Måling af biologiske værdier omsat til praksis
|
|
- Edith Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo Oprettet: Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet har et højt BHB-niveau, der indikerer risiko for ketose. Det viser en undersøgelse af sammenhængen mellem Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning og BHB målt i mælk 5-12 dage hhv dage efter kælvning. Resultatet her er en af flere brikker, der afdækker de komplekse sammenhænge, som koen skal styre igennem op til og efter kælvning, og som flere biologiske værdier bidrager med viden om. Afprøvningen af en prototype på en alarmliste over køer med lav drøvtygningsaktivitet viste, at den kan være relevant i praksis for at sikre, at landmanden rettidig kan gribe ind/skærpe opmærksomheden på disse observationsdyr. Desuden peger resultaterne på, at det vil være interessant at måle drøvtygningsaktiviteten i goldperioden før kælvning og på samme måde, som i den afprøvede prototype, kunne udpege køer, der adskiller sig markant fra laktationsgruppens drøvtygningsniveau. Drøvtygning skal stige hurtigt efter kælvning Litteraturen peger på, at måling af drøvtygningsaktiviteten kan anvendes til overvågning af køerne i overgangsfasen til ny laktation. Drøvtygning skal stige hurtigt efter kælvning (figur 1) for at sikre en god opstart af laktationen efter kælvning og forebygge sygdomme. Køernes drøvtygning påvirkes af foderrationens sammensætning og af foderets fordøjelighed og kvalitet og reduceres ved stress, høj belægningsgrad og sygdom. Litteraturen viser en sammenhæng mellem lav drøvtygningstid før kælvning og øget sygdomsforekomst efter kælvning. Desuden viser litteraturen, at køer, der får f.eks. børbetændelse eller ketose, typisk har et reduceret drøvtygningsniveau det første stykke tid efter kælvning. Når drøvtygningsaktiviteten falder udskilles mindre spyt, og vommens buffersystem hæmmes. Dermed øges risikoen for nedsat foderoptagelse, ringere omsætning af foderet samt en negativ effekt på mælkeydelsen. Figur 1. Drøvtygningstid for 1.kalvs ( ) og ældre køer ( ) før og efter kælvning. Kilde: Soriani et al., 2012 Højere risiko for at blive sat ud indenfor 60 dage Tidligere i projekt Sundere køer og bedre produktionsstyring via nye biologiske måleparametre er anvendt data fra en drøvtygningsmåler (Ruminact/Qwes HR, Lely) til at fremskaffe oplysninger om daglig drøvtygningstid for de enkelte køer i tiden efter kælvning. Resultater derfra viste, at - uanset laktationsnummer har en ko med lav drøvtygningsaktivitet indenfor de første tre uger efter kælvning lavere sandsynlighed for at blive insemineret indenfor de første 180 dage af laktationen samt højere risiko for at blive sat ud (død, slagtet, aflivet) i løbet af de første 60 dage, sammenlignet med de køer, der har mellem eller høj drøvtygningsaktivitet (KvægInfo 2453). I den undersøgelse blev defineret drøvtygningsparameter Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, hvor lav er den fjerdedel af køerne i den enkelte laktationsgruppe, der tygger mindst drøv. Denne parameter har vist sig, både på udenlandske og på danske data, at kunne sige noget om køernes efterfølgende sundhed og reproduktion. Sammenhæng mellem drøvtygningsaktivitet og BHB I projekt Sundere køer og bedre produktionsstyring via nye biologiske måleparametre er i år anvendt data fra Holstein køer, der har kælvet mellem 1. januar 2014 og 30. juni 2015, for at undersøge sammenhængen mellem Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning og BHB målt i mælk 5-12 dage efter kælvning (1.600 køer) hhv. BHB målt i mælk 5-35 dage efter kælvning (5.575 køer). En grænseværdi på BHB-mælk 0,15 mmol/l er tidligere fastsat for at skelne mellem køer med og uden risiko for ketose, og det er derfor denne grænse, der kobles med Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, for at undersøge sammenhængen mellem disse to indikatorer for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer. For 1.kalvs og 2.kalvs køer ses ingen forskel i andel dyr med højt BHB-niveau, når man sammenligner hhv. normal/høj drøvtygningsaktivitet med køer med lav drøvtygningsaktivitet. Men for de ældre køer ses en væsentlig forskel i fordelingen på BHB grupper i forhold til drøvtygningsgruppen (tabel 1). Tabel 1. Frekvenstabel for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet og BHB-niveau målt 5-35 dage efter kælvning Drøvtygningsaktivitet BHB (5-35 dg.) <0,15 mmol/l 0,15-0,2 mmol/l >0,2 mmol/l Normal/høj 88,10 5,98 5,91 Lav 82,13 8,14 9,73 En statistisk test viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem Lav drøvtygningsaktivitet og BHB 0,15 mmol/l for de ældre køer (p=0,029), når BHB måles 5-35 dage efter kælvning. For de yngre køer ses ingen statistisk sikker sammenhæng. Køernes mælkeydelse indgik ikke i analysen, men en mulig forklaring på, at der ses en sikker sammenhæng mellem lav drøvtygningsaktivitet og høj BHB er, at de 1 af :39
2 ældre køer har en højere ydelse og en større negativ energibalance. Sammenhængen er i overensstemmelse med litteraturen, som beskrevet i indledningen. Lignende resultater opnås, når vi ser på BHB målt 5-12 dage efter kælvning. Den statistiske test viser en sikker sammenhæng for de ældre køer (p=0,023). Det gennemsnitlige BHB-niveau er højere for 2. kalvs køerne med lav drøvtygningsaktivitet end for dem med normal/høj drøvtygningsaktivitet, men resultatet er ikke signifikant. Der er heller ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem lav drøvtygningsaktivitet og høj BHB for 1. kalvs køerne (p>0,05). Fordelingen af de ældre køer på normal/høj drøvtygningsaktivitet, fordelt på forskellige niveauer af BHB, fremgår af tabel 2. Tabel 2. Frekvenstabel for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet og BHB-niveau målt 5-12 dage efter kælvning Drøvtygningsaktivitet BHB (5-12 dg.) <0,15 mmol/l 0,15-0,2 mmol/l >0,2 mmol/l Normal/høj 87,56 5,26 7,18 Lav 75,20 10,40 14,40 I figur 2 ses det gennemsnitlige BHB-niveau (mean) og spredningen (std.) samt drøvtygningskurverne for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet. Det er værd at bemærke, at spredningen i BHB er betydelig større for både 2. kalvs køerne og de ældre køer, når drøvtygningsaktiviteten er lav (rød kurve), end når den er høj (grøn kurve). Så selv om sammenhængen mellem lav drøvtygning og høj BHB ikke er signifikant for 2. kalvs køerne, så er der helt sikkert en del af denne laktationsgruppe, der er sundhedsmæssigt udfordret. Figur 2. Gennemsnitlig drøvtygningsaktivitet for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet samt BHB (gennemsnit og spredning) 5-12 dage efter kælvning. Koens styring gennem komplekse sammenhænge Andre undersøgelser er gennemført for at kortlægge sammenhængen mellem drøvtygningsdata og henholdsvis køernes vægttab efter kælvning og antallet af dage, de taber sig efter kælvning (KvægInfo nr. 2511). Resultaterne viser, at der ikke er statistisk sikker sammenhæng mellem disse indikatorer. Til gengæld viste undersøgelsen, at uanset laktationsnummer, så har køer med lav drøvtygningstid en signifikant højere startvægt end køer med middel eller høj drøvtygningstid (KvægInfo nr. 2511). Det indikerer, at køer med lav drøvtygningstid har et højere huld ved kælvning, som kan hæmme foderoptagelsen. Dog indeholder datagrundlaget ikke registreringer af foderoptagelse, så man kan ikke på dette grundlag konkludere, at den lavere drøvtygningsaktivitet skyldes lavere foderoptagelse, og at køerne dermed taber sig. Ikke desto mindre reduceres spytproduktionen, når drøvtygningsaktiviteten er lav, og som ovenfor nævnt kan det hæmme vommens buffersystem og indirekte påvirke foderoptagelse og foderomsætning. Vi ved fra nærværende undersøgelse, at ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet også har et højt BHB-niveau, der indikerer risiko for ketose. Desuden viser resultaterne fra en anden undersøgelse (intern rapport, projekt Højere fodereffektivitet gennem fodring og avl ), at jo højere startvægten er ved kælvning, desto større er mobiliseringsgraden (kg og antal dage) efterfølgende. En illustration af alle disse sammenhænge ses i figur 3. Figur 3. Illustration af sammenhænge mellem biologiske måleparametre og effekten på den efterfølgende reproduktion og risiko for udsætning. 2 af :39
3 3 af :39 Når koen skal styre gennem disse komplekse sammenhænge, viser analyseresultaterne, at ved en høj startvægt ved kælvning (muligvis = højt huld) accelererer problemerne via en høj mobiliseringsgrad til en høj ketose-risiko (højt BHB), der sammen med en lav drøvtygningsaktivitet bringer hende i en situation, hvor sandsynligheden for at blive insemineret falder, og chancen for at blive drægtig, når hun er insemineret, også falder. Konklusionerne fra analyserne viser, at risikoen for at disse køer blive sat for tidligt ud, er høj. Lav drøvtygningstid som operationelt værktøj I projektet er derfor udarbejdet en prototype på en udskrift til udpegning af køer med lav drøvtygningsaktivitet (bilag 1). Prototypen blev afprøvet i tre malkekvægsbesætninger for at undersøge, om man via sådan en udskrift kan udpege observationsdyr så tidligt, at man undgår/minimerer efterfølgende sundheds- og reproduktionsproblemer. Udskriften består af to elementer (bilag 1): 1. Tabeller for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, hvor lav er grænsen for den fjerdedel af laktationsgruppen med den laveste drøvtygningsaktivitet 2. Grafer over enkeltkøers drøvtygningsaktivitet dage efter kælvning Ad 1. I prototypen indgår køer, der dags dato er dage fra kælvning. Det oplyses, hvor mange min./døgn grænsen Lav svarer til. Desuden får man en oversigt over hvilke dyr, der ligger under denne grænse, og hvor mange min./døgn det enkelte dyrs gennemsnitlige drøvtygningsaktivitet er. Efter opsamling på afprøvningen står det klart, at disse tabeller skal fungere som en daglig alarmliste, så der dags dato tjekkes pr. laktationsnummer, om der er dyr, der når 22 dage efter kælvning, og for disse dyr beregnes straks, om de hører til i gruppen Lav. På den måde sikres, at landmanden rettidigt kan gribe ind/skærpe opmærksomheden på disse observationsdyr. Ad 2. I hver graf indgår en kurve for laktationsgruppens gennemsnitlige drøvtygningstid sammen med koens egen kurve. Graferne viser drøvtygningsaktiviteten for de køer, der dags dato er dage efter kælvning. Det vil sige, at hvis en specifik ko er 15 dage fra kælvning, ses koens drøvtygningskurve fra dage. Ko nr og 2924 i prototypen (bilag 1) er eksempler på køer, der har en væsentlig lavere drøvtygningsaktivitet end deres laktationsgruppes gennemsnit og bør observeres. For både 1 og 2 er det vigtigt at kunne koble viden fra drøvtygningsaktivitet med øvrige registreringer på koen. Konklusion Samlet set kræver det en del, for at koen kan styre gennem disse komplekse sammenhænge uden sundheds- og reproduktionsmæssige udfordringer, der øger risikoen for at blive sat ud. Men først og fremmest er det utrolig vigtigt, at hun kælver i et fornuftigt huld efter en optimal goldperiode, hvor drøvtygningsaktiviteten både før og efter kælvning bør være i fokus. Afprøvningen af prototypen på en alarmliste over køer med lav drøvtygningsaktivitet viste, at den kan være relevant i praksis. Det forudsætter dog, at der anvendes realtidsdata altså et løbende flow af data fra procesudstyr, der måler drøvtygningsaktiviteten til den model, der genererer udskriften med de observationsdyr, man skal tage hånd om. Der er desuden noget, der tyder på, at det vil være interessant at måle drøvtygningsaktiviteten før kælvning, og på samme måde, som i den afprøvede prototype, kunne udpege køer, der adskiller sig markant fra laktationsgruppens drøvtygningsniveau i goldperioden. BILAG 1. Prototype på udskriften Udpegning af køer med lav drøvtygningsaktivitet (klik på billederne og få dem vist i stor størrelse)
4 4 af :39
5 5 af :39 Sidst bekræftet: Oprettet: Revideret: Forfatter Kvæg Specialkonsulent Søs Ancker Kvæg sanc@seges.dk Af samme forfatter Repro-fokus kvier Repro-fokus køer Kom tættere på produktionen med LaktationsAnalyse Optimal anvendelse af metoder til undersøgelse for drægtighed Systematisk fejlfinding ved multifaktorielle besætningsproblemer Promilleafgiftsfonden Printet af: Thorkild Kallestrup (230592)
6 6 af :39
Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereRedskaber til optimal reproduktionsstyring
Redskaber til optimal reproduktionsstyring Dansk Kvægs Kongres 2009 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Landscentret Dansk Kvæg Motivation Udsnit af besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereSundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen
Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereTILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
Læs mereUdpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
Læs mereHeatime v Februar 2016
Heatime v4.1.1.0 Februar 2016 H-LD transponder Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning
Læs mereReproManagement sund fornuft
ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører
Læs mereHeatime HR Version
Heatime HR Version 4.1.1.0 H-LD transponder - Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning
Læs mereTeknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen
Teknologi & Management Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Elementer hvor vi måler på koen Temperatur Ryggens krumning Huld Foderoptagelse
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereAnvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Læs mereSYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereHvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?
Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereRådgivningskoncept. ReproManagement
Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,
Læs mereHvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE
DIN SJETTE SANS Hvis jeg ikke havde Ovalert, ville jeg være nødt til at sove i stalden BETTER COWS BETTER LIFE Hold øje med hver enkelt ko Produktion i større og større skala og en evig jagt på større
Læs mereOptimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg
Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereSkema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning
Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde
Læs mereRepro-fokus køer, brugervejledning
Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereKvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema
Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereDen generelle sundhedsstatus og indsatsområder
Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i
Læs mereHolstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen
Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereBrug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
Læs mereFundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereClostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg 7. Oktober 2014 2... Multifaktorielle besætningsproblemer Gennemførte
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereBrugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Læs mereFem AMS-nøgletal der styrer din besætning
Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereHjælp til OSR arbejdslisten
Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereMulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere
Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereLÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereVejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Gennemsnitligt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereSimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Højt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereFULLWOOD, Fusion Crystal
FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereUDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereBeskrivelse af produkter i ReproTjek
Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereAvl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Jan Lassen Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet Enorm økonomisk værdi Formentlig muligt med
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs mereÉn sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereFaglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering
8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes.
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019
Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe øvelser over,
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereKritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring
Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter
Læs mereSTRANGKO. Herd Managementprogrammer 22
STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation
Læs mere