Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for fodterapeutpraksis

Transkript

1 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for fodterapeutpraksis Pilottest Version 0.1, 1. udgave September

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM?... 3 Hvad kan du som fodterapeut få ud af at arbejde med DDKM?... 3 Generelt om akkrediteringsstandarderne... 3 Opbygning af standarderne... 4 Love og bekendtgørelser... 4 Gyldighed og enhed for akkreditering i pilottesten... 5 Hvornår og hvordan kommer du som fodterapeut i gang med standarderne?... 5 Hvad sker der under eksternt survey?... 5 Hvad vil der ske i akkrediteringsprocessen?... 6 Hjælp til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM... 6 Krav til beskrivelser... 6 Akkrediteringsstandarder Kvalitet og drift Patientbehandling og -information Patientjournalen Patientidentifikation Personoplysninger og diskretion Hygiejne Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr Utilsigtede hændelser og patientklager Kompetenceudvikling og introduktion Førstehjælp Bilag 1 Medlemmer af udviklingsgruppen Bilag 2 Oversigt over beskrivelser og planer Bilag 3 Oversigt over arbejdsgange Bilag 4 Oversigt over kvalitetsovervågning Bilag 5 Forslag til spørgsmål til journalgennemgang Bilag 6 Eksempel på skabelon til beskrivelser Side 2 af 29

3 Indledning Som en del af overenskomsten 2014 mellem Danske Fodterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), blev det besluttet at udvikle en kvalitetsmodel for fodterapeutpraksis i Danmark. Udgangspunktet skulle være Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Der har på baggrund heraf været iværksat et udviklingsarbejde med udvikling af standardsæt, høring, pilottest og revidering. Standardsættet er udviklet af en gruppe bestående af statsautoriserede fodterapeuter, udpeget af Danske Fodterapeuter, repræsentanter fra Danske Regioner, regionerne samt Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS. Se arbejdsgruppe i bilag 1. Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM? DDKM er en kvalitetsmodel, der bygger på akkreditering, hvor sundhedsfaglige personer, de såkaldte surveyors, besøger klinikken og vurderer, om klinikken lever op til kravene for god kvalitet, som det er defineret i akkrediteringsstandarderne. Dette sker hvert tredje år. Formålet med DDKM er: at fremme den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i fodterapeutpraksis at fremme patientsikkerheden at måle kvaliteten og sikre, at den forbedres, hvor den findes utilstrækkelig at fremme samarbejdet på tværs af det danske sundhedsvæsen at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet Hvad kan du som fodterapeut få ud af at arbejde med DDKM? Du får et redskab til at sikre en høj og ensartet faglig kvalitet Du får en systematik til at inddrage og bruge den nyeste faglige viden inden for dit felt Du får redskaber til at dokumentere kvaliteten af klinikkens ydelser Du opnår kvalitetssikring af overgange til andre relevante sundhedsaktører. Dermed understøttes et mere sammenhængende patientforløb Du skaber læring på baggrund af kvalitetsbrist eller utilsigtede hændelser Du får styr på klinikkens arbejdsgange Du bliver akkrediteret og får derved et kvalitetsstempel Helt konkret indebærer det bl.a., at: der er planer for udvikling af klinikkens kvalitet og drift fodterapeuter er fagligt opdaterede i forhold til nyeste viden utensilier, materialer og lægemidler håndteres korrekt journalføring følger gældende love og regler alle med patientkontakt ved, hvordan der ydes førstehjælp der er styr på hygiejnen Generelt om akkrediteringsstandarderne DDKM for fodterapeutpraksis består af en række standarder for god kvalitet. Stanarderne er gældende, uanset om der arbejdes fra en klinik eller der udføres hjemme behandling. Der er enkelte standarder, hvor noget særligt er gældende for hjemmebehandling, og det vil være nævnt specifikt. Side 3 af 29

4 Standarderne skal opfattes som en ramme, fodterapeuten selv er med til at udfylde. Det vil sige, at standarderne ikke fortæller, hvordan opgaver/procedurer skal håndteres i praksis, men i stedet, hvad der skal være styr på i det daglige arbejde. Standardernes dækker de centrale arbejdsgange lige fra patientbehandling og hygiejne til sikring af faglige kompetencer og introduktion af nye fodterapeuter, der eventuelt tilknyttes klinikken. Opbygning af standarderne Akkrediteringsstandarderne for fodterapeutpraksis er udarbejdet med henblik på at være vurderingsgrundlag ved akkrediteringen. Standarderne (se skabelon nedenfor) består af en overordnet beskrivelse, og hvad formålet er med at arbejde med standarden. Herefter kommer en beskrivelse af indhold, som uddyber, hvad standarden indeholder, og hvilke krav, der stilles til kvaliteten og patientsikkerheden i den enkelte klinik. Der vil her stå, hvilke arbejdsgange, der skal være på plads, og hvilke beskrivelser, der eventuelt kræves. Nederst fremgår det, hvad klinikken vil blive vurderet på (indikatorer) i forbindelse med det eksterne survey, hvor klinikken får besøg af surveyors. Titel Titel på standarden Nu mmer Sektor Beskriver, hvilken sektor, stan- Version Udgave dardsættet vedrører Standard Formål Indhold Beskriver målet med standarden Beskriver formålet med standarden hvordan målet nås Indeholder informationer til at forstå standarden, og hvilke krav, der stilles til kvaliteten og patientsikkerheden. Beskriver krav, arbejdsgange og hvordan kvaliteten skal måles Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikatorer Beskriver det, de eksterne surveyors vil vurdere på i forbindelse med det eksterne survey. Herudover, hvilke metoder, der vil blive anvendt Referencer I dette felt angives udvalgte referencer til den pågældende akkrediteringsstandard Love og bekendtgørelser Akkrediteringsstandarderne tager udgangspunkt i gældende lovgivning, bekendtgørelser mv., og det vil altid være den gældende lovgivning på tidspunktet for eksternt survey, der tages afsæt i. Referencerne i den enkelte standard dækker ikke al lovgivning, der kan relateres til eller begrunde standarden, men kun lovgivning, der bør konsulteres, når der arbejdes med standarderne. Referencerne er gældende på tidspunktet for udgivelsen af standarden. På kan man ved søgning på en lovteksts nummer umiddelbart se, om det pågældende dokument er erstattet af et nyere. Der vil i så fald være link videre til det nye dokument. Herudover kan Sundhedsst y- relsens vejledninger mv. findes på Side 4 af 29

5 Gyldighed og enhed for akkreditering i pilottesten Det er den enkelte klinik, der bliver akkrediteret. På akkrediteringscertifikatet for pilottesten fremgår klinikkens navn. På IKAS hjemmeside vil de ydernumre, der er tilknyttet klinikken, også fremgå. Hvornår og hvordan kommer du som fodterapeut i gang med standarderne? Det er vigtigt, at du begynder at arbejde med standarderne og gennemfører de krævede kvalitetsovervågninger minimum ét år før surveybesøget og også gennemfører dem efter besøget (se bilag 4) Få en forståelse af, hvordan standarderne er opbygget Læs de enkelte standarder og vurder, om klinikken lever op til de krav, der er beskrevet under Indhold. Ofte er kravet blot at have en arbejdsgang, se bilag 3, fx hvordan det sikres, at der er de utensilier, materialer og lægemidler, der er nødvendige for at kunne behandle patienterne, eller hvordan det håndteres, hvis der sker en utilsigtet hændelse Beskrive arbejdsgange og lave planer, der hvor det er et krav, se bilag 2. Kravene til indholdet kan ses under standardens indholdsfelt. Under afsnittet Krav til beskrivelser kan de overordnende krav til, hvordan disse beskrivelser skal se ud, ses, fx krav til dato for, hvornår dokumentet skal revideres, og hvem der er ansvarlig for dokumentet Det sikres, at arbejdsgange, beskrivelser og planer følges Kvaliteten måles, og hvis der viser sig kvalitetsproblemer, iværksættes tiltag til at løse disse, se oversigt i bilag 4 Hvad sker der under eksternt survey? Surveyors vil: undersøge, om der er beskrivelser og planer for de krævede områder (se bilag 2), og om de indeholder de krav, der er beskrevet i standardens Indhold undersøge om fodterapeuten/-erne følger de arbejdsgange og beskrivelser, der er krav om i a k- krediteringsstandarderne undersøge, om kvaliteten er målt ved at gennemføre journalaudit og udføre kontroller og vurderinger og om der er handlet, hvis der har vist sig områder, hvor kvaliteten ikke er god nok sammen med fodterapeuten/-erne gennemgå typiske patientforløb for herigennem at evaluere kvaliteten Hver enkel indikator vil blive vurderet, og vil kunne få følgende vurdering: Helt opfyldt (HO) I betydelig grad opfyldt (BO) I nogen grad opfyldt (NO) Ikke opfyldt (IO) Hvis alle indikatorer er vurderet "Helt opfyldt" (HO) eller "I betydelig grad opfyldt" (BO) vil klinikken automatisk blive tildelt status: Akkrediteret. Hvis en eller flere indikatorer er vurderet "I nogen grad opfyldt" (NO) eller "Ikke opfyldt" (IO) træffes en konkret vurdering i akkrediteringsnævnet. Akkrediteringsnævnet kan tildele midlert idig akkreditering eller akkreditering pågår, hvor klinikken får mulighed for at løse de påpegede problemstil- Side 5 af 29

6 linger og gennemgå en ny vurdering. Den nye vurdering kan ske ved indsendelse af dokumentation, fx beskrivelser eller resultater af journalaudit, ved telefoninterview eller ved et genbesøg. I sidste ende vil der kunne opnås følgende akkrediteringsstatus: Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Hvad vil der ske i akkrediteringsprocessen? Efter survey bliver surveyrapporten kvalitetssikret hos IKAS. Derefter har klinikken mulighed for at komme med indsigelse til rapporten. Rapporten og eventuelle indsigelser bliver derefter sendt til akkrediteringsnævnet, der træffer beslutning om akkrediteringsstatus. Hvis status bliver midlertidig akkreditering eller akkreditering pågår, er der mulighed for at rette op på problemerne inden for tre måneder og blive vurderet på ny, og herefter få en endelig akkrediteringsstatus. Hjælp til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM Der afholdes fælles opstartsmøde for alle pilottestklinikker den 24. september 2015 i Odense, hvor standarderne og det kommende arbejde bliver præsenteret, og den 7. januar 2016 er der et opfølgningsmøde med erfaringsudveksling og mulighed for afklaringer. I hele pilottestperioden er det muligt at kontakte kvalitetskonsulent Marie Bruun Kristensen hos IKAS på tlf: eller mail mbk@ikas.dk, hvis man har spørgsmål til forståelsen af standarderne eller de forskellige hjælpeværktøjer, der ligger på IKAS' hjemmeside, Hanne Aasted hos Danske Fodterapeuter kan kontaktes på tlf ved behov for afklaring af faglige spørgsmål. På IKAS hjemmeside er der hjælp at hente til akkrediteringsprocessen i den elektroniske Håndbog i DDKM for fodterapeutpraksis. Håndbogen indeholder anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med alle de elementer, der er i akkrediteringsprocessen, og der er her adgang til en række forskellige hjælpeværktøjer. Krav til beskrivelser Beskrivelser skal indeholde følgende for at blive godkendt: Hvad er formålet med dokumentet? Hvem er ansvarlig for dokumentet? Hvornår er dokumentet trådt i kraft? Hvornår skal dokumentet senest revideres? Indhold, som er beskrevet i de enkelte standarders indholdsfelt. Beskrivelser kan opbevares enten elektronisk eller på papir. Beskrivelserne skal versionsstyres, så man kan finde tilbage til den beskrivelse, der var gældende på et bestemt tidspunkt. Man kan med fordel bruge en fast skabelon til sine beskrivelser. Se eksempel i bilag 6. Skabelonen kan også hentes på IKAS hjemmeside. Side 6 af 29

7 Akkrediteringsstandarder Titel 01 Kvalitet og drift Nu mmer Standard Formål Indhold Klinikken arbejder med udvikling af klinikkens drift og kvalitet og har en klar ansvarsfordeling, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken. At sikre, at der er: mål for klinikkens udvikling en plan for kvalitetsovervågning en klar ansvarsfordeling, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken Klinikken skal kunne håndtere nuværende udfordringer og krav og forberede sig på fremtidige. Det kan fx være: anvendelse af ny viden, teknologi og apparatur, nye krav i overenskomsten og regionale krav som fx minimumsomsætning og omsætningsloft forventninger om ændring af økonomiske forudsætninger, fx ved patientafgang eller behov for at gå ned i tid i en periode En naturlig del af at arbejde med udviklingen af klinikken er at reflektere over tilbagemeldinger, både ris og ros, fra patienterne, forholde sig til etiske retningslinjer og vejledninger fra Danske Fodterapeuter og holde sig fagligt opdateret. Et redskab til at arbejde med udviklingen af klinikken er en plan, der i n- deholder: a. Udviklingsmål for klinikken, herunder indførelsen af nye tiltag som fx nye behandlingsformer, nyt apparatur, nye tiltag i overenskomst og lignende b. En oversigt over den kvalitetsovervågning (journalaudit, vurdering og kontrol), der skal laves i klinikken, resultater og de eventuelle kvalitetsforbedringer, der er foretaget. Der er i bilag 4 og på IKAS hjemmeside et eksempel på en kvalitetsovervågningsplan, som klinikken kan udfylde c. En beskrivelse af, hvordan der arbejdes med DDKM i klinikken, herunder hvem, der laver beskrivelser, hvem, der laver kvalitetsovervå g- ning mv., hvis der er flere i klinikken d. Ansvars- og opgavefordeling, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Klinikejeren kan ved interview forklare, hvilke mål, der er for klinikkens udvikling og vise en plan for udvikling af klinikken, der dækker punkt a- d Fodterapeuter kan ved interview forklare ansvars- og opgavefordelingen i klinikken og definere deres egne roller. Denne indikator er kun relevant, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken. Side 7 af 29

8 Titel 01 Kvalitet og drift Nu mmer Indikator 3 Fodterapeuter kan ved interview forklare: hvilken kvalitetsovervågning, der foregår hvordan det besluttes at gennemføre kvalitetsforbedringstiltag, hvis kvalitetsovervågningen viser kvalitetsproblemer hvordan det vurderes, om tiltag har haft den ønskede effekt hvordan der iværksættes nye initiativer, hvis den ønskede effekt ikke er opnået Referencer 1. Aftale om fodterapi mellem RLTN og Danske Fodterapeuter 2. Etiske retningslinjer fra Danske Fodterapeuter Side 8 af 29

9 Titel 02 Patientbehandling og -information Nu mmer Standard Formål Indhold Patientbehandling udføres ud fra best practice, og patienterne inddrages i deres behandling. At sikre en ensartet høj faglig kvalitet i patientbehandlingen og inddragelse af patienten. Fodterapeuter følger, hvor det findes, beskrivelser af best practice for deres undersøgelser og behandling af patienter. Beskrivelser af best practice kan fx være materiale fra Danske Fodterapeu ter og patientforløbsprogrammer. Der skal mindst være beskrivelser af best practice for: diabetes bøjlebehandling indlæg Det kan i konkrete tilfælde være velbegrundet at afvige fra best practice. Væsentlige fravalg skal beskrives og begrundes i patientjournalen. En god patientbehandling sker på baggrund af en risikovurdering, herunder hvordan man får sendt en patient videre, hvis man ikke selv kan behandle patienten eller bliver opmærksom på en mulig akut tilstand, der bør undersøges eller behandles af andre i sundhedsvæsnet og en løbende opfølgning på behandlingsplanen. Vigtige elementer i patientbehandling er kommunikation med og inddragelse af patienten samt rådgivning om egenomsorg. Kommunikation er både mundtlig kommunikation og eventuelt skriftligt materiale som fx pjecer og lignende, som patienten får med hjem. Skriftligt materiale kan være et go dt supplement til den mundtlige kommunikation. Bruger man skriftligt materiale, er det vigtigt at holde det opdateret og der skal være en arbejdsgang for, hvordan materialet gennemgås en gang om året, og hvis der er behov for ændringer, skal det opdateres. Der skal være en arbejdsgang for at rapportere til Fodstatus-databasen og den enkelte fodterapeut forholder sig, når det er muligt, til egne resultater fra databasen. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Fodterapeuter kan ved interview forklare best practice, som minimum for diabetes, bøjlebehandling og indlæg og vise beskrivelserne af det. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvornår de typisk vil afvige fra best practice. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan der udføres risikovurdering af patienter. En gang om året udvælger den enkelte fodterapeut tilfældigt 20 aktuelle journaler. De 20 journaler gennemgås for at se, om patienterne er blevet undersøgt og behandlet efter best practice på de områder, hvor de findes. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, er der inden for tre måneder rettet op på dette og gennemført en ny gennemgang af 20 aktuelle Side 9 af 29

10 Titel 02 Patientbehandling og -information Nu mmer journaler. Bilag 5 indeholder forslag til spørgsmål, der bruges ved gennemgangen. Indikator 5 En gang om året udvælger den enkelte fodterapeut tilfældigt 20 aktuelle journaler. De 20 journaler gennemgås for at se, om det er dokumenteret, når patienterne er blevet undersøgt eller behandlet anderledes end best practice, på de områder, hvor de findes. Hvis resultatet ikke er ti l- fredsstillende, er der inden for tre måneder rettet op på dette og gennemført en ny gennemgang af 20 aktuelle journaler. Bilag 5 indeholder forslag til spørgsmål, der bruges ved gennemgangen. Indikator 6 Indikator 7 Indikator 8 Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan skriftligt materiale holdes opdateret. Skriftligt materiale er gennemgået en gang årligt og opdateret, hvis der har været behov for ændringer. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan data rapporteres til Fodstatus-databasen. Denne indikator er relevant, når der kan rapporteres data til Fodstatusdatabasen. Indikator 9 Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan de har brugt deres egne resultater fra Fodstatus-databasen til udvikling af deres kliniske faglige kvalitet og vise deres egne resultater. Denne indikator er relevant, når der kan trækkes resultater fra Fodstatus-databasen. Referencer 1. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Sundhedsstyrelsen Side 10 af 29

11 Titel 03 Patientjournalen Nu mmer Standard Formål Indhold Alle patienter har en ajourført elektronisk journal, der følger gældende lovgivning. At patientjournalens indhold følger gældende lovgivning for at sikre en god, sikker og kontinuerlig patientbehandling. Patientjournalen indeholder alle data om undersøgelser og behandling af patienten, så fodterapeuten har tilgængelig viden om patientens undersøgelses- og behandlingsforløb. Journalnotater skal kunne forstås af andre fodterapeuter. Patientjournaler indeholder de oplysninger, som fremgår af Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler af 2. januar 2013, tilpasset typer af patienter, behandlinger, funktioner mv. eller senere udgaver. Der er arbejdsgange for, hvordan: a. patienter kan få en kopi af deres egen journal, hvis de ønsker det b. fodstatus udleveres til diabetespatienter c. rettelser eller tilføjelser til forkerte eller upræcise journaloplysninger journalføres Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise: hvordan de fører journal, herunder indhold patienters adgang til kopi af egen journal, udlevering af fodstatus til diabetespatienter journalføring af rettelser eller tilføjelser af forkerte eller upræcise journaloplysninger Indikator 2 En gang om året udvælger den enkelte fodterapeut tilfældigt 20 aktuelle journaler. De 20 journaler gennemgås for at se, om journalernes indhold lever op til gældende lovgivning. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, er der inden for tre måneder rettet op på dette og gennemført en ny gennemgang af 20 aktuelle journaler. Bilag 5 indeholder forslag til spørgsmål, der bruges ved gennemgangen. Referencer 1. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler af 2. januar 2013 Side 11 af 29

12 Titel 04 Patientidentifikation Nu mmer Standard Formål Fodterapeuter foretager sikker patientidentifikation. At sikre, at: den rette undersøgelse og behandling gives til den rette patient journalnotater registreres til den rette patient Indhold Identitetsforvekslinger i forbindelse med undersøgelse og behandling forebygges, så det sikres, at det er den rette patient, der fremgår af den elektroniske journals skærmbillede. Der er beskrevet: a. hvornår patienter identificeres b. hvordan patienter identificeres, herunder hvis patienten ikke har et CPR-nummer Identifikation af patienter skal altid ske i henhold til Vejledning nr af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet eller senere udgaver. ( Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvornår og hvordan patienter identificeres og vise beskrivelsen af det. Referencer 1. Vejledning nr af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet 2. Aftale om fodterapi mellem RLTN og Danske Fodterapeuter Side 12 af 29

13 Titel 05 Personoplysninger og diskretion Nu mmer Standard Formål Indhold Uretmæssig adgang til personoplysninger hindres, og patienter sikres diskretion. At sikre: beskyttelse mod misbrug og tab af personoplysninger patientens diskretion Datasikkerhed Personoplysninger skal håndteres, så uretmæssig adgang hindres. Personoplysninger er både oplysninger i elektroniske systemer som fx journal og på papir som fx kopi af resultater fra distal trykmåling, nyretal og øjenlægesvar. Oplysninger, der sendes via Edifact, er automatisk sikret mod uretmæssig adgang. Hindring af uretmæssig adgang til personoplysninger omfatter også metoder og forholdsregler til beskyttelse af lagrede personoplysninger og computerprogrammer mod fejl og virus. For personoplysningerne i elektroniske systemer skal der være arbejdsgange, der sikrer backup og hindring af uretmæssig adgang til personoplysninger, fx via personligt password, logningslister, kryptering, firewalls og antivirusprogrammer. Dette kan være en del af kontrakten med en it-leverandør og kan varetages af it-leverandøren. Diskretion Der er arbejdsgange for, hvordan patienter sikres diskretion. Patientens diskretion skal sikres, både ved behandling på klinik og ved hjemmebehandling. Diskretion sikres, når der tales med patienten, når der føres telefonsamtaler med patienter, når patientens oplysninger er fremme i forbindelse med skærmarbejde og lignende. Det bør overvejes, hvordan telefonopkald håndteres, mens en patient behandles, hvem man taler med om hvad og hvornår, hvordan der sikres diskretion, når patienter kun er adskilt med forhæng, og når der sidder flere patienter i et venteværelse. Indhentning og videregive lse af personoplysninger Den læge, der har henvist patienten, skal løbende orienteres med relevant viden om behandlingen og resultatet af behandlingen, fx årlig fodstatus og ved afslutning af behandling. Denne orientering kræver patientens mundtlige samtykke. Det kræver patientens skriftlige samtykke at indhente og at videregive oplysninger til fx kommuner og forsikringsselskaber, der kontakter fodterapeuten. Patienter kan frabede sig, at oplysninger indhentes og videregives. Der er arbejdsgange for indhentning og videregivelse af personoplysninger, der dækker, hvordan personoplysninger, herunder patentjournaler, indhentes og videregives. Side 13 af 29

14 Titel 05 Personoplysninger og diskretion Nu mmer Uretmæssig adgang til personoplysninger Der er arbejdsgange for, hvordan personoplysninger i elektroniske s y- stemer og på papir er sikret mod uretmæssig adgang. Arbejdsgangen skal dække både når klinikken er åben og når den er lukket. Når klinikken er åben, skal man fx særligt være opmærksom på, at patienter i venteværelse ikke kan få adgang til en computer eller kan tage papirer fra en brevbakke på skranken. Når personoplysninger på papir skal destrueres, skal det sikres, at ingen kan få uretmæssig adgang til papirerne. Det kan fx gøres ved makulering. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Fodterapeuter sikrer backup og foranstaltninger til at hindre uretmæssig adgang til personoplysninger. Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan patienter sikres diskretion. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan personoplysninger indhentes og videregives, herunder hvordan patientens samtykke indhentes. Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan personoplysninger i elektroniske systemer og på papir er sikret mod uretmæssig adgang. Referencer 1. Lovbekendtgørelse nr af 14. november 2014 Kap. 9 Sundhedsloven med eventuelle senere ændringer. 2. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv Side 14 af 29

15 Titel 06 Hygiejne Nu mmer Standard Formål Indhold Fodterapeuter minimerer risici for smittefare i forbindelse med undersøgelse og behandling. At forebygge overførsel af infektioner For at sikre en god hygiejne skal der være fokus på rengøring af lokaler, udstyr og materialer til flergangsbrug, undersøgelses- og behandlingshygiejne samt på, hvordan smittefarlige patienter håndteres. Derudover skal behandlingslokalet være indrettet, så der er optimale forhold for god hygiejne, fx med fornuftig gulvbelægning, udsugning, ingen potteplanter med jord og ingen adgang for kæledyr. Rengøring Der er en plan for rengøring af lokaler, herunder toilet, inventar og eventuelt værksted, og lokaler og inventar holdes rene og ryddelige. Rengøring udføres, så smittefare reduceres og forurening ikke spredes. Der skal specielt fokuseres på kritiske risikopunkter som belysning nær patienten, tastatur/pc, patientstol, håndvask og armatur, afskærmningsudstyr, anden sanitet, greb, bord inkl. skuffer, stativer, udsugning og fræser. Behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer Behandlingsinstrumenter er alle instrumenter, der bruges til behandling. Diagnoseinstrumenter er biothesiometer, monofilament, Tip-Term varme/kuldeføler, reflekshammer, foot-scanner, podobaroskop og pedograf. Der er en beskrivelse af rengøring, der dækker: a. hvornår og hvordan behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer rengøres i forhold til leverandørens, Sundhedsstyrelsens eller andre relevante aktørers anbefalinger b. sterilisering c. desinficering Behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer opbevares forsvarligt, så forurening mellem rent og urent undgås, og det sikres, at eventuelle holdbarhedsdatoer på sterile materialer ikke overskrides. Kontrollen af udstyr til sterilisering og rengøring af behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer registreres fx i en logbog, og hyppigheden fastsættes ud fra eventuelle anbefalinger fra fx Sundhedsstyrelsen og krav om egenkontrol. Resultater fra sporprøver sendes mindst en gang om året til Danske Fodterapeuter. Der skal altid være ét sterilt behandlersæt pr. patient. Dette gælder også ved hjemmebehandling. Undersøgelses- og behandlingshygiejne Fodterapeuter udfører god undersøgelses- og behandlingshygiejne ved hånddesinfektion, håndvask, brug af uniformer med korte ærmer og brug af engangshandsker. Der er håndhygiejnemidler, engangshandsker og personlige værnemidler som fx åndedrætsværn i de lokaler, hvor der udføres undersøgelse og behandling. Der er en beskrivelse af undersøgelses- og behandlingshygiejne, der Side 15 af 29

16 Titel 06 Hygiejne Nu mmer dækker: a. hvordan og hvornår der udføres hånddesinfektion og håndvask og hvornår der bruges engangshandsker b. hvilke situationer, der kræver personlige værnemidler, herunder særlig beklædning c. brug af smykker og armbåndsure og krav til negle d. hvilken uniform, der bæres, herunder krav til ærmelængde Smittefarlige patienter Der er en beskrivelse af, hvordan man håndterer smittefarlige patienter, herunder MRSA-patienter. Nationale vejledninger skal følges. Hjemmebehandling Når man foretager hjemmebehandling er der ikke rengøring af lokaler og inventar. Udstyr og materialer til flerga ngsbrug skal stadig rengøres, der skal være god undersøgelses- og behandlingshygiejne, og man skal forholde sig til, hvordan man agerer, når man behandler smittefarlige patienter. Der skal være opmærksomhed på de områder, der er særlige for hjemmebehandling, herunder rengøring af det udstyr, man har med (fx kuffert, uniform og ledninger på apparatur), og hvordan man sørger for en god hygiejne imellem besøgene. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 5 Indikator 6 Indikator 7 Fodterapeuter kan ved interview redegøre for, hvordan lokaler, herunder værksted og inventar, gøres rent og vise en plan for det. Kvaliteten af rengøringen af lokaler og inventar vurderes og der følges op herpå. Klinikken fastsætter selv hyppigheden. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer rengøres, steriliseres og desinficeres, vise hvordan det opbevares og vise beskrivelsen af det. Udstyr til sterilisering og rengøring af behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer kontrolleres. Klinikken fastsætter selv hyppigheden med udgangspunkt i eventuelle anbefalinger fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen og krav om egenkontrol, og der følges op herpå. Mindst en gang om året indsendes resultater af sporprøver til Danske Fodterapeuter. Fodterapeuter kan ved interview forklare undersøgelses- og behandlingshygiejne og vise beskrivelsen af det. Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan smittefarlige patienter håndteres og vise beskrivelsen af det. Referencer 1. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren, 1. udgave. Statens Serum Institut Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne, 1. Udgave. Statens Serum Institut Side 16 af 29

17 Titel 06 Hygiejne Nu mmer 3. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren, 1. udgave. Statens Serum Institut Forebyggelse af spredning af MRSA: Vejledning. Sundhedsstyrelsen Side 17 af 29

18 Titel 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr Nu mmer Standard Formål Indkøb, opbevaring og bortskaffelse af utensilier, materialer og lægemidler sker sikkert og forsvarligt og udstyr kontrolleres og vedligeholdes. At sikre, at: de nødvendige utensilier, materialer og lægemidler er til rådighed utensilier, materialer og lægemidler bortskaffes sikkert udstyr er patientsikkert og fungerer korrekt Indhold Utensilier og lægemidler Det sikres, at de nødvendige utensilier og lægemidler er til rådighed ved at sikre en tilstrækkelig lagerbeholdning, korrekt opbevaring og bor t- skaffelse. Utensilier er fx skalpelblade, negleblade og forbi ndsstoffer. Materialer er indlægs- og aflastningsmaterialer. Lægemidler er fx Bactrigras, vortemidler, cremer, blodstandsende midler og lokalbedøvende cremer. Der er arbejdsgange for indkøb, opbevaring og bortskaffelse af utensilier og lægemidler, der dækker: a. Hvordan utensilier, materialer og lægemidler, der bruges flere gange efter anbrud af emballage, opbevares b. Hvordan utensilier, materialer og lægemidler bortskaffes efter brug, eller når udløbsdatoen er overskredet c. Hvem der er ansvarlig for, at der tilstrækkelig lagerbeholdning, hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken Fodterapeuter skal kontrollere, om utensilier, materialer og lægemidler har overskredet udløbsdatoer. Fodterapeuten fastsætter selv med u d- gangspunkt i gennemstrømningen af produkter, hvor ofte dette skal kontrolleres. Har man stor gennemstrømning, kan man fx kontrollere sjældnere, end hvis man har en lav gennemstrømning, hvor det er mere sandsynligt, at noget kan overskride udløbsdatoen. Udstyr Der er arbejdsgange for, at udstyr, fx biothesiometer, kontrolleres og testes i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 5 Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan indkøb, opbevaring og bortskaffelse af utensilier, materialer og lægemidler foregår. Det kontrolleres, at utensilier ikke har overskredet udløbsda toer. Hyppigheden fastsættes ud fra gennemstrømningen af utensilier. Det kontrolleres, at materialer ikke har overskredet udløbsda toer. Hyppigheden fastsættes ud fra gennemstrømningen af materialer. Det kontrolleres, at lægemidler ikke har overskredet udløbsdatoer. Hyppigheden fastsættes ud fra gennemstrømningen af lægemidler. Fodterapeuter kan ved interview redegøre for, at udstyr er kontrolleret Side 18 af 29

19 Titel 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udstyr Nu mmer og testet i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger. Referencer 1. Vejledning fra Miljøstyrelsen, 4/1998 om Håndtering af klinisk risikoaffald. Miljøstyrelsen Side 19 af 29

20 Titel 08 Utilsigtede hændelser og patientklager Nu mmer Standard Formål Indhold Fodterapeuter har fokus på patientsikkerhed i klinikken, rapporterer, analyserer og følger op på utilsigtede hændelser og medvirker til udredning af patientklager. At fremme patientsikkerheden At reducere risikoen for skader på patienter som følge af utilsigtede hændelser At skabe læring og forbedring på baggrund af utilsigtede hændelser og patientklager Utilsigtede hændelser Fodterapeuter skal forebygge utilsigtede hændelser ved at være opmærksomme på, hvilke arbejdsgange og behandlinger, hvor der er en øget risiko for skade på patienten, og tilrettelægge arbejdet, så risikoen for at skade patienten mindskes. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der har skadet patienten, eller som kunne have skadet patienten. Med skade menes utilsigtet fysisk overlast, hvor en undersøgelse eller behandling er skyld i eller medvirker til fx øget behandling eller indlæggelse. Utilsigtede hændelser dækker altså både det, der hedder nærhændelser, hvor patienten kunne være kommet til skade, men hvor man nåede at forhindre det, og de hændelser, hvor patienten kommer til skade. Det kan ikke medføre sanktioner at rapportere en utilsigtet hændelse. Utilsigtede hændelser indsamles og analyseres for at skabe læring, både for dem, der rapporterer dem, men også hos andre. Utilsigtede hændelser rapporteres i overensstemmelse med kravene i lovgivningen på og fodterapeuter sikrer håndtering af og opfølgning på utilsigtede hændelser. Fodterapeuter skal også forholde sig til hændelser, der er rapporteret af andre sundhedspersoner eller patienter. Opsamling og analyse af utilsi g- tede hændelser kan eventuelt ske i samarbejde med patientsikkerhedsnøglepersoner i regionerne. På Danske Fodterapeuters hjemmeside kan man se, hvem der er kontaktperson i regionen. Der er arbejdsgange for at rapportere og følge op på en utilsigtet hændelse, der dækker: a. Hvordan rapporterede utilsigtede hændelser analyseres b. Hvordan man lærer af utilsigtede hændelser Hvis der er mere end en person tilknyttet klinikken: a. Hvem, der indrapporterer utilsigtede hændelser b. Hvem, der har ansvaret for opfølgning på utilsigtede hændelser Patientklager Patientklager er formelle skriftlige klager via regionen eller Patientombuddet. Patientombuddet og regionerne har procedurer for håndtering af formelle patientklager. Fodterapeuter skal aktivt medvirke til udre d- ning af disse sager og forsøge at forbedre kvaliteten på baggrund af dem. Fodterapeuter har derudover pligt til at informere patienten om muli g- Side 20 af 29

21 Titel 08 Utilsigtede hændelser og patientklager Nu mmer heden for at søge erstatning via Patienterstatningen og hjælpe med en eventuel anmeldelse (ref. nr. 2, 23), hvis fodterapeuten bliver bekendt med skader, man regner med vil kunne give ret til erstatning. Der skal være arbejdsgange, der dækker håndtering og opfølgning på patientklager og patientforsikringssager. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan de tilrettelægger deres arbejde, så risikoen for skade på patienter mindskes. Fodterapeuter kan ved interview forklare og vise, hvordan de vil rapportere en utilsigtet hændelse. Fodterapeuter har fulgt op på utilsigtede hændelser. Denne indikator er kun relevant, hvis der har været en utilsigtet hændelse. Indikator 4 Fodterapeuter kan ved interview forklare, hvordan formelle patientklager og patientforsikringssager håndteres, og hvordan der sker opfølgning. Referencer 1. Bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sun d- hedsvæsenet m.v. 2. Bekendtgørelse nr af 7. november 2011, 1, 23 og 45 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet med eventuelle senere ændringer. Side 21 af 29

22 Titel 09 Kompetenceudvikling og introduktion Nu mmer Standard Formål Indhold Fodterapeuter deltager løbende i kompetenceudvikling, og tilknyttes der nye fodterapeuter, introduceres de til klinikken. At sikre, at fodterapeuter: løbende deltager i kompetenceudvikling bliver introduceret til klinikken, når de bliver tilknyttet Fodterapeuter skal til enhver tid have de nødvendige kompetencer til undersøgelse og behandling og deltager derfor i kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling er alle former for udvikling og læring, herunder deltagelse i faglige fællesskaber som fagdage, ERFA-grupper, regionale kurser og mini-klinikker. For fodterapeuter, der i det daglige arbejde ikke indgår i et fagligt fællesskab, er det særligt vigtigt at sørge for deltagelse i faglige fællesskaber. Kontrakter med behandlende medhjælp skal indeholde krav til dennes løbende kompetenceudvikling. Den enkelte fodterapeut har en plan for sin egen kompetenceudvikling, så man så vidt muligt sørger for at holde sig opdateret med den nyeste viden. Planen kan fx være kursusbeviser/deltagerbeviser eller kopier heraf, fra de kurser man har deltaget i, samt en liste over de aktiviteter, man planlægger at deltage i. Der er en arbejdsgang, der sikrer, at der er dokumentation for fodterapeuters autorisation og uddannelse, og at fodterapeuter, der tilknyttes klinikken, gennemgår et introduktionsprogram. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Ved interviews med fodterapeuter kan de redegøre for og henvise til deres egen plan for kompetenceudvikling. Klinikejer kan ved interview redegøre for, hvordan det sikres, at vikarer, behandlende medhjælpere og indlejere har de rette kvalifikationer, herunder hvordan dokumentation for autorisation og uddannelse indhentes, og hvordan nye fodterapeuter introduceres. Denne indikator er kun relevant, hvis der er mere end en fodterapeut tilknyttet klinikken. Referencer 1. Aftale om fodterapi mellem RLTN og Danske Fodterapeuter Side 22 af 29

23 Titel 10 Førstehjælp Nu mmer Standard Formål Indhold Der er et beredskab for førstehjælp. At sikre hurtig og kvalificeret indsats ved behov for førstehjælp. Der er et beredskab for førstehjælp, der omfatter hjerte-lungeredning. Uddannelse/vedligeholdelsestræning i førstehjælp skal gennemføres minimum hvert tredje år. Hvis nye fodterapeuter tilknyttes klinikken sikres det, at de har et gennemført uddannelse eller vedligeholdelsestræning i førstehjælp inden for de sidste tre år. Hvis de ikke har det, skal de senest tre måneder efter de er blevet tilknyttet klinikken have gennemført dette. Når nye fodterapeuter eller andre med patientkontakt knyttes til klinikken, skal de introduceres til deres opgaver og ansvar i forbindelse med førstehjælp. Fodterapeuter og andre med patientkontakt kan yde førstehjælp i forhold til: a. Insulinchok b. Besvimelse c. Mistanke om hjerneblødning eller blodprop i hjernen d. Hjertestop e. Blødninger Det skal afklares, hvor nærmeste hjertestarter findes, og er der en i umiddelbar nærhed, skal der tages hensyn til dette, hvis der ydes førstehjælp for hjertestop. Det er en mulighed at have en supplerende beskrivelse fx i form af en planche fra Dansk Råd for Genoplivning om hjertelungeredning. Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: Indikator 1 Indikator 2 Fodterapeuter og andre med patientkontakt kan ved interview forklare, hvordan de vil yde førstehjælp, herunder hvor nærmeste hjertestarter findes. Fodterapeuter kan vise et kursusbevis eller en kopi heraf for uddannelse eller vedligeholdelsestræning i førstehjælp, der højst er tre år gammelt. Referencer 1. Dansk Råd for Genoplivning Side 23 af 29

24 Bilag 1 Medlemmer af udviklingsgruppen Betina Holmstad, statsautoriseret fodterapeut Hanne Malcho, statsautoriseret fodterapeut Daniel Madsen, statsautoriseret fodterapeut Merete Tranberg, statsautoriseret fodterapeut Hanne Aasted, Danske Fodterapeuter Mona-Lene Kjærgaard, Region Hovedstaden Jørgen Marinus Madsen, Region Syddanmark Marie Bruun Kristensen, IKAS Side 24 af 29

25 Bilag 2 Oversigt over beskrivelser og planer I tabellen ses en oversigt over de beskrivelser og planer, der skal laves i den enkelte klinik. Standardtitel Indikator nr. Beskrivelse af: Plan for: 01 Kvalitet og drift 1 og 2 02 Patientbehandling og -information 04 Patientidentifikation 06 Hygiejne 1 06 Hygiejne 3 06 Hygiejne 6 06 Hygiejne 7 09 Kompetenceudvikling og introduktion 1 Best practice 1 Identifikation af patienter 1 Rengøring af behandlingsinstrumenter og diagnoseværktøjer Undersøgelses- og behandlingshygiejne Håndtering af smittefarlige patienter Plan for udvikling af klinikken, inkl. eventuel ansvarsog opgavefordeling Plan for rengøring af lokaler og inventar Plan for egen kompetenceudvikling Der skal altså laves i alt syv beskrivelser og planer, og derudover skal der i forhold til standard 02 Patientbehandling og -information være beskrivelser af best practice, som minimum for diabetes, bøjlebehandling og indlæg. De tre beskrivelser i 06 Hygiejne kan med fordel være én samlet beskrivelse, så der i alt bliver fem beskrivelser og planer og derudover beskrivelse af best practice som minimum for diabetes, bøjlebehandling og indlæg. Side 25 af 29

26 Bilag 3 Oversigt over arbejdsgange I tabellen ses oversigt over de arbejdsgange, der skal være på plads, men ikke nødvendigvis skrevet ned. Standard Indikator nr. Arbejdsgang for 01 Kvalitet og drift 3 Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring 02 Patientbehandling og information 02 Patientbehandling og information 02 Patientbehandling og information 02 Patientbehandling og information 03 Patientjournalen 1 05 Personoplysninger og diskretion 05 Personoplysninger og diskretion 05 Personoplysninger og diskretion 05 Personoplysninger og diskretion 07 Utensilier, lægemidler og udstyr 07 Utensilier, lægemidler og udstyr 08 Utilsigtede hændelser og patientklager 08 Utilsigtede hændelser og patientklager 08 Utilsigtede hændelser og patientklager 09 Kompetenceudvikling og introduktion 2 Typiske afvigelser fra best practice 3 Risikovurdering af patienter 6 Opdatering af skriftligt informationsmateriale 8 1 Rapportering til Fodstatusdatabasen (Når der kan rapporteres til databasen) Patienters adgang til kopi af journal, udlevering af fodstatus og hvis der skal ændres i journalen Sikring af back up og hindring af uretmæssig adgang (kan være en del af kontrakt med en it-leverandør) 2 Diskretion i klinikken Indhentning og videregivelse af personoplysninger Håndtering og opbevaring af personoplysni n- ger i elektroniske systemer og på papir Indkøb, opbevaring og bortskaffelse af ute n- silier, materialer og lægemidler 5 Kontrol og test af udstyr 10 Førstehjælp 1 Førstehjælp Tilrettelæggelse af arbejde, så risiko for skade på patienter mindskes Rapportering og opfølgning på utilsigtede hændelser Håndtering og opfølgning på patientklager og patientforsikringssager 2 Sikring af dokumentation og introduktion Der skal altså være styr på i alt 17 arbejdsgange. Arbejdsgangen for rapportering til Fodstatusdatabasen skal først være på plads, når der kan rapporteres til databasen. Side 26 af 29

27 Bilag 4 Oversigt over kvalitetsovervågning Hv ordan Hv ornår Ø nsket A nsv arlig Gennemført Resultat Skal der ske Hv ad er Har forbedringen resultat forbedring? forbedringen? v irket? 02 Patientbehandling og -information Journalgennemgang (4) Å rligt 02 Patientbehandling og -information Journalgennemgang (5) Å rligt 02 Patientbehandling og -information 02 Patientbehandling og -information Gennemgang og ev entuel opdatering (7) Gennemgang af resultater fra F odstatus-databasen Å rligt Når der kan trækkes resultater 03 Patientjournalen Journalgennemgang (2) Å rligt 06 Hy giejne V urdering (2) F astsættes af klinikken 06 Hy giejne Kontrol (4) F astsættes af klinikken 06 Hy giejne Indsendelse af prøv er (5) Minimum årligt 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udsty r 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udsty r 07 Utensilier, materialer, lægemidler og udsty r Kontrol (2) Kontrol (3) Kontrol (4) 08 U tilsigtede hændelser og patientklager O pfølgning (3) F astsættes af klinikken F astsættes af klinikken F astsættes af klinikken Hv is der har v æret en hændelse 10 Førstehjælp Dokumentation (2) Minimum hv ert 3. år De tre indikatorer med journalgennemgang, der er markeret med gråt, laves på samme tid på de samme 20 journaler. Forslag til spørgsmål kan ses i bilag 5. De indikatorer, der er skrevet i kursiv skal man først forholde sig til, når der er henholdsvis resultater fra Fodstatus-databasen, og hvis der har været en utilsigtet hændelse, man har været involveret i. Side 27 af 29

28 Bilag 5 Forslag til spørgsmål til journalgennemgang Der udtrækkes tilfældigt i alt 20 aktuelle journaler fra patienter, der er blevet undersøgt og behandlet i klinikken de seneste 12 måneder. Der anvendes de samme 20 journaler til journalgennemgang i standardsættet (standard 02 og 05). Der udfyldes et skema ved gennemgangen og nedenfor ses et forslag til de spørgsmål, man kan stille. På IKAS hjemmeside findes værktøjer til at samle sine resultater i. Alle spørgsmål kan besvares med ja, nej eller ikke relevant. Standard nr. Standardtitel Spørgsmål 02 Patientbehandling og -information Er patienten undersøgt og behandlet efter best practice? 02 Patientbehandling og -information Er fravigelser ved best practice for undersøgelse og behandling beskrevet? 05 Patientjournalen Fremgår årsagen til kontakten? (Fremgår automatisk, når det er en patient med henvisning.) 05 Patientjournalen Er undersøgelser og indikation beskrevet? 05 Patientjournalen Er behandlinger og indikation beskrevet? 05 Patientjournalen Er allergi af relevans for undersøgelse og behandling beskrevet? 05 Patientjournalen Er anamnesen beskrevet? 05 Patientjournalen Er behandlingsplanen beskrevet? 05 Patientjournalen Er patientens medicin beskrevet? 05 Patientjournalen Er undersøgelsessvar (nyre, øjne og distal trykmåling) beskrevet? 05 Patientjournalen Er mundtlig og skriftlig information til patienten beskrevet? 05 Patientjournalen Er patientens informerede samtykke til behandlingen beskrevet? 05 Patientjournalen Er henvisende læge orienteret med relevant viden om patienten, fx årlig fodstatus? 28

29 Bilag 6 Eksempel på skabelon til beskrivelser Titel: Navnet på beskrivelsen Gyldighedsperiode: Den periode, beskrivelse er gældende, fx Revideres: Dato for kommende revidering, fx Godkendt af: Formål: Navnet på den, der har godkendt beskrivelsen Hvad er formålet med beskrivelsen Beskrivelse: Referencer DDKM standard Her angives, hvis der er referencer Skriv, hvilken DDKM standard, dette dokument henviser til 29