Læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen ved Professionshøjskolen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN... 4 Retsgrundlaget for læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen... 5 Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens studieordning... 5 Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens formål... 5 Studieordningens institutionsdel... 7 Udbud af undervisningsfag... 7 Moduler i uddannelsen... 7 Mulighed for opkvalificering Individuel kompetencevurdering (IKV) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende Mulighed for talentforløb Mulighed for tværprofessionelle forløb Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser Merit Meritlæreruddannelsen Overgangsregler Praktiske forhold Procedure for valg af undervisningsfag Procedure for lodtækning til prøve/intern prøve Overflytning Regler i forhold til uddannelsens længde Orlov Advarsel Klage over forhold vedrørende undervisning og vejledning Bortvisning Dispensation fra studieordningens bestemmelser Ikrafttræden Studieordningens fællesdel Prøveform og tilrettelæggelse Indholdsfortegnelse Regelgrundlag Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve Definition af en normalside

2 4. Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Hjælpemidler Eksamenssprog Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Dispensation Ikrafttrædelse Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Indholdsfortegnelse Kompetencemål Placering af prøverne uddannelsesforløbet Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Skriftlige arbejder Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Prøven i undervisningsfaget engelsk Prøven i undervisningsfaget fransk Prøven i undervisningsfaget tysk Prøven i undervisningsfaget historie Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven i undervisningsfaget biologi Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget geografi Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Prøven i undervisningsfaget billedkunst Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab Prøven i undervisningsfaget idræt

3 Prøve i undervisningsfaget musik Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Bilag Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til moduler der kvalificerer til følgende undervisningsfag Stikordsregister

4 Læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN En færdiguddannet lærer fra UCN skal kunne udfordre alle elever i skolen, så de i respekt for fælleskabet bliver så livsduelige og dygtige, de kan. Således skal alle lærerstuderende udfordres fagligt, socialt og personligt, så de bliver kompetente til at løfte denne opgave i skolen. Derfor lægger læreruddannelsen vægt på at fremme en udfordrende, åben og engagerende kultur, hvor medarbejdere og studerende indgår i et demokratisk fællesskab om udvikling af uddannelsen et udviklings- og forskningsbaseret samarbejde med skoler og andre uddannelsesinstitutioner i regionen den studerendes personlige udvikling og dannelse med fokus på social forståelse, etisk bevidsthed, sans for kvalitet og evne til kritisk vurdering, ansvarlighed, selvstændighed, og sans for at anlægge skøn og perspektiv Uddannelsen til lærer danner endvidere grundlag for lærervirksomhed i en globaliseret verden og for videre studier. 4

5 Retsgrundlaget for læreruddannelsen og meritlæreruddannelsen Denne studieordning beskriver uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og meritlæreruddannelsen efter Lov nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og Lov nr. 952 af 2. oktober 2009 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsens indhold og struktur faslægges i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen nr. 231 af 8. marts Heri er de nærmere regler for læreruddannelserne fastsat, herunder det faglige indhold i de moduler uddannelserne består af. Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen er en del af det samlede uddannelsesudbud ved Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN). Læreruddannelserne udbydes på UCN s afdelinger på Mylius Erichsens Vej i Aalborg og Skolevangen i Hjørring. Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens studieordning UCN fastsætter inden for disse rammer reglerne for Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen i en studieordning. I studieordningen findes de detaljerede regler for uddannelsernes tilrettelæggelse, studiernes opbygning, den løbende evaluering og dokumentation, eksamen, prøver, tilbud om frivillig undervisning mv. Når særlige grunde taler herfor, kan Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen ved UCN, jf. bekendtgørelsens 23 stk. 3, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat lokalt. Læreruddannelsens og meritlæreruddannelsens formål Læreruddannelsens formål er angivet i henholdsvis Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser hvor det angives, at: 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen uddybes formålet yderligere, idet: 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. Meritlæreruddannelsen udbydes under Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. I Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen uddybes formålet yderligere, idet: 5

6 28. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. 6

7 Studieordningens institutionsdel Studieordningens institutionsdel er i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen gældende for Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen ved UCN. Studieordningens institutionsdel følger i sin struktur uddannelsesbekendtgørelsens indholdsbeskrivelse. Udbud af undervisningsfag Læreruddannelsen: Uddannelsen har en varighed på 240 ECTS og består, jævnfør bekendtgørelsen, af følgende indholdselementer: 1) Lærernes grundfaglighed, svarende til ECTS-point 2) Undervisningsfag, svarende til ECTS-point 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point 4) Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point Meritlæreruddannelsen: Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og består, jævnfør bekendtgørelsen, af følgende indholdselementer: 1) Moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag 2) Moduler i pædagogik og lærerfaglighed 3) Praktik på niveau III i undervisningsfagene. Ved UCN udbydes følgende undervisningsfag: Billedkunst Biologi Dansk klassetrin Dansk klassetrin Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Håndværk og design Idræt Kristendomskundskab/religion Madkundskab Matematik klassetrin Matematik klassetrin Musik Natur/teknik Samfundsfag Tysk Moduler i uddannelsen Moduler, der udbydes i relation til ovenstående, beskrives uddybende på herunder modulernes indhold, ECTS-omfang fordelt på uddannelseselementerne, videns- og færdighedsmål, evaluering af moduler, kompetencemål som modulet kvalificerer til og placering af praktikmodulerne. 7

8 I læreruddannelsen UCN er modulerne inddelt i følgende kategorier: Nationale moduler á 10 ECTS (nm): Monofaglige landsdækkende moduler i tilknytning til hvert af uddannelsens fag Lokale moduler á 10 ECTS (lm): Monofaglige moduler (mf) i tilknytning til nogle af uddannelsens fag Flerfaglige moduler (fl), der godkendes til 2-4 af uddannelsens fag Specialiseringsmoduler (sp), der godkendes til og går på tværs af flere af uddannelsens fag Studerende ved Læreruddannelsen UCN vil som udgangspunkt kunne vælge mellem fire standardforløb, hvori modulerne placeres som følger: Dansk eller matematik og yderligere to undervisningsfag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed nm: klm nm: pæd/lær nm: pæd/lær Eksamen min. 20 og 50 ECTS ff: klm + pæd/lær lm: pæd/lær lm: pæd/lær Dansk eller matematik nm/ff nm Eksamen min. 50 ECTS 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm/ff nm/ff nm nm 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS Lokale moduler nm nm sp sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik, dansk eller matematik 3. år: Lærernes grundfaglighed og andet undervisningsfag 4. år: Praktik, professionsbachelorprojekt og tredje undervisningsfag Læreruddannelse med fagpakker: 4 undervisningsfag (dansk eller matematik og tre beslægtede undervisningsfag) 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed nm: klm nm: pæd/lær nm: pæd/lær Eksamen min. 20 og 50 ECTS ff: klm + pæd/lær lm: pæd/lær lm: pæd/lær Dansk eller matematik nm/ff nm Eksamen min. 50 ECTS 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm/ff nm/ff nm nm 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS 4. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm nm nm nm Lokale moduler sp sp/ff sp/ff 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS Fagpakke 1: matematik indskoling eller udskoling + biologi + natur/teknik + madkundskab Fagpakke 2: matematik udskoling + biologi + geografi + fysik/kemi Fagpakke 3: dansk indskoling eller udskoling + religion + historie + samfundsfag Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik, dansk eller matematik 8

9 3. år: Lærernes grundfaglighed og andet undervisningsfag 4. år: Praktik, professionsbachelorprojekt og tredje samt fjerde undervisningsfag Læreruddannelse med idrætsprofil: idræt og et undervisningsfag (evt. dansk eller matematik) 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed nm: klm nm: pæd/lær nm: pæd/lær lm: pæd/lær Eksamen min. 20 og 50 ECTS Idræt-profilfag Eksamen min. 60 ECTS ff: klm + pæd/lær nm mf nm mf lm: pæd/lær mf mf 2. undervisningsfag Eksamen dan/mat min 40 ECTS Lokale moduler sp nm/ff nm/ff sp/ff nm nm/ff sp/ff 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik 3. år: Andet undervisningsfag 4. år: Praktik, lærernes grundfaglighed, professionsbachelorprojekt og idræt Læreruddannelse med international profil: engelsk og to undervisningsfag 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik 30 ECTS 6 uger 6 uger 6 uger Bachelorprojekt 20 ECTS nm nm Lærernes grundfaglighed Eksamen min. 20 og 50 ECTS Engelsk på engelsk Eksamen min 50 ECTS 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm: klm ff: klm + pæd/lær nm nm nm: pæd/lær lm: pæd/lær lm lm nm: pæd/lær lm: pæd/lær nm nm 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ECTS nm nm Lokale moduler sp sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf sp/ff/mf 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 60 ECTS 1. og 2. studieår læses på engelsk 3. og 4. studieår læses på ordinære dansksprogede moduler Vælges dette forløb placeres prøverne som følger: 1. år: Praktik og almen dannelse 2. år: Praktik og engelsk 3. år: Lærernes grundfaglighed og andet undervisningsfag 4. år: Praktik, professionsbachelorprojekt og tredje undervisningsfag Oprettelse af moduler i forhold til ovenstående undervisningsfag vil være afhængig af antallet af studerende, der ønsker faget, og af uddannelsesudvalgets anbefalinger. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i læreruddannelsesbekendtgørelsen. Forudsætningen for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag, er optagelse på læreruddannelsen. 9

10 Mulighed for opkvalificering Studerende, som ønsker optagelse på moduler i tilknytning til et undervisningsfag; men ikke har det/de adgangsgivende gymnasiefag, har mulighed for at få den nødvendige opkvalificering gennem gymnasial supplering. Denne supplering kan også foregå efter optagelse på uddannelsen, men skal være afsluttet et semester før eksamen i det undervisningsfag, man supplerer til. Der henvises til Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelse nr. 914 af ). Individuel kompetencevurdering (IKV) Studerende, som ikke opfylder de formelle adgangskrav til et undervisningsfag, har mulighed for at søge om realkompetencevurdering. Realkompetencer er den studerendes samlede viden, færdigheder og kompetencer, her set i forhold til det givne undervisningsfag. Uddannelsesstedet behandler ansøgninger om realkompetencevurdering. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om viden, færdigheder og kompetencer, som efter den studerendes opfattelse kan træde i stedet for det adgangsgivende gymnasiefag og/eller niveau. Det er den studerendes ansvar at indsamle og vedlægge dokumentation for de kompetencer, der er beskrevet i ansøgningen og skal indgå i realkompetencevurderingen. Uddannelsesstedet giver adgang til modulerne i tilknytning til det pågældende undervisningsfag, hvis det ved realkompetencevurderingen skønnes, at ansøgerens øvrige kvalifikationer og kompetencer vil kunne sidestilles med de formelle adgangskrav til undervisningsfaget. Der kan indgå en samtale med en faglærer, og der kan foretages en test. Ansøgning om realkompetencevurdering bilagt dokumentation for viden, færdigheder og kompetencer opnået på anden vis indleveres sammen med valg af undervisningsfag til Læreruddannelsens afdeling i Hjørring eller Aalborg. Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve i læreruddannelsernes fag, efter at følgende antal ECTS-point er opnået gennem studiet: Almen dannelse/klm 20 ECTS Billedkunst 40 ECTS Dansk klassetrin 50 ECTS Dansk klassetrin 50 ECTS Engelsk 40 ECTS Fransk 40 ECTS Fysik/kemi 40 ECTS Geografi 40 ECTS Historie 40 ECTS Håndværk og design 40 ECTS Idræt 40 ECTS Kristendomskundskab/religion 40 ECTS Lærernes grundfaglighed 60 ECTS Madkundskab 40 ECTS Matematik klassetrin 50 ECTS Matematik klassetrin 50 ECTS Musik 40 ECTS Natur/teknik 40 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: læreruddannelsen 50 ECTS, meritlæreruddannelsen 30 ECTS Samfundsfag 40 ECTS Tysk 40 ECTS 10

11 Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og på læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen; blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. Praktikken i Læreruddannelsen og Meritlæreruddannelsen ved UCN beskrives i studieordningens Praktiknøgle på Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet På Læreruddannelsens tredje og fjerde år udarbejder den studerende under vejledning af underviseren i det involverede fag et professionsbachelorprojekt. Professionsbachelorprojektet udarbejdes med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Projektets emne vælges af den studerende i samråd med den tilknyttede underviser, der giver indstilling til uddannelseschefen/studielederen om emnets godkendelse. Valg og godkendelse af fag og emne skal være foretaget inden afslutningen af 3. studieår. I rammeplanen for 4. studieår afsættes der en sammenhængende periode til færdiggørelse af projektet. Professionsbachelorprojektets indhold er nærmere beskrevet i studieordningens fællesdel, og organiseringen heraf er beskrevet i læreruddannelsens folder Professionsbachelorprojektet på Aflevering af professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet afleveres på 4. studieår på studiekontoret senest den dato, som læreruddannelsen fastsætter. Opgaven afleveres i 3 eksemplarer samt i elektronisk udgave i UC Viden. I tilfælde af at fristen ikke overholdes, er læreruddannelsen berettiget til at afvise opgaven. Den studerende henvises i sådanne tilfælde til at genindstille sig til næste eksamenstermin inden for den frist, som læreruddannelsen fastsætter. Læreruddannelsen kan dog give dispensation for forsinket aflevering i helt særlige tilfælde. Undervisnings- og arbejdsformer Den studerendes studieaktivitet Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og 11

12 læringsformer, den studerende forventes at tage aktiv del i hen over studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 245 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point, inklusiv evaluering. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og den synliggør at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. 12

13 Undervisningens tilrettelæggelse Den enkelte underviser udarbejder på baggrund af studieordningen planer for undervisningen i uddannelsens moduler. Planerne forelægges de studerende og koordineres ved begyndelsen af hvert modul. Undervisningsplaner skal være tilgængelige på its learning. Eventuelle justeringer af planerne finder sted løbende og/eller i forbindelse med evalueringerne. Det aftales, med udgangspunkt i det lagte ugeskema og eventuelle studieugers placering, på hvilke tidspunkter undervisningslektionerne skal placeres. Aktiviteter udover lektionerne kan fx bestå af vejledningstimer, arbejde i studiegrupper eller selvstændigt studiearbejde. Der vil normalt være afsat flere skemapositioner i ugeskemaet, end der er behov for til lektionerne. I de overskydende positioner står lokalet (faglokalet) til rådighed for selvstændigt studiearbejde. I tilknytning til modulundervisningen er der mulighed for, at de studerende kan få vejledning af deres lærere i et nærmere fastsat omfang. Underviseren kan indkalde den studerende til vejledning, ligesom vejledning kan gives på de studerendes anmodning individuelt eller i grupper i forbindelse med selvstændigt studiearbejde, selvvalgte emner, rapportskrivning, tværfagligt arbejde og praktik. Udover vejledningen knyttet til de enkelte moduler tilbydes der generel studievejledning ved studievejlederen. I uddannelsen lægges der vægt på den studerendes aktive, selvstændige og problembevidste studieindsats. Ligeledes er det af stor betydning, at den studerende udvikler kompetencer til at samarbejde med medstuderende. Derfor inddeles de studerende ved studiestart i studiegrupper, som anvendes løbende i tilknytning til undervisningen og studierne. Studiegrupperne varierer og dannes enten af faglærerne eller af de studerende efter aftale på de respektive hold. Foruden hold- og studiegruppeorganiseringen vil der være perioder, hvor projektarbejdsformen er i centrum. Et projektarbejde er baseret på de studerendes selvstændige organisering og behandling af en konkret problemformulering inden for et valgt eller udpeget tema. I løbet af studiet skal den studerende udarbejde et antal obligatoriske studieprodukter i modulerne. Studieprojekterne kan være en betingelse for indstilling til prøve og kan samtidig udgøre dokumentation for deltagelsespligten. Der henvises til de enkelte modulers beskrivelser af produktkrav, deltagelsespligt og prøve. Evaluering og dokumentation Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning både i uddannelsen og i folkeskolen indgår løbende i studiet og finder sted i henhold til læreruddannelsernes kvalitetssikringsprogram. I alle moduler sættes der fokus på evaluering og dokumentation på tre niveauer: den studerendes udbytte af studiet, herunder den studerendes refleksioner over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats den studerendes overvejelser over studiets indhold og organisering forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen Med henblik på den studerendes udbytte af studiet foretages løbende evaluering i de enkelte moduler blandt andet i arbejdet med de obligatoriske studieprodukter. Evalueringen foretages af underviseren på baggrund af konkrete undervisnings- og læringsmål og ud fra fastlagte vurderingskriterier. Derudover afholder holdkoordinatoren og eventuelt en af holdets øvrige undervisere en udviklingssamtale á 20 til 30 minutters varighed med hver studerende på første årgang. Her foretages en samlet evaluering af den studerendes faglige og didaktiske udbytte af studiet samt studieindsats. 13

14 Den studerendes overvejelser over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats indgår i samtalen. Med henblik på evaluering af studiets indhold og organisering i de enkelte moduler (set i forhold til den enkelte studerendes mulighed for faglig og didaktisk udvikling) foretages en systematisk evaluering i de enkelte moduler. Holdet vælger selv en evalueringsform. Evalueringsresultaterne sammenskrives og lægges ind på its learning med henblik på fastholdelse og videreudvikling. Herudover evalueres studiets indhold og organisering i råd og udvalg. Evaluering og dokumentation af den studerendes udbytte af studiet til brug for undervisere og studerende indgår som en del af uddannelsens løbende kvalitetssikring. Forskning og innovation Resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder af relevans for lærerprofessionen vil blive inddraget i alle moduler. Der vil gennem uddannelsen være fokus på, at den studerende opnår kompetence til at indsamle og vurdere data, analysere og reflektere over praksis og derved lærer at arbejde systematiskmetodisk ud fra en undersøgende tilgang. Den studerende skal i sit studie med stigende kompleksitet i alle moduler arbejde med professionsrettet videnskabsteori og -metode. Studiestart Læreruddannelsen ved UCN lægger vægt på at skabe gode rammer for et reflekteret og tydeligt professionssigte i uddannelsen. Det betyder, at den studerende løbende skal anspores til at forholde sig systematisk undersøgende, analyserende, argumenterende og reflekterende i forhold til lærerpraksis og med inddragelse af og med perspektiv til relevante faglige og pædagogiske teorier. Med henblik på fra studiestarten at fremme den studerendes studiekompetencer samt tydeliggøre professionstilknytningen i uddannelsen indledes lærerstudiet med et særligt tilrettelagt introduktionsforløb, som sætter fokus på studiefremmende processer og lærerprofession. Desuden er der introduktion til studiet, til medstuderende og undervisere og en præsentation af rammerne for studiet, herunder læreruddannelsens faciliteter. Et modul på 1. årgang har tilknyttet en holdkoordinator med henblik på at sikre samarbejdet mellem de studerende og underviserne samt kontakten til studiekoordinator og studievejleder. Holdkoordinator har derudover opgaver i forhold til afviklingen af 1. studieår. Arbejdsbeskrivelser for holdkoordinatorer foreligger ved afdelingerne. Desuden er der på 1. årgang tilknyttet mentorer, som dels deltager i introdagene som vejledere, og som dels fungerer som studiefaglige, sociale og studiemæssige ressourcepersoner i det opfølgende arbejde. Modulorganisering og årgangsmøder Studiet på første årgang er organiseret i moduler med ca. 35 studerende. Underviserne på de enkelte moduler udgør et team, som har til opgave at udveksle og koordinere undervisningsplaner og øvrige tiltag. Ved afdelingerne i Hjørring og i Aalborg afholdes årgangsmøder. Årgangsmødets vigtigste opgave er at sikre dialogen om undervisningen og studiernes indhold, form, planlægning, gennemførelse og evaluering. at forholde sig til og give bidrag til udviklingen af det generelle studiemiljø. 14

15 Bibliotek og Center for Undervisningsmidler (CFU) Den studerende vil i sin studietid blive præsenteret for de muligheder, bibliotek og CFU tilbyder. Derfor indgår bibliotek og CFU i et tæt samarbejde med uddannelsen om udvikling af den studerendes studie- og professionsfremmende kompetencer. Dette foregår i praksis gennem et formaliseret introduktionsforløb på 1. årgang, hvor formålet er at sikre, at den studerende kommer i gang med at bruge bibliotek og CFU. På 2. og 3. årgang er formålet at bygge videre på den studerendes færdigheder ved at integrere bibliotek og CFU i modulerne. Forløbet leder frem mod bachelorprojektet på 4. årgang, og formålet er at støtte den studerende i at anvende akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner UCN er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst mulige praktikforløb. I relation hertil og ifølge 13.2 er skolerne forpligtet på at udarbejde en uddannelsesplan for de konkrete praktikperioder, så de studerende ved, hvordan deres praktik forløber, og hvad skolen tilbyder og forventer af de studerende. Læreruddannelserne UCN stiller krav om, at den enkelte skole udarbejder en uddannelsesplan med nedenstående disposition: Kultur og særkende Praktik, organisation og formalia Praktik og vejledning Et eksempel på en eksemplarisk uddannelsesplan kan ses i praktiknøglen, ligesom skolernes uddannelsesplaner er fremlagt på de respektive praktikskolers hjemmesider. Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning Studerende i Læreruddannelsen har ifølge bekendtgørelsens 15 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsen og beskrevet i studieordningen. For meritlærerstuderende gælder dog, at der ikke er bekendtgørelsesmæssigt krav om deltagelse; men ved Læreruddannelsen UCN er det en forventning, at meritlærerstuderende deltager i undervisningen på samme vilkår som lærerstuderende. Deltagelsespligten opfyldes gennem aktiv deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb. Derudover skal den studerende i løbet af et studieår udarbejde en række obligatoriske studieprodukter eller problemstillinger i de enkelte moduler og i praktikken, således som det fremgår af modulbeskrivelserne. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. år og til praktik. Hvis den studerende bliver forhindret i at møde til undervisningen, skal der meldes afbud til underviseren. Opfyldelse af mødepligten på 1. årgang foregår ved, at underviseren sikrer, at der sker en registrering af fremmøde i det pågældende fag. Der foretages opgørelse i forhold til fremmødet mindst to gange om året. Deltagelsespligten for det resterende studie kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse. Der kan benyttes en eller flere af følgende muligheder inden for det enkelte modul: Mødepligt. Den studerende skal deltage aktivt i alle lektioner i de moduler hvor deltagelsespligten er udmøntet som mødepligt. Hvis den studerende bliver forhindret, skal der mel- 15

16 des afbud til læreren. Hvis der har været for meget fravær, er deltagelsespligten ikke opfyldt. Aflevering af et antal produkter beskrevet under de enkelte moduler. Herved dokumenterer den studerende, at der er arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Krav om et antal fremlæggelser, hvor den studerende fremlægger produkter eller viser færdigheder, som dokumenterer, at der er arbejdet med nærmere bestemte færdighedsområder. Det gælder for de to sidstnævnte områder, at det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet med stoffet, således at produkter og fremlæggelser også har et redeligt indhold. Underviseren og de studerende drøfter modulbeskrivelsernes præcisering af, hvordan deltagelsespligten opfyldes ved modulets start. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at deltagelsespligten er et middel til at styrke uddannelsens kvalitet. Ved en studerendes længerevarende sygdom kan læreruddannelsen forlange lægeattest. Længerevarende sygdom skal dog altid meddeles studieadministrationen. Manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligten Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for at kunne dokumentere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver underviseren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager underviseren kontakt til vedkommende med henblik på faglig vejledning og en samtale om mulighederne for at indhente det forsømte. På 1. studieår underrettes desuden holdets holdkoordinator. Hvis den studerende ikke indhenter det forsømte, giver underviseren meddelelse til studievejlederen/studieadministrationen. Studievejlederen tager herefter kontakt til den studerende om vedkommendes studiesituation og udarbejder i samarbejde med den studerende en kontrakt/studieplan, hvoraf det fremgår, hvordan det forsømte skal indhentes og ledelse og underviser(e) orienteres om forholdene. Studievejlederen underretter underviseren i det pågældende modul om samtalens konklusion, hvorefter underviser og studerende aftaler, hvordan det forsømte kan indhentes. Undlader den studerende fortsat at indhente det forsømte, resulterer det i en advarsel. Første advarsel er skriftlig og arkiveres i den studerendes sagsmappe. Anden advarsel kan udløse bortvisning af den studerende fra eksamen i det enkelte fag eller fra læreruddannelsen. Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende På læreruddannelserne UCN arbejdes der aktivt på at fremme den internationale dimension. Målet med indsatsen er, at flere studerende får mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet, og at flere studerende fra udlandet søger studieophold på læreruddannelsen i UCN. Praktik- og studieophold i udlandet Vælger man som studerende at tage på praktik- og/eller studieophold i udlandet, er der rig mulighed for såvel fagligt som personligt udbytte. Fordelene ved praktik-/studieophold i udlandet er, at den studerende blandt andet får mulighed for: at lære om professionen fra nye vinkler og om faget i internationale sammenhænge at gennemgå en personlig og faglig udvikling med modenhed, selvstændighed og ansvarsbevidsthed til følge 16

17 at opnå kvalifikationer med henblik på fremtidig virke i professionen at få oplevelser, kontakter og venskaber at få større international og kulturel forståelse med mulighed for at kunne leve op til de krav, skolen og samfundet stiller i dag Merit og praktikophold i udlandet Praktikophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med læreruddannelsens internationale koordinator. Det er en forudsætning for at få merit for et praktikophold i udlandet, at det er kvalitetssikret inden afrejsen, og at den studerende efterfølgende kan dokumentere at have gennemført praktikken. I den forbindelse skal den internationale koordinator godkende: at praktikstedet er uddannelsesrelevant at den studerende har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at gennemføre praktikken på det pågældende praktiksted at praktikopholdet ikke giver anledning til forlængelse af den studerendes studietid at praktikvejledningen foregår på et sprog, som både den studerende og vejlederen behersker at praktikstedet modtager information om praktikken i den danske læreruddannelse at der udarbejdes en Learning Agreement, der afspejler den danske læreruddannelses forventninger til praktikken at praktikopholdet har et omfang, der svarer til omfanget af det praktikophold, den studerende søger merit for; herunder angivelse af ECTS-point at den studerende kan fremvise dokumentation for gennemførelse og bedømmelse af praktikken på det pågældende praktiksted Merit for praktikophold gives af uddannelseschef/studieleder efter indstilling fra den internationale koordinator. Merit og studieophold i udlandet Studieophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med læreruddannelsens internationale koordinator. Det er en forudsætning for at få merit for et studieophold i udlandet, at det er kvalitetssikret inden afrejsen, og at den studerende efterfølgende kan dokumentere sin deltagelse. I den forbindelse skal den internationale koordinator godkende: at studieopholdet finder sted på en institution, som læreruddannelsen har en samarbejdsaftale med, og/eller som er anerkendt af en national myndighed i det pågældende land eller af en kvalitetssikringsorganisation, som opfylder de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse at den studerende har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at følge undervisningen på den pågældende uddannelsesinstitution at studieopholdet ikke giver anledning til forlængelse af den studerendes studietid at det forventede læringsudbytte af studieopholdet er relevant for studiet i det eller de fag, hvori den studerende søger merit, og at det er aftalt og formuleret i en Learning Agreement forud for afrejsen med angivelse af omfang i ECTS-point. at den studerende kan fremvise dokumentation for deltagelse i undervisning, kurser og evt. andre aktiviteter under studieopholdet i form af et certifikat eller et bevis fra den pågældende uddannelsesinstitution; evt. med en bedømmelse Merit for studieophold gives af uddannelseschef/studieleder efter indstilling fra den internationale koordinator. 17

18 Når læreruddannelsen deltager i internationale udviklingsprojekter søges det at give studerende mulighed for at deltage i disse projekter. Ansøgning om deltagelse sker efter offentliggørelse af udviklingsprojekterne. Mulighed for talentforløb Ved læreruddannelsen UCN findes to særlige talentforløb. Disse organiseres inden for rammerne af Læreruddannelse med international profil ved læreruddannelsens afdeling i Aalborg og Læreruddannelse med idrætsprofil ved læreruddannelsens afdeling i Hjørring. Læreruddannelse med international profil Den internationale profillæreruddannelse udbydes ved læreruddannelsens afdeling i Aalborg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, dog således at den studerende er forpligtet på følgende indhold: Mindst 6 moduler i tilknytning til et fremmedsprog fordelt over uddannelsens første to år herunder det internationale modul 6 moduler i tilknytning til 2 undervisningsfag Lærernes grundfaglighed Praktik Et internationalt studieophold på op til 30 ECTS Læreruddannelse med idrætsprofil Profillæreruddannelsen udbydes ved læreruddannelsens afdeling i Hjørring i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, dog således at den studerende er forpligtet på følgende indhold: Mindst 6 moduler fordelt over uddannelsens fire år i tilknytning til profilen 3 til 4 moduler i tilknytning til et andet undervisningsfag Lærernes grundfaglighed Praktik Profilprojekt Svømmelæreruddannelse Kurserne: o Kursus indenfor det praktisk-musiske fagområde eller det særlige specialiseringsmodul på 1. årgang o Færdselslære, inklusive førstehjælp o Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab o Kursus i undervisning af voksne Udover de beskrevne profilforløb tilbyder læreruddannelsen, at studerende kan opnå undervisningskompetence i fire fag, såfremt der vælges læreruddannelse med nærmere beskrevne fagpakker, derudover har studerende mulighed for tilknytning til underviseres udviklingsarbejde, afhængigt af hvilke udviklingsarbejder læreruddannelsen har igangsat. Mulighed for tværprofessionelle forløb I uddannelserne er der mulighed for at vælge et tværprofessionelt modul. Den studerende skal med udgangspunkt i sin lærerprofessionelle identitet opnå indsigt i andre relevante uddannelser med henblik på løsning af konkrete opgaver. Omfanget er på 10 ECTS-point og sammensættes af elementer fra forskellige fag i samspil med andre professionsuddannelser. Derudover har studerende mulighed for at få merit for moduler gennemført i andre uddannelser. Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser Ifølge bekendtgørelsen skal læreruddannelsen tilbyde følgende frivillige kurser: 18

19 Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Der er mødepligt til kurserne. Hvad angår indhold og tilrettelæggelse af ovenstående kurser henvises til beskrivelserne af kurserne på Herudover vil den studerende ved afdelingerne kunne vælge mellem en række andre kurser og aktiviteter på de enkelte årgange og på tværs af årgangene. Der er deltagelsespligt til disse kurser. Kurserne vil oftest blive samlæst med specialiseringsmoduler Merit Merit for undervisningsfag i læreruddannelsen behandles og vurderes efter skriftlig ansøgning til uddannelseschefen/studielederen og gives udelukkende på baggrund af dokumentation for beståede prøver. Disse prøver kan være erhvervet både i danske og udenlandske uddannelser. Vurderingen er individuel, og afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de omhandlede uddannelsesdele. Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen tilrettelægges individuelt for hver enkelt studerende, nedenstående standardforløb angiver, hvordan et meritlærerstudie kan organiseres. Meritlærerstudiet fordelt over tre år Praktik 10 ects Lærernes grundfaglighed Eksamen min. 30 ects Dansk eller matematik Eksamen min. 50 ects 2. undervisningsfag Eksamen min. 40 ects 3. undervisningsfag Eksamen min. 40 ects 4. undervisningsfag Eksamen min. 40 ects Lokale moduler 1. studieår 2. studieår 3. studieår 6 uger nm: pæd/lær nm: pæd/lær lm: pæd/lær nm/ff nm/ff nm nm/ff nm nm nm nm sp sp/ff/mf sp/ff/mf 40 ects 60 ects 50 ects Ved et studie over tre år afsluttes fagene på andet og på tredje studieår. Overgangsregler Læreruddannelsen ved UCN udarbejder overgangsordningerne mellem den gamle og nye læreruddannelse, således at ingen studerende fagligt kommer i klemme, men kan gennemføre de fag og fagmoduler, der skal til, uanset hvilket år man er optaget. Dette betyder, at studerende kan tage ekstra ECTS forud for de afsluttende prøver. Det betyder endvidere, at lærerstuderende på overgangsordningerne kan vælge at tage ekstra ECTS, hvis de tilmelder sig de eksisterende hold på læreruddannelsen, hvor der er plads. De ekstra ECTS kan fremgå af et selvstændigt bilag til eksamensbeviset eller af selve eksamensbeviset. Ovenstående gennemføres som en individuel ordning inden for den normerede studietid på fire år. De studerende kan ikke kræve, at der oprettes helt nye hold som et led i overgangsordningerne. 19

20 Praktiske forhold Procedure for valg af undervisningsfag Den studerendes valg af specialiseringsmodul på 1. årgang og første undervisningsfag dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret) eller profilforløb vælges ved optagelsen. Endeligt valg af øvrige undervisningsfag finder sted i løbet af 1. år på uddannelsen. Læreruddannelsen tilbyder i den forbindelse rådgivning og vejledning. På baggrund af de studerendes valg beslutter ledelsen, hvilke moduler der oprettes, samt på hvilket tidspunkt i uddannelsen de forskellige moduler skal placeres. Procedure for lodtækning til prøve/intern prøve I forbindelse med prøver/interne prøver, hvor der skal finde lodtrækning sted forud, udmeldes tidspunktet for lodtrækningen fra studieadministrationen. Lodtrækning kan desuden ske ved forhåndslodtrækning. En studieadministrativ medarbejder samt holdets underviser skal være til stede ved lodtrækningen. Afleveringstidspunkt for studieprodukter fremgår af fagbeskrivelsen eller af planen for modulet. Overflytning Studerende kan ved fremlæggelse af behørig dokumentation overføre/få overført gennemførte dele af uddannelsen til et andet dansk læreruddannelsessted. Overflytningsblanket fås ved henvendelse i administrationen. Udveksling af overflytningsansøgninger læreruddannelserne imellem sker 1. maj. Overflytning er normalt kun mulig ved begyndelsen af et studieår. Regler i forhold til uddannelsens længde Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselloven. Uddannelseschefen/studielederen kan i hvert enkelt tilfælde, eller ved regler fastsat i studieordningen, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom, eller hvor særlige forhold foreligger. Orlov Orlov kan søges for et helt undervisningsår ad gangen og kan bevilges i højst to undervisningsår. Orlov kan tidligst bevilges, når alle prøver efter 1. studieår er bestået. Genoptagelse af studiet skal normalt altid ske ved et studieårets begyndelse. Efter endt orlov må studerende underkaste sig de vilkår, der gælder for den årgang, der herefter følges. Hvis en studerende ønsker at ansøge om orlov, udfyldes en orlovsblanket, som fås ved henvendelse i studieadministrationen. Advarsel En misligholdelse af de i studieordningen fastlagte bestemmelser kan munde ud i en advarsel. Første advarsel er skriftlig og arkiveres i den studerendes sagsmappe. Anden advarsel kan udløse bortvisning af den studerende fra læreruddannelsen (jf. nedenstående). Klage over forhold vedrørende undervisning og vejledning Det forudsættes, at der på de enkelte hold i de enkelte fag er en løbende dialog om undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering. Denne løbende dialog vil erfaringsmæssigt i de fleste tilfælde forhindre, at der er anledning til fremsættelse af egentlige klager fra studerende over forhold i forbindelse med undervisningen. 20

21 Hvis der alligevel findes anledning til klage, fremsættes klagen mundtligt over for den ansvarlige underviser, der skal have lejlighed til at svare på klagen, før klagen eventuelt indleveres til uddannelseschefen/studielederen. Ønskes klagen indgivet til uddannelseschefen/studielederen sker dette både mundtligt og skriftligt. Uddannelseschefen/studielederen behandler eventuelle klager efter gældende procedure. Bortvisning En studerende kan bortvises fra uddannelsen, hvis den studerende groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller læreruddannelsens medarbejdere eller samarbejdspartnere på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik misligholder deltagelsespligten ikke overholder eksamensregler En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsen, hvis vedkommende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med en fortsættelse af studiet. Dispensation fra studieordningens bestemmelser Uddannelseschefen/studielederen kan i ganske særlige tilfælde give dispensation for lokalt fastsatte bestemmelser i studieordningen. Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. august 2013 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2013 eller senere. 21

22 Studieordningens fællesdel Studieordningens fællesdel skal i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen indeholde regler som dækker læreruddannelsen på nationalt plan i forhold til følgende områder: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. I de to følgende selvstændige afsnit med hver sin indholdsfortegnelse er ovenstående indhold beskrevet: 1. Prøveform og tilrettelæggelse 2. Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 22

23 Prøveform og tilrettelæggelse Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Prøveformer i studieordningens fællesdel Individuel eller gruppeprøve Definition af en normalside Anonymitet og fortrolighed Deltagelsespligt og mødepligt Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Mødepligt Tilmelding til prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Hjælpemidler Eksamenssprog Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Dispensation Ikrafttrædelse

24 1. Regelgrundlag Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: BEK nr. 231 af 8. marts 2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr. 714 af 27. juni 2012, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen, se BEK nr. 262 af 20. marts 2007, om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen, se BEK nr. 636 af 30/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, se BEK nr. 214 af 21/02/2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Adgangsbekendtgørelsen, 35, se 2. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens fællesdel er udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Dette dokument udgør de formelle regler om de afsluttende prøver i den fælles del. 2. Studieordningens institutionsdel er udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og indeholder regler om læreruddannelsen moduler og evalueringen heraf. 2.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Interne prøver i praktik bedømmes af en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en praktiklærer. 2.2 Prøveformer i studieordningens fællesdel Prøverne, som afslutter Undervisningsfagene Pædagogik og lærerfaglighed Almen dannelse/klm er eksterne og den studerende kan indstille sig til prøven når studieordningens bestemmelser om minimumsomfang ift. ECTS er opfyldt. 24

25 Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Prøven i hvert undervisningsfag består af to delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for undervisningsfaget. Det fremgår af beskrivelsen af disse prøver, hvilke prøveformer delprøven består af. Alle prøver bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen Individuel eller gruppeprøve En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven består af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende. Den kollektive del skal omfatte indledning, problemformulering, konklusion og perspektivering. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Den studerende kan altid i stedet vælge en individuel prøve. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Hvis en studerende, som har bidraget til en skriftlig gruppeopgave, ikke består prøven, er det alene vedkommendes egne individuelle del, som kan skrives om. 3. Definition af en normalside I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag. 4. Anonymitet og fortrolighed Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. 5. Deltagelsespligt og mødepligt 5.1 Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af studieordningen for det enkelte 25

26 modul og i studieordningens institutionsdel, ligesom det vil fremgå, om der er andre forudsætningskrav til prøven. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt ét (1) prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en manglende opfyldelse af studieaktivitet. 5.2 Mødepligt Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul. Manglende opfyldelse af mødepligt Ved manglende opfyldelse af mødepligt, som en forudsætning for deltagelse i en prøve, har den studerende ikke adgang til prøven, og der vil være brugt et eksamensforsøg, med mindre den studerende rettidigt afmelder sig prøven. Bemærk, at den studerende ikke kan framelde sig de ordinære prøver, som den studerende efter bekendtgørelsen og studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. 6. Tilmelding til prøver Den studerende er automatisk tilmeldt uddannelsens prøver. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 7. Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 2 uger (14 kalenderdage) før prøven afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations- og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives skriftligt til egen institution. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt. 26

27 Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom. Den studerende skal deltage i de prøver, som ligger på uddannelsens første år inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Heraf følger, at den studerende ikke kan framelde sig den første prøve, som udbydes efter de moduler, som afsluttes med en prøve på første studieår. Prøverne på 1. studieår skal være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Egen institution kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. 8. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Når der indgår flere dele i en prøve, kan den studerende kun aflægge prøve i den del, der ikke er gennemført. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. 8.1 Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Uddannelsen kan dispensere fra afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Ansøgning om dispensation indgives til egen institution. 9. Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Tasker placeres uden for rækkevidde. Evt. medbragt mobiltelefon skal være slukket og anbragt i taske. Overtøj anbringes i gaderoben. Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve. 10. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andetsprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at staveog formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen 27

28 sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. 11. Stave- og formuleringsevne i bachelorprojekt Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. 12. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. 13. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden4, omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer mv., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve 28

29 udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. 29

30 14. Klage Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10 Afgørelser på baggrund om at have brugt et eksamensforsøg og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. 30

31 Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. 12 Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen Klage over retlige forhold Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og ankenævnets afgørelse kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 31

32 15. Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 16. Ikrafttrædelse Fællesdelen af studieordningen træder i kraft den 1. juni 2013 og har virkning for studerende, der efter denne dato begynder læreruddannelsen. 32

33 Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Indholdsfortegnelse Kompetencemål Placering af prøverne uddannelsesforløbet Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Skriftlige arbejder Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Prøven i undervisningsfaget engelsk Prøven i undervisningsfaget fransk Prøven i undervisningsfaget tysk Prøven i undervisningsfaget historie Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven i undervisningsfaget biologi Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget geografi Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Prøven i undervisningsfaget billedkunst Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab Prøven i undervisningsfaget idræt Prøve i undervisningsfaget musik Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Krav til udformning af professionsbachelorprojektet

34 Kompetencemål Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål i bilag 1 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, Bek. nr. 231 af 08/03/2013, Placering af prøverne uddannelsesforløbet Der henvises til den institutionelle del af studieordningen. Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver De eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver, der er angivet i de følgende prøvebestemmelser, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2, hvor der står: ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve [ ] sikres, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Hvor intet andet er angivet, kan en gruppe højst bestå af 4 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal studerende Eksaminationstid i minutter På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder Bachelorprojektet normalsider normalsider Definitioner på normalsidebegrebet, regler for bilag og regler for bedømmelse af skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, fremgår andet sted i denne studieordning. 34

35 Skriftlige arbejder Typer af skriftlige arbejder mv., som indgår i prøveformerne Betegnelse Omfang Bedømmelse Fag Portfolio Arbejdsportfolio Præsentationsportfolio Ikke defineret Indgår ikke Pædagogik og lærerfaglighed Billedkunst Hjemkundskab Idræt Synopsis Maks. 5 normalsider pr. studerende Indgår i bedømmelsen Almen dannelse Billedkunst Hjemkundskab Musik Praktik Prøveprodukt Maks. 5 normalsider Bedømmes Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik Skriftlig opgave Maks. 10 normalsider Bedømmes Pædagogik og lærerfaglighed Dansk Fransk Tysk Skriftlig prøve (projekt) Maks. 10 normalsider Bedømmes Historie Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Ikke angivet Bedømmes Engelsk Matematik 25 normalsider Bedømmes Professionsbachelorprojektet Definition: Multimodalitet betegner meningsskabelse gennem en kombination af to eller flere typer præsentationsformer. Skriftlig opgave Skriftlig prøve Professionsbachelorprojekt Multimodalitet 35

36 Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af en skriftlig og en mundtlig del Den studerende indsamler i løbet af studiet en portfolio indeholdende fire produkter, der er forskellige i indhold og form, et produkt relateret til hvert kompetencemål. Med udgangspunkt i et eller flere produkter fra den studerendes portfolio udarbejdes en opgave på maks. 10 normalsider om et emne efter den studerendes valg. Opgaven skal inddrage mindst to kompetenceområder inden for hovedområdet og indeholde et handlings- og et forandringsperspektiv. I den mundtlige del af prøven uddybes og demonstreres de tilegnede kompetencer i relation til kompetencemål inden for de valgte områder. Alle hovedområdets kompetencemål kan inddrages i den mundtlige prøve af såvel den studerende som af eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve, som vægtes ligeligt. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 36

37 Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve har udgangspunkt i en synopsis på maks. 5 normalsider udarbejdet af den studerende. Afsættet for synopsen er den studerendes identifikation af et dilemma, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på et dilemma, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Det udvalgte dilemma behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til det beskrevne dilemma under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan det påpegede dilemma vil kunne løses via selvstændig handling. Synopsen indgår i bedømmelsen. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 37

38 Prøven i undervisningsfagene dansk, klassetrin, og dansk, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, klassetrin og dansk, klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Den studerende tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 38

39 Prøven i undervisningsfaget engelsk Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Den studerende forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerendes mundtlige engelsk medbedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med den studerendes performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af den studerendes uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 39

40 Prøven i undervisningsfaget fransk Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et tekstoplæg på 2-3 tekster (kan være elektronisk). Tekstoplægget er på fransk og skal have et overordnet fagdidaktisk tema, fx motivation eller sproglig vejledning. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, der skal besvares på dansk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på fransk. Eksaminanden udarbejder i prøvetiden 1) en kortere, selvstændig skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er hentet fra realistiske skrivesituationer. 2) en intersprogsanalyse (ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10). Der udarbejdes fælles vurderingskriterier for denne del. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Fokus er på den studerendes skriftlige sprogfærdighed med afsæt i kompetencemål fra kompetenceområde 2: Sprog og sprogundervisning samt kompetenceområde 3: sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på fransk og tager afsæt i 6 bredt formulerede problemstillinger, som tilsammen dækker alle kompetencemål og kendes af den studerende ved hver modulstart. Hvert spørgsmål er ledsaget af en relevant performativ opgave, som tildeles den studerende ved lodtrækning blandt det samlede antal af de kendte formuleringer af fagdidaktiske problemstillinger fra modulerne. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilken af problemstillingerne der vil danne grundlag for prøven. Den studerende har 1 døgn til at forberede et oplæg (der altid har performativt element) og stof til en diskussion. Den studerende får maks. 5 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 40

41 Prøven i undervisningsfaget tysk Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: Et element, som foregår på tysk, og et, som foregår på enten dansk eller tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 2) En kortere skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. Det kan fx være som brev/mail til en tysk kollega, udveksling, fx etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, fx. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 1 side), men skal samtidig også inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder mindst 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 41

42 Prøven i undervisningsfaget historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en historiefaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. 42

43 Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en kristendomskundskabs- og religionsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. 43

44 Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en samfundsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. 44

45 Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. 45

46 Prøven i undervisningsfaget biologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. 46

47 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. 47

48 Prøven i undervisningsfaget geografi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. 48

49 Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver, som indgår med samme vægt i den samlede karakter. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige delprøve afvikles individuelt. 49

50 Prøven i undervisningsfaget billedkunst Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i billedkunst, samler den studerende materiale i en studiedokumenterende portfolio. Portfolien skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets 4 kompetenceområder. Portfolien danner afsæt for såvel den praktiske som den mundtlige del af prøven og medbringes til prøven, men den indgår ikke i bedømmelsen. Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer en visuel undersøgelse af en professionsrettet problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den studerende skal i udstillingen demonstrere sine kompetencer som underviser i billedkunst inden for den valgte problemstilling. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve er en diskussion af problemstillingerne i en synopsis inden for et af fagets 4 kompetenceområder. Synopsen må maks. være på 5 normalsider og indgår i bedømmelsen. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis i diskussionen; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. 50

51 Prøven i undervisningsfaget hjemkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en praktisk prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i hjemkundskab, samler den studerende dokumentation for erhvervelse af kompetencer i en arbejdsportfolio. Et dækkende udvalg af materialer fra arbejdsportfolien samles i en præsentationsportfolio, der skal medbringes til prøven. I præsentationsportfolien dokumenterer den studerende at have opnået videns- og færdighedsmål inden for fagets 4 kompetenceområder. Præsentationsportfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende udarbejder en problemstilling, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Problemstillingen er hentet fra portfolien. Den studerende afleverer en synopsis på maks. 5 normalsider med begrundelser for emne, kildehenvisning, disposition og litteraturliste. Synopsen indgår i bedømmelsen. Den praktiske delprøve indeholder arbejde med fødevarer og håndværksmæssige processer. Denne del foregår i hjemkundskabslokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som hjemkundskabslærer i en praksissammenhæng. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige delprøve skal indeholde elevmateriale, som den studerende har hentet ind i uddannelsen fra professionen. Det kan være i form at video, plancher, billeder, digitalt materiale, mm. hentet fra præsentationsportfolien. Der kan spørges ind til portfolien under hele eksaminationen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. 51

52 Prøven i undervisningsfaget idræt Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende 3. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. 4. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning 5. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. 52

53 Prøve i undervisningsfaget musik Prøven består af to delprøver. Der gives karakter for hver delprøve. Hver enkelt delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået. Den samlede karakter i undervisningsfaget fastsættes som et gennemsnit af de to delkarakterer. 1. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve refleksion over praksis. Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Omfang for synopsis er maks. 5 normalsider. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske prøve - refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer. Musikfaglig viden og musikfaglige færdigheder dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Planen indgår ikke i bedømmelsen. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. 53

54 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik. Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen. Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (beskrivelse, analyse og vurdering). Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Ved prøven skal den studerende formulere undersøgelsesspørgsmål og udarbejde en synopsis på maks. 5 normalsider, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Synopsen derimod indgår i bedømmelsen. Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen og har en varighed på 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. 54

55 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (Uddannelsesbekendtgørelsen 14). Projektet skal udarbejdes: i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant med inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Professionsbachelorprojektet har i alt et omfang på 20 ECTS point og afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. Det skriftlige professionsbachelorprojekt er en større skriftlig opgave på 25 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Eksaminationstid: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt. 55

56 Bilag Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr af 18. december 2012, og 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, fastsættes: Kapitel 1 Formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Education. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2. Institutionen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. Kapitel 2 Indhold 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærernes grundfaglighed, svarende til ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point. 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 6. Kompetencemål for uddannelsen, jf. 4, nr. 1-4, og for de frivillige kurser, jf. 5, nr. 1-5, fremgår af bilagene 1-5. Stk. 2. Kompetencemålene for uddannelsen og de frivillige kurser, jf. stk. 1, beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere for at have opfyldt målene. 56

57 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang og sammenspil. Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen. Kapitel 3 Struktur og tilrettelæggelse 8. Lærernes grundfaglighed og undervisningsfag består af moduler på hver ECTS-point. Stk. 2. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, jf. bilagene 1-3 og Lærernes grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål, jf. bilag 1: 1) Pædagogik og lærerfaglighed: a) Elevens læring og udvikling. b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. c) Specialpædagogik. d) Undervisning af tosprogede. 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udvik- 57

58 lingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetencemålene for professionsbachelorprojektet fremgår af bilag Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Kapitel 4 Udbud af og adgang til undervisningsfag 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GSbekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. 17. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til modulerne i et undervisningsfag. Adgang til modulerne i undervisningsfaget skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Kapitel 5 Prøver 18. I løbet af 1. studieår afholdes en ekstern prøve i mindst et kompetencemål, der skal bestås inden udgangen af den studerendes 2. studieår, jf bilag 1-3. Stk. 2. Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fastlægges i studieordningen. Stk. 3. Undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse afsluttes hver med 1 ekstern prøve. Prøven i hvert undervisningsfag består af to delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for undervisningsfaget. Stk. 4. Alle prøver bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 19. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen. Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 4. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen. 20. Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for projektet og den mundtlige præstation. 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 58

59 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Kapitel 6 Studieordning 22. Inden for rammerne af denne bekendtgørelse og eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. 23. Stk. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte professionshøjskole. Stk. 3. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 5. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 6. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside. 23. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. 3) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af undervisningsfag. 2) Hvert modul i uddannelsen, jf. 8 og 12, herunder a) adgangsforudsætninger til undervisningsfag, jf 16, stk. 1 og 2, b) indhold, c) ECTS-omfang, fordelt på uddannelseselementerne i 4, stk. 1, nr. 1 4, d) videns- og færdighedssmål, e) evaluering af moduler, f) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-3 og 5, og g) placering af praktikmodulerne. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 5) Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet. 6) Undervisnings- og arbejdsformer. 7) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 9) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 10) Mulighed for talentforløb. 11) Mulighed for tværprofessionelle forløb. 12) Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser, jf 5. 13) Merit. 59

60 14) Meritlæreruddannelsen. 15) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordning, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Kapitel 7 Andre regler 24. Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag, fagmoduler mv. under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til folkeskolens behov. 25. Professionshøjskolernes samlede udbud af fagmoduler skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. 10, stk. 1. Stk. 2. Professionshøjskolerne skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om beståede undervisningskompetencer og frafald på uddannelsen i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. 26. For optagelse til uddannelsen gælder bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 27. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om studieophold i udlandet, merit og fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Kapitel 8 Meritlæreruddannelsen 28. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. 29. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren a) er mindst 25 år, b) har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og c) har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. 30. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. 60

61 31. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, jf. 30, nr. 1-3, får merit for disse dele. 32. Prøve i undervisningsfag og Pædagogik og lærerfaglighed aflægges efter reglerne i 18. Stk. 2. Prøve i praktik på niveau III aflægges efter reglerne i 19, stk For meritlæreruddannelsen gælder i øvrigt følgende bestemmelser i denne bekendtgørelse: 3 om frist for afslutning af uddannelsen, om praktikken, 16 og 17 om adgang til undervisningsfagene, 21 om prøver og eksamensbekendtgørelsen, 23 om studieordningen, 24 om vejledning og rådgivning og 34 om klager. Kapitel 9 Klage 34. Klage over en afgørelse truffet af professionshøjskolen kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Klagen indgives til professionshøjskolen. Fastholder professionshøjskolen sin afgørelse, afgiver professionshøjskolen en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist af 1 uge. Professionshøjskolen sender klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 4. Klage over helt eller delvist afslag på merit indbringes via professionshøjskolen for Kvalifikationsnævnet inden for en frist af 4 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 5. Klage over prøver følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Kapitel 10 Ikrafttræden 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2013 og har virkning for studerende, der efter denne dato begynder på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen. 25, stk. 2, har dog først virkning fra 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 562 af 1. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen bortfalder og bekendtgørelse nr. 651 af 29. juni 2009 om uddannelsen til meritlærer ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, kan færdiggøre uddannelsen efter de i stk. 2 nævnte bekendtgørelser indtil sommeren 2018, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, den 8. marts 2013 Inge Mærkedahl / Kirsten Lippert 61

62 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser I medfør af 1) 34, stk. 2, og stk. 4, i lov om apotekervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 2) 22, stk. 1, nr. 3 og 4, og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, 3) 6, stk. 1 og 3, og 28 i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 4) 15 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011, 5) 8, stk. 1, nr. 4, 12 og 13, stk. 2, i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 6) 11, nr. 4 6, og 14, stk. 1, i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagoger, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 7) 21, stk. 2, 30, stk. 2, og 32, nr. 1, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, 8) 2, stk. 9 12, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, og 9) 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for prøver og eksamener ved erhvervsrettede videregående uddannelser, som efter bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen. 2. Formålet med prøver og eksamen er at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsen og dens elementer. Stk. 2. Det følger af bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelsen, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 3. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Opgaverne til en prøve stilles af uddannelsesinstitutionen, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne. Stk. 3. Når opgaverne til en prøve stilles af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, fastsætter styrelsen dato og tidspunkt for afholdelse af prøven. 62

63 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at gøre de studerende bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse nærmere i studieordningen om følgende: 1) Hvilke prøver, herunder delprøver, der indgår i uddannelsen og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. 2, stk. 2. 2) Placering af prøverne i uddannelsesforløbet. 3) Frist for afmelding til prøver, herunder ved sygdom, samt afholdelse af syge- og omprøve, jf ) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i en prøve, jf. 5, stk. 3. 5) Prøveformer, herunder formkrav til besvarelse, jf. 9. 6) Prøvernes tilrettelæggelse som individuel prøve eller gruppeprøve, herunder om hvor mange der højst kan deltage i prøven, om den studerendes mulighed for at vælge en individuel prøve frem for en gruppeprøve og om krav til individualisering af en skriftlig gruppebesvarelse, jf. 10 og 11. 7) Anvendelse af hjælpemidler, jf ) Det anvendte sprog ved prøven, jf ) Særlige prøvevilkår, jf ) Brug af egne og andres arbejder, jf ) Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen, jf ) Hvilke prøver, der har ekstern bedømmelse, jf. 32, stk ) Hvorledes bedømmelsen af den studerendes formulerings - og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 33, stk ) Klager, jf. kapitel. 10. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at orientere de studerende og de øvrige medvirkende ved prøver om de prøveregler, der gælder for den enkelte uddannelse. Reglerne skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve 5. Tilmelding til et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Uddannelsesinstitutionen fastsætter for hver prøve en frist for, hvornår afmelding fra prøven kan finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan afmelding finde sted, indtil prøven begynder, jf. 15. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv. er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Stk. 3. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. 7. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan fravige stk. 1-3, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 6. En bestået prøve kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen eller studieordningen for uddannelsen. Stk. 2. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 3, og 8. Stk. 3. Den studerende kan deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 63

64 Stk. 4. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved uddannelsesinstitutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. 7, stk. 1. Stk. 5. En studerendes modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til 37, stk. 2, 43, stk. 1, nr. 2, eller 48, stk. 2, nr. 2, betragtes ikke som brug af en prøvegang. 7. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Stk. 2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en studerende praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og Ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal den eller de prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 2. Resultatet af 1. prøveforsøg skal meddeles den studerende så betids, at en eventuel omprøve kan finde sted i samme eksamenstermin. Stk. 3. Øvrige krav om bestået prøve som forudsætning for at fortsætte uddannelsen skal fremgå af bekendtgørelsen for uddannelsen. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven eller prøverne i stk. 1, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold. Kapitel 4 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse 9. Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan fx være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Stk. 2. Med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, fastsættes det i studieordningen, hvilken prøveform der skal anvendes ved den enkelte prøve. Eventuelle formkrav til besvarelsen skal fremgå af studieordningen. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan afvise en besvarelse, hvis den ikke opfylder de fastsatte formkrav. Hvis besvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. 6, stk Det fastsættes i studieordningen ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsættes samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer. 11. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. 64

65 Stk. 2. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal det sikres, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Stk. 3. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Der fastsættes krav om individualiseringen i studieordningen. Stk. 4. Når der ikke skal gives en selvstændig bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve. Kapitel 5 Prøveafholdelse 12. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter 51, stk. 3. Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Endvidere kan uddannelsesinstitutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. Stk. 4. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 5. Lyd- og/eller billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af uddannelsesinstitutionen. Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. 13. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at de studerende kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at de studerende har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Uddannelsesinstitutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter gældende regler i øvrigt. 14. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. 15. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til den studerende, eller når den studerende er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Stk. 2. En studerende, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis uddannelsesinstitutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. 65

66 Stk. 3. En studerende, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis uddannelsesinstitutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. 16. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Stk. 2. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. 17. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 18. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven. Stk. 3. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Prøver i udlandet 19. Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven. 20. Uddannelsesinstitutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. Stk. 2. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse. 66

67 Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af uddannelsesinstitutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Uddannelsesinstitutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmerne (censor og eksaminator) 21. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod. Stk. 3. Mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). En mindre andel af aftagercensorer kan forekomme, når særlige forhold begrunder det. Stk. 4. Det bør så vidt muligt tilstræbes, at der i censorkorpset er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner i censorkorpset for de uddannelser og fag, hvor dette er relevant. 22. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte beskikker censorerne til de eksterne prøver, jf. 32, stk. 3, efter indstilling fra uddannelsesinstitutionerne eller censorformandskabet i overensstemmelse med kravene i 23, stk. 1. Styrelsen kan beskikke andre censorer end de af uddannelsesinstitutionerne indstillede. Stk. 2. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Stk. 3. Styrelsen kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb. 23. En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer uddannelsesinstitutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 24. En beskikket censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. 29 og 30, 2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i 26, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en rapport om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet, jf. 26, stk. 2, nr. 2 og 3, og 4) medvirke ved behandling af klager over prøver, jf. 41, stk. 2, og 46, stk Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges dog en næstformand inden for hvert fag eller fagområde. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Stk. 2. Censorkorpsets formand og næstformand eller næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor. 67

68 Stk. 3. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne. Stk. 4. En oversigt over censorformændene er tilgængelig på Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes hjemmeside. 26. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) rådgive Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ved beskikkelse af censorer, 2) rådgive uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte på grundlag af censorrapporter om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, 3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Beretningen afgives på baggrund af censorernes rapporter, jf. 24, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger og væsentlige ændringer heri, og 5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Stk. 2. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og censorerne. 27. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i stk. 2. Censorerne må ikke være ansat på den uddannelsesinstitution, hvor de skal virke som censorer. Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at 1) der inddrages censorer fra flere uddannelsesinstitutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) der jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, 3) de samme bedømmere ikke sammen medvirker ved censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår. 28. Ved en censors pludselige forfald og eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger uddannelsesinstitutionen en person til censor, som opfylder kravene i 23 og 27, stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegningen. 29. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 3. Censorernes virksomhed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt. 68

69 30. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 29, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i uddannelsesinstitutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorformandskabet, jf. 25. Uddannelsesinstitutionen videresender indberetningen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte med sine bemærkninger. 31. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Uddannelsesinstitutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Kapitel 7 Bedømmelse 32. Prøverne har enten intern eller ekstern bedømmelse. Stk. 2. Ved prøver med intern bedømmelse foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af uddannelsesinstitutionen (eksaminator). Stk. 3. Ved prøver med ekstern bedømmelse foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Stk. 4. Prøverne med ekstern bedømmelse skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst en tredjedel af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, med mindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet. 33. Grundlaget for bedømmelsen er den studerendes individuelle præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 4, stk. 2, nr. 13, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. Stk. 3. Alle prøver skal bestås. 34. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter uddannelsesinstitutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive meddelt. Datoen meddeles de studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde. Kapitel 8 Beviser 35. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for fuldført uddannelse, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, og for enkeltfag fuldført i henhold til reglerne om åben uddannelse. Stk. 2. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Den uddannedes navn og cpr. nr. eller anden entydig identifikation. 2) Den udstedende myndighed. 3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel. 4) De enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point. 5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser. 6) De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer. 69

70 7) Meritoverførte uddannelseselementer og prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter i henhold til karakterskalabekendtgørelsen. 8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. 9) Den betegnelse, som uddannelsen giver den færdiguddannede ret til, på dansk og engelsk. Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder uddannelsesinstitutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. 17. Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet. Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder uddannelsesinstitutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point. 36. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte studerende indberettes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte efter styrelsens bestemmelse. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 3. Ophører en uddannelsesinstitution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 37. Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder uddannelsesinstitutionen ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan uddannelsesinstitutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, skal uddannelsesinstitutionen inddrage Styrelsen, der træffer afgørelse efter stk. 1 3 efter samråd med institutionen. 38. Ombedømmelse og omprøve i henhold til 37, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 37, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbageholde bevis, jf. 35, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klager over prøver 39. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af den studerende til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 70

71 Stk. 3. Til brug for klagesagen skal den studerende efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 40. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. 41. Klagen kan vedrøre 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, jf. dog stk. 3, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Den studerende skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Stk. 3. Når opgaverne ved prøven er stillet af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til styrelsen ledsaget af institutionens udtalelse. 42. Uddannelsesinstitutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og den studerende s kommentarer til udtalelserne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, træffer styrelsen afgørelse vedrørende klager over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve. 43. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at den studerende ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal straks give den studerende og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den studerende informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. 44. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter, meddelelse om afgørelsen er afgivet. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Er bevis udstedt, jf. 35, skal uddannelsesinstitutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Stk. 2. Til ombedømmelse og omprøve påsættes nye bedømmere. Stk. 3. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Stk. 4. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Anke af afgørelse 45. Den studerende kan indbringe uddannelsesinstitutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål, jf. 42, stk. 1, for et af institutionen nedsat ankenævn, jf. 46, der træffer afgørelse. 71

72 Stk. 2. Den studerende indgiver anken til uddannelsesinstitutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med uddannelsesinstitutionens afgørelse. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 46. Uddannelsesinstitutionen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn. Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Stk. 3. Censorformanden, jf. 25, stk. 1, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. Stk. 5. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. 47. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. Stk. 3. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og reglerne i 37 finder anvendelse. 48. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse, jf. 42, stk. 1, og den studerendes begrundede anke. Stk. 2. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere eller, 3) at klageren ikke får medhold i anken. 49. Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelsesinstitutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til institutionen. Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver hurtigst muligt den studerende meddelelse om og bedømmerne kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den studerende informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog 50. Stk. 5. Omprøve og ombedømmelse sker efter reglerne i

73 Kapitel 11 Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn 50. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i henhold til 44, stk. 3, og ankenævnet i henhold til 48, stk. 1, indbringes til uddannelsesinstitutionen inden for en frist af 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af uddannelsesinstitutionen efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Uddannelsesinstitutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til uddannelsesinstitutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 12 Andre regler 51. Den studerende har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Den studerende har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis den studerende ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til uddannelsesinstitutionen. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for uddannelsesinstitutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 52. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 5, stk. 4, 8, stk. 4, 33, stk. 2, 39, stk. 2, og 45, stk. 3. Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 53. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2012 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2012 eller senere. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 27. juni 2012 Morten Østergaard / Kirsten Lippert 73

74 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen. 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. 74

75 Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. 75

76 Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3. Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr og angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere 76

77 handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13-skala trins-skala Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trins-skalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup 77

78 Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven) I medfør af 2, stk. 3, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og af 2, stk. 8, og 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som senest ændret ved lov nr. 486 af 31. maj 2000 og 491 af 31. maj 2000, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur 1. Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet i Svømmelæreruddannelsen udbydes af lærerseminarierne som frivillig undervisning for lærerstuderende i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen. Stk. 2. Svømmelæreruddannelsen kan desuden udbydes for andre uddannelsessøgende end lærerstuderende i henhold til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. af lærerseminarierne og af andre institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet. 3. Uddannelsen har et omfang på 0,1 studenterårsværk, svarende til 6 points i European Credit Transfer System (ECTS-point), heraf ¼ praktik med børneundervisning. Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 2. Institutionen kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Stk. 3. Der er for lærerstuderende mødepligt til uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse, jf. 2, stk. 1, og 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 4. I uddannelsen indgår følgende studieområder: 1) Basis: Tilegnelse af basale generelle erfaringer med og forståelse af principper for bevægelse i vand. Tilvænningsøvelser, lege med og uden redskaber, boldaktiviteter, udspring og ekspressive aktiviteter. 2) Svømmearter: Crawl, rygcrawl, brystsvømning, butterfly, høj og lav rygsvømning, herunder starter og vendinger. 3) Teori: Idrætspædagogiske og didaktiske emner vedrørende aktiviteter i vand, herunder kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold. 4) Sikkerhed: Teoretisk kendskab til og praktisk færdighed i livredning, selvredning og forskellige bjærgeformer. Faremomenter i forbindelse med vandaktiviteter, fx dykning, undervandssvømning og udspring. Kendskab til regler og forskrifter på området. 78

79 Kapitel 3 Bedømmelse 5. Den studerendes undervisningsfærdighed bedømmes af læreren på grundlag af arbejdet i praktikundervisningen og en i forbindelse hermed udarbejdet skriftlig opgave, dog medvirker en intern censor ved bedømmelsen af opgaven. Der gives bedømmelsen Bestået / Ikke bestået. Stk. 2. Der afholdes desuden en intern prøve i praktiske færdigheder. De enkelte dele af prøven aflægges normalt inden for ét semester. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den studerende har god forevisningsfærdighed. Stk. 3. Prøven i praktiske færdigheder efter stk. 2 omfatter følgende: 1) Distancesvømning: 1000 m fri svømning uden pause på max. 30 min. 2) 100 m crawl, 100 m rygcrawl, 100 m brystsvømning, 25 m butterfly, 50 m lav og 50 m høj rygsvømning. Der vises startspring og vendinger i relation til de enkelte svømmearter. 3) I spring fra vippe vises stående hovedspring, hovedspring med tilløb samt 4 frie spring, herunder rotationsspring. 4) Alsidigt selvkomponeret gruppeprogram (2-4 deltagere), som indeholder udvalgte elementer fra studieområdet Basis, jf 4, nr. 1. Endvidere kan synkronsvømning, drama og andre aktiviteter inddrages. 5) Selvredningsprogram med øvelser der kan bruges på åbent vand herunder, udspring fra vippe påklædt, afklædning i vand, hvilesvømning,vandtræning og minimum 2 minutters flydning. 6) Livredning, hvor den studerende skal vise sikkerhed i a) 25 m svømning, to på hinanden følgende dykninger (mindst 3 m) fra vandtrædning efter bjærgedukke eller lignende (5 kg), som derefter bjærges 25 m. Der gives ét forsøg til hver dykning. b) Dykning fra udspring med undervandssvømning efter bjærgedukke. Dukken hentes 15 m fra udspringsstedet og bjærges tilbage hertil. c) 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs person (max. 3 min.), hvor bjærgeren skal være påklædt. d) 25 m bjærgning af træt svømmer (min. 2 former). Undsætning af panisk svømmer. I tilknytning hertil demonstreres frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges, bjærges til kant og tages fra vand til land. e) Kendskab til og praktiske færdigheder i trinvis førstehjælp til bevidstløse samt anvendelse af sikkerhedsudstyr i hal. Stk. 4. Der gives i begge prøver bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. For at bestå uddannelsen skal den studerende have opnået bedømmelsen Bestået i begge prøver. Stk. 5. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. 6. I øvrigt gælder reglerne om klager over eksamen m.v. og om anke i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen). Stk. 2. Censorformanden for læreruddannelsen varetager censorformandens opgaver ved nedsættelse af eksamensankenævn. Kapitel 4 Andre regler 7. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) Praktikken, jf 3, stk. 1. 2) Meritoverførsel, jf 3, stk. 2. 3) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf 3, stk. 3. 4) Omfanget af uddannelsens studieområder, jf. 4. 5) Den skriftlige rapport, jf. 5, stk

80 Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 8. Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 9. Klager over en institutions afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 475 af 26. august 1982 om uddannelse af svømmelærere på seminarier og kursus ophæves. Undervisningsministeriet, den 21. juli 2000 P.m.v. Sten Grambye fg. Styrelseschef /Kirsten Lippert 80

81 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til moduler der kvalificerer til følgende undervisningsfag Billedkunst Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C. Biologi Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B. Dansk klassetrin Dansk A. Dansk klassetrin Dansk A. Engelsk Engelsk B. Fransk Fransk begynder- eller fortsættersprog B. Fysik/kemi Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B. Geografi Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B. Historie Historie B, Idéhistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Hjemkundskab Bioteknologi A eller Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed. Biologi C eller Kemi C. Håndarbejde Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi. Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C. Idræt Idræt B eller Dans B. Kristendomskundskab/religion Filosofi B, Historie B, Idéhistorie B, Kulturforståelse B, psykologi B, religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. 81

82 Matematik klassetrin Matematik B. Matematik klassetrin Matematik B. Musik Musik B. Natur/teknik Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B. Samfundsfag Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B. Sløjd Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi. Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C. Tysk Tysk begynder- eller fortsættersprog B. 82

83 Stikordsregister A Adgangskrav til undervisningsfag Advarsel Afmelding af prøver B Bedømmelse... 24, 69 Bedømmere Beståkrav Beviser Bortvisning Bibliotek C CFU D Deltagelsespligt... 15, 25 E ECTS... 7, 10 Eksamenssnyd Eksamenssprog Eksamenstider F Formål... 5 G Gruppeprøve H Hjælpemidler til prøver Holdkoordinator I Idrætsprofil Individuel kompetencevurdering (IKV) International profil Internationale aktiviteter K Karakterfastsættelse Karakterskala Klage... 20, 30 61, 70 Kompetencevurdering Kurser M Merit... 17, 19 Meritlæreruddannelsen... 19, 60 Moduler... 7 Modulorganisering Mødepligt... 15, 26 N Normalside O Orlov Overflytning Overgangsregler P Plagiat Praktik Praktik i udlandet Praktiknøgle Praktikskoler Professionsbachelorprojekt... 11, 28 Profiler Prøveafholdelse Prøveformer Prøver... 20, 58 S Sidetal i skriftlige opgaver Studieaktivitet Studieophold Studiestart Svømmelæreruddannelsen Sygeprøve T Talentforløb Tilmelding til prøver Tværprofessionelle forløb U Udlandspraktik Undervisningsfag... 7, 20 Å Årgangsmøder L Længde på uddannelsen