Fordeling af midler til specialundervisning
|
|
- Sven Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade København K. tlf
2 Indholdsfortegnelse 1. Formål Metode Population Metoden for den statistiske model Demografiske og socioøkonomiske karakteristika Data Afgrænsning af population Tre mulige socioøkonomiske fordelingsmodeller Socioøkonomisk fordeling på baggrund af alle elever Modeller med udgangspunkt i de svageste elever Fordeling af ressourcer til specialundervisning Valg af fordelingsmodel Bilag 1: Baggrundsvariabler... 12
3 1. Formål Hensigten med dette notat er at udvikle en model for fordelingen af specialundervisningsmidler mellem skolerne i Norddjurs Kommune. Udgangspunktet for en sådan model er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, givet elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. For at kunne opstille en fordelingsmodel, der tager hensyn til specialundervisningsbehov, estimeres først en statistisk model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika og sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole for skoleåret 2010/11. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen anvendes dernæst til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at få segregeret specialundervisning i Norddjurs Kommune, givet deres demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Desuden beregnes det forventede antal elever, der modtager segregeret specialundervisning, for skolerne i Norddjurs Kommune. Modellen giver dermed et faktabaseret bud på de relative specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i Norddjurs har. Den statistiske model kan anvendes som grundlag for en budgetfordelingsmodel, dvs. som et værktøj til fordeling af midler til specialundervisning mellem skoler i Norddjurs Kommune. 2. Metode 2.1. Population Populationsgrundlaget for modellen, der estimerer den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage specialundervisning, er alle godt danske folkeskoleelever i 1
4 skoleåret 2010/11 1. For alle eleverne er der indhentet oplysninger om dem selv og om deres forældres socioøkonomiske karakteristika Metoden for den statistiske model Den primære variabel i analysen er en oplysning om, hvorvidt den enkelte elev modtager specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Oplysninger om, hvilke elever der fik segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole, stammer fra registerdata indsamlet af Danmarks Statistik. De øvrige data om eleverne og deres forældre er indhentet fra en række forskellige registre i Danmarks Statistik. Der estimeres en såkaldt logitmodel, der tager højde for den særlige struktur i data, hvor den afhængige variabel er dikotom og kan antage to gensidigt udelukkende værdier (modtager af segregeret specialundervisning eller ej). Hovedformålet med opstillingen af den statistiske model er at producere estimater for det forventede antal elever, der modtager specialundervisning, baseret alene på demografiske og socioøkonomiske oplysninger om eleverne og deres forældre. I det følgende afsnit oplistes de forklarende baggrundsvariabler, der bruges i modellen Demografiske og socioøkonomiske karakteristika Udvælgelsen af indikatorer samt vægtningen af indikatorer i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse, hvor KORA bl.a. systematisk undersøgte, hvilke faktorer der på landsplan har betydning for tildelingen af specialundervisning 2. På baggrund af KORAs tidligere undersøgelse indgår følgende forklarende variable i modellen: For eleven: Køn, alder ved skolestart, adoptionsstatus og klassetrin. 1 Skoleåret 2010/11 er operationaliseret som begyndende d. 1. juli 2010 og sluttende d. 30. juni KREVI (2011). Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?. 2
5 For forældrene: Moderens alder, faderens alder, moderens civilstatus, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, forældrenes indtægt og forældrenes gennemsnitlige sociale status. 3. Data 3.1. Afgrænsning af population Modellen for den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning estimeres, som beskrevet ovenfor, på baggrund af oplysninger om alle elever i folkeskolen og deres forældre. I forbindelse med opstillingen af mulige måder at fordele specialundervisningsmidlerne på i Norddjurs Kommune begrænses populationen til at omfatte eleverne på kommunens folkeskoler. For skoleåret 2010/11 giver det en samlet population på i alt elever. Dertil lægges 77 elever, som i dette skoleår gik på Djurslandsskolen. De 77 elever, der i skoleåret 2010/11 gik på Djurslandsskolen, er ført tilbage til den skole, der henviste dem til specialskolen og indgår i skolens samlede elevtal. Derudover er der taget højde for, at disse elever typisk har en højere gennemsnitlig sandsynlighed for segregeret specialundervisning, givet deres socioøkonomiske karakteristika, end tilfældet er for de øvrige elever på de skoler, de tidligere gik på. For 361 elever har det ikke været muligt at indhente en eller flere af de socioøkonomiske baggrundsoplysninger. Den manglende information kan skyldes, at moderens eller faderens cpr-nummer ikke er angivet i Danmarks Statistiks registre. Da der er oplysninger om, hvilken skole de 361 elever går på, inkluderes de i beregningen af den fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i alle kommunens elever. Her indgår de med skolens gennemsnitlige sandsynlighed for at modtage specialundervisning. Det er imidlertid ikke muligt at sige, hvorvidt de er socioøkonomisk svage. Derfor indgår de ikke i de to eksempler på fordelingsmodeller, der tager udgangspunkt i henholdsvis de 20 % og 10 % socioøkonomisk svageste elever. Her er elevbestanden dermed
6 Ud af de i alt elever i skoleåret 2010/11 modtog 228 elever segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole. Det svarer til, at 5,5 % af kommunes elever blev henvist til specialundervisning. 4. Tre mulige socioøkonomiske fordelingsmodeller Midlerne til specialundervisning kan fordeles mellem skolerne på flere måder, hvor man samtidig tager hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. Én mulighed er at tage udgangspunkt i alle kommunens elever og lade hver enkelt elevs sandsynlighed for at få specialundervisning indgå i fordelingen af midler. Konkret betyder dette, at der for hver skole i kommunen beregnes en sandsynlighed for, at en tilfældigt udvalgt elev modtager specialundervisning. En anden mulighed er alene at fokusere på de socioøkonomisk svageste elever i kommunen og lade deres sandsynligheder for at modtage specialundervisning bestemme, hvordan specialundervisningsmidler fordeles mellem kommunens skoler. I praksis sker det ved at definere en grænse for, hvilke elever der er socioøkonomisk svage. Det kan fx være de 10 % svageste elever i kommunen (herefter kaldet højrisiko-elever ). Med viden om, hvordan højrisiko-eleverne er fordelt på skolerne, og hvordan deres individuelle sandsynligheder for specialundervisning varierer, kan skolernes relative specialundervisningsbehov herefter beregnes. I det følgende afsnit præsenteres en fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i den sandsynlighed alle elever på skolerne i Norddjurs har for at modtage specialundervisning. Derudover opstilles og præsenteres to fordelingsmodeller, hvor afgrænsningen af højrisiko-elever er henholdsvis de 10 % og 20 % svageste elever (opgjort på baggrund af socioøkonomiske kriterier). Dette for at illustrere de fordelingsmæssige konsekvenser, der er forbundet med sådanne modeller Socioøkonomisk fordeling på baggrund af alle elever Tabel 1 viser skolernes forventede specialundervisningsbehov, når der tages hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. 4
7 Tabel 1. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af alle elever Skole Antal elever* Andel af det samlede antal elever i kommunen (%) Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 16 0,4 % 2,8 % 0 0,2 % 0,58 Allingåbroskolen 156 3,7 % 5,5 % 9 4,3 % 1,15 Auning Skole ,2 % 4,7 % 42 20,9 % 0,99 Distrikt Vestre Voldby ,2 % 4,3 % 31 15,4 % 0,90 Glesborg Skole 168 4,0 % 5,3 % 9 4,6 % 1,15 Kattegatskolen ,2 % 5,2 % 45 22,5 % 1,11 Langhøjskolen 220 5,3 % 4,7 % 10 5,2 % 0,99 Mølleskolen 193 4,6 % 5,2 % 10 5,1 % 1,09 Rougsøskolen 264 6,3 % 4,3 % 12 5,9 % 0,93 Toubroskolen 147 3,5 % 5,0 % 8 3,8 % 1,08 Ørum Skole 377 9,0 % 4,1 % 16 7,8 % 0, Klasse-Center Djursland 186 4,5 % 4,8 % 9 4,4 % 0,98 Total % 4,8 % 202** 100 % 1,00 * Tæller også de af skolens tidligere elever, som nu går på Djurslandsskolen. ** I tabellen er skolernes forventede antal specialundervisningselever afrundet til hele elever hvorfor det totale antal afviger fra det summerede resultat, de hele tal giver. Det ses af tabellen, at der i alt var elever på skolerne i Norddjurs. Af dem forventes 202 elever, ud fra den statistiske model, at modtage specialundervisning. Det er 26 elever færre end de 228 elever, som rent faktisk modtog specialundervisning i skoleåret 2010/11. Det skyldes, at modellen er estimeret for alle elever i Danmark. Skolerne i Norddjurs Kommune henviser med andre ord oftere elever til segregeret specialundervisning, end man skulle forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund sammenlignet med andre kommuner. Derudover fremgår det af tabellen, at 193 elever i skoleåret 2010/11 gik på Mølleskolen. Det svarer til godt 4,6 % af kommunens samlede elevbestand. Den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en af Mølleskolens elever modtager specialundervisning, givet elevens socioøkonomiske baggrund, er 5,2 %. 5
8 Ved at gange skolens gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev modtager specialundervisning, med elevtallet, fås det antal specialundervisningselever, som skolen forventelig skulle have, givet elevernes socioøkonomiske baggrund. For Mølleskolen betyder det, at i alt 10 elever forventes at modtage specialundervisning. Ved at dividere skolernes andel af det samlede antal forventede specialundervisningselever med skolens andel af det samlede elevtal fås et udtryk for skolens specialundervisningsbehov. Specialundervisningsbehovet er et tal, der enten er større eller mindre end 1. Hvis tallet er mindre end 1, fx 0,95 indikerer det et relativt lille specialundervisningsbehov. Som følge af det lille behov tildeles skolen 5 % færre midler, end den ville have fået, hvis man alene fordelte midler på baggrund af elevtal. Omvendt får skolen 5 % flere midler, end den ellers ville have fået, hvis tallet er 1,05. For Mølleskolen giver denne beregning et specialundervisningsbehov på: 5,1 %/ 4,6 % = 1,09 3. Det vil sige, at Mølleskolen har et relativt stort specialundervisningsbehov og skal have 9 % flere midler, end den ville have fået i en situation, hvor der fordeltes midler på baggrund af en ren elevtalsmodel. I det følgende afsnit præsenteres en illustration af de fordelingsmæssige konsekvenser det vil have, hvis man vælger en fordelingsmodel, der alene tager udgangspunkt i de socioøkonomisk svageste elever Modeller med udgangspunkt i de svageste elever Tabel 2 viser skolernes specialundervisningsbehov, når der tages udgangspunkt i den femtedel af eleverne i kommunen, som har den højeste risiko for at modtage specialundervisning. 3 På grund af afrunding stemmer formlens resultat ikke, hvis den kun beregnes på første decimal. 6
9 Tabel 2. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af de 20 % svageste elever i Norddjurs Kommune Skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 0 0,0 % 0 0,0 % 0,00 Allingåbroskolen 29 13,8 % 4 4,6 % 1,24 Auning Skole ,4 % 19 22,2 % 1,04 Distrikt Vestre Voldby ,3 % 12 13,9 % 0,81 Glesborg Skole 38 11,1 % 4 4,9 % 1,22 Kattegatskolen ,2 % 20 23,7 % 1,17 Langhøjskolen 43 11,1 % 5 5,5 % 1,05 Mølleskolen 42 11,6 % 5 5,7 % 1,23 Rougsøskolen 40 10,4 % 4 4,8 % 0,76 Toubroskolen 27 12,1 % 3 3,8 % 1,08 Ørum Skole 51 11,0 % 6 6,5 % 0, Klasse-Center Djursland 35 10,8 % 4 4,4 % 0,98 Total ,3 % % 1,00 Som det fremgår af tabellen, svarer 20 % af kommunens samlede elevbestand til 762 elever 4. De 20 % socioøkonomisk svageste elever fordeler sig på skolerne i Norddjurs som angivet i tabellens første kolonne. Ud fra den statistiske model forventes 86 af disse elever at modtage specialundervisning. Knap halvdelen af de 192 elever, der samlet set forventes at modtage specialundervisning i hele kommunen, forventes således at komme fra den femtedel af eleverne, der har den højeste sandsynlighed for at modtage specialundervisning 5. Ved at sammenholde skolernes andel af det forventede antal specialundervisningselever i denne gruppe med deres 4 Som beskrevet i afsnit 3.1 kan 361 elever ikke beskrives socioøkonomisk, hvorfor den samlede elevbestand, der danner grundlag for tabellen er På grund af de manglede oplysninger om 361 elever er det forventede samlede antal specialundervisningselever 192 i denne model i stedet for de 202 fra tabel 1 7
10 andel af det samlede elevtal, fås igen et indeks for deres relative specialundervisningsbehov. Værdierne ligger typisk længere fra den neutrale værdi 1 end i tabel 1, hvilket indikerer, at fordelingen af de socioøkonomisk svageste specialundervisningselever er mere skæv end fordelingen af det samlede antal forventede specialundervisningselever. Tabel 3 viser skolernes specialundervisningsbehov, når der tages udgangspunkt i den tiendedel af eleverne i kommunen, som har den højeste risiko for at modtage specialundervisning. Tabel 3. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af de 10 % svageste elever i Norddjurs Kommune Skole Antal højrisikoelever* Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 0 0,0 % 0 0,0 % 0,00 Allingåbroskolen 12 21,6 % 3 4,7 % 1,26 Auning Skole 73 15,4 % 11 20,4 % 0,96 Distrikt Vestre Voldby 58 13,8 % 8 14,6 % 0,85 Glesborg Skole 19 14,4 % 3 5,0 % 1,23 Kattegatskolen 95 14,0 % 13 24,2 % 1,20 Langhøjskolen 24 13,3 % 3 5,8 % 1,11 Mølleskolen 23 14,5 % 3 6,1 % 1,31 Rougsøskolen 16 14,0 % 2 4,1 % 0,64 Toubroskolen 18 14,0 % 3 4,6 % 1,31 Ørum Skole 26 13,7 % 4 6,5 % 0, Klasse-Center Djursland 17 13,3 % 2 4,1 % 0,93 Total ,4 % % 1,00 Som det fremgår af tabellen, svarer 10 % af kommunens samlede elevbestand til 381 elever 6. De 10 % socioøkonomisk svageste elever fordeler sig på skolerne i 6 Se note 4 8
11 Norddjurs som angivet i tabellens første kolonne. Ud fra den statistiske model forventes 55 af disse elever at modtage specialundervisning. Knap en tredjedel af de 192 elever, der samlet set forventes at modtage specialundervisning i hele kommunen, forventes således at komme fra den tiendedel af eleverne, der har den højeste sandsynlighed for at modtage specialundervisning 7. Som det fremgår af tabellens sidste kolonne, ligger indeksværdierne for skolernes relative specialundervisningsbehov typisk længere fra den neutrale værdi 1 end i både tabel 1 og 2. Fordelingen af de socioøkonomisk allersvageste specialundervisningselever er med andre ord mere skæv end fordelingen af de næstsvageste og fordelingen af det samlede antal forventede specialundervisningselever. Mens specialundervisningsbehovet, jf. tabel 1, for Mølleskolen er 1,09 i fordelingsmodellen, der baserer sig på alle elever i kommunen, stiger specialundervisningsbehovet til 1,23 og 1,31 for de fordelingsmodeller, der tager udgangspunkt i de henholdsvis 20 % og 10 % højrisiko-elever. Omvendt falder Rougsøskolens specialundervisningsbehov fra 0,92 over 0,76 til 0,64, når der anvendes en mere snæver afgrænsning af højrisiko-elever. 5. Fordeling af ressourcer til specialundervisning I tabel 4 er kommunens ramme for ressourcerne til specialundervisning i 2013 fordelt mellem skolerne på baggrund af en fordelingsmodel, der udelukkende tager højde for skolernes elevtal (kolonne 1) samt en fordelingsmodel, der tager højde for den socioøkonomiske baggrund for alle kommunens elever (kolonne 2). Derudover er det vist, hvordan rammen fordeles, hvis man alene ønsker at fokusere på elever, der har særlig høj sandsynlighed for at modtage specialundervisning. I de to eksempler er grænserne for højrisiko-elever sat til henholdsvis 10 % og 20 % af skolens samlede elevtal (kolonne 3 og 4). 7 Se note 5 9
12 Tabel 4. Fordeling af rammen efter fire forskellige fordelingsmodeller (kr.) Skole Kr. fordelt ud fra elevandel Kr. fordelt med udgangspunkt i elevernes socioøkonomiske baggrund Alle elever De 20 % svageste De 10 % svageste Anholt Skole Allingåbroskolen Auning Skole Distrikt Vestre Voldby Glesborg Skole Kattegatskolen Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Toubroskolen Ørum Skole Klasse-Center Djursland Total Som det fremgår af tabellen, har det økonomisk betydning for den enkelte skole, om specialundervisningsmidlerne fordeles efter elevtal eller efter en af de tre modeller, der tager højde for et beregnet specialundervisningsbehov. Og jo mere snævert man fokuserer på højrisiko-elever, jo større er den økonomiske forskel typisk ift. en situation, hvor midlerne fordeles efter elevtal Valg af fordelingsmodel Valget af fordelingsmodel afhænger af, hvilke antagelser man gør sig om udgifterne til de enkelte specialundervisningselever. Forventer man, at enhedsudgiften til de elever, som rent faktisk visiteres til specialundervisning, er uafhængig af deres statistiske sandsynlighed for at blive visiteret, er det matematisk korrekte at anvende en model med den socioøkonomiske baggrund for alle elever. Forventer man omvendt, at der blandt de faktisk visiterede vil være højere enhedsudgifter til de ele- 10
13 ver, der statistisk set har den største sandsynlighed for at blive visiteret, taler dette for at anvende en model, der skeler til fordelingen af højrisiko-elever på skolerne. Eventuelt kunne man anvende en blandingsmodel, som både tager udgangspunkt i alle eleverne i kommunen samt skeler til fordelingen af højrisiko-elever. En sådan model vil dog blive kompleks at vedligeholde fremover. KORA har ikke kendskab til undersøgelser, der peger i retning af forskellige enhedsudgifter for faktisk visiterede specialundervisningselever med forskellige statistiske sandsynligheder for visitation. Dette taler for at anvende fordelingsmodellen, der tager udgangspunkt i alle elevers socioøkonomiske baggrund. Det samme gør et hensyn om at anvende en model, som er relativt simpel at vedligeholde fremover, og som giver en relativt stabil tildeling af ressourcer til den enkelte skole fra år til år. 11
14 Bilag 1: Baggrundsvariabler Tabel 5. Definitioner for forklarende variabler Variabel Beskrivelse Elevernes demografiske karakteristika Køn Eleven er en dreng Alder ved skolestart Elevens alder i dage ved start i 1. klasse Adoption Eleven er adopteret Klassetrin Elevens klassetrin Forældrenes demografiske og socioøkonomiske karakteristika Moderens alder Mors alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Faderens alder Fars alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Moderens civilstatus Mor civilstatus er ægteskab Forældres gennemsnitlige uddannelsesniveau Mors og fars gennemsnitlige uddannelseslængde antal år for højest fuldførte uddannelse ud over folkeskolen. Følgende skøn er anvendt ud fra oplysninger om højest fuldførte uddannelse. Erhvervsfaglig udd: 2 år; gymnasial udd. 3 år; kvu: 5 år; mvu eller bachelor: 6 år; længere videregående udd.: 8 år; forskerudd: 11 år. Forældres gennemsnitlige sociale status Gennemsnit for klassificering af forælders stillingsbetegnelse. Forældres gennemsnitsindkomst Mors og fars gennemsnitlige årsindkomst i årene fra 2006 til
Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereSøren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune
Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet
Læs mereFordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune
Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus
Læs mereANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter
Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Vordingborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereRessourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017
Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter
Notat Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter Jacob Seier Pedersen Specialundervisningsbehov i Allerød Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-07-2
Læs mereSkolernes sociale profil
Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter
Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Favrskov Kommunes skoledistrikter Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede faktorer Specialundervisningsbehov i Favrskov
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter
Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En socioøkonomisk tildelingsmodel Specialundervisningsbehov i Viborg Kommunes skoledistrikter En
Læs mereVEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereOPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November 2017 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SOCIAL PROFIL, METODE... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score...
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Sønderborg Kommune
Rapport Specialundervisningsbehov i Sønderborg Kommune En socioøkonomisk tildelingsmodel Søren Teglgaard Jakobsen Specialundervisningsbehov i Sønderborg Kommune En socioøkonomisk tildelingsmodel VIVE og
Læs mereThomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune
Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet
Læs mereSkoleanalyse Faktaark
Skoleanalyse Faktaark Indhold OVERSIGTSKORT SKOLEDISTRIKTERNE...6 ALLINGÅBRO BØRNEBYS SKOLEDISTRIKT...7 Samlet antal elever og klassestørrelser i skoleåret 2015/2016...7 Antal indskrevne børn i den kommunale
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereUdvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter
Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter 21-224 Oversigtskort Skoledistrikterne Anholt Skole og Børnehave Ørsted Børneby Børneby Glesborg Allingåbro Børneby Vivild Børneby Distrikt Ørum Vestre
Læs mereRessourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge
Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter
Notat Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter Thomas Astrup Bæk og Jacob Seier Petersen Specialundervisningsbehov i Fredensborg Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatterne, 2017
Læs mereBilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne
Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt
Læs mereOpgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014
Opgørelse over antal børn i kommunale skoler og SFO i 2013 og 2014 Antal børn i kommunale skoler 1. august 2013 1. august 2014 forskel antal børn forskel i % 0. klasse 373 311-62 -16,62 1. klasse 336 360
Læs mereBILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL
BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereBilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning
Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller
Læs mereEvaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet
Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende
Læs mereDen økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune
Jacob Seier Petersen, Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Den økonomiske styring af specialundervisningsområdet i Randers Kommune En gennemgang af udvikling og styringspraksis Den økonomiske
Læs mereSOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE
SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereSpecialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter
Notat Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes er Jacob Seier Pedersen og Thomas Astrup Bæk Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes er VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-08-9 Layout:
Læs mereUdvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter
Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter 21-226 Oversigtskort Skoledistrikterne Anholt Skole og Børnehave Ørsted Børneby Børneby Glesborg Allingåbro Børneby Vivild Børneby Distrikt Ørum Vestre
Læs mereForslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet
Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereNotat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet
Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereAftale om ny skolestruktur
Aftale om ny skolestruktur 1 Norddjurs 22. august 2018 Aftale om ny skolestruktur Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftalen er
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereSpecialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereBind 3: Faktaoplysninger
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Læsevejledning Kvalitetsrapporten for 2017 består som i de forrige år af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser
Læs mereAALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mereBind 3: Faktaoplysninger
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og
Læs mereBind 3: Faktaoplysninger
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og
Læs mereUdviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet
Jacob Seier Petersen, Anne Line Tenney Jordan, Jesper Wittrup og Peter Holdt-Olesen Udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet Udviklingen i Københavns
Læs mereRessourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov
Notat Ressourcetildelingsmodel for almen undervisning af elever med særlige behov Folkeskolers socioøkonomiske udgiftsbehov til inkluderende specialundervisning i Københavns Kommune Jacob Seier Petersen
Læs mere0,78646558 Drej på faktoren, så budget og model passer - tallet til højre skal være tæt på 0
Ressourceberegningsmodel for Norddjurs Kommune - Scenario m.strukturændring Forudsætninger: Kun ressource til almenundervisning. Der opereres med en "startsats" til de faste udgifter, der er uafhængige
Læs mereJacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil. Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune
Jacob Nielsen Arendt og Astrid Kiil Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune Publikationen Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereSocioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4.
Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013 Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske
Læs mereAnalyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Analyse af udviklingen i det socioøkonomiske udgiftsbehov på specialundervisningsområdet KORA (Det
Læs mereFakta om folkeskolen Djursland i tal
Fakta om folkeskolen Djursland i tal Inspirationsmateriale om folkeskolerne i Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2019 Bilag til den skriftlige beretning ved Kreds 134 Djurs Lærerforenings generalforsamling.
Læs mereElev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereVelkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016
Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde
Læs mere1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune
Notat Dato: 09.08.2017 Reference: Dataanalyse Tlf.: 89 59 33 05 E-mail: adss@norddjurs.dk 1. Til- og fraflytning i Norddjurs kommune Denne rapport viser andelen af til- og fraflyttede borgere på en LAP
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereSocioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler
Læs mereStyregruppen for Analyse af folkeskoleområdet Budget 2017 og overslagsår
Spørgsmål Nedbrydning af skolebudget Nr. Bilag 3 (mio. kr. i 2016-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter Indtægter Netto - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt:
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereAftale om ny skolestruktur
Aftale om ny skolestruktur 1 Norddjurs 25. september 2018 Aftale om ny skolestruktur Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti. Aftalen er bilag til budgetaftale 2019-2022. I forbindelse
Læs mereBudgetfordeling på skoleområdet. Peter Holdt-Olesen Slide 1
Budgetfordeling på skoleområdet Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 1 Peter Holdt-Olesen 6 år med budgetlægning, økonomistyring og analyser i Århus Kommune 6 år som souschef i KREVI pho@index100.dk Tlf.
Læs mereElevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereUdviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov
Rapport Udviklingen i Aarhus Kommunes udgiftsbehov En analyse af udgiftsbehovet på det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet Jacob Seier Petersen og Mikkel Munk Quist Andersen Udviklingen
Læs mereINTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK
INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Supplerende undervisning 4. Tilbud og aktiviteter
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereStyregruppen for Analyse af folkeskoleområdet Budget 2017 og overslagsår
2017 og overslagsår Spørgsmål Skolernes vikarudgifter Nr. 1 (mio. kr. i 2016-priser) 2017 2018 2019 2020 Udgifter Indtægter Netto - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt:
Læs mere