontisk behandling 1. Denudering af ektopisk lejrede tænder med påsætning af sølvkæder, denuderingen kan være åben eller lukket 2. Autotransplantation 3. Operativ fjernelse af tænder, hvor kæberne er for små til alle anlagte tænder 4. Operativ fjernelse af overtallige tænder 5. Isætning af fixturer til forankring E. Autotransplantationer Indikation: 1. En eller flere agenesier 2. Tandtab p.g.a. traumer 3. Tandtab p.g.a. caries 4. Ektopisk lejrede tænder OBS: Prognosen er meget afhængig af optimal udvælgelse af pt. og erfaren kirurg F. Operativ fjernelse af overtallige tænder G. Rodspidsamputation (apicoectomi) H. Parodontalkirurgi I. Cysteoperation J. Fjernelse af benigne slimhindetumorer K. Kirurgi i forbindelse med traumer

30 1. Operativ fjernelse af rodstumper 2. Operativ fjernelse af kronefragmenter i læbe 3. Replantation af exartikuleret tand 30 L. Komplicerede ekstraktioner Operativ fjernelse af affrakturerede rødder ved en kompliceret ekstraktion M. Læbebåndsplastik N. Tungebåndsplastik Se vejledningen: Hvornår skal visdomstænder fjernes

31 Ortodonti Det er formålet at følge det enkelte barns okklusionsudvikling med henblik på diagnosticering af afvigelser fra normaludviklingen i kæber og ansigtsskelet. Dette sker ved de regelmæssige undersøgelser på alle alderstrin suppleret med en ortodontisk visitation i 6. klasse. Desuden ortodontisk visitation efter individuelt behov. 31 Det er endelig formålet at gennemføre korrektive, ortodontiske behandlinger hos børn med diagnosticerede tandstillings- og okklusionsafvigelser, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger - jvf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Behandlingen gennemføres med det nødvendige apparatur - fastsiddende og/eller aftageligt - og det er målet på kortest mulig tid at nå frem til en æstetisk og funktionelt så optimal tandstilling som mulig, og/eller bryde en uheldig udvikling, hvis muligt. Behandlingen gennemføres under forudsætning af barnets evne og vilje til at gennemføre behandlingen uden væsentlig risiko for sekundære skader på tandsættet. Endvidere er hjemmets fulde accept og opbakning en forudsætning. Diagnosticerede afvigelser fra normaludviklingen i mælketandsættet og tidlig blandingstandsæt (ds02 og DS1-2) behandles interceptivt med så enkle midler som muligt, når der kan opnås en sikker og klar behandlingsmæssig gevinst. Ved enkle midler forstås beslibninger, ekstraktioner, kryds- og sakselastik på enkelte tænder samt plader. Inden der tages stilling til en egentlig ortodontisk behandling i det tidlige blandingstandsæt (DS1-2) vurderes, om afvigelsen nødvendiggør en tidlig behandling, for at bryde en uheldig udvikling, trods sandsynlighed for behov for senere opfølgende behandling, eller om behandlingen bedst udføres samlet i det sene blandingstandsæt (DS3-4). Behandlingerne gennemføres under passende hensyntagen til eksisterende risici for følgeskader på tænder og støttevæv. Caries risiko: Det er det overordnede og langsigtede mål, at der ikke udvikles nye initiale caries angreb under den ortodontiske behandling. Rodresorptionsrisiko: det er målet at minimere rodresorption ved hensyntagen til kendte risikofaktorer og ved relevant røntgen-kontrol samt evt. pause-faser i - eller afbrydelse af behandlingen. Det er målet, at patient og forældre er velinformerede om hvilke risici, der udløser tilbud om behandling, samt om formålet med behandling. Derudover at patient og forældre er informerede om ricisi forbundet med behandling. Ligeledes skal patient og forældre orienteres løbende om behandlingens gang samt have en orientering om resultatet af behandlingen. Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs. Se kvalitetsstandard: Undersøgelse af okklusionen

32 32 Agenesi Tandplejens opgave er at diagnosticere agenesi tilstande tidligt og foretage en risiko vurdering. Hvor det er indiceret, udarbejdes mål, langtidsplan og nødvendig ortodontisk behandling iværksættes. Behandlingen af børn med agenesi, hvor der er en forudsigelige eller eksisterende risiko for varig funktionsnedsættelse, der ikke kan løses med tandregulering alene, sker i samarbejde med regionstandplejen, der yder et specialiseret tandplejetilbud til denne patientgruppe. Tandplejen henviser til og samarbejder med regionen om mål, behandlingsplaner og den ortodontiske del af behandlingen. Den ortodontiske behandling af disse patienter foretages hovedsageligt af Tandplejens specialtandlæger og tandlæger, mens endelige protetiske behandling foretages i Regionstandplejen i perioden fra kæbevækstens ophør til fysisk modenhed er opnået (d.v.s. i års alderen). Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs. Patienter med agenesi af 12 eller flere permanente tænder, eller med multiple agenesier der er meget uhensigtsmæssigt fordelt, henvises til Landsdels- og Videncenteret i Århus. Behandling af børn med abnorm kæbevækst er en regionsopgave. Behandlinger af børn med juvenil arthritis foregår i de fleste tilfælde i landsdels regi. Det er tandplejens opgave at diagnosticere disse tilfælde og at sikre henvisning til relevante behandlingscentre. I hvert tilfælde vurderes funktion og æstetik. Okklusion og ansigtstype bedømmes. Behandlingen afhænger desuden af mundhygiejne samt cariesaktivitet. Overordnet: En vurdering af om agenesi medfører risiko for nuværende eller senere varig funktionsnedsættelse. Kun Patienter med risiko for varig funktionsnedsættelse behandles. Behandling af agenesipatienter indebærer altid en individuel og tidlig behandlingsplanlægning med relevante ortodontiske, protetiske og kirurgiske vurderinger. (behandlende tandlæge, specialtandlæge og kirurgiske tandlæge). Herning Kommunale Tandpleje vælger biologiske muligheder som første prioritet. Det er Herning Kommunale Tandplejes overordnede holdning at undgå store protetiske arbejder mest muligt. A. Bevaring af persisterende mælketænder: Velfungerende mælketænder er en optimal langtidsløsning ved agenesi (patient og forældre orienteres). Der skelnes imellem infraokklusion og infraposition. Ved infraokklusion uden infraposition er årsagen alene lav kronehøjde på den temporære tand. Denne følger de permanente tænder i eruption, og det marginale knogleniveau er vandret. Disse tænder kan oftest bevares.

33 Ved infraposition har den temporære tand ikke den samme eruptionsevne som de permanente tænder, og processus alveolaris er underudviklet i agenesi regionen. Det marginale knogleniveau peger fra nabotænderne ned mod den temporære tand. En sådan tand kan ikke bevares. Er den temporære tand velfungerende og har rimelige rødder ved 18 års alder har den en rigtig god prognose. I 18 års alderen forventes kæbevæksten at aftage progressivt og med den højdevæksten af processus alveolaris. Det betyder, at selv velfungerende ankylotiske tænder har en rimelig prognose og bør bevares. Mælketænder med dårlig prognose bør diagnostiseres så tidligt som muligt. Hvis ortodonti ikke er indiceret, vil målet være at opnå så meget spontan lukning af agenesiregionen som muligt. Dette indebærer mesial og distal beslibning af mælketanden og derpå ekstraktion af denne. Hvis rødderne har stor spredning opnås ingen lukning som følge af en beslibning. I stedet foretages hemisektion med ekstraktion af det distale fragment og coronal amputation af det mesiale. Senere ekstraheres det mesiale fragment. Molarer vandrer ofte ikke spontant mesialt, de mesialkipper, hvilket er uønsket. Men eruptionsretningen er mesialt rettet både i over- og underkæbe. Det bedste resultat opnås, når residual kæbevæksten er af en vis størrelse. Ingen 18 årige udskrives med mælketænder i infraposition.(efterlades disse, skal der gives grundig orientering om behandlingsmuligheder). 33 B. Diastema: Diastema ved 5±5 kan accepteres. Kontraindikation: Manglende okklusions mulighed, visse kritiske okklusionsforhold og afvigende vækstmønstre hvor risiko opstår. C. Autotransplantation: Autotransplantation betragtes som den endelige behandling ved agenesi af præmolarer. Jvf. Afsnit 15, pkt. E. Autotransplantation af præmolarer til præmolarregionerne har meget fin prognose. Transplantation af 8±8 har en ringere prognose end præmolarer. Behandlingen kan overvejes, hvis 8±8 er små. Autotransplantation af præmolarer til fortandsregionen efter traumatisk betinget tab af en permanent tand betragtes som en temporær behandling. Status for en sådan tand skal vurderes og indberettes til regionstandplejen inden det 18 år. D. Lukning af tandbuen: Lukning af tandbuen enten spontant eller ortodontisk (f.eks. agenesi 2+2, 5+5). E. Potetiske erstatninger: Permanente løsninger: (mangeårige løsninger) Er en regionsopgave. Semipermanente løsninger: Plastretineret bro: Ved behov for enkelttandserstatning på tandplejens børn og unge. Anvendes som semipermanent tanderstatning og som temporær retention af et ortodontisk resultat, indtil regionstandplejen kan foretage den endelige behandling. Unitor er en temporær løsning i de tilfælde, hvor tandmanglen er fordelt således, at plastretinerede broer er for kompliceret en løsning mht. retenti-

34 onssvigt. Der skal sættes stive bondede retentioner på nabotænder for at bevare rodparallelliteten. Plade med erstatningstand kan anvendes som temporær retention, når malokklusionen er behandlet tidligt, og den egentlige præprotetiske tandregulering først skal udføres langt senere. 34 NB: Der skal altid være en langsigtet behandlingsplan (overvejelser) som medgives ved udskrivning fra Herning Kommunale Tandpleje. Forældre og patient informeres. Privat tandlæge skal orienteres skriftligt. Se kvalitetsstandard: Ætsbro Se kvalitetsstandard: Henvisning til regionstandplejen

35 35 Smertekontrolleret tandpleje Definition af smerte: Det internationale smerteforskningsselskab (IASP) har defineret smerte således: "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er knyttet til aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller som beskrives med vævsskadens terminologi". Det betyder: smerte er altid en subjektiv oplevelse, der ikke lader sig måle og veje i klassisk forstand. smerte behøver ikke at være forbundet med egentlig vævsskade men kan være udløst af en række neurobiologiske forhold kombineret med individuelle psykologiske eller psykosociale omstændigheder - noget ubehageligt kan af patienten føles som smerte. Standard for smertekontrol Alle patienter har ret til smertekontrolleret tandbehandling. Hele tandplejeteamet accepterer standard for definition af smerte. Tandplejeteamet har pligt til at udføre smertekontrol både gennem adfærd og ved at bruge farmaka. Patientens reaktion er det endelige svar på, om patienten føler smerte eller ej. Smerte som risikofaktor for udvikling af Odontofobi /tandlægeskræk Nyere forskning har vist, at smerte ikke blot hænger sammen med vævsbeskadigelse. Smerteoplevelsen er subjektiv og kan modificeres af en række faktorer så som opmærksomhed, omsorg, forventning, angst, tidligere erfaringer og andre psykologiske mekanismer (lugt / smagsoplevelse). Det giver store individuelle variationer i smerteopfattelsen, hvilket vi i klinikken må handle ud fra. For børn kan det være vanskeligt at forstå meningen med det, som skal gøres. I aldersperioden 2-6 år er evnen til logisk tænkning dårligt udviklet og evnen til at skelne mellem årsag og virkning lille. Smerteoplevelser er stærkt knyttet til udvikling af angst hos det lille barn. Ubehaget i forbindelse med en tandbehandling kan af barnet beskrives som smerte p.g.a. angst og frygt. Smerteoplevelsen kan også udløses af psykologiske faktorer som negative tanker og forventning om smerte, følelse af mangel på kontrol og hjælpeløshed. I odontologisk sammenhæng betyder dette, at patienten kan opleve behandling som ubehagelig eller smertefuld, selvom lokalbedøvelsen tilsyneladende er sufficient. Mange studier har vist, at smerteoplevelser i barne- og ungdomsårene er den vigtigste risikofaktor for udvikling af angst for tandbehandling med deraf følgende udeblivelse fra tandlægebesøgene fremover. Det er derfor vores fornemste opgave i samarbejde med forældrene at give børnene og de unge en så behagelig og smertefri behandling som overhovedet

36 muligt i Herning kommunale Tandpleje. 36 Herning kommunale Tandpleje sikrer patienten smertekontrol/ smertefrihed ud fra nedennævnte behandlingsprincipper: god information om behandlingen før - under efter udvise tålmodighed med patienten respektere aftaler med patienten optimal bedøvelse af patienten - herunder brug af overfladebedøvelse - N2O-O2 og injektion brug af medicin: præmedicinering med psykofarmaka, smertestillende medicin før og efter behandlingen og antibiotika acceptere at patienten kan have en dårlig dag - ny tid. tilvænningsbehandling med flere behandlingsseancer foretage afledningsmanøvre under behandlingen foretage henholdende behandling / kompromisbehandling, hvor forældrene informeres og accepterer behandling i narkose på tvingende indikation først og sidst vise patienten omsorg og skabe tillid til behandleren hos patienten - tryghed hos patienten tilbyde tandlægeskift, hvis tillid og samarbejde er umuligt at opnå mellem patient og behandler.

37 37 Omsorgstandpleje Kommunen har pligt til at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Brugerne af omsorgstandplejen har ret til at vælge en privatpraktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker i stedet for den kommunale tandpleje, såfremt denne har overenskomst med kommunen. Kommunen har mulighed for at indgå aftale med regionen om at de varetager omsorgstandplejen for kommunen. Kommunen kan opkræve brugerbetaling op til en maksimal grænse, der fastsættes af Indenrigsministeriet. Målgruppe: Alle borgere på 140 plejehjem kan optages uden forudgående visitation. Borgere i plejeboliger, plejecentre eller eget hjem kan visiteres til omsorgstandpleje, hvis de har varigt funktions tab og begrænset egenomsorg, (personer, der har brug for daglig hjælp til personlig pleje). Unge over 18 år, med vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan visiteres direkte til omsorgstandpleje, når de forlader børne- og ungdomstandplejen af personalet i børne- og ungdomstandplejen. Det er vigtigt, at omsorgstandplejen forbeholdes de borgere, hvis egenomsorg er så begrænset, at de ikke har andre muligheder, og må betragtes som hjemmebundne. Kan en borger ledsages af pårørende/hjælper til handicapvenlig klinik, anbefales dette. Alle er bedst tjent med at fortsætte behandling hos deres sædvanlige tandlæge, så længe det er muligt, da omsorgstandplejen ikke kan tilbyde større behandlinger som krone- og broarbejde samt implantater. Visitation: Borgere på plejecentre visiteres af visitator fra visitationsenheden. Borgere i eget hjem visiteres af visitator fra visitationsenheden. Omsorgstandplejens indhold og tilbud. Omsorgstandpleje er i sit udgangspunkt forebyggende, henholdende og smertelindrende. Hovedvægten er lagt på pleje. Det er et vigtigt princip, at fordelene ved en behandling skal være større end de ulemper der er forbundet med behandlingen. Helprotesebrugere Tilses efter tilmelding ved tandplejens førstkommende besøg på plejehjemmet. Derefter tilbydes undersøgelse en gang om året.

38 Akutte gener i form af tryksår eller skader på proteser afhjælpes hurtigst muligt. Dårligt fungerende proteser søges tilpasset frem for at fremstille nye proteser. Bortkommer protesen tilbydes ny protese, hvis brugeren kan samarbejde om fremstillingen. Brugere med egne tænder Bliver kontaktet snarest efter tilmelding og inden 1 måned. Akutte gener afhjælpes hurtigst muligt. Derefter tilbydes undersøgelse og tandrensning to gange om året. Der tilbydes henholdende og smertelindrende behandling, og i det omfang brugeren kan klare det, almindelig konserverende cariesterapi. Der tilbydes individuel passiv profylakse, så tænderne i videst muligt omfang kan bevares og de radikale behandlinger kan undgås. Plejepersonalet vejledes i opretholdelse af en god mundhygiejne hos den enkelte bruger. Der tilbydes ikke større behandlinger som krone/bro arbejde samt implantater. Der vejledes omkring medicinbetinget mundtørhed og efter behov ordineres tandpasta med ekstra højt indhold af fluor. (5000 ppm) I enkeltstående tilfælde kan der tilbydes behandling i narkose. Større behandlinger kan ikke udføres med mobilt udstyr på plejehjem eller i eget hjem. Fordelene skal overstige ulemperne, hvorfor behandlingen vil være den, som efter en tandlægefaglig vurdering er den bedste i den givne situation. Udgift til transport til klinikken afholdes af den enkelte bruger eller plejehjemmet. Der tilbydes kun undtagelsesvis fastsiddende protetik. Undervisning af plejepersonalet. Tandplejen tilbyder undervisning for plejepersonalet efter behov. En velfungerende omsorgstandpleje baseres på et snævert tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og tandplejepersonalet. Det er af afgørende betydning at plejepersonalet ser mundhygiejne som en naturlig og ligeværdig del af den daglige pleje og at personalet påtager sig ansvaret for opretholdelse af en god mundhygiejne hos den enkelte bruger. Ergonomi Mobil omsorgstandpleje, samt tandpleje af kørestolsbrugere, indebærer uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, utilstrækkelige fysiske rammer med dårlige lysforhold, samt transport og håndtering af tungt udstyr. Dette medfører stor risiko for fysiske skader hos personalet. Opgaven bør fortsat være fordelt på flere personer, for at mindske belastningen hos den enkelte. 38

39 Ved omsorgstandplejens start i 1996 var 80 % af brugerne tandløse og protesebrugere, og kun 20 % havde egne tænder. Derfor blev omsorgstandplejen baseret på mobiltandpleje. I dag er billedet vendt, således at gruppen med egne tænder (helt eller delvis) nærmer sig 80 %. Det betyder, at mobiltandpleje i fremtiden ikke er realistisk, hverken ergonomisk, fagligt eller hygiejnisk. Hvor der har vist sig mulighed for det, er der etableret stationære klinikker på plejehjem og -centre, og det planlægges, at fortsætte denne udvikling i takt med ombygning og modernisering af eksisterende plejehjem. 39

40 40 Specialtandpleje Kommunerne har pligt til at tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til personer, som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen. Specialtandplejen i Herning Kommune fungerer i et samarbejde med Region Midt. Herning Kommune har myndigheds forpligtigelsen, medens regionen er forpligtiget til at stille det fornødne antal behandlingspladser til rådighed for kommunerne i regionen. Inden 1. maj indsendes bestilling af behandlingspladser for det kommende kalenderår, samt en oversigt over det skønnede forbrug for de følgende år. Der indgås en skriftlig aftale for hvert kalender år, af denne fremgår hvad bestillingen omfatter, prisen, samt en nærmere beskrivelse af ydelsernes omfang. For personer over atten år, har kommunen mulighed for at opkræve brugerbetaling op til en maksimal grænse, der fastsættes af Indenrigsministeriet. Ved årets udgang sendes regning til brugerne svarende til de ydelser, der er leveret i løbet af året. Der gives ikke tilskud til transport, dog kan der ud fra økonomiske kriterier søges om hjælp til transport efter Social- og Pensionslovene. Målgruppe Personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne Sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Visse personer med cerebral parese, autisme, samt andre med meget betydelig funktionsnedsættelse f. eks hårdt ramte sklerosepatienter. Visitation Visitation sker efter en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Fagpersoner, der jævnligt har kontakt med patienten og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, kan henvise til specialtandplejen. Henvisning kan eksempelvis ske fra egen læge, tandlæge eller sygepleje- eller pædagogisk personale. Der kan ske en direkte henvisning fra Børne- og unge tandplejen eller fra omsorgstandplejen. Ved visitation vurderes om den pågældende kan behandles i den kommunale specialtandpleje eller skal videre henvises til den regionale specialtandpleje.

41 41 Specialtandplejens indhold Opsøgende tiltag specielt overfor psykiatriske patienter som, ofte har et svingende funktionsniveau Forebyggelse både individuelle og kollektive tiltag i nært samarbejde med de persongrupper, der omgiver patienten i det daglige, herunder undervisning af disse. Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionen i intervaller bestemt af tandlægefaglige kriterier, sammenholdt med den enkeltes generelle tilstand. Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder, mund og kæber, herunder nødvendige tandprotetiske erstatninger (incl. implantater) og for børn og unge de nødvendige tandreguleringsbehandlinger. Ofte kan undersøgelser og behandlinger kun gennemføres ved anvendelse af generel anæstesi

42 42 Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge Baggrund/indledning: Den sammenhængende børnepolitik i Herning Kommune sender et klart signal om at alle børn og unge har krav på en tryg opvækst. Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv og skal understøtte børnenes og de unges potentialer, samt videreudvikle dem. Tandplejen møder alle børn og unge fra omkring 12 måneders alderen og indtil de unge bliver 18 år. Dermed har tandplejen en unik mulighed for nærkontakt med alle børn og mulighed for at kunne følge disse over lang tid og hermed udgøre et ekstra sikkerhedsnet for udsatte børn og unge. Generel underretningspligt Alle borgere har pligt til at underrette Børne- og Familierådgivningen, hvis de får kendskab til at et barn eller ung er udsat for vanrøgt, alvorlig misrøgt eller anden form for nedværdigende behandling fra forældre eller andre opdrageres side. Skærpet underretnings pligt Udover den underretning som alle borgere er forpligtet til har offentligt ansatte og enkelt andre grupper f. eks privat praktiserende læger en særlig pligt til at være opmærksomme på hvordan et barn eller ung trives. Tandplejens opgaver Som medarbejder i tandplejen skal vi se efter skader i det oro-faciale område, adfærdsmæssige afvigelser, typiske reaktions mønstre hos barnet eller den voksne som ledsager barnet, dårlig hygiejne, høj cariesaktivitet og manglende fremmøde til tandbehandling. Disse er nogen af de tegn vi skal bekymre os om, da det drejer sig om børn, der kan være udsat for omsorgssvigt og overgreb. Vi skal altid først forsøge at få forældrene på banen ved at fremlægge vores bekymring og omtale vores konkrete registreringer. Hvis vi ønsker et godt råd, kan vores iagttagelser i anonym form drøftes med frontrådgiveren i BOF. Drøftelse af bestemte navngivne børn kan ikke finde sted uden forældrenes tilladelse.

43 Underretning Hvad skal en underretning indeholde: Hvad er grunden til bekymring, vær konkret, undgå at vurdere Hvad er forældrenes reaktion på underretningen Underskrift af den som har bekymringen, så alle parter kan se hvem der har givet oplysningerne Forældrene skal altid informeres om vores underretning før og senest samtidig med at vi laver den. Vi bør informere forældrene mundtligt hvis muligt og ellers sende skriftlig information herom. Akut underretning Det eneste tidspunkt vi ikke skal underrette forældrene er ved akut underretning, hvor vi konstaterer at barnet/den unge har været udsat for overgreb, vold eller mishandling. Underretning sendes til: Børne- og familierådgivningen, Rådhuset 7400 Herning Hvorefter forvaltningen tager stilling til det videre forløb. 43 I Herning kommunale tandpleje følges disse procedurer i forbindelse med bekymringsbørn: Se kvalitetsstandard

44 Kvalitetsstandard ved undersøgelse fra 0 til 3 år. 44 For aldersgruppen 0 til 2½ år tilbydes første besøg enten ved 8 måneders alderen eller til mødregrupper. 8 måneder: Information om tandfrembrud, fokus på incisiv frembrud Instruktion i hjemmetandpleje Fokus på overkæbefront Instruktion i "lift the lip" / skåne læbebånd Anbefale fluortandpasta med 1450 ppm., instruktion i brug/mængde Vise tandbørstning på barnet på puslebordet Kost / amning / flaske Udlevering: tandbørste + tandpasta med 1450 ppm og instruktion/informationsmateriale Risikovurdering ved hvert besøg: -caries i progression - vurdering af forældrekooperation, MH og tandplejevaner - anamnese, medicin Fastlæggelse af næste indkaldelse 18 måneder Følge op på hjemme tandpleje/vaner Fokus på 04'er frembrud Instruktion i tandbørstning på tværs på puslebordet især for 04'erne Anbefale fluortandpasta med 1450 ppm. instruktion i brug/mængde Sut/bid "trappe ned" til trøst og sove-tid Udlevering: Tandbørste + fluortandpasta med 1450 ppm.

45 45 Risikovurdering ved hvert besøg: Caries i progression - vurdering af forældrekooperation. Mundhygiejne og tandplejevaner - anamnese, medicin Fastlæggelse af næste indkaldelse.

46 46 Kvalitetsstandard ved undersøgelse 2½ år: Følge op på hjemme tandpleje/vaner Fokus på 05'er frembrud Instruktion i tandbørstning på tværs mellem 04'erne og 05'erne Lære forældrene at se på gingiva især approximalt mellem 04'erne og 05'erne Information om kostens og drikkevarernes betydning for caries Anbefale fluortandpasta med 1450 ppm. instruktion i brug/mængde Sut/bid "trappe ned" til trøst og sove-tid, og stoppes helst i 3 års alderen. Udlevering: Tandbørste + fluortandpasta med 1450 ppm Risikovurdering ved hvert besøg: - caries i progression - vurdering af forældrekooperation, mundhygiejne og tandplejevaner - anamnese, medicin

47 47 Kvalitetsstandard ved undersøgelse for aldersgruppen 2½ år til 6 år: Alle børn og forældre får en omhyggelig instruktion med/uden indfarvning, hvor principperne er: Vi viser tandbørstning på tværs mellem mælkemolarer og tandbørstens hældning skråt ned mod oralfladerne, forældrene børster selv på barnet, fokus mellem 04'erne og 05'erne. Når 05'erne er i frembrud, instrueres i tandbørstning på tværs samt distalt for 05'erne Vi fortæller, at det er de uforstyrrede bakterier, der giver huller Vi viser og fortæller om, hvordan tandbørsten lægges i forhold til tandkødsranden, så alle stagnationsområder rengøres Vi instruerer gerne alle ud fra den store model, så forældrene præcis ser, hvad vi mener, og suppler med instruktion på patienten, da det er mere vedkommende på ens eget barn Instruktion i fluortandpasta 1450 ppm, instruktion i brug/mængde Fokus på 6'er i frembrud Forældrehjælp til tandbørstning Barnet får tandbørsten med hjem På klinikken tages forældrene med hen til stolen, så de kan se med lys, om der er helt rent og om tandkødet er stramt og fint. Alle opfordres til fortsat at lade barnet ligge ned ved tandbørstning, så det bliver nemmere at se og børste helt rent,- også når 6 års tænderne kommer frem Alle forældre oplyses om tandplejens fluorpolitik. Prøvetube udleveres med 1450 ppm.

48 48 Alle børn med fladekontakt mellem 05 og 04 instrueres i glide tt og forældrene prøver det ved stolen. Dette gælder ikke, hvis sunde papiller og ingen caries i progression Fra 3 til 4 års alderen pudses af som en tilvænning Efter behov appliceres fluor og lak på 04,05'erens okk.flader

49 Kvalitetsstandard ved undersøgelse for aldersgruppen 6 år til 10 år: 49 Alle børn med forældre tages med ud i tandbørstetræningsrummet og der gives en omhyggelig instruktion med indfarvning af tænderne og brug af mundspejle og lys, hvor principperne er: Vi viser fortsat tandbørstning på tværs mellem mælkemolarer, og vi fortæller om 6 års tænderne og om vigtigheden af at holde disse helt rene. Vi udbygger vores snak om stagnationsområderne langs tandkødsrand og approximalt og dermed tandbørstens hældning Vi fortæller, at alle børn fortsat skal have hjælp til 10 års alderen Vi instruerer gerne med hjælp fra den store model, og suppler gerne på patienten, da det er mere vedkommende på ens eget barn I de tilfælde hvor forældrene ikke er med indtegnes bakteriebelægninger på forældresedlen og denne tages med ind på klinikken, så undersøgeren med det samme ved, hvordan det så ud i træningsrummet. På klinikken startes med en professionel afpudsning af alle tænder, OBS for evt. blødning oralt i underkæben og facialt i overkæbe/molar og tt bruges generelt. På helt rene tænder, med godt lys, tørlægning, evt. fiberlys, spejl og sonde tages eftersyn. Igen tages forældrene med hen til stolen, så de i godt lys kan se tandkødet, papillerne, evt. kridtninger. Fluor behandling Risikovurdering og behandlingsplan.

50 Kvalitetsstandard ved undersøgelse for aldersgruppen 10 til 18 år: 50 Alle børn og unge tages med ud i tandbørstetræningsrummet og der gives en omhyggelig instruktion med indfarvning af tænderne og brug af mundspejle og lys, hvor principperne er: Vi justerer tandbørstningen efter behov og vi ved, at de har den systematiske metode indarbejdet fra tandbørstetræningen i 4. klasse. Der er fortsat fokus på stagnationsområder. Vi anbefaler fortsat at børste på tværs i kindtandsområdet. Vi instruerer i brug af tandtråd efter behov. Bakteriebelægningerne kan fortsat indtegnes på forældresedlen som sendes med barnet hjem indtil 15 års alderen. (indtil 8. klasse.) Vi har fokus på den anerkendende kommunikation med den unge. På klinikken startes med en professionel afpudsning af alle tænder og tandtråd bruges. På helt rene tænder med godt lys, tørlægning evt. fiberlys, spejl og sonde laves eftersyn Fokus på tandfrembrud bl.a. 7érne hvor indkaldeintervallerne kortes ned til 4 måneder Fokus på okklusionsudviklingen (Se kvalitetsstandarden om OR) Alle undersøgelser kan suppleres med BW Risikovurdering og behandlingsplan I nogle tilfælde vil det være vigtigt at kontakte forældrene, evt. kalde forældrene ind på klinikken til en konsultation for info f. eks om erosioner, initialcaries, OR osv.

51 Kvalitetsstandard fissurforsegling 51 Forudsætning for fissurforsegling er, at tanden skal være helt frembrud og skal kunne holdes helt tør. Procedure ved fissurforsegling: 1. Okklusalfladen rengøres omhyggeligt med stiv profylaksebørste. 2. Tørlæg og æts med 35 % fosforsyre i 60 sekunder 3. Derefter skylles 20 sekunder. 4. Tanden påføres 99 % ethanol på det ætsede område og pust tørt. Dette kan gentages. Pas på der ikke er vand i luftsprøjten 5. Efter man har sikret sig, at tanden er helt tør påføres fissurforseglingsmaterialet. Lakken fordeles i fissursystemet med sonde og eller microbrush. Det forventes at det tager 20 sek. før forseglingsmaterialet er helt nede i fissuren. 6. Der polymeriseres i 20 sekunder. (40 sek. med halogenlampe) 7. Kontroller overgang mellem plast og tand med en sonde. Der må ikke være spalter eller overskud Fissurforseglingerne foretages med godkendte og egnede materialer (resin- eller glasionomerbaserede) og kontrolleres ved de regelmæssige eftersyn. Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling.

52 Kvalitetsstandard Plast aproximalt 52 - Start evt. m at kontrollere okklusionen på tanden - Vi bruger interguard eller Fender Wedge, når vi skal behandle aproximal caries. Undersøgelser viser, at hvis der ikke anvendes aproximal beskyttelse kan der registreres skade på nabotanden i 87 % af tilfældene. - Oplukning med airrotor og diamant (Afrundede) - Renexcavering m rosenbor blåt/grønt vinkelstykke.(til dentinen er hård.) - Præparation: Stort set ingen!! Bevar så meget sund tand som muligt. Uunderstøttet emalje fjernes. - Sektionsmatrice påsættes, kile i, G/V ring på (ml tand og kile eller kile og nabotand. husk at kassere slappe ringe) Eller: - Nystrømmatrice (helst præformeret). Brug evt. plastfyldningsinstrument for at opnå godt kontaktpunkt til nabotanden. Vi bruger altid kile ved aproximale fyldninger, hvor der er en nabotand. - Kun i profunde kaviteter lægges bunddækning. (Oftest VB ellers Dycal/Life og VB) - Syreætsning efter anvisning (15-20 sek) med 35 % fosforsyre. - Skylle 20 sek. - Man kan evt. gnide kaviteten med klorhexidin 2% på microbrush / vatpellet - Let tørlægning. Kaviteten skal være lidt fugtig/blank - Primer (Scotchbond) og Bond/resin efter anvisning. 3- trins systemet anbefales stadig! - Plast (gerne forvarmet i ovn/i lomme/under lampe)lægges i tynde skrå lag efter fabrikantens anvisning. - Lys 20/30 sek. efter fabrikantens anvisning - Matrice fjernes. Ved brug af sektionsmatrice kan man evt pudse aproximalt før matricen fjernes. - Fyldningen pudses og tilpasses i okklusion og artikulation. Kontaktpunkt kontrolleres m tandtråd. - Evt. reætsning og resinbehandling efterfølgende.

53 Kvalitetsstandard endo primære tænder. 53 Overkapning: På vitale tænder uden præoperativ smerte, med lille (helst accidentel eller traumatisk) perforationsåbning. - Amputation af superficiel pulpavæv med sterilt bor - Skylning med klorhexidin - Hæmostase - Ca(OH)2 Coronal amputation/ pulpotomi På vitale tænder: - Udrensning af kronepulpakammer - Kanalindgangene findes - Skylning med klorhexidin - Evt udrensning 1-2 mm ned i kanalerne med sterilt bor - Hæmostase (H2O2 3% og / eller Ferrisulfat) - Amputationspasta (Ca(OH)2, ZNO-eugenolcement, Ledermix formol kun som mellemseance indlæg på pellet.) På avitale tænder. - Udrensning af kronepulpakammer - Kanalindgangene findes - Skylning med klorhexidin - Ca(OH)2 eller evt formolkresol, vatpellet og IRM som mellemseance indlæg ca 1 uge - Ved symptomer efter en uge da ofte ex, hvis fistel evt en ekstra seance, ellers skylning med klorhexidin - Amputationspasta: Ca(OH)2 hvis det er anvendt i 1. seance og ZnOeugenol hvis formol har været anvendt. (Formolcresol må kun anvendes på indikation, hvor bevarelse af tanden er vigtig.)

54 Kvalitetsstandard Endo på permanente tænder 54 Rtg. af tanden. Røddernes morfologi vurderes. Vi bruger kofferdam så vidt muligt. Oplukning: Kronepulpa udrenses og kanalindgangene findes. Kanalerne instrumenteres med tynde håndfile Ni TI eller stål, (Ved meget krumme kanaler kan det være nødvendigt at forbøje en stålfil) Rodmål: fastsættes med apexfinder og / eller rtg. Rodmål: er til apex ved nekrose og 1½-2 mm fra apex ved en vital amputation. Udrensning: Kanalerne udrenses med Crown down teknik. Hvis øverste del af kanalen udrenses med konisk instrument først, tillader det bedre udsyn og mulighed for skylning. Dernæst renses til rodmål. Hvis / når vi anvender vores Pro taper system fra endokufferten følges brugsanvisningen i mappen. Vi har vores egne rodfile på hver lokalklinik. Husk at skrive hvor mange gange filene er brugt. De kasseres/ udskiftes hyppigt og altid ved overbelastning for at undgå træthedsbrud. Brug kun let tryk på de roterende file (svarende til hvad en spids blyant tåler) for at undgå belastningsbrud Vi skyller med Natrium hypoklorit 0,5 %.Husk at skrive dato på flasken. (Det må ikke være for gammelt) og Vi bruger tynde skyllespidser (Gauge G 27) Der tørlægges med kalibrerede og sterile paperpoints. Vi bruger Calciumhydroxid præparat som mellemseanceindlæg. Dette slynges i tørlagte kanaler. Der lægges en tæt provisorisk fyldning.(irm, GI eller Fosfatcement) Når en tand er symptomfri, lugtfri og kan tørlægges, kan den fyldes. Rodfyldning: Inden rodfyldning rengøres kanalerne for debris vha. EDTA-C eller citronsyre, som lægges i kanalerne i 1½-2 min hvorefter der igen skylles med NA hypoklorit 0,5 % Vi rodfylder med kalibrerede guttaperkapoints og rodfyldningscement. (AH plus er epoxy resin og er kontraindiceret ved allergi overfor resin.)

55 55 Vi har mulighed for at rodfylde med Thermafil (opvarmede guttaperkapoints. Følg vejledningen i endokufferten.), med alm. Guttaperkapoints eller en kombination af begge. Der tages altid kontrol rtg af rodfyldningen. Guttaperka afdækkes med fosfatcement, GI, VB før endelig restaurering. Ved rodåbne tænder må der gerne skylles med natriumhypoklorit 0,5 % og der bruges Ca (OH) 2 -indlæg over længere tid.

56 Stålkroner/hypoplastiske tænder 56 Som en midlertidig løsning kan der på hypoplastiske kindtænder med symptomer påsættes stålkroner. Optimalt tidspunkt er før 6érne er helt i okklusion, men en evt. bidhævning accepteres. Arbejdsgang ved påsætning af stålkroner Ud fra et putty aftryk evt en halv ske vælges en passende præfabrikeret krone. Kronen skal gå stramt ned i aftrykket. Evt laves en gipsmodel, hvorpå kronen tilpasses. Kronen klippes til ved gingiva niveau med en krone saks og pudses med grøn sten. Tanden separeres nogle dage før (evt. samme dag som der tages putty aftryk) og kronen cementeres med IRM cement i en passende konsistens eller glasionomercement med farveforskel. De præformerede kroner bookes på F.drevet. Langsigtet/endelig behandling Når barnet bliver ca 10 år, tages der stilling til den endelig behandling af tanden. Ekstraktion kan være en løsning. Det optimale tidspunkt for ekstraktion er, når der kan ses en bifurkatur dannelse på 7éren. Vælger vi at bevare tanden fremstilles plast/guld restaurering.

57 Kvalitetsstandard Blegning 57 Intern blegning 1. Røntgenologisk kontrol For at sikre sundt parodontium og tæt rodfyldning 2. Oplukning Til alle områder af pulpakammer og pulpahorn. Misfarvet dentin skal ikke fjernes. De yderste lag af gamle approksimale fyldninger kan efterlades, men skal være tætte, og omlavning pga. manglende farvelighed kan være nødvendig efter blegning 3. Koronal forsegling af rodfyldning Indgangen til rodkanalen forsegles normalt med et tæt lag IRM -, fosfatcement eller Vitre Bond. Hvis roden er misfarvet og har behov for blegning, er det nødvendigt først at fjerne 2-3 mm af den koronale guttaperka i kanalen 4. Præparation af pulpakammer Smørelaget fjernes ved ætsning med fosforsyre i 10 sek., fulgt af skylning med vandspray og dehydrering med luft og ethanol 5. Blegemiddel Pulpakammeret fyldes med en tyk blanding af natriumperborat og vand, overskydende vand opsuges med en vatpellet og blandingen kondenseres med fx en glitter eller en amalgamstopper 6. Provisorium Et 1½ -2 mm tykt lag IRM eller glasionomer-cement presses ind i kavitetens underskæringer og mod den rene præparationsgrænse 7. Blegetid Blegemidlet skiftes ugentligt 2-4 gange, indtil tanden (om muligt) er blevet lidt lysere end nabotænderne 8. Restaurering af Kaviteten med plast. Mere detaljeret materiale fra Århus Tandlægeskole findes på F drevet.

58 58 Ekstern klinikblegning 1. Diagnose Generelle eller lokaliserede misfarvninger i emalje og dentin, f.eks. emajehypoplasi, amelogenesis imperfecta, aldersbetinget akkumulering af farvestoffer. 2. Beskyttelse af patienten Gingiva og nabotænder dækkes af et tæt kofferdamanlæg. Patientens øjne beskyttes med sikkerhedsbriller. 3. Forbehandling Alle overfladiske misfarvninger fjernes ved tandrensning. Tænderne skylles med vandspray og tørres med luft og ethanol. Der anvendes ikke fosforsyreætsning. 4. Blegemiddel Carbamide Peroxide 30% (Viva Style) appliceres på de misfarvede områder. 5. Blegetid Blegemidlet skiftes hver min. Proceduren fortsættes i 1-1½ time og kan om nødvendigt gentages efter 1-2 uger. Anvendelse af en lyskilde eller elektrisk opvarmning anbefales ikke, da det ikke har vist at øge blegeeffekten. 6. Information til patienten Patienten skal oplyse om evt. gener (svie,smerte) fra gingiva i forbindelse med behandlingen, så dette kan afhjælpes umiddelbart (stoppe behandling, tætne kofferdam). Lokalbedøvelse er derfor kontraindiceret. Patienten informeres om at der kan opstå følsomhed fra tænderne efter en blegning.

59 Patientens navn: Undersøgt af: Dato: Bidfunktionel checkliste Anamnese ja (uddyb) nej Har du gabebesvær? (kan ikke gabe så højt som tidligere, er der smerter, træthed eller andet) Er der smerter eller lyde fra kæbeleddene Under tygning, tale eller gabning? Skærer du ubevist tænder om natten? (om dagen, tandpres, ømme tænder) Føler du dit sammenbid er forandret? Har du ofte hovedpine? 2. Objektiv undersøgelse Nedsat maksimal gabeevne?( < 40mm er der måske et problem) Er der knæk eller gruslyde fra kæbeleddet Højre Venstre Palpationsømhed lateralt ved kæbeled? Højre Venstre Palpationsømhed musculus masseter? Højre venstre Palpationsømhed musculus temporalis? højre venstre Er der slid af grad på flere tænder? (slid i forhold til alder, lokalt-generelt) 3. Konklusion Er der bidfunktionelle afvigelser?

60 Vejledning til screenings-skemaet 60 Screening gennemføres ved ortodontisk visitation og ved sidste eftersyn inden 16 år. Formålet med registreringen er at kunne identificere børn og unge med anamnestiske og/eller kliniske tegn på funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet. Positivt screeningsresultat indicerer en fornyet screening. Symptomernes mængde og alvor afgør, hvornår dette skal foregå (nu eller om måneder). Er der igen positivt screeningsresultat må der optages en fuld bidfunktionsjournal for at afgøre om der reelt er belastningslidelser i tyggemuskler og kæbeled. Journalen munder ud i diagnoser og vurdering af behandlingsbehov. En behandling bør således kun ske på baggrund af diagnoser, behandlingsplan og behandlingsmål. Subjektive symptomer De subjektive symptomer omfatter smerter, funktionsbesvær og kæbeledslyd i en eller begge sider. For kun at medtage de væsentligste oplysninger registreres symptomerne kun hvis de forekommer mindst en gang pr uge. Smerterne kan være hovedpine eller ansigstsmerter, som groft adskilles af en linie gennem øjnene under tindingen og bag ørerne. Ørepine henregnes til ansigtssmerter og kan undertiden forveksles med kæbeledssmerter. Funktionsbesvær dækker dels gabebesvær enten pga. mekanisk låsning af kæbeleddet eller pga. ledsagende smerter og dels tyggebesvær(smerter fra tænder og led under sammenbidning og tygning, ømhed og træthed af muskler ved langvarig tygning, løse mælketænder). Kæbeledslyde kan være konstant forekommende som krepitation ved alle ledbevægelser eller som knæk på et bestemt sted i gabe-lukke bevægelser eller sporadisk forekommende f. eks. under tygning. Objektive symptomer De objektive symptomer omfatter muskelømhed, kapselømhed, kæbeledslyd, bevægelsessmerter og nedsat gabeevne. Muskelømhed konstateres ved unilateral palpation af m. temporalis og m. masseter i højre og venstre side, hvor man undersøger patientens reaktion på faste tryk med fingerpulpa på 1-2 fingre svarende til muskelbugen, dvs. tinding og kind, uden forudgående instruktion eller udspørgen. Muskelsymptomer angives kun hvis palpationen spontant medfører tydelig(3.grad, blinkrefleks) eller udtalt(4.grad, afvige eller undvigerefleks) Kapselømhed konstateres ved palpation under den laterale kondylpol eller dorsalt gennem den ydre øregang. Palpation foretages unilateralt og kun tydelige eller udtalte symptomer registreres. Kæbeledslyd registreres, hvor den er direkte hørbar med dette blotte øre under gabe-lukke bevægelser

61 61 Bevægelsessmerter registreres, hvis patienten føler at lateral, protrusions- eller gabebevægelser gør ondt eller føles direkte ubehagelige. Gabeevnen måles som afstanden mellem overkæbens og underkæbens incisalkanter ved maksimal gabning plus det vertikale overbid. Ved anteriort åbent bid fratrækkes i stedet afstanden mellem incisalkanterne i intercuspidationen.

62 Undersøgelse af okklusionen 62 Det er vigtigt at vores patienter ved den årlige undersøgelse også får undersøgt okklusionen. Okklusionen skal altid beskrives, både de negative og de positive fund skal journalføres. De anamnestiske oplysninger noteres i journalen. Eksempelvis: Familiær disposition for agenesi eller ektopisk frembrud af 3+3 hos en søskende. Da specialtandlæger ikke længere foretager systematiske visitationer på f.eks. 6. klassetrin, er udvælgelsen af børn til visitation hos specialtandlæge en løbende proces, fremfor noget, der foregår på et fastlagt klassetrin. Nedenfor gennemgåes nogle af de vigtigste afvigelser i okklusionen, og klassetrinnet de er anført under, skal opfattes som et vejledende tidspunkt for henvisning til specialtandlæge visitation. Afvigelserne skal altid journalføres og kræver evt. henvisning til eller konsultation med en specialtandlæge klasse: Enkelttandsinverteringer. Ektopisk frembrud af 6+6,6-6 og/eller Mandibulære overbid. (så tidligt især piger) Krydsbid med udtalte tvangsføringer og trangstilling af OK incisiverne. I forbindelse hermed skal der undersøges for agenesi i fronten klasse: Agenesier i fronten. Mandibulære overbid (drenge). Total pladsmangel regio 3+3. Normalt regnes trangstilling hos de helt unge som primær, tandbredder i forhold til kæbestørrelse. Voksentænder i barnemund, men pladsmanglen kan blive for stor. Tandstillinger hvor der skønnes at kunne opstå problemer med tandskiftet. (hindret eruption, ektopi, transposition, persistens mm.) Ekstreme horizontale maxillære overbid større end 7 mm. (Kun så tidligt ved traumerisiko og evt. psykosociale indikationer, f.eks. drillerier)

63 Ektopisk lejrede hjørnetænder. Se bilag klasse: Agenesier i præmolar regionerne. Tag altid røntgen, hvis der er sideforskel i eruption/fældning, som overskrider 4-6 mdr. eller ved infraposition af mælkemolaren. Generelt er tidlig dianostik af agenesier ekstremt vigtigt. Ekstreme horizontale og vertikale overbid hos børn med tidligt tandskifte eller skeletal modenhed. Speciel opmærksomhed overfor piger, der er langt i tandskiftet. 6. klasse: Systematisk visitation hos tandlæge og evt. visitation hos specialtandlæge. Jvf. Sundhedsstyrelsens Regler for Ortodontivisitation og Ortodontiindikationer klasse: Sent opdagede/opståede tandstillingsfejl, som skønnes at kunne være behandlingskrævende. Efter det fyldte 16. år: Kun i meget sjældne tilfælde, hvor mindre tandstillingsfejl er forværrede i en grad, at tandstillingsfejlen skønnes at være behandlingskrævende. Vær opmærksom på den store individuelle variation i relation mellem dentalstadium og kronologisk alder. Børn, som skifter tænder tidligt, skal sættes til visitation tidligere end børn som skifter tænder sent.

64 64 Diagnostik af ektopiske overkæbehjørnetænder Med det formål at diagnostisere ektopiske overkæbehjørnetænder beskrives i det følgende en klinisk undersøgelsesmetode samt hvilke kriterier, der indicerer røtgenoptalese af 3+3. Klinisk undersøgelse af 3+3: Den buccale del af processus alveolaris over rødderne af bør palperes regelmæssigt fra 8 års alderen og frem til frembrud af 3+3. Kan tandanlæggene af 3+3 palperes buccalt, har hjørnetænderne en gunstig eruptionsretning. Indikation for røntgenundersøgelse af 3+3: Individuel røntgenundersøgelse af overkæbens hjørnetandsanlæg tilrådes ud fra følgende kriterier: 1. Ved asymmetrisk palpation af 3+3 eller udtalt tidsforskel (mere end 4 mdr.) i hjørnetændernes frembrud. 2. Såfremt hjørnetænderne ved normal dental udvikling ikke kan palperes på deres normale position i 10-års alderen. Fra 10 års alderen og opefter bør 3+3 altid røntgenundersøges, såfremt de ikke kan palperes. 3. Når 2+2 er kippede både distalt og facialt. 4. Ved agenesi af 2+2, ved taptænder eller sent frembrud af 2+2, ved pladsmangel og ved anamnestiske oplysninger om ektopi i familien. Ved tvivl bør 3+3 altid røntgenundersøges, da rodresorptioner på grund af ugunstig eruptionsretning af 3+3 allerede kan opstå fra 10 års alderen.

65 65 Kvalitetsstandard for Ætsbro Kronetasken bookes på F drevet. Heri findes aftryksmateriale. Ætsbroer fremstilles så vidt muligt uden forudgående præparation. Der tages et silikoneaftryk, et antagonistaftryk i alginat og et sammenbid evt. i blue mousse. Der laves farveprøve. Aftryk og sammenbid sendes til tekniker, hvor ætsbroen fremstilles. Ætsbroen prøves i munden, okklusion og articulation kontrolleres Ætsbroen cementeres med Plast cement (Panavia 2,0), som findes samme sted som kronetasken.(opbevares på køl) Der fjernes overskud og okklusion og artikulation justeres. Instruktion i renhold evt. med specielt tandtråd.. Kontrol laves løbende ved de regelmæssige undersøgelser. Husk at medsende journaludskriften fra OR ved udslusning af de 18 årige til privat praksis.

66 Kvalitetsstandard for henvisning til regionstandpleje er under udarbejdelse 66

67 Retningslinjer for anvendelse af Midazolam 67 Peroralt og rektalt ved tandbehandling af behandlingsangste børn og unge. Indikation: Når al anden form for beroligelse ikke er mulig. - Suggestion forsøgt uden held. - Lattergassedering forsøgt uden helt - Narkose endnu ikke kommet på tale Kontraindikation: - Svært overvægtige børn - Søvnapnø - Muskelsvind - Respiratorisk kompromitteret børn - Porfyri (forstyrrelser i leverens omsætning) Hvorfor Midazolam: - Langt mere præcis dosering, når der anvendes injektionsvæske - Virkningen indtræder hurtigt (indenfor ca.15 min) - Kraftigere virkning i kortere tid. Virkning; - Anxiolyse - fjerner angsten - Sedation - afslappende - Amnesi- kan ikke huske det bagefter - Muskelafslappende - Antikonvulsiv - modvirker kramper - Agitation - få % vil blive aggressive og behandling er ikke mulig - Der kan optræde dobbeltsyn - Hikke - Respirations depression Forberedelse Mundtlig information til forældrene. ( Udlevering af; Information om præmedicinering af dit barn)) - Ikke spise fast føde eller drikke mælkeprodukter 4 timer før behandling - Ikke drikke saftevand eller vand to timer før behandlingen. - To ledsager med, da en kører og en anden sidder ved barnet hjemad. Sederingsjournal; ( Anamnese udfyldes inden behandling. Behandling og reaktioner udfyldes efter) Information til forældrene efter præmedicinering. (udleveres efter behandling) Evalueringsskema (skemaet ønske retur, så medgiv konvolut med frimærke)

68 Behandlingsdosis Beregnes ud fra aktuel vægt. (se skema). Overvægtige pt. doseres lidt højere og undervægtige lidt lavere 68 Peroralt; Børn, der vejer under 25 kg. skal have 0,5 mg/kg. (se doseringsskema) Børn, der vejer 25 kg. eller derover, skal have 12,5 mg Midazolam svarende til 2,5 ml a` 5 mg/ml som initialdosis. Ved manglende optimal sederingseffekt, kan der til disse børn gives op til 15 mg Midazolam svarende til 3,0 ml a` 5 mg/ml. Rektalt; Børn, der vejer under 25 kg skal have 0,3 mg/kg (se doseringsskema). Børn der vejer 25 kg eller derover skal have 7,5 mg Midazolam, svarende til 7,5 ml Administration; Peroral administration; - Korrekt mængde Midazolam trækkes op i engangssprøjte - Injektionsvæsken blandes med aromatisk drik i medicinglas og drikkes - Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis eller lattergas i lavere koncentration Rektal administration; - Korrekt mængde Midaxolam trækkes op i engangssprøjte og rektal applikator påsættes - Sprøjte og applikator må først fjernes en til to minutter efter administration - Væsken lægges lige inden for lukkemusklen, så lægemidlet går uden om leverkredsløbet. - Gives af ledsager eller tandlægen - Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis eller lattergas i lavere koncentration Effekten indtræder; Peroralt; efter ca. 20 min Rektalt; efter ca min Max behandlingstid 1 t.

69 69

70

71 Kvalitetsstandard for udsatte børn 71 En underretning skal indeholde: Barnets navn, cpr. nr., samt navn og adresse på forældrene Underretters navn, adresse, , og tlf. på arbejdsstedet Anledning til underretningen Beskrivelse af barnets situation, familiens situation, dine observationer gerne med eksempler Skriv klart hvad der gør dig bekymret Beskriv hvor længe det har stået på Er der akut fare for barnet? Beskriv, hvad der er gjort for at udbedre forholdet og resultatet heraf Beskriv forældrenes holdning til forløbet og til den kendsgerning, at der bliver sendt en underretning Husk dato og underskrift Underretningen skal godkendes af Shahram før den sendes af sted. Det er filiallederen, der underretter. Sendes til Børne- og familierådgivningen. Eksempler taget fra Herning og Ålborg kommunale tandpleje: Underretning Vedr: xxxxxx Søn af: xxxxx Adresse: xxxx Underretter: Tandlæge Pernille Hansen, Herning Kommunale Tandpleje, Kibæk afdelingen, Velhustedvej 6, 6933 Kibæk. Tlf. nr: , herning.dk Kibæk skoles skoleinspektør Erling Lund Olesen henvender sig til tandplejen, idet Mathias, som er ny elev på skolen, ved umiddelbar iagttagelse har brug for tandbehandling. D. 20/ indkaldes Mathias til tandeftersyn på Kibæk klinikken. Jeg laver en undersøgelse af Mathias tænder, der viser, at ud af 24 blivende tænder, er der kariesangreb i samtlige tænder. Heraf er der ét eller flere behandlingskrævende kariesangreb i 19 blivende tænder. Mindst en af tænderne vurderes at være så destruerede, at de ikke er bevaringsværdige, dvs. den bør trækkes ud.

72 At have et så omfattende behandlingsbehov i en alder af 13år og 6 mdr. ses yderst sjældent. 72 Jeg spørger Mathias, om han har smerter i munden. Han oplyser, at han gennem et halvt år har haft symptomer fra venstre side af munden. Dette har gjort, at han kun har spist i den højre side. Jeg spørger videre om hans vaner vedrørende tandbørstning. Han fortæller, at han i længere perioder ikke har børstet tænder. Det gør mig bekymret, at Mathias har så omfattende et behandlingsbehov hans alder taget i betragtning, samt at han gennem 6 måneder har haft symptomer fra mundhulen. Jeg har nu talt og behandlet Mathias ved 4 gange på klinikken, og herudfra mener jeg ikke, at der er akut fare for Mathias. Mathias oplyser, at han bor sammen med sin mor. 28/ møder Mathias mor med Mathias til tandbehandling efter tandplejen pr. telefon (30/1 og 10/2 2012) har opfordret hertil. Her fortæller jeg Mathias mor om mine observationer samt den fremtidige behandlingsplan. Moderen fortæller, at hun var klar over, at Mathias havde et omfangsrigt behandlingsbehov. Jeg informerer også Mathias mor om, at jeg går videre med mine observationer. Mor giver accept heraf og virker positivt stemt herfor. Med Venlig Hilsen Tandlæge Pernille Hansen Familiegruppen Sydvest. Tingstedet Svenstrup. Afsender: Tandklinikken Sofiendalskolen. Dato: 21/ Vedr: XX Ovennævnte 16-årige pige er fulgt i den kommunale tandpleje siden 3-års alderen. Ved sidste undersøgelse 28/2 08 blev der fundet et behandlingskrævende hul. I perioden 28/2-08 til januar 2009 har patienten haft adskillige tider til behandling, men der har været seks afbud og fire udeblivelser. Fra januar 2009 frem til i dag har vi intet hørt fra patienten. Hun er udeblevet fra fire tider. I september 2009 og maj 2010 har vi sendt brev til hjemmet med opfordring til moderen om at komme til tandlæge med børnene. I det sidste brev har vi desuden gjort opmærksom på, at vi ville lave en underretning, hvis vi ikke hørte fra dem.

73 Kopi af dette brev er sendt til hjemmet. Med venlig hilsen XX Tandlæge. XX, Klinikleder. 73 Til: Familiegruppen Centrum. Badehusvej Aalborg. Afsender: Tandklinikken Sønderbro. Dato: 01/ Vedr. observationer, som vi har gjort os med XX på tandklinikken på Sønderbro. Vi kontaktede XX forældre for et halvt år siden for at tilbyde en tid til forældresamtale, da XX var 1 år gammel. De mødte op til samtalen med XX som aftalt, og efterfølgende blev to klinikassistenter, som deltog i samtalen, bekymrede for XX tilstand. Ifølge klinikassistenten lå XX på gulvet, og øjnene kiggede stort set kun op i loftet, hvorfor der heraf opstod en mistanke om omsorgssvigt. Forældrene fortalte her, at XX var meget syg og havde feber. Det blev besluttet, at vi gerne ville se XX igen, når hun var halvanden år gammel for at følge op på hendes tilstand. I går havde jeg derfor XX til undersøgelse på klinikken igen sammen med hendes far. Hun blev løftet hele vejen, og da faren satte sig i stolen med hende, prøvede jeg at komme i kontakt med XX, men uden held, da hun ikke syntes at reagere på de ting, jeg sagde eller gjorde. Jeg spurgte efterfølgende ind til XX almene anamnese, hvor faren fortalte, at XX havde været meget syg pga. bronkitis og lungebetændelse, men svarede hurtigt nej, nej, hver gang jeg forsøgte at komme ind på andre eventuelle forhold, som kunne forklare lidt om XX tilstand. Han fortalte yderligere, at hun ikke ville spise ret meget, og at de aldrig havde børstet tænder på hende, som følge af hendes sygdomme. Jeg forsøgte derfor at komme til at kigge lidt på hendes tænder, hvilket ikke var muligt, da hun holdt munden tæt lukket, kørte rundt med hovedet og hurtigt begyndte at græde, hvorefter jeg opgav at kigge. Jeg har derfor særligt bidt mærke i observationer som, at motorikken ikke synes at være optimal, og at det er meget svært at få kontakt til XX. Du/I er meget velkomne til at kontakte mig eller klinikken på Sønderbro Skolen, hvis der er yderligere spørgsmål eller andet. Med venlige hilsen XX, Tandplejer. Kopi sendes til forældrene. Til: Familiegruppen Centrum. Badestue Aalborg. Afsender: Tandklinikken Gl. Hasseris Skole. Dato: 13/ Vedr. XX. XX er sidst set hos os den 8/ Der har ikke siden været kontakt med familien. Vi har den 20/ , den og den 28/ indkaldt

74 74 familien, men de er ikke mødt. Der er efter hver udeblivelse sendt kort til familien, der beder dem om at ringe for en ny tid. Dette er ikke sket. Der er den 1/ sendt brev til familien, hvor vi informerer dem om vores pligt til at underrette de sociale myndigheder ved gentagne udeblivelser. Der var med dette brev en tid til den 19/ , hvor familien heller ikke mødte. Vi håber, vi med dette brev kan dele vores bekymring. Vi har ingen viden om familien. Med venlig hilsen XX, Klinikleder.

75 75 Kvalitetsstandard SEAL Følgende betingelser for tilbud om SEAL-behandling bør være opfyldt: 1. Okklusal caries (normalt vurderet som fyldningskrævende) 2. Cariesangrebets udstrækning - vurderet radiologisk - bør højst strække sig en tredjedel ind i dentinen. 3. Årlig kontrol af forseglingen og cariesprogressionen (radiologisk) gennemføres indtil videre, og derfor bør patientens tilknytning til tandplejetilbuddet være stabil. 4. Informeret samtykke til behandling og kontrolforløb skal indhentes og journalføres; der bør redegøres for at behandlingen endnu betragtes som eksperimentel. 5. Forseglingens kvalitet er afgørende for om man kan forvente standsning af cariesprogressionen, hvorfor den skal kunne udføres lege artis. 6. Det er vigtigt at der ved udslusning til privat praksis informeres om at en tand er SEAL- behandlet. På SCOR registreres 1 men efter fissurforsegling registreres 8. Vi noterer under bemærkninger eller tydeligt i journal at tanden følges med røntgen samt visuelt kontrol af fissurforseglingen.

76

77