Elevtal for grundskolen 2010/2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevtal for grundskolen 2010/2011"

Transkript

1 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden 2007/08, mens andelen i folkeskoler har været let faldende. Der er flest elever i 9. klasse. Andelen af elever, der vælger 10. klasse har været stigende de seneste år. Ca. 50 procent af en årgang vælger 10. klasse. Folkeskolerne har i gennemsnit næsten dobbelt så mange elever som de frie grundskoler, hhv. 383 elever og 193 elever. Kønsfordelingen blandt eleverne er næsten lige i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Blandt specialskoler, dagbehandlingstilbud og efterskoler med samlet særligt tilbud er der en klar overvægt af drenge. Elevtallet er faldet over den femårige periode Det samlede elevtal i grundskolen er faldet i perioden 2007/08 til 2010/11. Samlet set er elevtallet faldet med ca elever. Folkeskolerne har oplevet en nedgang i elevtallet i alle årene. Hvorimod frie grundskoler og efterskoler har oplevet en stigning i elevtallet i hele perioden. Elevtallet på specialskoler for børn har været nogenlunde stabilt siden 2007, mens elevtallet på dagbehandlingstilbud er faldet. Elevtallet på de kommunale ungdomsskoler 1 har været nogenlunde stabilt i perioden, jf. Tabel 1 1 Elevtallet på de kommunale ungdomsskoler dækker alene elever i heltidsundervisning. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 1 af 10

2 Tabel 1. Elevtal i grundskolen 2007/ /11 Institutionstype 2007/08 Andel 2008/09 Andel 2009/10 Andel 2010/11 Andel Total % % % % Folkeskoler ,4% ,8% ,5% ,4% Frie grundskoler ,9% ,2% ,3% ,5% Efterskoler ,2% ,3% ,4% ,4% Efterskoler m. tilbud ,4% ,4% ,4% ,4% Specialskoler for børn ,4% ,4% ,5% ,4% Kom. ungdomsskoler ,4% ,5% ,6% ,5% Dagbehandlingstilbud ,4% ,5% ,4% ,4% Forholdet mellem elevtal i folkeskoler og frie grundskoler Andelen af elever i frie grundskoler har været stigende i hele perioden, mens andelen af elever i folkeskolen har været faldende. Der er dog tale om forholdsvis stabile andele på hhv. ca. 13 % og ca. 80 % jf. Figur 1. Figur 1. Elevtal i folkeskoler og frie grundskoler, 2007/ / / / / / Folkeskoler Frie grundskoler (Højre akse) Elevtal fordelt på klassetrin I skoleåret 2010/11 er niende klassetrin den største årgang med ca elever. Der er færrest elever i 10. klasse, i alt godt elever. Tabel 4 i bilaget viser elevtal fordelt på klassetrin i 2010/11. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 2 af 10

3 Figur 2. Elever i grundskolen fordelt på klassetrin for skoleåret 2010/ Note: Figuren inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. Ca. 50 procent af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Udviklingen har været stigende de sidste par år, som vist i Figur 3. Figur 3. Overgang til 10. klasse 60,0% BH 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% Note: Overgang til 10. klasse. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt) De forskellige institutionstypers relative andel af elever i 10. klasse er vist i Tabel 2. Her ses det, at efterskolernes andel er steget i perioden , men faldet lidt fra 2009 til I modsætning hertil er friskolerne, der har oplevet et fald i perioden og derefter en stigning fra 2009 til Folkeskolernes andel er faldet i hele perioden, mens ungdomsskolernes andel er steget. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 3 af 10

4 Samlet set er der kønsfordelingen blandt elever i 10. klasse nogenlunde lige. Dog ses det, at antallet af piger på efterskoler er relativt højere end antallet af drenge. Tabel 2. Elever i 10. klasse fordelt på institutionstype og køn 2007/ / / /11 Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Efterskoler 19,4% 21,1% 20,1% 21,7% 20,5% 21,7% 20,3% 21,6% Efterskoler med særligt tilbud 1,9% 0,9% 1,7% 1,1% 1,8% 1,0% 1,6% 1,0% Folkeskoler 20,5% 21,1% 19,6% 20,2% 19,9% 20,0% 19,5% 20,0% Frie grundskoler 4,9% 5,5% 4,4% 4,9% 4,2% 4,4% 4,6% 4,9% Kommunale ungdomsskoler 2,2% 2,4% 3,1% 3,1% 3,2% 3,2% 3,3% 3,1% I alt 48,9% 51,1% 49,0% 51,0% 49,6% 50,4% 49,4% 50,6% Note: Tabellen inkluderer elever i 10. klasse i de angivne institutionstyper. Skolestørrelser I skoleåret 2010/11 er den gennemsnitlige skolestørrelse samlet for alle skoletyper 264 elever pr. skole, jf. Figur 4. Folkeskolerne er i gennemsnit størst med 383 elever pr. skole. I de frie grundskoler er der i gennemsnit 193 elever svarende til ca. halv størrelse i forhold til folkeskoler. Figur 4. Gennemsnitlig skolestørrelse målt ved elevtal, 2010/ Note: Skolerne omfatter institutioner uden enheder samt afdelinger. Alle klassetrin og klassetyper. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 4 af 10

5 Forskellen mellem skolestørrelsen for folkeskoler og frie grundskoler ses også tydeligt af Figur 5. Her er antallet af skoler opdelt på baggrund af skolestørrelsen målt ved antal elever. Blandt de frie grundskoler har 69 procent af skolerne op til 200 elever. Denne skolestørrelse dækker blot 28 procent af folkeskolerne. Omvendt har 30 procent af folkeskolerne mere end 500 elever, mens den tilsvarende andel for frie grundskoler er 6 procent. Figur 5. Skolestørrelse i folkeskoler og frie grundskoler målt ved elevtal, 2010/11 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1 til til til til til til til til og derover Folkeskoler Frie grundskoler Note: Skolerne omfatter institutioner uden enheder samt afdelinger. Alle klassetrin og klassetyper. Kønsfordeling Der er stort set lige mange piger og drenge i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. I de kommunale ungdomsskoler er der en lille overvægt af drenge. Derimod er andelen af drenge langt større i specialskoler og dagbehandlingstilbud samt efterskoler med samlet særligt tilbud, jf. Figur 6. I forhold til tidligere år har kønsfordelingen ikke ændret sig nævneværdigt. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 5 af 10

6 Figur 6. Kønsfordelingen i grundskolen, 2010/11 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 51% 51% 49% 49% 49% 52% 48% 64% 36% 72% 28% 56% 44% 76% 24% Drenge Piger Note: Alle klassetrin og klassetyper Tabel 3. Andel elever i segregerede tilbud opdelt på køn 2008/ / /11 Drenge 7,5% 7,7% 7,8% Piger 3,2% 3,2% 3,3% Total 5,4% 5,5% 5,6% Note: Antal elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler samt antal elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud i forhold til det samlede elevtal for disse fire institutionstyper. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 6 af 10

7 Metodeafsnit Indberetninger Oplysninger om elever og klasser stammer fra Danmarks Statistik og det Integrerede Elevregister (INTE). INTE er et forløbsregister og rettes bagud i tid. Det betyder, at opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med tidligere offentliggørelser af elevtal for skoleåret 2009/10 og tidligere. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 7 af 10

8 Bilag I bilaget findes tabeller med tal, der indgår i figurer i notatet. Tabel 4. Elevtal fordelt på klassetrin 2010/11 Klassetrin Elevtal BH kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Note: Tabellen inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. Tabel 5. Overgang til 10. klasse 10. klasse Andel ,0% ,2% ,5% ,2% ,9% ,5% ,5% ,1% ,2% ,9% Note: Overgang til 10. klasse. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt) UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 8 af 10

9 Tabel 6. Elever i grundskolen fordelt på institutionstype og køn, 2010/11 Drenge Piger Grundskolen i alt Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler m. tilbud Specialskoler Kommunale ungdomsskoler Dagbehandlingstilbud Note: Alle klassetrin og klassetyper Tabel 7. Elever i segregerede tilbud 2008/ / /11 Drenge Piger Total Note: Antal elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler samt antal elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 9 af 10

10 Tabel 8. Antal elever i grundskolen fordelt på klassetrin og institutionstype 2010/11 Grundskolen i alt Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler m. s. tilbud Specialskoler Kom. ungdomsskoler Dagbehandlings tilbud BH kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Note: Alle klassetyper. Celler med under 5 individer er blændet. De indgår dog i totaler. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 10 af 10

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018 Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK

EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Tilbud og aktiviteter 4. Udgifter

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere