Tre undersøgelsesområder til fremme af nationalpark-ideen i Danmark

Transkript

1 Tre undersøgelsesområder til fremme af nationalpark-ideen i Danmark Natur Kultur Friluftsliv Lokalbefolkning Erhverv Skjern Å Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen Aamosen-Tissø

2 Fra miljøministerens igangsættelsesbrev til nationalparkpilotprojekterne lægges der vægt på: Kriterier og metode Miljøministeren har med brev til de af staten udpegede nationalparkpilotprojekter stillet en række opgaver, der skal løses, for at projekterne kan komme med i beslutningsgrundlaget for kommende nationalparker i Danmark. Bl.a. skal hvert projekt gennemføre en række undersøgelser og udarbejde en rapport. Vision Der lægges vægt på, at rapporten skal indeholde en vision for afgrænsning og indhold af en nationalpark i det undersøgte og evt. tilgrænsende områder. Undersøgelser Som grundlag for udarbejdelse af visionen skal der gennemføres en række undersøgelser, herunder: 1. Landskabet og arealbindinger (landskabsanalyse), herunder afgrænsning 2. De nuværende og potentielle naturværdier, herunder mulighederne for etablering af bedre sammenhæng mellem naturområderne 3. De kulturhistoriske værdier 4. De nuværende og potentielle muligheder for friluftsliv, formidling og turisme 5. En samfundsøkonomisk (velfærds- og erhvervsøkonomisk) analyse af konsekvenserne ved etablering af en nationalpark Styregruppe Der nedsættes for hvert område en styregruppe som skal repræsentere de berørte myndigheder, foreninger og organisationer (minimum: natur, erhverv, kulturmiljø, friluftsliv og turisme) samt e.v.t. repræsentanter for lodsejere og beboere). Styregruppens arbejde foregår bl.a. via inddragelse af og i samarbejde med lokalbefolkningen, hvilket bl.a. sker gennem nedsættelse af arbejdsgrupper for forskellige temaer. Tekst: Undersøgelsesområder og Friluftsrådet Layout: SaloGruppen as Oplag: stk. Billeder: Undersøgelsesområderne og Friluftsrådet

3 Friluftsrådet støtter yderligere 3 projekter Miljøministeren udpegede 7 områder til nationalparkpilotprojekter, der støttes i et samarbejde mellem Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Friluftsrådet blev tidligt i forløbet bekendt med, at der er et stort lokalt engagement bl.a. omkring Åmosen og Tissø, Roskilde- og Lejre-egnen samt Skjern Å; områder, som ikke blev udpeget til pilotprojekter af miljøministeren. Friluftsrådet har valgt at støtte disse tre områder på grund af deres store naturværdier, det lokale engagement og de perspektiver, som områderne kan tilføre beslutningsgrundlaget for kommende danske nationalparker. Bl.a. vil de tre undersøgelsesområder gennem samarbejde med de berørte parter kunne bidrage med løsninger til, hvordan private lodsejere kan indgå i kommende nationalparker en problemstilling, der ofte anses som konfliktfyldt. De tre områders undersøgelser skal ses i lyset af det lokale engagement samt det enkelte områdes unikke særpræg af national og international betydning. Også på den måde er værdien af undersøgelsesområdernes arbejde stor, både for beslutningsgrundlaget for eventuelt kommende nationalparker og for deres egen fortsatte udvikling. Det er kendetegnende for projekterne i de tre områder, at de uanset udfaldet hver især vil arbejde videre med at udvikle og virkeliggøre deres visioner for de respektive områder. Formand for Styregruppen i Skjern Å Viggo Nielsen Borgmester Formand for Styregruppen Åmosen Tissø Henning Fougt Borgmester Formand for Styregruppen Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen Virginia Holst Borgmester Formand for Friluftsrådet Lars Mortensen Samme proces samme vilkår De tre undersøgelseområder arbejder efter de samme retningslinier og løser de samme opgaver som Nationalparkpilotprojekterne, derfor er de ligeværdige med de 7 pilotprojekter og bør indgå i beslutningsgrundlaget for lovgivningen om de kommende nationalparker. Balance på række. Foto: Friluftsrådet 1

4 Undersøgelsesområdet Skjern Å En nationalpark omkring Danmarks største å rummer et nationalt og internationalt set unikt kulturlandskab med et fantastisk naturindhold. Det er et område, hvor mennesker i generationer har indrettet å-løb og arealdrift efter tidens prioriterede behov. Gennem de seneste år er der brugt omkring 280 mio. kr. til at øge naturindholdet og formidlingen omkring Skjern Å. Hele Skjern Å- området samt de nærliggende hedeområder Borris Hede og Lønborg Hede er i forvejen omfattet af forskellige krav om beskyttelse og anvendelse, fordi de af EU er udpeget som Natura 2000-områder. Omkring Skjern Å er der bosætnings- og erhvervsområder, som kan tænkes ind i en fremtidig nationalpark, så menneskelig aktivitet før og nu inddrages i formidlingen derunder en udvikling af aktiviteterne, der kan tilpasses særlige vilkår i og ved en nationalpark. Gennem to-tre årtier har Skjern-Egvad Museum udbygget formidlingen af kultur- og landskabshistorie i sit økomuseums-projekt og har de seneste år haft omkring besøgende om året. Sammen med de efterhånden veludbyggede formidlingsaktiviteter og faciliteter i Skjern Å-naturprojektområdet er formidlingsfundamentet for en nationalpark således tilstede. I en nationalpark, der skal sætte fokus på menneskelig aktivitet og bosætning både før og nu, bliver der som noget særligt mulighed for at følge den udvikling, som de intensive produktionslandbrug skal gennemgå for at leve op til Natura 2000-kravene. På dette område kan der udvikles en særlig formidlingsvirksomhed i samarbejde mellem lodsejere, natur- og miljømyndigheder samt naturbrugere m.fl. Geografisk afgrænsning Projektets kerneområde er Natura 2000-arealerne i og ved Skjern Å-dalen. Det endelige afgrænsningsforslag er ikke færdigt, men det kan forventes at blive et samlet areal på ca ha. Bosætnings- og erhvervsområder skal formentlig indgå. Det ser ud til at være muligt at skabe korridorer til sammenkædning af områdets særligt værdifulde naturområder. Organisering Projektet støttes af de involverede kommuner, amtet og en række organisationer. For organisering i styregruppe m.m. se organisationsdiagram side 8. Styregruppen er sammensat af: Kommunerne i området samt Ringkøbing Amt Lodsejere og erhvervsfolk Repræsentanter for benytter- og beskytter-interesser En repræsentant for øvrige borgerinteresser Styregruppens formand er borgmester Viggo Nielsen, Skjern Kommune. Gruppen bliver bistået af en Teknikergruppe med repræsentanter for kommuner i området, Ringkøbing Amt og Skjern Egvad Museum. Styregruppen og Teknikergruppen bliver sekretariatsbetjent fra Skjern Kommune og Ringkøbing Amt. Åbne arbejdsgrupper For at give så mange borgere som muligt lejlighed til at arbejde med på projektet gennemføres en væsentlig del af undersøgelserne i fem åbne arbejdsgrupper: Natur & Landskab; Friluftsliv; Kulturhistorien; Erhvervslivet; Turisme-formidling-markedsføring. Desuden er der for særlig interesserede dannet temagrupper under deres arbejdsgrupper. Derved er der opnået en større fleksibilitet i gruppernes arbejde, og der er skabt mulighed for at engagere endnu flere til at deltage med ideer og synspunkter. Projektet har gjort en stor indsats for at aktivere og informere borgerne. Bl.a. er der afholdt store nationalparkdage, fremtidsværksted, borgermøder og flere spændende konkurrencer. Arbejdsgrupperne har færdiggjort deres bidrag til den endelige rapport sidst i maj. Naturen undersøges ved Skjern Å. Foto: Ringkøbing Amt 2

5 Økonomi Projektet har fra Amtet og kommunerne været sikret faglig arbejdskraft svarende til 2 årsværk. Endvidere har Skjern-Egvad Museum stillet en medarbejder til rådighed svarende til et halvt årsværk. Landbrugets organisationer har stillet faglig arbejdskraft til rådighed for beskrivelser og opstilling af udviklingsscenarier for erhvervet. Endvidere har Friluftsrådet givet et tilskud på kr. og indenrigsministeriets Landdistriktspulje har støttet med kr. Det samlede budget er minimum 3.2 mio. kr. Kontakt og information: Projektchef Eva Kanstrup, Ringkøbing Amt, tlf Mail: vamek@ringamt.dk Projektkonsulent Niels Nørskov Stidsen, tlf Mail: niels@stidsenpartnere.dk Hjemmeside: Kortnæbbede gæs i Skjern enge. Foto: Ringkøbing Amt Skjern Å landskabet nær udløbet. Foto: Ringkøbing Amt 3

6 Undersøgelsesområdet Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen Naturen og landskabet i dette område rummer noget af det smukkeste Sjælland har at byde på. Det består af fire hovedelementer: 1) Fjordlandskabet med fligede og bløde kyster, skove (Bognæs og Boserup), strandenge og småøer, alt sammen et kæmpe EU-habitatomåde. 2) Godslandskabet med blandt andre Ledreborg, Åstrup, Sonnerupgård, Lindholm og Rye godser, som udgør Danmarks største fredede sammenhængende landskab bestående af bølgende agerland, stærkt kuperede skove, overdrevsområder og vådområder. 3) Skovhøjlandet ved Bidstrup og Skjoldenæsholmskovene med meget store og varierede skov- og overdrevsområder, der år for år drives mere naturnært. Her er et rigt fugle-, dyre- og planteliv og vandet i skoven er så rent, at det kan drikkes direkte. Skovene er EU-habitatområde. 4) Umiddelbart op til disse områder støder mere almindeligt sjællandsk åbent landbrugsland, stadig med en usædvanlig koncentration af historiske spor. I området er der mange velbevarede landsbyer, mindre havnebyer og anlægspladser og voldsteder. Lejre-området er en kulturhistorisk perle, hvad angår fortidsminder og middelalderens historie. De store rene åer fra skovhøjlandet og morænelandskabet til Roskilde fjord, har gennem årtusinder udgjort en beskyttet transportvej mellem landet, havet og omverdenen. Her ses tydeligt den unikke sammenhæng mellem vand og land i Sjællands midte, der har gjort Roskilde/Lejreområdet til Danmarkshistoriens vugge. Danmarks historie om natur, menneske, landskab, by, ritualer, kultur og udfordringer kan ikke anskueliggøres bedre end her. Sammenhængende formidling Der er tradition for en avanceret kulturhistorisk formidling i området. I landskabet findes allerede nogle af de kendte kulturformidlende institutioner i Danmark i form af Vikingeskibsmuseet, Lejre Forsøgscenter samt en række mindre formidlingsstationer og lokale museer. Ledreborg Gods har fra Realdania Fonde modtaget et to cifret millionbeløb til istandsættelse af sin slotspark, hvortil der er offentlig adgang. Ved at indgå i samarbejdet om Det Kulturhistoriske Landskab vil disse institutioner i endnu højere grad kunne lægge vægt på en samlet formidling af kultur- og naturværdier og ydermere er det et mål at åbne for oversete kulturværdier. Geografisk afgrænsning Undersøgelsesområdet er ikke endelig afgrænset. Afgrænsningen diskuteres i øjeblikket ud fra administrative kriterier i de fire kommuner, eksisterende fredninger, kulturhistoriske interesseområder og områder som ikke dækker de fire kommuner i sin helhed. Organisering Projektet støttes af en række organisationer, lodsejere de fire involverede kommuner samt Roskilde Amt. Fra kommunesammenlægningen pr. 1. jan vil området bestå af to kommuner, hvilket yderligere vil bidrage til at skabe de rette rammer for den fremtidige udvikling af området. For organisering i styregruppe m.m. se organisationsdiagram side 8. Styregruppen er sammensat af: Borgmestre fra kommunerne i området samt Teknik- og Miljøudvalgsformand i Roskilde Amt Lodsejere Direktørerne fra Vikingeskibsmuseet og Roskilde Museum Et medlem af Friluftsrådet Styregruppens formand er borgmester Virginia Holst, Hvalsø kommune. Styregruppen bliver bistået af en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra de involverede kommuner og amtet samt Vikingeskibsmuseet og Roskilde Museum. Alt materiale opsamles af arbejdsgruppen, der afleverer arbejdet til Styregruppen, som godkender den endelige rapport. Projektet støttes og styres fra sekretariatet, der er placeret i Roskilde Kommune, Kulturafdelingen. Tema grupper I åbne temagrupper sidder eksperter og frivillige interessenter fra Friluftsliv, Landbrug, Turismesektoren, Naturorganisationerne (DN, DOF mv.) i området. I nedsatte emnegrupper sidder frivillige interessenter, og leverer input til temagrupperne eller arbejdsgruppen afhængigt af interessefelter. Projektet satser på at styrke og fremme en fælles identitet for området. Der er blevet arbejdet målrettet, og der er på alle niveauer opnået politisk opbakning til konceptet. Ved at fokusere på frivillighed for lodsejerne, og ved at tage udgangspunkt i de meget store eksisterende fredninger inden for området, er det lykkedes at opnå interesse og opbakning til initiativet fra alle sider. 4

7 Økonomi De involverede institutioner, amt og kommuner bidrager med arbejdskraft til udførelse af undersøgelser og afholder alle øvrige nødvendige udgifter i relation til arbejdet. Friluftsrådet støtter projektet med 1,6 mio. kr. Det samlede budget er minimum 2,6 mio. kr. Kontakt og information: Kommunaldirektør Poul Bjerager, Hvalsø Kommune, tlf Mail: komdir@hvalsoe.dk Hjemmeside: Bunden af Roskilde Fjord. Fotograf: Ole Malling Ledreborg Slot. Fotograf: Ole Malling Skibssætningen ved Gl. Lejre. Fotograf: Ole Malling Gravhøj ved Hvalsø. Fotograf: Ole Malling Idyl i Bistrup skovene. Fotograf: Ole Malling 5

8 Undersøgelsesområdet Åmosen-Tissø Undersøgelsesområdet Åmosen Tissø har navn efter nogle af Sjællands største og vigtigste vådområder, dels Store, Lille og Bøstrup Åmose og dels Tissø. Vådområderne indeholder store biologisk værdifulde mose- og engpartier, og Tissø er en meget kendt fuglesø, hvor der også er gjort store fund fra Vikingetiden. Store og Lille Åmose er internationalt kendte for fund af levn fra Stenalderen. De bevarede mosepartier i Store Åmose indeholder nogle af de bedste redskabsfund fra især jægerstenalderen og velbevarede rester af anskudte dyr, som har søgt skjul i mosen. Et hovedmål for forvaltningen af det kommende naturområde vil være hævning af vandstanden i Store Åmose, i første omgang i de østlige dele. En sådan hævning vil give et betydeligt løft for unikke naturværdier. Et løft, der kan sammenlignes med naturgenopretningen ved Skjern Å. Ligeledes vil en vandstandshævning forbedre bevarelsesforholdene for kulturminderne. Opstemning af Kongemosegrøften ved Kongemose har allerede i dag skabt en vandflade, som bl.a. rummer et rigt fugleliv. Det er en smagsprøve på, hvad en øget vandstand i større dele af området kan medføre. Åen med de to navne for øvre og nedre løb (Åmose Å og Halleby Å) er det element, som binder naturen sammen. Her er der mulighed for at følge den fra ret beskedne dimensioner midt i Sjælland til den ved udløbet er Sjællands næststørste vandløb. Langs denne å og dens opland ligger mange natur- og kulturhistoriske værdifulde områder, heriblandt en række herregårdsmiljøer. Tilsammen rummer dette store oplevelsesmuligheder. Geografisk afgrænsning Undersøgelsesområdet strækker sig km i luftlinie fra østenden af Store Åmose til Halleby Å s udløb i Storebælt gennem Flasken ved Reersø. Der arbejdes med afgrænsningen, men området vil omfatte habitatområder med tilknyttede lavbundsområder, skove og andet natur. Organisering Projektet støttes af en række organisationer, lodsejere, de ni involverede kommuner samt Vestsjællands Amt. For organisering i styregruppe m.m. se organisationsdiagram side 8. Styregruppen er sammensat af: To borgmestre fra kommunerne i området samt et medlem af Vestsjællands Amt Repræsentant og observatør for Landboforeningen og lodsejere Repræsentant for museerne i området Repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet To repræsentanter fra afd. For natur & miljø, Vestsjællands Amt Styregruppens formand er borgmester Henning Fougt, Hvidebæk kommune. Styregruppen bistås af en Teknikergruppe med repræsentanter for flertallet af kommunerne i området og for Vestsjællands Amt. Styregruppen og teknikergruppen bliver betjent af et sekretariat placeret på Kalundborg og Omegns Museum. Åbne arbejdsgrupper Ved det indledende borgermøde med ca. 120 deltagere, blev der nedsat 4 arbejdsgrupper, hver med deltagere, som arbejder med emnerne: Natur, Kulturhistorie, Friluftsliv, Erhverv og turisme. Et afsluttende seminar med grupperne holdes 28. maj Projektet er kendetegnet ved en engageret styregruppe, der har været meget aktivt involveret i kontakt og information til borgerne. Udover borgermøder og arbejdet i arbejdsgrupperne har der været talrige uformelle kontakter, møder og oplæg. Det skal noteres, at der blandt en del af lodsejerne i moseområdet er positiv interesse for samarbejde om en fremtidig hævning af vandstanden. Lyngen i Store Åmose Fotograf: Morten Kjærgaard 6

9 Økonomi De involverede kommuner bidrager med kr. Vestsjællands Amt med 1 mio. kr og Friluftsrådet med 1,65 mio. kr. Endvidere bidrager amt og kommuner med arbejdskraft svarende til 1/3 årsværk. Det samlede budget udgør således ca. 3,2 mio. kr. Kontakt og information: Sekretariatsleder, biolog Claus Helweg Ovesen Kalundborg og Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg, tlf , mobil Mail: helweg.ovesen@kalmus.dk Hjemmeside: Strids Mølle med mølledam. Fotograf: Morten Kjærgaard Lille Åmose med Tissø i forgrunden og Skarresø i baggrunden. Fotograf: Jan Kofoed Winther Græsningsenge ved Tissø. Fotograf: Morten Kjærgaard 7

10 Organisering i undersøgelsesområderne ses af nedenstående organisationsdiagram: STYREGRUPPE Teknikergruppe / Arbejds gruppe Sekretariat Temagruppe 1 Temagruppe 2 Temagruppe 3 Temagruppe 4 Temagruppe 5 Valgt tema Friluftsliv Natur Kulturmiljø Valgt tema Emnegruppe Emnegruppe Emnegruppe Styregruppen har det overordnede politiske og økonomiske ansvar. Teknikergruppen/arbejdsgruppen styrer og koordinerer temagrupperne samt sekretariatet. De er endvidere ansvarlige for at servicere det politiske niveau styregruppen. I Åmosen-Tissø refererer sekretariatet direkte til styregruppen ved formanden. Teknikergruppen er rådgivende for sekretariatet, der koordinerer arbejdsgrupperne. Alle tre undersøgelsesområder har en opbygning, der i store træk ligner denne, om end terminologien kan variere lidt fra sted til sted. Dette gælder også for antallet af tema- og emnegrupper. 8

11 Den videre køreplan Afrapportering Bortset fra to nationalparkpilotprojekter afrapporterer de øvrige samt de tre undersøgelsesområder den 1. juli Evaluering Den Nationale Følgegruppe evaluerer rapporterne i perioden 1. juli marts Følgegruppens rapport inklusive anbefalinger skal foreligge senest den 1. marts Nationalparklov Regeringen arbejder med den politiske drøftelse samt forberedelse af en nationalparklov i perioden 1. marts 2006 forår 2007, hvorefter Miljøministeren forventes at fremsætte lovforslag. Loven forventes vedtaget i løbet af foråret Hvornår udpeges de første nationalparker? Efter den forventede vedtagelse af lovgrundlaget i foråret 2007 udvælges der et antal områder. De skal gennemgå den etableringsprocedure, som loven vil foreskrive. For de pågældende områder vil der skulle gennemføres en fornyet planlægnings- og høringsprocedure i overensstemmelse med lovens regler. Den eller de første nationalparker forventes tidligst i foråret Græsningsenge ved Tissø. Fotograf: Morten Kjærgaard

12 Denne folder viser, at det kun kan være i både naturens og befolkningens interesse, at de tre undersøgelsesområder opfattes som og bliver ligeværdige deltagere i nationalparkarbejdet. Som naturlige samarbejdspartnere bør områderne og deres omfattende undersøgelser indgå i den videre køreplan på lige fod med de syv pilotprojekter. Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Scandiagade 13. DK København SV Telefon Fax fr@friluftsraadet.dk. Undersøgelsesområdet Skjern Å Projektchef Eva Kanstrup, Ringkøbing Amt, tlf Mail: vamek@ringamt.dk Projektkonsulent Niels Nørskov Stidsen, tlf Mail: niels@stidsenpartnere.dk Hjemmeside: Undersøgelsesområdet Det Kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejre-egnen Kommunaldirektør Poul Bjerager, Hvalsø Kommune, tlf Mail: komdir@hvalsoe.dk, Hjemmeside: Undersøgelsesområdet Åmosen-Tissø Sekretariatsleder, biolog Claus Helweg Ovesen Kalundborg og Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg, tlf , mobil Mail: helweg.ovesen@kalmus.dk Hjemmeside: