Sundhedsplan

Transkript

1 Sundhedsplan Skive Kommunale Tandpleje

2 Indholdsfortegnelse Forord.. 1 Sundhedsplanen Sundhedspolitikken. 3 Børnepolitikken. 3 Sundhedsudviklingen. 4 Fremtidens tandpleje 5 Sundhedsplanens opbygning 7 Lidt om tandsundhedsstatistik. 8 Kvalitetsmål for Skive Kommunale Tandpleje. Målgruppen 0-3 år (sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål) 9 Basis- og behovsydelser for målgruppen 0-3 år. 12 Målgruppen 4-5 år (sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål) 15 Basis- og behovsydelser for målgruppen 4-5 år 16 Målgruppen 6-14 år (sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål). 18 Basis- og behovsydelser for målgruppen 6-14 år 21 Målgruppen år(sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål) 25 Basis- og behovsydelser for målgruppen år 27 Undersøgelsesintervaller og risikovurdering. 29 Tandplejens forebyggende tilbud til risikogruppen 30 Handleplan for profylakse. 31 BW. 32 Caries 34 Fluorpolitik 37 Fluorbehandling. 40

3 Fissurforsegling.. 41 Hypoplastiske tænder 43 Erosioner. 45 Seal.. 47 Ulykkesskadede tænder. 50 Smertekontrol i Tandplejen 56 Tandplejens rolle ved bekymring ved omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge 58 Tandbørstekursus 4. klasse. 60 Tandbørstekursus 8. klasse 62

4 Sunde tænder hele livet Forebygge ulighed i sundhed i samarbejde med borgeren Tværfagligt samarbejde Det er Tandplejens primære opgave at medvirke til at børn og unge i alderen 0-18 år i Skive Kommune opnår en god tandsundhed. Dette sker dels gennem en god hjemmetandpleje, dels gennem et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling. Tilbud der understøtter børn og unge i at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i en funktionsdygtig stand gennem hele livet. Sundhedsplanen er udarbejdet af Tandplejens profylakseudvalg i Den er efterfølgende godkendt af alle medarbejdere i Tandplejen og forventes taget i brug primo Vores 5 samarbejdspartnere i privat praksis orienteres om indholdet i Sundhedsplanen primo De nye sundhedsmål tager udgangspunkt i de sundhedsresultater Tandplejens medarbejdere og de private klinikker har opnået med børnene igennem de seneste 5 år, samt den sidste nye viden fra tandlægeskolerne, når det gælder forebyggelse af caries/huller i tænderne, erosioner, seal, emaljehypoplasier og smertebehandling. Det er profylakseudvalgets håb, at den nye Sundhedsplan vil blive et godt arbejdsredskab til at sikre alle børn og unge i kommunen en fortsat god udvikling i tandsundheden. Mette Dahl Cordes Berit Bagge Birgit Møller tandlæge tandlæge klinikassistent Anette Moltzau Pedersen Henriethe Lauridsen Rita Kaae tandplejer klinikassistent overtandlæge 1

5 Sundhedsplanen Med Sundhedsplanen vil Tandplejen gerne bidrage til, at alle børn og unge i Skive Kommune sikres de bedste muligheder for at opnå en god tandsundhed gennem hele livet. I Tandplejen ønsker vi, at understøtte såvel Sundhedspolitikken som Børnepolitikken i vores arbejde med børn og unge 0-18 år. Det er Tandplejens vision, at sikre høj tandsundhed og forebygge ulighed i sundhed i samarbejde med borgerne og de tværfaglige samarbejdspartnere. Erfaringer viser, at: sundhedsfremme skabes bedst muligt i dialog og i et nærværende samarbejde med barnet og dets forældre sundhedsfremme skabes bedst muligt i gode relationer til barnet og dets forældre sundhedsfremme skabes bedst muligt, når barnet og dets forældre inddrages mest muligt sundhedsfremme skabes bedst muligt, når vi har en anerkendende tilgang til barnet og dets forældre og når vi respekterer børns og forældres forskelligheder. sundhedsfremme skabes bedst muligt af medarbejdere, der trives og udvikles på en god arbejdsplads Gennem nærvær og anerkendelse af borgernes forskelligheder ønsker medarbejderne i Tandplejen, at skabe en god relation til borgeren og give plads til medansvar for borgerens egen sundhed. Med Sundhedsplanen ønsker vi, at styrke den gode udvikling, der er sket indenfor tandsundheden blandt de 0-18 årige i Skive Kommune gennem de seneste 5 år. En forbedring i tandsundheden, der i høj grad hænger sammen med sundhedsfremme og forebyggelse og det gode og tætte samarbejde, som vi har opnået med langt de fleste af børnene samt deres forældre. Vi ønsker, at sikre de børn og unge, der har en mindre god støtte i hjemmet, lige mulighed for at opnå en god tandsundhed, som de øvrige børn og unge. I Sundhedsplanen har vi derfor også fokus på det tværfaglige opsøgende samarbejde omkring denne gruppe af børn og unge. Erfaringer har lært os, at det nytter, at skabe god tandsundhed med baggrund i Nexø metoden. En metode, hvor der lægges stor vægt på en god tandbørstning, forældres hjælp til tandbørstning indtil barnet er 12 år, fluorpensling af begyndende huller og lakering af ny frembrudte kindtænder. Forældre og børn støttes individuelt i at mestre barnets tandbørstning. 2

6 Sundhedspolitikken i Skive Kommune lægges der op til, at det skal været let at træffe de sunde valg- hele livet. Der lægges vægt på, at sætte borgeren i centrum og at de kommunale tilbud gives med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker i et tæt samarbejde mellem borgeren og de sundhedsprofessionelle. Borgeren skal selv tage ansvar og der lægges vægt på at fokusere på at forebygge social ulighed i sundhed. I Skive kommune vil vi have mest mulig sundhed for pengene. Derfor tager Sundhedspolitikken udgangspunkt i den viden på sundhedsområdet, hvor der er dokumenteret den størst mulige effekt for borgerne. De overordnede målsætninger i Sundhedspolitikken er: der skal være fokus på sundhed og forebyggelse ved kommunens kontakt til borgerne- helt fra fødslen den generelle folkesundhed skal forbedres den sociale ulighed i sundhed skal formindskes der skal være fokus på sundhed igennem hele livet færre borgere skal udvikle kroniske sygdomme sundhedsproblemer skal i højere grad forebygges fremfor behandles vi indgår i et aktivt samarbejde med frivillige organisationer og foreninger sundhedsfremme og forebyggelse skal være kerneområder i alle kommunale tilbud kommunen skal gøre de mange muligheder for at træffe sunde valg i hverdagen kendt for alle borgere. Børnepolitikken i Skive Kommune lægger op til, at der sættes fokus på forældreansvar, sundhedsfremme, fællesskaber, sammenhængende og forankrede indsatser, netværkssamarbejde og tidlig indsats som fremmer børns livskraft og modvindskompetence. Det sundhedsfremmende perspektiv danner rammen om alt arbejde med og omkring børn og unge på alle niveauer i Skive Kommune. Den sundhedsfremmende vinkel tager udgangspunkt i den tidlige indsats og i handlinger, som fremmer initiativer i forhold til barnets trivsel og udvikling. Handlekompetence og mestring er centrale begreber i denne sammenhæng. Målet med enhver indsats skal fokusere på, at understøtte handlekompetence således, at den enkelte forberedes og klædes på til at mestre eget liv. Sundhedsudviklingen 3

7 defs Sundhedsudviklingen Udviklingen i tandsundheden følges nøje og baseres på tabeludskrifter fra Sundhedsstyrelsen, udskrevet på grundlag af årlige indberetninger fra Tandplejen. Tandsundheden i Skive Kommune er forbedret væsentligt gennem årene. Vi oplever nu en forbedret tandsundhed, der tilnærmelsesvis er som tandsundheden på gennemsnittet af børnene i Regionen. Specielt ser vi en markant forbedret tandsundhed på de 9 og 10 årige samt de unge, der forlader det kommunale tandplejetilbud, når de fylder 18 år. Til gengæld ser vi dog et lille fald i tandsundheden på de 3 årige. Mængden af tandflader med huller i mælketænderne for årgangene 3-10 år Cariesudviklingen 3-10 år 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1, Region ,5 0 3 år 4 år 5år 6år 7år 8år 9år 10år årgange 4

8 DMFS Mængden af tandflader med huller i det blivende tandsæt for årgangene 6-17 år. 5 4,5 4 Cariesudviklingen 6-17 år 3,5 3 2,5 2 1, Region 14 0,5 0 6 år 7år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16år 17 år årgange Fremtidens tandpleje Selvom tandsundheden er forbedret væsentligt, er der stadig god grund til at holde fast i det store sundfremmende og forebyggende arbejde, der sker i Tandplejen. Sukkerindtaget er stadigt højt for visse grupper af børn og unge. Her tænkes også på de store mængder læskedrikke, specielt cola, der indtages. Vi møder en del børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk. Børn og unge, der har spise- og drikkevaner med højt sukkerindhold. Nogle af disse børn har et stort behandlingsbehov. Derudover møder vi børn og unge med psykiske handicaps. Børn der kræver særlig hensyntagen og behandling i tandlægestolen. At skabe en god tandsundhed i fællesskab med forældre, børn og tværfaglige samarbejdspartnere er et langt sejl træk og kræver dygtige og engagerede medarbejdere i Tandplejen. Derfor arbejder vi fortsat på, at udvikle vores kompetencer indenfor såvel det pædagogiske som det rent tandlægefaglige arbejde. 5

9 På trods af en decentral struktur med 5 kommunale klinikker ønsker vi, at fremstå som en samlet Tandpleje, der kendetegnes ved en fælles korpsånd og hvor sundhedsbudskaberne er enslydende i hele organisationen. Vi tilstræber, at skabe mest mulig sundhed for pengene gennem et effektivt arbejde af høj kvalitet. Vi ønsker, at have glade, tillidsfulde og tilfredse brugere. hvorfor vi har særlig fokus på det enkelte barn og dets forældre, høj faglig kvalitet samt en god service. Januar 2016 Rita Kaae Gyldendal Strand 6

10 Sundhedsplanens opbygning Sundhedsplanen er opbygget med 4 målgrupper inddelt efter alder: 0-3 år, 4-5 år, 6-14 år og år. For hver gruppe beskrives kvalitetsmål for sundhed, viden, holdning, adfærd samt service. 0-5 årige For de 0-3 årige og de 4-5 årige rettes indsatsen fortrinsvis mod forældrene. Forældrene trænes i at mestre en god tandbørstning på deres barn. De informeres om sunde mellem-og hovedmåltider. Barnets nøglepersoner inddrages så vidt muligt i forhold til det sunde måltid årige Det samme gør sig gældende i gruppen af 6-14 årige, hvor børnene dog med stigende alder inddrages mere og mere individuelt til at tage ansvar for egen tandsundhed årige I gruppen af årige rettes indsatsen udelukkende individuelt mod den unge. Her handler det i høj grad om at sikre, at den unge kan tage ansvar for egen tandsundhed og mestre em vedvarende sund livsstil. Behovsydelser tilbydes til børn og unge med en større risiko for udvikling af tandsygdomme. Forældre samt tværfaglige samarbejdspartnere inddrages, hvor der er behov for dette. Efter kvalitetsmålene for de 4 aldersgrupper følger en beskrivelse af emnerne: undersøgelsesintervaller og risikovurdering, BW, caries, fluorpolitik, fissurforsegling, hypoplastiske tænder, erosioner, sealbehandling, ulykkesskadede tænder, smertekontrol og tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb. Afslutningsvis gennemgås undervisningsprogrammerne for 4. og 8. klasserne. 7

11 Lidt om tandsundhedsstatistik Danmark har et enestående statistisk materiale, SCOR systemet, der muliggør at følge børn og unges tandsundhed. De årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen skal betragtes som et øjebliksbillede af tandsundheden hos børn og unge. Man kan sammenligne tandsundheden for forskellige børn fra samme aldersgruppe det pågældende år. Med statistikker over flere år kan man følge den samme gruppe af børn over en tidsperiode. Hvordan måles tandsundhed? Sundhedsstyrelsens tandsundhedsdata beskriver caries på 2 måder: def-s eller DMF- S og cariessværhedszoner. def-s er summen af huller(d), mistede(e) og fyldte(f) tandflader(s). def-s vedrører mælketænder. DMF-S er summen af huller(d), mistede(m) og fyldte(f) tandflader(s). DMF-S vedrører blivende tænder. DMF-S/def-s tallene kan benyttes til at: udregne den gennemsnitlige carieserfaring hos forskellige aldersgrupper vise fordelingen af cariesmængden hos en gruppe af børn/unge beregne cariestilvæksten, antallet af nye huller pr. år pr. barn Caries sværhedszoner bruges til at beskrive, om man har caries og /eller cariesskader og i givet fald, hvor de er placeret i tandsættet. Der opereres med 4 zoner: Zone 1 = ingen caries/fyldninger. Zone 2 = caries/fyldninger på kindtændernes tyggeflader. Zone 3 = caries/fyldninger på tandflader ved tandmellemrummene i kindtænderne. Zone 4 = caries/fyldninger i fortænderne og på andre tænders tandflader, hvis de vender mod tungen, ganen eller kinderne, eller tænder trukket ud pga. caries. Jo højere zonetal desto dårligere tandsundhed. 8

12 Kvalitetsmål for Skive Kommunale Tandpleje Målgruppen 0 3 år Sundhedsmål for 2020 Alder cariesfri defs 3 årige 98,5% 0,10 I barnets første leveår bliver grunden til barnets sundhedsvaner lagt. Tandplejens forebyggende aktiviteter rettes derfor mod barnets forældre og nøglepersoner Vidensmål. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have viden om: Skive kommunale Tandplejes tilbud tandsygdommenes årsag 9

13 gode tandplejevaner at en ren tand ikke får caries at tandbørstning er en naturlig del af den daglige hygiejne om barnet og at tandbørstning sker fra 1. tand bryder frem at sukkerholdig kost og slik er skadelig for tænderne begrebet skjult sukker i forhold til tandsundheden fornuftige drikkevaner heriblandt vand og mælk brug af sukkerholdige væsker i sutteflaske kan give caries at hyppig amning / nat amning kan give caries at sukkerholdig medicin kan skade tandsundheden at medicin kan fås sukkerfrit hvilke fluorkoncentrationer i tandpasta, vi anbefaler suttevaners betydning for tandsættet rigtig og hurtig behandling af tandtraumer forsikringsmuligheder vedr. tandskader Holdningsmål Vi ønsker, at holdningen blandt forældre og nøglepersoner er, at: børnenes tandsundhed og generelle sundhed primært er forældrenes ansvar, men at nøglepersonerne også har et ansvar det er naturligt at mælketandsættet i 3 års alderen er cariesfrit tandplejens personale er dygtige, tillidsvækkende og imødekommende Adfærdsmål Vi ønsker, at forældrene: vælger den rette størrelse på tandbørsten og den rette koncentration af F i tandpastaen børster på barnet morgen og aften - helt rent især om aftenen børster på tværs ved kindtænderne lader barnet ligge ned, når de børster giver barnet gode kost- og drikkevaner giver barnet fornuftige slikvaner eller i bedste fald undlader at give barnet slik møder til de aftalte tider/sender afbud i god tid med ønske om ny tid Vi ønsker, at barnets nøglepersoner bidrager til, at barnet får gode kost- og drikkevaner. 10

14 Servicemål let forståelig information formuleret i et præcist, kort, personligt og venligt sprog klare og ensartede sundhedsbudskaber fra tandplejepersonalet imødekommende og positiv modtagelse af forældre og børn anerkendende pædagogisk tilgang til forældre og børn medinddrager forældrene gør dem aktive ved tandbørsteinstruktion prioriterer tid til tilvænning ærlighed giver tryghed: sig hvad du gør, gør hvad du siger og snyd aldrig speciale i behandling af angste børn let tilgængelighed: forlænget åbningstid på flere hverdage i ugen og i forbindelse med skolernes ferier. fleksible mødetider/aftaler tværfagligt samarbejde, der fremmer samarbejdet med forældre og børn 11

15 Basis- og behovstilbud for målgruppen: 0-3 år Basisydelse: tilbud til alle 0 til 3 årige og deres forældre. 6 mdr.: velkomstbrev og pjece sendes til forældrene. 1½ år: individuel indkaldelse af forældre med børn. Tilbuddet gives af klinikassistenten. Information om: tandplejens tilbud 0-18 år information om digital post tandfrembrud kost og amning sunde mellemmåltider sut og sutteflaske forsikring og traumer valg af tandbørste og tandpasta Klinikassistenten gennemgår anamnesen inkl. snak om medicin ud fra et skema udfyldt af forældrene ved besøget. Demonstration af hjemmetandpleje: demonstration af tandbørstning og børste på tværs på model instruktion i lift the lip /skåne læbebånd barnet ligger ned på puslepuden og forældrene børster på barnet med hjælp fra personalet anbefale fluortandpasta 1450/1100 ppmf- afhængig af kooperationen. Risikovurdering: caries i progression forældrekooperation mundhygiejne og tandplejevaner kost og drikkevaner søskendes carieserfaring fastlæggelse af næste indkaldelse Duraphat på initial caries. Udlevering af: servicefolder, tandbørste og tandpasta 1450/1100 ppmf. 12

16 2½ år: der indkaldes i grupper på 4-5 børn med forældre eller individuel indkaldelse af børn med forældre. Tilbuddet gives så vidt muligt af samme klinikassistent som ved 1½ års besøget. Tilvænning til Tandplejen sker under leg: tell, show and do. Information om: tandfrembrud med fokus på 04 erne og 05 erne (mælkekindtænderne) sunde mellemmåltider, morgenmadsprodukter og drikkevarer forsikring og traumer valg af tandbørste og tandpasta suttevaners påvirkning af sammenbidet seponering af sutten Demonstration af hjemmetandpleje: (foregår individuelt på klinikken) demonstration af tandbørstning og børste på tværs på model instruktion i lift the lip /skåne læbebånd barnet ligger ned på puslepude og forældrene børster på barnet med hjælp fra personalet lære forældrene at se på gingiva specielt mellem 04 erne og 05 erne anbefale fluortandpasta 1450 /1100 ppmf afhængig af forældrenes kooperation Risikovurdering: som ved 1½ årige. Duraphat på initial caries. Udlevering af: ABC børsteinstruktion, tandbørste og tandpasta 1450/1100 ppmf. Fluorkoncentrationen afhænger af forældrekooperationen. 3 ½ år: individuelt besøg ved kl.ass med videreuddannelse eller tandplejer (anerkendende tilgang og leg). tørlægning og herefter us. afpudsning af tænderne, hvis barnet skønnes modent dertil demonstration af tandbørstning og børste på tværs på model barnet ligger ned på tandlægestolen/gulvet og forældrene børster med hjælp fra personalet forældrene lærer at se på gingiva specielt mellem 04 erne og 05 erne gennemgang af anamneseskema, der udfyldes af forældrene på klinikken 13

17 Risikovurdering: som ved 1½ årige. Duraphat på initial caries. Udlevering af ABC børsteinstruktion og tandpasta 1450ppmF. Behovsydelser: Aktiv profylakse: individuelle besøg efter behov ved tandplejer eller klinikassistent i henhold til risikovurdering indkaldelse til ekstra børstekontrol, fluorpensling med 2 % NaF eller duraphat behandling 1-3 gange mellem undersøgelserne på indikation lakeres 05,04+04,05 og 05,04-04,05 med glasionomer (fuji II) Passiv profylakse: ved manglende forældrekooperation og høj cariesaktivitet indkaldes barnet til passiv profylakse sammen med forældrene afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår barnet til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr. Ydelser, der kan supplere de øvrige behovsydelser: tværfagligt samarbejde med Sundhedsplejen omkring det enkelte barn og familien eller om grupper af børn i et udvalgt distrikt i kommunen. tværfagligt samarbejde med Dagplejen eller daginstitution omkring grupper af børn fra udvalgte distrikter i kommunen 14

18 Målgruppen 4-5 år Sundhedsmål i 2020 Alder Cariesfri Zone 3+4 Risikobørn%> 4 defs 4 årige 92,5 % max 4,5 % 3,5 5 årige 89,0 % Max 7 % 4 I før skolegruppen 4 og 5 år har barnet stadig meget brug for forældrenes og nøglepersonernes hjælp til mange hverdagsfunktioner og til at træffe sunde valg. Vores forebyggende aktiviteter er derfor rettet mod de voksne, der har indflydelse på barnets dagligdag. Vidensmål Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have viden om: tandsygdommenes årsag gode tandplejevaner at en ren tand ikke får caries at sukkerholdig kost og slik er skadelig for tænderne fornuftige slikvaner fornuftige drikkevaner heriblandt vand og mælk læskedrikkes uheldige indvirkning på tandsundheden at sukkerholdig medicin kan skade tandsundheden og at man kan købe sukkerfri medicin den anbefalede størrelses tandbørste og fluorkoncentration i tandpasta suttevaners betydning for tandsættet tandtraumer og behandling af disse forsikringsmuligheder vedr. tandskader Holdningsmål Vi ønsker, at holdningen blandt forældre og barnets nøglepersoner er, at: barnets sundhed og tandsundhed primært er forældrenes ansvar, men at nøglepersonerne også har et ansvar det er naturligt at mælketandsættet er cariesfrit i 4 og 5 års alderen tandplejens personale er professionelle og tillidsvækkende og imødekommende 15

19 Adfærdsmål Vi ønsker, at forældrene: børster barnets tænder morgen og aften- helt rent især om aftenen børster på tværs ved kindtænderne lader barnet ligge ned, når de børster barnets tænder anvender tandtråd på barnet ved fladekontakter mellem kindtænderne giver barnet gode kost- og drikkevaner giver barnet fornuftige slikvaner Servicemål Svarende til målgruppen 0-3 år. Basis- og behovstilbud for målgruppen 4-6 år Basisydelse: tilbud til alle 4-6 årige og deres forældre. 4½ år: individuelt besøg ved tandplejer eller kl.ass med videreuddannelse (anerkendende tilgang og leg). afpudsning af tænderne tørlægning og us. barnet ligger på tandlægestolen/gulvet og forældrene børster med hjælp fra personalet forældrene lærer at se på gingiva specielt mellem 04 erne og 05 erne instruktion i tandtråd på barnet, hvor der er fladekontakt. Forældrene gennemfører rensning med tandtråd på barnet mellem 04 erne og 05 erne anbefales brug af tandtråd 1-2 gange om ugen snak om kost, drikke- og slikvaner opfølgning på anamneseskema Risikovurdering: som ved 1½ årige. Duraphat på initial caries. Udlevering af tandpasta 1450 ppmf + evt. glide/tandtråd. 5½ år: individuelt besøg ved tandplejer eller kl.ass med videreuddannelse. tørlægning og us. afpudsning af tænderne information om det vigtige i at forældrene fortsat følger barnet på klinikken information om det vigtige i at barnet drikker ½ l mælk om dagen lærer forældrene at se på tandkødet (obs. stagnationsområderne og gingivitis) fokus på 6 erne - børste på tværs/ evt. solobørst 16

20 er 6 erne i frembrud, da indkaldes barnet til børstekontrol 1-2 gange inden næste undersøgelse. Evt. fluorbehandling af de frembrydende 6 ere der anbefales lakering, når 6 års tænderne er fuld frembrudte information om vigtigheden i at forældrene hjælper barnet med at børste tænderne indtil barnet er år. information om emaljehypoplasier på 6 erne samt fronten, dersom barnet har disse ændringer i emaljen opfølgning på anamneseskema Udlevering af 6 års pjecen. Fuld frembrudte 6 ere lakeres. Risikovurdering: caries i progression forældre kooperation mundhygiejne og tandplejevaner snak om kost og medicin emaljehypoplasier fastlæggelse af næste indkaldelse Behovsydelser: Aktiv profylakse: individuelle besøg ved tandplejer eller klinikassistent i henhold til risikovurdering indkaldelse til ekstra børstekontrol, fluorpensling med 2 % NaF eller duraphat behandling 1-3 gange mellem undersøgelserne på indikation lakeres 05,04+04,05 og 05,04-04,05 med glasionomer (fuji II) Passiv profylakse: ved manglende forældrekooperation og høj cariesaktivitet indkaldes barnet til passiv profylakse sammen med forældre: afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår barnet til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr. Ydelser, der kan supplere de øvrige behovsydelser: tværfagligt samarbejde med Sundhedsplejen omkring det enkelte barn og familien eller grupper af børn med særligt behov i udvalgte distrikter i kommunen tværfagligt samarbejde med institutionen eller skolen omkring grupper af børn med særligt behov i udvalgte distrikter i kommunen 17

21 Målgruppen 6-14 år Sundhedsmål i 2020 Primære tænder: Alder defs Zone årige 1,08 15,5% 7 årige 1,37 20,5% 8 årige 1,90 27,5 % 9 årige 2,20 32,0% 10 årige 1,85 28 % Permanente tænder Alder Cariesfri DMFS Zone årige 99,5 % 0, årige 97,5 % 0, årige 95,0 % 0,10 1,5% 9 årige 90,12 % 0,19 2,9% 10 årige 89,0 % 0,25 4,8% 11 årige 84,1 % 0,30 5,7 % 12 årige 79,0 % 0,55 9,0 % 13 årige 73,5 % 0,80 11,5 % 14 årige 69,0 % 1,10 17,5 % I aldersgruppen 6-14 år begynder børnene i stigende grad at få indflydelse på deres egen sundhed. Børnene har dog stadig brug for voksenhjælp i forhold til såvel vejledning i det sunde valg samt hjælp til tandbørstning. Derfor har forældre og barnets nøglepersoner i skole og daginstitution stadig en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Dette gælder også tandbørstning indtil barnet er år, hvor forældrenes hjælp og støtte stadig er vigtig. Tandplejens forebyggende aktiviteter rettes i stigende grad mod den unge og det miljø de færdes i. Forældrene samt de øvrige af barnets nøglepersoner spiller dog også her en væsentlig rolle, hvorfor aktiviteterne også rettes mod dem. 18

22 Vidensmål Vi ønsker, at forældre og de 6-14 årige skal have en viden om: tandsygdommenes årsag at en ren tand ikke får caries at en ren tand føles glat med tungen hvordan sundt tandkød ser ud kontra tandkød med betændelse at 6 erne er blivende tænder og at tandfrembrudsperioden er en risikoperiode mht. caries at 6 er og 7 er (6 og 12 års tænderne) i frembrud kræver tandbørstning på tværs at vi anbefaler lak på 6 ere og 7 ere at tandtråd skal være en del af tandbørstningen at kosten har betydning for generel sundhed og tandsundhed fornuftige drikkevaner heriblandt vand og mælk at barnets motorik til egen tandbørstning tidligst er udviklet i 10 års alderen at sodavand og læskedrikke giver irreversible ætsninger på emaljen Holdningsmål Vi ønsker, at holdningen blandt forældre og de 6-14 årige er: at det er naturligt at spise og drikke sundt at rene tænder er en væsentlig del af den personlige hygiejne at forældrene har ansvaret for barnets tandsundhed at det er almindeligt at børste tænder på sit barn indtil års alderen Adfærdsmål Vi ønsker, at: forældrene børster tænderne helt rene 2 gange dagligt på deres barn indtil barnet er år de mestrer tandbørstning på tværs de træner i at bruge tandtråd forældrene er med til undersøgelsen til og med 4. klasse mælk og vand er det naturlige valg, når tørsten skal slukkes Servicemål klare ensartede sundhedsbudskaber fra tandplejepersonalet fleksibilitet med hensyn til mødetider/aftaler let tilgængelighed: forlænget åbningstid på flere hverdage i ugen og i forbindelse med skolernes ferie kortest mulig ventetid klinikkerne fremstår indbydende patienterne imødekommes med venlig og anerkendende tilgang prioriterer forældrekontakt til og med 4. klasse 19

23 deltager forældrene ikke i barnets undersøgelse, orienteres de skriftligt indtil barnet starter i 8. klasse medinddrager forældrene pr. tlf. eller skriftligt ved specielle behov efter 4. klasse tværfagligt samarbejde, der fremmer samarbejdet med forældre og børn speciale i behandling af angste børn. Der tilbydes ekstra tid til tilvænning, hvis behov alle tilbydes smertekontrolleret tandbehandling tilbud om tandbehandling med præmedicin, hvis behov. Dog ikke mere end 2-3 gange. 20

24 Basis- og behovstilbud for målgruppen: 6 til 14 år Basisydelse: tilbud til alle 6-14 årige og deres forældre. 6 ½ år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer med forældre. indfarvning og instruktion i tandbørsterummet med forældre afpudsning af tænderne tørlægning og us. BW på indikation lære forældrene at se på tandkødet (obs. stagnationsområderne og gingivitis) fokus på 6 erne - børste på tværs/ evt. solobørste er 6 erne i frembrud, da indkaldes barnet til børstekontrol 1-2 gange inden næste undersøgelse. Evt. fluorbehandling af de frembrydende 6 ere der anbefales lakering, når 6 erne er fuld frembrudte anbefale at forældrene hjælper barnet med at børste indtil års alderen information om kostens betydning for tandsundheden anbefale at barnet drikker ½ l mælk om dagen Risikovurdering: caries i progression forældre og barnets kooperation mundhygiejne og tandplejevaner sociale/familiemæssige forhold 6 erne i frembrud emaljehypoplasi kost, drikkevaner og medicin fastlæggelse af næste indkaldelse Fluorbehandling af initial caries. Udlevering af tandpasta 1450 ppmf og tandbørste samt folderen: 6 års tænder. 7½- 9 år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer med forældre. Er barnet ikke undersøgt af en tandlæge tidligere, skal undersøgelsen foretages af en tandlæge, når barnet er 9 år. indfarvning og tandbørsteinstruktion i børsterummet med forældre afpudsning af tænder tørlægning og us. BW på indikation anbefale at forældrene hjælper barnet med at børste indtil års alderen information om kostens betydning for tandsundheden anbefale at barnet fortsat drikker mælk eller vand på skolen information om at sodavand og læskedrikke giver irreversible ætsninger på emaljen diagnostik af 3érnes placering når barnet er 9 år 21

25 Risikovurdering: som ved 6½ årige Fluorbehandling af initiall caries. Udlevering af tandpasta 1450 ppmf. 10 år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer med forældre. Der informeres om, at barnets finmotorik i løbet af de kommende 1-2 år er ved at være klar til at barnet selv børster tænder. Dog er det vigtigt, at barnet fortsat får forældrenes støtte til tandbørstning. indfarvning og tandbørsteinstruktion i tandbørsterummet gerne med forældre afpudsning af tænder tørlægning og us. BW på indikation lære barnet at se på tandkødet (obs. stagnationsområderne og gingivitis) fokus på 7 erne og børste på tværs evt. med solo børste ved molarerne i frembrudsperioden ekstra indkaldelse1-2 gange til børstekontrol samt fluorbehandling af 7 erne fuld frembrudte 7 ere lakeres information om risiko for erosions skader ved indtagelse af syreholdige drikke og madvarer information om kostens betydning anbefale at barnet fortsat drikker ½ l mælk om dagen 4. klasse s tandbørsteprojekt Risikovurdering: som ved 6½ årige. Fluorbehandling af initial caries. Udlevering af tandpasta 1450 ppmf og udlevering af folder 12 års tanden. 11 år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer. indfarvning og tandbørsteinstruktion i børsterummet afpudsning at tænder tørlægning og us. BW på indikation fokus på 7 erne i frembrudsperioden for 7érne- ekstra indkaldelse 1-2 gange med fluorbehandling fokus på at børste på tværs og evt. brug af solobørste ved molarerne fuld frembrudte 7 ere lakeres information om risiko for erosionsskader ved indtagelse af syreholdige drikke og madvarer 22

26 anbefaling af mælk eller vand til at slukke tørsten udfyldelse af or-journal Risikovurdering: som ved 6½ årige. Fluorbehandling af initial caries. Udlevering af tandpasta 1450ppmF år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer. indfarvning og tandbørsteinstruktion i børsterummet afpudsning af tænder tørlægning og us. information om risiko for erosionsskader ved indtagelse af syreholdige drikke og madvarer anbefaler mælk eller vand til at slukke tørsten fokus på tandtrådstræning, og at børste på tværs orto-visitation efter behov Risikovurdering: caries i progression sociale/familiemæssige forhold mundhygiejne og tandplejevaner fastlæggelse af næste indkaldelse tandfrembrud fast apparatur kost og drikkevaner Udlevering tandpasta 1450 ppmf og glide/tandtråd i 6.klasse. Behovsydelser: Aktiv profylakse: individuelle besøg ved tandplejer eller klinikassistent. i henhold til risikovurdering indkaldelse til ekstra børstekontrol, fluorpensling med 2 % NaF eller duraphat behandling 1-3 gange mellem undersøgelserne på indikation lakeres præmolarerne med glasionomer (fuji II) Passiv profylakse: ved manglende forældre kooperation og høj cariesaktivitet indkaldes barnet/den unge til passiv profylakse: afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår barnet/den unge til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr. Det forventes, at barnet er ifølge med forældrene indtil 10 års alderen 23

27 Ydelser, der kan supplere de øvrige behovsydelser: deltagelse i enkelte forældremøder i bhkl/1. klasse og 4. klasse undervisning i 4. klasserne af kl.ass eller tandplejere undervisning i 8 klasserne af tandplejere tandbørstning i enkelte klasser på skoler uden tilknytning til tandklinik tværfagligt samarbejde med Sundhedsplejen omkring det enkelte barn og familien tværfagligt samarbejde med institutionen eller skolen omkring grupper af børn med særligt behov deltagelse i tværfaglige sundhedsprojekter med temaemner omkring sundhed 24

28 Målgruppen år Sundhedsmål i 2020 Permanente tænder Alder cariesfri DMFS Zone årige 59,5% 1,40 21,5% 16 årige 53,5% 2,05 24,5% 17 årige 47,0% 2,50 30,0% De unge har nu i høj grad løsrevet sig fra forældrene og er blevet selvstændige. De knytter sig dog i stor grad til vennerne, hvorfor disse også kan få stor betydning for den unges sundhedsvaner. Mange afslutter den alm skolegang i Folkeskolen og fortsætter på videre-uddannelse eller i erhvervsarbejde. Tandplejens forebyggende aktiviteter rettes mod de unge og det miljø, de færdes i. 25

29 Vidensmål Vi ønsker, at årige skal have: forståelse af tandsygdommes opståen og forebyggelse kendskab til sammenhængen mellem drikkevaner og erosioner viden om, at det gratis kommunale tandplejetilbud gælder indtil 18 år viden om, hvordan de fortsætter i regelmæssig tandpleje efter 18 år viden om, hvordan rygning samt piercing kan påvirke tandsættet Holdningsmål Vi ønsker, at årige skal have den holdning: at mine tænder kan bevares hele livet, hvis jeg selv vil god mundhygiejne er en naturlig del af den personlige hygiejne Adfærdsmål Vi ønsker, at årige: børster tænderne 2 x dagligt bruger tandtråd har gode kost- og drikkevaner vælger vand eller mælk som det naturlige valg, når tørsten skal slukkes tager ansvar for egen sundhed modtager det gratis kommunale tilbud om tandpleje med tilknytning til den samme klinik indtil det fyldte 18 år fortsætter regelmæssig tandpleje som voksen Servicemål information skriftligt/mundtligt skal være tilpasset ungdomsgruppen den unge er i centrum skal føle tryghed og opleve sig behandlet som voksen, individuel person, ligeværdigt med en anerkendende tilgang den unge skal opleve en god atmosfære på klinikken. Venteværelse og klinik skal også være indrettet til unge mennesker let tilgængelighed: forlænget åbningstid på flere hverdage i ugen og i forbindelse med skolernes ferie. overførselsprocedure, der bl.a. forebygger drop out og sikre videregivelse af relevante oplysninger 26

30 Basis- og behovsydelser for målgruppen: år Basisydelser: tilbud til alle årige. 15 år (8.klasse): undersøgelse hos tandlæge/tandplejer indfarvning og instruktion afpudsning tørlægning og undersøgelse BW på indikation anbefaling af fissurforsegling af sent frembrudte 7 ere reinstruktion i tandtråd på indikation 8.klasse undervisning med fokus på erosioner og drop out problematikken Udlevering og anbefaling af tandpasta med 1450 ppmf. Risikovurdering: plak på stagnationsområder/ inflammerede papiller caries i progression mundhygiejne og tandplejevaner kost- og drikkevaner erosioner sociale/familiemæssige forhold fast apparatur fastlæggelse af næste indkaldelse Fluorbehandling af initial caries. 16 år: undersøgelse hos tandlæge/tandplejer tilbud om indfarvning og børstning før undersøgelse afpudsning tørlægning og undersøgelse BW på indikation reinstruktion i tandtråd på indikation anbefaling af tandpasta med 1450 ppmf Risikovurdering: som ved 15 årige. Fluorbehandling af initial caries. 27

31 17 år: undersøgelse hos tandlæge tilbud om indfarvning og børstning før undersøgelse afpudsning tørlægning og undersøgelse BW på indikation opfølgning på individuel instruktion i brug af tandtråd orientering om og forebyggelse af erosioner anbefaling af tandpasta med 1450 ppmf i forbindelse med sidste undersøgelse/beh. informeres om tandpleje efter 18 år, og der udleveres 18 års skrivelse. næste us. fastlægges og anføres i journal og på udskriftsbrevet Fluorbehandling af initial caries. Behovsydelser: Aktiv profylakse: individuelle besøg ved tandplejer eller klinikassistent: i henhold til risikovurdering indkaldelse til ekstra børstekontrol, fluorpensling med 2 % NaF eller duraphat behandling 1-2 gange mellem undersøgelserne Passiv profylakse: ved manglende kooperation og høj cariesaktivitet indkaldes den unge til passiv profylakse: afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår den unge til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr. forældrene inddrages efter behov op til den unge er fyldt 18 år. Ydelser, der kan supplere de øvrige behovsydelser: tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen omkring den unge og evt. familien tværfagligt samarbejde med skolen omkring grupper af unge med særligt behov temaemner omkring sundhed kampagner for ungdomsgruppen 28

32 Undersøgelsesintervaller og risikovurdering Ud fra en faglig betragtning og med den sidste nye viden om cariesudvikling in mente, anses en regelmæssig tilknytning til tandplejen som hensigtsmæssig. En regelmæssig tilknytning kan bidrage til en reduktion af risikofaktorerne og dermed sygdomsforekomsten og sygdomsudviklingen hos børn og unge. Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionen foretages med individuelle intervaller fastlagt på grundlag af barnets og den unges risiko for progression af eksisterende sygdom og udvikling af ny oral sygdom. Relevante anamnestiske samt kliniske fund danner grundlag for den egentlige risikovurdering. Ud fra denne vælges en non operativ eller operativ og risikorelateret behandling. Ved undersøgelsen tilstræbes det, at erkende og diagnosticere sygdomstilstande og deres følger. Der fastlægges en behandlingsplan på baggrund af sygdomsforekomsten og undersøgeren drøfter det anbefalede undersøgelsesinterval med den unge og eller forældrene. Deltager forældrene ikke ved undersøgelsen, orienteres de om det anbefalede interval. Hos en stor gruppe af børn og unge ses en rimelig god tandsundhed, hvilket bør afspejles i indkalderintervallerne. Alt efter hvor barnet /den unge befinder sig på skalaen mellem sygdom og sundhed, vil der være gradueret behov for indkaldelse til regelmæssig undersøgelse og specifik forebyggende indsats. Individuel indkaldelse til undersøgelse og forebyggende behandling Det er tandlægen, tandplejeren eller kl.ass (undersøgeren), der ved de regelmæssige undersøgelser er ansvarlige for den individuelle risikovurdering. Barnet og den unge tilbydes et individuelt tilpasset tandplejetilbud og indkaldes til undersøgelse efter flg. plan: Børn og unge med meget fin tandsundhed(ca. 15 %) indkaldes til eftersyn hver 16.mdr. Dog indkaldes de indberetningspligtige årgange altid én gang om året. (5,7,12 og 15 år). Børn og unge med jævn god tandsundhed (ca. 80 %) indkaldes til eftersyn hver 12. mdr. Her kan der indkaldes til ekstra forebyggelse. Børn med mindre god tandsundhed (5 %) indkaldes til eftersyn hver 12.mdr. Her indkaldes til ekstra forebyggelse flere gange årligt. 29

33 Tandplejens forebyggende tilbud til risikogruppen Sundhedsfremme og forebyggelse skabes bedst i gode relationer mellem behandler og patient. Vi søger derfor at skabe en god relation til forældre og barn. Dette sker ved at barnet så vidt muligt tilknyttes én fast medarbejder i Tandplejen i de forebyggende behandlinger. Medarbejderen lægger op til et tæt samarbejde med forældre og barn. Sammen fastlægger de mål for barnets tandsundhed. Forældrenes forståelse for cariesudviklingen og forebyggelse af samme er vigtige faktorer for barnets sygdomsudvikling. Derfor indkalder vi barnet sammen med forældrene til og med 4. klasse. Ved undersøgelsen inddrages forældrene i beskrivelsen af den fremtidige forebyggelses- og behandlingsplan. Forebyggende behandlinger varetages af klinikassistenter og tandplejere. Faktorer, der danner grundlag for risikovurdering: Individ niveau: kooperationen støtte fra forældrene generelle sygdomme kulturelle forhold sociale/familiemæssige forhold tandlægeangst Tandniveau: bakteriebelægninger i stagnationsområderne blødende papiller/gingivainflammation børn med caries i 05érne har forøget risiko for at få caries i 6érne. høj defs forøger risikoen for højt DMFS initial caries distalt på 5+5, 5-5, 6-6 og mesialt på 7+7 (Mejare) cariesprogressionen er højere hos 6-12 årige end hos årige hypoplasier erosioner apparatur Kost : sukkerholdig kost og drikkevaner drikke med lavt PH manglende kalk i maden Sundhedsfremme Der samarbejdes med det enkelte barn/unge og forældre ud fra sundhedsfremmetanken, hvor barnet/den unges muligheder for at mestre egen tandsundhed styrkes. Vi søger at styrke barnets handlingsevne gennem information, opmuntring, positiv 30

34 dialog og medinddragelse. Forældre inddrages i høj grad i den sundhedsfremmende tankegang indtil barnet er 12 år. Vi ønsker, at barnet/den unge vil føle sammenhæng i vores tandplejetilbud og vil prioritere at møde til ekstra forebyggelse. Netop derfor søger vi at tilknytte én enkelt medarbejder til barnet/den unge under den forebyggende behandling. Forældrene deltager så vidt muligt i besøgene på klinikken og orienteres mundtligt eller skriftligt, så vi har tæt kontakt til dem under hele forløbet. Handleplan for profylakse Aktiv profylakse: Børn med behov for ekstra støtte til forebyggelse af tandsygdomme Tandbørsteinstruktion for børn med mindre behov for støtte: Gentages max 2 gange imellem undersøgelserne: - fokus på stagnationsområderne - systematik i tandbørstningen og på tværs metoden ved kindtænderne - fokus på tænder i frembrud - fokus på tandbørstning af tandsæt med fast apparatur Tandbørsteinstruktion + fluorbehandling for børn med større behov for støtte til tandbørstning samt fluorbehandling af initiale caries: - tandbørstekursus (1-2 gange) som ovenfor, dog afsluttet med fluor på initiale cariesangreb. Fluorbehandling gentages hver 3 mdr. Der vælges 2%NaF eller Duraphat. Unge fra 16 år kan anbefales at børste med 5000 ppm F tandpasta. Recept udskrives. - instruktion i tandtråd ved initiale cariesangreb approximalt (fladekontakt) - Kostanamnese samt vejledning i sunde kost og drikkevaner - barnet/den unge tilknyttes så vidt muligt én og samme medarbejder i Tandplejen. Passiv profylakse: Børn med behov for aktiv hjælp til forebyggelse af tandsyg-domme (5%) Ved manglende respons på aktiv profylakse overgår barnet/den unge til passiv profylakse: - afpudsning én gang om måneden i pudsepasta i op til 6. mdr. Herefter hver 3. mdr, hvis behov. - Fluor (2% NaF eller Duraphat) hver 3. mdr. 31

35 - Barnet/den unge tilknyttes så vidt muligt én og samme medarbejder i Tandplejen. Bitewing Bitewing-undersøgelse af tænder og kæber har følgende formål: Diagnostik af caries og marginal parodontopati Observation af cariesprogression og det marginale knogleniveau Behandlingsplanlægning Prognosevurdering Støtte til udøvelse af behandling Kontrol af udført behandling Ved optagelse af bw i forbindelse med den kliniske undersøgelse er målet at optimere mulighederne for at forebygge, at caries udvikler sig til stadier, der kræver fyldningsterapi. Utallige undersøgelser har vist, at approximalcaries både i det primære og i det permanente tandsæt overses, hvis der ikke tages bw (Kim Ekstrand 2008). Optages bw som tillæg til den kliniske undersøgelse på børn og unge, øges frekvensen af identificerede approximal læsioner med faktor 2 til 8. Vi ved, at det tager ca. et par år for caries at penetrere approximal emalje i mælketænder, hvilket sker på mere end 50 % af børnene, og det tager ca. 4 år for caries at penetrere i den permanente emalje på unge (Schwartz 1984, Mejàre 2000). Derfor er det hensigtsmæssigt at tage bw ca. 1½ år efter, kontakten mellem approximalfladerne er etableret. Det anbefales (Mejàre) at tage bw i følgende nøglealdre: Nøglealdre (år) Tidsintervaller mellem bitewingsoptagelser Lav-risiko Høj-risiko patienter patienter , ,5 I Skive tages dog kun bw 1x året på højrisiko patienter 32

36 Af hensyn til barnets modenhed kan det være nødvendigt, at udskyde første hold bw til 6-7 års alderen. Der er ikke indikation for BW i 5 års alderen, hvis der ikke er en tæt approximal kontakt. Har man observeret en approximal carieslæsion på et røntgenbillede er blødning ved sondering/ forsigtigt tryk med en pochemåler en god indikator for, at læsionen progredierer. Plaquefund har ikke samme prædiktionsgrad. Identificeres der på bw caries distalt på 05 erne, stiger sandsynligheden for udvikling af caries mesialt på 6érne. Omvendt hvis distaltfladen på 05 erne er identificeres radiologisk sund, falder risikoen for cariesudvikling mesialt på 6 erne markant(kim Ekstrand 2008). 33

37 Cariesætiologi og cariesprocessen Caries er en multifaktoriel sygdom, som er forårsaget af bakterierne i den biofilm, som altid er på tandoverfladerne. Mikroorganismerne i biofilmen forgærer kulhydrater, her ved dannes der mælkesyre og der opstår et fald i ph. Hvis ph-faldet er tilstrækkeligt stort, sker en syreopløsning af mineralet i de hårde tandvæv (demineralisering). Når ph i biofilmen igen stiger, er der mulighed for, at mineral igen kan dannes i overfladen (remineralisering). Er demineraliseringen over tid mere udtalt en remineraliseringen udvikles caries. Dette sker, når biofilmen er tyk og stresset Biofilmen kan holdes tynd, ustresset og i balance ved god daglig mundhygiejne Derudover har følgende faktorer indflydelse på biofilmen: kost, spytflow og spytets sammensætning, fluor, antimikrobielle stoffer og probiotika* Demineralisering går 10 gange hurtigere end remineralisering Cariesprogressionen øges ved ubalance i biofilmen (stresset biofilm): o Mange sukkerholdige måltider o Nedsat spytmængde o Nedsat spytkvalitet o Dårlig mundhygiejne o Ved eruption er der større risiko for, at tanden demineraliserer. Det skyldes vanskeligheder ved renholdelse og at tandens emalje er mindre modstandsdygtig Tdl-bladet 2013 figurer s

38 Figuren viser faktorerne, som har indflydelse på cariesprogressionen: (kilde: Herning Kommunale tandpleje) Behandlingsmuligheder Sundhedsfremme** o Kollektiv undervisning o Individuelle instruktioner i optimal mundhygiejne o Kostvejledning Nonoperativ behandling udføres ved initiale carieslæsioner, hvor cariesprogressionen kan standses. Terapien er baseret på, at der foreligger en klinisk eller radiologisk diagnose på caries. o Fluorbehandling udføres i kombination med instruktion i god mundhygiejne o Forsegling Operativ behandling: o Når nonoperativ behandling ikke er tilstrækkelig for at standse cariesprogressionen, laves en fyldning 35

39 Kalibrering Tandplejen udfører kalibreringsøvelser for at kvalitetssikre tandplejen og sikre en overensstemmelse mellem cariesdiagnostik og behandling * probiotika er et produkt som indeholder levende mikroorganismer eller dele af dem. Når de tilføres i tilstrækkelige mængder har de en gavnlig effekt på individets helbred og velbefindende. De mest almindelige probiotiske bakterier tilhører grupperne laktobaciller og bifidobakterier. Findes i visse mælkeprodukter. Ifølge Svante Twetmann er det ikke en evidens baseret behandling. **sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højre grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand (Ottawa Charter 1988). Hvor forebyggelse kan siges, at handle om at undgå uønskede tilstande, kan sundhedsfremme siges at handle om at bevare sundheden. 36

40 FLUORPOLITIK Fluors virkningsmekanismer: fluor stabiliserer mineralbalancen i de hårde tandvæv under syreangreb ved at o hæmme demineraliseringsprocesser og o fremme remineraliseringsprocesser under udvikling af carieslæsionen. anvendes højfluoridprodukter dannes der CaF 2, der kan fungere som et depot. Depotet kan hjælpe til, at remineraliseringsgraden øges. Depotet er til stede i ca. 3-4 måneder. ved at opretholde en forhøjet koncentration af fluorid i aktive carieslæsioners nærmeste miljø er det muligt at dæmpe cariesprogressionen betragteligt. Cariesudviklingen standses dog først helt, hvis man samtidig påvirker plak og kulhydratindtag. anvendelse af fluoridholdig tandpasta i den periode, hvor tænderne mineraliseres, øger risikoen for dental fluorose. Derfor skal mængden til førskolebørn begrænses betydeligt. fluortandpasta har en cariesreducerende effekt på 24 %. fluorlak har en cariesreducerende effekt på 40 %. fluorskylning har en cariesreducerende effekt på 26 %. cariesreduktionen er 14 % større ved tandbørstning med fluortandpasta 2 gange om dagen fremfor 1 gang om dagen. cariesreduktionen er 11 % større ved tandbørstning med fluortandpasta med overvågning end tandbørstning uden overvågning. Brugen af fluorid såvel i populationssammenhæng som ved behandling af den enkelte patient i klinikken bør altid afpasses den aktuelle cariesstatus og cariesrisikofaktorer. Naturlig forekomst af fluor i drikkevandet i Skive Kommune: Fluorindholdet i drikkevandet i Skive Kommune er blandt det lavest forekommende i Danmark. Koncentrationen af fluor i drikkevandet ligger i Skive fra 0,06-0,17 ppmf. Fluorindholdet i øvrige kommuner ligger fra 0,05-1,00 ppmf. 37

41 Guidelines for brug af fluorider: I hjemmet: tandbørstning med fluortandpasta bør starte, når første tand bryder frem, hvilket sker i ca. otte måneders alderen. børn op til år skal hjælpes med tandbørstningen, hvilket bør foregå 2 gange dagligt og med brug af fluortandpasta. frem til 3½ års alderen bør der kun børstes systematisk 2 gange dagligt med en tandpasta med max 1100 ppm eller 1450 ppm fluorid. Doseringen afhænger af forældrenes mulighed for at dosere korrekt. Der doseres i en meget begrænset mængde svarende til ½ lillefingernegl (barnets)pr tandbørstning. fra 3½ års alderen bør der børstes tænder systematisk 2 gange dagligt med en tandpasta med 1450 ppm fluortandpasta i en mængde svarende til ½ lillefingernegl pr tandbørstning. fra 6 års alderen og frem bør der børstes tænder systematisk 2 gange dagligt med 1450 ppm fluortandpasta i henhold til reglen: 1 cm tandpasta, børst systematisk i min 2 min og 2 gange om dagen. Der børstes før/efter morgenmaden og før nattesøvn. fra voksen alder kan reglen ændres til reglen. patienter med meget høj risiko for cariesudvikling bør anbefales at børste tænder med 5000 ppm F tandpasta, som er receptpligtig i Danmark ppm fluoridtandpasta er specielt effektivt mod udvikling af rod og kronecaries. Patienter med hyposalivation er en oplagt gruppe. børn mellem 6 og 16 år må ikke anvende ppm tandpasta med mindre forældrene kan administrere det for dem. Er det ikke muligt, kan børn i risikogruppen indkaldes på klinikken hvert 14. dag og få børstet tænderne med ppm fluortandpasta. Produktet må ikke anvendes til børn under 6 år. 38

42 Professionelt: fluorlak/duraphat ( ppm F) eller 2 % NaF opløsning ( ppm F)appliceres lokalt mindst 3-4 gange om året på flader med diagnosen caries dentalis progressiva superficialis eller på patienter, der er i høj risiko for udvikling af caries. Dette uanset alder. andre højfluoridprodukter bør kun anvendes eller appliceres efter en grundig risikovurdering. fluorskylning (0,2 % NaF) kan være et alternativ til fluortandpasta hos cariesaktive patienter, der ikke tolererer forskellige tilsætningsstoffer i tandpasta, fx strålebehandlede patienter eller til visse etniske grupper af børn, hvor der ikke er tradition for daglig tandbørstning. Akut forgiftning med fluor Fluorid kan sammen med mavens saltsyre danne flussyre, som er stærkt ætsende. Toksisk dosis peroralt er omkring 5 mg/ kg legemsvægt, hvilket svarer til, at en treårig, der vejer 10 kg, indtager 1/5 del af en tube med Duraphat tandpasta. Symptomerne er bl.a. mavesmerter og opkastning. Ved mistanke om akut forgiftning skal patienten drikke noget calciumholdigt. Ved alvorlig grader af forgiftning indlægges patienten på hospitalet. 39

43 Anvendelse af fluor på klinikken til behandling af initialcaries: Præparater: 2 % NaF-opløsning (10.000ppmF) til pensling anvendes som førstepræparat pga. dets umiddelbare virkning i emaljen. Duraphat (22.000ppmF) anvendes, hvor der ikke kan tørlægges tilstrækkeligt til ovennævnte. Duraphattandpasta (5.000ppmF) anvendes kun til tandbørstning hos højrisikogruppen på klinikken under opsyn fra 6-års tandens frembrud, samt i omsorgstandplejen. Hyppighed: Hos højrisikogruppen (ca. 5% af børnene) børstes hver 14. dag eller min 1 x måneden med duraphat tandpasta på klinikken. Fluorbehandling Sådan gør vi på klinikken Fluorbehandling lokalt med NaF 2 %: 1. Tænderne rengøres professionelt med pudsepasta på gummikop. 2. Der rengøres med uvokset tandtråd approksimalt. 3. Der tørlægges omhyggeligt og læsionsområdet duppes i 45 sek., hvorefter læsionen får lov at tørre ud. 4. Barnet/ den unge bedes undgå at spise, drikke eller skylle munden et par minutter. Fluorbehanddling lokalt med Duraphat: 1. Tænderne rengøres professionelt med pudsepasta på gummikop. 2. Der rengøres med uvokset tandtråd approksimalt. 3. Der tørlægges omhyggeligt og Duraphat appliceres på læsion i et tyndt lag. 4. Barnet/ den unge bedes undgå at spise og drikke i op til 2 timer 40

44 Fissurforsegling Formålet med fissurforsegling er at forebygge okklusal caries, især i permanente tænder. Der er evidens for at en sufficient forsegling reducerer risikoen for okklusal caries betragteligt. Undersøgelser viser, at det er muligt at forsegle fissurer med initial caries, da en tæt forsegling vil ændre det mikrobiologiske miljø, hvorved cariesangrebet standses. Der tages altid røntgen, før en tand med initial caries fissurforsegles. Disse fissurforseglinger skal desuden følges med røntgen én gang årligt. Det noteres med rødt i journalen, når der fissurforsegles på en tand med initial caries. Hvis fissursystemet ikke kan holdes helt tørt, når tanden skal fissurforsegles, udsættes fissurforsegling. I den mellemliggende periode foretages afpudsning og Duraphat-behandling. Alternativt kan der fissurforsegles med Fuji ll LC eller Fuji Triage. Fuji Triage har et ekstra højt fluoridindhold. Fuji Triage og Fuji II LC er ikke så fugt følsomme. Vi tilbyder, at fissurforsegle: alle 7+7, 7-7 (også oralt i OK, og facialt i UK) alle 6+6, 6-6 (også oralt i OK og facialt i UK) 5,4+4,5 og 5,4-4,5 på risikoflader/risikobørn foramen coecum oralt på , på risikoflader/risikobørn. Tanden set i tværsnit. Tandens dybe fure, der er fyldt Med bakterier Foto, der viser indfarvet plak i fissursystemet. Her er furen lukket med lak. Foto, der viser en tand før og efter forsegling. 41

45 Fremgangsmåde ved fissurforsegling: Af hensyn til kvaliteten skal fissurforsegling udføres af 2 personer. rens tanden med en spids børste, så alle fissurer renses skyl tanden grundigt med vand tørlæg og isoler tanden (vatruller, dry tips, spytsug) æts sek. med fosforsyregel. (se materiale brugsanvisning) skyl grundig med vand tørlæg tanden med trefunktionssprøjte se om den er ordentligt ætset (hvid i emaljen) hvis ikke tanden fremstår hvid i overfladen, æts igen i 15 sek. hold overfladen fri for spyt, skyl evt. en ekstra gang og tørlæg sug lakken op i applikator tryk den langsomt ud i fissurerne ved at bevæge applikator rundt i fissursystemet - eller anvend microbrush til at fordele lakken - eller applicer med sprøjte anvend derpå sonde til at fordele helt ned i alle de små fissurer der må ikke være lufthuller. Det tilstræbes at undgå overskud. Evt. overskud kan fjernes med microbrush, før der lyses lys i sek. så tæt på tanden som muligt, uden at røre tanden. (se materiale brugsanvisning) kontroller med sonde, om lakken sidder fast, og om der er luftblærer hvis der er kanter eller ændring i okklusionen pudses tanden skyl med trefunktionssprøjte af hensyn til allergener og patientens smag i munden. Fissurforseglingsmaterialer: Til permanente tænder anvendes Delton eller Clinpro. Til primære tænder kan der desuden anvendes Fuji ll LC, hvis kooperationen ikke er til anvendelse af Delton/Clinpro. Fuji ll LC eller Fuji Triage kan desuden anvendes til tænder med hypoplastisk emalje og lettere substanstab. 42

46 Hypoplastiske tænder Definition: Mineraliseringsforstyrrelse i de hårde tandvæv opstået under tanddannelsen Fotos som viser tænder med emaljehypoplasi Forekomst: Hypomineralisation ses oftest som diffuse eller velafgrænsede hvidlige/gullige og brune forandringer i tandoverfladen. Tandemaljen er porøs og kan affrakturere efter eruption. Derudover er emaljen styrke dårligere og dermed mere følsom for slid. Hypomineraliseringerne ses ofte på 6 års kindtanden (6'erne), men fortænderne (incisiverne) kan også være afficerede. Tilstanden ses sjældnere på de øvrige permanente tænder. Primære tænder kan også være afficerede. Prævalens: % af børnene i en årgang har en eller flere permanente førstemolarer med hypomineralisering i mild grad, mens 3-5 % har en eller flere permanente førstemolarer med hypomineralisering i alvorlig grad. Årsager: Årsagen til hypoplastiske tænder er ofte ukendt. Årsagen kan være: arvelige sygdomme med forstyrrelse i tandanlæg, f.eks. amelogenesis og dentinogenisis imperfecta rakitisk betinget (D-vitamin mangel) følge af lokalinfektion (fx børnesygdomme og feber) følge af akut mekanisk traume antibiotika (fx tetracyklin) erhvervede strålepåvirkninger (f.eks. efter cancer) for tidlig fødsel og iltmangel under fødslen Problemer for patienterne: hypoplastiske tænder er ofte meget følsomme svært at opnå god smertekontrol ved behandling æstetik slid 43

47 Behandling: Korte undersøgelsesintervaller, specielt i eruptionsfasen Ekstra tandbørsteinstruktion i eruptionsfasen Intensiv fluorbehandling Forsegling med plastforseglingsmateriale (fx Delton) eller glasionomer (f.eks.fuji Triage) Restaurering med plast ved posteruptiv emaljetab (for at forhindre slid og caries). Hvis emaljen er porøs anbefales forbehandling med NaOCl (fjerner organisk materiale) og/eller fyldningsterapi med GIC (den komposite binding er dårligere, pga. dårligere ætsrelief). Anvendelse af præmedicinering i form af f.eks. pamol og/eller lattergas ved behandling. Ekstraktion af stærkt hypoplastiske molarer i DS3 M1 i ca års alderen sker efter konsultation ved specialtandlæge. Hvis det vurderes, at en stærkt hypoplastisk molar ikke skal ekstraheres, kan en stålkrone anvendes midlertidig for at fjerne symptomerne og bevare bidhøjden. Henvisning til Regionstandplejen: Patienter med alvorlige hypomineraliserede tænder, hvor der bliver behov for kronebehandling inden det 30. år, henvises til Regionstandplejen. Se: Retningslinjer for henvisning til Regionstandplejen i forbindelse med emaljehypoplasier Stålkrone: Arbejdsgang for stålkroner: tag evt. et aftryk af tanden, som udstøbes i gips vælg den passende præfabrikerede krone, som går stramt ned om tandhalsen kronen tilpasses vha. en kronesaks og pudses derefter med en grøn sten tanden separeres nogle dage før (evt. samme dag som aftrykstagningen) kronen cementeres med IRM eller Fuji Triage 44

48 Erosioner Definition: Erosioner er en kemisk, ikke-bakteriel, irreversibel opløsning af tandsubstans forårsaget af syreætsning. Forekomst: Antallet af børn og unge med erosioner af tænderne er de seneste år stigende. Omkring 15 % af de årige har erosioner i mild eller sværere grad. Der ses en tydelig stigning med stigende alder især blandt drenge, hvor forekomsten er op til tre gange så hyppig som hos piger. Hver 3. dreng har erosioner. Årsag: Den væsentligste årsag antages at være ændrede livsstils- og kostvaner med hyppig indtagelse af sodavand, juice, saft og andre syreholdige læskedrikke med lav phværdi. Andre årsager kan være spiseforstyrrelser med sure opkastninger eller nedsat/ændret spytsekretion som følge af sygdomme. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om drikkevaner: 0-3 årige bør ikke drikke saft og sodavand 3-7 årige bør maks. drikke 3 dl sodavand eller saft om ugen Ældre børn og ungebør maks. drikke ½ liter sodavand eller saft om ugen Udseende og symptomer: Når erosionerne er af en vis størrelse, kan de første svage symptomer mærkes i form af isninger og ubehag, når der indtages noget varmt og koldt. Symptomerne bliver værre i takt med stigende sværhedsgrad af erosionerne. Tænderne bliver skarpere og frakturer lettere. Tænderne ser slidte, kortere og let misfarvede ud (større gennemskin af dentin). Ved store erosionlæsioner tager tandnerven skade og biddet synker sammen, hvilket kan give muskel- og kæbeledsproblemer. Behandling: Da syreskaderne er irreversible findes der i princippet ingen behandling. I alvorlige tilfælde kan protetisk behandling med kroner blive aktuel. Plast kan anvendes til mindre defekter. Gode råd til forebyggelse af erosioner: begræns indtaget af sodavand, saft og juice. Drik vand og mælk i stedet for. drik hele læskedrikken på en gang og gerne med sugerør, så væsken kommer mindst muligt i kontrakt med tænderne. skyl munden med vand eller mælk, når tænderne har været udsat for noget surt. drik læskedrikken i forbindelse med et hovedmåltid, da maden neutraliserer syren. 45

49 vent en time med at børste tænder efter dine tænder har været udsat for noget surt (læskedrikke, surt mad eller opkast), men skyl munden med vand eller mælk og børst gerne tungen. børst heller ikke tænderne lige inden, at du indtager noget syreholdigt. Undgår du ikke det, fjernes den beskyttende hinde, som dækker emaljen. 8.klasse undervises eleverne i emnet. Tænder med erosioner. Sunde tænder I Tandplejen foretages endvidere en registrering af erosionsforekomst ved hver SCORindberetning i aldersgruppen år. (Se vejledning). Ved fund gives individuel information og vejledning. Vejledning i registrering af erosioner Registreringen noteres i statistikfelt D på SCOR-blanketten. Registreringen udføres på patienter fra 10- års alderen og opefter De diagnostiske kriterier: Kode Diagnose Facialt og oralt Occlusalt 0 Ingen erosioner 1 Erosion af emaljen 2 3 Let erosion af dentinen Svær erosion af dentinen Der er sket tab af emaljeoverfladen, men dentinen er ikke eksponeret. Dentinen er eksponeret svarende til mindre end halvdelen af tandfladen. Dentinen er eksponeret svarende til halvdelen af tandfladen. Afrundede cuspides, men dentinen er ikke eksponeret. Pletvis dentineksponering svarende til en eller flere cuspides. Sammenflydende dentineksponering svarende til en eller flere cuspides 46

50 SEAL SEAL er en non-invasiv behandlingsmetode, som kan tilbydes i visse situationer. Behandlingen består af lakering af en carieslæsion på okklusalfladen, som ellers kræver operativ behandling. Radiologisk må læsionen strække sig mindre end halvvejs ind i dentinen (Skive standard.) Ved lakering bliver tilførslen af næringsstoffer til de cariogene bakterier elimineret. På denne måde bevares sund tandsubstans og tandens levetid forlænges. I visse tilfælde kan operativ behandling helt undgås. Det er vigtigt at børn/forældre informeres grundigt (informeret samtykke) før behandlingen. SEAL-behandlingen skal desuden noteres i udskrivningsbrevet. Krav til SEAL: kaviteten må maks. være 1-2 mm i diameterne radiologisk må læsionen strække sig mindre end halvejs ind i dentinen god tørlægning og optimal isolering er krævet god kooperationsevne. patienten skal kunne møde stabilt og komme til klinisk og radiologisk kontrol årligt Procedure: rengør med roterende børste og tandpasta el. pudsepasta om muligt brug kofferdam æst i 60 sek. med % fosforsyre grundig skylning med vand i 30 sek. og tørlægning hvis kontaminering, genæts i 10 sek. dehydrering med 99 % alkohol 2, dentin må ikke udtørres (ingen tørlægning) applikation af forseglingsmaterialet 20 sek. efter applicering, polymeriseres i 40 sek. (penetration) kontrol af adaptation samt okklusion og artikulation Fordele og ulemper: Fordele ved SEAL: tandsubstans bevares og dermed forlænges tandens levetid noninvasiv, hvilket er en fordel for patienten Ulemper: besværlig proces (meget teknisk besværlig og tidskrævende procedure) patienten skal være stabil (årlig kontrol) 47

51 Forskelle på SEAL og alm fissurforsegling: SEAL-behandling Klinisk Kavitetsdannelse +/ skygge Radiologisk Diagnose Radiolucens ses mindre end halvvejs ind i dentinen Caries dentalis progressiva media Fissurforsegling Ingen kavitetsdannelse Mindre end 1/3 ind i dentinen Caries dentalis progressiva superficialis Behandling Terapeutisk Forebyggende og terapeutisk Kontrol Årligt (klinisk og rtg) Til almindelige kontrolbesøg Resultater: Vibeke Qvist 2013/2014: Efter 5 år var 65 % af SEAL-lakeringerne stadig velfungerende eller repareret. Kun 30 % af lakeringerne måtte udskiftes med en plastfyldning. Review: Resultat efter 3 års observation: i % af tilfældene progredierer carieslæsionerne Materialer: Gennemsigtige fissurforseglings-materialer, gerne med fluorindhold. Skive kommunale tandplejes anbefaling: I Skive kommunale tandpleje tilbydes SEAL-behandling til 2 grupper: 1. børn som har svært ved at samarbejde omkring almindelig fyldningsterapi 2. unge med meget lille carieserfaring, god MH samt stabilt fremmøde. Der skal altid opnås informeret samtykke og behandlingen skal noteres i journalen. Ved udskrivning fra den kommunale tandpleje skal den nye tandlæge informeres. SEAL-behandlinger foretages af tandplejer eller tandlæge med hjælp fra en klinikassistent. 48

52 På SCOR: Der skrives i bemærkninger, f. ex. SEAL 6-1 Der registreres med 1 inden SEAL og med 9, når SEAL er foretaget. På stamkort: Under aftale-kommentar noteres behandlingen: SEAL 49

53 Ulykkesskadede tænder Behandlingen omfatter: akut nødbehandling (journal/diagnose/behandling). prognosevurdering ved den langsigtede behandlingsplan. forsikringsanmeldelse. information om ovenstående. løbende kontrol af udvikling og senfølger. Mælketænder Det primære mål er at planlægge og udføre behandlingen i det traumatiserede tandsæt således, at risikoen for skader på det permanente tandanlæg bliver minimale. Blivende tænder I det unge permanente tandsæt er målet med behandlingen at bevare tanden og undgå senkomplikationer. Samtidigt skal det kosmetiske være bedst muligt. Behandlingen udføres så skånsomt som muligt for tænder og støttevæv. Det mistede tandvæv på blivende tænder erstattes hyppigst med plastmateriale. Der foretages sjældent kronebehandling før 18 års alderen. En blivende tand, der er slået ud, genplaceres. Er der affraktureret et stykke af kronen, på limes dette. Såfremt tanden mister vitaliteten, omfatter behandlingen oftest en rodbehandling. Mistes tanden kan en eller flere af følgende behandlinger være mulige. smileprotese er en temporær løsning, og det videre behandlingsforløb planlægges. ortodontisk lukning af mellemrum. erstatning med plastretineret bro erstatning med transplanteret tand. erstatning med implantat (efter væksten er ophørt) erstatning med konventionel bro (som voksen) erstatning med unitor. 50

54 Der vil først kunne laves en permanet løsning, når patienten er fuldt udvokset. Dette er typisk først i 20 erne. Valg af behandling vil bero på et individuelt skøn, idet der ogsa tages hensyn til mundhygiejne og cariesaktivitet. Ulykkesbetinget tandtab, hvor tanden mistes eller bevares provisorisk, anmeldes til Regionstandplejen senest i 17-a rsalderen. Se Traumeguide anbefalinger til forældre og børn. Er der sket skade på en mælketand? Er der sket skade på en blivende tand? Skader på mælketænder Er mælketanden slået helt ud? En mælketand sættes normalt ikke på plads igen. 51

55 Er mælketanden slået ud af sin plads, så der ikke kan bide sammen? Der laves en tid på klinikken samme dag. Okklusion genskabes. Er mælketanden slået op i tandkødet? Aftales der tid på klinikken samme dag. Er der slået et stykke af mælketanden? Ingen smerter Tilbydes der tid indenfor et par dage. Er mælketanden slået meget i stykker? Smerter fra tanden. Der gives tid samme dag hurtigst muligt. I alle tilfælde vil skaden blive ført til journal. Det kan være nødvendigt at tage røntgen af den skaderamte tand. Drejer det sig om en permanent tand, tages altid røntgen. Behandlingen sker i forhold til den enkelte skade. 52

56 Er der skade på blivende tænder? Er tanden slået helt ud? Find tanden. Hvis der er jord el. lign. på tanden, skylles den forsigtigt under rindende vand. Det er vigtigt, at der ikke røres ved roden, så hold kun på tandens krone. Tanden sættes tilbage på pladsen i barnets mund. Der må ikke presses hårdt for at få tanden på plads. Den behøver ikke at sidde rigtigt. Kan tanden ikke sættes på plads, skal den holdes fugtig. Er tanden slået ud/exartikulation opbevaring af tand Rodhinden kan tåle 20 minutter i vand 6 timer i mælk 2 timer i saltvand (NaCl) 14 dage i vævskultur 2 timer i spyt/saliva uden at tage væsentlig skade Har tanden ændret stilling efter slaget? Der aftales tid samme dag. 53

57 Er der slået et mindre stykke af tanden? Ingen smerter Der aftales tid samme dag. Tag større tandstumper med, anbragt i vand eller mælk, da de i visse tilfælde kan limes på igen. Er der slået et stort stykke af tanden og det bløder fra brudstedet? Tid hurtigst muligtsamme dag. Det er vigtigt, at der lukkes for hullet til nerven (pulpa), så der ikke kommer betændelse i tanden. Tag større tandstumper med, anbragt i vand eller mælk, da de i visse tilfælde kan limes på igen. Er tanden slået løs, men sidder på sin plads? Hvis der er stærke smerter, og det kun bløder lidt fra tandkødet, aftales tid samme dag. Det vil da være nødvendigt at tage røntgen for at se efter skader på roden. 54

58 Information om tandskader Definitioner Tænderne er slået, men sidder på deres sædvanlige plads og er ikke meget løse. Det kan bløde lidt fra tandkødet, og tænderne er ømme i nogle få dage. I de fleste tilfælde vokser de fast igen. Der sker sjældent noget med tanden, men nerven/pulpa kan have taget skade af slaget. Derfor er det vigtigt, at få skaden registreret og kontrolleret. Tænderne er slået og har forandret stilling. Oftest slået ind. Der er risiko for skade på nerven. Der er slået et stykke af tandkronen. For at undgå skader på nerven, skal skader, hvor det bløder fra brudstedet, behandles samme dag. Tanden er slået ud. Ved blivende tænder skal der handles hurtigt. Ved mælketænder er det sjældent nødvendig med behandling. Råd til behandling af små tandskader: Smertestillende medicin Det er sjældent nødvendigt at give smertestillende. Hvis det gør vedvarende ondt, kan du give Pamol, Panodil eller Pinex Dosering børn: 50 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 3-4 doser. Skånekost Ved de fleste tandskader er det bedst at vælge blød kost i op til 2 uger. Ring til tandlægen, hvis... o Smerterne bliver værre. o Tænderne bliver følsomme for varmt og koldt. o Tanden får en mørkere farve. 55

59 Smertekontrol i Tandplejen Smerte er en subjektiv oplevelse, der ikke lader sig måle og veje i klassisk forstand Alle har ret til smertekontrolleret tandbehandling. Der er store individuelle variationer på smerteopfattelse, hvilket vi som behandlere skal handle efter. Nyere forskning har vist, at smerte ikke blot hænger sammen med vævsbeskadigelse. Oplevelsen af smerte kan også udløses af psykologiske faktorer som negative tanker og forventning om smerte, følelse af mangel på kontrol samt hjælpeløshed. Smerteoplevelsen kan modificeres af en række forhold: omsorg, tryghed, tillid, personlighed, modenhed, tidligere erfaringer, lugt/smagsoplevelse, angst, tandlægeskræk hos forældre og andre psykologiske mekanismer. For børn kan det være vanskeligt at forstå meningen med det, som skal gøres på tandklinikken. I alderen 2-6 år er evnen til logisk tænkning endnu ikke fuldt udviklet og evnen til at skelne mellem årsag og virkning lille. Smerteoplevelser er stærkt knyttet til udvikling af angst hos det lille barn. Ubehag i forbindelse med en tandbehandling kan af barnet beskrives som smerte pga. angst og frygt. I odontologisk sammenhæng betyder dette, at patienten kan opleve behandlingen som ubehagelig eller smertefuld, selvom lokalbedøvelsen tilsyneladende er sufficient. Mange studier har vist, at smerteoplevelser i barne- og ungdomsårene er den største risikofaktor for udvikling af angst for tandbehandling med deraf følgende udeblivelse fra tandlægebesøg fremover. Tandplejeteamet har pligt til at udføre smertekontrol både gennem adfærd og ved brug af farmaka, så udvikling af odontofobi (tandlægeskræk) undgås. Sedering og smertekontrol: Lokalbedøvelse Det vigtigste præparat til sikring af smertekontrol er lokalbedøvelse. Inden injektionen anvendes overfladebedøvelse i form af salve og/ eller trykanalgesi. Der kan suppleres med intraligamentær injektion. Det er vigtigt at injicere langsomt, og injektionen skal altid forudgås af information og accept. N 2 O/O 2 (lattergas) I Danmark har den mest anvendte sederingsform indtil for ca. et år siden været N 2 O/O 2. Grundet skærpede sikkerhedskrav er forbruget af denne sederingsform faldende. Metoden har dog hidtil været anvendt med stor succes. 56

60 Det er et mildt sedativum med en meget begrænset analgetisk effekt. Vælger man denne sederingsform i forbindelse med tandbehandling, hvor smerte kan forventes, bør der altid kombineres med lokal analgesi. Benzodiazepiner Når børn enten på grund af tandlægeangst eller meget ung alder/ umodenhed ikke kan forventes at acceptere og samarbejde om den nødvendige tandbehandling, kan vælges sedering med benzodiazepiner. Midazolam eller Triazolam er de foretrukne præparater ved vågen sedering på grund af dets hurtige anslagstid, korte halveringstid, lave toksisitet og store sikkerhedsmargin. Vælges et af disse præparater informeres forældre og barn grundigt inden behandlingen. Der udfyldes sederingsjournal og der udleveres skriftlig dokumentation om, hvilken dosis der har været anvendt under behandlingen. Nyt om lokalanalgesi Der findes nu computerstyrede analgesisystemer til lokal bedøvelse f.eks. The Wand og Sleeper one. Skive kommunale Tandpleje sikrer patienten smertekontrol/smertefrihed ud fra følgende principper: - vise patienten omsorg og skabe tillid mellem behandler og patient tryghed - god information om behandlingen før-under-efter. (Tell-show-do) - udvise tålmodighed - respektere aftaler med patienten - acceptere at patienten kan have en dårlig dag ny tid - tilvænningsbehandling med flere behandlingsseancer - foretage afledningsmanøvre under behandlingen - anvende N 2 O/O 2 når der er behov for dette. - optimal bedøvelse af patienten Herunder brug af overfladebedøvelse - brug af medicin: o præmedicinering med psykofarmaka ved behandlingsangste børn o smertestillende medicin til børn med emaljehypoplasi før og efter behandling o antibiotika ved infektion - foretage henholdende behandling/kompromisbehandling. Forældrene informeres og accepterer - tilbyde tandlægeskift, hvis tillid og samarbejde er umulig at opnå Tandplejens mellem patient rolle og behandler ved bekymring om omsorgssvigt og - behandling i narkose på tvingende indikation overgreb overfor børn og unge 57

61 Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge Baggrund Den sammenhængende børnepolitik i Skive Kommune sigter mod, at alle børn og unge skal have lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige og selvstændige borgere. I politikken er der fokus på de voksnes ansvar. Såvel forældre som nøglepersoner omkring børnene. Samarbejdet mellem de voksne tager udgangspunkt i det, der fremmer børn og unges udviklingsmuligheder bedst muligt. Der fokuseres desuden på, at de udsatte børn og unge tilbydes en specialiseret indsats. Alle børn og unge i alderen 1½ år 18 år møder i Tandplejen. Børnene indkaldes med individuelle inter valler. Ofte flere gange om året. Vi har derfor en god mulighed for at følge det enkelte barn. Både i forhold til fremmøde og hygiejne men også i forhold til traumer/skader i eller udenfor munden. Indenfor de seneste år er der kommet et øget fokus på tidlig opsporing af omsorgssvigtede børn og unge. Skærpet underretningspligt I flg. Lov om social service er medarbejderne i Tandplejen underlagt en skærpet underretningspligt. Loven om social service, herunder særlig støtte til børn og unge, har til formål at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for sundhed, personlig udvikling samt opnåelse af et selvstændigt voksenliv på lige fod med andre jævnaldrende børn og unge. Tandplejen kan spille en vigtig rolle i den tidlige opsporing af omsorgssvigtede børn. Den skærpede underretningspligt, som medarbejdere i Tandplejen har, betyder at en mistanke om et problem er nok til, at vi som fagperson skal reagere, og skride til handling. Hvad skal vi gøre som medarbejdere i Tandplejen? Som medarbejder i Tandplejen skal vi være opmærksomme på skader i det orofaciale område/ansigtet, adfærdsmæssige afvigelser, typiske reaktions mønstre hos barnet eller den voksne som ledsager barnet, udtalt vedvarende dårlig hygiejne og mund- 58

62 hygiejne, vedvarende høj cariesaktivitet og vedvarende manglende fremmøde på tandklinikken. Tegn vi skal bekymrer os om, da det kan være tegn på omsorgssvigt og vold. Hvis vi får mistanke om, at et barn eller ung har brug for særlig støtte, er det ikke ensbetydende med, at der skal skrives en underretning til socialforvaltningen med det samme. Vi skal forsøge at få forældrene i tale ved at fremlægge bekymring og aktuelle registrering(se Tandplejens retningslinjer på området). Drejer det sig om mistanke eller viden om vold og overgreb, har vi pligt til at underrette Børne- og kulturforvaltningen med det samme. Man skal derfor ikke vente på et tværfagligt møde før man beslutter sig for at underrette eller ej, og man skal ikke inddrage forældrene før underretningen. 59

63 Tandbørstekursus for 4. klasse Målgruppen børn på år Målgruppe beskrivelse børnene er meget videbegærlige og motiverede for at lære noget nyt børnenes finmotorik er ved at være klar til at mestre tandbørstningen Mål Børnene skal vide: hvordan tanden er opbygget at emaljen beskytter tanden hvad plak er, og hvor det sidder på tænderne. (stagnationsområderne) at plak lever af sukker hvordan caries opstår og hvordan det undgås hvorfor vi skal børste tænderne, og hvor tit hvordan man børster sine tænder rene at noget mad har skjult sukker at sukker hver dag giver huller i tænderne forskellen på en ren/ snavset tand at en ren tand føles glat med tungen at 12 års tanden bryder frem, og de skal børste på tværs at læskedrikke inkl. light produkter ødelægger tænderne. Holdningsmål børnene skal blive bevidst om vigtigheden i gode daglige tandplejevaner børnene skal blive opmærksomme på sukkerindholdet i forskellige fødevarer Adfærdsmål børnene skal børste tænderne morgen og aften børnene får fornuftige slikvaner børnene skal kunne børste systematisk og på tværs Midler Power point / overhead. Stor demonstrationsmodel til tandbørsteinstruktion. 60

64 Lamineret billedserie til gættelegen, hvor børnene skal forholde sig til sukkerindholdet i forskellige fødevarer. Tandbørster til instruktion. Beskrivelse af forløbet Inden tandbørstekursets start udleveres brev til forældrene om projektet. Her opfordres de til at støtte op omkring deres børns tandbørstning. Det første besøg foregår på klassen. Her gennemgås teorien. Hvad er plak, hvordan kommer der caries? Hvorfor skal vi børste tænder, hvor ofte mm? Power point eller overhead kan bruges, så børnene får en visuel oplevelse. Billede materialet er med så børnene bedre kan forstå og huske budskabet. Der afsluttes med tandbørsteinstruktion fælles på klassen. Der udleveres tandbørste, og tandpasta med1450 ppmf. Børnene børster på klassen eller på klinikken. Eleverne går hjem og øver sig. Øvrige besøg/sidste besøg sker 7-10 dage efter. Op følgende tandbørstning. Evt. brug af scor kort. Der udleveres brev til forældrene. 61

65 Undervisning for 8. klasse Målgruppen årige Målgruppe beskrivelse de unge er nu så gamle, at de selv har penge på lommen og selv køber mellemmåltider mm de unge har forståelse for ph-værdi og har haft om emnet i fysik på skolen de unge er interesseret i deres ydre Vidensmål De unge skal vide: hvordan en tand er opbygget at emaljen bliver ætset, når ph-værdien er under 5,5 hvad syreskader/erosioner er at rene tænder kan få erosionsskader hvordan de undgår erosionsskader at skaderne er uoprettelige at vand eller mælk er de bedste valg, når de er tørstige Ph-værdien på forskellige læskedrikke at light produkter også giver skader at slik og tyggegummi kan give erosioner at der ses erosioner ved hver årige dreng. at der ses erosioner tre gange så hyppig hos drenge som hos piger drop out problematikken Holdningsmål de unge synes, det er naturligt at drikke og spise sundt de unge synes, det er sejt at have sunde tænder Adfærdsmål de unge vælger vand, når de vil slukke tørsten de unge vælger sunde mellemmåltider de unge skal selv tage ansvar for deres egen tandsundhed 62

66 Midler Power point Cola, juice, vand, saftevand, wc rens, ice tea, evt. tyggegummi, plastik bæger, Universal indikatorpapir. Quiz. Udlevering af ½ l vand til hver elev Beskrivelse af forløbet Aktuelt undervisningsmateriale til klasse undervisning. Der udleveres en flaske med vand, samt pjece om erosionsskader. 63