4. semester 2008 Jeppe Smed Sørensen (js64587)

Transkript

1 Cand.merc.aud hovedopgave Forfatter: 4. semester 2008 Jeppe Smed Sørensen (js64587) Vejleder: Hanne Søndergård Birkemose Landbrug i selskabsform Opgaven har til formål at beskrive og analysere mulighederne for, at drive en landbrugsejendom i selskabsform og beskæftiger sig med den juridiske del af problemstillingen. Farming in corporate form The thesis describes the possibilities for the farmers in Denmark to own a farm in a corporate form. Handelshøjskolen i Århus 2008 Afleveringsdato: 1. august 2008 (uge 31)

2 Landbrug i selskabsform English summary The thesis describes the possibilities for the farmers in Denmark to own a farm in a corporate form. By the ownership of a farm in the corporate form the author understands how the land and buildings are owned and not how the production is organized. Such corporate ownership of a farm can be organized in two forms as a limited liability company (in Danish: aktieselskab) or as a private limited company (in Danish: anpartsselskab). The thesis has two main aims. First, it examines relevant laws and regulations in Denmark. Second, it describes and interprets the opportunities for the acquisition of a farm by a company, shaped by the law. The principal rule of the Danish agriculture law is that it is forbidden for a corporation to acquire and own farm property in Denmark. The reason for such situation is a 200-year-old political proposal which was accepted in order to have farmers owning the farm land by themselves instead of renting it from companies. The proposal originated from an ideological idea saying that the old system, under which the famers had to rent their farm from the landlords, did not match with the new ideas of freedom and equality. In addition, it was believed that the farmers would work harder if they owned the farm than if they rented it. In 1957, a law that forbade the purchase and ownership of farms by corporations came into force. Such law was created in order to prevent the reappearance of the old renting system, when the land was not owned by the farmers. There are two exceptions to the principal rule that allow a corporation to acquire a farm, but only if the corporation fulfills specific conditions. The exceptions (models) that are presented in this paper are (1) the farmer company and (2) the co-ownership company. A farmer company is a limited liability company or a private limited company. At least one of the owners of such company has to be a farmer with the legal holding of at least 10% of the capital of the company and the majority voting right. Besides, the farmer has to comply with specific rules that regulate the acquisition process of a farm. Among such rules are the requirements for the farmer to have a relevant education in farming, to live in the farm and similar. Side i af iv

3 Landbrug i selskabsform The other shareholders in the company are restricted to the family members of the farmer. In other words, the other shareholders can be the farmer s spouse or a partner, siblings and their children, children-in-law, parents-in-law and people which are related with the farmer by blood in an ascending or descending line. Therefore, only few other people are allowed to hold a stock in the farmer company. In addition, the possibility for trading the shares of the company is limited. Pension funds and life insurance companies are exceptions as they are also allowed to own company s shares. The reason for such exception is that it is considered that these organizations are not interfering in the company s daily management. By restricting the group of potential shareholders that can hold a stake in the company to only the farmer and his or her family members, the politicians are acting in line with the proposal of keeping the ownership of the farms in hands of the farmers. Specific rules regulate the arrangements that the shareholders can make among themselves. For example, the farmer has to organize the management of the farm by him- or herself and any other regulatory arrangements about the management are illegal. In addition, the company cannot enter into any agreement without the consent of the farmer. Several other minor rules exist that the company has to take into account. The second model is a co-ownership company that is required to obtain permission from the government authorities in order to acquire a farm. The co-ownership company does not have to be a limited liability company or a private limited company like the farmer company has to be. But for simplification the thesis only deals with that the owners will use one of the two corporation forms. Before the acquisition of a farm by a co-ownership company, the owners of the farm have to fulfill certain requirements. First, the farm has to be co-owned (a) by either the people who are related to each other, or (b) by the people who live within a 10 kilometer range from the farm. Second, at least one co-owner is required to have a relevant education as well as he/she has to live in the farm. The requirements for the farmer are stricter if the company is going to be co-owned by people living near the farm (option (b)). In addition to the above mentioned requirements for the co-ownership of the farm, the authorities also require three conditions to be fulfilled by the company to get the permission. In order to fulfill the first condition, it is required that the farmer owns 1/5 of the capital in the company during its whole life time. Moreover, all shareholders have to comply with the rules of the ownership stating that the shareholders have to be re- Side ii af iv

4 Landbrug i selskabsform lated to the farmer or have to live within 10 kilometers from the farm; only then the second condition is fulfilled. Finally, to fulfill the third condition some restrictions have to be put on the company s articles. In addition, specific information is required to be given out by the company to the authorities. The authorities are not required to demand the fulfillment of all three conditions; however, in the majority of cases they will. All shareholders, including the farmer, of both, the farmer and the co-ownership company, are forbidden to own more than 400 hectare or four estates individually. In other words, in Denmark a company as well as a privately owned farm cannot exceed the area of 400 hectares or four estates, unless the authorities have granted a special permission. The last part of the thesis deals with the reasons behind the decision of a farmer that drive him or her to choose the option of owning a farm in the corporate form. In addition, the last part describes the reasoning behind the choice of one or the other exception. The reduction of the personal risk by having a limited liability in the company is one of the motives for choosing the corporate ownership. Another could be a tax motive. Also, the ownership of a farm in the corporate form allows the farmer to receive the financing from the third party instead of borrowing the necessary funds from the bank. However, the strict ownership regulations limit the possibility of receiving such financing. The author of the thesis does not claim that one model is better than the other. On the contrary, the choice of model is up to the farmer. However, the choice depends on the desired number of potential owners and the relations among them. In order to get the permission from the authorities, a co-ownership company has to have two or more owners whereas for a farmer company it is not required to have more than one owner. Yet, if the farmer company is planned to be owned by more than one owner and the owners are not related to each other, the authorities will not recognize the company. If there is going to be more than one owner and the owners are related then they can freely choose between the two models. The choice depends on the wish of the owners for the freedom of contract. In a farmer company, strict regulations establish the duties and responsibilities of the farm, whereas in the co-ownership company the owners can Side iii af iv

5 Landbrug i selskabsform arrange the duties and responsibilities among themselves. The model s choice procedure is illustrated in the following figure. Figure i: The Choice of a Model: 1) More than one owner? Yes 2) Family related Yes 3) Wish for freedom of contract Yes Co-ownership company No No No Farmer company Co-ownership company Farmer company Most likely, the farmer would prefer a farmer company because it gives him or her more control over the daily management and other aspects of the company. The other owners would prefer a co-ownership as it allows them to influence the management of the company more. Overview of the different chapters in the thesis 1) Introduction 2) Farm property in corporate form 3) Farmers companies 4) Co-ownership companies 5) Transfer of ownership of farmers or co-ownerships companies 6) Summary, motives and selection of corporate model 7) Conclusion 8) Perspectives Side iv af iv

6 Landbrug i selskabsform Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsninger Definitioner og forkortelser Landbrug i selskabsform Landbrugslovens regler for selskabserhvervelser Formålet med indførelsen af landbrug i selskabsform i landbrugslovgivningen Landbrugslovens regler for personerhvervelse Landmandsselskaber Ejerkravet Landmanden i selskabet Majoritetsaktionær pct. reglen Familieinvestorerne Landmandens familie Pensionskasser og livsforsikringsselskaber Dispensation mv Landmanden i selskabet Familieinvestorerne Familieinvestorerne falder uden for familien Pensionskasser og livsforsikringsselskaber Navneaktier, vedtægter og en personlig landbrugsejendom Navneaktier Vedtægter og aftaler Nr. 1: Selskabets formål Nr. 2: Det direkte stemmeflertal Nr. 3: Den daglige ledelse Nr. 4: Tegningsret Nr. 5: Medlem af bestyrelse og direktion Nr. 6: Varsel ved andre aktionærers ret til overtagelse af aktier Afhændelse af en ejendom i strid med vedtægterne En personlig landbrugsejendom Holdingselskaber Landmandens holdingselskab Familiens holdingselskab(er) Fælles regler Blandet ejerforhold Landmandsselskaber fra 1989 til Indberetningspligt og kontrol mv Manglende opfyldelse af reglerne Samejeselskaber - Landbrug i selskabsform med tilladelse Erhvervelse af en personlig anpart Ankermanden Sameje inden for familien Sameje uden for familien Dispensationer Tilladelse samejeselskaber Tilladelser generelt Side i af ii

7 Landbrug i selskabsform Specifikt for sameje selskaber Betingelser for tilladelse Ankermandsbetingelsen Erklæringsbetingelsen Vedtægtsbetingelsen Tilladelser i praksis Tilladelse Tilladelse Overdragelse af landmands- og samejeselskaber Overdragelse af landmandsselskaber Overdragelse af landmandens aktier Overdragelse til ny landmand i selskabet Overdragelse til familieinvestorerne Overdragelse af familieinvestorernes aktier Overdragelse af landmandsselskaber fra 1989 til Overdragelses af samejeselskaber Ankermanden Opsummering, motiver og valg af model Opsummering Motiver Valg af model Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Tilladelserne Bilag 2: Landbrugsloven Bilag 3: Landbrugslovsbekendtgørelsen Bilag 4: Landbrugslovscirkulæret Bilag 5: Landbrugslovsvejledningen Vedlagt er en cd med de fleste af kilderne. Side ii af ii

8 Landbrug i selskabsform 1. Indledning 1 Tilbage i 1700-tallet var ejendomsretten til den danske landbrugsjord samlet på ganske få hænder, de såkaldte hovedgårde, som forpagtede jorden ud til fæstebønderne. Fæstebønderne skulle betale en pengeafgift ved indtrædelse i fæsteforholdet og en årlig afgift, samt andre ydelser, fx pligt til hoveri på hovedgården. Den offentlige regulering var næsten ikke eksisterende, dog var der enkelte regler som skulle beskytte bondestanden. Forordning af fastslog således, at et fæsteforhold normalt skulle indgås for fæsterens og hans enkes livstid, samt forordning af der bestemte, at bøndergårde og bondejorder ikke måtte nedlægges for at blive samlet under hovedgården og dens jord. Landbruget blev således drevet ved at bondestanden lejede sig ind på landbrugsejendommene. I det 18. århundrede indledes en langvarig landbrugsreform, der startede med 4 forskellige forordninger fra Baggrunden var gode konjunkturer for landbruget og at det gamle fæstesystem harmonerede dårligt med de nye tiders friheds- og lighedsidealer. Målsætningen var, at bevare en talstærk bondeklasse og give dem en så selvstændig stilling som muligt. Bondestanden skulle således eje frem for at leje sig ind på landbrugsejendommene. Forordning af udtalte således, at man burde tilstræbe at lade fæstebønderne erhverve ejendomsret til deres jord, idet dette måtte være til samfundets fordel, da bønderne vil arbejde hårdere, hvis de selv ejede jorden. Således var 67 pct. af alle gårde i 1850 selveje, knap hundrede år efter. Ved lov nr. 373 af indførtes fæsteafløsningsloven, der påbød tvungen afløsning af de resterede fæstegårde til selveje. Ved landbrugsloven af 1949 blev der indført begrænsninger i adgangen til at erhverve landbrugsejendomme. Erhververen kunne således ikke erhverve en ejendom, hvis erhververen derved bliver ejer af mere end to landbrugsejendomme, dog med undtagelse af hvis der var tale arv eller overdragelse mellem ægtefæller. Begrænsningen i adgangen til at erhverve landbrugsejendomme blev suppleret med institutionsloven fra , der forbød selskaber mv., at erhverve fast ejendom, der benyttedes til landbrug og gartneri, medmindre erhvervelsen var til ikkejordbrugsmæssigt anvendelse. Dette kunne fx være bebyggelse eller grusgravning. 1 Følgende afsnit er baseret på Jordlovgivning afsnit II s Lov nr. 127 af Side 1 af 66

9 Landbrug i selskabsform Indførelsen af erhvervelsesbegrænsningerne var styret af et ønske om bl.a. at undgå, at ejendomsretten til landbrugsejendomme blev samlet på få hænder og bønderne igen var tvungen til at leje landbrugsejendommene, som de var under fæstesystemet. Derved ville landbrugsreformen fra 18 hundredtallet have været spildt. Især 1957-loven skyldes et ønske om, at landbrugsejendommene ikke blev taget ud af omsætning ved, at juridiske personer erhvervede ejendommene og derved ikke kunne tjene til udstykning med henblik på at oprettelse og supplering af mindre brug. Landbrugsloven fra 1967 videreførte forbuddet med selskabserhvervelse af landbrugsejendomme, medmindre man opnåede tilladelse. Først i 1989 blev erhvervelsesbegrænsningen for selskaber lempet, således det blev muligt for selskaber at erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, idet der var et politisk ønske om at tilgodese landbrugets finansieringsmuligheder. Det er med baggrund af denne indførelse i landbrugsloven fra 1989, at denne rapport tager sit udspring Problemformulering Formålet med denne rapport er, at beskrive og analysere mulighederne for at drive en landbrugsejendom i selskabsform. Dette vil ske ved, at først beskrive og analysere hvilke regler der regulerer et selskabs erhvervelse af en landbrugsejendom. Til sidst diskuteres forskellige motiver, der kan have betydning for at vælge selskabsform frem for enkeltmandsvirksomhed Afgrænsninger Ved landbrug i selskabsform forstås i denne rapport muligheden for, at et selskab erhverver adkomst på en landbrugsejendom og benytter landbrugsejendommen til produktion af de traditionelle landbrugsprodukter så som korn, kød og mælk. Rapporten vil ikke beskæftige sig med andre typer af juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme, til fx naturformål eller gartneri, da der ønskes en analyse af mulighederne for at drive landbrug i selskabsform for private erhvervsdrivende landmænd. Rapporten vil således heller ikke beskæftige sig med, hvordan selve produktionen på landbrugsejendommen er organiseret. Fx et produktionsselskab, der lejer sig ind på en landbrugsejendom til produktion af svin. Side 2 af 66

10 Landbrug i selskabsform Rapporten vil kun kigge på den juridiske del af at drive landbrug i selskabsform i henhold til landbrugsloven og vil derfor ikke beskæftige sig med andre regler der kan havde betydning for selskabsdannelsen. Dette kunne fx være den skattemæssige del, der utvivlsom vil være en af hovedfaktorerne, for at drive et landbrug i selskabsform. Rapporten vil ligeledes kun beskæftige sig med aktie- og anpartsselskaber som selskabsform. Problemstillinger vedrørende interessentskaber, kommanditselskaber, fonde mv. vil ikke blive behandlet i denne rapport, lige som de almindelige regler for aktie- og anpartsselskaber ikke vil blive udsat for analyse. Besvarelsen af rapporten vil tage udgangspunkt i diverse love for landbruget og vil benytte sig af retsdogmatisksmetode / analytisk retsvidenskab til besvarelse af problemformuleringen Definitioner og forkortelser Aktieselskab: Omhandler både aktie og anpartsselskaber, medmindre andet fremgår Ejendom: Vil blive brugt synonymt med landbrugsejendom, medmindre andet fremgår Landbrugsejendom: En ejendom der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister jf. landbrugslovens 2 Landmandsselskaber: Selskaber omfattet af landbrugslovens 20 Samejeselskaber: Selskaber omfattet af landbrugslovens 21, nr. 3. Lbl: Lbl-bek: Lbl-cirk: Lbl-vej: TLF: Landbrugsloven Landbrugslovsbekendtgørelsen Landbrugslovscirkulæret Landbrugslovsvejledningen Tidsskrifts for landbrugsret Side 3 af 66

11 Landbrug i selskabsform 2. Landbrug i selskabsform Dansk landbrug har aldrig i nævneværdigt omfang været forbundet med selskaber, hvilket også kan ses af antallet af selskaber blandt de danske landbrugsbedrifter. Således var under 2 pct. af landbrugsbedrifter i 2007 drevet i selskabsform, ca. 8 pct. var drevet i interessentskaber og kommanditselskaber og ca. 90 pct. i personligt regi 3. Udviklingen går dog i retning af færre personligt drevne landbrugsbedrifter, da det var 94 pct. af bedrifterne der var drevet i personligt regi i Udviklingen af aktie og anpartsselskaber inden for landbruget er dog gået tilbage siden 1998, idet der pr 1. januar 1998 var i alt 787 landmandsselskaber 5, imod 631 i , hvilket udgjorde 1,3 pct. af alle landbrugsbedrifter i Landbrug i selskabsform er i dag reguleret af landbrugslovens 20 til 25 fra oktober , men muligheden for at drive landbrug i selskabsform uden tilladelse stammer som nævnt tilbage af landbrugsloven fra juli Foruden landbrugsloven er der udstedt en landbrugslovsbekendtgørelse 9, et landbrugslovscirkulære 10, samt en landbrugslovsvejledning 11 som hver især uddyber reglerne i 20 til 25. I det følgende vil der blive gennemgået og analyseret landbrugslovens opbygning med hensyn til selskaber. Herefter beskrives hvorfor muligheden for landbrug i selskabsform blev genindført i lovgivningen og til sidst de personlige erhvervelsesbetingelser der skal være opfyldt for at en privat person kan erhverve en landbrugsejendom Landbrugslovens regler for selskabserhvervelser 12 Hovedreglen i landbrugsloven er, at juridiske personer ikke kan erhverve en landbrugsejendom eller anpart heri jf. lbl 20 til 24 modsætningsvis. Til hovedreglen findes en række undtagelser i lbl 20 til 24. Hovedreglen har sit udgangspunkt i et politisk ønske om, at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget, hvilket klart fremgår af landbrugslovens 1 nr. 4 omkring formålet med landbrugsloven. 3 Tal om landbruget 2007 s5. 4 Statistik Nyt fra Dansk Landbrug nr s8 tabel 4. 5 Betænkning nr s119 6 Statistik Nyt fra Dansk Landbrug nr s8 tabel 4. 7 LBK nr af 09/10/2007 Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme 8 LBK nr. 504 af 17/07/1989 Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme 9 BEK nr. 698 af 21/06/2007 Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme 10 CIR nr. 36 af 03/06/2005 Cirkulære om lov om landbrugsejendomme 11 VEJ nr. 37 af 03/06/2005 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 12 Besvarelsen vil tage udgangspunkt i LBK nr af 09/10/2007, medmindre andet er anført. Side 4 af 66

12 Landbrug i selskabsform Formålet med landbrugsloven om, at bevare selveje som et hovedelement i dansk landbrug jf. 1 nr. 4 er relativ ny i lovgivningsmæssige forstand, idet selveje formålet først blev en del af loven i Før denne tid fremgik selveje formålet ikke af selve loven, men fremgik kun af politiske ønsker jf. indledningen. Undtagelserne i landbrugslovens 20 til 24 vedrører: 20: Landmandsselskaber. 21: Tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at drive landbrug i selskabsform, hvor den jordbrugsmæssige anvendelse kan begrundes i hensyn af et alment samfundsmæssigt formål. 22: Offentlige danske myndigheder. 23: Almene vandforsyningsanlæg. 24: Fonde med almennyttige naturbeskyttelsesformål. Det ses af undtagelserne 20 og 21, at disse primært vedrører private erhvervsvirksomheder, hvorimod undtagelserne i 22 til 24 vedrører offentlige interesser. Som det fremgår af afgrænsningerne i afsnit 1.2 vil denne rapport ikke behandle reglerne i 22 til 24, idet omfanget af rapporten vil blive for stort, samt der ønskes kun en analyse af mulighederne for at drive landbrug i selskabsform for private erhvervsdrivende. Således vil kun 20 og 21 om henholdsvis landmandsselskaber og tilladelser blive gennemgået. Foruden 20 til 24 findes landbrugslovens 25 der regulerer selskaberne og fondenes mulighed for frit at udforme deres vedtægter og fundsatsbestemmelser. Bestemmelsen vil blive gennemgået i begrænset omfang Formålet med indførelsen af landbrug i selskabsform i landbrugslovgivningen Muligheden for at erhverve landbrugsejendomme i selskabsform uden tilladelse blev indført i landbrugslovens af Det fremgår af betænkning nr. 1152, at formålet med indførelsen var et ønske om at liberalisere landbrugserhvervet. Således begrundes indførelsen med tre hovedbegrundelser 13 : 1) Muligheden for at tilføre landbrugserhvervet ansvarlig kapital 13 Betænkning nr s38. Side 5 af 66

13 Landbrug i selskabsform 2) Skattemæssige fordele ved selskabsformen og 3) Begrænsning af ejerens risiko. Den første hovedbegrundelse skal ses i lyset af udviklingen af stadig større landbrugsbedrifter inden for landbruget og derved landmandens personlige muligheder for at fremskaffe den nødvendige kapital. Ved anvendelse af ansvarlig kapital kan omkostningerne ved finansieringen af bedriften således blive afhængige af bedriftens resultat frem for en fast finansieringsomkostning uden hensyn til bedriftens resultat, idet finansieringen kan flyttes fra realkreditbelåning til selskabskapital 14. Som det vil fremgå senere i rapporten er muligheden for ansvarlig kapital blevet stærkt begrænset siden Den skattemæssige hovedbegrundelse må siges, at være en svag begrundelse, idet skatteretten prøver at være neutral i forhold til personers og selskabers valg af etableringsform. Betænkningen til landbrugsloven af nævner således også selv, at forskellene ved selskabsform og personlig drevet virksomhed allerede er bortfaldet med skattereformen af 1986 eller aftalt ophævet. Der eksistere dog stadigvæk forskelle, bl.a. beskatningen af genvundne afskrivninger og tinglysningsafgiften ved overdragelse af en landbrugsejendom i privat regi, der spares ved overdragelse af aktier. Den sidste hovedbegrundelse, vedrørende begrænsning af ejerens risiko, må siges i høj grad at afhænge af personens økonomiske forhold. Således vil der næppe være en risikobegrænsning for en privat person, der ikke har en personlig formue i forvejen og derved er nødsaget til at låne hele sit kapitalindskud i selskabet. Banken/lånegiver vil i disse tilfælde højest sandsynligt stille krav om personlig kaution. En etableret kapitalindskyder, vil derimod kunne begrænse sin personlige risiko til sit kapitalindskud, såfremt han ikke behøver at låne pengene. Sidstnævnte kunne fx være en ældre landmand med en gældfri landbrugsejendom, han indskyder i et landmandsselskab. Ved lovændringen i 1989 blev det forudsat, at når der var registreret 500 aktie- eller anpartsselskaber, som ikke var enkeltmandsejede eller familieejede selskaber skulle erfaringerne med landmandsselskaber vurderes. Den 1. januar 1998 var der kun registeret 305 selskaber, der opfyldte disse betingelser og hvor mange der er registeret siden hen og om erfaringerne er blevet evalueret vides ikke Betænkning nr s39 første afsnit. 15 Betænkning nr s39 tredje afsnit. 16 Betænkning nr s119. Side 6 af 66

14 Landbrug i selskabsform 2.3. Landbrugslovens regler for personerhvervelse Før der kan kigges på betingelserne for landbrug i selskabsform, er det nødvendigt først at kigge på de personlige erhvervelsesbetingelser. Dvs. reglerne for private personers adgang til at erhverve en landbrugsejendom. Disse regler påvirker i stort omfang et selskabs mulighed for at erhverve en landbrugsejendom. Reglerne for personers erhvervelse af en landbrugsejendom fremgår af landbrugslovens 12 til og 13 vedrører den personlige erhvervelse af en landbrugsejendom, hvorimod 14 og 15 vedrører henholdsvis arv og familiehandel. 16 vedrører erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom 17 og 17 der omhandler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris adgang til, at give dispensationer for reglerne i 12 til 16. Reglerne vil her kun blive gennemgået overordnede, da en dybere forståelse af reglerne ikke er nødvendig for rapportens formål og primært koncentrere sig om lbl 12. Ifølge 12 skelnes der imellem erhvervelse af landbrugsejendomme over og under 30 ha. For erhvervelse af en landbrugsejendom under 30 ha gælder jf. 12 stk. 1, at erhververen skal være fyldt 18 år; at erhververen eller dennes børn under 18 år, ikke inden erhvervelsen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom og erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder bopælskravet i landbrugslovens 8. Dvs. tager fast bopæl (helårsbolig jf. lbl-bek 3, stk. 1, 1 pkt.) på landbrugsejendommen i minimum 8 år efter erhvervelsen jf. 8. Bopælspligten kan opfyldelse af en anden end erhververen jf. 8, stk. 2, såfremt erhververen ikke ejer eller er medejer af mere end 30 ha landbrugsejendom. For landbrugsejendomme på 30 ha eller derover gælder jf. 12 stk. 2, yderlige at erhververen opfylder de uddannelseskrav der er fastsat af ministeren og selv driver ejendommen (driftskrav). Dvs. driver ejendommen for egen regning og at ejendommens jorder ikke kan bortforpagtes i den periode, hvor bopælspligten er gældende jf. lbl-bek 12, stk. 1 og 3. Der gælder således et bopælskrav, et uddannelseskrav og et driftskrav afhængig af størrelsen af landbrugsejendommen for, at en person kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom. Såfremt erhververen i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme gælder desuden yderligere et arealkrav eller ejendomskrav og et afstandskrav (strukturreglerne) jf. lbl 12, stk. 3. Strukturreglerne indebærer, at erhververen ikke ved 17 Erhvervelse af en anpart efter 16 vil blive gennemgået i afsnit 4.1. Side 7 af 66

15 Landbrug i selskabsform yderligere erhvervelser bliver medejer af over 400 ha eller 4 landbrugsejendomme jf. 12 stk. 3 nr. 6. Herudover skal den nye ejendom ligge inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor ejeren har taget fast bopæl jf. 12, stk. 3, nr. 5. Disse krav gælder også indirekte for selskaber, idet landmanden i selskabet / ankermanden skal opfylde bopælskravet, uddannelseskravet, driftskravet og strukturreglerne som det vil fremgå af de følgende kapitler. I dette kapitel er der gennemgået landbrugslovens opbygning og formål med mulighed for at erhverve en landbrugsejendom, samt de personlige erhvervelsesbetingelser. I det følgende vil der først blive gennemgået reglerne om landbrug i selskabsform uden tilladelse (landmandsselskaber) i kapitel 3. Herefter vil reglerne for landbrug i selskabsform med tilladelse (samejeselskaber) blive gennemgået i kapitel 4. Side 8 af 66

16 Landbrug i selskabsform 3. Landmandsselskaber Landmandsselskaber er reguleret af landbrugslovens 20, som stiller en række betingelser for at et selskab kan erhverve og drive en landbrugsejendom uden tilladelse. Stk. 1 til 7 i bestemmelsen regulerer selve landmandsselskabet, bl.a. selskabets ejerforhold og vedtægter. Bestemmelserne stk. 8 til 10 regulerer ministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler for selskaberne og muligheden for at give dispensation. I perioden fra 1989 til 2007 er landbrugslovens regler for landmandsselskaber blevet ændret flere gange; dette gælder i 1994, 1999, 2004 og Reglerne i landbrugsloven fra 1989 var forholdsvis liberale og ved ændringerne i 1994 og 1999 blev der, derfor foretaget stramninger i adgangen til at oprette landmandsselskaber ved indførelse af et kapitalkravet (10 pct. reglen) i 1994 og stramningen af ejerkravet i I 2004 og 2006 er reglerne for ejerkravet blevet lempet. Disse lovændringer vil blive behandlet i de følgende afsnit, i forbindelse med analysen af landmandselskabsreglerne. For at et selskab kan kategoriseres som et landmandsselskab og dermed være omfattet landbrugslovens 20, kræves det, at der er tale om et aktie- eller anpartsselskab jf. 20, stk. 1 første del. Dvs. at interessentskaber, kommanditselskaber, fonde mv. ikke kan erhverve adkomst på landbrugsejendom efter landbrugslovens 20. Ved et aktie- og anpartsselskab forstås jf. lbl-bek 13, ikke kun danske aktie- og anpartsselskaber, men også aktie- og anpartsselskaber fra andre EU-lande eller lande, der har tiltrådt EØSaftalen, samt SE-selskaber, såfremt selskaberne har oprettet en filial i Danmark og derved er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kommanditaktieselskaber er ikke omfattet af 20, jf. lbl-bek 13, stk regulerer ligeledes kun selskabers mulighed for at erhverve og forblive ejer af en landbrugsejendom i landzone. Ligger landbrugsejendommen således ikke i en landzone, er den ikke omfattet af landbrugslovens betingelser for erhvervelse, hverken for privat personer eller selskaber jf. lbl. 12, 20, og 21 modsat Ejerkravet Ejerkravet jf. lbl 20, stk. 1 må betegnes som den største begrænsning for selskabers mulighed for at erhverve og drive en landbrugsejendom og omfatter hvem der kan eje aktier i et landmandsselskab. Der er således krav om landmanden i selskabet jf. stk. 1 nr. 1 og familieinvestorerne jf. stk. 1 nr. 2 og 3. Landbrugsloven 20, stk. 1 ser ud som følgende: Side 9 af 66

17 Landbrug i selskabsform 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og forblive ejer af en landbrugsejendom i landzone, hvis: 1) aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en person, der a) indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne eller b) opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen jf og 17, dog således, at et eventuel krav om selv at drive ejendommen overgår til selskabet, 2) samtlige øvrige aktier eller anparter ejes af personer, der er den i nr. 1 nævnte persons ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje, eller af pensionskasser og livsforsikringsselskaber og 3) de i nr. 2 nævnte personer opfylder betingelserne i 12, stk. 3 nr. 6. Som det ses af bestemmelsen, er der restriktive krav til hvem der kan ejer selskabskapitalen i selskabet, både under erhvervelsen af selve ejendommen, og under den efterfølgende drift af ejendommen, dvs. at reglerne også skal være opfyldt efter en evt. kapitalstilførelse/udlodning fra selskabet. Der gælder således tre krav til ejerne af et landmandsselskab: 1) Der skal være en landmand i selskabet, 2) De øvrige aktionærer skal være familieinvestorer og 3) Hver familieinvestor må ikke eje mere end 400 ha / 4 ejendomme. I det følgende beskrives og analyseres først kravene til landmanden i selskabet, efterfulgt af kravene for familieinvestorerne Landmanden i selskabet Det er en betingelse for, at et selskab kan erhverve en landbrugsejendom, at der er en landmand i selskabet som ejer flertallet af stemmerne i selskabet (majoritetsaktionær) og mindst 10 pct. af selskabskapitalen (10 pct. reglen) jf. 20, stk. 1 nr. 1. Landmanden skal have haft lovlig adkomst på landbrugsejendommen før selskabet erhverver ejendommen jf. a) eller lovligt kan erhverve adkomst på landbrugsejendommen jf. b). Ved landmanden i selskabet skal således forstås, med baggrund i punkterne a og b, en person som opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser jf. afsnit 2.3 og derved personligt kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom. Side 10 af 66

18 Landbrug i selskabsform Det første punkt, a), er bestemt til de situationer, hvor landmanden i forvejen ejer en landbrugsejendom og ønsker at flytte den over i et selskab. Selskabet kan således overtage ejendommen. Det andet punkt, b), skal sikre at en landmand, som ikke før har haft adkomst på landbrugsejendommen, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom via selskabsform, såfremt landmanden som privat person opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser efter og 17. Derved er der ingen forskel på om landmanden ejer eller ikke ejer landbrugsejendommen før han etabler sig i selskabsform. Dog hvis landmanden har ejet ejendommen inden den overdrages til selskabet, starter der ikke en ny 8- årige periode for bopælspligten. Således bevares den allerede optjente del af bopælspligten jf. lbl-bek 14, stk. 2. I det følgende gennemgås først majoritetsaktionær kravet og herefter 10 pct. reglen Majoritetsaktionær Ud over at landmanden i selskabet skal opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser skal han ligeledes være majoritetsaktionær jf. 20, stk. 1, nr. 1. Baggrunden for dette krav skal begrundes i det politiske ønske om, at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform indenfor landbruget jf. lbl 1 stk. 1 nr. 4. Det fremgår ligeledes af betænkningerne for henholdsvis landbrugsloven af og Ved at bevare flertallet af stemmerne vil landmanden forsat kunne træffe de afgørende beslutninger i selskabet og derved bevare den fulde dispositionsret over landbrugsejendommen. Hvorvidt der skal være tale om simpelt flertal eller kvalificeret flertal fremgår ikke direkte af landbrugslovens 20 stk. 1 nr. 1. Derimod hvis der kigges på betænkningen til den oprindelige landmandsselskabsbestemmelse fra fremgår det at: Hvis landmanden selv er i besiddelse af aktier/anparter med mere end halvdelen af stemmerne i selskabet, vil den pågældende have bevaret den fulde dispositionsret, den sikkerhed som gør, at han kan planlægge og investere langsigtet, Det er således kun nødvendigt, at landmanden har et simpelt flertal og ikke et kvalificeret flertal. Dette medfører, at i situationer, hvor landmanden kun er ejer af et simpelt 18 Betænkning nr s46 Sidst i første afsnit på siden. 19 Betænkning nr s132 Under udvalgets forslag. 20 Betænkning nr s46 Andet afsnit. Side 11 af 66

19 Landbrug i selskabsform flertal i landmandsselskabet, kan han ikke på egen hånd gennemtrumfe vedtægtsændringer eller beslutninger der kræver kvalificeret flertal. Dette modstrider således det politiske ønske om selveje, men som behandlet under afsnit 3.2.2, er der stærke begrænsninger på hvad der kan aftales mellem selskabsdeltagerne og udformningen af vedtægterne. Det fremgår ligeledes ikke direkte af landbrugsloven 20 stk. 1 nr. 1, hvordan flertallet af stemmerne skal opnås. Her skal der kigges i landbrugslovsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at flertallet af stemmerne skal fremgå i kraft af den stemmeret, der er tillagt de pågældende aktier eller anparter jf. lbl-bek 15 nr. 2. Det er således ikke muligt, at give landmanden i selskabet flertallet af stemmerne via aktionæroverenskomster eller andre aftaler. Således fremgik det af en jordbrugsdirektoratets skrivelse af omkring en stemmeretsmaksimeringsaftale, at landbrugslovens 20 ikke var opfyldt. Aftalen indebar, at der ikke kunne udøves stemmeret for en A-aktiebesiddelse, der udgjorde mere 5 pct. af den samlede A-aktiekapital, hvilket gav landmanden stemmeflertallet, da han ejede hele B-aktiekapitalen. Som følge af aftalen havde landmanden stemmeflertallet, men 20 var ikke opfyldt, da stemmeflertallet ikke fremgik direkte af de aktier han ejede, men af aftalen. Omvendt betyder dette også, at det er muligt at give aktierne/anparterne forskellige stemmeværdier i form af fx A og B aktier i selskabet. Landmanden behøver derved ikke at eje selskabskapital svarende til stemmeværdien, hvilket også fremgår indirekte af selve landbrugslovens 20 som følge af 10 pct. reglen nedenfor. Stemmeflertallet kan ligeledes heller ikke opnås af to eller flere personer i fællesskab eller af et selskab jf. landbrugslovsbekendtgørelsen 14, stk. 1. Det er således ikke muligt, at to eller flere landmænd går sammen for at fremskaffe det nødvendige flertal. Det er heller ikke muligt for et selskab, at have flertallet af stemmerne, dog er holdingselskaber omtalt i afsnit 3.3 efter 20, stk. 3 undtaget jf. 14, stk. 1. Problematikken om hvorvidt landmanden kan have stemmeflertallet og 10 pct. af kapitalen, via et holdingselskab og personligt tilsammen, men hvor de hver for sig ikke giver stemmeflertallet og 10 pct. af kapitalen vil ligeledes blive gennemgået under afsnit 3.3. Til sidst skal det nævnes, at landmanden ikke må pantsætte sine aktier til andre investorer i selskabet jf. lbl-bek 14, stk. 1, sidste pkt. Således risiker man ikke, at de øvri- 21 Jordlovgivning s651m jordbrugsdirektoratets skrivelse af , j.nr Side 12 af 66

20 Landbrug i selskabsform ge investorer i selskabet kan opnå kontrol over selskabet, ved at erklærer landmanden konkurs pct. reglen Som det fremgår skal landmanden ligeledes eje 10 pct. af selskabskapitalen for, at et selskab kan erhverve en landbrugsejendom. Denne regel kan næppe begrundes direkte i det politiske ønske om selveje, da satsen utvivlsom ville have været større, såfremt selvejet havde været baggrunden for 10 pct. reglen. Reglen var da helle ikke med i den oprindelige landmandsselskabsbestemmelse i landbrugsloven fra 1989, men blev først indført i Indførelsen af reglen skete som følge af omgåelsesmuligheder pga. af forskellen mellem aktie- og anpartsselskabslovgivningen 22. Ifølge aktieselskabslovens 67 skal enhver aktie give stemmeret og kan som maksimum have 10 gange stemmeværdien af andre aktier med samme værdi. En tilsvarende regel findes ikke i anpartsselskabsloven og det er derfor muligt, såfremt 10 pct. reglen ikke fandtes, at konstruere anpartsselskaber, hvor landmanden ejer en meget lille del af selskabskapitalen, men havde flertallet af stemmerne. Reelt vil dette svare til, at landmanden lejer sig ind i landmandsselskabet. 10 pct. reglen sikrer derved større lighed mellem anparts- og aktieselskaber, men skal nok alligevel begrundes indirekte i det politiske ønske om, at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget. En fjernelse af 10 pct. reglen vil således medføre muligheden for selskabskonstruktioner, hvor landmanden i princippet blot er lejer af selskabet og dermed landbrugsejendommen, frem for reelt at eje noget af landbrugsejendommen. Dette vil stride imod over 200 års landbrugspolitik om selveje til bønderne og lejen vil minde om det gamle fæstesystem. Behovet for 10 pct. reglen må i dag siges at være minimal, som følge af, at kredsen af mulige aktionærer er blevet stærkt begrænset, siden landbrugslovene af 1989 og 1994, til stort set kun at omfattet familien jf. lbl 20, stk. 1 nr. 2. Det politiske motiv om selveje vil således stadig være opfyldt, såfremt landmanden lejer sig ind i selskabet med en minimal anpart der har stemmeflertallet, idet familien vil eje resten af selskabet og landbrugsejendommen vil stadig være selveje for familien. 22 Jordlovgivning s653ø. Side 13 af 66

21 Landbrug i selskabsform Familieinvestorerne Landbrugslovens 20 stk. 1 nr. 2 og 3, var ikke del af den oprindelige landmandsselskabsbestemmelse fra 1989 og blev først indsat ved ændringen af landbrugsloven i , for at reducere muligheden for omgåelse af lovens erhvervelsesregler for personer 24. Bestemmelsen fra 1989 var mere liberal og der var således intet krav til de øvrige aktionærer i landmandsselskabet. Således var en af hovedbegrundelser for indførelsen af landmandsselskabsbestemmelsen i 1989 landbrugsloven jf. betænkningen, muligheden for at tilføre landbrugserhvervet ansvarlig kapital 25. Denne mulighed må siges, at være stærkt begrænset med indførelse af familiebegrænsningen i nr. 2 og Landmandens familie Det fremgår af 20 stk. 1 nr. 2 ovenfor, at samtlige øvrige aktier eller anparter i landmandsselskabet skal ejes af personer, der er i familie med landmanden i selskabet eller pensionskasser eller livsforsikringsselskaber. Ved familie forstås en ægtefælle, samlever, søskende til landmanden og deres børn, svigerbørn og svigerforældre, forældres søskende eller beslægtede til landmanden i ret op- eller nedstigende linje, dvs. forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn mv. Ved en samlever forstås jf. lbl-bek 9, en person, der lever i et ægteskabslignende forhold, der har bestået i mindst to år, eller hvor de samlevende har fælles børn. Kravet bliver yderligere strammet af 20, stk. 1 nr. 3, der betinger, at de nævnte personer opfylder betingelserne i landbrugslovens 12, stk. 3, nr. 6. Ifølge 12, stk. 3, nr. 6, må en erhverver der i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme ikke erhverve yderligere adkomst på en landbrugsejendom, såfremt erhververen kommer til at eje et samlet areal på mere end 400 ha eller 4 landbrugsejendomme. Så foruden at kredsen af investorer er begrænset til familien, er kredsen ligeledes begrænset af, at de enkelte familieinvestorer ikke kommer til at eje mere end 400 ha eller 4 landbrugsejendomme ved at investerer i landmandsselskabet. Dette vil også kunne give problemer senere hen, såfremt landmandsselskabet ønsker at udvide med yderligere jord eller landbrugsejendomme. Det er således ikke nok at tjekke om landmands- 23 LOV nr. 350 af 02/06/ Fremsat skr 14/1 99 Till.A Fremsættelsestale: L Betænkning nr s38. Side 14 af 66

22 Landbrug i selskabsform selskabet og landmanden i selskabet opfylder reglen i 12, stk. 3, nr men tillige også de øvrige investorer i landmandsselskabet Pensionskasser og livsforsikringsselskaber Udover landmandens familie giver lbl 20 stk. 1 nr. 2 også mulighed for, at pensionskasser og livsforsikringsselskaber kan erhverve aktier eller anparter i landmandsselskabet. Grunden til at disse selskaber har lov til, at investerer i landmandsselskaber har ikke kunne findes i lovs forarbejdninger til 1999-loven, men det fremgår af lovforslaget til 2004, at baggrunden for reglen er at institutionelle investorer investerer langsigtet 27 og derfor ikke vil udøve indflydelse på den daglige drift. Der kan dog stilles stort spørgsmålstegn ved, om en landmand vil være interesseret i at have en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab som investor med de fordele og ulemper der følger heraf. Og omvendt hvorvidt disse har lyst til at være investorer i et landmandsselskab, da de næppe vil holde sig helt uden for den daglige drift. For at en pensionskasse eller livsforsikringsselskab skal have lovlig adgang til at investere i et landmandsselskab, skal det være godkendt af Finanstilsynet til at drive pensions- eller livsforsikringsvirksomhed i Danmark 28. Udenlandske pensionskasser og livsforsikringsselskaber indenfor EU kan ligeledes lovligt investere i et landmandsselskab, såfremt det er godkendt i hjemlandet og anmeldt til Finanstilsynet i Danmark 29. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber er ikke omfattet af landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 3, idet bestemmelsen lyder de i nr. 2 nævnte personer, hvilket pensionskasser og livsforsikringsselskaber ikke kan betegnes som. Mængden af mulige investorer i landmandsselskabet er således stærkt begrænset til kun at omfatte landmandens familie, pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Familieinvestorerne vil i resten af denne rapport betegne både landmandens familie og pensions- og livsforsikringsselskaber. 26 Bestemmelsen gælder også landmanden i selskabet jf. landbrugslovens 20 stk. 1 nr. 1 b) 27 Dette fremgår også af betænkning nr s42 under midten. 28 Landmandslovbekendtgørelsen 17, stk Landmandslovbekendtgørelsen 17, stk. 2. Side 15 af 66

23 Landbrug i selskabsform Dispensation mv. Landbrugslovens 20, stk. 1 ligger således store begrænsninger på hvem der kan eje kapital i et landmandsselskab jf. ovenfor. Landbrugsloven åbner derfor også mulighed for, at der kan gives dispensation i visse tilfælde for ejerkravene vedrørende familieinvestorerne, når særlige forhold taler for det jf. lbl 20, stk. 10. Der kan ligeledes gives dispensation for de personlige erhvervelsesbetingelser for landmanden i selskabet, hvilket dog skal gives efter lbl Landmanden i selskabet. Der kan aldrig gives dispensation for majoritetsaktionærkravet og 10 pct. reglen for landmanden i selskabet efter landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 1. jf. lbl 20, stk. 10 modsat og jf. lbl-vej afsnit En sådan dispensation vil da også klart stride imod landbrugslovens formål jf. 1, nr. 4, om at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget. Der kan som sagt gives dispensation vedrørende de personlige erhvervelsesbetingelser i landbrugslovens for landmanden i selskabet, såfremt han ikke opfylder disse jf. lbl 20, stk. 1, nr. 1, litra b. Dispensationen gives dog med hjemmel i landbrugslovens 17. Dette drejer sig bl.a. om dispensation for uddannelseskravene jf. 17, stk. 2 og 3 eller dispensation for afstandskravet på 10 km mellem ejendommene jf. 17, stk. 4. Dispensation efter landbrugslovens 17 er uafhængig af om landmanden vælger, at etablere sig i selskabsform eller personlig form og i praksis må det således antages, at der ikke er forskel med hensyn til at give dispensation. Det er således stadig muligt for selskabet, at erhverve adkomst på en landbrugsejendom, såfremt landmanden i selskabet ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser. Dispensationer for de personlige erhvervelsesbetingelser vil ikke bliver yderligere behandlet her, idet disse ligger udenfor rapportens primære formål om landbrug i selskabsform Familieinvestorerne. Der kan efter landbrugslovens 20, stk. 10 gives dispensation for reglerne i 20, stk. 1 nr. 2 og 3 vedrørende familieinvestorerne, når særlige forhold taler for det. Som hovedregel skal familieinvestorkravet være opfyldt i hele selskabets levetid jf. lbl-bek 16, mens lbl-vej afsnit nævner nogle eksempler, hvor den mener der er tale om særlige Side 16 af 66

24 Landbrug i selskabsform forhold, der kan begrunde en dispensation. Det drejer sig bl.a. om generationsskifte til en medarbejder, eller hvor en af familieinvestorerne kommer udover 400ha/4-ejendomsreglen. Alle de nævnte dispensationsgrunde i landbrugslovsvejledningen skal ikke nævnes her, blot skal det nævnes, at landbrugslovvejledningen ikke nævner noget om hvad der skal ske, hvis en af familieinvestorerne ikke længere tilhører landmandens familie og der søges dispensation for dette. Dette vil blive behandlet i det følgende afsnit Familieinvestorerne falder uden for familien Det fremgår som nævnt, ikke af landbrugslovsvejledning, hvad der skal ske, hvis der søges dispensation for, at en familieinvestorerne ikke længere tilhører landmandens familie, fx ved en skilsmisse eller død. Personen er derved ikke længere er omfattet af lbl 20, stk. 1, nr. 2. Landmandsselskabet vil således ikke længere opfylde betingelserne i 20, stk. 1. I landbrugslovens 20, stk. 6 bestemmes, at såfremt et selskab ikke længere opfylder erhvervelsesbetingelserne i 20, stk. 1 og 2, skal selskabet afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter 20, stk. 10. Problemet er kun relevant for de familieinvestorer, der ikke er en del af landmandens slægt, dvs. ægtefælle, samlever, svigersøn/datter, svigerforældre, da de øvrige aktionærer altid vil være i slægt med landmanden af blod. Landmanden vil således som hovedregel være nødsaget til, at købe disse familieinvestorer ud af selskabet inden 6 måneder jf. lbl 20, stk. 6, såfremt han ikke ønsker, at selskabet skal blive nødsaget til at afhænde sine ejendomme. En skilsmisse imellem landmanden og hans ægtefælle, vil således kunne blive en særdeles byrdefuld affære, for landmanden, hvis han er nødt til at købe sin ægtefælle ud af selskabet, for at selskabet ikke skal være nødsaget til at afhænde sine ejendomme, som følge af skilsmissen, såfremt ægtefællen ejer op til 90 pct. af selskabskapitalen. I praksis må det antages, at der kan opnås dispensation for familieinvestorkravet ved en skilsmisse imellem landmanden i selskabet og hans ægtefælle, idet både landbrugslovens 14, stk. 1 og 16, stk. 1 hjemler, at en ægtefælle kan erhverve adkomst henholdsvis en anpart på en landbrugsejendom ved deling af fællesboet. En manglende dispensation efter 20, stk. 10, vil således ramme en landmand i selskabsform urimelig Side 17 af 66

25 Landbrug i selskabsform hårdt i forhold til en landmand der vælger at drive sit landbrug som enkeltmands- eller anpartsvirksomhed. Der må således være tale om et særligt forhold jf. 20, stk. 10. En skilsmisse imellem landmandens datter og hans svigersøn, hvor svigersønnen fx ejer 50 pct. af kapitalen, er derimod ikke omfattet af 14, stk. 1 og 16, stk. 1. Der vil højest sandsynlig stadigvæk kunne opnås tilladelse til at svigersønnen kan forblive aktionær i landmandsselskabet, idet han til en vis grad kan betragtes som værende i nær familie med landmanden i selskabet, dog uden at være omfattet af lovens personkreds jf. lbl-vej afsnit 4.5.2, 3 afsnit. Dette må især være tilfældet, hvis svigersønnen og datteren har børn sammen, idet han stadig vil have en stor påvirkning på landmandens families liv, via børnene. Såfremt den tidligere svigersøn bor inden for 10 km luftlineafstand fra landbrugsejendommen, kan dispensationen også begrundes i anpartsreglerne i landbrugslovens 16, stk. 3 jf. kapitlet 4 om samejeselskaber. Landbrugsloven accepterer nemlig i forvejen investorer i et selskab jf. 21, nr. 3, uden de er i familie med landmanden, såfremt de bor inden for 10 km luftlineafstand fra ejendommen jf. anpartsreglerne i lbl 16, stk Pensionskasser og livsforsikringsselskaber Det fremgår af landbrugslovens 20, stk. 10 og landbrugsvejledningen afsnit 4.5.2, 6. afsnit, at der kan give dispensation, hvis der ønskes kapitaltilførsel fra andre institutionelle investorer end pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Hvilke krav der kræves for at få en dispensation fremgår ikke, men ifølge TLF , skal en mulig investorer der får dispensation ligge tæt op af at være en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab. TLF FED omhandlede et anpartsselskab, A ApS, der søgte tilladelse til at erhverve to landbrugsejendommen. A ApS søgte bl.a. dispensation fra landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 2, idet et investeringsselskab, I A/S, skulle eje anparter i selskabet, ikke opfyldte betingelserne for at være en pensionseller livsforsikringsselskab. Direktoratet gav afslag i medfør af 20, stk. 7 (nu 20, stk. 10) i landbrugsloven, idet direktoratet ikke fandt at der var særlige forhold, der talte for at I A/S kan indtræde som investor i et selskab, der ejer eller erhverver en landbrugsejendom. I A/S, var hovedsagelig ejet af pensionskasser og selskabets formål var at foretage investering i primær landbrugsproduktion. Afslaget begrundes bl.a. med at selskabets formål ikke var, at drive pensions- eller livsforsikringsvirksomhed og selskabets aktier kunne erhverves af andre investorer, der ikke var pensionskasser, livsforsikringsselskaber eller lign. Side 18 af 66

26 Landbrug i selskabsform Det er således et krav for at få dispensation, at investoren har til formål at drive pensions- eller livsforsikringsvirksomhed og selskabets aktier kun må ejes af pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Dette må i praksis antages kun at være tilfældet, såfremt en pensionskasse eller livsforsikringsvirksomhed, vælger at skille landbrugsaktiviteterne ud i et datterselskab, frem for at investere direkte. I det foregående er beskrevet den grundlæggende forudsætning for at et landmandsselskab kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom. I det følgende gennemgås de resterende regler i landbrugslovens 20, der primært regulerer landmandsselskabs organisation og deltagernes muligheder for kontraktfrihed Navneaktier, vedtægter og en personlig landbrugsejendom Foruden ejerkravet oven for, findes der en række andre krav i landbrugslovens 20, der direkte regulerer landmandsselskaberne. Dette drejer sig om landbrugslovens 20, stk. 4 om navneaktier, stk. 5 om vedtægter og aftaler og stk. 7 om personlig landbrugsejendomme, samt landbrugslovens 25 om fravigelse af vedtægter Navneaktier. Landmandslovens 20, stk. 4, fastslår, at samtlige aktier i et landmandsselskab drevet som et aktieselskab, skal noteres på navn i selskabet. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med aktieselskabsloven 18, stk. 2, 25, stk. 1 sidste pkt. og 25, stk. 3 vedrørende navneaktier i aktieselskaber. Ifølge anpartsselskabslovens 16, stk. 1, skal et anpartsselskab føre en fortegnelse over hvem der ejer de forskellige anparter i selskabet. Et sådan krav findes ikke direkte i aktieselskabsloven jf. 18, stk. 2, jf. muligheden for ihændehaver aktier. Det vil således ikke være muligt, at kontrollere ejerkravet i afsnit 3.1 for et aktieselskab, såfremt aktierne ikke var noteret på navn. Hvorvidt kravet er en ekstra byrde for et aktieselskab i forhold til et anpartsselskab må anses som begrænset, idet mulighederne for omsætning af aktierne må betragtes som stærkt begrænset som følge af den snævre kreds af mulige aktionærer. Forekomsten af overdragelser af aktierne må således antages at forekomme sjældent. Ligeledes skal et aktieselskab stadig føre en aktiebog over deres aktier og denne bog skal være tilgængelig for de offentlige myndigheder jf. aktieselskabsloven 25 og 26, stk. 2. Dog skal et aktieselskab ikke notere navne, hvis der er tale om ihændehaver aktier. Side 19 af 66

27 Landbrug i selskabsform Det følger af 25, stk. 3, at et aktieselskab kun skal notere navnet på en ny aktionær ved navneaktier, såfremt denne fremsætter begæring herom. Dvs. at det stadig vil være muligt, at have aktienærer, som ikke fremgår af aktiebogen, såfremt disse ikke har fremsat begæring om at blive noteret i aktiebogen. Dette kan dog ikke betages som striden imod 20, stk. 4 i landbrugsloven, idet bestemmelse ikke fastsætter, at der skal ske notering ved omsætning af navneaktier, men kun at aktierne skal noteres på navn. Bestemmelsen må dog nok tages som udtryk for, at der skal ske notering samtidig med overdragelsen selvom det ikke fremgår direkte. Manglende notering ved overdragelsen vil være i konflikt med ejerkravet, da det vil besværlig gøre kontrol. Ligeledes har selskabet indberetningspligt jf. lbl 22, stk. 1 ved enhver ændring i kredsen af investorer. Indberetning skal ske seneste 4 uger efter ændringen jf. lbl 22, stk. 2. Den ny aktionær er således nødsaget til, at begær sin aktie noteret med navn allerede ved overdragelsen, således indberetningen kan ske rettidigt Vedtægter og aftaler Foruden landmandslovens 20, stk. 4 om navneaktier findes 20, stk. 5, som regulerer selskabets muligheder for at udforme vedtægterne og indgå aftaler mellem selskabets deltagere og andre selskaber. Ifølge denne bestemmelse kan et selskabs vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre selskaber jf. 20, stk. 3 om holdingselskaber, ikke begrænse beføjelserne i selskabet for den person, der opfylder betingelserne i 20, stk. 1 nr. 1., dvs. landmanden i selskabet. Det fremgår ikke klart af stk. 5, hvilke beføjelser der ikke må begrænses, men ses bestemmelsen i sammenhæng med det politiske ønske om selveje jf. 1, nr. 4 og ejerkravet til landmanden i selskabet jf. 20, stk. 1, nr. 1, må bestemmelsen sigte på, at bevare landmandens stemmeflertal på generalforsamlingen og derved selvejet. Stk. 5 bestemmer således, at det ikke er muligt via aftaler mv. at fratage landmanden hans stemmeflertal efter 20, stk. 1 nr. 1. Bestemmelsen må ligeledes tages til udtryk for, at der ikke kan aftales, hvordan landmanden skal stemme på generalforsamlingen, idet dette vil begrænse hans beføjelser. Således kan det ikke aftales med en øvrige aktionærer, at landmanden skal stemme efter bestemte retningslinjer. Side 20 af 66

28 Landbrug i selskabsform Bestemmelsen påvirker dog ikke de øvrige aktionærers muligheder for at indgå aftaler med hinanden. De kan således frit lave aftaler indbyrdes om, hvordan de fx skal stemme i givne situationer på generalforsamlingen. Til bestemmelsen kommer lbl-bek 15, der udvider stk. 5 til at omfatte mere end bare flertallet af stemmerne. Bestemmelsen regulerer dermed dybt ned i den daglige administration af landmandsselskabet. Således fremgår det af lbl-bek 15, nr. 1 til 6 en række forhold som skal være opfyldt i selskabet og blandt aktionærerne Nr. 1: Selskabets formål Det skal fremgå af selskabets vedtægter, at selskabets formål bl.a. er at drive jordbrug jf. lbl-bek 15, nr. 1. Hvis denne bestemmelse ses i sammenhæng med driftskravet i landbrugslovens 12, stk. 2 nr. 2, må det at drive jordbrug forstås således, at selskabet ikke selv skal drive sin jord mv., men kan nøjes med at bortforpagte jorden, hvis ejendommen er under 30 ha, idet driftskravet kun gælder for landbrugsejendomme over 30 ha. Foruden at drive jordbrug kan selskabets formål være alt andet jf. nr. 1 modsat. Såfremt landbrugsformålsbestemmelsen ikke fremgik af selskabsformål, vil dette også kunne give nogle problemer med tegningsretten jf. afsnit , idet en evt. retshandling uden for formålet ikke vil kunne forpligtige selskabet, såfremt tredjemand vidste, at retshandlingen faldt uden for selskabets formål eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt jf. aktieselskabslovens 61, nr. 2. Dette vil begrænse landmandens beføjelser i selskabet, idet han ikke med bindende virkning vil kunne disponere på selskabets vegne vedrørende beslutninger omkring den daglige drift jf. afsnit Nr. 2: Det direkte stemmeflertal Landmandens stemmeflertal skal fremgå direkte af den stemmeret, der er tillagt hans aktier. Det er således ikke muligt at opnå stemmeflertallet for landmanden via aktionæroverenskomster eller anden måde, hvorpå han ikke direkte ejer aktier svarende til stemmeflertallet. Omvendt som beskrevet i afsnit , kan aktiernes stemmeret differentieres, således at landmanden ikke behøver at eje kapital svarende til hans stemmeflertal. Da landmanden som nævnt skal eje minimum 10 pct. af kapitalen, kan en stemmedifferentiering på lidt over 1 til 5 sikre flertallet af stemmerne. Side 21 af 66

29 Landbrug i selskabsform Nr. 3: Den daglige ledelse Ifølge nr. 3 skal landmanden i selskabet varetage den daglige ledelse af selskabet, herunder ejendommens drift. Herudover skal han træffe beslutning om sædvanlige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter jf. lbl-bek 15, nr. 3. Normalt varetager direktionen den daglige ledelse af et selskab og bestemmelsen ænder da helle ikke ved dette. Bestemmelsen siger til gengæld, at landmanden skal varetage direktionens opgave, som bestyrer af den daglige drift. Landmanden er således direktionen. Med varetage må forstås, hvordan de daglige opgaver skal udføres og ikke af hvem. Landmanden kan derfor uddelegere udførelsen af opgaverne til andre, men de kan ikke selvstændig bestemme, hvordan selve udførelsen skal forgå. Det må derfor være tvivlsomt om landmanden kan ansætte en eller flere underdirektører, med hver deres ansvarsområde. En direktør kan således have ansvaret for at få hans/hendes område udført, men ikke indflydelse på hvordan det skal udføres, da dette vil stride imod at landmanden skal varetage den daglige ledelse. Det er en meget streng tolkning og i praksis må det antages, at det er muligt, at ansætte en eller flere underdirektører, med hver deres ansvarsområde, såfremt selskabet har brug for dette, da dette er muligt privat. Landmanden i selskabet kan således ikke være passiv investor i landmandsselskabet og overlade driften af selskabet og ejendommen til andre, hvilket også fremgår af TLF og TLF I TLF FED og TLF FED, hvor det fremgik af selskabets vedtægtsbestemmelser, at der kunne gives fuldmagt til generalforsamlingen. Dette strider imod princippet om, at landmanden skulle varetog den daglige ledelse og træffe beslutning af normal landbrugsmæssig karakter. Det var (er) kun tilladt at give fuldmagt i tilfælde af ferie, sygdom og lignende, hvor en anden person midlertidigt får fuldmagt vedrørende den daglige drift. Selskaberne skulle ændre vedtægterne. Hvor grænsen går imellem sædvanlige og usædvanlige dispositioner vides ikke, men dispositioner i gråzonen imellem sædvanlige og usædvanlige må bedømmes fra sag til sag. Således må beslutninger om hvornår der skal høstes, sprøjtning, indkøb af gødning mv. betragtes som en del af daglige ledelse, hvorimod en beslutning om ikke at høste et givet år, omlæggelse af produktion til økologi mv. må betragtes som usædvanlige beslutninger og dermed ikke omfattet af den daglige ledelse. Dvs. beslutningen kan hen- Side 22 af 66

30 Landbrug i selskabsform lægges til en generalforsamlingsbeslutning, bestyrelsen eller aftales indbyrdes imellem aktionærerne, såfremt der er tale om en usædvanlig beslutning. Nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter må, som minimum ikke omfatte opførelsen af nye bygninger og køb af yderligere landbrugsejendommen jf. normal. Om indkøb af ny traktor og maskiner, samt produktionsinventar ligeledes skal holdes uden for normal landbrugsmæssig karakter eller investeringerne skal være mindre, vides ikke. Såfremt der ikke er tale om normal, kan beslutningen henlægges til generalforsamlingen, bestyrelsen eller aktionærerne indbyrdes. Sondringen imellem om sædvanlig og usædvanlig disposition, og nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter har stor betydning for aktionærerne mulighed for at indgå aftaler og ændre vedtægter. Det må således tolkes, at det ikke er muligt at træffe beslutninger på generalforsamlingen eller i bestyrelsen, der vil påvirker landmandens mulighed for selvstændigt, at varetage selskabets daglige ledelse. Det kan således ikke bestemmes, at landmanden skal følge bestemte retningslinjer eller andet vedrørende den daglige drift. Det kan helle ikke aftales indbyrdes mellem aktionærerne, da dette vil begrænse beføjelserne for landmanden efter lbl 20, stk. 5. Omvendt må dette også betyde, aktionærerne indbyrdes, generalforsamlingen eller bestyrelsen kan træffe beslutning, som ved normale selskaber, om forhold der ikke vedrørende den daglige drift. Dette kunne fx være større investeringer, erhvervelse af yderlige ejendomme, udbytte-udlodning, væsentlig omlægning af den landbrugsmæssige drift eller andre dispositioner af usædvanlig størrelse eller art, der ikke er del af den daglige drift. Til sidst skal det nævnes, at det altid tilkommer landmanden i selskabet med et varsel på mindst 12 måneder, at fratræde den daglige ledelse af driften af ejendommen jf. lbl-bek 15, stk. 3. Varselet gælder uanset om selskabsdeltagerne har aftalt et kortere varsel, fx i en direktørkontrakt eller det fremgår af selskabets vedtægter. Varselet må forstås således, at landmanden selv kan vælge at træde tilbage med et kortere varsel, hvorimod andre ikke kan pålægge landmanden at træde tilbage med et kortere varsel end 12 måneder. Varselet gælder også i forbindelse med væsentlig misligholdelse fra landmandens side jf. TLF Varselet er en væsentlig stramning i forhold til de selskabsretlige regler, hvor et bestyrelsesmedlem kan afsættes til en hver tid jf. aktieselskabsloven 50, stk. 1, sidste 30 TLF om selskabsvedtægters og aktionæroverenskomsts overensstemmelse med landbrugslovens 20. Ad aktionæroverenskomst punkt 4 og ansættelseskontrakten punkt 1 s 193 Side 23 af 66

31 Landbrug i selskabsform pkt. Varselet beskytter således landmanden i selskabet i forhold til de almindelige selskabsretlige reglerne og må begrundes i et ønske om at ligestille en landmand i et selskab, med en landmand i privat regi. I privat regi kan man ikke fyrer en landmand fra den ene dag til den næste. Opsigelsesvarselet må primært sigte på landmandsselskaber af 1989 og 1994 som omtalt i afsnit 3.4, hvor der er professionelle investorer, som kræve en vis minimums forretning af deres investerede kapital, idet det må være tvivlsomt om landmandens familie vil opsige landmanden, såfremt de ikke sidder i bestyrelsen og dermed er tvunget til at stemme for selskabets bedste. De professionelle investorer skal således som minimum vente 12 måneder på at få en ny landmand i selskabet. Fratrædelsesvarselet på 12 måneder gælder dog ikke, såfremt selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at erhverve eller forblive ejer af en landbrugsejendom og FødevareErhverv har meldt selskabet påbud om, at afhænde landbrugsejendommen inden en kortere frist, dog mindst 6 måneder jf. lbl 41. Kravet om, at landmanden skal varetag den daglige ledelse gælder dog kun de første 8 år efter selskabet har erhvervet adkomst på landbrugsejendommen eller såfremt landmanden, før selskabet, har haft adkomst på landbrugsejendommen, den resterende tid af driftskravet jf. afsnit 2.3 om de personlige erhvervelsesbetingelser. Efter denne tid kan selskabet drive ejendommen ved en forpagter eller bestyrer jf. lbl-bek 15, stk. 2. Det skal fremgå af selskabets vedtægter at landmanden skal varetage den daglige ledelse jf. TLF Nr. 4: Tegningsret Foruden kravet om at landmanden skal varetage den daglige drift, fremgår det af lbl-bek 15, nr. 4, at selskabets tegningsregler skal udformes således, at selskabet ikke kan tegnes uden om landmanden i selskabet. Dette må forstås således, at det vil være i strid med nr. 4, hvis selskabet kan tegnes af andre end landmanden uden landmandens signatur, fx af et bestyrelsesmedlem. Omvendt betyder dette ikke, at landmanden ene og alene skal tegne selskabet. Således kan det fremgå af vedtægterne eller interne forskrifter at landmanden kun kan tegne i forening med andre medlemmer af bestyrelsen eller direktionen. Nr. 3 om den daglige ledelse modificerer dog dette, idet en aftale/vedtægtsbestemmelse, hvorved tegningsretten kun kan udøves af landmanden i for- Side 24 af 66

32 Landbrug i selskabsform ening med en eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen kun kan accepteres, såfremt den ikke indskrænker landmandens ret til at træffe sædvanlige dispositioner vedrørende den daglige drift, herunder at beslutninger skal kunne træffes hurtigt uden omstændelige procedure 31. Landmanden skal således have mulighed for at tegne selvstændigt i forbindelse med dispositioner der vedrører den daglige drift, fx låneoptagning der vedrører den almindelige daglige landbrugsmæssige drift jf. TLF Hvordan selskabet skal sikre sig, at denne betingelse er opfyldt, fremgår ikke af bestemmelsen. Det fremgår dog af TLF , at det skal fremgå af selskabets vedtægter, at selskabet ikke kan tegnes uden landmanden. Således må det skulle fremgå af selskabets vedtægter, at direktøren (landmanden) alene har tegningsret i direktionen 33, mens bestyrelsen kun kan tegnes i forening eller begrænset til et eller flere medlemmer i forening med landmanden jf. aktieselskabslovens 60, stk. 3 I følge aktieselskabslovens 60, stk. 3 (anpartslovens 24, stk. 3) om selskabets mulighed for, at udforme tegningsreglerne i vedtægterne, kan tegningsretten kun begrænses personligt og ikke angående visse dispositioner. En aftale om, at selskabet i dispositioner der ikke vedrører den daglige drift, kun kan tegnes af landmanden i foreningen med et eller flere bestyrelsesmedlemmer, må således fremgå af interne forskrifter eller en aktionæroverenskomst. Den samlede tegningsret for bestyrelsen kan ikke begrænses efter 60, stk. 3, men som det vil fremgår af nr. 5 i afsnit , skal landmanden i selskabet være medlem af bestyrelsen, såfremt den er nedsat i selskabet og tegningsreglen kan således ikke omgås via denne vej. Såfremt selskabet i strid med nr. 4 bliver tegnet af en anden end landmanden, der ikke har tegningsret, vil selskabet næppe være forpligtet af aftalen i forhold til tredjemand, såfremt selskabets vedtægter lever op kravene i nr. 4 jf. aktieselskabslovens 60 og 61. Tegningsreglen var først en del af landbrugslovcirkulæret 34 og blev først en lovfæstet regel med bekendtgørelse nr. 624 af 26/07/1999, men selv før dette, mente myndighederne, at selskabet ikke kunne tegnes uden om landmanden i selskabet jf. TLF TLF OM s166, 2. spalte øverst 32 TLF om selskabsvedtægters og aktionæroverenskomsts overensstemmelse med landbrugslovens 20. Ad aktionæroverenskomst punkt 2 s Se evt. TLF Ad vedtægterne 15 og Cirkulære nr. 114 af 11. juli , stk. 8 Side 25 af 66

33 Landbrug i selskabsform I TLF der omhandler et landmandsselskab, hvor det fremgik af vedtægterne, at selskabet kunne tegnes af direktøren alene (landmanden i selskabet) eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening var uforenelig med landbrugslovens 20, da den ikke sikrede, at landmandens stemmer alene gav flertallet. Jordbrugskommissionen gav herved selskabet et genafhændelsespåbud af landbrugsejendommen. Landmandsselskabet indbragte sagen for Folketingets Ombudsmand. Selvom der ikke var udtrykkelige hjemmel i den dagældende landbrugslovs 20, mente Ombudsmanden, at han på baggrund af forarbejderne måtte gå ud fra, at det var Folketingets intention med bestemmelsen, at landmanden i selskabet bevarer den fulde dispositionsret over landbrugsejendommen, og Ombudsmanden derfor ikke havde fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritiserer myndighedernes opfattelse. Den nærværende dom har ikke relevans i dag, idet det klart fremgår af landbrugslovsbekendtgørelsen 15, nr. 4 at selskabet ikke kan tegnes uden om landmanden i selskabet Nr. 5: Medlem af bestyrelse og direktion Landmanden i selskabet skal være medlem af både bestyrelsen og direktionen jf. lbl-bek 15, nr. 5 og det skal fremgå direkte af selskabets vedtægter, såfremt begge organer er nedsat i selskabet jf. TLF Et aktieselskab skal have både en bestyrelse og direktion jf. aktieselskabsloven 49 og 51, hvorimod et anpartsselskab kun behøver at have en af delene jf. anpartsselskabsloven 19. Bestemmelsen må skulle ses i sammenhæng med, at landmanden skal stå for den daglige ledelse af landmandsselskabet, hvilket bedst kan udøves hvis han er medlem af bestyrelsen og direktionen, såfremt sådanne organer er oprettet i virksomheden. På denne måde får han størst mulig indflydelse. Bestemmelsen pålægger omvendt ikke landmanden, at han skal være bestyrelsesformand eller højeste direktør, såfremt der oprettes en bestyrelse og/eller en direktion. Det er dog nok tvivlsomt om landmanden i selskabet kan besidde andre poster i direktionen end øverste direktør, som følge af kravet om den daglige drift jf. nr. 3. Såfremt der oprettes en direktion, må dennes arbejdsområde antages at være stærkt begrænset, idet det fremgår af nr. 3, at den daglige drift skal varetages af landmanden og sædvanlige dispositioner besluttes af landmanden. Hvis der oprettes en bestyrelse, skal der som minimum være tre bestyrelsesmedlemmer, såfremt der er tale om et aktieselskab jf. aktieselskabsloven 49. Dette vil i sådanne tilfælde betyde, at landmanden ikke har den afgørende indflydelse i bestyrelsen, men han kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt bestyrelsen træffer en Side 26 af 66

34 Landbrug i selskabsform beslutning, der går imod hans vilje. Dette kan han, i kraft af at han ejer 10 pct. af kapitalen i selskabet jf. aktieselskabsloven 70. Landmanden har derfor i sidste ende den afgørende indflydelse i bestyrelsen og formålet med oprettelsen af en bestyrelse kan således være omsonst, såfremt der ikke er krav om det efter den valgte selskabsform. Idet landmanden både skal være medlem af bestyrelsen, direktionen og har flertallet af stemmerne i landmandsselskabet taler dette kraftigt for, at anvende et anpartsselskab, idet en bestyrelse reelt ville være uden magt, da landmanden enerådig kan bestemme det hele i kraft af at hans flertal af stemmerne og 10 pct. af selskabskapitalen Nr. 6: Varsel ved andre aktionærers ret til overtagelse af aktier Landmanden i selskabet skal i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til, at overtage aktier eller anparter, være sikret et varsel på mindst 12 måneder jf. lbl-bek 15 nr. 6, første punktum. Landmanden i selskabet skal således have et varsel, hvis de øvrige aktionærer i selskabet får ret til at overtage nogle af de andres investorers aktier eller ret til at overtage nogle af landmandens aktier, fx via en option. Denne regel må skulle ses i sammenhæng med, at det tilkommer landmanden et varsel på mindst 12 måneder til at fratræde den daglige ledelse af driften af ejendommen. Således tilkommer det også landmanden 12 måneder, såfremt andre aktionærer fx har en option på at købe alle landmandens aktier ved misligholdelse fra hans side. Direktoratet for FødevareErhverv kan dog give dispensation til et kortere varsel på grund af grov misligholdelse. Såfremt der opnås dispensation til et kortere varsel, må det dog nok være tvivlsomt om den nye ejer kan fratage den nuværende landmand den daglige ledelse uden et varsel på 12 måneder jf. lbl-bek 15, stk. 3. Efter 15, stk. 3 kan der ikke gives dispensation til et kortere varsel end 12 måneder ved fratrædelse af daglige ledelse. Det er derfor muligt, at havne i en situation, hvor den nye landmand ikke kan tiltræde den daglige ledelse, som følge af det kortere varsel til at overtage den eksisterende landmands aktier, idet den eksisterende landmand stadig har ret til at varetage den daglige ledelse. Såfremt dette er tilfælde lever selskabet ikke op til kravet i lblbek 15, nr. 3 om, at den person, der ejer flertallet af stemmerne og 10 pct. af kapitalen, skal stå for den daglige drift. Selskabet kan dog ikke blive tvunget til at sælge ejendommen i sådan en situation, situationen ikke er omfattet af lbl 20, stk. 6. Side 27 af 66

35 Landbrug i selskabsform Afhændelse af en ejendom i strid med vedtægterne I landbrugslovens 25, stk. 1 findes der en regel, der skal sikre at landbrugsjord ikke tages ud af omsætning, såfremt landmandsselskabets vedtægter forbyder selskabet at sælge sine ejendomme. Landbrugslovens 25, stk. 1 ser ud som følgende: 25, stk. 1, Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab eller en offentlig eller privat institution eller en fond kan uanset bestemmelserne i vedtægt, fundats el.lign. afhænde ejendomme eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt. Landbrugslovens 25 stammer oprindelige helt tilbage fra institutionsloven af 1957 og blev indsat i landbrugsloven i Bestemmelsen er blevet ændret lidt i forhold til den oprindelige bestemmelse og sidst i landbrugsloven af , stk. 1 giver den ansvarlige ledelse for et selskab, fond mv. mulighed for, at fravige bestemmelserne i vedtægterne, fundats el. lign, hvis disse indeholder forbud mod salg af fast ejendom eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt. Dvs. den ansvarlige ledelse for et landmandsselskab kan altid afhænde en ejendom eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt, selvom vedtægter forbyder dette, jf. dog nedenfor. Bestemmelse omtaler ikke direkte landbrugsejendomme eller landmandsselskaber, men derimod selskaber, fonde mv. generelt og fast ejendom og arealer der benyttes jordbrugsmæssigt. Men idet en landbrugsejendom jf. lbl. 11 skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, dvs. skal udnyttes jordbrugsmæssigt, er landmandsselskaber således også omfattet jf. lbl. 20, stk. 1 nr. 1 litra a og b om, at et driftskrav overgår til selskabet. Den ansvarlige ledelse i landmandsselskabet vil utvivlsomt i langt de fleste tilfælde være landmanden i selskabet, men såfremt dette ikke er tilfældet, fx pga driftskravet er udløbet, er det de tegningsberettigede i selskabet der den ansvarlige ledelse. Det er dog tvivlsomt om den ansvarlige ledelse med hjemmel i landbrugslovens 25, stk. 1 kan afhænde en ejendom eller et areal der benyttes jordbrugsmæssigt, såfremt der på en generalforsamling er truffen beslutning om andet, idet lbl. 25, stk. 1 kun vedrører fravigelsen af vedtægter mv. og ikke generalforsamlingsbeslutninger. Det vil ligeledes være problematisk, hvis salg af fast ejendom falder uden for selskabets formålsbestemmelser, idet salg af en fast ejendom eller et areal, der benyttes jord- 35 Jordlovgivning s702 Side 28 af 66

36 Landbrug i selskabsform brugsmæssigt i så fald har karakter af en væsentlig disposition, der kræver generalforsamlingsbeslutning. Landbrugslovens 25, stk. 2 og 3 om henholdsvis selskaber der afskæres fra at erhverve landbrugsejendomme og selskaber mv. under offentligt eller andet tilsyn vil ikke blive behandlet i denne rapport En personlig landbrugsejendom Landbrugslovens 20, stk. 7 omhandler de tilfælde, hvor landmanden både har et eller flere landmandsselskaber, samt en eller flere landbrugsejendomme personligt. I sådanne situationer skal landmandsselskabet og den personlige landbrugsejendom betragtes som én landbrugsbedrift tilhørende samme ejer, dvs. tilhørende landmanden i selskabet, ift til landbrugslovens øvrige regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse. Bestemmelsen og resten af lbl 20 for den sags skyld, identificerer således selskabet med selskabets ejerkreds, hvilket må siges at være usædvanlig. Et aktie- eller anpartsselskab er jo netop kendetegnet ved, at være en selvstændig juridisk person, der holdes adskilt fra ejerkredsen. Identifikationen mellem selskabet og dens ejerkreds må begrundes i det politiske ønske om, at bevare selvejet som alt overvejende driftsform inden for landbruget. Der er således ikke muligt, at omgå reglerne i henhold til samdrift, forpagtning mv. ved, at drive en del af sin virksomhed privat og den resterede del i selskab Holdingselskaber Med landbrugsloven af 2004, blev der indført mulighed for, at landmanden og familieinvestorerne i et landmandsselskab kan besidde deres aktier/anparter i et landmandsselskab via et holdingselskab. Der er således sket en lempelse af landmandsselskabsreglerne i Landbrugslovens 20, stk. 3 ser ud som følgende: 20, stk. 3. De i stk. 1, nr. 1, nævnte aktier eller anparter kan ejes af et aktieselskab eller anpartsselskab, der fuldt ud ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b. De i stk. 1, nr. 2 nævnte aktier eller anparter kan helt eller delvis ejes af et eller flere aktieselskaber eller anpartsselskaber, der fuldt ud ejes af person, der opfylder bestemmelser i stk. 1, nr. 2 og 3. Side 29 af 66

37 Landbrug i selskabsform Det fremgår ikke af betænkningen til landmandsloven af 2004, hvorfor der gives tilladelse til brugen af holdingselskaber, men grunden kunne være at selveje-formålet ikke sættes over styr, idet holdingselskabernes ejerkreds stadig skal leve op til den i 20, stk. 1 nævnte personkreds og de ekstra krav der medfølger af 20, stk. 3. Bestemmelsen kan deles op i to: første pkt. vedrørende landmanden i selskabet og andet pkt. vedrørende familieinvestorerne Landmandens holdingselskab Det fremgår af 20, stk. 3, 1 pkt., at de aktier eller anparter som landmanden i selskabet skal eje efter 20, stk. 1 nr. 1 i landmandsselskabet, kan ejes af et aktie- eller anpartsselskab, såfremt selskabet er fuldt ud ejet af landmanden i selskabet. Det er således muligt for landmanden, at have en selskabskonstruktion hvor han ejer et holdingselskab, der igen ejer 10 pct. af selskabskapitalen og flertallet af stemmerne i selskabet, der ejer en landbrugsejendom. Landmanden skal eje 100 pct. af selskabskapitalen i holdingselskabet jf. 20, stk. 3, 1. pkt. jf. også lbl-bek 18, nr. 1. Det er således ikke muligt at have andre aktionærer i holdingselskabet end landmanden. Et holdingselskab, der ejes fuldt ud af landmanden er ikke det samme som, at han skal ha bestemmende indflydelse i selskabet. Det kunne umiddelbart tolkes som om landmanden har mulighed for at overdrage sine stemmer i holdingselskabet ved aftale, og derved omgå kravet i lbl. 20, stk. 1 nr. 1 og 20, stk. 5 om den bestemmende landmand. Dette må sige, at stride imod lovens regler og intentioner, navnlig 20, stk. 5 om aftaler der begrænser beføjelserne for landmanden i selskabet. Foruden vil denne fortolkning også stride imod betænkningen til landbrugsloven af 2004 om holdingselskaber: Det er landmanden i selskabet, der har den bestemmende indflydelse, og det er ham, som skal opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser 36. Det var ikke muligt for landmanden i selskabet, at eje aktierne i landmandsselskabet via et holdingselskab før indførelsen af 20, stk. 3, 1 pkt. jf. TLF TLF FED omhandlede en landmand der søgte dispensation til, at foretage en ombytning af anparterne i landmandsselskabet med anparter i et holdingselskab. Direktoratet fandt ikke grundlag for at fravige kravet om, at mindst 10 pct. af selskabets kapital, der repræsenterer flertallet af stemmerne, skulle 36 Betænkning nr s133 nederst. Side 30 af 66

38 Landbrug i selskabsform ejes af landmanden i selskabet personligt. De resterende 90 pct. kunne dog ejes af et holdingselskab, da selskabet havde erhvervet landbrugsejendommen, før landbrugsloven af 1999 trådte i kraft. Det var således muligt for 1989 og 1994 landmandsselskaber, at landmanden i selskabet ejede 10 pct. af kapitalen, der repræsenterede flertallet af stemmerne personligt, mens den resterede del af selskabskapitalen som han evt. ejede, kunne ejes via et holdingselskab. Med indførelsen af ejerkravet til de øvrige aktionærer med landbrugslovens af 1999 forsvandt denne mulighed for 1999 landmandsselskaber og frem. Således TLF FED, der omhandlede en landmand der søgte om dispensation til oprettelse af et landmandsselskab efter 20, hvor landmanden i selskabet ejede 49,5 pct. af stemmerne og 9,4 pct. af kapitalen personligt, mens et af ham 100 pct. ejet driftsselskab skulle eje 50,5 pct. af stemmerne og 90,6 pct. af kapitalen. Direktoratet for FødevareErhverv meddelte afslag på ansøgningen, idet landmanden i selskabet skulle eje mindst 10 pct. af kapitalen og flertallet af stemmerne personligt. Herudover skulle den resterende kapital og de resterende stemmer ejes af personer der var i familie med landmanden i selskabet, eller af pensionskasser og livsforsikringsselskaber Familiens holdingselskab(er) Reglerne for familieinvestorernes mulighed for at ejere deres aktier eller anparter i et holdingselskab, fremgår af landbrugsloven 20, stk. 3, 2 pkt. Reglerne er identiske med reglerne for landmanden i selskabet, dog med den undtagelse der kan være flere aktionærer i holdingselskabet, så længe aktionærerne er omfattet af landmandens familie i 20, stk. 1 nr. 2. Det er således muligt, at have et holdingselskab, med alle familieinvestorerne som aktionærer, eller at hver familieinvestor har deres eget holdingselskab. Eller en model her imellem hvor nogle af familieinvestorerne har deres aktier/anparter i et fælles holdingselskab, men andre familieinvestorer har deres eget Fælles regler Landbrugslovsbekendtgørelsen 18 uddyber kravene i landbrugsloven. Således fremgår det af 18, nr. 1 at holdingselskaberne fuldt ud skal ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i lbl 20, stk. 1 nr Dette må siges at være en gentagelse af lbl 20, stk. 3, idet dette krav tydeligt fremgår af 20, stk. 3. Herudover fremgår det, at der skal være fuld gennemsigtighed i selskabskonstruktionen, således at bl.a. investorernes ejerskab af andre landbrugsejendomme kan kontrolle- Side 31 af 66

39 Landbrug i selskabsform res jf. lbl-bek 18, nr. 2. Ligeledes må der ikke indgå mere end 2 led af selskaber i en vertikal ejerkæde jf. 18, nr. 3, dvs. landmandsselskabet og holdningsselskabet. Lbl-bek 18 nr. 4 bestemmer, at holdingselskabets vedtægter og aftaler mellem deltagerne ikke må stride mod lovgivningen og skal opfylde betingelserne i lbl-bek 15. Dvs. leve op til reglerne i afsnit om vedtægter og aftaler. Til sidst bestemmes det, at aktier i et aktieholdingselskab skal noteres på navn jf. lblbek 18, nr. 5. Bestemmelsen svarer til landbrugslovens 20, stk. 4 der er beskrevet i afsnit Blandet ejerforhold Hvorvidt det er muligt for landmanden, at opfylde majoritetskravet og 10 pct. reglen i landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 1 med blandet ejerforhold fremgår ikke tydeligt af hverken lbl 20, stk. 3 eller lbl-bek 18. Problemstilling er ligeledes gældende for familieinvestorerne. Ved blandet ejerforhold forstås en situation, hvor landmanden i selskabet ejer fx 5 pct. af kapitalen og 26 pct. af stemmerne personligt, mens han ejer 5 pct. af kapitalen og 25 pct. af stemmerne via sit holdingselskab og dermed tilsammen opfylder majoritetskravet og 10 pct. reglen. For landmanden i selskabet og med TLF i baghovedet, må 20, stk. 3, første pkt. fortolkes således, at det er enten eller. Således skal majoritetskravet og 10 pct. reglen enten opfyldelse 100 pct. personligt eller 100 pct. via et holdingselskab og kan ikke opfyldelse via blandet ejerforhold. Dette skyldes navnlig en fortolkning af De nævnte aktier kan EJES af et aktieselskab.... Såfremt det var muligt med blandet ejerforhold skulle bestemmelsen havde lydt De nævnte aktier kan ejes HELT EL- LER DELVIS af et aktieselskab. Ligeledes er blandet ejerforhold sværere at kontrollere fra et kontrolhensyn og dermed gennemskue gennemsigtigheden i selskabskonstruktionen jf. lbl-bek 18, nr. 2. Landbrugslovens 20, stk. 3, 2. pkt., kan ikke fortolkes på helt samme måde, idet bestemmelsen omhandler flere personer, der hver for sig eller sammen kan eje deres aktier via et holdingselskab. Kigges der igen på et kontrolmæssigt hensyn og et gennemsigtighedsprincip, må det antages, at forbuddet imod blandet ejerforhold ligeledes gælder familieinvestorerne, dvs. enten ejer det enkelte familiemedlem alle aktierne personligt eller via et holdingselskab. 37 Se under afsnit 3.4.1: Landmandens holdingselskab Side 32 af 66

40 Landbrug i selskabsform 3.4. Landmandsselskaber fra 1989 til 1999 De første regler for landmandsselskaber var som nævnt meget liberale og der var ikke nær de samme ejerkrav som der findes i dag. 10 pct. reglen blev som nævnt først et krav til nye landmandsselskaber i 1994, mens kravet om familieinvestorer først kom med landbrugsloven af Kredsen af mulige familieinvestorer var dog mindre i 1999 og omfattede fx ikke svigerbørn og svigerforældre. Det var således muligt fra 1989 til 1994 at lave et landmandsselskab, hvor landmanden i selskabet kun ejede en enkelt aktie eller anpart med minimal andel af selskabskapitalen, men hvor aktien/anparten havde majoritet af stemmerne i selskabet. Alle de øvrige aktionærer kunne være en hvilken som helt tredjemand. Fra 1994 og frem til 1999 skulle aktien/anparten som minimum repræsentere 10 pct. af selskabskapitalen, mens alle de øvrige investorer stadig kunne være en hvilken som helst tredjemand. Med det skærpede ejerkrav i landbrugslovgivningen i 1999, blev det sværere for landmandsselskaber fra henholdsvis 1989 og 1994 lovgivningen, at erhverve yderligere landbrugsejendomme. Landmandsselskaber fra perioden 1989 til 1994 skulle således opfylde 10 pct. reglen, såfremt de ønskede, at erhverve yderligere landbrugsejendomme og efter 1999 tillige familieinvestor-kravet, såfremt de ikke opnåede dispensation. Landmandsselskaber fra perioden 1994 til 1999 skulle kun opfylde familieinvestorkravet, såfremt de ønskede at erhverve yderligere landbrugsejendomme efter 1999, medmindre de opnåede dispensation 38. Dette kunne således udvikle sig til en særdeles kostbar affære for landmanden i selskabet, såfremt han var nødt til at købe 10 pct. af selskabskapitalen og/eller de resterende investorer ud, eller familien var nød til at købe de resterende investorer ud for at udvide bedriften med yderligere landbrugsejendomme. Betænkningsudvalget til landbrugsloven 2004 foreslog derfor, at der blev indført en lempelse for disse landmandsselskaber således de havde mulighed for at følge med i strukturudviklingen 39. Det skete ved indsættelse af 20, stk. 2 i landmandsselskabsparagraffen. Landbrugslovens 20, stk. 2 ser ud som følgende: 38 Der kunne jf. betænkning nr s133 opnås dispensation, når det handle om erhvervelse af mindre eller velbeliggende arealer i perioden fra 1999 til Praksis for dispensation for 10 pct. relgne i perioden 1994 til 1999 for landmandsselskaber fra 1989 til 1994 kendes ikke. 39 Betænkning nr s133m Side 33 af 66

41 Landbrug i selskabsform 20, stk. 2: Et selskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i 20 i lov om landbrugsejendomme som affattet i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 og lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, kan erhverve yderligere landbrugsejendomme, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 5 er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at de personer, der ejer kapital i selskabet, eventuelt i en selskabskonstruktion jf. 18, opfylder betingelserne i 12, stk. 3, nr. 6. Det ses således af 20, stk. 2, at landmandsselskaber med udgangspunkt i henholdsvis 1989 og 1994-loven, kan erhverve adkomst på yderligere landbrugsejendomme, såfremt de opfylder 3 betingelser. De to første betingelser vedrører landmanden i selskabet, mens den sidste vedrører samtlige aktionærer i selskabet. 1) Landmandsselskabet skal opfylde kravene i 20, stk. 1 nr. 1 om landmanden i selskabet. Denne betingelse er allerede opfyldt af landmandsselskaber fra 1994 og frem, idet kravet om 10 pct. reglen blev indført i Derimod kan betingelsen være en byrde for landmandsselskaber fra 1989 til 1994, såfremt landmanden ikke i forvejen ejer 10 pct. af selskabskapitalen, ville han være nødt til at købe eller indskyde selskabskapital for min 10 pct. for at kunne erhverve yderligere landbrugsejendomme. Der kan ikke opnås dispensation for dette jf. lbl 20, stk. 10, idet denne bestemmelse kun hjemler dispensationsmulighed for ministeren i forhold til familieinvestorerne. 2) Den anden betingelse er, at selskabs vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre selskaber jf. 20, stk. 5, ikke begrænser beføjelserne for landmanden i selskabet. Landmanden i selskabet skal således have fuld kontrol over selskabet. Kravene til landmandens beføjelser blev skærpet med landbrugsloven af 1999 og således gik cirkulærets bestemmelser om landmandens beføjelser som omtalt i afsnit over til i dag at være bekendtgørelsesbestemmelser. 3) Den sidste betingelse som vedrører samtlige investorer i selskabet, skal sikre, at disse ikke overtræder lbl 12, stk. 3, nr. 6 (størrelseskravet) om, at en enkelt landmand maks. må eje 400 ha eller 4 landbrugsejendomme jf. 20, stk. 2, 2 pkt.. Det vil således ikke være muligt for landmandsselskabet, at købe adkomst på yderligere landbrugsejendomme, hvis derved en af aktionærerne direkte eller indirekte via en selskabskonstruktion bliver ejer af over 400 ha eller 4 ejendomme. Dette vil i princippet sige, at et landmandsselskab ikke kan eje mere end 400 ha eller 4 landbrugsejendomme, idet landmanden i selskabet ved opgørelsen af om han ejer 400 ha eller 4 ejendomme skal medregne landmandsselskabets samlede areal eller alle landbrugsejendomme jf. henholdsvis jf. 12, stk. 6 & 7, samt det areal eller de landbrugsejendomme han ejer ved siden af land- Side 34 af 66

42 Landbrug i selskabsform mandsselskabet jf. 20, stk. 7, idet han ejer aktier eller anparter der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet. Landbrugsloven giver således landmandsselskaber fra perioden 1989 til 1999 mulighed for, at erhverve yderligere landbrugsejendomme så længe landmandsselskabet og aktionærerne opfylder de tre betingelser i 20, stk. 2. Landmandsselskaberne fra perioden 1989 til 1999 skal således leve op til de samme regler hvad angår landmanden i selskabet for 1999 landmandsselskaber, hvorimod kravene til de øvrige investorer i selskabet kun er begrænset af 400 ha eller 4 ejendomme reglen. Der er således ikke krav om familieinvestorerne og de øvrige investorer i selskabet kan således overdrage deres aktier til en hvilken som helst tredjemand. Bestemmelsen blev først indført med landbrugslovens i 2004 og i perioden fra 1999 til 2004 var det således ikke muligt med hjemmel i landbrugsloven for landmandsselskaber fra 1989 til 1999, at erhverve yderligere landbrugsejendomme, uden at de skulle opfylde det nye skærpede ejerkrav, medmindre de opnåede dispensation, jf. bl.a. TLF /2 I TLF /2 der omhandlede et anpartsselskab der i forbindelse med en planlagt erhvervelse af suppleringsjord til selskabets eksisterende landbrugsejendom søgte om dispensation for det skærpede ejerkrav til investorerne og landmanden i selskabet der kom med 1999 loven. FødevareErhvervsdirektoratet gav dispensation for det skærpede krav til investorerne, idet supplering skete med mindre og velbeliggende arealer, men gav afslag på dispensation for det skærpede krav til landmanden i selskabet. Anpartsselskabet deltagere var således nødt til at ændre i en anpartshaveroverenskomst. Såfremt landmandsselskabet fra perioden 1989 til 1999 ikke har erhvervet yderligere landbrugsejendommen efter 1999, behøver selskabet ikke at overholde de skærpede krav i stk. 5 jf. 20, stk. 2 modsat. Dette modificeres dog af landbrugslovsbekendtgørelsens 19, stk. 3 nr. 1, hvorefter landmandsselskabet skal leve op til kravene til landmandens beføjelser i selskabet mv. i lbl-bek 14 og 15, såfremt selskabet ændrer kapital og stemmefordeling, hvorved stemmeflertallet overgår til en ny landmand i selskabet, erhverver yderligere landbrugsejendom eller erhverver suppleringsjord Indberetningspligt og kontrol mv. På grund af de meget restriktive regler i landbrugslovens 20, regulerer landbrugslovsbekendtgørelsen 20 til 24 nogle formalier som landmandsselskabet skal leve op til. Side 35 af 66

43 Landbrug i selskabsform Reglerne vil ikke blive gennemgået i denne opgave, men der skal blot nævnes, at selskabet har indberetningspligt når der sker ændringer i ejerkredsen og andre forhold mv. jf. lbl-bek 21 og 22. Ligeledes har selskabet pligt til at sende ajourførte oplysninger om selskabets forhold til Direktoratet for FødevareErhverv, såfremt Direktoratet anmoder om dette jf. lbl-bek 24. Ligeledes skal selskabet indsende visse oplysninger til Direktoratet for FødevareErhverv ved tinglysning af adkomst på landbrugsejendommen for overhovedet at kan blive tinglyst som ejer af ejendommen jf. lbl-bek Manglende opfyldelse af reglerne Landbrugslovens 20, stk. 1, 2 og 3 stiller, som beskrevet ovenfor, en del krav om hvem og hvordan aktionærerne i et landmandsselskab kan eje deres aktier eller anparter. I 20, stk. 6 er der taget stilling hvad der skal ske ved manglende opfyldelse af disse krav. Landbrugslovens 20, stk. 6 lyder som følgende: 20, stk. 6: Hvis et selskab ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 jf. stk. 3, skal selskabet afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk. 10, jf. 41, stk. 2. Det ses således, at hvis et landmandsselskab ikke opfylder ejerkravene i stk. 1, 2 og 3, skal selskabet afhænde sin eller sine landbrugsejendomme inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk. 10. Dispensation efter stk. 10 vedrører kun familieinvestorerne og der kan således ikke opnås dispensation for landmanden i selskabet efter stk. 10. Der kan dog som nævnt opnås dispensation efter landbrugslovens 17 for de personlige erhvervelsesbetingelser. Landbrugslovens 41, stk. 2 siger, at såfremt en ansøgning om tilladelse (dispensation) til at erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ikke indgives rettidigt 40, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år. Rettidig ansøgning er 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb af ejendommen jf. lbl 40, stk I dette tilfælde dispensation familieinvestorerne. Side 36 af 66

44 Landbrug i selskabsform Det er værd at bemærke, at bestemmelsen ikke omhandler lbl 20, stk. 5 om begrænsning af beføjelserne for landmanden i selskabet. En overtrædelse af dette, medfører kun bødestraf jf. lbl 50 og ikke krav om afhændelse af landbrugsejendommen. Side 37 af 66

45 Landbrug i selskabsform 4. Samejeselskaber - Landbrug i selskabsform med tilladelse I det foregående er der beskrevet muligheden for, at drive landmandsselskaber efter landbrugslovens 20. Dvs. drive landbrug i selskabsform uden tilladelse. Foruden denne bestemmelse findes landbrugslovens 21, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse, til at en juridisk person erhverver adkomst på en landbrugsejendom i landzone, såfremt erhvervelsen eller erhververen er omfattet af en af de 5 undtagelser, nævnt i bestemmelsen, hvorefter ministeren kan give tilladelse. En tilladelse efter 21 omhandler juridiske personer, og ikke som landbrugslovens 20, kun aktie- og anpartsselskaber. Det er således muligt, at andre selskabsformer end aktie- og anpartsselskaber, fx interessentskaber eller kommanditselskaber, erhverver adkomst på en landbrugsejendom med tilladelse. Rapporten vil dog kun tage udgangspunkt i, at aktie- og anpartsselskaber søger tilladelse. De 5 undtagelser hvor, der kan meddeles tilladelse efter 21 er: 1) erhvervelsen sker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, 2) erhvervelsen omhandler væksthusgartnerier eller planteskoler, der drives med et erhvervsmæssigt sigte 3) erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i 16 stk. 2 eller 3, 4) erhververen er en forening, institution mv. der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, eller 5) særlige forhold i øvrigt taler for det. De 5 undtagelser vedrører vidt forskellige situationer i forhold til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom. I forhold til at drive landbrug i selskabsform for en privat landmand er nr. 3 særlig interessant 41. Det ses således, at ministeren kan meddele tilladelse til at et selskab, hvor deltagerne opfylder betingelserne i landbrugslovens 16, stk. 2 og 3, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom. 16 omhandler private personers mulighed for at erhverve en anpart i en landbrugsejendom. Tilladelsen er særlig interessant, da der således er et alternativ til at drive sit landbrug i selskabsform efter landmandsselskabsreglerne. 41 De øvrige undtagelser vil ikke blive behandlet i denne rapport, da disse ligger udenfor rapportens problemformulering. Side 38 af 66

46 Landbrug i selskabsform I det følgende vil der først blive gennemgået landbrugslovens 16 om erhvervelse af en anpart efterfulgt af en analyse af forudsætningerne for at opnå en tilladelse efter landbrugslovens 21, nr Erhvervelse af en personlig anpart For at finde ud af hvad der gives tilladelse til jf. landbrugslovens 21, er det nødvendigt, at forstå 16 om erhvervelse af en personlig anpart i en landbrugsejendom. Dvs. muligheden for at en person får skøde på en anpart i en landbrugsejendom og flere personer i sameje derved ejer en landbrugsejendom. I denne forbindelse er kun 16, stk. 2 og 3 relevant i forhold til en tilladelse efter , stk. 1 vil således ikke blive behandlet, og bestemmelsen vedrører anpartserhvervelse mellem ægtefæller ved skilsmisse og død. Stk. 2 og 3 omhandler henholdsvis sameje af en landbrugsejendom inden for og uden for familien. Den største forskel i forhold til bestemmelserne om landmandsselskaber er muligheden for, at have andre anpartshavere som ikke er i familiemæssig relation til landmanden jf. lbl 16, stk. 3. Der er således muligt, at skaffe finansiering andre steder fra end landmandens familie, dog med den ulempe, at de mulige anpartshavere skal bo inden for en afstand af 10 km fra landbrugsejendommen. Anpartsreglerne kan således bl.a. bruges til at oprette bofællesskaber, andelsbrug eller driftsfællesskaber mellem far og søn eller to landmand mv. Der er dog ikke tale om, at det er et interessentskab eller lignede, der erhverver en landbrugsejendom, idet det er anpartshaverne der personligt ejer ejendommen i sameje og ikke interessentskabet der ejer ejendommen. Et interessentskab vil netop kræve tilladelse efter 21. Herudover kan anpartsreglerne bruges, såfremt en person i forvejen ejer en landbrugsejendom, men ønsker at eje den i sameje med andre, fx en del af familien. Det er ligeledes vigtig, at lægge mærke til, at 16 omhandler personers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom. 21 omhandler en juridisk person erhvervelse af hele ejendommen, men med anpartshaverne efter 16, som ejere af den juridiske enhed. Begge bestemmelser udelukker muligheden for blandet ejerforhold. Således kan en juridisk person ikke erhverve en anpart efter 16, mens en person ikke kan erhverve personlig adkomst efter udelukker ligeledes en juridisk person for, at erhverve en landbrugsejendom i sameje med andre juridiske personer jf. 21, at EN juridisk person. Side 39 af 66

47 Landbrug i selskabsform TLF FED omhandlede en klage over afslag på ansøgning om anpartserhvervelse, hvor ejerkredsen udgøres af en person og et selskab. Jordbrugskommissionen mente ikke, at klageren og et 100 pct. af ham ejet selskab i fællesskab kunne erhverve adkomst på en landbrugsejendom. Klageren skulle eje 75 pct. og selskabet 25 pct. af ejendommen. Klageren og selskabet havde allerede i 1979 erhverve en landbrugsejendom i fællesskab, men dette forhold kunne ikke benyttes som løftestang for at erhverve landbrugsejendommen. Ligeledes mente kommissionen ikke, at den anførte anpartskonstruktion var lovligt i henhold til den da gældende landbrugslov til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom. Som nævnt var der to typer af anpartserhvervelse efter 16 og muligheden for at vælge imellem stk. 2 om sameje inden for familie og stk. 3 om sameje uden for familien, afhænger af den givne deltagerkreds. Således kan en deltagerkreds, der er omfattet af familiekredsen i stk. 2, vælge at benyttet enten stk. 2 eller 3, hvorimod en deltagerkreds der ikke er i familie med hinanden skal benytte stk. 3. Ved en blandet deltagerkreds, hvor nogle af deltagerne er i familie med hinanden og andre er ikke, må det antages at stk. 2 og 3 kan bruges i fællesskab. Dog skal deltagere der kun er omfattet af stk. 3 benytte denne bestemmelse. Ligeledes må det antages, at stk. 2, litra c) om overdragelse i frihandel, ikke kan benyttes af deltagerne der i familie med hinanden under en situation med blandet deltagerkreds. Dette skyldes, at i sådan en situation, vil dele af deltagerkredsen ikke være omfattet af formuleringen i litra c) hvor ejerkredsen udgøres af og hele deltagerkredsen lever således ikke op til kravet i litra c). Resten af rapporten, vil ikke beskæftige sig med en blandet deltagerkreds og kun tage udgangspunkt i enten en ren familiedeltagerkreds efter stk. 2 eller en ikke familiedeltagerkreds efter stk Ankermanden Efter anpartsreglerne i landbrugslovens 16, stk. 2 og 3, skal der ved benyttelse af anpartsreglerne både inden for og uden for familien være en ankermand. Ankermanden kan, ligesom landmanden i et landmandsselskab, grundes i det politiske ønske om, at bevare selvejet som den alt overvejende besiddelsesform i landbruget, men til dels også at sikre, at der er en person i foretagende der har forstand på landbrug, jf. de krav der stilles til ankermanden. Ankermanden skal således leve op til de personlige erhvervelsesbetingelser og eje minimum 1/5 af landbrugsejendommen. Side 40 af 66

48 Landbrug i selskabsform Ankermanden adskiller sig dog væsentligt fra landmanden i et landmandsselskab jf. kapitel 3 om landmandsselskaber, idet kravene til ankermanden er væsentlig lempeligere end kravene til landmanden i et landmandsselskab. Således er der ingen krav til ankermanden udover, at han minimum skal eje 1/5 af landbrugsejendommen og opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser. Der er intet krav om, at han skal have bestemmende indflydelse, varetage den daglige drift eller hvad ankermanden kan aftale med de øvrige deltagere. Parterne kan således fri aftale, hvem der skal stå for den daglige drift, hvilket flertal der skal til for at træffe beslutninger osv. I det følgende vil der først blive gennemgået stk. 2, sameje inden for familien og herefter stk. 3, sameje uden for familien Sameje inden for familien. Landbrugslovens 16, stk. 2 ser ud som følgende: Stk. 2. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis 1) erhvervelsen sker ved a) arv b) overdragelse til overdragerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er beslægtet med overdrageren i ret op- eller nedstigende linje, eller c) overdragelse i fri handel, hvor ejerkredsen udgøres af erhververen, dennes ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje og erhververen opfylder betingelserne i 12, stk. 3, nr. 6, og 2) mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i 12, 13, 14 eller 15. Det fremgår af bestemmelsen, at en person kan erhverve adkomst på en anpart i landbrugsejendom, hvis erhvervelsen sker ved a) arv eller b)c) overdragelse og der findes en ankermand. Ankermanden skal eje en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen, dvs. minimum 20 pct. af ejendommen og han skal opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser i landbrugslovens 12, 13, 14 eller 15, jf. afsnit 2.3. En erhvervelse kan finde sted på tre forskellige måder: arv jf. a), erhvervelse ved overdragelse til overdragerens familie jf. b) eller erhvervelse ved overdragelse i fri handel, hvor erhververen er en del af familien jf. c). Side 41 af 66

49 Landbrug i selskabsform Familiekredsen i b) omfatter færre familiemedlemmer end familiekredsen i c). Familiekredsen i c) svarer til familiekredsen for landmanden i et landmandsselskab jf. 20, stk. 1 nr. 2, dog uden pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Det er ligeledes værd at lægge mærke til, at ved c) er der et krav om, at erhververen af en anpart ikke bliver ejer af mere end 400 ha eller 4 ejendomme efter 12, stk. 3, nr. 6. Et sådan krav gælder ikke ved a) og b) Sameje uden for familien I landbrugslovens 16, stk. 3 findes en modsætning til stk. 2, hvor det er muligt for personer som ikke er i familie med hinanden, at erhverve sameje på en landbrugsejendom, dog med visse krav. Landbrugslovens 16, stk. 3 ser ud som følgende: Stk. 3. Bortset fra de stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis 1) mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i 12, 2) hver enkelt af de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, idet bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år, jf. 8, og 3) samtlige anpartshavere opfylder betingelserne i 12, stk. 3, nr. 6. Det ses således, at to eller flere personer i forening kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom såfremt de opfylder 3 betingelser. Ved forening må forstås, at de personer der erhverver adkomst på landbrugsejendommen og opfylder de 3 betingelser tilsammen ejer 100 pct. af landbrugsejendommen ved erhvervelsen. Hvad der sker efter erhvervelsen nævner bestemmelsen ikke noget om. Det må således være muligt, at en eller flere af deltagere efter erhvervelsen kan overdrager en del af eller hele sin anpart til personer omfattet af 16, stk. 2. Den første betingelse for, at to eller flere personer i forening kan erhverve adkomst, kræves det jf. 1) at der en ankermand. Ankermanden skal eje en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen, og han skal opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser i landbrugslovens 12. Dette er en stramning i forhold til sameje indenfor familien, hvor positionen som ankermand også kan opfyldes via de lempeligere regler for personlig er- Side 42 af 66

50 Landbrug i selskabsform hvervelse i 13, 14 og 15, dvs. bestående landbrugsbedrift, arv og familiehandel. Der er således et skærpet krav til ankermandens viden omkring drift af landbrug. Den anden betingelse jf. stk. 3 er, at de øvrige anpartshavere i samejet tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom som ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom. Det er dog tvivlsomt, om de øvrige anpartshavere vil tage bopæl på den erhvervede landbrugsejendom, såfremt de ikke er i familie med hinanden. Der kan dog forestilles situationer, hvor anpartshaverne vælger at bygge et eller flere nye beboelsesejendomme/lejligheder på den erhvervede landbrugsejendom foruden den allerede eksisterende beboelsesejendom ved erhvervelsen og derved tage bopæl på ejendommen. Foruden at tage bopæl på den erhvervede ejendom, er det muligt for de øvrige anpartshavere, at opfylde bopælskravet ved at tage bopæl på en anden ejendom inden for en afstand af 10 km i luftlinje fra den erhvervede landbrugsejendom. Der er intet krav om, at denne ejendom skal være en landbrugsejendom og ejendommen kan således fx være et parcelhus eller lejlighed i en nærliggende by. Der er ligeledes heller intet krav om, at anpartshaveren skal eje denne ejendom. De kan således leje sig ind, så længe den ligger inden for 10 km af den erhvervede landbrugsejendom. Bopælspligten for de øvrige anpartshavere skal ligesom ankermandens bopælspligt være opfyldt i mindst 8 år efter erhvervelsen. Ankermandens bopælspligt er dog kortere, hvis han i forvejen har boet på ejendommen. Til sidst gælder, at både ankermanden og de øvrige anpartshavere, ved erhvervelsen ikke bliver ejer af mere end 400 ha eller 4 ejendomme jf. lbl 12, stk. 3, nr. 6. jf. 16 stk. 3, nr Dispensationer Ifølge landbrugslovens 17 kan ministeren give dispensation for bestemmelserne i 16, stk. 2 og 3 når særlige forhold taler for dette. Dispensationsadgangen for de lokale jordbrugskommissioner er uddybet i landbrugslovscirkulærets kapitel. 4. Samtlige dispensationsadgange skal ikke nævnes her, på nær nogle få som kort nævnes. Det drejer sig om cirkulærets 44, stk. 4, hvor der er mulighed for, at få tilladelse til at omgå størrelseskravet i 12, stk. 3, nr. 6 vedrørende det samlede sameje. Det er således muligt, at samejet ejer 400 ha / 4 ejendomme pr. anpartshaver, og ikke som normalt 400 ha / 4 Side 43 af 66

51 Landbrug i selskabsform ejendomme når en enkelt anpartshaver når grænsen. Et sameje efter 16, stk. 2 og 3 kan således blive en særdeles stor landbrugsbedrift. Herudover skal det nævnes, at der kan gives dispensation for kravet om maks. 10 km luftlinjeafstand i 16, stk. 3 jf. lbl-cirk 54. Dette forudsætter dog, at anpartshaverne hver for sig eller sammen i forvejen ejer en eller flere landbrugsejendomme og har aftalt at drive samejet i et driftsfællesskab. Til sidst skal det nævnes, at der kan gives dispensation for ankermandskravet jf. lblcirk 52 og 53, hvis særlige forhold taler for dette. Dispensationen gives dog kun i særlige situationer for sameje uden for familien, hvorimod der normalt kan meddeles dispensation for inden for familien. I det foregående er der blevet gennemgået muligheden for anpartserhvervelse af en landbrugsejendom. I det følgende vil muligheden for, at benytte anpartsreglerne til at opnå tilladelse til at drive sit landbrug i selskabsform blive gennemgået Tilladelse samejeselskaber I landbrugslovens 21, nr. 3 er der som nævnt mulighed for, at et selskab kan få tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom, såfremt selskabets deltagere opfylder betingelserne i 16, stk. 2 og 3 ovenfor. Det vil således sige, at anpartshaverne rykker over i selskabsform og bliver omfattet af de selskabsretlige regler. Reglen fandtes allerede i landbrugslovens af og var således allerede implementeret i lovgivningen før muligheden for landmandsselskaber efter 20. Reglerne er ændrede en del i forhold til reglerne i Hvorvidt det er muligt, at have et samejeselskab ene mand afhænger af tidspunktet. Det er således ikke muligt, at oprettet et samejeselskab ene mand, da kravet er, at reglerne i 16, stk. 2 eller 3 er opfyldt ved erhvervelsen af landbrugsejendommen jf. 21, nr. 3. Dette må som minimum kræve, at der er to personer for at reglerne er opfyldt, idet en enkelt deltager ikke kan eje en anpart alene, uden andre deltagere med en anpart i landbrugsejendommen jf. definition af en anpart 43. Efter tilladelsen er givet, vil der ikke være noget problem, hvis selskabet i en kortere eller længere periode, kun ejes af en enkelt aktionær jf. 21, nr. 3 modsat. Dette skyldes, at tilladelsen kun gives til at er- 42 LBK nr. 424 af 01/07/1986 Hvornår de var implementeret første gang vides ikke. 43 Politikens Nudansk Ordbog: Anpart: en del af noget som tilkommer nogen, el. som nogen har ansvar for Side 44 af 66

52 Landbrug i selskabsform hverve adkomst på landbrugsejendomme og omhandler ikke muligheden for at forblive ejer af ejendommen. Dette modificeres dog af de mulige betingelser som kan stilles af myndighederne i forbindelse med tilladelsen jf. afsnit og nedenfor. For at få tilladelse kræver det først og fremmest, at der sendes en tilladelsesansøgning til ministeren 44, der opfylder kravene til en ansøgning jf. lbl-bek 34 om ansøgninger generelt og lbl 40 om ansøgning af tilladelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom 45. Hvilke yderligere krav end kravene i 16, stk. 2 og 3, anpartshaverne skal opfylde for at få tilladelse fremgår ikke af hverken 21, stk. 3 eller landbrugslovsbekendtgørelsen. Det er derfor nærliggende, at kigge på hvilken administrativ forskrift ministeren har udstedt til jordbrugskommissionerne omkring deres mulighed for at give tilladelse efter landbrugslovens 21. Dette har ministeren gjort i landbrugslovscirkulærets til vedrører tilladelser efter landbrugslovens 21 generelt, mens 58 til 64 vedrører de enkelte undtagelser nr. 1 til 5. I forhold til tilladelse efter 21, nr. 3 er 57 og 60 således interessant Tilladelser generelt At gennemgå hele 57 i landbrugslovscirkulæret er ikke relevant i forhold til denne opgave. Her skal blot nævnes, at en tilladelse kan betinges af visse unødvendige arealer på landbrugsejendommen afhændes inden 1 år efter tilladelsen og at der skal tinglyses, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, normalt 5 år tages i brug til den påtænkte anvendelse eller ikke længere anvendes til formålet jf. 57, stk. 4. En tilladelse kan ligeledes tidsbegrænses og betinges af, at jordbrugskommissionen bliver informeret om ændringer i selskabets vedtægter, kapital og deltagerkreds mv. og omkring driften af ejendommen, herunder selskabets regnskab jf. lbl-cirk 57, stk. 5. Såfremt der blev pålagt selskabet en tidsbegrænsning for erhvervelsen af landbrugsejendommen, vil selskabsdeltagerne næppe omdanne selskabet, medmindre tidsbegrænsningen er relativ lang. Dette skyldes, at der skal betales tingslysningsafgift ved omdannelsen og udsigten til ny tingslysning inden for en kort årrække vil gøre omdannelsen urentabel pga. af selskabet vil være nødsaget til at sælge, såfremt de ikke får en ny tilladelse, og derved skal der betales tinglysningsafgift igen. 44 Ministeren har uddelegeret opgaven til de regionale jordbrugskommissioner 45 Hvilke formelle krav der kræves af en tilladelsesansøgning vil ikke blive gennemgået i denne opgave. 46 Cirkulær nr. 36 af 03/06/ Cirkulære om lov om landbrugsejendomme Side 45 af 66

53 Landbrug i selskabsform Specifikt for sameje selskaber Dette afsnit behandler, hvornår myndighederne skal give tilladelse, mens næste afsnit behandler hvilke betingelser myndighederne kan give i forbindelse med tilladelsen. Landbrugslovscirkulæret 60, stk. 1 ser ud som følgende: 60. Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagere er personer, der opfylder betingelserne i lovens 16, stk. 2 eller stk. 3, erhverver en landbrugsejendom, kan normalt meddeles efter lovens 21, nr. 3, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-4 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Det samme gælder, hvis der kan meddeles tilladelse til erhvervelse efter lovens 17. Betingelserne kan normalt ikke fraviges. Den første forudsætning for, at der kan meddeles tilladelse, er som nævnt, at de kommende selskabsdeltagere opfylder betingelserne i landbrugslovens 16, stk. 2 eller 3 eller opfylder dem via en dispensation givet efter landbrugslovens 17. Disse betingelser må antages altid at være opfyldt, såfremt man søger en tilladelse. Den anden forudsætning jf. bestemmelsen er, at betingelserne i bestemmelsens stk. 2 til 4 er eller vil blive opfyldt. Disse betingelser kan normalt ikke fraviges jf. lbl-cirk 60, stk. 1, sidste punktum. Dette må omvendt betyde, at betingelserne kan fraviges, såfremt der er gode grunde der taler for dette. Hvilke grunde og forudsætninger der skal være til stede for, at det kan begrunde en fravigelse af betingelserne, kendes ikke af forfatteren. Grundene behøver dog ikke at være særlige ekstra ordinære, men kan ligge et sted imellem ikke normal til særlige ekstra ordinære grunde jf. fortolkning af formuleringen. Såfremt de to forudsætninger er opfyldt, må 60 fortolkes således, at myndighederne skal give tilladelse jf. Tilladelse kan normalt meddeles hvis betingelserne er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen.. Der skal således særlige grunde til, at tilladelsen ikke kan meddelelse, hvis forudsætningerne i 16, stk. 2 eller 3 er opfyldte. Dette kunne tænkes, at være tilfældet, såfremt ankermanden tidligere er blevet pålagt, at sælge en landbrugsejendom som følge af manglende overholdelse af reglerne i landbrugsloven eller anden landbrugslovgivning. Betingelserne for tilladelse vil blive gennemgået i det følgende. Side 46 af 66

54 Landbrug i selskabsform Betingelser for tilladelse Landbrugslovscirkulæret 60, stk. 1 forskriver som nævnt, at betingelserne i stk. 2 til 4, skønt stk. 4 ikke findes i bestemmelsen, skal være opfyldt for at der kan give tilladelse. Stk. 2 og 3 lyder som følgende: 60. stk. 2. En tilladelse efter stk. 1, skal normalt betinges af, 1) at den person, der skal opfylde kravet i lovens 16, stk. 2 nr. 2 eller 16, stk. 3, nr. 1, om, at der skal være en ankermand, der ejer en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, og som skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, i hele selskabets ejertid skal eje aktier eller anparter, der mindst udgør 1/5 af selskabets kapital jf. cirkulærets 53, stk. 1 og 2) at deltagerne ved selskabets etablering og udstedelse af deltagerbeviser, f.eks. aktier, samt ved senere omsætning heraf, skal afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne i lovens 16, stk. 2 eller stk. 3, er eller vil blive opfyldt. Stk. 3. En tilladelse kan desuden betinges af, at det af selskabets vedtægter skal fremgå, at selskabets formål er at drive ejendommen som jordbrug, og af vilkår som anført i cirkulærets 59, stk. 3, nr. 1, og nr Der kan således stilles 3 betingelser for at give tilladelse; en ankermandsbetingelse og en erklæringsbetingelse jf. henholdsvis stk. 2 nr. 1 og nr. 2, og en vedtægtsbetingelse jf. stk. 3. Det er her værd at lægge mærke til at betingelserne jf. stk. 2 er skal betingelser, mens betingelsen jf. stk. 3 er en kan betingelse. Jordbrugskommissionerne behøver således ikke, at kræve vedtægtsbetingelsen opfyldt i samme omfang som de to andre betingelser for at give tilladelse jf. stk. 3. Der henvises til afsnit ovenfor omkring muligheden for ikke at stille betingelserne ved tilladelsen Ankermandsbetingelsen Første betingelse der kan stilles, for at få tilladelse, er jf. stk. 2, nr. 1, at den såkaldte ankermand jf. lbl 16, stk. 2 nr. 2 eller 16, stk. 3 nr. 1 skal eje aktier eller anparter, der mindst udgør 1/5 af selskabets kapital i hele selskabets ejertid af landbrugsejendommen. Dette skulle dog ikke give de store problemer i forbindelse med omdannelsen fra sameje til selskabsform, idet ankermanden i forvejen jf. 16, stk. 2, nr. 2 og 16, stk. 3 nr. 1 skal eje en anpart i landbrugsejendommen på mindst 1/5. Betingelsen må lige som ankermanden under personlige anparter, tages som et udtryk for, dels et ønske om at bevare en ankermand i selskabet som har forstand på land- Side 47 af 66

55 Landbrug i selskabsform brug og derved sikre en fornuftig drift af ejendommen, dels bevarelse af selvejet som den alt overvejende besiddelsesform jf. lbl 1 nr. 4. Såfremt et sameje uden for familien har fået dispensation efter lbl-cirk 53, stk. 1 om, at samejet ikke behøver at have en ankermand der ejer en 1/5 af ejendommen, må det forstås således, at der skal særlige grunde til, for at tilladelsen ikke stiller ankermandsbetingelsen som krav jf. lbl-cirk 60, stk. 2, nr. 1 henvisning til lbl-cirk 53, stk. 1 Det kan ligeledes diskuteres, hvorvidt ankermandsbetingelsen skal være opfyldt, selvom den ikke er stillet som betingelse for en tilladelse jf. erklæringsbetingelsen neden for. Erklæringsbetingelsen kræver, at deltagerne erklærer at ville opfylde kravene i 16, stk. 2 eller 3. Det kan således også fortolkes som om, at deltagerne erklærer, at der vil være en person der ejer 1/5 af selskabskapitalen og opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser (ankermanden) i selskabet. Ankermandsbetingelsen er således alligevel overgået til at gælde for selskabets deltagere. Det kan hermed argumenteres for, at ankermandsbetingelsen er overflødig, såfremt erklæringsbetingelsen stilles for en tilladelse efter Erklæringsbetingelsen Foruden ankermandsbetingelsen kan der stilles krav om, at deltagerne ved selskabets etablering og udstedelse af deltagerbeviser, samt ved senere omsætning heraf skal afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne for sameje i lovens 16, stk. 2 og 3 er eller vil blive opfyldt. Betingelsen må primært sigte på, at regulere kredsen af mulige aktionærer i selskabet, således der ikke er en omgåelsesmulighed i forhold til landmandsselskaber med hensyn til deltagerkredsen i selskabet. Og dermed også det politiske ønske om selveje. Erklæringen må således begrundes i et ønske om, at undgå proforma selskabsdannelser med udgangspunkt i samejereglerne for at omgå reglerne om landmandsselskaber. Den således manglende regulering af samejeselskaberne i forhold til landmandsselskaberne vil gøre det attraktivt for landmanden, at danne et samejeselskab frem for et landmandsselskab. Man kunne således forstille sig en situation, såfremt man ikke stillede betingelsen, hvor en landmand og hans ægtefælle benytter anpartsreglerne i 16, stk. 2 til at skabe et sameje, for derefter at omdanne samejet til et selskab. Ægtefællen sæl- Side 48 af 66

56 Landbrug i selskabsform ger efterfølgende sin ejerandel til en tredjemand, der hverken er i familie med landmanden eller bor inden for en 10 km radius af landbrugsejendommen. En betingelse om, at selskabsdeltagerne skal afgive erklæring om, at overholde regler i 16, stk. 2 og 3, vil således begrænse muligheden for at omgå reglerne for landmandsselskaber til at skaffe tredjemandsinvestorer. Betingelsen kan dog ligeledes fortolkes udvidet, således, at en af aktionærerne i selskabet skal leve op til rollen som ankermand jf. forrige afsnit. Ankermandsbetingelsen vil således være overflødig Vedtægtsbetingelsen Til sidst kan en tilladelse betinges af at selskabets formål er, at drive ejendommen som jordbrug og at selskabet løbende skal give visse oplysninger til jordbrugskommissionen jf. lbl-cirk 60, stk. 3. Hvilke oplysninger der kan kræves, er begrænset til cirkulærets 59, stk. 3, nr. 1 og nr jf. 60, stk. 3. Jordbrugskommissionen kan for at give tilladelse kræve, at selskabets vedtægter og senere ændringer skal godkendes af kommissionen jf. 59, stk. 3 nr. 1 og at deltagerbeviserne er noteret på navn jf. nr. 3. Herudover kan jordbrugskommissionen betinge, at den får indseende med deltagerkredsen, fordelingen af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere jf. nr. 4. Til sidst kan det kræves at oplysninger om ændringer i selskabets vedtægter og deltagerkreds sendes til kommissionen inden 4 uger efter ændringen eller selskabet skal indsende de nævnte oplysninger i nr. 1 og nr. 3-5 til kommissionen efter anmodning inden en fastsat tidsfrist jf. henholdsvis nr. 5 og 6. I de foregående afsnit er reglerne for at opnå tilladelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom med et samejeselskab blevet gennemgået. I det følgende vil der blive kigget på, hvilket betingelser der stilles i forbindelse med tilladelser i praksis Tilladelser i praksis Det er lykkes at fremskaffe to tilladelsesafgørelse efter landbrugslovens 21, stk. 3 fra henholdsvis Jordbrugskommissionen Vest og Øst vedrørende samejeselskaber 47. Begge 47 Tilladelserne er vedlagt som bilag 1. Side 49 af 66

57 Landbrug i selskabsform afgørelser omhandler interessentskaber og i begge tilfælde gives der tilladelse, dog med forskellige vilkår. Det er ikke lykkes at skaffe ansøgningerne til tilladelserne. Hvorvidt tilladelserne ville have været anderledes, såfremt der var tale om aktie- og anpartsselskaber vides ikke, men idet 21, nr. 3 omhandler tilladelser for juridiske personer, må det antages ikke at være tilfældet, da det i givet fald vil være forskelsbehandling af juridiske personer Tilladelse 1 Afgørelse fra Jordbrugskommissionen Øst den 5. juli 2007 omhandlede et I/S der ønskede at overtage en landbrugsejendom på 12,40 ha. Interessentskabet bestod af 3 personer, der ikke havde familiemæssige relationer og opfyldte reglerne for samejeselskaber uden for familien efter 16, stk. 3. Tilladelsen blev givet på følgende vilkår: Tilladelsen meddelelse med henvisning til 60, stk. 3 og 59, stk. 3, nr. 1, 3, 4, 4 og 6 i landbrugslovscirkulæret på følgende vilkår: 1) Den person, der jfr. landbrugslovens 16, stk. 3 skal være ankermand og dermed opfylde bopælsforpligtigelsen, skal eje mindst 1/5 af interessentskabets kapital. 2) Interessentskabets vedtægter skal fremsendes til godkendelse seneste den 1. oktober ) Senere ændringer af vedtægterne herunder deltagerkredsen skal fremsendes til godkendelse hos Jordbrugskommissionen til godkendelse seneste 4 uger efter ændringen. 4) Interessentskabet skal efter anmodning fra jordbrugskommissionen indsende de nævnte oplysninger inden for en af Jordbrugskommissionen fastsat frist. Det ses, at betingelserne for tilladelsen svarer næsten til betingelserne i landbrugslovscirkulæret, men med undtagelser. Således skal henholdsvis ankermandsbetingelsen, dele af erklæringsbetingelsen og vedtægtsbestemmelsen opfyldes. Der er to undtagelser: 1) at deltagerne ikke behøver at opfylde lbl 16, stk. 3 nr. 2 om fast bopæl højest i 10 km luftlinjeafstand fra den erhvervede landbrugsejendom i mindst 8 år, da de ikke skal afgive erklæring om at 16, stk. 3 er eller vil blive opfyldt. Dvs. at selvom interessenterne opfylder betingelsen om 10 km luftlinjeafstand, behøver de ikke dispensation eller godkendelse af Jordbrugskommissionen for at flytte udenfor 10 km zonen senere i den 8-årige periode. 2) At nye deltager skal godkendes af jordbrugskommissionen, hvilket er et ekstra krav i forhold til landbrugslovscirkulærets 60. En ny deltager kan således ikke nøjes med at erklære, at han vil leve op til erklæringsbetingelsen, men skal godkendes af Side 50 af 66

58 Landbrug i selskabsform Jordbrugskommissionen. Dette må siges, at være en særdeles stram betingelse i forhold til de betingelser, der normal kan meddelelse efter lbl-cirk Tilladelse 2 Afgørelse fra Jordbrugskommissionen Vest den 9. november 2007 omhandlede ligeledes et I/S, der skulle overtage 5 landbrugsejendomme. Tilladelsen blev givet under betingelse af at interessentskabskontrakten blev tinglyst. I kontrakten fremgik bl.a. 1) at selskabets formål er at drive ejendommen som jordbrug 2) at deltagerne i interessentskabet skal ved omsætning heraf afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne i lovens 16, stk. 2 eller stk. 3, er eller vil blive opfyldt. 3) at selskabet skal ved ændringer af vedtægter og ved ændringer i deltagerkredsen sende oplysninger herom til jordbrugskommissionen herom seneste 4 uger efter ændringen er gennemført. I forhold til tilladelse 1, fremgår betingelserne for tilladelse 2 ikke direkte af tilladelsen, men derimod indirekte via betingelserne i interessentskabskontrakten, som tilladelse 2 kræver tinglyst. Det ses ligeledes, at tilladelsen er givet på et mere løst grundlag end tilladelse 1. Således er der færre betingelser, der skal opfyldes. Der er bl.a. ikke et krav om at ankermandsbetingelsen skal være opfyldt. Det er således muligt for ankermanden at eje mindre end 1/5 af selskabskapitalen. Herudover skal kun dele af vedtægtsbetingelsen være opfyldt. Til gengæld kræver tilladelsen at erklæringsbetingelsen er opfyldt. Tilladelserne giver et indtryk af, at Jordbrugskommissionen generelt ikke kræver alle betingelserne efter lbl-cirk 60, stk. 2 og 3 opfyldt, selvom grundlaget for denne konklusion er baseret på et lille grundlag, idet der kun er tale om analyse af to tilladelser. Således er der afvigelser i begge tilladelser, hvorved betingelserne ikke skal være opfyldt 100 pct. I tilladelse 1 kræves der bl.a. ikke, at de øvrige interessenter på nær ankermanden skal opfylde bopælspligten efter tilladelsen er givet. Derimod i tilladelse 2 kræves det bl.a. ikke, at interessentskabet skal overholde samtlige forhold i vedtægtsbestemmelsen jf. 59, stk. 3, nr. 1 og nr. 3-6 jf. 60, stk. 3. Generelt kunne det dog ønskes, at kommissionerne er mere klar i deres formulering af betingelserne. Således kunne de med fordel henvise direkte til de tre betingelser i landbrugslovscirkulæret 60 og kræve, at disse er opfyldt, som skrevet i cirkulæret. Side 51 af 66

59 Landbrug i selskabsform Såfremt kommissionerne ønsker, at dele af betingelser ikke behøver at være opfyldt, kan de udspecificere det efterfølgende. Der vil således være mere klart, hvilket betingelser der stilles for tilladelsen. I de foregående afsnit er der belyst to måder at drive landbrug i selskabsform på, enten som et landmandsselskab efter landbrugslovens 20 og som et samejeselskab efter landbrugslovens 21. I det følgende vil mulighederne for at overdrage aktier i de to forskellige selskabsformer blive gennemgået. Side 52 af 66

60 Landbrug i selskabsform 5. Overdragelse af landmands- og samejeselskaber I de foregående kapitler, er der kiggede på reglerne for landmandsselskaber og samejeselskabers mulighed for, at erhverve og forblive ejer af en eller flere landbrugsejendomme. Dette kapitel vil således i forlængelse heraf, kiggede på selskabsdeltagernes muligheder for, at overdrage deres aktier/anpart i de to typer af selskaber til andre. Dette gøres ved først at kigge på landmandsselskaber i afsnit 5.1 og samejeselskaber i afsnit Overdragelse af landmandsselskaber I det følgende vil først muligheden for, at overdrage aktier i et landmandsselskab blive behandlet for landmanden i selskabet, herefter familieinvestorerne og til sidst overdragelsesreglerne for landmandsselskaber af 1989 og Overdragelse af holdingselskaber for landmanden og familieinvestorerne vil ikke blive behandlet Overdragelse af landmandens aktier Landmanden i selskabet har mulighed for at overdrage sine aktier i landmandselskabet til en ny landmand i selskabet, en del af sine aktier til de øvrige familieinvestorer eller til et selskab. Overdragelse til et selskab vil ikke blive berørt her og der henvises til afsnit 3.3 om holdingselskaber Overdragelse til ny landmand i selskabet En overdragelse af landmanden i selskabet i et landmandsselskab fra en nuværende landmand til en ny landmand, kan give anledning til en del besværligheder. I de tilfælde, hvor den nuværende landmand ejer hele selskabskapitalen vil der ikke være de store besværligheder. I sådanne tilfælde har overdragelsen karakter af en almindelig overdragelse af en landbrugsejendom. Landmanden overdrager samtlige sine aktier, hvorved han overdrager hele ejendommen. Den erhvervende landmand i selskabet skal opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser i landbrugsloven og 17 jf. lbl-bek 14, stk. 3 og 4. Dvs. bopælskravet, uddannelseskravet, driftskravet mv. jf. afsnit 2.3. Disse krav gælder ved enhver overdragelse af landmanden i selskabet og perioden hvori disse gælder, starter forfra ved overdragelsen jf. lbl-bek 14, stk. 3 og 4. Herudover skal den erhvervende landmand ligeledes opfylde reglerne i lbl. 20. Side 53 af 66

61 Landbrug i selskabsform Besværlighederne opstår først i de tilfælde, hvor den eksisterende landmand ikke ejer 100 pct. af selskabskapitalen og derved ikke er eneaktionær. Det fremgår af afsnit og landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 2 og 3, at samtlige øvrige aktier i et landmandsselskab skal ejes af landmandens familie. En overdragelse af landmanden i selskabet fra den eksisterende landmand til en ny landmand, vil således give anledning til problemer, idet familieinvestorerne skal inddrages i overdragelsen. Hvis den nye landmand kommer fra samme familie som nævnt i landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 2 som den eksisterende landmand kan den øvrige investorkreds i landmandsselskabet forblive uændret, såfremt de vil være omfattet af den nye landmands familiekreds i 20, stk. 1 nr. 2. Er de eksisterende familieinvestorer ikke omfattet af den nye landmands familie, vil disse familieinvestorer være nødsagede til, at sælge deres aktier til enten den nye landmand eller den nye landmands familie inden 6 måneder fra overdragelsen af den eksisterendes landmands aktier til den nye landmand jf. lbl-bek 16, stk. 2. Såfremt dette ikke sker skal landmandsselskabet afhænde landbrugsejendommen inden 6 måneder overdragelsen jf. lbl 20, stk. 6. En overdragelse af landmanden i selskabet til en ny landmand kan således blive en indviklet affære for den eksisterende landmand, såfremt de eksisterende familieinvestorer skal indgå i en overdragelse til en ny landmand uden for familiekredsen. Det kunne således være en fordel for landmanden, hvis landmandsselskabet solgte landbrugsejendommen, frem for at overdrage landmandsselskabet til den nye landmand. Et salg af landbrugsejendom frem for en overdragelse af landmandsselskabet, vil til gengæld kræve at handlen tinglyses, hvilket kan blive en særdeles kostbar affære. Herved går en af fordelene ved at drive sit landbrug i selskabsform tabt. Til sidst skal det nævnes, at det er muligt at få tilladelse til glidende generationsskifte, hvor den nye deltager skal indtræde som landmanden i selskabet inden 5 år og familieinvestor-kravet først skal være opfyldt 10 år efter, at den nye deltager er indtrådt som landmanden i selskabet jf. lbl-vej afsnit Det er intet krav om, at den nye landmand i selskabet skal være i familie med den overdragende landmand i selskabet. Deltageren kan således fx være en medarbejder på landbrugsejendommen. Det må dog nok ligge i forudsætningen for at få tilladelse til et glidende generationsskifte, at den nye landmand i selskabet har en eller anden form for tilknytning til ejendommen / landbruget der skal overdrages. Således vil tilladelse højeste sandsynligt ikke kunne opnås, hvis overdragel- Side 54 af 66

62 Landbrug i selskabsform sen sker til en ukendt tredjemand, jf. generationsskifte, da dette ikke kan karakteriseres som et generationsskifte. Til sidst skal nævnes at reglerne i 20 stadig gælder for landmandsselskabet efter en overdragelse af landmanden i selskabet, for at selskabet kan forblive ejer af ejendommen Overdragelse til familieinvestorerne For uden overdragelse af sine aktier til en ny landmand, kan det også tænkes at landmanden i selskabet ville være interesseret i at overdrage en del af sine aktier til en del af sin familie, som led i et evt. generationsskifte. Således kunne landmanden have et ønske om, at overdrage fx 20 pct. af stemmerne og selskabskapitalen til sin søn eller svigersøn. Eneste krav til de nye investorer er, at de opfylder betingelserne i landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 2 og 3. Dvs. være omfattet af landmandens familiekreds og areal/ejendomsbegrænsningen i 12, stk. 3 nr. 6. Landmanden skal dog stadig efter overdragelsen opfylde majoritetskravet og 10 pct. reglen jf. lbl 20, stk. 1 nr Overdragelse af familieinvestorernes aktier Såfremt der er familieinvestorer i et landmandsselskab har de en stærkt begrænset overdragelseskreds, hvortil de kan overdrage deres aktier. Således har familieinvestorerne kun adgang til at overdrage deres aktier til andre familieinvestorer omfattet af landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 2 eller til landmanden i selskabet jf. 20, stk. 1 nr. 1, således landmandsselskabet stadig lever op ejerkravet i 20, stk. 1. Som nævnt under afsnit , vil familieinvestorerne ligeledes blive berørt at en overdragelse af landmanden i selskabet til en ny landmand. Der henvises til afsnittene ovenfor Overdragelse af landmandsselskaber fra 1989 til 1999 Landmandsselskaber fra 1989 til 1999 er som nævnt ikke omfattet af landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 2 om familieinvestorerne jf. 20, stk. 2. Dette har også betydning for mulighederne for, at overdrage aktierne i landmandsselskabet, både for landmanden og de øvrige investorer. Side 55 af 66

63 Landbrug i selskabsform Det er således muligt for landmanden i selskabet, at overdrage sin del af selskabskapitalen til en ny landmand, uden at det berører de øvrige aktionærer i selskabet. Der er således intet krav om, at hvis landmanden i selskabet overdrager sine aktier skal de øvrige aktionærer udskiftes til kun at omfattet familieinvestorer jf. landbrugslovsbekendtgørelsen 16, stk. 2. Selskabet skal dog være opmærksom på, at hvis der sker overdragelse af landmanden i selskabet, skal selskabet leve op til de skærpet beføjelser, der findes til landmandsselskabet og landmanden i lbl-bek 14 og 15 jf. lbl-bek 19, stk. 3. Selskabet og deltagerne skal således leve op til kravene, der er behandlet i afsnit Dvs. landmanden skal stå for den daglige drift, muligheden for aftaler mellem landmanden og deltagerne mv. De øvrige investorer, familieinvestorer og/eller tredjemand, har mulighed for at overdrage deres aktier til andre end familiekredsen i landbrugslovens 20, stk. 1 nr. 2 og 3. jf. lbl-bek 19, stk. 1. Herudover behøver de nye aktionærer ligeledes ikke at være personer, men kan tillige være selskaber, foreninger mv. jf. 19, stk. 1. Ved overdragelse af de øvrige investorers aktier, er der ikke krav om at selskabet skal leve op til kravene til landmanden i selskabet under afsnit Det eneste krav er, at de nye aktionærer skal opfylde størrelseskravet i landbrugslovens 12, stk. 3, nr. 6. jf. lbl 20, stk Overdragelses af samejeselskaber Mulighederne for at en aktionær overdrager sine aktier i et samejeselskab, afhænger af om deltagerne er i familie med hinanden og på hvilket grundlag, tilladelsen efter landbrugslovens 21 er givet. Den følgende fremstilling vil som hovedregel tage udgangspunkt i, at alle tre betingelser jf. lbl-cirk 60 er krævet ved tilladelsen. Betingelserne efter lbl-cirk 57 vil sjældent have betydning for en overdragelse af aktierne, så længe selskabet vedbliver med at benytte landbrugsejendommen til det oprindelige formål jf. 57, stk. 4, nr. 2, og tilladelsen ikke er tidsbegrænset efter 57, stk. 7. De tre betingelserne efter 60 er som nævnt ankermandsbetingelsen, erklæringsbetingelsen og vedtægtsbetingelsen. Sidste nævnte betingelse har mere formel betydning i forbindelse med overdragelsen frem for direkte indflydelse på mulighederne for at overdrage. Tilbage er således ankermandsbetingelsen og erklæringsbetingelsen der påvirker aktionærernes muligheder for at overdrage deres aktier. Reglerne er i denne forbindelse Side 56 af 66

64 Landbrug i selskabsform forskellige afhængig af om der er tale om et samejeselskab inden for eller uden for familien. For samejeselskaber inden for familien gælder, at såfremt en aktionær ønsker at overdrage sine aktier, skal overdragelsen ske til en person, der er omfattet af kredsen i lbl 16, stk. 2, såfremt erklæringsbetingelsen er krævet ved tilladelsen til selskabet efter lbl 21. Såfremt denne betingelse ikke er stillet, kan aktionæren frit overdrage sine aktier til en hvilken som helst tredjemand. For samejeselskaber uden for familien gælder, at en aktionær kan overdrage sine aktier til en hvilken som helst person, der bor inden for 10 km luftlineafstand fra landbrugsejendommen, såfremt erklæringsbetingelsen er krævet. Er denne betingelse ikke krævet ved tilladelsen kan aktionæren overdrage til en hvilken som helst tredjemand, der bor mere end 10 km luftlineafstand for ejendommen Ankermanden Ankermandsbetingelsen gør, at der altid skal være en person, der ejer mindst en 1/5 af aktierne i selskabet og som opfylder lovens erhvervelsesbetingelser. Dette besværliggør en overdragelse, idet aktionærerne skal sikre sig, at ved overdragelse af den nuværende ankermands aktier, at den nye ankermand lever op til disse krav. Således er det ikke nok, at den nye ankermand kommer til at eje 1/5 af kapitalen i selskabet, men også at personen opfylder lovens erhvervelsesbetingelser. Dvs. tager fast bopæl på ejendommen, har den nødvendige uddannelse mv. alt afhængig af størrelsen af landbrugsejendommen og om der er tale om et samejeselskab inden for og uden for familien. Der er som nævnt skærpet krav til ankermanden i samejeselskaber uden for familien jf. afsnit Det må dog antages, at det er muligt at overdrage ankermandspositionen uden at der rent fysisk sker overdragelse af aktier, så længe den ny ankermand i forvejen ejer 1/5 af kapitalen og opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, hvilket dog kræver, at den nuværende ankermand flytter ud af ejendommen til fordel for den nye ankermand, såfremt ejendommen er over 30 ha. Såfremt der ikke er stillet krav om ankermandsbetingelsen ved tilladelsen er der omvendt ingen begrænsninger angående ankermanden. Dette kan dog modificeres af erklæringsbetingelsen, såfremt den er stillet jf. afsnit og Side 57 af 66

65 Landbrug i selskabsform 6. Opsummering, motiver og valg af model Rapporten vil i det følgende opsummere modellerne. Herefter følger et afsnit som vil forsøge, at nævne nogle motiver der kan havde betydning for, at en landmand vælger at drive sit landbrug i selskabsform. Sidst i kapitlet vil rapporten forsøge, at opstille nogle kriterier der kan hjælpe med at vælge den rigtige selskabsmodel Opsummering Der kan på baggrund af de forrige afsnit, opstilles tre modeller for at drive landbrug i selskabs: Uden tilladelse: Landmandsselskaber jf. 20 Med tilladelse: Samejeselskaber inden for familien efter 16, stk. 2 jf. 21 Samejeselskaber uden for familien efter 16, stk. 3 jf. 21 Disse tre modeller har hver der deres regler og begrænsninger og den ene model er ikke nødvendigvis bedre end de andre. Hvilken model en landmand skal og kan vælge, hvis han har planer om at drive sit landbrug i selskabsform afhænger af landmandens personlige forhold og formålet med selskabsformen. Forskellen imellem de to selskabsmodeller er primært graden af regulering og kredsen af investorer. Således er aktionærkredsen i et landmandsselskabs begrænset til landmandens familie og har en høj grad af regulering angående selve selskabet, især den daglige drift. Der er ligeledes krav om, at landmanden skal have flertallet af stemmerne i selskabet og dermed bestemmende indflydelse. Modsat har et samejeselskab mulighed for, at have aktionærer der ikke er i familie med landmanden (ankermanden) og en lav grad af regulering. Der er således større aftalefrihed omkring, hvad aktionærerne kan aftale omkring selskabet. Ligeledes behøver landmanden heller ikke, at have bestemmende indflydelse. Det er således muligt, at andre end ankermanden har flertallet af stemmerne. Hvad der er fordele og ulemper ved begge selskabsmodeller, må nok afhænge af hvilket synspunkt man tager. Det må formodes, at en landmand og hvis deltagerne opfylder kravene til et landmandsselskab, vil fortrække denne løsning, idet landmanden derved har størst mulig indflydelse på sit landbrug. Modsat må det antages, at de øvrige Side 58 af 66

66 Landbrug i selskabsform aktionærer vil foretrække et samejeselskab, da de i så fald kan får større indflydelse på den daglige drift af selskabet. Angående generationsskifte er der bedre mulighed for, at planlægge et generationsskifte med et samejeselskab frem for et landmandsselskab, idet de øvrige anpartshavere som sagt ikke behøver at være af familiemæssig relations. Det er således muligt, at få en medarbejder ind i samejeselskabet med henblik på overtagelse af landbrugsejendommen senere hen. Til gengæld kræver samejeselskaber tilladelse, hvilket ikke er tilfældet med landmandsselskaber. Det er således nemmere for et landmandsselskab, at erhverve adkomst på en landbrugsejendom, i forhold til et samejeselskab, der først skal have tilladelse Motiver Der kan være mange forskellige motiver for, at vælge at drive sit landbrug i selskabsform frem for personligt. Det bliver dog hurtigt klart, at det ikke er muligt, at omgå landbrugslovens almindelige regler for personer ved at flytte aktiviteten over i et selskab. Således gælder kravene til uddannelse, størrelse af landbruget mv. stadig. Motiverne skal således bunde i andre hensyn. Netop på grund af de store begrænsninger, der ligger i landbrugsloven for at drive landbrug i selskabsform, kan nogle af de normale motiver for at vælge et selskab, frem for en personlig virksomhed ikke ligges til grund. Således plejer et ønske om egenfinansiering via selskabets egenkapital frem for lånekapital ofte at være et betydeligt motiv og derved gøre finansieringen resultatafhængig. Dette motiv kan dog ikke bruges i samme grad som normalt, som følge af de meget strenge krav til deltagerkredsen i landmandsselskaber og samejeselskaber. Således vil egenfinansieringen være begrænset til et meget lille antal af personer, der næppe kan karakteriseres som tredjemand i forhold til landmanden. Finansieringen vil således stadig være uafhængig af resultatet for landmanden 48. Motivet om egenfinansiering fra tredjemand var ellers en af grundene til, at landmandsselskaber blev indført i landbrugsloven af 1989 jf. forarbejdningerne til loven 49. Et andet stort motiv for at vælge en selskabsform, frem for personlig, er hæftelsen af den investerede kapital. Således kan en landmand begrænse sin personlige risiko ved at 48 Forudsat, at han eller hans familie er nødt til at låne alle pengene til indskuddet. 49 Betænkning nr side 38. Side 59 af 66

67 Landbrug i selskabsform drive sit landbrug i selskabsform, idet han kun hæfter med sit indskud. I praksis er det dog nok tvivlsomt, at en nyetableret landmand kan slippe for den personlige hæftelse, idet en eventuel lånegiver til indskuddet vil kræve personligt kaution. Men med tiden kan en nyetableret landmand opbygge en egenkapital og derved langsomt begrænse sin personlige risiko i takt med at egenkapitalen vokser. Muligheden for et glidende generationsskifte, hvorved alle eller dele af aktierne overdrages lidt efter lidt til en ny generation, kan ligeledes være et stærkt motiv for, at vælge at drive sit landbrug i selskabsform, idet selskabet kan overdrages i bider efter successionsreglerne for aktier i skattelovgivningen frem for at overdrage hele landbrugsejendommen i privat regi. Til sidst skal skat nævnes som motiv for at drive sit landbrug i selskabsform. Der er betydelige penge, at spare ved at overdrage et selskab frem for selve ejendommen. Således koster det fx kr. i tinglysningsafgift, at overdrage en landbrugsejendom til 100 mio. kr. 50 som i fremtiden må antages at bliver mere og mere almindelige i takt med, at landbrugene bliver større og større. Et betydelig beløb, der kan spares ved overdragelse af aktierne i selskabet frem for ejendommen. Ligeledes skal der ikke opgøres avance af genvundne afskrivninger på bygningerne mv. for sælger ved overdragelse af selskabet frem for ejendommen. Køberen mister til gengælden muligheden for højere afskrivninger efter købet. Landmanden/ankermanden i et selskab der ejer en landbrugsejendom, hvor der er bopælspligt, skal ligeledes beskattes af, at selskabet stiller bolig til rådighed, men pga. af bopælspligten tillader ligningsloven visse nedslag i beskatningen 51. Der er således både skattemæssige fordele og ulemper ved, at drive sin landbrugsejendom i selskabsform. Det vil dog kræve en dybere analyse, i hver enkelt situation for, at fastslå om det vil være en skattemæssig fordel at benytte en selskabsform frem for personlig form Valg af model Hvilken af de tre selskabsmodeller en landmand skal og kan vælge afhænger af hans personlige forhold og de andre medkontrahenter i foretagendet. 50 LBK nr. 462 af 14/05/2007 4, stk. 1: 0,6 pct. af 100 mio. kr kr. i start gebyr. 51 Ligningslovens 16, stk. 7. Side 60 af 66

68 Landbrug i selskabsform Først skal det gøres klart, hvor mange deltagere der skal deltage i selskabet. Samejeselskaber kræver som omtalt i afsnit 4.2 minimum to person ved etableringen. Derimod kan en enkelt landmand godt oprette et landmandsselskab uden medkontrahenter. Hvis der er flere deltagere, skal det herefter gøres klart om deltagerne er i familiemæssig relation med i hinanden, som omtalt under henholdsvis landmandsselskaber og samejeselskaber inden for familien. Såfremt deltagerne ikke er i familiemæssig relation, er eneste mulighed for deltagerne, at oprette et samejeselskab uden for familien. Modsat vil der kunne vælges frit imellem alle tre modeller, såfremt deltagerne er i familie med hinanden. Det må antages, at selvom en familie kan vælge et samejeselskab uden for familie, vil det ikke være ønskværdig, pga. de ulemper som følger hermed i forhold til et samejeselskab inden for familien. Når de to første parameter er på plads skal deltagerne gøre op med sig selv, hvor stor en grad af frihed til selv at udforme selskabet, deltagerne ønsker sig. Ønskes der en stor grad af frihed skal deltagerne vælge et samejeselskab inden for familien, da reguleringen af disse selskaber er mindre end for landmandsselskaber. Ønskes der omvendt en lav grad af aftalefrihed skal der vælges et landmandsselskab. Valget af model er forsøgt illustreret i nedenstående figur. Figur 6.3.1: Valg af model: 1) Mere end en deltager Ja 2) Familiemæssig relation Ja 3) Ønske om aftalefrihed Ja Samejeselskab Nej Nej Nej Samejeselskab uden for familien Landmandsselskab Landmandsselskab Side 61 af 66

69 Landbrug i selskabsform 7. Konklusion Mulighederne for at drive sin landbrugsejendom i selskabsform i Danmark er stærk begrænset. Efter hovedreglen i landbrugsloven er det ikke er muligt. I loven findes der to undtagelser til hovedreglen; landmandsselskaber efter 20 og samejeselskaber efter 21, nr. 3. Opbygningen og reguleringen af disse to selskaber er vidt forskellige. Fælles er dog, at den mulige ejerkreds for begge selskaber skal udgøres af bestemte personer for, at selskaberne kan få lov til at erhverve og forblive ejer af en eller flere landbrugsejendomme. Landmandsselskaber er aktie- og anpartsselskaber, hvor stemmeflertallet og 10 pct. af selskabskapitalen skal ejes af landmanden i selskabet. De øvrige aktionærer skal være personer, der er i familie med landmanden i selskabet eller livsforsikringsselskaber eller pensionskasser. Landmanden og de øvrige selskabsdeltager har dog mulighed for at eje deres aktier via holdingselskaber. Ved landmandsselskaber er der en stærk regulering af, hvad der kan aftales mellem landmanden og de øvrige aktionærer, samt hvad der kan aftales omkring selskabet. Herudover er der bl.a. krav om, at landmanden varetager den daglige drift og at han sidder i både bestyrelsen og direktionen, hvis disse er oprettet, samt at selskabet ikke kan tegnes uden landmanden. Samejeselskaber kræver modsat landmandsselskaber, tilladelse fra ministeren for fødevarer mv. for at må erhverve en landbrugsejendom. Til gengæld er der intet krav om at samejeselskaber skal være aktie- eller anpartsselskaber, men kan være andre juridiske personer. Samejeselskaber udspringer af landbrugslovens regler om personlige erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom. Der er således krav om, at deltagerkredsen i et samejeselskab lever op til kravene i disse regler ved omdannelsen til et selskab. Således findes der to typer af samejeselskaber; samejeselskaber inden for familien og samejeselskaber uden for familien. Ved samejeselskaber inden for familien er der krav om, at deltagerne er i familie med hinanden Ved samejeselskaber uden for familien, er der krav om, at deltagerne bor inden for 10 km luftlineafstand fra den erhvervede landbrugsejendom. Ved tilladelsen kan ministeren opstille tre betingelser til samejeselskabet; ankermandsbetingelsen, erklæringsbetingelsen og vedtægtsbetingelsen. Ankermandsbetingel- Side 62 af 66

70 Landbrug i selskabsform sen stiller krav om, at der er en ankermand som ejer 1/5 af selskabskapitalen og opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser. Erklæringsbetingelsen betinger, at deltager ved omdannelsen og efterfølgende omsætning af deres deltagerbeviser, vil erklærer at leve op til reglerne for personlige erhvervelse af en anpart i landbrugslovens 16, stk. 2 eller 3. Vedtægtsbetingelsen stiller, visse krav til selskabets vedtægter. Modsat landmandsselskaber, er der dog langt større aftalefrihed, mellem ankermanden, selskabet og de øvrige deltagere. Således er der bl.a. ikke krav om, at ankermanden skal varetage den daglige drift. Hvorvidt en landmand skal vælge at drive sit landbrug i selskabsform, afhænger normalt af flere forskellige motiver. På baggrund af den stærke regulering af deltagerkredsen i et landmandsselskab eller samejeselskab, kan nogle af de normale motiver for selskabsdannelse ikke bruges, bl.a. muligheden for finansiering via egenkapitalen frem for lånekapital. Modsat kan ønsket om et glidende generationsskifte være et motiv for at drive sit landbrug i selskabsform. Således kan der spares betydelige beløb på tingslysningsafgiften ved overdragelsen af et selskab, frem for en ejendom. Om et landmandsselskab eller et samejeselskab er at foretrække, afhænger af landmandens ønsker og de øvrige deltager. Således har ingen af de to modeller en klar fordel i forhold til den anden. Således har landmandsselskaber meget klare regler for hvad deltagerne kan og ikke kan aftale, hvilket ofte vil være en fordel for landmanden, da reglerne er i hans favør. Dvs. mere magt til ham. Modsat har samejeselskaber ingen regulering angående hvad deltagerne kan aftale og ikke aftale, hvilket ofte vil være en fordel for de øvrige deltager, da de således kan få langt større indflydelse på drift af selskabet i forhold til landmandsselskaber. Til sidst skal det nævnes, at der ikke er nogen direkte incitamenter i relation til landbrugsloven til, at vælge selskabsform frem for personligt eje. Det er således ikke muligt, at omgå de personlige ejer regler for en landbrugsejendom ved, at vælge at eje den i selskabsform. Side 63 af 66

71 Landbrug i selskabsform 8. Perspektivering Det må siges, at et landmandsselskabs mangel er dens mulighed for at involvere medarbejderne i selskabet, fx en ung landmand. Dette er dog muligt, men kræver dispensation for familieinvestorkravet efter landbrugslovens 20, stk. 10. Ifølge landbrugslovsvejledningen kan dette gives, hvis der er tale om et generationsskifte jf. lbl-vej afsnit Men dette kræver, at indtrædelsen af den unge landmand sker med henblik på senere overtagelse af hele selskabet. Man kunne således ønske sig, at det blev gjort muligt med medarbejderaktier i landmandsselskaber, uden der var tale om generationsskifte og krav om dispensation. Til gengæld er samejeselskabers mangel, at de kræver tilladelse. Det vil således være en fordel, hvis det blev gjort lovligt for et samejeselskab at erhverve adkomst på en landbrugsejendom uden tilladelse, så længe de levede op til reglerne i landbrugslovscirkulæret 60, stk. 2. Derved kunne spares en masse bøvl med at skaffe tilladelsen. Et samejeselskab kunne således nøjes med at søge tilladelse, hvis det vil etableres uden en eller flere af de nævnte betingelser i lbl-cirk 60, stk. 2 og 3. Det må i fremtiden antages, at landmand i højere grad end nu, vil benytte sig af at eje landbrugsejendomme i selskabsform, idet det bliver vanskeligere for yngre landmand, at fremskaffe den nødvendige kapital til at etablerede sig som selvstændig. Det er således muligt, med de nævnte selskabsformer, at generationsskifte en landbrugsbedrift til en yngre landmand/medarbejdede landmand ved overdragelse af selskabet i bider frem for hele landbrugsbedriften i personlig regi. Især samejeselskaber uden for familien er velegnet til dette, idet den yngre landmand således kan tage bopæl ikke langt fra sin arbejdsplads og både den nye og gamle landmand kan have indflydelse på den daglige drift, jf. den større aftale frihed for samejeselskaber. Denne rapport har kun beskæftiget sig med en lille del af at drive landbrug i selskabsform, nemlig at drive landbrugsejendommen i selskabsform. Således kunne det være ønskværdig med en større analyse, hvor der også ses på mulighederne for at drive landbrugsproduktionen i selskabsform, samt de skattemæssige konsekvenser af, at drive både landbrugsejendommen og landbrugsproduktionen i hver deres selskabsform. Endvidere kunne det være interessant med en dybere undersøgelse af, på hvilke vilkår og med hvilke betingelser jordbrugskommissionerne giver deres tilladelser til samejeselskaber. Side 64 af 66

72 Landbrug i selskabsform 9. Litteraturliste Bøger: Jørgensen, Christian & Mortensen, Peter & Wulff, Helge: Jordlovgivning, 1 udg. GadJura, 1997: ISBN Politikens Nudansk Ordbog, 19 udgave, Politikens Forlag: ISBN Betænkninger: Betænkning nr Betænkning nr Betænkning nr Struktur og ejerformer Delrapport 2 fra udvalget vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget Landbrugsministeriet, november ISBN Landbrugets strukturudvikling Betænkning fra Udvalget vedrørende landbrugets strukturudvikling Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, januar 1998 ISBN Forenklinger i jordlovgivningen Betænkning fra Udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, juli 2003 ISBN Love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger: LBK nr. 649 af 15/06/2006 Aktieselskabsloven LBK nr. 650 af 15/06/2006 Anpartsselskabsloven LBK nr. 462 af 14/05/2007 Bekendtgørelse af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Lov nr. 127 af Institutionsloven LBK nr. 424 af 01/07/1986 Landbrugsloven 1986 LBK nr. 504 af 17/07/1989 Landbrugsloven 1989 LBK nr. 769 af 24/08/1994 Landbrugsloven 1994 LOV nr. 350 af 02/06/1999 Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme 1999 LBK nr. 598 af 15/07/1999 Landbrugsloven 1999 LOV nr. 435 af 09/06/2004 Landbrugsloven 2004 LBK nr. 947 af 12/09/2006 Landbrugsloven 2006 LBK nr af 09/10/2007 Landbrugsloven 2007 Side 65 af 66

73 Landbrug i selskabsform LBK nr af 24/10/2006 Ligningsloven LBK nr. 462 af 14/05/2007 Tinglysningsafgiftsloven BEK nr. 698 af 21/06/2007 Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme (Landbrugslovsbekendtgørelsen) CIR nr. 36 af 03/06/2005 Cirkulære om lov om landbrugsejendomme 2005 (Landbrugslovscirkulæret) CIR nr. 114 af 11/07/1995 Cirkulære om lov om landbrugsejendomme 1995 VEJ nr. 37 af 03/06/2005 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (Landbrugslovsvejledningen) Fremsat skr. 14/1 99 Till.A Fremsættelsestale: L Doms samlinger: Tidsskrift for landbrugsret 1999, Forlaget Thomson. Tidsskrift for landbrugsret 2000, Forlaget Thomson. Tidsskrift for landbrugsret 2001, Forlaget Thomson. Tidsskrift for landbrugsret 2002, Forlaget Thomson. Tidsskrift for landbrugsret 2007, Forlaget Thomson. Publikationer: Tal om landbruget 2007, udarbejdet af Dansk Landbrug og Landbrugsraadet Statistik Nyt fra Dansk Landbrug nr , Dansk Landbrug: ISSN Side 66 af 66

74 Bilag 1: Tilladelser Vedlagt tilladelserne fra jordbrugskommissionen Vest og Øst.

75

76

77

78

79

80 Bilag 2: Landbrugsloven Vedlagt landbrugslov nr af 09/10/2007

81 LBK nr 1202 af 09/10/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Definitioner Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Notering som landbrugsejendom Kapitel 5 Ophævelse eller bortfald af landbrugspligt Kapitel 6 Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v. Kapitel 7 Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone Kapitel 8 Supplerende bestemmelser vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme Kapitel 9 Selskabers m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone Kapitel 10 Offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme Kapitel 11 Fravigelse af vedtægts- eller fundatsbestemmelser Kapitel 12 Samdrift og forpagtning Kapitel 13 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme Kapitel 14 Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme Kapitel 15 Fortrinsstilling til suppleringsjord Kapitel 16 Jordbrugskommissioner og deres drift Kapitel 17 Fælles bestemmelser om administration af loven Kapitel 18 Kontrol og tilsyn Kapitel 19 Straffebestemmelser Kapitel 20 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Hermed bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007 med de ændringer, der følger af lov nr. 509 af 6. juni 2007: Kapitel 1 Formål 1. Loven har til formål at 1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier, 2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv, 3) tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og 4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene. Kapitel 2 Definitioner 2. Ved en landbrugsejendom forstås i denne lov en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. Stk. 2. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt, hvorved forstås, at ejendommen er omfattet af reglerne i denne lov. Stk. 3. Ved en landbrugsbedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder, og som drives af samme fysiske eller juridiske person, jf. dog 20, stk. 7. Bedriften kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer.

82 Kapitel 3 Planlægning 3. Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under den regionale udviklingsplanlægning samt kommune- og lokalplanlægningen. Kapitel 4 Notering som landbrugsejendom 4. En ejendom kan på ejerens begæring noteres som en landbrugsejendom i matrikelregistret, hvis ejendommen er på 2 ha eller derover og ejendommen anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed og er forsynet med en beboelsesbygning. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri lader på grundlag af den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi foretage notering af landbrugspligt på arealer, der uden at være omfattet af noteringen i matrikelregistret er vurderet under en landbrugsejendom. Der ses dog bort fra arealer, der er fraskilt ejendommen inden for de seneste 5 år. Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. 5. Kort- og Matrikelstyrelsen skal ændre matrikelregistrets notering af ejendomme som landbrugsejendomme i overensstemmelse med de forandringer, der følger af lovens regler om notering og ophævelse af landbrugspligt, ændring af landbrugsejendomme m.v. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om den dokumentation, der skal forevises Kort- og Matrikelstyrelsen ved forandringer i matrikelregistret, herunder om, at en praktiserende landinspektør kan afgive erklæring om, at lovens regler er opfyldt. Kapitel 5 Ophævelse eller bortfald af landbrugspligt 6. Landbrugspligten kan ophæves på en hel landbrugsejendom eller ved udstykning, arealoverførsel el.lign. af en del af en landbrugsejendom, jf. dog stk. 2, ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis 1) jorden inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger og dertil hørende fællesarealer, til erhverv m.m., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse m.v., som udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål, og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål, 2) der foreligger landzonetilladelse til bebyggelse m.v. efter lov om planlægning og jorden inden 5 år skal anvendes til formål, der udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Ved parceller til helårs- og fritidsboliger skal arealet af hver enkelt parcel dog være under 2 ha og udgøre en sammenhængende lod, 3) jorden agtes anvendt til supplering af en fritliggende parcel i landzone med helårs- eller fritidsbolig og parcellen efter suppleringen er under 2 ha og udgør en sammenhængende lod, 4) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af offentlige danske myndigheder, 5) arealer, der er over 20 ha, ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov, 6) jorden agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha, 7) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. 24, stk. 3, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse, a) at arealet ligger inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i 24, stk. 4, og b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn el.lign., herunder bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, jf. 24, stk. 4, eller 8) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse, a) at arealet ligger inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og der ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, jf. 13 eller 13 a i lov om vandforsyning, og b) at der tinglyses deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt, hvis der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det pågældende sted. Stk. 2. Når landbrugspligten ved udstykning el.lign. ophæves på en del af en landbrugsejendom og den øvrige del af ejendommen opretholdes med landbrugspligt, er det en betingelse for ophævelse af landbrugspligten efter stk. 1, at ejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen, eller at ejendommen er undtaget fra bygningskravet, jf. 9 og 10. Stk. 3. Når en landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha og

83 beboelsesbygningen ligger på denne del af ejendommen, bortfalder landbrugspligten. Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning må dog ikke nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha. Stk. 4. Landbrugspligten kan på ejerens begæring ophæves på en landbrugsejendom, der ved lovens ikrafttræden er under 2 ha, hvis ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at landbrugspligten kan ophæves uden tilladelse i videre omfang end efter stk Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter ansøgning meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, jf. stk Stk. 2. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves, når særlige forhold taler for det. Stk. 3. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet af en fond, jf. 24, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. 6, stk. 1, nr. 7, og 7, stk. 5. Stk. 4. Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugspligten ophæves på en landbrugsejendom på 2 ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, som drives med et erhvervsmæssigt sigte. Landbrugspligten kan endvidere ophæves, hvis der er tale om supplering af en sådan gartneriejendom eller planteskole uden landbrugspligt. Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligt kan betinges af, at arealet på ny pålægges landbrugspligt og afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom efter reglerne i 29 eller som en bygningsløs landbrugsejendom på over 2 ha, hvis arealet ikke inden en nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet, eller hvis arealet ikke længere anvendes til det omhandlede formål. Ophævelse af landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder fraskilles ejendommen og afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs ejendom, jf. 10. Kapitel 6 Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme, drift m.v. 8. Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf , skal opfyldes af en erhverver i 8 år. Pligten skal opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl enten på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende eller den pågældendes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Boligen skal være hovedbopæl i skattemæssig forstand. Stk. 2. Hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, kan erhververen endvidere opfylde bopælspligten efter stk. 1 ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen eller en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Erhververen kan i så fald kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kravet om fast bopæl og om, hvornår en person kan betragtes som samlever. Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Medmindre særlige grunde taler imod det, skal det ved dispensationen stilles som betingelse, at erhververen kun opholder sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. 8 a. Den, der som ejer eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvor det samlede areal er 30 ha eller derover, skal tage fast bopæl inden for sin eller sin ægtefælles eller samlevers landbrugsbedrift, jf. 2, stk. 3. Stk. 2. Den, der som bestyrer forestår driften af en landbrugsbedrift, hvor det samlede areal er 30 ha eller derover, skal tage fast bopæl inden for ejerens landbrugsbedrift, jf. 2, stk. 3. Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. 9. En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. 10. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om størrelse, beliggenhed og karakter af den i stk. 1 nævnte beboelsesbygning. Stk. 3. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige. Hvis den ødelægges, forfalder eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse genopføres eller istandsættes inden 2 år, jf. dog 10. Stk. 4. Hvis ubenyttede bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist at bringe disse i en sådan stand, at de ikke længere virker stærkt skæmmende, eller at fjerne bebyggelsen. Det samme gælder, hvis bygninger, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne. Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige grunde taler for det. Stk. 6. Hvis en landbrugsejendom har været uden beboelsesbygning i over 2 år eller har været ubeboet og haft en ødelagt eller forfalden beboelsesbygning i over 2 år i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 3, kan ministeren fravige kravet om, at en landbrugsejendom skal være forsynet med en beboelsesbygning, og bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i 29 eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan nedrives uden tilladelse eller fraskilles ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis der tinglyses deklaration som nævnt i stk. 2. Der skal dog mindst opretholdes en beboelsesbygning, jf. 9, for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen. Beboelsesbygningen kan fraskilles med et areal under 2 ha uden landbrugspligt, jf. dog 6, stk. 3, 2. pkt., eller med et areal på 2 ha eller derover som en landbrugsejendom, jf. 30, stk. 1. Den bygningsløse landbrugsejendom skal være på mindst 2 ha. Stk. 2. Når beboelsesbygningen nedrives eller fraskilles, skal der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) at den til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og

84 3) at den kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom, jf. nr. 2. Stk. 3. Et areal på 2 ha eller derover kan fraskilles en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en bygningsløs landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, når 1) jorden afhændes til ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning, 2) der er indgået aftale om køb af jorden som en bygningsløs landbrugsejendom, 3) betingelserne for erhvervelse af jorden som en selvstændig landbrugsejendom er opfyldt, 4) betingelsen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, jf. stk. 1, er opfyldt og 5) der på ejendommen tinglyses en deklaration som nævnt i stk. 2. Stk. 4. Der kan endvidere oprettes bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der erhverves af en offentlig myndighed, et vandforsyningsselskab eller en fond, jf Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at betingelserne i er opfyldt. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til at fravige reglerne i stk. 1-4, når særlige forhold taler for det. 11. En landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, til natur og miljø og til bevarelse af de landskabelige værdier. Anvendelse til naturformål betragtes også som forsvarlig drift. Stk. 2. Ingen del af en landbrugsejendom må tages i brug til ikke jordbrugsmæssige formål, medmindre en sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om planlægning eller lov om råstoffer. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om 1) maksimum for dyrehold på den enkelte ejendom eller bedrift, herunder regler om særlige maksima for bedrifter, der opfylder visse krav til husdyrvelfærd og miljø, 2) krav til andel af egen jord for ejendomme og bedrifter med husdyrhold samt 3) transport af husdyrgødning ud over en vejafstand af 10 km fra produktionsanlægget. Kapitel 7 Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone A. Fri handel 12. Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er under 30 ha, kan erhverves af en person, hvis 1) erhververen er fyldt 18 år, 2) erhververen eller dennes børn under 18 år ikke inden erhvervelsen er ejer eller medejer, jf. 18, af en landbrugsejendom, og 3) erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl på ejendommen, jf. 8. Stk. 2. Adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kan erhverves, hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1 og 1) opfylder de krav til en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og 2) selv driver ejendommen. Stk. 3. Er erhververen eller dennes børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom i landzone, hvis 1) erhververen er fyldt 18 år, 2) erhververen har eller inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. 8, 3) erhververen opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, om en jordbrugsuddannelse, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover, 4) erhververen selv driver ejendommen, hvis det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er 30 ha eller derover, 5) alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor ejeren 1) har eller tager fast bopæl eller på anden måde opfylder bopælspligten, jf. 8, jf. dog stk. 4, 6) erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og 7) reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf , er opfyldt, når erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha. Stk. 4. Afstandsgrænsen gælder ikke ved erhvervelse af væksthusgartnerier og planteskoler, som drives med et erhvervsmæssigt sigte. Stk. 5. Ved opgørelse af areal efter stk. 1-3 medregnes ikke arealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lign. Der medregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig myndighed eller ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvor aftalen har en varighed på mindst 20 år. Stk. 6. Ved opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. 20 og 21, idet der medregnes den del af ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes

85 anpart eller del af selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom efter 20, medregnes dog hele ejendommens areal, jf. 20, stk. 7. Stk. 7. Ved opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. 20 og 21. Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter tilsvarende retningslinjer som i stk Uanset bestemmelserne i 12 kan en person, der ikke i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom, erhverve adkomst på en landbrugsbedrift bestående af flere landbrugsejendomme i landzone, hvis 1) overdrageren har haft lovlig adkomst på alle landbrugsejendomme inden for bedriften, 2) erhververen er fyldt 18 år, 3) erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. 8, 4) erhververen opfylder kravet om en jordbrugsuddannelse, jf. 12, stk. 2, nr. 1, og 5) erhververen selv driver ejendommene, jf. 12, stk. 2, nr. 2. B. Arv m.v. 14. Ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle, hvis ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen. Stk. 2. Andre end ejerens ægtefælle kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved arv, hvis 1) arveladeren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8 år, og 2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. 8. C. Familiehandel 15. Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis 1) overdrageren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 8 år, 2) erhververen er fyldt 18 år og 3) erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. 8. D. Erhvervelse af en anpart 16. En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle, hvis overdrageren eller arveladeren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen. Stk. 2. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis 1) erhvervelsen sker ved a) arv, b) overdragelse til overdragerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er beslægtet med overdrageren i ret op- eller nedstigende linje, eller c) overdragelse i fri handel, hvor ejerkredsen udgøres af erhververen, dennes ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje og erhververen opfylder betingelserne i 12, stk. 3, nr. 6, og 2) mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i 12, 13, 14 eller 15. Stk. 3. Bortset fra de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis 1) mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne i 12, 2) hver enkelt af de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, idet bopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år, jf. 8, og 3) samtlige anpartshavere opfylder betingelserne i 12, stk. 3, nr. 6. E. Dispensation 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i 12-16, når særlige forhold taler for det, herunder i de i stk. 2-6 nævnte tilfælde. Stk. 2. Ministeren kan dispensere fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i henhold til 12, stk. 2, nr. 1, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom, eller hvor erhververen er under jordbrugsuddannelse og har gennemført en væsentlig del af denne. Stk. 3. Ministeren kan endvidere dispensere fra uddannelseskravet, hvis det godtgøres, at ejendommen eller bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give fuld beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder nærmere angivne uddannelseskrav. Stk. 4. Ministeren kan dispensere fra afstandsgrænsen i 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor erhververen i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme, der ligger mere end 10 km fra hinanden, når særlige forhold taler for det. Stk. 5. Ministeren kan meddele dispensation til, at overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme, der ejes

86 lovligt af samme ejer, jf. 13, kan ske ved, at ejendommene overdrages enkeltvis eller i anparter over en længere årrække i forbindelse med et planlagt generationsskifte. Stk. 6. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i 12-16, når 1) erhvervelsen sker med henblik på en anvendelse som anført i 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og ejendommen kan påregnes udlagt til det pågældende formål i nær fremtid, 2) erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en ikkejordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses for ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering, 3) erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål eller 4) erhvervelsen sker i forbindelse med etablering af vådområder, naturgenopretning el.lign. Kapitel 8 Supplerende bestemmelser vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme A. Definition af medejerskab 18. Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom. Stk. 2. Ejer en person alene eller sammen med sine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. 20 og 21, eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. 20, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom. Stk. 3. En person, der ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, jf. 20, stk. 3, anses ligeledes for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom, hvis selskabet ejer 1/5 eller derover af kapitalen i det selskab, der ejer landbrugsejendommen, eller ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. 20. Stk. 4. Hvis der i selskaber, der ejer en landbrugsejendom, jf. 20 og 21, indgår flere selskaber i ejerkæden, anses en person, der ejer aktier eller anparter i sådanne selskaber, som medejer af ejendommen uanset størrelsen af vedkommendes kapitalandel. Stk. 5. En person anses også for at være medejer af en landbrugsejendom, hvis vedkommendes børn under 18 år alene ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom som nævnt i stk. 1 eller alene ejer aktier eller anparter i et selskab som nævnt i stk B. Frikøbte ejendomme og familieejendomme 19. Ved beregning af antal landbrugsejendomme i 12, stk. 3, nr. 6, ses der bort fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering i henhold til 11, stk. 1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er frikøbt, eller notering i henhold til 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er en familieejendom. Stk. 2. Noteringen i henhold til 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme skal slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i nævnte lovs 17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller besvogret med overdrageren som anført i nævnte lovs 17, stk. 2. Noteringen skal tillige slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar Kapitel 9 Selskabers m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og forblive ejer af en landbrugsejendom i landzone, hvis 1) aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en person, der a) indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne eller b) opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, jf og 17, dog således, at et eventuelt krav om selv at drive ejendommen overgår til selskabet, 2) samtlige øvrige aktier eller anparter ejes af personer, der er den i nr. 1 nævnte persons ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre, forældres søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje, eller af pensionskasser og livsforsikringsselskaber og 3) de i nr. 2 nævnte personer opfylder betingelserne i 12, stk. 3, nr. 6. Stk. 2. Et selskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i 20 i lov om landbrugsejendomme som affattet i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989 og lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, kan erhverve yderligere landbrugsejendomme, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, og stk. 5 er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at de personer, der ejer kapital i selskabet, eventuelt i en selskabskonstruktion, jf. 18, opfylder betingelserne i 12, stk. 3, nr. 6. Stk. 3. De i stk. 1, nr. 1, nævnte aktier eller anparter kan ejes af et aktieselskab eller anpartsselskab, der fuldt ud ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b. De i stk. 1, nr. 2, nævnte aktier eller anparter kan helt eller delvis ejes af et eller flere aktieselskaber eller anpartsselskaber, der fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 4. For aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn. Stk. 5. Selskabets vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere, herunder aftaler med andre selskaber, jf. stk. 3, må ikke begrænse beføjelserne i selskabet for den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.

87 Stk. 6. Hvis et selskab ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal selskabet afhænde ejendommen inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk. 10, jf. 41, stk. 2. Stk. 7. En landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter reglerne i 20, og en landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder stemmeflertallet, betragtes i relation til lovens regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse som en landbrugsbedrift tilhørende samme ejer. Stk. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af landbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller anparter, bopælspligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der skal tilkomme den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b. Stk. 9. Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme. Stk. 10. Ministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 og 3, når særlige forhold taler for det. 21. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en juridisk person i andre end de i 20 og omhandlede tilfælde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis 1) erhvervelsen sker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings-, eller forædlingsvirksomhed, 2) erhvervelsen omhandler væksthusgartnerier eller planteskoler, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, 3) erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i 16, stk. 2 eller 3, 4) erhververen er en forening, institution m.v., der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, eller 5) særlige forhold i øvrigt taler for det. Kapitel 10 Offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme 22. En offentlig dansk myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse. Det samme gælder for kommunale fællesskaber, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, kræves dog tilladelse fra kirkeministeren. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en udenlandsk offentlig myndighed erhverver en landbrugsejendom, når særlige forhold taler for det. 23. Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan, som er vedtaget efter 13 eller 13 a i lov om vandforsyning m.v. Stk. 2. Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. Stk. 3. Hvis ejeren af vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk. 4. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler for det. 24. En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis 1) fonden har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3, 2) landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i stk. 4, og 3) fonden forpligter sig til a) at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. stk. 4, b) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og c) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. litra a og b. Stk. 2. En fond, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf. 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v. Stk. 4. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, inden for hvilke områder fonde kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, samt generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom i landzone til naturformål. Stk. 6. En tilladelse efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lign., og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne.

88 Kapitel 11 Fravigelse af vedtægts- eller fundatsbestemmelser 25. Den ansvarlige ledelse for et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab eller en offentlig eller privat institution eller en fond kan uanset bestemmelserne i vedtægt, fundats el.lign. afhænde ejendomme eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt. Stk. 2. I det omfang et selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af anden art eller anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af justitsministeren er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler. Det samme gælder for midler, som fremkommer ved salg af ejendomme eller arealer som nævnt i stk. 1. Stk. 3. For selskaber m.v. under offentligt eller andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats el.lign. 26. Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis 1) ejendommene lovligt ejes af samme ejer, eller 2) bestemmelserne om forpagtning i 27 og 28 er opfyldt. Kapitel 12 Samdrift og forpagtning Stk. 2. To eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale helt eller delvis at drive deres bedrifter i fællesskab. 27. En person kan forpagte en landbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år, hvis 1) forpagteren er fyldt 18 år, 2) forpagteren i hele forpagtningsperioden opfylder kravet om fast bopæl, jf. 8 a, 3) forpagteren opfylder uddannelseskravet i 12, stk. 2, nr. 1, hvis ejendommens areal er på 70 ha eller derover, eller hvis der er tale om samdrift af arealer på 70 ha eller derover, og 4) forpagteren ikke driver mere end et samlet areal på 500 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis forpagteren højst driver arealer fra 5 landbrugsejendomme. Forpagteren kan dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme, herunder dele af landbrugsejendomme, ud over, hvad denne lovligt ejer. Stk. 2. Er forpagteren i forvejen ejer, medejer eller forpagter af anden landbrugsejendom eller en del af en sådan, tæller denne ejendom med i begrænsningen i stk. 1, nr. 4, uanset om der finder samdrift sted. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også et fællesskab af personer, der opfylder bestemmelserne i 16, stk. 2 eller 3, eller et selskab, der opfylder bestemmelserne i 20, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, eller et selskab, som har lovlig adkomst på en eller flere landbrugsejendomme med tilladelse efter 21, nr. 3. Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1, nr. 3 og 4, medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når forholdene taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles. 28. Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske for et tidsrum af højst 30 år, hvis 1) forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift med en anden landbrugsejendom, og betingelserne i 27 er opfyldt, 2) forpagtningsforholdet alene omfatter vedvarende græsarealer og naturarealer, som benyttes til græsning, forudsat at det forpagtede areal ikke tages i brug til anden anvendelse og forpagteren har fast bopæl inden for en luftlinjeafstand på 15 km fra arealet, 3) lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger, 4) lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med tilhørende have el.lign., i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for bedriften,eller 5) lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det. Dispensation for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles. Kapitel 13 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme 29. En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan sammenlægges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis 1) ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha, 2) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. 12, stk. 5, regnet fra ejendommens beboelsesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod, og 3) erhververen ved køb af suppleringsjord opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. 12, 16 og 20, idet der dog ses bort fra afstandsgrænsen på 10 km.

89 Stk. 2. Når erhververen ved køb af suppleringsjord vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 100 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at sammenlægning kan ske uden tilladelse i videre omfang end efter stk. 1. Kapitel 14 Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme 30. Når beboelsesbygningen på en landbrugsejendom fraskilles efter lovens 10 med et jordtilliggende på 2 ha eller derover, oprettes ejendommen med beboelsesbygning og den bygningsløse ejendom som to selvstændige landbrugsejendomme. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme. Stk. 3. Ministeren kan tillade, at tidligere nedlagte landbrugsejendomme og fritliggende beboelsesejendomme suppleres og oprettes som nye selvstændige landbrugsejendomme. Kapitel 15 Fortrinsstilling til suppleringsjord 31. Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i 32, har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha. Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. 32. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis 1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha, 2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning, 3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og 4) suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i 29, stk. 1, uden dispensation efter 29, stk. 4. Stk. 2. Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale, 1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin eller sine landbrugsejendomme, 2) opfylde uddannelseskravet, jf. 12, stk. 2, nr. 1, 3) være villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet, hvilket normalt vil svare til den pris, som erhververen eller ansøgeren har givet eller skal give, og 4) være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning, jf. dog stk. 3. Stk. 3. En person, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september 2004, kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord i en periode frem til den 1. september 2014, hvis den pågældende 1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, 2) selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha og 3) i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 2, nr Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. 33. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i 31 og 32 finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. 12, stk. 5. Hvis en ejer af en landbrugsejendom efter den 1. november 2006 har suppleret ejendommen efter reglerne om supplering af hovedejendom i 1. pkt., skal der ved arealgrænsen på 125 ha tillige medregnes landbrugspligtige arealer, som den pågældende efterfølgende har fraskilt ejendommen, men som den pågældende fortsat er ejer eller medejer af. Stk. 2. (Ophævet) 2). Stk. 3. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg m.v., og som gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsarbejde). Stk. 4. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering med jorder, der erhverves som erstatning for arealer, der inddrages til etablering af vådområder og lign. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet en hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i

90 Kapitel 16 Jordbrugskommissioner og deres drift 34. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter inden for hver region en eller flere lokale jordbrugskommissioner bestående af en formand og yderligere 4 medlemmer, jf. dog stk. 3. For hvert medlem udpeges en suppleant. Stk. 2. Formanden skal have bestået juridisk embedseksamen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de stedlige landboforeninger og familiebrugsforeninger under Dansk Landbrug, 1 medlem udpeges efter indstilling fra Friluftsrådet, og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening. Stk. 3. I sager vedrørende gartnerier og planteskoler m.v. udvides jordbrugskommissionen med et gartnerisagkyndigt medlem, der udpeges efter indstilling fra Dansk Erhvervsgartnerforening, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for nedsættelse af jordbrugskommissionerne og for deres forretningsorden m.v. 35. Statsforvaltningerne yder jordbrugskommissionerne sekretariatsmæssig bistand og afholder de med jordbrugskommissionernes virke forbundne omkostninger. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og statsforvaltningernes og kommunernes opgaver i forbindelse hermed. 36. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om jordbrugskommissionernes varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om kommissionernes behandling af ansøgninger, om varetagelse af tilsyn og kontrol, om indberetning om afgørelser og statistiske oplysninger og om, at afgørelser i sager af større betydning eller principiel karakter skal træffes af ministeren. Stk. 2. Ministeren kan desuden fastsætte regler om adgangen til at klage over kommissionernes afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om kommissionernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan i øvrigt give jordbrugskommissionerne nærmere instrukser om opgavevaretagelsen. Kapitel 17 Fælles bestemmelser om administration af loven 37. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om dispensationer og tilladelser efter denne lov, om administration af loven, herunder om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven, og om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal afgives i forbindelse med erhvervelse, jordomlægning m.v., der kan ske uden tilladelse efter loven. 38. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, samt at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. 39. Tilladelser og dispensationer efter denne lov kan betinges og tidsbegrænses. Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på ejerens bekostning. Stk. 2. En tilladelse eller dispensation, der er meddelt efter denne lov, bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt. Stk. 3. Betingelser om tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition kan foretages uden tilladelse, jf. 6, 10, 23 og 24, er bindende for indehavere af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse. 40. Tilladelse eller dispensation til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom skal søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug eller fiskeri efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Stk. 2. Tilladelse til fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst eller for fortsat at kunne forpagte ejendommen, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser. Stk. 3. Erhvervelse af adkomst på en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i stk. 1, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære forandringer, omfattes af 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. 41. Når erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en anpart i en sådan landbrugsejendom, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele den pågældende påbud om at afhænde ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år, medmindre ministeren efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen. Stk. 2. Når en ansøgning om tilladelse til erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke indgives rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde

91 ejendommen inden for en nærmere fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år eller meddele forpagteren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde brugsforholdet. Det samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder, eller de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelse til brugeligt pant kan der under samme omstændigheder meddeles panthavere pålæg om at fravige brugspanteforholdet. 42. En landbrugsejendom i landzone, der er overtaget på auktion eller til brugeligt pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person, en fond eller et selskab m.v. i overensstemmelse med lovens regler, medmindre erhververen selv opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på ejendommen eller brugspanteforholdet ophører. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog forlænge fristen. 43. Hvis der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller ved anmeldelse til tinglysning af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom ikke forevises tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller fornøden dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden tilladelse, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i 22, stk. 2, omhandlede tilfælde skal der foreligge tilladelse fra kirkeministeren. Stk. 2. Vilkår, der er optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning uden frist. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler for den dokumentation, der skal forevises tinglysningsdommeren. 44. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fritage de regionale jordkøbsnævn m.v., der udøver beføjelser efter 21 i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), for at opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i 18 i jordkøbsloven. Kapitel 18 Kontrol og tilsyn 45. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod behøring legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme m.v. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven. Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn, herunder om tilsyn med jordbrugskommissionernes opgavevaretagelse. 46. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri påser, at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes, herunder at påbud og vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. 47. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold. 48. De kommunale myndigheder skal give indberetning til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, når de får kendskab til overtrædelser af denne lovs bestemmelser. De kommunale myndigheder skal på begæring af ministeren, anklagemyndigheden eller domstolene foretage syn og afgive udtalelser om landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold. 49. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og kommunale myndigheder kan forlange at få udleveret eller indsendt kopi af erhvervelsesdokumenter og andre skriftlige aftaler, som ligger til grund for erhvervelsen, samt dokumentation vedrørende indgåede forpagtningsaftaler. Stk. 2. Tinglysnings-, lignings- og vurderingsmyndighederne og de kommunale myndigheder skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse. Kapitel 19 Straffebestemmelser 50. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 6, stk. 1 og 2, 8, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., 8 a, stk. 1 og 2, 9, stk. 1 og 3, 10, stk. 1-4, 11, 12, stk. 1-3, 13-16, 20, stk. 1-6, 23, stk. 1-3, 24, stk. 1 og 2, 26, stk. 1, 27, stk. 1-3, 28, stk. 1, 29, stk. 1, 40, stk. 1 og 2, eller 42, 2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse eller dispensation efter 7, stk. 2-5, 8, stk. 4, 9, stk. 5, 10, stk. 5, 17, 20, stk. 10, 21, 23, stk. 4, 24, stk. 5 og 6, 27, stk. 5, 28, stk. 2, 29, stk. 4, eller 30, stk. 2 og 3, eller 3) undlader at efterkomme påbud efter 9, stk. 4 og 6, eller 41. Stk. 2. På samme måde straffes den, der 1) bevarer adkomst på en landbrugsejendom i strid med loven, 2) opretholder et forpagtningsforhold eller lejemål i strid med loven. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 20

92 51. Loven træder i kraft den 1. september ) Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 52. Ved lovens ikrafttræden ophæves landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, som ændret ved 43 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. 7, stk. 3, og stk. 5, nr. 1 og 2, i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft indtil videre. Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser forbliver ligeledes i kraft. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelsen af bestemmelserne. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love. Stk. 4. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter den 1. september 2004, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Lovens 10 og 29 har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller Kort- og Matrikelstyrelsen efter den 1. september 2004, jf. dog 53. Stk. 6. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er etableret inden den 1. september 2004, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende, jf. personkredsen i lovens Tilladelser og dispensationer, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør undtagelse herfra. 54. Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Færøerne og Grønland. 55. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 2003 og 4 i lov nr af 17. december 2003, foretages følgende ændringer: 1. I 36, stk. 1, nr. 1, ændres»landbrugslovens 8, stk. 4,«til:» 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme,«. 2. I 36, stk. 1, nr. 2, ændres»landbrugslovens 4, stk. 2«til:» 6, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme«. 56. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret senest ved 1 i lov nr af 17. december 2003, foretages følgende ændring: d, stk. 4, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:»en kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter 13 eller 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller vandforsyningsanlægget.«lov nr. 509 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli ) Stk. 2. Hvis en landbrugsejendom er erhvervet før lovens ikrafttræden, medregnes det tidsrum, hvor bopælspligten har været opfyldt efter de hidtil gældende regler, i opfyldelsen af bopælspligten efter 8, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, som affattet ved denne lovs 1, nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 9. oktober 2007 Eva Kjer Hansen Officielle noter / Søren Sørensen 1) Ved en fejl er erhververen ved lov nr. 509 af 6. juni 2007 blevet ændret til ejeren. 2) Lovens 33, stk. 2, er ved bekendtgørelse nr af 23. november 2006 ophævet den 2. december ) Denne bekendtgørelse gengiver ikrafttrædelsesbestemmelserne i lov nr. 509 af 6. juni De bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for de tidligere vedtagne ændringer i loven, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007 er ikke gengivet i denne bekendtgørelse. 4) Lovændringen vedrører 8, 12, stk. 3, nr.5, 17, stk. 1, 27, stk. 1, nr. 2, 28, stk. 3, 50, stk. 1, nr. 1

93 Bilag 3: Landbrugslovsbekendtgørelsen Vedlagt landbrugslovsbekendtgørelsen nr. 698 af 21/06/2007

94 BEK nr 698 af 21/06/2007 Gældende (Landbrugslovsbekendtgørelse) Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme I medfør af 8, stk. 3 og 4, 9, stk. 2, 12, stk. 2, nr. 1, 20, stk. 8 og 9, 24, stk. 3 og 4, 33, stk. 5, 37 og 50, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007 og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsættes: 1. Denne bekendtgørelse fastlægger supplerende bestemmelser vedrørende reglerne i lov om landbrugsejendomme. Stk. 2. Bekendtgørelsens regler gælder for ejendomme med landbrugspligt samt ejendomme uden landbrugspligt, der indgår i en bedrift omfattende en eller flere landbrugsejendomme, jf. lovens 2, stk Bopælspligten (lovens 8 og 8 a) A. Erhvervelse 2. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, eksklusive fradragsarealer, kan erhververen opfylde bopælspligten ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af, jf. lovens 8, stk. 2. Stk. 2. Øvrige anpartshavere efter lovens 16, stk. 3, nr. 2, kan ved erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, eksklusive fradragsarealer, opfylde bopælspligten ved, at ankermanden selv eller en anden person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Stk. 3. Når en anden person tager fast bopæl i stedet for erhververen, kan erhvervelse kun ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis der i erklæringsskemaet, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 865 af 19. august 2004 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme, gives oplysning om navn, personnummer og adresse for vedkommende anden person. Stk. 4. Erklæringsskemaet skal endvidere vedlægges kopi af underskreven lejekontrakt, forpagtnings- eller bestyrerkontrakt eller anden aftale om, at vedkommende tager fast bopæl. Stk. 5. Hvis der inden for den frist på 6 måneder eller 2 år, der efter erhvervelsesreglerne gælder for at tage fast bopæl i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom, sker ændring med hensyn til den person, der skal tage fast bopæl, skal der indsendes et nyt erklæringsskema til Direktoratet for FødevareErhverv, der erstatter det skema, der blev indsendt sammen med skødet til skødepåtegning hos kommunen. B. Bopælspligt 3. Ved pligten i lovens 8, stk. 1 og 2, og 8 a, stk. 1 og 2, til at tage fast bopæl på ejendommen (bopælspligten) forstås, at ejendommen skal benyttes som helårsbolig. Den, der tager fast bopæl på ejendommen, skal overnatte på ejendommen, medmindre der foreligger særlige, forbigående omstændigheder. Den pågældende skal samtidig være tilmeldt folkeregisteret som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand. Stk. 2. Ved opgørelsen af, om bopælspligten er opfyldt i 8 år, jf. lovens 8, stk.1, medregnes kun det tidsrum, hvor ejendommen er beboet, jf. dog stk. 3. Den tid, der går fra erhververen eller en anden person, der har taget fast bopæl for erhververen, fraflytter en ejendom og til en ny person igen tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden ejendom, som erhververen er ejer eller medejer af, eller til der er meddelt dispensation fra bopælspligten efter bekendtgørelsens 8, stk. 3, medregnes ikke i de 8 år, som bopælspligten skal være opfyldt. Stk. 3. I det tilfælde, hvor der meddeles dispensation fra bopælspligten efter bekendtgørelsens 8, stk. 3, medregnes det tidsrum, for hvilket der er meddelt dispensation, i de 8 år, som bopælspligten skal være opfyldt. C. Frist for opfyldelse af bopælspligten 4. Fristen for opfyldelse af bopælspligten efter lovens regnes fra tidspunktet for indgåelsen af en bindende aftale om erhvervelsen. Stk. 2. Den i lovens 14 nævnte frist for opfyldelse af bopælspligten ved arv regnes dog fra tidspunktet for arveudlægget. Stk. 3. For den i lovens 16, stk. 2, nr. 2, og 16, stk. 3, nr. 1, nævnte anpartshaver (ankermanden) regnes fristen for opfyldelse af bopælspligten fra det tidspunkt, hvor den pågældende har erhvervet ejendommen eller sin anpart i ejendommen. Det samme gælder for hver enkelt af de øvrige anpartshavere efter 16, stk. 3, nr. 2.

95 5. Ved oprettelse af en ny landbrugsejendom, jf. lovens 30, stk. 2 og 3, indtræder der en 8-årig bopælspligt, der skal opfyldes inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Kort- og Matrikelstyrelsen har registreret de matrikulære forandringer. Stk. 2. Ved køb af suppleringsjord, jf. lovens 29, indtræder der en ny 8-årig bopælspligt, der skal opfyldes inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor Kort- og Matrikelstyrelsen har registreret de matrikulære forandringer. D. Indberetning af ændring af bopælspligten 6. Erhververen af en landbrugsejendom, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, eksklusive fradragsarealer, der selv har taget fast bopæl på ejendommen eller på en anden af de ejede eller medejede ejendomme eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældendes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af, skal indberette til Direktoratet for FødevareErhverv, hvis bopælspligten i stedet opfyldes ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Stk. 2. Erhververen skal inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor erhververen ikke mere selv opfylder kravet om fast bopæl, igen opfylde bopælspligten eller søge om dispensation fra opfyldelsen af bopælspligten hos jordbrugskommissionen. Stk. 3. Indberetning skal ske på et skema, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet. Indberetningen skal indsendes til direktoratet inden 4 uger efter fraflytningen. 7. Erhververen af en landbrugsejendom, der opfylder bopælspligten ved, at en anden person har taget fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af, skal indberette til Direktoratet for FødevareErhverv, hvis den pågældende person enten er fraflyttet uden varsel eller fraflytter inden en nærmere angiven dato, jf. stk. 4. Stk. 2. Erhververen skal inden 6 måneder fra det i stk. 1 angivne fraflytningstidspunkt igen opfylde bopælspligten eller søge om dispensation fra opfyldelsen af bopælspligten hos jordbrugskommissionen. Stk. 3. Indberetning skal ske på et skema, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet. Indberetningen skal indsendes til direktoratet inden 4 uger efter fraflytningen. E. Dispensation fra bopælspligten 8. Jordbrugskommissionen kan efter ansøgning meddele dispensation fra bopælspligten i lovens 8, stk. 1 og 2, herunder i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde. Stk. 2. Dispensation kan meddeles i tilfælde, 1) hvor erhververen af hensyn til istandsættelse af boligen er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælspligten, 2) hvor erhververen på grund af uddannelse er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælspligten, eller 3) hvor ejendommen gennem længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning. Stk. 3. Jordbrugskommissionen meddeler endvidere dispensation for en begrænset periode på højst 3 år i tilfælde, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, og hvor det ikke har været muligt at udleje beboelsesbygningen på markedsvilkår. Dispensation meddeles, når 1) erhververen har dokumenteret, at det inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved mindst 3 annonceringer med minimum 3 ugers mellemrum i mindst 1 landsdækkende avis eller via Internettet samt i mindst 1 lokalavis ikke har været muligt at udleje ejendommen på markedsvilkår, 2) erhververen har dokumenteret, at den leje, hvortil ejendommen er udbudt, ikke overstiger huslejeniveauet eller nettoudgiften for ejerboliger i det pågældende område, og 3) erhververen har redegjort for de henvendelser, der har været på annonceringen, og om baggrunden for, at ingen af disse henvendelser har ført til udlejning af beboelsesbygningen. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte dispensation skal gøres betinget af, at erhververen kun opholder sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift. Samlever 9. Ved en samlever forstås en person, der lever i et ægteskabslignende forhold, der har bestået i mindst to år, eller hvor de samlevende har fælles børn. Stuehuset 10. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom (stuehuset) skal have en sådan størrelse, udstyr og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, jf. lovens 9, stk. 1. Stk. 2. Ved udskiftning af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal en ny beboelse ligge hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt i landzone og i tilknytning til ejendommens jorder. Tilsvarende gælder ved supplering med en parcel med en eksisterende beboelsesbygning. Ved nyopførelse skal stuehuset have et boligareal på mindst 120 m 2. Stk. 3. Bopælskravet skal opfyldes fra ejendommens stuehus. Bopælskravet kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen, hvis denne beboelse har en passende størrelse og karakter, og beboelsen ligger inden for en luftlinjeafstand af 2 km fra ejendommens stuehus, jf. stk. 1. Uddannelseskrav 11. Uddannelseskravet i lovens 12, stk. 2, nr. 1, og 27, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, når den pågældende 1) har gennemgået en uddannelse til driftsleder (grønt bevis), udvidet driftsleder (grønt diplom) eller agrarøkonom i henhold til lov om landbrugsuddannelser, eller har erhvervet gartnerfagets grønne bevis,

96 2) har gennemgået uddannelse som jordbrugstekniker, jordbrugsteknolog, landbrugstekniker, gartneritekniker, skovtekniker eller skovbrugsingeniør, 3) har gennemgået uddannelse som agronom, jordbrugsøkonom, hortonom eller forstkandidat eller en bacheloruddannelse inden for disse uddannelser, 4) selvstændigt og aktivt som lovlig ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 30 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt, vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode, 5) har gennemført et godkendt landbrugs- eller gartneriskolekursus på mindst 5 måneder eller et grundskolekursus på mindst 3 måneder og desuden i mindst 3 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, aktivt har drevet en jordbrugsbedrift som omhandlet i nr. 4, eller 6) har gennemgået en uddannelse som faglært landmand og været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet. Stk. 2. Uddannelseskravet om grønt bevis mv. kan endvidere opfyldes ved uddannelser, der indtil den 1. januar 1992 var fastsat af jordbrugets erhvervsorganisationer, henholdsvis den af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug fastlagte landmandsuddannelse og den af Dansk Erhvervsgartnerforening fastlagte gartneruddannelse. Stk. 3. Kravene i stk. 1, nr. 4 og 5, kan tillige opfyldes af en deltager i et selskab, der har ejet en landbrugsejendom i medfør af lovens bestemmelser herom, hvis den pågældende som ejer af aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, har forestået driften af ejendommen for selskabet. Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan efter en konkret vurdering godkende uddannelser gennemført i udlandet, hvis disse uddannelser efter deres indhold må betragtes som ligeværdige med de i stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6, nævnte uddannelser. I tvivlstilfælde skal der ske forelæggelse for Undervisningsministeriets Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser. Det i stk. 1, nr. 4-6, nævnte krav om mindst 2 års praktik eller beskæftigelse ved jordbrug her i landet kan efter en konkret vurdering erstattes af 2 års praktik eller beskæftigelse i et andet land. Stk. 5. En person, der er medejer af en landbrugsejendom, kan opnå godkendelse af uddannelseskravene i stk. 1, nr. 4, hvis den pågældende har deltaget aktivt i driften af ejendommen eller bedriften i et omfang, der i forhold til ejendommens eller bedriftens størrelse og antallet af medejere svarer til kravene i stk. 1, nr. 4. Stk. 6. En person, der i medfør af lovens 26, stk. 2, driver sin bedrift i fællesskab sammen med en eller flere andre ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme, kan opnå godkendelse af uddannelseskravene i stk. 1, nr. 4, hvis den jordbrugsbedrift, vedkommende har indskudt i fællesskabet, har et dyrket areal på mindst 30 ha eller har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt. Uddannelseskravet kan også opfyldes, hvis det kan dokumenteres, at vedkommende har arbejdet mindst 900 timer årligt på den samlede bedrift. Stk. 7. En person, der har erhvervet en landbrugsejendom inden 1. september 2004, vil indtil den 31. august 2014 opfylde uddannelseskravet, når den pågældende selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, herunder mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha. Stk. 8. En person, der inden 1. september 2004 har fået udstedt en uddannelsesattest, vil indtil den 31. august 2014 fortsat kunne få udstedt en fornyet uddannelsesattest efter samme regler. Egen drift 12. Kravet i lovens 12, stk. 2, nr. 2, om, at en erhverver selv skal drive ejendommen, indebærer, at den pågældende selv skal drive ejendommen for egen regning, når ejendommen anvendes til jordbrugsmæssige formål. Stk. 2. Driftskravet er opfyldt, når arealerne drives i overensstemmelse med reglerne i lov om drift af landbrugsjorder. Stk. 3. Ejendommens jorder må ikke bortforpagtes i den periode, hvor bopælspligten ved erhvervelse af en landbrugsejendom er gældende, jf. lovens 8. Dog kan vedvarende græsarealer bortlejes, ligesom der kan ske udlejning af bygninger i det omfang, disse ikke benyttes af ejeren. Stk. 4. Kravet om, at en erhverver selv skal drive ejendommen, er ikke til hinder for, at den pågældende driver den erhvervede landbrugsejendom i fællesskab med andre landbrugere efter lovens 26, stk. 2. Landmandsselskaber (lovens 20) A. Generelle betingelser 13. Bestemmelserne i lovens 20 omfatter også aktie- og anpartsselskaber i andre lande inden for Det Europæiske Fællesskab eller lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det er en forudsætning, at selskaberne er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med en filial. Stk. 2. Bestemmelserne i lovens 20 omfatter også SE-selskaber, som ligeledes skal være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med en filial, hvis selskabet ikke har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark. Stk. 3. Bestemmelserne i lovens 20 omfatter ikke kommanditaktieselskaber. 14. Kravet i lovens 20, stk. 1, nr. 1, skal opfyldes af en person (landmanden i selskabet) i hele selskabets ejertid. Kravet om stemmeflertal i selskabet kan ikke opfyldes af to eller flere personer i fællesskab eller af et selskab, jf. dog lovens 20, stk. 3, og bekendtgørelsens 18 om holdingselskaber. Stemmeretten skal fremkomme direkte af den stemmeret, der er tillagt de aktier eller anparter, som landmanden ejer i selskabet, enten personligt eller via en holdingkonstruktion, jf. bekendtgørelsens 18. De omhandlede aktier eller anparter må ikke være pantsat til andre investorer i selskabet. Stk. 2. Kravet om fast bopæl skal opfyldes af landmanden i selskabet i mindst 8 år efter selskabets erhvervelse af ejendommen. Hvis den pågældende person indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne, gælder 8 års reglen dog fra tidspunktet for den personlige erhvervelse, jf. dog lovens 14, stk. 1. Stk. 3. Når stemmeflertallet i selskabet overgår til en anden person, skal denne opfylde de personlige erhvervelsesbetingelser i lovens og 17. Den nye landmand i selskabet skal opfylde bopælskravet i mindst 8 år, jf. dog lovens 14, stk. 1. Hvis den pågældende person skal opfylde betingelserne i lovens 12, stk. 3, nr. 7, jf , gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når vedkommende vil blive ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 100 ha, jf. dog bekendtgørelsens 29, stk. 1-4, om supplering af en hovedejendom.

97 Stk. 4. Med hensyn til kravet om egen drift gælder tilsvarende regler vedrørende opfyldelse af 8 års-perioden som i stk. 2 og 3. Kravet påhviler dog selskabet, jf. lovens 20, stk. 1. Stk. 5. Kravet om, at selskabet selv skal drive ejendommen, hvis dette følger af betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 1, litra b, er ikke til hinder for, at selskabet kan bortforpagte ejendommen til landmanden i selskabet, eller at ejendommen kan drives i et fællesskab, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 4. Selskabet kan derimod ikke bortforpagte ejendommen til anden side. Stk. 6. Ved overdragelse af en landbrugsejendom, der lovligt ejes af et bestående landmandsselskab, til et andet landmandsselskab, begynder der kun en ny 8 års periode for bopælskravet og et eventuelt krav om egen drift, hvis der indtræder en ny person som landmand i selskabet. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens skal kun bringes i anvendelse, hvis der indtræder en ny person som landmand i selskabet, og den pågældende skal opfylde betingelserne i lovens Selskabets vedtægter og aftaler mellem deltagere i selskabet, såsom aktionæroverenskomster, anpartshaveroverenskomster og andre aftaler, må ikke stride mod lovgivningen. Det er en betingelse, 1) at det fremgår af selskabets vedtægter, at selskabets formål bl.a. er at drive jordbrug, 2) at landmanden i selskabet ejer aktier eller anparter, som umiddelbart i kraft af den stemmeret, der er tillagt de pågældende aktier eller anparter, repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, jf. dog lovens 20, stk. 3, om holdingselskaber, 3) at landmanden i selskabet varetager den daglige ledelse af selskabet, herunder ejendommens drift, og træffer beslutning om sædvanlige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter, jf. dog stk. 2, 4) at tegningsreglen udformes således, at selskabet ikke kan tegnes uden om landmanden i selskabet, 5) at landmanden i selskabet skal være medlem såvel af bestyrelse som af direktion, hvis der nedsættes sådanne organer, og 6) at landmanden i selskabet i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter skal være sikret et varsel på mindst 12 måneder. Opsigelse med et kortere varsel på grund af grov misligholdelse kan kun ske, såfremt Direktoratet for FødevareErhverv finder, at særlige forhold kan begrunde en dispensation. Stk. 2. Kravet i stk. 1, nr. 3, om, at landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af ejendommens drift, gælder ikke, når selskabet lovligt driver ejendommen ved en forpagter eller bestyrer. Stk. 3. Uanset om der i selskabets vedtægter eller ved aftale mellem selskabets deltagere er aftalt et kortere varsel end 12 måneder, jf. stk. 1, nr. 6, tilkommer der altid landmanden i selskabet et varsel på mindst 12 måneder til at fratræde den daglige ledelse af driften af ejendommen. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at erhverve eller forblive ejer af ejendommen, og Direktoratet for FødevareErhverv i medfør af lovens 41 meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen inden en kortere frist, dog mindst 6 måneder. 16. Kravet om, at aktier eller anparter skal ejes af personer, der er i nær familie med landmanden i selskabet, skal i hele selskabets ejertid opfyldes af personer, der opfylder betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 2, i forhold til den til enhver tid værende landmand i selskabet, jf. dog bekendtgørelsens 19, stk. 1. Stk. 2. Når der indtræder en ny landmand i selskabet, skal investorer, der ejer aktier eller anparter i selskabet, efter lovens 20, stk. 6, opfylde kravene i lovens 20, stk. 1, nr. 2 og 3, inden 6 måneder, jf. dog bekendtgørelsens 19, stk Bestemmelsen i lovens 20, stk. 1, nr. 2, om pensionskasser og livsforsikringsselskaber omfatter kun selskaber mv., der har Finanstilsynets tilladelse til at drive pensions- eller livsforsikringsvirksomhed i Danmark. Stk. 2. Bestemmelsen i lovens 20, stk. 1, nr. 2, omfatter også pensionskasser og livsforsikringsselskaber i andre lande inden for Det Europæiske Fællesskab eller lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i det omfang de er godkendt i hjemlandet og anmeldt til Finanstilsynet i Danmark. 18. De i lovens 20, stk. 3, nævnte selskabsformer, hvorefter aktier eller anparter i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, kan ejes af et eller flere aktie- eller anpartsselskaber i en holdingkonstruktion, forudsætter, 1) at selskaberne fuldt ud ejes af personer, der opfylder bestemmelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 1-3, 2) at der er fuld gennemsigtighed i selskabskonstruktionen, således at bl.a. investorernes ejerskab af andre landbrugsejendomme til enhver tid kan kontrolleres, 3) at der ikke indgår mere end 2 led af selskaber i en vertikal ejerkæde, 4) at selskabets vedtægter og aftaler mellem deltagerne ikke må stride mod lovgivningen, jf. bekendtgørelsens 15, stk. 1, og 5) at aktier i alle aktieselskaber skal noteres på navn. Stk. 2. For selskaber, der er omfattet af bekendtgørelsens 19, stk. 1, gælder bestemmelserne ovenfor i stk. 1 alene for det selskab, der fuldt ud skal ejes af den person, der opfylder bestemmelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 1, litra a eller b (landmanden i selskabet). 19. Et selskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i 20 i landbrugsloven af 1989 (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) eller landbrugsloven af 1994 (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994), dvs. før 4. juni 1999, hvor 20 i landbrugsloven af 1999 (lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999) trådte i kraft, omfattes ikke af bestemmelserne i den nugældende lovs 20, stk. 1, nr. 2 og 3, der begrænser kredsen af investorer, der kan eje eller erhverve aktier eller anparter i selskabet. Stk. 2. Selskabet kan efter lovens 20, stk. 2, erhverve yderligere landbrugsejendomme, hvis betingelserne i lovens 20, stk. 2, er opfyldt, jf. tillige stk. 3, og der skal afgives erklæring efter bekendtgørelsens 20. Selskabet kan ligeledes erhverve jord til supplering af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 29. Stk. 3. Selskabet skal opfylde kravene til landmandens beføjelser i selskabet mv., jf. bekendtgørelsens 14 og 15, når selskabet 1) ændrer kapital og stemmefordeling, hvorved stemmeflertallet overgår til en anden person, der som landmand i selskabet skal opfylde betingelserne i lovens og 17, 2) erhverver yderligere en landbrugsejendom, eller 3) erhverver suppleringsjord til sammenlægning med en landbrugsejendom, der tilhører selskabet. B. Erklæring ved selskabers erhvervelse 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der erhverver en landbrugsejendom efter bestemmelsen i lovens 20, stk. 1, skal i forbindelse med afgivelse af erklæring, som er en forudsætning for tinglysning af adkomst på ejendommen, give oplysning om: 1) Selskabets navn og adresse, CVR-nummer samt samlede aktie- eller anpartskapital.

98 2) Ejendommens areal mv. og tidspunktet for selskabets erhvervelse af ejendommen. 3) Navn, personnummer og adresse for den deltager, der opfylder betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 1, (landmanden i selskabet), og oplysning om vedkommendes andel af kapitalen og stemmerne i selskabet. 4) Navn og adresse på alle øvrige deltagere i selskabet, jf. lovens 20, stk. 1, nr. 2, der ejer aktier eller anparter i selskabet, og oplysninger om hver enkelt af disse deltageres andel af kapitalen og af stemmerne i selskabet. For personer skal tillige oplyses personnummer. 5) For deltagere i selskabet, der ejer aktier eller anparter i selskabet ved en holdingkonstruktion, skal desuden gives oplysning om det pågældende selskabs navn og adresse, CVR-nummer, aktie- eller anpartskapital, ejerskab til kapitalen og stemmefordeling i selskabet. 6) For samtlige deltagere i selskabet, der personligt ejer aktier eller anparter i selskabet, eller som ejer aktier eller anparter gennem en holdingkonstruktion, skal oplyses, hvilke landbrugsejendomme den eller de pågældende i forvejen er ejer eller medejer af. 7) For de i nr. 6 nævnte deltagere skal desuden dokumenteres, at de pågældende opfylder betingelserne i lovens 12, stk. 3, nr. 6, jf. stk. 6 og 7, om vægtede ejerandele. Stk. 2. Oplysninger skal gives på et skema med bilag om investorer, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet. Skemaet skal sendes til kommunen sammen med adkomstdokumentet, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 865 af 19. august 2004 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Stk. 3. Selskabet skal sammen med skemaet vedlægge 1) kopi af gældende vedtægter, 2) kopi af aktiebogen eller anpartshaverfortegnelsen med oplysning om selskabets kapital og oplysning om noteringen af selskabets aktier eller anparter på navn, 3) kopi af tegningsudskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende selskabet, 4) kopi af aktionæroverenskomster eller anpartshaveroverenskomster, og 5) kopi af eventuel direktørkontrakt eller andre aftaler mellem den deltager, der opfylder betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 1, og de øvrige deltagere i selskabet. Stk. 4. Hvis en landbrugsejendom erhverves i en holdingkonstruktion, skal selskabet desuden vedlægge 1) kopi af gældende vedtægter for selskaber, der ejer aktier eller anparter i det selskab, der erhverver landbrugsejendommen, og 2) kopi af aktiebogen eller anpartshaverfortegnelsen med oplysning om selskabets kapital og oplysning om noteringen af selskabets aktier eller anparter på navn. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder også ved omdannelse af selskabet til et andet selskab eller ved fusion af selskabet med et andet selskab, hvis det medfører tinglysning af ny adkomst. C. Selskabers indberetningspligt 21. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i 20 i landbrugsloven af 1989 (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) eller senere landbrugslove, skal sende indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv ved udskiftning af landmanden i selskabet. Dette gælder ved enhver ændring af ejerforholdene, herunder ændring af selskabets aktieeller anpartskapital og ændring af regler om kapitalklasser og om stemmeret i selskabet, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt landbrugslovens erhvervelsesbetingelser og kravet om stemmeflertal i selskabet m.v. (landmanden i selskabet), ikke længere opfylder betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 1. Indberetningen skal indsendes inden 4 uger efter den nævnte ændring. Stk. 2. Indberetning skal også ske, når aktier eller anparter, der ejes personligt af landmanden i selskabet, overdrages til et selskab, der fuldt ud ejes af den pågældende, jf. lovens 20, stk. 3, om holdingkonstruktioner. Stk. 3. Ved indberetning efter stk. 1 skal det ved erklæring dokumenteres, at selskabet opfylder kravet om, at en deltager, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, har stemmeflertal i selskabet og ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen. Der skal desuden gives oplysning om den deltager, der herefter opfylder de nævnte erhvervelsesbetingelser, jf. lovens 20, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. For selskaber, der lovligt har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven af 1989 (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) eller landbrugsloven af 1994 (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994), skal det desuden dokumenteres, at de skærpede krav til landmandens beføjelser i selskabet mv. er opfyldt, jf. bekendtgørelsens 14 og 15. Stk. 5. For selskaber, der lovligt har erhvervet en landbrugsejendom efter den 3. juni 1999 efter reglerne i 20 i landbrugsloven af 1999 eller senere landbrugslove, skal det endvidere dokumenteres, at samtlige øvrige personer, der er nævnt i lovens 20, stk. 1, nr. 2, opfylder kravene i lovens 12, stk. 3, nr. 6, jf. stk. 6 og 7, om vægtede ejerandele. Stk. 6. Indberetning skal gives på et skema med bilag om investorer, der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet. Skemaet skal sendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Der skal gives oplysning om alle de under 20, stk. 1, omhandlede forhold på tidspunktet for indberetningen. Ved indberetning efter stk. 1 skal selskabet vedlægge dokumentation som omtalt under 20, stk. 3 og 4. Ved indberetning efter stk. 2 skal selskabet vedlægge dokumentation som omtalt under 20, stk Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter den 3. juni 1999 efter reglerne i 20 i landbrugsloven af 1999 (lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999) eller senere landbrugslove, skal desuden sende indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv ved enhver ændring i kredsen af investorer og af kapitalfordelingen i selskabet, jf. lovens 20, stk. 1, nr. 2, hvorved 1) der indtræder nye investorer, der ejer aktier eller anparter i selskabet, herunder også ved etablering af holdingkonstruktioner, jf. lovens 20, stk. 3, eller 2) personer, der deltager i selskabet, erhverver yderligere aktier eller anparter i selskabet. Stk. 2. Ved indberetningen, der skal indsendes inden 4 uger efter den nævnte ændring, skal det ved erklæring dokumenteres, at selskabet opfylder betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 2, herunder 1) at samtlige aktier eller anparter, der ikke ejes af landmanden i selskabet, ejes af personer, der er i nær familie med landmanden i selskabet, eller af godkendte pensionskasser og livsforsikringsselskaber, og 2) at de pågældende personer opfylder betingelserne i lovens 12, stk. 3, nr. 6, jf. stk. 6 og 7, om vægtede ejerandele. Stk. 3. Indberetning skal gives på et skema med bilag om investorer, jf. bekendtgørelsens 21, stk. 6. Hvis investor er et selskab ( holdingkonstruktion ), skal der vedlægges dokumentation som omtalt under 20, stk. 4.

99 23. Bestemmelserne i 21 og 22 gælder også ved omdannelse af selskabet til et andet selskab eller ved fusion af selskabet med et andet selskab, hvis omdannelsen af selskabet ikke medfører tinglysning af ny adkomst på ejendommen. 24. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter lovens 20, skal efter anmodning fra Direktoratet for FødevareErhverv sende ajourførte oplysninger til direktoratet om alle de under 20, stk. 1-4, og 21 og 22 omhandlede forhold. Oplysningerne skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen. Fondes erhvervelse af landbrugsjord 25. En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse fra Direktoratet for FødevareErhverv til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål mv., jf. lovens 24, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-5 er opfyldt. Stk. 2. Fonden skal oplyse om fondens navn og adresse, herunder evt. binavn og registreringsnummer. Fondens hjemsted skal oplyses, og hvis det er en dansk fond, skal det oplyses, om det er en erhvervsdrivende fond eller en ikke-erhvervsdrivende fond. Stk. 3. Det skal dokumenteres ved fondens vedtægter mv., at fonden har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, jf. dog stk. 4. Hvis en fond også har andre formål, må disse ikke være i strid med formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål. Stk. 4. Dokumentation for fondens formål skal som minimum ske ved indsendelse af fondens formålsbestemmelser. Herudover skal fonden kunne erklære, at fondens vedtægter i øvrigt ikke indeholder formål, der strider mod formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål. Stk. 5. Fonden skal sende indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv ved enhver ændring af vedtægterne med hensyn til formål mv., jf. stk. 3 og 4. Indberetningen skal indsendes inden 4 uger efter den nævnte ændring. Stk. 6. En forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, hvis en fond ikke længere opfylder betingelserne for en forhåndsgodkendelse. Fonden vil i denne situation kunne meddeles påbud om at afhænde landbrugsejendomme inden en frist på 6 måneder, medmindre jordbrugskommissionen finder grundlag for at meddele dispensation efter lovens 24, stk En fond kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål mv. uden tilladelse efter lovens 24, stk. 5, hvis ejendommen eller arealet i sin helhed ligger inden for områder, der i en endelig vedtaget regionplan (landsplandirektiv pr. 1. januar 2007) er udpeget som naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Stk. 2. En fond kan tillige erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål mv., hvis ejendommen eller arealet i sin helhed ligger inden for 1) 3-områder efter naturbeskyttelsesloven, 2) områder, hvor der er planer om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller anvendelse til godkendte vådområdeprojekter, der forudsættes gennemført i nær fremtid, 3) områder, der i regionplanen (landsplandirektiv) er udlagt som skovrejsningsområde, eller 4) råstofgrave, der ifølge den offentlige planlægning eller bestemmelser i medfør af råstofloven skal efterbehandles til naturformål. Stk. 3. Hvis der er tale om erhvervelse af arealer uden for de i stk. 1 og 2 fastlagte områder, kan en sådan erhvervelse kun ske med jordbrugskommissionens tilladelse efter lovens 24, stk Når en fond erhverver en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål uden tilladelse efter lovens 24, stk. 5, skal de erhvervede arealer anvendes i overensstemmelse med den offentlige planlægning mv., der gælder for det pågældende område, herunder planer for gennemførelse af vådområdeprojekter mv. Stk. 2. Offentligheden skal i forbindelse med erhvervelse uden tilladelse sikres adgang til arealerne svarende til den adgang, der gælder for offentligt ejede arealer, jf. reglerne i naturbeskyttelseslovens og tilhørende bekendtgørelser. Hvis der hegnes, f.eks. af hensyn til naturpleje ved afgræsning, skal dette ske på en sådan måde, at der fortsat i væsentligt omfang er offentlig adgang til arealerne. Kravet om offentlig adgang gælder dog ikke for arealer, hvor der i forbindelse med gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt etableres en sø eller andre vådområder, hvis der i væsentligt omfang er offentlig adgang til de øvrige arealer. Kravet om offentlig adgang gælder heller ikke for arealer, hvor der i medfør af anden lovgivning, f.eks. ved fredningskendelse mv., er fastsat bestemmelser, der regulerer offentlighedens adgang til arealerne. Stk. 3. Fonden skal i forbindelse med erhvervelsen afgive erklæring om, at fonden forpligter sig til, 1) at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. lovens 24, stk. 4, 2) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og at der derfor kun må ske indhegning eller foretages andre foranstaltninger i et omfang, der sikrer, at der fortsat i væsentligt omfang er offentlig adgang til arealerne, jf. stk. 2, 3) inden 1 år efter erhvervelsen at indsende en plan, der skal udarbejdes i samarbejde med lokale myndigheder, til jordbrugskommissionen for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang til arealerne som dokumentation for, at reglerne om offentlighedens adgang mv. er iagttaget, og 4) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne, jf. lovens 24, stk. 1, nr. 3. Stk. 4. Fonden skal efter anmodning fra jordbrugskommissionen indsende oplysning om anvendelse mv. af et erhvervet areal inden 4 uger efter anmodningen. Fortrinsstilling til suppleringsjord 28. Fortrinsstilling til suppleringsjord efter reglerne i lovens 31 og 32, jf. lovens 12, stk. 3, nr. 7, og 29, stk. 2, kan kun gøres gældende i forbindelse med erhvervelse, hvorved ansøgeren (den primære erhverver) ved erhvervelsen vil blive ejer eller medejer af mere end 100 ha med landbrugspligt, jf. dog bekendtgørelsens 29 om undtagelsesbestemmelserne i lovens 33 og nedenfor stk. 2, 3 og 7. Ved opgørelsen af areal medregnes ikke fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5. Stk. 2. Betingelserne i lovens 32, stk. 1, nr. 1-3, om arealgrænse og beboelsesbygning mv. skal være opfyldt på det tidspunkt,

100 hvor den primære erhverver har indgået købsaftale. Stk. 3. Fortrinsstilling kan kun gøres gældende over for arealer, der søges erhvervet af den primære erhverver. Det er endvidere en betingelse, at arealerne uden dispensation i henhold til lovens 29, stk. 4, kan sammenlægges med en landbrugsejendom, hvis ejer har fremsat ønske om suppleringsjord, jf. reglerne i lovens 31 og 32. Stk. 4. Reglerne om fortrinsstilling gælder ikke i situationer, hvor den primære erhverver i forvejen er lovlig ejer af de ejendomme, der indgår i jordomlægningen. Reglerne gælder heller ikke i situationer, hvor den primære erhverver i forvejen som den person, der opfylder kravene i lovens 16, stk. 2, nr. 2, eller 16, stk. 3, nr. 1, (ankermanden), eller som den person, der opfylder kravene i lovens 20, stk. 1, nr. 1, (landmanden i selskabet), er lovlig medejer af de ejendomme, der indgår i jordomlægningen. Stk. 5. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 16, hvorved den primære erhverver efter erhvervelsen vil blive ejer eller medejer af mere end en landbrugsejendom, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun i de situationer, hvor den pågældende som ankermand selv skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser. Stk. 6. Ved erhvervelse af areal til supplering af en landbrugsejendom, der ejes i sameje af flere personer efter reglerne i lovens 16 eller af et selskab efter lovens 20, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun, hvis ankermanden, jf. lovens 16, eller landmanden i et selskab, jf. lovens 20, vil blive ejer eller medejer af mere end 100 ha med landbrugspligt, jf. dog bekendtgørelsens 29. Stk. 7. Hvis der fremsættes ønske om fortrinsstilling til supplering af en landbrugsejendom, der ejes i sameje af flere personer efter reglerne i lovens 16 eller af et selskab efter lovens 20, kan reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord kun bringes i anvendelse, hvis ankermanden, jf. lovens 16, eller landmanden i selskabet, jf. lovens 20, ikke vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt. Stk. 8. Reglerne om fortrinsstilling gælder ikke ved erhvervelse efter lovens 13 (lovlig ejet bedrift), 14 (arv), 15 (familiehandel), 21, nr. 1, 2, 4 og 5 (visse selskabserhvervelser), 22 (offentlige myndigheder), 23 (vandforsyningsanlæg) og 24 (fonde). 29. Efter lovens 33, stk. 1, kan en hovedejendom, som altid skal være forsynet med en beboelsesbygning, suppleres op til 125 ha, uden at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal bringes i anvendelse. Hovedejendommen kan enten være den landbrugsejendom, hvor erhververen har sin bopæl eller den landbrugsejendom, hvor den væsentligste del af produktionen foregår. Dette gælder også for en landbrugsejendom, der ejes i sameje efter reglerne i lovens 16 eller i selskabsform efter lovens 20, idet bopælsejendommen i denne situation er den ejendom, hvor ankermanden eller landmanden i selskabet har sin bopæl. Stk. 2. En person, der har fast bopæl på sin ægtefælles eller samlevers landbrugsejendom, kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken ejendom med beboelsesbygning, der skal være hovedejendommen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. I situationer, hvor erhververen ejer flere landbrugsejendomme med beboelsesbygning, træffer jordbrugskommissionen afgørelse om, hvilken landbrugsejendom, der er hovedejendommen. Jordbrugskommissionen skal normalt imødekomme erhververens ønske om hvilken ejendom, der skal være hovedejendommen, jf. stk. 1 og 2, medmindre særlige forhold taler imod det. Tilsvarende gælder i situationer, hvor erhververen er ejer eller medejer af flere landbrugsejendomme med beboelsesbygning, og hvor en eller flere af ejendommene ejes i sameje eller i selskabsform. Hvis en landbrugsejendom tidligere er suppleret efter reglerne for hovedejendomme, kan der kun i særlige tilfælde udpeges en anden hovedejendom. Stk. 4. Ved erhvervelse af adkomst på yderligere landbrugsejendomme med henblik på sammenlægning efter lovens 29 med ejerens hovedejendom, jf. lovens 33, stk. 1, skal jordbrugskommissionen behandle sagen efter reglerne om supplering af en hovedejendom, jf. ovenfor stk En tilladelse skal betinges af, at sammenlægningen er gennemført inden en frist på højst 1 år. Det samme gælder, hvis det kun er en del af ejendommen, der overføres til hovedejendommen. Hvis ejeren ønsker at beholde restejendommen som en selvstændig landbrugsejendom, skal det undersøges, om der er naboer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til restejendommen. Hvis landbrugspligten ophæves på restejendommen, eller restejendommen ønskes afhændet, skal dette ske inden en frist på højst 1 år. Stk. 5. Bestemmelsen i lovens 33, stk. 3, gælder alle jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg mv. ved jordfordeling eller ekspropriation, uanset om den pågældende ejendom afstår jord til offentlige anlæg mv. Stk. 6. Bestemmelsen i lovens 33, stk. 4, gælder ved erhvervelse af arealer som kompensation for arealer af nogenlunde samme størrelse, uanset bonitet, der inddrages til etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, eller som pålægges forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med en indsatsplan. Tilsvarende gælder for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III. Reglerne gælder dog ikke, hvis der er tale om fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5. Det er en forudsætning, at arealerne er omfattet af bestemmelser, der varigt eller i en periode på mindst 20 år hindrer tilførsel af gødning, og at erhvervelsen sker inden 8 år efter inddragelsen af jorderne til de nævnte formål. Stk. 7. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder heller ikke anvendelse ved jordomlægninger (mageskifte), hvor to eller flere landbrugsejendomme afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse og bonitet. Stk. 8. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af en offentlig myndighed, et vandforsyningsanlæg eller en fond, jf. bekendtgørelsens 28, stk Jordbrugskommissionen kan bestemme, at der ikke skal foretages undersøgelse af, om der er ønsker om fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis kommissionen finder, at der er tale om 1) en ubetydelig overskridelse af arealgrænsen på 100 ha eller 125 ha, jf. lovens 31 og 33, 2) supplering af en landbrugsejendom med et ubetydeligt areal, 3) mindre forskelle i arealstørrelse og bonitet ved jordomlægninger, der omfattes af bestemmelserne i bekendtgørelsens 29, stk. 7 og 8, 4) særlige lokale forhold, herunder lokalplan og lignende, der kan begrunde, at der ikke er ejere af nærliggende ejendomme, der kan gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord, eller 5) særlige forhold, der kan begrunde, at der dispenseres fra reglerne i lovens 12 efter lovens 17, stk. 6. Stk. 2. Ved erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom med henblik på afhændelse af en eller flere af erhververens andre landbrugsejendomme gælder reglerne om fortrinsstilling, når arealet af de landbrugsejendomme, som ejeren ønsker at beholde, overstiger 100 ha, eksklusive fradragsarealer. 31. Undersøgelse af, om ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens 31 og 32, ønsker

101 fortrinsstilling til suppleringsjord, skal ske ved, at jordbrugskommissionen på ansøgerens bekostning foretager offentlig bekendtgørelse i lokale aviser. Ejere, der ønsker fortrinsstilling, skal afgive oplysninger og ønsker om køb af suppleringsjord på et særligt skema (naboerklæring), der kan hentes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller eller som kan fås ved henvendelse til direktoratet. Ved annoncering om suppleringsjord skal naboerklæring om fortrinsstilling være modtaget hos jordbrugskommissionen senest 4 uger efter annonceringstidspunktet. Jordbrugskommissionen afgør ud fra de afgivne oplysninger, om de pågældende er berettigede til en fortrinsstilling, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ved sager om jordfordeling, der behandles efter reglerne i jordfordelingsloven (lov nr. 535 af 24. juni 2005), og som ikke omfattes af undtagelsen i 33, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf. bekendtgørelsens 29, stk. 6, skal det i forbindelse med jordfordelingsplanlægningen undersøges ved annoncering i lokale aviser, om ejere af landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens 31 og 32 ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til suppleringsjord. Ejere, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal skriftligt fremsætte anmodning herom, der skal være modtaget hos planlæggeren senest 4 uger efter annonceringstidspunktet. Anmodninger, der inden for 4 ugers-fristen modtages hos jordbrugskommissionen, betragtes dog også som modtaget inden fristens udløb. Bestemmelsen gælder såvel for ejere af landbrugsejendomme inden for planområdet som uden for planområdet. Stk. 3. Hvis en naboerklæring, der er indkommet rettidigt til jordbrugskommissionen, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til vurdering af, om den pågældende nabo opfylder betingelserne for at opnå fortrinsstilling, kan jordbrugskommissionen i særlige tilfælde fastsætte en frist på højst 4 uger til fremsendelse af fornøden dokumentation. Stk. 4. Hvis den i stk. 3 omhandlede dokumentation ikke er modtaget hos jordbrugskommissionen inden den fastsatte frist, kan den pågældende nabo ikke opnå fortrinsstilling til suppleringsjord. 32. Når jordbrugskommissionen finder, at en eller flere naboer, der har anmodet om fortrinsstilling til suppleringsjord, opfylder betingelserne for at opnå fortrinsstilling, meddeler jordbrugskommissionen den primære ansøger afslag på det ansøgte. Hvis den primære erhverver har indgået endelig aftale om køb af jorderne, meddeler kommissionen tillige påbud om afhændelse af jorderne inden en frist på mindst 6 måneder. Samtidig meddeler jordbrugskommissionen sagens parter en frist på 4 uger til at træffe aftale om afhændelse af jord til de fortrinsstillede naboer og til at give oplysning om, hvorvidt der er indgået aftale om afhændelse af suppleringsjorder, jf. stk. 5. Hvis der ikke har kunnet opnås enighed mellem parterne om pris mv., skal de inden udløbet af 4-ugers fristen fremkomme med oplysninger om, hvad de hver især mener handelsprisen bør være samt begrundelse herfor, hvorefter jordbrugskommissionen skal fastsætte prisen og eventuelt tillige afgrænsningen af arealet, jf. dog stk. 8. Parterne kan eventuelt tillige give oplysninger om sammenlignelige ejendomshandler, der i den senere tid er sket inden for det pågældende område. Stk. 2. Er der flere ansøgere, der opfylder betingelserne for en fortrinsstilling til suppleringsjord, anses de for at være ligeberettigede. Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at ønsker om suppleringsjord ikke imødekommes, uanset om betingelserne for fortrinsstilling er opfyldt, hvis den fortrinsberettigede kun ville kunne få fortrinsstilling til et ubetydeligt areal. Stk. 4. Fortrinsstillingen bortfalder, hvis den primære erhverver ikke længere overskrider arealgrænsen på 100 ha, f.eks. ved frasalg af jorder. Det samme gælder, hvis en nabo, der har opnået fortrinsstilling, erhverver jord fra anden ejendom, hvorved arealgrænsen på 70 ha overskrides. Stk. 5. Fortrinsstillingen bortfalder ligeledes, hvis en nabo, der har opnået fortrinsstilling, ikke inden udløbet af den fastsatte frist på 4 uger, jf. stk. 1, har indsendt dokumentation til jordbrugskommissionen for, at der er indgået aftale om køb af suppleringsjord, eller har fremsendt oplysninger om, hvad vedkommende mener prisen bør være, så jordbrugskommissionen kan fastsætte pris mv. Jordbrugskommissionen kan dog beslutte, at fortrinsstillingen kan opretholdes, hvis ganske særlige forhold taler for det, jf. tillige stk. 8. Hvis den primære ansøger ikke er fremkommet med oplysninger, træffer jordbrugskommissionen afgørelse på det foreliggende grundlag. Stk. 6. I situationer, hvor parterne ikke har kunnet blive enige om pris eller afgrænsning for suppleringsjorden, træffer jordbrugskommissionen afgørelse om den pris, der skal være afgørende for at bevare en fortrinsstilling, eller om afgrænsningen af suppleringsjorden. Kommissionen meddeler parterne en ny frist på 4 uger, inden for hvilken parterne selv skal forhandle sig til enighed om handelsvilkårene og give underretning herom til kommissionen. Samtidig hermed meddeler kommissionen den eller de fortrinsstillede naboer en frist til at stille sikkerhed for betaling af den fastsatte pris for suppleringsjorden, således at bankgaranti eller lignende sikkerhed skal være modtaget hos jordbrugskommissionen senest 2 uger efter udløbet af den nævnte frist på 4 uger. Hvis parterne har truffet bindende aftale om køb af jorderne, skal der dog ikke fremsendes sikkerhedsstillelse til jordbrugskommissionen. Sikkerhedsstillelsen skal svare til den fastsatte pris, og den skal være gældende i mindst 1 år, idet den dog kan frigives af jordbrugskommissionen på et tidligere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med, at der er indgået aftale om køb af jorderne. Stk. 7. Hvis en fortrinsstillet nabo ikke vil betale den af jordbrugskommissionen fastsatte pris for suppleringsjorden eller ikke har fremsendt sikkerhedsstillelse til jordbrugskommissionen inden den fastsatte frist, bortfalder fortrinsstillingen, jf. dog stk. 8. Stk. 8. Hvis jordbrugskommissionens afgørelse om, at en nabo har opnået fortrinsstilling, jf. stk. 1 og 5, påklages, suspenderes 4 ugers-fristen i stk. 1, idet der som udgangspunkt løber en ny frist på 4 uger fra Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelse i klagesagen, jf. 16 i bekendtgørelse nr af 24. november 2006 om jordbrugskommissioner mv. Tilsvarende gælder, hvis kommissionens afgørelse efter stk. 6, jf. stk. 7, påklages. Et eventuelt meddelt påbud om afhændelse suspenderes også, mens klagesagen behandles. Stk. 9. Ved ejerskifte af en landbrugsejendom, der ejes af en jordbruger (nabo), der har opnået fortrinsstilling til suppleringsjord, kan den nye ejer indtræde som fortrinsstillet nabo, hvis den nye ejer også opfylder betingelserne for fortrinsstilling og accepterer de afgørelser om pris og beliggenhed mv., som jordbrugskommissionen har truffet. Jordbrugskommissionen kan fastsætte en frist for fremsendelse af erklæring. 33. En ejer af en landbrugsejendom, hvorpå der i medfør af den hidtidige landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, er tinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling, kan få deklarationen ophævet, hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet for aflysning af deklarationen ville kunne erhverves uden fortrinsstilling efter bestemmelserne i den gældende lov, eventuelt til supplering af en hovedejendom, jf. lovens 33, stk. 1, og bekendtgørelsens 29, stk Stk. 2. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, hvorpå der er tinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling, kan fraskilles eller nedrives, uden at reglerne om fortrinsstilling skal bringes i anvendelse, hvis betingelserne i lovens 10 er opfyldt. Dette gælder uanset deklarationens bestemmelser om, at bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal bringes i anvendelse, hvis ejendommens beboelsesbygning fraskilles eller nedrives. Deklarationen opretholdes kun på den bygningsløse landbrugsejendom, hvis beboelsesbygningen fraskilles uden landbrugspligt.

102 Ansøgninger generelt 34. Ansøgning efter lov om landbrugsejendomme skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke betingelser i lov om landbrugsejendomme, der ikke er opfyldt, og oplysning om særlige forhold, der kan begrunde en tilladelse. Hvis der er tale om erhvervelse af en landbrugsejendom, kan anvendes det erklæringsskema, som vedrører den pågældende erhvervelsessituation, jf. skemaerne på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller 2) Oplysning om ejendommens adresse, matrikelbetegnelse og samlede areal, f.eks. ejendomsattest fra kommunen eller matrikeludskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 3) Oplysning om ejerens navn, personnummer og adresse og tilsvarende oplysninger om en eventuel køber eller forpagter. 4) Oversigtskort, der viser de berørte ejendomme og arealer, jf. 7 i bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Dette gælder dog ikke ved ansøgning om dispensation fra personlige betingelser som f.eks. bopælskrav, uddannelseskrav mv. 5) Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommen ligger i byzone eller sommerhusområde. 6) Oplysning om fradragsarealer efter lovens 12, stk. 5, jf. 6 i bekendtgørelse om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme, hvis ansøgningen vedrører dispositioner, hvor der er behov for, at der kan ske fradrag af arealer. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser 35. Overtrædelse af bestemmelserne i 6-7, 10, 12, 14-16, 18, 19, stk. 2 og 3, 20-24, 25, stk. 2-5, 26 og 27 straffes med bøde, jf. lovens 50. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens 50, stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme ophæves. Direktoratet for FødevareErhverv, den 21. juni 2007 Hans S. Christensen /Morten Blom Andersen

103 Bilag 4: Landbrugslovscirkulæret Vedlagt landbrugslovscirkulæret nr. 36 af 03/06/2005

104 CIR nr 36 af 03/06/2005 Gældende (Landbrugslovscirkulæret) Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Notering og ophævelse af landbrugspligt Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme mv. Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme Personers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom Selskabers mv. erhvervelse af landbrugsejendomme Offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme Samdrift og forpagtning Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme Fortrinsstilling til suppleringsjord Generelle bestemmelser Ikrafttræden mv. Den fulde tekst Cirkulære om lov om landbrugsejendomme (Til samtlige jordbrugskommissioner) I medfør af 35, stk. 2, og 36 og 37 i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Notering og ophævelse af landbrugspligt 1. Jordbrugskommissionen kan i medfør af lovens 4, stk. 3, fravige reglerne i 4, stk. 1, om notering af en ejendom som en landbrugsejendom, når særlige forhold taler for det, jf. nedenfor stk Stk. 2. En ejendom uden bygninger kan normalt ikke tillades noteret som en landbrugsejendom, medmindre det dokumenteres, at ejendommen lovligt vil blive forsynet med en beboelsesbygning, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Der kan efter lovens 4, stk. 3, i særlige tilfælde meddeles tilladelse til, at en ejendom uden bygninger kan noteres som en landbrugsejendom, hvis ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. lovens 9 og 10, og der tinglyses deklaration i overensstemmelse med lovens 10, stk. 2. Stk. 4. Ved afgørelse efter lovens 4, stk. 3, af, om en ejendom, der ønskes noteret som landbrugsejendom, anvendes til en jordbrugsvirksomhed, der foruden landbrug og gartneri mv. omfattes af lovens 4, stk. 1, skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om en virksomhed, der naturligt kan indgå i driften af en landbrugsejendom såsom pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug mv. Stk. 5. Ved afgørelse efter lovens 4, stk. 3, om fravigelse af 4, stk. 1, kan jordbrugskommissionen i særlige tilfælde bestemme, at en ejendom ikke kan noteres som en landbrugsejendom, hvis jorderne er af ringere jordbrugsmæssig værdi eller har en uhensigtsmæssig beliggenhed med spredt beliggende lodder i forhold til ejendommens bygninger. Stk. 6. Der kan efter lovens 4, stk. 3, meddeles tilladelse til, at en ejendom, der tidligere er fritaget for landbrugspligt efter lovens 7, stk. 4, fordi ejendommen anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, på ny noteres som en landbrugsejendom, hvis ejeren opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, og betingelserne i lovens 4, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. 2. Ved ophævelse af landbrugspligt efter reglerne i lovens 7, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på, om landbrugsjorden inden 5 år skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, f.eks. bymæssige formål, bebyggelse eller andre faste anlæg. Det samme gælder f.eks. ved etablering af større søarealer i forbindelse med naturgenopretning efter naturbeskyttelsesloven. Stk. 2. Reglen i lovens 7, stk. 2, om ophævelse af landbrugspligt kan normalt ikke anvendes, hvis der er tale om en anvendelse af et areal til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, der ikke udelukker, at arealet igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, jf. dog cirkulærets Ophævelse af landbrugspligt efter lovens 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes inddraget til en ikke-jordbrugsmæssig

105 anvendelse, f.eks. golfbane, losseplads, campingplads, råstofindvinding, vindmølle, antennemast eller vandboring, der ikke udelukker, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, kan kun tillades, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets 2, stk. 2. Det samme gælder, hvis der er tale om arealer, der påtænkes anvendt til almene sociale eller sundhedsmæssige formål, undervisnings- og idrætsformål mv. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om der er tale om en anvendelse af længere varighed, 2) om der er tale om delarealer af en eller flere landbrugsejendomme, der ønskes erhvervet som en samlet ejendom, 3) om anvendelsen er af sådan en karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af en lejeaftale, eller 4) om parterne har indgået bindende aftale om tilbagekøb af delarealer til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den midlertidige anvendelse ophører, eventuelt således at denne aftale tinglyses med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget. Stk. 2. En tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på et areal, hvor den påtænkte anvendelse ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssige formål, kan betinges af vilkår, der kan kræves tinglyst på ejendommen, jf. lovens 7, stk Ophævelse af landbrugspligt efter lovens 7, stk. 2, på arealer, der senere påtænkes inddraget til bymæssige formål, f.eks. efter gennemførelse af lokalplan, kan tillades, hvis de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses, jf. 4 i cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv. Stk. 2. Er arealerne ved kommuneplanen ikke udlagt til bymæssige formål mv., skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes, hvis de ikke anvendes til det ansøgte formål inden en vis frist, jf. lovens 7, stk Landbrugspligten kan efter lovens 7, stk. 2, tillades ophævet på jorder, der ligger uden for områder, der i lokalplan eller lignende er udlagt til bymæssige formål, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets Stk. 2. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, 1) at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven, ved en restriktiv praksis med hensyn til ophævelse af landbrugspligt i det åbne land, herunder at modvirke dannelsen af nye frie jorder, og 2) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen, jf. 4 i cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv., og ved administrationen af lov om planlægning. 6. Landbrugspligten kan normalt ikke tillades ophævet efter lovens 7, stk. 2, på arealer, der skal anvendes til bebyggelse mv., før der foreligger landzonetilladelse til bebyggelse og ændret anvendelse mv., jf. lovens 6, stk. 1, nr. 2. Stk. 2. Kravet i lovens 6, stk. 1, nr. 2, om, at jorden inden 5 år skal anvendes til formål, der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse, kan fraviges, således at der fastsættes en senere frist for inddragelse af jorderne til bebyggelse mv., jf. cirkulærets 4, stk Ophævelse af landbrugspligt efter lovens 7, stk. 2, på arealer, der agtes anvendt til supplering af en parcel med helårs- eller fritidsbolig, og som ikke er omfattet af reglen i lovens 6, stk. 1, nr. 3, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme, kan tillades, når forholdene taler for det, jf. stk Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen finder, at der er tale om supplering af en parcel i landzone, der ud fra sin beliggenhed mv. kan karakteriseres som en fritliggende parcel, uanset at afstanden til andre beboelsesbygninger er mindre end 100 m, jf. betingelserne for afgivelse af landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt, kan parcellen tillades suppleret op til arealgrænsen på 2 ha. Det er normalt en betingelse, at der er tale om en sammenhængende lod. Stk. 3. Ved vurderingen af, om landbrugspligten i andre situationer end nævnt i stk. 2 kan tillades ophævet ved supplering af en parcel i landzone med helårs- eller fritidsbolig til et samlet areal, der er over 5000 m 2, men under 2 ha, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) at der er tale om arealer til bebyggelse, have, parkering, lagerplads, afskærmende beplantning og lignende formål, 2) at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken i forhold til eksisterende skel, veje, hegn, mindre træbevoksninger, vandhuller, skrænter mv., herunder at parcellen normalt kun omfatter en lod, og 3) at de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses ved, at der tages hensyn til jordernes bonitet og til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne. Stk. 4. Landbrugspligten kan tillades ophævet ved supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig i byzone eller sommerhusområde med et areal i landzone, når særlige forhold taler for det. Stk. 5. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på et areal, der agtes anvendt til supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig op over 2 ha, jf. tillige cirkulærets 74. Stk. 6. Landbrugspligten kan efter lovens 7, stk. 2, i almindelighed tillades ophævet på arealer, der agtes anvendt til supplering af ejendomme, der anvendes til formål som f.eks. erhverv, industri, offentlige formål mv. I disse situationer gælder der ikke en arealgrænse på 2 ha. Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves, skal der bl.a. lægges vægt på de forhold, der er nævnt under stk. 3, nr. 1-3, og cirkulærets 5, stk Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der overstiger arealgrænsen på 2 ha i lovens 6, stk. 1, nr. 4, og som erhverves af en offentlig dansk myndighed, kan normalt kun ske efter lovens 7, stk. 2, hvis jorden skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, jf. cirkulærets 2, stk Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer under arealgrænsen på 20 ha, jf. lovens 6, stk. 1, nr. 5 og 6, kan normalt ikke tillades efter lovens 7, stk. 2, jf. dog nedenfor stk. 2. Stk. 2. Areal grænsen på 20 ha, jf. lovens 6, stk. 1, nr. 5 og 6, kan fraviges i særlige situationer, hvor der er tale om opkøb med henblik på samling af mindre parcelskove til større driftsenheder. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der sikrer, at der ikke kan opstå nye frit omsættelige fredskovsejendomme under 20 ha. Der kan f.eks. stilles vilkår om, at de erhvervede arealer ved førstkommende ejerskifte, herunder arv, enten skal afhændes til sammenlægning med en skovejendom, der efter suppleringen overstiger 20 ha, eller til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens 29. Stk. 3. Betingelsen i lovens 6, stk. 1, nr. 5 og 6, om, at den fremtidige skovejendom skal udgøre en sammenhængende fredskovsejendom, kan fraviges i særlige situationer, hvor hensynene til såvel landbrugets som skovbrugets arronderings- og beliggenhedsmæssige forhold taler for det. Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der pålægges fredskovspligt, kan betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens

106 7, stk. 5, om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal. 10. Udover de situationer, der er nævnt i lovens 6, stk. 1, nr. 7, kan landbrugspligten tillades ophævet efter lovens 7, stk. 3, på arealer, som en fond ønsker at erhverve til rekreative formål mv. af almen samfundsmæssig karakter, når særlige forhold taler for det. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en godkendt fond ikke umiddelbart opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens 6, stk. 1, nr. 7, eller hvor en fond, der ikke har indhentet en forhåndsgodkendelse, jf. lovens 24, stk. 3, ønsker at erhverve arealer med henblik på anvendelse til rekreative formål mv. af almen samfundsmæssig karakter, f.eks. ved erhvervelse af mindre arealer med særlig stor naturværdi (naturperler), ved erhvervelse af arealer til naturpleje og naturgenopretning mv. eller i forbindelse med etablering af våde enge eller vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriet s cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Tilsvarende gælder ved projekter til gennemførelse af vandmiljøplan III. Der kan også lægges vægt på, om projektet vil kunne medføre ulemper for nærliggende landbrug. Stk. 2. Tilsvarende stk. 1 gælder, at landbrugspligten kan tillades ophævet, når en forening, institution mv., der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, jf. lovens 21, nr. 4, ønsker at erhverve arealer til rekreative formål mv. af almen samfundsmæssig karakter. Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 og 2 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens 7, stk. 5, om, 1) at arealet skal anvendes i overensstemmelse med den offentlige planlægning mv., der gælder for det pågældende område, og 2) at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når arealet ikke længere anvendes i overensstemmelse med ovennævnte retningslinjer. Stk. 4. Der kan desuden stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lignende, og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne, jf. cirkulærets 67, stk. 3 og 4. Stk. 5. Der kan stilles tilsvarende betingelser i andre situationer, hvor der er tale om ophævelse af landbrugspligt. 11. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens 7, stk. 2, på arealer, der ønskes erhvervet af et vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, og som ikke fuldt ud er omfattet af reglen i lovens 6, stk. 1, nr. 8, kan tillades, når særlige forhold taler for det. Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens 7, stk. 5, om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcer det pågældende sted. 12. Landbrugspligten kan tillades ophævet i medfør af lovens 7, stk. 2, i forbindelse med elforsyningsvirksomheders erhvervelse af landbrugsjord til etablering af vindmølleparker eller vindmølleklynger, såfremt placeringen af anlægget sker i overensstemmelse med region- og kommuneplanlægningen. Stk. 2. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, 1) at der alene er tale om arealer, der er nødvendige til etablering af vindmølleanlægget, herunder arealer mellem de enkelte vindmøller (opstillingsfeltet), og 2) at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken, hvor der tages hensyn til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne. Stk. 3. En tilladelse til ophævelse af landbrugspligt skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens 7, stk. 5, om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. 13. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes anvendt til private rekreative formål, jagt, fiskeri, naturgrund eller lignende formål, kan normalt ikke tillades, jf. cirkulærets 5, stk. 2. Tilsvarende gælder for skovarealer, der ikke er omfattet af lovens 6, stk. 1, nr. 5 og 6. Bestemmelsen skal administreres restriktivt. 14. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes fraskilt med bestående driftsbygninger til en fortsat jordbrugsmæssig anvendelse eller med henblik på opførelse af nye bygninger til jordbrugsproduktion, f.eks. svine-, kyllingeeller gartneriproduktion, kan normalt ikke tillades, jf. dog cirkulærets 17. Det samme gælder for virksomheder som hestestutteri, ålefarme, sneglefarme og lignende samt for arealer, som skal anvendes til fortsat jordbrugsmæssig drift, f.eks. frilandsgartneri eller dyrkning af juletræer. Stk. 2. Landbrugspligten kan tillades ophævet, hvis der er tale om udstykning af det hertil nødvendige areal med henblik på oprettelse af en pelsdyrfarm eller et dambrug, der ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som en landbrugsejendom efter lovens 4, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning. Det samme gælder, hvis der er tale om supplering af en pelsdyrfarm med et areal, der er nødvendigt til opfyldelse af kravet til egen jord, jf. 6 i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav. Ophævelse af landbrugspligten på yderligere arealer til udbringning af husdyrgødning kan ske, når særlige forhold, f.eks. arronderingsmæssige forhold, taler for det. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen ophører, jf. lovens 7, stk Ved vurderingen af, om arealgrænsen på 2 ha i lovens 6, stk. 3, kan fraviges i forbindelse med ophævelse af landbrugspligt efter lovens 7, stk. 2, kan der normalt ikke ske fradrag af arealer, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet, jf. lovens 12, stk. 5. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan dog fradrages. Er ejendommen over 2 ha, kan landbrugspligten kun ophæves med tilladelse efter reglerne i lovens 7, stk. 2, medmindre der er tale om fredskovsarealer efter reglerne i lovens 6, stk. 1, nr. 5 og 6. Stk. 2. I situationer, hvor en landbrugsejendom er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens 9, stk. 1, jf. 10, kan landbrugspligten normalt ikke tillades ophævet, selvom ejendommens areal nedbringes under 2 ha. Det samme gælder, hvis en landbrugsejendom ulovligt er uden beboelsesbygning. 16. Der kan efter lovens 7, stk. 2, dispenseres fra arealgrænsen på 1,5 ha i lovens 6, stk. 3, når forholdene taler for det, f.eks. hvis bygningslodden er naturligt afgrænset med et areal, som i forvejen er mindre end 1,5 ha.

107 17. Landbrugspligten kan efter lovens 7, stk. 4, tillades ophævet på en landbrugsejendom på 2 ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, hvis der er tale om en landbrugsejendom, som for størstedelens vedkommende anvendes til væksthusgartneri eller planteskole. Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er tale om et væksthusgartneri eller en planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, skal der bl.a. lægges vægt på, at driften foregår på en måde, der tilsigter at skaffe ejeren et driftsmæssigt overskud mv. Stk. 3. Landbrugspligten kan tillige tillades ophævet på arealer, som ønskes anvendt til supplering af et væksthusgartneri eller en planteskole som nævnt i stk. 1. Stk. 4. En tilladelse til ophævelse af landbrugspligten skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen på ny pålægges landbrugspligt, hvis ejendommen ikke mere anvendes til væksthusgartneri eller planteskole. Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 kan ligeledes betinges af, at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til gartneriets udviklingsmuligheder og bl.a. lægges vægt på gartnerivirksomhedens behov for rimelige reservearealer, arealer til kombineret produktion (friland/væksthus) og for planteskolers vedkommende tillige arealbehov i forbindelse med nødvendigt sædskifte. Kapitel 2 Bopælskrav, beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme mv. 18. Hvis ejeren selv skal have fast bopæl på ejendommen som følge af betingelserne for erhvervelse af ejendommen, jf. lovens 8, stk. 1, og 12-16, kan jordbrugskommissionen meddele dispensation fra kravet om fast bopæl efter reglerne i lovens 17, jf. cirkulærets Stk. 2. Der kan efter lovens 8, stk. 5, meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens 8, stk. 2, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation, skal der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om en kortere periode, hvor driftslederen (ejeren eller en forpagter eller bestyrer) er forhindret i at bo på ejendommen, og om driftslederen bor i nærheden af ejendommen. Stk. 3. Der kan normalt efter lovens 8, stk. 5, meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens 8, stk. 2, ved driften af en landbrugsejendom i situationer, hvor en landbrugsejendom har været i slægtens eje i mindst 3 generationer eller i mindst 75 år, jf. tillige cirkulærets 28, stk. 4. Stk. 4. Der kan endvidere efter lovens 8, stk. 5, normalt meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens 8, stk. 2, ved driften af en landbrugsejendom i situationer, hvor erhververen vil have den pågældende landbrugsejendom som sin eneste faste bopæl, men hvor vedkommende på grund af andet erhverv mv. er forhindret i at bo på ejendommen hele året. Det gælder f.eks., hvor der er tale om en person, der er udrejst en stor del af året (handelsrejsende, sømand eller lignende), og hvor den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever eller børn ikke har nogen anden bolig, hverken i Danmark eller i udlandet, jf. tillige cirkulærets 32, stk. 1. Stk. 5. Der kan ligeledes efter lovens 8, stk. 5, normalt meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens 8, stk. 2, ved driften af en landbrugsejendom i situationer, hvor en person varetager et offentligt hverv som minister eller medlem af Folketinget eller Europaparlamentet, jf. tillige cirkulærets 32, stk. 2. Stk. 6. Ved bortforpagtning af en landbrugsejendom kan ejeren normalt opnå tilladelse til selv at drive ejendommens skovareal fra en bolig andetsteds, jf. cirkulærets 71, stk Ved vurderingen af, om bopælskravet i lovens 8 er opfyldt, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om ejeren reelt benytter ejendommen som sin faste bopæl, 2) om ejeren er tilmeldt folkeregistret som boende på ejendommen, 3) om ejeren har rådighed over en bolig, der kan anvendes til helårsbolig for en familie med sædvanlig husførelse, 4) om familien bor på ejendommen, 5) om den pågældende har alt bohave på ejendommen, og 6) om der føres normal husholdning. Stk. 2. Ved vurderingen af, om bopælspligten kan opfyldes fra en jordbrugsbedrift i udlandet, skal der bl.a. lægges vægt på, om den udenlandske jordbrugsbedrift svarer til en dansk jordbrugsbedrift, og om den pågældende ejendom er en økonomisk driftsenhed i det pågældende lands landbrug. Der skal endvidere lægges vægt på, at ejendommen har et areal på mere end 2 ha, jf. lovens 4, stk Der kan efter lovens 9, stk. 5, meddeles dispensation fra reglen i lovens 9, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, når særlige grunde taler for det. Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation fra kravet om beboelsesbygning, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om ejendommen ligger i byzone, i sommerhusområde eller inden for en landzonelokalplan, og om jorderne i nær fremtid påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, eller 2) om bestemmelserne i lovens 9, stk. 4 eller 6, kan bringes i anvendelse. Stk. 3. En tilladelse kan betinges af, at der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen. 21. Er der tale om en beboelsesbygning, der ikke er holdt forsvarligt ved lige, skal jordbrugskommissionen normalt stille krav om fornøden istandsættelse mv. inden en passende frist, jf. lovens 9, stk. 3. Fristen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation, jf. også cirkulærets 28, stk. 1. Stk. 2. En tilladelse til at fraskille en landbrugsejendoms beboelsesbygning kan betinges af, at der opføres en fornøden beboelsesbygning inden 2 år, jf. lovens 9, stk. 3, og der kan stilles krav til placeringen af den nye beboelsesbygning. I forbindelse hermed kan der stilles krav om tinglysning af deklaration om opførelse af fornøden beboelsesbygning. En tilladelse kan også betinges af, at ejendommens jorder sammenlægges med en anden ejendom med beboelsesbygning, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til ejendommens jorder, normalt tilgrænsende. Stk. 3. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til at fraskille en landbrugsejendoms beboelsesbygning på betingelse af, at der opføres en ny beboelsesbygning, skal der bl.a. lægges vægt på, om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det

108 ikke ud fra lovens formålsbestemmelser og de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning, skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen. 22. Ved vurderingen af, om ubenyttede beboelses- og driftsbygninger virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne i en sådan grad, at de skal kræves istandsat eller fjernet efter bestemmelsen i lovens 9, stk. 4, skal der tages hensyn til, om beboelsesbygningen er nødvendig efter lovens 9, stk. 1, eller om bestemmelserne i lovens 9, stk. 4 eller 6, kan bringes i anvendelse. Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 bør kommunen inddrages. 23. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens 9, stk. 6, skal bringes i anvendelse, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser og de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning, skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller 2) om der er tale om en ejendom af en sådan størrelse og karakter, at der ikke skønnes grundlag for at hindre bebyggelse. Stk. 2. Bestemmelsen bør normalt kun anvendes, hvis 1) jordbrugskommissionen finder særligt grundlag for at fravige kravet om beboelsesbygning i lovens 9, stk. 1, og 2) landzonemyndigheden finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning. Stk. 3. Er der meddelt en frist til opførelse af en beboelsesbygning, kan bestemmelsen i lovens 9, stk. 6, kun bringes i anvendelse, hvis ejendommen har været uden beboelsesbygning i mere end 2 år, efter at fristen er udløbet. Stk. 4. Ved nedlæggelse af forbud mod bebyggelse mv. efter lovens 9, stk. 6, skal jordbrugskommissionen foranledige, at der foretages notering herom i matriklen og i tingbogen, jf. 12, stk. 1, i tinglysningsloven. 24. Der kan efter lovens 10, stk. 5, meddeles tilladelse til i forbindelse med fraskillelse eller nedrivning af en beboelsesbygning at fravige kravet om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha, når særlige forhold taler for det, f.eks. ved en ubetydelig arealoverskridelse eller hvis bygningerne ønskes fraskilt til offentlige formål mv. Stk. 2. Der kan efter lovens 10, stk. 5, meddeles dispensation, eventuelt tidsbegrænset, fra kravet i lovens 10, stk. 1, om, at der skal være samme ejerforhold på landbrugsejendommen med bygninger og på den eller de landbrugsejendomme, hvor bygningerne ønskes fraskilt, når særlige forhold taler for det, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, som færdiggøres i løbet af kort tid. Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan i øvrigt efter lovens 10, stk. 5, fravige reglerne i 10, stk. 1-4, når særlige forhold taler for det. Det gælder f. eks. i situationer, hvor restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha, jf. lovens 6, stk. 3, og jordbrugskommissionen i medfør af lovens 7, stk. 2, kan dispensere fra grænsen på 1,5 ha efter reglerne i cirkulærets 16. Hvis oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning i øvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens 10, bør dette anføres i afgørelsen. Stk. 4. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, som er oprettet i medfør af 8, stk. 4, i den hidtidige landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, skal der ifølge den samhørighedsdeklaration, der er tinglyst på både ejendommen uden beboelsesbygning og på ejendommen med beboelsesbygning, indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, hvis der sker ændring af ejerforholdene, der medfører, at ejendommen uden beboelsesbygning ikke mere ejes og drives sammen med ejendommen med beboelsesbygning. I disse situationer skal jordbrugskommissionen sørge for, at den tinglyste deklaration aflyses og erstattes med en deklaration efter reglerne i den gældende lovs 10, stk Tilladelse til opførelse af en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt efter lovens 10, og godkendelse af, at ejendommen igen registreres i matrikelregistret som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan kun meddeles, når ganske særlige forhold taler for det. Samtidig skal den tinglyste deklaration, jf. lovens 10, aflyses. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) at landbrugsejendomme uden bygninger som hovedregel bør indgå som et led i en smidig strukturtilpasning ved supplering af bestående bedrifter, 2) om ejendommens størrelse, jordernes arrondering og bonitet og den påtænkte driftsform kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, og 3) om opførelsen af nye bygninger vil være i strid med de hensyn, der generelt søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning. Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan godkende, at en landbrugsejendom uden beboelsesbygning igen registreres som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at den tinglyste deklaration, jf. lovens 10, aflyses, når 1) ejendommen sammenlægges med en ejendom med en passende beboelsesbygning, og 2) bygningslodden ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt tilgrænsende. 26. Ved afgørelsen af, om en landbrugsejendom drives på forsvarlig måde, jf. lovens 11, skal jordbrugskommissionen lægge vægt på, hvorledes landbrugsejendommen i dens helhed (jord, bygninger og tilhørende produktionsapparat) drives, herunder om jord, bygninger og produktionsapparat anvendes til en virksomhed, der naturligt kan indgå i driften af en landbrugsejendom såsom pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug mv., jf. stk. 2. Anvendelsen af jorder og bygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål reguleres i øvrigt af lov om planlægning og lov om råstoffer, medens anvendelsen af jorderne til jordbrugsmæssige formål omfattes af lov om drift af landbrugsjorder. Stk. 2. Kravet om forsvarlig drift vil normalt være opfyldt, hvis bestemmelserne i lov om planlægning og lov om råstoffer er opfyldt. Kapitel 3 Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme Alder

109 27. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om alder, jf. lovens 12, stk. 1, nr. 1, 13, nr. 2, og 15, nr. 2. Bestemmelsen skal administreres restriktivt. Bopælspligt 28. Der kan efter lovens 17, stk. 2, normalt meddeles en forlængelse på op til 1 år ud over den i lovens 12, stk. 1, nr. 3, og 13, nr. 3, nævnte 6-måneders frist for opfyldelse af bopælskravet, hvis det dokumenteres, at det er nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen, før indflytning på den erhvervede ejendom kan finde sted. Fristen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation. Stk. 2. Der kan efter lovens 17, stk. 2, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med en kortere udsættelse af indtræden af kravet om bopælspligt efter lovens 12, stk. 1, nr. 3, og 13, nr. 3, hvis erhververen 1) er under jordbrugsuddannelse, jf. 5, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og 2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens 12, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, og 13, nr. 3 og 5. Stk. 3. Der kan efter lovens 17, stk. 2, normalt meddeles en kortere dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens 14, stk. 2, nr. 2, og 15, nr. 3, hvis erhververen på grund af uddannelse eller arbejdsforhold midlertidigt er forhindret i at opfylde bopælskravet. Stk. 4. Der kan efter lovens 17, stk. 2, normalt meddeles en tidsubegrænset dispensation fra bopælskravet i lovens 14, stk. 2, nr. 2, og 15, nr. 3, når en landbrugsejendom i længere tid har været i slægtens eje, og ejendommen overdrages til en person, der opfylder betingelserne for at være en legal arving efter arveloven, jf. desuden 35, stk. 1. En landbrugsejendom anses som udgangspunkt for at have været i slægtens eje i længere tid, når ejendommen har været i slægtens eje i mindst 3 generationer eller i mindst 75 år. Ved afgørelsen heraf skal der bl.a. lægges vægt på, om omstændighederne ved generationsskiftet udelukker forsøg på omgåelse. Det gælder bl.a. situationer, hvor der inden for de seneste år er sket en væsentlig supplering af ejendommen. 29. Der kan, bortset fra 28, stk. 4, kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt, jf. lovens Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal administreres restriktivt. 30. Der kan efter lovens 17, stk. 1, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet i lovens 12-15, hvis erhververen er forpagter af en landbrugsejendom og er forpligtet til at bo på den forpagtede ejendom. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om den erhvervede ejendom ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den forpagtede ejendom, 2) om erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens 12, 13, 14 eller 15, og 3) om erhververen forpligter sig til at opfylde bopælskravet i mindst 8 år, enten ved fast bopæl på den forpagtede ejendom eller på den erhvervede ejendom. Stk. 2. Der kan efter lovens 17, stk. 1, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse af indtræden af bopælskravet efter lovens i indtil 5 år, hvis erhververen er bestyrer eller forvalter af en landbrugsejendom. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om erhververen er forpligtet til at bo på ejendommen, og 2) om erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens 12, 13, 14 eller 15. Stk. 3. Hvis jordbrugskommissionen ikke kan meddele tilladelse til, at erhververen driver ejendommen fra beboelsesbygningen på den i stk. 1 eller 2 nævnte landbrugsejendom, jf. lovens 27 og 28, kan en tilladelse efter stk. 1 eller 2 betinges af, at den erhvervede ejendom eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens 27 og Der kan efter lovens 17, stk. 1, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet efter lovens i situationer, hvor erhververen har fast bopæl på en skovejendom uden landbrugspligt. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om skovejendommen hidtil har været drevet sammen med den erhvervede landbrugsejendom, normalt inden for en luftlinjeafstand på 10 km regnet fra skovejendommens beboelsesbygning, eller om skovejendommen hører med til landbrugsbedriften. 32. Der kan efter lovens 17, stk. 1, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet efter lovens i situationer, hvor erhververen vil have den pågældende landbrugsejendom som sin eneste faste bopæl, men hvor vedkommende på grund af andet erhverv mv. er forhindret i at bo på ejendommen hele året. Det gælder f.eks., hvor der er tale om en person, der er udrejst en stor del af året (handelsrejsende, sømand eller lignende), og hvor den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever eller børn ikke har nogen anden bolig, hverken i Danmark eller i udlandet, jf. tillige cirkulærets 18, stk. 4. Stk. 2. Der kan normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet efter lovens 12-15, hvis erhververen varetager et offentligt hverv som minister eller medlem af Folketinget eller Europaparlamentet, jf. tillige cirkulærets 18, stk Der kan efter lovens 17, stk. 1, normalt meddeles dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens 14, stk. 2, nr. 2, og 15, nr. 3, hvis arveladers ægtefælle eller overdrageren eller dennes ægtefælle fortsat ønsker at bo på ejendommen. En tilladelse skal normalt betinges af, at arvingen eller erhververen straks tager bopæl på ejendommen, når arveladers ægtefælle eller overdrageren eller dennes ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i lovens 14, stk. 2, nr. 2, og 15, nr. 3, nævnte 2-års frist. Stk. 2. Hvis en arving, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens 14, eller en erhverver, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens 15, ikke har til hensigt at opfylde bopælskravet i lovens 14, stk. 2, nr. 2, eller 15, nr. 3, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter arveudlægget eller erhvervelsen. Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens 14, stk. 2, nr. 2, og 15, nr. 3, om fast bopæl efter retningslinjerne i cirkulærets

110 34. Tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens 17, stk. 1, med dispensation fra bopælskravet efter lovens kan endvidere meddeles i tilfælde, hvor ganske særlige familiemæssige eller sociale hensyn taler for det, f.eks. i forbindelse med tvangsauktion, hvor erhververen er i nær familie med den hidtidige ejer af ejendommen, og hvor denne fortsat skal bo på ejendommen og forestå driften. En tilladelse skal betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen genafhændes, når den pågældende fraflytter ejendommen. 35. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet skal normalt betinges af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens 27 og 28, medmindre erhververen har fast bopæl i nærheden af ejendommen, jf. cirkulærets 18, stk. 2. Dette gælder dog ikke i situationer, hvor der kan meddeles en tidsubegrænset dispensation efter cirkulærets 28, stk. 4, jf. cirkulærets 18, stk. 3, og 41, stk. 4. Stk. 2. Vilkår om bortforpagtning, jf. stk. 1, kan dog bl.a. fraviges, hvis jorderne henligger som naturarealer, jf. lov om drift af landbrugsjorder. 36. Hvis der inden udløbet af den 8-årige periode, hvor bopælspligten gælder, indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, kan denne efter omstændighederne suspenderes efter lovens 17, stk. 1. Afkortning af den nævnte 8-årige periode kan normalt kun tillades i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis helbredsmæssige forhold taler for det. 37. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om bopælspligt alene med henvisning til, 1) at ejendommens beboelsesbygning er udlejet, 2) at ejendommen er bortforpagtet i sin helhed, 3) at sælger eller en tidligere ejer har forbeholdt bopælsret for sig selv eller andre, eller 4) at der består et aftægtsforhold vedrørende beboelsesbygningen. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er dog ikke til hinder for dispensation efter cirkulærets 28-36, hvis disse regler i øvrigt giver grundlag for en dispensation. Uddannelseskrav 38. Hvis betingelserne for at få en uddannelsesattest er opfyldt, jf. lovens 12, stk. 2, nr. 1, og 5 i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, påtegner jordbrugskommissionen uddannelsesattesten. Jordbrugskommissionen skal kontrollere, at erhververen har vedlagt fornøden dokumentation for opfyldelse af uddannelseskravet, jf. nedenfor stk. 2. Hvis erhververen har afgivet erklæring om at have drevet en jordbrugsbedrift (uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5) eller været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug (uddannelsesattestens pkt. 2.6), skal jordbrugskommissionen anføre, at attesten er gyldig i indtil 6 måneder efter jordbrugskommissionens attestation. Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan kræve dokumentation i form af uddannelses- eller kursusbeviser, anbefalinger, selvangivelser, skøder eller forpagtningskontrakter samt lønsedler og dokumentation for, at en arbejdstager har været fuldtidsbeskæftiget ved praktisk landbrug. Jordbrugskommissionens vurdering af arbejdsbehov opgjort i normtimer kan eventuelt ske på grundlag af en udtalelse fra en konsulent mv. Stk. 3. Til brug ved vurderingen af, om uddannelsesattest kan opnås, når en person selvstændigt og aktivt har drevet en jordbrugsbedrift, jf. 5, stk. 1, nr. 4 og 5, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, skal jordbrugskommissionen kontrollere, at der er vedlagt fornøden dokumentation for, at den pågældende rent faktisk har deltaget i driften i et væsentligt omfang. Tilsvarende gælder ved vurderingen af, om en person, der er medejer af en landbrugsejendom, jf. lovens 18, kan opnå godkendelse af sin uddannelse, jf. 5, stk. 5, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. En medarbejdende ægtefælle opfylder derimod ikke betingelserne for at få uddannelsesattest, medmindre den pågældende som medejer af en landbrugsejendom har deltaget aktivt i driften i et omfang, der i forhold til ejendommens eller bedriftens størrelse og antallet af medejere svarer til det almindelige uddannelseskrav efter bekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 4 eller Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation efter lovens 17, stk. 3, fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor jordbrugskommissionen finder, at erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i 12, stk. 2, nr. 1, og 13, nr. 4, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder såvel erhververens kvalifikationer som ejendommens størrelse og karakter. Der kan også tages hensyn til, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder uddannelseskravene, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om 1) erhververen har været beskæftiget i væsentligt omfang i ægtefællens landbrugsbedrift i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, bedriften opfylder betingelserne i 5, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, og om der foreligger ganske særlige familiemæssige forhold, jf. cirkulærets 34, 2) erhververen har en uddannelse eller erfaring inden for en specialproduktion som pelsdyravl, hjorteavl og lignende, og den pågældende ejendom er særligt egnet til en sådan specialproduktion, 3) erhververen har en anden uddannelse, der må anses for velegnet til brug for driften af den pågældende ejendom, eller 4) der i øvrigt er særlige forhold hos erhververen og ved den erhvervede ejendom, der taler for en tilladelse. Stk. 2. Der kan desuden efter lovens 17, stk. 3, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra uddannelseskravet, jf. lovens 12, stk. 2, nr. 1, hvis erhververen 1) er under jordbrugsuddannelse, jf. 5, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og 2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens 12, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, og 13, nr. 3 og 5. Stk. 3. Der kan desuden meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation efter lovens 17, stk. 1, fra uddannelseskravet, når forholdene i øvrigt taler for det, jf. de retningslinjer, der er omtalt ovenfor under stk. 1.

111 40. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en eller flere landbrugsejendomme efter lovens 12 og 13 med dispensation efter lovens 17, stk. 4, fra uddannelseskravet (bestyrerreglen), hvis det godtgøres, at ejendommen eller bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give fuld beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder uddannelseskrav som anført i 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. dog nedenfor stk. 2. Bestyreren skal senest på overtagelsesdagen, der ikke må ligge senere end 6 måneder efter datoen for købsaftalen, være heltidsbeskæftiget på ejendommen eller bedriften og tage fast bopæl på ejendommen eller bedriften. Kravet om, at bestyreren skal have fast bopæl på ejendommen eller bedriften, indebærer ikke i sig selv nogen ret til at opføre ny beboelsesbygning på ejendommen eller bedriften. Erhververen skal i hele perioden have fast bopæl på en landbrugsejendom inden for bedriften. Erhververen skal desuden være forpligtet til at deltage aktivt i driften. Såvel erhververens tidligere erfaring og kvalifikationer som erhververens mulighed for at deltage i den daglige drift kan indgå i vurderingen af, om bestyrerreglen kan anvendes. Stk. 2. Dispensationsreglen i stk. 1 er ikke forudsat anvendt i situationer, hvor en erhverver af en landbrugsejendom eller bedrift ønsker at ansætte sin ægtefælle eller samlever som bestyrer for at opfylde uddannelseskravet. Egen drift 41. Der kan normalt meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om egen drift, jf. lovens 12, stk. 2, nr. 2, og 13, nr. 5, i tilfælde, hvor der kan dispenseres fra uddannelseskravet efter reglerne i cirkulærets 39, eller hvor ejendommens størrelse og karakter taler for det. Stk. 2. Der kan normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse i en kortere periode af indtræden af kravet om egen drift, hvis 1) forpagtningsaftale på den erhvervede ejendom er indgået af den hidtidige ejer, og 2) omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse. Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra kravet om egen drift, hvis særlige forhold taler for det, f.eks. hvis der er tale om bortforpagtning af et areal, og der samtidig forpagtes et tilsvarende areal (jordbytte). Stk. 4. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om egen drift alene med henvisning til, at ejendommen eller dens jorder er bortforpagtet. Afstandsgrænsen på 10 km 42. Der kan efter lovens 17, stk. 5, normalt dispenseres fra kravet i lovens 12, stk. 3, nr. 5, om, at alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme skal ligge inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen bor eller tager fast bopæl, når 1) erhververen i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme, hvor afstandsgrænsen på 10 km er overskredet, f.eks. fordi erhververen har erhvervet landbrugsejendomme efter reglerne for arv og familiehandel, og 2) den landbrugsejendom, der ønskes erhvervet, ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen har fast bopæl og hvorfra bopælskravet forudsættes opfyldt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Det er normalt en betingelse for at erhverve yderligere landbrugsejendomme med dispensation efter reglerne i stk. 1, at erhververen ikke som følge af erhvervelsesbetingelser for en af de i forvejen ejede landbrugsejendomme er forpligtet til i en periode på 8 år at opfylde bopælspligten fra en landbrugsejendom, som ligger mere end 10 km fra den landbrugsejendom, der ønskes erhvervet. Der kan normalt ikke dispenseres fra afstandsgrænsen på 10 km, hvis bopælspligten opfyldes på en landbrugsejendom, der ejes af den pågældendes ægtefælle eller samlever. Stk. 3. Hvis der ikke er tale om en situation, der er omfattet af reglerne i stk. 1 og 2, kan en tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom betinges af, at en eller flere af de i forvejen ejede eller medejede landbrugsejendomme, der ligger mere end 10 km fra beboelsesbygningen, hvor ejeren har eller vil tage fast bopæl, afhændes. Vilkår om afhændelse kan dog kun omfatte landbrugsejendomme, der er erhvervet i fri handel, hvor der fortsat gælder et krav om, at ejeren skal opfylde bopælspligten på en landbrugsejendom inden for afstandsgrænsen på 10 km. Stk. 4. Der kan desuden i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med en mindre overskridelse af afstandsgrænsen på 10 km fra beboelsesbygningen, jf. lovens 12, stk. 3, nr. 5, til den landbrugsejendom, der ønskes erhvervet. Stk. 5. Ved vurderingen af, om afstandsgrænsen på 10 km kan fraviges efter stk. 4, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om udvidelse af en bestående gartnerivirksomhed stiller særlige krav til jordbonitet eller produktionsapparatet på den erhvervede ejendom, eller 2) om den hidtil ejede landbrugsejendom ligger nær kyster, større skove eller byer mv., således at mulighederne for at købe yderligere en landbrugsejendom er stærkt begrænset. Stk. 6. Der kan efter lovens 17, stk. 1, dispenseres fra afstandsgrænsen på 10 km i lovens 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor der er tale om en midlertidig situation, jf. stk. 3, eller i situationer, der er omfattet af reglerne i lovens 17, stk. 7, jf. cirkulærets 49. Stk. 7. Der kan efter lovens 17, stk. 1, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom, der drives som væksthusgartneri eller planteskole, men som ikke helt opfylder betingelserne i lovens 17, stk. 4, på betingelse af, at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. cirkulærets 17, stk Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 1, til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom med dispensation fra afstandsreglen i lovens 12, stk. 3, nr. 5, hvis erhververen forpligter sig til senest 1 år efter erhvervelsen at afhænde den eller de i forvejen ejede ejendomme (flyttereglen). Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 skal tidsbegrænses og betinges af vilkår i overensstemmelse med de forudsætninger, der er grundlag for afgørelsen. Højst 400 ha eller højst 4 landbrugsejendomme

112 44. Der kan kun i særlige tilfælde, jf. dog stk. 2-4, meddeles dispensation efter lovens 17, stk. 1, fra reglen i lovens 12, stk. 3, nr. 6, om, at erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha ekskl. fradragsarealer (uden antalsgrænse) eller af mere end 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse) opgjort efter vægtede ejerandele, jf. lovens 12, stk. 6 og 7. Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 1, til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom med dispensation fra begrænsningen på 400 ha eller 4 landbrugsejendomme i lovens 12, stk. 3, nr. 6, hvis erhververen inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen opfylder betingelsen om ikke at være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha eller af mere end 4 landbrugsejendomme. Stk. 3. Der kan meddeles dispensation efter lovens 17, stk. 1, fra begrænsningen på 400 ha eller 4 landbrugsejendomme i lovens 12, stk. 3, nr. 6, i forbindelse med mageskifte/jordfordeling, hvor der afgives og modtages nogenlunde lige store arealer. Stk. 4. Der kan tillige efter lovens 17, stk. 1, meddeles dispensation fra begrænsningen på 400 ha eller 4 landbrugsejendomme i lovens 12, stk. 3, nr. 6, i forbindelse med anpartserhvervelse efter lovens 16 i situationer, hvor de pågældende anpartshavere i forvejen, eventuelt hver for sig, ejer en eller flere landbrugsejendomme og ønsker at drive den eller de erhvervede ejendomme i et driftsfællesskab, jf. cirkulærets 68. Der kan dispenseres i et omfang, der svarer til, hvad deltagerne hver for sig ville kunne erhverve efter reglerne i lovens En dispensation skal normalt betinges af, at ejendommen afhændes, hvis ejendommene ikke mere drives i et driftsfællesskab. Fortrinsstilling til suppleringsjord 45. Tilladelse til erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme, hvorved en erhverver eller dennes børn under 18 år efter erhvervelsen vil blive ejer eller medejer af landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 100 ha, skal meddeles efter lovens 17, stk. 1, jf. 31, stk. 1, hvis jordbrugskommissionen efter undersøgelse af ønsker om suppleringsjord finder, at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønsker suppleringsjord, og som opfylder betingelserne for en fortrinsstilling, jf. lovens og i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det er en forudsætning, at de øvrige erhvervelsesbetingelser efter lovens 12 er opfyldt. Tilsvarende gælder, hvis jordbrugskommissionen finder, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, jf. lovens 33. Stk. 2. Reglerne i lovens om fortrinsstilling, jf i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan fraviges med dispensation efter lovens 17, stk. 7, jf. bekendtgørelsens 24, stk. 1, nr. 5, og cirkulærets 49. Familiekreds 46. Der kan efter lovens 17, stk. 1, efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen i lovens 14, stk. 1, ved arv mv. fra samlever, hvis den pågældende har haft lovlig adkomst på ejendommen. Stk. 2. Der kan efter lovens 17, stk. 1, efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen i lovens 15, f.eks. hvis der er tale om overdragelse til eller fra stedbørn og plejebørn mv. Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgning om dispensation fra familiekredsen skal der bl.a. lægges vægt på, om ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, og om ansøgeren har en nær personlig tilknytning til ejendommen. 8 års ejertid 47. Der kan efter lovens 17, stk. 1, meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens 14, stk. 2, nr. 1, og 15, nr. 1, om mindst 8 års ejertid for overdrageren eller dennes ægtefælle, når særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse. Det gælder bl.a. situationer, hvor der inden for de seneste år er sket supplering af en landbrugsejendom. Stk. 2. Der kan i en overgangsperiode indtil den 1. september 2007 normalt forventes dispensation fra kravet om mindst 8 års ejertid, hvis ejendommen er erhvervet før den 1. september 1999, og der er tale om et planlagt generationsskifte, hvor det indtil da gældende krav om 3 års ejertid før det 67. år er opfyldt inden overdragelsen. Overdragelse af en bedrift 48. Der kan efter lovens 17, stk. 6, meddeles tilladelse til overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme i etaper, jf. lovens 13, eventuelt i anparter efter lovens 16, i forbindelse med et planlagt generationsskifte. Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, 1) at generationsskiftet gennemføres i sin helhed inden en frist på normalt højst 10 år, og 2) at erhververen ikke erhverver andre landbrugsejendomme i den periode, hvor overdragelsen finder sted, idet der dog ses bort fra landbrugsejendomme, der arves, jf. lovens 14. Stk. 3. Ved generationsskifte af en bedrift er det ikke nødvendigt, at generationsskiftet omfatter hele bedriften. Øvrige forhold 49. Der kan meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 7, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravene i lovens i særlige situationer, hvor forholdene taler for det, jf. nedenfor stk I disse situationer kan reglerne i cirkulærets og fraviges ud fra en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag. Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens 17, stk. 7, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning, jf. cirkulærets 5, stk. 2, 2) at der foreligger særlige samfundsmæssige forhold, der taler for, at ejendommen erhverves til det pågældende formål, 3) at de påtænkte aktiviteter er godkendt og anbefalet af andre myndigheder, og ejendommens karakter og størrelse gør den velegnet

113 til formålet, og 4) at det godtgøres, at ejendommen i nær fremtid skal anvendes til det pågældende formål. Stk. 3. En tilladelse skal normalt tidsbegrænses og betinges af, 1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme eller afhændes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsen, 2) at jorderne drives jordbrugsmæssigt, indtil de tages i brug til det påtænkte formål, eventuelt ved bortforpagtning efter reglerne i lovens 27 og 28, og 3) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt ikke over 5 år, anvendes til formålet, eller hvis den omhandlede anvendelse ophører. Stk. 4. Tilladelse efter lovens 17, stk. 7, nr. 1, kan navnlig meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis skal anvendes til bymæssige formål mv., og dele af ejendommen ligger 1) i byzone, sommerhusområde eller inden for en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan, jf. lovens 6, stk. 1, nr. 1, eller 2) inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål mv. Stk. 5. Tilladelse efter lovens 17, stk. 7, nr. 2, kan meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis agtes anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det gælder navnlig tilfælde, hvor ejendommen helt eller delvis 1) skal anvendes til udnyttelse af råstofforekomster i jorden, og tilladelse til råstofindvinding er eller vil kunne forventes meddelt i nær fremtid, eller 2) skal drives som en virksomhed af ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. golfbane, rideskole, hestepension eller anvendes til større anlæg til almene rekreative formål mv. Stk. 6. Tilladelse efter lovens 17, stk. 7, nr. 3, kan meddeles i tilfælde, hvor det godtgøres, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor stk. 2, der taler for, at ejendommen erhverves med henblik på jordens anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål. Stk. 7. Tilladelse efter lovens 17, stk. 7, nr. 4, kan meddeles i forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriet s cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, eller ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med en indsatsplan. Tilsvarende gælder for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III. Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af våde enge mv., og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år. Dispensation kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om etablering af våde enge eller lignende. Dispensation kan gives efter de retningslinjer, der fremgår nedenfor i stk. 8 og 9. Tilsvarende gælder, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed. Stk. 8. Ved erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom, der erhverves som erstatningsjord for arealer, der inddrages til de i stk. 7 nævnte formål, kan der dispenseres fra erhvervelsesbetingelserne i lovens 12, stk. 1-3, jf. ovenfor stk. 1. Der kan normalt ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer, jf. lovens 12, stk. 5. Stk. 9. Hvis der ikke er tale om erhvervelse af erstatningsjord, jf. stk. 8, kan der i ganske særlige tilfælde dispenseres fra en eller flere erhvervelsesbetingelser i lovens 12, stk. 3, jf. ovenfor stk. 1. Familieejendomme 50. Det påhviler jordbrugskommissionen i sager, der forelægges kommissionen, at foranledige noteringen som familieejendom slettet i matrikelregistret, 1) hvis overdragelse sker til andre end ejerens ægtefælle eller personer, der er beslægtede eller besvogrede med den tidligere ejer i op- eller nedstigende linje eller i sidelinje så nær som søskende eller disses børn, jf. lovens 19, stk. 2, og 17, stk. 2, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme, og 2) hvis jordtilliggendet til en familieejendom forøges med landbrugspligtige jorder eller frie jorder, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Notering som familieejendom skal ikke slettes, når en familieejendom suppleres efter reglerne i lovens 29 med jord fra en anden familieejendom, der tilhører samme ejer. Tilsvarende gælder ved supplering med jord fra en landbrugsejendom, der er frikøbt efter 11, stk. 1, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme, og som tilhører samme ejer. Notering skal heller ikke slettes ved uvæsentlige arealforøgelser. Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at noteringen som familieejendom ikke skal slettes ved overdragelse af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 20 til et selskab, hvor den hidtidige ejer eller en person, som er omfattet af den personkreds, der er nævnt i lovens 19, stk. 2, har stemmeflertal. Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal sikre, at der i forbindelse med ændringer af familieejendomme sker de nødvendige ændringer og aflysninger af deklarationer vedrørende disse ejendomme. Stk. 5. Kort- og Matrikelstyrelsen meddeler på jordbrugskommissionens vegne dommeren, hvorvidt noteringen som familieejendom skal slettes eller bevares i forbindelse med jordomlægninger mv. Kapitel 4 Personers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom 51. Jordbrugskommissionen kan efter lovens 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelserne i lovens 16, stk Der kan normalt dispenseres, jf. nedenfor stk. 2, når der er tale om, 1) overdragelse af en anpart i en landbrugsejendom til en person, der i forvejen ejer en anpart i ejendommen, hvor erhververen opfylder de forpligtelser, der måtte påhvile sælgeren (partsprincippet), jf. dog 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, hvorefter bopælskravet for en ny ankermand ikke anses opfyldt ved, at denne i en periode på 8 år har været medejer af den pågældende landbrugsejendom, medmindre vedkommende i denne periode har haft fast bopæl på ejendommen, eller 2) erhvervelse af en anpart, der ville kunne erhverves lovligt uden tilladelse efter lovens 16, stk. 1-3, ved to handler. Stk. 2. Afslag kan f.eks. meddeles i situationer, hvor jordbrugskommissionen finder, at en fravigelse af erhvervelsesbetingelserne

114 for ankermanden vil 1) kunne tilsidesætte sigtet med bopælskravet, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, eller 2) kunne tilsidesætte reglerne for erhvervelse af to eller flere landbrugsejendomme, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens Stk. 3. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens 31-33, gælder ikke i de situationer, hvor der kan gives dispensation efter stk. 1, nr. 1. Jordbrugskommissionen kan desuden i særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, f.eks. hvis en person vil blive eneejer af en ejendom ved erhvervelse af en eller flere anparter. Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan efter lovens 17, stk. 1, normalt meddele tilladelse til, at en samlever kan få tilladelse til at erhverve en anpart i en landbrugsejendom efter de retningslinjer, der efter lovens 16, stk. 1, gælder for ægtefællers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom. Stk. 5. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom ved arv eller familiehandel efter lovens 16, stk. 1-3, kan der dispenseres efter de samme retningslinjer, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens og 17. Stk. 6. Dispensation fra bestemmelserne i lovens 16, stk. 1-3, om de betingelser, der skal opfyldes af ankermanden, kan gives efter de samme retningslinjer, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens og 17. Stk. 7. Jordbrugskommissionen kan efter lovens 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelserne i 16, stk. 1-3, ved overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme, jf. lovens 13, efter de retningslinjer, der er omtalt i cirkulærets Dispensation efter lovens 17, stk. 1, fra bestemmelserne i lovens 16, stk. 2, med hensyn til personer, der i øvrigt opfylder kravene i lovens 16, stk. 2, men som på grund af deres antal eller andre særlige forhold ikke eller kun med betydelige vanskeligheder kan opfylde lovens krav om, at den, der skal opfylde kravene i lovens (ankermanden), skal eje en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, kan normalt gives ved at dispensere fra størrelsen af denne anpart, eventuelt kun midlertidigt. Stk. 2. Dispensation fra bestemmelserne i lovens 16, stk. 2 og 3, om, at en af anpartshaverne skal opfylde kravene i lovens 12-15, kan normalt gives, hvis erhvervelsen var lovlig efter de regler, der var gældende på erhvervelsestidspunktet. 53. Der kan efter lovens 17, stk. 1, normalt kun i særlige situationer meddeles dispensation fra reglen i lovens 16, stk. 3, nr. 1, om, at der skal være en ankermand, der skal eje en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, jf. dog cirkulærets 52. Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan efter lovens 17, stk. 1, meddele dispensation fra kravet i lovens 16, stk. 3, nr. 2, om, at de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km, når særlige forhold taler for det. Det samme gælder, hvis den 8-årige bopælspligt ønskes suspenderet i en periode eller afkortet, jf. cirkulærets 36. Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan efter lovens 17, stk. 1, meddele dispensation fra kravet i lovens 16, stk. 3, nr. 3, om, at erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha eller ejer af mere end 4 landbrugsejendomme. Der kan dispenseres efter retningslinjerne i cirkulærets Jordbrugskommissionen kan efter lovens 17, stk. 1, meddele dispensation fra afstandsgrænsen på 10 km i lovens 16, stk. 3, nr. 2, i situationer, hvor de pågældende anpartshavere i forvejen, eventuelt hver for sig, ejer en eller flere landbrugsejendomme og ønsker at drive den eller de erhvervede ejendomme i et driftsfællesskab, jf. cirkulærets 68. Der kan dispenseres i et omfang, der svarer til, hvad deltagerne hver for sig ville kunne erhverve efter reglerne i lovens 12-15, dog således at afstanden mellem de enkelte deltageres bopæl normalt ikke overstiger en luftlinjeafstand på højst 10 km. Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan efter lovens 17, stk. 1, tillige meddele dispensation fra reglen i lovens 16, stk. 3, nr. 3, om, at samtlige anpartshavere skal opfylde betingelsen om, at de ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha eller ejer af mere end 4 landbrugsejendomme i situationer, hvor anpartshaverne ønsker at drive de pågældende ejendomme i et driftsfællesskab. Der kan dispenseres efter retningslinjerne i cirkulærets 44, stk. 3. Stk. 3. En dispensation efter stk. 1 og 2 forudsætter, at de øvrige erhvervelsesregler, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, er opfyldt, og at der er tale om et reelt samarbejde, jf. cirkulærets 68. En dispensation skal normalt betinges af, at den erhvervede ejendom afhændes, hvis ejendommen ikke mere drives i fællesskab. 55. Der kan meddeles tilladelse efter lovens 17, stk. 1, til erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom, hvor erhvervelsen sker med henblik på formål, der omfattes af lovens 17, stk. 7, efter de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets 49. Kapitel 5 Selskabers mv. erhvervelse af landbrugsejendomme 56. Opfylder den person, der besidder stemmeflertallet i et selskab efter lovens 20 (landmanden i selskabet), ikke betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 1, for at selskabet kan erhverve en landbrugsejendom, kan jordbrugskommissionen eventuelt meddele dispensation efter lovens 17, hvorefter selskabet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lovens 20. I situationer, hvor den pågældende landmand i selskabet efter erhvervelsen er ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 100 ha, træffer jordbrugskommissionen tillige afgørelse vedrørende reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens 31-33, jf i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Tilsvarende gælder ved udskiftning af landmanden i selskabet. Jordbrugskommissionen træffer ligeledes afgørelse vedrørende krav om egen drift, jf. lovens 12, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Ved behandling af ansøgning om dispensation efter lovens 17 kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne i lovens 20 samt bestemmelserne i 7-18 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Stk. 3. Påbud i medfør af lovens 41 om, at et landmandsselskab efter lovens 20 skal afhænde en landbrugsejendom, fordi landmanden i selskabet ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser, meddeles af Direktoratet for FødevareErhverv. 57. Tilladelse til, at et selskab eller lignende, der ikke er omfattet af lovens 20 og 22-24, erhverver en landbrugsejendom

115 efter lovens 21, kan meddeles i særlige situationer, hvor en række nærmere angivne betingelser skal opfyldes, jf. cirkulærets 58-64, og i særlige situationer, hvor forholdene taler for det. Stk. 2. Er der tale om en erhvervelse med henblik på jordbrugsmæssige formål, herunder skovbrug, kan der normalt kun meddeles tilladelse til erhvervelse i de situationer, der er nævnt i cirkulærets 58-60, medmindre der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. hensyn af almen samfundsmæssig karakter til bevaring af fredede bygningsværker og landskaber. Hvis selskabet i forvejen er ejer af en landbrugsejendom, skal der bl.a. lægges vægt på de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets og 49. Der kan også lægges vægt på, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme. Stk. 3. Er der tale om en erhvervelse med henblik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til bymæssige formål eller råstofindvinding eller til formål af almen samfundsmæssig karakter, kan der gives tilladelse til erhvervelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af lovens 17, stk. 7, jf. cirkulærets 49. Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter lovens 21 skal normalt betinges af, 1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og 2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, normalt 5 år, tages i brug til den påtænkte anvendelse, eller hvis den ikke længere anvendes til formålet. Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter lovens 21 kan tidsbegrænses og betinges af, at der sikres jordbrugskommissionen indseende med 1) ændringer i selskabets vedtægter, den samlede kapital og deltagerkredsen, herunder fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, og 2) driften af ejendommen, herunder med selskabets regnskab. Stk. 6. En tilladelse til erhvervelse efter lovens 21 kan tillige betinges af, at selskabet efter anmodning fra jordbrugskommissionen skal indsende de i stk. 5 nævnte oplysninger til jordbrugskommissionen inden en af kommissionen fastsat frist. 58. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse efter lovens 21, nr. 1, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) om anvendelsen er af en sådan karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af lejeaftale, og 2) om der er behov for de påtænkte forsøgsaktiviteter mv. i relation til allerede gennemførte eller igangværende forsøg, f.eks. ved statens forsøgsstationer. Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges, jf. cirkulærets 57, stk Der kan desuden stilles betingelser, f.eks. om at forsøgsaktiviteter mv. gennemføres i et vist samarbejde med offentlige forsøgs- og forskningsinstitutter. 59. Jordbrugskommissionen kan efter lovens 21, nr. 2, normalt meddele tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab kan erhverve og bevare adkomst på indtil 4 landbrugsejendomme til anvendelse til væksthusgartneri eller planteskole, hvis selskabet har en ansvarlig leder af bedriften, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, herunder bopælskravet. Den ansvarlige leder behøver ikke at eje kapital i det pågældende selskab. Stk. 2. En tilladelse skal desuden normalt betinges af, at de enkelte deltagere i selskabet personligt ejer deres aktier eller anparter i selskabet, jf. dog stk. 4, og at deltagerne ikke efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af mere end 4 landbrugsejendomme. Stk. 3. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 bør normalt bl.a. betinges af, 1) at selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen, 2) at det af vedtægterne skal fremgå, at selskabets formål er at drive væksthusgartneri eller planteskole, 3) at deltagerbeviserne skal være noteret på navn, 4) at der sikres jordbrugskommissionen indseende med deltagerkredsen og fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, 5) at oplysning om ændring i selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen, og 6) at selskabet tillige efter anmodning fra jordbrugskommissionen skal indsende de nævnte oplysninger til kommissionen inden en af jordbrugskommissionen fastsat frist. Stk. 4. Der kan meddeles tilladelse til, at de i stk. 2 nævnte aktier eller anparter ejes i en holdingkonstruktion. En tilladelse til erhvervelse i en holdingkonstruktion skal normalt betinges af, 1) at selskabet fuldt ud ejes af personer, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, 2) at der er fuld gennemsigtighed i selskabskonstruktionen, således at bl.a. investorernes ejerskab af andre landbrugsejendomme til enhver tid kan kontrolleres, 3) at der ikke indgår mere end 2 led af selskaber i en vertikal ejerkæde, 4) at selskabets vedtægter og aftaler mellem deltagerne ikke må stride mod lovgivningen, og 5) at aktier i alle aktieselskaber skal noteres på navn. Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 kan ligeledes betinges af, at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. cirkulærets 17, stk Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagere er personer, der opfylder betingelserne i lovens 16, stk. 2 eller stk. 3, erhverver en landbrugsejendom, kan normalt meddeles efter lovens 21, nr. 3, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-4 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Det samme gælder, hvis der kan meddeles tilladelse til erhvervelse efter lovens 17. Betingelserne kan normalt ikke fraviges. Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, 1) at den person, der skal opfylde kravet i lovens 16, stk. 2, nr. 2, eller 16, stk. 3, nr. 1, om, at der skal være en ankermand, der ejer en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, og som skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, i hele selskabets ejertid skal eje aktier eller anparter, der mindst udgør 1/5 af selskabets kapital, jf. cirkulærets 53, stk. 1, og 2) at deltagerne ved selskabets etablering og udstedelse af deltagerbeviser, f.eks. aktier, samt ved senere omsætning heraf, skal afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne i lovens 16, stk. 2 eller stk. 3, er eller vil blive opfyldt.

116 Stk. 3. En tilladelse kan desuden betinges af, at det af selskabets vedtægter skal fremgå, at selskabets formål er at drive ejendommen som jordbrug, og af vilkår som anført i cirkulærets 59, stk. 3, nr. 1, og nr Tilladelse til, at en forening, institution mv., der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, erhverver en landbrugsejendom, eventuelt som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens 10, kan normalt meddeles efter lovens 21, nr. 4, når det pågældende areal skal anvendes til almennyttige naturformål. Stk. 2. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, at arealer der ikke skal anvendes til det pågældende formål, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Stk. 3. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 skal normalt betinges af vilkår, der svarer til de vilkår, der gælder for fondes erhvervelse af landbrugsjord til naturformål, jf. lovens 24 og cirkulærets 67. Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 skal normalt ligeledes betinges af, at der tinglyses deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen ophører. 62. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af en vindmøllepark, kan normalt meddeles efter lovens 21, nr. 5, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres, at etableringen af vindmølleparken sker i overensstemmelse med region- og kommuneplanlægningen og reglerne i lov om planlægning, f.eks. på grundlag af en lokalplan. Stk. 2. Tilladelsen skal normalt betinges af, 1) at de arealer, der ikke er nødvendige til vindmølleparken, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller afhændes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og 2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. 63. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af et planlagt luftledningsanlæg kan normalt meddeles efter lovens 21, nr. 5, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres, 1) at der fra samtlige relevante myndigheder er givet tilladelse til, at elvirksomheden kan påbegynde rettighedserhvervelse til etablering af det pågældende ledningsanlæg, 2) at ledningsanlæggets tracemidte vil komme til at ligge nærmere ved landbrugsejendommens beboelsesbygning end ca. 54 m for 132/150 kv luftledninger og ca. 80 m for 400 kv luftledninger, og 3) at der med bistand fra en praktiserende landinspektør, lokale landboorganisationer eller Direktoratet for FødevareErhverv er foretaget undersøgelse af mulighederne for mageskifte og lignende (jordfordeling). Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges af, at der tinglyses deklaration om, 1) at ejendommens jorder anvendes jordbrugsmæssigt ved bortforpagtning efter reglerne i lov om landbrugsejendomme i den udstrækning, dette er foreneligt med gennemførelsen af anlægsarbejderne for ledningsanlægget, og 2) at ejendommen inden 5 år efter erhvervelsestilladelsen, dog senest 1 år efter at ledningsanlægget er taget i brug, afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme. 64. Tilladelse til, at et selskab kan erhverve en landbrugsejendom kan i øvrigt kun meddeles efter lovens 21, nr. 5, i enkeltstående tilfælde, hvor ganske særlige forhold taler for det. Kapitel 6 Offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme 65. Tilladelse til, at en udenlandsk offentlig myndighed kan erhverve en landbrugsejendom, kan meddeles efter lovens 22, stk. 3, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om offentlige eller almennyttige formål. 66. Der kan efter lovens 23, stk. 4, meddeles tilladelse til, at ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til beskyttelse af drikkevandsressourcer. Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, 1) at arealer, der ikke ligger inden for et indsatsområde, hvor der er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandet, skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. dog stk. 3, og 2) at der på ejendommen tinglyses deklaration i overensstemmelse med lovens 23, stk. 3. Stk. 3. Hvis særlige forhold taler for det, kan jordbrugskommissionen også meddele tilladelse til erhvervelse af arealer uden for de i lovens 23, stk. 1, nævnte områder. Der vil f.eks. kunne meddeles tilladelse, hvis arronderingsmæssige forhold eller lignende gør det naturligt at beholde de pågældende arealer under ejendommen. 67. Der kan efter lovens 24, stk. 5, normalt meddeles tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, at ejendommen ligger inden for områder, der er omfattet af 20, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, eller om ejendommen har særlige naturværdier mv., der kan begrunde en tilladelse, og at der redegøres nærmere for formålet med erhvervelsen, eventuelle naturprojekter mv. Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal efter lovens 24, stk. 6, normalt betinges af, 1) at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes, og 2) at der inden 1 år efter erhvervelsen indsendes en plan, der skal udarbejdes i samarbejde med lokale myndigheder, for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang til arealerne.

117 Stk. 3. Der kan desuden efter lovens 24, stk. 6, stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lignende, og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne. Kommunen eller amtet bør inddrages ved vurderingen af, hvilke krav der skal stilles efter lovens 24, stk. 6. Krav om anlæg af stier, parkeringspladser mv. kan alene stilles af de lokale myndigheder. Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan normalt fravige kravene i stk. 1-3, hvis forholdene taler for det, f.eks. hvor der er behov for særlig beskyttelse af flora eller fauna, eller hvor der er konkrete adgangsbestemmelser i medfør af anden lovgivning, f.eks. ved fredning. Stk. 5. Når en fond, der har erhvervet en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, indsender en plan for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang, jf. 21, stk. 3, nr. 3, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme og ovenfor stk. 2, nr. 2, skal jordbrugskommissionen normalt alene påse, at der er tale om erhvervelse af et areal til almennyttige naturbeskyttelsesformål, at planen er udarbejdet i samarbejde med lokale myndigheder, og at der er offentlig adgang til arealerne. Stk. 6. Ved behandling af ansøgning om dispensation efter lovens 24 kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt fonden har opnået forhåndsgodkendelse efter lovens 24, stk. 1, nr. 1, eller om fonden opfylder betingelserne for en sådan forhåndsgodkendelse. Kapitel 7 Samdrift og forpagtning 68. Ved afgørelsen af, om der er tale om et driftsfællesskab, hvor to eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme har aftalt at drive deres bedrifter i fællesskab, jf. lovens 26, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på, 1) at der er tale om et reelt samarbejde mellem deltagerne, og 2) at de enkelte deltagere hver for sig opfylder bopælskravet efter lovens 8 på de bedrifter, der indgår i fællesskabet. 69. Ved afgørelsen af, om der er tale om et forpagtningsforhold, der er omfattet af reglerne i lovens 27 og 28, eller om der er tale om andre aftaleformer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens 27 og 28, f.eks. aftale om anvendelse af maskinstation, pasningsaftale, dyrkningskontrakt, eller aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder så som aftaler om udbringning af husdyrgødning, slam eller lignende, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet, skal der bl.a. lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives. En aftale, der angår driften af flere landbrugsejendomme, og hvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko, f.eks. hvor der er aftale om bonus eller deling af driftsudbytte, kan således være omfattet af reglerne om forpagtning i lovens Der kan efter lovens 27, stk. 5, dispenseres fra bestemmelserne i lovens 27, stk. 1 og 3, når forholdene taler for det. Der vil normalt kun kunne gives dispensation med hensyn til en enkelt eller ganske få af lovens betingelser. Vurderingen af, om der kan gives dispensation, skal i princippet ske efter de samme retningslinjer, som gælder for erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel. Betingelserne i lovens 12 og 13 kan dog fraviges, f.eks. ved forpagtning inden for familiekredsen eller til visse selskaber mv., hvis særlige forhold taler for det, jf. dog cirkulærets 41. Stk. 2. Der kan efter lovens 27, stk. 5, normalt dispenseres fra bestemmelserne i lovens 27, stk. 1-3, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, jf. cirkulærets 58. Stk. 3. I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriet s cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt forventes dispensation til forpagtning af en landbrugsejendom som kompensation for arealer, der ikke længere kan indgå i omdriften, jf. cirkulærets 49, stk. 7. Dette gælder tillige for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III. Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Der kan normalt også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed. Stk. 4. Hvis forpagteren i forvejen er ejer, medejer eller forpagter af en eller flere landbrugsejendomme, der ikke skal indgå i samdrift med en ejendom, der ønskes forpagtet, kan der gives dispensation til forpagtningen på vilkår af, at en eller flere af disse ejendomme bortforpagtes til selvstændig drift eller eventuelt til samdrift med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i lovens 27 og 28. Stk. 5. Der kan normalt kun dispenseres fra begrænsningen på 500 ha eller højst 5 landbrugsejendomme eller 2 landbrugsejendomme ud over det lovligt ejede, 1) når der er behov for arealer til udbringning af husdyrgødning efter de til enhver tid gældende regler herom, 2) når der er tale om forpagtning til et fællesskab, der er etableret af to eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme, jf. cirkulærets 68, eller 3) når ganske særlige forhold taler for det. 71. Der kan efter lovens 28, stk. 2, dispenseres fra bestemmelserne i 28, stk. 1, når særlige forhold taler for det. Der henvises til cirkulærets 70 om dispensation fra forpagtningsreglerne i lovens 27. Stk. 2. Leje af jorder med henblik på jordbrugsmæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom kan normalt ikke tillades. Dette gælder dog ikke leje af vedvarende græsarealer eller naturarealer, som benyttes til græsning, og arealer til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion, jf. lovens 28, stk. 1, nr. 2 og 5. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til bortleje til et selskab, hvor ejeren er deltager, f.eks. ved bortleje af jorder til særligt kapitalkrævende driftsformer såsom dyrkning af juletræer eller pyntegrønt. Der bør normalt stilles krav om, at ejeren har stemmeflertal i selskabet. Stk. 3. Et skovareal kan normalt tillades forpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom med dispensation fra kravene i lovens 27, stk. 1, nr Et skovareal kan også tillades forpagtet til samdrift med anden skovejendom. Ved bortforpagtning af en landbrugsejendom kan ejeren normalt opnå tilladelse til selv at drive ejendommens skovareal fra en bolig andetsteds, jf. cirkulærets 18, stk. 5. Stk. 4. Leje af jorder med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kan normalt kun tillades, hvis der er tale om en

118 anvendelse, som er i overensstemmelse med lov om planlægning eller lov om råstoffer. Stk. 5. Leje af arealer til private rekreative formål, jf. cirkulærets 13, kan normalt ikke tillades. Bestemmelsen skal administreres restriktivt. Stk. 6. Leje af en beboelsesbygning, der er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, kan tillades, når særlige forhold taler for det. Det er en forudsætning, at bopælskravet i lovens 8 ikke er til hinder herfor. Se cirkulærets 18 og 19. Stk. 7. En tilladelse efter lovens 28, stk. 2, skal tidsbegrænses. Der kan bl.a. stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der skal sikre, at arealet efter lejeforholdets ophør på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig drift, herunder betingelser om, at eventuelle bygninger og anlæg, der er etableret under lejeforholdet, skal fjernes ved lejemålets ophør. Kapitel 8 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme 72. Sammenlægning kan tillades i videre omfang efter lovens 29, stk. 4, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder bl.a. ejendommenes beboelses- og driftsbygninger, og om sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom. Der skal også tages hensyn til, om der er tale om jordombytninger (mageskifte), hvor en landbrugsejendom afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter. Der kan ligeledes tages hensyn til, om der er tale om arealer, der grænser sammen, eller om der i forvejen ejes arealer i området. Hvis der er tale om en dispensation, der vil gå noget videre end sædvanlig praksis, skal der desuden tages hensyn til, om der er andre, der opfylder betingelserne for at erhverve suppleringsjord, og som er interesseret i suppleringsjord til deres bedrift. Stk. 2. Ved vurderingen bør følgende retningslinjer iagttages: 1) Areal grænsen på 200 ha i lovens 29, stk. 1, kan normalt kun tillades fraveget, når særlige forhold taler for det. 2) Afstandsgrænsen på 2 km kan normalt kun tillades fraveget, når særlige forhold taler for det, f.eks. hvor der er tale om mindre arealer, der grænser til køberens ejendom, herunder lodder af denne, eller hvor der er tale om områder med en særlig ejendomsstruktur med stor afstand mellem jorder og landbrugsbygninger, og hvor der ikke er andre, bedre beliggende landbrugsejendomme, der har ønske om suppleringsjord. Det samme gælder ved jordomlægninger, hvor der afgives og modtages arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter (mageskifte), og hvor beliggenhedsforholdene forbedres. 3) Afstandsgrænsen på 2 km kan normalt tillades fraveget, når der er tale om arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi, jf. desuden nr. 4. 4) Afstanden fra beboelsesbygningen til vedvarende græsarealer og arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi kan normalt kun tillades fraveget ud over 5 km, når særlige forhold taler for det. Tilsvarende gælder for arealer som f.eks. marskområder, hævede havbundsområder, inddæmmede arealer og engarealer langs vandløb og fjorde, hvor der ikke findes bygninger. 5) Afstanden fra beboelsesbygningen til fredskovsarealer kan normalt kun tillades fraveget ud over 10 km, når særlige forhold taler for det. 6) Betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. lovens 29, stk. 1, nr. 3, herunder bopælskrav og uddannelseskrav mv., kan fraviges, når særlige forhold taler for det. Ved afgørelsen skal der bl.a. lægges vægt på, om der kan dispenseres efter reglerne i lovens 17, eller om erhvervelsesbetingelserne kan fraviges under hensyn til, at der er tale om mindre arealer, særlig god arrondering mv. Stk. 3. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af et fællesskab efter lovens 16, stk. 2 og 3, jf. 17, stk. 7, kan der dispenseres fra begrænsningen på højst 400 ha eller højst 4 landbrugsejendomme i lovens 29, stk. 1, nr. 3, efter de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets 44. Stk. 4. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter lovens 20, kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne i lovens 20 samt bestemmelserne i 7-18 i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Stk. 5. Ved supplering af en hovedejendom, jf. lovens 33, stk. 1, skal jordbrugskommissionen normalt imødekomme erhververens ønske om, hvilken ejendom, der skal være hovedejendommen, medmindre særlige forhold taler imod det, jf. 23, stk. 3, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Stk. 6. I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriet s cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt forventes dispensation fra arealgrænserne i lovens 29, stk. 1, til supplering som kompensation for arealer, der inddrages til de nævnte formål. Dette gælder tillige for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III. Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Det er en forudsætning, at det dokumenteres, at arealerne vil blive inddraget til de nævnte formål. Der kan også dispenseres fra erhvervelsesbetingelser, der indgår i lovens 29, stk. 1, nr. 3, herunder bopælskrav og uddannelseskrav mv. Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af våde enge mv., og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år. Dispensation kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om inddragelse af arealer til de nævnte formål. Der kan også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed. Stk. 7. Der kan normalt ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer. Stk. 8. Ved ansøgning om jordomlægning efter lovens 29, hvorved restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha, jf. lovens 6, stk. 3, kan jordbrugskommissionen i medfør af lovens 7, stk. 2, dispensere fra grænsen på 1,5 ha efter reglerne i cirkulærets 16. Hvis jordomlægningen i øvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens 29, bør dette anføres i afgørelsen. Stk. 9. I forbindelse med jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling mellem landejendomme, hvor der indgår jordomlægninger mellem et større antal ejendomme, kan der tillige tages hensyn til, at en eller flere jordomlægninger, hvortil der ikke umiddelbart ville kunne meddeles tilladelse efter stk. 1-6, kan være nødvendig for at fremme ejendomsstrukturen og jordarronderingen i et område. Afstandsgrænsen kan herunder fraviges i særlige tilfælde, hvor dette kan være nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende samlet løsning.

119 Kapitel 9 Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme 73. Udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger efter lovens 30, stk. 2, kan normalt kun tillades, når særlige forhold taler for det. Ved denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på følgende: 1) Både den nye landbrugsejendom og restejendommen skal kunne danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion vurderet på grundlag af forholdene i den konkrete situation og med udgangspunkt i, at der ikke er tale om en specialproduktion. 2) Er der tale om etablering af en specialproduktion som f.eks. gartneri, planteskole eller lignende, skal det tillige indgå i vurderingen, om den påtænkte produktion stiller særlige krav til jordbonitet, vandings- og afvandingsforhold, beliggenhed, klimaforhold og lignende, og om der er særlige forhold til hinder for, at den påtænkte produktion etableres på en bestående landbrugsejendom. 3) Opførelsen af nye bygninger må ikke være i strid med de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning. 4) Erhvervelsesbetingelserne i lovens 12, stk. 1 eller 2, skal være opfyldt, idet dog bopælskravet og et eventuelt krav om egen drift skal opfyldes inden en frist, der fastsættes af jordbrugskommissionen på baggrund af forholdene i den konkrete situation. Ved erhvervelse efter lovens 16, stk. 2 eller 3, eller efter lovens 20, stk. 1, er det ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde betingelserne i lovens 12, stk. 1 eller 2. Stk. 2. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger skal der som hovedregel stilles krav om, at der tinglyses deklaration om, at der inden en frist, normalt 6 måneder efter den endelige udstykningsgodkendelse, skal være opført fornøden beboelsesbygning på ejendommen. Stk. 3. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med bestående bygninger skal der bl.a. lægges vægt på, 1) at den nye landbrugsejendom får et areal på mindst 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads, have mv., 2) at der findes fornøden beboelsesbygning på såvel den nye landbrugsejendom som restejendommen, jf. 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, og 3) at ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen efter lovens 12, stk. 1, 2 eller 3. Ved erhvervelse efter lovens 16, stk. 2 eller 3, eller efter lovens 20, stk. 1, er det ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde betingelserne i lovens 12, stk. 1, 2 eller Nedlagte landbrug og fritliggende beboelsesejendomme i landzone, jf. cirkulærets 7, stk. 2, kan efter lovens 30, stk. 3, tillades oprettet som nye selvstændige landbrugsejendomme ved supplering op over arealgrænsen på 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads og have mv., jf. lovens 4, stk. 1. Det er normalt en forudsætning, 1) at jorderne grænser til bygningslodden, 2) at der findes fornøden beboelsesbygning, 3) at ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom som ejendom nr. 1 efter lovens 12, stk. 1 eller 2, idet det dog ved erhvervelse efter lovens 16, stk. 2 eller 3, eller efter lovens 20, stk. 1, er ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde betingelserne i lovens 12, stk. 1 eller 2, og 4) at der ikke er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse. Kapitel 10 Fortrinsstilling til suppleringsjord 75. Jordbrugskommissionen skal i sager om fortrinsstilling til suppleringsjord vejlede parterne, såvel den primære ansøger som naboer, der ønsker fortrinsstilling, om reglerne i samme omfang. Kommissionen skal desuden lægge vægt på, at procedureforskrifter og tidsfrister, jf. 25 og 26 i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, kun fraviges, når ganske særlige forhold taler for det, f.eks. hvis der er uklarhed om, hvorvidt naboen opfylder betingelserne for fortrinssstilling. Kapitel 11 Generelle bestemmelser 76. Betingelser efter lovens 39, som går ud over de normale erhvervelsesbetingelser, f.eks. om fast bopæl mv., skal normalt tinglyses. Stk. 2. En tidsbegrænset tilladelse ophører umiddelbart, når den fastsatte frist udløber. Hvis forholdet søges lovliggjort, eventuelt ved ansøgning om fristforlængelse, skal der træffes afgørelse efter en konkret vurdering på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor den fastsatte frist udløber, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Er der tale om en tidsbegrænset tilladelse, hvor der er meddelt tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med fravigelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. cirkulærets 49, stk. 1, kan jordbrugskommissionen dog ved udløbet af tilladelsen i særlige tilfælde, f.eks. hvis det vurderes, at der er tale om forsøg på omgåelse, træffe afgørelse om en eventuel fortrinsstilling på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor ejendommen blev erhvervet, jf. desuden cirkulærets Jordbrugskommissionen kan efter ansøgning forlænge den frist på 4 uger, der gælder for ansøgning om tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom, jf. lovens Ved meddelelse af påbud efter lovens 41 fastsættes normalt en frist på 6 måneder. Der kan dog i særlige tilfælde fastsættes

120 en frist på indtil 1 år. Stk. 2. En meddelt frist kan i særlige tilfælde forlænges yderligere, normalt med indtil 1 år. 79. Der kan normalt meddeles op til 1 års forlængelse ud over den i lovens 42 fastsatte frist på 1 år, når forholdene taler for det. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges yderligere. 80. Det påhviler jordbrugskommissionens medlemmer, jf. lovens 46, i forbindelse med deres arbejde i området at være opmærksomme på, om reglerne i lov om landbrugsejendomme overholdes. Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at lovens regler ikke er overholdt, skal kommissionen tage sagen op til behandling med henblik på, at det ulovlige forhold berigtiges. Stk. 3. Besigtigelse, jf. lovens 45, skal i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter normalt ske efter forudgående skriftlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, derved forspildes. Besigtigelse, der kræver adgang i bygninger, må kun foretages under medvirken af ejeren eller dennes repræsentant. Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal fremsende kopi af domsudskrifter vedrørende loven og afgive statistiske oplysninger til Direktoratet for FødevareErhverv vedrørende afgørelser efter loven. Oplysninger om statistik skal løbende indgives til direktoratets statistiksystem. Stk. 5. Jordbrugskommissionen skal endvidere efter anmodning fra Direktoratet for FødevareErhverv afgive yderligere oplysninger vedrørende administrationen af loven. Oplysningerne skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen, medmindre anden frist er fastsat. 81. Jordbrugskommissionens afgørelser skal i overensstemmelse med forvaltningsloven indeholde klagevejledning, hvis afgørelsen ikke fuldt ud imødekommer det ansøgte. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om, 1) at kun retlige spørgsmål kan påklages til Direktoratet for FødevareErhverv, 2) at enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, kan klage, 3) at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er modtaget hos ansøgeren, og 4) at klage skal indgives til jordbrugskommissionen, der videresender klagen med bemærkninger og bilag til Direktoratet for FødevareErhverv, jf. 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. Stk. 2. I sager, hvori der indgår spørgsmål om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens 31-33, har både ansøgeren og naboer, der har fremsat ønske om suppleringsjord, klageadgang. Jordbrugskommissionens afgørelse skal derfor tillige indeholde vejledning om, at også andre parter i sagen har klageadgang, og at jordbrugskommissionens afgørelse kan blive omgjort af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk. 3. Jordbrugskommissionen skal ved videresendelse af en klage til Direktoratet for FødevareErhverv fremsætte bemærkninger til klagen samt vedlægge kopi af sagens akter, herunder evt. partshøringer. Det skal oplyses over for direktoratet, om klageren og eventuelle andre parter i sagen har fået kopi af jordbrugskommissionens fremsendelsesskrivelse med bemærkninger, og om de ved fremsendelsen af sagen til direktoratet har fået lejlighed til at fremkomme med en supplerende udtalelse, samt hvilken frist, der er givet dertil, jf. stk. 4. Stk. 4. K opi af jordbrugskommissionens bemærkninger til klagen, jf. stk. 3, skal sendes til klageren og eventuelle andre parter i sagen. Ved fremsendelsen af bemærkningerne skal kommissionen gøre opmærksom på, at klageren og eventuelle andre parter i sagen inden en frist på højst 4 uger kan fremkomme med en supplerende udtalelse til kommissionens bemærkninger i sagen. Det skal samtidigt oplyses, at kommissionens supplerende bemærkninger vil indgå i grundlaget for direktoratets afgørelse af sagen. En supplerende udtalelse sendes til Direktoratet for FødevareErhverv via jordbrugskommissionen. Stk. 5. Hvis klagen angår en bebyrdende afgørelse, hvor jordbrugskommissionen har meddelt et påbud af indgribende betydning for klageren såsom et påbud om afhændelse af en landbrugsejendom, skal jordbrugskommissionen ved videresendelsen af klagen til Direktoratet for FødevareErhverv give klageren oplysning om, at påbudet om afhændelse af ejendommen stilles i bero, indtil direktoratet har truffet afgørelse i klagesagen. 82. Jordbrugskommissionen skal, når en klage giver anledning til, at jordbrugskommissionen genoptager sagen, jf. 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv., underrette parterne i sagen om, at sagen tages op til ny afgørelse. Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen træffer en ny afgørelse efter stk. 1, skal kommissionen sende kopi af afgørelsen til Direktoratet for FødevareErhverv. 83. Finder jordbrugskommissionen, at der er afgivet oplysninger, foretaget handlinger eller indgået proformaaftaler med henblik på omgåelse af reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan kommissionen i henhold til lovens bestemmelser eller regler fastsat i henhold til loven inden en vis frist kræve forholdet bragt til ophør eller tilbageført til tidligere retstilstand. Sker dette ikke inden den fastsatte frist, overgives sagen til politimesteren, jf. lovens 50. Stk. 2. Jordbrugskommissionen skal ved anmodning til politimesteren om at rejse tiltale med henblik på idømmelse af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i loven som følge af en omgåelsessituation eller proformaaftale redegøre for, hvilke af lovens bestemmelser, der er søgt omgået eller har været baggrund for en proformaaftale. Kapitel 12 Ikrafttræden mv. 84. Cirkulæret træder i kraft den 11. juni Stk. 2. Cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for de afgørelser, der træffes efter tidligere lovgivning i henhold til lovens overgangsbestemmelser. Stk. 3. Cirkulære nr. 37 af 8. marts 1990 om behandling af sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme ophæves. Stk. 4. Følgende vejledninger bortfalder: 1) Vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme.

121 2) Vejledning nr. 133 af 1. september 1999 om indberetning efter landbrugsloven af samdrift og forpagtning samt om forpagtning af udtagne arealer. 3) Vejledning nr. 27 af 22. februar 2000 om jordbrugskommissionernes inddragelse ved offentlige skovrejsningsprojekter og andre naturforvaltningsprojekter. Direktoratet for FødevareErhverv, den 3. juni 2005 Arent B. Josefsen /Morten Blom Andersen

122 Bilag 5: Landbrugslovsvejledningen Vedlagt landbrugslovsvejledningen nr. 37 af 03/06/2005

123 VEJ nr 37 af 03/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Indholdsfortegnelse Den fulde tekst Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004) finder anvendelse ved erhvervelse af hele landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme, ved supplering af landbrugsejendomme, ved ophævelse af landbrugspligt og ved forpagtning mv. Vejledningen retter sig primært mod de situationer, hvor erhvervelse mv. kan ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra erhververen eller fra en praktiserende landinspektør. I vejledningen er der en gennemgang af de begreber mv., der anvendes i forbindelse med afgivelse af erklæring mv. I bilag 1 er der en oversigt over indholdet i vejledningen Oversigt over lovens regler mv. I medfør af lov om landbrugsejendomme er der udstedt følgende bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger: - Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning m.v. - Bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. - Bekendtgørelse nr. 865 af 19. august 2004 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. - Bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. - Bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. - Cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme. - Cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv. - Vejledning nr. 34 af 3. juni 2005 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administration af lov om landbrugsejendomme. Reglerne om husdyrhold og arealkrav er opretholdt med hjemmel i 7, stk. 3, og stk. 5, nr. 1 og 2, i den tidligere landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli Disse regler fremgår af: - Bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. - Vejledning nr. 97 af 15. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. Bekendtgørelserne fastlægger bindende regler for borgeren som supplement til lovens regler, mens cirkulæret om lov om landbrugsejendomme fastlægger regler for jordbrugskommissionernes skønsudøvelse i forbindelse med behandling af ansøgninger om dispensation fra lovens regler. Cirkulæret om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv. fastlægger rammer for kommunernes, amternes og jordbrugskommissionernes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser ved den kommunale planlægning og ved konkrete projekter mv. Der er endvidere udarbejdet en række erklæringsskemaer, der skal anvendes i forbindelse med erhvervelse mv. af en landbrugsejendom. Skemaerne findes på direktoratets hjemmeside ( eller hvor der også er en oversigt over de forskellige skemaer Lovens formål mv. Lov om landbrugsejendomme har til formål at 1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier, 2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv, 3) tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og 4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene. Loven regulerer struktur- og ejerformer i jordbruget, mens driften af landbrugsjorder til jordbrugsformål omfattes af lov om drift af landbrugsjorder, jf. lov nr. 434 af 9. juni Lov om landbrugsejendomme indeholder regler om, hvornår en ejendom er noteret som en landbrugsejendom, og hvornår landbrugspligten kan ophæves. Loven fastsætter også regler for personers og selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme samt regler for offentlige

124 myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele heraf. Loven fastsætter desuden regler for, i hvilket omfang en landbrugsejendom kan være uden beboelsesbygning. Loven indeholder endvidere regler om samdrift og forpagtning af landbrugsejendomme samt regler om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme og om oprettelse af nye landbrugsejendomme Landbrugsejendomme Reglerne i lov om landbrugsejendomme gælder for ejendomme, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister, jf. definitionen på en landbrugsejendom i lovens 2. Registreringen i matrikelregistret svarer normalt til ejendommens registrering i kommunens ejendomsregister og registreringen i tingbogen. Hvis der er uoverensstemmelse mellem disse registreringer, er det ifølge lovens definition på en landbrugsejendom registreringen i matriklen, der er den afgørende. En ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom, er undergivet landbrugspligt. Herved forstås, at en sådan ejendom er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Areal er, der ikke er noteret som en landbrugsejendom, betegnes ofte som frie jorder. Præstegårde er normalt ikke noteret som landbrugsejendomme, og de er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af lovens regler, jf. dog afsnit Forhold der ikke kræver tilladelse Loven giver rammer for dispositioner, der kan gennemføres, uden at det er nødvendigt at søge om tilladelse fra jordbrugskommissionen. I en række situationer, hvor lovens erhvervelsesbetingelser umiddelbart er opfyldt, kan erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme således ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal erhververen erklære sig om opfyldelse af lovens regler på et særligt skema, jf. nedenfor afsnit 2.1 og 2.2. Tilsvarende gælder, at ophævelse af landbrugspligt, fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning eller omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse, hvis lovens betingelser umiddelbart er opfyldt. I disse situationer skal en praktiserende landinspektør afgive erklæring herom på et særligt skema, jf. nedenfor afsnit 2.2 og 2.3 og afsnit 6, 7 og Ansøgning om tilladelse Hvis lovens regler ikke er opfyldt, er det nødvendigt med en tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. Ansøgning om tilladelse skal sendes til jordbrugskommissionen i det pågældende amt (eventuelt Bornholms Kommune), jf. 1, stk. 2, og 5 i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. På Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller findes der en oversigt over jordbrugskommissionernes adresser og telefonnumre. Ansøgning om dispensation fra reglerne om landmandsselskaber efter lovens 20, stk. 10, og ansøgning om forhåndsgodkendelse af fonde efter lovens 24, stk. 3, skal sendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V. Ansøgning om tilladelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom skal indsendes inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, jf. lovens 40. Fristen på 4 uger regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale, uanset om der til aftalen er knyttet betingelser. En ansøgning skal ifølge 28 i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme indeholde: 1) Angivelse af, hvilke betingelser i lov om landbrugsejendomme, der ikke er opfyldt, og oplysning om særlige forhold, der kan begrunde en tilladelse. Hvis der er tale om erhvervelse af en landbrugsejendom, kan det tidligere nævnte erhvervelsesskema anvendes ved ansøgningen. 2) Oplysning om ejendommens adresse, matrikelbetegnelse og samlede areal, f.eks. ejendomsattest fra kommunen eller matrikeludskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 3) Oplysning om ejerens navn, personnummer og adresse og tilsvarende oplysninger om en eventuel køber eller forpagter. 4) Oversigtskort, der viser de berørte ejendomme og arealer, jf. 7 i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Dette gælder dog ikke ved ansøgning om dispensation fra personlige betingelser som f.eks. bopælskrav, uddannelseskrav mv. 5) Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommen ligger i byzone eller sommerhusområde. 6) Oplysning om fradragsarealer efter lovens 12, stk. 5, jf. afsnit 3.8, hvis ansøgningen vedrører dispositioner, hvor der er behov for, at der kan ske fradrag af arealer. 2. Oversigt over erhvervelsessituationer mv Hele landbrugsejendomme Efter reglerne i lov om landbrugsejendomme kan en eller flere personer frit erhverve (dvs. købe eller arve) en landbrugsejendom, hvis lovens erhvervelsesbetingelser (lovens 12-16) er opfyldt. Et landmandsselskab og visse andre juridiske personer (offentlige myndigheder, fonde, vandforsyningsanlæg) kan også frit erhverve en landbrugsejendom, hvis betingelserne i lovens er opfyldt. I forbindelse med erhvervelsen skal der udfyldes et særligt skema, der omhandler den pågældende erhvervelsessituation. Offentlige myndigheder skal dog ikke udfylde et skema i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom. På Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller ) findes der en oversigt over de forskellige erhvervelsessituationer og de skemaer, der skal benyttes i de forskellige situationer. Erhvervelsesskemaerne på direktoratets hjemmeside kan udfyldes elektronisk og udskrives. Der findes således ikke længere fortrykte skemaer, men hvis en erhverver mv. ikke har mulighed for at printe skemaer selv, kan der bestilles relevante skemaer hos direktoratet, Areal kontoret (på telefon eller mail [email protected]).

125 Hvis erhvervelsesbetingelserne alle er opfyldt, skal erklæringsskemaet i udfyldt og underskrevet stand sendes til kommunen sammen med skødet. Hvis skemaet er udfyldt korrekt, påtegner kommunen skødet om, at erhververen har afgivet erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser, jf. vejledningen om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administration af lov om landbrugsejendomme. Skødet vil herefter kunne tinglyses i relation til reglerne i lov om landbrugsejendomme. Erhvervelsesreglerne i lovens gælder også for erhvervelse af landbrugsejendomme, der er uden beboelsesbygning, og disse ejendomme kan således erhverves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis lovens regler er opfyldt. Det er en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra bopælskravet kan opfyldes. Reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning er nærmere beskrevet i afsnit 3.4. Hvis en erhverver ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. Hvis der er tale om erhvervelse af en restejendom (med landbrugspligt), som fremkommer i forbindelse med, at en del af ejendommens jorder afhændes til anden side, f.eks. ved arealoverførsel, skal det ved tinglysning af adkomst på restejendommen dokumenteres, at lovens erhvervelsesregler er opfyldt. Erklæringen om erhvervelsesreglerne i loven kan som udgangspunkt først udfyldes af erhververen og påtegnes af kommunen efter, at de matrikulære forandringer som følge af udstykning mv. er registreret i matriklen. Hvis en erhverver imidlertid ønsker at få sit skøde på restejendommen indført i tingbogen, inden de matrikulære forandringer som følge af udstykning mv. er registreret i matriklen, kan erhververen dog udfylde skemaet og få det påtegnet i kommunen, hvis en praktiserende landinspektør kan afgive attestation om restejendommens fremtidige areal Dele af landbrugsejendomme Erhvervelse af en del (et areal) af en landbrugsejendom forudsætter, at der gennemføres en matrikulær ændring af ejendommen ved udstykning, arealoverførsel mv. Der kan bl.a. være tale om erhvervelse af et areal uden landbrugspligt (normalt under 2 ha) eller erhvervelse af et areal på mere end 2 ha som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning (1 ha svarer til m 2 eller 1,81 tønde land). Udstykning mv. af en del af en landbrugsejendom kan i mange situationer ske på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør, dvs. uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer mv. I afsnit 6-8 er der en nærmere gennemgang af, hvilke forhold der skal iagttages i forbindelse med disse erklæringssager. Hvis betingelserne for udstykning mv. på grundlag af en erklæring fra en landinspektør ikke er opfyldt, kan udstykning mv. kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme Supplering af en landbrugsejendom Sammenlægning af landbrugsejendomme eller arealoverførsel af en del af en landbrugsejendom til en anden landbrugsejendom forudsætter, at lovens regler for omlægning af jorder er opfyldt. Disse regler findes i lovens 29. Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (supplering) kan i mange tilfælde ske på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer og nedenfor afsnit 8. Reglerne om arealoverførsel kan også anvendes, når en hel landbrugsejendom overdrages og samtidig ønskes overført til en anden landbrugsejendom. Dette vil f.eks. kunne være aktuelt ved erhvervelse af en hel landbrugsejendom til supplering efter reglerne for supplering af en hovedejendom, jf. afsnit 8.3. Hvis betingelserne for supplering mv. på grundlag af en erklæring fra en landinspektør ikke er opfyldt, kan suppleringen kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme Samdrift og forpagtning Samdrift og forpagtning reguleres af reglerne i lovens Hvis betingelserne i lovens er opfyldt, kan samdrift og forpagtning ske uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. En kontrakt mv. om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold vedrørende en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom skal for at kunne tinglyses enten indeholde en erklæring afgivet af både ejer og forpagter (lejer eller bruger) om, at kontrakten kan indgås uden tilladelse, eller være ledsaget af en tilladelse, jf. 5, stk. 1, i bekendtgørelse om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Der er ikke udarbejdet særlige erklæringsskemaer til brug ved tinglysning af forpagtningsaftaler mv. I afsnit 9 er der en nærmere beskrivelse af reglerne om samdrift og forpagtning mv. 3. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone I dette afsnit omtales og defineres de nødvendige grundbegreber, der anvendes i forbindelse med personers erhvervelse af en landbrugsejendom Fast bopæl Kravet i lovens 8, jf , om, at en person skal have fast bopæl på en landbrugsejendom, forudsætter, at den pågældende reelt bor på ejendommen og overnatter på denne, medmindre der foreligger særlige forbigående omstændigheder. Den pågældende skal samtidig være tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand, jf. herved 2, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat (lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003). Der kan henvises til 2 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Kravet om fast bopæl på en landbrugsejendom skal normalt opfyldes fra den beboelsesbygning, der er omfattet af reglerne i lovens 9, jf. afsnit 3.3 om stuehuset. Bopælskravet kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen, hvis denne beboelsesbygning har en passende størrelse og karakter, og beboelsen ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra ejendommens beboelsesbygning efter lovens 9. Den omtalte beboelsesbygning (f.eks. et parcelhus) skal således være sammenlagt med landbrugsejendommen, således at

126 den ikke kan afhændes uden udstykning. Ved anvendelse af lovens regler om samdrift, sammenlægning og erhvervelse af landbrugsejendomme beregnes afstanden dog til den beboelsesbygning (stuehuset), der er omfattet af lovens 9. Hvis bopælskravet opfyldes fra en ejendom i udlandet, kan erhvervelse ikke ske ved erklæring, idet lovens definition af jordbrugsbedrifter alene omfatter ejendomme i Danmark. Jordbrugskommissionen vil i sådanne tilfælde skulle vurdere, om den udenlandske jordbrugsbedrift svarer til den for danske ejendomme gældende definition. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person rent faktisk bor på ejendommen, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om den pågældende normalt overnatter på ejendommen og har rådighed over en beboelse, der kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, om familien bor på ejendommen, om den pågældende har sit bohave på ejendommen, og om der føres normal husholdning. Kravet om fast bopæl i lovens skal opfyldes af en erhverver i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder. Bopælspligten skal opfyldes på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved at have fast bopæl på en landbrugsejendom, som den pågældendes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Ejeren kan således som udgangspunkt frit vælge, hvilken landbrugsejendom, der ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet, jf. dog afsnit Kravet i lovens om, at erhververen inden 6 måneder, henholdsvis 2 år efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på ejendommen, regnes normalt fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale om erhvervelsen, f.eks. datoen for købsaftalen. Ved arv regnes den i lovens 14 nævnte frist for opfyldelse af bopælskravet fra tidspunktet for arveudlægget. Ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 29 indtræder der en ny 8 års bopælsforpligtelse, der skal påbegyndes inden 6 måneder efter tidspunktet for Kort- og Matrikelstyrelsens registrering af de matrikulære forandringer. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom kan bopælskravet opfyldes af en anden medejer, den såkaldte ankermand, jf. 2, stk. 4, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme og nedenfor i afsnit Bopælskravet for en ny ankermand anses ikke for opfyldt ved, at denne i en periode på 8 år har været medejer af den pågældende landbrugsejendom, medmindre vedkommende i denne periode har haft fast bopæl på ejendommen. Udover det bopælskrav, der gælder i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom, gælder der et tilsvarende bopælskrav for den, der som ejer eller forpagter driver en landbrugsbedrift, hvori der indgår en eller flere landbrugsejendomme, eller for den, der som bestyrer varetager driften for ejerens eller forpagterens regning, jf. lovens 8, stk. 2. Dette bopælskrav skal også opfyldes, når ejendommen drives ved maskinstation, eventuelt ved en pasningsaftale. Bopælskravet i 8, stk. 2, gælder uden tidsbegrænsning Samlever Ved en samlever forstås en person, der lever i et ægteskabslignende forhold, der har bestået i mindst 2 år, eller hvor de samlevende har fælles børn, jf. 3 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det er således en forudsætning, at de pågældende bor sammen og har samme adresse i folkeregistret Stuehus En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning (stuehus), medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. lovens 9, stk. 1, og 4 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Ægtefæller, der hver ejer en eller flere landbrugsejendomme, skal hver eje mindst én landbrugsejendom med beboelsesbygning. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom (stuehuset) skal have en sådan størrelse, udstyr og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse. Ved nyopførelse skal beboelsesbygningen have et boligareal på mindst 120 m 2. Ved udskiftning af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal en ny beboelse ligge hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt i landzone og i direkte tilknytning til ejendommens jorder. Dette gælder også ved supplering med en parcel med en eksisterende beboelsesbygning, f.eks. et parcelhus. Hvis der på en landbrugsejendom er 2 beboelsesbygninger, f.eks. hvor 2 landbrugsejendomme med beboelsesbygning er sammenlagt i deres helhed, kræver det normalt ikke tilladelse at fraskille den ene beboelsesbygning. Det er dog en betingelse, at den tilbageblevne beboelsesbygning er passende for ejendommen, og at beboelsesbygningen ligger hensigtsmæssigt i forhold til ejendommens jorder. Hvis en landbrugsejendom f.eks. er matrikulært lagt sammen med et parcelhus, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommens jorder, vil parcelhuset normalt ikke være en passende beboelsesbygning for landbrugsejendommen, og landbrugsejendommens rigtige stuehus vil derfor i denne situation som hovedregel ikke kunne udstykkes fra landbrugsejendommen, medmindre jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse hertil, jf. afsnit 6.6. Bopælskravet, jf. afsnit 3.1, skal opfyldes fra ejendommens stuehus, men det kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen, jf. afsnit Landbrugsejendomme uden beboelsesbygning Udtrykket en bygningsløs landbrugsejendom anvendes ofte i den betydning, at ejendommen er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens 9 og 10. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at ejendommens driftsbygninger eller eventuelt en medhjælperbolig medfølger landbrugsjorderne og således bliver liggende på ejendommen. Det er derfor mere retvisende at tale om en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. En landbrugsejendom uden beboelsesbygning er som hovedregel pålagt deklaration om, at der ikke må opføres nye bygninger, og ejendommen er noteret som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning i matrikelregistret. Dette afsnit vedrører erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. I afsnit 7 er der en nærmere gennemgang af reglerne vedrørende oprettelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning. Erhvervelsesreglerne i lovens gælder også for erhvervelse af landbrugsejendomme, der er uden beboelsesbygning, og disse ejendomme kan således erhverves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis lovens regler er opfyldt. Det er en

127 forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra bopælskravet kan opfyldes. Erhvervelse af en eksisterende landbrugsejendom uden beboelsesbygning kan ske uafhængigt af reglen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, jf. afsnit 7.2. Der gælder desuden nogle yderligere erhvervelsesbetingelser, idet der på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning normalt er tinglyst en deklaration, som bl.a. bestemmer, at ejendommen skal ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at der ikke må opføres en ny beboelsesbygning på ejendommen uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. En eksisterende landbrugsejendom uden beboelsesbygning kan således erhverves på grundlag af en erklæring fra erhververen, hvis lovens erhvervelsesregler er overholdt, herunder opfyldelse af bopælskravet. Det er desuden ifølge den tinglyste deklaration en betingelse for erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, at der er tale om samme ejerforhold på ejendommen med bygninger og på den eller de ejendomme, som er uden beboelsebygning. Det betragtes som samme ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme, der ejes henholdsvis af en person og af et selskab efter lovens 20, hvor den pågældende har stemmeflertallet, jf. 20, stk. 7. Kravet om samme ejer er derimod ikke opfyldt, hvis den ene ejendom f.eks. ejes af en far (som eneejer), og den anden ejendom ejes af far og søn i sameje. Jordbrugskommissionen kan dog dispensere fra reglerne i særlige situationer, f.eks. i forbindelse med generationsskifte. To ægtefæller betragtes heller ikke som samme ejer i relation til reglerne i lovens 10, jf. afsnit 7.3. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, som er oprettet i medfør af 8, stk. 4, i den hidtidige landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, skal der ifølge den samhørighedsdeklaration, der er tinglyst på både ejendommen uden beboelsesbygning og på ejendommen med beboelsesbygning, indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, hvis der sker ændring af ejerforholdene, der medfører, at ejendommen uden beboelsesbygning ikke mere ejes og drives sammen med ejendommen med beboelsesbygning. I disse situationer skal jordbrugskommissionen sørge for, at den tinglyste deklaration aflyses og erstattes med en deklaration efter reglerne i den gældende lovs 10, stk. 2. Den nye deklaration, der bl.a. bestemmer, at der ikke uden særlig tilladelse fra jordbrugskommissionen må opføres bygninger på ejendommen, og at ejendommen til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, skal kun tinglyses på landbrugsejendommen uden beboelsesbygning. Jordbrugskommissionen kan i ganske særlige tilfælde meddele tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt. Jordbrugskommissionen kan desuden godkende, at en landbrugsejendom uden beboelsesbygning igen registreres som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, når ejendommen sammenlægges med en ejendom med en passende beboelsesbygning, og bygningslodden ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt tilgrænsende, jf. 25 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme Offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg eller fonde kan i medfør af lovens erhverve en del af en landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning ved afgivelse af sædvanlig erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesregler, idet udstykning og oprettelse af ejendommen uden beboelsesbygning kan ske på grundlag af en landinspektørerklæring, jf. afsnit 5 og 7. Det er i denne situation ikke en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning Uddannelseskrav og uddannelsesattest Ved erhvervelse af en landbrugsejendom i fri handel (ejendom nr. 1) stilles der krav om en jordbrugsmæssig uddannelse, hvis ejendommens areal overstiger 30 ha, jf. lovens 12, stk. 2. Tilsvarende gælder ved erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme, hvor det samlede areal af de ejede og medejede landbrugsejendomme overstiger 30 ha, jf. lovens 12, stk. 3. Ved beregningen af arealet kan fradrages visse arealer, jf. afsnit 3.8. om fradragsarealer. Ved erhvervelse af en anpart af en landbrugsejendom skal uddannelseskravet opfyldes af en medejer, den såkaldte ankermand, jf. afsnit De nærmere betingelser for opfyldelse af uddannelseskravet fremgår af 5 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. En person, der ønsker at erhverve en landbrugsejendom, kan således afgive erklæring på et særligt erklæringsskema Uddannelsesattest - 12 om, at den pågældende opfylder et (eller flere) af de i bekendtgørelsen fastsatte uddannelseskrav. Erklæringsskemaet, der findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller ), kan udfyldes elektronisk og udskrives. Hvis en erhverver ikke har mulighed for at printe skemaet selv, kan der bestilles et skema hos direktoratet, Areal kontoret (på telefon eller mail [email protected]). Jordbrugskommissionens påtegning er ikke nødvendig, hvis der er tale om en af de uddannelser, der fremgår af skemaets afsnit 2, nummer 1-3, dvs. uddannelser, der afsluttes med et eksamensbevis og lignende. I disse situationer er det tilstrækkeligt, at uddannelsesattesten vedlægges dokumentation for uddannelsen, f.eks. kopi af eksamensbevis og lignende, når erhververens erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser fremsendes til kommunen i forbindelse med skødepåtegning. I de øvrige situationer, jf. skemaets afsnit 2, nr. 4-6, og afsnit 3 og 4 skal erklæringsskemaet attesteres af jordbrugskommissionen. Efter bekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 4, er uddannelseskravet opfyldt, hvis en person selvstændigt og aktivt som lovlig ejer eller forpagter har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 30 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt. Det dyrkede areal (dyrkningsjorderne) omfatter som udgangspunkt jorder, der er i omdrift, dvs. ikke vedvarende græsarealer, naturarealer og arealer med fredskovspligt, jf. afsnit 3.7. Det dyrkede areal omfatter heller ikke bebyggede arealer, gårdsplads, have, fradragsarealer, braklagte arealer mv. Arbejdsbehovet skal normalt opgøres med udgangspunkt i de standardnormtimer, der er fastsat i medfør af lov om støtte for yngre jordbrugere, dvs. der er ikke tale om den faktisk anvendte arbejdstid, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 90 af 13. februar 2004 om støtteordning for yngre jordbrugere. Ved aktiv deltagelse i driften forstås, at den pågældende har været personligt involveret i driften. Der kan således ikke opnås en uddannelsesattest, hvis driften af ejendommen alene omfatter jorder, der udelukkende (helt) er drevet med maskinstation, uanset at dette er nok til at opfylde lovens krav om egen drift, jf. nedenfor afsnit 3.6. En person, der er medejer af en landbrugsejendom, jf. afsnit 3.17, kan opnå godkendelse af sin uddannelse, hvis vedkommende har deltaget aktivt i driften af ejendommen i et omfang, der i forhold til ejendommens størrelse og antallet af medejere svarer til de nævnte 30 ha eller 900 timer (standardnormtimer, jf. ovenfor) årligt, jf. 5, stk. 5, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. En medarbejdende ægtefælle eller samlever, der ikke ifølge tingbogen er medejer af sin ægtefælles/samlevers landbrugsejendom (me), opfylder derimod ikke betingelserne for en uddannelsesattest, da vedkommende ikke selvstændigt har drevet en bedrift af en vis størrelse.

128 3.6. Selv drive ejendommen Kravet om egen drift og kravet om uddannelse følges normalt ad, således at der automatisk indtræder et krav om egen drift, når der ved erhvervelsen er krav om opfyldelse af uddannelseskravet (dvs. hvis ejendommens/ejendommenes areal overstiger 30 ha), jf. 6 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Kravet i lovens 12, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 4, og 13, nr. 5, om, at en erhverver selv skal drive ejendommen (egen drift), indebærer, at ejendommens jorder ikke må bortforpagtes, og at ejendommen skal drives for ejerens regning, således at det er ejeren, der er økonomisk ansvarlig for driften. Kravet om egen drift er ikke til hinder for, at ejendommens jorder anvendes til natur, jf. lovens 11. Kravet om, at erhververen selv skal drive ejendommen, er heller ikke til hinder for, at der kan ske bortleje af vedvarende græsarealer samt beboelses- og driftsbygninger efter reglerne i lovens 28, stk. 1, nr. 2-5, eller at to eller flere landmænd kan aftale at drive deres bedrifter i fællesskab efter reglen i lovens 26, stk. 2, jf. afsnit 9.4. Kravet om egen drift skal opfyldes af erhververen i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder, hvilket normalt vil sige samtidig med opfyldelsen af bopælskravet, jf. 6 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom, jf. lovens 29, stk. 1, nr. 3, idet krav om egen drift da gælder for hele den supplerede ejendom. Kravet om egen drift er også opfyldt ved drift ved maskinstation, idet det afgørende er, at ejendommen drives for ejerens regning og risiko, jf. afsnit 9.3. Drift ved maskinstation kan dog ikke berettige til opnåelse af uddannelsesattest, jf. ovenfor afsnit Dyrkningsjorder, vedvarende græsarealer og naturarealer mv. Dyrkningsjorder omfatter som udgangspunkt jorder, der er i omdrift, dvs. ikke vedvarende græs- eller naturarealer og heller ikke arealer med fredskovspligt. Ved afgørelsen af, om et areal skal betragtes som egentlig dyrkningsjord eller som et vedvarende græsareal, indgår ikke alene arealets aktuelle faktiske anvendelse, men tillige arealets hidtidige og potentielle fremtidige anvendelse. Det er således ikke afgørende, at et areal aktuelt er udlagt som græsareal. Ved vurderingen af, om der er tale om et vedvarende græsareal efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, skal der lægges vægt på, om arealet i en årrække normalt mere end 7-10 år har henligget med græs, og om der er udviklet en vegetation, der er karakteristisk for enge og overdrev. Det forhold, at et dyrkningsareal er braklagt, ændrer ikke i sig selv på arealets status som dyrkningsjord. Tilsvarende gælder, hvis et areal som følge af en privat eller en offentlig aftale skal henligge med græs. Dyrkningsjorder, der udtages af omdriften og udlægges som naturarealer, betragtes fortsat som dyrkningsjorder, når arealerne uden videre kan geninddrages til dyrkning. Fredskovsarealer, herunder fredskovspligtige arealer, der anvendes til dyrkning af juletræer og pyntegrønt, betragtes ikke som dyrkningsjorder. Areal er, der anvendes til dyrkning af juletræer og pyntegrønt mv. i kort omdrift, og som ikke er pålagt fredskovspligt, betragtes dog som dyrkningsjorder. Sondringen mellem dyrkningsjorder og vedvarende græsarealer har sammenhæng med reglerne i lovens 29 om jordomlægning mellem landbrugsejendomme, hvor der gælder en afstandsregel på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fredskovsarealer, jf. afsnit 8.1 (om afstandsregel ved jordomlægninger). Ved vurderingen af, om uddannelseskravet er opfyldt, anvendes derimod det dyrkede areal, hvor der f.eks. ikke medregnes vedvarende græsarealer, brakarealer og naturarealer, jf. afsnit Fradragsarealer Fradrag af arealer efter lovens 12, stk. 5, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller fra en praktiserende landinspektør. Fradrag af arealer kan alene ske, når der er tale om 1) arealer, der er pålagt fredskovspligt, 2) arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer (normalt over 2500 m 2 ), strandbredder, moser, heder, klitter, klippearealer og lignende, eller 3) arealer, der ikke må tilføres gødning, jf. nedenfor. Størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer skal angives. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan også fradrages. Der kan derimod ikke ske fradrag af arealer, der nok er udyrkbare, men som udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læbælter, hegn, diger, skrænter, markveje, grøfter, vandhuller (normalt under 2500 m 2 ), bræmmer langs vandløb, bebyggede arealer, gårdsplads og have. Der kan heller ikke ske fradrag af vedvarende græsarealer eller af arealer, der midlertidigt er ude af drift, f.eks. på grund af råstofindvinding, eller fordi der er indgået aftale om udtagning af jorderne (braklægning og naturpleje mv.). Fradrag af arealer, der ikke må tilføres gødning, kan kun ske, når et areal er undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, eller ved aftale med en offentlig myndighed eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg er pålagt bestemmelser, der i en periode på mindst 20 år hindrer tilførsel af gødning, og dette forbud på ansøgningstidspunktet fortsat er gældende i mindst 10 år. Areal er, der i begrænset omfang må afgræsses med husdyr eller anvendes til høslæt, kan kun medregnes som fradragsarealer, hvis der er tale om en anvendelse, der alene tager sigte på naturpleje. Kravet om, at afgræsningen alene må tage sigte på naturpleje, anses som udgangspunkt normalt opfyldt, hvis afgræsningen er i overensstemmelse med en 20-årig MVJ-aftale om miljøvenlig drift af græs eller om ændret afvanding. Naturarealer, der kan geninddrages til dyrkning, er derimod ikke fradragsarealer. Vedrører en ansøgning dispositioner, hvor der kan ske fradrag af fradragsarealer, kan der søges om jordbrugskommissionens godkendelse af sådanne fradragsarealer. Ved en sådan ansøgning om godkendelse af fradragsarealer skal der redegøres nærmere for

129 størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer, herunder fredskovspligtige arealer, søarealer, strandbredder, moser, heder, klitter, offentlige veje mv. Er der tale om arealer, der nok kan anvendes til jordbrugsformål, herunder græsning og høslæt, men som ikke må tilføres gødning, skal der redegøres for karakteren og varigheden af de enkelte dyrkningsrestriktioner. Areal erne skal angives i ha med 1 decimal, og arealerne skal vises på et kortbilag. Opgørelse af fradragsarealer kan også attesteres af en praktiserende landinspektør. Ved attestationen skal det udtrykkeligt oplyses størrelsen og karakter af de enkelte delarealer, jf. 6 i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt betingelserne for en landinspektørs attestation af fradragsarealer efter lovens 12, stk. 5, er opfyldt, skal jordbrugskommissionen træffe afgørelse herom, jf. 12 i bekendtgørelsen om regionale jordbrugskommissioner mv Antal og areal af landbrugsejendomme, zonestatus Landbrugsejendomme, der i deres helhed ligger i byzone eller i sommerhusområde, er ikke omfattet af lovens erhvervelsesregler. Landbrugsejendomme i byzone og sommerhusområde skal derimod medregnes ved opgørelsen af antal og areal af landbrugsejendomme i relation til lovens grænser, idet arealerne som udgangspunkt medregnes med de arealer, der er registreret i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister, og som normalt også fremgår af tingbogen og kommunens ejendomsregister. Landbrugsejendomme i byzone og sommerhusområde skal også medregnes ved lovens afstandsgrænser. Jordbrugsbedrifter i udlandet skal i modsætning til tidligere ikke medregnes ved lovens afstandsgrænser og ved opgørelsen af antal og areal. Landbrugsejendomme, der er under sammenlægning, men hvor sammenlægningen ikke er registreret, og landbrugsejendomme, der er ved at blive solgt, men hvor der ikke er truffet endelig aftale om salg, skal ligeledes medregnes. Ved beregning af antal landbrugsejendomme kan der efter lovens 19 ses bort fra ejendomme, hvor der i tingbogen er foretaget notering om - Frikøbte ejendomme (lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme) og - Familieejendomme (lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme) Afstandsregel (10 km) En person kan erhverve yderligere en landbrugsejendom i fri handel, hvis alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den landbrugsejendom, hvor erhververen bor eller tager fast bopæl, jf. lovens 12, stk. 3, nr. 5. En landbrugsejendom anses for i sin helhed at ligge inden for en luftlinjeafstand på 10 km, hvis den korteste afstand fra beboelsesbygningen på den landbrugsejendom, hvor erhververen har eller tager fast bopæl, til den nærmeste dyrkningslod af den pågældende landbrugsejendom er mindre end 10 km. Afstanden måles til det nærmeste punkt på henholdsvis beboelsesbygningen og dyrkningslodden. Hvis der på en landbrugsejendom ikke er nogen dyrkningsarealer, måles afstanden til den nærmeste lod af ejendommen, uanset kategorien af de enkelte lodder. Hvis bopælskravet opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen end stuehuset, f.eks. et parcelhus, der ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra ejendommens stuehus, jf. afsnit 3.1, beregnes afstanden som hovedregel til den beboelsesbygning (stuehuset), der er omfattet af lovens 9. En landbrugsejendom kan erhverves i sin helhed, hvis ovennævnte afstandsgrænse er opfyldt, idet afstanden ikke længere beregnes til hver enkelt lod af den erhvervede ejendom. Ved supplering af en landbrugsejendom beregnes afstanden derimod som afstanden til hver enkelt lod, der tillægges ejendommen, jf. afsnit 8.1. Kravet om, at alle de efter erhvervelsen ejede ejendomme skal ligge inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra den ejendom, hvor ejeren bor eller tager fast bopæl, gælder for samtlige landbrugsejendomme, som erhververen efter erhvervelsen er ejer eller medejer af, jf. lovens 18. Hvis en person er lovlig ejer af en eller flere landbrugsejendomme, som ligger i en større afstand end 10 km fra den bolig, hvor vedkommende har eller tager fast bopæl, f.eks. landbrugsejendomme, der er erhvervet ved arv eller familiehandel, kan vedkommende kun erhverve yderligere landbrugsejendomme inden for 10 km fra bopælsejendommen med dispensation fra jordbrugskommissionen. Afstandsreglen betyder således, at en landmand kan erhverve landbrugsejendomme, der ligger inden for en cirkel med en radius på 10 km fra den bolig, hvor vedkommende bor. Som nævnt i afsnit 3.1 skal bopælskravet opfyldes af en erhverver i mindst 8 år efter erhvervelse eller supplering af en landbrugsejendom, og ejeren/erhververen kan (når den pågældende eller dennes ægtefælle eller samlever ejer anden landbrugsejendom) frit vælge, på hvilken af de nævnte landbrugsejendomme bopælskravet ønskes opfyldt, jf. dog nedenfor. Kravet i lovens 12, stk. 1, nr. 5, om, at alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme skal ligge inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den landbrugsejendom, hvorfra bopælskravet skal opfyldes, kan medføre, at ejeren i en periode på 8 år ikke uden tilladelse fra jordbrugskommissionen kan flytte til en anden landbrugsejendom, der ligger mere end 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, idet den pågældende som følge af erhvervelsesbetingelserne for en af de i forvejen ejede landbrugsejendomme kan være forpligtet til at opfylde bopælspligten i en periode på 8 år fra en bestemt landbrugsejendom. En landmand kan således ikke uden tilladelse fra jordbrugskommissionen erhverve yderligere en landbrugsejendom ved at flytte til en landbrugsejendom, hvor afstanden mellem bopælsejendommen og den ejendom, der ønskes erhvervet, er under 10 km, men hvor afstanden til andre ejede ejendomme overstiger 10 km (dvs. flere ejendomme på stribe ). En ægtefælle, der bor på sin ægtefælles landbrugsejendom, er ikke omfattet af nogen afstandsregel ved erhvervelse af sin landbrugsejendom nr. 1, jf. lovens 12, stk. 1 og 2, og 8, stk. 3. Ved erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme gælder derimod en afstandsgrænse på 10 km regnet fra den beboelsesbygning, hvor vedkommende bor, jf. lovens 12, stk. 3, nr. 5. Retningslinjer for jordbrugskommissionens dispensation fra afstandsreglen på 10 km fremgår af 42 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme, hvorefter der i nærmere angivne situationer kan stilles krav om afhændelse af en eller flere af de i forvejen ejede eller medejede landbrugsejendomme, der ligger mere end 10 km fra beboelsesbygningen på den landbrugsejendom, hvor ejeren har eller vil tage fast bopæl.

130 3.11. Arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Efter lovens 14, stk. 1, kan en ægtefælle erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle. Det er alene en betingelse, at arveladeren/ overdrageren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen, jf. afsnit I denne situation gælder der således ikke nogen betingelser for erhvervelsen, heller ikke en bopælspligt. Dette gælder uanset hvor lang tid ægtefællen har ejet ejendommen. Bestemmelsen i lovens 14, stk. 1, om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ved deling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der er tale om deling af hele boet. Denne bestemmelse kan typisk finde anvendelse ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, men kan også anvendes ved fuldstændig deling af fællesbo ved ægtepagt. Bestemmelserne i lovens 14, stk. 2, omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom, hvor en arving får en landbrugsejendom udlagt af et bo, eller ved at de øvrige arvinger giver arveafkald eller købes ud. Den i lovens 14, stk. 2, nr. 2, nævnte frist på 2 år for opfyldelse af bopælskravet regnes fra tidspunktet for arveudlægget. Samlevende er ikke umiddelbart omfattet af denne bestemmelse, men der vil kunne opnås dispensation efter lovens 17, jf. 46, stk. 1, i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme. Ved tinglysning af adkomst skal erhververen afgive erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser, jf. om erklæringsskema i afsnit 2.1. Tinglysning af en skifteretsattest som adkomst for et dødsbo kan ligeledes ske uden tilladelse ved afgivelse af erklæring om, at der er tale om en midlertidig adkomst for dødsboet Familiehandel Bestemmelserne i lovens 15 omfatter overdragelse til en række personer (familiekreds), som udgøres af ejerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller personer, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje. Bestemmelsen omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i forbindelse med en tvangsauktion, hvor erhververen er en person, der er omfattet af den personkreds, der er nævnt i Væksthusgartnerier og planteskoler Afstandsgrænsen på 10 km gælder ikke ved erhvervelse af væksthusgartnerier og planteskoler, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, jf. lovens 12, stk. 4. Det er en betingelse, at den pågældende landbrugsejendom i sin helhed (bortset fra mindre arealer) anvendes til væksthusgartneri og planteskole. Reglen gælder således ikke, hvis gartneridriften blot indgår som et led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse, eller hvis der alene er tale om erhvervelse af arealer med henblik på en planlagt udvidelse af produktionen. Reglen gælder heller ikke for hobbyprægede væksthusgartnerier og planteskoler. Reglerne i lovens 12, stk. 4, gælder således kun for ejendomme med eksisterende væksthusgartnerier og planteskoler. Der gælder også særlige regler for ophævelse af landbrugspligt på landbrugsejendomme over 2 ha, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, jf. afsnit Lovlig adkomst i henhold til lov om landbrugsejendomme Det fremgår af erhvervelsesreglerne i lovens 13, 14, 15, 16, stk. 1, og 20, stk. 1, nr. 1, litra a, at det er en betingelse, at den hidtidige ejer har haft lovlig adkomst på den pågældende landbrugsejendom. Ved lovlig adkomst forstås i denne forbindelse, at ejendommen skal være erhvervet i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, og at erhvervelsesbetingelserne, herunder bopælskravet, er opfyldt. Er fristen for opfyldelse af bopælskravet i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom ikke opfyldt, og er der ikke opnået en fristforlængelse, er der således ikke tale om lovlig adkomst. Spørgsmålet om lovlig adkomst er således uafhængig af, om der i medfør af lovens 41 er meddelt påbud om genafhændelse. Efter lovens 14 og 15 er det en betingelse, at den hidtidige ejer har haft lovlig adkomst på den pågældende landbrugsejendom i mindst 8 år. Ejeren skal have ejet ejendommen med hele dens jordtilliggende i mindst 8 år. Hvis ejendommens jordtilliggende er blevet forøget ved køb af suppleringsjord, skal ejeren også have ejet den supplerede ejendom i en periode på mindst 8 år. Det er endvidere en betingelse, at ejerperioden på 8 år har været en sammenhængende periode umiddelbart før overdragelsen af ejendommen. Hvis betingelserne om lovlig adkomst ikke er opfyldt, kan en erhverver ikke erhverve en landbrugsejendom ved afgivelse af erklæring, men der skal søges om dispensation fra jordbrugskommissionen Ejerkreds ved familiehandel (lovens 15, 16 og 20) Reglerne om familiehandel i lovens 15 omfatter overdragelse af en landbrugsejendom til ejerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje. Reglerne for anpartserhvervelse i lovens 16 omfatter - overdragelse fra ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje (lovens 16, stk. 2, nr. 1, litra b), og - overdragelse i fri handel, hvor ejerkredsen udgøres af erhververen, dennes ægtefælle eller samlever, erhververens søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje (lovens 16, stk. 2, nr. 1, litra c). Reglerne for landmandsselskaber efter lovens 20 omfatter - deltagere (investorer), der er landmandens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linje (lovens 20, stk. 1, nr. 2)

131 Lovens 16 og 20 nævner således de samme familiepersoner, som er omfattet af lovens 15, men med en anden formulering (f.eks. overdragelse fra eller til ), hvorefter reglerne i lovens 16 og 20 ikke omhandler alle de situationer, som er omfattet af lovens 15. Da der ikke er tilsigtet regler, der stiller parterne ringere ved et glidende generationsskifte (lovens 16 og 20) end ved en fuldstændig ejendomsoverdragelse ved familiehandel efter lovens 15, er ejerkredsen i skemaerne vedrørende lovens 16 og 20 suppleret i overensstemmelse hermed, således at der i de omhandlede familiesituationer ikke er nødvendigt at søge dispensation. Stedbørn eller plejebørn er derimod ikke omfattet af reglerne Erhvervelse af en anpart (sameje) af en landbrugsejendom Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom, dvs. i situationer hvor flere personer ejer eller vil komme til at eje en landbrugsejendom i sameje, gælder som hovedprincip, at der skal være en såkaldt ankermand, der skal opfylde betingelserne for personlig erhvervelse af den pågældende landbrugsejendom. Hvis f.eks. flere personer sammen ønsker at erhverve en landbrugsejendom i fri handel efter reglerne i lovens 16, skal ankermanden opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve hele ejendommen, dvs. betingelserne i lovens 12. Hvis ejendommen er på mere end 30 ha, er det således ankermanden, der skal opfylde uddannelseskravet. Spørgsmålet om fortrinsstilling skal også afgøres i forhold til ankermanden. Det er således uden betydning, om en anden medejer end ankermanden i forvejen er ejer eller medejer af mere end 100 ha. Tilsvarende gælder, hvis den, der gør fortrinsstilling gældende, også ejer sin landbrugsejendom i sameje med andre, idet arealgrænsen dog her er 70 ha. Kravet om, at ankermanden skal opfylde lovens erhvervelsesregler, skal opfyldes ved enhver erhvervelse af en anpart. Bopælskravet skal opfyldes i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor ankermanden har erhvervet ejendommen eller sin anpart i ejendommen. Det forhold, at flere personer i fællesskab kan erhverve en landbrugsejendom giver ikke i sig selv ret til at opføre flere boliger på ejendommen Overdragelse fra ægtefælle, arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Efter lovens 16, stk. 1, kan en ægtefælle erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle. Det er alene en betingelse, at arveladeren/ overdrageren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen. Se tillige afsnit 3.11 om lovens 14, stk. 1, (arv, uskiftet bo, deling af fællesbo) Familiehandel mv. Efter lovens 16, stk. 2, kan der ved arv, familiehandel og visse frie handler ske erhvervelse af en anpart. Det er i disse situationer en betingelse, 1) at ejerkredsen (bortset fra ved arv) udgøres af erhververen, dennes ægtefælle eller samlever samt erhververens søskende, søskendebørn, svigerbørn, svigerforældre eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linie (jf. tillige afsnit 3.15), og 2) at mindst en af anpartshaverne (ankermanden) ejer en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen (fri handel, arv eller familiehandel, stk. 2, nr. 2). Hvis overdragelsen sker i fri handel, hvor ejerkredsen udgøres af en kreds af familiepersoner, må erhververen ikke overskride begrænsningen på højst 400 ha (uden antalsbegrænsning) eller højst 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse) i 12, stk. 3, nr. 6, opgjort på grundlag af vægtede ejerandele (pro rata). Se afsnit Bestemmelsen i lovens 16, stk. 2, kan bl.a. anvendes, hvor ægtefæller eller samlevende køber en landbrugsejendom sammen (sameje). Bestemmelsen i lovens 16, stk. 2, kan også anvendes ved overdragelse af anparter i en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme. En far, der ønsker at gennemføre et glidende generationsskifte, kan f.eks. overdrage en anpart af samtlige ejendomme inden for bedriften til en søn, der kan indtræde som ankermand efter reglerne i lovens 13 ved at afgive erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser. En senere overdragelse af anparter fra far til søn kan dog ikke ske efter reglerne i lovens 13, der forudsætter, at erhververen (sønnen) ikke i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom. En sådan overdragelse af anparter kan eventuelt ske efter lovens 14 eller 15 (arv eller familiehandel) eller efter tilladelse fra jordbrugskommissionen Andre anpartserhvervelser, andelsbrug, bofællesskaber mv. Efter lovens 16, stk. 3, kan to eller flere personer sammen erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis 1) mindst en af anpartshaverne ejer en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen og opfylder lovens erhvervelsesbetingelser (den såkaldte ankermand), herunder også reglerne om fortrinsstilling, 2) de øvrige anpartshavere enten tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden ejendom inden for en afstand på 10 km fra den erhvervede landbrugsejendom, jf. nedenfor, og 3) samtlige anpartshavere ikke overskrider begrænsningen på højst 400 ha (uden antalsbegrænsning) eller højst 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse) i 12, stk. 3, nr. 6, opgjort på grundlag af vægtede ejerandele (pro rata), jf. afsnit Bestemmelsen i 16, stk. 3, omhandler bl.a. anpartserhvervelser i fri handel, f.eks. andelsbrug, bofællesskaber mv. Bopælskravet for de øvrige anpartshavere (udover ankermanden) kan opfyldes på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom inden for 10 km. Bopælskravet for de øvrige anpartshavere kan således også opfyldes på en ejendom uden landbrugspligt inden for afstandsgrænsen på 10 km. Bopælskravet i 16, stk. 3, nr. 2, kan derimod ikke opfyldes på en ægtefælles eller samlevers landbrugsejendom, hvis afstandsgrænsen på 10 km overskrides. Ved vurderingen af, om afstandsreglen på 10 km i lovens 16, stk. 3, er overholdt, skal afstanden måles fra den beboelsesbygning, hvor anpartshaveren tager fast bopæl, til den nærmeste dyrkningslod på ejendommen, der er erhvervet i anpartseje, jf. afsnit Bestemmelsen i lovens 16, stk. 3, kan også anvendes i situationer, hvor erhververne f.eks. i forvejen hver for sig ejer en landbrugsejendom. Deltagerne i et driftsfællesskab (landbrugsfællesskab), der f.eks. kan omfatte far og søn eller to eller flere landmænd, der ikke er i familie, og som hver for sig ejer en eller flere landbrugsejendomme i personlig eje, kan dermed erhverve

132 yderligere landbrugsejendomme i fællesskab (anpartseje). Det er en betingelse, at de enkelte deltagere i landbrugsfællesskabet ikke overskrider begrænsningen på højst 400 ha (uden antalsbegrænsning) eller højst 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse) i 12, stk. 3, nr. 6, opgjort på grundlag af vægtede ejerandele (pro rata). Hvis der er tale om et reelt landbrugsfællesskab, kan jordbrugskommissionen meddele dispensation fra areal- / antalsbegrænsningen Medejer En person anses efter lovens 18, stk. 1 og 2, som medejer af en landbrugsejendom, hvis den pågældende alene eller sammen med sine børn under 18 år ejer 1) en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom, 2) en anpart på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab mv., der ejer en landbrugsejendom, jf. lovens 20 og 21, eller 3) aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovens 20, stk. 1. En ægtefælle er således sidestillet med en samlever i relation til medejerbegrebet, og en ægtefælle betragtes derfor ikke længere som medejer af en landbrugsejendom, som ejes af den anden ægtefælle. De landbrugsejendomme, som børn under 18 år er ejer eller medejer af, skal derimod medregnes under begge forældres ejendomsbesiddelser. Hvis en far f.eks. ejer en anpart på 1/6 af en landbrugsejendom og dennes (et) barn under 18 år ligeledes ejer en anpart på 1/6 af den samme landbrugsejendom, er faren således medejer af den pågældende landbrugsejendom, jf. lovens 18, stk. 1 og 5. En person, der ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer aktier eller anparter i et selskab, der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, jf. 20, stk. 3, anses efter lovens 18, stk. 3, ligeledes for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom, hvis selskabet ejer 1/5 eller derover af kapitalen i det selskab, der ejer landbrugsejendommen, eller ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. 20, stk. 1. Hvis der i selskaber, der ejer en landbrugsejendom, jf. 20 og 21, indgår mere end 2 led af selskaber i en vertikal ejerkæde og der ikke er tale om en af de situationer, der er nævnt i 18, stk. 1-3, anses en person, der ejer aktier eller anparter i sådanne selskaber, efter lovens 18, stk. 4, som medejer af ejendommen uanset størrelsen af vedkommendes kapitalandel i det pågældende selskab. En person, der ejer aktier i et selskab (nr. 3), der ejer aktier i et selskab (nr. 2), der ejer aktier i et selskab (nr. 1), der ejer en landbrugsejendom, vil således altid efter lovens regler anses for at være medejer af den pågældende ejendom, uanset hvor stor en del af kapitalen den pågældende ejer i selskab nr. 3. Hvis en person i denne situation kun ejer aktier i selskab nr. 1 eller nr. 2, vurderes spørgsmålet om medejerskab ud fra, om betingelserne i 18, stk. 2 eller 3, er opfyldt. De nævnte bestemmelser i lovens 18, stk. 1-4, omfatter også selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom før landbrugsloven af Hvis der er tale om ejerskab til en meget lille del af selskabskapitalen i selskab nr. 3, jf. ovenfor, vil der dog efter omstændighederne kunne meddeles tilladelse, hvis lovens regler overskrides på grund af medejerskabet til ejendommen Vægtede ejerandele (pro rata) Opgørelsen af, om en person overskrider begrænsningen på højst 400 ha (uden antalsgrænse) eller højst 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse) i lovens 12, stk. 3, nr. 6, skal ske på grundlag af vægtede ejerandele (pro rata-princippet), jf. lovens 12, stk. 6 og 7. Ved denne opgørelse skal der medregnes alle de landbrugsejendomme, som den pågældende person ejer en del af, dvs. også de ejendomme, som den pågældende ejer mindre end 1/5 af. Pro rata-princippet finder derimod ikke anvendelse i relation til lovens øvrige areal- eller antalsgrænser, f.eks. arealgrænsen på 100 ha ved reglerne om fortrinsstilling eller areal- eller antalsgrænsen på 500 ha / 5 ejendomme (uden arealbegrænsning) ved forpagtning. I de nævnte situationer er det alene afgørende, hvad en person bliver ejer eller medejer af. Ved opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha (ekskl. fradragsarealer), medregnes efter lovens 12, stk. 6, således arealer af alle de landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. lovens 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovens 20 og 21, idet der medregnes den del af ejendommens areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes anpart eller del af selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom efter lovens 20, medregnes dog hele ejendommens areal, jf. 20, stk. 7. Opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, tager udgangspunkt i, at landbrugsejendomme, som den pågældende ejer personligt (som eneejer) efter lovens og 17 medregnes med ejendommenes hele areal, bortset fra fradragsarealer, jf. 12, stk. 5. Hvis en person f.eks. ejer en anpart på 1/5 af en landbrugsejendom på 200 ha, der er erhvervet efter reglerne i lovens 16, skal der medregnes 1/5 af ejendommens areal, og ejendommen medregnes således kun med 40 ha ved arealgrænsen på 400 ha. Hvis en person er investor i et selskab, der ejer en landbrugsejendom på 200 ha efter reglerne i lovens 20 og 21, og den pågældende ejer 1/5 af selskabets kapital, eventuelt gennem et holdingselskab, hvor den pågældende ejer hele selskabskapitalen, skal der ligeledes medregnes 1/5 af ejendommens areal, dvs. 40 ha, ved arealgrænsen på 400 ha. En landbrugsejendom, der ejes af et landmandsselskab efter lovens 20, sidestilles med en landbrugsejendom, der ejes personligt. Hvis en person ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom efter lovens 20, skal hele ejendommens areal medregnes, uanset om den pågældende f.eks. har stemmeflertal på grundlag af ca. 10 pct. eller en anden andel af selskabets kapital. Ved opgørelsen af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, medregnes efter lovens 12, stk. 7, også dele af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. lovens 20 og 21. Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter tilsvarende retningslinier som i 12, stk. 6. Selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom før landbrugsloven af 1967, omfattes også af reglerne om vægtede ejerandele.

133 Eksempel på opgørelse af vægtede ejerandele for en person: Ejerform Ejerandel, pct. Areal, ha Vægtet areal, ha Vægtet antal Eneejer Landmandsselskab - 20 Landmand ejer 10 pct Landmandsselskab - 20 Anpartseje - 16 (sameje) Anpartseje - 16 (sameje) Anpartseje - 16 (sameje) Investor ejer 90 pct ,9 20 pct. anpart, ankermand 20 pct. anpart, øvrige ejere 5 pct. anpart, øvrige ejere , , ,05 I alt ,35 I ovenstående skema er vist opgørelse af vægtede ejerandele (såvel for areal som for antal landbrugsejendomme) for en person, der har en ejerandel i 6 landbrugsejendomme, der hver er på 200 ha. Den pågældende ejer i forhold til begrænsningen på højst 400 ha / 4 landbrugsejendomme et vægtet areal på 670 ha og et vægtet antal landbrugsejendomme på 3,35. Den pågældende er derimod efter lovens 18 ejer eller medejer af 5 landbrugsejendomme med et samlet areal på 1000 ha. Opgørelse af areal / antal efter pro rata reglerne for ejerskab ved en holdingkonstruktion efter lovens 20, stk. 3, sker ved en procentvis beregning af andelen. Ejer en person eksempelvis 50 pct. af aktierne i et selskab, der ejer 50 pct. af aktierne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom i en holdingkonstruktion, vil arealet (eller antallet) opgjort efter pro rata reglerne udgøre 25 pct. (50 pct. af 50 pct.). Dette gælder dog ikke, hvis selskabet ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. 20, stk. 1. I denne situation medregnes ejendommen fuldt ud, jf. lovens 20, stk. 7. Opgørelse af areal / antal landbrugsejendomme for ejerskab ved en selskabskonstruktion, hvor der indgår mere end 2 selskaber i ejerkæden, beregnes på tilsvarende måde ved en procentvis beregning af andelen Fortrinsstilling til suppleringsjord Når en person eller et selskab, der er ejer af en eller flere landbrugsejendomme, erhverver yderligere en landbrugsejendom i fri handel, og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede landbrugsejendomme overstiger 100 ha (bortset fra fradragsarealer), skal det undersøges, om der er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til køb af suppleringsjord, jf. lovens 31. Det samme gælder ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom efter lovens 29. En hovedejendom, jf. lovens 33, stk. 1, og nedenfor i afsnit 8.3, kan dog altid suppleres op til 125 ha, ekskl. fradragsarealer, uden at naboer kan gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, dvs. uanset arealet af de øvrige ejendomme, erhververen er ejer eller medejer af. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling, når suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning. Det er desuden bl.a. en betingelse, at den, der ønsker fortrinsstilling, ikke efter suppleringen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha, ekskl. fradragsarealer. Det er endvidere bl.a. en betingelse, at suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, der ønskes suppleret, og at suppleringen kan ske uden dispensation fra reglerne om sammenlægning i lovens 29. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, må ikke være ejer eller medejer af mere end 70 ha på det tidspunkt, hvor den primære køber har indgået købsaftale. Hvis der ikke er indgået nogen købsaftale, er det ansøgningstidspunktet, der er afgørende. Efter lovens 32, stk. 2, nr. 1, skal ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende er ejer eller medejer af. Kravet om fast bopæl kan i denne situation ikke opfyldes på en landbrugsejendom, der ejes af en ægtefælle eller en samlever. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal endvidere selv drive sin bedrift på det tidspunkt, hvor den primære erhverver har erhvervet suppleringsjorden. Kravet om, at naboen selv skal drive sin bedrift, anses også opfyldt i situationer, hvor den pågældende driver sin bedrift i fællesskab med andre landbrugere efter reglerne i lovens 26, stk. 2. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal desuden være ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha (eksklusive fradragsarealer), eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning (standardnormtimer). Ved opgørelsen af arbejdsbehovet kan der kun medregnes arbejdstimer, der anvendes ved drift af ejede jorder. Arbejdstimer, der anvendes ved tilforpagtede jorder mv., kan således ikke medregnes. Hvis to eller flere landmænd driver deres bedrifter sammen, jf. reglerne i lovens 26, stk. 2, sker vurderingen på grundlag af den eller de ejede landbrugsejendomme, som den pågældende deltager med i den fælles drift. Den ejer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal afgive oplysninger og ønsker om køb af suppleringsjord på et særligt skema Naboerklæring om suppleringsjord Ved en nabo forstås i denne forbindelse ejeren af en landbrugsejendom inden for en luftlinjeafstand på 2 km. Det er således ikke en betingelse, at naboens ejendom grænser til de ønskede suppleringsjorder. Skemaet findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller loven.dk), hvor skemaet kan udfyldes elektronisk og udskrives. Der findes ikke længere et fortrykt skema, men hvis en ansøger (nabo) ikke har mulighed for at printe skemaet selv, kan det bestilles hos direktoratet, Areal kontoret (på telefon eller mail [email protected] ) eller hos jordbrugskommissionen. Det fremgår af skemaet, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der kan gøres fortrinsstilling gældende.

134 Naboen skal bl.a. give oplysning om fradragsarealer til brug ved jordbrugskommissionens afgørelse af, om den pågældende ejer mere end 30 ha (eksklusive fradragsarealer) og ikke ved suppleringen vil overskride arealgrænsen på 70 ha (eksklusive fradragsarealer). Hvis ejeren af en landbrugsejendom supplerer denne med jord, som den pågældende i forvejen er lovlig ejer af, finder reglerne om fortrinsstilling ikke anvendelse, medmindre der er tinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling, jf. afsnit 8.4, på den ejendom, jorden kommer fra. De nærmere regler om fortrinsstilling til suppleringsjord, herunder procedureregler mv., fremgår af lovens og i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det fremgår bl.a. heraf, at overskridelse af fastsatte frister kan medføre, at en nabo, der ønsker fortrinsstilling, ikke får mulighed for at opnå en fortrinsstilling, eller at en opnået fortrinsstilling til suppleringsjord kan bortfalde. Se desuden afsnit 8.2 om fortrinsstilling ved erhvervelse af suppleringsjord og afsnit 8.3 om supplering af en hovedejendom. 4. Landmandsselskaber 4.1. Generelt om reglerne Lovens 20 giver adgang til, at en landbrugsejendom kan ejes / erhverves af et landmandsselskab i en særlig selskabsform (aktieselskab eller anpartsselskab), der ligger nær ved det personlige selveje. Hovedreglen for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme efter lovens 20 er således, at der skal være en person landmanden i selskabet, der ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og som udgør mindst 10 pct. af selskabskapitalen. Landmanden i selskabet skal enten ved selskabets erhvervelse af ejendommen være lovlig ejer af ejendommen eller opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve ejendommen. Aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne, må således ikke ejes af to eller flere personer i fællesskab. De nærmere regler for landmandsselskaber, herunder for erhvervelse af landbrugsejendomme, fremgår af 7-18 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Et landmandsselskab efter lovens 20 kan frit erhverve en landbrugsejendom, hvis betingelserne i lovens 20 er opfyldt. I forbindelse med erhvervelsen skal der udfyldes et særligt skema, der omhandler den pågældende erhvervelsessituation. Erhvervelsesskemaerne findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller hvor skemaerne kan udfyldes elektronisk og udskrives. Der findes ikke længere fortrykte skemaer, men hvis en erhverver mv. ikke har mulighed for at printe skemaer selv, kan der bestilles relevante skemaer hos direktoratet, Areal kontoret (på telefon eller mail [email protected]). Hvis selskabet opfylder alle lovens erhvervelsesbetingelser, dvs. kan svare bekræftende på alle relevante oplysninger i skemaet (herunder også de personlige erhvervelsesbetingelser), sendes skemaet i udfyldt og underskrevet stand til kommunen sammen med skødet. Hvis skemaet er udfyldt korrekt, påtegner kommunen adkomstdokumentet med bemærkning om, at erhververen har afgivet erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser, jf. vejledningen om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administration af lov om landbrugsejendomme. Skødet vil herefter kunne tinglyses i relation til reglerne i lov om landbrugsejendomme. Direktoratets tilladelse er således ikke nødvendig i denne situation. Direktoratet vil efterfølgende kontrollere, at selskabet opfylder kravene i lovens 20 i forbindelse med, at erklæringsskema med kommunens påtegning samt de krævede selskabsdokumenter fremsendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Ved erklæringen skal der gives oplysning om selskabets registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskabet skal derfor være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og dette indebærer, at et selskab, der er under stiftelse, ikke kan få tinglyst endelig adkomst på en landbrugsejendom. Et selskab, der er under stiftelse, kan dog uden skødepåtegning fra kommunen få tinglyst skødet foreløbigt med frist til at indhente skødepåtegning hos kommunen om, at betingelserne i lov om landbrugsejendomme er overholdt. Hvis lovens regler ikke er opfyldt, vil det være nødvendigt med en tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, jf. afsnit Holdingkonstruktioner I medfør af lovens 20, stk. 3, er det muligt at eje aktier eller anparter i en holdingkonstruktion, jf. 12 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Landmanden kan således eje sin kapital i selskabsform gennem et holdingselskab, der fuldt ud ejes af landmanden selv. Den øvrige del af selskabskapitalen, der kan udgøre op til 90 procent af kapitalen i det selskab, der ejer en landbrugsejendom, kan ligeledes i en holdingkonstruktion ejes helt eller delvist af et eller flere selskaber, der kun må ejes af den personkreds, der er afgrænset i lovens 20, stk. 1, nr. 2. Kapitalen må således kun ejes af personer, der er i familie med landmanden i selskabet, eller som har opnået dispensation fra familiekredsen. Kapitalen kan dog også ejes af pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Der kan kun accepteres aktie- eller anpartsselskaber, hvis vedtægter ikke strider mod reglerne i loven, og der må ikke indgå mere end 2 led af selskaber i en vertikal ejerkæde Særlige aftaler mv. Selskabets vedtægter og aftaler mellem deltagerne i selskabet, såsom aktionær- og anpartshaveroverenskomster og andre aftaler, må ikke stride mod lovgivningen, jf. 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Bekendtgørelsen fastsætter følgende betingelser for aftaler mellem parterne, der skal fremgå af selskabets vedtægter mv.: 1) Det skal fremgå af selskabets vedtægter, at selskabets formål er at drive jordbrug. Dette krav gælder dog alene det selskab, der ejer en landbrugsejendom, men ikke andre selskaber, der indgår i en holdingkonstruktion. 2) Landmanden i selskabet skal eje aktier eller anparter, som umiddelbart i kraft af den stemmeret, der er tillagt de pågældende aktier eller anparter, repræsenterer flertallet af stemmerne. Aktier eller anparter kan dog ejes af et aktie- eller anpartsselskab, der fuldt

135 ud ejes af landmanden i selskabet i en holdingkonstruktion, jf. lovens 20, stk. 3. De omhandlede aktier eller anparter må ikke være pantsat til andre investorer i selskabet, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 1. Flertallet kan fremkomme ved en forskydning af stemmevægten, men må derimod ikke fremkomme som resultat af særlige aftaler mellem aktionærerne eller anpartshaverne, f.eks. om stemmeretsbegrænsning. 3) Landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af selskabet, herunder ejendommens drift, og træffe beslutning om sædvanlige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter. Dette indebærer bl.a., at det vil være i strid med reglen om, at landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af selskabet, at aftale, at alle beslutninger på generalforsamlingen skal træffes med kvalificeret flertal. Beslutninger, som f.eks. angår skifte af leverandør eller produktaftager, optagelse af driftslån og kassekredit hos leverandører og mindre driftsomlægninger skal som udgangspunkt kunne træffes af landmanden som et led i den daglige drift, og landmanden må ikke ved fuldmagt delegere beslutninger vedrørende den daglige drift til anden side. Der er derimod ikke noget til hinder for at aftale, at mere vidtgående beslutninger om virksomhedens fremtid, udlodning og anvendelse af overskud mv. kun kan træffes med kvalificeret flertal. Kravet om, at landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af ejendommens drift gælder dog ikke, hvis selskabet lovligt driver ejendommen ved en forpagter eller bestyrer. 4) Tegningsreglen skal udformes således, at selskabet ikke kan tegnes uden om landmanden i selskabet. Der er ikke noget til hinder for, at der kan indgås aftale om, at tegningsretten tilkommer landmanden i selskabet (direktøren) i forening med et eller flere bestyrelsesmedlemmer, forudsat at det ikke indskrænker landmandens ret til at træffe sædvanlige dispositioner vedrørende den daglige drift. 5) Landmanden i selskabet skal være medlem såvel af bestyrelse som af direktion, hvis der nedsættes sådanne organer. En bestyrelse må således ikke kunne overtage den daglige driftsledelse uden om landmanden, og landmanden skal således altid være medbeslutningstager i bestyrelse og direktion. Der stilles ikke krav om, at landmanden skal besidde stemmeflertallet af pladserne i bestyrelsen, for så vidt selskabskonstruktionen ikke i øvrigt frembyder fare for, at landmandens indflydelse i selskabet reduceres i forhold til, hvad loven forudsætter. 6) Landmanden i selskabet skal i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter være sikret et varsel på mindst 12 måneder. Uanset om der i selskabets vedtægter eller ved aftale mellem selskabets deltagere er aftalt et kortere varsel end 12 måneder til overtagelse af aktier eller anparter, tilkommer der altid landmanden et varsel på mindst 12 måneder til at fratræde den daglige ledelse af driften af ejendommen. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at erhverve eller forblive ejer af ejendommen, og Direktoratet for FødevareErhverv i medfør af lovens 41 meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen inden en kortere frist, dog mindst 6 måneder. Landmanden i selskabet skal i alle tilfælde være sikret et opsigelsesvarsel på mindst 12 måneder, men det kan dog i vedtægterne fastsættes, at der i tilfælde af grov misligholdelse kan ske opsigelse med et kortere varsel. Hvis der i selskabets vedtægter mv. fastsættes et kortere varsel i tilfælde af grov misligholdelse, skal det fremgå, at en sådan opsigelse kun kan ske, hvis Direktoratet for FødevareErhverv finder, at særlige forhold kan begrunde en dispensation Indberetning om ændringer Der skal ske indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv ved enhver udskiftning af landmanden i selskabet, dvs. ved enhver ændring af ejerforholdene, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt lovens erhvervelsesbetingelser og kravet om stemmeflertal i selskabet mv. (landmanden i selskabet), ikke længere opfylder betingelserne, jf. 15 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Denne regel gælder for alle landmandsselskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 20 siden landbrugsloven af Der skal desuden ske indberetning ved ændring af kredsen af investorer, jf. 16 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Denne regel gælder dog alene for selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 20 siden landbrugsloven af De ovenfor nævnte regler gælder også i situationer, hvor aktier eller anparter, der ejes personligt af landmanden i selskabet eller af personer, der er investorer i selskabet, overdrages til et selskab (holdingkonstruktion). Selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom før 1989-loven eller som har erhvervet en landbrugsejendom med tilladelse efter lovens 21, er ikke omfattet af indberetningspligten Ansøgning om dispensation Direktoratet for FødevareErhverv kan dispensere fra bestemmelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 2 og 3, når særlige forhold taler for det, jf. nedenfor afsnit Det er dog de regionale jordbrugskommissioner, der træffer afgørelse om, hvorvidt de personlige erhvervelsesbetingelser er opfyldt, jf. nedenfor afsnit Ansøgning til jordbrugskommissionen Hvis landmanden i selskabet ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser, dvs. ikke kan svare bekræftende på de relevante oplysninger i erklæringsskemaets afsnit , skal skemaet benyttes som ansøgning, der sendes til jordbrugskommissionen. Erhvervelsen kan i denne situation kun ske, hvis jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse til, at den pågældende person ville kunne erhverve landbrugsejendommen personligt efter lovens 17 og dermed indtræde som landmand i selskabet. Jordbrugskommissionen kan her alene vurdere, om den person, der skal være landmanden i selskabet, vil kunne få tilladelse til personligt at erhverve den pågældende landbrugsejendom. Der kan f.eks. være tale om, at den pågældende ikke opfylder lovens uddannelseskrav fuldt ud. Der kan også være tale om, at det skal undersøges, om der er naboer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende. Dette gælder også ved udskiftning af landmanden i selskabet. Jordbrugskommissionen vurderer, om der kan meddeles tilladelse til, at den pågældende personligt vil kunne erhverve landbrugsejendommen med dispensation fra reglerne i lovens Meddeler jordbrugskommissionen tilladelse til den

136 personlige erhvervelse, fremsendes tilladelsen sammen med skemaet og skødet til kommunen. Hvis skemaet er udfyldt korrekt, påtegner kommunen skødet med bemærkning om, at erhververen har afgivet erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser. Skødet vil herefter kunne tinglyses i relation til reglerne i lov om landbrugsejendomme. Direktoratets tilladelse er således ikke nødvendig i denne situation. Direktoratet vil efterfølgende kontrollere, at selskabet opfylder kravene i lovens 20 i forbindelse med, at erklæringsskema med kommunens påtegning samt de krævede selskabsdokumenter fremsendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Hvis jordbrugskommissionen finder, at en landmand i et landmandsselskab efter lovens 20 ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser i lovens 12-15, og at der ikke er grundlag for at dispensere efter lovens 17, skal jordbrugskommissionen underrette Direktoratet for FødevareErhverv herom med henblik på, at direktoratet meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen i medfør af lovens 41, og at direktoratet eventuelt rejser krav om straf efter lovens 50. Se tillige afsnit Ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv Der kan efter lovens 20, stk. 10, søges dispensation for så vidt angår kravet om, at samtlige øvrige aktier eller anparter skal ejes af landmandens nære familie eller samlever eller af pensionskasser eller livsforsikringsselskaber. Der kan derimod ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens 20, stk. 1, nr. 1, om, at landmanden i selskabet skal eje aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen (eventuelt via en holdingkonstruktion). Der vil f.eks. kunne dispenseres i situationer, hvor der deltager en person, som er i nær familie med landmanden i selskabet, uden dog at være omfattet af lovens personkreds, f.eks. stedbørn eller plejebørn. Der vil også kunne dispenseres ved generationsskifte, hvor en person uden for familien, f.eks. en medarbejder i bedriften, i forbindelse med et glidende generationsskifte ønsker at indtræde som investor i selskabet med henblik på senere at skulle overtage flertallet af stemmerne i selskabet og blive landmanden i selskabet. En dispensation til gennemførelse af et generationsskifte vil normalt blive betinget af, at den nye deltager skal indtræde som landmand i selskabet inden 5 år efter dispensationen, og at selskabet skal opfylde betingelserne i lovens 20, stk. 1, nr. 2, inden 10 år efter, at den nye deltager er indtrådt som landmand i selskabet. Hvis en udskiftning af landmanden i selskabet i denne situation vil medføre, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal bringes i anvendelse, kan spørgsmålet om, hvorvidt naboer ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, afklares af jordbrugskommissionen ved begyndelsen af generationsskiftet, dvs. inden den pågældende indtræder som landmand i selskabet. Endvidere vil der kunne dispenseres, hvis der ønskes kapitaltilførsel fra andre institutionelle investorer end pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Der kan efter lovens 20, stk. 10, også dispenseres fra kravet om, at personer, der ejer aktier eller anparter i landmandsselskaber, ikke må blive ejer af mere end 400 ha (uden antalsgrænse) eller mere end 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse) beregnet efter vægtede ejerandele, jf. afsnit Der kan dispenseres efter retningslinjerne i 44 i cirkulære om lov om landbrugsejendomme. Direktoratet kan ligeledes dispensere fra visse af bestemmelserne i 7-18 om landmandsselskaber i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, når særlige forhold taler for det. Det gælder navnlig visse af bestemmelserne i 8, 9, stk. 1, nr. 6, og 10, 15 og 16. Der vil således i en konkret situation kunne dispenseres fra reglen om et opsigelsesvarsel på mindst 12 måneder i forbindelse med grov misligholdelse, hvis Direktoratet for FødevareErhverv finder, at særlige forhold kan begrunde en dispensation, jf. 9, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis selskabet ikke opfylder kravene til selskabet, dvs. ikke kan svare bekræftende på alle relevante oplysninger om selskabet i skemaet, f.eks. om investorerne, benyttes skemaet som ansøgning, der sendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Ved fremsendelse til direktoratet skal skemaet vedlægges Bilag om investorer samt øvrige relevante selskabsdokumenter, jf. 14, stk. 3 og 4, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. I tilfælde, hvor jordbrugskommissionens tilladelse desuden er nødvendig, fordi de personlige erhvervelsesbetingelser ikke er opfyldt, kan skemaet sendes som ansøgning til såvel jordbrugskommissionen som direktoratet. I disse situationer sker der en koordinering af sagsbehandlingen mellem jordbrugskommissionen og direktoratet, idet det er direktoratets afgørelse, der danner grundlag for tinglysning af adkomst på den erhvervede landbrugsejendom. Tilladelsen fra Direktoratet for FødevareErhverv (og jordbrugskommissionens tilladelse, hvor denne er nødvendig) skal fremsendes sammen med skødet til tinglysning, jf. 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. 5. Offentlige myndigheder, fonde og vandforsyningsanlæg 5.1. Offentlige myndigheder En dansk offentlig myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, jf. lovens 22. Der er således ikke efter lov om landbrugsejendomme noget til hinder for en sådan erhvervelse, uanset hvilken anvendelse eller hvilket formål der er tale om. Ejendommen skal dog drives efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, f.eks. ved bortforpagtning, medmindre der er grundlag for, at landbrugspligten kan ophæves på ejendommen. Hvis der erhverves en del af en landbrugsejendom, vil arealet normalt blive oprettet som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens 10, stk. 4, medmindre arealet er under 2 ha og landbrugspligten ophæves på arealet, jf. lovens 6, stk. 1, nr. 4. Når en offentlig myndighed erhverver en del af en landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, skal der ikke i modsætning til hvad der gælder ved personers erhvervelse tinglyses en deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, at ejendommen til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at ejendommen kun må afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en

137 bygningsløs landbrugsejendom, jf. afsnit 7. Hvis den offentlige myndighed efterfølgende videresælger ejendommen uden bygninger helt eller delvist, bør salget derfor betinges af, at der tinglyses en deklaration, der svarer til den standarddeklaration, der gælder ved oprettelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning. For statslige myndigheders salg af landbrugsjorder gælder specielt, at arealerne skal afhændes (med landbrugspligt) efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. afsnit i Finansministeriets budgetvejledning fra Reglerne gælder også for kommunale fællesskaber, der er omfattet af lov om kommunernes styrelse. Ved folkekirkens erhvervelse af en landbrugsejendom kræves dog tilladelse fra Kirkeministeriet, jf. lovens 22, stk. 2. Se desuden afsnit Ekspropriation Hvis der ved en ekspropriation er medfulgt overskydende arealer, f.eks. afskårne arealer i forbindelse med et vejanlæg, kan den eksproprierende myndighed beholde disse arealer som landbrugsejendomme uden beboelsesbygning, hvis der er tale om arealer på mere end 2 ha, og ejendommene noteres i matriklen som bygningsløse landbrugsejendomme. Hvis der er tale om arealer under 2 ha, ophæves landbrugspligten på de pågældende arealer. Oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning og ophævelse af landbrugspligt sker i denne situation efter reglerne for offentlige myndigheder, jf. afsnit 5.1. Den eksproprierende myndighed har som hidtil pligt til snarest muligt at afhænde overskydende arealer til sammenlægning med anden landbrugsejendom eller som bygningsløse landbrugsejendomme. Afskårne arealer kan dog henlægges til enhver ejendom, der har afgivet areal ved ekspropriationen, såfremt det medfører en hensigtsmæssig arrondering af den pågældende ejendom, og det modtagne areal ikke er væsentligt større end det areal, som ejendommen har afgivet til anlægget. Ved salg af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning bør salget betinges af, at der tinglyses en deklaration, der svarer til den standarddeklaration, der gælder ved oprettelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning, jf. afsnit Præstegårde Præstegårde er i almindelighed ikke noteret som landbrugsejendomme i matriklen, men der er mellem Kirkeministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri truffet aftale om, at præstegårde principielt skal være underkastet samme regler som landbrugsejendomme, jf. nedenfor afsnit Afhændelse af et præstegårdsbrug, helt eller delvis Ved afhændelse af et præstegårdsbrug med et samlet jordtilliggende på mere end 2 ha som en samlet ejendom (med beboelses- og eventuelt driftsbygninger) skal erhververen opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme, og ejendommen skal i forbindelse med overdragelsen noteres i matriklen som en landbrugsejendom. Beboelses- og eventuelt driftsbygninger på en præstegård kan fraskilles og afhændes, jf. nedenfor, hvis ejendommens jorder, der beholdes af præsteembedet, noteres i matriklen som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning og pålægges deklaration om, at der ikke uden jordbrugskommissionens tilladelse må opføres nye bygninger på jorderne, og at jorderne i tilfælde af salg skal afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning efter reglerne i lov om landbrugsejendomme. Parcellen med beboelses- og eventuelt driftsbygninger kan fraskilles med et areal mellem 1,5 ha og 2 ha uden landbrugspligt, jf. lovens 6, stk. 3, eller med et areal over 2 ha, idet ejendommen noteres som en landbrugsejendom, og erhververen skal i denne situation afgive erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser. Hvis de ovenfor anførte betingelser for fraskillelse af bygninger er opfyldt, kan landinspektøren gennemføre udstykningen på baggrund af en tilladelse fra de kirkelige myndigheder. Det er landinspektørens ansvar at sørge for, at ejendommen bliver noteret i matriklen som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning og at sørge for tinglysning af den nævnte deklaration. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal landinspektøren indhente en udtalelse fra jordbrugskommissionen, jf. desuden afsnit Fraskillelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål som f.eks. bebyggelse, udvidelse af kirkegård mv. kan ligeledes ske, uden at sagen skal forelægges jordbrugskommissionen Bortforpagtning Ved bortforpagtning af et præstegårdsbrug som en samlet bedrift (gårdforpagtning) skal forpagteren opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme, herunder bl.a. bopælskrav, uddannelseskrav mv. Ved bortforpagtning af jorder (uden bygninger) fra et præstegårdsbrug, herunder bortforpagtning til samdrift med en bestående landbrugsejendom, skal reglerne om forpagtning i lov om landbrugsejendomme ligeledes overholdes. Se nedenfor afsnit Fravigelse af reglerne I situationer, hvor menighedsrådene / præsteembederne ønsker at kunne fravige ovennævnte regler, skal de kirkelige myndigheder indhente en udtalelse fra den stedlige jordbrugskommission om, hvorvidt kommissionen kan anbefale, at reglerne fraviges. Hvis kommissionen ikke finder grundlag for at fravige reglerne, kan sagen indbringes for Direktoratet for FødevareErhverv og Kirkeministeriet, idet Kirkeministeriet træffer afgørelse i sagen, eventuelt efter drøftelse med Direktoratet for FødevareErhverv Fonde En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan efter lovens 24 erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål. Hvis der erhverves en del af en landbrugsejendom, vil arealet blive oprettet som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens 10, stk. 4, medmindre arealet er under 2 ha og landbrugspligten ophæves på arealet, jf. lovens 6, stk. 1, nr. 7.

138 Erhvervelse uden tilladelse De nærmere regler for, hvornår en fond kan erhverve landbrugsjorder uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, fremgår af i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det er en betingelse for erhvervelse uden tilladelse, at fonden har opnået en forhåndsgodkendelse til at erhverve landbrugsjord. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af en fond skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Ved erhvervelse uden tilladelse skal fonden som udgangspunkt forpligte sig til: 1) At anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den pågældende områdetype, jf. lovens 24, stk. 4. 2) At der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og at der derfor kun må ske indhegning eller foretages andre foranstaltninger i et omfang, der sikrer, at der fortsat i væsentligt omfang er offentlig adgang til arealerne. Kravet om offentlig adgang gælder dog ikke for arealer, hvor der i forbindelse med gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt etableres en sø eller andre vådområder, hvis der i væsentligt omfang er offentlig adgang til de øvrige arealer. Kravet om offentlig adgang gælder heller ikke for arealer, hvor der i medfør af anden lovgivning, f.eks. ved fredningskendelse mv., er fastsat bestemmelser, der regulerer offentlighedens adgang til arealerne. 3) Inden 1 år efter erhvervelsen at indsende en plan, der udarbejdes i samarbejde med lokale myndigheder, til jordbrugskommissionen for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang til arealerne. 4) At afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne, jf. lovens 24, stk. 1, nr Erhvervelse med tilladelse Hvis en fond ikke opfylder betingelserne for at kunne erhverve en landbrugsejendom uden tilladelse, er det nødvendigt at få jordbrugskommissionens tilladelse til erhvervelsen. Det kan f.eks. være fordi en fond ikke har fået en forhåndsgodkendelse, eller fordi offentligheden kun kan få begrænset adgang til arealerne, da der er behov for særlig beskyttelse af flora eller fauna. Det fremgår bl.a. af 67 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme, at der normalt kan meddeles tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål. Der kan således normalt dispenseres fra de relativt restriktive krav, f.eks. med hensyn til offentlighedens adgang, der gælder ved fondes erhvervelse af landbrugsjorder uden tilladelse, når forholdene taler for det, f.eks. hvor der er behov for særlig beskyttelse af flora eller fauna. Hvis en fond efterfølgende ikke anvender arealerne til natur mv., men f.eks. fortsat anvender arealerne landbrugsmæssigt eller til private rekreative formål, jagt mv., kan jordbrugskommissionen meddele fonden påbud om at afhænde de pågældende arealer. Der kan også meddeles påbud om afhændelse, hvis en fond ikke længere opfylder betingelserne for en forhåndsgodkendelse. Fonde og institutioner mv., der ikke opfylder de nævnte betingelser om almennyttige naturbeskyttelsesformål mv., omfattes af reglerne i lovens 21, hvorefter der kan meddeles tilladelse i nærmere angivne situationer, jf. 21, nr Fondes erhvervelse af landbrugsjorder til naturformål kan blive offentliggjort på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside med oplysninger om, hvilke betingelser mv. der gælder for de pågældende arealer. Dette gælder såvel for de erhvervelser, der sker uden tilladelse, som for de erhvervelser, der sker med tilladelse Vandforsyningsanlæg Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan efter lovens 23 uden tilladelse erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller et areal af en landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer. Bestemmelsen omfatter anlæg, som forsyner mindst 10 ejendomme, jf. 3, stk. 3, i vandforsyningsloven. Det er en betingelse, at ejendommen eller arealet i sin helhed ligger inden for et område, hvor der ifølge en endelig vedtaget indsatsplan efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand, f.eks. i særligt nitratfølsomme indvindingsområder. Det er således ikke tilstrækkeligt, at arealet blot ligger inden for et sådant indsatsområde. Hvis der erhverves en del af en landbrugsejendom, vil arealet blive oprettet som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens 10, stk. 4, medmindre arealet er under 2 ha og landbrugspligten ophæves på arealet, jf. lovens 6, stk. 1, nr Ophævelse af landbrugspligt Reglerne i lovens 6 omhandler situationer, hvor landbrugspligten umiddelbart kan ophæves uden tilladelse ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, mens reglerne i 7 omhandler de situationer, hvor der kan meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligten. Landinspektørens erklæring skal afgives på et særligt skema. Skemaet findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller hvor skemaet kan udfyldes elektronisk og udskrives. Reglerne om ophævelse af landbrugspligt tager udgangspunkt i, at landbrugspligten kan ophæves, når ejendommen eller dens jorder skal inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse i overensstemmelse med region-, kommune- og lokalplanlægningen. Ophævelse af landbrugspligt forudsætter normalt, at jorderne varigt skal inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse såsom bebyggelse til bymæssige formål mv., der udelukker, at jorderne senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssige formål. Hvis der derimod er tale om en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse af midlertidig karakter som f.eks. råstofindvinding, losseplads, golfbane, campingplads, vindmølle, antennemast, vandboring og lignende, hvor den påtænkte anvendelse ikke udelukker, at arealet senere geninddrages til jordbrugsmæssige formål, og hvor der kan stilles krav om genafhændelse, når den omhandlede anvendelse ophører, kan ophævelse af landbrugspligt derimod ikke ske på grundlag af en landinspektørerklæring. Landbrugspligten kan dog altid ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet af offentlige danske myndigheder, jf. lovens 6, stk. 1, nr. 4. I dette afsnit omtales og defineres de nødvendige grundbegreber, der anvendes i forbindelse med udstykning og ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom (eller på en hel landbrugsejendom) på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

139 Hvis de nævnte betingelser ikke er opfyldt, skal sagen fremsendes som ansøgning til jordbrugskommissionen i det pågældende amt (eventuelt Bornholms Kommune) Ophævelse af landbrugspligt inden for planlagte områder Efter lovens 6, stk. 1, nr. 1, kan landbrugspligten ophæves, når jorden inden 5 år skal anvendes til udbygning af bysamfund med boliger, til erhverv, til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse. Det er en betingelse, at jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller i et område i landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan er udlagt til et af de nævnte formål. Sammenkoblingen med lokalplaner betyder, at når der er vedtaget en lokalplan, der udlægger arealer til bebyggelse mv., der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse, kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse, når jorden inden 5 år skal inddrages til det planlagte formål. En lokalplan, der f.eks. udlægger et areal til golfbane, losseplads mv., giver således ikke grundlag for, at landbrugspligten kan ophæves ved en erklæring fra en landinspektør. Som ovenfor nævnt i afsnit 6 forudsætter ophævelse af landbrugspligt normalt, at jorderne varigt skal inddrages til en ikkejordbrugsmæssig anvendelse såsom bebyggelse til bymæssige formål mv., der udelukker, at jorderne senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssige formål Udstykning mv. af arealer i landzone Efter lovens 6, stk. 1, nr. 2, kan landbrugspligten ophæves, når der foreligger landzonetilladelse efter lov om planlægning (uden for lokalplanlagte områder) til bebyggelse mv., og jorden inden 5 år skal anvendes til formål, der udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Sammenkoblingen med landzonetilladelser efter planloven forudsætter, at planlovsmyndigheden (kommunen) ved udstykning mv. af arealer i landzone til bebyggelse og dertil hørende fællesarealer træffer afgørelse om størrelsen af de arealer, der inddrages til bebyggelse med tilhørende udenomsarealer, herunder gårdsplads, parkeringsarealer, have, afskærmende beplantning mv. Varetagelsen af de jordbrugsmæssige hensyn sker således i forbindelse med landzonetilladelse efter planloven til bebyggelse mv., og disse baserer sig på de retningslinjer for landzoneadministrationen, der er aftalt mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, jf. desuden cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv. Der kan således ske udstykning og ophævelse af landbrugspligt på arealer i det åbne land til f.eks. beboelse, erhvervs- og industriformål og offentlige anlæg, herunder bygningsanlæg til f.eks. vandværker, rensningsanlæg, transformerstationer, naturgasanlæg mv., når der foreligger landzonetilladelse til udstykning til bebyggelse mv. efter planloven, og arealerne skal bebygges i nær fremtid, dvs. inden 5 år. Det samme gælder, hvis der er tale om en virksomhed af ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. rideskole, hestepension, dyrehospital, dyreklinik, dyrepension, hundekennel mv. Ved parceller til helårs- og fritidsboliger skal arealet af ejendommen være under 2 ha, og ejendommen skal udgøre en sammenhængende lod, jf. afsnit 6.3. Hvis arealet er over 2 ha, skal ejendommen normalt oprettes som en landbrugsejendom, jf. lovens 30. En landzonetilladelse, der f.eks. omhandler tilladelse til etablering af en golfbane, campingplads, vindmølle mv. giver således ikke grundlag for, at landbrugspligten kan ophæves ved en erklæring fra en landinspektør, da der ikke er tale om en anvendelse, der udelukker en senere anvendelse til jordbrugsmæssige formål. Der kan derimod ikke uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme ske supplering af parceller, der anvendes til erhvervs- og industriformål og offentlige anlæg, herunder bygningsanlæg til f.eks. vandværker, rensningsanlæg, transformerstationer, naturgasanlæg mv. Det gælder både i situationer, hvor suppleringsarealet skal anvendes til bebyggelse mv., og hvor der ikke er tale om en ændret anvendelse af suppleringsarealet Supplering af en boligparcel i landzone Efter lovens 6, stk. 1, nr. 3, kan en fritliggende ejendom i landzone, der anvendes til helårs- eller fritidsbeboelse, suppleres op til 2 ha, hvis ejendommen efter suppleringen udgør en sammenhængende lod i landzone. Denne regel kan således ikke bruges til supplering af ejendomme, som ligger i byzone eller i sommerhusområde. En ejendom, der består af flere lodder, kan normalt ikke suppleres op til 2 ha uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Ved fritliggende forstås i denne sammenhæng, at der ikke må ligge andre beboelsesbygninger inden for en afstand på 100 m fra beboelsen på den pågældende ejendom. Afstanden måles som den mindste afstand mellem de 2 beboelsesbygninger. Hvis afstanden er mindre end 100 m, er det op til jordbrugskommissionen at vurdere, om ejendommen kan karakteriseres som fritliggende og dermed kan suppleres op til 2 ha, eller om der i øvrigt er grundlag for at dispensere, jf. 7, stk. 1-4, i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme. Ved en sammenhængende lod forstås, at lodden ligger som et samlet areal, der ikke er opdelt på nogen måde. Et areal, der er delt af en privat fællesvej udgør f.eks. ikke en sammenhængende lod i lovens forstand. Landbrugspligten kan endvidere ophæves uden at det er nødvendigt at søge om tilladelse efter lovens 7 når jorden agtes anvendt til supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig, og ejendommen efter supplering ikke overstiger 5000 m 2 og udgør en sammenhængende lod i landzone, jf. 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. I disse situationer er der ikke noget krav om, at parcellen skal være fritliggende. Supplering af en boligparcel i byzone eller sommerhusområde med et landzoneareal kræver derimod tilladelse efter lovens 7, jf. 7, stk. 4, i cirkulære om lov om landbrugsejendomme Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer. Landbrugspligten kan ophæves på arealer over 20 ha, der ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovspligt, og som udgør en sammenhængende fredskov. Tilsvarende gælder for arealer, der agtes anvendt til supplering af arealer med fredskovspligt, hvorved der fremkommer en sammenhængende fredskovsejendom på over 20 ha. Reglerne findes i

140 lovens 6, stk. 1, nr. 5 og 6. Baggrunden for kravet om, at fredskovsejendommen skal være sammenhængende, er reglen i 12 i den nye skovlov (lov nr. 453 af 9. juni 2004), hvorefter sammenhængende fredskovspligtige arealer ikke må udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, jf. dog skovlovens 38, hvorefter der kan dispenseres fra bestemmelserne i bl.a. skovlovens 12. Det skal som udgangspunkt ikke være muligt efter lov om landbrugsejendomme at udstykke et fredskovspligtigt areal på mindst 20 ha og derefter udstykke skoven i mindre arealer. Efter skovlovens regler anses et fredskovspligtigt areal, der gennemskæres af en vej, der kan krydses, et enkelt jernbanespor eller et vandløb eller andre mindre topografiske skel, f.eks. en smal mark eller eng, som en sammenhængende lod. Efter reglerne i lov om landbrugsejendomme vil sådanne mindre adskillelser således også kunne accepteres. I tvivlstilfælde kan der ske forelæggelse for de lokale skovmyndigheder. Den praktiserende landinspektør skal i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten sørge for, at der tinglyses en deklaration på arealet, hvoraf det fremgår, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt og afhændes som en bygningsløs landbrugsejendom eller til sammenlægning med en anden landbrugsejendom, hvis fredskovspligten ophæves på arealet eller på en del af arealet. Kravet om tinglysning af deklaration gælder dog ikke i tilfælde, hvor hele arealet, bortset fra lysåbne arealer, i forvejen er skov med fredskovspligt, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme Jordbrugsparceller Udstykning til boligbebyggelse på jordbrugsparceller kan kun ske, hvis arealet ligger inden for et område, der i en endelig vedtaget landzonelokalplan er udlagt til jordbrugsparceller. Areal et skal anvendes til jordbrugsparcel inden 5 år. Efter aftale med Miljøministeriet er der i cirkulæret om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv. fastsat særlige regler om udlæg af arealer til jordbrugsparceller i overensstemmelse med den lokale planlægning. Det samlede arealforbrug til sådanne jordbrugsparceller må ikke overstige 1 ha pr. bolig, og jordbrugsparcellerne skal udlægges ved landzonelokalplan i umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser, dvs. landsbyer med mindre end 1500 indbyggere Landbrugsejendomme med flere beboelsesbygninger Ved ophævelse af landbrugspligten skal landinspektøren bl.a. erklære sig om, hvorvidt landbrugsejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen, der opretholdes med landbrugspligt. I forbindelse hermed skal landinspektøren være opmærksom på, at det også reelt er landbrugsejendommens beboelsesbygning, der forbliver på restejendommen, jf. lovens 9, hvorefter en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning (stuehuset), jf. afsnit 3.3. Hvis en landbrugsejendom f.eks. er matrikulært lagt sammen med et parcelhus, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommens jorder, vil parcelhuset normalt ikke være en passende beboelsesbygning for landbrugsejendommen, og landbrugsejendommens rigtige stuehus vil derfor i denne situation som hovedregel ikke kunne udstykkes fra landbrugsejendommen, medmindre jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse hertil. Det er også en betingelse, at en eventuel ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom normalt skal ligge i landzone Bortfald af landbrugspligt (under 2 ha) Når en landbrugsejendom med beboelsesbygning ved udstykning nedbringes under 2 ha, og beboelsesbygningen ligger på denne del af ejendommen, bortfalder landbrugspligten, jf. lovens 6, stk. 3. Restejendommen med ejendommens beboelsesbygning må dog ikke uden tilladelse fra jordbrugskommissionen nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha. De nævnte regler gælder både ved fraskillelse af jorder, hvorved landbrugspligten ophæves efter lovens 6 og 7, ved fraskillelse af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom efter lovens 10 og ved jordomlægninger efter lovens 29 og 30. Hvis en landbrugsejendom er forsynet med 2 sæt beboelsesbygninger, er der derimod ikke noget til hinder for, at det ene bygningssæt uden tilladelse kan fraskilles med et areal på mindre end 1,5 ha. Hvis der er tale om en eksisterende landbrugsejendom på under 2 ha med beboelsesbygning, kan landbrugspligten umiddelbart ophæves ved henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen. Dette gælder også, hvis den eksisterende landbrugsejendom har et areal på under 1,5 ha. Ved fraskillelse af jord fra en eksisterende landbrugsejendom på under 2 ha med beboelsesbygning, bortfalder landbrugspligten ligeledes. Dette gælder også ved fraskillelse af jord fra en landbrugsejendom, der har et areal på under 1,5 ha. Hvis en landbrugsejendom, der er uden beboelsesbygning, nedbringes under 2 ha, opretholdes landbrugspligten, jf. lovens 6, stk Væksthusgartnerier og planteskoler Jordbrugskommissionen kan efter lovens 7, stk. 4, meddele tilladelse til, at landbrugspligten kan ophæves på landbrugsejendomme på 2 ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, som drives med et erhvervsmæssigt sigte. Det er normalt en betingelse for at kunne få tilladelse, at størstedelen af ejendommen anvendes til væksthusgartneri eller planteskole. Landbrugspligten kan også tillades ophævet på arealer, som ønskes anvendt til supplering af en ejendom uden landbrugspligt, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, jf. 17 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme Pelsdyrfarme Jordbrugskommissionen kan efter lovens 7, stk. 4, meddele tilladelse til, at landbrugspligten kan ophæves, hvis der er tale om udstykning af et areal til oprettelse af en pelsdyrfarm eller et dambrug, der ikke opfylder betingelserne for at blive noteret som en landbrugsejendom, f.eks. hvis der ikke skal opføres en beboelsesbygning. Landbrugspligten kan også tillades ophævet på arealer, der er nødvendige til opfyldelse af kravet til egen jord efter reglerne i

141 bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav. 7. Oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning 7.1. Generelt om reglerne Efter reglerne i lovens 10 kan beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, nedrives eller fraskilles uden tilladelse ved erklæring fra en praktiserende landinspektør. Det er herved en forudsætning, at ejendommene ejes af samme ejer, jf. nedenfor. I forbindelse med fraskillelse eller nedrivning af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal der tinglyses en deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom om, 1) at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, 2) at ejendommen til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og 3) at ejendommen kun må afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en bygningsløs landbrugsejendom. De nævnte regler om tinglysning af deklaration mv. gælder også, hvis en landmand ønsker at nedrive beboelsesbygningen på en landbrugsejendom. I denne situation skal der også tinglyses en deklaration på ejendommen som nævnt ovenfor. Ejendommen skal endvidere registreres som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. Ejeren kan i denne situation enten henvende sig til en landinspektør eller til jordbrugskommissionen. Kommissionen kan pålægge landmanden eller dennes rådgiver at sørge for tinglysning af den ovenfor nævnte deklaration. Det påhviler jordbrugskommissionen at sørge for, at ejendommen registreres i matriklen som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når kommissionen har modtaget den tinglyste deklaration. Reglerne om fraskillelse af beboelsesbygninger gælder som udgangspunkt i situationer, hvor en person (eller et selskab) ejer 2 eller flere landbrugsejendomme. En person, der kun ejer 1 landbrugsejendom, kan derfor ikke opdele sin landbrugsejendom (med beboelsesbygning) i to landbrugsejendomme, dvs. en landbrugsejendom med beboelsesbygning og en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, blot ved at få tinglyst en deklaration efter lovens 10, stk. 2. Det er dog også muligt at erhverve et areal fra en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, hvis erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Efter reglerne i 5 i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav må der ikke være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, såfremt husdyrholdet forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg mv. på ejendommen. Ved fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning kan der derfor ikke på ejendommen opretholdes et eventuelt husdyrhold, der forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg på ejendommen. Der er dog intet til hinder for at anvende en ejendom uden beboelsesbygning til f.eks. græsning for kreaturer. Der kan også oprettes landbrugsejendomme uden beboelsesbygning i forbindelse med, at offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg eller fonde erhverver arealer på mere end 2 ha af landbrugsejendomme, jf. lovens Hvis en offentlig myndighed, et vandforsyningsanlæg eller en fond ejer en landbrugsejendom med bygninger, kan der også ved fraskillelse af en bygningsparcel eller ved nedrivning af ejendommens bygninger oprettes en landbrugsejendom uden beboelsesbygning Beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha Hvis en person ejer flere landbrugsejendomme, er det i princippet nok at beholde bygningerne på én af ejendommene. Der er dog den begrænsning, at beboelsesbygningen på en landbrugsejendom kun kan fraskilles, hvis der opretholdes mindst én beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen. Denne regel skal forstås således, at der i forbindelse med oprettelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning skal opretholdes en landbrugsejendom med beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha. Kravet om en beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha skal derimod ikke opfyldes ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en af erhververens landbrugsejendomme eller ved erhvervelse af en landbrugsejendom, der i forvejen lovligt er uden beboelsesbygning. Hvis en landmand f.eks. ejer 2 landbrugsejendomme (med beboelsesbygninger) med et samlet areal på f.eks. 250 ha, vil vedkommende ikke kunne fraskille den ene beboelsesbygning, idet dette vil være i strid med reglen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha. Hvis en landmand f.eks. ejer 3 landbrugsejendomme (med beboelsesbygninger) med et areal på 450 ha gælder tilsvarende, at der skal opretholdes en beboelsesbygning på hver af de 3 ejendomme. Kravet om 2 eller 3 beboelsesbygninger i de nævnte situationer vil ikke være opfyldt ved, at der er 2 eller 3 beboelsesbygninger på den ene af landbrugsejendommene Krav om samme ejerforhold Det er desuden en betingelse for fraskillelse af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, at der er tale om samme ejerforhold på ejendommen med bygninger og på den eller de ejendomme, hvor bygningerne ønskes fraskilt. Det betragtes som samme ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme, der ejes henholdsvis af en person og af et selskab efter lovens 20, hvor den pågældende har stemmeflertallet, jf. 20, stk. 7. Kravet om samme ejer er derimod ikke opfyldt, hvis en ejendom f.eks. ejes af en far (som eneejer), og den anden ejendom ejes af far og søn i sameje. Jordbrugskommissionen kan dog dispensere fra reglerne i særlige situationer, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, som færdiggøres i løbet af kort tid. På baggrund af, at en ægtefælle ikke betragtes som medejer af sin ægtefælles landbrugsejendomme, jf. lovens 18, skal hver ægtefælle opretholde mindst én landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvis de hver for sig er ejer af en eller flere landbrugsejendomme. To ægtefæller betragtes således ikke som samme ejer i relation til reglerne i lovens 10. Reglerne om personers erhvervelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning, jf. lovens 10, er beskrevet i afsnit Landinspektørerklæring Hvis betingelserne i lovens 10 er opfyldt, kan der etableres en landbrugsejendom uden beboelsesbygning på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør i følgende situationer:

142 - Landbrugsbedrift med samme ejer - Erhvervelse af jorder - Offentlig dansk myndighed - Alment vandforsyningsanlæg - Fond med almennyttige naturbeskyttelsesformål. Landinspektøren skal i de nævnte situationer afgive erklæring om, at nærmere angivne betingelser er opfyldt. Landinspektørens erklæring skal afgives på et særligt skema. Skemaet findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller hvor skemaet kan udfyldes elektronisk og udskrives. Landinspektøren skal endvidere sørge for, at der tinglyses deklaration på den bygningsløse landbrugsejendom efter reglerne i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det skal bl.a. fremgå af deklarationen, jf. lovens 10, stk. 2, at der ikke uden tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen, og at ejendommen kun kan afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning efter reglerne i lov om landbrugsejendomme. Deklarationen udfærdiges på grundlag af standarddeklarationer, der findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller ). Der skal dog ikke tinglyses en deklaration i forbindelse med, at offentlige danske myndigheder erhverver en del af en landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens 10, stk. 4. Tilsvarende gælder, når en offentlig dansk myndighed ønsker at fraskille bygningerne fra en ejet landbrugsejendom. Hvis en offentlig myndighed senere sælger en sådan bygningsløs landbrugsejendom, bør der tinglyses en deklaration på ejendommen, der indholdsmæssigt svarer til den deklaration, der normalt tinglyses på en landbrugsejendom i forbindelse med fraskillelse af ejendommens beboelsesbygning, jf. ovenfor. For statslige myndigheders salg af landbrugsjorder gælder specielt, at arealerne skal afhændes (med landbrugspligt) efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. afsnit i Finansministeriets budgetvejledning fra Omlægning af jorder Efter reglerne i lovens 29 kan en landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, sammenlægges med en landbrugsejendom, hvis en række betingelser er opfyldt. Hvis betingelserne i lovens 29 er opfyldt, kan jordomlægningen ske på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør. Landinspektørens erklæring skal afgives på et særligt skema. Skemaet findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside ( eller hvor skemaet kan udfyldes elektronisk og udskrives. I dette afsnit omtales og defineres de nødvendige grundbegreber, der anvendes i forbindelse med omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør Afstandsregel ved supplering En landbrugsejendom kan suppleres, hvis suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer regnet fra ejendommens beboelsesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod, jf. lovens 29, stk. 1, nr. 2. Afstandskravet er opfyldt, hvis den korteste afstand fra beboelsesbygningen på den landbrugsejendom, der ønskes suppleret, til det nærmeste punkt på den pågældende lod ikke overstiger afstandsgrænsen. Kravet skal opfyldes til hver enkelt lod, der ønskes tillagt ejendommen, jf. nedenfor om begrebet en lod. Ved sammenlægning af to landbrugsejendomme, der begge er forsynet med en beboelsesbygning, regnes afstanden normalt fra den beboelsesbygning, hvorfra bopælskravet opfyldes, til de enkelte lodder af den anden landbrugsejendom. Hvis bopælskravet ikke opfyldes fra en af de to beboelsesbygninger, kan landinspektøren selv vælge, hvilken beboelsesbygning, der skal danne grundlag for afstandsberegningen. Hvis bopælskravet opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen end stuehuset, f.eks. et parcelhus, der ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra ejendommens stuehus, jf. afsnit 3.1, beregnes afstanden som hovedregel til den beboelsesbygning (stuehuset), der er omfattet af lovens 9, jf. afsnit 3.1. Ved sammenlægning af en landbrugsejendom med beboelsesbygning med en landbrugsejendom uden beboelsesbygning regnes afstanden fra beboelsesbygningen til de enkelte lodder af den bygningsløse landbrugsejendom. Ved begrebet en lod forstås efter reglerne i lov om landbrugsejendomme som udgangspunkt et sammenhængende areal bestående af et eller flere matr.nre., der hører til en landbrugsejendom. Areal er, der er fysisk adskilt i marken, fordi de f.eks. ligger på hver sin side af en offentlig vej, et vandløb, beskyttet dige eller lignende, betragtes normalt hver for sig som selvstændige lodder. Areal er, der alene er adskilt af en fysisk barriere, men som er fysisk forbundne, f.eks. ved en bro over et vandløb eller gennembrud i et beskyttet dige, så der er uhindret adgang for en landbrugsmæssig drift, betragtes dog normalt ikke som to fysisk adskilte lodder. Ved supplering af bygningsløse landbrugsejendomme regnes afstanden fra det nærmeste punkt på den største dyrkningslod, som betragtes som ejendommens hovedlod. Hvis der på den landbrugsejendom, der ønskes suppleret, ikke er nogen dyrkningsarealer, beregnes afstanden fra den største af ejendommens lodder Fortrinsstilling ved køb af suppleringsjord En landinspektør kan kun gennemføre jordomlægninger på grundlag af en landinspektørerklæring, hvis reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens ikke skal bringes i anvendelse. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ved omlægning af jorder efter lovens 29 gælder kun ved køb af suppleringsjord. Ved supplering med arealer fra en landbrugsejendom, som ansøgeren ejer i forvejen, vil der således ikke være tale om fortrinsstilling. Landinspektøren må derfor i forbindelse med supplering, hvorved arealgrænsen på 100 ha / 125 ha overskrides, sikre sig, at der ikke

143 er tale om jorder, hvortil der kan gøres fortrinsstilling gældende som følge af en erhvervelse. Der kan f.eks. være tale om supplering med arealer fra en landbrugsejendom, som ansøgeren har erhvervet umiddelbart før sammenlægning uden undersøgelse af, om der er nabolandmænd, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende. Hvis der er sket supplering af en landbrugsejendom på grundlag af en landinspektørerklæring, der ikke er afgivet i overensstemmelse med lovens regler, kan der i visse situationer, f.eks. i forbindelse med ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord, stilles krav om afhændelse af de jorder, der er erhvervet i strid med reglerne i lovens 29, stk. 1, nr. 3, jf. lovens 50, stk. 1, nr. 1, om bødestraf. Der kan gøres fortrinsstilling gældende til suppleringsjord, hvis en erhverver ved køb af suppleringsjord vil blive ejer eller medejer af mere end 100 ha landbrugspligtigt areal, bortset fra fradragsarealer. Der er dog en væsentlig undtagelse, idet en hovedejendom, jf. afsnit 8.3, altid kan suppleres op til 125 ha, uden at naboer kan gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord. En hovedejendom kan suppleres op til 125 ha uanset arealet af de øvrige ejendomme, erhververen er ejer eller medejer af. De nærmere regler om fortrinsstilling til suppleringsjord, herunder procedureregler mv., fremgår af i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. også erklæringsskema Naboerklæring om suppleringsjord Se tillige afsnit 3.19, hvor det bl.a. er beskrevet, hvordan der søges om fortrinsstilling til suppleringsjord Hovedejendom undtaget for fortrinsstilling Ved en hovedejendom, jf. lovens 33, stk. 1, forstås en landbrugsejendom, der er forsynet med beboelsesbygning, og hvor erhververen har sin bopæl, eller hvor den væsentligste del af produktionen er etableret, jf. 23, stk. 1, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis der er tale om en landbrugsejendom, der ejes i sameje efter reglerne i lovens 16 eller i selskabsform efter lovens 20, er hovedejendommen normalt den landbrugsejendom, hvor ankermanden eller landmanden i selskabet har sin bopæl, eller den ejendom, hvor den væsentligste del af produktionen er etableret. I situationer, hvor erhververen ejer flere landbrugsejendomme med beboelsesbygning, kan supplering af en hovedejendom kun ske med tilladelse fra jordbrugskommissionen. Jordbrugskommissionen afgør, hvilken landbrugsejendom, der er hovedejendommen, på grundlag af ejerens ønske, og kommissionen skal normalt imødekomme ejerens ønske, medmindre der er særlige forhold, der taler imod det. Tilsvarende gælder i situationer, hvor erhververen er ejer eller medejer af flere landbrugsejendomme med beboelsesbygning, og hvor en eller flere af ejendommene ejes i sameje eller i selskabsform. Hvis en landbrugsejendom tidligere er suppleret efter reglerne for hovedejendomme, kan der kun i særlige tilfælde udpeges en anden hovedejendom, jf. 23, stk. 3, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Ægtefæller og samlevende personer kan eje hver sin hovedejendom, uanset om bopælspligten kan opfyldes på en ægtefælles eller samlevers landbrugsejendom. I en situation, hvor den ene ægtefælle/samlever bor på den anden ægtefælles/samlevers landbrugsejendom, kan hovedejendommen ikke defineres på grundlag af bopælen. En person, der bor på sin ægtefælles eller samlevers landbrugsejendom og som ejer 2 eller flere landbrugsejendomme med beboelsesbygning, kan derfor som udgangspunkt selv vælge, hvilken ejendom med beboelsesbygning, der skal være hovedejendommen. Hvis 2 eller flere personer sammen ejer flere landbrugsejendomme med bygninger (i sameje), kan der i princippet være tale om flere hovedejendomme, hvis der er mere end en person, der opfylder betingelserne for at være ankermand efter reglerne i lovens 16. Det er dog en betingelse, at ankermanden også bor på den ejendom, som vedkommende er ankermand for. Hvis f.eks. en far og en søn ejer 2 landbrugsejendomme med beboelsesbygninger i sameje med hver en anpart på 1/2, og faren er ankermand på den ene ejendom og bor på denne, og sønnen er ankermand på den anden ejendom og bor på denne, vil begge ejendomme kunne suppleres efter reglerne for supplering af hovedejendomme. Hvis far og søn derimod begge bor på samme ejendom, vil der kun være tale om en hovedejendom, som enten er bopælsejendommen eller den ejendom, hvor den væsentligste produktion er. Supplering af en hovedejendom op til arealgrænsen på 125 ha kan gennemføres ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis 1) en landmand kun er ejer eller medejer af én landbrugsejendom med beboelsesbygning, der eventuelt ejes og drives sammen med en eller flere bygningsløse landbrugsejendomme, eller 2) jordbrugskommissionen i tilfælde hvor en person ejer flere ejendomme med beboelsesbygning har truffet afgørelse om, hvilken ejendom, der er erhververens hovedejendom. Herudover vil supplering af en hovedejendom kun kunne ske ved en tilladelse fra jordbrugskommissionen efter lovens 29, stk. 4, f.eks. hvis der er tale om en ubetydelig overskridelse af arealgrænsen på 125 ha. Landinspektøren har ved afgivelse af erklæring bl.a. ansvar for, at betingelserne for supplering er opfyldt på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om køb af suppleringsjord Deklaration om hvilende fortrinsstilling I medfør af landbrugsloven fra 1999 (lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999) er der i en række tilfælde tinglyst deklaration om hvilende fortrinsstilling. Det fremgår af disse deklarationer, at bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal bringes i anvendelse, hvis ejendommen eller dens jorder sammenlægges med en anden landbrugsejendom, som den pågældende erhverver, dennes ægtefælle eller børn under 18 år er ejer eller medejer af, eller hvis ejendommens beboelsesbygning fraskilles eller nedrives. De omhandlede deklarationer skal som udgangspunkt opretholdes efter den 1. september 2004, hvor lov om landbrugsejendomme trådte i kraft, idet det dog er de nye regler om fortrinsstilling til suppleringsjord, der skal bringes i anvendelse, jf. 27 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Deklarationen kan således ophæves, hvis ejeren efter den nye lov ville kunne erhverve ejendommen uden fortrinsstilling efter de gældende regler om fortrinsstilling i lov om landbrugsejendomme. Dette vil være tilfældet, hvis ejeren ikke er ejer eller medejer af mere end 100 ha. Spørgsmålet om fortrinsstilling skal behandles ud fra situationen på ansøgningstidspunktet for ophævelse af deklarationen. Deklarationen vil endvidere kunne ophæves, hvis ejendommen eller jorden fra ejendommen sammenlægges med ejerens hovedejendom, uden at denne ejendom overskrider grænsen på 125 ha, jf. afsnit 8.3.

144 Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom med hvilende fortrinsstilling kan uanset deklarationens bestemmelser fraskilles eller nedrives, uden at reglerne om fortrinsstilling skal bringes i anvendelse. I denne situation skal deklarationen opretholdes på landbrugsejendommen uden beboelsesbygning. 9. Samdrift, forpagtning, forsvarlig drift mv. Efter lovens 26 kan landbrugsejendomme drives sammen, hvis 1) ejendommene lovligt ejes af samme ejer (se afsnit 3.14 om lovlig adkomst), 2) bestemmelserne om forpagtning er opfyldt (se afsnit ), eller 3) ejendommene drives i et landbrugsfællesskab (se afsnit 9.4) Forpagtning af en hel landbrugsejendom Efter reglerne i lovens 27 kan en person (uden tilladelse) forpagte en landbrugsejendom i sin helhed, hvis forpagteren er fyldt 18 år, opfylder kravet om fast bopæl og (hvis de samdrevne arealer er over 30 ha) uddannelseskravet. Det er endvidere en betingelse, at forpagteren ikke driver mere end et samlet areal på 500 ha (uden antalsbegrænsning og eksklusive fradragsarealer) eller mere end 5 ejendomme (uden arealgrænse). Forpagteren kan dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme ud over, hvad denne lovligt ejer (lovens 27, stk. 1, nr. 4). Forpagtning kan indgås for et tidsrum på højst 30 år. Alle arealer, som forpagteren i forvejen er ejer eller medejer af, eller som vedkommende forpagter, skal medregnes, uanset om der finder samdrift sted. Disse regler gælder også for to eller flere personer, der opfylder lovens 16, stk. 2 eller 3, for erhvervelse af en landbrugsejendom, og for et selskab, der opfylder betingelserne i lovens 20 eller 21, nr. 3. Betingelser om alder, fast bopæl og uddannelse vil som følge af erhvervelsesreglerne skulle opfyldes af ankermanden i et fællesskab, henholdsvis landmanden i et selskab. Antals- og arealbegrænsningerne i lovens 27, stk. 1, nr. 4, skal også opfyldes af ankermanden i fællesskabet, henholdsvis landmanden i selskabet. Efter reglerne i lovens 20, stk. 7, betragtes landbrugsejendomme, der ejes af et selskab efter lovens 20, og landbrugsejendomme, der ejes personligt af landmanden i selskabet, som en landbrugsbedrift, der tilhører samme ejer. Landbrugsejendomme, der ejes/forpagtes personligt, og landbrugsejendomme, der ejes/forpagtes i selskabsform, skal således medregnes ved opgørelsen af, om antals- og arealbegrænsningerne i lovens 27, stk. 1, nr. 4, er opfyldt Forpagtning af en del af en landbrugsejendom Efter reglerne i lovens 28 kan en del af en landbrugsejendom (jorder, eventuelt med bygninger) forpagtes (uden tilladelse), hvis forpagteren opfylder betingelserne i lovens 27, jf. afsnit 9.1, og de forpagtede jorder indgår i samdrift med en anden landbrugsejendom, som forpagteren selv ejer eller forpagter. En person, der ejer eller forpagter en landbrugsejendom, kan således forpagte dele af landbrugsejendomme til samdrift med sin landbrugsejendom, når de i afsnit 9.1 anførte areal- og antalsbegrænsninger overholdes. To eller flere personer, der ejer (eller forpagter) en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 16, stk. 2 eller 3, kan ligeledes (uden tilladelse) forpagte dele af landbrugsejendomme til samdrift med deres landbrugsejendom inden for de i afsnit 9.1 anførte areal- og antalsbegrænsninger, idet en af deltagerne som ankermand skal opfylde de personlige betingelser (alder, bopæl og uddannelseskrav), jf. 27, stk. 3. Da landbrugsejendomme, der ejes af et selskab efter lovens 20, og landbrugsejendomme, der ejes personligt af landmanden i selskabet, efter lovens 20, stk. 7, betragtes som en landbrugsbedrift, der tilhører samme ejer, kan et 20-selskab forpagte jord til samdrift med en landbrugsejendom, som landmanden i selskabet personligt ejer eller forpagter, ligesom landmanden personligt kan forpagte jord til samdrift med en landbrugsejendom, som selskabet ejer eller forpagter. Antals- og arealbegrænsningerne i lovens 27, stk. 1, nr. 4, gælder i de nævnte situationer for den landbrugsbedrift, der betragtes som etableret af samme ejer eller forpagter. En person, der ikke er ejer eller forpagter af en landbrugsejendom, opfylder derimod ikke betingelserne i lovens 28, stk. 1, nr. 1, der forudsætter, at de forpagtede jorder indgår i samdrift med en anden landbrugsejendom, som forpagteren selv ejer eller forpagter. Et fællesskab, der ikke i forvejen er ejer eller forpagter af en landbrugsejendom, kan således ikke forpagte til samdrift med en ejendom, der ejes personligt af en af deltagerne i fællesskabet. F.eks. kan en ægtefælle til ejeren af en landbrugsejendom heller ikke overtage den anden ægtefælles forpagtninger, hvis vedkommende ikke er ejer eller forpagter af en landbrugsejendom, som de forpagtede jorder skal drives sammen med. Hvis ægtefællen derimod f.eks. forpagter en hel landbrugsejendom efter reglerne i lovens 27, kan vedkommende forpagte dele af landbrugsejendomme til samdrift med den forpagtede ejendom, hvis betingelserne for forpagtning, herunder uddannelseskravet, er opfyldt. I situationer, hvor en landbrugsejendom ejes af to eller flere personer i sameje, kan ankermanden således ikke personligt (uden tilladelse) forpagte dele af landbrugsejendomme til samdrift med den anpartsejede landbrugsejendom, medmindre ankermanden rent faktisk har forpagtet den anpartsejede landbrugsejendom af fællesskabet, og forpagtningen således sker til samdrift med denne ejendom, jf. lovens 28, stk. 1, nr. 1. Fællesskabet kan derimod uden tilladelse forpagte dele af landbrugsejendomme til samdrift med den anpartsejede landbrugsejendom, jf. ovenfor. Udover de situationer, hvor der er tale om forpagtning til samdrift, kan der også under nærmere angivne betingelser ske forpagtning af vedvarende græsarealer og naturarealer og leje af beboelses- og driftsbygninger mv., jf. lovens 28, stk. 1, nr Pasningsaftaler, servitutter mv. Bestemmelserne om forpagtning i lovens 27 og 28 omhandler aftaleforhold, hvor ejeren mod et fast vederlag giver en anden ret til at udnytte ejendommen eller en del af den erhvervsmæssigt og herved opnår de indtægter, som det forpagtede afkaster. Driften sker således for forpagterens regning og risiko. Aftaler om brug af maskinstation, pasningsaftaler, maskinfællesskaber og lignende er derimod ikke omfattet af lovens regler om forpagtning. Ved afgørelse af, om der er tale om et forpagtningsforhold, eller om der er tale om andre aftaleformer, f.eks. aftale om anvendelse

145 af maskinstation, pasningsaftale eller dyrkningskontrakt, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens 27 og 28, skal der lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives. En aftale, der angår driften af flere landbrugsejendomme, og hvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko, f.eks. hvor der er aftale om bonus eller deling af driftsudbytte, kan således være omfattet af reglerne om forpagtning i lovens 27 og 28. Bestemmelserne i lovens 27 og 28 gælder ikke for aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder, f.eks. aftaler om udbringning af husdyrgødning, slam eller lign. og om råstofindvinding eller anden begrænset ikkejordbrugsmæssig anvendelse, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet. Hvis der er tale om mindre arealer, der gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke ejerens jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet, f.eks. til elmaster, sømærker eller vindmøller, kræver dette ikke tilladelse efter lovens 28, jf. afsnit Landbrugsfællesskaber mv. Efter lovens 26, stk. 2, kan to eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme aftale helt eller delvis at drive deres bedrifter, der kan omfatte såvel ejede som tilforpagtede arealer, i fællesskab. Der stilles således ikke længere krav om, at en landbrugsejendom eller en landbrugsbedrift skal drives som en selvstændig bedrift. Det er en forudsætning, at der er tale om et reelt samarbejde mellem deltagerne, og at der ikke er tale om, at en landmand forpagter de øvrige landmænds bedrifter. De enkelte landmænd, som driver deres bedrifter i fællesskab, skal opfylde kravet om fast bopæl på de bedrifter, som de bringer med ind i fællesskabet. Hvis der ikke gælder et bopælskrav som følge af lovens erhvervelsesregler, fordi ejendommen har været ejet i mere end 8 år, kan bopælskravet også opfyldes af en bestyrer eller forvalter. Deltagerne i et sådant selskab kan uden tilladelse fra jordbrugskommissionen drive ejendommene via et driftsselskab, f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, hvor de enkelte deltagere alle ejer aktier eller anparter, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Det kræver heller ikke tilladelse, hvis driftsfællesskabet forpagter jorderne fra de ejendomme, der drives sammen. Det afgørende er, at der er tale om ejendomme, som de enkelte landmænd hver især lovligt ejer eller forpagter, og at der er tale om et reelt samarbejde mellem de enkelte deltagere. En person, der deltager i driftsfællesskabet, kan forpagte dele af landbrugsejendomme, der ejes af landbrugere uden for driftsfælleskabet, til samdrift med sin landbrugsejendom efter reglerne i lovens 28, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit 9.2, og lade de forpagtede arealer indgå i den fælles drift efter reglerne i lovens 26, stk. 2. I situationer, hvor et driftsfællesskab efter lovens 26, stk. 2, ønsker at forpagte en del af en landbrugsejendom, der ejes af en landbruger uden for fællesskabet, kræves som udgangspunkt tilladelse efter lovens 28, stk. 2. En tilladelse er dog ikke nødvendig, hvis de personer, der deltager i fællesskabet, opfylder betingelserne i lovens 16, stk. 2 eller 3, for at erhverve den pågældende ejendom, jf. lovens 27, stk. 3. Der kan dispenseres i situationer, hvor fællesskabet som forpagter overskrider begrænsningen på 500 ha eller højst 5 landbrugsejendomme eller 2 landbrugsejendomme ud over det lovligt ejede, jf. 70, stk. 5, nr. 2, i cirkulære om lov om landbrugsejendomme, idet fællesskabet som udgangspunkt kan opnå tilladelse til at drive en bedrift, der svarer til, hvad deltagerne hver for sig ville kunne erhverve og forpagte efter reglerne i lovens og 27 og 28. Bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber er ophævet, idet der ikke længere er behov for at opretholde særlige regler for landbrugsfællesskaber Aftaler om vindmøller mv. Aftaler om opstilling af mindre vindmøller på en landbrugsejendom kan som hovedregel indgås, uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. Ved opstilling af større vindmøller kan der være tale om at erhverve en del af en landbrugsejendom, hvor landbrugspligten ophæves, eller at erhverve en hel landbrugsejendom til etablering af en vindmøllepark, jf. 3, 12 og 62 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme Tinglysning af forpagtningskontrakter Efter 5 i bekendtgørelsen om tinglysning mv. skal en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom eller en del heraf for at kunne tinglyses enten 1) indeholde en erklæring afgivet af både ejer og forpagter om, at kontrakten er gyldig uden tilladelse efter lovens 27 og 28, eller 2) være ledsaget af en tilladelse efter lovens 27 og 28 til kontraktens indgåelse Opsigelse af lejemål Lov om landbrugsejendomme indeholder en regel om, at lejemål vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan opsiges med 6 måneders varsel, når boligen agtes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendomme eller som bolig for personer, der beskæftiges i bedriften, jf. lovens 28, stk. 3. Bestemmelsen om opsigelse af lejemål kan i forbindelse med ejerskifte bringes i anvendelse af såvel den hidtidige ejer som af erhververen Forsvarlig drift En landbrugsejendoms jorder kan uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme anvendes til ikke-jordbrugsmæssige formål, når der indhentes tilladelse til den omhandlede anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om planlægning eller lov om råstoffer, eller når den omhandlede anvendelse lovligt kan ske uden tilladelse efter de nævnte love, jf. 11 i lov om landbrugsejendomme.

146 Hvis landbrugspligten ønskes ophævet, skal der søges om dispensation efter reglerne i lovens 7, medmindre landbrugspligten kan ophæves ved landinspektørerklæring, jf. afsnit 6. Driften af jorderne til jordbrugsmæssige formål reguleres af lov om drift af landbrugsjorder. 10. Øvrige forhold Kontrol og tilsyn Jordbrugskommissionerne og Direktoratet for FødevareErhverv kan kontrollere erklæringer eller oplysninger mv. afgivet i henhold til lov om landbrugsejendomme, herunder til brug ved tinglysning af adkomst på en landbrugsejendom eller indgåelse af en forpagtningsaftale, jf. 12 i bekendtgørelsen om regionale jordbrugskommissioner mv. Direktoratet for FødevareErhverv registrerer en del af de oplysninger, der afgives i forbindelse med erhvervelse af landbrugsejendomme i direktoratets grundregister ELB (Erhvervelse af LandBrugsejendomme) med henblik på en efterfølgende kontrol af overholdelsen af loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for grundregistret ELB. Persondataloven giver de personer, der er registreret i registret, ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, direktoratet har registreret om de pågældende, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger Oplysningerne om bopælskrav kontrolleres således bl.a. ved samkøring med folkeregistret. Jordbrugskommissionerne og Direktoratet for FødevareErhverv kan i forbindelse med kontrollen indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold, jf. lovens 47. Jordbrugskommissionen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme mv. med henblik på kontrol af overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven, jf. 45, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme. Besigtigelse skal i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter normalt ske efter forudgående skriftlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, derved forspildes, jf. 80, stk. 3, i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme Omgåelse og proformaaftaler Jordbrugskommissionen kan gribe ind i situationer, hvor der er tale om omgåelse eller proformaaftaler. Omgåelse er aftaler, handlinger mv., der formelt og efter deres ordlyd ikke er i strid med loven, men som reelt alene har til formål at opnå et resultat, der er i strid med lovens hensigt. Om dette er tilfældet, beror på en fortolkning af loven, dens formål og forudsætninger. En sag, der gennemføres ved to på hinanden følgende handler inden for en kort periode, kan i visse situationer karakteriseres som omgåelse. Det kan f.eks. være en sag, hvor en landbrugsejendom afhændes for kort tid efter at blive købt tilbage igen på en sådan måde, at en nabo bliver afskåret fra at gøre fortrinsstilling gældende. Proformaaftaler fremtræder derimod udadtil med et andet indhold end det virkelige, og aftaleparterne er bevidste om denne uoverensstemmelse og har typisk en underliggende forståelse af dette retsforhold. En retstilstand, som har sit grundlag i en omgåelse eller en proformaaftale, kan under visse omstændigheder tilsidesættes i henhold til dansk rets almindelige principper. Hvis jordbrugskommissionen finder, at der er afgivet oplysninger, foretaget handlinger eller indgået proformaaftaler med henblik på omgåelse af reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan kommissionen i henhold til lovens bestemmelser eller regler fastsat i henhold til loven inden en vis frist kræve forholdet bragt til ophør eller tilbageført til tidligere retstilstand. Sker dette ikke, overgives sagen til politimesteren, jf. 83 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme Påbud om afhændelse og bødestraf Hvis betingelserne for erhvervelse af en landbrugsejendom eller en anpart i en landbrugsejendom ikke er opfyldt, kan jordbrugskommissionen i medfør af lovens 41 meddele erhververen påbud om at afhænde ejendommen inden for en frist på mindst 6 måneder og højst ét år. Hvis der er tale om et selskab, der har erhvervet en landbrugsejendom efter lovens 20, er det Direktoratet for FødevareErhverv, der meddeler et sådant påbud. Hvis et påbud om afhændelse ikke efterkommes, vil politimesteren bl.a. blive anmodet om at rejse tiltale mod den pågældende for ikke at have efterkommet det meddelte påbud med krav om tvangsbøder, indtil vedkommende enten opfylder lovens erhvervelsesbetingelser eller har afhændet ejendommen, jf. lovens 50 om bødestraf mv. Jordbrugskommissionen kan ligeledes anmode politimesteren om at rejse tiltale, hvis en ansøgning om tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom ikke indgives rettidigt, dvs. inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, jf. lovens 40 og Klageregler Afgørelser, der er truffet af jordbrugskommissionen, kan påklages til Direktoratet for FødevareErhverv, jf. 16 i bekendtgørelsen om regionale jordbrugskommissioner mv. Klageberettiget er enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Der kan således ikke klages over jordbrugskommissionens skønsmæssige afgørelser. Klage indsendes til jordbrugskommissionen, der videresender klagen med bemærkninger til Direktoratet for FødevareErhverv, jf. 81 i cirkulære om lov om landbrugsejendomme. Klage skal være jordbrugskommissionen i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, der ønskes påklaget. Jordbrugskommissionen kan genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Der kan ikke klages over afgørelser, der er truffet af Direktoratet for FødevareErhverv.

147 Direktoratet for FødevareErhverv, den 3. juni 2005 Arent B. Josefsen /Morten Blom Andersen

148 Bilag 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Oversigt over lovens regler mv Lovens formål mv Landbrugsejendomme 1.4. Forhold der ikke kræver tilladelse 1.5. Ansøgning om tilladelse 2. Oversigt over erhvervelsessituationer mv Hele landbrugsejendomme 2.2. Dele af landbrugsejendomme 2.3. Supplering af en landbrugsejendom 2.4. Samdrift og forpagtning 3. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone 3.1. Fast bopæl 3.2. Samlever 3.3. Stuehus 3.4. Landbrugsejendomme uden beboelsesbygning 3.5. Uddannelseskrav og uddannelsesattest 3.6. Selv drive ejendommen 3.7. Dyrkningsjorder, vedvarende græsarealer og naturarealer mv Fradragsarealer 3.9. Antal og areal af landbrugsejendomme, zonestatus Afstandsregel (10 km) Arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Familiehandel Væksthusgartnerier og planteskoler Lovlig adkomst i henhold til lov om landbrugsejendomme Ejerkreds ved familiehandel (lovens 15, 16 og 20) Erhvervelse af en anpart (sameje) af en landbrugsejendom Overdragelse fra ægtefælle, arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Familiehandel mv. Andre anpartserhvervelser, andelsbrug, bofællesskaber mv Medejer Vægtede ejerandele (pro rata) Fortrinsstilling til suppleringsjord 4. Landmandsselskaber Generelt om reglerne Holdingkonstruktioner Særlige aftaler mv. Indberetning om ændringer Ansøgning om dispensation Ansøgning til jordbrugskommissionen Ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv

149 5. Offentlige myndigheder, fonde og vandforsyningsanlæg Offentlige myndigheder Ekspropriation Præstegårde Afhændelse af et præstegårdsbrug, helt eller delvis Bortforpagtning Fravigelse af reglerne 5.4. Fonde Erhvervelse uden tilladelse Erhvervelse med tilladelse 5.5. Vandforsyningsanlæg 6. Ophævelse af landbrugspligt Ophævelse af landbrugspligt inden for planlagte områder Udstykning mv. af arealer i landzone Supplering af en boligparcel i landzone Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer. Jordbrugsparceller Landbrugsejendomme med flere beboelsesbygninger Bortfald af landbrugspligt (under 2 ha) Væksthusgartnerier og planteskoler Pelsdyrfarme 7. Oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning Generelt om reglerne Beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha Krav om samme ejerforhold Landinspektørerklæring 8. Omlægning af jorder Afstandsregel ved supplering Fortrinsstilling ved køb af suppleringsjord Hovedejendom undtaget for fortrinsstilling Deklaration om hvilende fortrinsstilling 9. Samdrift, forpagtning, forsvarlig drift mv Forpagtning af en hel landbrugsejendom Forpagtning af en del af en landbrugsejendom Pasningsaftaler, servitutter mv. Landbrugsfællesskaber mv. Aftaler om vindmøller mv. Tinglysning af forpagtningskontrakter Opsigelse af lejemål Forsvarlig drift 10. Øvrige forhold Kontrol og tilsyn Omgåelse og proformaaftaler Påbud om afhændelse og bødestraf Klageregler