Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
|
|
|
- Anne Marie Holst
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten i 010 og er således allerede tilbage på niveauet fra inden krisen. I gennemsnit har den rigeste procent oplevet en real stigning efter skat på næsten.000 kr. på bare ét enkelt år. Det svarer til en indkomstfremgang på over 17 pct. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 1. marts 01 Analysens hovedkonklusioner I analysen er der fokus på den rigeste procent blandt de -9-årige. Det er en eksklusiv gruppe på.000 personer, som alle har en indkomst efter skat på over kr. I gennemsnit har de en indkomst efter skat på knap 1, mio. kr. Den gyldne procent har haft en rekord høj indkomstfremgang i 010. I gennemsnit er den disponible indkomst således realt steget med næsten.000 kr., svarende til en indkomstfremgang på over 17 pct. på et enkelt år. Ser man længere tilbage i tid så er den gyldne procent indkomstmæssigt stukket af fra resten af befolkningen. I 198 var indkomsten for den gyldne procent ca. gange så stor som indkomsten for den brede befolkning. I 010 er indkomsten næsten 6, gange så stor, og den gyldne procent har haft en væsentlig større indkomstfremgang end andre har. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 77 Mobil [email protected] Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 77 Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V
2 Den gyldne procent har genvundet det tabte I denne analyse fokuseres der på den absolutte top blandt danskere i den erhvervsaktive alder. Konkret ses der på den ene procent af de -9-årige, som har de højeste disponible indkomster. Det er en eksklusiv gruppe på.000 personer, som alle har en indkomst efter skat på over kr. I gennemsnit har den gyldne procent en indkomst efter skat på knap 1, mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste (de 9 pct. af de -9-årige, som har en indkomst lige under den gyldne procent) en gennemsnitlig indkomst efter skat på 6.00 kr., og resten af de -9-årige har en indkomst efter skat på godt kr. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Den gyldne procent og de næstrigeste, 010, 01-prisniveau Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre Antal personer (1.000 personer),0,7.7, Andel af -9 årige (pct.) 1,0 9,0 90,0 Indkomst efter skat i kr. Nedre indkomstgrænse 7,7 7,8 - Øvre indkomstgrænse - 7,7 7,8 Gennemsnitlig indkomst 1.6,6 6, 1, Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Boks 1. Definition af den gyldne procent og de næstrigeste I analysen fokuseres på den ene procent af de -9-årige som har de højeste indkomster målt ved personlig disponibel indkomst. Den disponible indkomst er opgjort som Danmarks Statistiks officielle definition af den disponible indkomst og er indkomsten efter skatter og overførsler, men før udgifter til fx bolig osv. De næstrigeste som er defineret som resten af 10. decil. Dvs. de 9 pct. af de -9-årige som har den næsthøjeste indkomst, lige efter den gyldne procent. Gruppen af alle andre er de resterende 90 pct. af de -9-årige. Den gyldne procent har en samlet bruttoindkomst på knap, mio. kr. om året Som vist i tabel 1, udgøres den gyldne procent af personer, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på knap 1, mio. kr. Det er næsten gange så meget, som de næstrigeste har i disponibel indkomst og næsten 6½ gange så meget som alle andre. Ser man på sammensætningen af indkomsten, så har den gyldne procent en markedsindkomst (løn og virksomhedsindkomst) på 1,8 mio. kr. Det er 1, mio. kr. mere end 90 pct. af befolkningen har i gennemsnit. Ser man på formueindkomsten er der endnu større forskel mellem den gyldne procent af resten af befolkningen. Den gyldne procent har i gennemsnit en formueindkomst på ca kr. Det er gange så meget, som 90 pct. af befolkningen har. Dette giver en samlet bruttoindkomst for den gyldne procent på knap, mio. kr., hvilket er omkring mio. kr. mere end de 90 pct. af befolkningen har.
3 I tabel er indkomsterne for den gyldne procent sammenlignet med de næstrigeste og alle andre. Tabel. Indkomst for den gyldne procent, 010, 01-priser Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre kr. Markedsindkomst 1.766, 689,9 6, Formueindkomst 7,0 89,,6 Bruttoindkomst.9,9 80,8 9,9 Disponibel indkomst 1.6,6 6, 1, Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Den gyldne procent har genvundet meget af det tabte under krisen Den gyldne procent var den gruppe, der tabte relativt mest indkomst i forbindelse med finanskrisen. Gruppen ejer en meget stor del af aktierne, og et fald i aktiekursen rammer direkte på den rigestes procents indkomst. I det nyeste data-år, 010, har den gyldne procent dog vundet en stor del af det tabte tilbage, og realt er de stort set tilbage på niveauet fra før finanskrisen. I figur 1 er indkomstudviklingen for de tre grupper vist som et indeks, hvor år 00 er indeks. Man kan altså ikke sammenligne niveauerne mellem de tre grupper, men udelukkende udviklingen. Som det ses af figuren, havde den rigeste procent en meget høj indkomst fremgang frem til 007, hvor indkomsten samlet steg med 0 pct. siden 00. Det var meget mere end de næstrigeste, hvor indkomsten steg med knap 0 pct., og for alle andre, hvor indkomsten steg med 1 pct. Efter 007 faldt indkomsten dog markant for den gyldne procent, og meget af den store stigning fra de gode år blev tabt igen. Dette vender dog fuldstændig igen i 010, hvor den gyldne procent igen har store indkomstfremgange. Samlet er den gyldne procents indkomst således steget med 0 pct. siden 00, mens de næstrigeste har haft en stigning på knap 0 pct. og alle andre på knap 0 pct. Det er vist i figur 1. Figur 1. Udvikling i disponibel indkomst, indeks, 00=, faste priser Alle andre De næstrigeste Den gyldne procent Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Indkomsten er målt i faste 01-priser.
4 Meget høj indkomstfremgang i 010 for den gyldne procent Ser man alene på 010, som er det seneste dataår, har den gyldne procent haft en meget kraftig indkomstfremgang. I gennemsnit er den disponible indkomst således realt steget med næsten.000 kr., svarende til en indkomstfremgang på over 17 pct. på et enkelt år. Til sammenligning er indkomsten for de 90 pct. af befolkningen steget med under kr., svarende til en fremgang på,6 pct. Det er vist i tabel. Tabel. Vækst i disponibel indkomst, , faste 01-priser Gennemsnitligt disponibel indkomst i 010 Vækst fra Relativ vækst kr kr. Pct. Den gyldne procent 1.6,6,8 17, De næstrigeste 6,, 9,8 Alle andre 1, 7,8,6 Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Indkomsten er målt i faste 01-priser. En forklaring på den store indkomstfremgang for den gyldne procent i 010 er udover stigende aktiekurser og en stor lønfremgang, gennemførelsen af Forårspakke.0. Denne skattepakke gav således store skattelettelser i 010, og i gennemsnit gav Forårspakke.0 en skattelettelse på omkring kr. til den rigeste procent. Til sammenligning var den gennemsnitlige skattelettelse for alle andre voksne på omkring.00 kr. Den gyldne procent har haft en voldsom indkomstfremgang i løbet af de seneste årtier Ser man over en længere tidshorisont, har indkomstfremgangen for den gyldne procent også været større end for alle andre. Siden 198 er indkomsten for den gyldne procent steget med en faktor,, mens indkomsten for de næstrigeste er steget med en faktor 1,8. For alle andre har indkomstfremgangen været på omkring en faktor 1,6 i hele perioden. I figur er udviklingen i indkomsterne for de tre grupper vist på -årsintervaller. Udviklingen er indekseret, således at man kan sammenligne væksten i indkomsterne mellem de tre grupper, mens niveauerne ikke kan sammenlignes i figuren.
5 Figur. Udvikling i disponibel indkomst, indeks, 198= Alle andre De næstrigeste Den gyldne procent Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. I løbet af hele perioden er der nogle databrud i opgørelsen af den disponible indkomst. Indkomsten er målt i faste 01-priser. En anden måde at illustrere forskellen på er ved at se på forholdet mellem indkomster. I 198 var indkomsten for den gyldne procent ca. gange så stor som indkomsten for de 90 pct. af befolkningen. I 010 er indkomsten næsten 6, gange så stor for den gyldne procent, som for de 90 pct. at befolkningen. Den gyldne procent er med andre ord stukket af fra de andre indkomstgrupper. Den gyldne procent har også en stadig stigende andel af den samlede indkomstmasse. I 198 havde den gyldne procent,6 pct. af den samlede indkomstmasse blandt -9-årige, når man måler på disponibel indkomst. I 010 er dette vokset til, pct. af den samlede indkomstmasse. Ser man på bruttoindkomsten, så er den gyldne procents andel af den samlede indkomstmasse blandt -9-årige steget fra,6 pct. i 198 til 6 pct. i 010. Det er vist i figur. Figur. Den gyldne pct. andel af indkomstmasse Pct. Pct Bruttoindkomst Disp indkomst Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. I løbet af hele perioden er der nogle databrud i opgørelsen af den disponible indkomst. Ku -9-årige er taget med.
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Øget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Formuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig Der er en stigende geografisk indkomstforskel i København. Udviklingen er tydelig efter krisen: De rigeste områder oplever stor indkomstfremgang,
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
De fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland
Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Ny stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Udvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
