STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Transkript

1 STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

2 Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv

3 Studier i dansk politik ISSN X Redaktion Professor, ph.d. Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Professor, ph.d. Rune Stubager Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Publikationer i denne serie er fagfællebedømt 1. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen & Jørgen Goul Andersen: Krisevalg. Økonomien og folketingsvalget 2011 (2013) 2. Lars Bille: Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik i perspektiv (2014) 3. Kasper Møller Hansen & Karina Kosiara-Pedersen (red.): Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv (2014)

4 Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen (red.) Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014

5 Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen (red.) Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv 1. udgave, 1. oplag 2014 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Foto: Niels Meilvang/Scanpix Tryk: AKAPRINT, Tilst Printed in Denmark 2014 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: forlag@djoef.dk

6 Indhold Indhold Indhold Figur- og tabeloversigt Studier i dansk politik Forord Kapitel 1. Indledning Af Kasper Møller Hansen Hvad siger forskningen om valgkampe? Seks måder en valgkamp kan påvirke vælgerne Valgkampen 2011 i perspektiv Datamaterialet Antologiens struktur Kapitel 2. Valgkampen 2011 i perspektiv Af Kasper Møller Hansen Bevægelserne i partiernes tilslutning 2007 til Forskydningen i partiers tilslutning i 2011-valgkampen Mediernes enkeltsager i valgkampen Vindere og tabere i valgkampe De enkelte partiers valgkamp Valgkampens vælgerstabilitet? Konklusion Kapitel 3. Partiernes kampagneudgifter Af Karina Kosiara-Pedersen Indledning Partiernes kampagneudgifter Det dyreste valg nogensinde? Hvor kommer pengene fra? Konklusion

7 Indhold Kapitel 4. Kandidaternes kampagner Af Kasper Møller Hansen, Jens Hoff og Karina Kosiara-Pedersen Indledning Starttidspunkt og ressourcer Kampagneaktiviteter Forskelle mellem partier og kampagnebudgetter Konklusion Kapitel 5. Partimedlemmer i valgkamp Af Karina Kosiara-Pedersen Indledning Spørgeskemaundersøgelse af partimedlemmerne Partiernes medlemstal Medlemmer som kampagneaktivister Medlemmer som kampagneambassadører Kommunikation til medlemmerne i valgkampen Forskelle og ligheder mellem partierne Aktive for partiet eller kandidaterne? Konklusion Kapitel 6. Interesseorganisationer og virksomheder i valgkamp Af Karina Kosiara-Pedersen Interesseorganisationer, erhvervslivet og andre aktører Økonomisk støtte til partierne Avisannoncer under valgkampen Konklusion Kapitel 7. Mediernes meningsmålinger Af Kasper Møller Hansen Målingernes forudsigelser af valgresultatet De mange meningsmålinger Dag til dag målingerne under valgkampen Tvivlerandelen Konklusion Kapitel 8. Valgkampens negative kampagnebudskaber Af Kasper Møller Hansen og Rasmus Tue Pedersen En beskidt valgkamp?

8 Indhold Negative kampagnebudskaber i 2011 valgkampen Vælgernes holdninger til negative kampagnebudskaber Konklusion: Valgkampen er ikke beskidt Kapitel 9. Dør-til-dør-kampagnens effekt på kendskab, personlige stemmer og partivalg et felteksperiment Af Daniel Witt Jason og Simon Kollerup Banke banke på! Socialdemokraternes satsning på dør-til-dør-kampagnen Amerikansk inspiration Hvad ved vi om dør-til-dør-kampagner? Thisted-eksperimentet Øget kendskab til kandidaten Giver flere personlige stemmer Vinder stemmer fra andre partier Dør-til-dør-kampagnens begrænsninger Dør-til-dør-kampagnen er kommet for at blive Kapitel 10. Partilederdueller på TV Af Jonas Hedegaard Hansen og Kasper Møller Hansen Indledning »Partilederrunder er valgets konge-tv« TV-debatters historie og tidligere studier »De ni bud«partilederdebat på TV Hvem og hvor mange så»de ni bud«? Politiske kendetegn ved seerne tvivlere og interesse Effekten af partilederrunden Debattens indflydelse over tid Konklusion og perspektiver Kapitel 11. Valgplakater Af Karina Kosiara-Pedersen Indledning Valgplakaternes udformning Har valgplakater en effekt? Outdoor Konklusion

9 Indhold Kapitel 12. Hvilke vælgere bliver eksponeret for kampagnen? Af Kasper Møller Hansen Indledning Vælgernes eksponering for politikernes kampagneredskaber Micro-targeting, selektiv informationssøgning eller tilfældig eksponering? Hvem når valgkampen? Kampagneeksponering på tværs af vælgergrupper Konklusion Kapitel 13. Værdi- og fordelingspolitik i en valgkamp Af Kasper Møller Hansen Det politiske grundsyn Værdi- og fordelingspolitik vælgernes politiske kompas Konklusion Kapitel 14. Valgkampens dagsorden i perspektiv Af Jens Olav Dahlgaard, Kasper Møller Hansen og Rasmus Tue Pedersen Mediernes rolle i valgkampen Dagsordensteori, priming og emneejerskab Valgkampenes temaer Dagsordenen i valgkampene dag for dag Sammenhængen mellem avisernes og vælgernes dagsorden Analyser på individniveau Påvirker aviserne vælgerne, er det omvendt eller noget helt tredje? Konklusion: Klar sammenhæng, men uklare effekter Kapitel 15. Partiernes politiske dagsorden i valgkampen Af Karina Kosiara-Pedersen Indledning Partiernes politiske dagsorden Partiernes, mediernes og vælgernes dagsorden Antal kampagnetemaer og målretning Konklusion Kapitel 16. Avisernes fokus og framing under valgkampen Af Rasmus Tue Pedersen Valgkampe som boksekampe?

10 Indhold Negative kampagner og mediedækning Mediernes framing og negative kampagner Analyse af avisernes 2011-valgkampsdækning Resultater Konklusion: Meget spil ikke mange negative budskaber Kapitel 17. Mere rød, mere blå: Kampagner forstærker vælgernes partisympati Af Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen Indledning Har danske kampagner en betydning for vælgernes partisympati? Spørgsmål, metode og data Vælgernes sympati for deres mest fortrukne parti stiger, mens sympatien for deres mindst foretrukne parti falder Partitilknytning forøger vælgernes sympati for deres foretrukne parti Vælgerne bliver mere røde og mindre blå eller omvendt Tendens til at des tættere på ens eget parti, desto mere stiger partisympatien Konklusion: Valgkampen styrker forudindtagne positioner Kapitel 18. Effekten af kandidaternes kampagner Af Kasper Møller Hansen, Jens Hoff og Karina Kosiara-Pedersen Indledning Metode og data Effekten af folketingskandidaternes individuelle karakteristika Effekten af kandidaternes kampagner Konklusion Kapitel 19. Valgkampens effekt på vælgernes politiske viden og efficacy Af Kasper Møller Hansen og Rasmus Tue Pedersen Hvorfor er valgkampe egentlig vigtige? Forventede effekter på viden og efficacy Mere eller mindre ulighed i viden og efficacy? Hvad forklarer udviklingen? Undersøgelse og metoder Udviklingen i viden og efficacy under valgkampen

11 Indhold Multivariat analyse af udviklingen Konklusion: Valgkampens positive effekter Kapitel 20. Hvilken effekt har interesseorganisationernes deltagelse? Af Karina Kosiara-Pedersen Interesseorganisationer og valgkamp En pose penge eller annoncer? Afsenderens betydning for vælgernes holdning Betydningen af partipolitisk tilhørsforhold Accepterer vælgerne, at interesseorganisationerne deltager i valgkampen? Konklusion Kapitel 21. Partiledersympati Af Kasper Møller Hansen og Karina Kosiara-Pedersen Partiledersympati blandt alle vælgere Partiledersympati blandt»røde«og»blå«vælgere Partiledersympati i de enkelte partier Parti- og partiledersympati Konklusion Kapitel 22. Tvivlerne under valgkampen Af Kasper Møller Hansen De stabile vælgere Tvivlerne og partiskiftere i en valgkamp procent af vælgerne skifter parti flere gange under valgkampen Hvem er tvivlerne og partiskifterne? Konklusion Kapitel 23. Valgkampens betydning for de personlige stemmer Af Jonas Hedegaard Hansen Øget personfokus i valgkampen Personlige stemmer historisk set og i Hvem stemmer personligt? Foretrækker vælgerne bestemte træk ved kandidaterne? Konklusion

12 Indhold Kapitel 24. Konklusion valgkampens karakteristika, effekter og fremtid Af Kasper Møller Hansen En traditionel og professionel valgkamp Valgkampens effekter Fremtidens valgkampe Referencer

13 Figur- og tabeloversigt Figur- og tabeloversigt Figur- og tabeloversigt Figur 1.1 Seks specifikke effekter af valgkampe på vælgere Tabel 1.1 Historisk oversigt over valgkampagners længder Figur 2.1 Nettovolatiliteten og blokkens størrelse ( , månedsbasis, procent) Figur 2.2 Tilslutningen til partierne ( , månedsbasis, procent) Figur 2.3 Tilslutningen til partierne i løbet af valgkampen Figur 2.4 Nettovolatiliteten og blokkens størrelse (valgkampen 2011, dagsbasis) Tabel 2.1 Gennemsnitlig fremgang for partier mellem meningsmåling ved valgkampens start og valgresultatet ( ) Figur 2.5 Vælgervandringer mellem valg, under valgkampen og beslutningstidspunkt Figur 2.6 Nettovolatilitet (månedsbasis ) Figur 3.1 Lov om offentliggørelse af partiers regnskaber Tabel 3.1 Kampagneudgifter, årets priser (kr.) Tabel 3.2 Kampagneudgifter pr. stemme, årets priser (kr.) Tabel 3.3 Kampagneudgifter, 2011-priser (kr.) Tabel 3.4 Kampagneudgifter pr. stemme, 2011-priser (kr.) Tabel 3.5 Partiernes indtægtsprofiler, 2011 (procent) Tabel 4.1 Kandidaternes kampagnebudget (procent) Tabel 4.2 Kandidaternes anvendelse af frivillige (procent) Tabel 4.3 Antal timer de frivillige har lagt i kampagnen (procent) 72 Figur 4.1 Valgkampagnebudget og antal frivillige Tabel 4.4 Kandidaternes kampagneredskaber (procent) Tabel 4.5 Antal pjecer og plakater fordelt på budgetgrupper Tabel 4.6 Gennemsnitligt antal pjecer og ophængte plakater fordelt på parti pr. kandidat

14 Figur- og tabeloversigt Tabel 4.7 Andel af kandidaterne, der har anvendt hjemmeside og Facebook, fordelt på budgetgrupper Tabel 4.8 Andel af kandidaterne, der har anvendt hjemmeside og Facebook, fordelt på parti Tabel 4.9 Kandidater der har anvendt geografiske vælgeranalyser fordelt på budget Tabel 4.10 Kandidater der har anvendt geografiske vælgeranalyser fordelt på parti Tabel 4.11 Kandidater (eller hjælpere) der har stemt dørklokker fordelt på budget Tabel 4.12 Kandidater (eller hjælpere) der har stemt dørklokker fordelt på partier Figur 5.1 Antal partimedlemmer 2011 (cirka) Tabel 5.1 Kampagneaktivisme pr. parti (procent) Tabel 5.2 Kampagneambassadører pr. parti (procent) Tabel 5.3 Andel partimedlemmer, som har modtaget information 98 Figur 5.2 Andel kampagneaktivister og kampagneambassadører ved folketingsvalget 2011 blandt partierne Tabel 6.1 Private bidrag til partierne 2008 til 2011 (kr.) Tabel 6.2 Private bidrags andel af partiernes indtægter (procent) Tabel 6.3 Bidragsydere til partierne Figur 6.1 Eksempler på annoncer fra valgkampen (3F og HK) Figur 7.1 Nettovolatiliteten ml. målingen og valget ( ) Figur 7.2 Nettovolatiliteten ml. målingen og valget ( ) Figur 7.3 Nettovolatiliteten ml. målingen og valget (2011) Figur 7.4 Andelen af artikler med meningsmålinger ( ) Tabel 7.1 Procentandel af alle artikler og politiske artikler med reference til meningsmålinger og partier under valgkampen ( ) Figur 7.5 Meningsmålingernes præcision Tabel 7.2 Summen af afvigelser fra gennemsnittet (under valgkampen) Figur 7.6 Forskel mellem meningsmålinger og valgresultatet Tabel 7.3 Summen af afvigelser fra valgresultatet (under valgkampen) Figur 7.7 Udvikling i tvivlerandel fra 2010 til