Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Transkript

1 Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af årige, mens også mange af Københavns belastede omegnskommuner modtager mange udsatte tilflyttere. Omvendt udgør denne gruppe en meget lille del i de rige kommuner omkring København. Udkantskommuner og visse omegnskommuner bliver på den måde både belastet af deres egne udsatte grupper og af eksporten af udsatte grupper fra andre kommuner. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul og stud.polit Gyrithe Rosenlund Hansen 13. februar 2011 Analysens hovedkonklusioner Udsatte tilflyttere udgør 6,6 pct. af alle årige på Lolland. Det er førtidspensionister, personer på revalidering og kontanthjælpsmodtagere, som ikke er opvokset på Lolland, men bor på Lolland som voksne. Tilsvarende modtager andre udkantskommuner relativt mange udsatte tilflyttere. Belastede omegnskommuner til København som Albertslund og Brøndby modtager også mange udsatte tilflyttere, ligesom byerne Odense og Århus gør. Udsatte tilflyttere udgør en meget lille del i de rige kommuner omkring København. Således udgør andelen af udsatte tilflyttere under 1 pct. i kommunerne Dragør, Vallensbæk, Egedal og Allerød. Udkantskommuner og visse omegnskommuner bliver således både belastet af deres egne udsatte grupper og af eksporten af udsatte grupper fra andre kommuner. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Et af kendetegnene ved udkantsdanmark er, at der bor relativt mange udsatte grupper. Det er personer i de arbejdsdygtige aldre, som mere eller mindre permanent er uden for arbejdsmarkedet. En væsentlig årsag til, at der bor mange udsatte grupper i udkantsdanmark, er, at de modtager mange tilflyttere fra resten af Danmark, som er udsatte. Der foregår, hvad man kunne kalde en eksport af udsatte grupper fra vækstdanmark til udkantsdanmark. En måde at analysere dette på er ved at følge den samme generation af borgere over en årrække. Det giver mulighed for at undersøge, hvor personer, der bor i udkantsdanmark i deres voksne liv, er vokset op. Konkret er der i denne analyse set på personer, der i dag er i aldersgruppen år. Deres nuværende bopæl er så sammenholdt med deres bopæl som 15-årige. Metoden er beskrevet nærmere i boks 1. Boks 1. Metode sådan har vi gjort For at undersøge eksporten af udsatte grupper mellem kommunerne i Danmark er fem årganges flyttemønstre analyseret. Konkret er der set på de årgange, der var 15 år i årene og som er i aldersgruppen år i år. Bopælen som 15- årig er brugt som indikation på, hvilken kommune den enkelte er vokset op i. Og bopælen som årig er brugt som indikation af, hvor den enkelte bor som voksen. Der vil selvfølgelig også være en del, der flytter både før det fyldte 15 år og efter det fyldte 40 år. Ikke desto mindre er disse år valgt ud fra en betragtning om, at de fleste fortsat vil bo hjemme hos forældrene som 15-årig, og de fleste vil have færdiggjort en uddannelse som 36-årig. Derudover ligger der en begrænsning i det data der er tilgængeligt, og det er ikke muligt at få bopæl fra før 1980 i det tilgængelige data. De udsatte grupper er defineret som folk på førtidspension eller revalidering samt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Mange udsatte borgere flytter til udkantsdanmark I tabel 1 er der vist, hvor stor en andel af generationen af årige, der er blandt de udsatte grupper. De udsatte grupper er defineret som førtidspensionister, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer på revalidering. I tabellen er vist de 15 kommuner, hvor der bor den største andel af udsatte grupper blandt de årige. Dette er sammenholdt med, hvor stor en andel af dem der er vokset op i kommunen, som er blandt de udsatte grupper som voksne. Tabellen sammenligner altså, hvor stor en andel af en årgang, der er blandt de mest udsatte i en bestemt kommune med, hvor mange af de mest udsatte som kommunen selv har produceret (dvs. hvor mange af de 15-årige fra kommunen, som er i de udsatte grupper som voksen). Af tabellen fremgår det, at Lolland er den kommune, hvor flest af de årige er i de udsatte grupper. Næsten 11 pct. af de årige på Lolland er således i de udsatte grupper. Samtidig viser tabellen, at blot 5 pct. af dem, der boede i kommunen som 15-årige, er endt i den udsatte gruppe som årige. Der er altså sket en væsentlig tilflytning af udsatte til Lolland. Et tilsvarende mønster viser sig for andre kommuner, hvor der bor mange udsatte. For eksempel Odsherred og Morsø, der er de næste kommuner på listen over dem med flest udsatte. Her er mellem 7-8 pct. af de årige blandt de udsatte grupper, mens blot 4-5 pct. af dem, der boede i kommunen som 15-årige, er blandt de mest udsatte. 2

3 Ud over udkantskommunerne finder man de københavnske omegnskommuner Brøndby og Albertslund samt større byer som Århus, Odense og Esbjerg, hvor der også bor relativt mange udsatte. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Andel udsatte i generationen, bund 15 kommuner Andel udsatte, der bor i denne kommune som voksen Andel udsatte som er vokset op i denne kommune Forskel Relativ forskel Pct. Pct. Pct.point Pct. Lolland 10,8 5,1 5,8 114,7 Odsherred 7,9 4,7 3,2 67,0 Morsø 7,5 4,1 3,4 82,8 Brøndby 7,4 6,3 1,1 17,9 Odense 7,4 5,7 1,7 30,3 Kalundborg 7,3 6,3 0,9 14,8 Albertslund 7,3 4,7 2,5 53,0 Langeland 7,2 4,8 2,4 50,0 Guldborgsund 7,2 5,0 2,2 43,7 Århus 7,2 5,3 1,8 34,5 Esbjerg 7,1 5,4 1,8 33,1 Fredericia 6,9 5,2 1,7 32,7 Svendborg 6,7 5,7 1,0 18,2 Nyborg 6,6 5,3 1,3 23,4 Tønder 6,5 3,8 2,7 40,9 Anm: Tabellen vedrører de årige. Hjemegnskommune er opgjort som 15-årig, jf. boks 1. Ser man på de 15 kommuner med færrest udsatte blandt generationen af årige, gør det omvendte billede sig gældende. Disse kommuner har således færre udsatte boende som voksne, end de producerer. Den kommune med færrest udsatte blandt de årige er Vallensbæk, hvor blot 1,2 pct. af de årige er blandt de udsatte grupper. Samtidig er 3,7 pct. af dem, der er opvokset i kommunen, blandt de mest udsatte. En stor del af de udsatte er altså blevet eksporteret til andre kommuner i Danmark. Denne tendens er tydelig blandt de kommuner med færrest udsatte. Allerød, Dragør og Egedal er således de næste kommuner på listen, hvor under 1,5 pct. af generationen er blandt de udsatte. Omvendt er mellem 2-3 pct. af borgerne fra disse kommuner endt blandt de udsatte som årige. Der sker altså en høj grad af eksport af udsatte grupper fra de velstående kommuner til de mindre velstående kommuner. 3

4 Tabel 2. Andel udsatte i generationen, top 15 kommuner Andel udsatte, der bor i denne kommune som voksen Andel udsatte som er vokset op i denne kommune Forskel Pct. Pct. Pct.point Pct. Vallensbæk 1,2 3,7-2,5-67,3 Allerød 1,3 2,0-0,7-32,8 Dragør 1,5 2,8-1,3-47,9 Egedal 1,5 2,7-1,2-43,9 Gentofte 2,1 3,7-1,6-44,4 Relativ forskel Lyngby- Taarbæk 2,2 3,3-1,1-33,2 Hørsholm 2,2 2,2 0,0 1,7 Solrød 2,3 3,3-1,0-30,0 Rudersdal 2,3 3,6-1,3-35,2 Lejre 2,5 2,7-0,3-9,5 Furesø 2,5 3,8-1,4-35,4 Favrskov 2,8 3,0-0,2-5,5 Skanderborg 2,8 4,0-1,2-30,4 Hedensted 2,8 3,2-0,4-11,3 Rebild 3,1 3,7 0,6 18,5 Anm: Som tabel 1. I figur 1 og 2 er tendensen illustreret på landkort. Af kortene fremgår det, at udkantsområderne både producerer flest udsatte og har flest udsatte boende som voksne. Der er dog en tendens til, at de udsatte grupper i højere grad klumper sig sammen i udkantsområderne som voksne, end når man ser på barndomskommune. Figur 1. Andel udsatte der bor i denne kommune som voksen Figur 2. Andel udsatte der er vokset op i denne kommune Anm: Som tabel 1. 4

5 Udsatte tilflyttere udgør en stor belastning for udkantsdanmark Ovenstående tabeller og figurer viser nettoeffekten af til- og fraflytning mellem kommunerne. I dette afsnit fokuseres der på, hvor stor en belastning de udsatte tilflyttere udgør for de enkelte kommuner. Konkret ses der på, hvor stor en andel af samtlige indbyggere i aldersgruppen år, som udgøres af udsatte tilflyttere. Tabel 3 viser top 15 og bund 15 kommuner, hvor de udsatte tilflyttere udgør hhv. den største og mindste belastning. Af tabellen ses det, at Lolland Kommune er den kommune i Danmark, hvor de udsatte tilflyttere udgør den største belastning. Ud af samtlige indbyggere i aldersgruppen år, er de 6,6 pct. udsatte tilflyttere fra andre kommuner. Det vil sige, at 6,6 pct. af denne generation på Lolland er førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, som er kommet til Lolland fra andre steder i Danmark. Denne andel ligger en del over de næste kommuner på listen med mange udsatte tilflyttere. Næst efter Lolland er det således Odsherred, der modtagere flest udsatte tilflyttere, som udgør 4,8 pct. af generationen af årige i Odsherred. Herudover finder man udkantskommuner som Morsø, Langeland og Guldborgsund blandt de kommuner, hvor de udsatte tilflyttere udgør en stor andel af generationen. Ud over udkantskommunerne modtager de tre københavnske omegnskommuner Brøndby, Albertslund og Glostrup relativt mange udsatte tilflyttere, ligesom storbyerne Århus og Odense gør. I tabel 3 er de 15 kommuner, der modtagere relativt færrest udsatte grupper, ligeledes vist. Af tabellen fremgår det, at de ti kommuner, som modtagere færrest udsatte grupper, alle er velstillede kommuner omkring København. Således udgør andelen af udsatte tilflyttere under 1 pct. i kommunerne Dragør, Vallensbæk, Egedal og Allerød. Tabel 3. Andel af de årige i kommunen som er udsatte tilflyttere, top og bund 15 Top 15 kommuner Andel i pct. Bund 15 kommuner Andel i pct. Dragør 0,7 Lolland 6,6 Vallensbæk 0,9 Odsherred 4,8 Egedal 0,9 Brøndby 4,4 Allerød 0,9 Albertslund 4,4 Rudersdal 1,1 Århus 4,3 Solrød 1,3 Odense 4,3 Furesø 1,4 Morsø 4,2 Gentofte 1,5 Langeland 4,2 Lyngby-Taarbæk 1,5 Guldborgsund 4,2 Hedensted 1,5 Vordingborg 4,2 Tårnby 1,6 Glostrup 4,1 Hørsholm 1,7 Nyborg 4,1 Randers 1,7 Kalundborg 4,0 Skanderborg 1,7 Svendborg 4,0 Lejre 1,8 Norddjurs 3,9 Anm: Tabellen viser, hvor mange af de årige i den enkelte kommune, som er blandt de udsatte grupper og som ikke boede i samme kommune som 15-årig. Se boks 1 for nærmere forklaring. 5

6 I figur 3 er den ovenstående tendens illustreret på et landkort. Det fremgår tydeligt af kortet, at de kommuner, hvor der i forvejen bor mange udsatte, samtidig er de kommuner, som modtager mange udsatte fra andre kommuner. Det er således hovedsageligt udkantsdanmark og storbyerne, der modtagere mange udsatte fra andre kommuner i Danmark. Tendensen er særlig tydelig på Sjælland. Her eksporteres de udsatte grupper i meget høj grad til Lolland-Falster, Vestsjælland og de mest belastede omegnskommuner til København. Samtidig modtager de mest velstillede kommuner omkring København meget få udsatte grupper. Figur 3. Andel af personer i udsatte grupper der er tilflyttet kommunen, årige Anm: Som tabel 3. 6

7 Mange af de udsatte eksporteres fra København og omegn I tabel 4 er det undersøgt, hvor de udsatte, der eksporteres til bl.a. Lolland, kommer fra. Af tabellen ses det, at omkring 40 pct. kommer fra København og omegn, mens 11 pct. kommer fra Nordsjælland. Herudover kommer knap 40 pct. fra det øvrige Sjælland. Meget få kommer fra Fyn og Jylland. Et tilsvarende billede gør sig gældende for Odsherred, hvor langt hovedparten af de udsatte kommer fra København og omegn samt det øvrige Sjælland. Også for de to omegnskommuner, Albertslund og Brøndby er mønsteret, at de udsatte tilflyttere primært kommer fra København og omegn, mens meget få kommer fra Fyn og Jylland. For kommunerne Århus og Odense, som ligeledes tiltrækker mange udsatte, kommer de udsatte typisk fra områderne omkring de to byer. Over 40 pct. af de udsatte tilflyttere til Århus kommer således fra Østjylland, og yderligere knap 45 pct. kommer fra det øvrige Jylland eller Fyn. Meget få af de udsatte tilflyttere kommer fra Sjælland. For Odenses vedkommende kommer knap 2/3 af de udsatte tilflyttere fra Fyn og Sydjylland. Tabel 4. Hvor kommer de udsatte grupper fra? København og omegn Nordsjælland Øvrig Sjælland og Bornholm Fyn og Sydjylland Østjylland Vest- og Nordjylland Lolland 38,1 11,5 38,1 9,4.. Odsherred 44,6 6,5 41,3... Brøndby 79,6 8,2 8,2... Albertslund 63,8 8,5 17,0 10,6.. Århus 6,2 4,1 5,0 23,0 40,7 20,9 Odense 8,1 3,0 11,4 64,4 6,8 6,4 Morsø 8,6. 10,3 17,2 19,0 43,1 Langeland 22,2. 18,5 44,4 11,1. Guldborgsund 28,7 10,7 50,8.. 4,9 Vordingborg 32,7 7,7 48,1 6,7.. Anm: Som tabel 3.. angiver at der er for få observationer. Udkantsdanmarks udfordringer er hele landets udfordringer Der er flere årsager til den store tilflytning af udsatte grupper til udkantsdanmark. En væsentlig forklaring er, at boligpriser og leveomkostninger ofte er billigere i udkantsområderne. Dette rokker imidlertid ikke ved, at tilflytningen af udsatte grupper udgør en økonomisk belastning for udkantskommunerne, at udviklingen øger forskellene mellem rige og fattige kommuner i Danmark. Samtidig tydeliggør det faktum, at en del af problemerne for udkantsdanmark er, at de stærke flytter væk og udsatte grupper flytter til, at udkantsdanmarks problemer ikke blot er et problem for udkantsdanmark, men for hele landet. Forstærkes tendensen med nettoudvandring af ressourcestærke og tilflytning af udsatte grupper, vil forskellen mellem udkantsdanmark og resten af Danmark blive stærkere, og polariseringen mellem landsdelen øges. En vigtig del af løsningen er at få flere unge i uddannelse også børn fra udsatte familier, der i dag er bosat i udkantsdanmark. 7