Hvor meget vand bruger græsset?

Transkript

1 A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første vækstsæson i Fokus var på, hvor meget vand de forskellige græsarter bruger på green og fairway, både ved ubegrænset adgang til vand og ved gradvis udtørring. De foreløbige resultater overrasker med hensyn til rødsvingel Dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom efter Trygve S. Aamlid, Agnar Kvalbein og Trond Pettersen, Bioforsk Norge Nyt fra STERFs vandingsprojekt I STERFs vandingsprojekt bliver der brugt mini-lysimeter til at bestemme vandforbruget. Hvert mini-lysimeter består af et metalrør (10 cm i diameter og 30 cm langt), der indeholder en uforstyrret vækstlagsprofil. Der er et finmasket net i bunden af røret, så man kan arbejde med røret uden at jorden drysser ud. Røret placeres i et lidt større rør ude i forsøget på green eller fairway (foto 1). Mini-lysimeteret kan trækkes op af røret ude i felten og omhyggeligt vejes og vandes i laboratoriet. Græsprøven er i sit naturlige miljø det meste af døgnet, men trækkes op og tages med ind i laboratoriet 1-2 timer om dagen til vejning (foto 2) og genvanding. Resultaterne stammer fra sommeren 2009, hvor der er lavet tre serier af målinger i tørre perioder: 27. maj-8. juni, 24. juni-2. juli og igen august. Sprogbrug I dagligsprog snakker vi om fordampning, når vi omtaler græssets vandforbrug. Det hedder på fagsprog evapotranspiration (ET). Denne samlede evapotranspiration kan vi splitte op i to dele: Transpiration, der er vandtabet fra bladene gennem spalteåbningerne og evaporation, der er fordampningen fra en fri vandoverflade eller fra bar jord. Fra en tæt klippet græsoverflade vil næsten al fordampning komme fra bladene, det vil sige transpiration. De vanddråber der hænger i græsset om morgenen kalder vi dug. Dug dannes når nattens kolde luft, ikke kan indeholde lige så meget vanddamp som dagens varme luft. I takt med at temperaturen falder, vil vandampen kondensere på overflader som havemøbler, bilruder og græsplanter mm. På bladspidsen kan der om morgenen sidde en stor vanddråbe. Dette vand har ikke noget med dug at gøre, men er via rodtrykket presset ud gennem bladspidsen, det hedder guttation. Typisk er denne guttationsdråbe større ende dugdråberne og vil indeholde sukker og mineraler som al anden plantesaft, mens dugdråberne er rent vand. Forsøget stiller spørgsmålstegn ved, om vandtabet ved guttation ved daglig vanding er langt større end hidtil antaget. Figur 1: Vandforbruget ved daglig vanding (blå) og uden daglig vanding (rød) for rødsvingel med korte udløbere Cezanne i perioden 27. maj-8. juni < <

2 255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11 > > H v o r m e g e t v a n d b r u g e r g r æ s s e t? < < A r t i k e l no. 1 OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING til sportsbaner, teesteder, fairways og greens Mini-lysimeter på plads omsluttet af lidt større rør. BUNKEREN? Problem for nogen en udfordring for andre Tre rør med samme art blev vandet op til markkapacitet hver dag, mens de tre andre blev sat tilbage igen uden vanding (gradvis udtørring). Opvandingen til markkapacitet sker ved langsom overbrusning, frem til det begynder at dryppe vand fra bunden. Efter jordsøjlen har dryppet af en times tid, blev jordsøjlerne sat på plads igen ude på greenen eller fairway (figur 3). no. 2 Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priser Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis Rationel produktion, sikker levering Vejning af mini-lysimeter. BUNKERSAND Efter USGA Optimal kornkurve 0,5-1,4 mm Ens spillebetingelser i alle vejrforhold Ingen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service. Rengøringsmidler Svanemærkede Produkter Affedtningsmidler Organiske Opløsningsmidler Bilvask- og Bilplejemidler Shampoo og flydende Håndsæbe Håndrensemidler Aerosoler Specialprodukter Papirvarer Diverse Rengøringstilbehør Private Label Produktion Bluetime Grafisk Design Tåstruphøj Holbæk Tlf din leverandør til det meste og de fleste > > 11 Greenkeeperen nr

3 A r t i k e l > > H v o r m e g e t v a n d b r u g e r g r æ s s e t? < < Mini-lysimeter sættes tilbage på fairway med rødsvingel. no. 3 Der var 6 lysimetre med følgende græsser på green og fairway: Green Rødsvingel uden udl. Center Rødsvingel m. korte udl. Cezanne Almindelig hvene Barking Krybende hvene Independence Hundehvene Legendary Fairway Rødsvingel uden udl. Center Rødsvingel med korte udl. Barcrown Rødsvingel med lange udl. Celianna Alm. rajgræs Bargold Engrapgræs Limousine 12 < <

4 > > H v o r m e g e t v a n d b r u g e r g r æ s s e t? < < A r t i k e l Resultater vandforbrug I denne artikel omtales alene de foreløbige resultater fra greens. Vandforbruget for rødsvingel med korte udl. Cezanne er vist i figur 1 som eksempel. Vandforbruget er vist for den første måleperiode (27. maj-8. juni). Alt blev vandet op til markkapacitet ved periodens begyndelse. Rørene med moderat tørkestres blev ikke vandet yderligere, mens de resterende blev vandet op dagligt efter vejning. Som det ses af figur 1, varierer det daglige vandforbrug lidt med temperaturog vindforholdene på den aktuelle dag. Vandforbruget var i gennemsnit 7,7 mm pr. dag ved daglig gennemvanding mod kun 2,9 mm pr. dag ved moderat tørkestres. Vi kan dermed konkludere, at hvis græsset har rigelig adgang til vand, vil det også bruge meget vand. Vandforbruget for de forskellige græsarter er vist som et gennemsnit af de tre registreringsperioder i figur 2. Ved daglig vanding steg vandforbruget, med hundehvene som arten med det mindste forbrug over krybende hvene, underarterne af rødsvingel til det højeste forbrug hos almindelig hvene. Denne rangering stemmer med de amerikanske forsøg på fairway (DaCosta & Huang 2006), men resultatet for rødsvingel var uventet. Vanding og tilvækst Et af målene med underskudsvanding er at nedsætte tilvæksten og der med behovet for klipning. I forsøget blev tilvæksten målt med forstørrelsesprisme. I gennemsnit for de 5 arter og tre måleperioder var den daglige højdetilvækst på 1,1 mm ved daglig vanding mod 0,9 mm uden vanding i forsøgsdagene, hvilket giver en reduktion på 22 %. Denne reduktion var størst i rødsvingel og almindelig hvene og mindre i krybende hvene og hundehvene som det fremgår af figur 3. Vanding og helhedsindtryk Hundehvene fik et forbedret helhedsindtryk uden daglig vanding, de andre arter fik dog et lidt bedre helhedsindtryk i forsøgsperioden ved daglig vanding (figur 4). Da der ikke var sygdomsangreb i perioden er helhedsindtrykket en kombination af dækningsprocent, farve og tæthed. Rødsvingel Figur 2: Forskellige græsarters vandforbrug på green, med og uden daglig vanding, samt ET 0 (reference ET) beregnet af Rainbird vejrstation. Gennemsnittet af tre måleperioder Figur 3: Daglig højdetilvækst i fem græsarter med og uden daglig vanding. Figur 4: Det visuelle helhedsindtryk (0-9) af forskellige græsarter i minilysimeter med og uden daglig vanding. Gennemsnittet af tre måleperioder. > > 13

5 A r t i k e l > > H v o r m e g e t v a n d b r u g e r g r æ s s e t? < < overraskede igen ved at have en tendens til visuelt at lade sig påvirke mere ved tørke end almindelig hvene og krybende hvene. Alt i alt gav det første år i projektet overraskende resultater i forhold til rødsvingel med et stort vandforbrug og ringe tørketolerance, forhold der skal undersøges nærmere her i Foreløbig konklusion STERFs vandingsprojekt er ikke engang halvvejs i projektperioden, resultaterne er naturligvis foreløbige: Græsserne har mere end dobbelt så stort vandforbrug, hvis de dagligt vandes op til markkapacitet end ved moderat tørkestres. Det gælder både for green og fairway. Det vil dog være en vandingsstrategi, forskerne ikke vil anbefale i praksis, da det vil give en dårlig rodudvikling, meget filt og fare for udvaskning af næringsstoffer. Specielt hundehvene, men også krybende hvene, havde et mindre vandforbrug end rødsvingel og almindelig hvene. Ved rigelig adgang til vand var forholdet udtalt, men tendensen var den samme ved moderat tørkestres. Tilvæksten var i gennemsnit 22 % lavere ved moderat tørkestres end ved fri adgang til vand. Den lavere tilvækst var mest udtalt for rødsvingel og almindelig hvene og mindre for krybende hvene og hundehvene. Hundehvene kvitterede for moderat tørkestres ved et bedre helhedsindtryk, mens rødsvingel led overraskende meget under tørkestres. Kilder: DaCosta, M. & Huang, B Minimum water requirements for creeping, colonial and velvet bentgrass under fairway conditions. Crop Science 46: William, D.W., Powell, A.J., Dougherty, C.T. & Vincelli, P Separation and qualification of the sporces of dew on creeping bentgrass. Crop Science 38: Vandingsanlæg Automatiske vandingsanlæg som Rainbird bestemmer vandingsbehovet ud fra registreringer fra den opsatte vejrstation. Programmet tager udgangspunkt i en ET 0 -værdi (en standard evapotranspiration). Denne forudsigelse af vandingsbehovet er ens for alle græsarter og alle græsarealer (green og fairway). Systemet er opbygget, så det kan tilpasses den enkelte græsart eller klippehøjde ved at gange ET 0 -værdien med en Kc (Crop eller afgrøde koefficient). Forsøgene med vandingsbehov skal danne grundlaget for at tilpasse Kc til de aktuelle forhold. I figur 5 er tre forskellige vandingsstrategier skitseret: Daglig vanding (røde kurve) fører til ubegrænset vandtilgang. Det er dog ikke en vandingsstrategi forskerne vil anbefale, da det vil give en dårlig rodudvikling, meget filt og fare for udvaskning af næringsstoffer. Ved gennemvanding ved tørke (blå kurve) og underskudsvanding (den grønne kurve) vil der oftest væ re underskud af vand i rodzonen og dermed ligene forsøgsleddet med moderat tørkestres. Teorien bag underskudsvanding er tidligere beskrevet i Greenkeeperen nr. 3, 2008 i artiklen Vandingsstrategi. Figur 5: Skematisk fremstilling af de tre vandingsstrategier. De foreløbige anbefalinger fra Norge er at justere Kc på følgende måde til greens: Kc = 1,0 for rødsvingel og alm. hvene, det vil sige ingen behov for justeringer. Kc = 0,9 for krybende hvene, skal vandes lidt mindre end standarden. Kc = 0,8 for hundehvene, har det laveste vandingsbehov. 14 < <