Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
|
|
|
- Pernille Sørensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort set været stabil de sidste fem skoleår, dog med en lille stigning mellem skoleårene 2008/2009 og 2009/2010. I de frie grundskoler er elev/lærer ratioen steget en smule i samme femårige periode fra 12,2 til 12,6. Elev/lærer ratioen stiger i takt med skolestørrelse, og denne stigning er større i frie grundskoler end i folkeskoler. Elev/lærer ratioen i frie grundskoler er stadig større end i folkeskoler Den såkaldte elev/lærer ratio viser, hvor mange elever der er pr. fuldtidslærer og beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever 1. Af tabel 1 fremgår det, at elev/lærer ratioen de sidste fem år har været mere eller mindre konstant i folkeskolen. På de frie grundskoler ses derimod en stigning på 0,4 elever pr. lærer i perioden 2005/ /2010. I frie grundskoler er der således mere end en elev mere pr. lærer end i folkeskolen. Dette hænger sammen med, at mange folkeskoleklasser i yderområderne er små, mens mange klasser i frie grundskoler er store som følge af stor efterspørgsel på netop denne skoleform i visse områder. Tabel 1 Elev/lærer ratio 2003/ /2010 for folkeskoler og frie grundskoler Folkeskoler Frie grundskoler Samlet Elev/lærer ratio Elev/lærer ratio Elev/lærer ratio 2005/06 11,1 12,2 11,2 2006/07 11,1 12,3 11,2 2007/08 11,1 12,5 11,3 2008/09 11,1 12,4 11,3 2009/10 11,2 12,6 11,4 Note: Folkeskoler inkluderer kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, da disse som oftest er 10. klasses centre. 1 I beregningen af elev/lærer ratioen er specialklasseelever og specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. Videre dækker elev/lærer ratioen kun 1. til 10. klasse. For uddybelse af metode bag se evt. metodeafsnit sidst i notatet. UNI C Statistik & Analyse, 14. december 2010 Side 1 af 5
2 For 2009/2010 er elev/lærer ratioen beregnet på baggrund af folkeskoler og 478 frie grundskoler. Beregner man elev/lærer ratioen på tværs af de to skoletyper, bliver tallet på landsplan 11,4 elever pr. fuldtidslærer, og samlet set er der sket end stigning i antallet af elever pr. fuldtidslærer i perioden. Elev/lærer ratioen stiger i takt med skolestørrelsen Mønsteret for elev/lærer ratioen varierer alt efter skolestørrelse, og generelt er ratioen mindre på skoler med få elever sammenlignet med skoler med mange elever, jf. figur 1. Således finder man i folkeskolerne for skoleåret 2009/2010, at elev/lærer ratioen for de mindste skoler med 0 til 99 elever er på 9,6, mens den i folkeskoler med over 400 elever er på 11,9. Tendensen er dog ikke lineær, og ratioen er således næsthøjest for skoler med elever nemlig 11,2. I de frie grundskoler er mønsteret mere tydeligt. Her er elev/lærer ratioen lavest for de mindste skoler nemlig 9,6, og den stiger des større skolerne bliver. Højeste elev/lærer ratio findes således i frie grundskoler med over 400 elever, hvor den er på 13,9 elever pr. fuldtidslærer. Figur 1. Elev/lærer ratio fordelt på skolestørrelse 2009/2010 for folkeskoler og frie grundskoler Folkeskoler Frie grundskoler Antal elever pr. lærer ,9 13,1 13,1 12,4 11,9 11,2 10,4 10,3 9,6 9, eller flere Skolestørrelse målt ved antal elever Note: Folkeskoler inkluderer kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, da disse som oftest er 10. klasses centre. Kommunale forskelle Figur 2 viser elev/lærer ratioen for folkeskoler i de danske kommuner skoleåret 2009/2010. Ratioen er kun beregnet på baggrund af den enkelte kommunes folkeskoler og 10. klassecentre. Specialskoler, frie grundskoler, efterskoler og dagbehandlingstilbud/behandlingshjem indgår ikke i beregningerne. Der ses ingen klare geografiske tendenser i elev/lærer ratioen mellem de danske kommuner, dog er store dele af hovedstadsområdet kendetegnet ved kommuner med høje elev/lærer ratioer. UNI C Statistik & Analyse, 14. december 2010 Side 2 af 5
3 Figur 2. Elev/lærer ratio i de danske kommuner 2009/2010 Note: Medtaget er folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler og frie grundskoler. UNI C Statistik & Analyse, 14. december 2010 Side 3 af 5
4 Metode Indberetninger Alle oplysninger om pædagogisk personale og ressourceforbrug stammer fra den årlige grundskoleindberetning, hvor skolerne indberetter antal personale pr 5. september og deres alder pr. 1. januar det pågældende skoleår. Ressourceforbruget dækker den planlagte arbejdstid pr. 5. september 2009 for skoleåret 2009/2010. Elevtallet er skolernes elevbestand pr. 5. september Beregning af elev/lærer ratio 2 Elev/lærer ratioen er beregnet ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever. Elev/lærer ratio viser dermed antallet af elever pr. fuldtidslærer. I beregningen af elev/lærer ratioen er specialklasseelever ikke inkluderet. UNI C har dermed forsøgt at korrigere for, at skoler med mange specialklasseelever ofte vil have en lavere elev/lærer ratio. Det er dog ikke muligt at korrigere for, at en skole har mange enkeltintegrerede specialundervisningselever, hvilket også vil resulterer i en lavere elev/lærer ratio, da skolen alt andet lige må anvende flere lærerressourcer til færre elever. Elevtal Elevtallet er opgjort på baggrund af elever i normalklasser og elever i ældre tosprogede klasser fra 1. til 10. klasse i folkeskoler, frie grundskoler og 10. klassecentre. Børnehaveklasseelever indgår dermed ikke i beregningen, ligesom elever i specialklasser heller ikke indgår. Lærerårsværk Lærerårsværkene afspejler den planlagte arbejdstid pr. 5. september. Det samlede ressourceforbrug (tidsforbrug i klokketimer) indeholder både lærernes arbejdstid (inkl. ferie) og den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra fratrækkes den undervisningstid, lærere og ledere anvender på elever i specialklasser, da specialklasseeleverne ikke indgår i elevtallet. Herefter findes antallet af lærerårsværk ved at dividere det samledes ressourceforbrug for lærerne og lederne med ét standardårsværk (1924 timer). Herved fås timeforbruget målt pr. antal fuldtidsansatte. Børnehaveklasseledernes ressourcer indgår ikke i beregningerne, da børnehaveklasseelever ikke indgår i elevtallet. 2 På grund af kommunesammenlægning og ændringer på specialundervisningsområdet har beregningsmetoden ændret sig fra 2006/07 til 2007/08. Tidligere indgik de amtskommunale specialklasseelever på elevsiden, da det ikke var muligt at fratrække ressourcetiden på lærersiden. UNI C Statistik & Analyse, 14. december 2010 Side 4 af 5
5 Beregning af elev/lærer ratio Elev/lærer ratio = (Total elevtal elever i specialklasser) / ((Samlet ressourceforbrug for lærerne + ledernes undervisningstid undervisningstid i specialklasser for lærere og ledere)/1924) Hvilke skoler indgår Efterskoler, specialskoler og dagbehandlingshjem samt tilbud er ikke med i opgørelserne. I beregningen af kommunale elev/lærer ratioer indgår kun folkeskoler og kommunale ungdomsskoler, som både har indberettet elev og ressourcetal. 10. klassecentre er registret som en del af folkeskolerne. UNI C Statistik & Analyse, 14. december 2010 Side 5 af 5
Elevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Elevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.
7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Praktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke
Fakta om frie skoler
Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012
Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter
Praktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Folkeskolelærernes undervisningstid
Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK
EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Tilbud og aktiviteter 4. Udgifter
STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.
N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse i Struer Kommune Skoleåret 2015/16
Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 April 201 Konklusion 9. klasse: Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet for folkeskolernes afgangsprøver i skoleåret 2015/16
Folkeskolens vidtgående specialundervisning
Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 FORORD...2 UDVIKLINGEN I DEN VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...4 Metode... 4 Tabel 1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år. Danmarks Statistiks folketælling
Fordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. [email protected]. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014
UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke
Vejledning. Vejledning. Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015
Vejledning Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015 Indberetning Du kan få hjælp til Grundskoleindberetning til UVM, 2015 vha. Trio. Dette er kun gældende for skoler på OK15 og fra Trio version
