Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 5

Transkript

1 ALKOHOLBEHANDLINGEN I DANMARK 2007 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 5

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Enhed for Sundhedsdokumentation Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Kategori: Udredning Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, regioner og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

3 Alkoholbehandlingen i Danmark 2007 (foreløbige tal) Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) Dette er den anden årsopgørelse fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og omfatter indberettede indskrivninger i alkoholbehandling i Tabel 1 Det Nationale Alkoholbehandlingsregister blev oprettet 1. januar Året 2007 må stadig betragtes som indkøring, idet området blev overdraget til kommunerne med kommunalreformen. I den forbindelse har der været problemer og forsinkelser i indberetningen. Tallene for 2007 er derfor foreløbige, men kan betragtes som minimumstal for omfanget af alkoholbehandlingen. Oversigtstabel med nøgletal fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister 2007 Alkoholbehandlingens omfang Antal indskrivninger 1 Personer i behandling 2 (pr. region) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Uoplyst Total Klienternes erhvervsuddannelse Antal indskrivninger 1 Procentvis fordeling (%) (højeste og afsluttede) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Ingen Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Klienternes drikkemønster Antal indskrivninger 1 Procentvis fordeling (%) (seneste 6 mdr. før indskrivning) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Drukket hver dag Drukket flere dage i ugen Hovedsageligt drukket i weekenden (helligdage/ferier) Haft drukture (længe i sammenhængende perioder) Drukket nogle dage Har lejlighedsvist drukket én dag Har været fuldstændig ædru Uoplyst I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

4 Anm.: 1 Registerårgangen 2007 er ikke komplet pga. manglende indberetning. Antallet af indskrivninger i tabellen må derfor betragtes som minimumstal. 2 Personer i behandling er summen af unikke CPR-numre + alle klientnumre (anonyme) i de enkelte regioner. Den samme person kan dog optræde i flere i flere regioner. 3 Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. 4 Det totale antal personer er ikke en sum af tallene for de enkelte regioner. Baggrund Registerets formål Før 2006 eksisterede der ikke en central og løbende national monitorering af alkoholbehandlingen i Danmark. Med NAB er der nu skabt et grundlag, som for fremtiden vil kunne forsyne relevante parter med ansvar for alkoholbehandlingen på centralt og regionalt niveau med det nødvendige beslutningsgrundlag. Registeret vil desuden på sigt kunne bidrage til evaluering og kvalitetsudvikling af behandlingsindsatsen og ikke mindst kunne bidrage til forskningen på området. Målgruppen for det ny register er både kommuner, ministerier, behandlingscentre, organisationer og forskere foruden borgere og journalister. Registerets dækningsgrad Pr. 1. januar 2007 overtog de nye kommuner ansvaret for alkoholbehandlingen fra amterne i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden. Det er de behandlingsinstitutioner, som landets kommuner visiterer klienter til, der som et minimum skal indberette til NAB. Dette gælder offentlige såvel som private alkoholbehandlingsinstitutioner. Sundhedsstyrelsen modtager også oplysninger om privat finansieret alkoholbehandling denne indberetning er dog ikke obligatorisk. Kriminalforsorgen indberetter ikke til Sundhedsstyrelsen, da der her er tale om en helt anden type af alkoholbehandling, ofte som en del af afsoningen. Indberetningen til registeret Registerårgangen for 2007 er endnu ikke komplet primært pga. igangværende arbejde med at få overført 2007-data fra behandlingsstedernes lokale klientjournalsystemer til Sundhedsstyrelsens database. Indberetningen foregår elektronisk via Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem, SEI. Indberetningssystemet fungerer som en selvstændig applikation, der afvikles fra den lokale maskine. Det er baseret på en grafisk brugergrænseflade, der i layout minder om et traditionelt elektronisk postsystem. Vejledning til installationsprogrammet kan findes på Sundhedsstyrelsens netsted. Den foreløbige status for institutionernes indberetning af indskrivninger i 2007 kan ses af tabel 12. De offentlige institutioner står for 69 pct. og de private for 31 pct. af alle indskrivninger i Registerets indhold Indholdet af det ny register samt hvilke instanser, der skal indberette til registret, er besluttet i en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen med interne såvel som eksterne faglige eksperter. Alle beslutninger i forbindelse med udvikling og implementering af det nye alkoholbehandlingsregister er desuden løbende blevet fulgt af en ekspertfølgegruppe med interne medlemmer fra Sundhedsstyrelsen samt eksterne medlemmer fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, Socialministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Center for Alkoholforskning (Statens Institut for Folkesundhed), Center Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

5 for Rusmiddelforskning, KFUM s Sociale Arbejde, Lænken, Blå Kors, Centerlederforeningen, H:S (Region Hovedstaden), Alkoholfagligt Forum og Minnesota-behandlingen. Udgangspunktet for fastlæggelse af registerets indhold har været de oplysninger, der registreres i den europæiske version af den internationale fastlagte spørgeskemastandard ASI (Addiction Severity Index). Registeret indeholder således oplysninger om klienten (stam- og socioøkonomiske oplysninger) og oplysninger om karakter og omfang af vedkommendes misbrug. Det fulde fællesindhold for registrering i NAB ( Fællesindhold for registrering af alkoholikere i behandling ) kan findes på netstedet: Registeret er i 2008 udvidet med en række behandlingsoplysninger. Alle tidsperioder i spørgeskemaet refererer til den seneste periode forud for indskrivningsdatoen heraf er det de fleste af spørgsmålene, som refererer til klientens situation de sidste 30 dage op til indskrivningen. Metode Dataafgrænsning Denne publikation indeholder tal for indskrivninger i alkoholbehandling i Data er således afgrænset på indskrivningsdato. Registeret omfatter som udgangspunkt kun planlagte alkoholbehandlinger. Nogle institutioner har dog både indberettet planlagte- og akutte behandlinger. Det har endvidere vist sig, at institutionerne har en forskellig praksis mht. til ind- og udskrivning mellem forskellige behandlinger i samme behandlingsforløb. Der kan derfor være store forskelle i antallet af indskrivninger institutionerne imellem og data for 2007 må derfor tolkes med forbehold. Regions-, kommune- og institutionsfordelte tabeller Metode for personopgørelser De fleste tabeller viser landstal, med undtagelse af enkelte tabeller som er grupperet på regions- eller institutionsniveau. Kommunefordelte tabeller er ikke medtaget i denne publikation, men vil i slutningen af 2008 kunne findes i Sundhedsstyrelsens databank Tallene vil her være fordelt efter de nye kommuner pr. 1. januar Det er i overensstemmelse med Sundhedsloven ikke obligatorisk at indberette CPR-nummer til registeret. Klienter, der ikke ønsker at opgive CPR-nummer, er derfor registreret på et anonymt klientnummer. I 2007 er 12,8 pct. af indskrivningsoplysningerne ikke registreret med et CPR-nummer, men kun registeret med et klientnummer (975 ud af indskrivninger). I forhold til personopgørelser giver dette en udfordring, da klientnummeret ikke er unikt, så den enkelte person kan identificeres i registeret ligesom det er muligt på CPR-nummeret. Personopgørelser i publikationen er derfor tilnærmede, og opgjort således, at tallene dækker antallet af unikke CPR-numre + antal klientnumre. Personopgørelserne indeholder derfor tal, som formentlig er lidt større end de reelle tal, idet man altså ikke kan identificere unikke personer på indskrivninger registeret på klientnummer. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

6 Gennemsnit, median og kvartiler Karakteren og omfanget af klienternes alkoholmisbrug forud for indskrivning er beskrevet vha. medianværdier og værdier for nedre og øvre kvartiler - foruden gennemsnitsværdier (tabel 9, 10 og 11). Median og kvartiler beskriver i højere grad fordelingen af værdier i indskrivningsoplysningerne, idet gennemsnittet påvirkes meget af enkelte meget lave eller meget høje talværdier i besvarelserne. Median Midterste værdi i et datasæt sorteret efter værdiernes størrelse Øvre og nedre kvartil Værdi i et datasæt sorteret efter værdiernes størrelse, når hhv. 25 og 75 pct. af værdierne er optalt Gennemsnit Summen af værdier i et datasæt delt med antallet af værdier Karakteristik af alkoholbehandlingen indskrivninger i alkoholbehandling i personer i alkoholbehandling i 2007 De foreløbige tal viser, at der har været minimum indskrivninger i alkoholbehandling i 2007 (tabel 1). Tallet svarer ikke til unikke indskrivningsforløb, da registeret ikke er forløbsbaseret. Klienter registreres igen, hvis de skifter fra ambulant behandling til døgnbehandling (og vice versa) eller skifter institution. De indskrivninger svarer således til (76,2 pct.) indskrivninger i ambulant behandling og (15,7 pct.) indskrivninger i døgnbehandling - samt 619 (8,1 pct. ) indskrivninger uden angivelse af behandlingstype. De indskrivninger i alkoholbehandling dækker over maximalt personer, heraf unikke CPR-numre og 975 anonyme indskrivninger (se tabel 13). Der er flest klienter i behandling i Region Hovedstaden og Region Syddanmark (tabel 1) også når antallet ses i forhold til det totale antal regionsborgere. Størsteparten af de indberettede indskrivninger i alkoholbehandling var ikke overraskende finansieret af det offentlige (idet indberetningen kun er obligatorisk for denne del af behandling), i alt 91,7 pct. Desuden var 5,2 pct. af indskrivningerne finansieret som egenbetaling og 1,8 procent som arbejdspladsbetaling. Den reelle størrelse af den privat finansierede behandling kendes ikke. 40 pct. udskrevet som færdigbehandlede I 2007 var indberetninger registreret som udskrevet fra alkoholbehandling i 2007 (tabel 2). Heraf er 40 pct. registreret med udskrivningsårsagen færdigbehandlet. Derudover er 6 pct. udskrevet til videre behandling på anden institution eller hospital og 15 pct. vælger at afslutte behandlingen på eget initiativ og mod institutionens givne råd. Det er desuden registeret for 33 pct. af udskrivningerne, at klienten udskrives pga. udeblivelse fra den aftalte behandling. Tallene i tabel 2 tyder desuden på, at klienternes gennemførsel af behandlingen hænger sammen med henvisningstypen. Udskrivningsårsagen færdigbehandlet er registeret hyppigst, når alkoholbehandlingen er sket på opfordring fra arbejdsgiver (63 pct.) eller familie (63 pct.). Lavest er gennemførelsen af behandlingen, når henvendelsen er sket på opfordring af skadestue/hospital (19 pct.) eller 94 Boform (14 pct.). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

7 Tabel 2 Udskrivninger fra alkoholbehandling 2007 fordelt på henvisningstype og udskrivningsårsag Henvisning på opfordring af Udskrivningsårsag (andel af henvisningstype, %) Færdigbehandlet Afsluttet efter eget ønske Død eller fraflyttet Udskr. til egen læge eller hospital Andet I alt Udskr. til anden institution Udskrivninger i alt Udeblevet Selvhenvender Socialforvaltningen Skadestue/hospital Psykiatrisk hospital Alkoholambulatorium Alkoholbehandlingshjem Praktiserende læge Kriminalforsorgen Politi Krisecenter Boform Stofmisbrugsinstitution Familie Venner Arbejdsgiver Daginstitution Skole Andet Uoplyst Udskrivninger i alt -% Udskrivninger i alt - antal Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. 47 pct. går i behandling på eget initiativ Stor del af klienter har tidligere været indskrevet i alkoholbehandling Størstedelen af alle indskrevne klienter, dvs. 47 pct. af de indskrivninger, henvender sig i alkoholbehandling på eget initiativ. Henvisningen sker også i høj grad på opfordring af familie (8 pct.), socialforvaltning (7 pct.) og praktiserende læge (7 pct.) eller alkoholambulatorier (6 pct.). Tabel 3 viser klienternes selvrapporterede oplysning om, hvorvidt han/hun har været indskrevet i alkoholbehandling tidligere. I alt svarer klienterne ved 61 pct. af indskrivningerne, at de tidligere har været i behandling. I 35 pct. af tilfældene svarer klienterne, at de ikke tidligere har været i behandling og i 4 pct. af tilfældene er det ikke muligt at angive et svar eller klienten ønsker ikke at give oplysning herom. Når klienterne svarer, at de tidligere har været i behandling, kan der være tale om en behandling i samme behandlingsforløb. Eksempelvis kan klienten være indskrevet i et ambulant forløb og derfra udskrives til et døgnforløb på en anden institution. Her vil klienten blive indskrevet som tidligere at have været i behandling. En opgørelse fordelt på henvisningstypen viser, at 7 pct. af de klienter, der svarer Ja til at de har været i behandling før, er henvist fra alkoholambulatorium og 1 pct. fra et behandlingshjem. Når registeret med tiden kommer til at indeholde en længere historik med flere behandlingsårgange, vil der være mulighed for at kvalitetssikre de selvrapporterede oplysninger ved at følge CPR-numre i registeret. Således vil man kunne se, hvorvidt den indskrevne klient har været i behand- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

8 ling tidligere. Man vil dog være nødt til at inkludere den usikkerhed, der ligger i, at ikke alle indskrivninger i registeret er knyttet til et unikt CPRnummer. Tabel 3 Oplysning om tidligere indskrivninger i alkoholbehandling, 2007 Hvorvidt klienten oplyser at have Antal indskrivninger Procentvis fordeling været i alkoholbehandling tidligere (%) Ja Nej Uoplyst I alt Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. Karakteristik af alkoholmisbrugeren Flest mænd i alkoholbehandling Mænd repræsenterer godt to tredjedele (67 pct.) af alle indskrivninger i alkoholbehandling, og kvinderne en tredjedel (33 pct.) (tabel 1). Flest midaldrende klienter i alkoholbehandlingen Aldersfordelingen blandt klienterne er stort set ens for de to køn. Der er dog forholdsvis flere yngre mænd end kvinder - 27 pct. af alle mænd er under 40 år mod 18 pct. blandt kvinderne på indskrivningstidspunktet (tabel 4). I alt er 24 pct. af klienterne under 40 år. Samlet set er flere midaldrende klienter i alkoholbehandling. Aldersgruppen år dækker 64 pct. af alle indskrivningerne. Kun ganske få af de indskrevne er registreret som værende under 20 år på indskrivningstidspunktet eller 70 år og derover. Tabel 4 Klienternes alder ved indskrivning til alkoholbehandling, 2007 Aldersgruppe Antal indskrivninger Procentvis fordeling (%) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt < > Uoplyst I alt En fjerdedel af klienterne har ingen uddannelse Halvdelen af klienterne er på overførselsindkomst Omkring 61 pct. af de indskrevne klienter har en erhvervsfaglig eller kort/mellemlang videregående uddannelse (tabel 1). Klienter helt uden uddannelse udgør 25 pct. og klienter med lang videregående uddannelse 7 pct. Kun en tredjedel (35 pct.) af klienterne har lønindtægt som hovedindtægtskilde. Mere end halvdelen af alle klienter (55 pct.) har en eller anden form for overførselsindkomst som hovedindtægtskilde - primært i form af kontanthjælp, førtidspension/pension eller sygedagpenge (tabel 5). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

9 Tabel 5 Klienternes hovedindtægtskilde seneste måned op til indskrivning, 2007 Hovedindtægtskilde Antal indskrivninger Procentvis fordeling (%) Lønindkomst SU 60 1 Arbejdsløshedspenge Aktivering/løn med tilskud 79 1 Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse 75 1 Førtidspension/pension Fra familie, venner og lign Illegale aktiviteter 1 0 Prostitution 2 0 Andet Uoplyst I alt Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. Boligsituation: 85 pct. i selvstændig bolig Størstedelen af klienterne bor i selvstændig bolig (85 pct.) eller i et lejet værelse (3 pct.) (tabel 6). Tre pct. af klienterne bor i støttebolig/bofælleskab/halvvejshus, eller i herberg/pensionat. Én pct. af klienterne oplyser at bo på gaden eller ikke at have en bolig. Tabel 6 Klienternes boligsituation seneste måned op til indskrivning, 2007 Boligsituation Antal indskrivninger Procentvis fordeling (%) Selvstændig bolig Lejet værelse Hos familie/venner Støttebolig/bofælleskab/halvvejshus 53 1 Familiepleje 3 0 Herberg/pensionat Fængsel 18 0 Anden institution 44 1 Gaden/ingen bolig Andet 80 1 Uoplyst I alt Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. Civilstatus: 37 pct. af klienterne er gift eller samlevende Over halvdelen af alle klienter (58 pct.) lever som enlige. Heraf er hovedparten skilt eller separeret (68 pct.), 26 pct. har aldrig været samlevende og 5 pct. lever som enke/enkemand. Kun 37 pct. af alle klienter opgiver at være gift/samlevende og for 5 pct. er civilstatus uoplyst. Oplysning om børn Kun 19 pct. af alle klienter oplyser ved indskrivningen at de har hjemmeboende børn under 18 år (tabel 7). Dette tal er noget lavere sammenlignet med en anden dansk undersøgelse. Således havde 1/3 hjemmeboende børn i Afrapporteringsnotat vedr. evaluering af det nationale projekt om børne-familiesagkyndige indledende kortlægningsrunde (Rambøll Management). Dette tyder på, at der kan være skjult en del klienter med børn i svarkategorien Uoplyst, som repræsenterer hele 10 pct. af indskrivningerne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

10 I alt bor knap børn hos klienter indskrevet i en behandlingsinstitution (tabel 7). Tabel 7 Antal indskrivninger til alkoholbehandling i 2007, hvor klienten har oplyst at have hjemmeboende børn under 18 år Antal hjemmeboende børn under 18 år - både egne og andre tilknyttet husstanden Antal indskrivninger Procentvis fordeling (%) 0 børn barn børn børn børn børn 4 0 >5 børn 4 0 Uoplyst I alt Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. Ved 6 pct. af indskrivningerne har klienten oplyst, at der er børn som vedkommende ikke har kontakt med. I 12 pct. af indskrivningerne er feltet, hvorvidt der er børn, som der ikke er kontakt med, besvaret med uoplyst. Børnenes oplevelse af alkoholmisbruget Når klienten svarer på, i hvor høj grad hans/hendes børn under 18 år oplever at vedkommende bliver påvirket af rusmidler, så svarer samlet 41 pct., at børnene oplever det noget, en del eller meget (tabel 8) og 24 pct. svarer, at børnene slet ikke eller kun oplever det lidt. I 17 pct. af tilfældene kendes svaret enten ikke eller også ønsker klienten ikke at svare. I 18 pct. af indskrivningerne er spørgsmålet besvaret med ikke relevant. Tabel 8 Hvad klienten mener er børnenes oplevelse af alkoholmisbruget, 2007 Hvis du har børn under 18 år, i hvor høj grad oplever dine barn/børn da, at du bliver påvirket af rusmidler? Antal indskrivninger Procentvis fordeling (%) Slet ikke, for jeg indtager ikke rusmidler når mine børn er tilstede eller forud for at de kommer hjem Lidt. Jeg tror de har en fornemmelse af det, og de har en sjælden gang oplevet mig påvirket/beruset Noget. De har indimellem oplevet mig påvirket/beruset En del. De har ofte oplevet mig påvirket/beruset Meget. Jeg er bekymret for, at de så tit har oplevet mig påvirket/beruset Ikke relevant Uoplyst I alt Anm: 1 De klienter, der angiver ikke at have hjemmeboende børn under 18 år (både egne og andre tilknyttet husstanden) er fratrukket de indskrivninger i Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. Karakteristik af alkoholmisbruget 32 pct. modtog antabus Ved 32 pct. af indskrivningerne oplyser klienten at have modtaget antabus den seneste måned op til indskrivning (tabel 9), dvs. der har været kontakt med anden behandlingsinstitution eller praktiserende læge. For disse personer er medianværdien for antal dage med antabus seneste Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

11 måned hhv. 10 dage for mænd og 11 dage for kvinder. Det betyder at 50 pct. af alle mænd og kvinder kun har taget antabus op til hhv. 10 og 11 dage den seneste måned. Den øvre kvartil er for begge køn 30 dage pr. måned, dvs. at 25 pct. af klienterne dagligt indtager antabus. Tabel 9 Antabus seneste måned op til indskrivning, 2006 Modtagelse af antabus seneste måned op til indskrivning? Antal indskrivninger Procentvis fordeling (%) Ja Nej Uoplyst I alt Hvis Ja, da hvor mange dage seneste måned? Gennemsnit 2 (dage) Median 2 (dage) Nedre kvartil 2 (dage) Øvre kvartil 2 (dage) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 14,2 14,8 10,0 11,0 4,0 5,0 30,0 30,0 Anm.: 1 Uoplyst kan dække over at svaret er ukendt eller at klienten ikke ønsker at angive et svar. 2 Uoplyste er ikke medtaget i beregningerne. I tabel 10 ses for hhv. alkoholforbrug og -overforbrug en oversigt over hhv. debutalder, antal år i livet og antal dage med alkoholforbrug/- overforbrug seneste måned. Definition af alkoholforbrug og overforbrug: Alkoholforbrug: regelmæssigt alkoholindtag - ofte flere dage om ugen Alkoholoverforbrug: alkoholindtaget overstiger følgende tærskler: 5 eller flere alkoholiske genstande pr. dag i mindst 3 dage om ugen eller svær beruselse i mindst 2 dage i træk om ugen i et omfang med optrædende psykiske eller somatiske symptomer, og/eller indgriben i almindelige aktiviteter Mænd debuterer tidligere end kvinder Debutalderen for både alkoholforbrug og -overforbrug er lavere for mænd end for kvinder (tabel 10). Ud fra medianen ses at 50 pct. af alle mænd har haft et alkoholforbrug fra de var 15 år og derunder mod 16 år og derunder for kvinder. Med hensyn til alkoholoverforbruget, så er medianen for debutalder 26 år for mænd og 33,5 for kvinder. Det betyder at 50 pct. af alle mænd har debuteret med et overforbrug i en alder af 26 år eller derunder og 50 pct. af alle kvinder har debuteret i en alder af 33,5 år eller derunder. Medianen for antal år i livet med overforbrug er 14 år for mænd og kun 10 år for kvinder. Generelt set har mænd haft et lidt større alkoholforbrug og -overforbrug i måneden op til indskrivningen end kvinder, i gennemsnit en dag mere med alkoholforbrug og to dage mere med alkoholoverforbrug. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

12 Drikkemønster Oversigtstabellen forrest i artiklen (tabel 1) viser klienternes oplysning om deres gennemsnitlige drikkemønster igennem de seneste 6 måneder op til indskrivning. I 40 pct. af indskrivningerne er der oplyst et dagligt alkoholforbrug og i 20 pct. af indskrivningerne at der blevet drukket flere gange om ugen. Omkring 14 pct. har oplyst at have haft drukture igennem længere sammenhængende perioder det seneste halve år. Samlet dækker disse tre svarkategorier altså 74 pct. af indskrivningerne. De øvrige angiver at have haft et gennemsnitligt mindre intensivt alkoholforbrug de seneste 6 måneder. Tabel 10 Kortlægning af alkoholmisbruget varighed - debutalder, år i livet og dage seneste måned op til indskrivning for alkoholforbrug og overforbrug, 2007 Misbruget varighed Gennemsnit 2 Median 2 Nedre kvartil 2 Øvre kvartil 2 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alkohol-forbrug 1 Debutalder (år) 15,8 17,7 15,0 16,0 14,0 14,0 17,0 18,0 Antal år i livet (år) 25,6 25,9 27,0 27,0 17,0 18,0 34,0 35,0 Antal dage seneste måned (dage) 14,4 12,9 14,0 10,0 0,0 0,0 30,0 30,0 Alkohol-overforbrug 1 Debutalder (år) 28,3 33,5 26,0 33,5 20,0 25,0 35,0 41,0 Antal år i livet (år) 15,3 12,4 14,0 10,0 7,0 5,0 22,0 19,0 Antal dage seneste måned (dage) 15,8 14,1 15,0 12,0 2,0 1,0 30,0 30,0 Anm.: 1 Definition af alkoholforbrug og alkoholoverforbrug fremgår af teksten over tabellen. 2 Indskrivninger med uoplyste er ikke medtaget i beregningerne. Alkoholmisbrugets intensitet Gennemsnitligt alkoholindtag måneden op til indskrivning Tabel 11 viser en kortlægning af klienternes alkoholindtag i perioden op til indskrivning i behandling. I måneden op til indskrivningen har mænd i gennemsnittet drukket 24,5 flere genstande and kvinderne om ugen, 83,4 mod 58,9 genstande pr. uge (svarende til hhv. 11,9 og 8,4 pr. dag). Øl er den mest populære alkoholtype blandt mænd og rødvin blandt kvinderne. Tabel 11 Kortlægning af alkoholmisbrugets intensitet i perioden op til indskrivning, 2007 Misbrugets intensitet Gennemsnit 1 Median 1 Nedre kvartil 1 Øvre kvartil 1 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Genstande om ugen (gennemsnit seneste måned) 83,4 58,9 60,0 36,0 15,0 7,0 126,0 84,0 Genstande pr. dag i intensive perioder (gennemsnit seneste halve år) 27,6 21,9 20,0 15,0 12,0 9,0 30,0 21,0 Genstande pr. dag i moderate perioder (gennemsnit seneste halve år) 12,3 10,5 6,0 4,0 1,0 0,0 12,0 10,0 Anm: 1 Indskrivninger med uoplyste er ikke medtaget i beregningerne. Halvdelen af alle mænd havde i måneden op til indskrivningen drukket op til 60 genstande om ugen, mens 25 pct. havde drukket op til 15 genstande om ugen. Blandt kvinderne havde halvdelen drukket op til 36 genstande om ugen og 25 pct. op til 7 genstande om ugen. Intensive og moderate drikkeperioder Mange alkoholmisbrugere har store udsving i alkoholindtaget over tid. Klienterne bliver derfor bedt om at svare på, hvad omfanget af deres alkoholindtag har været i hhv. intensive og moderate perioder igennem det seneste halve år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

13 I intensive perioder drikker mænd i gennemsnit 27,6 genstande pr. dag og kvinder 21,9. En fjerdedel af alle mænd drikker mindre end 13 genstande pr. dag og en fjerdedel af kvinderne mindre end 10 genstande pr. dag. I moderate perioder drikker mænd i gennemsnit 12,3 genstande pr. dag og kvinder 10,5. En fjerdedel af mændene drikker dog mindre end 2 genstande pr. dag og en fjerdedel af kvinderne drikker slet ingenting. Henvendelse: Næste offentliggørelse Claudia Ranneries, tlf , clr@sst.dk Årsopgørelsen Alkoholbehandlingen i Danmark 2008 forventes offentliggjort juni Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

14 Tabel 12 Indskrivninger i alkoholbehandling 2007, fordelt på institutioner Kode Institution Antal indskrivninger 1001 Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Kagshuset Det Ambulante Team Helsingør Misbrugscenter Misbrugscenter Slagelse Rådgivningscentret Odsherred Rådgivningscentret Holbæk Rådgivningscentret Ringsted Alkohol Rådgivningens afdeling i Næstved Misbrugsrådgivningen Faxe Kommune Vordingborg Kommune's Misbrugscenter Center for afhængighed, Guldborgsund Kommune Alkoholrådgivningen i Nakskov Forebyggelsesvirksomheden Alkoholbehandlingen i Odense Alkoholbehandlingen i Nyborg Alkoholbehandlingen i Svendborg Alkoholbehandlingen i Middelfart Rådgivningscenter Aabenraa Rådgivningscenter Haderslev Rådgivningscenter Sønderborg Rådgivningscenter Tønder Alkoholambulatoriet Esbjerg Vejle Misbrugscenter, Alkoholambulatorium Horsens Rusmiddelcenter Kolding Misbrugscenter Alkoholambulatoriet i Fredericia Misbrugscenter Herning Alkoholbehandlingscentret Holstebro Alkoholådgivningen Stenkildevej Alkoholbehandlingen i Randers Alkoholrådgivningen i Grenå (Norddjurs Kommune) Alkoholrådgivningen i Silkeborg Alkoholrådgivningen i Favrskov 40 Døgnbehandlingen for alkoholmisbrugere Misbrugscenter Ikast-Brande Rusmiddelcenter Viborg Sundhedscenter Vest, Alkoholbehandlingen Misbrugscenter Thisted (Thisted) Region Nordjyllands Misbrugscenter, Døgnafdelingen i Vrå Aalborg Kommunes Center for Misbrug og Socialt Udsatte Amager Lænke-ambulatorium Brøndby Lænke-ambulatorium Gladsaxe Lænke-ambulatorium Glostrup Lænke-ambulatorium Hvidovre Lænke-ambulatorium Ishøj Lænke-ambulatorium Lyngby Lænke-ambulatorium Rødovre Lænke-ambulatorium Herlev Lænke-ambulatorium Roskilde Lænke-ambulatorium Greve Lænke-ambulatorium 29 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

15 Kode Institution Antal indskrivninger 9912 Køge Lænke-ambulatorium Majorgården A/S, Minnesota Centrene Danmark A/S Blå Kors Behandlingshjem og Ambulatorium i Tåstrup Blå Kors Behandlingshjem Bjæverskov Behandlingshjemmet Ringgården Frederiksberg Centret Taarup Behandlingscenter Fontana Bornholms Behandlingscenter Fontana Sydgården Behandlingscenter Tjele Minnesota Center Damgaard Hillerød Lænke-ambulatorium Københavns Lænke-ambulatorium Minnesotacenter Orelund Minnesotacenter Søgaarden Minnesotacenter Solgården Behandlings Center STIEN Helios Centret ApS Behandlingscenter Møllen Aadalens Behandlingscenter Alfa-Fredensborg 3 Hele landet indskrivninger i alt Anm: Opgørelsen omfatter kun institutioner, der har indberettet til Sundhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

16 Tabel 13 Personer i alkoholbehandling 2007, fordelt på institutioner Kode Institution Personer i behandling i 2007 Unikke Klientnumre Personer CPR-numre i alt 1001 Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Kagshuset Det Ambulante Team Helsingør Misbrugscenter Misbrugscenter Slagelse Rådgivningscentret Odsherred Rådgivningscentret Holbæk Rådgivningscentret Ringsted Alkohol Rådgivningens afdeling i Næstved Misbrugsrådgivningen Faxe Kommune Vordingborg Kommune's Misbrugscenter Center for afhængighed, Guldborgsund Kommune Alkoholrådgivningen i Nakskov Forebyggelsesvirksomheden Alkoholbehandlingen i Odense Alkoholbehandlingen i Nyborg Alkoholbehandlingen i Svendborg Alkoholbehandlingen i Middelfart Rådgivningscenter Aabenraa Rådgivningscenter Haderslev Rådgivningscenter Sønderborg Rådgivningscenter Tønder Alkoholambulatoriet Esbjerg Vejle Misbrugscenter, Alkoholambulatorium Horsens Rusmiddelcenter Kolding Misbrugscenter Alkoholambulatoriet i Fredericia Misbrugscenter Herning Alkoholbehandlingscentret Holstebro Alkoholådgivningen Stenkildevej Alkoholbehandlingen i Randers Alkoholrådgivningen i Grenå (Norddjurs Kommune) Alkoholrådgivningen i Silkeborg Alkoholrådgivningen i Favrskov Døgnbehandlingen for alkoholmisbrugere Misbrugscenter Ikast-Brande Rusmiddelcenter Viborg Sundhedscenter Vest, Alkoholbehandlingen Misbrugscenter Thisted (Thisted) Region Nordjyllands Misbrugscenter, Døgnafdelingen i Vrå Aalborg Kommunes Center for Misbrug og Socialt Udsatte Amager Lænke-ambulatorium Brøndby Lænke-ambulatorium Gladsaxe Lænke-ambulatorium Glostrup Lænke-ambulatorium Hvidovre Lænke-ambulatorium Ishøj Lænke-ambulatorium Lyngby Lænke-ambulatorium Rødovre Lænke-ambulatorium Herlev Lænke-ambulatorium Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august

17 Kode Institution Personer i behandling i 2007 Unikke Klientnumre Personer CPR-numre i alt 9910 Roskilde Lænke-ambulatorium Bornholm-Lænken Majorgården A/S, Minnesota Centrene Danmark A/S Blå Kors Behandlingshjem og Ambulatorium i Tåstrup Blå Kors Behandlingshjem Bjæverskov Behandlingshjemmet Ringgården Frederiksberg Centret Taarup Behandlingscenter Fontana Bornholms Behandlingscenter Fontana Sydgården Behandlingscenter Tjele Minnesota Center Damgaard Hillerød Lænke-ambulatorium Københavns Lænke-ambulatorium Minnesotacenter Orelund Minnesotacenter Søgaarden Minnesotacenter Solgården Behandlings Center STIEN Helios Centret ApS Behandlingscenter Møllen Aadalens Behandlingscenter Alfa-Fredensborg 3-3 Hele landet personer i alt Anm.: Antal personer angivet i landstotalen er ikke en sum af tallene ovenfor for de enkelte institutioner. Dette, idet ét CPR-nummer kan have været i behandling på flere institutioner i løbet af 2007, men kun tæller med én gang i landstotalen. Opgørelsen omfatter kun de institutioner, der har indberettet til Sundhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5, august