LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
|
|
|
- Bo Michelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010
2 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over sygdomme i forbindelse med kælvning Mælkefeber Børlidelser, herunder tilbageholdt efterbyrd Behandlingsvejledning Introduktion til praktik Afslutning og opsamling Samlet forløb = 9½ time + 1 times pause 2
3 RÅDGIVNINGSAFTALER Besætningsstørrelse under tærskelværdi Besætningsstørrelse over tærskelværdi Frivillig SRA Obligatorisk SRA SUNDHEDSRÅDGIVNINGSAFTALE Basisaftale Tilvalgsmodul Tværfaglig Staldskole Slagtedyr 1 Tilvalgsmodul 1 Tilvalgsmodul 2 3 OBLIGATORISK SUNDHEDSRÅDGIVNING 2010
4 RÅDGIVNINGSBESØG Model MGLP TLP GLP Adgang til landmandsbehandling Basis (obligatorisk) 2 pr. år 2 pr. år 2 pr. år Nej, dog fortsat mulighed for efterbehandling af ungkvæg Tilvalgsmodul 1 12 pr. år 12 pr. år 9 pr. år Ja, dog ikke førstegangsbehandling til voksent kvæg Tilvalgsmodul 1 (slagtedyr) 6 pr. år 6 pr. år 4 pr. år Ja, dog ikke førstegangsbehandling til voksent kvæg Tilvalgsmodul 2 (kun kvæg) 52 / 26 pr. år 52 / 26 pr. år 26 / 18 pr. år Ja 4 OBLIGATORISK SUNDHEDSRÅDGIVNING 2010
5 RÅDGIVNINGSBESØG Tilvalgsmodul 2, sammenhæng ml. besætningsstørrelse og antal RBS Antal RBS pr. år Besætningsstørrelse MGLP TLP GLP Mælkeleverende, flere end 250 køer Mælkeleverende, køer Mælkeleverende, færre end 50 køer Ikke-mælkeleverende besætninger OBLIGATORISK SUNDHEDSRÅDGIVNING 2010
6 KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen og kalvens første timer 6 DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
7 FLYTNING I OPBLOKNINGSFASEN ELLER UDDRIVNINGSFASEN Opblokningsfasen Uddrivningsfasen Tid til koen lægger sig ned (min) Fødslens længde (Timer) ,7 1,1 Fødselshjælp % Fødselsproblemer % Dødfødte % DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB Carrier J, 2007
8 HVORFOR GOD KÆLVNINGSMANAGEMENT? Dyrevelfærd Dødfødte kalve Kælvningsfeber Lammelse Dårlig kælvningsmanagement Skede trykninger og udrivninger Tilbageholdt efterbyrd Børbetændelse Ketose Løbedrejning 8 DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB
9 HYGIEJNE VED KÆLVNING God hygiejne forebygger børinfektioner Rent kælvningsområde Rent udstyr (kæder og træksnore) Afvask skedeåbning Hold halen til siden Afvask hænder og arme Rigeligt med varmt vand 9 DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB
10 BESLUTNINGSTRÆ MÆLKEFEBER Afstand fra kælvning 0 til + 4 dage Slingerhed eller lammelse Normale lemmer Temperatur < 39,0 C Afførring Koen har ikke kælvet eller er mere end 4 dage efter kælvning Brud eller hævelse > 39,0 C Diarre Yver Normal/tør Hård eller hævet Udmalkning 4 kirtler Tynd eller vandig Behandling Normal 10
11 GENBEHANDLING Hvis koen ikke har rejst sig 6-12 timer efter behandling tilkaldes dyrlæge Hvis koen reagerede normalt på 1. behandling ved at rejse sig og gå normalt omkring, kan koen genbehandles efter 5 timer Hvis koen ikke har rejst sig 6-12 timer efter behandling tilkaldes dyrlæge Hvis koen reagerede normalt på 2. behandling ved at rejse sig og gå normalt omkring kan koen genbehandles efter 5 timer Hvis koen ikke har været oppe efter 6-12 timer tilkaldes dyrlæge 11 BEHANDLING MED BØRSTAVE OG BEHANDLING MED KALK I BLODÅREN
12 HVILKEN BETYDNING HAR LAVT CALCIUM? MUSKELFUNKTION IMMUNFUNKTION Vombevægelser Børbevægelse Lukning af pattekanal Foderoptagelse Kælvningsbesær TE Yverbetændelse Energibalance Vomfylde Mælkeydelse Børbetændelse Ketose Løbedrejning Børsammentrækning efter kælvning Fedtlever Reproduktion Reproduktion 12 Øges Reduceres TE = tilbageholdt efterbyrd Mulligan et al., 2006, IVL
13 HVILKE KLINISKE TEGN ER DER? Symptomer på mælkefeber: 1. Uro, muskelsitren, ophørt ædelyst, kolde ører/kryds, tør afføring, tør mule 2. Brystleje typisk hovedholdning 3. Sideleje Hurtigt hjerteslag, trommesyge, vomlammelse 13 MÆLKEFEBER
14 BEHANDLINGSMULIGHEDER Calcium (8-12g) langsomt i.v. - overvåg kredsløb (Calcject 40 Vet Calciumboroglukonat 400 ml 12 g Ca) Fysioterapi vendes min. hver 2-3. time Genbehandling (tilbagefald: 20-30%) efter 6 timer Yverpumpning Springe 2-3 malkninger over Tegn på effekt af behandling Svedperler på mulen, gødningsafgang, urinering, muskelsitren 60% kommer sig spontant - 15% efter 2 timer 14 MÆLKEFEBER
15 SYGDOMME VED KÆLVNING Mælkefeber, før / efter Børkrængning Tilbageholdt efterbyrd Yverbetændelse Koldbrand Ketose / løbedrejning Fødselshindring Tilskadekomst Udskridning Nervetrykning 15 SYGDOMME VED KÆLVNING
16 OSR OG INDBERETNING I DYREREGISTRERING Landmanden SKAL indberette: Mælkefeber Tilbageholdt efterbyrd, anvendelse af børstave Frivilligt for landmanden: Alle andre sygdomsbehandlinger 16 SYGDOMME VED KÆLVNING
17 HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? BESÆTNINGSDIAGNOSER Som i dag i NYSR MEN Symptomregistrering er ikke et krav!! Nye muligheder for oprettelse af besætningsdiagnoser Alt der er relevant Dyrlægen kan oprette en besætningsdiagnose, ex. mælkefeber Tilknytte den medicin der skal bruges 17 SYGDOMME VED KÆLVNING
18 INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS (DEL 2) Kursus gennemføres med egen besætningsdyrlæge Mindst 5 tilfælde af både mælkefeber og børbehandling behandles under supervision 18 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)
19 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD, INFEKTION, BEHANDLING MED BØRSTAVE, TIMER EFTER KÆLVNING Kun ved OSR tilvalg modul 2 ( NYSR ) Tilbageholdt efterbyrd, infektion : Skal oprettes som en Besætningsdiagnose af besætningsdyrlægen Kan oprettes i Dyreregistrering Indhold: Problembeskrivelse og forbyggende tiltag En symptombeskrivelse Behandlingsvejledning, med præparat, dosis, tilbageholdelsestider og instruktion i anvendelse af det pågældende medicin Krav om registrering i Dyreregistrering 19 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD, INFICERET. BEHANDLING MED BØRSTAVE
20 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end 48 timer efter kælvning Forstyrret Ok Foderoptagelse OK Mælkeydelse Ok Temperatur 38,0 C og < 39,5 C Nedsat, Ophørt Nedsat 39,5 C eller <38,0 C RØD = Tilkald Dyrlæge Undersøg skede og bør Revner eller fosterdele Behandling Ok 20 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD, INFICERET. BEHANDLING MED BØRSTAVE
21 21 BEHANDLING MED BØRSTAVE Børstave benyttes til behandling af inficeret efterbyrd Der foreligger besætningsdiagnose Der foreligger Instruks Efterbyrden er ikke afgået efter timer Der er begyndende lugt og forandring af efterbyrdens friske og kødagtige udseende Der mærkes efter fosterdele eller revner i livmoderen. Ved fund TILKALD DYRLÆGE Behandling Afklip efterbyrd, der hænger uden for koens skedeåbning Ilæg børstave
22 FOREBYGGELSE AF TILBAGEHOLDT EFTERBYRD Opsyn Rettidig indgriben Hygiejne Brug af børslim Forebyggende behandling mod mælkefeber Huld Kælvningsmanagement. Goldkomanagement Avl 22 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD, INFICERET. BEHANDLING MED BØRSTAVE
KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren
KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og
STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT UNORMAL FØDSEL 1. Hvorfor god kælvningsmanagement? 2. Kælvningsovervågning 3. Årsager til vanskelig kælvning 4. Kælvningsmanagement unormal kælvning 5.
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
SYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8
Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8 Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge og Teamleder Sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret Dette indlæg er inspireret af Et område som ikke har haft meget
(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...
Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn
Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion
BEK nr 1024 af 27/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2010-20-2301-00523 Senere ændringer
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Hovedprincipperne i sundhedsrådgivningsaftale Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen
Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter
Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering
Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering
Vejledning til landmænd Sådan indberetter du Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Introduktion Indberetning af behandlinger og medicin i Dyreregistrering er nu gjort væsentlig nemmere.
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 [email protected] Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Børbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Vejledning. til. Billedet Sundhed_V. Dyreregistrering
Vejledning til Billedet Sundhed_V i Dyreregistrering Herunder Ny Sundhedsrådgivning Dansk Kvæg 3. januar 2006 Introduktion Nedenfor er beskrevet, hvordan fanerne generelt skal bruges, samt hvordan du som
NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af
Kvægposten. Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget.
Kvægposten SvK s nye bestyrelse har fået en flyvende start med et hav af spændende opgaver, og samspillet mellem de enkelte medlemmer har lige siden dag 1 været meget positivt. Det er en fornøjelse at
Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning
Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende
VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
E. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Evaluering af ordningen om. Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger
Evaluering af ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger Juni 2008 1. Indledning...3 2. Baggrund for ordningen...3 3. Tilslutning til ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger...4
Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Måling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Projekt Ny-Sundhedsrådgivning. Vejledning og dokumentation til. Indberetningsskema for kliniske registreringer
Projekt Ny-Sundhedsrådgivning Vejledning og dokumentation til Indberetningsskema for kliniske registreringer November 2004 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Indberetningsskema for kliniske registreringer:
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række
Optimal brug af antibiotika
Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling
Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger
Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning) Danske Kvægfagdyrlægers Forening
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.
SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Hvad viser registrering af afgangsårsager
Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, [email protected] Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, [email protected] Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark
Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Saneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
PÅSKEKVÆGPOSTEN. Formanden har ordet! Mange af jer har sikkert læst sektionens svar til FVST på Kvæglisten. Længere nede kan I se hovedlinjerne.
PÅSKEKVÆGPOSTEN Formanden har ordet! Bestyrelsen har fra 2014 fået nye unge kræfter i form af Lars Pedersen fra Tinglev, Henrik Schmidt fra Skærbæk samt ny kontaktperson til hovedbestyrelsen ved Frederikke
Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger
J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget
Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
