SYGDOMME VED KÆLVNING
|
|
|
- Michael Østergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SYGDOMME VED KÆLVNING
2 SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING
3 SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold SYGDOMME VED KÆLVNING
4 SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog i Kvæghold 2006
5 PROCENT BEHANDLEDE KØER 2008 MASTITISTILFÆLDE PR UGE (KODE11) Lige før og lige efter kælvning Ved Goldning 5
6 SYGDOMME VED KÆLVNING Mælkefeber, før / efter Børkrængning Tilbageholdt efterbyrd Yverbetændelse Koldbrand Ketose / løbedrejning Fødselshindring Tilskadekomst Udskridning Nervetrykning 6 SYGDOMME VED KÆLVNING
7 SYGDOMME VED KÆLVNING Hvad kan du selv klare? Hvornår skal dyrlægen tilkaldes? Find din egen tærskel, snak med din dyrlæge RING NÅR DU ER I TVIVL 7 SYGDOMME VED KÆLVNING
8 SAMMENHÆNGE MELLEM SYGDOMME VED KÆLVNING Er der sammenhænge mellem de forskellige sygdomme ved kælvning? 8 SYGDOMME VED KÆLVNING
9 ÅRSAGER, KAN VÆRE MANGE Hierarki Belægningsgrad Stress Vomfylde Foderoptag Fodring Goldhuld Flytning Efterbyrd Relaterede lidelse Immunforsvar Hygiejne Huldændringer Dødfødsel Boks Ketose Kælvningsbesvær 9 Lånt af Dorte Bay, KU Life
10 NOGLE SAMMENHÆNGE, (ODD RATIO) Børbetændelse Tvillinger Dødfødte Tilbageholdt efterbyrd Ketose 50,4 Løbedrejning Mælkefeber 2,3 6,8 Markusfeldt, Herd Health SYGDOMME VED KÆLVNING
11 BØRBETÆNDELSE EFTER KÆLVNING, PRIMÆRT 1. KALVS! Kvierne er Fede og små!! Betyder det noget? 11 PRÆSENTATIONSTITEL MED STORE BOGSTAVER
12 HVAD BETYDER SYGDOMME!! KEND DE BIOLOGISKE SAMMENHÆNGE I DIN BESÆTNING Efterbyrd og børbetændelse koster mælk!! Efterbyrd og børbetændelse koster andre sygdomme 1. laktation 2. laktation Andre Resultatopgørelse og Med Bidrag Med Bidrag Med Bidrag enkeltkofaktorer af betydning faktor per ko faktor per ko faktor per ko EKM-TOPYDELSE (kg per dag) 144=N 5% ialt 135=N 9% ialt Reprolidelse ved kælvning SYGDOMSBEHAND DEK (%) 225=N 60% ialt 148=N 53% ialt 136=N 30% ialt Reprolidelse ved kælvning Årstidsvariation!! Årstidsvariation!! For fede lavtydende Årstidsvariation!! Korte goldperioder. FØDSELSKOMPLIKATIONER (%) 194=N 34% ialt Kælvning i maj-september MÆLKEFEBER (%) 189=N 33% ialt Kælvning i maj-september Lav EKM ved goldning TILBAGEHOLDT EFTERBYRD (%) 179=N 20% ialt 189=N 35% ialt Kælvning i maj-september Goldperiode under 50 dage SYGDOMME VED KÆLVNING
13 UDVIKLINGEN I LAKTATIONEN Forløbet for den enkelte ko har stor betydning for Ydelse, Sygdomme og reproduktion 13 SYGDOMME VED KÆLVNING
14 Tørstofoptagelse ved kælvning Stort fald i optagelsen af tørstof er Fysiologisk normalt. Men det skal kontrolleres ellers problemer!! Mobilisering af kropsreserver er en normal fysiologisk proces, der skal styres og ikke bekæmpes. Goldperiodens forløb har stor betydning for Koen!! 14 SYGDOMME VED KÆLVNING
15 FOREBYGGELSE AF SYGDOMME VED KÆLVNING Kend din besætning!! Generelt: Staldforhold Specielt goldperiode og kælvningsforhold. Belægningsgrad Goldperiode Huldforhold Fodring Hele laktationen Glem ikke kvierne 15
16 ANALYSER I DIN BESÆTNING KRÆVER DATA INDBERETNINGER EFTER 1. JULI? 16 SYGDOMME VED KÆLVNING
17 OSR OG INDBERETNING I DYREREGISTRERING Landmanden SKAL indberette: Mælkefeber Tilbageholdt efterbyrd, anvendelse af børstave Frivilligt for landmanden: Alle andre sygdomsbehandlinger 17 SYGDOMME VED KÆLVNING
18 HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? BESÆTNINGSDIAGNOSER Som i dag i NYSR MEN Symptomregistrering er ikke et krav!! Nye muligheder for oprettelse af besætningsdiagnoser Alt der er relevant Dyrlægen kan oprette en besætningsdiagnose, ex. mælkefeber Tilknytte den medicin der skal bruges 18 SYGDOMME VED KÆLVNING
19 19 SYGDOMME VED KÆLVNING
20 HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? LANDMANDENS REGISTRERINGER: Oprette en behandling: Fanen Symptomregistrering Ikke krav om udfyldelse af symptomregistrering 20 SYGDOMME VED KÆLVNING
21 21 SYGDOMME VED KÆLVNING
22 HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? LANDMANDENS REGISTRERINGER: Registrering af behandlingen: Fanen Behandlinger Oprettede Besætningsdiagnoser Øverste halvdel af fanen behandlinger Som i dag i NYSR Alle andre behandlinger: Nederste halvdel af fanen behandlinger Ny overskrift 22 SYGDOMME VED KÆLVNING
23 Besætningsdiagnoser Andre behandlinger 23 PRÆSENTATIONSTITEL MED STORE BOGSTAVER
24 HVAD KAN MAN EFTER 1. JULI? UDSKRIFTER: De fleste NYSR udskrifter fortsætter Relevans evalueres senere Enkelte udgår: Trafiklys, dyrlæge, besætning Undersøges risikodyr Tidsfrister for indberetninger Besøgsfrekvens 24 SYGDOMME VED KÆLVNING
25 25 SYGDOMME VED KÆLVNING
26 INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS (DEL 2) juli 2010
27 INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS (DEL 2) Kursus gennemføres med egen besætningsdyrlæge Mindst 5 tilfælde af både mælkefeber og børbehandling behandles under supervision 27 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)
28 INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS I BEHANDLING AF MÆLKEFEBER Behandling af mindst 5 tilfælde (mindst 3 forskellige køer) under supervision Landmanden gennemgår symptomer Landmanden gennemgår beslutningstræet Landmanden udfører behandlingen Landmanden indberetter i Dyreregistrering Landmanden evaluerer behandlingen og vurderer hvilke tilfælde der må genbehandles 28 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)
29 INTRODUKTION TIL PRAKTISK KURSUS I BØRBEHANDLING VED TILBAGEHOLDT EFTERBYRD Behandling af mindst 5 tilfælde under supervision Landmanden gennemgår symptomer Landmanden gennemgår beslutningstræet Landmanden udfører behandlingen Landmanden indberetter i Dyreregistrering Landmanden evaluerer behandlingen og hvilke tilfælde der må genbehandles 29 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)
30 PRAKTIK Dyrlægen indberetter til Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen udsteder autorisation 30 PRAKTISK KURSUS (DEL 2)
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering
Vejledning til landmænd Sådan indberetter du Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Introduktion Indberetning af behandlinger og medicin i Dyreregistrering er nu gjort væsentlig nemmere.
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Børbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Brugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren
KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og
Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion
BEK nr 1024 af 27/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2010-20-2301-00523 Senere ændringer
DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT UNORMAL FØDSEL 1. Hvorfor god kælvningsmanagement? 2. Kælvningsovervågning 3. Årsager til vanskelig kælvning 4. Kælvningsmanagement unormal kælvning 5.
Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Vejledning. til. Billedet Sundhed_V. Dyreregistrering
Vejledning til Billedet Sundhed_V i Dyreregistrering Herunder Ny Sundhedsrådgivning Dansk Kvæg 3. januar 2006 Introduktion Nedenfor er beskrevet, hvordan fanerne generelt skal bruges, samt hvordan du som
Klovbeskæringslister
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Måling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik
DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 [email protected] Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE [email protected] Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8
Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8 Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge og Teamleder Sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret Dette indlæg er inspireret af Et område som ikke har haft meget
SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
FRISTELSER VED AFGRÆSNING
FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING
STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22
STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Kvægposten. Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget.
Kvægposten SvK s nye bestyrelse har fået en flyvende start med et hav af spændende opgaver, og samspillet mellem de enkelte medlemmer har lige siden dag 1 været meget positivt. Det er en fornøjelse at
Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse
r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Huldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere
Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning
Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow
Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen
Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING
Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING VI HAR LIGE SNAKKET OM FØLGENDE PUNKTER INDEN FOR EMNET: Energiniveau generelt og er der forskel i forhold til race. Hedder det en energibalance
HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Vejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Jagten på Spild. Ft.
Jagten på Spild Erik Andersen, Økologirådgivningen Danmark Thorkild Moos, LandboSyd Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Ft. KvægChefgruppen Jagten blæses i gang Jagt på spild, formål.. At sikre alle bliver
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Fodring efter goldkoens fysiologiske behov
Fodring efter goldkoens fysiologiske behov DORTE BRASK-PEDERSEN, KVÆGRÅDGIVER Agenda Hvad skal fodring bidrage med i goldkoperioden? Fodringsstrategier Hvad er goldkoens behov? Energi/foderstyrke Protein
Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning
Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende
