KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
|
|
- Robert Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58
2 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146 Heraf kommunale folkeskoler: 2661 Gennemsnitlig skolestørrelse: 372 Inklusionsprocent: 2009: 93,3 2012/2013: 93,8 * Overblik over styrings- og budgetmodellen Økonomiske incitamenter har en væsentlig rolle i styringen, i det ca. 43 pct. af specialundervisningsbudgettet er decentraliseret til de almene skoler ud fra socio-økonomiske kriterier. Den enkelte skoles specialundervisningsbudget afhænger blandt andet af en socioøkonomisk budgetmodel. De økonomiske incitamenter står dog langt fra alene. Dette er kombineret med central styring på en række områder og værdibaserede ledelsestiltag. Udgangspunktet for en ny budgetmodel var en besparelse på skoleområdet men siden har det bærende økonomiske princip været, at midler sparet på specialundervisning i segregerede tilbud, overføres til de almene skoler. Der er et centralt budget til specialskoler (internt og eksternt). De almene skoler skal ikke betale, hvis en elev fra skolen visiteres til en specialskole. Budgettet til specialklasser på de almene skoler er derimod decentraliseret, og elevens bopælsdistrikt betaler en fast takst, når en elev visiteres til en specialklasse. Derudover har skolerne et budget supplerende specialpædagogisk bistand. Visitation af elever til specialundervisning både på specialskoler og i specialklasser på de almene skoler sker via PPR. Kapacitetsstyringen af kommunens specialpædagogiske tilbud (specialskole og specialklasser) foregår ligeledes centralt. Oplysningerne er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (2013). Dog er inklusionsprocenten for 2009 hentet fra KREVI (2011) og inklusionsprocenten fra 2012 er hentet fra UNI-C - Styrelsen for IT og Læring, februar 2014 Kerteminde Kommune har i perioden gennemført flere skolestrukturændringer. En vigtig forudsætning for decentraliseringen af specialundervisningsbudgettet Fra skoleåret 2011/12 oprettede Kerteminde Kommune sit eget specialpædagogiske skoletilbud, Mesingeskolen. Skolen har 26 elever i 2013/14, mens antallet af elever på eksterne specialskoler er reduceret med 55 elever siden etableringen. *Ifølge Kerteminde Kommune er de indberetninger, der ligger til grund for inklusionsprocenten i 2012 behæftet med fejl, da nogle specialskoleelever er medregnet to gange. Den reelle inklusionspct. er derfor højere. Ifølge kommunens egne tal 96 i
3 Baggrund Kerteminde Kommune har siden 2011 iværksat forskellige tiltag med henblik på at øge graden af inklusion på folkeskoleområdet. Kerteminde Kommunes tanker om inklusion bygger på Børne- og Ungepolitikken og Skolepolitikken samt på Undervisningsministeriets definition af inklusion: En elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse. Et centralt element har været en ny budgetmodel. Baggrunden for indførelse af den nye budgetmodel var bl.a. et ønske om at sende færre elever til specialskoler i andre kommuner; samtidig at flytte midler fra specialområdet til almenområdet; samt en konstatering af, at andelen af elever visiteret til specialundervisning varierede meget mellem skolerne. Fra 2010/11 til 2011/12 blev skoleområdets budget reduceret med ca. 4 pct. (med et fald i elevtallet på ca. 2 pct.), men siden besparelser i 2011/12 er den samlede økonomiske ramme for skoleområdet kun reduceret med 1,6 pct. til trods for et yderligere fald i elevtallet på 6,1 pct. Specialundervisningsbudgettet er i samme periode reduceret med 5,3 pct., hvilket faktisk indebærer, at man har været i stand til at udvide budgettet på almenområdet med 0,8 pct. trods faldende elevtal. Det bærende økonomiske princip har således været, at midler sparet på specialundervisning i segregerede tilbud, overføres til de almene skoler. Konteksten Kerteminde Kommune har i perioden gennemført flere skolestrukturændringer med det formål at optimere både den faglige og økonomiske drift af skolevæsenet. Kerteminde Kommune arbejder ud fra en helhedsskoletankegang. Skolerne er bevidste om, at anvende pædagogers og læreres forskellige kompetencer i forhold til at udvikle elevernes faglige og sociale kompetencer i et stærkt og trygt fællesskab i en sammenhængende skoledag. Ifølge Danmarks Statistik modtog ca. 7 pct. af eleverne specialundervisning i 2012, men dette tal er ifølge kommunen for højt, da nogle specialskoleelever er blevet indberettet to gange. Pr. 1. august 2014 vil inklusionsprocenten være 95,7. I Kerteminde Kommune findes seks folkeskoler og et 10. klassecenter. Børn og Ungeforvaltningen er organiseret i en koncernstruktur, hvor direktøren, skole-/dagtilbudschefen og børne-/familiechefen udgør en samlet ledelse. 60
4 Styringsmodel Med indførelsen af den nye budgetmodel, hvor en betydelig del (ca. 43 pct.) af specialundervisningsbudgettet er decentraliseret til de almene skoler ud fra socioøkonomiske kriterier, spiller økonomiske incitamenter en væsentlig rolle i Kerteminde Kommunes styringsmodel i forhold til inklusion. Formålet med at bruge en socioøkonomisk budgettildeling som styringsmodel er, at imødekomme et ønske om en mere fair fordeling af ressourcer på tværs af skoledistrikter og at give incitamenter til at bremse brugen af segregeret specialundervisning og dermed udgifterne hertil. De økonomiske incitamenter står dog langt fra alene. Dette er kombineret med central styring på en række områder og værdibaserede ledelsestiltag. Visitation af elever til specialundervisning både på den interne og eksterne specialskoler samt i specialklasser på de almene skoler sker via PPR ud fra centralt fastsatte retningslinjer og procedurer. Kapacitetsstyringen af kommunens specialpædagogiske tilbud (specialskole og specialklasser) foregår ligeledes centralt. Det har været en bevidst strategi at reducere antallet af specialklasser for at undgå en såkaldt stærekasseeffekt. Det samlede antal pladser i specialklasser fastlægges således centralt, hvorefter PPR og skolerne i fællesskab finder frem til den optimale udnyttelse af de pladser, der er til rådighed. Som det tredje ben i arbejdet med øget inklusion arbejdes med øget forældreinvolvering, kompetenceudvikling af personale og udvikling af en inklusionskultur. Her er den grundlæggende filosofi, at de nødvendige ressourcer, kompetencer og viden findes på skolerne, så opgaven består i at sikre, at de kommer i spil. Dette er bl.a. blevet understøttet af tilførsel af puljemidler målrettet skolernes arbejde med udvikling af inkluderende læringsmiljøer, og ved at indgå som samarbejdskommune i Undervisningsministeriets inklusionsudviklingsprojekt. Inklusionsprojektet består af en udgående enhed med læringskonsulenter med fokus på inklusion, der sammen med kommunerne skal udvikle stærke børnefællesskaber, hvor lærere og pædagoger arbejder kvalificeret med at skabe inkluderende læringsrum. Forandringsproces Kerteminde Kommune har valgt at starte ud med at decentralisere den del af specialundervisningsbudgettet, der vedrører dels elever i specialklasser og dels den specialpædagogiske bistand, der gives til elever i almindelige klasser. Midler til elever på specialskoler (internt og eksternt) er på nuværende tidspunkt ikke decentraliseret. Fra skoleåret 2011/12 oprettede Kerteminde Kommune sit eget specialpædagogiske skoletilbud, Mesingeskolen. Formålet med etableringen af Mesingeskolen har været at sende færre elever ud af kommunen til specialskoler - både efter ønske fra forældrene og ud fra en økonomisk og faglig betragtning. I 2013/14 er der indskrevet 24 elever på Mesingeskolen. Siden etableringen af skolen er antallet af elever på eksterne specialskoler samtidig reduceret med 55 elever. I kommunens arbejde med forandringsprocessen, har skolelederne i høj grad været inddraget i både forberedelse af beslutninger og implementering. Det er sket i forbindelse med at få inklusion til at blive en del af grundtænkningen på hele folkeskoleområdet og ikke kun hos forvaltningen. For at skabe en kultur, der skal fremme inklusionen, har skolerne fået tilført midler til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Samtidig er der arbejdet målrettet med kompetenceudvikling af personale. Der er desuden et stort fokus på at styrke skolernes kompetencecenter og ressourceteams og på at eksperterne skal være ude på skolerne og vejlede kollegerne. Samtidig prioriteres teamsamarbejdet mellem lærer og pædagog som et vigtigt element i inklusionsprocessen. Der lægges også stor vægt på at den bedste inklusion på skolerne sker hvor lærere, elever og forældre arbejder sammen. 61
5 BUDGETMODELLEN Budgettildeling til skoleområdet Det kommunale budget på skoleområdet er opdelt i budgetrammer til folkeskolen ( kl.), SFO, specialundervisning og en række andre (mindre) konti. Specialundervisningsrammen er delt i et budget til specialskoler og et til specialklasser og supplerende støtte. Overførsel mellem budgetrammerne kræver formelt kommunalbestyrelsens godkendelse. Budgettildelingen til folkeskolen afhænger af både elev- og klassetal. Budgettildeling til den enkelte skole Skolernes budget til den almene undervisning dvs. langt størstedelen af det samlede budget - afhænger af både elev- og klassetal. Den 29. elev udløser automatisk en ny klasse. Specialundervisningsbudgettet kan opdeles i tre: 1. Et centralt budget til specialskoler (ca. 58 pct.) 2. Et decentralt budget til specialklasser på de almene skoler (ca. 18 pct.) 3. Et decentralt budget til supplerende støtte i almenundervisningen (ca. 25 pct.) Budgettet til specialskoler ligger som nævnt centralt og de almene skoler skal ikke betale, hvis en elev fra skolen visiteres til en specialskole. De almene skoler, der har en eller flere specialklasser tildeles et fast budget (afhængigt af antallet af elever) til specialklasserne. Når en elev visiteres til en specialklasse betaler elevens bopælsdistrikt en fast takst svarende til den gennemsnitlige udgift til en specialklasseelev. Der sker således i princippet afregning mellem skolerne i forhold til specialklasser, selvom afregningen i praksis foregår via budgettildelingen. Derudover har skolerne et beløb til supplerende støtte i skolernes almene undervisning, som skolerne selv kan råde over. Midlerne er øremærket til inklusion. Den enkelte skoles specialundervisningsbudget afhænger blandt andet af en socioøkonomisk budgetmodel. Fordelingen baseres på en statistisk model, der ud fra en række demografiske og socioøkonomiske risikofaktorer (elevens køn, alder, etniske oprindelse, mors uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, husstandsindkomst og om elevens biologiske forældre bor sammen) estimerer antallet af elever i skoledistriktet, man kan forvente vil modtage forskellige typer af segregeret specialundervisning (KORA, 2013). På baggrund af skolernes socioøkonomiske indeks tildeles skolerne fra 88 % til 120 % af det beløb, de ville have modtaget ud fra en ren elevtalsafhængig tildeling. Hensigten er således at opnå en mere objektiv og retfærdig fordeling af specialundervisningsmidlerne. 62
6 Opfølgning Der foretages løbende budgetopfølgning med henblik på at iværksætte korrigerende handlinger ved større budgetafvigelser. Der er også fokus på, hvordan den enkelte skole vælger at udmønte de midler, der er afsat til inklusion ikke i form af kontrol, men i form af en dialog med henblik på videndeling og læring. Der sker pt. ingen specifik opfølgning på faglighed og trivsel blandt elever med behov for specialpædagogisk bistand, udover kommunens generelle opfølgning på bl.a. faglige resultater og trivselsundersøgelser blandt alle elever. Forvaltningen forventer dog at udvikle specifikke mål for inklusion i de kommende år. Derudover forventes en evaluering af modellen om ca. ét år. Modellens styrker Ved at omfordele midler (ca. 11 mio. kr.) fra segregerede specialtilbud til supplerende støtte på de almene skoler, har man givet skolerne et råderum til at arbejde mere inkluderende. Samtidig belønnes de skoler, der formår at arbejde inkluderende. Modellen er et godt værktøj, som kan give pejling om, hvordan skolerne klarer inklusionsopgaven. Desuden giver modellen en gennemskuelig, legitim og retfærdig fordeling af specialundervisningsmidler, hvor forældre, lærere og andre kan se, hvorfor midlerne fordeles, som de gør. Udfordringer og læring under vejs Kerteminde Kommune overvejede oprindeligt at decentralisere en større del af specialundervisningsbudgettet, men vurderer det pt. som en fordel, at man har valgt at decentralisere en mindre del som start. Man skal ikke slå et for stort brød op til at starte med, da det kan blive en voldsom overgang for skoler, der hidtil har visiteret mange elever til specialklasser/-skoler og medføre stor usikkerhed for især små skoler. Man overvejer dog, om midler til kommunens egen specialskole skal omfattes af modellen på et senere tidspunkt. Modellen har især fokus på at skabe inklusion for ressourcesvage/fagligt svage elever. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er dermed også, hvordan man i højere grad kan understøtte inklusion af de fagligt stærkeste elever. 63
IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereCASEBESKRIVELSER 4 27
4 CASEBESKRIVELSER 27 BRØNDBY KOMMUNE Casebeskrivelse 28 Overblik Region: Hovedstaden Kommunestørrelse: 34.210 Socioøkonomisk indeks: Høj Antal folkeskoler: 4 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever:
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereEvaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet
Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende
Læs mereBilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning
Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller
Læs mereBudgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger
Budgetnotat Kilden Baggrund Det forventede regnskab samlet for Kilden Børne- og Ungeunivers viser ved årets anden økonomivurdering (ØKV2) et forventet merforbrug på 2.850.000 kr. Kildens økonomi blev samlet
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereForslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde
Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde November 2018 www.ballerup.dk Principper for modellen Alle børn skal have et skoletilbud, hvor de trives, lærer og udvikler sig. Tidlige
Læs mereElever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt
Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som
Læs mereTildelingsmodel klasse- og elevtildeling
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereBUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET
BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0 Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereINKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014
INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner Undervisningsministeriet 11. juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 1. Indledning 2. Styringsmodeller 3. Tværgående mønstre 4. Casebeskrivelser
Læs mereAfdækning af reduktionspotentialer
Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?
Læs mereVedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur
Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:
Læs mereSpecialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune
Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune Baggrund for ændring af folkeskoleloven i 2012 Stor vækst i antal af elever med behov for specialpædagogisk bistand Almenundervisningen ønskes
Læs mereTemadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET
Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Sagsnummer: 16/34709 Sagsansvarlig: AMB Beslutningstema: En første temadrøftelse om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereKommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D
Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs mereEVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING
EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE UDVALGET FOR LÆRING 2. NOVEMBER 2015 PROGRAM Formål og metode Den eksisterende model Overordnet vurdering Den elevtalsafhængige tildeling
Læs mereSpecialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011
Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning
Læs mereSkoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to
Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mere25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.
Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereFormålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mere2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.
BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side
Læs mereSTYRINGSMODELLER 2 11
2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereSkolen betaler for pladser til ekskluderede elever.
NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereI dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.
Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereSkoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15.
Skolernes ressourcefordeling for skoleåret 2015/16 Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15. Der er dog indarbejdet en enkelt ændring i forhold
Læs mereHermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.
Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.
Læs mereTildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning
Læs mereEvaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet
Vedrørende: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnavn: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnummer: 17.03.00-A00-1-15 Skrevet
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereFolkeskolens økonomi i Dragør Kommune 2019
Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune 2019 Forelagt Skoleudvalget den 12. september 2019 Den 20. august 2019 Afdelingen for Børn, Skole og Kultur, Dragør Kommune 1 Sammenfatning Dette notat indeholder
Læs mere4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune
4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune 00.30.02-G01-1-16 Resumé Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialskoler, specialklasser mv. på Børne- og Skoleudvalgets
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereSpecialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport
Specialundervisning på folkeskoleområdet Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport Fire fokusområder til bedre økonomistyring af specialundervisningen VIVE s anbefalinger for Faglig strategi Tydelig kommunal
Læs mereAnsøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud
Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang
Læs mereNøgletal på skoleområdet
Budget 2017-2020 Nøgletal på skoleområdet Skoleudvalget 21. juni 2016 Tabel 1 Elevtal på folkeskoler Elevtal 0.-9. klasse på folkeskoler Fra 2011/12 (sept.) til 2016/17 (feb.) Udvikling viser 2011/12 2015/16
Læs mereBilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato
Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante
Læs mereGodkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der gennemføres en reduktion af ressourcerne til DUS-tilbuddene
Læs mereBUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019
BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019 EXECUTIVE SUMMARY HVAD KAN FORKLARE HØJE NØGLETAL OG UDGIFTSPRES PÅ SKOLEOMRÅDET? Som led i budgetaftalen Aftale om budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 - styr på
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereOversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene
Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen
Læs mereBudget 2018 og budgettildelingsmodeller
Budget 2018 og budgettildelingsmodeller Børne- og Uddannelsesudvalgets budget 2018 (1.259,3 mio. kr. netto) 2 BU-mødet 7/3-2018 Dagtilbudsområdets budget 2018 (398,4 mio. kr. netto) Dagpleje Den centrale
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at drøfter de indsendte høringssvar og godkender visitationsmodellen med følgende justeringer: at
Læs mereBilag 1 - Høringsmateriale
Bilag 1 - Høringsmateriale 1.1 Forklaring til Scenarie 1 BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereNotat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019
Til: Børn og Læring Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 25. april 2019 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Status for budgetopfølgning 2019 på bevillingen
Læs mereVisitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016
Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereForslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet
Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereINTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK
INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Supplerende undervisning 4. Tilbud og aktiviteter
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereNOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne
NOTAT 2. januar 2013 Sagsbehandler: ANGU Dok.nr.: 2012/0062501-6 Skoleafdelingen Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt,
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereSvar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne
Notat Vedrørende: Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Sagsnavn: Anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne, vedr. den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet
Læs mereForslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune
Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereOpbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde
1 Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde Principper for en ny budgettildelingsmodel.. 2 Forskelle mellem den nuværende budgettildelingsmodel og nye modeller.
Læs mereBilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde
Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde Høring vedr. budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området Center for Skole og Uddannelse, 2019. 1 Principper for en ny budgettildelingsmodel
Læs mere