Golfsportens største udfordring

Transkript

1 Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta er, at klimaet ændrer sig med en hastighed vi ikke tidligere har set, og det er den menneskelige aktivitet der er skyld i dette. Dette er blevet slået fast af FN s klimapanel, hvor samtlige eksperter på klimaområdet, er nået frem til den samme konklusion. Vi læser om det i aviserne og ser udsendelser om det i TV. Klimadebatten indeholder emner som global opvarmning, drivhuseffekt, smeltet indlandsis og oversvømmelser, alt sammen som følge af det ændrede klima. Men hvorfor er klimaet kommet på dagsordenen i en sådan grad, at FN s klimapanel og Al Gore modtager Nobels fredpris, og at der i 2009 afholdes en storstilet klimakonference i Danmark, hvor politikerne forventer, at der vil blive underskrevet en global klimaaftale! I det følgende vil jeg kort beskrive baggrunden for klimaændringerne, inden jeg ser på hvordan dette vil påvirke golfsporten og plejen af golfbanerne i Danmark. Er dette fremtidens golfbane i Danmark? Hastigheden er det største problem Der har vist sig, at der er en helt klar sammenhæng mellem indholdet af CO2 og temperaturændringerne på jorden. Dette skyldes at CO2 er en drivhusgas og dermed vil bidrage til drivhuseffekten. Drivhuseffekten går kort sagt ud på, at drivhusgasser i atmosfæren absorberer og reflekterer solens infrarøde stråler, der dermed er med til at varme jorden op. Udviklingen i atmosfærens indhold af kuldioxid (CO2) kan måles helt tilbage til slutningen af sidste istid, via undersøgelser af iskerner fra Grønland og Antarktisk og målinger fra atmosfæren. Målingerne viser

2 G r e e n k e e p e r e n N o Sejltur på oversvømmede greens. Dræn i Hallingdal Golf Club i Norge. at koncentrationen af CO2 er vokset med dramatiske 35% alene siden den industrielle revolution, hvilket er historisk kort tid. Vi kender endnu ikke effekterne med sikkerhed, men historien har vist os, at vi kan forvente nogle markante klimaændringer. Lige siden menneskenes opstående, har vi kunne tilpasse os klimaet på den ene eller den anden måde. Dette skyldes at forandringerne er sket med en sådan hastighed, at vi, såvel som flora of fauna, har kunnet tilpasse sig udviklingen. Problemet nu er at den hastighed hvorved klimaet ændrer sig, i dag sker udviklingen så hurtigt, at mennesket ikke kan nå at tilpasse sig. Det groteske i dette scenarie er, at det er mennesket selv der er skyld i dette. For godt 250 år siden, begyndte det at gå galt. Med dampmaskinens opfindelse, begyndte vi at bruge af jordens opsparede ressourcer i form af kul, og det var således her at CO2-balancen tippede og ophobningen i atmosfæren tog fart. Nu var det slut med den bæredygtige udnyttelse af jordens ressourcer. Et globalt problem Klimaforandringer er i høj grad et globalt fænomen, og der er stor forskel på de enkelte landes medvirken til klimaforandringerne og ikke mindst de afledte nationale konsekvenser. USA og Kina nævnes ofte som nationer med det største bidrag af drivhusgasser, men ironisk nok er det primært de fattigste lande, der har bidraget mindst til udledningen, der bliver hårdest ramt. De største konsekvenser vil således blive for de fattige lande, med dårlige levevilkår og lille kapacitet til at forbedre forholdene, så de kan imødegå de fremtidige ekstremer. Dette gælder eksempelvis effekter som flere oversvømmelser i Bangladesh eller yderligere tørke i Afrikanske nationer. Uligheden i verden, vil altså blive større med eksempelvis massive folkevandringer som sandsynligt scenarie til følge. Der ses allerede tendenser på dette i Afrika, hvor områder ikke længere kan dyrkes og befolkningen derfor flygter mod nord. Det giver derfor mest mening at snakke om klima, ud fra et globalt perspektiv, og løsningerne skal da også findes i denne kontekst. På det nationale plan, vil klimaændringerne også blive tydelige, hvilket også gælder for os danskere. I det kommende afsnit vil jeg se nærmere på effekten i Danmark og hvilken betydning det vil have for golfsporten. Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark En øget drivhuseffekt fører ikke blot til generelt varmere klima på jorden. Prognoserne fra det internationale klimapanel viser én forventet temperaturstigning på omkring 4 grader i de nordiske lande ved udgangen af dette århundrede. Temperaturændringer vil medføre andet end varmere vejr. Ændringerne vil også bestå af ændret hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder, som eks. længerevarende hedebølger og kraftigere nedbørshændelser. Det globale billede er, at det vil blive endnu mere tørt, hvor det er tørt i dag, og der vil komme mere vand, hvor det i dag regner meget. Det vil samtidigt være sådan, at de tørre områder vil sprede sig, med risiko for tørke mange steder. I Danmark er billedet meget i tråd med denne generelle udvikling. I Danmark er resultatet at vintrene bliver vådere (sne bliver et temmelig sjældent fænomen), mens somrene bliver noget tørrere. Både sommer og vinter vil der desuden være forøget risiko for kraftig regnvejr, og om sommeren vil der være en betydeligt øget risiko for tørkesituationer. Hvis man alene ser på Danmark, som et isoleret tilfælde, så vil Danmark generelt få fordele af et varmere klima. Klimaet vil ligne det vi ser i det nordlige eller centrale Frankrig, eller hvis CO2 udledningen fortsætter i samme hast som nu, et vejrlig som i det nordlige Spanien. Landbruget vil kunne øge produktionen, og vi vil kunne reducere udgifterne til boligopvarmning. Ulemperne vil især være knyttet til flere tørre somre, flere storme, mere intens nedbør, mere vinternedbør og vandstandsstigninger, med risiko for oversvømmelser. Klimaændringer vil desuden ske så hurtigt, at det ikke vil være muligt for arterne, at tilpasse sig evolutionært, hvilket betyder at de i stedet må ændre deres udbredelsesområde for ikke at uddø. Den flora og fauna, der ikke vil kunne tilpasse sig, eller flytte sig hurtigt nok, vil uddø og nye invasive arter vil overtage habitaterne. Fremtidens natur vil derfor komme til at se anderledes ud end i dag. Hvordan vil klimaforandringerne påvirke golfsporten i Danmark? Nu har vi set på baggrunden for klimaændringer, hvordan dette forventes at 35

3 Skøjteløb på fremtidens golfbane? GOLFSPORTENS STØRSTE UDFORDRING 36 påvirke den globale situation og mere specifikt, hvilken betydning det vil få for Danmark. Med denne viden kan vi se nærmere på betydningen for golfsporten i Danmark. Med det mildere klima, vil det eksempelvis kunne forventes at sæsonen vil blive forlænget med 1-2 måneder, på grund af blandt andet en længere vækstsæson for græsset. Men der er mange andre forhold, der vil berører golfsporten i de kommende årtier. Banevanding I Danmark er vi begunstiget af en stor og ren grundvandsressource, der gør at vi kan drikke urenset grundvand. Den forventede større mængde vinternedbør, vil medføre en øget grundvandsdannelse og dermed et stigende grundvandsspejl. Der vil dog være regionale forskelle på grund af den forskellige geologi. Det vil således primært være i Vestjylland, at grundvandsstanden stiger, mens det især vil være afstrømningen i vandløbene, der vil blive påvirket på det mere lerholdige Sjælland. Dette vil kunne få betydning for golfbaner med vandløb, hvor der i perioder vil kunne forekomme overløb. Eftersom somrene forventes at blive tørrere, vil det øge behovet for vanding på golfbanerne. I relation til de omtalte regionale forskelle i grundvandsdannelse, vil især de østdanske golfbaner mærke et øget pres på vandressourcerne, mens de vestjyske baner vil være bedre stillet. Klimaændringerne vil således øge den forskel i forvaltningen af vandressourcer, som vi allerede ser i dag. Den større mængde nedbør og kraftigere intensitet, vil betyde at lavtliggende områder på golfbanen kan blive oversvømmet i vinter og forårsmånederne og evt. vandløb kan løbe over deres bredder. Kravene til dræn og ikke mindst anlægskravene i forbindelse med eksempelvis opbygning af greens, vil givet også blive øget, samtidig med at udførelsen af arbejdet komme i centrum. Hvis man tænker lidt alternativt, kunne man eventuelt forestille sig, at golfbaner i fremtiden kom til at spille en rolle, som områder nær byerne hvor regnvand kunne ledes til i de perioder hvor man ikke spillede golf. Golfbaner som potentielle regnvandsbassiner er en ny rolle, som golfbaner måske kunne udfylde i fremtidens naturforvaltning! Tanken har allerede været fremført på forskellige konferencer. Græsset vil gro men hvilket græs? Det mildere og vådere klima vil som omtalt få indflydelse på vækstsæsonen, der vil kunne forventes at blive forlænget med 1-2 måneder. Desuden må det forventes at græsset vil komme til at gro mere, pga. det mildere klima, hvilket i første omgang vil kræve flere klipninger. Græssorter bliver testet. Den kraftige græsvækst, vil desuden betyde en tættere turf og en større udbygning af filt, hvilket vil øge behovet for større plejeindsats eksempelvis i form af en større mængde topdressing og øget vertikalskæring. Samlet set vil klimaforandringer betyde et behov for et øget antal arbejdstimer alene i forbindelse med pleje af græsset. Snedækkede greens og lange perioder med frost vil efterhånden blive en sjældenhed. For græsset vil disse ændringer betyde, at græssets hærdning mod vinteren vil blive forsinket, og reducere frosttolerancen. Dette vil i praksis betyde, at græssorterne indstiller sig på et varmere klima, og derfor vil en evt. hård vinter oprette større skade på greens end tidligere, da græsserne simpelthen vil være dårligt forberedt. Skal vi så til at se mod syd, for at finde nye egnede græssorter? Dette vil sandsynligvis ikke være tilfældet, da dagslængden stadig vil være det samme. Det er desuden sandsynligt, at der vil være mere en-årigt rapgræs og nye former for tropisk ukrudt, som klarer sig godt ved højere temperaturer. De forskellige anbefalinger af græssorter vil helt sikkert også ændre sig med tiden, og de nye forbedrede sorter vil finde vej til de danske greens. Ser vi på de eksisterende muligheder for valg af græssorter, og ser på deres nuværende egenskaber er det interessant at holde dem op imod klimaforandringerne og se på fordele og ulemper for hver enkelt sort.

4 G r e e n k e e p e r e n N o Hvis vi starter med at se på krybende hvene, så kan den ikke betegnes som særlig klimavenlig, da den kræver en høj plejeintensitet, er gødningskrævende og generelt er mere udsat for sygdomme. Desuden er der inden for krybende hvene behov for et større forædlingsarbejde og forskning i det nordiske klima, hvor sorten Nordlys indtil videre har fremvist de bedste resultater. Såfremt, at der i fremtiden vil kunne forventes flere svampeangreb, vil krybende hvene blive mere udsat. Rødsvingel må derimod betegnes som en mere klimavenlig græs, hvilket skyldes artens mere ekstensive plejebehov og større modstandsdygtighed overfor sygdomme. Ser man på erfaringerne fra USA kan der måske være et potentielt problem i relation til flere insektproblemer. Hundehvene har de seneste par år fået øget opmærksomhed, pga. gode testresultater i Norge, og arten syntes at kunne klare forandringer i klimaet. Der er imidlertid stadig en række store udfordringer tilknyttet denne græsart, specielt i relation til opbygningen af filt. En større anvendelse af eks. rajgræs kunne dog godt gå hen og blive en mulighed på sigt. Den hurtige etablering og vejrtolerancen kan måske gå hen og gøre arten interessant, også på greens. Der savnes dog stadig en forædling, der kan styrke vinterhærdningen og sikre en lavere væksthastighed. Udviklingen af nye græssorter er en meget langsommelig proces, og det kan tage optil 20 år at udvikle en ny sort. Forædlingsarbejdet står derfor overfor en kæmpe udfordring, i takt med de hastige klimaforændringer. Det er derfor væsentligt at vide så meget om det kommende klima som muligt, så det kontinuerlige forædlingsarbejde bliver så præcist som muligt. Ellers kan de meget hurtigt blive tilfældigheder der afgør om man forædler i den rigtige retning. I den kontekst er det værd at bemærke, at der pt. ikke findes et nordisk forædlingsprogram, og at den nordiske golfsektor således selv må finansiere en forskningsindsats inden for dette område, hvis man ønsker det. Den skandinaviske forskningsfond Scandinavian Turfgrass and Environment Foundation (STERF) har derfor finansieret den hidtidige forskning inden for området, hvilket har resulteret i publikationen Nordic Turfgrass Cultivar Guide, der sammenfatter al nuværende viden inden for græsser til golfsporten. Svampeangreb Et af de absolut største problemer i relation til greens er svampeangreb af sneskimmel (Microdochium nivale), hvis angreb kan have konsekvenser for spillekvaliteten på greens et godt stykke ind i sæsonen. Svampeangreb af denne type er længe blevet regnet for en af golfsportens største udfordringer, ikke blot i Danmark, men i hele norden. Det er derfor ekstra relevant at se på netop denne svamp i forbindelse med klimaændringerne. Selvom navnet senskimmel indikerer at svampen har noget med sne at gøre, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Svampen trives faktisk i temperaturspændet mellem -6 og 28 grader og er derfor ikke afhængig af snedække. Rent faktisk gror sneskimmel bedre ved 21 grader end ved 0 grader. Årsagen til at skaderne primært ses efter vinteren, skyldes at græsset er mere modtageligt om vinteren og at sneskimmel om sommeren er i hård konkurrence med andre mikroorganismer, der er bedre for græsset. Den globale opvarmning vil sandsynligvis betyde en øget stigning i angreb af sneskimmel. Dette skyldes at vinterhærdningen i græsset reduceres og dermed modstandsdygtigheden. Desuden har der været rapporteringer om at sneskimmel er konstateret i varmere klimaer som Hawaii og Californien. Der er dog også undersøgelser, der taler for det modsatte. Så forudsigelserne er ikke helt entydige. Generelt vil den højere temperatur og fugtighed dog sandsynligvis betyde at svampene får gode vækstbetingelser. Det er derfor sandsynligt at også angrebene af eksempelvis Pythium, Anthrachnose og Rust vil blive hyppigere. Desuden vil nye svampesygdomme som eksempelvis Dollarspot komme til Danmark. De første tilfælde herhjemme er allerede registreret. Pesticider og gødning Det er sandsynligt, at højere temperatur vil øge pesticidanvendelsen. Årsagerne hertil vil være forekomst af nye skadegørere. Ser vi på nutidens Sydeuropa og USA, har de væsentlig flere udfordringer med insektangreb, hvilket vil betyde et øget behov for insekticider, medmindre der bliver fundet brugbare alternativer til bekæmpelse. Desuden kan nye former for ukrudt sætte nye krav til bekæmpelsesmetoderne for at kunne håndtere dette problem. Med den øgede vandmængde vil risikoen for udvaskning af næringsstoffer stige, hvilket måske vil komme til at betyde restriktioner i forhold til anvendelse af gødning. Med Danmarks restriktive miljøpolitik må det derfor betragtes som et faktum, 37

5 Flere svampeangreb på de danske golfbaner. GOLFSPORTENS STØRSTE UDFORDRING 38 at golfspillerne i fremtiden må forberede sig på ændrede forhold og tolerere mere ukrudt og mindre perfekte greens. Den nuværende pesticidaftale mellem Miljøministeren, KL og Dansk Golf Union er derfor sandsynligvis blot første skridt. Hvad kan vi gøre? Der er heldigvis mange muligheder for, at hver enkelt kan bidrage til at mindske de menneskeskabte forandringer. Der er endda lavet beregninger på, hvad det vil koste at hver enkelt dansker skal reducerer udledningen af drivhusgasser til et niveau, så resultatet bliver en temperaturstigning 2-2,8 grader. En sådan indsats ville betyde en årlig udgift pr. dansker i størrelsesordenen kr. Der er endvidere vist en klar sammenhæng mellem hvornår indsatsen sættes ind og prisen. Ikke overraskende vil det være langt billigere at igangsætte foranstaltningerne nu end det vil være senere. Kort sagt, jo tidligere vi gør noget, jo billigere. Det er svært at forestille sig at myndigheder ikke vil forsøge at regulerer sig ud af problemstillingerne via love og bekendtgørelser. Hvordan dette vil påvirke golfsporten i relation til eksempelvis adgangen til vandressourcer og pesticidanvendelsen kan kun tiden vise. Sikkert er det, at der vil komme til at ske ændringer, og jo før golfsporten selv tager hånd om klimaudfordringerne, jo mindre vil de ufrivillige indgreb føles. Golfsporten har imidlertid allerede taget emnet op, og igangsat initiativer på dette område. Klima-projekt i golfsporten I golfverdenen har den skandinaviske forskningsfond Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) netop igangsat et projekt omkring kortlæggelse af CO2-forbruget i en golfklub. Målet med projektet er at udvikle et lettilgængeligt internetbaseret system, der vil kunne kortlægge CO2 emissionerne og se på effekterne af en ændret adfærd. Projektet vil således give golfklubberne et instrument til at regne deres CO2-belastning ud, og desuden give nogle konkrete redskaber til, hvordan golfklubberne kan mindske udslippet mest effektivt. Et af de mest oplagte tiltag i golfsektoren er at mindske transportforbruget, hvilket vil sige at golfbanerne så vidt muligt skal lokaliseres bynært. For de eksisterende golfbaner, vil de mest oplagte tiltag umiddelbart være: Bedre isolering af klubhuse Diverse ressourcebesparelser i både klub huset og i banedriften Køb af CO2-neutral energi (evt. egenproduktion af eks. vindenergi) Plante flere træer og buske (sikre en større binding af CO2) Medlemmernes transportafstand til Svendborg Golfklub Hvad der kan lade sig gøre, vil selvfølgelig være afhængig af de lokale forhold og mulighederne i den enkelte klub. Projektet er startet i år, og fortsætter i Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden Golfsporten kan gå forrest med det gode eksempel Samlet set må vi konkludere, at verden og golfsporten står overfor enorme udfordringer i fremtiden og at vi så hurtigt som muligt må begynde at forbedrede os på det. Dette gælder ikke kun den daglige pleje, men allerede i planlægningsfasen og ikke mindst i anlægsfasen, bør klimaforandringerne tænkes ind i såvel klubhusdrift som i arbejdet på banen. Klimaforandringerne hænger som omtalt meget tæt sammen med menneskets behov for energi. Ser vi på den samlede energimængde som verdens befolkning forbruger og sammenligner det med den energi som potentielt findes i eksempelvis solen og vinden, så er det ikke energi vi kommer til at mangle i fremtiden! Vi har også den nødvendige viden til at udnytte disse enorme vedvarende ressourcer, det eneste der mangler er det politiske mod til at træffe de nødvendige beslutninger. Udfordringerne for golfsporten er til at få øje på! Udsigten til flere og nye skadevoldere, mere ukrudt og øget behov for vanding, samtidig med et øget pres om at spare på ressourcerne, kræver handling og omtanke jo før jo bedre. Via bidrag til forskning og fokus på emnet i golfklubberne kan golfsektoren gå forrest og vise vejen ind i den klimaforandrede fremtid. Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Bane- og Miljøansvarlig Torben Kastrup Petersen, tkp@dgu.org eller mobil