Se herunder, hvordan Uffe Overbyes flotte cabriolet blev beundret ved byfesten i Rødekro den 2. juli

Transkript

1 Ligesom i alle gode, gamle westerns ender det gerne med, at kavaleriet dukker på. Det gjorde de selvfølgelig også den dag i Rødekro, Se herunder, hvordan Uffe Overbyes flotte cabriolet blev beundret ved byfesten i Rødekro den 2. juli Juli 2007 Haderslev VW Klub Syds medlemsblad men bagefter kom der så til gengæld to meget korpulente motorcykler med to mindst ligeså korpulente mænd, og hvor korpulente de var, det kan man se ved, at man faktisk næsten ikke kan se, at Per også er med på billede nr. 2 lige her overfor. Her er Uwe Fix lige netop dukket op med dagens syv en halvte Folkevogn. Vi lader billedet stå lidt. både regn og paraplyer. Der er også denne gang en masse, du kan deltage i, både af lidt mere selskabelig karakter, og så noget, hvor du virkelig for alvor kan komme ud og kigge og lytte til luftkølede VW er, ikke mindst klubbens eget træf i september, som du kan læse mere om i det medsendte tillæg. og læs inde i bladet om Gråsten-Flensborg Oldtimerløbet, som i år blev en del præget af

2 Klubbens bestyrelse og kontaktpersoner: Formand/garagemester Næstformand Jens Bille Stig Asmussen Fasanvej 18 Frueløkke Haderslev 6200 Aabenraa Tlf Tlf Kasserer Revisor/redaktør Edith Quvang Lars Pedersen Solvang 7 Buskhusevej 5, Ustrup 6100 Haderslev 6500 Vojens Tlf Tlf [email protected] Best. medl. Best. medl. Henning M. Sønnichsen Henrik Højland Fredstedvej 2, Fredsted Præstevænget Haderslev 6100 Haderslev Tlf / Tlf [email protected] [email protected] 1. supl./garagemester 2. supl. Henry Quvang Claus Mikkelsen Solvang 7 Bakkesvinget Haderslev 6340 Kruså Tlf Tlf [email protected] Klubbens værksted: Hvis du ønsker at bruge klubbens værksted, så kontakt en af klubbens to garagemestre og lav en aftale. Ugen efter Gråsten var vi den 2. juni i Rødekro. For at være ærlig, så nåede jeg aldrig helt at finde ud af, om det var byfest eller ringridning eller begge dele, men i hvert fald kom der på et tidspunkt en hel masse heste forbi med ringridere ovenpå og en pigegarde foran, så det har nok været lidt af hvert. At vi fik lov til at deltage, skyldtes, at Gitte og Uffe Overby bor i Rødekro og er med til at planlægge byfesten. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi deltog med 7½ bil, og hvor vi også blev bespist og bedrukket efter alle kunstens regler. Her er et par billeder fra dagen: Uffes flotte cabriolet bliver her beundret fra alle vinkler. Her er de beredne, canadiske politibetjente i dagens anledning sprunget af hestene og trukket i nederdele. Nej, tro det, eller lad vær, men det er faktisk en pigegarde. Se på billedet og bemærk, hvor meget i takt de egentlig er. Det skal sådan en garde selvfølgelig også være, men alligevel er det da lidt fantastisk.

3 måske nærmere en lille del af den eneste plet i landsdelen, hvor det havde regnet uafbrudt, faktisk lige fra vi kom og indtil, vejret pludselig blev meget bedre, da det hele til sidst var forbi. I hvert fald kunne fru Edith, da vi kom hjem, oplyse os om, at det kun havde regnet en enkelt, kortvarig byge i løbet af formiddagen i Haderslev. Der havde vi nok lige fået lidt mere, kan man roligt sige. Da vi sad ved kaffen nede i Gråsten, kom der også en ældre dame forbi. Hun havde, så vidt vi forstod, sammen med sin mand, været med mange af årene, og kunne derfor fortælle, at når vi før har sagt, at ved Gråsten- Flensborg Oldtimerløbet, da er der altid fint vejr, også fuldstændig underordnet, hvordan sommeren senere vælger at forme sig, så er det ikke helt forkert. I de 17 år, hvor løbet indtil nu har eksisteret, havde der ifølge førnævnte ældre dame kun været to gange, hvor det mere eller mindre havde regnet fra start til slut. Altså kan man med en smule god ret sige, at regnvejret i år kun er den undtagelse, der bekræfter reglen om, at der altid er fint vejr på den dag i maj, hvor der er Oldtimertræf i Gråsten. Helt til sidst, en praktisk bemærkning, som måske kan være meget nyttig i forbindelse med en anden god gang. Indtil dato har jeg altid, når min egen bil har været med, betalt deltagergebyret i Sydbank med et ekstra gebyr oveni til følge. I år valgte Henry at gøre det på en anden måde. Han tilmeldte sin bil, og ventede så med at betale deltagergebyret på selve dagen nede i Gråsten. I forvejen var vi lidt i tvivl om, det nu også var en god ide, og for sjov snakkede vi også lidt om, at hvis vi nu blev bortvist fra pladsen, hvor skulle vi så køre hen, men det hele gik uden de mindste problemer. Man kan altså godt vente med at betale, og på den måde undgå det irriterende ekstragebyr. Hvert år bliver der i forbindelse med ringridningen i Røllum arrangeret en udstilling af gamle køretøjer. Klubben har før deltaget, og også igen i år, lørdag, den 8. juli 2006, var vi repræsenteret. Måske ikke lige med så mange biler, men dog alligevel med 3 stk., som oven i købet blev til hele 4 i løbet af dagen. Det lyder lidt kringlet, og nogle vil måske også tvivle på, at den slags kan lade sig gøre, men på æresord, det passer. Det hele startede, som så ofte før, ved benzintanken nede ved Føtex i Åbenrå, hvor jeg mødtes med Claus Mikkelsen og Henry Quvang kl Aftalen var nemlig, at vi ikke måtte dukke op i Røllum, før optoget med hestene var færdig ved 13-tiden. Vejret var ikke det allerbedste. Det havde faktisk været vinduesviskervejr hele vejen til Åbenrå, så derfor passede det os også fint, at vi kunne stå lidt i læ ved den overdækkede tank. Pludselig kommer der en mand hen til os, bærende på en indkøbspose. Hvad han har i posen, kan man kun gisne om, men han virker lettere overrislet, ikke kun udvendig, men også indvendig og meddeler os uden videre, at Ferdinand Porsche var genial. Den bemærkning var måske ikke helt hen i vejret, specielt når man tog regnvejret i betragtning, men oven på det fortæller han os så, at

4 han også mener, Hitler var genial, og at det akkurat samme efter hans mening gælder for Fidel Castro. Hvad kan man så lære af det? At en rigtig ud af tre måske ikke er noget at skrive hjem om, når de to forkerte er Hitler og Fidel Castro, og at der måske nok kommer en del sandheder ud af børn, men at det samme åbenbart ikke altid gælder for fulde mennesker. Manden med posen forsvinder, og det gør vi også, med retning mod Røllum til ringriderpladsen, hvor vejret endda efter kort tid begynder at vise sig fra sin meget bedre side. Efterhånden blev regnvejret nemlig til noget, man med lidt god vilje kunne kalde dansk sommervejr, og måske endda det allerbedste vejr til sådan et arrangement, hvor det gælder om at lokke folk til, inden de i stedet finder på at køre til stranden. Kort tid efter, vi var ankommet, dukkede der endda en fjerde Folkevogn op. Det viser sig at være Uwe Fix fra Hellevad i sin hvide VW 1200, årgang En meget flot og velholdt bil, og inden længe har Uwe både tilmeldt sig som nyt medlem af klubben og til vores jubilæumstræf den 9. og 10 september ved Autohuset, og på den måde blev de 3 Folkevogne fra Haderslev VW Klub altså pludselig til 4. Vi havde en rigtig hyggelig, afslappet og også sådan lidt uformel eftermiddag, hvor meget lidt gik efter klokkeslæt og det program, som ikke var der, men hvor vi både fik kigget biler, traktorer, motorcykler og endda også set lidt på heste. På vejen derned kom jeg nemlig til at tænke på, at fælles for de forholdsvis få gange, jeg før havde været til ringridning, var egentlig, at jeg så godt som aldrig havde set en hest. Det skulle så være anderledes i Røllum, besluttede jeg mig for, så selvom jeg aldrig nåede at finde ud af, hvem der blev konge og prins, og alt det der, så var jeg da lige henne og se lidt på nogle af de heste og ryttere, der red igennem galgen og snuppede ringen. Køretøjerne i Røllum er sådan lidt af en pæn blanding, Der var som absolut alderspræsident en utrolig flot Ford T fra 20 erne, Senere kørte alle bilerne ud på turen til Flensborg. Eller det vil sige, at det gjorde Henry og jeg ikke. Vi har prøvet den tur før, og selvfølgelig er det også sjovt bl.a. at køre forbi alle de mennesker, som i dagens anledning har stillet sig ud til vejen for at vinke efter bilerne og de personer, der sidder i bilerne, men sidste eller forrige år valgte vi at gøre noget andet. Vi besluttede os for at blive på pladsen og se alle de Harley er, som hvert år kommer ind på pladsen og får tildelt præmier i forskellige kategorier i lige netop det tidsrum, hvor bilerne er væk. Nu er det også sådan, at paskontrol i forbindelse med en tur over grænsen er lidt af en sagablot. Eller sagt på en anden måde, man kan godt køre ned over grænsen et utal af gange, uden nogensinde at komme til at vise sit pas frem, og når man kører i en kolonne på ca veteranbiler er chancen for at blive kontrolleret nok endnu mere mikroskopisk. Derfor ville et glemt pas normalt heller ikke afholde nogen fra at tage med på turen derned, lige bortset fra i år, hvor et kommende topmøde i Rostock efter sigende skulle have skærpet kontrollen. Derfor var der også en del, der den dag kun lige kørte ned til grænsen og så vendte om igen. Harley erne var heller ikke repræsenteret i et så stort antal, som de normalt er i Gråsten, men det skulle, efter hvad vi hørte, ikke have så meget med vejret at gøre, men mere den kendsgerning, at der samme dag var et andet arrangement, som flere af Harley-ejerne havde valgt at køre til i stedet. Efter løbet tog vi afsked med hinanden. Det havde været et Gråsten- Flensborg Oldtimerløb, som i hvert fald i antal af køretøjer ikke slog tidligere års rekorder. Dertil var vejret nok for dårligt, men alligevel havde vi da helt sikkert haft en dejlig dag. Også selvom det åbenbart på en eller anden måde var lykkedes os at ramme den eneste plet, eller måske nærmere en lille del af den eneste plet i landsdelen, hvor det havde regnet uafbrudt, faktisk lige fra vi kom og indtil, vejret pludselig

5 morgenkaffe. Lige bagved fik vi pludselig øje på et klubmedlem, nemlig Uwe Fix, som havde taget turen til Gråsten sammen med et par af sine kammerater fra Hellevad, og ved et rent lykketræf var blevet anvist en plads lige i nærheden af os. Igen et bevis på, at man ikke skal foragte tilfældig orden. Selv den bedste planlægning og forberedelse kunne ikke have arrangeret det meget bedre. Regn eller ikke regn, så skulle man selvfølgelig også udenfor pavillonen og se sig omkring, og som sædvanlig var der meget at kigge på Gråsten, både knallerter, motorcykler, scootere, traktorer, biler, lastbiler og m.m. I gamle dage sagde man altid, at når man så tre biler, så var de to af dem enten en Folkevogn eller en Volvo. Nok også en sandhed, der ikke var langt fra virkeligheden, i hvert fald inden de japanske biler for alvor gjorde deres indtog på markedet. Nu alle de år senere, kan man også konstatere, at lige netop Folkevogn og Volvo er to af de bilmærker, som i størst antal har gennemlevet og overlevet de mellemliggende år, og hvad de har ført med sig af bl.a. rustangreb og autoophuggere. Faktisk tror jeg, når ret skal være ret, at Volvo Amason var det bilmærke, der var repræsenteret i størst antal den dag i Gråsten. Ved middagstid bevægede jeg mig sammen med Henry ned til madteltet, hvor de serverede helstegt gris med kartoffelsalat og flutes. Der var lidt af en kø, så vi måtte stå et stykke tid, inden vi fik overrakt vores portioner, og da vi skævede ind i teltet, kunne vi også konstatere, at vejret havde gjort teltet til et meget populært sted den dag. Derfor tog vi også vores tallerkener med tilbage til pavillonen og spiste maden der. Den smagte rigtig udmærket. som endda kom fra Vojens. Der var gamle traktorer og motorcykler, og så var der faktisk en del Opel Kadetter, som også efterhånden er kommet i udstillingsalderen. Morris 1000 var også repræsenteret, og når man hører sådan en starte og køre af sted, så finder man ud af, at sådan en egentlig også har en ret karakteristik lyd. Det havde man måske lige glemt i mellemtiden, men jo, det var lige præcis sådan en Morris 1000 lød og altså stadigvæk lyder. Røllum er ikke et oldtimertræf. I hvert fald ikke et, man skal sammenligne med andre og meget større oldtimertræf, hvor det er køretøjerne og ikke andet, der er i centrum. Men det skal det heller ikke være. Det er et ringridnings-arrangement, hvor man ønsker at krydre det hele lidt med nogle oldtimere, som folk kan hygge sig med at kigge på, og det, tror jeg egentlig, fungerer fint og helt efter hensigten. Derfor, hvis du har tid og lyst, så skulle det foregå i den samme weekend næste år, så hvorfor ikke bare allerede nu sætte et kryds i kalenderen? Det kunne da være sjovt, hvis vi næste år kunne deltage med lidt flere biler. Nææææaaaeeeeejjjjjhhhhh, det er for børn. Og her er så beviset. Han var der, og han så det. Det, som det egentlig drejer sig om, nemlig at sætte sig på en hest med en lanse i hånden og så fange ringen i flugten. Det lykkedes vist for rytteren på billedet, eller øhhh...også gjorde det det ikke.

6 De 3, som blev til 4, da Uwe Fix dukkede op. Sådan ser der ud i verdens første folke-bil, en Ford T. Og herunder også et par Ford T er, men af lidt nyere dato, nemlig 2 Thunderbirds. står i så fin stand, skyldes udelukkende en enorm indsats af Hans, som endda bliver sat ekstra i perspektiv, når man hører, hvordan bilen tog sig ud, da han købte den. Man siger altid, at det med at finde et gammelt klenodie dækket med halm og høns i en lade nede bagved huset ved nogen, som ikke aner, hvad det er, de har stående, det er et fænomen, der hører fortiden til. Det oplever man ikke mere, og det er nok heller ikke helt det, der har været tilfældet med MG en, men i hvert fald skulle den have stået stille i en mængde år ovre i Californien, inden den til sidst i en dårlig forfatning var blevet importeret til Danmark, hvor den så til gengæld nu er kommet helt til sin ret. Det eneste, der sådan set manglede, var et på- og aftageligt tag, som kunne bruges i tilfælde af regn. Det var bestilt, men var af en eller anden grund ikke blevet leveret til tiden. Der var som sagt heller igen, der anså den slags ekstraudstyr som en nødvendighed. Stig var endda så optimistisk, at han ledsaget af et par protester fra Karin, alligevel lagde taget ned, for man kører vel cabriolet, eller hva? Vi forlod tanken, og var ikke kørt særlig langt, før det begyndte at dryppe på forruden, og Henry startede vinduesviskerne. Regnen tog til, og da vi kørte lige bagved Stig og Karin, snakkede vi også om, at nu måtte Stig da vist lægge ører til et par bemærkninger omkring hans beslutning om at køre åben bil, og da vi lidt senere holdt for rødt ved et lyskryds, benyttede Stig også lejligheden til hurtigt at springe ud og trække kalechen på bilen. Derefter kom vi til stoppested nr. 2, som ligesom de andre år var en benzintank i Gråsten. Hans parkerede straks ved de overdækkede benzinstandere. Ikke fordi han manglede benzin, men mere fordi det gav lidt læ for regnen. Det værste er nemlig mange gange, når man holder stille med en åben bil i regnvejr. Da mærker man det meget mere, end hvis man bare kører med rimelig god fart fremad. Derfor var det også noget af en prøvelse, da vi lidt efter nåede til ringriderpladsen, hvor der som sædvanlig var en lang kø på det sidste stykke derind, og hvor Hans og Vivi derfor mange gange var tvunget til først at holde stille for derefter at køre et lille stykke fremad. Men ind kom vi, og da først den medbragte pavillon var stillet op, og vi alle sammen var parkeret inde under den sammen med Pers halve Folkevogn, hjalp det ligesom på det hele. Vi fandt rundstykker og kaffe frem, og begyndte som så ofte før dagen i Gråsten med en god gang

7 fødselsdag den 21. januar, pakkede mig en madkurv, og som så ofte før kørte en tur i Poloen, men helt for mig selv og ud i det blå. Og til oldtimerløbet tog jeg så til Gråsten sammen med en virkelig oldtimer, nemlig Henry og eller nej, det lyder forkert. Jeg tog til Gråsten sammen med Henry og hans Folkevogn, som er en virkelig, vaskeægte oldtimer, som ingen ville kunne finde på at sætte spørgsmålstegn ved. Vi mødtes ude ved Henry og Edith ved godt og vel 8-tiden om morgenen. Edith lagde ud med at bekendtgøre det, som vi vel egentlig godt vidste i forvejen. Hun ville ikke med, men ville i stedet bruge dagen på at gå derhjemme og tulre lidt rundt med sig selv. Lidt efter dukkede Bente og Jens også op, og for en gangs skyld ikke i den gule cabriolet, men i sidste års grønne 50 års fødselar. Vejrudsigterne i løbet af ugen havde skiftet lidt. De allersidste aftenen i forvejen havde lydt lidt mere positive end mange af de andre, men stadigvæk lurede muligheden for regn et eller andet sted, og så var der jo ligesom ikke den store grund til at have et tag med, der kunne lægges ned. Vi tog afsked med Edith og kørte til Aabenraa, også denne gang med tanken ved Føtex som det første stop og opsamlingssted. Der mødte vi Stig, Karin, Per, Bente og John og et par af Stigs forretningsforbindelser helt fra København, nemlig Anette og Leif. De ville gerne være med til et arrangement som Gråsten-løbet her i Sønderjylland, og Stig havde så inviteret dem med, helt sikkert uden at vide, at han havde gjort det midt i regntiden, og det var der heller ingen af os andre, der vidste på det tidspunkt. Stadigvæk stolede vi nemlig blindt på vejrudsigten fra aftenen i forvejen. Vivi og Hans, som også ved tidligere lejligheder har været med os i Gråsten, mødte også op på tankstationen. Endda denne gang med deres nyerhvervelse, en utrolig flot MGA fra 1959 eller 60. At den i dag frem- Historien om Røllum 2006 nåede af en eller anden grund ikke at blive bragt i bladet, i hvert fald ikke før nu, hvor den så til gengæld er en god anledning til at minde om, at der nu snart igen er Ringridning i Røllum!!! Det foregår i år den 7. juli Og ligesom sidste år vil arrangørerne gerne have optoget med heste og ryttere overstået, inden bilerne dukker op, så derfor er biludstillingen først fra kl Vi mødes som så ofte før i Aabenraa ved Q8-tanken foran Føtex ca. kl Så er der tid til at hilse på hinanden, inden vi i samlet flok kører til Røllum. Arrangørerne vil gerne i forvejen vide lidt om, hvor mange biler vi stiller med, så har du lyst til at deltage, så ring eller mail til mig hurtigst muligt på tlf eller folkevuen.mail.tele.dk

8 Gad nok vide, om han er ude i noget bordbøn lige der?!? Den 18. juli runder Henning Sønnichsen et lidt skarpt hjørne, og i den anledning vil han gerne se os til et åbent hus-arrangement (og det vil han sikkert stadigvæk efter at have læst denne annonce) lørdag, den 21. juli 2007, kl. på Fredstedvej 2, 6100 Haderslev, hvor han vil byde på en god gang helstegt pattegris. I forvejen vil han dog gerne vide lidt om, hvor mange der kommer, så tilmeld dig gerne inden på telefon eller [email protected] både frem og tilbage og også i ryglænet, så man fra det ene til det andet yderpunkt næsten kan vælge at køre rundt liggende eller også siddende med ansigtet helt oppe i forruden, hvis man da har lyst til det. Det er der nok trods alt de færreste, der har, så en mellemting ville sikkert være det ideelle for de fleste. Med andre ord, bilen burde i sagens natur kunne tilpasses både tykke og tynde, høje og lave, brede og smalle og alle i kategorien både og eller hverken eller. Alligevel virkede det, som om det var lidt af en straf og måske endda også en direkte trussel mod folks sundhed og førlighed at få tildelt en af Polo erne til tjenestekørsel, og det drejede sig trods alt om en model, der var flere år nyere end min. Min søster ville heller ikke mere låne min bil, for som hun forklarede, så var man altid lidt angrebet af museskader, når man havde siddet på kontor lige så længe, som hun havde. Det var ikke noget, der generede hende i det daglige, men når hun skulle dreje rundt på mit bilrat, så skete der pludselig ting og sager med hendes skuldre og arme. Jeg prøvede at sige noget med, at rattet da gik så let rundt, at man kunne dreje det med en finger. Problemet var måske bare, at det var en god ide, så vidt muligt kun at dreje på det, når bilen bevægede sig enten frem eller tilbage. Det andet, det var simpelthen en uvane, som hun havde tillagt sig ved altid at køre rundt i en bil med servostyring. Det var da et argument, som ville noget, men jeg havde glemt, at jeg diskuterede med min søster, som i sagens natur er et hunkønsvæsen. Der er der nogen gange en hel anden form for logik, man er oppe imod. Spørgsmål som: Skal vi dele et rundstykke?, og inden man når at svare, Vil du have overen eller underen?, og igen inden man når at svare, jeg ta r underen!!!, det er ikke usædvanligt. Derfor blev det også ved, at min bil, den var uegnet for søstre, simpelthen. Både mine mere eller mindre åndelige søstre ovre på arbejdet og så min kødelige søster med alle museskaderne, som kun en eneste ting i denne verden kunne holde så nogenlunde i ave, og det var servostyring. Er der så slet intet sted eller på nogen måde, min bil har en form for værdi? Selvfølgelig er der da det. For mig har den nemlig en ret stor værdi, og det er nok, når alt kommer til alt, også det vigtigste. Derfor endte det også med, at jeg i stedet for at udstille den i Gråsten for en masse undrende mennesker den 26. maj, nogle måneder før på dens 25 års fød-

9 Den 26. maj 2007 var dagen for årets Gråsten-Flensborg Oldtimerløb. Jeg var stadigvæk midt i min Folkevogn-løse periode, eller sagt på en anden måde: Min Folkevogn var midt i eller skulle vel nærmere til at undergå en større restaurering. I stedet for havde jeg så igennem længere tid gået og spekuleret over, om det ikke var en ide at tage min Polo med. Den er lige her i januar fyldt de 25 år, som er den nedre grænse for at kunne deltage i løbet, og selvom det ikke er meget, sammenlignet med, hvad der ellers dukker op i Gråsten, så synes jeg alligevel, der er noget specielt over at have haft den samme bil, siden man var 18 og så indtil nu, hvor man helt sikkert ikke er 18 mere. Enden på det blev dog, at jeg droppede det igen. Måske mest fordi tid er en underlig størrelse. Da jeg for alle de år siden købte Poloen, ville jeg til enhver tid have regnet en, på det tidspunkt 25 år gammel bil fra 1957 og sikkert også en bil, der var langt nyere, som en meget gammel bil, som også var værd at kigge på og vise frem, hvis den da var sådan nogenlunde vedligeholdt. Men sådan er det ikke mere her 25 år senere. Poloen er ikke en oldtimer. Den er heller ikke det store værd omregnet i kr. og ører. Faktisk har den vel egentlig nået det for en bil så mærkelige stadium, hvor den, på trods af at den fungerer upåklageligt, ikke har nogen værdi overhovedet. Det vil sige, at jeg kunne købe en bilradio, montere den i bilen, hvorefter jeg sikkert ville kunne få mindre for pakkeløsningen bil og bilradio, end jeg i første omgang havde givet for bilradioen. Indenfor mit arbejde, og inden de begyndte at indføre Mercedes er som hjemmeplejebiler, havde de som et alternativ til at cykle rundt, købt et par gamle Poloer, vistnok importeret fra Tyskland. Jeg har ofte pralet med, at min bil, den har sgu da nogle gode sæder. For det første har de den der huling i sædet, som VW, i modsætning til så mange andre bilmærker, har haft længere, end nogen bryder sig om at tænke på, men ikke nok med det. Sæderne kan også indstilles Sidste år kunne Jens Bille fejre sin grønne Folkevogns 50 år fødselsdag. Det blev, som mange garanteret kan huske, gjort efter alle kunstens regler ovre på Aarø i Bente og Jens sommerhus. Nu har Jens igen haft gang i den store regnerulle, talt efter på alle fingrene og lagt et par stykker til foroven og forneden i mende, og resultatet af alle anstrengelserne er blevet, at når han lægger alderen på den grønne sammen med alderen på den gule, så giver det 70 fingre og 15 tæer. Det er meget at stå med alene, så derfor vil han gerne lægge både sommerhus og grill til et sammenskudsgilde ovre på Aarø, hvor vi selv hver især medbringer det, vi ønsker at indtage i løbet af dagen den 4. august fra kl. 14 og måske indtil sidste færgeafgang. Tilmelding senest den 25. juli på tlf

10 VW-Club Fyn har altid været flinke til at støtte vores arrangementer, så, når de afholder deres træf på Carlsberg Camping, Tåsinge, 5700 Svendborg den 24., 25. og 26. august, så er det vel kun rimeligt, at vi gør lidt gengæld. Det er endnu lidt sparsomt med supplerende oplysninger om træffet, men det er altid blevet rost af de af vore medlemmer, der indtil dato har deltaget. Ønsker du flere oplysninger, så ring eventuelt til formand for VW-Club Fyn, Orla Rasmussen på tlf , eller tjek deres hjemmeside Du kan også ringe til Claus Mikkelsen på tlf Claus har ved tidligere lejligheder deltaget i træffet, og kan sagtens hjælpe dig videre med oplysninger om, hvor det foregår, hvad der foregår, hvor du skal tilmelde dig, hvornår, og ikke mindst, hvad det koster, og hvad, der er inkluderet i prisen. Der er stadigvæk meget lang tid til, men det er mange gange problemet med at sende klubblade ud på det rigtige tidspunkt. Der sker noget indenfor den nærmeste fremtid, som helst skal med i så god tid, at folk kan nå at planlægge det lidt inden, og så sker der noget flere måneder ud i fremtiden, som også skal med, selvom der så er en risiko for, at folk glemmer det mange gange inden. Derfor sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen torsdag, den 27. september 2007, hvor der kl er generalforsamling i Autohusets lokaler. Mød op, gør din indflydelse gældende, og få 25 kr. i rabat, ved at betale kontingent på selve aftenen.