Vindmøller ved Bedsted Overdrev

Transkript

1 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar 2010

2 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) samt miljøvurdering af planforslag (MV). Januar Udarbejdet for: Ringsted Kommune Rådhuset, Sct. Bendtsgade Ringsted Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej Thisted Bidrag fra: Wind1 A/S (WindPro-beregninger) Biolog Jan Durinck Bygherre: Wind1 A/S Holgersgade Nykøbing Mors INDHOLD 1. FORORD INDLEDNING Forslag og alternativer Hovedproblemer Redegørelsens opbygning Lovgivning og planlægning Sammenfattende tabel PROJEKTBESKRIVELSE Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Demontering af vindmøller PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet Kulturlandskabet Visuel påvirkning Visualiseringer Samlet vurdering af landskabelige forhold FORHOLD TIL NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Geologi og jordbund Naturbeskyttelse Arealanvendelse og ejendomsforhold Ressourcer og affald Lufttrafik Radiokæder Befolkning og sundhed Øvrige miljømæssige forhold Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD alternativet Manglende viden Overvågning REFERENCER Forside- og bagsidefoto: Henholdsvis projektforslaget og eksisterende forhold set fra området nord for Nordrup. 2

3 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar

4 1. FORORD Projekt for nye vindmøller På baggrund af et konkret indkommet projektforslag, besluttede Ringsted Kommune i juni 2007 at igangsætte planlægningsprocessen for et vindmølleprojekt ved Bedsted Overdrev ca. 4 km øst for Ringsted. I efteråret 2007 blev der gennemført en debatfase, hvorefter det blev besluttet at afvente en samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget i maj På denne baggrund blev det besluttet at videreføre planlægningen for projektet ved Bedsted Overdrev. Ringsted Kommune har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for vindmølleprojektet ved Bedsted Overdrev samt et forslag til lokalplan. Nærværende redegørelse indeholder en beskrivelse af projektet ved Bedsted Overdrev og et 0-alternativ (det vil sige konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres), samt en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen er udformet så den tillige opfylder kravene til miljøvurdering (MV) af forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr VVM-proces og Miljøvurdering I afsnit 2.4 er der redegjort nærmere for lovgivningens krav til procedurer og til redegørelsens indhold, herunder de særskilte krav, der er gældende for miljøvurdering af planforslagene. Det fremgår heraf, at der er krav om høring af andre myndigheder i forbindelse med fastlæggelse af miljøvurderingens omfang, og der er redegjort for de udtalelser, som er indkommet fra Statens Luftfartsvæsen, der har været hørt som berørt myndighed. I forbindelse med miljøvurderingen skal der desuden redegøres for påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Dette er beskrevet i afsnit 7.3, hvoraf det fremgår, at det er vurderet, at støjen fra vindmøllerne er den væsentligste miljøpåvirkning, som kræver overvågning. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der herudover krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvorledes miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden redegøre for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været behandlet, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planerne. Den kombinerede VVM-redegørelse og MV-rapport ligger til grund for et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingernes væsentligste pointer er gengivet. Det ikke-tekniske resumé er indsat som bilag til lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg for vindmølleområdet. 4

5 2. INDLEDNING 2.1. Forslag og alternativer Projektforslaget omfatter to nye vindmøller, som placeres ca. 4 km øst for Ringsted ved Bedsted Overdrev i et landskabsområde, som allerede i dag er påvirket af tekniske anlæg, idet der står en 69 m høj vindmølle på 750 kw. Denne mølle forudsættes nedtaget ved opstillingen af de nye møller. Derudover står der to møller, som ligeledes har en højde på 69 m, ca. 1½-2 km vest for Bedsted Overdrev. De planlagte nye vindmøller Kort 2.1. Vindmølleområdets placering. Mål 1: har en navhøjde på 80 m og en rotordiameter på 90 m, hvilket giver en totalhøjde til øverste vingespids på 125 m over terræn. Vindmøllerne har hver især en effekt på 1,8 MW. Ringsted Kommune gennemførte i efteråret 2007 en debatfase for projektet ved Bedsted Overdrev og for et projekt ved Eskilstrup i den sydøstlige del af kommunen. Begge områder var udlagt til vindmøller i Regionplan for Vestsjællands Amt. I debatoplægget var der lagt op til at projekterne skulle gennemføres under statens saneringsordning, som har til formål at fremme udbygningen af vindkraft på land og øge andelen af vedvarende energi. Der ydes således økonomisk kompensation til projekter, hvori der indgår nedtagning af ældre vindmøller med effekter på 450 kw og derunder. Efterfølgende blev det imidlertid i december 2007 besluttet, at den videre planlægning for de to projekter skulle afvente en ny samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 11. maj Tidsplanen for vindmølleprojektet indebærer, at det ikke længere er muligt at gennemføre projektet under saneringsordningen, som forudsætter at de nye møller er sat i drift inden udgangen af Der vil derfor ikke indgå sanering af ældre møller i projektet udover nedtagning af den eksisterende mølle i området ved Bedsted Overdrev. I debatfasen fremkom generelle forslag om alternative placeringer af vindmøller på havet, langs motorvejsnettet eller i Åmosen, samt et forslag om at opstille mindre vindmøller. Kommunen kan ikke planlægge for opstilling af vindmøller på havet eller i nabokommunerne, herunder i Åmosen, som i øvrigt indgår i et større uforstyrret landskab og er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og omfattet af fredninger mv. I Kommuneplan for Ringsted Kommune udlægges i alt 13 områder til store vindmøller, herunder området ved Bedsted Overdrev. Der skal gennemføres særskilt planlægning med VVM-redegørelser for konkrete projekter i hvert enkelt område, der således ikke i planlægningsmæssig sammenhæng skal betragtes som alternativer. Et alternativ med opstilling af mindre vindmøller svarende til den eksisterende mølle i området er ikke tidssvarende i forhold til de møller, som er på markedet i dag, og områdets vindressourcer vil ikke blive udnyttet optimalt. På baggrund af ovenstående overvejelser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger af omgivelserne samt ønsket om at sikre den størst mulige produktion af vedvarende energi, har Ringsted Kommune valgt ikke at undersøge de foreslåede alternativer nærmere. Bygherren har herudover undersøgt mulighederne for alternative opstillinger med i alt tre møller eller med to møller, som placeres med mindre indbyrdes afstand, men det har ikke været muligt at opnå de nødvendige lodsejeraftaler. Ud fra et samlet skøn er det vurderet, at det aktuelle projektforslag med to møller på 125 m vil være mest optimalt i forhold til etableringsomkostninger, forventet produktion mv. Sideløbende med projektet ved Bedsted Overdrev gennemføres særskilt planlægning for et projekt for opstilling af op til tre store vindmøller ved Eskilstrup i den sydøstlige del af Ringsted Kommune. Dette projekt behandles således ikke nærmere i nærværende VVM-redegørelse, som dog redegør for det visuelle samspil mellem de to anlæg. 5

6 PROJEKTFORSLAG Det undersøgte projekt omfatter opstilling af to nye møller med en totalhøjde på 125 m, og herudover er der redegjort for 0-alternativet. Ved en realisering af projektet vil den eksisterende vindmølle i området blive nedtaget. I forbindelse med 0-alternativet vil den eksisterende vindmølle i området blive stående. Kort 2.2. Vindressourcer i Ringsted Kommune. Kortet viser vindens energiindhold i W/m² i en højde på 70 m over terræn [14]. Ud fra et vindteknisk synspunkt vurderes området at være egnet til opstilling af de store vindmøller, der er udviklet til områder med lav til middel vind. Det er kun i kystområder, at vindens energiindhold er væsentligt højere. Produktion En afgørende faktor for en vindmølles produktion er rotorens størrelse. Jo større areal, der bestryges af vingerne, desto mere energi kan der hentes ud af vinden. De to vindmøller i projektforslaget har hver et bestrøget areal på ca m² svarende til i alt ca m². Til sammenligning har den eksisterende mølle i vindmølleområdet ved Bedsted Overdrev et bestrøget areal på ca m². De nye vindmøller vil desuden kunne drage fordel af de højere vindhastigheder, som hersker i større højder over terræn. Projektforslagets samlede produktion er vurderet til ca MWh pr. år, svarende til ca husstandes årlige elforbrug (3.540 kwh/husholdning/år i 2007) [16]. Den eksisterende vindmølle i 0-alternativet har en årlig produktion på ca MWh pr. år, svarende til ca. 390 husstandes årlige elforbrug Hovedproblemer De to vindmøller, der planlægges opstillet ved Bedsted Overdrev, placeres i et område med relativt stor afstand til de nærmeste nabobebyggelser, hvilket muliggør opstilling af store vindmøller, og begrænser gener i form af støj og skygge. I kraft af møllernes højde og rotordiameter kan der sikres en optimal udnyttelse af områdets vindenergi. Placeringen rejser følgende hovedproblemer, som særligt beskrives og vurderes i redegørelsen: Støj- og skyggepåvirkning: To vindmøller à 125 m vil blandt andet give skyggekast over et stort område. Landskabelig påvirkning: Der vil være stor forskel mellem vindmøllernes skala og de øvrige landskabselementer. De store møller vil kunne være synlige over meget stor afstand. Møllerne opstilles med relativt stor indbyrdes afstand. Påvirkning af natur: Der skal tages hensyn til beskyttede naturarealer mv. Påvirkning af kulturarv: Der skal tages hensyn til arkæologiske interesser og kulturhistoriske bygninger og anlæg i landskabet. Der er bl.a. beskyttede diger i området. Påvirkning af luftfartssikkerhed: Møller med totalhøjder på over 100 m kan udgøre en fare for lufttrafikken og kan kræves afmærket. Møllerne placeres ca. 4 km øst for Ringsted Flyveplads, der er beliggende i den sydøstlige udkant af Ringsted Redegørelsens opbygning Redegørelsen med vurderinger af virkningerne på miljøet er inddelt i 7 afsnit, hvoraf det første er et forord. 2. Indledning omfatter en overordnet præsentation af projektet og en redegørelse for de lov- og planlægningsmæssige forudsætninger. 3. Projektbeskrivelse omfatter en nærmere teknisk beskrivelse af projektforslaget. 4. Påvirkning af landskabet omfatter en redegørelse og vurdering af påvirkningen af kulturlandskabet og den visuelle påvirkning illustreret med visualiseringer. 6

7 5. Forhold til naboer omfatter en redegørelse for nabobeboelser med afstandsforhold, visuel påvirkning, støj og skyggekast. 6. Påvirkning af miljøet i øvrigt omfatter en redegørelse for øvrige miljøpåvirkninger i form af sparet emission til luften, flora, fugle og fauna i øvrigt, grundvand, lufttrafik og radiokæder mv. 7. Andre forhold omfatter en redegørelse for 0- alternativet. Endvidere omtales manglende viden på området og overvågningsprogram til kontrol af kommuneplantillæggets og lokalplanens miljøkonsekvenser. Anvendte metoder omtales i tilknytning til beskrivelsen af de enkelte miljøkonsekvenser, ligesom eventuelle afhjælpende foranstaltninger behandles direkte i de enkelte afsnit. I lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg forefindes et ikke-teknisk resumé Lovgivning og planlægning PLANLOVEN Vurdering af virkninger på miljøet 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' [39] fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses. Der skal endvidere være en oversigt over øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0- alternativet, dvs. konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives. Dette gælder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald. Anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet skal ligeledes beskrives. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der er og disses konsekvenser. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering. Offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' [40] fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret [42] anbefales blandt 7

8 andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde. Vindmøller må desuden ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER Lov om miljøvurdering af planer og programmer [41] kræver, at den ansvarlige myndighed for planer, der udarbejdes i medfør af anden lovgivning, udarbejder en miljørapport for navngivne anlæg i loven, herunder blandt andet vindmølleanlæg. Andre myndigheder, hvis myndighedsområde berøres, skal høres i forbindelse med fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold. Miljørapporten skal redegøre for kommuneplantillæggets og lokalplanens påvirkning af en lang række miljø- og planforhold, der emnemæssigt overlapper meget med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes for vindmølleanlægget i medfør af planloven. Herudover skal miljørapporten indeholde oplysninger om de miljøbeskyttelsesmål, der måtte være relevante for planerne, den sandsynlige væsentlige indvirkning på den biologiske mangfoldighed, menneskers sundhed samt kirker og deres omgivelser. Endelig skal miljørapporten indeholde de påtænkte foranstaltninger vedrørende et overvågningsprogram for planernes væsentlige miljøpåvirkninger. Miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen er indarbejdet i VVM-redegørelse for vindmølleanlægget, som således udgør en samlet rapport, der opfylder kravene i henhold til planloven såvel som miljøvurderingsloven. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne, vil kommunen skulle udarbejde en sammenfattende redegørelse for, 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planerne eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) [31]. Værditabsordning Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr for behandling af kravet. Ejere af ejendomme, som er beliggende mindre end 6 gange højden af de planlagte møller, skal ikke indbetale et gebyr for at få kravet behandlet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne 8

9 opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning. Denne ordning giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. Formålet hermed er at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer. Dette indebærer, at projektets to nye møller vil kunne opnå en ramme på ca kr. Garantiordning Der er endvidere bestemmelser for en garantifond, hvor lokale vindmøllelav eller vindmølleinitiativer med mindst 10 deltagere kan søge om garanti på maksimalt kr. for lån til finansiering af forundersøgelser for nye vindmølleprojekter. PLANLÆGNING Kommuneplan Efter nedlæggelsen af Vestsjællands Amt har Kort 2.3. Kort med udlagte vindmølleområder i Ringsted Kommune samt eksisterende møller. 9

10 Regionplan [63] fået status som landsplandirektiv. Landsplandirektivets retningslinjer for vindmølleplanlægning i Ringsted Kommune er i dag erstattet af bestemmelserne i kommuneplanen. Kommuneplan for Ringsted Kommune [54] fastlægger de overordnede retningslinjer for opstilling af vindmøller. Der må kun opstilles og udskiftes vindmøller indenfor de vindmølleområder, som er udpeget i kommuneplanen. Området ved Bedsted Overdrev er blandt de i alt 13 udlagte vindmølleområder. Kommuneplanens retningslinjer fastsætter blandt andet, at rotordiameteren på møller med en totalhøjde på over 100 m må overstige navhøjden med op til 35 %, og at møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange rotordiameteren. Ved opstilling af vindmøller i et vindmølleområde, der er nærmere end 4,5 km fra andre mølleområder, skal opstillingen ske efter en landskabelig vurdering af samspillet mellem vindmølleområderne. Møllerne i projektforslaget har en større indbyrdes afstand end angivet i kommuneplanens retningslinjer. For at gennemføre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som i henhold til Vindmøllecirkulæret blandt andet fastlægger bestemmelser for møllernes forventede maksimale antal og størrelse, samt til den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Lokalplan Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan for vindmølleområdet. I henhold til vindmøllecirkulæret skal der blandt andet fastsættes bestemmelser for møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. MILJØBESKYTTELSESMÅL Danmark har i henhold til Kyoto-protokollen fra 1997 en forpligtelse til i perioden at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til 1990-niveau [49]. Regeringens Energistrategi 2025 [51] følger op på dette ved at fastsætte en målsætning om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025 samtidig med, at anvendelsen af fossile brændsler reduceres med mindst 15 %. I januar 2008 fremlagde EU-kommissionen et oplæg til en klima- og energipakke indeholdende forslag til fælles EU-lovgivning, herunder et direktiv om fremme af vedvarende energikilder [32]. I henhold til forslaget, som er vedtaget på Det Europæiske Råds topmøde og af Europa- Parlamentet, er målsætningen for Danmarks vedkommende, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i For at fremme opstillingen af nye vindmøller på land indgik regeringen i 2004 en bred aftale i Folketinget om en skrotningsordning for landvindmøller [50]. Herefter ydes et ekstra pristillæg til nye landbaserede vindmøller, forudsat, at ejeren har et skrotningsbevis for en vindmølle med en installeret effekt på 450 kw eller derunder, som er nedtaget inden for perioden 15. december 2004 til 15. december I 2008 har regeringen indgået en bred aftale i Folketinget om energipolitikken i årene [52]. Heri indgår en målsætning om, at vedvarende energi skal dække 20 % af energiforbruget i For at opfylde denne målsætning er der blandt andet vedtaget den nye lov om fremme af vedvarende energi, hvor den ovennævnte skrotningsordning forlænges til udgangen af 2010, og hvor der indgår en række nye initiativer til fremme af kommunernes planlægning for opstilling af vindmøller. Disse initiativer omfatter blandt andet en værditabsordning, en køberetsordning, en grøn ordning og en garantiordning som tidligere beskrevet. Det fremgår af kommuneplanen, at Byrådet i Ringsted Kommune ønsker at fremme en miljøvenlig energiforsyning ved blandt andet at øge energiproduktionen fra vindmøller gennem udskiftning af forældede møller uden at beskyttelseshensyn tilsidesættes. Byrådet vil arbejde for, at mindst 30 % af elforbruget i kommunen kan dækkes med vedvarende energi, herunder energi fra vindmøller. Kommunetillægget og lokalplanen følger op på og bidrager til opfyldelsen af disse målsætninger. På grund af leveringstider på vindmøller og nettilslutning er det ikke muligt at gennemføre projektet som et saneringsprojekt under den statslige saneringsordning, men områdets eksisterende 750 kw mølle vil blive nedtaget. HØRING AF BERØRTE MYNDIGHEDER Der er i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer [41] foretaget høring af nedenstående berørte myndigheder. Myndighederne er fremkommet med de oplistede bemærkninger til MV-rapportens indhold. 10

11 Statens Luftfartsvæsen [58]: PROJEKTFORSLAG 0-ALTERNATIV Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys på min. 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet, og de lavintensive lys skal opfylde de gældende specifikationer. Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. For at opnå den bedst mulige synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstilles det, at vindmøllens bemaling er så lys som muligt. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. PROJEKTDATA Antal møller 2 stk. 1 stk. Rotordiameter 90 m 48 m Navhøjde 80 m 45 m Totalhøjde 125 m 69 m Effekt pr. mølle 1,8 MW 750 kw Forventet samlet produktion pr. år MWh MWh SPARET EMISSION PR. ÅR Kuldioxid ton ton Svovldioxid 2,4 ton 0,3 ton Kvælstofilter 6,0 ton 0,7 ton PÅVIRKNING AF NABOER Støj (maksimal værdi) 41,4 db(a) ved 8 m/s 32,9 db(a) ved 8 m/s Skygge (maksimal værdi) 6: 57 timer pr. år 1: 11 time pr. år PÅVIRKNING AF LANDSKAB 2.5. Sammenfattende tabel Visuel påvirkning Synlig på stor afstand og dominerende på nært hold. Mindre synlig på stor afstand. Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser er sammenfattet i tabel 2.1. Møllens udseende Rolig fremtræden pga. langsom rotation. Fremtræder ikke entydigt som samlet anlæg pga. stor indbyrdes afstand mellem møllerne. Knap så rolig fremtræden pga. lidt hurtigere rotation. PÅVIRKNING AF NATUR International naturbeskyttelse Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Eksisterende mølle har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. 3-områder Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Ingen mølle eller vej inden for 3-områder. Tabel 2.1. Sammendrag af VVM-redegørelsen og MV-rapporten. Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser ved opstilling af vindmøller ved Bedsted Overdrev og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Beskyttelseslinjer m.m. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Begge møller placeres inden for økologisk forbindelse omkring vandløb på dyrket mark, og vurderes derfor ikke at få væsentlig betydning for forbindelsen. Møllen i projektområdet ved Bedsted Overdrev står inden for økologisk forbindelse. 11

12 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1. Anlægget PROJEKTFORSLAG Vindmøllerne Projektet omfatter to vindmøller, som placeres med en indbyrdes afstand på ca. 643 m. Møllerne har en rotordiameter på 90 m og en navhøjde på 80 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 125 m over terræn. Vindmøllernes rotor har tre vinger, som består af letvægtsmaterialer. Vingerne er pitch-regulerede, så vinklen på vingerne altid er optimal i forhold til vindhastigheden, og aktiv krøjning sikrer, at nacellen (møllehuset) er rigtigt orienteret i forhold til vindretningen. Rotoren kører med en variabel omdrejningshastighed på 9-15 o/min, hvilket optimerer den årlige produktion og reducerer slitage og lydniveau. Vindmøllerne har et konisk ståltårn, hvorfra der er adgang til nacellen, som omsluttes af en lydisolerende skærm. Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerne er antirefleksbehandlede, så de fremstår med en mat overflade svarende til et glanstal på ca. 30. Fundamenter, veje og vendepladser Fundamenternes størrelse afhænger af de geotekniske forhold. Et traditionelt pladefundament er på ca. 17x17 m og 2 m dybt. Det består af i alt ca. 500 m³ armeret beton. Der anlægges tilkørselsveje samt arbejds- og vendepladser i tilknytning til hver vindmølle. Tilslutning til offentlig vej sker fra henholdsvis Skovvej mod nord og fra Hættevej via Gilsagervej mod vest. De nærmere vilkår for tilslutning til offentlig vej sker med tilladelse fra vejmyndighederne og efter retningslinjerne i vejloven. I det omfang der er behov for forstærkning eller udvidelse af de offentlige vejstrækninger i tilknytning til anlægsområdet, vil der blive optaget forhandling mellem bygherre og vejmyndighed. Ca. 600 m eksisterende privat vej udvides og forstærkes i nødvendigt omfang, og herudover etableres i alt ca. 800 m ny, permanent tilkørselsvej. Nye veje anlægges som markveje med en bredde på 5 m, og vejene placeres langs skel under hensyntagen til naturen og driften af markerne samt med henblik på at store køretøjer, herunder kraner og lastvogne, skal kunne komme hen til møllerne. Belægningen udføres med ca. 25 cm grus eller et andet godkendt vejmateriale, og i tilfælde af blød bund eller lignende etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Ved hvert fundament afsættes en arbejds- og vendeplads på ca. 20x40 m, hvorfra indtil 3 kraner kan operere samtidigt, og hvor større vindmølledele kan opbevares forud for opsætningen. Arbejdsarealerne etableres med en belægning svarende til adgangsvejene. Ved behov for midlertidige, supplerende kørselseller arbejdsarealer udlægges grus eller køreplader. I forbindelse med anlægsfasen forventes der etableret i alt ca. 200 m midlertidig adgangsvej ved den nordøstligste del af Hættevej af hensyn til transporten af vindmølledelene. I anlægsfasen er der behov for et samlet midlertidigt arbejdsareal på indtil 70x70 m ved hver mølle til opbevaring af mølledele og afgravet jord mv. Nettilslutning Ved hver vindmølle etableres en kabelbrønd, hvorfra den enkelte mølle kan tilkobles elnettet. Kort 3.1. Projektforslagets placering af møller, vendepladser og veje. Nye veje og vendepladser er angivet med lilla, og eksisterende veje, som forstærkes er markeret med stiplet linje. Midlertidige veje er angivet med gult. Mål 1:

13 Transformatoren vil være placeret i nacellen eller i mølletårnet, men herudover skal der evt. etableres et koblingshus i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes en transformerstation efter gældende lovgivning Aktiviteter i anlægsfasen OPSTILLING AF VINDMØLLER Leveringstiden på vindmøller mv. kan være på op til 1-1½ år og forberedelsen af nettilslutning varer ½-1 år. Selve anlægsfasen forventes at strække sig over i alt 3-4 måneder, før alle anlægsaktiviteter i området er tilendebragt, og de to vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Anlægsarbejderne forventes at blive udført på hverdage i tidsrummet fra kl. 7:00 til 17:00. Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som aftales med vejmyndighederne. Området omkring møllerne vil blive påvirket af øget trafik- og støjbelastning i anlægsperioden i et omfang svarende til, hvad der forekommer ved en mindre byggeplads. Gener herfra vurderes at være acceptable. Anlægsarbejderne vil omfatte følgende aktiviteter: Adgangsveje og vendepladser Adgangsveje og vendepladser etableres inden anlægsarbejderne for selve vindmøllerne påbegyndes. Arbejdet vil strække sig over ca. 1-2 uger. Fundamenter Fundamenter til vindmøllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne rejses. Det vil evt. være nødvendigt at foretage ramning af pæle. Det skønnes, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca læs beton. Hertil kommer blandt andet armeringsjern og en fundamentsektion i stål. Arbejdet vil strække sig over 2-3 uger. Nettilslutning Kabeludbygningen mellem transformerstation og vindmølleområde sker i jordlagte kabler. Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksisterende 10 kv transformerstation i området nordvest for vindmølleområdet, hvilket indebærer, at der skal nedgraves ca. 2-4 km kabel. SEAS-NVE afklarer hvilken transformerstation, der bliver tale om, og fastlægger kabelføringen i forbindelse med detailprojekteringen, hvor elselskabet træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Kabelarbejderne forventes ikke at medføre væsentlige gener for miljøet. Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejderne forventes at strække sig over 2-3 måneder, og arbejdet vil i store dele af perioden foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmøllerne. Vindmøller Til transport af tårn, nacelle, nav og vinger anvendes specialkøretøjer, og til montage af møllen anvendes en stor kran samt en til to mindre kraner. Under optimale forhold vil der kunne rejses en vindmølle pr. arbejdsdag, men afhængigt af vejrliget kan det dreje sig om op til 1 uge pr. mølle. Hertil kommer yderligere ca. 2 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. NEDTAGNING AF EKSISTERENDE MØLLE Inden de nye vindmøller opstilles og sættes i drift skal den eksisterende mølle i området nedtages. Perioden for demontering af møllen med tilhørende anlæg forventes at strække sig over ca. 1 måned. Placeringen af den eksisterende vindmølle, som nedtages i forbindelse med projektet, fremgår af kort 4.1 og Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for anlæggets drift og sikkerhed, herunder støjmålinger, som skal dokumentere, at de gældende støjkrav overholdes. Aktiviteter Dagligt tilsyn og kontrol med vindmølleanlægget foregår via fjernovervågningssystemer. Der regnes typisk med 2 årlige serviceeftersyn pr. vindmølle, og herudover må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen samlet set er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 13

14 3.4. Sikkerhedsforhold Der er generelt stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerne ved Bedsted Overdrev vurderes derfor ikke at udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko. Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Møllerne standser automatisk, hvis der opstår uregelmæssigheder, og ved meget voldsomme vindforhold. Møllerne er endvidere forsynet med mere end et system, der aktiverer bremserne. Blandt de seneste eksempler på havarier i Danmark er to vindmøller, som i februar 2008 havarerede i kraftig blæst. I det ene tilfælde knækkede en vinge af, som følge af manglende tilspænding af bolte, og ramte jorden ca. 60 m fra møllen. I det andet tilfælde løb en mølle løbsk under et serviceeftersyn i forbindelse med en fejl ved bremsefunktionen. Vingerne kollapsede og ramte tårnet, hvorved møllehatten og den øverste halvdel af tårnet styrtede til jorden, og større stykker af vingerne landede m borte, mens mindre stykker skønnedes at være fløjet op til 500 m. I redegørelsen for den foreløbige undersøgelse af havarierne anbefales, at krav til løbende vedligeholdelse tydeligere fremgår af type- og projektgodkendelserne, og at det sikres, at alle vindmøller får den nødvendige service og vedligeholdelse på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde [55]. I henhold til den seneste tekniske godkendelsesordning for vindmøller [30] har ejeren af en vindmølle pligt til at sikre, at møllen regelmæssigt er vedligeholdt og serviceret af en certificeret eller godkendt virksomhed. Service og vedligeholdelse af de nye vindmøller ved Bedsted Overdrev vil blive udført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer, hvorved risikoen for havari minimeres. Nedfald af is Om vinteren kan der under særlige omstændigheder dannes islag på vingerne, når møllen står stille. Overisning ses dog hyppigst i kystområder, hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over land. Med den aktuelle afstand til kysten vurderes mølleområdet ved Bedsted Overdrev ikke at rumme væsentlig risiko for overisning og nedfald af is. Møllernes styresystem registrerer, hvis der er ubalance i vingerne på grund af eksempelvis isdannelser, så møllen stoppes og ikke startes op igen før ubalancen er væk. Dersom isen ikke er smeltet helt bort, vil den almindeligvis blive rystet af, når møllen starter, og falde lodret ned. Der vil typisk være tale om islag med en tykkelse på 1-2 mm, som på grund af den ringe tykkelse falder ned i små stykker uden at forvolde skader. Møllerne placeres ca. 500 m fra de nærmeste bebyggelser, og der er ligeledes ca. 600 m til Skovvej mod nord, som er den nærmeste offentligt befærdede vej. Der vurderes på denne baggrund ikke at være væsentlig risiko for, at mennesker eller dyr bliver ramt af nedfaldende is Demontering af vindmøller Vindmøllerne har en levetid på 20 til 30 år. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af vindmølleanlægget ned til minimum en meter under terræn eller i et omfang som modsvarer de krav, som måtte gælde på afviklingstidspunktet. Perioden for demonteringen skønnes at strække sig over 2-3 måneder, og det vurderes, at aktiviteternes påvirkning af miljøet i karakter og omfang vil svare til påvirkningerne i anlægsfasen. Vindmøller Ved demontering af henholdsvis rotor, nacelle og tårn vil der blive anvendt kraner og transportkøretøjer mv. af tilsvarende type som i forbindelse med opstillingen. Demonteringen vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Materialerne bortskaffes til genbrug eller deponering i henhold til affaldsregulativerne. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 % af materialerne, idet det blandt andet ikke er muligt at genanvende kompositmaterialer fra vinger og kabine. På afviklingstidspunktet kan det imidlertid forventes, at en større andel af materialerne vil kunne genanvendes, idet der forskes i at opnå 100 % genanvendelse. 14

15 Fundamenter Fundamenter fjernes ved mekanisk nedbrydning eller ved sprængning, hvorved der vil forekomme mindre rystelser. Med en afstand på mere end 500 m til den nærmeste bygning, vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen knuses og armeringen separeres, hvorefter materialerne bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Kabler Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. Adgangsveje og vendepladser Etablerede adgangsveje og vendepladser fjernes ved opgravning. De anvendte materialer kan evt. genbruges i forbindelse med andre anlægsprojekter. Retablering De anvendte arealer retableres med henblik på at kunne indgå i normal landbrugsdrift. 15

16 4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 4.1. Landskabet TERRÆN Det midtsjællandske landskab er formet af gletschere og smeltevand under den sidste istids afslutning. Gletscheren er trængt frem fra sydøst og har udglattet de tidligere moræneaflejringer, og ved afsmeltningen er der dannet markante tunneldale under isen samt smeltevandsdale, som er formet af smeltevandets afstrømning mod nordvest. I tilknytning til tunneldalene ses åse, som er voldformede bakker, der slynger sig gennem landskabet, og som er dannet af aflejringer fra smeltevandsfloder i sprækker mellem isen. Mange af åsene er i dag helt eller delvist bortgravede i forbindelse med grusgravning. Under afsmeltningen er ismasser blevet isoleret som dødis, hvor morænefladen efter isens afsmeltning fremstår med en småbakket overflade og talrige afløbsløse lavninger. Dødislandskaberne kan ligeledes bestå af ofte højtliggende fladbakker, som er dannet af bundaflejringer i issøer [18; 29; 56; 60]. De planlagte vindmøller opstilles i det jævnt bølgede morænelandskab øst for Ringsted, som er udglattet af den is, som i sin tid gled hen over området. Længere mod syd i området vest for Haslev har dødis opdæmmet en stor, lavtliggende sø, som har efterladt en næsten plan flade af leraflejringer, der brydes af flade, parallelle øst-vestgående morænerygge. I den sydlige del af den tidligere issø ligger den store Holmegårds Mose ved Fensmark nord for Næstved [18; 29; 60]. Den jævnt bølgede flade med terrænhøjder på m afvandes af flere mindre vandløb. Fjællebroløbet i umiddelbar nærhed af de planlagte vindmøller løber mod nord via Vigersdal Å til Haraldsted Sø nord for Ringsted. Haraldsted Sø ligger ligesom Gyrstinge Sø længere mod vest i et markant øst-vestgående tunneldalssystem, der strækker sig fra Køge Bugt til Åmosen, og som under isen har ført smeltevand frem til isranden mod vest. Nord for tunneldalssystemet ligger et kuperet dødisområde med talrige søer samt randmoræner og fladbakker dannet af aflejringer i issøer. Det højtliggende terræn kulminerer med Gyldenløveshøj, der ligger 126 m over havet og udgør Sjællands højeste punkt. De store søer i området nord for Ringsted afvandes af Ringsted Å, som i en smeltevandsdal vest for Ringsted løber mod syd til Suså, der har sit løb i en dyb smeltevandsdal, som skærer sig ned i det storbakkede landskab sydvest for Ringsted. Landskabet består her overvejende af sydøst-nordvestorienterede, aflange morænebakker, som når op i højder på m over havet [18]. I morænelandskabet mod øst mellem Haslev og Bjæverskov er der flere randmorænebakker med terrænhøjder på m over havet, og syd for Haslev ligger et stærkt kuperet dødislandskab med mange søer og terrænhøjder på m over havet, som danner en stærk kontrast til det jævne terræn vest for Haslev, der mod syd ligeledes afgrænses af et bakket dødislandskab med randmoræner [18; 29; 60]. BEBYGGELSE OG VEJE MV. Bebyggelse De planlagte vindmøller opstilles ca. 4 km øst for Ringsted i et relativt tyndt befolket landområde med kun enkelte, mindre bysamfund. Den nærmeste by (byzonelandsby) er Nordrup ca. 1,5 km mod sydøst, og der er ca. 3,5 km til henholdsvis Kværkeby mod nord og Sneslev mod syd. Udover Ringsted er den nærmeste større by Haslev, som ligger ca. 10,5 km mod sydøst i Faxe Kommune. Den øvrige bebyggelse i landzonen består af mindre landsbyer og samlinger af gårde og huse, samt fritliggende gårde og huse spredt i landskabet. Mulstrup godt 2 km mod sydvest udgør den nærmeste landzonelandsby, mens der er ca. 2,5 km til Farendløse mod syd. Umiddelbart nord for vindmøllerne ved Bedsted Overdrev ligger en større enklave af husmandssteder, og ca. 1 km mod sydvest er der ligeledes enklaver af husmandssteder ved Indelukket og Hætterne. Der er ingen sommerhusbebyggelser, campingpladser eller tilsvarende rekreative anlæg i nærheden af vindmølleområdet. Veje Den nærmeste hovedfærdselsåre i området er Haslevvej (rute 269) mellem Ringsted og Haslev, som passerer ca. 2,5 km sydvest for de planlagte vindmøller, samt Køgevej (rute 150) og Vestmotorvejen (E20), som fra Ringsted fører mod øst, og som begge er placeret ca. 3 km nord for møllerne. Godt 5 km mod vest fører Næstvedvej (rute 14) fra Ringsted mod syd til Næstved. 16

17 Herudover er der et vidtforgrenet net af biveje, som forbinder de omkringliggende mindre byer, landsbyer og bebyggelser i det åbne land. Fra Køgevej fører Bedstedvej mod syd til Bedsted Overdrev, hvor den bliver til Skovvej som fører mod øst og syd til Nordrup. Der er ca m til vindmøllerne fra disse vejstrækninger. Ca. 1,5 km syd for vindmøllerne ligger Nordrupvej, som forbinder Nordrup med Mulstrup ved Haslevvej mod vest. Mod sydøst er Skovvej og Nordrupvej forbundet af Nordruplundvej, som passerer ca. 900 m fra vindmøllerne. I området vest for møllerne i en afstand af ca. 750 m ligger Gilsagervej, som via Eskemosevej fører mod vest til Tolstrup ved Haslevvej. I sydvestlig retning er Gilsagervej forbundet med Haslevvej såvel som Nordrupvej via Hættevej og Indelukket. Tekniske anlæg I trafikkorridoren mod nord mellem motorvejen og Køgevej er der desuden tracéer af 50 og 400 kv højspændingsmaster. I den sydlige del af trafikkorridoren passerer jernbanen fra København til Odense, der er ført gennem Ringsted By. Mod vest går tillige jernbanen fra Ringsted til Næstved. I den sydøstlige udkant af Ringsted ligger Ringsted Flyveplads ca. 3,5 km vest for de planlagte vindmøller. Kort 4.1. De nye vindmøller ved Bedsted Overdrev samt eksisterende og planlagte vindmøller i det omkringliggende landskab. Mål 1:

18 VINDMØLLER I Ringsted Kommune er der i dag 20 moderne vindmøller herunder én husstandsmølle. Møllerne har generelt totalhøjder på mellem 40 og 75 m bortset fra en eksisterende mølle på 1,65 MW ved Eskilstrup, som har en totalhøjde på 100 m, og den nævnte husstandsmølle, som har en højde på under 25 m. Møllerne er placeret enkeltvis eller parvis og kun undtagelsesvist i grupper med tre møller (se kort 2.3). Den eksisterende mølle på 750 kw ved Bedsted Overdrev vil blive nedtaget ved opstillingen af de to nye møller, og ved en realisering af projektforslaget vil der være ca. 1,6-1,8 km til de nærmeste møller, som er henholdsvis en mølle på 750 kw ved Gilsager mod vest og en mølle på 660 kw ved Mulstrup mod sydvest. Der vil være ca. 4,3 km til en mølle på 1 MW, som er placeret mellem Sneslev og Hjelmsømagle mod sydvest, og ca. 5,5 km til mølleområdet ved Eskilstrup med den eksisterende mølle på 1,65 MW og et planlagt projekt med tre møller på 2,3 MW eller to møller på 3,0 MW, som erstatter tre ældre møller ved Kagstrup. De nærmeste møller mod nord er placeret i landskabet mellem Kværkeby og Vigersted ca. 5,5 km fra Bedsted Overdrev, og mod øst er de nærmeste møller placeret i området mellem Slimminge og Bjæverskov i Køge Kommune i en afstand af ca. 7,5 km. BEVOKSNING Området ved Bedsted Overdrev, hvor de planlagte vindmøller opstilles, fremstår med store åbne dyrkningsflader med vidt udsyn, hvilket ligeledes gælder de tilgrænsende marker i forbindelse med de omkringliggende hovedgårde. Landskabet afgrænses dog af flere mindre skovområder i forbindelse med Bedstedgård godt 1 km mod nord, og mod øst er der store sammenhængende skovarealer nord og øst for er Giesegård. Det jævnt bølgede landskab mod vest og syd består overvejende af landbrugsarealer, og i det åbne land mellem Ringsted og Haslev er der generelt kun få og mindre skovpartier, som ofte ligger i tilknytning til områdets vandløb og småsøer. Småskovene giver sammen med levende hegn langs markskellene og beplantninger i forbindelse med bebyggelserne et afvekslende landskab. Det kuperede terræn i den nordlige del af Ringsted Kommune er ligeledes præget af flere udstrakte skovområder. Mod sydøst ligger det nærmeste større skovområde ved Sofiedal umiddelbart nord for Haslev knap 10 km fra vindmøllerne ved Bedsted Overdrev, og i de kuperede dødis- og randmorænelandskaber øst og syd for Haslev er der ligeledes flere større skovområder. Mod syd er der store skovområder på arealerne omkring Holmegårds Mose, og spredt i det kuperede landskab vest herfor er der flere større skove blandt andet ved Tybjerg ca. 9,5 km sydvest for de planlagte vindmøller Kulturlandskabet ARKÆOLOGISKE INTERESSER Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærheden af de to nye vindmøller ved Bedsted Overdrev. Det nærmeste fortidsminde, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 m i henhold til naturbeskyttelsesloven, er en forstyrret stendysse nord for Nordrup knap 1 km fra den nærmeste af de nye vindmøller. Jævnfør Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder [33] er der herudover kun registreret få arkæologiske fund i det omgivende terræn. I tilknytning til den ovennævnte beskyttede dysse er der udpeget et kulturarvsareal på 18 ha. Arealet er udpeget på grundlag af et gravpladsfund bestående af fire rige jordfæstegrave fra romersk jernalder. Gravpladsen er ikke afgrænset, og placeringen af den tilhørende boplads er ukendt. Nord for kulturarvsarealet er der registre- Kort 4.2. Projektforslagets placering i forhold til beskyttede diger (orange). Nye veje og vendepladser er angivet med lilla, og eksisterende veje, som forstærkes er markeret med stiplet linje. Midlertidige veje er angivet med gult. Mål 1:

19 ret en sløjfet dysse, som med en afstand på ca. 800 m til den østlige af de nye møller udgør det nærmeste registrerede fortidsminde. Opstillingen af vindmøllerne vil ikke berøre kendte arkæologiske interesser. BESKYTTEDE DIGER Der er beskyttede diger i området, hvor møllerne opstilles. Den vestlige af møllerne placeres ca. 40 m fra det nærmeste dige, og ingen af digerne vil blive gennembrudt af de nye adgangsveje til møllerne, der er vist på kort 4.2. BYGNINGSKULTUR MV. Kirker Landsbykirkerne er almindeligvis opført i middelalderen og særligt kirkernes tårne udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. Kirkerne er omfattet af en byggelinje på 300 m i henhold til naturbeskyttelsesloven, der skal hindre, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som kan virke skæmmende på kirken. Der er desuden almindeligvis gennemført frivillige fredninger af kirkernes nære omgivelser (Provst Exner fredninger). Herudover er der i kommuneplanen udpeget større beskyttelsesområder (kirkeomgivelser) for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. Den nærmeste kirke i forhold til de nye vindmøller ved Bedsted Overdrev ligger i Nordrup ca. 1,8 km mod sydøst. Længere mod syd godt 3,7 km fra de planlagte møller ligger kirken i Farendløse, og den nærmeste kirke mod nord ligger i Kværkeby ca. 4 km fra vindmøllerne. De øvrige kirker i det omkringliggende landskab omfatter blandt andet kirkerne i Sneslev, Ørslev og Høm, som ligger 5-6 km fra mølleområdet ved Bedsted Overdrev. Nordrup Kirke ligger i den nordøstlige udkant af landsbyen og er omgivet af store træer, som slører eller helt udvisker kirketårnets profil, så kirken ikke markerer sig væsentligt i forhold til det omkringliggende landskab. Den omkringliggende bebyggelse og beplantning dækker desuden for udsynet fra kirkegården i retning mod møllerne. Farendløse Kirke ligger i åbent land i tilknytning til gårdene i landsbyens sydlige del. Nord herfor lig- Illustration 4.1. Nordrup Kirke set fra sydvest. Illustration 4.2. Farendløse Kirke set fra syd. Illustration 4.3. Kværkeby Kirke set fra sydøst. 19

20 ger to enklaver af nyere bebyggelser, dels i forbindelse med gårdene i den oprindelige landsby og dels i forbindelse med den tidligere stationsby længere mod nord. På grund af bebyggelse og beplantning markerer kirken sig stærkest i landskabet mod øst og vest, men er dog ligeledes synlig fra området mod sydøst. Udsynet fra kirkegården i retning mod vindmøllerne begrænses af beplantning og bebyggelse. Kværkeby Kirke ligger nord for trafikkorridoren med motorvej, jernbane og tracéer af højspændingsmaster, som dominerer omgivelserne. Kirken ligger desuden midt i bebyggelsen, hvilket begrænser udsynet over landskabet fra kirkegården, og bevirker at kirken ikke markerer sig i landskabet på større afstand. Illustration 4.4. Hovedgården Giesegårds hovedbygning, som er opført i , set fra øst. Landsbyer Mange landsbyer kan føre deres historie tilbage til middelalderen, og de har i mange tilfælde bevaret deres landbrugsmæssige præg trods blandt andet udflytning af gårde under landboreformerne. Landsbyernes grønninger, gadekær og gadestruktur er ofte velbevarede, og i nogle tilfælde vidner hegnsstrukturen om tidligere tiders brugs-, ejendoms- og administrationsforhold. I kommuneplanen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer i det åbne land, heriblandt landsbyer, som har særlig kulturhistorisk interesse. Den nærmeste landsby, der er afgrænset som kulturmiljø, er Kværkeby, der ligger 4 km mod nord. Hovedgårde Hovedgårdene sætter ofte deres særlige præg på landskabet med vidtstrakte, bebyggelsestomme marker, stengærder, alléer og skove. Flere af hovedgårdene er i kommuneplanen udpeget som kulturmiljøer. Dette gælder blandt andet hovedgården Giesegård, der ligger øst for de nye vindmøller. Der hører en større park til hovedgården og en stor del af tilliggendet mod nord og øst er skov. Mange små husmands- og godshuse ligger spredt i landskabet, som er et karakteristisk herregårdslandskab med store marker, alléer, gamle hegn og træer. Nord for Bedsted Overdrev ligger hovedgården Bedstedgård, som tidligere var en afbyggergård under hovedgården Rosengård, der ligger i udkanten af landsbyen Kværkeby længere mod nord. Vest for Bedstedgård ligger den mindre hovedgård Adamshøj. Mod syd mellem Nordrup og Ørslev ligger hovedgården Ottestrup med tilhørende udstykning af statshusmandsbrug fra Ottestrup hørte tidligere under Giesegård. Alle de nævnte lokaliteter er afgrænset som kulturmiljøer Visuel påvirkning AFSTANDSZONER Vindmøller med en totalhøjde på 125 m vil kunne være synlige over store afstande. På baggrund af erfaringer med den visuelle virkning af andre store møller, er området omkring møllerne opdelt i følgende afstandszoner: Fjernzonen (8,5-16 km): Vindmøllernes synlighed er helt afhængig af vejrforholdene og sigtbarheden. I fjernzonen opleves ingen detaljer i møllernes udformning, og de er underlagt andre mere dominerende landskabselementer og påvirker således ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Ved god sigtbarhed vil møllerne kunne være synlige på større afstand end de her angivne 16 km, men den store afstand og det lille antal møller betyder, at landskabsbilledet ikke påvirkes væsentligt. Mellemzonen (4-8,5 km): Vindmøllernes synlighed vil i væsentlig grad afhænge af sigtbarheden. Møllernes overordnede udformning vil kunne opfattes, og vingernes rotation fanger opmærksomheden. Møllerne vil udgøre fremtrædende elementer i landskabet, men afstanden til møllerne og dermed deres størrelse kan være vanskelig at vurdere, og der vil være en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. 20

21 Nærzonen (0-4 km): Detaljer ved vindmøllernes udformning og farve vil kunne opfattes, og vingernes rotation øger synligheden. Vindmøllernes store dimensioner i forhold til de øvrige landskabselementer vil være tydelig, og møllerne kan dominere landskabsbilledet. Afstandszonerne er vist på kort 4.5 og 4.6. SYNLIGHED Vindmøllernes synlighed i landskabet afhænger af betragterens placering i terrænet og i forhold til bevoksning og bebyggelse. På tæt hold vil de nye vindmøller ofte være fuldt synlige, men på større afstand vil bebyggelse, skove, levende hegn og anden bevoksning i stigende grad begrænse synligheden, så man kun ser en mindre del af vindmøllerne. Når man færdes i det omgivende terræn vil der være en vekslen mellem strækninger med begrænset udsyn, hvor vindmøllerne ikke er synlige, og mere åbne strækninger, hvor vindmøllerne er synlige i større eller mindre grad. I forhold til landskabet mod nord og øst vil de udstrakte skovområder i særlig grad udgøre en begrænsning for møllernes synlighed. På stor afstand vil de nye vindmøller fortrinsvis være synlige fra højtliggende områder og udsigtspunkter. De større skovområder i mellem- og fjernzonen mod nord og øst vil udgøre en væsentlig begrænsning for vindmøllernes synlighed fra disse områder, men det kan dog ikke udelukkes, at møllevingerne i nogle tilfælde vil kunne være synlige henover skovbeplantningerne fra højdedrag i forbindelse med mere åbne områder. SKALA Vindmøllerne vil skalamæssigt adskille sig fra de omgivende landskabselementer, og særligt på tættere hold vil der kunne opleves et misforhold mellem møllerne og landskabet. På større afstande, hvor der er frit udsyn til møllerne, vil der almindeligvis være en bedre overensstemmelse mellem oplevelsen af møllernes skala og landskabet. Store vindmøller vurderes som mindst problematiske i forhold til landskabet, hvis de opstilles i flade, jævnt kuperede eller storbakkede landskaber med store arealenheder og landskabsrum, som kan give møllerne et skalamæssigt modspil. Landskabet mellem Ringsted og Haslev har generelt karakter af storskalalandskab med den jævnt bølgede flade med marker samt spredt bebyggelse og mindre bevoksninger. Landskabets store skala opleves særligt fra højere beliggende områder i det omkringliggende terræn, hvorfra der er mulighed for vidt udsyn over det relativt flade landskab. Selve opstillingsområdet ved Bedsted Overdrev og de tilstødende arealer består af store, åbne landbrugsarealer, der nord og øst for vindmøllerne afgrænses af skove, som hindrer udsyn over landskabet i denne retning, men de sammenhængende skovområder understreger landskabets store skala. SÅRBARHED Møllernes visuelle dominans vil kunne være særlig kritisk i forhold til oplevelsen af værdifulde landskabelige og kulturhistoriske elementer, hvilket er søgt belyst gennem visualiseringerne. Særlige landskabelige beskyttelsesinteresser Vindmøllerne opstilles udenfor kystnærhedszonen, der er omfattet af særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, og udenfor de større uforstyrrede landskaber, som er i udpeget i kommuneplanen. Landskabet umiddelbart omkring vindmøllerne har i kommuneplanen status som jordbrugsområde, mens området nord og øst for Skovvej har status som landskabsområde. Denne type områder er ikke direkte omfattet af særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, men der skal dog tages hensyn til værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Det nærmeste landskabelige beskyttelsesområde er et mindre område beliggende knap 2 km mod syd ved Stokkemose og Nordrup Tørvemose. Ca. 3½ km mod nord ved Kværkeby ligger et større område, som blandt andet omfatter Kværkeby Mose samt skovene Høed Skov og Humleore. Møllerne vil kunne ses fra de nævnte områder, men på grund af afstanden vil de ikke være dominerende (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 15, der er placeret nord for Nordrup Tørvemose). Kulturmiljøer Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. i synlig kontakt med de kulturmiljøer, der er udpeget i kommuneplanen, skal der vises særlige hensyn overfor områdets oplevelses- og fortælleværdi. I landskabsområdet øst og nord for Skovvej ligger kulturmiljøerne omkring hovedgårdene Giesegård og Bedstedgård. Vest for Bedstedgård ligger kulturmiljøet omkring den mindre hovedgård Adamshøj. Det fremgår af udpegningsgrundlaget 21

22 F D for de tre kulturmiljøer, at de er sårbare overfor indgreb i forhold til den eksisterende bebyggelse. Giesegård og Bedstedgård er desuden sårbar overfor tilplantning eller tilgroning af de store, åbne marker, og for Giesegårds vedkommende tillige fældning eller manglende vedligeholdelse af de gamle alléer og andre markante træer. C B A Projektet vil ikke påvirke disse interesser, men møllerne vil være synlige fra de nærmest beliggende dele af kulturmiljøerne. De tre kulturmiljøers oplevelses- og fortælleværdi vurderes ikke at være væsentligt sårbare overfor vindmøllernes visuelle påvirkning. Der vil være mellem 1½ og 3½ km til de centrale dele af de tre kulturmiljøer, hvorfra udsynet over landskabet i retning mod Bedsted Overdrev i nogen grad begrænses af bebyggelse og beplantning i forbindelse med kulturmiljøerne (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 13). På grund af afstanden vil den visuelle påvirkning af kulturmiljøerne ved de fjernere beliggende hovedgårde Rosengård og Ottestrup samt landsbyen Kværkeby være meget begrænset. Kirkeomgivelser A Hovedgården Giesegård B Hovedgården Bedstedgård C Hovedgården Adamshøj D Hovedgården Rosengård E Hovedgården Ottestrup F Landsbyen Kværkeby E I kommuneplanen er der afgrænset beskyttelsesområder (kirkeomgivelser), som er af særlig betydning for oplevelsen af kirkerne i landskabet. Kirkerne kan dog også være synlige i større eller mindre omfang udenfor de afgrænsede områder. Vindmøllerne vil kunne forstyrre oplevelsen af kirkerne i landskabet fra betragtningsvinkler på tættere hold. Dette gør sig særligt gældende, hvor Kort 4.3. Kulturmiljøer i landskabet omkring vindmøllerne ved Bedsted Overdrev. 22

23 der er mere eller mindre frit udsyn til kirkerne, og hvor møllerne enten er placeret mellem betragtningspunktet og kirken eller umiddelbart bagved kirken. Forholdet vil især være forstyrrende, hvis det forekommer over længere og mere befærdede vejstrækninger. Vindmøllerne ved Bedsted Overdrev placeres udenfor de kirkeomgivelser, som i kommuneplanen er afgrænset omkring Nordrup Kirke, der er den nærmest beliggende kirke. Møllerne vil derfor kun være placeret foran kirken på vejstrækninger mod nordvest, som ligger udenfor kirkeomgivelserne, og hvorfra kirken kun i meget begrænset omfang markerer sig i landskabet eller helt er skjult på grund af bebyggelse, beplantning eller terrænmæssige forhold (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 21 i afsnit 5.1). I kraft af vejenes placering i området vil vindmøllerne kun være placeret bag kirken på en kortere strækning af Prøvegårdsvej, som afgrænser kirkeomgivelserne mod sydøst, og herfra synes kirken almindeligvis at være skjult af beplantning. Bebyggelsen og beplantningen umiddelbart omkring Nordrup Kirke begrænser ligeledes udsynet fra kirken i retning mod vindmøllerne. De nye vindmøller vil være mere dominerende end den eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev, men samlet set vurderes der ikke at være risiko for væsentlige visuelle gener i forhold til oplevelsen af Nordrup Kirke i landskabet. F A Nordrup Kirke B Farendløse Kirke C Kværkeby Kirke D Ørslev Kirke E Sneslev Kirke F Høm Kirke C A Farendløse Kirke, som ligger længere mod syd, er synlig på kortere strækninger af Eskilstrupvej mellem Eskilstrup og Kagstrup, der afgrænser kirkeomgivelserne mod syd (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 10). Møllerne ved Bedsted B D Kort 4.4. Kirkeomgivelser i landskabet omkring vindmøllerne ved Bedsted Overdrev. E 23

24 Overdrev vil kun punktvist kunne være placeret bag kirken, og møllerne vurderes på denne baggrund ikke at udgøre en væsentlig forstyrrelse for oplevelsen af Farendløse Kirke i landskabet. Oplevelsen af de øvrige kirker i det omkringliggende landskab vurderes ikke at være væsentligt sårbare overfor visuelle påvirkninger fra de planlagte vindmøller på grund af de større afstande og de topografiske forhold. Der er ikke markante forhistoriske mindesmærker i form af storstensgrave eller gravhøje i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. UDSEENDE Vindmøllernes udformning svarer til øvrige moderne møller, der har en rotor med tre vinger og et konisk rørtårn. Forholdet mellem højden på møllens tårn (navhøjden) og rotorens diameter anses almindeligvis for at være mest harmonisk, når forholdet er ca. 1:1. Små vindmøller har dog oftest en noget større navhøjde end rotordiameter, og for store vindmøller vil en lidt mindre navhøjde end rotordiameter almindeligvis kunne accepteres. For vindmøller på m anbefales et forhold mellem navhøjde og rotordiameter i intervallet mellem 1:1,1 og 1:1,2 [1]. For de aktuelle vindmøller i projektforslaget er forholdet mellem navhøjde og rotordiameter ca. 1:1,11, hvilket er indenfor det anbefalede interval og i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, der angiver en tilladt afvigelse på op til 35 %. På afstand vil den nederste del af vindmøllerne næsten altid være skjult af bebyggelse og bevoksning, og ofte vil kun dele af rotoren være synlig. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter har derfor især betydning for oplevelsen af vindmøllerne på nærmere hold, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Hvis møllerne er lavt placeret i terrænet, så de almindeligvis ses bag en bakke, kan det være en fordel med større navhøjde, så rotoren visuelt går fri af bakken, og omvendt kan en mindre navhøjde i nogle tilfælde få møllerne til at se mere harmoniske ud, hvis de er placeret højt i forhold til det omgivende terræn. I det aktuelle tilfælde er der ikke markante bakker i nærheden af mølleområdet. Projektforslagets to vindmøller opstilles med en indbyrdes afstand på 643 m svarende til ca. 7 gange rotordiameteren, hvilket er væsentligt mere end kommuneplanens retningslinjer, der angiver en afstand på maksimalt 5 gange rotordiameteren, som i det aktuelle tilfælde svarer til 450 m. Generelt anbefales en afstand på 3-4 gange rotordiameter (det vil sige ca m), og der er således risiko for at vindmøllerne i nogle tilfælde ikke fremstår som et klart sammenhængende anlæg, da den indbyrdes afstand i forhold til møllernes størrelse virker stor ved afstande på over 5 gange rotordiameteren [1]. På grund af møllernes placering vil dette forhold særligt gøre sig gældende, når de to planlagte vindmøller ses fra betragtningsvinkler i landskabet mod nordvest og sydøst. Møllernes lyse grå farve står i kontrast til landskabet, men den lyse farve reducerer almindeligvis vindmøllernes visuelle virkning, når de ses med himlen som baggrund. Synligheden vil være størst, når der er en markant kontrast mellem vindmøllen og baggrunden. I medlys vil møllerne kunne fremtræde næsten hvide og meget tydelige mod en mørk himmel, mens de i modlys fremstår mere eller mindre grå og vil være tydeligst, når de ses i silhuet mod en lys himmel. Moderne vindmøllers rotor har en væsentlig langsommere omdrejningshastighed end tidligere tiders små møller, hvor bevægelsen kan virke dominerende. Dette bevirker, at de nye vindmøllers visuelle fremtoning i forhold til landskabet vil være mere rolig, og det vil i højere grad være møllens tilstedeværelse i sig selv, der kan virke dominerende Visualiseringer METODE Fotos er overvejende optaget i juni 2009, dog er enkelte optagelser fra oktober Der er benyttet et professionelt digitalkamera med et normalobjektiv med en fast brændvidde svarende til ca. 43 mm. For at visualiseringerne skal være sammenlignelige er alle fotos gengivet i samme størrelse. En betragtningsafstand på ca. 36 cm svarer bedst til den oplevelse man vil have, hvis man står på stedet. Koordinater for fotostandpunkter er fastlagt ved hjælp af GPS og Kort- og Matrikelstyrelsens digitale kort. Fotoretningen er fastlagt ved hjælp af kort og kendte kontrolpunkter i landskabet. I mangel af tilstrækkeligt sikre kontrolpunkter er fotoretningen tillige i enkelte tilfælde kontrolleret med kompas. Visualiseringerne er foretaget digitalt med programmet WindPRO 2.6 (Visual). Programmet Adobe Photoshop er anvendt ved redigering af baggrundsbilledet i forbindelse med bortretouche- 24

25 ring af den eksisterende vindmølle i området, som nedtages. Ikke alle fotos er optaget under helt optimale vejrog belysningsforhold. Særligt i fjernzonen kan de eksisterende landskabselementer være vanskeligt synlige på grund af skyer eller dis i horisonten. Hertil kommer, at det menneskelige øje i virkeligheden opfatter flere detaljer end der kan gengives på et foto. Dette bevirker eksempelvis at eksisterende vindmøller, som i virkeligheden kan anes trods eventuel dis i horisonten i flere tilfælde ikke fremgår af fotoet. De nye møller har en lys grå farve, men på visualiseringerne er de i enkelte tilfælde gengivet væsentlig mørkere eller lysere og mere klart for at tydeliggøre dem, da de ellers ikke ville fremgå af billedet. Det skal bemærkes, at dette medfører, at den visuelle påvirkning af de nye vindmøller fremhæves i forhold til påvirkningen af de eksisterende vindmøller og øvrige landskabselementer, som kun vanskeligt eller slet ikke kan ses på det ubearbejdede foto af situationen i dag, selvom de i virkeligheden er synlige. Flere af visualiseringerne viser udover de nye møller ved Bedsted Overdrev også de planlagte møller i vindmølleområdet ved Eskilstrup, hvor hovedforslaget omfatter tre store møller. Visualiseringerne fra fjernzonen er suppleret med forstørrede billedudsnit, som viser de nye vindmøller ved Bedsted Overdrev. Visualiseringer vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, men de vurderes dog at give et tilstrækkelig korrekt indtryk af hvorledes vindmøllerne vil kunne opleves i landskabet. Det ubearbejdede foto er gengivet sammen med visualiseringen af projektforslaget, så man har mulighed for at sammenligne med de eksisterende forhold i dag. VALG AF VISUALISERINGSPUNKTER Visualiseringerne er foretaget fra punkter i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, eller hvor det af andre årsager skønnes vigtigt at belyse den landskabelige påvirkning. Fotostandpunkternes placering er vist på kort 4.5, 4.6 og 5.1. Fjernzone (8,5-16 km) 1 Egemose - fra højtbeliggende område nær Roskildevej nord for Vigersted. 2 Lidemark - fra højtbeliggende område syd for Bjæverskov. 3 Skulderløse - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 4 Tybjerglille Bakker - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 5 Alsted - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse i et større uforstyrret landskab. 6 Sigersted - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse sydvest for Ringsted. 7 Ordrup - fra højtbeliggende del af Holbækvej syd for Store Merløse, hvor der færdes mange mennesker. Mellemzone (4-8,5 km) 8 Terslev - fra Terslevvej sydøst for Ørslev. 9 Ottestrup - fra Ottestrupvej i kulturmiljøet omkring hovedgården. 10 Kagstrup - fra Eskilstrupvej vest for Kagstrup med Farendløse Kirke. 11 Aversi - fra Nymøllevej i udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 12 Sørup - fra ferie- og fritidsområde øst for Vetterslev. Nærzone (0-4 km) 13 Klippede - fra udkanten af kulturmiljøet omkring hovedgården Giesegård. 14 Nordrup - fra Skovvej nord for Nordrup. 15 Nordrup Tørvemose - fra Nordrupvej på strækningen mellem Mulstrup og Nordrup. 16 Sneslev - fra Tvindelstrupvej nord for bebyggelsen og nær Haslevvej, hvor der færdes mange mennesker. 17 Mulstrup - fra Haslevvej på strækningen nord for Mulstrup, hvor der færdes mange mennsker. 18 Tolstrup - fra Haslevvej på strækningen syd for Tolstrup, hvor der færdes mange mennsker. 19 Ringsted - fra Køgevej ved Kærehave i udkanten af byen, hvor der færdes mange mennesker. 20 Motorvej E20 - fra strækningen mellem Ringsted og Kværkeby, hvor der færdes mange mennesker. 21 Bedsted Overdrev - fra bebyggelsen ved Skovvej, hvor de nærmeste naboer mod nord er placeret. *) 22 Stenmarksgård - fra nærmeste nabo mod vest. *) *) Behandles særskilt i afsnit

26 FJERNZONE 1 Egemose 2 Lidemark 3 Skulderløse 4 Tybjerglille Bakker 5 Alsted 6 Sigersted 7 Ordrup MELLEMZONE 8 Terslev 9 Ottestrup 10 Kagstrup 11 Aversi 12 Sørup Kort 4.5. Kort med fotostandpunkter i fjern- og mellemzonen. Mål 1:

27 NÆRZONE 13 Klippede 14 Nordrup 15 Nordrup Tørvemose 16 Sneslev 17 Mulstrup 18 Tolstrup 19 Ringsted 20 Motorvej E20 Kort 4.6. Kort med fotostandpunkter i nærzonen. Mål 1:

28 Eksisterende mølle (Snekkerup) Eksisterende møller (Eskilstrup + Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 1. Eksisterende forhold set fra Egemose. Der er flere højspændingsmaster og vindmøller i landskabet, herunder de eksisterende møller ved Bedsted Overdrev og ved Eskilstrup. Bortset fra den eksisterende mølle ved Snekkerup fremtræder de tekniske anlæg ikke markante på grund af afstanden i forhold til det aktuelle fotostandpunkt. 28

29 Planlagte møller (Eskilstrup) Nye møller (Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 1. Visualisering af projektforslaget set fra Egemose. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 9,1 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 15 km. Det forstørrede billedudsnit viser de tre planlagte møller ved Eskilstrup og de to nye møller ved Bedsted Overdrev. De to møller ved Bedsted Overdrev fremstår ikke entydigt som et samlet anlæg. 29

30 Vollerslev Mølle FJERNZONE - Fotostandpunkt 2. Eksisterende forhold set fra Lidemark. Flere højspændingsmaster er synlige i landskabet og herudover ses blandt andet en ældre hollandsk mølle ved Vollerslev. 30

31 Planlagte møller (Eskilstrup) Nye møller (Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 2. Visualisering af projektforslaget set fra Lidemark. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 11,5 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 12,6 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev. 31

32 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Teestrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 3. Eksisterende forhold set fra Skulderløse. Flere vindmøller er synlige i landskabet, herunder den eksisterende store mølle ved Eskilstrup og en række med seks møller nordøst for Teestrup. 32

33 Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 3. Visualisering af projektforslaget set fra Skulderløse. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 13,5 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 7,8 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup, de to nye møller ved Bedsted Overdrev og de tre planlagte møller ved Eskilstrup. Møllerne ved Bedsted Overdrev fremtræder som et selvstændigt anlæg. 33

34 Tybjerg Kirke Eksisterende mølle (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 4. Eksisterende forhold set fra Tybjerglille Bakker, hvor Tybjerg Kirke markerer sig i landskabet. 34

35 Nye møller (Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 4. Visualisering af projektforslaget set fra Tybjerglille Bakker. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 10,2 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev. De nye møller vil ikke forstyrre oplevelsen af Tybjerg Kirke. 35

36 FJERNZONE - Fotostandpunkt 5. Eksisterende forhold set fra Alsted. Der er flere vindmøller i landskabet, men disse fremtræder ikke markante på grund af afstanden. 36

37 Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 5. Visualisering af projektforslaget set fra Alsted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 12,9 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 13,9 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev. 37

38 Eksisterende mølle (Gilsager) Eksisterende mølle (Mulstrup) Eksisterende møller (Eskilstrup og Sneslev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 6. Eksisterende forhold set fra Sigersted. Flere højspændingmaster og vindmøller er synlige i landskabet. 38

39 Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 6. Visualisering af projektforslaget set fra Sigersted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted er ca. 8,7 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 10,7 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev og den eksisterende mølle ved Gilsager. 39

40 Skt. Bendts Kirke, Ringsted FJERNZONE - Fotostandpunkt 7. Eksisterende forhold set fra Ordrup.Der er flere højspændingsmaster og vindmøller i landskabet, men de tekniske anlæg fremtræder ikke markante på grund af afstanden. 40

41 Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 7. Visualisering af projektforslaget set fra Ordrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 14,8 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 19,8 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Bedsted Overdrev. 41

42 MELLEMZONE - Fotostandpunkt 8. Eksisterende forhold set fra Terslev. 42

43 Nye møller (Bedsted Overdrev) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 8. Visualisering af projektforslaget set fra Terslev. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 6,9 km. 43

44 MELLEMZONE - Fotostandpunkt 9. Eksisterende forhold set fra Ottestrup. 44

45 Nye møller (Bedsted Overdrev) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 9. Visualisering af projektforslaget set fra Ottestrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 4,0 km. De to nye møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af den store indbyrdes afstand, men oplevelsen af anlægget forstyrres ikke af andre vindmøller i landskabet. Møllene vil i et vist omfang øge den tekniske prægning af landskabet omkring kulturmiljøet ved Ottestrup. 45

46 Farendløse Kirke MELLEMZONE - Fotostandpunkt 10. Eksisterende forhold set fra Kagstrup, hvor Farendløse Kirke over korte strækninger er synlig mellem beplantningen, når man færdes ad Eskilstrupvej, som afgrænser kirkeomgivelserne mod syd. 46

47 Nye møller (Bedsted Overdrev) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 10. Visualisering af projektforslaget set fra Kagstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 5,6 km. Møllerne vil punktvist være placeret bag Farendløse Kirke, hvor de vil kunne forstyrre oplevelsen af kirken i landskabet. 47

48 Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Kagstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 11. Eksisterende forhold set fra Aversi. 48

49 Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 11. Visualisering af projektforslaget set fra Aversi. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 8,4 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 3,2 km. De nye møller ved Bedsted Overdrev fremstår som et samlet, selvstændigt anlæg i forhold til møllerne ved Eskilstrup. 49

50 Eksisterende mølle (Mulstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 12. Eksisterende forhold set fra Sørup øst for Vetterslev. Udover tracéet af højspændingsmaster anes vingespidsen på den eksisterende mølle ved Mulstrup over bakkedraget. 50

51 Nye møller (Bedsted Overdrev) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 12. Visualisering af projektforslaget set fra Sørup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 6,0 km. Kun vingespidserne på møllerne er synlige over bakkedraget. 51

52 Eksisterende mølle (Mulstrup) Eksisterende mølle (Gilsager) Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 13. Eksisterende forhold set fra Klippede umiddelbart syd for kulturmiljøet omkring Giesegård. Rotorerne på de eksisterende møller ved Mulstrup, Gilsager og Bedsted Overdrev er synlige. 52

53 Nye møller (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 13. Visualisering af projektforslaget set fra Klippede. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 3,6 km. De to nye møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af den store indbyrdes afstand. Når man færdes i kulturmiljøet omkring Giesegård længere mod nord begrænses udsynet i retning af møllerne af alléer, levende hegn og anden beplantning. 53

54 Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 14. Eksisterende forhold set fra Skovvej nord for Nordrup. 54

55 Nye mølle (Bedsted Overdrev) Nye mølle (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 14. Visualisering af projektforslaget set fra Nordrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 1,3 km. Den store indbyrdes afstand mellem møllerne er markant, og de to møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg. Oplevelsen af mølleanlægget forstyrres dog ikke af andre møller i landskabet. 55

56 Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 15. Eksisterende forhold set fra Nordrupvej ved Nordrup Tørvemose. 56

57 Nye møller (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 15. Visualisering af projektforslaget set fra Nordrupvej. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 1,6 km. Fra øvrige strækninger af Nordrupvej begrænses udsynet i retning mod møllerne som oftest af beplantning langs vejen. 57

58 Eksisterende møller (Gilsager og Mulstrup) Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 16. Eksisterende forhold set fra Tvindelstrupvej nord for Sneslev. 58

59 Nye møller (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 16. Visualisering af projektforslaget set fra Sneslev. Afstanden til den nærmeste af de nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 3,4 km. Den ene af møllerne er stort set skjult af beplantningen. 59

60 Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) Eksisterende mølle (Mulstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 17. Eksisterende forhold set fra Haslevvej nord for Mulstrup. 60

61 Nye møller (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 17. Visualisering af projektforslaget set fra Haslevvej nord for Mulstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 2,5 km. De nye møller ved Bedsted Overdrev fremtræder tydeligt som et samlet, selvstændigt vindmølleanlæg i forhold til den eksisterende mølle nordøst for Mulstrup. 61

62 Eksisterende mølle (Gilsager) Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 18. Eksisterende forhold set fra Haslevvej syd for Tolstrup. 62

63 Nye møller (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 18. Visualisering af projektforslaget set fra Haslevvej syd for Tolstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 2,5 km. Fra det aktuelle standpunkt vil den eksisterende mølle ved Gilsager og de nye møller ved Bedsted Overdrev kunne opleves som en samlet vindmøllegruppe, men når man færdes ad Haslevvej vil man opfatte, at der er tale om to selvstændige anlæg. 63

64 Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) Eksisterende møller (Gilsager, Eskilstrup og Mulstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 19. Eksisterende forhold set fra Køgevej ved Kærehave i udkanten af Ringsted. 64

65 Nye møller (Bedsted Overdrev) Planlagte møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 19. Visualisering af projektforslaget set fra Ringsted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 3,7 km, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 8,9 km. Den store indbyrdes afstand mellem møllerne ved Bedsted Overdrev er markant, men da der ligeledes er stor afstand til de øvrige møller i landskabet, forstyrres oplevelsen af de to møller som et samlet anlæg ikke. 65

66 Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 20. Eksisterende forhold set fra motorvej E20 øst for Ringsted. Udsynet over landskabet domineres af tracéet af højspændingsmaster langs motorvejen, og den eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev kan kun anes. 66

67 Nye møller (Bedsted Overdrev) NÆRZONE - Fotostandpunkt 20. Visualisering af projektforslaget set fra motorvej E20. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 3,9 km. Møllerne vil ikke bidrage væsentligt til den samlede tekniske prægning af landskabet. 67

68 4.5. Samlet vurdering af landskabelige forhold LANDSKAB GENERELT Vindmølleanlægget vil generelt have en rolig og harmonisk fremtræden i landskabet i kraft af det enkle og overskuelige opstillingsprincip. De nye møller vil imidlertid fremtræde mere markante end den eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev, som nedtages i forbindelse med projektet. I fjernzonen vil de nye vindmøller almindeligvis kun være synlige fra højtbeliggende områder, hvorfra der er udsyn over landskabet. I klart vejr med god sigtbarhed vil møllerne markere sig i landskabet, men på grund af afstanden vurderes de ikke at påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. I mellemzonen vil vindmøllernes rotorer ofte kunne være fuldt synlige fra højere beliggende og åbne dele af landskabet, men særligt på større afstand begrænses udsynet til møllerne af bebyggelse, beplantning og terrænforhold, så kun mindre dele af møllevingerne er synlige. Vindmøllerne synes skalamæssigt at være i harmoni med landskabet, da det er vanskeligt at bedømme afstanden til møllerne og opfatte deres reelle størrelse i forhold til de øvrige landskabselementer. I nærzonen vil den visuelle påvirkning være størst, idet man her bedre vil kunne bedømme afstanden og fornemme vindmøllernes dominerende størrelse i forhold til de øvrige landskabselementer. På tættere hold vil vindmøllerne kunne være fuldt synlige, men på lidt større afstand vil bebyggelse, bevoksning og terræn som oftest vil skjule den nederste del af mølletårnet, så kun rotoren er helt eller delvis synlig. De store, åbne landbrugsarealer omkring Bedsted Overdrev, og det omkringliggende jævnt bølgede landskab har karakter af storskalalandskab. Skovene mod nord og øst hindrer udsyn over landskabet i denne retning, men de store sammenhængende skovområder understreger landskabets store skala. Det vurderes på baggrund af visualiseringerne, at landskabet kan bære en opstilling af de store vindmøller. Projektforslag Vindmøllerne vil i kraft af deres højde markere sig i landskabet, og møllernes rotor vil oftere være fuldt synlig henover bebyggelse og bevoksning end det er tilfældet med den eksisterende mølle i området, som nedtages i forbindelse med opstillingen af de nye møller. Møllerne fremtræder almindeligvis harmoniske i landskabet, men særlig på tættere hold i nærzonen vil deres størrelse tydeligt overstige de øvrige landskabselementers skala. Den store indbyrdes afstand mellem de to nye vindmøller bevirker, at de ikke altid tydeligt fremtræder som et samlet anlæg. Fra betragtningspunkter mod nordøst og sydvest reduceres den visuelle afstand mellem møllerne imidlertid så de fremtræder mere samlede. Fra betragtningspunkter mod nordvest og sydøst, hvor afstanden mellem de to møller opleves mest markant, er der almindeligvis ikke andre vindmøller i nærheden, som påvirker oplevelsen af møllerne. Den store afstand mellem de to møller vurderes derfor ikke at bevirke at møllerne generelt opfattes som to enkeltstående møller eller give anledning til uacceptable visuelle forhold. SAMSPIL MED EKSISTERENDE VINDMØLLER Indenfor en radius af 3,5 km (28 gange totalhøjden) fra vindmølleområdet ved Bedsted Overdrev er der placeret 2 enkeltmøller med totalhøjder på ca. 69 m henholdsvis ca. 1½ km mod vest ved Gilsager og ca. 2 km mod sydvest ved Mulstrup. Indenfor en radius af 4,5 km er der herudover en enkeltstående mølle med en totalhøjde på 75 m i området vest for Sneslev. Denne mølle er placeret ca. 4,3 km sydvest for de nye møller ved Bedsted Overdrev. Vindmøllerne ved Bedsted Overdrev synes generelt at fremtræde som et samlet, selvstændigt anlæg, når de opleves fra forskellige afstande og verdenshjørner i det omkringliggende landskab og i sammenhæng med de øvrige nævnte vindmøller. Dog kan møllen ved Gilsager sammen med møllerne ved Bedsted Overdrev opleves som en samlet møllegruppe fra en kortere strækning af Haslevvej mod vest, når den enkeltstående mølle ses foran de to nye møller ved Bedsted Overdrev. Når man bevæger sig gennem landskabet vil man opfatte at der er tale om to adskilte anlæg. Der synes generelt ikke at være visuelle konflikter i forhold til øvrige vindmøller i det omkringliggende landskab, da der er relativt stor afstand til disse vindmøller, så man tydeligt opfatter at der er tale om adskilte, selvstændige anlæg. SAMSPIL MED ØVRIGE TEKNISKE ANLÆG Vindmøller og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hieraki mellem anlæggene. Uheldige landskabelige samspil er imidlertid van- 68

69 skelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. Miljøministeriet har i rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' [1] vurderet, at det visuelle samspil kun får lille visuel indflydelse, hvis afstanden mellem vindmøller og højspændingsledninger er over 4,5 km. Omvendt kan der være argumenter for at placere møllerne tæt på højspændingsledninger, så møllerne bliver klart dominerende. Herved får man eventuelt mulighed for at begrænse påvirkningen af andre mere sårbare landskabselementer. Samspillet mellem vindmøllerne ved Bedsted Overdrev og højspændingsledninger i det omkringliggende landskab fremgår af visualiseringerne. Indenfor den anførte afstand på 4,5 km omkring mølleområdet ved Bedsted Overdrev er der kun større ledningsanlæg i trafikkorridoren godt 3 km mod nord, hvor 50 og 400 kv-ledningerne vil være klart dominerende i forhold til møllerne ved Bedsted Overdrev set fra motorvejen nord for højspændingsledningerne. KULTURHISTORIE OG ARKÆOLOGI De nye vindmøller ved Bedsted Overdrev placeres udenfor beskyttede kulturmiljøer. Vindmøllerne vil i lighed med den eksisterende mølle i vindmølleområdet ved Bedsted Overdrev kunne påvirke de nærmest beliggende dele af kulturmiljøerne visuelt og give dem en moderne, teknisk prægning. Den visuelle påvirkning af de fjernere beliggende kulturmiljøer ved hovedgårdene Rosengård mod nord og Ottestrup mod sydøst vurderes at være meget begrænset. Vindmølleområdet er endvidere beliggende udenfor de afgrænsede kirkeomgivelser ved den nærmeste landsbykirke, som er placeret i Nordrup. I kraft af vejenes placering i området vil vindmøllerne kun punktvis eller over kortere vejstrækninger være placeret foran eller bag kirken, hvor de særligt vil kunne forstyrre oplevelsen af kirken i landskabet. Imidlertid bevirker anden bebyggelse, beplantning og terrænmæssige forhold, at kirken kun i begrænset omfang eller slet ikke markerer sig i landskabet i forhold til de pågældende vejstrækninger. På grund af afstanden og de topografiske forhold vurderes der ikke at være risiko for væsentlige visuelle gener i forhold til oplevelsen af de øvrige kirker i det omkringliggende landskab, herunder kirkerne i Farendløse og Kværkeby. Møllerne vil dog punktvist kunne ses bag Farendløse Kirke. Møllerne vurderes generelt ikke at ville dominere udsynet fra kirkegårdene på grund af afstandsforholdene samt bebyggelse og beplantning på de mellemliggende arealer. De to nye vindmøller vil på grund af deres størrelse være mere markante end den nuværende mølle i området, men det vurderes samlet set, at de ikke vil medføre en visuel påvirkning, som er uacceptabel i forhold til oplevelses- og fortælleværdier i de nærmest beliggende kulturmiljøer ved hovedgårdene Giesegård, Bedstedgård og Adamshøj eller i forhold til oplevelsen af Nordrup Kirke, som er den nærmest beliggende kirke. På grund af afstanden og de topografiske forhold vurderes der ikke at være risiko for væsentlige visuelle gener i forhold til de øvrige kulturmiljøer og kirker i det omkringliggende landskab. Opstillingen af vindmøllerne vil ikke berøre beskyttede fortidsminder eller kendte arkæologiske interesser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne påtræffes spor af fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne. Såfremt dette sker skal arbejdet standses indtil Sydvestsjællands Museum har foretaget en vurdering af de arkæologiske interesser. Adgangsvejen til den sydvestlige af de nye møller placeres langs et beskyttet dige. Eventuelle indgreb i dette dige i forbindelse med etablering af adgangsvejen eller nedgravning af kabler kræver dispensation. 69

70 70

71 5. FORHOLD TIL NABOER 5.1. Afstand og visuelle forhold PROJEKTFORSLAG I forhold til naboerne nordøst og sydvest for mølleområdet vil de nye vindmøller være placeret indenfor en begrænset del af synsvinklen, og i enkelte tilfælde vil de roterende vinger visuelt kunne overlappe hinanden, hvilket vil give et uroligt indtryk. Set fra de øvrige naboer vil de to vindmøller visuelt brede sig over en større synsvinkel, men de vil til gengæld have en mere rolig fremtræden i landskabet. Afstandsforhold Vindmøllecirkulæret angiver, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelser end 4 gange totalhøjden for møllerne. For de to aktuelle vindmøller svarer dette til et afstandskrav på 500 m, og dette krav er opfyldt i forhold til alle nabobeboelser. Der er godt 500 m til de to nærmeste beboelser, som er placeret henholdsvis mod sydvest ved Stenmarksgård og mod nord ved Skovvej. Der vil være ca. 540 m eller mere til de øvrige nabobeboelser mod nord og nordvest på henholdsvis Skovvej og Bedstedvej, mens der vil være mere end 650 m til nabobeboelserne ved Skovvej mod øst, og mere end 700 m til de nærmeste nabobeboelser mod sydøst. Visuel påvirkning Fra de nærmeste nabobeboelser vil der ofte være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne, idet kun den nederste del af mølletårnet i nogle tilfælde vil være dækket af bevoksning på de mellemliggende arealer. Vindmøllerne vil generelt være ude af skala med landskabet og virke dominerende. Kort 5.1. Fotostandpunkter i forhold til vindmøllerne i projektforslaget. Mål 1:

72 Fotostandpunkt 21. Eksisterende forhold set fra Skovvej nord for Bedsted Overdrev, hvor de nærmeste beboelser mod nord er placeret. Afstanden til den eksisterende vindmølle er ca. 680 m. 72

73 Planlagte møller (Eskilstrup) Fotostandpunkt 21. Visualisering af projektforslaget set fra Skovvej nord for vindmøllerne. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Bedsted Overdrev er ca. 630 m, og afstanden til de tre planlagte møller ved Eskilstrup er ca. 6,7 km. Møllerne ved Bedsted Overdrev vil være væsentligt mere dominerende end den eksisterende mølle, og de to nye møller fremtræder ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af deres store indbyrdes afstand. 73

74 Fotostandpunkt 22. Eksisterende forhold set fra indkørslen til Stenmarksgård, hvor den nærmeste beboelse mod vest er placeret. Afstanden til den eksisterende mølle er ca m. 74

75 Fotostandpunkt 22. Visualisering af projektforslaget set fra Stenmarksgård. Afstanden til den nærmeste af de nye møller er ca. 670 m. Møllerne fremtræder som et samlet anlæg, idet begge møller er placeret indenfor en begrænset del af synsfeltet, men møllerne vil være væsentligt mere dominerende end den eksisterende mølle, som nedtages. 75

76 5.2. Støj GENERELT Støjpåvirkning Støjen fra vindmøller er sammensat af svingninger ved forskellige frekvenser og stammer primært fra møllernes bevægelige dele: rotor, gear og generator. Udover de vindmølletekniske forhold og afstanden til møllerne afhænger det konkrete støjniveau endvidere af de klimatiske forhold (vindretning, vindhastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed). Oplevelsen af vindmøllernes støj påvirkes af niveauet for den generelle baggrundsstøj. Vindmøllers støjemission øges med stigende vindhastigheder, men baggrundsstøjen fra vinden forøges tilsvarende og vil overdøve støjen fra vindmøllerne ved højere vindhastigheder. Lovgivning Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2007, er opfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om støj fra vindmøller [38]. Bekendtgørelsen fastlægger, at støjbelastningen fra vindmøller skal beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, hvor der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus-, kolonihaveformål eller rekreative områder) er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Foranstaltninger Når vindmøllerne er sat i drift eller forholdene i øvrigt taler for det, vil myndighederne kunne kræve, at ejeren af møllerne får udført støjmålinger. Hvis støjmålingerne viser, at vindmøllerne ikke overholder de gældende lovkrav, skal driften af møllerne indstilles indtil de er blevet støjdæmpet. Det er muligt at foretage indgreb på én eller begge møller for at reducere kildestøjen, hvilket dog vil indebære en mindre reduktion i møllernes produktion. Forudsætninger Beregningen af støjpåvirkningen fra vindmøllerne er udført med programmet WindPRO 2.6 (Decibel) efter retningslinjerne i den nye støjbekendtgørelse. Det er forudsat, at de to nye vindmøller i projektforslaget hver især har en kildestøj på 103,3 db(a) / 104,9 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. Kort 5.2 viser en beregning af støjlinjer ved en vindhastighed på 8 m/s og placeringen af referencepunkter ved nabobeboelserne. Det beregnede samlede støjbidrag i db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s er vist i tabel 5.1 på side 80 for et udvalg af de angivne referencepunkter. PROJEKTFORSLAG Det fremgår af støjberegningerne, at kravene i den nye bekendtgørelse er opfyldt. De højeste støjbidrag på indtil 39,6 db(a) / 41,4 db(a) er beregnet ved den sydligste beboelse på Bedstedvej nordøst for møllerne, og ved Stenmarksgård mod sydøst er der beregnet et støjbidrag på 38,2 db(a) / 40,0 db(a). Ved nabobeboelserne ved Skovvej mod nord er der beregnet et støjbidrag på indtil 38,3 db(a) / 40,1 db(a), mens støjbidraget ved nabobeboelserne mod øst og sydøst er beregnet til indtil 36,6 db(a) / 38,5 db(a). De nærmeste områder, som er udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse er beliggende i Nordrup ca. 1,7 km fra vindmøllerne, hvor det samlede støjbidrag fra vindmøllerne på grund af afstanden vil være langt under grænseværdierne. INFRALYD OG LAVFREKVENT LYD I de senere år er der kommet større fokus på generne fra lavfrekvent støj og infralyd. Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 db(a) i dagtimerne og 20 db(a) om aftenen og natten [43]. Energistyrelsen har iværksat forskningsprojektet 'Lavfrekvent Støj fra Store Vindmøller' med deltagelse af DELTA, Aalborg Universitet, DONG Energy og RISØ. Formålet med projektet er at give fabrikanter og myndigheder et bedre grundlag for at sikre, at støjgrænser ikke overskrides, samt at vurdere om disse støjgrænser bør justeres med 76

77 specielt fokus på lavfrekvent støj [9]. Første del af projektet, som omfatter undersøgelse af objektive begreber som støjgenerering, støjmålinger og resultater, hørbarhed og maskering af lavfrekvent støj, blev afsluttet i april Undersøgelserne har omfattet store prototypemøller, hvor støjen i flere tilfælde indeholder toner i det lavfrekvente område. Hørbare toner opfattes imidlertid som uacceptable, og i konklusionerne er det forudsat at vindmølleproducenterne reducerer tonerne inden de færdigudviklede møller komme på markedet. Resultatet af de foretagne undersøgelser fremgår af den sammenfattende rapport [10], hvor det blandt andet konkluderes, at vindmøllerne ikke udstråler hørbar infralyd, og at det lavfrekvente støjniveau indendørs ved naboer til store vindmøller ikke forventes at stige i forhold til støjniveauet ved naboer til mindre møller, når minimumsafstanden på 4 gange vindmøllens totalhøjde er overholdt. På dette grundlag vurderes de nye vindmøller ved Bedsted Overdrev ikke at give anledning til problemer med lavfrekvent støj eller infralyd. Kort 5.2. Beregning af samlet støjbidrag fra vindmøller ved en vindhastighed på 8 m/s. Mål 1:

78 5.3. Skyggekast GENERELT Skyggepåvirkning Gener ved skyggekast fra vindmøller opstår, når møllevingerne passerer mellem solen og en given skyggemodtager, hvorved der kastes rytmisk tilbagevendende, roterende skygger. Genernes omfang afhænger af de meteorologiske og topografiske forhold samt møllernes størrelse, antal og placering i forhold til nabobeboelserne. Hvorvidt skyggekastet opfattes som generende afhænger blandt andet af årstiden og tidspunktet på dagen. Skyggekast ved udendørs opholdsarealer er således mest kritisk i sommermånederne, mens eksempelvis skyggekast meget tidligt om morgenen i mange tilfælde kan være uden betydning. Lovgivning Der ligger ikke lovkrav bag de grænser, der er opsat for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre nabobeboelser og udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboelsen. I vejledningen til vindmøllecirkulæret [42] anbefales, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Forudsætninger Beregningen af skyggepåvirkningen fra vindmøllerne er udført med programmet WindPRO 2.6 (Shadow) efter retningslinjerne i vejledningen til vindmøllecirkulæret. Der er således foretaget en beregning af det sandsynlige reelle skyggekast under hensyntagen til statistiske meteorologiske forhold for så vidt angår antallet af solskinstimer og den fremherskende vindretning og vindstyrke. Beregningsmodellen forudsætter, at møllerne ikke giver anledning til skygger, når solen er mindre end 3 grader over horisonten, og der tages ikke højde for at bebyggelse, bevoksning mv. evt. blokerer for vindmøllernes skyggekast. Ved beregningen er referencepunkterne ved de nærmeste naboer defineret som et vindue med et areal på 1 x 1 m, der er placeret 1 m over terræn. Kort 5.3 viser en beregning af skyggelinjer og placeringen af referencepunkter ved nabobeboelserne. Det beregnede skyggekast i timer og minutter er vist i tabel 5.1 på side 80 for et udvalg af de angivne referencepunkter. Foranstaltninger Hvis skyggekastet mod forventning skulle vise sig at blive uacceptabelt højt, vil der kunne installeres et softwareprogram som sikrer, at møllerne standses i de mest kritiske perioder, hvor der opstår skyggegener ved specifikke nabobeboelser. Herved vil påvirkningen af disse beboelser kunne reduceres. PROJEKTFORSLAG Det fremgår af beregningen, at den vejledende grænseværdi for skyggekast er overholdt ved alle nabobeboelser. Nabobeboelsen ved Vedskovgård mod sydøst vil blive udsat for den største påvirkning med skyggekast, idet der er beregnet et skyggekast på indtil 6 timer og 57 minutter. Ved Stenmarksgård mod sydvest er der beregnet et skyggekast på 5 timer og 38 minutter, og ved den sydligste beboelse på Bedstedvej nordøst for møllerne er der beregnet et skyggekast på 5 timer og 15 minutter. Skyggekastet vil være under 5 timer ved nabobeboelserne ved Skovvej mod nord og øst. Skyggekastet ved Stenmarksgård og Vedskovgård vil forekomme i sommermånederne i henholdsvis morgen- og aftentimerne, mens skyggekastet ved naboerne på Bedstedvej mod nordvest fortrinsvis vil forekomme i morgentimerne i vinterhalvåret. Ved den sydligste nabo vil der dog ligeledes kunne forekomme skyggekast midt på dagen. Skyggekast ved naboerne på Skovvej nord for møllerne vil ligeledes forekomme i vintermånederne, hvor der vil være skyggekast om formiddagen ved naboerne på den vestlige strækning og om eftermiddagen ved naboerne på den østlige strækning. Ved naboerne ved Skovvej øst for møllerne vil skyggekast kunne forekomme sidst på eftermiddagen og om aftenen i forårs- og efterårsmånederne Samlet vurdering af naboforhold Afstandskrav Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav til nabobeboelser på minimum 4 gange møllens totalhøjde, hvilket i det aktuelle tilfælde svarer til 500 m. Grænseværdierne for støjbelastning og skyggekast vil være overholdt med god margin i forhold til de pågældende nabobeboelser. 78

79 Visuel påvirkning Der vil være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne fra de omkringliggende nabobebyggelser, og vindmøllerne vil generelt være visuelt dominerende i kraft af deres nærhed og skala i forhold til de øvrige landskabselementer. Støjpåvirkning Vindmøllerne overholder de gældende grænseværdier for støjbelastning af udendørs opholdsarealer i forbindelse med nabobeboelser og anden støjfølsom anvendelse. Der vurderes på baggrund af støjberegningerne ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger. Skyggekast Vindmøllerne overholder de vejledende grænseværdier for påvirkning af nabobeboelser og udendørs opholdsarealer. På baggrund af skyggekastberegningerne vurderes der ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger. Kort 5.3. Beregning af samlet skyggekast fra vindmøller med angivelse af reelt antal skyggetimer pr. år. Mål 1:

80 NABOEJENDOM STØJ (6 m/s) STØJ (8 m/s) SKYGGEKAST A Bedstedvej 39,6 db(a) 41,4 db(a) 5:15 timer B Bedstedvej 38,1 db(a) 39,9 db(a) 2:43 timer C Bedstedvej 36,6 db(a) 38,5 db(a) 1:59 timer D Bedstedvej 36,6 db(a) 38,5 db(a) 2:00 timer J Skovvej 37,3 db(a) 39,1 db(a) 0:52 timer K Skovvej 36,6 db(a) 38,4 db(a) 0:10 timer L Skovvej 37,5 db(a) 39,3 db(a) 1:02 timer M Skovvej 37,6 db(a) 39,4 db(a) 1:33 timer N Skovvej 38,3 db(a) 40,1 db(a) 2:34 timer O Skovvej 37,0 db(a) 38,8 db(a) 2:55 timer P Skovvej 36,6 db(a) 38,4 db(a) 4:16 timer T Skovvej 35,9 db(a) 37,7 db(a) 4:58 timer U Skovvej 35,3 db(a) 37,1 db(a) 4:55 timer X Vedskovgård 36,6 db(a) 38,5 db(a) 6:57 timer AA Stenmarksgård 38,2 db(a) 40,0 db(a) 5:38 timer Grænseværdi 42,0 db(a) 44,0 db(a) 10:00 timer Tabel 5.1. Projektforslag. Beregnet støjbidrag og skyggekast ved udvalgte naboejendomme. 80

81 6. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 6.1. Luftforurening og klima Driften af vindmøllerne vil ikke i sig selv give anledning til luftforurening, og når møllernes ikkeforurenende produktion af elektricitet erstatter konventionelt produceret elektricitet spares miljøet for en række udledninger. Kraftværkernes afbrænding af fossile brændsler (kul, naturgas og olie) såvel som afbrænding af biobrændsler (halm, flis, træaffald mv.) medfører blandt andet udledning af drivhusgasser og forsurende gasser. Udledningen af drivhusgasser i forbindelse med el- og kraftvarmeproduktionen er domineret af kuldioxid (CO2), som bidrager til den globale opvarmning. Vindmøllerne vil således have en positiv klimaeffekt ved at erstatte elproduktion på kraftværker og derved reducere udledningen af drivhusgasser. Det planlagte vindmølleprojekt vil således kunne medvirke til, at Danmark kan opfylde sine nationale mål og internationale forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen og EU's klimamål. Udledningen af de sure gasser svovldioxid (SO2) og kvælstofilte (NOx) medfører syreregn, som giver anledning til skadesvirkninger på blandt andet natur og bygninger. Vindmøllerne vil medvirke til at reducere udledningerne af disse forurenende stoffer, der er omfattet af kvoter og afgifter, som i henhold til internationale forpligtelser har til formål at begrænse udledningerne. Ser man på tallene for elektricitet produceret på et almindeligt kulfyret kraftværk, vil de planlagte nye vindmøller i projektforslaget hvert år spare miljøet for udledning af nedenstående mængder: Kuldioxid (796 g / 1 kwh) Svovldioxid (0,2 g / 1 kwh) Kvælstofilter (0,5 g / 1 kwh) Tabel 6.1. Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter elektricitet produceret af et kulfyret kraftværk [15]. FRIGIVELSE AF DAMPE, STØV MV. Vindmøllernes vinger afgiver ikke styrendampe efter hærdning. I vindmøllernes levetid vil vind og vejr erodere overfladerne på møllen, men det vurderes, at den mængde støv, der herved afgives, er ubetydelig Geologi og jordbund Området øst for Ringsted, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, fremstår som en yngre moræneflade, hvor de øverste jordlag overvejende består af lerjord og sandblandet lerjord [8]. GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER Ca ton Ca. 2,4 ton Ca. 6, 0 ton Staten arbejder på en kortlægning af geologiske interesseområder, som vil skulle koordineres med kommunens udpegning af geologisk værdifulde lokaliteter. Indtil udpegningen af geologisk værdifulde lokaliteter foreligger, benytter kommunen fredningsplanlægningens udpegning af geologiske lokaliteter med særlig betydning til at varetage de geologiske interesser i kommuneplanlægningen. I henhold til kommuneplanen er der ikke geologiske lokaliteter med særlig betydning i området omkring Bedsted Overdrev. RÅSTOFINTERESSER Opstillingen af vindmøllerne berører ikke udlagte graveområder, men Bedsted Overdrev er beliggende i udkanten af et større område øst for Ringsted, der er udpeget som råstofinteresseområde i henhold til råstofplanen for Region Sjælland [53]. Opstillingen af møllerne vil ikke være til hinder for en eventuel senere råstofudnyttelse i området, når møllerne om år er udtjente og nedtages. GRUNDVANDSINTERESSER Vindmølleområdet ved Bedsted Overdrev ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, som omfatter størstedelen af Ringsted Kommune. Den nærmeste vandforsyningsboring er placeret ca. 500 m nordøst for den nordligste af de planlagte møller, og der er ligeledes vandforsyningsboringer mod syd i området omkring Nordrup [20]. RISIKO FOR JORD- OG GRUNDVANDSFORURE- NING Udslip af olie fra nyere vindmøllers gearkasser sker meget sjældent, og overskudsfedt fra hovedlejer såvel som overskydende hydraulikvæsker opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude vil hovedparten af de forurenende stoffer afsættes på møllens nacelle og tårn, og kun en meget lille del vil nå jorden. På denne baggrund vurderes risiko- 81

82 en for jord- og grundvandsforurening i driftsfasen som følge af lækager fra møllernes gear, smøreog hydrauliksystemer som ubetydelig. Risikoen for udslip af f.eks. diesel eller hydrauliske olier fra lastbiler, gravemaskiner og kraner, der anvendes ved opstilling og nedtagning af vindmøllerne er meget lille. Da udslip typisk vil ske under arbejdet, vil det være muligt at iværksætte hurtige afværgeforanstaltninger i form af f.eks. afgravning eller oppumpning Naturbeskyttelse INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Det planlagte vindmølleanlæg ligger ca. 7 km nord for det nærmeste Natura 2000-område, som er EF-habitatområde nr. 194, der omfatter blandt andet Suså. Området er udpeget af hensyn til en lang række vådområder og skovhabitater samt stor vandsalamander, pigsmerling, bæklampret, tykskallet malermusling og sump-vindelsnegl. EFfuglebeskyttelsesområde nr. 91, der er det nærmeste fuglebeskyttelsesområde, ligger over 10 km syd for de planlagte møller, og der er mere end 25 km til Ramsarområde nr. 20, som ligeledes ligger syd for mølleområdet. På grund af afstanden til Natura 2000-områderne vurderes mølleanlægget ikke at få betydning for disse områder. ØVRIGE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Der er ikke fredede arealer i vindmølleområdet, og det nærmeste Natur- og Vildtreservat ligger mere end 20 km mod øst. SÆRLIGT BESKYTTEDE ARTER Arter på habitatdirektivets bilag IV må ikke udsættes for forsætlig indfangning, drab, forsætlig forstyrrelse, forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg, beskadigelse eller ødelæggelse af yngleog rasteområder uanset om de forekommer uden for eller inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. På baggrund af oplysninger om forekomsten af bilag IV-arter fra Skov- og Naturstyrelsen [24] og Nordisk Herpetologisk Forening [23] samt DMU [47] vurderes det, at der potentielt kan forekomme stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø i lokalområdet omkring det planlagte vindmølleanlæg. Dertil kommer vandflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, troldflagermus og brunflagermus. Stor vandsalamander lever en stor del af året i fortrinsvis skove og haver og yngler især i rene vandhuller på under 100 m 2 [27]. Bevaringsstatus for stor vandsalamander vurderes som generelt usikker [47]. Spidssnudet frø yngler oftest i solbeskinnede og lavvandede vandhuller [47] og opholder sig på land om sommeren i fugtige moser og enge [25]. Bevaringsstatus i det primære udbredelsesområde Jylland og det nordlige Sjælland er gunstig, mens den er ugunstig i den øvrige del af landet. Samlet vurderes bevaringsstatus som usikker [47]. Springfrø yngler især i velmarkerede og ret dybe vandhuller og opholder sig uden for yngletiden ofte langt væk fra ynglevandhullet (op til m eller mere), og gerne i lysåbne arealer i løvskov. De kan dog også forekomme på blandt andet græsmarker, i skovbryn og i haver [26]. Bevaringsstatus for springfrø vurderes som gunstig [47]. Det planlagte vindmølleanlæg beslaglægger alene mindre, dyrkede arealer. Den eksisterende 69 m høje mølle står ca. 20 m fra bækken Fjællebroløbet, der har sit udspring i vindmølleområdet. Den eksisterende mølle samt mindst de øverste dele af det tilhørende fundament vil blive fjernet i forbindelse med etableringen af de planlagte møller. Tilsvarende vil den nordligste af de planlagte møller komme til at stå ca. 45 m fra bækken. Det vil ikke være nødvendigt at foretage indgreb i Fjællebroløbet i forbindelse med etableringen af de nye møller eller fjernelsen af den eksisterende mølle ved bækken. Ligeledes vil der ikke blive etableret afløb af overfladevand til bækken. For en sikkerheds skyld vil det blive indskærpet entreprenørerne at sikre bækken mod påvirkning under arbejdet med at opstille møllerne. Vindmølleanlægget vurderes derfor på baggrund af den eksisterende viden ikke at få betydning for vandmiljøet i bækken eller for padder på habitatdirektivets bilag IV, hverken i anlægsfasen, driftsfasen eller ved den senere afvikling af vindmølleanlægget. Brunflagermus er den eneste flagermus, der normalt vil forekomme i de planlagte møllers rotorhøjde. Brunflagermus jager ofte højt over mark, skov eller sø i op til 100 meters højde. Derudover er den en trækkende art, men dens trækforhold er ukendte [47]. Den er relativt almindelig i Danmark, og dens bevaringsstatus er overvejende gunstig [47]. Flagermus har større risiko for kollision med vindmøller under træk end når de jager i lokalområdet [21]. Data fra andre lokaliteter i Europa tyder på, at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove [19]. Det planlagte vindmølleanlæg, sammenholdt med den eksisterende mølle i området, som fjernes i 82

83 forbindelse med projektet, vurderes på den baggrund ikke væsentligt at påvirke forekomsten af brunflagermus eller forekomsten af andre flagermusarter. FUGLEFOREKOMSTER NÆR DE NYE VIND- MØLLER Der foreligger ikke publicerede data om fugleforekomster i området omkring de planlagte møller. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har angivet nogle fuglelokaliteter i oplandet til møllerne ved blandt andet Indelukket, Nordrup Tørvemose og Stokkemose 1-2 km syd for de planlagte vindmøller samt ved Maglebjerg Skov ca. 2 km øst for møllerne [22]. DOF har lavet lokalitetsbeskrivelse af Torpet Mose ca. 7 km nordvest for de planlagte møller samt Ringsted Å syd herfor, hvor der forekommer et alsidigt fugleliv året igennem. Danmarks Miljøundersøgelser har lavet vinterfugletællinger i en stor mose nord for Slimminge ca. 7 km nordøst for de planlagte møller [48] og ved Kimmerslev Sø / Dalby Sø ca. 10 km nordøst for de planlagte vindmøller [46]. Resultaterne herfra viser, at blandt andet knopsvane, gråand, troldand, hvinand, stor skallesluger og blishøne forekommer i betydelige antal i vinterhalvåret. Der er ikke store vådområder umiddelbart omkring vindmøllerne. Det kan forventes, at der omkring møllerne vil forekomme fuglearter, der er almindelige for det åbne land. FORSTYRRELSE AF FUGLE Danmarks Miljøundersøgelser har i 1995 lavet et litteraturstudie, der sammenstiller den eksisterende viden om vindmøllers indvirkning på fugle [2]. Ifølge litteraturstudiet afhænger vindmøllers forstyrrende effekt på fuglene i nærområdet både af møllernes størrelse, fugleart, årstid, habitattype og lokalitet. Vindmøller kan i visse tilfælde derudover virke som en barriere på fuglenes trækruter. Observationer af fugles reaktioner på vindmøller tyder på, at vadefugle er mere følsomme over for forstyrrelser end andefugle, mens ynglende fugle, herunder også vadefugle, tyder på at være mindre påvirkede af tilstedeværelsen af vindmøller [2; 28]. Landlevende ynglefugle er typisk ikke så følsomme overfor forstyrrelser som vandfuglene [28]. Det er ved sammenstilling af resultaterne fra en lang række undersøgelser påvist, at vindmøllers tårnhøjde ikke har signifikant betydning for fugles reaktion på vindmøller, selvom der er en tendens til større påvirkninger fra større møller [28]. Viber, hjejler og stor regnspove er påvist at reagere på en 90 m høj vindmølle ud til afstande af ca m [45]. Viben ynglede ikke nærmere end 150 m fra en 90 m høj vindmølle og generelt manglede fugle helt inden for 100 m fra møllen [45]. Kortnæbet gås holder sig på ca. 100 meters afstand af vindmøller på linje og 200 m fra møller i grupper [37]. Sangsvaner er påvist at udnytte arealer til fødesøgning indtil 17 m fra 100 m høje møller i en vindmøllepark [6]. Der ses således at være artsvariation på vindmøllers forstyrrende effekt på fugle. Til vurdering af 127 m høje møllers forstyrrende effekt ved Overgaard Gods har Danmarks Miljøundersøgelser tidligere regnet med forstyrrelseszoner omkring vindmøller på under 400 m for ænder og gæs og 800 m for hjejler [4]. Tilsvarende er der for 120 m høje vindmøller ved Nakskov angivet en forstyrrelseszone på 400 m [44]. Forstyrrelse af fugle nær planlagte møller Selve vindmølleanlægget vil virke mest forstyrrende på fuglene i lokalområdet i anlægsfasen og senere i afviklingsfasen på grund af aktiviteter med entreprenørmaskiner m.m. Dette vurderes dog ikke at have nogen langtidseffekt på fuglenes anvendelse af området, idet disse forstyrrelser kun har begrænset varighed. I driftsfasen giver møllerne anledning til forstyrrelser i form af støj og visuel påvirkning, herunder skyggekast. Den forstyrrende effekt af service og vedligeholdelse af vindmøllerne i driftsfasen vurderes i denne sammenhæng at være uden betydning. Det skyldes, at vindmøllerne normalt kun serviceres 2-3 gange om året, og at forstyrrelser i denne forbindelse er minimale. I forbindelse med driften må det forventes, at vindmøllerne i en forstyrrelseszone ud til en given radius vil hæmme fuglenes brug af området til blandt andet ynglepladser, fødesøgning og rasteophold. Forstyrrelseszonens størrelse vil dog variere med møllernes størrelse, lokaliteten, habitattypen og mellem forskellige fuglearter. Til vurdering af de planlagte vindmøllers forstyrrende effekt er der her anvendt en afstand på 400 m, der vurderes at være et konservativt gennemsnitsestimat. Inden for forstyrrelseszonen forventes vindmøllernes påvirkning af fuglene at være betragtelige med de største effekter inden for ca. 200 m fra møllerne, men der vil dog være forskel på hvor kraftigt de enkelte arter påvirkes. I forstyrrelseszonen vil fuglenes fødesøgning og ynglemuligheder blive reduceret. Erfaringer fra møller på Overgaard Gods viser dog, at møllerne kan have en væsentlig mindre 83

84 forstyrrelseszone end de 400 m, der er antaget her [6]. Det er på Overgaard Gods vist, at sangsvaner kan fouragerer på marker indtil 17 m fra 100 m høje vindmøller og det også inde imellem møllerne i vindmølleparken. Inden for forstyrrelseszonen ligger 12 mindre søer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 samt diger beskyttet af museumslovens 29a. Ellers består forstyrrelseszonen af landbrugsarealer med mindre læhegnsstrækninger og udspringet af Fjællebroløbet. En i kommuneplanen udpeget økologisk forbindelse langs Fjællebroløbet krydser delvis forstyrrelseszonen på langs. I den vestlige del af forstyrrelseszonen ligger nogle sammenfaldende dige- og læhegnsstrækninger. Der foreligger ikke oplysninger om fugleforekomsterne i forstyrrelseszonen. Det forventes, at fugles benyttelse af forstyrrelseszonen til både at yngle og søge føde vil blive reduceret. Forstyrrelseszonen omkring de planlagte møller omfatter en eksisterende forstyrrelseszone omkring den eksisterende mellmstore mølle med en totalhøjde på 69 m, som er placeret inden for den udpegede økologiske forbindelse langs Fjællebroløbet. Denne mølle nedtages i forbindelse med etableringen af det planlagte nye vindmølleanlæg. Overlappet mellem forstyrrelseszonen omkring den eksisterende vindmølle som fjernes og det planlagte vindmølleanlæg er med til at begrænse den samlede nye forstyrrende effekt af det planlagte anlæg sammenlignet med en placering på en anden lokalitet. Det vurderes på den baggrund samlet, at det planlagte vindmølleanlæg ikke vil have væsentlig betydning for fuglelivet. Barrierevirkning Der foreligger ikke oplysninger om lokale trækruter, der passerer umiddelbart igennem den planlagte vindmøllelokalitet. Blandt andet den sydlige del af Sjælland indgår i et overordnet overvintringsområde for sædgås, kanadagås, havlit og troldand [5]. Der er en afstand på ca. 643 m mellem de to planlagte møller, og når rotorerne, der hver især bestryger et areal på ca m 2, vender på langs af anlægget, vil der være ca. 553 m mellem rotorerne. Det er i flere undersøgelser påvist, at vindmøller kan udgøre en barriere for trækkende fugle [28; 63]. Undersøgelser tyder på, at fugle er i stand til at passere vindmøller på linje, når der er m mellem møllerne [2]. Sammenholdt med det forhold, at der hidtil har stået en 69 m høj mølle på lokaliteten, vurderes fugles muligheder for at trække over Sjælland ikke at blive væsentlig påvirket. Kollisionsrisiko Danmarks Miljøundersøgelser har tidligere sammenstillet den eksisterende viden om fugles risiko for kollision med vindmøller [2]. Hovedkonklusionen herfra er, at fugle i meget begrænset omfang kolliderer med vindmøller, og man har ikke kunnet dokumentere nogen sammenhæng mellem vindmøllers størrelse og fugles risiko for kollision, så længe totalhøjden er under 150 m. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at rotoren på store møller har en lavere omdrejningshastighed og derfor lettere opfattes af fuglene, så de dermed undgår kollision. Risikoen for fugles kollision med vindmøller er potentielt størst om natten. Undersøgelser fra Holland har vist, at de nat-trækkende dykænder troldand og taffeland generelt har en flyvehøjde om natten på op til 75 m over land og op til 50 m over vand [12; 63]. Vadefugle angives generelt at have en flyvehøjde om dagen på op til 75 m og om natten på op til 100 m [63]. Troldænder og taffelænder er påvist at passere vindmøller primært ved at flyve uden om dem, men fuglene kan også finde på at passere imellem møllerne eller flyve over dem [63]. Det er tidligere påvist, at ederfugle er i stand til at flyve udenom kendte vindmøller ved Tunø Knob [17]. Trækkende vandfugle er påvist at undvige større vindmølleparker på havet ved primært at flyve uden om [11]. I de lyse timer af døgnet, og når der er god sigt, vurderes det således ikke være noget problem for fuglene at flyve udenom vindmøllerne. Kollisionsrisikoen for trækkende fugle i området omkring de planlagte vindmøller vurderes at være af begrænset omfang. Det skyldes at nat-trækkende landfugle typisk flyver i op til flere hundrede meters højde [3] og normalt ikke er i samme højde som rotorerne, mens dagtrækkende fugle vil kunne se møllerne. I Danmark er det på Overgaard Gods tidligere vurderet, at sangsvaner i 90 % af tilfældene fløj i en højde mellem 5 og 30 m, når de trak mellem nat-rastepladser på havet og fourageringspladser på land [34]. Vadefugle, ænder og gæs trækker typisk over vand eller langs kysten i højder under m baseret på undersøgelser ved både Grenaa [35] og Rønland på Harboøre Tange [36]. Rotoren på de planlagte møller roterer i en højde på ca m over terræn og er placeret uden sammenhæng med kysten. På denne baggrund vurderes fuglenes risiko for kollision med de planlagte vindmøller at blive lille. PÅVIRKNING AF ANDEN FAUNA Det er meget sparsomt, hvad der findes af littera- 84

85 tur om vindmøllers påvirkning af andre landlevende dyr end fugle. Det er dog kendt fra andre mekaniske forstyrrelseskilder, at større pattedyr kan vænne sig til forstyrrelserne fra disse. Det sker især, når forstyrrelsen ikke er en direkte forfølgelse af det enkelte dyr, og når forstyrrelsen i øvrigt er forudsigelig [64]. Skønt de beskrevne mekaniske forstyrrelseskilder ikke specifikt omhandler vindmøller, vurderes det, at vindmøller kan betragtes som en stationær og forudsigelig forstyrrelseskilde, og vindmølleprojektet forventes derfor ikke at være af væsentlig betydning for de større pattedyr i området. Kort 6.1. Projektforslag med naturbeskyttelseslovens 3 arealer med sø (blå), vandløb (lyseblå) og mose (grøn). Nye veje og vendepladser er angivet med lilla, og eksisterende veje, som forstærkes er markeret med stiplet linje. Midlertidige veje er angivet med gult. Mål 1: Da vindmølleanlægget kun beslaglægger et meget lille areal, vurderes det ligeledes ikke at få betydning for mindre dyr som gnavere, padder og lignende, som måtte findes i området. De nyetablerede vejanlæg forventes heller ikke at udgøre nogen væsentlig hindring for disse dyrs spredningsmuligheder i området. Det skyldes vejanlæggenes små dimensioner, samt at trafikken vil blive særdeles begrænset. Forstyrrelseseffekterne fra anlægget forventes at være størst i etableringsfasen og afviklingsfasen, men selv her forventes den samlede påvirkning at blive lille på grund af periodernes begrænsede udstrækning. Effekten af den eksisterende mølle, der tages ned i forbindelse med projektet, vil derudover begrænse vindmølleprojektets samlede påvirkning. På baggrund af ovenstående forventes det planlagte anlæg ikke at få betydning for floraen og faunaens spredningsmuligheder langs bækken. PÅVIRKNING AF LANDHABITATER Vindmølleanlægget vil beslaglægge nogle landbrugsarealer til veje, vendepladser og fundamenter. Dette vurderes at være uden væsentlig betydning for floraen og faunaens mulighed for at anvende området, spredningskorridorer omkring vandløb samt diger og læhegn. Vindmølleanlægget inklusiv nye vejanlæg berører ikke naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og placeres ikke inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer, som vist på kort 6.1. Etableringen af ca. 800 m nye adgangsveje samt vendepladser ved møllerne vil alene beslaglægge nogle dyrkede landbrugsarealer. Alle nye anlæg placeres på dyrkede arealer. Effekten af den eksisterende mølle, der tages ned i forbindelse med projektet, vil derudover reducere vindmølleprojektets samlede påvirkning af landhabitater, og der vil i den forbindelse også blive tilbageført nogle arealer til landbrugsdrift eller alternativt til mindre biotoper/naturarealer. Vindmølleanlægget vurderes på den baggrund ikke at få væsentlig betydning for de omkringliggende landhabitater. PÅVIRKNING AF ØKOLOGISK FORBINDELSE De planlagte møller vil komme til at stå inden for den i kommuneplanen udpegede økologiske forbindelse omkring udspringet af bækken Fjællebroløbet. Den økologiske forbindelse forbinder bækken fra nordøst med nogle digestrækninger mod sydvest. Formålet med de økologiske forbindelser er at skabe et netværk af biotoper, der giver dyr og planter mulighed for spredning i eller gennem landskabet. Fjællebroløbet har i kommuneplanen målsætningen B0 - vandløb uden fisk, hvilket betyder at der skal kunne trives et alsidigt dyre- og planteliv, selvom ringe eller manglende vandføring i perioder forhindrer, at der kan trives fisk. Både bækken og digerne er levesteder for planter og dyr som f.eks. padder, gnavere og insekter, som ellers kan have svært ved at finde egnende leveområder i det dyrkede landskab. Da vindmølleprojektet, inklusiv fjernelse af den eksisterede mølle i den økologiske forbindelse, ikke medfører fysiske indgreb i digerne eller bækken vurderes anlægget ikke at få betydning for spredning af planter i området. Fisk forekommer ikke i bækken. Da der i forvejen står en mølle ved bækken, som nedtages, betyder opstillingen af to nye møller ikke en kvalitativ ændring af de fysiske forhold i området. Møllerne vurderes ikke at få 85

86 betydning for insekters mulighed for at sprede sig i området og forholdet for padder og anden fauna er gennemgået tidligere i denne rapport. På baggrund af møllernes forventede forstyrrende effekt, og at det indgreb, der sker i den økologiske forbindelse, består af beslaglæggelse af nogle dyrkede arealer med sparsomt naturindhold, vurderes det planlagte anlæg ikke at få væsentlig betydning for den økologiske forbindelses funktion. KLIMAFORANDRINGER Klimaforandringer kan føre til ændrede levevilkår for fugle og andre dyr. Opstilling af møller vil, på grund af deres CO2-fortrængende effekt, bidrage til at mildne disse ændringer Arealanvendelse og ejendomsforhold Området ved Bedsted Overdrev er beliggende indenfor et jordbrugsområde, som i henhold til kommuneplanen indgår i de særligt værdifulde landbrugsområder, der omfatter størstedelen af kommunen. Projektforslagets to nye vindmøller opstilles på henholdsvis matr.nr. 2bd, Bedsted Overdrev, Kværkeby og matr. nr. 3c Gilsager, Ringsted Jorder, som begge udgør private landbrugsejendomme. Ved ophør af vindmølledriften tilbageføres de anvendte arealer til almindelig landbrugsdrift, idet møller og øvrige anlæg fjernes. Der findes ikke lavbundsarealer i nærheden af vindmølleområdet, som i henhold til kommuneplanen er udpeget som potentielle vådområder. Øst for Ringsted og nord for Ørslev henholdsvis ca. 2,5 og 3 km fra mølleområdet er der i kommuneplanen udlagt større skovrejsningsområder. Eksisterende og eventuelle kommende skovarealer i det omkringliggende landskab vurderes ikke at påvirke produktionsforholdene for vindmøllerne væsentligt, hvilket skyldes rotorernes højde over terræn. Der er ikke arealreservationer til vejanlæg i nærheden af vindmølleområdet. Landskabet omkring Bedstedgård og Giesegård nord og øst for vindmølleområdet indgår i et område, der i kommuneplanen er udpeget som besøgsområde. Besøgsområder er områder, der er særligt egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. For at forbedre befolkningens adgang til natur- og kulturområderne i kommunen er der planlagt et net af stisystemer, og der er blandt andet planlagt en stiforbindelse fra Skovvej langs vandløbet Fjællebroløbet i projektområdet ved Bedsted Overdrev og videre mod vest. Opstillingen af vindmøllerne vurderes ikke at være i konflikt med disse planer. Projektet vil ikke være i konflikt med kommuneplanens udlæg af boligområder mv. Byvæksten skal placeres i Ringsted og i byzonelandsbyerne, og i landzonelandsbyerne skal udvikling ske som afrunding eller huludfyldning indenfor eksisterende landsbyafgrænsninger. Det nærmest beliggende byudviklingsområde er placeret syd for Nordrupvej i den sydvestlige udkant af Nordrup godt 1,5 km fra de planlagte møller Ressourcer og affald Der er tidligere foretaget flere livscyklusanalyser af vindmøllers energibalance, hvoraf de seneste vurderinger for store, moderne vindmøller svarende til de planlagte møller konkluderer, at det tager 6,8 til 7,7 måneder for en mølle placeret på land, at producere den energimængde, der anvendes til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse af møllen [13; 61]. Med andre ord vil møllerne på 20 år kunne producere mere end 30 gange så megen energi, som der anvendes til deres fremstilling mv., og ressourceforbruget er således minimalt sammenholdt med møllernes forventede energiproduktion. Det vurderes at forbruget af ressourcer ud over selve vindmøllen er uvæsentligt. Ressourceforbruget til opstilling af vindmøllerne består primært af sand og grus til veje og fundamenter samt cement og armeringsjern. En betydelig del af disse materialer vil kunne genanvendes efter afvikling af anlægget. Ved anlægsfasens afslutning vil alt overskydende materiale og udstyr, der ikke er nødvendigt for driften af vindmølleanlægget, blive fjernet. Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning Lufttrafik Luftfartsloven [59] fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer [57] skal hindringer med en højde fra 100 m og indtil 150 m afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det påkrævet. 86

87 Som hovedregel kræves hver vindmølle markeret med lavintensivt fast rødt lys på mindst 10 candela (1 candela = 1 stearinlys set på 1 meters afstand), som skal være aktiveret hele døgnet. Lyset skal placeres på nacellen, så det altid er synligt 360 grader i et vandret plan, hvilket kun opnås ved opsætning af to lamper. Der vil være en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres. I praksis vil der blive monteret en lyskilde på 30 candela for at sikre, at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet. På afstande op til 1½ km vil dette opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens der ikke vil være nogen væsentlig synlighed på større afstande [1]. De planlagte vindmøller ved Bedsted Overdrev kommer til at stå ca. 4 km øst for Ringsted Flyveplads, der er en offentlig flyveplads. Statens Illustration 6.1. Ringsted Flyveplads. Luftfartsvæsen har oplyst, at de planlagte møller ikke vil være til gene for beflyvningen af Ringsted Flyveplads. Ca. 3 km nord for de planlagte møller ligger en privat helikopterlandingsplads, og ca. 3 km syd for de planlagte møller ligger en privat landingsbane. Der stilles ifølge luftfartsloven ikke afstandskrav fra møller til private flyvepladser. Barmose ca. 5 km sydvest for de planlagte møller er et område, som bruges til faldskærmsspring. De planlagte møller vurderes ikke at have betydning for denne aktivitet. Statens Luftfartsvæsen har efter høring med Forsvaret oplyst, at vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela [58]. Lysafmærkningen skal udformes i overensstemmelse med de generelle bestemmelser, som ovenfor beskrevet, og afmærkningen vurderes på denne baggrund ikke at medføre væsentlige visuelle gener i forhold til naboer og landskab. For at opnå bedst mulig synlighed anbefaler luftfartsvæsenet herudover, at vindmøllernes bemaling er så lys som muligt og helst hvid. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Radiokæder Der er ingen overordnede radiokædeforbindelser i området Befolkning og sundhed Vindmølleanlægget vil overholde lovgivningens gældende afstandskrav til boliger og regler for påvirkning af nabobeboelser med støj og skyggekast. Vindmølleanlæggets drift vurderes derfor ikke at få direkte betydning for befolkningens sundhed i nærområdet. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, dvs. omkostninger som ikke betales direkte via elregningen [7]. EU's generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger incl. drivhus effekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind øre/kwh øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår heraf, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. Kraftværkernes udledning af CO2 har global effekt og deraf følgende klimaforandringer på grund af drivhus effekten, mens luftforureningen med SO2, NOx, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. 87

88 Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolkede byområder medfører endvidere flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet, og kraftværkernes placering i forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning. Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvidere stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om f.eks. et ældre kulfyret værk. DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på øre/kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh. I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk og henholdsvis nye kulkraftværker og gaskraftværker. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk G.snit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh Det kan konkluderes, at vindmølleanlægget bidrager til en reduktion af udledningen af forurenende stoffer til luften ved at reducere behovet for f.eks. afbrænding af fossilt brændstof. Vindmølleanlægget vurderes derfor at bidrage til en forbedring af menneskers sundhed på især et mere overordnet nationalt plan Øvrige miljømæssige forhold TRAFIKSIKKERHED Staten har udmeldt, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejene end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejenes sigtelinjer, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejene og deres forløb. Den nærmeste overordnede vej er Haslevvej ca. 2,5 km mod sydvest, og med denne afstand vurderes møllerne ikke at udgøre nogen fare for trafiksikkerheden. VIBRATIONER Der er ingen kendte problemer med hensyn til vibrationer fra vindmøller i forbindelse med driften. I anlægsfasen vil der kunne forekomme støjmæssige gener i en kortere periode i forbindelse med en eventuel ramning af pæle til fundamenter, men med de aktuelle afstande til nabobebyggelser vurderes der ikke at være risiko for skadelige effekter som følge af vibrationer. Tilsvarende forventes rystelserne i forbindelse med nedbrydningen af fundamenterne, når vindmøllerne skal fjernes igen, ikke at give anledning til problemer. GASLEDNINGER Der findes ingen gasledninger i nærheden af de planlagte vindmøller. SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet, på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for blandt andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med dette projekt overholdes samtlige lovpligtige grænseværdier og afstandskrav til beboelser. Opstillingen af de nye vindmøller ved Bedsted Overdrev vil være omfattet af den nyligt vedtagne lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, samt retningslinjer for udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere. Retningslinjerne er nærmere omtalt i afsnit

89 Det vurderes ikke, at de forventede miljøpåvirkninger fra vindmøllerne vil have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme og fritidsinteresser, herunder jagt og fiskeri, eller på råstofindvinding, land- og skovbrug Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne vil ikke i sig selv give anledning til luftforurening. Dersom vindmøllernes el-produktion erstatter elektricitet produceret på eksempelvis et kulfyret kraftværk, vil der ske en betydelig reduktion af udledningerne, og vindmøllerne vil derved bidrage til at opfylde Danmarks forpligtigelser og målsætninger. Geologi, råstof- og grundvandsinteresser Der vurderes ikke at være konflikter med interesserne i området. Fugle og anden fauna Projektforslaget vil ikke have væsentlig betydning for fugleforekomster omkring Bedsted Overdrev, hvor der i forvejen står en mellemstor mølle, som vil blive nedtaget i forbindelse med projektet. De planlagte møller vurderes primært at have lokal betydning for fuglelivet. Anden fauna vurderes ikke at blive væsentlig påvirket af det planlagte anlæg. ske nogen væsentlig påvirkning af floraen omkring vindmølleanlægget, herunder naturtyper der er omfattede af 3 i naturbeskyttelsesloven. Arealanvendelse og ejendomsforhold Ved ophør af vindmølledriften tilbageføres de anvendte arealer til almindelig landbrugsdrift, og vindmølleprojektet er ikke i konflikt med øvrige arealanvendelsesinteresser. Ressourcer og affald Ressourceforbruget er minimalt sammenholdt med møllernes forventede energiproduktion, og de anvendte materialer vil i vid udstrækning kunne genanvendes ved afvikling af anlægget. Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. Lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys i overensstemmelse med de generelt gældende krav for vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 m. Lysafmærkningen vurderes ikke at medføre betydende gener for landskabet eller de omkringliggende naboer. Øvrige miljøforhold Der vurderes ikke at være væsentlige øvrige miljømæssige problemer i forbindelse med vindmølleanlægget. Flora Der vil ikke som følge af det foreslåede projekt 89

90 7. ANDRE FORHOLD alternativ PROJEKT Ved 0-alternativet vil den eksisterende vindmølle på 750 kw blive stående i området ved Bedsted Overdrev indtil den er nedslidt om skønsmæssigt ca. 15 år. Møllen vil i denne periode fortsat have en årlig produktion på ca MWh, svarende til ca. 390 husstandes årlige elforbrug [16]. Denne produktion bidrager til årligt at spare miljøet for følgende udledninger: Kuldioxid (796 g / 1 kwh) Svovldioxid (0,2 g / 1 kwh) Kvælstofilter (0,5 g / 1 kwh) Tabel 7.1. Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter elektricitet produceret af et kulfyret kraftværk [15]. LANDSKAB Ca ton Ca. 0,3 ton Ca. 0,7 ton Ved bevaring af den eksisterende vindmølle vil der kun i mindre omfang være visuelle forstyrrelser fra den mellemstore mølle, hvis rotor dog har en lidt hurtigere omdrejningshastighed på o/min mod 9-15 o/min, og derfor fremtræder knap så rolig. NABOFORHOLD Da der er relativt stor afstand fra den nuværende, mellemstore vindmølle til de omkringliggende nabobeboelser, indebærer 0-alternativet, at naboerne i området omkring Bedsted Overdrev kun i begrænset omfang påvirkes af støj og skyggekast. De højeste støjbidrag på knap 33 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s er beregnet ved den sydligste af nabobeboelserne på Bedstedvej mod nordvest og ved den nærmeste nabobeboelse ved Skovvej mod nord. Skyggekastet er beregnet til godt 1 time ved enkelte af naboerne og er generelt væsentligt lavere ved de øvrige nabobeboelser. NATURBESKYTTELSE Internationale naturbeskyttelsesinteresser Den eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev bliver stående i landskabet som følge af 0-alternativet, og møllen vurderes ikke at have betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Øvrige naturinteresser Det vurderes, at den 69 m høje mølle ved Bedsted Overdrev, der bliver stående i 0-alternativet, primært har en mindre, lokal forstyrrelseseffekt for fuglelivet. På grund af denne mølles relativt lille størrelse og dens placering i landskabet, vurderes den ikke at udgøre nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle. Den eksisterende mølle i projektområdet ved Bedsted Overdrev vil i 0-alternativet blive stående inden for den økologiske forbindelse omkring udspringet af bækken Fjællebroløbet. Møllen er ikke placeret på arealer, der er omfattet af beskyttelsen mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens 3, og den eksisterende mølles begrænsede forstyrrelser af andre dyr end fugle ændres ikke som følge af 0-alternativet. SAMLET VURDERING AF 0-ALTERNATIV 0-alternativet vil medføre, at der ikke opnås en forøgelse af den miljøvenlige elproduktion og dermed en betydelig reduktion af udledningen af drivhusgasser og forurenede affaldsstoffer. Landskab og naboer omkring Bedsted Overdrev vil ikke blive udsat for en øget påvirkning fra vindmøller. 0-alternativet vurderes ikke at have betydning for Kort 7.1. Placering af den eksisterende mølle ved Bedsted Overdrev. 90

91 internationale naturbeskyttelsesområder eller områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der vurderes ikke at være andre biologiske forhold der påvirkes væsentligt af 0-alternativet Manglende viden REFLEKSIONER AF SOLLYS I MØLLEVINGER Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan være et problem for naboer til vindmøller. Selv om man i dag anvender en overfladebehandling med lavt glanstal, kan refleksioner alligevel forekomme. Der mangler generelle retningslinjer og redskaber til at kunne vurdere påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. LAVFREKVENT STØJ EFFEKT PÅ LOKAL- OG MIKROKLIMA Vindmøllers mulige effekt på lokal- og mikroklima som følge af f.eks. øget turbulens eller opvarmning kendes ikke. Man er dog ikke bekendt med, at der skulle være betydende påvirkninger Overvågning Væsentlige påvirkninger af den fremtidige miljøtilstand som følge af kommuneplantillægget og lokalplanen vil blive overvåget. Det vurderes, på baggrund af VVM-redegørelsen og MV-rapporten, at påvirkningen af omgivelserne med støj er den eneste væsentlige miljøpåvirkning, der kræver overvågning. Overvågningen af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. I forbindelse med den afsluttede første del af det igangværende forskningsprojekt 'Lavfrekvent Støj fra Store Vindmøller' blev der på baggrund af målinger ved en nabo til de undersøgte prototypevindmøller konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen og forekomsten af en lavfrekvent tone i støjen fra en af vindmøllerne [10]. I konklusionerne er det forudsat, at vindmølleproducenterne reducerer hørbare toner inden de færdigudviklede møller kommer på markedet, hvilket skulle eliminere gener på grund af lavfrekvent støj. Genevirkninger af lavfrekvent vindmøllestøj vil dog skulle undersøges nærmere i anden del af forskningsprojektet, som endnu ikke er afsluttet. 91

92 8. REFERENCER [1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. [2] Clausager, I. & Nøhr, H. (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden. Danmarks Miljøundersøgelser. 51 sider - Faglig rapport fra DMU, nr [3] Clausager, I. & Rasmussen, L.M. (2001): Vurdering af konsekvenser for fugle livet ved udskiftning af 13 vindmøller à 55 kw med 3 vindmøller à 660 kw på Fanø. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzoneøkologi. [4] Clausen, P. & Bøgebjerg, E. (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgaard på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Danmarks Miljøundersøgelser. 42 sider - Rekvireret rapport fra DMU. [5] Clausen, P., Madsen, J., Jepsen, P.U., Søgaard B. (1997): Reservatnetværk for vandfugle. TEMA-rapport nr. 12/1997. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet. [6] Clausen, P & Therkildsen, O. R. (2005): Vurdering af effekten af komposteringsanlæg og udvidet svineproduktion ved Overgaard Gods på forekomsten af fugle i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15. Danmarks Mijøundersøgelser. Notat fra DMU. [7] Danmarks Vindmølleforening (2007): Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Fakta om vindenergi. Faktablad Ø1, juli [8] Dansk Jordbrugsforskning: DJF-geodata ( [9] DELTA (2008): Ingen grund til frygt for mere lavfrekvent støj fra store vindmøller. Pressemeddelelse d. 9/ [10] DELTA (2008): Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on Measurements and Methods. Project Report, 30. April [11] Desholm, M.& Kahlert, J. (2005): Avian collision risk at an offshore wind farm. Biology Letters, vol. 1, side [12] Dirksen, S., Spaans, A.L., Winden, J.v.d. & Bergh, L.M.J.v.d. (1998): Nachtelijke vliegpatronen en vlieghoogtes van duikeenden in het IJsselmeergebied. Limosa vol. 71, no. 2, side [13] Elsam Engineering A/S (2004): Life Cycle Assessment of offshore and onshore sited wind farms. (Vestas V MW) [14] Energi- og Miljødata / RISØ (1999): Vindressourcekort for Danmark. [15] Energinet.dk (2009): Miljørapport Baggrundsrapport [16] Energistyrelsen (2008): Energistatistik [17] Guillemette, M., Larsen, J.K. & Clausager I. (1998): Impact assessment of an offshore wind park on sea ducks. National Environmental Research Institute, Denmark. 61 sider. NERI Technical Report No [18] Gyldendal (2004): Den Store Danske Encyklopædi. [19] [29] [21] html [22] [23] [24] [25] Artsleksikon/Padder/Spidssnudet_froe.htm [26] Artsleksikon/Padder/Springfroe.htm [27] Artsleksikon/Padder/Stor_vandsalamander.htm 92

93 [28] Hötker, H., Thomsen, K.M., Köster, H. (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse - Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. Rapport fra "Michael-Otto-Institut im NABU" til "Bundesamt für Naturschutz". 80 sider. [29] Johannesen, E. (1998): Danmark nu. Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster og Møn. [30] Klima- og Energiministeriet: Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller (BEK nr. 651 af 26/06/2008). [31] Klima- og Energiministeriet: Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). [32] Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2008): Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder. [33] Kulturarvsstyrelsen: Det Kulturhistoriske Centralregister ( [34] Larsen, J. K. & Clausen, P. (1998): Effekten på sangsvane ved etablering af en vindmøllepark ved Overgaard gods. Danmarks Miljøundersøgelser. 51 sider. - Faglig rapport fra DMU, nr [35] Larsen, J. K. & Laubek B. (2000): VVM - Grenaa Havn Vindenergi. Fugle på Kalkgrunden, teknisk delrapport til VVMredegørelse. CarlBro a/s. [36] Larsen, J. K. & Laubek B. (2001): VVM vindmøller Rønland, basisbeskrivelse af fuglelivet. CarlBro a/s. [37] Larsen, J. K. & Madsen, J. (2000): Effects of windturbine and other physical elements on field utilization by pink footed geese (Anser brachyrhynchus): A landscape perspective. [38] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 14/12/2006). [39] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 06/12/2006). [40] Miljøministeriet: Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 22/05/2009). [41] Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009). [42] Miljøministeriet: Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (VEJ nr af 22/05/2009). [43] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9). [44] Ornis Consult A/S (2001): Vurdering af effekten på miljøet af en vindmøllepark ved Savnsø Vig. [45] Pedersen, M.B. & Poulsen, E. (1991): En 90m/2MW vindmølles indvirkning på fuglelivet. Danske Vildtundersøgelser, hæfte 47. Danmarks Miljøundersøgelser. [46] Petersen, I.K., Pihl, S., Hounisen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. & Christensen, T.K. 2006: Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar Danmarks Miljøundersøgelser. 76 s. - Faglig rapport fra DMU nr ( [47] Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF- Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [48] Pihl, S., Petersen, I.K., Hounisen, J.P. & Laubek, B. 2001: Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000. Danmarks Miljøundersøgelser. 46 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [49] Regeringen (2003): En omkostningseffektiv klimastrategi. [50] Regeringen (2004): Skrotningsordning for landvindmøller. 93

94 [51] Regeringen (2007): En visionær dansk energipolitik Udgivet af Transportog Energiministeriet. [52] Regeringen (2008): Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene [53] Region Sjælland (2008): Råstofplan 2008 for Region Sjælland. [54] Ringsted Kommune (2009): Kommuneplan [55] Risø DTU (2008): Foreløbig undersøgelse af to møllehavarier på Vestasmøller den 22. og 23. februar [61] Vestas Wind Systems A/S (2006): Life Cycle Assessment of offshore and onshore sited wind power plants based on Vestas V MW turbines. [62] Vestsjællands Amt (2005): Regionplan [63] Winden, J.v.d., Dirksen S. & Spaans, A.L. (1999): Nocturnal collision risks of local wintering birds with wind turbines in wetlands. Bremer Beiträge für Naturkunde und Naturschutz. Vol. 2, side [64] Olesen, C. R. (1994): Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [56] Skov- og Naturstyrelsen (2000): Ringsted Kommuneatlas - Byer og bygninger. [57] Statens Luftfartsvæsen: Bestemmelser om luftfartshindringer (BEK nr af 09/04/1992). [58] Statens Luftfartsvæsen (2007): Luftfartsafmærkning af vindmølleprojekter. Brev af 19/ fra Flyvepladskontoret. Ref og [59] Transport- og Energiministeriet: Bekendtgørelse af Lov om Luftfart (LBK nr af 19/12/2005). [60] Trap, J. P. (1954): Danmark, Sorø Amt, Bind III,3. 94

95 95

96