Hærvejen Billedserie om strækningen fra Viborg til Jelling

Transkript

1 Hærvejen Billedserie om strækningen fra Viborg til Jelling 1

2 Hærvejen - Fra Viborg til Jelling Hærvejsstenen Viborg Domkirke Kong Knaps Dige Grathestenen Nørre Snede Kirke Tinnet Krat Margrethe Diget Givskud Løvepark Harresø Kro Jelling 2

3 Hærvejsstenen 3

4 Hærvejsstenen Ved en lille rasteplads langs cykelruten gennem Viborg Hedeplantage er en vejtromle af granit sat på højkant. Den blev rejst i 70'erne af Skovstyrelsen. Teksten er af forfatteren Peter Seeberg. KRÆMMERE KRIGERE KÆRRER KAROSSER RYTTERE DRIVERE VANDRINGSMÆND HESTE STUDE GÆS FROMME GODE ONDE MANGE ENE LANGVEJS FRA TIL LANGVEJSSTEDER TRÆTTE AD DEN SLYNGEDE VEJ. JERUSALEM ROM SANTIAGO DE COMPOSTELA HAMBORG LÜBECK PARIS 4

5 Viborg Domkirke Hærvejsrejsende nordfra og sydfra har brugt Viborg Domkirke som vejviser eller pejlingsmærke for at de var på rette vej. Og glæden ved at se domkirken har givetvis været stor. Enten var rejsen ved at være afsluttet, eller også var et vigtigt punkt nået på rejsen mod fjerne mål sydpå. Hærvejsrejsende har dog ikke set denne domkirke, for kirken har haft en særdeles turbulent historie. Den nuværende som ses på billederne blev indviet i

6 Kong Knaps Dige Ved Haller Å vest for Voer ligger der en 200 m lang forsvarsvold eller folkevold fra jernalderen, der bærer navnet "Kong Knaps Dige". 6

7 7

8 8

9 9

10 Slaget på Grathe Hede 1157 Slaget var afslutningen på en borgerkrig mellem Svend, Knud og Valdemar den Store, som sejrede. Monument: Thor Lang 10

11 Nørre Snede Kirke På turen fra Viborg er Nørre Snede den første større by, man møder langs Hærvejen. Den har været et samlingspunkt for Hærvejens rejsende langt tilbage i tiden. En helligkilde viet til Sct. Knud har været søgt af pilgrimme. En studefold i skoven syd for byen viser, at studedriverne også har gjort ophold i byen. På kirkegården ligger en gravhøj, der er med til at knytte forbindelsen til fortiden. I den romanske kirke står der en særpræget døbefont fra 1100-tallet med udhuggede løvehoveder. 11

12 Nørre Snede Kirke Døbefonten Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen. Fonten blev udstillet på Danmarksudstillingen i London 1948, på en udstillingsrække i USA i 1960 og på Vikingeudstillingen i Paris, Berlin og København i Kirkens døbefont regnes for at være en af de fornemmeste. I vores romanske kirker findes der mange relieffer med løvemotivet. Hvorfor? Det har jeg ikke fundet en forklaring på. Kunsthistorikeren Hans-Evald Nørregård-Nielsen skriver i sit storværk om dansk kunst, at løven kan være symbol på det gode eller det onde, og han føjer til, at i middelalderen har det givetvis været kendt, hvad løven i hvert enkelt tilfælde har symboliseret, men vi har ingen overlevering derom. Det er gået i glemmebogen. 12

13 innet Krat Gudenåens og Skjernåens udspring Vi er nået til det store vandskel på den jyske højderyg. Gudenåen, Danmarks længste å, har sit udspring ved foden af en mindre, nordøstvendt bakke, og derfra flyder den med stor fart i retningen sydøst. Nogle få hundrede meter mod nord ligger vandskellet, hvor Hærvejen passerer, og efter endnu et par hundrede meter mod nord finder man Skjern Ås udspring i en lille sø. Gudenåen løber mod øst og udmunder i Kattegat. Skjernåen løber mod vest og udmunder i Vesterhavet. 13

14 Tinnet Krat Tinnet Krat er et 596 ha stort, fredet naturområde, som ligger på det sted, hvor Hærvejen passerer Skjern Å. Det er ca. 10 km nordvest for landsbyen Tørring. Området er fredet og drives som naturskov, hvor man bruger gamle metoder som græsning, plukhugst og stævning. Hensigten er, at området skal fremstå som et mosaiklandskab med egekrat (nu efterhånden: egeskov), blandet løvskov, enge, overdrev og heder, sådan som det gjorde i ældre tid. 14

15 Tinnet Krat Margrethediget Margrethediget er en 200 m lang forsvarsvold anlagt vinkelret på Hærvejen. Man ved ikke, hvornår volden er opført, eller hvilken Margrethe der har lagt navn til volden. Kong Frederik d. 7. satte fredningsstenen i En foreteelse, der ikke gik ubemærket hen, idet bonden Per Limkaster formanede kongen med ordene "Di må fanden raspe mæ ætt gå å trej mi havrr nie". 15

16 innet Krat argrethediget 16

17 Givskud Løvepark Nogle af Hærvejssporene syd for Givskud er ikke tilgængelige for hverken vandrere eller cyklister. Sporene ligger nemlig inde i Givskud Løvepark, hvortil der - forståeligt nok - kun er adgang i bil eller bus. 17

18 arresø Kro Harresø Kro, der er fra 1609, er en af de ældste bevarede kroer langs Hærvejen. Tidligere blev den hyppigt besøgt af studedrivere på deres vej mod syd. I baggrunden ses den tidligere rejsestald. 18

19 Harresø Kro Kroen er blevet moderniseret og ombygget mange gange siden opførelsen i Men kroerne langs Hærvejen har været vigtige pejlemærker for de vejfarende og giver desuden et fingerpeg om, hvor trafikken har været tættest. I krostuen hænger der en tavle med kroværternes navne tilbage til 1609: Jørgen Pedersen Anders Klausen Poul Andersen Maren Bendtsen Niels Poulsen Klaus Pedersen Anna Madsdatter Mads Klausem Klaus Madsen Jens P. Klausen Maren Ballegård Poul Nielsen Kristian Jensen Hagberd Jensen Gerda Jensen Ivan Kristiansen Lone og John Hansen Susanne og Stefan Lagerholm

20 Jelling Billedet viser i forgrunden Tyras Høj, Jelling Kirke og i baggrunden Gorms Høj. Jelling-monumentet bliver omtalt i næste billedserie om Hærvejen " Fra Jelling til Kongeåen. 20

21 Kirsten Lundsby Jensen, Ribe og Jørgen Drostrup Andersen, Odense fotograferet ved Hærvejsstenen ved Viborg Kirsten Lundsby Jensen, Ribe har givet mig nyttig feed-back på billedserierne om Hærvejen. Desuden har Kirsten kørt de fleste af de smukke og spændende Hærvejsture. Så ingen Hærvejsbilleder uden Kirstens parathed, udholdenhed og sans for at finde vej til de mange små og ydmyge historiske monumenter. Jeg takker meget derfor. Fotos: Jørgen Drostrup Andersen Odense, Danmark