Vindmøller ved Eskilstrup

Transkript

1 Vindmøller ved Eskilstrup Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar 2010

2 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) samt miljøvurdering af planforslag (MV). Januar Udarbejdet for: Ringsted Kommune Rådhuset, Sct. Bendtsgade Ringsted Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej Thisted Bidrag fra: Wind1 A/S (WindPro-beregninger) Biolog Jan Durinck Bygherre: Wind1 A/S Holgersgade Nykøbing Mors INDHOLD 1. FORORD INDLEDNING Forslag og alternativer Hovedproblemer Redegørelsens opbygning Lovgivning og planlægning Sammenfattende tabel PROJEKTBESKRIVELSE Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Demontering af vindmøller PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet Kulturlandskabet Visuel påvirkning Visualiseringer Samlet vurdering af landskabelige forhold FORHOLD TIL NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Geologi og jordbund Naturbeskyttelse Arealanvendelse og ejendomsforhold Ressourcer og affald Lufttrafik Radiokæder Befolkning og sundhed Øvrige miljømæssige forhold Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD alternativet Manglende viden Overvågning REFERENCER Forside- og bagsidefoto: Henholdsvis hovedforslaget og eksisterende forhold set fra Kagstrup. 2

3 Vindmøller ved Eskilstrup Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar

4 1. FORORD Projekt for nye vindmøller På baggrund af et konkret indkommet projektforslag, besluttede Ringsted Kommune i juni 2007 at igangsætte planlægningsprocessen for et vindmølleprojekt ved Eskilstrup ca. 8 km sydøst for Ringsted. I efteråret 2007 blev der gennemført en debatfase, hvorefter det blev besluttet at afvente en samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget i maj På denne baggrund blev det besluttet at videreføre planlægningen for projektet ved Eskilstrup. Ringsted Kommune har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for vindmølleprojektet ved Eskilstrup samt et forslag til lokalplan. Nærværende redegørelse indeholder en beskrivelse af projektet ved Eskilstrup og mulige alternativer, herunder et 0- alternativ (det vil sige konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres), samt en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen er udformet så den tillige opfylder kravene til miljøvurdering (MV) af kommuneplantillæg nr. 2 og lokalplan nr VVM-proces og Miljøvurdering for miljøvurdering af planforslagene. Det fremgår heraf, at der er krav om høring af andre myndigheder i forbindelse med fastlæggelse af miljøvurderingens omfang, og der er redegjort for de udtalelser, som er indkommet fra Statens Luftfartsvæsen og Faxe Kommune, der har været hørt som berørte myndigheder. I forbindelse med miljøvurderingen skal der desuden redegøres for påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Dette er beskrevet i afsnit 7.3, hvoraf det fremgår, at det er vurderet, at støjen fra vindmøllerne er den væsentligste miljøpåvirkning, som kræver overvågning. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der herudover krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvorledes miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden redegøre for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været behandlet, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planerne. Den kombinerede VVM-redegørelse og MV-rapport ligger til grund for et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingernes væsentligste pointer er gengivet. Det ikke-tekniske resumé er indsat som bilag til lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg for vindmølleområdet. I afsnit 2.4 er der redegjort nærmere for lovgivningens krav til procedurer og til redegørelsens indhold, herunder de særskilte krav, der er gældende 4

5 2. INDLEDNING 2.1. Forslag og alternativer Kort 2.1. Vindmølleområdets placering. Mål 1: Projektforslaget omfatter indtil tre nye vindmøller, som placeres ca. 8 km sydøst for Ringsted ved Eskilstrup i et landskabsområde, som allerede i dag er påvirket af tekniske anlæg, idet der står en 100 m høj vindmølle på 1,65 MW sydvest for Eskilstrup samt tre mindre vindmøller på kw ved Kagstrup mod øst. De tre sidstnævnte møller, som er m høje, forudsættes nedtaget ved opstillingen af de nye møller. De nye vindmøller har en navhøjde på m og en rotordiameter på m, hvilket giver en totalhøjde til øverste vingespids på 126,5-140,5 m over terræn. Vindmøllerne har hver især en effekt på 2,3-3,0 MW. Ringsted Kommune gennemførte i efteråret 2007 en debatfase for projektet ved Eskilstrup og for et projekt ved Bedsted Overdrev øst for Ringsted. Begge områder var udlagt til vindmøller i Regionplan for Vestsjællands Amt. I debatoplægget var der lagt op til at projekterne skulle gennemføres under statens saneringsordning, som har til formål at fremme udbygningen af vindkraft på land og øge andelen af vedvarende energi. Der ydes således økonomisk kompensation til projekter, hvori der indgår nedtagning af ældre vindmøller med effekter på 450 kw og derunder. Efterfølgende blev det imidlertid i december 2007 besluttet, at den videre planlægning for de to projekter skulle afvente en ny samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 11. maj Tidsplanen for vindmølleprojektet indebærer, at det ikke længere er muligt at gennemføre projektet under saneringsordningen, som forudsætter at de nye møller er sat i drift inden udgangen af Der vil derfor ikke indgå sanering af ældre møller i projektet udover nedtagning af de tre eksisterende, mindre mølle ved Kagstrup. I debatfasen fremkom generelle forslag om alternative placeringer af vindmøller på havet, langs motorvejsnettet eller i Åmosen, samt et forslag om at opstille mindre vindmøller. Kommunen kan ikke planlægge for opstilling af vindmøller på havet eller i nabokommunerne, herunder i Åmosen, som i øvrigt indgår i et større uforstyrret landskab og er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og omfattet af fredninger mv. I Kommuneplan udlægges i alt 13 områder i Ringsted Kommune til store vindmøller, herunder et område ved Eskilstrup. Der skal gennemføres særskilt planlægning med VVM-redegørelser for konkrete projekter i hvert enkelt område, der således ikke i planlægningsmæssig sammenhæng skal betragtes som alternativer. Et alternativ med opstilling af mindre vindmøller svarende til den eksisterende mølle ved Eskilstrup vest for de planlagte møller er ikke tidssvarende i forhold til de møller, som er på markedet i dag, og områdets vindressourcer vil ikke blive udnyttet optimalt. På baggrund af ovenstående overvejelser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger af omgivelserne samt ønsket om at sikre den størst mulige produktion af vedvarende energi, har Ringsted Kommune valgt ikke at undersøge de foreslåede alternativer nærmere. Projektet er dog justeret i forhold til det fremlagte forslag i debatoplægget, hvor det var forudsat, at den eksisterende mølle på 1,65 MW blev nedtaget og udskiftet med en større mølle, så der opstilledes i alt fire nye møller på en række med ensartet indbyrdes afstand. Den vestlige del af området ved Eskilstrup, hvor den eksisterende store mølle er placeret, og hvor to af de nye møller var foreslået placeret, indgår imidlertid ikke i de udlagte vindmølleområder i Kommuneplan De nye vindmøller vil derfor skulle placeres på en række øst for den eksisterende mølle, som ikke kan udskiftes med en mølle svarende til de nye møller. Dette indebærer, at de nye møller vil afvige i størrelse fra den eksisterende mølle, og der vil endvidere være noget større afstand fra den vestligste af de nye møller til den eksisterende mølle end der er indbyrdes mellem de nye møller. Sideløbende med projektet ved Eskilstrup gennemføres særskilt planlægning for et projekt for 5

6 opstilling af to store vindmøller ved Bedsted Overdrev øst for Ringsted. Dette projekt behandles således ikke nærmere i nærværende VVMredegørelse, som dog redegør for det visuelle samspil mellem de to anlæg. HOVEDFORSLAG OG ALTERNATIV Der er undersøgt et hovedforslag, der omfatter opstilling af tre nye møller med en totalhøjde på 126,5 m, som hver især har en installeret effekt på 2,3 MW, samt et alternativ med to nye møller med Kort 2.2. Vindressourcer i Ringsted Kommune. Kortet viser vindens energiindhold i W/m² i en højde på 70 m over terræn [14]. Ud fra et vindteknisk synspunkt vurderes området at være egnet til opstilling af de store vindmøller, der er udviklet til områder med lav til middel vind. Det er kun i kystområder, at vindens energiindhold er væsentligt højere. en totalhøjde på 140,5 m, som hver især har en installeret effekt på 3,0 MW. Udover antallet af møller og den anvendte mølletype, herunder navhøjde, rotordiameter og installeret effekt, adskiller hovedforslaget sig fra alternativet ved møllernes placering og den indbyrdes afstand mellem møllerne. Møllerækkens orientering i forhold til den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup er dog identisk i de to forslag, og de tre eksisterende møller ved Kagstrup vil blive nedtaget ved en realisering af både hovedforslaget og alternativet. Ud fra et samlet skøn er det vurderet, at den anvendte mølletype i hovedforslaget vil være mest optimal i forhold til etableringsomkostninger, forventet produktion mv. Alternativet med to lidt større møller vil samlet set have en mindre produktion og er primært medtaget for at belyse konsekvenserne af et projekt med færre vindmøller, hvor der er større afstand til Ladegårdsvej mod vest, og hvor den indbyrdes afstand mellem de nye møller og afstanden til den eksisterende mølle er mere ensartet. Herudover er der redegjort for 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller og de tre eksisterende mindre vindmøller ved Kagstrup umiddelbart øst for området bliver stående. Produktion En afgørende faktor for en vindmølles produktion er rotorens størrelse. Jo større areal, der bestryges af vingerne, desto mere energi kan der hentes ud af vinden. De tre vindmøller i hovedforslaget har hver et bestrøget areal på ca m² svarende til i alt ca m², og de to vindmøller i alternativet har hver et bestrøget areal på ca m² svarende til i alt ca m². Til sammenligning har den eksisterende 1,65 MW mølle i vindmølleområdet ved Eskilstrup et bestrøget areal på ca m², og de 3 mindre møller ved Kagstrup har tilsammen et bestrøget areal på ca m². De nye vindmøller i hovedforslaget såvel som alternativet vil desuden kunne drage fordel af de højere vindhastigheder, som hersker i større højder over terræn. Hovedforslagets samlede produktion pr. år er vurderet til ca MWh, svarende til ca husstandes årlige elforbrug og alternativets samlede produktion pr. år er vurderet til ca MWh, svarende til ca husstandes årlige elforbrug (3.540 kwh/husholdning/år i 2007) [16]. De 3 eksisterende vindmøller i 0-alternativet har en samlet årlig produktion på ca. 675 MWh pr. år, svarende til ca. 190 husstandes årlige elforbrug Hovedproblemer De nye vindmøller, der planlægges opstillet ved Eskilstrup, placeres i et område med relativt stor afstand til de nærmeste nabobebyggelser, hvilket muliggør opstilling af store vindmøller, og begrænser gener i form af støj og skygge. I kraft af møllernes højde og rotordiameter kan der sikres en optimal udnyttelse af områdets vindenergi. Placeringen rejser følgende hovedproblemer, som særligt beskrives og vurderes i redegørelsen: Støj- og skyggepåvirkning: Tre vindmøller à 126,5 m eller to vindmøller à 140,5 m vil blandt andet give skyggekast over et stort område. Landskabelig påvirkning: Der vil være stor forskel mellem vindmøllernes skala og de øvrige land- 6

7 skabselementer. De store møller vil kunne være synlige over meget stor afstand. Møllernes proportioner og indbyrdes afstand afviger i forhold til den eksisterende store mølle ved Eskilstrup. Især hovedforslaget vil være placeret relativt tæt på Ladegårdsvej mod vest. Påvirkning af natur: Der skal tages hensyn til beskyttede naturarealer mv. Påvirkning af kulturarv: Der skal tages hensyn til arkæologiske interesser og kulturhistoriske bygninger og anlæg i landskabet. Området er udpeget som kulturmiljø, og der er blandt andet beskyttede diger i området. Påvirkning af luftfartssikkerhed: Møller med totalhøjder på over 100 m kan udgøre en fare for lufttrafikken og kan kræves afmærket. Møllerne placeres ca. 7 km sydøst for Ringsted Flyveplads, der er beliggende i den sydøstlige udkant af Ringsted Redegørelsens opbygning Redegørelsen med vurderinger af virkningerne på miljøet er inddelt i 7 afsnit, hvoraf det første er et forord. 2. Indledning omfatter en overordnet præsentation af projektet og en redegørelse for de lov- og planlægningsmæssige forudsætninger. 3. Projektbeskrivelse omfatter en nærmere teknisk beskrivelse af hovedforslaget og alternativet. Beskrivelsen og de efterfølgende vurderinger tager udgangspunkt i hovedforslaget, og alternativet beskrives kun nærmere for så vidt der er væsentlige forskelle. 4. Påvirkning af landskabet omfatter en redegørelse og vurdering af påvirkningen af kulturlandskabet og den visuelle påvirkning illustreret med visualiseringer. 5. Forhold til naboer omfatter en redegørelse for nabobeboelser med afstandsforhold, visuel påvirkning, støj og skyggekast. 6. Påvirkning af miljøet i øvrigt omfatter en redegørelse for øvrige miljøpåvirkninger i form af sparet emission til luften, flora, fugle og fauna i øvrigt, grundvand, lufttrafik og radiokæder mv. 7. Andre forhold omfatter en redegørelse for 0- alternativet. Endvidere omtales manglende viden på området og overvågningsprogram til kontrol af kommuneplantillæggets og lokalplanens miljøkonsekvenser. Anvendte metoder omtales i tilknytning til beskrivelsen af de enkelte miljøkonsekvenser, ligesom eventuelle afhjælpende foranstaltninger behandles direkte i de enkelte afsnit. I lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg forefindes et ikke-teknisk resumé Lovgivning og planlægning PLANLOVEN Vurdering af virkninger på miljøet 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' [40] fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses. Der skal endvidere være en oversigt over øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0- alternativet, dvs. konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives. Dette gælder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning 7

8 af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald. Anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet skal ligeledes beskrives. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der er og disses konsekvenser. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering. Offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' [41] fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret [43] anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde. Vindmøller må desuden ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER Lov om miljøvurdering af planer og programmer [42] kræver, at den ansvarlige myndighed for planer, der udarbejdes i medfør af anden lovgivning, udarbejder en miljørapport for navngivne anlæg i loven, herunder blandt andet vindmølleanlæg. Andre myndigheder, hvis myndighedsområde berøres, skal høres i forbindelse med fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold. Statens Luftfartsvæsen er en berørt myndighed, da møllerne har en totalhøjde på over 100 m og vil kunne kræves afmærket, og Faxe Kommune er berørt myndighed, da mølleområdet er placeret ved kommunegrænsen. Miljørapporten skal redegøre for kommuneplantillæggets og lokalplanens påvirkning af en lang række miljø- og planforhold, der emnemæssigt overlapper meget med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes for vindmølleanlægget i medfør af planloven. Herudover skal miljørapporten indeholde oplysninger om de miljøbeskyttelsesmål, der måtte være relevante for planerne, den sandsynlige væsentlige indvirkning på den biologiske mangfoldighed, menneskers sundhed samt kirker og deres omgivelser. Endelig skal miljørapporten indeholde de påtænkte foranstaltninger vedrørende et overvågningsprogram for planernes væsentlige miljøpåvirkninger. Miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen er indarbejdet i VVM-redegørelsen for vindmølleprojektet, som således udgøre en samlet rapport, der opfylder kravene i henhold til planloven såvel som miljøvurderingsloven. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne, vil kommunen skulle udarbejde en sammenfattende redegørelse for, 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planerne eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 8

9 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) [32]. Værditabsordning Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr for behandling af kravet. Ejere af ejendomme, som er beliggende mindre end 6 gange højden af de planlagte møller, skal ikke indbetale et gebyr for at få kravet behandlet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel Kort 2.3. Kort med udlagte vindmølleområder i Ringsted Kommune samt eksisterende møller. 9

10 vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning. Denne ordning giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. Formålet hermed er at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer. Dette indebærer, at hovedforslagets møller vil kunne opnå en ramme på ca kr., mens alternativets møller vil kunne opnå en ramme på ca kr. Garantiordning Der er endvidere bestemmelser for en garantifond, hvor lokale vindmøllelav eller vindmølleinitiativer med mindst 10 deltagere kan søge om garanti på maksimalt kr. for lån til finansiering af forundersøgelser for nye vindmølleprojekter. PLANLÆGNING Kommuneplan Efter nedlæggelsen af Vestsjællands Amt har Regionplan [63] fået status som landsplandirektiv. Landsplandirektivets retningslinjer for vindmølleplanlægning i Ringsted Kommune er i dag erstattet af bestemmelserne i kommuneplanen. Kommuneplan for Ringsted Kommune [55] fastlægger de overordnede retningslinjer for opstilling af vindmøller. Der må kun opstilles og udskiftes vindmøller indenfor de vindmølleområder, som er udpeget i kommuneplanen. Området ved Eskilstrup er blandt de i alt 13 udlagte vindmølleområder, som er vist på kort 2.3. Kommuneplanens retningslinjer fastsætter blandt andet, at rotordiameteren på møller med en totalhøjde på over 100 m må overstige navhøjden med op til 35 %, og at møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange rotordiameteren. Ved opstilling af vindmøller i et vindmølleområde, der er nærmere end 4,5 km fra andre mølleområder, skal opstillingen ske efter en landskabelig vurdering af samspillet mellem vindmølleområderne. Projektforslaget ligger inden for kommuneplanens rammer. For at gennemføre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som i henhold til Vindmøllecirkulæret blandt andet fastlægger bestemmelser for møllernes forventede maksimale antal og størrelse, samt til den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Lokalplan Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan for vindmølleområdet. I henhold til vindmøllecirkulæret skal der blandt andet fastsættes bestemmelser for møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. MILJØBESKYTTELSESMÅL Danmark har i henhold til Kyoto-protokollen fra 1997 en forpligtelse til i perioden at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til 1990-niveau [50]. Regeringens Energistrategi 2025 [52] følger op på dette ved at fastsætte en målsætning om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025 samtidig med, at anvendelsen af fossile brændsler reduceres med mindst 15 %. I januar 2008 fremlagde EU-kommissionen et oplæg til en klima- og energipakke indeholdende forslag til fælles EU-lovgivning, herunder et direktiv om fremme af vedvarende energikilder [33]. I henhold til forslaget, som er vedtaget på Det Europæiske Råds topmøde og af Europa- Parlamentet, er målsætningen, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede 10

11 energiforbrug i Danmark allerede i For at fremme opstillingen af nye vindmøller på land indgik regeringen i 2004 en bred aftale i Folketinget om en skrotningsordning for landvindmøller [51]. Herefter ydes et ekstra pristillæg til nye landbaserede vindmøller, forudsat, at ejeren har et skrotningsbevis for en vindmølle med en installeret effekt på 450 kw eller derunder, som er nedtaget inden for perioden 15. december 2004 til 15. december I 2008 har regeringen indgået en bred aftale i Folketinget om energipolitikken i årene [53]. Heri indgår en målsætning om, at vedvarende energi skal dække 20 % af energiforbruget i For at opfylde denne målsætning er der blandt andet vedtaget den nye lov om fremme af vedvarende energi, hvor den ovennævnte skrotningsordning forlænges til udgangen af 2010, og hvor der indgår en række nye initiativer til fremme af kommunernes planlægning for opstilling af vindmøller. Disse initiativer omfatter blandt andet en værditabsordning, en køberetsordning, en grøn ordning og en garantiordning som tidligere beskrevet. Det fremgår af kommuneplanen, at Byrådet i Ringsted Kommune ønsker at fremme en miljøvenlig energiforsyning ved blandt andet at øge energiproduktionen fra vindmøller gennem udskiftning af forældede møller uden at beskyttelseshensyn tilsidesættes. Byrådet vil arbejde for, at mindst 30 % af elforbruget i kommunen kan dækkes med vedvarende energi, herunder energi fra vindmøller. Kommunetillægget og lokalplanen følger op på og bidrager til opfyldelsen af disse målsætninger. På grund af leveringstider på vindmøller og nettilslutning er det ikke muligt at gennemføre projektet som et saneringsprojekt under den statslige saneringsordning, men det vil blive sikret, at områdets tre eksisterende ældre vindmøller med effekter på under 450 kw nedtages. HØRING AF BERØRTE MYNDIGHEDER Der er i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer [42] foretaget høring af nedenstående berørte myndigheder. Myndighederne er fremkommet med de oplistede bemærkninger til MV-rapportens indhold. Statens Luftfartsvæsen [59]: Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys på min. 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet, og de lavintensive lys skal opfylde de gældende specifikationer. Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. For at opnå den bedst mulige synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstilles det, at vindmøllens bemaling er så lys som muligt. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Faxe Kommune [17]: Kommune har i forbindelse med debatfasen opfordret til, at planlægningen for store vindmøller i området ved Eskilstrup koordineres hen over kommunegrænsen, og at planlægningen inddrager forholdet til de to eksisterende mølleklynger i Faxe Kommune, som er placeret ca. 3 km fra møllerne ved Eskilstrup, samt forholdet til Haslev by og omgivelserne i Faxe Kommune generelt Sammenfattende tabel Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser er sammenfattet i tabel

12 HOVEDFORSLAG ALTERNATIV 0-ALTERNATIV PROJEKTDATA Antal møller 3 stk. 2 stk. 3 stk. Rotordiameter 93 m 101 m m Navhøjde 80 m 90 m m Totalhøjde 126,5 m 140,5 m m Effekt pr. mølle 2,3 MW 3,0 MW kw Forventet samlet produktion pr. år MWh MWh 675 MWh SPARET EMISSION PR. ÅR Kuldioxid ton ton 537 ton Svovldioxid 3,6 ton 2,8 ton 0,1 ton Kvælstofilter 9,0 ton 7,0 ton 0,3 ton PÅVIRKNING AF NABOER Støj (maksimal værdi) 42,6 db(a) ved 8 m/s *) 40,8 db(a) ved 8 m/s *) 45,6 db(a) ved 8 m/s *) Skygge (maksimal værdi) 8:50 timer pr. år *) 8:31 timer pr. år *) 3:42 timer pr. år *) PÅVIRKNING AF LANDSKAB Visuel påvirkning Møllens udseende PÅVIRKNING AF NATUR International naturbeskyttelse Synlig på stor afstand og dominerende på nært hold. Vestligste mølle placeret i en afstand fra offentlig vej svarende til 2/3 x møllehøjde. Rolig fremtræden på grund af langsom rotation. Enkelt opstillingsmønster, som dog indgår i varierende visuelt samspil med den eksisterende store mølle sydvest for Eskilstrup. Mindre afvigelse i forhold til den eksisterende mølles størrelse, men større afstand til den eksisterende mølle end mellem de nye møller. Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Synlig på stor afstand og dominerende på nært hold. Vestligste mølle placeret i en afstand fra offentlig vej svarende til 1 x møllehøjde. Rolig fremtræden på grund af langsom rotation. Enkelt opstillingsmønster, som dog indgår i varierende visuelt samspil med den eksisterende store mølle sydvest for Eskilstrup.Større afvigelse i forhold til den eksisterende mølles størrelse, men mere ensartet afstand mellem den eksisterende og de nye møller. Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Mindre synlig på stor afstand. Knap så rolig fremtræden på grund af hurtigere rotation, og uklart opstillingsmønster. Fremtræder som et selvstændigt anlæg i forhold til den eksisterende store mølle sydvest for Eskilstrup. Eksisterende mølle har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. 3-områder Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Beskyttelseslinjer m.m. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Tabel 2.1. Sammendrag af VVM-redegørelsen og MV-rapporten. Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser ved opstilling af vindmøller ved Eskilstrup og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. *) Inklusiv påvirkning fra eksisterende 1,65 MW mølle sydvest for Eskilstrup. 12

13 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1. Anlægget HOVEDFORSLAG Vindmøllerne Projektet omfatter tre vindmøller, som placeres på en ret linje med en indbyrdes afstand på ca. 279 m. Møllerækken orienteres så den flugter med den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup, som er placeret ca. 575 m fra den vestligste af de nye møller. De nye møller har en rotordiameter på 93 m og en navhøjde på 80 m, hvilket svarer til en totalhøjde på ca. 126,5 m over terræn. Vindmøllernes rotor har tre vinger, som består af letvægtsmaterialer. Vingerne er pitch-regulerede, så vinklen på vingerne altid er optimal i forhold til vindhastigheden, og aktiv krøjning sikrer, at nacellen (møllehuset) er rigtigt orienteret i forhold til vindretningen. Rotoren kører med en variabel omdrejningshastighed på 6-16 o/min, hvilket optimerer den årlige produktion og reducerer slitage og lydniveau. Vindmøllerne har et konisk ståltårn, hvorfra der er adgang til nacellen, som omsluttes af en lydisolerende skærm. Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerne er antirefleksbehandlede, så de fremstår med en mat overflade svarende til et glanstal på ca. 30. Fundamenter, veje og vendepladser Fundamenternes størrelse afhænger af de geotekniske forhold. Et traditionelt pladefundament er på ca. 17x17 m og 2 m dybt. Det består af i alt ca. 500 m³ armeret beton. Der anlægges tilkørselsveje samt arbejds- og vendepladser i tilknytning til hver vindmølle. Tilslutning til offentlig vej sker fra Ladefogedvej. De nærmere vilkår for tilslutning til offentlig vej sker med tilladelse fra vejmyndighederne og efter retningslinjerne i vejloven. I det omfang der er behov for forstærkning eller udvidelse af de offentlige vejstrækninger i tilknytning til anlægsområdet, vil der blive optaget forhandling mellem bygherre og vejmyndighed. Der etableres i alt ca. 650 m ny tilkørselsvej, der anlægges som markvej med en bredde på 5 m. Vejen placeres langs møllerækken omtrent vinkelret på Ladefogedvej under hensyntagen til naturen og driften af markerne. Belægningen udføres med ca. 25 cm grus eller et andet godkendt vejmateriale, og i tilfælde af blød bund eller lignende etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Ved hvert fundament afsættes en arbejds- og vendeplads på ca. 20x40 m, hvorfra indtil tre kraner kan operere samtidigt, og hvor større vindmølledele kan opbevares forud for opsætningen. Arbejdsarealerne etableres med en belægning svarende til adgangsvejene. Ved behov for midlertidige, supplerende kørselseller arbejdsarealer udlægges grus eller køreplader. I forbindelse med anlægsfasen forventes der etableret ca. 250 m midlertidig adgangsvej fra den sydlige del af Ladefogedvej med henblik på transport af vindmølledelene og færdsel med store køretøjer, herunder kraner og lastvogne, så færdsel til møllepositionerne kan foregå uden indgreb i den eksisterende allé. I anlægsfasen er der behov for et samlet midlertidigt arbejdsareal på indtil 70x70 m ved hver mølle til opbevaring af mølledele og afgravet jord mv. Nettilslutning Ved hver vindmølle etableres en kabelbrønd, hvorfra den enkelte mølle kan tilkobles elnettet. Transformatoren vil være placeret i nacellen eller i mølletårnet, men herudover skal der eventuelt Kort 3.1. Hovedforslagets placering af møller, vendepladser og veje. Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1:

14 etableres et koblingshus i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes en transformerstation efter gældende lovgivning. ALTERNATIV Alternativet omfatter to vindmøller, der ligesom hovedforslaget placeres på en linje, som flugter med den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup, der er placeret ca. 643 m fra den vestligste af de nye møller. Den indbyrdes afstand mellem de to nye møller er ca. 404 m, og møllerne har en rotordiameter på 101 m og en navhøjde på 90 m, hvilket svarer til en totalhøjde på ca. 140,5 m. Kort 3.2. Alternativets placering af møller, vendepladser og veje. Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1: Etablering af fundamenter, veje, vendepladser og nettilslutning foregår efter de samme principper som i hovedforslaget. I forhold til hovedforslaget reduceres tilkørselsvejen med ca. 60 m Aktiviteter i anlægsfasen OPSTILLING AF VINDMØLLER Leveringstiden på vindmøller mv. kan være på op til 1-1½ år og forberedelsen af nettilslutning varer ca. 1 år. Selve anlægsfasen forventes at strække sig over i alt 3-4 måneder, før alle anlægsaktiviteter i området er tilendebragt, og de to eller tre vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Der vil generelt ikke være væsentlig forskel på aktiviteterne i anlægsfasen for hovedforslaget og alternativet, dog vil der samlet set være et større antal transporter til og fra mølleområdet i forbindelse med hovedforslaget. Anlægsarbejderne forventes at blive udført på hverdage i tidsrummet fra kl. 7:00 til 17:00. Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som aftales med vejmyndighederne. Området omkring møllerne vil blive påvirket af øget trafik- og støjbelastning i anlægsperioden i et omfang svarende til, hvad der forekommer ved en mindre byggeplads. Gener herfra vurderes at være acceptable. Anlægsarbejderne vil omfatte følgende aktiviteter: Adgangsveje og vendepladser Adgangsveje og vendepladser etableres inden anlægsarbejderne for selve vindmøllerne påbegyndes. Arbejdet vil strække sig over ca. 1-2 uger. Fundamenter Fundamenter til vindmøllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne rejses. Det vil evt. være nødvendigt at foretage ramning af pæle. Det skønnes, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca læs beton. Hertil kommer blandt andet armeringsjern og en fundamentsektion i stål. Arbejdet vil strække sig over 2-3 uger. Nettilslutning Kabeludbygningen mellem transformerstation og vindmølleområde sker i jordlagte kabler. Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksisterende 50 kv transformerstation, som er placeret ved Slagterivej i den nordlige udkant af Haslev, hvilket indebærer, at der skal nedgraves ca. 7-8 km kabel. SEAS-NVE fastlægger kabelføringen i forbindelse med detailprojekteringen, hvor elselskabet træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Kabelarbejderne forventes ikke at medføre væsentlige gener for miljøet. Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejderne forventes at strække sig over 2-3 måneder, og arbejdet vil i store dele af perioden foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmøllerne. Vindmøller Til transport af tårn, nacelle, nav og vinger anven- 14

15 des specialkøretøjer, og til montage af møllen anvendes en stor kran samt en til to mindre kraner. Under optimale forhold vil der kunne rejses en vindmølle pr. arbejdsdag, men afhængigt af vejrliget kan det dreje sig om op til 1 uge pr. mølle. Hertil kommer yderligere ca. 2 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. NEDTAGNING AF EKSISTERENDE MØLLER Inden de nye vindmøller opstilles og sættes i drift skal de tre eksisterende mindre møller ved Kagstrup umiddelbart øst for området nedtages. Perioden for demontering af møllerne med tilhørende anlæg forventes at strække sig over ca. 1 måned. Placeringen af de tre eksisterende mindre vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, fremgår af kort 4.1 og Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for anlæggets drift og sikkerhed, herunder støjmålinger, som skal dokumentere, at de gældende støjkrav overholdes. Aktiviteter Dagligt tilsyn og kontrol med vindmølleanlægget foregår via fjernovervågningssystemer. Der regnes typisk med 2 årlige serviceeftersyn pr. vindmølle, og herudover må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen samlet set er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet Sikkerhedsforhold Der er generelt stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerne ved Eskilstrup vurderes derfor ikke at udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko. Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Møllerne standser automatisk, hvis der opstår uregelmæssigheder, og ved meget voldsomme vindforhold. Møllerne er endvidere forsynet med mere end et system, der aktiverer bremserne. Blandt de seneste eksempler på havarier i Danmark er to vindmøller, som i februar 2008 havarerede i kraftig blæst. I det ene tilfælde knækkede en vinge af, som følge af manglende tilspænding af bolte, og ramte jorden ca. 60 m fra møllen. I det andet tilfælde løb en mølle løbsk under et serviceeftersyn i forbindelse med en fejl ved bremsefunktionen. Vingerne kollapsede og ramte tårnet, hvorved møllehatten og den øverste halvdel af tårnet styrtede til jorden, og større stykker af vingerne landede m borte, mens mindre stykker skønnedes at være fløjet op til 500 m. I redegørelsen for den foreløbige undersøgelse af havarierne anbefales, at krav til løbende vedligeholdelse tydeligere fremgår af type- og projektgodkendelserne, og at det sikres, at alle vindmøller får den nødvendige service og vedligeholdelse på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde [56]. I henhold til den seneste tekniske godkendelsesordning for vindmøller [31] har ejeren af en vindmølle pligt til at sikre, at møllen regelmæssigt er vedligeholdt og serviceret af en certificeret eller godkendt virksomhed. Service og vedligeholdelse af de nye vindmøller ved Eskilstrup vil blive udført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer, hvorved risikoen for havari minimeres. Nedfald af is Om vinteren kan der under særlige omstændigheder dannes islag på vingerne, når møllen står stille. Overisning ses dog hyppigst i kystområder, hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over land. Med den aktuelle afstand til kysten vurderes mølleområdet ved Eskilstrup ikke at rumme væsentlig risiko for overisning og nedfald af is. Møllernes styresystem registrerer, hvis der er ubalance i vingerne på grund af eksempelvis isdannelser, så møllen stoppes og ikke startes op igen før ubalancen er væk. Dersom isen ikke er smeltet helt bort, vil den almindeligvis blive rystet af, når møllen starter, og falde lodret ned. Der vil typisk være tale om islag med en tykkelse på 1-2 mm, som på grund af den ringe tykkelse falder ned i små stykker uden at forvolde skader. 15

16 Møllerne placeres så der ikke er vingeoverslag i forhold til offentligt befærdede veje, hvilket minimerer risikoen for nedfald af is på disse. I hovedforslaget vil der være ca. 90 m til Ladefogedvej, som er den nærmeste offentligt befærdede vej, mens der i alternativet vil være en afstand på ca. 150 m. Møllerne i hovedforslaget og alternativet placeres henholdsvis godt 500 m og ca. 575 m fra bebyggelser, og i begge tilfælde vil der være ca. 650 til hovedvejen mod syd, som er den nærmeste overordnede vej. Der vurderes på denne baggrund ikke at være væsentlig risiko for, at mennesker eller dyr bliver ramt af nedfaldende is Demontering af vindmøller Vindmøllerne har en levetid på 20 til 30 år. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af vindmølleanlægget ned til minimum en meter under terræn eller i et omfang som modsvarer de krav, som måtte gælde på afviklingstidspunktet. Perioden for demonteringen skønnes at strække sig over 2-3 måneder, og det vurderes, at aktiviteternes påvirkning af miljøet i karakter og omfang vil svare til påvirkningerne i anlægsfasen. Vindmøller Ved demontering af henholdsvis rotor, nacelle og tårn vil der blive anvendt kraner og transportkøretøjer mv. af tilsvarende type som i forbindelse med opstillingen. Demonteringen vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Materialerne bortskaffes til genbrug eller deponering i henhold til affaldsregulativerne. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 % af materialerne, idet det blandt andet ikke er muligt at genanvende kompositmaterialer fra vinger og kabine. På afviklingstidspunktet kan det imidlertid forventes, at en større andel af materialerne vil kunne genanvendes, idet der forskes i at opnå 100 % genanvendelse. Fundamenter Fundamenter fjernes ved mekanisk nedbrydning eller ved sprængning, hvorved der vil forekomme mindre rystelser. Med en afstand på mere end 500 m til den nærmeste bygning, vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen knuses og armeringen separeres, hvorefter materialerne bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne eller genanvendes. Kabler Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. Adgangsveje og vendepladser Etablerede adgangsveje og vendepladser fjernes ved opgravning. De anvendte materialer kan evt. genbruges i forbindelse med andre anlægsprojekter. Retablering De anvendte arealer retableres med henblik på at kunne indgå i normal landbrugsdrift. 16

17 4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 4.1. Landskabet TERRÆN Det midtsjællandske landskab er formet af gletschere og smeltevand under den sidste istids afslutning. Gletscheren er trængt frem fra sydøst og har udglattet de tidligere moræneaflejringer, og ved afsmeltningen er der dannet markante tunneldale under isen samt smeltevandsdale, som er formet af smeltevandets afstrømning mod nordvest. I tilknytning til tunneldalene ses åse, som er voldformede bakker, der slynger sig gennem landskabet, og som er dannet af aflejringer fra smeltevandsfloder i sprækker mellem isen. Mange af åsene er i dag helt eller delvist bortgravede i forbindelse med grusgravning. Under afsmeltningen er ismasser blevet isoleret som dødis, hvor morænefladen efter isens afsmeltning fremstår med en småbakket overflade og talrige afløbsløse lavninger. Dødislandskaberne kan ligeledes bestå af ofte højtliggende fladbakker, som er dannet af bundaflejringer i issøer [19; 30; 57; 61]. De planlagte vindmøller ved Eskilstrup opstilles i den nordlige del af et område vest for Haslev, hvor dødisen i sin tid har opdæmmet en stor, lavtliggende sø, som har efterladt en næsten plan flade af leraflejringer, der brydes af flade, parallelle østvest-gående morænerygge. I den sydlige del af den tidligere issø ligger den store Holmegårds Mose ved Fensmark nord for Næstved. Nord for issøen består landskabet øst for Ringsted af en jævnt bølget moræneflade, der er udglattet af den is, som i sin tid gled hen over området [30; 61]. Den jævnt bølgede flade med terrænhøjder på m afvandes af flere mindre vandløb, som løber mod vest til Susåen, der har sit løb i en dyb smeltevandsdal, der skærer sig ned i det storbakkede landskab sydvest for Ringsted. Landskabet består her overvejende af sydøst-nordvest-orienterede, aflange morænebakker, som når op i højder på m over havet [19]. I en smeltevandsdal vest for Ringsted løber Ringsted Å, som afvander de store søer Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i området nord for Ringsted. Disse søer ligger i et markant øst-vestgående tunneldalssystem, der strækker sig fra Køge Bugt til Åmosen, og som under isen har ført smeltevand frem til isranden mod vest. Nord for tunneldalssystemet ligger et kuperet dødisområde med talrige søer samt randmoræner og fladbakker dannet af aflejringer i issøer. Det højtliggende terræn kulminerer med Gyldenløveshøj, der ligger 126 m over havet og udgør Sjællands højeste punkt. I morænelandskabet mod øst mellem Haslev og Bjæverskov er der flere randmorænebakker med terrænhøjder på m over havet, og syd for Haslev ligger et stærkt kuperet dødislandskab med mange søer og terrænhøjder på m over havet, som danner en stærk kontrast til det jævne terræn vest for Haslev, der mod syd ligeledes afgrænses af et bakket dødislandskab med randmoræner [19; 30; 61]. BEBYGGELSE OG VEJE MV. Bebyggelse De planlagte vindmøller opstilles mellem Ringsted og Haslev i et relativt tyndt befolket landområde med mindre bysamfund. Der er ca. 8 km til Ringsted mod nordvest og godt 5 km til Haslev i Faxe Kommune mod sydøst. De nærmeste byer (byzonelandsbyer) er Sneslev ca. 2 km mod nordvest samt Ørslev godt 3 km mod nordøst og Nordrup ca. 4 km mod nord. Der er ca. 6 km til Tybjerglille Bakker, som er den nærmeste by i Næstved Kommune mod syd. Den øvrige bebyggelse i landzonen består af mindre landsbyer og samlinger af gårde og huse, samt fritliggende gårde og huse spredt i landskabet. Kagstrup ca. 1 km mod øst udgør den nærmeste landzonelandsby, mens der er ca. 2 km til Farendløse mod nord, ca. 1,5 km til Førslev mod sydøst og ca. 3 km til Aversi mod syd. Der er ingen sommerhusbebyggelser i nærheden af vindmølleområdet, men ved Sørup Herregård mellem Sneslev og Vetterslev, der er indrettet som hotel- og konferencecenter, er et planlagt ferie- og fritidsområde, hvor der blandt andet gives mulighed for etablering af en campingplads. Veje Den nærmeste hovedfærdselsåre i området er hovedvejen mellem Ringsted og Haslev (rute 269), som passerer godt 650 m syd for de planlagte vindmøller. Ca. 6,5 km mod vest fører Næstvedvej (rute 14) fra Ringsted mod syd til Næstved, og mod nord i en afstand af 8,5-9 km ligger henholdsvis Køgevej (rute 150) og 17

18 Vestmotorvejen (E20), som fra Ringsted fører mod øst. Herudover er der et vidtforgrenet net af biveje, som forbinder de omkringliggende mindre byer, landsbyer og bebyggelser i det åbne land. Fra hovedvejen fører Ladefogedvej mod nord til Eskilstrup med den eksisterende 1,65 MW mølle ca. 475 m mod vest og den nærmeste af de nye planlagte møller i hovedforslaget ca. 90 m mod øst, mens der vil være ca. 150 m til den nærmeste af møllerne i alternativet. Ved Eskilstrup ca. 600 m nord for vindmøllerne passerer Eskilstrupvej, som fra hovedvejen ved den sydligste del af Sneslev fører mod øst til Kagstrup, hvorfra Kagstrupvej fortsætter mod syd til Simmendrup ved hovedvejen. Tekniske anlæg Knap 2 km sydvest for de planlagte vindmøller passerer et tracé af 50 kv højspændingsledninger mellem Haslev og området vest for Ringsted, og mod sydøst er der ligeledes tracéer af højspændingsmaster med ledninger på 50 og 132 kv i området vest og nord for Haslev. I trafikkorridoren ca. 9 km mod nord mellem motorvejen og Køgevej er der desuden tracéer af 50 og 400 kv højspændingsmaster. I den sydlige del af trafikkorridoren passerer jernbanen fra København til Odense, der er ført gennem Ringsted By. Mod vest går tillige jernbanen fra Ringsted til Næstved. Kort 4.1. Hovedforslagets nye vindmøller ved Eskilstrup samt eksisterende og planlagte vindmøller i det omkringliggende landskab. Mål 1:

19 I den sydøstlige udkant af Ringsted ligger Ringsted Flyveplads i en afstand af ca. 7 km fra de planlagte vindmøller. VINDMØLLER I Ringsted Kommune er der i dag 20 moderne vindmøller herunder én husstandsmølle. Møllerne har generelt totalhøjder på mellem 40 og 75 m bortset fra den eksisterende mølle på 1,65 MW sydvest for Eskilstrup, som har en totalhøjde på 100 m, og den nævnte husstandsmølle, som har en højde på under 25 m. Møllerne er placeret enkeltvis eller parvis og kun undtagelsesvist i grupper med tre møller (se kort 2.3). De tre eksisterende møller på kw ved Kagstrup vil blive nedtaget ved opstillingen af de nye møller ved Eskilstrup, hvorefter der kun vil være 6 ældre møller i kommunen med effekter på under 450 kw. Den eksisterende mølle på 1,65 MW umiddelbart vest for de nye møller bliver stående og vil komme til at indgå i et tæt samspil med de nye møller. De nærmeste møllegrupper vil være en række med 3 møller à 660 kw ved Simmendrup mod øst og en række med 6 møller à 600 kw mellem Førslev og Teestrup mod syd, som begge er placeret i Faxe Kommune. Afstanden til den nærmeste mølle i disse to møllerækker vil være henholdsvis ca. 2,8 km og 3,0 km. Der er desuden ca. 3,3 km til to møller på 160 kw, som er placeret ved Aversi mod sydvest i Næstved Kommune. Herudover der en mølle på 1 MW, som er placeret vest for Sneslev i en afstand af ca. 3,5 km fra de nye møller, mens der vil være godt 5-6 km til de to enkeltstående møller på 660 KW og 750 kw ved henholdsvis Mulstrup og Gilsager mod nord. Der vil være mere end 5,5 km til mølleområdet ved Bedsted Overdrev med to planlagte møller på 1,8 MW. BEVOKSNING Den nordlige del af Ladefogedvej, som fra hovedvejen fører op til Eskilstrup, er flankeret af en allé, og nordvest for Eskilstrup ligger en mindre skov, men herudover er Eskilstrup lige som de øvrige hovedgårde i området omgivet af store åbne marker med vidt udsyn. Det øvrige landskab omkring de planlagte vindmøller består ligeledes overvejende af landbrugsarealer, og i det åbne land mellem Ringsted og Haslev er der generelt kun få og mindre skovpartier, som ofte ligger i tilknytning til områdets vandløb og småsøer. Småskovene giver sammen med levende hegn langs markskellene og beplantninger i forbindelse med bebyggelserne et afvekslende landskab. I en afstand af ca. 6-7 km nord og nordvest for de planlagte vindmøller er der store skovarealer i tilknytning til blandt andet hovedgårdene Bedstedgård og Giesegård i området øst for Ringsted, og det kuperede terræn nord herfor i den nordlige del af Ringsted Kommune er præget af flere udstrakte skovområder. Mod sydøst ligger det nærmeste større skovområde ved Sofiedal umiddelbart nord for Haslev ca. 5 km fra vindmøllerne ved Eskilstrup, og i større afstand er der ligeledes flere større skovområder i de omkringliggende kuperede dødis- og randmorænelandskaber. Mod syd er der store skovområder på arealerne omkring Holmegårds Mose, og spredt i det kuperede landskab vest herfor er der flere større skove, hvoraf den nærmeste ligger ved Tybjerg ca. 5 km sydvest for de planlagte vindmøller Kulturlandskabet ARKÆOLOGISKE INTERESSER Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærheden af de nye vindmøller ved Eskilstrup. Det nærmeste fortidsminde, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 m i henhold til naturbeskyttelsesloven, er en dysse vest for Eskilstrup ca. 1 km nord for den vestligste af de nye møller. Jævnfør Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder [34] er der herudover registreret flere arkæologiske fund i det omgivende terræn. De nærmeste lokaliteter ligger ca m fra den østligste af de nye møller, hvor der er registreret en levning af en dysse af ubestemmelig art ved Kaghøj samt en sløjfet dysse syd herfor. BESKYTTEDE DIGER Der er flere beskyttede diger i området, hvor møllerne opstilles. Det nærmeste af digerne er placeret ca m fra den østligste af de nye møller. Ingen af digerne vil blive gennembrudt af de nye adgangsveje til møllerne, der er vist på kort 4.2 og 4.3 BYGNINGSKULTUR MV. Kirker Landsbykirkerne er almindeligvis opført i middelalderen og særligt kirkernes tårne udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. Kirkerne er omfattet af en byggelinje på 300 m i henhold til naturbeskyttelsesloven, der skal hindre, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som kan virke 19

20 skæmmende på kirken. Der er desuden almindeligvis gennemført frivillige fredninger af kirkernes nære omgivelser (Provst Exner fredninger). Herudover er der i kommuneplanen udpeget større beskyttelsesområder (kirkeomgivelser) for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. De nærmeste kirker i forhold til de nye vindmøller ved Eskilstrup ligger ca. 1,6 km mod sydøst ved Førslev og ca. 1,8 km mod vest ved Sneslev samt ca. 2,2 km mod nord ved Farendløse. Der er ca. 3,3 km til kirken i Ørslev mod nordøst og ca. 3,6 km til kirken i Aversi mod sydvest. De øvrige kirker i det omkringliggende landskab omfatter blandt Kort 4.2. Hovedforslagets placering i forhold til beskyttede diger (orange) og beskyttede fortidsminder (rød prik). Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1: andet kirkerne i Nordrup, Teestrup, Terslev og Tybjerg, som ligger 4-5 km fra mølleområdet ved Eskilstrup. Førslev Kirke ligger i den nordlige udkant af landsbybebyggelsen, hvor den særligt markerer sig i forhold til trafikanter på hovedvejen i det åbne landskab. Kirken fremtræder som en vigtig milepæl på rejsen og som symbolet på Førslev by. Førslev Kirkes fremtrædende position i forhold til det omkringliggende landskab sløres imidlertid af store træer på og omkring kirkegården. Sneslev Kirke ligger på en bakketop i den sydlige udkant af bebyggelsen og markerer sig som et Kort 4.3. Alternativets placering i forhold til beskyttede diger (orange) og beskyttede fortidsminder (rød prik). Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1: vartegn fra hovedvejen mod sydøst. Der er kun få huse og gårde tilbage i den oprindelige landsby ved Lilleå, lige nord for kirken. Hovedparten af bebyggelsen ligger i forbindelse med den nyere stationsby, langs den nedlagte Ringsted / Haslev jernbane. Kirken er mindre synlig herfra, især på grund af beplantning i forbindelse med bebyggelsen. Kirkens terrænmæssige fremtrædende position i forhold til det omkringliggende landskab sløres i nogen grad af store træer på kirkegården syd og øst for kirken. Farendløse Kirke ligger i åbent land i tilknytning til gårdene i landsbyens sydlige del. Nord herfor ligger to enklaver af nyere bebyggelser, og kirken markerer sig stærkest i landskabet mod øst og vest, mens bebyggelse, beplantning og terrænforhold begrænser synligheden fra nord og syd. Ørslev Kirke ligger i den sydvestlige udkant af landsbyen, og markerer sig særligt i det åbne landskab mod syd, mens beplantning og bebyggelse mod vest, øst og ikke mindst mod nord begrænser synligheden i forhold til det omkringliggende landskab. Aversi Kirke ligger i den vestlige udkant af landsbyen og er omgivet af markant beplantning i forbindelse med bebyggelsen, som generelt begrænser udsynet til kirken så den primært er synlig fra landskabet mod sydøst. Landsbyer Mange landsbyer kan føre deres historie tilbage til middelalderen, og de har i mange tilfælde bevaret deres landbrugsmæssige præg trods blandt andet udflytning af gårde under landboreformerne. Landsbyernes grønninger, gadekær og gadestruktur er ofte velbevarede, og i nogle tilfælde vidner 20

21 Illustration 4.1. Førslev Kirke set fra syd. Illustration 4.3. Farendløse Kirke set fra syd. Illustration 4.2. Sneslev Kirke set fra sydvest. Illustration 4.4. Ørslev Kirke set fra sydøst. Illustration 4.5. Aversi Kirke set fra sydøst. 21

22 hegnsstrukturen om tidligere tiders brugs-, ejendoms- og administrationsforhold. I kommuneplanen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer i det åbne land, heriblandt landsbyer, som har særlig kulturhistorisk interesse. Landsbyen Kagstrup umiddelbart øst for de nye vindmøller er afgrænset som kulturmiljø i kommuneplanen. Landsbyen består i dag af 6 uudflyttede gårde beliggende ved et oprindeligt vejforløb med et stort gadekær. Ejerlavet er næsten helt regelmæssigt stjerneudskiftet med kun få udflytninger og enkelte af de oprindelige hegn bevaret. Landsbyen Førslev 1½-2 km sydøst for de nye vindmøller er afgrænset som kulturmiljø i kommuneplanen for Faxe Kommune. Den repræsenterer et eksempel på en større kirkelandsby med mange bebyggelseslag. Kirken med tilhørende præstegård og tidligere skole ligger et stykke nord for selve landsbyen, der består af ret tætliggende gårde i 2 klynger samt gadehuse og villaagtige huse langs bygaden, mens der er eksempler på tidlig industrialisering, andelsbevægelse mv. i den sydlige udkant af bebyggelsen. Syd og vest for landsbyen ses skel og diger fra stjerneudskiftningen i I det omkringliggende landskab er landsbyerne Hjelmsømagle, Teestrup og Terslev, der ligger ca. 3-5 km fra de nye vindmøller, ligeledes udpeget som kulturmiljøer. Hovedgårde Hovedgårdene sætter ofte deres særlige præg på landskabet med vidtstrakte, bebyggelsestomme marker, stengærder, alléer og skove. Flere af hovedgårdene er i kommuneplanen udpeget som kulturmiljøer. Dette gælder blandt andet hovedgården Eskilstrup, hvor de nye vindmøller opstilles. Gårdens historie går tilbage til middelalderen, hvor der formodentlig har ligget i en landsby af samme navn, som hovedgården efterhånden har opslugt. Den nuværende hovedbygning er opført 1847 efter en brand. Syd for Eskilstrup ved hovedvejen står et stort bronzekrucifiks, som blev rejst i Hovedgården Ottestrup med tilhørende udstykning af statshusmandsbrug fra 1924 ligger ca. 3 km nord for de nye møller. Ottestrup hørte tidligere til hovedgården Giesegård, der ligger længere mod nord i en afstand af 5-6 km fra Eskilstrup. Begge hovedgårde er afgrænset som kulturmiljøer. Illustration 4.6. Gadekæret i landsbyen Kagstrup. Illustration 4.7. Hovedgården Eskilstrup med hovedbygning fra

23 4.3. Visuel påvirkning AFSTANDSZONER Hovedforslagets vindmøller med en totalhøjde på 126,5 m og alternativets vindmøller med en totalhøjde på 140,5 m vil kunne være synlige over store afstande. På baggrund af erfaringer med den visuelle virkning af andre store møller, er området omkring møllerne opdelt i følgende afstandszoner: Fjernzonen (8,5-16 km): Vindmøllernes synlighed er helt afhængig af vejrforholdene og sigtbarheden. I fjernzonen opleves ingen detaljer i møllernes udformning, og de er underlagt andre mere dominerende landskabselementer og påvirker således ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Ved god sigtbarhed vil møllerne kunne være synlige på større afstand end de her angivne 16 km, men den store afstand og det lille antal møller betyder, at landskabsbilledet ikke påvirkes væsentligt. Mellemzonen (4-8,5 km): Vindmøllernes synlighed vil i væsentlig grad afhænge af sigtbarheden. Møllernes overordnede udformning vil kunne opfattes, og vingernes rotation fanger opmærksomheden. Møllerne vil udgøre fremtrædende elementer i landskabet, men afstanden til møllerne og dermed deres størrelse kan være vanskelig at vurdere, og der vil være en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Nærzonen (0-4 km): Detaljer ved vindmøllernes udformning og farve vil kunne opfattes, og vingernes rotation øger synligheden. Vindmøllernes store dimensioner i forhold til de øvrige landskabselementer vil være tydelig, og møllerne kan dominere landskabsbilledet. Afstandszonerne er vist på kort 4.5 og 4.6. SYNLIGHED Vindmøllernes synlighed i landskabet afhænger af betragterens placering i terrænet og i forhold til bevoksning og bebyggelse. På tæt hold vil de nye vindmøller ofte være fuldt synlige, men på større afstand vil bebyggelse, skove, levende hegn og anden bevoksning i stigende grad begrænse synligheden, så man kun ser en mindre del af vindmøllerne. Når man færdes i det omgivende terræn vil der typisk være en vekslen mellem strækninger med begrænset udsyn, hvor vindmøllerne ikke er synlige, og mere åbne og højtliggende strækninger, hvor vindmøllerne er synlige i større eller mindre grad. På stor afstand vil de nye vindmøller fortrinsvis være synlige fra højtliggende områder og udsigtspunkter. De større skovområder i mellem- og fjernzonen mod nord, øst og syd vil udgøre en væsentlig begrænsning for vindmøllernes synlighed fra disse områder, men det kan dog ikke udelukkes, at møllevingerne i nogle tilfælde vil kunne være synlige henover skovbeplantningerne fra højdedrag i forbindelse med mere åbne områder. SKALA Vindmøllerne i hovedforslaget såvel som alternativet vil skalamæssigt adskille sig fra de omgivende landskabselementer, og særligt på tættere hold vil der kunne opleves et misforhold mellem møllerne og landskabet. På større afstande, hvor der er frit udsyn til møllerne, vil der almindeligvis være en bedre overensstemmelse mellem oplevelsen af møllernes skala og landskabet. Store vindmøller vurderes som mindst problematiske i forhold til landskabet, hvis de opstilles i flade, jævnt kuperede eller storbakkede landskaber med store arealenheder og landskabsrum, som kan give møllerne et skalamæssigt modspil. Landskabet mellem Ringsted og Haslev har generelt karakter af storskalalandskab med den jævnt bølgede flade med marker samt spredt bebyggelse og mindre bevoksninger, og selve opstillingsområdet ved Eskilstrup består af store, åbne landbrugsarealer. Landskabets store skala opleves særligt fra højere beliggende områder i det omkringliggende terræn, hvorfra der er mulighed for vidt udsyn over det relativt flade landskab. SÅRBARHED Møllernes visuelle dominans vil kunne være særlig kritisk i forhold til oplevelsen af værdifulde landskabelige og kulturhistoriske elementer, hvilket er søgt belyst gennem visualiseringerne. Særlige landskabelige beskyttelsesinteresser Vindmøllerne opstilles udenfor kystnærhedszonen, der er omfattet af særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, og udenfor de større uforstyrrede landskaber, som er i udpeget i kommuneplanen. Landskabet umiddelbart omkring vindmøllerne har i kommuneplanen status som jordbrugsområde, mens området sydvest for Sneslev har status som landskabsområde. Denne type områder er ikke direkte omfattet af særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, men der skal dog tages hensyn til 23

24 C værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Det nærmeste landskabelige beskyttelsesområde er ådalen med Susåen godt 2 km mod syd. Møllerne vil kunne ses fra ådalen, men på grund af afstanden vil de ikke være dominerende (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 21, der er placeret ved Aversi syd for ådalen). B Kulturmiljøer H Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. i synlig kontakt med de kulturmiljøer, der er udpeget i kommuneplanen, skal der vises særlige hensyn overfor områdets oplevelses- og fortælleværdi. A Hovedgården Eskilstrup B Hovedgården Ottestrup C Hovedgården Giesegård D Landsbyen Kagstrup E Landsbyen Førslev F Landsbyen Terslev G Landsbyen Teestrup H Landsbyen Hjelmsømagle A G D E F Vindmøllerne opstilles indenfor det område omkring hovedgården Eskilstrup, som i kommuneplanen er udpeget som kulturmiljø. Det fremgår af udpegningsgrundlaget, at det harmoniske hovedgårdsanlæg omkring gårdspladsen udgør et af de bærende elementer, som blandt andet er sårbart overfor indgreb i forhold til den eksisterende bebyggelse. Et andet bærende element udgøres af alléen syd for gården, og det anføres, at de omkringliggende åbne marker er sårbare overfor tilplantning eller tilgroning. På grund af beplantning er hovedgårdens bygningsanlæg kun synligt fra det omkringliggende landskab i meget begrænset omfang. Adgangsvejen til de nye vindmøller vil blive anlagt omtrent vinkelret på alléen syd for Eskilstrup, og ved opstillingen af vindmøllerne vil det blive sikret, at alléen kan bevares intakt, idet der etableres en midlertidig anlægsvej, som fører Kort 4.3. Kulturmiljøer i landskabet omkring vindmøllerne ved Eskilstrup (kun vist for det tidligere Vestsjællands Amt). 24

25 trafikken til mølleplaceringerne udenom alléen. Det fremgår af udpegningsgrundlaget for kulturmiljøerne omkring landsbyerne Kagstrup, som ligger umiddelbart mod øst, og Førslev, som ligger godt 1½ km mod sydøst, at de to områder er sårbare overfor indgreb i forhold til de eksisterende bebyggelser, herunder en udbygning med nye boliger. Kagstrup er endvidere sårbar overfor en ændring af vejforløbet gennem landsbyen og manglende vedligeholdelse af gadekæret og de store træer, og herudover udgør de bevarede skel og hegn et bærende element. Projektet vil ikke påvirke de nævnte beskyttelsesinteresser, men de nye vindmøller vil i lighed med de nuværende vindmøller i området især give kulturmiljøerne ved Eskilstrup og Kagstrup en markant moderne teknisk prægning, hvor møllerne vil være dominerende, når man færdes i området (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 19 og 22 samt fra fotostandpunkt 26 i afsnit 5.1). Når man færdes på Ladefogedvej vil man passere tæt forbi møllerne, idet den nærmeste af møllerne i hovedforslaget er placeret ca. 90 m fra vejen svarende til godt tårnhøjden eller ca. 2/3 af møllens totalhøjde, mens den nærmeste af alternativets møller er placeret ca. 150 m fra vejen svarende til møllens totalhøjde. Oplevelsen af vindmøllerne set i forhold til vejen og alléen fremgår af illustration 4.8 og 4.9, samt af visualiseringerne fra fotostandpunkt 25 i afsnit 5.1, som viser møllerne set fra den sydligeste del af Ladefogedvej. Det fremgår heraf, at hovedforslagets møller vil være lidt mere dominerende end alternativets møller, når man færdes på vejen på grund af den kortere afstand til den nærmeste mølle. På tættere hold, hvor man befinder sig på vejen mellem alléens træer, vil trækronerne i større eller mindre grad begrænse udsynet til møllernes rotorer. Oplevelses- og fortælleværdierne i kulturmiljøerne ved landsbyen Førslev og hovedgården Ottestrup vurderes at være mindre sårbare overfor den visuelle påvirkning fra vindmøllerne, som på grund af afstanden ikke vil fremtræde så dominerende, og udsynet over landskabet i retning mod møllerne ved Eskilstrup begrænses endvidere af bebyggelse og beplantning (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 17 og 20). De øvrige kulturmiljøer i det omkringliggende landskab, herunder hovedgården Giesegård mod nordøst og landsbyerne Terslev, Teestrup og Hjelmsømagle mod henholdsvis øst, syd og vest, vurderes ikke at være sårbare overfor den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller på grund af de store afstande. Kirkeomgivelser I kommuneplanen er der afgrænset beskyttelsesområder (kirkeomgivelser), som er af særlig betydning for oplevelsen af kirkerne i landskabet. Kirkerne kan dog også være synlige i større eller mindre omfang udenfor de afgrænsede områder. Vindmøllerne vil kunne forstyrre oplevelsen af kirkerne i landskabet fra betragtningsvinkler på tættere hold. Dette gør sig særligt gældende, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til kirkerne, og hvor møllerne enten er placeret mellem betragtningspunktet og kirken eller umiddelbart bagved kirken. Forholdet vil især være forstyrrende, hvis det forekommer over længere og mere befærdede vejstrækninger. Vindmøllerne vurderes ikke at forstyrre oplevelsen af de to nærmeste kirker i henholdsvis Førslev og Sneslev, når man færdes på hovedvejen, som er den mest befærdede vej i området, og som passerer tværs igennem de afgrænsede kirkeomgivelser. Dette skyldes, at begge kirker er placeret syd for vejen, mens møllerne vil være placeret mod nord. Den eksisterende 100 m høje mølle sydvest for Eskilstrup er placeret indenfor den østlige del af kirkeomgivelserne omkring Sneslev Kirke, der afgrænses af Ladefogedvej, hvorfra den eksisterende mølle på en kortere strækning ses foran kirken. De tre nye møller placeres øst for vejen i større afstand fra kirken og udenfor de afgrænsede kirkeomgivelser. Møllerne vil derfor i mindre grad udgøre en visuel forstyrrelse i forhold til oplevelsen af kirken. Når man færdes på Almstoftevej i den vestlige del af kirkeomgivelserne omkring Sneslev Kirke, vil vindmøllerne ved Eskilstrup være placeret bag kirken set fra to kortere vejstrækninger henholdsvis nordvest og nordøst for Almstofte. Dette gør sig allerede gældende i dag i forhold til den eksisterende 100 m høje mølle i området, og de nye møller vil derfor kun i begrænset omfang forøge den visuelle påvirkning. Fra vejstrækningen nordøst vor Almstofte, hvor kirken opleves på tæt hold og fremtræder mest markant, vil de nye møller mere eller mindre være skjult af beplantningen omkring kirken (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 23). Ved Råbjerg på vejstrækningen nordvest for Almstofte, hvor kirken opleves på en afstand af ca. 2,5 km, fremtræder kirken mindre markant og de nye vindmøller vil derfor være mere dominerende i landskabet ligesom det er tilfældet med de eksisterende møller i området. Møllerne placeres udenfor kirkeomgivelserne i forbindelse med kirkerne i Førslev og Farendløse, som ligger henholdsvis sydøst og nord for de nye møller. Beplantningen omkring Førslev Kirke såvel som de terrænmæssige forhold og beplantning i 25

26 Illustration 4.8. Visualisering fra den sydligste del af Ladefogedvej med de to vestligste af hovedforslagets nye vindmøller set i forhold til vejen og alléen ved Eskilstrup. 26

27 Illustration 4.9. Visualisering fra den sydligste del af Ladefogedvej med den vestligste af alternativets nye vindmøller set i forhold til vejen og alléen ved Eskilstrup. 27

28 A Førslev Kirke B Sneslev Kirke C Farendløse Kirke D Ørslev Kirke E Nordrup Kirke F Terslev Kirke G Teestrup Kirke H Haslev Kirke B E C A D F forbindelse med bebyggelserne på de mellemliggende arealer afskærmer udsynet til kirken fra Ladefogedvej såvel som fra den vestlige del af Eskilstrupvej, hvor vindmøllerne vil være placeret i forgrunden. Tilsvarende afskærmer terrænforhold og beplantning for udsynet fra hovedvejen syd for vindmøllerne til Farendløse Kirke mod nord. De nævnte vejstrækninger ligger da også udenfor de afgrænsede kirkeomgivelser. Som følge af vejenes placering i landskabet vil der kun være en kort strækning af Førslev Skolevej indenfor kirkeomgivelserne sydøst for Førslev Kirke, hvor vindmøllerne vil være placeret i terrænet umiddelbart bag kirken. På grund af bebyggelse og beplantning er udsynet til kirken imidlertid stærkt begrænset fra den pågældende vejstrækning. På grund af bebyggelse og beplantning er der ligeledes kun udsyn til Farendløse Kirke fra to korte strækninger af Farendløsevej indenfor den nordlige del af kirkeomgivelserne, hvor vindmøllerne punktvist vil være placeret mod syd i terrænet bag kirken. Vindmøllerne vil i de pågældende tilfælde i betydeligt omfang være skjult bag bebyggelse og beplantning, og de vurderes ikke at ville dominere kirken (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 16). G H Udsynet fra kirkerne vurderes generelt ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. I forhold til Sneslev Kirke vil de nye møller sammen med den eksisterende 100 m høje mølle være placeret indenfor en lille del af synfeltet (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 22). Fra kirkegården er der Kort 4.4. Kirkeomgivelser i landskabet omkring vindmøllerne ved (kun vist for det tidligere Vestsjællands Amt). 28

29 kun meget begrænset udsyn over landskabet i retning mod møllerne ved Eskilstrup på grund af beplantning nord for hovedvejen, hvilket bevirker at kun vingespidserne på de nye møller vil være synlige. Den eksisterende mølle fremtræder mest markant, idet en større del af dens vinger er synlig. Den markante beplantning omkring kirkegården ved Førslev Kirke bevirker at der generelt ikke er væsentligt udsyn over landskabet. Fra kirkegården ved Farendløse Kirke er der udsyn over landskabet mod sydøst, mens beplantning i forbindelse med bebyggelsen sydvest for kirken begrænser udsynet i retning mod møllerne fra store dele af kirkegården. Tilsvarende spærrer beplantning og bebyggelse for udsynet i retning mod møllerne ved Eskilstrup fra kirkegårdene ved kirkerne i Ørslev og Aversi. De nye vindmøller vil være mere dominerende end de tre eksisterende møller ved Kagstrup, som nedtages i forbindelse med projektet. Samlet set vurderes der ikke at være risiko for væsentlige visuelle gener i forhold til oplevelsen af de nærmeste landsbykirker i Sneslev, Førslev og Farendløse. De øvrige kirker i det omkringliggende landskab, herunder blandt andet kirkerne i Ørslev og Aversi, vurderes ikke at være væsentligt sårbare overfor visuelle påvirkninger fra de planlagte vindmøller på grund af de større afstande og de topografiske forhold. Bebyggelse, beplantning og terrænforhold vil ofte bevirke, at kirkerne ikke markerer sig i forhold til vejstrækninger, hvorfra de nye møller samtidigt vil kunne være synlige i landskabet bag kirkerne. Der er ikke markante forhistoriske mindesmærker i form af storstensgrave eller gravhøje i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. UDSEENDE Vindmøllernes udformning svarer til øvrige moderne møller, der har en rotor med tre vinger og et konisk rørtårn. Forholdet mellem højden på møllens tårn (navhøjden) og rotorens diameter anses almindeligvis for at være mest harmonisk, når forholdet er ca. 1:1. Små vindmøller har dog oftest en noget større navhøjde end rotordiameter, og for store vindmøller vil en lidt mindre navhøjde end rotordiameter almindeligvis kunne accepteres. For vindmøller på m anbefales et forhold mellem navhøjde og rotordiameter i intervallet mellem 1:1,1-1:1,2 [1]. For de aktuelle vindmøller i hovedforslaget er forholdet mellem navhøjde og rotordiameter ca. 1:1,16, mens forholdet er ca. 1:1,12 for vindmøllerne i alternativet. Dette er i begge tilfælde indenfor det anbefalede interval, og projektet er ligeledes i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, der angiver en tilladt afvigelse på op til 35 %. Den eksisterende mølle, som bliver stående umiddelbart vest for mølleområdet, har en navhøjde på 67 m og en rotordiameter på 66 m, hvilket indebærer at forholdet er omtrent 1:1. På afstand vil den nederste del af vindmøllerne næsten altid være skjult af bebyggelse og bevoksning, og ofte vil kun dele af rotoren være synlig. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter har derfor især betydning for oplevelsen af vindmøllerne på nærmere hold, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Hvis møllerne er lavt placeret i terrænet, så de almindeligvis ses bag en bakke, kan det være en fordel med større navhøjde, så rotoren visuelt går fri af bakken, og omvendt kan en mindre navhøjde i nogle tilfælde få møllerne til at se mere harmoniske ud, hvis de er placeret højt i forhold til det omgivende terræn. I det aktuelle tilfælde er der ikke markante bakker nær møllerne, men set fra Kagstrup er den nederste del af mølletårnene dog dækket af bakkedraget omkring Kaghøj (se visualiseringerne fra fotostandpunkt 16 og fra fotostandpunkt 26 i afsnit 5.1). Hovedforslagets tre nye møller placeres på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand på 279 m, hvilket svarer til 3 gange rotordiameteren, mens alternativets to nye møller har en indbyrdes afstand på 404 m, hvilket svarer til 4 gange rotordiameteren. Dette er i begge tilfælde i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, der angiver en afstand på maksimalt 5 gange rotordiameteren, såvel som med de generelle anbefalinger på 3-4 gange rotordiameter [1]. Ved indbyrdes afstande over 5 gange rotordiameteren er der risiko for at møllerne ikke fremstår som et klart sammenhængende anlæg. Dette vil gøre sig gældende i forhold til den eksisterende 100 m høje mølle umiddelbart vest for de nye møller, og hertil kommer at den eksisterende og de nye møller vil have forskelligartet størrelse. For at sikre så harmonisk et samspil som muligt opstilles de nye møller på en række, der flugter med den eksisterende mølle. Afstanden mellem den eksisterende mølle og den vestligste af de nye møller vil imidlertid være væsentligt større end den indbyrdes afstand mellem de nye møller, idet der vil være en afstand på ca. 575 m i hovedforslaget og ca. 643 m i alternativet. De nye vindmøller i hovedforslaget vil afvige mindst fra den eksisterende mølle for så vidt angår møllestørrelse, idet navhøjden vil være 13 m højere og rotordiameteren 27 m større, mens der vil være stor forskel på den indbyrdes afstand mellem de nye møl- 29

30 ler og afstanden til den eksisterende mølle. Omvendt vil de nye møller i alternativet afvige mere fra den eksisterende mølle for så vidt angår møllestørrelse, idet navhøjden vil være 23 m højere og rotordiameteren 35 m større, mens der til gengæld vil være relativt mindre forskel på den indbyrdes afstand mellem de nye møller og afstanden til den eksisterende mølle. Som udgangspunkt har navhøjdernes indbyrdes forhold ikke væsentlig betydning, hverken for opfattelsen af terræn eller for opfattelsen af opstillingsmønsteret. Ved indbyrdes forskelle på mindre end 5 m i navhøjden mellem nabomøller er der ingen æstetiske argumenter for at lave særlige tilpasninger af navhøjderne [1]. Navhøjderne på de nye vindmøller ved Eskilstrup vil tilnærmelsesvis flugte, idet niveauforskellene mellem de enkelte møller vil være mindre end 2 m, mens der i hovedforslaget og især i alternativet vil være en større afvigelse i forhold til navhøjden på den eksisterende mølle. Møllernes lyse grå farve står i kontrast til landskabet, men den lyse farve reducerer almindeligvis vindmøllernes visuelle virkning, når de ses med himlen som baggrund. Synligheden vil være størst, når der er en markant kontrast mellem vindmøllen og baggrunden. I medlys vil møllerne kunne fremtræde næsten hvide og meget tydelige mod en mørk himmel, mens de i modlys fremstår mere eller mindre grå og vil være tydeligst, når de ses i silhuet mod en lys himmel. Moderne vindmøllers rotor har en væsentlig langsommere omdrejningshastighed end tidligere tiders små møller, hvor bevægelsen kan virke dominerende. Dette bevirker, at de nye vindmøllers visuelle fremtoning i forhold til landskabet vil være mere rolig, og det vil i højere grad være møllens tilstedeværelse i sig selv, der kan virke dominerende. Rotorens omdrejningshastighed på de nye vindmøller vil således være væsentligt langsommere end på de tre eksisterende møller ved Kagstrup, som nedtages ved opstillingen af de nye møller. Rotorens omdrejningshastighed på den eksisterende store mølle, som bliver stående umiddelbart vest for de nye møller, er kun en smule hurtigere end for de nye møller Visualiseringer METODE Fotos er overvejende optaget i juni 2009, dog er enkelte optagelser fra oktober Der er benyttet et professionelt digitalkamera med et normalobjektiv med en fast brændvidde svarende til ca. 43 mm. For at visualiseringerne skal være sammenlignelige er alle fotos gengivet i samme størrelse. En betragtningsafstand på ca. 36 cm svarer bedst til den oplevelse man vil have, hvis man står på stedet. Koordinater for fotostandpunkter er fastlagt ved hjælp af GPS og Kort- og Matrikelstyrelsens digitale kort. Fotoretningen er fastlagt ved hjælp af kort og kendte kontrolpunkter i landskabet. I mangel af tilstrækkeligt sikre kontrolpunkter er fotoretningen tillige i enkelte tilfælde kontrolleret med kompas. Visualiseringerne er foretaget digitalt med programmet WindPRO 2.6 (Visual). Programmet Adobe Photoshop er anvendt ved redigering af baggrundsbilledet i forbindelse med bortretouchering af de tre eksisterende vindmøller i området, som nedtages. Ikke alle fotos er optaget under helt optimale vejrog belysningsforhold. Særligt i fjernzonen kan de eksisterende landskabselementer være vanskeligt synlige på grund af skyer eller dis i horisonten. Hertil kommer, at det menneskelige øje i virkeligheden opfatter flere detaljer end der kan gengives på et foto. Dette bevirker eksempelvis at eksisterende vindmøller, som i virkeligheden kan anes trods eventuel dis i horisonten i flere tilfælde ikke fremgår af fotoet. De nye møller har en lys grå farve, men på visualiseringerne er de i enkelte tilfælde gengivet væsentlig mørkere eller lysere og mere klart for at tydeliggøre dem, da de ellers ikke ville fremgå af billedet. Det skal bemærkes, at dette medfører, at den visuelle påvirkning af de nye vindmøller fremhæves i forhold til påvirkningen af de eksisterende vindmøller og øvrige landskabselementer, som kun vanskeligt eller slet ikke kan ses på det ubearbejdede foto af situationen i dag, selvom de i virkeligheden er synlige. Flere af visualiseringerne viser udover de nye møller ved Eskilstrup også de to planlagte møller i vindmølleområdet ved Bedsted Overdrev. Visualiseringerne fra fjernzonen og enkelte af visualiseringerne fra mellemzonen er suppleret med forstørrede billedudsnit, som viser de nye vindmøller ved Eskilstrup. Visualiseringer vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, men de vurderes dog at give et tilstrækkelig korrekt indtryk af hvorledes vindmøllerne vil kunne opleves i landskabet. Det ubearbejdede foto er gengivet sammen med visualiseringen af projektforslaget, så man har mulighed for at sammenligne med de eksisterende forhold i dag. 30

31 VALG AF VISUALISERINGSPUNKTER Visualiseringerne er foretaget fra punkter i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, eller hvor det af andre årsager skønnes vigtigt at belyse den landskabelige påvirkning. Fotostandpunkternes placering er vist på kort 4.5, 4.6 og 5.1. Fjernzone (8,5-16 km) 1 Egemose - fra højtbeliggende område nær Roskildevej nord for Vigersted. 2 Lidemark - fra højtbeliggende område syd for Bjæverskov. 3 Holme Olstrup - fra højtbeliggende del af Landevejen mellem Næstved og Rønnede, hvor der færdes mange mennesker. 4 Alsted - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse i et større uforstyrret landskab. 5 Sigersted - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse sydvest for Ringsted. Mellemzone (4-8,5 km) 6 Klippede - fra udkanten af kulturmiljøet omkring hovedgården Giesegård. 7 Terslev - fra Terslevvej sydøst for Ørslev. 8 Tjæreby Mark - fra området nord for Haslev. 9 Haslev - fra Vestre Ringvej, hvor der færdes mange mennesker. 10 Teestrup - fra området vest for Haslev. 11 Skulderløse - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 12 Tybjerglille Bakker - fra udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 13 Sørup - fra ferie- og fritidsområde øst for Vetterslev. 14 Høm - fra Næstvedvej syd for Ringsted, hvor der færdes mange mennesker. 15 Ringsted - fra Bragesvej i udkanten af byen ved flyvepladsen, hvor der færdes mange mennesker. Nærzone (0-4 km) 16 Farendløse - fra Farendløsevej i udkanten af bebyggelsen nord for Farendløse Kirke. 17 Ottestrup - fra Ottestrupvej i kulturmiljøet omkring hovedgården. 18 Ørslev - fra Havemarksvej syd for bebyggelsen. 19 Kagstrup - fra Eskilstrupvej i udkanten af bebyggelsen (kulturmiljø). 20 Førslev - fra hovedvejen nord for bebyggelsen, hvor der færdes mange mennesker. 21 Aversi - fra Nymøllevej i udkanten af højtbeliggende bebyggelse. 22 Sneslev Kirke - fra hovedvejen øst for kirken, hvor der færdes mange mennesker. 23 Almstofte - fra området mellem Almstofte og Sneslev Kirke. 24 Sneslev - fra Tvindelstrupvej nord for bebyggelsen og nær hovedvejen, hvor der færdes mange mennesker. 25 Ladefogedvej - fra nærmeste nabo mod syd ved hovedvejen. *) 26 Eskilstrupvej - fra nærmeste nabo mod nordøst. *) *) Behandles særskilt i afsnit

32 FJERNZONE 1 Egemose 2 Lidemark 3 Holme Olstrup 4 Alsted 5 Sigersted MELLEMZONE 6 Klippede 7 Terslev 8 Tjæreby Mark 9 Haslev 10 Teestrup 11 Skulderløse 12 Tybjerglille Bakker 13 Sørup 14 Høm 15 Ringsted Kort 4.5. Kort med fotostandpunkter i fjern- og mellemzonen. Mål 1:

33 NÆRZONE 16 Farendløse 17 Ottestrup 18 Ørslev 19 Kagstrup 20 Førslev 21 Aversi 22 Sneslev Kirke 23 Almstofte 24 Sneslev Kort 4.6. Kort med fotostandpunkter i nærzonen. Mål 1:

34 Eksisterende mølle (Snekkerup) Eksisterende møller (Eskilstrup + Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 1. Eksisterende forhold set fra Egemose. Der er flere højspændingsmaster og vindmøller i landskabet, herunder de eksisterende møller ved Eskilstrup og Bedsted Overdrev. Bortset fra den eksisterende mølle ved Snekkerup fremtræder de tekniske anlæg ikke markante på grund af afstanden i forhold til det aktuelle fotostandpunkt. 34

35 Nye møller (Eskilstrup) Planlagte møller (Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 1. Visualisering af hovedforslaget set fra Egemose. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 15,0 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 9,1 km. Det forstørrede billedudsnit viser møllerne ved Eskilstrup og de planlagte møller ved Bedsted Overdrev. Man opfatter ikke nogen klar sammenhæng mellem de tre nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 35

36 Nye møller (Eskilstrup) Planlagte møller (Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 1. Visualisering af alternativet set fra Egemose. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 15,0 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 9,1 km. Det forstørrede billedudsnit viser møllerne ved Eskilstrup og de planlagte møller ved Bedsted Overdrev. Man opfatter ikke nogen klar sammenhæng mellem de to nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 36

37 Vollerslev Mølle FJERNZONE - Fotostandpunkt 2. Eksisterende forhold set fra Lidemark. Flere højspændingsmaster er synlige i landskabet, og herudover ses blandt andet en ældre hollandsk mølle ved Vollerslev. Den eksisterende store mølle ved Eskilstrup fremgår ikke af billedet, men den vil reelt også kunne være synlig. 37

38 Nye møller (Eskilstrup) Planlagte møller (Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 2. Visualisering af hovedforslaget set fra Lidemark. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 12,6 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 11,5 km. Det forstørrede billedudsnit viser de tre nye møller ved Eskilstrup. 38

39 Nye møller (Eskilstrup) Planlagte møller (Bedsted Overdrev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 2. Visualisering af alternativet set fra Lidemark. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 12,6 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 11,5 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Eskilstrup. 39

40 Eksisterende møller (Fensmark) Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Holme Olstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 3. Eksisterende forhold set fra landevejen vest for Holme Olstrup. Udover de eksisterende møller og højspændingsmaster i området mellem Holme Olstrup og Fensmark kan en vinge på den eksisterende mølle ved Eskilstrup anes. 40

41 Nye møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 3. Visualisering af hovedforslaget set fra Holme Olstrup. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 13,3 km. Den ene af de nye møller er skjult af beplantningen. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup og de to nye møller, som er synlige fra fotostandpunktet. 41

42 Nye møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 3. Visualisering af alternativet set fra Holme Olstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 13,3 km. Den ene af de nye møller er skjult af beplantningen. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup og de to nye møller, hvoraf kun rotoren på den ene mølle er fuldt synlig. 42

43 FJERNZONE - Fotostandpunkt 4. Eksisterende forhold set fra Alsted. Der er flere vindmøller i landskabet, men disse fremtræder ikke markante på grund af afstanden. 43

44 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 4. Visualisering af hovedforslaget set fra Alsted. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 13,9 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 12,9 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup og de tre nye møller. 44

45 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 4. Visualisering af alternativet set fra Alsted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 14,0 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 12,9 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup og de to nye møller. 45

46 Eksisterende mølle (Gilsager) Eksisterende mølle (Mulstrup) Eksisterende møller (Eskilstrup og Sneslev) FJERNZONE - Fotostandpunkt 5. Eksisterende forhold set Sigersted. Flere højspændingsmaster og vindmøller er synlige i landskabet. 46

47 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 5. Visualisering af hovedforslaget set fra Sigersted. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 11,2 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 8,7 km. Det forstørrede billedudsnit viser de tre nye møller ved Eskilstrup samt de eksisterende møller ved henholdsvis Sneslev og Eskilstrup. 47

48 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) FJERNZONE - Fotostandpunkt 5. Visualisering af alternativet set fra Sigersted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 11,3 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 8,7 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller ved Eskilstrup samt de eksisterende møller ved henholdsvis Sneslev og Eskilstrup. 48

49 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 6. Eksisterende forhold set fra Klippede syd for kulturmiljøet omkring Giesegård. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 49

50 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 6. Visualisering af hovedforslaget set fra Klippede. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 4,9 km. De nye møller og den eksisterende mølle opfattes ikke entydigt som en samlet anlæg, da der visuelt 'mangler' en mølle i rækken. 50

51 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 6. Visualisering af alternativet set fra Klippede. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 4,9 km. De nye møller og den eksisterende mølle fremtræder ikke som en samlet anlæg, da møllernes størrelsesforhold bevirker, at den eksisterende mølle opleves som fjernere placeret. 51

52 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 7. Eksisterende forhold set fra Terslev. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 52

53 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 7. Visualisering af hovedforslaget set fra Terslev. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 4,3 km. Samme forhold som ved det foregående fotostandpunkt gør sig gældende ved oplevelsen af de nye og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 53

54 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 7. Visualisering af alternativet set fra Terslev. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 4,3 km. Samme forhold som ved det foregående fotostandpunkt gør sig gældende ved oplevelsen af de nye og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 54

55 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Simmendrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 8. Eksisterende forhold set fra Tjæreby Mark nord for Haslev. 55

56 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 8. Visualisering af hovedforslaget set fra Tjæreby Mark. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 4,5 km. Møllerne fremtræder tydeligt som et selvstændigt anlæg i forhold til de tre eksisterende møller ved Simmendrup, og man fornemmer at de nye møller står på række med den eksisterende mølle, om end der synes at 'mangle' en mølle i rækken. 56

57 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 8. Visualisering af alternativet set fra Tjæreby Mark. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 4,6 km. Møllerne fremtræder som et selvstændigt anlæg i forhold til de tre eksisterende møller ved Simmendrup. På grund af forskellen i navhøjde opfatter man ikke, at de nye møller står på række med den eksisterende mølle ved Eskilstrup, og møllerne opleves derfor ikke som et samlet anlæg. 57

58 Eksisterende mølle (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 9. Eksisterende forhold set fra Vestre Ringvej i Haslev. En vinge på den eksisterende mølle ved Eskilstrup kan anes over beplantningen. 58

59 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 9. Visualisering af hovedforslaget set fra Haslev. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 5,6 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup og de tre nye møller. De nye møller er stort set skjult af beplantningen, og kun et par vingespidser er synlig. 59

60 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 9. Visualisering af alternativet set fra Haslev. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 5,6 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup og de tre nye møller. Sammenlignet med hovedforslaget vil en lidt større del af rotorerne på de nye møller være synlig over beplantningen. 60

61 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Teestrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 10. Eksisterende forhold set fra Teestrup vest for Haslev. Udsynet over landskabet er domineret af tracéerne af højspændingsmaster og den eksisterende møllerække nordøst for Teestrup. 61

62 Nye mølle (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 10. Visualisering af hovedforslaget set fra Teestrup. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 5,1 km. Det forstørrede billedudsnit viser møllerne ved Teestrup og Eskilstrup. Den eksisterende mølle ved Eskilstrup opfattes ikke som en del af den nye møllerække, der fremtræder som et selvstændigt anlæg i forhold til den møllerækken ved Teestrup. De nye møller bidrager til at øge den tekniske prægning af landskabet. 62

63 Nye mølle (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 10. Visualisering af alternativet set fra Teestrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 5,1 km. Det forstørrede billedudsnit viser møllerne ved Teestrup og Eskilstrup. Sammenlignet med hovedforslaget er de nye møller ved Eskilstrup vanskeligere at opfatte som et selvstændigt anlæg i forhold til møllerækken ved Teestrup. 63

64 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Teestrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 11. Eksisterende forhold set fra Skulderløse. Flere vindmøller er synlige i landskabet, herunder den eksisterende store mølle ved Eskilstrup og rækken med seks møller nordøst for Teestrup. 64

65 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 11. Visualisering af hovedforslaget set fra Skulderløse. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 7,7 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 13,5 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup, de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev og de tre nye møller ved Eskilstrup. Man opfatter ikke nogen klar sammenhæng med den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 65

66 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 11. Visualisering af alternativet set fra Skulderløse. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 7,7 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 13,5 km. Det forstørrede billedudsnit viser den eksisterende mølle ved Eskilstrup, de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev og de to nye møller ved Eskilstrup. Man opfatter ikke nogen klar sammenhæng med den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 66

67 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Aversi) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 12. Eksisterende forhold set fra Tybjerglille Bakker. 67

68 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 12. Visualisering af hovedforslaget set fra Tybjerglille Bakker. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 5,9 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 10,2 km. De nye møller ved Eskilstrup fremtræder som et selvstændigt anlæg, både i forhold til de to møller ved Aversi og i forhold til den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 68

69 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 12. Visualisering af alternativet set fra Tybjerglille Bakker. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 6,0 km, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 10,2 km. De nye møller ved Eskilstrup fremtræder som et selvstændigt anlæg, både i forhold til de to møller ved Aversi og i forhold til den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 69

70 Eksisterende mølle (Sneslev) Eksisterende mølle (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 13. Eksisterende forhold set fra Sørup øst for Vetterslev. Udover tracéet af højspændingsmaster ses enkelte møller i landskabet, herunder den eksisterende store mølle ved Eskilstrup. 70

71 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 13. Visualisering af hovedforslaget set fra Sørup. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 5,5 km. Den eksisterende og de nye møller ved Eskilstrup opfattes ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af forskellen i navhøjde og ikke mindst den 'manglende' mølle i møllerækken. 71

72 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 13. Visualisering af alternativet set fra Sørup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 5,6 km. Den eksisterende og de to nye møller ved Eskilstrup kan opleves som en samlet møllegruppe, men sammenlignet med hovedforslaget bevirker den større navhøjde på de nye møller, at man ikke opfatter at møllerne står på række. 72

73 Eksisterende mølle (Sneslev) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 14. Eksisterende forhold set fra Høm. Den eksisterende store mølle ved Eskilstrup er skjult af beplantningen til højre for møllen ved Sneslev. 73

74 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 14. Visualisering af hovedforslaget set fra Høm. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 7,6 km. Det forstørrede billedudsnit viser de nye møller ved Eskilstrup og den eksisterende mølle ved Sneslev. Kun to af de nye møller er synlige, idet den tredje mølle er skjult af beplantningen til venstre. 74

75 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 14. Visualisering af alternativet set fra Høm. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 7,6 km. Det forstørrede billedudsnit viser de nye møller ved Eskilstrup og den eksisterende mølle ved Sneslev. Rotoren på den ene af de to nye møller er delvist skjult af beplantningen til venstre. 75

76 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende mølle (Sneslev) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 15. Eksisterende forhold set fra Bragesvej ved flyvepladsen i udkanten af Ringsted. 76

77 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 15. Visualisering af hovedforslaget set fra Ringsted. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 7,8 km. Det forstørrede billedudsnit viser de tre nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. De nye møller fremtræder som et selvstændigt anlæg, og man opfatter ikke nogen klar sammenhæng med den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 77

78 Nye møller (Eskilstrup) MELLEMZONE - Fotostandpunkt 15. Visualisering af alternativet set fra Ringsted. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 7,8 km. Det forstørrede billedudsnit viser de to nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. De nye møller fremtræder som et selvstændigt anlæg, og man opfatter ikke nogen klar sammenhæng med den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 78

79 Eksisterende møller (Kagstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 16. Eksisterende forhold set fra Farendløse. Rotoren på to af de eksisterende møller ved Kagstrup er synlige, mens den tredje er skjult af beplantning. Alle tre møller nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 79

80 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 16. Visualisering af hovedforslaget set fra Farendløse. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 2,3 km. Møllerne er delvist skjult bag Farendløse Kirke og den omgivende beplantning, så kun mindre dele af vingerne er synlige på hver side af kirken, mens en lidt større del af den vestligste mølle ses mellem beplantningen til højre for kirken. Møllerne vil på denne baggrund ikke dominere oplevelsen af kirken. 80

81 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 16. Visualisering af alternativet set fra Farendløse. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 2,3 km. Møllerne er skjult bag henholdsvis Farendløse Kirke og den omgivende beplantning med undtagelse af en vingespids, som kan anes mellem trækronerne til højre for kirken. Møller vil således ikke påvirke oplevelsen af kirken fra det pågældende standpunkt. 81

82 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 17. Eksisterende forhold set fra kulturmiljøet omkring Ottestrup. Udover de eksisterende vindmøller ved Kagstrup og Eskilstrup kan møllerækken ved Teestrup ses til venstre i billedet. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 82

83 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 17. Visualisering af hovedforslaget set fra Ottestrup. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 2,7 km. Man kan fornemme, at de nye møller står på række med den eksisterende mølle ved Eskilstrup, men sammenhængen er ikke entydig, da der 'mangler' en mølle i rækken. 83

84 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 17. Visualisering af alternativet set fra Ottestrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 2,7 km. Sammenlignet med hovedforslaget er sammenhængen med den eksisterende mølle ved Eskilstrup mindre tydelig, da man ikke opfatter at møllerne står på række på grund af forskellen i navhøjderne og den store afstand. 84

85 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 18. Eksisterende forhold set fra Havemarksvej syd for Ørslev. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 85

86 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 18. Visualisering af hovedforslaget set fra Ørslev. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 3,2 km. Samme forhold som ved det foregående fotostandpunkt gør sig gældende ved oplevelsen af de nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 86

87 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 18. Visualisering af alternativet set fra Ørslev. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 3,3 km. Samme forhold som ved det foregående fotostandpunkt gør sig gældende ved oplevelsen af de nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 87

88 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) Hovedgården Eskilstrup NÆRZONE - Fotostandpunkt 19. Eksisterende forhold set fra Kagstrup med de eksisterende møller i kulturmiljøerne omkring landsbyen Kagstrup og hovedgården Eskilstrup. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. Afstanden til den nærmeste af møllerne ved Kagstrup er ca. 560 m. 88

89 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 19. Visualisering af hovedforslaget set fra Kagstrup. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 940 m. Man kan opfatte at de nye møller står på række med den eksisterende mølle ved Eskilstrup, og møllerne kan således opleves som et samlet anlæg, selvom møllernes størrelse og den indbyrdes afstand mellem møllerne ikke fremstår ensartet. Det samlede mølleanlæg fremstår mere roligt og afklaret end situationen i dag. 89

90 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 19. Visualisering af alternativet set fra Kagstrup. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 1,0 km. Man kan fornemme at de nye møller står på række med den eksisterende mølle ved Eskilstrup. Den indbyrdes afstand forekommer mere ensartet ensartet end i hovedforslaget, men de nye møller er tydeligvis større. Ligesom hovedforslaget fremstår det samlede mølleanlæg mere roligt og afklaret end situationen i dag. 90

91 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Kagstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 20. Eksisterende forhold set fra hovedvejen nord for Førslev. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. Afstanden til den nærmeste af møllerne ved Kagstrup er ca. 1,3 km. Umiddelbart til højre for møllen ved Eskilstrup anes den eksisterende mølle ved Sneslev. 91

92 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 20. Visualisering af hovedforslaget set fra Førslev. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 1,4 km. Samme forhold som ved det foregående fotostandpunkt gør sig gældende ved oplevelsen af de nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 92

93 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 20. Visualisering af alternativet set fra Førslev. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 1,5 km. Samme forhold som ved det foregående fotostandpunkt gør sig gældende ved oplevelsen af de nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup. 93

94 Eksisterende mølle (Bedsted Overdrev) Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Kagstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 21. Eksisterende forhold set fra Aversi. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 94

95 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 21. Visualisering af hovedforslaget set fra Aversi. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 3,2 km og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 8,4 km. De nye møller ved Eskilstrup fremstår som et selvstændigt anlæg, og man opfatter ikke nogen klar sammenhæng med den eksisterende mølle. 95

96 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 21. Fotostandpunkt 21. Visualisering af alternativet set fra Aversi. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 3,3 km og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev er ca. 8,4 km. De nye møller ved Eskilstrup fremstår som et selvstændigt anlæg, og man opfatter ikke nogen klar sammenhæng med den eksisterende mølle. 96

97 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) Eksisterende møller (Simmendrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 22. Eksisterende forhold set fra hovedvejen øst for Sneslev Kirke. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 97

98 Eksisterende og nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 22. Visualisering af hovedforslaget set fra hovedvejen øst for Sneslev Kirke. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er knap 1,7 km. Man opfatter, at de nye møller står på række med den eksisterende mølle ved Eskilstrup, så møllerne tydeligt opleves som et samlet anlæg. De uensartede møllestørrelser og indbyrdes afstande kan dog give betragteren en fornemmelse af, at møllerne ikke er placeret på en ret linje. 98

99 Eksisterende og nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 22. Visualisering af alternativet set fra hovedvejen øst for Sneslev Kirke. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er knap 1,7 km. Man opfatter, at de nye møller står på række med den eksisterende mølle ved Eskilstrup, så møllerne tydeligt opleves som et samlet anlæg. De uensartede møllestørrelser og indbyrdes afstande kan dog give betragteren en fornemmelse af, at møllerne ikke er placeret på en ret linje. 99

100 Sneslev Kirke og eksisterende mølle (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 23. Eksisterende forhold set fra området nordøst for Almstofte, hvor den eksisterende mølle på en kort vejstrækning er synlig umiddelbart bag Sneslev Kirke. 100

101 Eksisterende og nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 23. Visualisering af hovedforslaget set fra området nordøst for Almstofte. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 2,5 km. Den eksisterende mølle ved Eskilstrup fremtræder mest markant, og vingerne på de nye møller er kun synlige i begrænset omfang. De nye møller vil dog kunne give et lidt mere uroligt indtryk, når de roterende møllevinger ses bag hinanden. 101

102 Eksisterende og nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 23. Visualisering af alternativet set fra området nordøst for Almstofte. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 2,6 km. De nye møller vil fremtræde lidt mere markante sammenlignet med hovedforslaget på grund af alternativets større møller. 102

103 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 24. Eksisterende forhold set fra Tvindelstrupvej nord for Sneslev. De tre møller ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. Til venstre for møllerne ved Kagstrup anes møllerækken ved Simmendrup, og til højre for møllen ved Eskilstrup anes møllerækken ved Teestrup. 103

104 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 24. Visualisering af hovedforslaget set fra Sneslev. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 3,6 km. Man kan fornemme at de nye møller og den eksisterende mølle ved Eskilstrup står på række, men møllerne opleves ikke entydigt som et samlet anlæg på grund af den 'manglende' mølle i rækken. 104

105 Nye møller (Eskilstrup) NÆRZONE - Fotostandpunkt 24. Visualisering af alternativet set fra Sneslev. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 3,6 km. Sammenlignet med hovedforslaget er det lidt vanskeligere at opfatte, at de nye møller står på række med den eksisterende mølle ved Eskilstrup, hvilket især skyldes de nye møllers større navhøjde. 105

106 4.5. Samlet vurdering af landskabelige forhold LANDSKAB GENERELT Vindmølleanlægget vil generelt have en rolig og harmonisk fremtræden i landskabet i kraft af det enkle og overskuelige opstillingsprincip, og forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter vurderes at fremtræde harmonisk. De nye vindmøller vil imidlertid fremtræde mere markante end de tre eksisterende vindmøller ved Kagstrup, som nedtages i forbindelse med projektet. I fjernzonen vil de nye vindmøller almindeligvis kun være synlige fra højtbeliggende områder, hvorfra der er udsyn over landskabet. I klart vejr med god sigtbarhed vil møllerne markere sig i landskabet, men på grund af afstanden vurderes de ikke at påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. I mellemzonen vil vindmøllernes rotorer ofte kunne være fuldt synlige fra højere beliggende og åbne dele af landskabet, men særligt på større afstand begrænses udsynet til møllerne af bebyggelse, beplantning og terrænforhold, så kun mindre dele af møllevingerne er synlige. Vindmøllerne synes skalamæssigt at være i harmoni med landskabet, da det er vanskeligt at bedømme afstanden til møllerne og opfatte deres reelle størrelse i forhold til de øvrige landskabselementer. I nærzonen vil den visuelle påvirkning være størst, idet man her bedre vil kunne bedømme afstanden og fornemme vindmøllernes dominerende størrelse i forhold til de øvrige landskabselementer. På tættere hold vil vindmøllerne kunne være fuldt synlige, men på lidt større afstand vil bebyggelse, bevoksning og terræn som oftest vil skjule den nederste del af mølletårnet, så kun rotoren er helt eller delvis synlig. De store, åbne landbrugsarealer omkring Eskilstrup, og det omkringliggende jævnt bølgede landskab har karakter af storskalalandskab. Det vurderes på baggrund af visualiseringerne, at landskabet kan bære en opstilling af de store vindmøller. Hovedforslag og alternativ Vindmøllerne vil i kraft af deres højde markere sig i landskabet, og møllernes rotor vil oftere være fuldt synlig henover bebyggelse og bevoksning end det er tilfældet med de tre eksisterende møller i området, som nedtages i forbindelse med opstillingen af de nye møller. Møllerne fremtræder almindeligvis harmoniske i landskabet, men særlig på tættere hold i nærzonen vil deres størrelse tydeligt overstige de øvrige landskabselementers skala. Generelt vil en større del af alternativets møller være synlige på grund af møllernes større højde, men samlet set vil hovedforslaget ofte opleves mere markant i landskabet på grund af det større antal møller. SAMSPIL MED EKSISTERENDE VINDMØLLER Den nye møllerække er orienteret øst-vest, så den flugter med placeringen af den eksisterende mølle med en totalhøjde på 100 m, som er placeret ca. 575 m vest for hovedforslaget og knap 650 m fra alternativet. Dette bevirker at man særligt fra betragtningsvinkler i landskabet mod øst og vest, hvor møllerne er placeret indenfor en mindre del af synsfeltet, vil kunne opfatte møllerne som et samlet anlæg af møller på række. Dette til trods for at den eksisterende mølle er mindre end de nye møller, og at den eksisterende mølle er placeret i større afstand fra de nye møller end deres indbyrdes afstand. I nogle tilfælde synes alternativets møller i højere grad end hovedforslagets møller at understøtte oplevelsen af at den eksisterende mølle indgår i et samlet anlæg på grund af den mere ensartede afstand mellem møllerne, og i andre tilfælde hjælper det større antal møller i hovedforslaget til at understøtte fornemmelsen af en samlet møllerække. Forskellen i møllestørrelse og indbyrdes afstand bevirker, at man særligt fra betragtningsvinkler i landskabet mod syd og nord ofte vil opfatte møllerne som to selvstændige, adskilte anlæg, og fra disse betragtningsvinkler fremtræder forskellen i møllestørrelserne særlig markant i forhold til alternativet, så det er vanskeligere at opfatte at de nye møller står på række med den eksisterende mølle. Indenfor en radius af ca. 3,5 km(28 gange totalhøjden) fra de nye møller i hovedslaget og ca. 3,9 km fra de nye møller i alternativet, er der placeret en møllerække med tre møller med en totalhøjde på ca. 69 m mod sydøst i området mellem Simmendrup og Tjæreby samt en møllerække med 6 møller med en totalhøjde på 67 m mod syd i området mellem Førslev og Teestrup. Afstanden til de to møllerækker er henholdsvis ca. 2,8 km og ca. 3,0 km. Der er knap 3,3 km til to møller med en totalhøjde på 43 m mod sydvest ved Aversi, og i området vest for Sneslev står en mølle med en totalhøjde på 75 m. Denne mølle er placeret ca. 3,5 km nordvest for de nye møller ved Eskilstrup og ca. 2,9 km fra den eksisterende 100 m høje mølle ved Eskilstrup. Herudover er der ikke øvrige vindmøller indenfor en radius af 4,5 km. Bortset fra at de nye vindmøller og den eksisteren- 106

107 de mølle i området ved Eskilstrup - afhængigt af betragtningspunktets placering i landskabet - vil kunne opleves som ét samlet anlæg såvel som to adskilte, selvstændige anlæg, synes de øvrige nævnte vindmølleanlæg almindeligvis at fremtræde som selvstændige anlæg i forhold til møllerne ved Eskilstrup, når de opleves i sammenhæng fra forskellige afstande og verdenshjørner i det omkringliggende landskab. Der synes generelt ikke at være visuelle konfliker i forhold til øvrige vindmøller i det omkringliggende landskab, da der er relativt stor afstand til disse vindmøller, så man tydeligt opfatter, at der er tale om adskilte, selvstændige anlæg. De vurderes ikke at være væsentlig forskel på hovedforslagets og alternativets samspil med de eksisterende møller i landskabet omkring Eskilstrup. SAMSPIL MED ØVRIGE TEKNISKE ANLÆG Vindmøller og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hieraki mellem anlæggene. Uheldige landskabelige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. Miljøministeriet har i rapporten 'Store vindmøller i det åbne land' [1] vurderet, at det visuelle samspil kun får lille visuel indflydelse, hvis afstanden mellem vindmøller og højspændingsledninger er over 4,5 km. Omvendt anføres det, at der kan der være argumenter for at placere møllerne tæt på højspændingsledninger, så møllerne bliver klart dominerende. Herved får man eventuelt mulighed for at begrænse påvirkningen af andre mere sårbare landskabselementer. Samspillet mellem vindmøllerne ved Eskilstrup og højspændingsledninger i det omkringliggende landskab fremgår af visualiseringerne. Der er kun få større ledningsanlæg indenfor den anførte afstand på 4,5 km omkring mølleområdet ved Eskilstrup, hvoraf 50 kv-ledningen knap 2 km mod sydvest ikke synes at markere sig væsentligt i landskabet. En 132 kv-ledning godt 4 km mod sydøst vil være klart dominerende i forhold til møllerne ved Eskilstrup, set fra området mellem Teestrup og Haslev, hvorimod der ikke er et klart hierarki mellem højspændingsledningerne og den eksisterende møllerække nordøst for Teestrup. KULTURHISTORIE OG ARKÆOLOGI De nye vindmøller er placeret indenfor det beskyttede kulturmiljø omkring hovedgården Eskilstrup og umiddelbart vest for det tilstødende kulturmiljø omkring landsbyen Kagstrup. Vindmøllerne vil ikke medføre fysiske indgreb i forhold til de udpegede bevaringsværdier, men vindmøllerne vil i lighed med de eksisterende vindmøller påvirke kulturmiljøerne visuelt og give dem en moderne, teknisk prægning, hvor vindmøllerne vil være dominerende. Den visuelle påvirkning af de fjernere beliggende kulturmiljøer, herunder hovedgården Ottestrup mod nordøst og landsbyen Førslev mod sydøst, vurderes at være mindre betydende på grund af afstanden. Vindmølleområdet er beliggende udenfor de afgrænsede kirkeomgivelser ved de nærmeste landsbykirker, som er placeret ved henholdsvis Førslev, Sneslev og Farendløse. Den eksisterende 100 m høje mølle sydvest for Eskilstrup er derimod placeret indenfor kirkeomgivelserne omkring Sneslev Kirke. I kraft af vejenes placering vil vindmøllerne kun punktvis eller over kortere vejstrækninger være placeret umiddelbart foran eller bag kirkerne, hvor de særligt vil kunne forstyrre oplevelsen af de pågældende kirker i landskabet. Imidlertid bevirker anden bebyggelse, beplantning eller terrænmæssige forhold, at kirkerne kun i begrænset omfang eller slet ikke markerer sig i landskabet i forhold til de pågældende vejstrækninger. Dette gælder dog ikke i forhold til en vejstrækning umiddelbart nord for Farendløse Kirke og en vejstrækning umiddelbart vest for Sneslev Kirke, hvor kirkerne opleves på tæt hold. Til gengæld begrænses udsynet fra disse vejstrækninger til møllerne ved Eskilstrup, herunder den eksisterende 100 m høje mølle, af selve kirkerne og af den omgivende beplantning, så møllerne ikke vurderes at dominere kirkerne. På grund af afstanden og de topografiske forhold vurderes der ikke at være risiko for væsentlige visuelle gener i forhold til oplevelsen af de øvrige kirker i det omkringliggende landskab, herunder kirkerne i Ørslev og Aversi, og møllerne vurderes generelt ikke at ville dominere udsynet fra kirkegårdene på grund af afstandsforholdene samt bebyggelse og beplantning umiddelbart omkring kirkerne og på de mellemliggende arealer. De nye vindmøller i hovedforslaget og alternativet vil i kraft af deres størrelse være mere dominerende end de tre eksisterende møller ved Kagstrup i den østlige del af området ved Eskilstrup, men opstillingsmønsteret fremtræder mere roligt og afklaret. Alternativets møller vil sikre en relativt større afstand til alléen ved Ladefogedvej, hvor man passerer tæt forbi møllerne, men herudover vurderes der ikke at være væsentlige forskelle på påvirkningen fra hovedforslagets og alternativets møller. Det vurderes samlet set, at de nye vindmøller og deres samspil med den eksisterende 100 m høje mølle umiddelbart mod vest ikke vil 107

108 medføre en visuel påvirkning, som er uacceptabel i forhold til oplevelses- og fortælleværdier i kulturmiljøerne ved hovedgården Eskilstrup og landsbyen Kagstrup eller i forhold til oplevelsen af landsbykirkerne i Sneslev, Førslev og Farendløse. På grund af afstanden og de topografiske forhold vurderes der ikke at være risiko for væsentlige visuelle gener i forhold til de øvrige kulturmiljøer og kirker i det omkringliggende landskab. Der er ingen beskyttede diger indenfor opstillingsområdet ved Eskilstrup, og opstillingen af vindmøllerne i hovedforslaget eller alternativet vil ikke berøre beskyttede fortidsminder eller kendte arkæologiske interesser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne påtræffes spor af fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne. Såfremt dette sker skal arbejdet standses indtil Sydvestsjællands Museum har foretaget en vurdering af de arkæologiske interesser. Eventuelle indgreb i beskyttede diger i det omkringliggende landskab i forbindelse med nedgravning af kabler kræver dispensation. 108

109 5. FORHOLD TIL NABOER 5.1. Afstand og visuelle forhold HOVEDFORSLAG Afstandsforhold Vindmøllecirkulæret angiver, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelser end 4 gange totalhøjden for møllerne. For de tre aktuelle vindmøller i hovedforslaget svarer dette til et afstandskrav på 506 m, og dette krav er opfyldt i forhold til alle nabobeboelser. Der er ca. 509 m til de to nærmeste nabobeboelser mod øst, og der vil være ca m til Eskilstrup mod nord og hovedvejen mod syd. Visuel påvirkning Fra de nærmeste nabobeboelser vil der ofte være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne, idet kun den nederste del af mølletårnet i nogle tilfælde vil være dækket af bevoksning på de mellemliggende arealer. Vindmøllerne vil generelt være ude af skala med landskabet og virke dominerende. Set fra den nærmeste nabo på Eskilstrupvej mod nordøst og fra landsbyen Kagstrup vil den nærmeste af de nye vindmøller være placeret henholdsvis ca. 325 m og ca. 375 m længere mod sydvest end de tre eksisterende mindre møller i området vest for landsbyen. Dette vil bidrage til at begrænse de nye møllers dominans i forhold til nabobeboelserne i og umiddelbart omkring Kagstrup. I forhold til naboerne mod øst og vest vil de nye vindmøller generelt være placeret indenfor en begrænset del af synsvinklen, og i nogle tilfælde vil de roterende vinger visuelt kunne overlappe hinanden, hvilket vil give et uroligt indtryk. De nye møller vil endvidere blive set i nært samspil med den eksisterende vindmølle sydvest for Eskilstrup, der vil kunne opleves som en del af møllerækken. Set fra naboerne mod nord og syd vil vindmøllerne visuelt brede sig over en større synsvinkel, men de vil til gengæld have en mere rolig fremtræden i landskabet. Den eksisterende mølle ved Eskilstrup vil i mindre grad blive oplevet som en del af den nye møllerække. ALTERNATIV Afstandsforhold For de to aktuelle vindmøller i alternativet svarer afstandskravet på 4 gange totalhøjden til 562 m, og dette krav er opfyldt i forhold til alle nabobeboelser. Der er ca. 567 m til de to nærmeste nabobeboelser mod øst, og der vil være ca m til Eskilstrup mod nord og hovedvejen mod syd. Visuel påvirkning Den visuelle påvirkning fra alternativets vindmøller vil ikke afvige væsentligt fra hovedforslaget. I forhold til de nærmeste naboer mod øst vil de større møller ikke fremtræde mere dominerende på grund af den større afstand til møllerne fra disse naboer. Det færre antal møller i forhold til hovedforslaget bevirker, at mølleanlægget samlet set fremtræder mindre markant, men møllernes større navhøjde bevirker, at man ikke så let opfatter den eksisterende mølle ved Eskilstrup som en del af en samlet møllerække. Kort 5.1. Fotostandpunkter i forhold til den eksisterende vindmølle sydvest for Eskilstrup og møllerne i hovedforslaget. Mål 1:

110 Eksisterende mølle (Eskilstrup) Fotostandpunkt 25. Eksisterende forhold set fra den sydligste del af Ladefogedvej ved den nærmeste nabo ved hovedvejen. Der gengives et panorama bestående af to billeder. Afstanden til den 100 m høje mølle ved Eskilstrup, som ses på venstre billede, er ca. 775 m og afstanden til den nærmeste af de tre mindre møller ved Kagstrup, som ses på det højre billede, er ca m. Møllerne ved Kagstrup nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. 110

111 Eksisterende møller (Kagstrup) 111

112 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Fotostandpunkt 25. Visualisering af hovedforslaget set fra den nærmeste nabo ved hovedvejen. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup, som ses på det højre af panoramaets billeder, er ca. 630 m, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev, som ses på det venstre billede, er ca. 6,7 km. Den eksisterende og de nye møller ved Eskilstrup, som er mere dominerende, opleves ikke entydigt som et samlet anlæg. 112

113 113

114 Planlagte møller (Bedsted Overdrev) Fotostandpunkt 25. Visualisering af alternativet set fra den nærmeste nabo ved hovedvejen. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup, som ses på det højre af panoramaets billeder, er ca. 650 m, og afstanden til de to planlagte møller ved Bedsted Overdrev, som ses på det venstre billede, er ca. 6,7 km. Den eksisterende og de nye møller ved Eskilstrup, som er mere dominerende, opleves ikke entydigt som et samlet anlæg. 114

115 115

116 Eksisterende møller (Kagstrup) Eksisterende mølle (Eskilstrup) Fotostandpunkt 26. Eksisterende forhold set fra nabobeboelse ved Eskilstrupvej i området vest for Kagstrup. Afstanden til den nærmeste af møllerne ved Kagstrup er ca. 220 m. De tre møller ved Kagstrup, hvoraf den ene er placeret til venstre udenfor billedfeltet, nedtages ved opstilling af de nye møller i hovedforslaget eller alternativet. Kun en vinge på den eksisterende mølle ved Eskilstrup er synlig over beplantningsbæltet. 116

117 Fotostandpunkt 26. Visualisering af hovedforslaget set fra nabobeboelse ved Eskilstrupvej. Afstanden til den nærmeste af de tre nye møller ved Eskilstrup er ca. 545 m. Den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup opfattes ikke entydigt som en del af en samlet møllerække, da den kun er synlig i meget begrænset omfang. De nye møller vurderes ikke at fremtræde væsentligt mere dominerende i forhold til denne nabo end de tre eksisterende møller, som bliver nedtaget. 117

118 Fotostandpunkt 26. Visualisering af alternativet set fra nabobeboelse ved Eskilstrupvej. Afstanden til den nærmeste af de to nye møller ved Eskilstrup er ca. 600 m. Den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup kan ikke umiddelbart opfattes som en del af en samlet møllerække på grund af de nye møllers større navhøjde. De nye møller vurderes ikke at fremtræde væsentligt mere dominerende i forhold til denne nabo end de tre eksisterende møller, som bliver nedtaget. 118

119 5.2. Støj GENERELT Støjpåvirkning Støjen fra vindmøller er sammensat af svingninger ved forskellige frekvenser og stammer primært fra møllernes bevægelige dele: rotor, gear og generator. Udover de vindmølletekniske forhold og afstanden til møllerne afhænger det konkrete støjniveau endvidere af de klimatiske forhold (vindretning, vindhastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed). Oplevelsen af vindmøllernes støj påvirkes af niveauet for den generelle baggrundsstøj. Vindmøllers støjemission øges med stigende vindhastigheder, men baggrundsstøjen fra vinden forøges tilsvarende og vil overdøve støjen fra vindmøllerne ved højere vindhastigheder. Lovgivning Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2007, er opfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om støj fra vindmøller [39]. Bekendtgørelsen fastlægger, at støjbelastningen fra vindmøller skal beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, hvor der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus-, kolonihaveformål eller rekreative områder) er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Foranstaltninger Når vindmøllerne er sat i drift eller forholdene i øvrigt taler for det, vil myndighederne kunne kræve, at ejeren af møllerne får udført støjmålinger. Hvis støjmålingerne viser, at vindmøllerne ikke overholder de gældende lovkrav, skal driften af møllerne indstilles indtil de er blevet støjdæmpet. Det er muligt at foretage indgreb på én eller begge møller for at reducere kildestøjen, hvilket dog vil indebære en mindre reduktion i møllernes produktion. Forudsætninger Beregningen af støjpåvirkningen fra vindmøllerne er udført med programmet WindPRO 2.6 (Decibel) efter retningslinjerne i den nye støjbekendtgørelse. Det er forudsat, at de tre nye vindmøller i hovedforslaget såvel som de to møller i alternativet hver især har en kildestøj på 103,4 db(a) / 105,1 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. Støjbidraget fra den eksiterende vindmølle sydvest for Eskilstrup indgår i beregningen af den samlede støjpåvirkning. For denne mølle er der forudsat en kildestøj på 100,5 db(a) / 102,5 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. Det skal bemærkes, ar denne mølle i sig selv er omfattet af den tidligere støjbekendtgørelse, hvor der udelukkende er fastsat støjgrænser ved en vindhastighed på 8 m/s. Der foreligger ikke støjdata for denne mølle ved en vindhastighed på 6 m/s, og den anvendte kildestøj er baseret på generelle erfaringstal fra tilsvarende møller. Kort 5.2 og 5.3 viser en beregning af støjlinjer ved en vindhastighed på 8 m/s og placeringen af referencepunkter ved nabobeboelserne. Det beregnede samlede støjbidrag i db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s er vist i tabel 5.1 på side 124 for de angivne referencepunkter. HOVEDFORSLAG Det fremgår af støjberegningerne, at kravene i den nye bekendtgørelse er opfyldt. De højeste støjbidrag på indtil 40,9 db(a) / 42,6 db(a) er beregnet ved nabobeboelserne mod øst. Ved de nærmeste nabobeboelser mod syd er der beregnet et støjbidrag på indtil 40,4 db(a) / 42,1 db(a), mens støjbidraget ved Eskilstrup mod nord er beregnet til 40,5 db(a) / 42,2 db(a). Ved nabobeboelsen vest for den eksisterende mølle ved Eskilstrup er det samlede støjbidrag beregnet til 35,5 db(a) / 37,4 db(a). Kagstrup er i kommuneplanen afgrænset som landzonelandsby og udlagt til jordbrugs- og boligformål, og de nærmeste områder, som udelukkende er udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse, er beliggende i henholdsvis Førslev, Sneslev og Farendløse ca. 1,5-2 km fra vindmøllerne. På grund af afstanden vil det samlede støjbidrag fra vindmøllerne være langt under grænseværdierne for områder udlagt til støjfølsom anvendelse. ALTERNATIV Støjbelastningen vil generelt være lidt mindre end i hovedforslaget, hvilket skyldes det færre antal møller og den lidt større afstand til de nærmeste nabobeboelser. 119

120 Det højeste støjbidrag på 39,1 db(a) / 40,8 db(a) er beregnet ved Eskilstrup mod nord. Ved de nærmeste nabobeboelser mod øst og syd er der beregnet et støjbidrag på indtil 38,9 db(a) / 40,6 db(a), mens det samlede støjbidrag ved nabobeboelsen vest for den eksisterende mølle ved Eskilstrup er beregnet til 34,7 db(a) / 36,6 db(a). INFRALYD OG LAVFREKVENT LYD I de senere år er der kommet større fokus på generne fra lavfrekvent støj og infralyd. Lavfrekvent støj er dybe toner i frekvensområdet Hz, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi for lavfrekvent støj i beboelsesrum på 25 db(a) i dagtimerne og 20 db(a) om aftenen og natten [44]. Energistyrelsen har iværksat forskningsprojektet 'Lavfrekvent Støj fra Store Vindmøller' med deltagelse af DELTA, Aalborg Universitet, DONG Energy og RISØ. Formålet med projektet er at give fabrikanter og myndigheder et bedre grundlag for at sikre, at støjgrænser ikke overskrides, samt at vurdere om disse støjgrænser bør justeres med specielt fokus på lavfrekvent støj [9]. Første del af projektet, som omfatter undersøgelse af objektive begreber som støjgenerering, Kort 5.2. Hovedforslag. Beregning af samlet støjbidrag fra vindmøller ved en vindhastighed på 8 m/s. Mål 1:

121 støjmålinger og resultater, hørbarhed og maskering af lavfrekvent støj, blev afsluttet i april Undersøgelserne har omfattet store prototypemøller, hvor støjen i flere tilfælde indeholder toner i det lavfrekvente område. Hørbare toner opfattes imidlertid som uacceptable, og i konklusionerne er det forudsat at vindmølleproducenterne reducerer tonerne inden de færdigudviklede møller komme på markedet. Resultatet af de foretagne undersøgelser fremgår af den sammenfattende rapport [10], hvor det blandt andet konkluderes, at vindmøllerne ikke udstråler hørbar infralyd, og at det lavfrekvente støjniveau indendørs ved naboer til store vindmøller ikke forventes at stige i forhold til støjniveauet ved naboer til mindre møller, når minimumsafstanden på 4 gange vindmøllens totalhøjde er overholdt. På dette grundlag vurderes de nye vindmøller ved Eskilstrup ikke at give anledning til problemer med lavfrekvent støj eller infralyd. Kort 5.3. Alternativ. Beregning af samlet støjbidrag fra vindmøller ved en vindhastighed på 8 m/s. Mål 1:

122 5.3. Skyggekast GENERELT Skyggepåvirkning Gener ved skyggekast fra vindmøller opstår, når møllevingerne passerer mellem solen og en given skyggemodtager, hvorved der kastes rytmisk tilbagevendende, roterende skygger. Genernes omfang afhænger af de meteorologiske og topografiske forhold samt møllernes størrelse, antal og placering i forhold til nabobeboelserne. Hvorvidt skyggekastet opfattes som generende afhænger blandt andet af årstiden og tidspunktet på dagen. Skyggekast ved udendørs opholdsarealer er således mest kritisk i sommermånederne, mens eksempelvis skyggekast meget tidligt om morgenen i mange tilfælde kan være uden betydning. Lovgivning Der ligger ikke lovkrav bag de grænser, der er opsat for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre nabobeboelser og udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboelsen. I vejledningen til vindmøllecirkulæret [43] anbefales, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Kort 5.4. Hovedforslag. Beregning af samlet skyggekast fra vindmøller med angivelse af reelt antal skyggetimer pr. år. Mål 1:

123 Forudsætninger Beregningen af skyggepåvirkningen fra vindmøllerne er udført med programmet WindPRO 2.6 (Shadow) efter retningslinjerne i vejledningen til vindmøllecirkulæret. Der er således foretaget en beregning af det sandsynlige reelle skyggekast under hensyntagen til statistiske meteorologiske forhold for så vidt angår antallet af solskinstimer og den fremherskende vindretning og vindstyrke. Beregningsmodellen forudsætter, at møllerne ikke giver anledning til skygger, når solen er mindre end 3 grader over horisonten, og der tages ikke højde for at bebyggelse, bevoksning mv. eventuelt blokerer for vindmøllernes skyggekast. Ved beregningen er referencepunkterne ved de nærmeste naboer defineret som et vindue med et areal på 1 x 1 m, der er placeret 1 m over terræn. Kort 5.4 og 5.5 viser en beregning af skyggelinjer og placeringen af referencepunkter ved nabobeboelserne. Skyggekast fra den eksisterende vindmølle sydvest for Eskilstrup indgår i beregningen. Det beregnede skyggekast i timer og minutter er vist i tabel 5.1 på side 124 for de angivne referencepunkter. Foranstaltninger Hvis skyggekastet mod forventning skulle vise sig at blive uacceptabelt højt, vil der kunne installeres et softwareprogram som sikrer, at vindmøllerne standses i de mest kritiske perioder, hvor der opstår skyggegener ved specifikke nabobeboelser. Kort 5.5. Alternativ. Beregning af samlet skyggekast fra vindmøller med angivelse af reelt antal skyggetimer pr. år. Mål 1:

124 HOVEDFORSLAG ALTERNATIV NABOEJENDOM STØJ (6 m/s) STØJ (8 m/s) SKYGGEKAST STØJ (6 m/s) STØJ (8 m/s) SKYGGEKAST A Eskilstrupvej 40,5 db(a) 42,2 db(a) 3:03 timer 39,1 db(a) 40,8 db(a) 3:21 timer B Eskilstrupvej 40,9 db(a) 42,6 db(a) 8:50 timer 38,8 db(a) 40,5 db(a) 6:57 timer C Ringstedvej 40,9 db(a) 42,6 db(a) 0:55 timer 38,9 db(a) 40,6 db(a) 0:10 timer D Ringstedvej 38,5 db(a) 40,2 db(a) 0:00 timer 36,8 db(a) 38,6 db(a) 0:00 timer E Ringstedvej 39,1 db(a) 40,8 db(a) 0:00 timer 37,5 db(a) 39,2 db(a) 0:00 timer F Ringstedvej 40,4 db(a) 42,1 db(a) 6:54 timer 38,9 db(a) 40,6 db(a) 4:58 timer G Haslevvej 39,4 db(a) 41,2 db(a) 7:10 timer 38,0 db(a) 39,8 db(a) 4:19 timer H Lillevang 37,2 db(a) 39,0 db(a) 8:13 timer 36,0 db(a) 37,9 db(a) 8:31 timer I Lillevang 37,1 db(a) 38,9 db(a) 8:11 timer 36,0 db(a) 37,9 db(a) 5:53 timer J Hanehøjvej 33,4 db(a) 35,2 db(a) 4:52 timer 32,3 db(a) 34,2 db(a) 4:50 timer K Hanehøjvej 33,8 db(a) 35,6 db(a) 4:16 timer 32,8 db(a) 34,6 db(a) 4:13 timer L Haslevvej 35,5 db(a) 37,4 db(a) 1:42 timer 34,7 db(a) 36,6 db(a) 1:47 timer M Eskilstrupvej 35,1 db(a) 36,9 db(a) 1:27 timer 34,1 db(a) 36,0 db(a) 1:21 timer N Eskilstrupvej 35,3 db(a) 37,1 db(a) 1:10 timer 34,3 db(a) 36,2 db(a) 1:04 timer O Eskilstrupvej 37,7 db(a) 39,5 db(a) 1:53 timer 36,6 db(a) 38,4 db(a) 1:42 timer P Eskilstrupvej 37,9 db(a) 39,7 db(a) 1:53 timer 36,8 db(a) 38,6 db(a) 1:41 timer Q Farendløse Enghave 37,0 db(a) 38,7 db(a) 1:33 timer 35,3 db(a) 37,0 db(a) 1:38 timer Grænseværdi 42,0 db(a) 44,0 db(a) 10:00 timer 42,0 db(a) 44,0 db(a) 10:00 timer Tabel 5.1. Beregnet støjbidrag og skyggekast ved udvalgte naboejendomme. 124

125 Herved vil påvirkningen af de pågældende beboelser kunne reduceres. HOVEDFORSLAG Det fremgår af beregningen, at den vejledende grænseværdi for skyggekast er overholdt ved alle nabobeboelser. Nabobeboelserne mod nordøst og sydvest vil blive udsat for den største påvirkning med skyggekast, idet der er beregnet et skyggekast på 8 timer og 50 minutter ved nabobeboelsen mod nordøst ved Eskilstrupvej og indtil 8 timer og 13 minutter ved to nabobeboelser ved Lillevang og to nabobeboelser ved hovedvejen mod sydvest. For øvrige naboer er der beregnet et skyggekast på under 5 timer. Skyggekastet ved nabobeboelsen mod nordøst vil kunne forekomme sidst på eftermiddagen i forårsog efterårsmånederne, mens skyggekast ved nabobeboelserne mod sydvest vil kunne forekomme tidligt om morgenen i sommerhalvåret. Ved Eskilstrup mod nord vil der kunne forekomme skyggekast både om morgenen og sidst på eftermiddagen i vintermånederne, og ved de øvrige nabobeboelser mod nordvest og vest vil der kunne forekomme skyggekast om morgenen i vinterhalvåret. Ved nabobeboelsen mod sydøst ved Lindegård vil der kunne forekomme skyggekast om aftenen i sommermånederne, hvorimod beregningerne viser, at der ikke vil forekomme skyggekast ved nabobeboelserne, som er beliggende længere mod syd ved hovedvejen. ALTERNATIV På trods af den større møllehøjde vil skyggekastet generelt være lidt mindre end i hovedforslaget, hvilket skyldes det færre antal møller og den lidt større afstand til de nærmeste nabobeboelser. Ved den nærmeste nabobeboelse ved Eskilstrupvej mod nordøst er der beregnet er skyggekast på 6 timer og 57 minutter, mens skyggekastet ved den ene af de to nærmest nabobeboelser ved Lillevang mod sydvest vil være lidt større end i hovedforslaget, idet der er beregnet et skyggekast på 8 timer og 31 minutter, mens skyggekastet vend den anden nabobeboelse vil blive reduceret til 5 timer og 53 minutter. For alle de øvrige nabobeboelser er der beregnet et skyggekast på under 5 timer Samlet vurdering af naboforhold Afstandskrav Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav til nabobeboelser på minimum 4 gange møllens totalhøjde, hvilket i det aktuelle tilfælde svarer til 506 m for hovedforslagets vindmøller og 562 m for alternativets vindmøller. Visuel påvirkning Der vil være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne fra de omkringliggende nabobebyggelser, og vindmøllerne vil generelt være visuelt dominerende i kraft af deres nærhed og størrelse i forhold til de øvrige landskabselementers skala. Støjpåvirkning Vindmøllerne overholder de gældende grænseværdier for støjbelastning af udendørs opholdsarealer i forbindelse med nabobeboelser og anden støjfølsom anvendelse. Der vurderes på baggrund af støjberegningerne ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger. Skyggekast Vindmøllerne overholder de vejledende grænseværdier for påvirkning af nabobeboelser og udendørs opholdsarealer. På baggrund af skyggekastberegningerne vurderes der ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger. Hovedforslag og alternativ Der synes samlet set ikke at være forhold som klart favoriserer hovedforslaget eller alternativet med hensyn til at begrænse påvirkningen af nabobeboelserne. 125

126 6. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 6.1. Luftforurening og klima Driften af vindmøllerne vil ikke i sig selv give anledning til luftforurening, og når møllernes ikkeforurenende produktion af elektricitet erstatter konventionelt produceret elektricitet spares miljøet for en række udledninger. Kraftværkernes afbrænding af fossile brændsler (kul, naturgas og olie) såvel som afbrænding af biobrændsler (halm, flis, træaffald mv) medfører blandt andet udledning af drivhusgasser og forsurende gasser. Udledningen af drivhusgasser i forbindelse med el- og kraftvarmeproduktionen er domineret af kuldioxid (CO2), som bidrager til den globale opvarmning. Vindmøllerne vil således have en positiv klimaeffekt ved at erstatte elproduktion på kraftværker og derved reducere udledningen af drivhusgasser. Det planlagte vindmølleprojekt vil således kunne medvirke til, at Danmark kan opfylde sine nationale mål og internationale forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen og EU's klimamål. Udledningen af de sure gasser svovldioxid (SO2) og kvælstofilte (NOx) medfører syreregn, som giver anledning til skadesvirkninger på blandt andet natur og bygninger. Vindmøllerne vil medvirke til at reducere udledningerne af disse forurenende stoffer, der er omfattet af kvoter og afgifter, som i henhold til internationale forpligtelser har til formål at begrænse udledningerne. Ser man på tallene for elektricitet produceret på et almindeligt kulfyret kraftværk, vil de planlagte nye vindmøller i henholdsvis hovedforslaget og alternativet hvert år spare miljøet for udledning af nedenstående mængder: HOVEDFORSLAG Tabel 6.1. Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter elektricitet produceret af et kulfyret kraftværk [15]. Hovedforslagets tre vindmøller vil i kraft af deres større samlede produktion kunne spare miljøet for udledning af en tilsvarende større mængde forurenende stoffer end man vil opnå med de to møller i alternativet. FRIGIVELSE AF DAMPE, STØV MV. Vindmøllernes vinger afgiver ikke styrendampe efter hærdning. I vindmøllernes levetid vil vind og vejr erodere overfladerne på møllen, men det vurderes, at den mængde støv, der herved afgives, er ubetydelig Geologi og jordbund ALTERNATIV Kuldioxid (796 g / kwh) Ca ton Ca ton Svovldioxid (0,2 g / kwh) Ca. 3,6 ton Ca. 2,8 ton Kvælstofilter (0,5 g / kwh) Ca. 9,0 ton Ca. 7,0 ton Området sydøst for Ringsted, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, fremstår som en yngre moræneflade, hvor de øverste jordlag overvejende består af sandblandet lerjord [8]. GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER Staten arbejder på en kortlægning af geologiske interesseområder, som vil skulle koordineres med kommunens udpegning af geologisk værdifulde lokaliteter. Indtil udpegningen af geologisk værdifulde lokaliteter foreligger, benytter kommunen fredningsplanlægningens udpegning af geologiske lokaliteter med særlig betydning til at varetage de geologiske interesser i kommuneplanlægningen. I henhold til kommuneplanen er blandt andet højderyggen omkring Kaghøj vest for Kagstrup udpeget som geologisk lokalitet med særlig betydning. Indenfor denne type områder skal byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning mv. søges udformet, så de understøtter landskabets dannelsesformer, og kan kun finde sted, hvis der ikke kan findes et alternativ. De tre eksisterende vindmøller, som er placeret i dette område, vil blive nedtaget ved opstillingen af de planlagte nye vindmøller, som i hovedforslaget såvel som alternativet placeres umiddelbart sydvest for den geologiske lokalitet. RÅSTOFINTERESSER Opstillingen af vindmøllerne berører ikke udlagte graveområder eller råstofinteresseområder i henhold til råstofplanen for Region Sjælland [54]. GRUNDVANDSINTERESSER Vindmølleområdet ved Eskilstrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, som omfatter størstedelen af Ringsted Kommune. Den nær- 126

127 meste vandforsyningsboring er placeret syd for hovedvejen ca. 800 m fra de planlagte møller i hovedforslaget og alternativet, og der er ligeledes vandforsyningsboringer mod øst i Kagstrup og mod nord ved Farendløse Enghave [21]. RISIKO FOR JORD- OG GRUNDVANDSFORURE- NING Udslip af olie fra nyere vindmøllers gearkasser sker meget sjældent, og overskudsfedt fra hovedlejer såvel som overskydende hydraulikvæsker opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude vil hovedparten af de forurenende stoffer afsættes på møllens nacelle og tårn, og kun en meget lille del vil nå jorden. På denne baggrund vurderes risikoen for jord- og grundvandsforurening i driftsfasen som følge af lækager fra møllernes gear, smøreog hydrauliksystemer som ubetydelig. Risikoen for udslip af for eksempel diesel eller hydrauliske olier fra lastbiler, gravemaskiner og kraner, der anvendes ved opstilling og nedtagning af vindmøllerne er meget lille. Da udslip typisk vil ske under arbejdet, vil det være muligt at iværksætte hurtige afværgeforanstaltninger i form af for eksempel afgravning eller oppumpning Naturbeskyttelse INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Det planlagte vindmølleanlæg ligger ca. 2 km nordøst for det nærmeste Natura 2000-område, som er EF-habitatområde nr. 194, der blandt andet omfatter Suså. Området er udpeget af hensyn til en lang række vådområder og skovhabitater samt stor vandsalamander, pigsmerling, bæklampret, tykskallet malermusling og sump-vindelsnegl. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 91, der er det nærmeste fuglebeskyttelsesområde, ligger over 6 km sydvest for de planlagte møller, og der er mere end 20 km til Ramsarområde nr. 20, som ligeledes ligger syd for mølleområdet. På grund af afstanden til Natura 2000-områderne vurderes mølleanlægget ikke at få betydning for disse områder. ØVRIGE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Der er ikke fredede arealer i vindmølleområdet, og de nærmeste Natur- og Vildtreservater ligger mere end 20 km mod øst og syd. SÆRLIGT BESKYTTEDE ARTER Arter på habitatdirektivets bilag IV må ikke udsættes for forsætlig indfangning, drab, forsætlig forstyrrelse, forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg, beskadigelse eller ødelæggelse af yngleog rasteområder uanset om de forekommer uden for eller inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. På baggrund af oplysninger om forekomsten af bilag IV-arter fra Skov- og Naturstyrelsen [25] og Nordisk Herpetologisk Forening [24] og DMU [49] vurderes det, at der potentielt kan forekomme stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø i lokalområdet omkring det planlagte vindmølleanlæg. Dertil kommer vandflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, troldflagermus og brunflagermus. Stor vandsalamander lever en stor del af året i fortrinsvis skove og haver og yngler især i rene vandhuller på under 100 m 2 [28]. Bevaringsstatus for stor vandsalamander vurderes som generelt usikker [49]. Spidssnudet frø yngler oftest i solbeskinnede og lavvandede vandhuller [49] og opholder sig på land om sommeren i fugtige moser og enge [26]. Bevaringsstatus i det primære udbredelsesområde Jylland og det nordlige Sjælland er gunstig, mens den er ugunstig i den øvrige del af landet. Samlet vurderes bevaringsstatus som usikker [49]. Springfrø yngler især i velmarkerede og ret dybe vandhuller og opholder sig uden for yngletiden ofte langt væk fra ynglevandhullet (op til m eller mere), og gerne i lysåbne arealer i løvskov. De kan dog også forekomme på blandt andet græsmarker, i skovbryn og i haver [27]. Bevaringsstatus for springfrø vurderes som gunstig [49]. Det planlagte vindmølleanlæg beslaglægger altovervejende mindre, dyrkede arealer, og der vil ikke i denne sammenhæng være forskel på hovedforslaget og alternativet. Vindmølleanlægget vurderes på baggrund af den eksisterende viden ikke at få betydning for padder på habitatdirektivets bilag IV, hverken i anlægsfasen, driftsfasen eller ved den senere afvikling af vindmølleanlægget. Brunflagermus er den eneste flagermus, der normalt vil forekomme i de planlagte møllers rotorhøjde. Brunflagermus jager ofte højt over mark, skov eller sø i op til 100 meters højde. Derudover er den en trækkende art, men dens trækforhold er ukendte [49]. Den er relativt almindelig i Danmark og dens bevaringsstatus er overvejende gunstig [49]. Flagermus har større risiko for kollision med vindmøller under træk end når de jager i lokalom- 127

128 rådet [22]. Data fra andre lokaliteter i Europa tyder på at risikoen for kollision med møller generelt aftager jo længere møllerne står fra skove [20]. Det planlagte vindmølleanlæg, sammenholdt med de tre møller i området som fjernes i forbindelse med projektet, vurderes på den baggrund ikke væsentligt at påvirke forekomsten af brunflagermus eller forekomsten af andre flagermusarter. FUGLEFOREKOMSTER NÆR DE NYE VIND- MØLLER Der foreligger ikke publicerede data om fugleforekomster i området omkring de planlagte møller. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har angivet nogle fuglelokaliteter i oplandet til møllerne ved blandt andet Øllemose ca. 2,5 km øst for de planlagte vindmøller og Stokke Mose ca. 3,5 km nord for møllerne [23]. Danmarks Miljøundersøgelser har lavet fugletællinger i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 91, der ligger over 6 km sydvest for de planlagte møller, hvor der forekommer blandt andet sangsvane, knopsvane, grågås, pibe og gråand i vinterhalvåret [48]. Der er ikke store vådområder umiddelbart omkring vindmøllerne. Det kan forventes, at der omkring møllerne vil forekomme fuglearter, der er almindelige for det åbne land. FORSTYRRELSE AF FUGLE Danmarks Miljøundersøgelser har i 1995 lavet et litteraturstudie, der sammenstiller den eksisterende viden om vindmøllers indvirkning på fugle [2]. Ifølge litteraturstudiet afhænger vindmøllers forstyrrende effekt på fuglene i nærområdet både af møllernes størrelse, fugleart, årstid, habitattype og lokalitet. Vindmøller kan i visse tilfælde derudover virke som en barriere på fuglenes trækruter. Observationer af fugles reaktioner på vindmøller tyder på, at vadefugle er mere følsomme over for forstyrrelser end andefugle, mens ynglende fugle, herunder også vadefugle, tyder på at være mindre påvirkede af tilstedeværelsen af vindmøller [2, 29]. Landlevende ynglefugle er typisk ikke så følsomme overfor forstyrrelser som vandfuglene [29]. Det er ved sammenstilling af resultaterne fra en lang række undersøgelser påvist, at vindmøllers tårnhøjde ikke har signifikant betydning for fugles reaktion på vindmøller, selvom der er en tendens til større påvirkninger fra større møller [29]. Viber, hjejler og stor regnspove er påvist at reagere på en 90 m høj vindmølle ud til afstande af ca m [47]. Viben ynglede ikke nærmere end 150 m fra en 90 m høj vindmølle og generelt manglede fugle helt inden for 100 m fra møllen [47]. Kortnæbet gås holder sig på ca. 100 meters afstand af vindmøller på linje og 200 m fra møller i grupper [38]. Sangsvaner er påvist at udnytte arealer til fødesøgning indtil 17 m fra 100 m høje møller i en vindmøllepark [6]. Der ses således at være artsvariation på vindmøllers forstyrrende effekt på fugle. Til vurdering af 127 m høje møllers forstyrrende effekt ved Overgaard Gods har Danmarks Miljøundersøgelser tidligere regnet med forstyrrelseszoner omkring vindmøller på under 400 m for ænder og gæs og 800 m for hjejler [4]. Tilsvarende er der for 120 m høje vindmøller ved Nakskov angivet en forstyrrelseszone på 400 m [46]. Forstyrrelse af fugle nær planlagte møller Selve vindmølleanlægget vil virke mest forstyrrende på fuglene i lokalområdet i anlægsfasen og senere i afviklingsfasen på grund af aktiviteter med entreprenørmaskiner m.m. Dette vurderes dog ikke at have nogen langtidseffekt på fuglenes anvendelse af området, idet disse forstyrrelser kun har begrænset varighed. I driftsfasen giver møllerne anledning til forstyrrelser i form af støj og visuel påvirkning, herunder skyggekast. Den forstyrrende effekt af service og vedligeholdelse af vindmøllerne i driftsfasen vurderes i denne sammenhæng at være uden betydning. Det skyldes, at vindmøllerne normalt kun serviceres 2-3 gange om året, og at forstyrrelser i denne forbindelse er minimale. I forbindelse med driften må det forventes, at vindmøllerne i en forstyrrelseszone ud til en given radius vil hæmme fuglenes brug af området til blandt andet ynglepladser, fødesøgning og rasteophold. Forstyrrelseszonens størrelse vil dog variere med møllernes størrelse, lokaliteten, habitattypen og mellem forskellige fuglearter. Til vurdering af de planlagte vindmøllers forstyrrende effekt er der her anvendt en afstand på 400 m, der vurderes at være et konservativt gennemsnitsestimat. Inden for forstyrrelseszonen forventes vindmøllernes påvirkning af fuglene at være betragtelige med de største effekter inden for ca. 200 m fra møllerne, men der vil dog være forskel på hvor kraftigt de enkelte arter påvirkes. I forstyrrelseszonen vil fuglenes fødesøgning og ynglemuligheder blive reduceret. Erfaringer fra møller på Overgaard Gods viser dog, at møllerne kan have en væsentlig mindre forstyrrelseszone end de 400 m, der er antaget her [6]. Det er her vist, at sangsvaner kan fouragerer på marker indtil 17 m fra 100 m høje vindmøller og det også ind imellem møller i vindmølleparken. 128

129 Inden for forstyrrelseszonen omkring møllerne i hovedforslaget og alternativet ligger tre mindre søer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 samt et dige beskyttet af museumslovens 29a. Ellers består forstyrrelseszonen af landbrugsarealer med mindre læhegnsstrækninger. Der foreligger ikke oplysninger om fugleforekomsterne i forstyrrelseszonen. Det forventes, at fugles benyttelse af forstyrrelseszonen til både at yngle og søge føde vil blive reduceret. Forstyrrelseszonen omkring de planlagte møller omfatter en mindre del af forstyrrelseszonen omkring den eksisterende 100 m høje mølle sydvest for Eskilstrup samt en større del af forstyrrelseszonen omkring de tre mindre møller med totalhøjder på m vest for Kagstrup, der nedtages i forbindelse med projektet. Der vil ikke være væsentlig forskel på den samlede udstrækning af forstyrrelseszonen omkring de tre møller i hovedforslaget og de to møller i alternativet, da der er større afstand mellem alternativets møller. Overlappet mellem forstyrrelseszonen omkring de eksisterende vindmøller som fjernes og de planlagte vindmøller i hovedforslaget såvel som alternativet er med til at begrænse den samlede forstyrrende effekt af det planlagte anlæg sammenlignet med en placering på en anden lokalitet. Det vurderes på den baggrund samlet at det planlagte vindmølleanlæg ikke vil have væsentlig betydning for fuglelivet. Barrierevirkning Der foreligger ikke oplysninger om lokale trækruter, der passerer umiddelbart igennem den planlagte vindmøllelokalitet. Blandt andet den sydlige del af Sjælland indgår i et overordnet overvintringsområde for sædgås, kanadagås, havlit og troldand [5]. Der er en afstand på 279 m mellem de tre planlagte møller i hovedforslaget og 404 m mellem de to planlagte møller i alternativet. Når rotorerne, der hver især bestryger et areal på ca m 2 i hovedforslaget og ca m 2 i alternativet, vender på langs af anlægget, vil der være henholdsvis ca. 186 m og ca. 303 m mellem rotorerne. Det er i flere undersøgelser påvist, at vindmøller kan udgøre en barriere for trækkende fugle [29; 64]. Undersøgelser tyder på, at fugle er i stand til at passere vindmøller på linje, når der er m mellem møllerne [2]. Sammenholdt med at der nedtages tre mindre møller i området i forbindelse med det planlagte vindmølleanlæg, samt det forhold, at der i forvejen står en 100 m høj mølle nær lokaliteten, vurderes fugles muligheder for at trække over Sjælland ikke at blive væsentlig påvirket. Kollisionsrisiko Danmarks Miljøundersøgelser har tidligere sammenstillet den eksisterende viden om fugles risiko for kollision med vindmøller [2]. Hovedkonklusionen herfra er, at fugle i meget begrænset omfang kolliderer med vindmøller, og man har ikke kunnet dokumentere nogen sammenhæng mellem vindmøllers størrelse og fugles risiko for kollision, så længe totalhøjden er under 150 m. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at rotoren på store møller har en lavere omdrejningshastighed og derfor lettere opfattes af fuglene, så de dermed undgår kollision. Risikoen for fugles kollision med vindmøller er potentielt størst om natten. Undersøgelser fra Holland har vist, at de nat-trækkende dykænder troldand og taffeland generelt har en flyvehøjde om natten på op til 75 m over land og op til 50 m over vand [12; 64]. Vadefugle angives generelt at have en flyvehøjde om dagen på op til 75 m og om natten på op til 100 m [64]. Troldænder og taffelænder er påvist at passere vindmøller primært ved at flyve uden om dem, men fuglene kan også finde på at passere imellem møllerne eller flyve over dem [64]. Det er tidligere påvist, at ederfugle er i stand til at flyve udenom kendte vindmøller ved Tunø Knob [18]. Trækkende vandfugle er påvist at undvige større vindmølleparker på havet ved primært at flyve uden om [11]. I de lyse timer af døgnet, og når der er god sigt, vurderes det således ikke være noget problem for fuglene at flyve udenom vindmøllerne. Kollisionsrisikoen for trækkende fugle i området omkring de planlagte vindmøller vurderes at være af begrænset omfang. Det skyldes at nat-trækkende landfugle typisk flyver i op til flere hundrede meters højde [3] og normalt ikke er i samme højde som rotorerne, mens dagtrækkende fugle vil kunne se møllerne. I Danmark er det på Overgaard Gods tidligere vurderet, at sangsvaner i 90 % af tilfældene fløj i en højde mellem 5 og 30 m, når de trak mellem nat-rastepladser på havet og fourageringspladser på land [35]. Vadefugle, ænder og gæs trækker typisk over vand eller langs kysten i højder under m baseret på undersøgelser ved både Grenaa [36] og Rønland på Harboøre Tange [37]. Rotoren på de planlagte møller i hovedforslaget roterer i en højde på ca. 33,5-126,5 m over terræn, mens møllerne i alternativet roterer i en højde på ca. 39,5-140,5 m over terræn, og møllerne er placeret uden sammenhæng med kysten. 129

130 På denne baggrund vurderes fuglenes risiko for kollision med de planlagte vindmøller ved Eskilstrup at blive lille. PÅVIRKNING AF ANDEN FAUNA Det er meget sparsomt, hvad der findes af litteratur om vindmøllers påvirkning af andre landlevende dyr end fugle. Det er dog kendt fra andre mekaniske forstyrrelseskilder, at større pattedyr kan vænne sig til forstyrrelserne fra disse. Det sker især, når forstyrrelsen ikke er en direkte forfølgelse af det enkelte dyr, og når forstyrrelsen i øvrigt er forudsigelig [45]. Skønt de beskrevne mekaniske forstyrrelseskilder ikke specifikt omhandler vindmøller, vurderes det, at vindmøller kan betragtes som en stationær og forudsigelig støjkilde, og vindmølleprojektet forventes derfor ikke at være af væsentlig betydning for de større pattedyr i området. Da vindmølleanlægget kun beslaglægger et meget lille areal, vurderes det ligeledes ikke at få betydning for mindre dyr som gnavere, padder og lignende, som måtte findes i området. De nyetablerede vejanlæg forventes ikke at udgøre nogen væsentlig hindring for disse dyrs spredningsmuligheder i området. Det skyldes vejanlæggenes små dimensioner, samt at trafikken vil blive særdeles begrænset. Forstyrrelseseffekterne forventes at være størst i etableringsfasen og afviklingsfasen, men selv her forventes den samlede påvirkning at blive lille på grund af periodernes begrænsede udstrækning. Effekten af de tre eksisterende møller, der tages ned i forbindelse med projektet, vil derudover begrænse vindmølleprojektets samlede påvirkning. Vindmølleanlægget står uden for den økologiske forbindelse omkring Vennebæk, der ligger ca. 800 m nord for de planlagte møller og vurderes på baggrund af ovenstående ikke at få betydning for floraen og faunaens spredningsmuligheder langs bækken. PÅVIRKNING AF LANDHABITATER Vindmøllerne i hovedforslaget og alternativet inklusiv nye veje, vendepladser og fundamenter berører ikke naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og vindmølleanlægget placeres heller ikke inden for naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer, som vist på kort 6.1 og 6.2. Etableringen af ca. 650 m ny adgangsvej samt Kort 6.1. Hovedforslag med naturbeskyttelseslovens 3 arealer med sø (blå) og vandløb (lyseblå) samt åbeskyttelseslinje (blå) og skovbyggelinje (grøn). Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1: vendepladser ved møllerne vil alene beslaglægge dyrkede landbrugsarealer. Vindmølleanlægget vurderes på denne baggrund at være uden væsentlig betydning for floraen og faunaens mulighed for at anvende området, og der vil ikke være væsentlig forskel på påvirkningen fra hovedforslaget og alternativet selvom hovedforslagets tre møller med tilhørende arbejdsarealer mv. tilsammen berører et større areal. Effekten af de eksisterende møller, der tages ned i forbindelse med projektet, vil derudover i mindre omfang reducere vindmølleprojektets samlede påvirkning af landhabitater, og der vil i den forbin- Kort 6.2. Alternativ med naturbeskyttelseslovens 3 arealer med sø (blå) og vandløb (lyseblå) samt åbeskyttelseslinje (blå) og skovbyggelinje (grøn). Ny vej og vendepladser er angivet med lilla. Midlertidig vej er angivet med gult. Mål 1:

131 delse også blive tilbageført arealer til landbrugsdrift eller alternativt til mindre biotoper/naturarealer. Vindmølleanlægget vurderes på den baggrund ikke at få væsentlig betydning for de omkringliggende landhabitater. KLIMAFORANDRINGER Klimaforandringer kan føre til ændrede levevilkår for fugle og andre dyr. Opstilling af møller vil, på grund af deres CO2-fortrængende effekt, bidrage til at mildne disse ændringer Arealanvendelse og ejendomsforhold Området ved Eskilstrup er beliggende indenfor et jordbrugsområde, som i henhold til kommuneplanen indgår i de særligt værdifulde landbrugsområder, der omfatter størstedelen af kommunen. Hovedforslagets tre nye vindmøller såvel som alternativets to møller opstilles på matr.nr. 1a, Eskildstrup Hgd., Sneslev, som udgør en privat landbrugsejendom. Ved ophør af vindmølledriften tilbageføres de anvendte arealer til almindelig landbrugsdrift, idet møller og øvrige anlæg fjernes. Der findes ikke lavbundsarealer i nærheden af vindmølleområdet, som i henhold til kommuneplanen er udpeget som potentielle vådområder. De nærmeste arealer, som er omfattet af disse interesser, er beliggende ved Lilleå godt 1 km nordvest for de planlagte møller og ved Øllemose knap 2 km mod øst. Ved Susåen godt 2 km mod sydvest er der ligeledes udlagt potentielle vådområder i Næstved Kommune. Nord for Ørslev ca. 3,5 km fra mølleområdet er der i kommuneplanen udlagt et større skovrejsningsområde. Eksisterende og eventuelle kommende skovarealer i det omkringliggende landskab vurderes ikke at påvirke produktionsforholdene for vindmøllerne væsentligt, hvilket skyldes rotorernes højde over terræn. Der er ikke arealreservationer til vejanlæg i nærheden af vindmølleområdet. For at forbedre befolkningens adgang til natur- og kulturområderne i kommunen er der planlagt et net af stisystemer, og Ladefogedvej mellem den eksisterende og de planlagte møller ved Eskilstrup indgår i det planlagte stisystem. Opstillingen af vindmøllerne vurderes ikke at være i konflikt med disse planer. Projektet vil ikke være i konflikt med kommuneplanens udlæg af boligområder mv. Byvæksten skal placeres i Ringsted og i byzonelandsbyerne, og i landzonelandsbyerne skal udvikling ske som afrunding eller huludfyldning indenfor eksisterende landsbyafgrænsninger. De nærmest beligende byudviklingsområder er placeret mod vest i Sneslev godt 2 km fra de planlagt møller. I landzonelandsbyen Farendløse godt 2 km mod nord er der udlagt arealer til jordbrugsparceller, og i landzonelandsbyen Førslev i Faxe Kommune godt 1,5 km mod sydøst er der udlagt et mindre område til boligformål Ressourcer og affald Der er tidligere foretaget flere livscyklusanalyser af vindmøllers energibalance, hvoraf den seneste vurdering for store, moderne vindmøller svarende til de planlagte møller konkluderer, at det tager 6,8 til 7,7 måneder for en mølle placeret på land, at producere den energimængde, der anvendes til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortskaffelse af møllen [13; 62]. Med andre ord vil møllerne på 20 år kunne producere mere end 30 gange så megen energi, som der anvendes til deres fremstilling mv., og ressourceforbruget er således minimalt sammenholdt med møllernes forventede energiproduktion. Det vurderes at forbruget af ressourcer ud over selve vindmøllen er uvæsentligt. Ressourceforbruget til opstilling af vindmøllerne består primært af sand og grus til veje og fundamenter samt cement og armeringsjern. En betydelig del af disse materialer vil kunne genanvendes efter afvikling af anlægget. Ved anlægsfasens afslutning vil alt overskydende materiale og udstyr, der ikke er nødvendigt for driften af vindmølleanlægget, blive fjernet. Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning Lufttrafik Luftfartsloven [60] fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer [58] skal hindringer med en højde fra 100 m og indtil 150 m afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det påkrævet. Som hovedregel kræves hver vindmølle markeret med lavintensivt fast rødt lys på mindst 10 candela 131

132 (1 candela = 1 stearinlys set på 1 meters afstand), som skal være aktiveret hele døgnet. Lyset skal placeres på nacellen, så det altid er synligt 360 grader i et vandret plan, hvilket kun opnås ved opsætning af to lamper. Der vil være en vandret afskærmning, så lyspåvirkningen under navhøjden reduceres. I praksis vil der blive monteret en lyskilde på 30 candela for at sikre, at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet. På afstande op til 1½ km vil dette opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på en bil, mens der ikke vil være nogen væsentlig synlighed på større afstande [1]. Illustration 6.1. Ringsted Flyveplads. De planlagte vindmøller ved Eskilstrup opstilles ca. 7 km sydøst for Ringsted Flyveplads, der er en offentlig flyveplads. På baggrund af oplysninger fra Statens Luftfartsvæsen vedrørende tilsvarende møller ved Bedsted Overdrev vurderes de planlagte møller ikke at være til gene for beflyvningen af Ringsted Flyveplads. Ca. 3 km nord for de planlagte møller ligger en privat landingsbane. Der stilles ifølge luftfartsloven ikke afstandskrav for møller i forhold til private flyvepladser. Barmose ca. 4 km nordvest for de planlagte møller er et område som bruges til faldskærmsspring. De planlagte møller vurderes ikke at have betydning for denne aktivitet. Statens Luftfartsvæsen har efter høring med Forsvaret oplyst, at vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela [59]. Lysafmærkningen skal udformes i overensstemmelse med de generelle bestemmelser, som ovenfor beskrevet, og afmærkningen vurderes på denne baggrund ikke at medføre væsentlige visuelle gener i forhold til naboer og landskab. For at opnå bedst mulig synlighed anbefaler luftfartsvæsenet herudover, at vindmøllernes bemaling er så lys som muligt og helst hvid. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Radiokæder Der er ingen overordnede radiokædeforbindelser i vindmølleområdet. Ca. 600 m nordøst for vindmølleanlægget passerer et radiokædetracé, der forbinder Ringsted og Haslev. Ledningsejeren Hi3G Danmark har udtalt, at vindmøllerne ikke udgør noget problem for radiokædeforbindelsen Befolkning og sundhed Vindmølleanlægget vil overholde lovgivningens gældende afstandskrav til boliger og regler for påvirkning af nabobeboelser med støj og skyggekast. Vindmølleanlæggets drift vurderes derfor ikke at få direkte betydning for befolkningens sundhed i nærområdet. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, dvs. omkostninger som ikke betales direkte via elregningen [7]. EU's generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger incl. drivhus effekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind øre/kwh øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår heraf, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. Kraftværkernes udledning af CO2 har global effekt og deraf følgende klimaforandringer på grund af drivhus effekten, mens luftforureningen med SO2, NOx, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, 132

133 hospitaler, invalidepension mv. Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolkede byområder medfører endvidere flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet, og kraftværkernes placering i forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning. Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvidere stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på for eksempel et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om for eksempel et ældre kulfyret værk. DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på øre/kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh. I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk og henholdsvis nye kulkraftværker og gaskraftværker. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk G.snit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh Det kan konkluderes, at vindmølleanlægget bidrager til en reduktion af udledningen af forurenende stoffer til luften ved at reducere behovet for f.eks. afbrænding af fossilt brændstof. Vindmølleanlægget vurderes derfor at bidrage til en forbedring af menneskers sundhed på især et mere overordnet nationalt plan Øvrige miljømæssige forhold TRAFIKSIKKERHED Staten har udmeldt, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejene end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejenes sigtelinjer, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejene og deres forløb. Den nærmeste overordnede vej er hovedvejen ca. 650 m syd for de planlagte møller, som overholder den anbefalede afstand, der i det aktuelle tilfælde svarer til 506 m for møllerne i hovedforslaget og 562 m for møllerne i alternativet. Møllerækken er endvidere placeret parallelt med vejen, så møllerne kun vil være placeret indenfor vejens sigtelinje på en kortere strækning sydøst for Simmendrup ca. 2-2½ km fra den nærmeste af møllerne. På denne baggrund vurderes møllerne ikke at udgøre nogen fare for trafiksikkerheden. VIBRATIONER Der er ingen kendte problemer med hensyn til vibrationer fra vindmøller i forbindelse med driften. I anlægsfasen vil der kunne forekomme støjmæssige gener i en kortere periode i forbindelse med en eventuel ramning af pæle til fundamenter, men med de aktuelle afstande til nabobebyggelser vurderes der ikke at være risiko for skadelige effekter som følge af vibrationer. Tilsvarende forventes rystelserne i forbindelse med nedbrydningen af fundamenterne, når vindmøllerne skal fjernes igen, ikke at give anledning til problemer. GASLEDNINGER Der findes ingen gasledninger i nærheden af de planlagte vindmøller. SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet, på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for blandt andet støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med dette projekt overholdes samtlige lovpligtige grænseværdier og afstandskrav til beboelser. Opstillingen af de nye vindmøller ved Eskilstrup vil 133

134 være omfattet af den nyligt vedtagne lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, samt retningslinjer for udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere. Retningslinjerne er nærmere omtalt i afsnit 2.4. Det vurderes ikke, at de forventede miljøpåvirkninger fra vindmøllerne vil have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme og fritidsinteresser, herunder jagt og fiskeri, eller på råstofindvinding, land- og skovbrug Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne vil ikke i sig selv give anledning til luftforurening. Dersom vindmøllernes el-produktion erstatter elektricitet produceret på eksempelvis et kulfyret kraftværk, vil der ske en betydelig reduktion af udledningerne, og vindmøllerne vil derved bidrage til at opfylde Danmarks forpligtigelser og målsætninger. Hovedforslagets møller har den største samlede produktion og vil således kunne bidrage mest til at reducere udledningerne. Geologi, råstof- og grundvandsinteresser Der vurderes ikke at være konflikter med interesserne i området. Fugle og anden fauna Hovedforslaget og alternativet vil ikke have væsentlig betydning for fugleforekomster omkring Eskilstrup, hvor der i forvejen står fire møller, hvoraf de tre mindste møller vil blive nedtaget i forbindelse med projektet. De planlagte møller vurderes primært at have lokal betydning for fuglelivet. Anden fauna vurderes ikke at blive væsentlig påvirket af det planlagte anlæg. Flora Der vil ikke som følge af det foreslåede projekt ske nogen væsentlig påvirkning af floraen omkring vindmølleanlægget, herunder naturtyper der er omfattede af 3 i naturbeskyttelsesloven. Arealanvendelse og ejendomsforhold Ved ophør af vindmølledriften tilbageføres de anvendte arealer til almindelig landbrugsdrift, og vindmølleprojektet er ikke i konflikt med øvrige arealanvendelsesinteresser. Ressourcer og affald Ressourceforbruget er minimalt sammenholdt med møllernes forventede energiproduktion, og de anvendte materialer vil i vid udstrækning kunne genanvendes ved afvikling af anlægget. Affald bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. Lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys i overensstemmelse med de generelt gældende krav for vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 m. Lysafmærkningen vurderes ikke at medføre betydende gener for landskabet eller de omkringliggende naboer. Øvrige miljøforhold Der vurderes ikke at være væsentlige øvrige miljømæssige problemer i forbindelse med vindmølleanlægget. 134

135 7. ANDRE FORHOLD alternativ PROJEKT Ved 0-alternativet vil de tre eksisterende mindre vindmøller blive stående indtil de er nedslidte om skønsmæssigt 5-10 år. Møllerne vil i denne periode fortsat have en årlig produktion på ca. 675 MWh svarende til ca. 190 husstandes årlige elforbrug [16]. Denne produktion bidrager til årligt at spare miljøet for følgende udledninger: udseende og et uklart opstillingsprincip. NABOFORHOLD 0-alternativet indebærer, at de omkringliggende naboer kun i begrænset omfang påvirkes af støj og skyggekast. Der er generelt beregnet et støjbidrag på under 36 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s ved nabobeboelserne i projektområdet, hvor påvirkningen i den vestlige del primært stammer fra den eksisterende 100 m høje mølle sydvest for Eskilstrup. Ved den nærmeste beboelse ca. 200 m nordøst for de tre møller ved Kagstrup er der dog beregnet et støjbidrag på 45,6 db(a), og skyggekastet ved denne nabo er beregnet til knap 3 timer. Skyggekastet fra den eksisterende mølle sydvest for Eskilstrup er beregnet til indtil knap 4 timer ved nabobeboelserne ved Hanehøjvej mod sydvest, og ved de øvrige nabobeboelser er skyggekastet væsentligt mindre. NATURBESKYTTELSE Internationale naturbeskyttelsesinteresser De tre eksisterende mindre møller ved Kagstrup, som bliver stående i landskabet som følge af 0- alternativet, vurderes ikke at have betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Øvrige naturinteresser Det vurderes, at de m høje møller ved Kagstrup, der bliver stående i 0-alternativet, primært har en mindre, lokal forstyrrelseseffekt for fuglelivet. På grund af møllernes lille størrelse og Kuldioxid (796 g / 1 kwh) Svovldioxid (0,2 g / 1 kwh) Kvælstofilter (0,5 g / 1 kwh) Ca. 537 ton Ca. 0,1 ton Ca. 0,3 ton Tabel 7.1. Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter elektricitet produceret af et kulfyret kraftværk [15]. LANDSKAB Ved bevaring af de tre eksisterende små vindmøller, vil der kun i mindre omfang være visuelle forstyrrelser fra disse møller, som dog lokalt bidrager med visuelle forstyrrelser i kraft af deres hurtigt roterende vinger, der i forhold til de planlagte nye møller har mere end dobbelt så mange omdrejninger pr. minut og derfor fremtræder mindre rolige. Hertil kommer at de tre møller har forskelligartet Kort 7.1. Placering af de eksisterende møller ved Eskilstrup og Kagstrup. Illustration alternativets tre møller ved Kagstrup med møllen ved Eskilstrup til højre. 135

136 deres placering i landskabet, vurderes de ikke at udgøre nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle. Møllerne er ikke placeret på arealer, der er omfattet af beskyttelsen mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens 3, og de eksisterende møllers begrænsede forstyrrelser af andre dyr end fugle ændres ikke som følge af 0-alternativet. SAMLET VURDERING AF 0-ALTERNATIV 0-alternativet vil medføre, at der ikke opnås en forøgelse af den miljøvenlige elproduktion og dermed en betydelig reduktion af udledningen af drivhusgasser og forurenede affaldsstoffer. Landskab og naboer omkring Eskilstrup vil ikke blive udsat for en øget påvirkning fra vindmøller. 0-alternativet vurderes ikke at have betydning for internationale naturbeskyttelsesområder eller områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der vurderes ikke at være andre biologiske forhold der påvirkes væsentligt af 0-alternativet Manglende viden REFLEKSIONER AF SOLLYS I MØLLEVINGER Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan være et problem for naboer til vindmøller. Selv om man i dag anvender en overfladebehandling med lavt glanstal, kan refleksioner alligevel forekomme. Der mangler generelle retningslinjer og redskaber til at kunne vurdere påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. LAVFREKVENT STØJ I forbindelse med den afsluttede første del af det igangværende forskningsprojekt 'Lavfrekvent Støj fra Store Vindmøller' blev der på baggrund af målinger ved en nabo til de undersøgte prototypevindmøller konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos naboen og forekomsten af en lavfrekvent tone i støjen fra en af vindmøllerne [10]. I konklusionerne er det forudsat, at vindmølleproducenterne reducerer hørbare toner inden de færdigudviklede møller kommer på markedet, hvilket skulle eliminere gener på grund af lavfrekvent støj. Genevirkninger af lavfrekvent vindmøllestøj vil dog skulle undersøges nærmere i anden del af forskningsprojektet, som endnu ikke er afsluttet. EFFEKT PÅ LOKAL- OG MIKROKLIMA Vindmøllers mulige effekt på lokal- og mikroklima som følge af for eksempel øget turbulens eller opvarmning kendes ikke. Man er dog ikke bekendt med, at der skulle være betydende påvirkninger Overvågning Væsentlige påvirkninger af den fremtidige miljøtilstand som følge af kommuneplantillægget og lokalplanen vil blive overvåget. Det vurderes, på baggrund af VVM-redegørelsen og MV-rapporten, at påvirkningen af omgivelserne med støj er den eneste væsentlige miljøpåvirkning, der kræver overvågning. Overvågningen af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. 136

137 8. REFERENCER [1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. [2] Clausager, I. & Nøhr, H. (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden. Danmarks Miljøundersøgelser. 51 sider - Faglig rapport fra DMU, nr [3] Clausager, I. & Rasmussen, L.M. (2001): Vurdering af konsekvenser for fugle livet ved udskiftning af 13 vindmøller à 55 kw med 3 vindmøller à 660 kw på Fanø. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzoneøkologi. [4] Clausen, P. & Bøgebjerg, E. (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgaard på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Danmarks Miljøundersøgelser. 42 sider - Rekvireret rapport fra DMU. [5] Clausen, P., Madsen, J., Jepsen, P.U., Søgaard B. (1997): Reservatnetværk for vandfugle. TEMA-rapport nr. 12/1997. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet. [6] Clausen, P & Therkildsen, O. R. (2005): Vurdering af effekten af komposteringsanlæg og udvidet svineproduktion ved Overgaard Gods på forekomsten af fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Danmarks Miljøundersøgelser. Notat fra DMU. [7] Danmarks Vindmølleforening (2007): Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Fakta om vindenergi. Faktablad Ø1, juli [8] Dansk Jordbrugsforskning: DJF-geodata ( [9] DELTA (2008): Ingen grund til frygt for mere lavfrekvent støj fra store vindmøller. Pressemeddelelse d. 9/ [10] DELTA (2008): Low Frequency Noise from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on Measurements and Methods. Project Report, 30. April [11] Desholm, M. & Kahlert, J. (2005): Avian collision risk at an offshore wind farm. Biology Letters, vol. 1, side [12] Dirksen, S., Spaans, A.L., Winden, J.v.d. & Bergh, L.M.J.v.d. (1998): Nachtelijke vliegpatronen en vlieghoogtes van duikeenden in het IJsselmeergebied. Limosa vol. 71, no. 2, side [13] Elsam Engineering A/S (2004): Life Cycle Assessment of offshore and onshore sited wind farms. (Vestas V MW) [14] Energi- og Miljødata / RISØ (1999): Vindressourcekort for Danmark. [15] Energinet.dk (2009): Miljørapport Baggrundsrapport [16] Energistyrelsen (2008): Energistatistik [17] Faxe Kommune (2007): Debat om udskiftning af vindmøller. Mail af 6/ fra Anders Mosbæk Nielsen, Kommuneplan. [18] Guillemette, M., Larsen, J.K. & Clausager I. (1998): Impact assessment of an offshore wind park on sea ducks. National Environmental Research Institute, Denmark. 61 sider. NERI Technical Report No [19] Gyldendal (2004): Den Store Danske Encyklopædi. [20] [21] [22] html [23] [24] [25] [26] Artsleksikon/Padder/Spidssnudet_froe.htm 137

138 [27] Artsleksikon/Padder/Springfroe.htm [28] Artsleksikon/Padder/Stor_vandsalamander.htm [29] Hötker, H., Thomsen, K.M., Köster, H. (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse - Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an die Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. Rapport fra "Michael-Otto-Institut im NABU" til "Bundesamt für Naturschutz". 80 sider. [30] Johannesen, E. (1998): Danmark nu. Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster og Møn. [31] Klima- og Energiministeriet: Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller (BEK nr. 651 af 26/06/2008). [32] Klima- og Energiministeriet: Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). [33] Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2008): Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder. [34] Kulturarvsstyrelsen: Det Kulturhistoriske Centralregister ( [35] Larsen, J. K. & Clausen, P. (1998): Effekten på sangsvane ved etablering af en vindmøllepark ved Overgaard gods. Danmarks Miljøundersøgelser. 51 sider. - Faglig rapport fra DMU, nr [36] Larsen, J. K. & Laubek B. (2000): VVM - Grenaa Havn Vindenergi. Fugle på Kalkgrunden, teknisk delrapport til VVMredegørelse. CarlBro a/s. [37] Larsen, J. K. & Laubek B. (2001): VVM vindmøller Rønland, basisbeskrivelse af fuglelivet. CarlBro a/s. [38] Larsen, J. K. & Madsen, J. (2000): Effects of windturbine and other physical elements on field utilization by pink footed geese (Anser brachyrhynchus): A landscape perspective. [39] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 14/12/2006). [40] Miljøministeriet: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 06/12/2006). [41] Miljøministeriet: Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 22/05/2009). [42] Miljøministeriet: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009). [43] Miljøministeriet: Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (VEJ nr af 22/05/2009). [44] Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9). [45] Olesen, C. R. (1994): Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser. 67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [46] Ornis Consult A/S (2001): Vurdering af effekten på miljøet af en vindmøllepark ved Savnsø Vig. [47] Pedersen, M.B. & Poulsen, E. (1991): En 90m/2MW vindmølles indvirkning på fuglelivet. Danske Vildtundersøgelser, hæfte 47. Danmarks Miljøundersøgelser. [48] Petersen, I.K., Pihl, S., Hounisen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. & Christensen, T.K. 2006: Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar Danmarks Miljøundersøgelser. 76 s. - Faglig rapport fra DMU nr ( 138

139 [49] Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF- Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. - Faglig rapport fra DMU, nr [50] Regeringen (2003): En omkostningseffektiv klimastrategi. [51] Regeringen (2004): Skrotningsordning for landvindmøller. [52] Regeringen (2007): En visionær dansk energipolitik Udgivet af Transportog Energiministeriet. [53] Regeringen (2008): Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene [54] Region Sjælland (2008): Råstofplan 2008 for Region Sjælland. [55] Ringsted Kommune (2009): Kommuneplan [58] Statens Luftfartsvæsen: Bestemmelser om luftfartshindringer (BEK nr af 09/04/1992). [59] Statens Luftfartsvæsen (2007): Luftfartsafmærkning af vindmølleprojekter. Brev af 19/ fra Flyvepladskontoret. Ref og [60] Transport- og Energiministeriet: Bekendtgørelse af Lov om Luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007). [61] Trap, J. P. (1954): Danmark, Sorø Amt, Bind III,3. [62] Vestas Wind Systems A/S (2006): Life Cycle Assessment of offshore and onshore sited wind power plants based on Vestas V MW turbines. [63] Vestsjællands Amt (2005): Regionplan [64] Winden, J.v.d., Dirksen S. & Spaans, A.L. (1999): Nocturnal collision risks of local wintering birds with wind turbines in wetlands. Bremer Beiträge für Naturkunde und Naturschutz. Vol. 2, side [56] Risø DTU (2008): Foreløbig undersøgelse af to møllehavarier på Vestasmøller den 22. og 23. februar [57] Skov- og Naturstyrelsen (2000): Ringsted Kommuneatlas - Byer og bygninger. 139

140