Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,
|
|
- Ingrid Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand til at befrugte hinanden og danne levedygtige frø. I naturen udvikles forskellige økotyper, der er tilpasset de lokale forhold. Planteforædlere indsamler økotyper og krydser nye sorter frem. Planter inden for en sort er homogene, da de hele tiden opformeres fra ét bestemt udgangsmateriale. Kun få specialister kan ud fra morfologiske karakteristika skelne forskellige sorter fra hinanden. I praksis er sygdomsresistens, skudtæthed og konkurrencedygtighed over for ukrudt vigtigere end deres sortsegenskaber. Når det gælder vinterhårdførhed kan valg af sort være lige så vigtig som valget af art. Sammenfatning Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, det visuelle indtryk og økonomien. Det vil også have indflydelse på, hvor store ressourcer der i fremtiden skal anvendes til plantebeskyttelse. Hvis planterne er tilpasset til miljøet i det område, hvor de skal vokse, vil de klare sig bedre i konkurrence med ukrudt og sygdomme. At vælge græs med den rigtige genetiske sammensætning er derfor en vigtig del af integreret plantebeskyttelse. Rapporter fra vores nordlige græstest, giver et godt grundlag for valg af græsser, der kan modstå vinteren, som har modstandsdygtighed over for svampesygdomme og klarer sig godt i konkurrencen mod ukrudt. Resuméer af de vigtigste resultater og lister over anbefalede sorter findes i Nordisk sorts guide for græs til grønne område, 2007 som kan downloades fra og sterf.golf.se
2 Vigtige egenskaber, skala er dårligt/lidt og 9 er det modsatte. Kan anvendes på Vigtige egenskaber 1-9 Græsarter Green Tee Fairway Rough Højrough Overvintringsevne Skudtæthed Gødningsbehov Sygdomsresistens Horisontal vækst Rødsvingel x x x x x Engrapgræs x x x Alm. hvene x x x x Krybhvene x x x Hundehvene x Alm. rajgræs x Enårig rapgræs x x x x Spillefladerne kræver forskelligt græs De forskellige områder på golfbanen stiller specifikke krav til græsset. Klippehøjden betyder meget for hvilke arter og sorter, der klarer sig bedst. Der er baner, der har samme græsart overalt, men de fleste golfbaner har valgt forskellige arter på greens, teesteder, fairways og i roughen. Green Greengræs skal kunne tåle højt spillepres, lav klippehøjde, og det bør være i stand til at reparere skader efter boldnedslagsmærker samt være i stand til at konkurrere om plads med andre græsser og ukrudt. Græssets vækstmåde påvirker også, hvordan bolden opfører sig på greenen. Dette gælder både hårdhed, boldens hastighed og puttelinien. Takket være lav klippehøjde, højt spillepres og slid er græsset på greens ofte mere modtagelig over for overvint- ringsskader og svampesygdomme end græs på andre dele af banen. Planten får kun sin energi gennem fotosyntesen i de grønne blade. For lave klippehøjder svækker planten så meget, at den mister sin modstandskraft. God boldrul bør man derfor skabe på en andre måder end ved at klippe lavere end græs kan tåle. Fairway På fairway er evnen til at reparere slagmærker vigtigt, men græsset skal også kunne tåle lav klippehøjde, give et godt boldrul og vokse så tæt og jævnt, at det bærer bolden godt. På fairways er ukrudt som regel et større problem end sygdomme. Tæthed og en god evne til at reparere skader reducerer behovet for herbicider betydeligt. Valg af græs, der ikke producerer meget filt, vil give en bedre vinterhårdførhed og færre sygdomme i det lange løb. Tee Teesteder, især på par-3 huller, udsættes for hårdhændet behandling fra golfkøller/jern, så græssets egen reparationsevne er derfor specielt vigtigt lige her. Ofte må man efterså med nye frø, så god fremspiring og hurtig etablering er også vigtige egenskaber. Rough I roughen, ønsker de fleste at have en åben græs med sparsom vækst, så man nemt kan finde bolden og er i stand til at slå ud fra roughen. Samtidigt må græsset være tæt nok til at holde ukrudt væk. I den rough, der sjældent er i spil, bør man skabe gode betingelser for biodiversitet ved at sikre at et stort antal urter vokser vildt.
3 Rødsvingel Festuca rubra L. Rødsvingel består af to eller tre underarter, der fortrinsvis er kendetegnet ved længden af de underjordiske udløbere (rhizomer). Disse underarter er i Skandinavien kendt som rødsvingel uden/ med korte/lange udløbere. Rødsvingel har trådagtige smalle blade og to af underarterne danner tætte græsmåtter. Den med lange udløbere bliver aldrig helt tæt, så den egner sig godt til roughen. Rødsvingel med korte udløbere har ofte lidt dårligere overvintringsevne end den uden udløbere, men den bevarer sin grønne farve igennem hele efteråret, og den er som regel lidt lysere. Græsarten er kendt fra de skotske linksbaner, hvor den trives rigtig godt. Arten klarer sig godt, når det er tørt, og finder sig derfor godt til rette på høje bunker kanter og bakker i terrænet. Rødsvingel kan klare sig med forholdsvis lidt gødning. Den vokser ikke så hurtigt og selv om strået kan blive højt, er behovet for klipning generelt lavere end for enårig rapgræs og krybende hvene. Eftersom tilvæksten af udløbere også er mindre, dannes der ikke så meget filt. Dette gør rødsvingel til et økonomisk valg ( low input ) og giver greens og græsplæner, der bliver hårdere end hvis man anvendte andre græsarter. Det er blevet fremført, at den langsomme vækst betyder, at rødsvingel ikke passer på baner med meget slid. Men på hårde rødsvingelgreens bliver der få nedslagsmærker og behovet for reparation er ikke særlig stor. På rødsvingelfairways med et højt spilletryk må man derimod forventer slagmærker, som skal efterfyldes med sand og græsfrø for at holde en jævn spilleflade. Selvom rødsvingel normalt ikke skal klippes lavere end 5 mm kan boldrul på greens blive godt nok for alle ambitionsniveauer. Rødsvingel er modstandsdygtig over for angreb af flere almindelige svampesygdomme og er den bedste løsning ved en reduceret anvendelsen af kemiske svampemidler. Rødsvingel kan modstå vinteren ganske godt. Det er primært på de lave områder, hvor der samles vand at vinterskaderne opstår. Rödsvingel Rødsvingel Punanata Tunvingull Red fescue
4 Engrapgræs Poa pratensis L. Engrapgræs har sædvanligvis en mørk, næsten blågrøn farve. Det har typiske karakteristika for rapgræsfamilien med en bladspids der er formet som en bådstavn og i midten langs oversiden af bladpladen er et skispor. Engrapgræs er en græsart med en langsigtet vækststrategi. Den danner et net af underjordiske udløbere (rhizomer) hvilket gør plænen stærk og god til Som navnet antyder, har denne plante en naturlig vandret vækst. De overjordiske krybende stængler (stolonoerna) kan slå rod, hvilket giver arten gode forudsætninger for at kunne reparerer boldnedslagsmærker og slagskader. Ulempen er, at krybende hvene vokser hurtigt, hvis vand og næringsstoftilgængelighed er god. Greens kan få meget filt og bliver bløde, hvis de gødes meget. Krybende hvene kræver relativt intensiv pleje hvis man vil undgå en uheldig udvikling. Krybende hvenegreens er derfor ikke billige at holde i god stand. Hvis man ønsker at anvende krybende hvene selv på fairway, må driftsbudgettet være stort nok til at rumme reat reparere skader. De indeholder også masser af næring til lange vintre. Engrapgræs har to svagheder. Den ene er, at den vokser langsomt, og den anden er, at den ikke kan lide at blive klippet lavere end mm. Hvis man klipper lavere bliver græsplænen tyndere og andre græsser vil tage over. Engrapgræs trives bedst på temmelig næringsrigt, lerholdigt jord. I områder, hvor man kan forvente hårde vintre, og hvor klippehøjden på fairway holdes på et godt niveau, bør engrapgræs være at finde i frøblandingen. Nogle bladsygdomme som f.eks. rust og rød øjeplet kan svække planten, men sjældent nok til at der er brug for at sprøjte. Der er dog forskelle mellem sorterne med hensyn til resistens over for denne type svampe. Ängsgröe Engrapp Niittynurmikka Vallarsveifgras Kentucky bluegrass (US), Smooth-stalked meadow grass (UK) Krybende hvene Agrostis stolonifera L. gelmæssig topdressing med sand for at undgå skadelig filt efter nogle år. Krybende hvene kan og bør klippes lavt og frosttoleransen er god. Men krybende hvene angribes af mange svampesygdomme. Det er svært at holde denne art sygdomsfri uden brug af fungicider. Krypven Krypkvein Rönsyrölli Skriðlingresi Creeping bentgrass
5 Hundehvene Agrostis canina L Hundehvene giver en tættere plæne end nogen anden græsart. Den har en intens, lys grøn farve og den giver et godt boldrul. Hundehvene producerer meget filt, som kan være svært at få bugt med, og derfor er vi tilbageholdende med at anbefale denne art. Resultatet kan blive bløde greens. Da hundehvene ikke vokser så meget sidelæns, har den dårlige reparationsegenskaber. Nedslagsmærker på greens kan derfor blive et problem ved højt spilletryk. Hundehvene er mindst lige så udsat for svampeangreb i vækstsæsonen som krybende hvene, men den bliver sædvanligvis mindre angrebet af sneskimmel om vinteren. Konkurrenceevnen over for ukrudt er god, og endda enårig rapgræs vil have svært ved at klare sig i tætte hundehvene greens. Brunven Hundekvein Luhtarölli? Velvet bent grass Almindelig hvene Agrostis capillaris L. Denne græsarter anvendes ikke meget uden for det nordlige Europa, så antallet af sorter er derfor ikke særlig stor. Almindelig hvene har korte udløbere, både over og under jorden, og kan danne en tæt græstørv. Hvis de ikke klippes under 15 mm, kan de tætteste sorter let blive fluffy, d.v.s., de grønne blade kommer ikke op fra jorden men ligger derimod lag på lag ca. 1 cm over jorden. Som alle hvenearter er almindelig hvene udsat for svampesygdomme. Overvintringsevnen varierer, men de norske sorter har god vinterhårdførhed og bør indgå i frøblandinger til fairways på steder, hvor vinteren er lang og hård. Det har været praksis at så en sådan blanding af rødsvingel og almindelig hvene på greens i Norge. Disse to arter passer sammen og supplerer hinanden godt, eftersom de begge klarer sig med forholdsvis lidt gødning, men almindelig hvene klarer sig bedre end rødsvingel, hvor det er fugtigt. Styrkeforholdet mellem de to arter påvirkes af miljøet og kan ændre sig i løbet af sæsonen afhængig af klippehøjde og vejr. Almindelig hvene klarer sig bedre end rødsvingel ved meget lave klippehøjder, men på den anden side er almindelig hvene dominerede greens en smule blødere end rødsvingelgreens. Rodbrand og andre sygdomme angriber ofte almindelig hvene men lader rødsvingel stå. Renkultur af almindelig hvene er ikke stærk nok til at modstå spilletryk og slidtage, men overvintringsevnen gør at norske sorter kan være aktuelle i frøblandinger til teesteder, hvor dette er en vigtig faktor og hvor lave klippehøjder udelukker engrapgræs. Rödven Engkvein Nurmirölli Halingresi Colonial bentgrass (US) Common bent /Browntop bent (UK)
6 Almindelig rajgras Lolium perenne L. Frø af rajgræs spirer nemt og giver hurtigt en tæt græsplæne. Planterne har en flot grøn farve med let glinsende bladunderside. Dette er den mest udbredte græs på anlagte græsarealer i et tempereret klima og udbuddet af sorter er enormt. Rajgræsplanten er meget slidstærk, men den vokser ikke vertikalt har ingen udløbere. Skader på plænen må derfor repareres ved at så græsfrø i hullet. Rajgræs vokser hurtigt, især i efteråret, så de enkelte planter kan derfor danne tuer, der rager op over de andre græsarter. Den danner også gerne frøstængler. Det giver et forpjusket udseende, der øger behovet for klipning i hele efteråret. De hårde fibre i bladene kræver også skarpe knive på plæneklipperen for at undgå ujævne, trævlede, grå bladspidser. Rajgræs kan ikke modstå vinteren særlig godt, så det dør ofte ud, inde i landet. Langs med kysten vil det dog ofte overleve. Hvor grænsen går, er svært at sige, fordi vintrene er så forskellige. Desværre, er der kun meget små forskelle mellem sorterne i forhold til overvintring. Rajgræs anvendes primært på teestederne, der hele tiden må eftersåes, men det kan også være egnet i områder med tung trafik, så som indgange og udgange fra teestederne samt ved broovergange på fairways. Vi anbefaler normalt ikke rajgræs til greensområder, fordi det kan danne tuer der forstyrrer spillet og vinterskader kan medføre et stort behov for eftersåning. Der er dem, der har forsøgt at reparerer vinterskadede greens ved hjælp af rajgræs. Hvis det skal lykkes, skal man bruge sorter, som ikke kan tåle lave klippehøjder over en længere periode. Ellers bliver rajgræsset dominerende på greenen og skaber betingelser for nye vinterskader. Rajgræs på greens er derfor risikabelt, og arten bør aldrig bruges når der etableres nye greens. Flerårigt rajgräs Engelsk rajgräs Englanninraiheinä Túnrúggresi Perennial rye grass Enårig rapgræs Poa annua Vi anbefaler ikke udsåning af Poa annua, da der ikke er sorter med tilstrækkelige gode kvaliteter tilgængelige på markedet. Men enårig rapgræs etablerer sig over hele golfbanen som et ukrudtsgræs. Dette skyldes, at arten har en fantastisk evne til at producere levedygtige frø. Frø spredes effektivt ved hjælp af golfsko og maskiner over hele banen. Poa annua er en lysegrøn græs, som danner tuer, og den har et svagt rodsystem. Derfor er den følsom over for tørke. Græsset har også ringe modstandsdygtighed over for svampesygdomme og græsset overvintre dårligt. Poa annua er en mester, når det gælder at tilpasse sig forskellige vækstbetingelser. Derfor overtager det områder hvor andre græsarter trives dårligt, f.eks. på bløde områder eller områder der er ud- sat for hårdt tryk. Sådanne enårige rapgræs områder kan ofte virke helt døde i foråret, men nye frø spire fra frøbanken i jorden og skaber en tæt græsmåtte i juni måned. På greens klarer enårig rapgræs sig udmærket. Det kan tåle meget lave klippehøjder og mange af verdens bedste golfbaner har faktisk Poa greens. På trods af at det latinske navn betyder, at den er en-årig, har forskningen vist, at planter på sådanne gamle Poa greens ofte er flerårige. I mange lande regnes Poa derfor som en greengræs og der forskes meget i, hvordan man skal pleje dem. Pleje af enårig rapgræs kræver en masse gødning, rigelig vanding og brug af kemiske plantebeskyttelses midler. Det er derfor en dyr græs at vedligeholde/pleje. Vi anbefaler, at man her i Skandinavien, med vores barske vintre, bekæmper enårig rapgræs så godt det nu lader sig gøre. Vitgröe Tunrapp Kylänurmikka Varpasveifgras Annual meadow grass (UK) Annual bluegrass (US)
7 CHECKLISTA Valg af græs Det er almindelig praksis at man sår en blanding af forskellige arter og sorter af græs på golfbanen. På denne måde bliver plænen stærkere i forhold til sygdomsangrebet,og variationer i jord og vækstforhold. Når man har besluttet, hvilke arter der skal indgå i frøblandingen er det en god regel at vælge to (helst tre) gode sorter af hver art. 1. Vinterklima I store dele af Skandinavien medfører vinteren jævnligt omfattende skader på græsset. Der er mange forskellige årsager til skaderne. Langvarig mørke under snedække udtømmer planternes næringsstoflagre. Et snedække uden frost i jorden giver vækstbetingelser for sneskimmelsvampe, som svækker græsset. Is og vand kan kvæle planten effektivt ved isbrand, ofte med dødelig udgang. Isskader forekommer oftest i områder, et par mil fra kysten, hvor vintervejret skifter flere gange mellem plus og minus grader. Med de kommende klimaforandringer vil der komme flere områder, der vil blive ramt af isskader. Overvintringsskader giver store omkostninger og tabte indtægter. De giver også mere ukrudt, især enårig rapgræs (Poa annua), hvilket øger behovet for plantebeskyttelsesmidler. Græssets overvintringsevne bør derfor tillægges stor vægt. Der findes nordiske græsser, der ikke er de bedste når det gælder tæthed og efterårsfarve men som er overlegne når det gælder modstandskraft over for overvintringsskader. Vi anbefaler, at man iblander nogle af disse sorter på steder, hvor man forventer at få vinterskader. Dette er praksis næsten overalt, undtagen på de baner som ligger helt ude ved kysten. 2. Jordtyper På en golfbane kan der være ganske store variationer i jordbundsforholdene. Græsplanter på kanten af en bunker kan have mere tørrer forhold end dem, der vokser ned mod en vandhazard. Vi har lært, at de forskellige græsarter foretrækker forskellige typer jord. Rødsvingel er velegnet til sandjord og hvor det er tørt. Engrapgræs trives i lerjord, der indeholder masser af næring og hvor ph-værdien er høj. På fugtige, men næringsfattige områder klare almindelig hvene sig godt. Hvis man blander disse tre arter på fairway, vil de forskellige græsarter dominere deres foretrukne områder på banen. På greens og teesteder, som er bygget op med sand, behøver man ikke tænke på jordtyper. 3. Spillekvalitet og økonomi Professionelle golfspillere stiller helt specielle krav til golfbaner. De rammer bolden med meget større præcision end den gennemsnitlige golfspiller, og vil derfor ikke have græs mellem bolden og køllehovedet, hverken på fairways eller teesteder. Disse spillere kræver lave klippehøjder, hvilket gør det svært for den vinter-hårdføre art engrapgræs at overleve. Hvis banen hele tiden er nødt til at opfylde de høje standarder, ville det få konsekvenser for overvintring. Spillekvaliteten af greens handler først og fremmest om jævnhed, dvs. bolden følger den ideelle puttelinje. Hastigheden bør være den samme fra en green til en anden. Hårdheden betyder meget for, hvor langt bolden ruller ved indspil. Både rødsvingel, og de forskellige hvenearter kan give hurtige greens, men det er lettere at få hårde rødsvingelgreens end hvenegreens. Hullets design bestemmer, hvor hårdt greenen bør være. Hvis bolden skal spilles ind langvejs fra, via bunkers eller vand, må greenen være blødere end hvis bolden kan rulles ind på green. God spillekvalitet på fairway er ikke så veldefineret, men en tæt græsmåtte med få huller efter opslået tørv i landingsområdet er vigtigt. Reparationsevne som engrapgræs har, er derfor værdifuld, men det er stadig klippehøjden, der er afgørende. Hvis man ønsker at klippe lavere end 16 mm er rødsvingel er et godt valg, gerne i en blanding med almindelig hvene. Enkelte nordiske golfbaner har valgt krybende hvene på fairways. De må klippes lavt og kan ret effektivt reparere slagskader. Men krybende hvene kræver store økonomiske ressourcer bl.a. til topdressing. Det kan derfor kun anbefales til baner/klubber, som har en stabil og god økonomi samt god adgang til både fungicider og gødning. 4. Miljøkrav Myndighederne stiller miljøkrav til golfbaner og mange golfklubber har selv ambitioner om at praktisere en miljøvenlig og bæredygtig pleje. Udsivning af næringsstoffer og pesticider i søer, vandhuller og vandløb skal være minimal. Klima-følsom emissioner og forbruget af energi og vand skal reduceres.
8 Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Svampesygdomme giver plettede greens som kan nedsætte spillekvaliteten rigtig meget. Tilgængeligheden af kemiske bekæmpelsesmidler er blevet reduceret i de senere år og brugen skal formindskes. Indtil videre har resistensen mod de mest almindelige svampesygdomme i de nordiske lande været særligt vigtigt når man har udviklet nye sorter af græsser til golfbaner. Med en stigende miljøbevidsthed vil dette synspunkt dog blive ændret. Om år kan vi, efter mere forædlingsarbejde se frem til flere modstandsdygtige sorter. I dag er der ingen tvivl om, at baner med meget rødsvingel på greens og fairways er mere miljøvenlige end baner, der har meget enårig rapgræs og krybende hvene på de samme overflader. 5. Klubbens kompetence og økonomiske ressourcer Hver græsart har bestemte krav i forhold til optimal pleje. Det er svært at finde folk, der har kvalifikationer til at pleje forskellige arter. Derfor bør der lægges vægt på de erfaringer banepersonalet har, når der skal vælges græsarter. Det er ikke sådan, at nogle arter er lettere at pleje end andre. Alle græsarter har sine egne særlige udfordringer og begrænsninger som der må tages hensyn til. Nogle græsser kræver dog flere ressourcer end andre. Det handler ikke kun om gødning og vanding, men også arbejdsindsats, maskinslidtage og topdressing. Hvis de mere krævende græsarter ikke får regelmæssig og korrekt pleje vil græstæppet efter nogle år kollapse på grund af skadelig filt, sygdomme og vinterskader. Den græsart der klarer sig længst med begrænsede ressourcer er rødsvingel. 6. Rene frø Alle frø som sælges i de nordiske lande er produceret efter myndighedskrav som skal sikre rene og spiredygtige frø af godkendte sorter. Men reglerne er ikke så strenge når det gælder renhed. Ved køb af frø til nye greens, er det især vigtigt det ikke indeholder enårig rapgræs og andre uønskede græsarter. Forfattere Agnar Kvalbein Turfgrass Research Group Bioforsk Øst, Landvik N Grimstad Telefon: agnar.kvalbein@bioforsk.no Trygve S Aamlid Turfgrass Research Group Bioforsk Øst, Landvik N-4886 Grimstad Telefon: trygve.aamlid@bioforsk.no Oversættelse: Anne Mette Dahl Jensen Redigering & form: Karin Schmidt Læsetips Svend Tveden-Nyborg 2010: Græskendskab Graes/Graeskendskab.aspx Bjørn Molteberg och Trygve S. Aamlid Rekommenderade sorter för green, fairway/tee, gräsmatta, fotbollsplan och extensiv gräsmark baserat på försöksresultat sterf.golf.se Tatsiana Espevig, Potential for Velvet Bentgrass Agrostis canina on Scandinavian putting greens. sterf.golf.se Espevig. T Potential för brunven på golfgreener i norden. sterf.golf.se Trygve S. Aamlid SCAN- GREEN: Turfgrass species and varieties for integrated pest management of Scandinavian putting greens. sterf.golf.se Karin Blombäck Prediction of turf growth as a function of light and temperature under Nordic conditions. sterf,golf.se Svenska Golfförbundet: se/sgf/bana/gras-och-golfbanansovriga-vaxter/ Faktablad producerat 2011 af Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) i samarbejde med Jordbruksverket. Det Danske Undervisningsministerium og Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses udvalg har finansieret oversættelsen til Dansk Materialet kan frit kopieres.
Græs til parker og fodboldbaner
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold
Læs mereValg af græs til golfbaner
Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereFilt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde
Læs mereVanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret
Læs mereEftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF
Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning
Læs mereengrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere
FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal
Læs mereStærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass
Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende
Læs mereCTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere
Læs mereBekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?
Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,
Læs mereUstoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass
Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige
Læs mereMere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør
SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :
Læs mereSammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,
Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereGødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes
Læs mereKØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015
BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian
Læs mereFilt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.
FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt
Læs mereFokus på jævn spilleflade
Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,
Læs mereGrÆsGuiden GrÆs til
GrÆsGuiden 2015 GrÆs til GrønNE OMRÅDER i norden Forord Baseret på mere end 30 års afprøving af græsarter og -sorter blev STERFs græsguide Græs til grønne områder i Norden udgivet for første gang i september
Læs mereGræsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord
Græsblanding Anlægning Den rigtige Turfline Græsplæne / / / Den rigtige Turfline Græsplæne i den gule pakning er velegnet til langt størstedelen af de danske græsplæner. Græsfrøene i blandingen er omhyggeligt
Læs mereOvervintringssygdomme
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp
Læs mereHvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er
Læs mereVejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Revidert april 2016 Lær dit almindelige ukrudt at kende Vejbred. Foto:
Læs mereIndsamling og brug af data på golfbanen
Indsamling og brug af data på golfbanen 12-12-2018 1 Thomas Pihl Furesø Golf Club 27 huller + Par 3 1700 medlemmer Medlemsklub. 12-12-2018 2 Hvilken retning er nordøst? 12-12-2018 3 Hvorfor? Objektive
Læs mereCTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival
Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.
Læs mereVelkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!
Baneguide Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større udbytte af runder eller
Læs mereAlt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.
Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen
Læs mereMULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN
MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs merePlejeplan for Tønder golfklub
Plejeplan for Tønder golfklub Golfbanen i Tønder skal de næste år have en fast plejeplan for hele banen, både så medlemmer og bestyrelsen kan følge udviklingen på banen år for år. Banen er på mange måder
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / Banen - MEDLEMMER
Læs merePlænegræs til ethvert formål 1
Plænegræs til ethvert formål 1 Indholdsfortegnelse Hunsballe Frø - Din plænegræspartner 3 Brugsplæner 4 Villa-Turf 4 Villa-blanding 4 Special-Turf - Ny sammensætning 5 Kløver-Turf 5 Svensk/Classic-Turf
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / årstal 2014
Læs mereVelkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!
Baneguide H U L P L A C E R I N G E R Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereHvor meget vand bruger græsset?
A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første
Læs mereVinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?
Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.
Læs mereGreenkeepernes klumme
Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi
Læs mereSÆSON Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne.
SÆSON 2009 Så nærmer tiden sig Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne. Inden vi for alvor tager hul på en
Læs mereGræs. Indhold: Anlæggelse af plæner/græsarealer Pleje af græsarealer Redskaber og maskiner. Græstyper Anlæggelse af græsarealer Pleje af græsarealer:
Græs Anlæggelse af plæner/græsarealer Redskaber og maskiner 1 Indhold: Græstyper Anlæggelse af græsarealer : Forår Sommer Efterår Græsklipning Maskiner 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro.
Læs mereInterview med chefgreenkeeper Adam Evans
Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans
Læs mereSCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,
FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt
Læs mereMålsætninger og plejeplaner for Golfbanen.
Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen. Overordnede målsætning for pleje og vedligehold af banen som helhed: Ligesom der er langt stor vægt på kvalitet i designet, skal plejeniveauet og standarden på
Læs mereMasterplan Maribo Sø Golfklub.
Masterplan Maribo Sø Golfklub. Hvorfor en Masterplan? Det er ca. 28 år siden, at Maribo Sø Golfklub blev grundlagt. Spillet har i samme periode været i en rivende udvikling, hvilket gør, at bl.a. udstyret
Læs mereTEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART
TEMAMØDE DANSK GOLF UNION 20. MARTS 2015, COMWELL MIDDELFART UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Alvah Routhledge UDDELING AF SØLVNÅL v/ Søren Casparij Modtager: Ole Riger-Kusk UDDELING AF
Læs mereAtt.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017
Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere
Læs mereVINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.
Læs mereDA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R
DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereBANERAPPORT INTRODUKTION
Holbæk Golf Klub, 25. Juni 2012 INTRODUKTION Undertegnede banekonsulent besøgte Holbæk Golfklub (HGK) mandag den 25. juni 2012 med henblik på rådgivning omkring roughpleje på golfbaner samt tilsyn med
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereFå kommentarer. Det er korrekt som påpeget af en enkelt, at gult teested 4 peger forkert. Kan ændres men det koster nogle midler.
Ballerup 4. juni 2012 Bestyrelsen for Hjortespring Golfklub har drøftet og godkendt nærværende notat som grundlag for arbejdsindsatsen på Hjortespringbanen. Notatet er udarbejdet på baggrund af input fra
Læs mereDANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL
DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne
Læs mereSpillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det?
Spillekvalitet - Hvad er det og hvordan måles det? Hvad er det? Det har en golfspilleren jo lige svaret på Men. Han var landstræner Hvad mener den alm. golfspiller med handicap 31 Og. hvordan måler vi
Læs mereGiv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart
MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV
Læs mereKontoret er ferielukket
Fra: Breinholtgård golfklub Sendt: 4. november 2016 13:13 Emne: Breinholtgård Golfklub Nyhedsbrev Kontoret er ferielukket I næste uge (uge 45) holder jeg ferie. Kontoret vil derfor ikke være bemandet så
Læs mereNotat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider
Fredericia Kommune Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Annemette Bargum Kværndrup, den 21. september 2012 Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Goldbanen i Fredericia blev besøgt
Læs mereEftersåning - Hvordan gør man det succesfuldt? Leah A. Brilman, Ph.D Director of Product Management and Technical Services DLF Pickseed USA
Eftersåning - Hvordan gør man det succesfuldt? Leah A. Brilman, Ph.D Director of Product Management and Technical Services DLF Pickseed USA lbrilman@dlfna.com Generelt om eftersåning Succesfuld eftersåning
Læs mereAnlægsgartnerens. plejehåndbog
Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereGod sommer. Baneguide Nr. 2 - juni 2019
Nr. 2 - juni 2019 Formandens indlæg: God sommer Kære medlemmer, Så kom sommeren med lyse aftener, men ikke helt med det gode vejr som vi husker fra sidste år. Jeg er dog overbevist om, at vores grønne
Læs mereForsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk
Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION
Læs mereGreens; rødsvingel / alm hvene / poa
Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.
Læs mereReferat af Baneudvalgsmøde
Referat af Baneudvalgsmøde 7.07.2008 Deltager Birgit, Jette, Ewan og Steen Udvalget gennemgik banen med henblik på at liste op hvad medlemmer og greenfeespillere kan tænkes at observere på en runde. Udvalg
Læs mereNaturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereGolfsportens største udfordring
Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden
Læs mereHurtigt spirende græs
MANGE KOPIER - KUN ÉN ORIGINAL! Hurtigt spirende græs ved lavere temperaturer! Den hurtigste løsning til eftersåning ved lave temperaturer! Dine baner bruges hver eneste dag. Det er derfor heller ikke
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereDansk Baneguide
Dansk Baneguide 009-00 Danish Air Photo Velkommen til Solrød Golf Klub Solrød Golf klub går nu ind i sin. fulde sæson som 8 huls golfbane. Og der er sket mangt og meget på de år som er gået, siden klubben
Læs merePleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere
Pleje af rødsvingel Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Forord Denne håndbog, Bedste pleje af rødsvingel (Festuca rubra) golf greens for høj bæredygtighed og spilbarhed,
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereBaneguide. - til Odsherreds smukkeste golfbane
Baneguide - til Odsherreds smukkeste golfbane Velkommen til Odsherred Golfklub Denne baneguide giver dig det værktøj i hænde, som kan være med til at vise vej og give gode råd til runden på vores smukke
Læs mereBehovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis
Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som Inverkan av behovsanpassad
Læs meregør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE
gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE Den rigtige start på din plæne Den rigtige start på din plæne Start med at vælge Den rigtige blanding Alle frøene i Den rigtige blandingerne er S-mærkede
Læs merePlejeplan for Dragsholm Golf Club
Plejeplan for Dragsholm Golf Club Plejeplanen er lavet i forbindelse med overdragelsen af banedriften fra Dragsholm Golf Club til Dragsholm Golf Anlæg januar 2015. Plejeplanen indeholder nogle standarder,
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereDANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger
DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand
Læs mereEtiketteprøve for Søllerød Juniorer. Spørgsmålene besvares ved at sætte kryds ud for det rigtige svar.
Etiketteprøve for Søllerød Juniorer Vejledning til etiketteprøve: Prøven består af 20 spørgsmål. Spørgsmålene besvares ved at sætte kryds ud for det rigtige svar. Husk at skrive dato, navn og medlemsnummer
Læs mereSpillekvalitet. på golfbanen
Spillekvalitet på golfbanen Spillekvalitet En golfspillers definition af spillekvalitet afhænger af evner og hvad øjnene ser, og er forskellig alt efter geografi. Hver golfspiller opfatter spillekvalitet
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs merePesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet
Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet
Læs mereModern banskötsel. - Nya EU-direktiv kräver integrerat växtskydd. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet
Modern banskötsel - Nya EU-direktiv kräver integrerat växtskydd Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Den nordiska golfspelarens uppfattning av spelkvalitet Disposition Ogräsbekämpning
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Idrætsanlæg, Vinterpleje af græs Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright December 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereMikrokløver på fairways
A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af
Læs mereRegler for drop på fairway, rough og i bunker.
Regler for drop på fairway, rough og i bunker. Reglerne gælder (næsten) ikke på green. Regler for spillet på green vender vi tilbage til en anden tirsdag. DROP Drop benyttes for at sætte en bold i spil
Læs mereCTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,
Læs mereBehovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis
Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis Forfatterne til gødskningshåndbogen er fra venstre: Tom Ericsson, Karin Blombäck og Agnar Kvalbein. Om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereRough Der er kommentarer om at: - Den er meget svær at finde bolden i grundet højt kløvergræs og brombærkrat.
Referat fra møde i baneudvalg 1. august kl. 17.00 i klubhuset Til stede: Jesper Thøger Christensen, Jørgen Pedersen, Christian Balzer og Leif Jensen Afbud: Kristian Jeppesen Referent: Jesper Thøger Christensen
Læs mereGræskatalog. Passion for græs. Great in Grass
Græskatalog Passion for græs Great in Grass Indhold PASSION FOR GRÆS 04 FORSKNING & UDVIKLING 06 Fokus på kvalitet og viden 08 Nyskabelse - RPR - Regenerating Perennial Ryegrass 10 Nyskabelse - SOS -
Læs mereFørst de lidt større ting som vil være markant visuelle i den kommende sæson:
Nyhedsbrev fra Baneudvalget i Sorø Golfklub Baneudvalget vil gerne give lidt informationer om nogle af de ting som udvalget har besluttet ændret i 2018, såvel som almene informationer der kan være til
Læs mere