Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Transkript

1 Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Forløb: Krop, identitet og iscenesættelse Målgruppe: Klasse Fag: Dansk, billedkunst Indledning I materialet her kan du hente inspiration til arbejdet med temaerne krop, identitet og iscenesættelse i undervisningen i folkeskolens indskoling og mellemtrin. Materialet tager udgangspunkt i undervisningsforløbet Krop, identitet og iscenesættelse på Sorø Kunstmuseum og indeholder elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Det er struktureret ud fra et før, under og efter museumsbesøget. Struktur 1) Undervisningsforløbet Krop, identitet og iscenesættelse introduceres i klassen af underviseren. 2) På museet modtages klassen af museets kunstformidler, der gennem dialog med eleverne går i dybden med udvalgte værker. Undervejs vil eleverne arbejde i grupper og blive introduceret til forskellige metodiske greb. 3) Evt. værkstedsarbejde 4) Besøget på museet efterbehandles hjemme i klassen. 1

2 FØR forberedelse på skolen Introduktion (1 lektion) Introducer begrebet identitet ved at lade eleverne brainstorme på emnet, fx vha. mindmaps, som hænges op i klassen. Hvad er din identitet? Hvad betyder det for din identitet, hvordan du ser ud, hvilket tøj, du går i osv? Hvornår er du bevidst om, hvordan du virker på andre? Info: Identitet er en grundlæggende relation, der anvendes inden for flere faglige områder. Generelt betyder identitet, at der er en lighed, at noget er "det samme". Inden for psykologien har identitet en lidt anden betydning. Her er fokus på, hvordan en person opfatter sig selv, dvs. jeg-opfattelsen. Det drejer sig om, hvilke ting, egenskaber, steder eller forestillinger personen føler sig stærkt og nært knyttet til. 1) Hvor kommer du ind i billedet? Eleverne er blevet bedt om at medbringe en genstand, der fortæller noget om, hvem de er (deres kæreste eje, noget der fortæller om en god oplevelse, de har haft el.l.). De går nu sammen 2 og 2 og én elev stiller spørgsmål til den andens genstand, som ejermanden så svarer på. Fx hvorfor har du valgt netop den genstand? Hvor stammer den fra? Hvordan fortæller den noget om dig? Eleverne bytter efter 5-7 minutter. Der kan laves en kort fremlæggelse for de andre grupper, hvor eleverne 2 og 2 præsenterer hinanden med udgangspunkt i genstanden. Genstandene kan evt. samles og danne en lille identitetsudstilling i klassen. 2) Hvordan iscenesætter du dig selv? I dag møder eleverne det fotografiske selvportræt i massivt og stigende omfang bl.a. på mobiltelefoner, Twitter, Arto, Facebook m.m. Her konstruerer og synliggør vi billeder af os selv i selskab med venner, familie og i forskellige sociale sammenhænge. Billederne er med til at fortælle en personlig historie og understøtte den identitet, vi gerne vil iscenesætte. Med det fotografiske selvportræt, som ofte er skiftende, er det på den måde muligt at vælge, konstruere og kommunikere en aktuel identitet, som dels henter inspiration fra musik- og filmverdenen og dels i mode- og livsstils-magasiner og som ligeledes kan ses som et politisk eller kulturelt statement. Spørg om eleverne er på Arto, Facebook el.l. Diskussion i klassen eller i grupper om, hvordan man kan vise / iscenesætte sig selv på nettet vha. billeder, statusopdateringer, hvor mange venner man har, osv. Hvordan fortæller en profil på nettet noget om, hvem du er? Hvordan adskiller det sig fra den måde, du kan vise / iscenesætte din identitet fx i forhold til dine klassekammerater? 3) Elevaktivitet: Krop og kunst skab en kropsskulptur Alle sanser er vigtige i den kunstneriske oplevelse. Mange værker kræver at man bruger sin krop aktivt ud over at bruge synssansen for at kunne opleve værket. I andre værker har kunstneren brugt sig selv og sin egen krop som en del af værket (fx er det Peter Land selv, der optræder som jæger i videoværket The Lake, 1999). 2

3 Eleverne arbejder i grupper på ca. 3 personer. Hver gruppe skal skabe en kropsskulptur ud fra et temaord. Der må ikke bruges lyd, tale osv., og ALLE i gruppen skal indgå i en samlet skulptur. Forslag til temaord kunne være: Glæde, kærlighed, vrede, ensomhed, panik, kaos, lykke, tvivl, forvirring osv. Ordene kan tilpasses efter hvad klassen i øvrigt arbejder med i undervisningen. Hver gruppe opfører deres skulptur for de andre, som så skal gætte, hvilket ord, gruppen har arbejdet med. Præsenter afslutningsvis Sorø Kunstmuseum og fortæl, at I her vil arbejde videre med temaerne Krop, iscenesættelse og identitet set i relation til udvalgte kunstværker. Vis evt. eleverne eksempler på kunstværker (se næste side i denne lærervejledning). Kort om Sorø Kunstmuseum Sorø Kunstmuseum åbner i 1943 på initiativ af Soransk Samfund. Museet har til huse i en fredet ejendom, opført i 1832 som bolig for godsforvalteren ved Sorø Akademi. I 2011 udvides museet med en ny tilbygning, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Tilbygningen er et flot eksempel på, hvordan en moderne arkitektur føjer sig til en eksisterende bygning med respekt for historien og de historiske omgivelser. Museets samling rummer ca værker, som spænder over 350 års dansk kunst. Nyd en perlerække af malerier af de vigtigste kunstnere i den danske kunsthistorie fra 1700-tallet til i dag. Museet har derudover to specialsamlinger af russisk kunst: Russisk kunst fra , doneret af Hermod Lannung samt landets største og fineste samling af russiske ikoner fra , doneret af Per Schrøder, Hermod Lannung og Lorentz Jørgensen. 3

4 UNDER: Sorø Kunstmuseum Intro På museet starter vi forløbet med en fælles undersøgelse af begreberne krop og identitet. Vi samler op på elevernes overvejelser fra skolen og ser sammen nærmere på, hvordan kunsten arbejder med temaer som krop, identitet og iscenesættelse Læringsmål Stimulere en nysgerrig og undersøgende tilgang til at opleve kunst og gå på museum; styrke viden om og forståelse for kunstfeltets mangfoldighed herunder kunstnerrollen og kunstens materialer; understøtte elevernes evne til at samtale om visuelle udtryk; stimulere deres fantasi og lyst til at udtrykke sig visuelt. I dialog med kunsten Sammen med museets kunstformidler undersøger eleverne kroppen i kunsten, og hvad den fortæller om identitet, visuel kommunikation og vores måde at se og forstå hinanden på. I workshop- og værkstedsforløb arbejder eleverne mere praktisk og i dybden med kropssprog, iscenesættelse og identitetskonstruktion. Vi zoomer ind på relevante værker og analyserer ud fra forskelle metoder deres tema og indhold. Nedenfor ses en række eksempler på kunstværker, som gennemgås på museet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle de viste værker nødvendigvis vil indgå i forløbet, da der løbende ændres i museets faste udstillinger. 4

5 Hendrick Krock: Pan og Syrinx, 1722 C.A. Jensen: Portræt af Doris van Helsdingen,

6 Stig Brøgger: Platformprojekt, 1970 Peter Land: The Lake, (Video-still) 6

7 EFTER: Tilbage på skolen Her finder du forslag til elevdiskussioner og opgaver, der kan bruges som opsamling og bearbejdning af museumsbesøget. Det er opdelt i 4 perspektiverende temaer, som alle relaterer sig til temaet hjem, men kan differentieres alt efter fag, trinmål og klassens dagsorden. De 4 temaer er: 1) Kunstnerens identitet 2) Den smukke og den grimme krop 3) Kroppen som kunstnerisk materiale 4) Spor af liv 1) Kunstnerens identitet Peter Land: The Lake, 1999 (video-still, udsnit) Hvem er kunsteneren bag værket? Det spørger du sikkert tit dig selv om, når du står foran et kunstværk. Opfattelsen af, hvad kunstneridentiteten er, har ændret sig meget igennem tiden fra kunstneren som håndværker over kunstneren som geni til kunstneren som performer. I dag bruger mange kunstnere sig selv som en slags kunstnerisk medie til at tematisere fx identitetsdannelse. Diskuter hvilken virkning det har for et kunstværk, at kunstneren selv optræder i værket (i kan tage udgangspunkt i jeres egne oplevelser fra kropsskulptur-øvelsen fra før besøget) Har det en betydning for din oplevelse af et kunstværk, om du ved noget om, hvem kunstneren er som privatperson? 2) Den smukke og den grimme krop Michael Kvium: En køkkenscene, 1986 På Sorø Kunstmuseum så I, hvordan kroppen bliver vist på forskellige måder af kunstnerne gennem tiden. Ofte kan vi se noget om en periodes kropsidealer ved at kigge på kunsten skal en kvinde fx være frodig og kurvet eller slank som en ål? Mange kunstnere har brugt kroppen ekspressivt til at udtrykke følelser, og en kunstner som Michael Kvium dyrker netop at vise menneskekroppen som udtryk for had, kærlighed og undertrykte følelser. Hans groteske menneskekroppe, der svæver mellem drøm og virkelighed, bliver et spejl, som viser de fortabte og dunkle sider af mennesket. 7

8 Tegneopgave: Eleverne arbejder med at udtrykke forskelige følelser igennem tegninger af menneskekroppe fx kaos, ro, tristhed, kærlighed m.fl. Tegningerne hænges op, og der laves nu en lille konkurrence om, hvem der kan gætte, hvilke ord, der knytter sig til hvilke tegninger. 3) Kroppen som kunstnerisk materiale Der findes mange billeder af kroppen i kunsthistorien, men kunsten kan også skabes med kroppen som redskab. Kunstneren kan afbilde sig selv i et selvportræt, han kan bruge kroppen som malerpensel (hænder/fødder osv.), han kan bruge sin krop aktivt i en performance, og han kan bruge materialer fra sin egen krop, hvilket ofte kan resultere i provokerende værker som hos Claus Carstensen, der har arbejdet med urin på lærred. På klassen kan I snakke om, hvad der sker med et kunstværk, når kunstneren har brugt sin egen krop: Bliver værket mere personligt, er det ulækkert at bruge kroppen som materiale, kan det virke udstillende? Hvis der er tid i fx billedkunstundervisningen kunne eleverne eksperimentere med at skabe malerier malet med deres egen krop (hænder, fødder, arme el.l.) som pensel. Der kan med fordel arbejdes på gulvet og i et stort format. 4) Spor af liv Joachim Koester: Day for night. Christiania, 1996 Mange af de værker elevene har mødt vrimler med liv og menneskekroppe, men der findes også værker, der fortæller om identitet og iscenesætter en menneskelig handling, uden at der er mennesker til stede. Kun de menneskelige spor er synlige, og dem kan I gå på opdagelse i som kunst-detektiver Fotoopgave: Eleverne arbejder i grupper med hver deres kamera (de kan fx bruge deres egne mobilkameraer). De finder et sted på eller omkring skolen, der viser spor af, at der har været mennesker. Eleverne udvælger ét foto pr. gruppe, som de printer ud eller viser på storskærm. Nu skal de så skabe en fortælling om stedet: Hvem er hovedpersonen i det, der er foregået? Navn, alder, køn, udseende osv. Hvad skete der, før I tog billedet? Hvem var ellers til stede? Hvad kunne I spørge ham/hende om, hvis I mødte vedkommende? Grupperne præsenterer til slut deres små fortællinger for resten af klassen. Der kan arbejdes skriftligt videre med at udvikle fortællingen (skabe miljø, sætte scenen, udvikle plot osv.), hvis det passer ind i klassens øvrige undervisning i fx dansk. 8