Landbrugets tilstand en brændende platform?

Transkript

1 Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 Den brændende platform Gældskrisen: Større gæld bl.a. pga. køb af jord til alt for høje priser, lån i fremmed valuta, der har vist sig at være en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige investeringer uden for landbruget i f.eks. energivirksomheder. Kreditklemmen: Banker hverken kan/vil låne penge ud til landbruget. Bankernes problemer skyldes dog ikke udelukkende landbruget. Flere banker har også været involverede i tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede erhvervseventyr. Produktivitet: Dansk landbrug har tabt pusten mht. årlig vækst i produktivitet relativt til udviklingen i landbrugets bytteforhold og relativt til lande, vi konkurrerer med. Dette presser indtjeningen og konkurrenceevnen.

3 Strategien ligger helt fast. Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af tre forhold: Landmændenes tilpasningsevne Økonomiske konjunkturer De politiske rammevilkår

4 International benchmarking af dansk landbrugs økonomiske efficiens og rammevilkår Danske malkekvægs-, svine- og plantebedrifter er sammenlignet med tilsvarende bedrifter i andre lande gennem sammenlignelige data. Overordnet er danske bedrifter relativt belastede af høje løn- og kapitalomkostninger. Korrigeres der i modellen for lønomkostninger og kapitalomkostninger, ser det noget bedre ud for de danske bedrifter, men det forklarer ikke det hele. Når helt konkrete bedrifter sammenlignes med tilsvarende konkrete udenlandske bedrifter, bekræftes de overordnede resultater. Samtidig kan det konstateres, at de danske bedrifters økonomiske bundlinje kan forbedres, hvis de danske bedrifter bliver udsat for de konkrete rammevilkår, som de bedrifter, de sammenlignes med, bliver udsat for. Det kan ikke afvises, at omkostningerne til f.eks. kvælstofreguleringen i Danmark er højere end i andre lande.

5 Produktivitet og bytteforhold Indeks = Totalfaktorproduktivitet 120 Sektorbytteforhold

6 Landbruget er afhængigt af produktivitetsstigninger Ændringer i produktivitet over tid skyldes: Teknologiske ændringer Udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele Ændringer i teknisk effektivitet Driftsledereffekten Historisk har der i landbruget været en relativt kraftig vækst i produktiviteten. Undersøgelser fra FOI har påvist produktivitetsstigninger på 1,8 procent pr. år fra (Hansen, 1990), 3,2 procent pr. år fra (Hansen, 1995) og på 2,61 procent pr. år fra (Rasmussen, 2009).

7 Størrelsesøkonomi Begreber som størrelsesøkonomi og stordrift bliver ofte brugt i den økonomiske og politiske debat. Mange (også økonomer) bruger begreberne forkert og slutter, at stort er godt, bare fordi det er stort. Størrelsesøkonomi er et økonomisk begreb, der tager udgangspunkt i enhedsomkostningernes bevægelse i forbindelse med ændringer i produktionsomfanget. Så længe enhedsomkostningerne falder ved en øgning af produktionsomfanget, er der størrelsesøkonomiske fordele, og omvendt hvis de stiger, når produktionsomfanget øges, er der størrelsesøkonomiske ulemper. På et givet tidspunkt vil der for den enkelte virksomhed være en optimal størrelse.

8 Stigning i nettoindtjeningen for heltidslandbrug opdelt efter driftsform og størrelse som resultat af et engangsløft på 1 pct. i totalfaktorproduktiviteten, kr. pr. bedrift. Antal helårsarbejdere Alle heltidslandbrug og derover Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Andre driftsformer Alle driftsformer under ét

9 Forrentning af egen (ikke forpagtede) landbrugskapital samt lønningsevnen i kr. pr. time for landbrug opdelt efter driftsform og størrelse, gennemsnit af årene Under 1 Antal helårsarbejdere og dero ver Alle landbrug Forrentning af egen landbrugskapital, pct. Plantebrug -2,1 0,2 0,9 0,9 1,7 0,8-0,7 Kvægbrug -3,2-0,9 0,9 1,2 1,5 1,7 0,2 Svinebrug -3,9-1,1-0,1 0,2 0,4 1,1 0,2 Lønningsevne, kr. pr. arbejdstime Plantebrug Kvægbrug Svinebrug

10

11 Hvordan kommer landbruget væk fra den brændende platform? Øget fokus på kerneaktiviteterne. Øget fokus på ledelse med udgangspunkt i egne evner og kompetencer. Hvad er du god til, og hvad er du dårlig til? Hvad skal dine medarbejdere være gode til både individuelt og som gruppe? Definer dine værdier og mål, og kommuniker disse til dine medarbejdere, rådgivere, leverandører og aftagere. Lyt til deres, og afstem jeres forventninger til hinanden. Brug de værktøjer, der er til rådighed som f.eks. gårdbestyrelser/gårdråd, ERFA, kurser/efteruddannelse og LEAN.

12 Læs mere på