Beretning FDF landsdel

Transkript

1 To år er gået, siden vi sidst gjorde status og så tilbage, nu er det er så blevet tiden igen og denne gang, er det mig, der for første gang får lov at skrive beretning. I vil opdage at formen er anderledes end tidligere, og ikke mindst længden. Vi har i landsdelsledelsen besluttet, at det ikke bare skal være landsdelsledelsens beretning, men hele landsdelens, og derfor lader vi netværk, udvalg og personer der repræsenterer landsdelen komme til orde, noget jeg håber I vil tage godt imod. Det har for os som landsdelsledelse været to spændende og fantastiske år. Vi glæder os, over at vi har skabt nogle rammer, som I har været med til at udfylde på bedste vis og dermed gjort FDF landsdel 3 til en vigtig del af det store FDF landkort. Det er nemlig sådan, at uden jer ude i kredsene og jeres opbakning, vil der ikke være meget at skrive beretning om, det er jer, der er landsdel 3 og det er os som landsdelsledelse, der har til opgave at skabe de bedste rammer. Jeg vil her nævne nogle højdepunkter fra de to år Blå Dag og lederskolen i januar er blevet landsdel 3s flagskibe. Det kræver mange forberedelser og involvering af mange firvillige, for at lave så stort et arrangement, som Blå Dag i Jyllands Park Zoo. Det er så absolut besværet værd, når dagen oprinder, solen skinner og det myldrer med blå skjorter i hele parken. Det har utrolig stor værdi, at vi mødes her og ser, at det at være FDFer ikke kun er kredsen, men at vi er en del af et meget større fællesskab. Derudover er der en kæmpe stor PR værdi i sådan et arrangement. Vi bliver set af og er i kontakt med rigtig mange udenfor FDF, som alle tog hjem fra parken med et super positivt indtryk af FDF og dermed også absolut potentielle nye medlemmer af FDF. Lederskolen i januar er noget der imponerer rundt om i FDF landet. Også her er der lagt et stort stykke arbejde i forberedelserne, men uden opbakningen fra kredsene blev der ingen lederskole, så med næsten 120 deltagere hvert år i de sidste 2 år, er det svært for landsdelsledelse og lederskoleudvalg at få armene ned. Hvad laver en landsdelsledelse? Blev jeg spurgt af en leder, da jeg deltog på BØF, et ganske relevant spørgsmål og jeg må indrømme at jeg ikke lige på stedet kunne liste en hel række ting op. Bestemt ikke fordi vi ikke laver noget, vi har altid en pæn lang dagsorden, men måske fordi vi som landsdelsledelse er så privilegerede, at have dygtige udvalg og ikke mindst Hardsyssel Efterskole til at lave en række gode arrangementer i landsdelen. Disse udvalg og HE vil længere fremme i beretningen selv fortælle om deres arbejde. Jamen hvad laver vi så? Vores vigtigste opgaver er at have kontakt til kredsene, især via netværksmøderne. Det er her vi møder virkeligheden i kredsene, vi får en god snak og på baggrund af den, kan vi melde tilbage til forbundet enten via TH eller direkte, om hvad der rør sig, og på den måde mindske afstanden mellem kredse og forbund. Der bliver jævnligt sendt nyhedsbrev ud til kredse og andre interesserede, Face Book og hjemmeside skal holdes opdateret og ikke mindst økonomien skal der være styr på. Men for at præcisere hvad vores opgave egentlig er, er her et uddrag af forbundets vedtægter omkring landsdele: 1

2 a. Det er landsdelsledelsens opgave i samarbejde med forbundssekretæren: at gennemføre varieret lederuddannelse i landsdelen. at gennemføre arrangementer, som naturligt kan arrangeres på landsdelsniveau. at inspirere til løbende debat af arbejdet i FDF, og herunder debatsætte dagsorden til landsmøde og landsdelsmøder. at sikre FDF størst mulig synlighed. c. Landsdelsledelsen er forpligtet til at holde sig informeret om de meddelelser, der udsendes fra landsforbundet. e. Landsdelsledelsen kan indgå samarbejdsaftale med en eller flere skoler med tilknytning til FDF. Vi synes faktisk at vi lever godt op til vedtægterne, men den vigtigste opgave for os i landsdelsledelsen er kontakten til kredsene. Med ansættelsen af Troels Henrik (TH) blev der taget hul på nye ansættelses former for forbundssekretærer. Vi har i de to der er gået, delt TH med landsdel 2, en ordning vi i landsdelsledelsen har været godt tilfredse med, og vi er rigtig glade for samarbejdet med TH. Det blev i samarbejdsaftalen med HB bestemt at TH skulle deltage i mindst et netværksmøde/netværk i perioden, samt møderne i landsdelsledelsen og lederskoleudvalget hvilket har fungeret til alles tilfredshed og alle netværk skulle have haft besøg. På sidste landsdelsmøde tog vi afsked med Christian Bjerre, efter at han i november var blevet valgt ind i FDFs hovedbestyrelse. Naturligt nok blev Christian vores kontaktperson i HB, det er rigtig godt at have en velkendt person at kontakte og på den måde, få bragt jeres og vores input videre til HB. Vi vedtog på sidste landsdelsmøde en handlingsplan for landsdelen og hvordan er det så gået? Kredsen i centrum: For landsdelsledelsen er kredsene det vigtigste aktiv for FDF, det er her FDF skal vokse og gro og med vores fortsatte deltagelse på netværksmøderne, har vi været med til at skabe sammenhæng mellem kredse og forbund. Vi har været på besøg i nogle kredse, for på den måde også at møde de ledere vi ikke ser i landsdelsregi, vi har desværre ikke nået alle, men tak for sidst til jer vi besøgte, det var hyggeligt. Lederuddannelse: Lederskolen er fortsat en succes og vi glæder os over, at have fundet en form der flere år i træk tiltrækker over 100 deltagere. Seniorarbejdet ligger det desværre lidt tungere med. Landsdel 3 er stor og som senior er man afhængig af offentlig transport og det gør det svært at samle de unge mennesker. Vi må erkende at der ikke er opstået nye traditioner for seniorerne, men samtidig også glæde os over at der på sidste lederskole var over 20 2

3 deltagere i seniorgruppen og med to busser til seniorfestival på KE er vi fortrøstningsfulde. Det er fortsat vigtigt at vi får de unge mennesker med på forbundskurserne så de på den måde får skabt relationer til Det blev nævnt i forrige beretning at 3. del af forbundets handleplan nemlig oplevelser ikke var glemt og at planlægningen af en udlandstur var i gang. Vi kan nu se tilbage på turen til Schweiz i juli 2014 sammen med Alhede netværk fra Viborg. En rigtig god tur der bar præg af dygtig planlægning og erfaring. Schweizturen: I sommeren 2014 var 265 FDF ere fra Landsdel 3 og Viborg Netværk i Schweiz. Vi boede på Karandesteg International Scout Center (KISC), hvor der er plads til ca spejdere. Det gav rig lejlighed til at møde spejdere fra mange lande. En af de første aftener arrangerede skotterne folkedans for alle på spejdercenteret. Det gav gode relationer på tværs af lande og organisationer. En af de sidste aftener var vi samlet henad 800 personer til internationalt lejrbål på spejdercentrerets lejrbålsplads, hvor aftenens program foregik på engelsk. Der var underholdende indslag fra bl.a. Skotland, Italien, Norge, Finland, Danmark. Fra Danmark var der både FDF ere og DDS ere på scenen. Sommervejret i Schweiz har ikke den danske sommer noget at lade høre. Fra mandag eftermiddagen til vi satte os i busserne med kurs mod Danmark lørdag, så vi kun solen i glimt oppe på bjergsiderne. Men når man ikke kan få det perfekte vue fra en alpetop, må man glæde sig over at gå i nysne midt i juli måned i meter høje. Ikke mindst for alle, som for første gang var på lejr i bjerge, var turen en stor og udfordrende oplevelse ikke mindst fysisk. Det er hårdt at gå op ad og ikke mindre svært at gå nedad. Da hovedparten af dagsturene væk fra lejren foregik på gåben med madpakken i turrygsækken. Det gode ved at være mange afsted og køre forplejning fælles, er at hver kreds kan nøjes med at være på en dag i løbet af lejren. Det giver meget frihed især for lederne til at tage på turer med deres børn/unge. Med et køkkentelt og et serveringstelt så fungerer forplejningen fint. Det gør knap så meget, at der kommer lidt regn i maden, den glider bare lidt lettere ned og man behøver knap nok at skylle af, når der skal vaskes op. Det kolde og nedbørsrige vejr fik betydende indflydelse på nogle af vore ture op i bjergene. Bl.a. de tre planlagte seniorhikes af to dages varighed, som det sidste stykke gik op over Kanderfirn gletscheren. Den første gik planmæssigt. På den anden hike bliver vejret så dårlig og sigtbarheden så ringe, da de er på vej op af gletscheren, at det bliver besluttet at vende om og gå tilbage, selvom de ikke var langt fra toppen. Da de ikke er nået frem til den hytte, hvor de skulle overnatte, på det forventede tidspunkt, tager hytteværten kontakt til spejdercentret og meddeler at gruppen ikke er nået frem som forventet. Det bliver forsøgt at kontakte gruppen, men der er ingen mobildækning så langt inde i dalen, hvor gruppen befinder sig. Da der ikke kan skabes kontakt til gruppen, tilkalder Spejdercenteret redningstjenesten, der tager afsted for at finde gruppen. Gruppen kunne godt selv have klaret turen tilbage, selvom det var nogle meget trætte, sultne, våde og kolde unge mennesker, der kom tilbage til lejren. Alt var forløbet på en forsvarlig måde og ingen var kommet til skade eller havde været i nærheden af det. I Schweiz er det den ansvarlige for en sådan tur, der får regningen på en redningsaktion også selvom vi ikke selv have tilkaldt og den ikke var nødvendig. Regning på ca kr. har vi ikke kunnet få dækket af Landsforbundets forsikringsselskab 3

4 med den begrundelse, at der ikke var nogle tilskadekomne personer. Dette gør at turen giver et underskud på ca. det beløb. Landsdelens andel heraf er ca kr. Den tredje hike blev aflyst. Turen var en stor oplevelse for alle deltagere og ikke mindst for de kredse der ikke tidligere har deltaget i sommerlejre i Landsdelsregi. Hardsyssel Efterskole er og vil altid være omdrejningspunktet for landsdel 3, vi glæder os over et fantastisk samarbejde med skolen, hvor vi altid er velkomne. Skolen har velvilligt stillet Ole Johansen til rådighed for arbejdet i Landsdelen. På HE har vi en intention om, at alle der har en forbundsskjorte skal inviteres til mindst et arrangement på skolen hvert år. Det er vi næsten i land med. Hvis man er Pusling eller tumling bliver man inviteret til BØF. Det arrangement har efterhånden en del år på bagen, og det nyder stadig stor opbakning. Dog var der lidt færre deltagere i år, end der tidligere har været. Det kan skyldes at antallet af puslinge og tumlige ganske enkelt er faldet lidt rundt om i kredsene. Hvad der er årsag til det, kan man kun gætte på. Nogle siger skolereformen, andre siger tilfældigheder. Vi kan kun vente og følge udviklingen for at få det endelige svar. Men vi håber fra skolens side, at vi kan komme op på det oprindelige deltagertal. Hvis man er pilt bliver man inviteret til Bål & Ballade i foråret. Det arrangement har knap så mange år på bagen, og det er først ved at blive en del af virkeligheden for kredsene, kan vi se. Men vi er fortrøstningsfulde. Det er også et let arrangement for lederne at deltage i. Man møder bare frem og følger det program, som skolen afvikler for børnene. Det strækker sig kun over et døgn, så tidsrammemæssigt, er det også til at overskud. Vi håber på fortsat fremgang for dette arrangement. Så er der et hul for væbnerne. De er meget velkomne til at deltage i Bål & Ballade, og vi synes også at indholdet i dette arrangement sagtens kan appellere til væbnerne. Der er jo allerede mange arrangementer for aldersgruppen, og vi vil jo nødig stå i vejen for disses mulighed for succes, så vi er lidt tilbageholdende, med at gå ind i denne aldersgruppe. Hvis man er senior er man inviteret med på lederskolen i seniorgruppen. Det er ikke skolen, der står for denne gruppe, men det foregår jo på HE, og derfor regner vi det også lidt som et af vores arrangementer, ligesom lederskolen, der jo også foregår på skolen. Derudover inviterer vi som regel kredsene til vores musical eller teaterstykker, og de er også inviteret til vores koncerter og andre offentlige arrangementer. Her er opbakningen desværre ikke så god. Ved vores store Danmarksindsamling show, var der en speciel billetgruppe, der var henvendt til FDF ere og spejdere, der mødte frem i uniform. I skrivende stund, har denne koncert ikke fundet sted, så der kan ikke siges noget om successen med dette. Vi håber kredsene vil bakke os op, ligesom vi bakker dem op. Vores to Giv et år Medarbejdere har det som et af deres arbejdsområder at komme ud i kredsene og lave sjove og anderledes møder sammen med nogle af vores elever. Dette samarbejde er der stadig mulighed 4

5 for at udvikle. De bliver ikke brugt i det omfang, det var hensigten, og skolen kan kun opfordre til, at kredsene udnytter dette tilbud. Det kunne f.eks. også være til at give lederne en friaften, som de kunne udnytte til at forberede de næste gode møder. Rolf Sanderhoff har et stående tilbud, om at komme ud til et ledermøde i kredsen, og være med til at sætte FDF s formål og nu Ambitioner i spil i planlægningen i kredsen. Han har oven i købet lagkage med; så bliver det ikke nemmere. I er meget velkomne, til at tage imod dette tilbud. Det giver ofte et frisk pust, at få nye øjne til at se på egen praksis. Hardsyssel er jo en del af FDF, som der står på vores brevpapir. Det agter vi også fremover at være, herunder en del af landsdel 3. Vi ser det som en af vores opgaver at være ressource center for landsdelen. Kredsene er meget velkomne til at leje sig ind på skolen. Vi har et rigtigt dejligt friluft center ved bål Shelter og god plads til at udfolde sig på, og hvis vejret er dårligt, kan man rykke inden døre i vores store Outdoore rum. Når man er på skolen, vil det altid kunne aftales at låne hallen, musiklokalet eller nogle af de andre dejlige faciliteter skolen råder over. Fremover vil vi også invitere de grønne spejdere med til at nogle af vores arrangementer. Det gør vi, fordi vi mener, der er plads til dem, og fordi vi ser det som helt naturligt at arbejde sammen med de grønne spejdere. FDF var jo også inviteret med på Spejdernes Lejr, og her deltog der en del FDF ere. Der er ingen grund til, at vi ikke skal arbejde sammen og hver især gå og opfinde den dybe tallerken. Det skal på ingen måde ses som en udvanding af Hardsyssels samarbejde med hverken forbund eller landsdel, men som en afprøvning af, hvad vi kan lokalt, når det nu har trange betingelser på forbundsplan. På Hardsyssel ser vi igen frem til det år, hvor vi kan tage imod så mange af jer som muligt, og vi besøger også gerne jer. Landsdel 3s lederskole Lederskolen i landsdel 3 er en tilbagevendende begivenhed, som finder sted på Hardsyssel Efterskole i sidste weekend i januar måned. Kort efter hver afviklet lederskole nedsættes et udvalg bestående af udefrakommende FDFére og medlemmer af landsdelsledelsen. Udvalget er ansvarligt for planlægning, tilrettelæggelse samt i forening med landsdelsledelsen at afvikle lederskolen. I de forgangne år har vi arbejdet videre imod at gøre lederskolen til et attraktivt tilbud for landsdelen. Det sker ved, at vi fortsat har holdt fast i vores pejlingsmærker, at lederskolen skal være underholdende, lærerig, fordybende, og at der skal være plads til forkælelse. Således indledes lederskolen fredag aften med et foredrag, som såvel kan være af FDF-relateret observans som af almen interesse, dog med den vinkling, at humoren kan være at spore. I den forbindelse kan nævnes, at vi i 2013 havde Simon Steenholm til at fortælle om arbejdsglæde og i 2014 havde vi Gert Rune til at berette om, hvordan positiv motivation kan føre til store resultater, og endelig havde vi i starten af 2015 Asbjørn Skjøth til at fortælle om Eventyr med is i maven. 5

6 Kursustilbuddet ligger klart til at blive udleveret medio oktober, hvorfor det skulle være tids nok for kredsene til at vælge og sætte sig ind i, om man enkeltvis eller kredsvis ønsker at deltage. Tilmeldingen har vi ligeledes gjort tidssvarende, i og med, at man kan tilmelde sig elektronisk. Instruktørerne hentes fortsat fra baglandet, men hvor de tidligere især kom fra nærområdet, søger vi bredt over hele landet, for at få de mest kvalificerede og opdaterede instruktører. Det betyder, at kørselsbudget sammenlignet med tidligere år belastes, men vi mener, at i en fortravlet hverdag er en leders deltagelse i et kursus afhængig af, om kursuset er udbytterigt, såvel inspirationsmæssigt som vidensmæssigt. For derudover at tilgodese vore fortravlede ledere, kan man tilmelde sig det, der måtte have interesse på lederskolen. Det være sig foredraget om fredagen, eller kursustilbuddene om lørdagen, hvor man kan vælge korte moduler eller et langt modul. Efter endt gudstjeneste om aftenen er man ligeledes frit stillet til at tage hjem eller blive til næste dags morgen. Forplejningen er nok det område som er mest traditionsbundet, i og med at Familie Lund selvkørende og præcist som et urværk i 25 år har disket op med alskens retter fra deres repertoire. Ungdomsrepræsentanterne: Landsdelens seniorer vælger hvert andet år på lederskolen to ungdoms repræsentanter sidst blev Mette Berthelsen og Lasse Emil Sølvstrand og før dem Martin Sørensen og Jonas Andersen. FDFs Landsmøde 2014 fra ungdomsrepræsentanternes synsvinkel Glæd dig, det bliver så fedt, Det bliver den vildeste weekend og Ej hvor lyder det spændende! Sådan lød udmeldingerne fra vores respektive kredse da Lasse og jeg blev valgt til ungdomsrepræsentanter til Landsmødet hvor vi skulle repræsentere Landsdel 3. Forventningerne var da også høje, men efter et formøde med de andre ungdomsrepræsentanter på Rysensteen i København blev disse vendt til spænding, og vi kunne ikke vente med at komme afsted. Til selve Landsmødet havde vi, alle ungdomsrepræsentanterne fra de forskellige landsdele, fået vores eget bord og snakken gik højt. Der blev diskuteret de forskellige punkter på dagsordenen, og vi endte på talerstolen med et ændringsforslag til FDFs nye ambition - et forslag, som de andre i salen vedtog enstemmigt. Men weekenden var ikke kun hårdt arbejde, vedtægter og ændringsforslag. Både fredag og lørdag aften mødtes vi med de andre ungdomsrepræsentanter og snakkede og hyggede os sammen. Herfra er der kun en ting at sige, en opfordring hvis du får muligheden, så bliv ungdomsrepræsentant og tag afsted. Det er en FED oplevelse! JMV/Efterårshike: Arrangementer afholds nu hvert år den første weekend i oktober. Selve arrangementet er delt op i to JMV og Efterårshike, men nogle af posterne vil være fælles, dette gælder også forplejningen. Der er præmier til de 3 bedste hold, første pladsen får desuden en vandrepræmie, Pladen til Operation JMV og Øksen til 6

7 Efterårshike, hvor patruljen kan indgravere deres navn. Arrangementet begynder fredag kl. 19 og slutter søndag kl. 11. I 2013 gik turen fra Vedersø ud til Vesterhavet, herfra op til Husby Efterskole. I 2014 gik turen fra Vildbjerg over Timring og Abildå til Ørnhøj. Begge år lå deltagerantallet på 110 deltagere. Fordelt med 1/3 del på JMV og 2/3 på Efterårshiken. JMV er en slags forkortelse for HJEMVE, som vi i JMV-udvalget gør vores bedste for at lade deltagerne føle på turen. Opreration JMV begyndte som en slags seniorhike/overlevelsesøvelse i Hardsyssel Distrikt tilbage i Det har bortset fra en enkelt gang, hvor vi foretog turen på cykel været en vandretur rundt i vores dejlige natur her i området. I 1996 blev Operation JMV desværre aflyst på grund af for få deltagere, men det betød bare, at vi udvidede området og inviterede Limfjord Distrikt med i Helt naturligt kom JMV-udvalget derfor fremover også til at omfatte folk herfra. De efterfølgende år blev tilbuddet udvidet til i første omgang Uldjysk Distrikt og i år 2000 til hele Landsdel 4. Efter at der i foråret 2002 var under 20 deltagere, blev Operation JMV taget op til revision. Det medførte en beslutning om, at afholde JMV og Efterårshiken i den samme weekend i efteråret, da nogle af posterne og forplejningen så kan være fælles. Planlægningen er ikke meget større, om vi skal have 40 eller 120 deltagere til at vandre rundt i området. Tilbuddet om deltagelse i Operation JMV bliver herefter udsendt til alle 6 netværk i den nye landsdel 3 og andre med relationer til Landsdel 3, som er interesseret i at deltage Pga. meget få tilmeldte i foråret 2005 blev arrangementet aflyst. Siden efteråret 2007 har arrangement været afholdt hvert år. Idéen bag Operation JMV er at prøve kræfter med sig selv og naturen og de andre hold i form af forskellige udfordringer af såvel fysisk som intellektuel karakter. Deltagerne bliver altid udsat for fysiske udfordringer det være sig lange traveture, lidt søvn og strabadser med f.eks. bygning af et eller andet relativt tungt i rafter. Afstandene har varieret meget fra den ene gang til den anden, men efterhånden er vi nået frem til en mere eller mindre fast skabelon. Nu foregår det normalt på den måde, at fredag aften er distancen på op til 8 km, lørdag op til 34 km og søndag op til 8 km. Desuden skal man forvente et mindre natløb undervejs. Den nuværende efterårshike udspringer ligesom JMV fra det Hardsyssel distrikt og har med få undtagelser være afholdt i slutningen af september eller begyndelse af oktober i hvert fald siden 80 erne. Hiken er for væbner og seniorvæbnere og har siden 2002 været udbudt til alle kredse i Landsdel 3. Langt de fleste gang er efterårshiken blevet afviklet som et linjeløb. Inden for de seneste 10 år har den også været afviklet som at baseløb. Distancen for Efterårshiken er max. 20 km for alle 3 dage. Om lørdagen kan de nøjes med en lille rygsæk, da de kun skal medbringe de ting, de kan få brug for rundt på hiken (trangia, vand, regntøj, kiks m.m.). 7

8 Pioneer Challenges Pioneer Challenges hovedformål, er at skabe relationer på tværs af kredsene samt skabe opmærksomhed om FDF. Første hovedformål er at de enkelte væbnere, seniorvæbnere, seniorer og ledere begynder at snakke mere på tværs af kredsene og dermed skaber længerevarende relationer. Andet hovedformål er at skabe synlighed nok om FDF her i Landsdelen så FDF er first in mind når børn skal begynde på en fritidsaktivitet. Disse formål og mål forsøges opnået ved at lave opsigtsvækkende og spændende pioneer aktiviteter, som giver deltagerne noget fælles at snakke om og diverse medier noget at vise. Endvidere giver det også deltagerne mulighed for at se et formål med pioner arbejde. Pioneer Challenge arrangementet bliver holdt første weekend i September (4-6 september i 2015) og er for væbner og op efter, i størrelsen 5-10 personer. Hvert år bliver et nyt tema valgt til Pioneer Challenge, hvor sidste års tema var Water. Dette betød at holdene skulle opholde sig og få en lejr til at fungere på en tømmerflåde gennem weekenden. Dette års tema er endnu ikke offentlig gjort så følg med på vores Facebookside Pioneer Challenge. Grundskabelonen for Pioneer Challenge består i at holdene ankommer til lejrpladsen og har nu 2-3 (alt efter tema) timer til at bygge grund rammen for deres lejr plads. Efter dette tidspunkt skal de være færdig og er de ikke det tælles der minus point. Lørdag består af en række time opgaver, madlavnings konkurrence, og kontrol og vurdering af det byggede. For alt dette gives der point. Om aftenen afholdes der underholdning og en fælles andagt. Søndag formiddag består af mindre opgaver og slutter med oprydning og sluttelig offentliggøres vinderen der får sølvøksen, som er Pioneer Challenges vandrepokal, med hjem. Pioneer Challenge 2014 havde som før nævnt temaet Water, hvor de 6 tilmeldte hold skulle opholde sig på hver deres tømmerflåde, som de byggede fredag, over weekenden. Foruden at bygge tømmerflåden, skulle holdene blandt andet også bygge en speedster (en mands tømmerflåde), kokkerer en treretters menu i masterchef konkurrencen og bygge en gangbro mellem flåderne. I forbindelse med flådebygningen var der flere parameter som gjorde det en udfordring, blandt andet var opdriften i form af tønder, begrændset i forhold til antal deltager og det samme var pladsen på flåden. Dette betød at holdene også skulle tænke balance og pladsfordeling ind i byggeriet. Tvis FDF endte med at løbe med første pladsen, som blev sikret med flotte 398 ud af 600point. VH Jesper Sing In Sing In har de sidste to år været afviklet i Herning. Der har været god opbakning, og alle har syntes godt om arrangementet. Desværre har afstanden til Herning gjort det praktisk umuligt for de nordlige kredse at deltage så vi har sammen med Henriette Kirchhoff besluttet at flytte tilbage til Hardsyssel. 8

9 At landsdel 3 er en del af en større sammenhæng viser sig også ved, at vi er repræsenteret i andre sammenhænge flere steder. Her er det også frivillige der stiller deres tid til rådighed og nedenfor fortæller de om deres arbejde: Hardsyssel Efterskoles bestyrelse, Henrik Thoftgaard, Keld Graversgård og Ole Margon Med respekt for den enkeltes åndsfrihed, tror vi tror på, at mennesker har brug for et pejlemærke i deres tilværelse. Hardsyssel Efterskole ønsker at møde unge med evangeliet om Jesus Kristus, fordi vi tror på, at mennesker har brug for et pejlemærke i tilværelsen. Sådan står der blandt om Hardsyssel Efterskoles værdier på skolens hjemmeside. Os der kender FDFs ambition og - værdigrundlag kan godt høre, hvor disse formuleringer hører hjemme. Og det er bestemt meningen, for Hardsyssel Efterskole er en FDF efterskole og det er derfor afgørende at skolens værdigrundlag har et tydelige værdiaftryk fra FDF. Blandt for at sikre, at der er fælles værdigrundlag imellem FDF og Hardsyssel Efterskole, er der fra FDF landsdel 3 indvalgt 3 repræsentanter i skolens bestyrelse. Sammen med den øvrige bestyrelse, hvor der er 2 repræsentanter fra FDFs hovedbestyrelse og 4 repræsentanter fra FDF samvirkerne i Herning og Viborg, arbejdes der med det overordnede tilsyn af efterskolens drift f.eks. i forhold til økonomi, ansættelser og fagudbud og deraf ikke mindst, den profil / de kendetegn Hardsyssel Efterskole gerne skal udmærker sig med. Sammen med skolens ledelse og lærekollegie, har bestyrelsen i løbet af de sidste 3-4 år arbejdet intens med skolens profil. Det betyder at efterskolen i dag har markanter linjer og fagudbuddene hele tiden er under stor udvikling, således indholdet konstant skærpes i forhold til samhørigheden med de værdier efterskolen og FDF gerne vil på profilere sig på. Det er derfor også glædeligt at konstatere, at elevoptaget på efterskolen igen er i en rivende udvikling og at tilknytningen til FDF baglandet nok aldrig har været større. Bestyrelsen afholder 5 årlige ordinære møder og der afholdes derudover diverse udvalgsmøder i løbet af skoleåret. Silkeborg Højskole Sanne Rask Efter aftale skal jeg forsøge at give et bud på, hvad det vil sige at være Landsdel 3's medlem af Silkeborg højskoles repræsentantskab. Efter en del år i bestyrelsen, valgte jeg sidste år ikke at genopstille på grund af min arbejdsmæssige situation. 9

10 De sidste par år fyldte motorvejsbyggeriet en del. Ligeledes problematikken omkring svømmehallen, hvor Silkeborg kommune pludselig trak sig fra samarbejdet. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men det ser nok ikke så lyst ud med driften, når der ikke er faste indtægter fra skolesvømning. Som repræsentant er arbejdet at følge med i hvad der sker på højskolen, bakke op i beslutninger så højskolen føler de har et godt bagland, funderet i FDF. Vigtigt at fortælle om denne fantastiske højskole, så unge bliver interesseret i et ophold på Silkeborg højskole. Det er vigtigt at komme til repræsentantskabs møde hvert år i maj mdr. Glædeligt er det, at der er ansat ny forstander og viceforstander, der begge har fødderne dybt begravet i FDF. Skulle der i landsdel 3 være andre der har lyst til at tage en tørn med at være repræsentant i bestyrelsen, er det fint med mig. Er der ikke andre, er jeg villig til at fortsætte. Bjerget efterskole, Mygind Lund I forbindelse med mit job som distriktsleder blev jeg bedt om at træde ind i repræsentantskabet for Bjerget efterskole. Da skolen blev etableret var FDF/FPF Thyland distrikt en del af baglandet sammen med mange andre foreninger med tilknytning til folkekirken, men den person der var valgt, så de aldrig på skolen, og distriktet blev opfordret til at finde en ny. Jeg blev spurgt om ikke jeg kunne klare den opgave og kom så i repræsentantskabet i 1998, og nu er jeg repræsentant for FDF landsdel 3. Da der skulle vælges nyt medlem til bestyrelsen i maj 2011, blev jeg opfordret til at opstille til bestyrelsen, og jeg blev valgt. På næste bestyrelsesmøde fik jeg ansvaret for bygningsudvalget. En af opgaverne er at gå samtlige bygninger igennem en gang om året. Desuden er vi med ved stører reparations opgaver. Finder leverandører, indhente tilbud og meget mere. Foruden det faste udvalg har jeg deltaget i andre udvalg, som ansættelsesudvalget da vi skulle finde ny forstander. Da der skulle ansættes nye lærere, var jeg med hele vejen. Der har været en del andre opgaver på skolen, som jeg har taget mig og jeg er i løbende kontakt med pedellen på skolen, hvor vi ser på opgaver, der presser sig på. TV Midt Vest, Bente B. Mortensen Spejderbevægelsens repræsentant i TV MidtVest repræsentantskab for det gamle Ringkøbing amt. Jeg indtrådte i repræsentantskabet i november Mit formål og hensigt med arbejdet i repræsentantskabet er, at profilere spejderbevægelsens arbejde, herunder at der kommer mere fokus på den store indsats de frivillige ledere gør. TV MidtVest repræsentantskab består af 72 valgte/udpegede medlemmer fra det gamle Viborg og Ringkøbing Amt. Spejderbevægelsen har to repræsentanter, hvoraf jeg er den ene og den anden er fra det gamle Viborg Amt, han hedder Finn Amby og er også valgt til TV MidtVest bestyrelse. Der holdes to årlige møder. Jeg forsøgte at blive valgt til TV Midt Vest bestyrelse, var desværre 2 stemmer fra, men agter at forsøge igen til næste valg. 10

11 Netværkene Som landsdelsledelse er vi rigtig glade og stolte, når vi sammen med de øvrige landsdelsledelser kan fortælle om landsdelens seks velfungerende netværk. Det er helt unikt, at det fungerer så godt, og derfor har vi bedt alle netværk om at skrive et par ord om sig selv, og dermed måske være til inspiration for de øvrige. Limfjord Midt Netværk Thisted 1, Thisted 2, Sennels, Snedsted, Hillerslev, Glyngøre og Nykøbing Mors Limfjord Midt Netværk blev ved ændringen med nedlæggelse af distrikterne dannet af Thyland Distrikt minus Hurup, Jegindø og Thyholm. Traditioner fra Thyland Distrikt blev videreført til Limfjord Midt Netværk. Vi startede med 9 kredse og er nu 7 kredse, da kredsene i Nord-Vest Mors og Vorupør er lukket. Vi holder 2 årlige netværksmøder i januar og august på skift i kredsene. Dagsorden indeholder normalt en runde bordet rundt, hvordan det går i kredsene. Vi evaluerer på afholdte arrangementer og aftaler datoer for det kommende år for puslinge-tumlinge og piltestævner og et væbnerarrangement. Arrangerende kredse er indbygget i et 5 års planlægningsskema, som har fungeret godt i efterhånden mange år. Der har nogle år været afholdt netværkssommerlejre, og der er planlagt en netværkssommerlejr igen i 2015 i uge 27 på Det ny Sletten. Vore møder er præget af en god stemning, lyst til at hjælpe og arbejde sammen om opgaverne. Limfjord netværk Thyborøn, Harboøre, Klinkby, Lemvig, Bonnet, Bøvling og Stadil-Vedersø. Efter en længere tid uden nogen aktivitet er vi nu kommet i gang med at holde kredsledermøder hvor vi har en fælles sparing mellem kredslederne. Den kommende opgave vil være at få lavet et fælles lederarrangement, for derigennem at skabe rammerne for fælles børnearrangementer. Limfjord Vest netværk Hurup, Thyholm, Jegindø, Struer og Hjerm Netværket har igennem en årrække haft stor glæde af at væbner/ seniorvæbner har mødtes en almindelig hverdagsaften fra 19-20,30 værtskredsen har stå stået for alt der praktiske. Typisk har Struer været vært i efteråret, Thyholm i januar og Hjerm i foråret. I øvrigt deltager Jegindø og Hurup også i netværket. Aktiviteterne har så alle været gode FDF aktiviteter som kasino, krigen 1864, farmer-træf og andet. Et par gange har vi holdt en fælles lederaften, hvor alle kredse er mødtes til en hygge lige aften hvor vi har starten med at tale om hvad der sker i kredsene. Derefter er vi mødtes med de andre klasseleder og inspireret hinanden. Holstebro Området 11

12 Netværket består af kredsene: Aulum, Haderup/Feldborg, Holstebro 1., Holstebro Vest, Mejdal, Tvis, Vind og Ørnhøj. Der har gennem alle år været afholdt kredsledermøder, dog med svingende fremmøde. De seneste 2 år har der været afholdt møde hvert halve år, hvor der foruden turen om tilstanden i de enkelte kredse har været information eller debat om et eller flere aktuelle emner f.eks. Sekretærordningen, Ny uddannelsesstruktur. Seniorlederne har i denne sæson haft et møde for at finde ud af, om der kan laves noget på tværs af kredsene. Netværket har ikke selv nogle fælles arrangementer for børn/unge. Men var det ikke for opbakningen fra netværkets kredse til deltagelse i JMV/Efterårshike, ville dette arrangement ikke blive gennemført. I 2014 var godt 2/3 af deltagerne fra Holstebro Områdets kredse. Holstebro Området er et af de netværk i landet med flest deltagende kredse i Væbnermesterskabet. 6 ud af 8 kredse deltog i finalen i Uldjydsk netværk Lind, Herning 2, Sunds, Ilskov, Gullestrup og Tjørring. I Uldjysk netværk mødes kredslederne 3 gange årligt. Dette forum giver kredslederne mulighed for at sparre med hinanden om de udfordringer de møder og glædes og hinandens successer der også tjener som inspiration for de andre. Netværket fungere også som et sted hvor samarbejde på tværs af kredesene fødes og udvikles. Det kan være fælles væbnermøder som hjælp når der mangler ledere i en kreds, der har været tale om at søge penge og afholde førstehjælpskursus sammen og der er en fast tradition for at deles om at leje busser når pus-tumlinge skal på BØF på Hardsyssel. Netværket giver også mulighed for at koordinere FDFs indsats i forhold til BUS (Herning kommune, børne- ungdomsorganisationernes samråd), hvilket blandt andet har ført til fornyelse ved i bestyrelsen ved seneste generalforsamling (2014) Sønder Uldjysk netværk Brande, Arnborg, Bording, Fjelstervang, Isenvad, Kibæk og Ikast. Når vi mødes i netværket, er det primært for at vende dagligdagen ude i de enkelte kredse. Det kan være alt lige fra tilskud til aktiviteter, til håndtering af vanskelige problemstillinger. Vi er sammensat af både små og større kredse. For os er mødet med andre kredsledere der brænder for FDF, et rigtig vigtigt element. Det er her vi får tanket op til arbejdet hjemme i kredsen. Vi skiftes til at være vært for de andre kredse, så vi kommer også rundt og ser kredsene med egne øjne. Vi har også afholdt et kursus med foredragsholderen Karen Marie Lillelund: Kommunikation med humoren som forløser. Vi er i vores netværk meget stolte af at være fuldt kreds-repræsenteret på landsmødet, hvilket afspejler vores sammenhold rigtig godt. For os er Netværksmødet et vigtigt bidrag til det daglige arbejde med børnene. 12

13 Efter at have læst de mange sider kan ingen være i tvivl om, at Landsdel 3 er en fantastisk aktiv landsdel, med utrolig mange og dygtige ledere, kredsledere, bestyrelsesmedlemmer, samt alle de der på anden måde gør et kæmpestort stykke arbejde, der gør de muligt: At give børn og unge et stå sted at møde verden fra. Som landsdelsledelse vil vi gerne endnu engang sige tak for opbakningen i de to foregående år, det har været fantastisk sammen med jer at skabe en rigtig go del af FDF. 13