Kvægposten. Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget.

Transkript

1 Kvægposten SvK s nye bestyrelse har fået en flyvende start med et hav af spændende opgaver, og samspillet mellem de enkelte medlemmer har lige siden dag 1 været meget positivt. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med kollegaer med gode ideer, og hvor det fælles mål ikke er til diskussion. Vi skal som bestyrelse arbejde benhårdt for at skabe de bedst mulige faglige og fagpolitiske rammer for kvægdyrlægernes daglige arbejde. Dette sker gennem en god kontakt til medlemmerne, egne initiativer, i et tæt samarbejde med resten af DDD og med gode relationer til erhvervet og myndighederne. Vi vil arbejde for en styrkelse af kvægdyrlægernes faglige arbejde og image. En medlemsundersøgelse her i foråret skal være med til at udpege de områder, hvor SvK s medlemmer savner støtte og efteruddannelse, så vi sammen med DUV (Dyrlægernes Uddannelse Virksomhed) kan udpege de mest relevante områder indenfor efteruddannelse. Vi mener, at kvægdyrlægernes faglige udgangspunkt er helt central for, at vi kan være en effektiv medspiller og være med til at skabe produktionsfremgang og en god økonomi for landmanden. Vi skal være så dygtige, at vi ikke kan undværes!! Vi skal fortsætte en positiv politisk dialog med erhvervet og myndighederne, så de rammer, vi skal arbejde indenfor, tilgodeser både os og erhvervet. Vi skal arbejde for en styrkelse af det faglige samarbejde med kvægbrugets organisationer, da vi har det fælles mål, at det skal gå koen bedst muligt. Vi skal være med til at lave vinderkøer! Vi skal have det bedst mulige samarbejde om den faglige brug af alle de data, der er til rådighed ikke - mindst i malkekvægsbesætningerne. Vi skal være med til at gøre brug af data så let som muligt, så kvægdyrlægerne ikke skal bruge tid på indviklet dataanalyse, men bruge sin tid på de faglige fortolkninger af informationer om sammenhængen mellem produktion, reproduktion og sundhed. Vi lever i en verden med enorme muligheder for at gå ud i besætningerne og levere sundhedsrådgivning, fordi vi har en lovgivning, der siger, at vi skal komme der et x antal besøg. Det rummer en masse muligheder og udfordringer, og vi skal i de kommende år vise, at vi kan løfte den opgave endnu bedre, end vi gør i dag. Jens Phillipsen, Formand for Sektion vedr. Kvæg Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget. Mere end 100 kvæg- og svinedyrlæger troppede i januar op på Comwell i Middelfart for at høre nyt om veterinærforliget. Jeg tror, de fleste syntes, at det var spændende at have kvæg- og svinedyrlæger samlet, og dermed lytte til de andres muligheder og udfordringer. Veterinærforliget blev som bekendt vedtaget i efteråret 2012, men det går unægtelig meget langsomt med at få det udmøntet i form af nye bekendtgørelser og vejledning. Alt tyder dog på at nogle af ændringerne træder i kraft lige før eller lige efter sommerferien, mens andre elementer først kommer i 2014 og Sektionen gør alt, hvad vi kan for, at bekendtgørelse og vejledning kommer samtidig. Vi

2 prøver også denne gang, at påvirke processen, så reglerne bliver så klare som muligt. Vi må se, om vi har bedre held med det denne gang :). Det ny Veterinærforlig indeholder en masse muligheder for et solidt fagligt stykke arbejde i kvægbesætningerne, og vi skal forstå at udfylde rammerne med vægt på vores faglighed. Intentionen i forliget er, at der skal øget fokus på rådgivning, den forebyggende indsats, optimal behandling af syge dyr samt dyrevelfærd og egenkontrol. Besøgsantal, opdeling i rådgivningskategorier etc. vil være uændret. Intet tyder på, at der sker ændringer i kravene om kliniske undersøgelser, og vi håber på, at teksten denne gang bliver mere entydig end sidst. Det er vigtigt, at alle kvægdyrlæger i rådgivningen vil gøre brug af data fra kliniske undersøgelser. Derfor en kraftig opfordring til dem, der ikke udnytter data om at se mulighederne og søg hjælp hos kollegaer, hvis det er faglige eller tekniske problemer, der holder jer tilbage. Besætningsbesøgene i besætninger med modul 2 vil fremover blive delt op i Rådgivningsbesøg og Statusbesøg. Uanset rådgivnings kategori skal der altid være 12 rådgivningsbesøg, hvor indholdet sandsynligvis vil være meget lig det, som vi kender i dag. Resten af besøgene vil være statusbesøg med vægt på de kliniske undersøgelser, syge dyr og de dyr, som landmanden selv har behandlet siden sidst. Veterinærforlig 2 fremhæver, at rapporterne til landmanden i højere grad end i dag skal være problemorienterede og ikke være fuld af formalier og afsnit uden direkte relevans for de (sygdoms)problemer, der er i besætningen. Så fagligheden vil også i rapporterne komme i centrum, og vi har en forventning til, at der fremover fortsat skal være min. 4 rapporter pr. år. Vi arbejder desuden for, at intervallerne mellem rapporterne skal være mere fleksible, så vi bedre kan rette ind efter data fra seneste kontrollering etc. Jens Phillipsen, Formand for Sektion vedr. Kvæg Pilotprojekt bedre dyrevelfærd!! Dyrevelfærd og egenkontrolprogram samt audit er helt sikkert kommet for at blive. Sektion Kvæg lavede i 2012 et udkast til udpegning af indsatsområder ved at bruge nogle udvalgte velfærdsregistreringer. Sektion Kvæg har nu i et samarbejde med Videncenter for Landbrug, Kvæg fået grønt lys fra FVST til et pilotprojekt hvor brugen af velfærdsregistreringen i forbindelse med udpegning af centrale velfærdsmæssige indsatsområder skal afprøves i praksis. Jens Phillipsen, Formand for Sektion vedr. Kvæg

3 Deltag i pilotprojekt om målretning af egenkontrol med dyrevelfærd Har du lyst til at være på forkant og bidrage til udvikling af en målrettet og meningsfuld egenkontrol? I et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Kvæg og DDD, Sektion Kvæg igangsættes nu et spændende projekt omkring målretning af egenkontrollen med dyrevelfærd. Projektet har titlen Bedre dyrevelfærd gennem målrettet egenkontrol. Modellen, der skal afprøves, er tænkt som et muligt fremtidigt alternativ til den nuværende egenkontrol med dyrevelfærd. Projektet starter i april og afsluttes december Baggrund Veterinærforlig 2 lægger op til en omlægning af egenkontrollen vedr. dyrevelfærd og dyrlægens audit af egenkontrollen, så arbejdet med dyrevelfærd i den enkelte besætning bliver langt mere målrettet og behovsorienteret og får mere fokus på problemløsning (HACCP princip). Projektmodel Et centralt element i projektet er dyrlægens registrering af en række velfærdsparametre i besætningen. Med udgangspunkt i disse samt centrale nøgletal og generelt besætningskendskab udpeges 1-3 dyrevelfærdsmæssige indsatsområder, for hvilke dyrlæge og landmand i fællesskab opstiller handlingsplaner. Handlingsplanerne vil i den efterfølgende periode udgøre den væsentligste del af besætningens egenkontrolprogram vedrørende dyrevelfærd. Hvad vil vi gerne opnå? Projektet skal afklare, om den beskrevne model kan målrette rådgivningen og skabe bedre dyrevelfærd og bedre produktionsresultater samt større tilfredshed, motivation og ejerskab hos både landmænd og dyrlæger. Deltagere Vi søger kvægdyrlæger.hver dyrlæge deltager i projektet med 3-4 kvægbesætninger Du skal deltage i en indledende temadag, der afholdes tirsdag d. 16. april fra på Volstrup Golfcenter ved Hobro Du skal i to omgange foretage registreringer af velfærdsparametre i de deltagende besætninger. Du skal i fællesskab med landmændene opstille handlingsplaner for relevante indsatsområder og følge op på disse. Du skal i begrænset omfang indsende registreringer elektronisk. Du skal deltage i evaluering af projektet ultimo Honorering Deltagende dyrlæger og landmænd modtager ikke betaling. Tilmelding og besvarelse af spørgsmål Sidste frist for tilmelding er fredag d. 5. april. Pladserne fordeles efter princippet først til mølle, - idet der dog tilstræbes en rimelig geografisk fordeling af deltagerne. Er du interesseret i at høre mere om projektet, så kontakt Pilotprojekt gruppen som er: Helle Andreasen (helleandreasen@gmail.com), Jens Philipsen (jsp@raskedyr.dk), mobil (bedst kl.14-17) og Henrik Læssøe Martin (hlm@vfl.dk) mobil Tilmelding foretages ved at indsende nedenstående oplysninger til sekretær Anja Overgaard Revsbeck, aor@vfl.dk, senest fredag d. 5. april.: Navn, Aut.nr., Praksisnavn, Praksisnr., , Mobilnr.

4 Nye Faglige støtteværktøjer Kliniske undersøgelser Sektionen har sammen med KU Sund og Kvægfagdyrlægeforeningen udarbejdet et sæt Veterinærfaglige retningslinjer for kliniske undersøgelser af køer/kalve i de kendte risikogrupper, nykælvere, køer før goldning og kalve. Der har af flere omgange været megen snak og diskussion om, hvad de kliniske undersøgelser af risikodyr omfatter. Vi derfor fundet det vigtigt, at medvirke til at få lavet nogle stringent faglige retningslinjer om dette emne. Veterinærfaglige forudsætninger for besætningsdiagnoser. Krav til oprettelse af besætningsdiagnoser har også været til diskussion, bl. a. fordi symptomer som f.eks. smerte nogle steder fejlagtigt er blevet til en besætningsdiagnose, og fordi der har manglet en dækkende vejledning Sammen med KU Sund og Kvægfagdyrlægeforeningen har SvK derfor udarbejdet Veterinærfaglige forudsætninger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser.vi ønsker på denne måde at give den fornødne støtte til at sikre, at man kan føle sig på sikker faglig grund, når man skal oprette besætningsdiagnoser, og når opretholdelsen af en given besætningsdiagnose skal overvejes sammen med landmanden. Dokumenterne vil inden længe komme til at ligge på nettet. Retningslinjer for anvendelse af antibiotika i kvægbruget Vi arbejder stadig på sammen med VFL, kvæg at færdiggøre Retningslinjer for antibiotika anvendelse i kvægbesætninger. Indholdet af retningslinjerne blev præsenteret på medlemsmødet i september. Af forskellige årsager venter vi på, at papiret bliver færdigbehandlet i VFL, kvæg. Vægten i anbefalingerne er brug af penicillin, når det er muligt, samt fokus på det diagnostiske arbejde. Jens Phillipsen, Formand for Sektion vedr. Kvæg Brug kliniske registreringer i din rådgivning! I Sektion Kvæg vil vi i løbet af de næste år gerne være med til at øge fokus på brugen af kliniske registreringer. Hver dag samler danske kvægdyrlæger tusindvis af kliniske registreringer og lægger dem op på kvægdatabasen. Det giver helt unikke muligheder for at overvåge og analysere problemer i den enkelte besætning. Det er dog vores opfattelse, at registreringerne ikke bruges nok, og at nogle dyrlæger slet ikke bruger data fra den kliniske undersøgelse, når først nykælver-tjekket er overstået. Men! Hvis vi som dyrlæger skal kunne forsvare vores faglighed, og opretholde en lovgivningsbestemt undersøgelse af nykælvere, goldkøer og kalve, så skal vi også kunne bruge og vise værdien af data fra kliniske registreringer. Her er der ikke nødvendigvis tale om store komplicerede dataanalyser med masser af grafer og tabeller. Ofte drejer det om enkelte problemstillinger, der skal specificeres og overvåges. F.eks. huldtab hos ældre køer i goldperioden.

5 Som inspiration vil vi derfor her i kvægposten starte en stafet af cases, hvor forskellige dyrlæger på ca. en A4 side fremlægger en case og viser, hvordan man har brugt kliniske registreringer til at definere, overvåge og evt. løse et problem i en konkret besætning.det er ikke meningen, at vi skal komme med oplæg til en konkret faglig diskussion, der er blot tale om et oplæg til inspiration. Case: Fede kvier giver problemer med dødfødte, metritis, ketose og manglende ydelse Om besætningen: Modul 2 sundhedsrådgivnings aftale, med 14 dags besøg. Følgende tilvalg på kliniske undersøgelser: Nykælvere: ketose, Urin ph og gødning Goldkøer: Drægtigheds undersøgelse dage efter kælvning: Huldvurdering 332 årskøer Holstein. 6 rækkers sengebåse stald med sand i sengebåsene, udvendigt foderbord. Holdopdeling: Nykælver hold, 1. kalvs køer og øvrige køer. Produktion: kg EKM Celletal: Sundhed sidste 12 mdr (procent af kælvninger):dødfødte 7,9%, Dødelighed køer: 5,1% Tilbageholdt efterbyrd: 15,2% Børbetændelse: 8,2 % Ketose 7,9% VSLD: 2,9% Yverbetændelse: 0,19 tilfælde pr. Årsko. I en større, meget veldrevet, besætning, hvor jeg er kommet i ca. 1 1/2 år har der hele tiden været problemer med dødfødte kalve, tilbageholdte efterbyrder, ketose og løbedrejninger. Ved nærmere analyse fandt vi frem til at langt de fleste af problemerne var hos 1. kalvskøerne. Kvierne kælver ved 24,7 mdr. og på trods af gode kælvningsforhold og godt opsyn er 15,9% af kalvene dødfødte imod 3,9% hos de ældre køer. Efter kælvning går alle køer en måned i et nykælverhold, med minimum én ædeplads pr. ko som er ekstra brede. Men på trods gode opstaldningsforhold og ekstra godt opsyn efter kælvning får flere 1. kalvskøer en høj ketose score på urinstiks og flere af de unge køer har en høj metritis score på 3 7. Ketosescore 3-5 Ved gennemgang af ydelsen de sidste 5 år, fandt vi at der havde været en pæn ydelsesfremgang hos de ældre køer, imens 1. kalvskøer slet ikke havde haft samme fremgang. Tværtimod. EKM305, tons 1/ / / / kalvs 9,4 9,4 9,5 9,6 2. kalvs 12,4 11,4 11,2 11,1 Øvrige 12,6 11, ,1 Til at starte med fokuserede, vi på at forbedre opstarten af 1. kalvs køerne, ved forskellige ændringer af fodringen både før og efter kælvning. Tidligere flytning væk fra kviestalden. Kortere og længere tid i kælvningsafdelingen. Dog uden væsentlige forbedringer.

6 Vi begyndte derfor i stedet at fokusere på kvierne og deres fodring. Som det ses i grafen her til højre, har mange af 1. kalvs køerne et huld på over 3,5 ved kælvning, og er efter min mening generelt for fede. Det kan forklare problemerne med dødfødte, metritis og ketose. Ud over huldvurderingerne, målte vi også 20 drægtige kvier, og de var alle højere og tungere i forhold til deres alder, sammenlignet med en normal vækstkurve. Derfor sænkede vi, i samarbejde med fodringsrådgiveren, energi tildelingen til kvierne efter de er erklæret drægtige. Målet er at kvierne skal have et huld på 3,25 3,5 ved kælvning.om planen lykkes, vil blive evalueret, ved kvartalsvis, at følge udviklingen i huld, ketose, metritis og dødfødte. Og på længere sigt også udviklingen i ydelsen hos 1. kalvs køerne. Vi kan altså bruge de kliniske registreringer aktivt og løbende i besætningen, og uden det nødvendigvis behøver at være særlig kompliceret. Og samtidig har vi en bedre dokumentation for tilstanden i besætningen i forhold til fodergangsbesøg, hvor man laver et hurtig kik udover kvier og nykælvere, hvilket ofte blot resulterer i en kommentar om, at det er nogle pæne dyr.der selvfølgelig detaljer som ikke er kommet med i denne korte case gennemgang, og der er nok også en del læsere derude, som vil have grebet dette problem anderledes an. Men den vigtigste pointe med casen, er en opfordring til at bruge de kliniske registreringer aktivt, og den faglige diskussion om denne konkrete besætning, kan vi jo altid tage over en øl til medlemsmødet i September eller over mail. Kurt Bach, Bestyrelsesmedlem SvK Aktuelt om mink! Kære kolleger. Jeg håber, I alle er opmærksomme på at det fra 1. januar er blevet vores opgave at sørge for at vores erfarne minkavlere kan aflive mink. En EU forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (aflivningsforordningen) har maget det således, at alle som masseafliver dyr, feks. de ansatte på slagterierne, men også vores minkavlere, skal tilegne sig et kompetencebevis for at måtte udføre opgaven. Et sådant bevis kan man få via et kursus, og reglerne herom er blevet skrevet ind i bekendtgørelsen om uddannelse af minkavlere, men hvis man allerede har 3 års erfaring på området, så kan man få et bevis efter en forenklet procedure, og det er her vi kommer ind i billedet. Det er vores opgave som rådgivningsdyrlæger at gennemgå procedurer for aflivning med dem ude på farmen, og sikre os at alle ved hvordan maskiner og evt. nødsituationer håndteres. Det er et krav for udstedelsen af beviset at proceduren er gennemgået med den enkelte person. Skemaer til indsendelse findes på under selvbetjening og blanketter ( her ligger der 3 blanketter, som alle skal indsendes. En ansøgning, en dokumentation for 3 års erfaring, og en underskrift på, at avleren har overholdt loven indtil nu. Fødevarestyrelsen har ligeledes udarbejdet en vejledning til, hvad det er vi skal gøre, før vi skriver under.

7 Husk at gøre dine kunder opmærksom på at der fra 1. jan 2014 skal være både hylder og rør i burene, og ikke som nu kun en af delene. Vi håber stadig, at det lykkes os at overbevise lovgiverne om det uhensigtsmæssige i at have rør i burene, mens der er hvalpenet i. Men hvornår, vi hører fra dem, er en anden sag :) God fornøjelse med den kommende hvalpesæson derude. Helle Andreassen, Bestyrelsesmedlem SvK Øjenvidneberetninger om Schmallenberg i fåre- og kvægbesætninger Schmallenberg (SBV) har gjort sit indtog i Danmark. Flere praktiserende dyrlæger beretter om både kliniske og diagnosticerede tilfælde. Randi Worm (medejer af Kvægdyrlægerne Varde og rådgiver i Dansk Fåreavl) fortæller, at hun i flere fårebesætninger har oplevet op mod 25% døde eller misdannede lam. Desuden har hun oplevet svækkede får i læmning. Efterfølgende kejsersnit viste, at lammene var misdannede. Randi Worm fortæller, at immunitetens varighed hos inficerede dyr er tvivlsom, hvilket p.t. undersøges i Holland, hvor alle fårebesætninger er undersøgt for SVB antistoffer.jens Ulrik Filtenborg (Bjerringbro Dyrehospital) har udover kliniske tegn på SBV i fårebesætninger også oplevet problemer i en kødkvægsbesætning. Ud af 16 drægtige køer var 4 køer tomme ved termin, én kastede sent i drægtigheden, og én fik en misdannet kalv med krogede ben. Besætningen blev efterfølgende diagnosticeret positiv for SBV antistoffer. På det tyske laboratorium The Friedrich-Loeffler-Institut er der fundet SBV RNA i tyresæd, hvilket kunne give anledning til at overveje en mulig venerisk smitte udover den vektorbårne. Det næste halve år vil formentlig vise, hvor stort et problem den nye eksotiske sygdom i virkeligheden kommer til at udgøre i såvel fåre- som kvægbesætninger i Danmark. Katja Mikkelsen, Bestyrelsesmedlem SvK

8 Nøj, hvor er det uretfærdigt Regler er altid nemmest at efterleve, hvis man forstår dem, og det kan ind imellem være mere end almindelig svært. I sektionen er vi blevet gjort opmærksom på 2 finurlige sager, som hermed viderebringes, så alle kan være opmærksomme på disse problemstillinger i hverdagen ude i besætningerne: 1. sag: Tyrekalve fra en modul 2 besætning sælges til en slagtekalvebesætning. Få dage efter omsætningen blodprøves kalvene i forbindelse med et kontrolbesøg, og der findes restkoncentrationer af metacam i 4 ud af 20 kalve fra besætningen. Slagtekalveproducenten har ikke metacam i nogle besætningsdiagnoser og kontrollen tjekker kalvenes historik. Kalvene er behandlet for diarre som spæde, og behandlingen er registreret i dyreregistrering. Ifølge optegnelserne er 3 af kalvene stadig omfattet af tilbageholdelsestiden for metacam( 2-3 dage tilbage), og må derfor ikke omsættes. Resultat: 3 % træk i hektarstøtten. Kalve må altså ikke omsættes, selvom der ligger optegnelser omkring behandling og der ikke er nogen chance for at kalven slagtes- Det kan blive en udfordring at finde medicin til besætningsdiagnoser til spæde tyrekalve. 2. sag: En landmand sender en kalv på auktion, og den transporteres med vognmand. Dyrlægen, der syner kalven ind på auktionen finder, at den har en ikke afhelet navle, og ejer samt transportør sigtes efter dyreværnsloven. Bøde: kr til hver. Kalven har således ikke navlebetændelse, men den tørre navlestreng hænger under kalven. Det betyder at vores navlepalpation og vurdering af navlen i forbindelse med undersøgelse af risikodyr ikke må betragtes som en blå-stempling af, at kalven må transporteres. Man skal passe på at formulere sig korrekt. Line Fruergaard-Roed, Bestyrelsesmedlem SvK Det var alt for denne gang. Husk tilmelding til pilotprojektet i egenkontrol med dyrevelfærd, hvis det er noget for dig. Sektion vedr. Kvæg ønsker alle medlemmer en GOD PÅSKE!