Elevtal for grundskolen 2010/2011
|
|
|
- Henrik Poulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden 2007/08, mens andelen i folkeskoler har været let faldende. Der er flest elever i 9. klasse. Andelen af elever, der vælger 10. klasse har været stigende de seneste år. Ca. 50 procent af en årgang vælger 10. klasse. Folkeskolerne har i gennemsnit næsten dobbelt så mange elever som de frie grundskoler, hhv. 383 elever og 193 elever. Kønsfordelingen blandt eleverne er næsten lige i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Blandt specialskoler, dagbehandlingstilbud og efterskoler med samlet særligt tilbud er der en klar overvægt af drenge. Elevtallet er faldet over den femårige periode Det samlede elevtal i grundskolen er faldet i perioden 2007/08 til 2010/11. Samlet set er elevtallet faldet med ca elever. Folkeskolerne har oplevet en nedgang i elevtallet i alle årene. Hvorimod frie grundskoler og efterskoler har oplevet en stigning i elevtallet i hele perioden. Elevtallet på specialskoler for børn har været nogenlunde stabilt siden 2007, mens elevtallet på dagbehandlingstilbud er faldet. Elevtallet på de kommunale ungdomsskoler 1 har været nogenlunde stabilt i perioden, jf. Tabel 1 1 Elevtallet på de kommunale ungdomsskoler dækker alene elever i heltidsundervisning. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 1 af 10
2 Tabel 1. Elevtal i grundskolen 2007/ /11 Institutionstype 2007/08 Andel 2008/09 Andel 2009/10 Andel 2010/11 Andel Total % % % % Folkeskoler ,4% ,8% ,5% ,4% Frie grundskoler ,9% ,2% ,3% ,5% Efterskoler ,2% ,3% ,4% ,4% Efterskoler m. tilbud ,4% ,4% ,4% ,4% Specialskoler for børn ,4% ,4% ,5% ,4% Kom. ungdomsskoler ,4% ,5% ,6% ,5% Dagbehandlingstilbud ,4% ,5% ,4% ,4% Forholdet mellem elevtal i folkeskoler og frie grundskoler Andelen af elever i frie grundskoler har været stigende i hele perioden, mens andelen af elever i folkeskolen har været faldende. Der er dog tale om forholdsvis stabile andele på hhv. ca. 13 % og ca. 80 % jf. Figur 1. Figur 1. Elevtal i folkeskoler og frie grundskoler, 2007/ / / / / / Folkeskoler Frie grundskoler (Højre akse) Elevtal fordelt på klassetrin I skoleåret 2010/11 er niende klassetrin den største årgang med ca elever. Der er færrest elever i 10. klasse, i alt godt elever. Tabel 4 i bilaget viser elevtal fordelt på klassetrin i 2010/11. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 2 af 10
3 Figur 2. Elever i grundskolen fordelt på klassetrin for skoleåret 2010/ Note: Figuren inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. Ca. 50 procent af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Udviklingen har været stigende de sidste par år, som vist i Figur 3. Figur 3. Overgang til 10. klasse 60,0% BH 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% Note: Overgang til 10. klasse. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt) De forskellige institutionstypers relative andel af elever i 10. klasse er vist i Tabel 2. Her ses det, at efterskolernes andel er steget i perioden , men faldet lidt fra 2009 til I modsætning hertil er friskolerne, der har oplevet et fald i perioden og derefter en stigning fra 2009 til Folkeskolernes andel er faldet i hele perioden, mens ungdomsskolernes andel er steget. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 3 af 10
4 Samlet set er der kønsfordelingen blandt elever i 10. klasse nogenlunde lige. Dog ses det, at antallet af piger på efterskoler er relativt højere end antallet af drenge. Tabel 2. Elever i 10. klasse fordelt på institutionstype og køn 2007/ / / /11 Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Efterskoler 19,4% 21,1% 20,1% 21,7% 20,5% 21,7% 20,3% 21,6% Efterskoler med særligt tilbud 1,9% 0,9% 1,7% 1,1% 1,8% 1,0% 1,6% 1,0% Folkeskoler 20,5% 21,1% 19,6% 20,2% 19,9% 20,0% 19,5% 20,0% Frie grundskoler 4,9% 5,5% 4,4% 4,9% 4,2% 4,4% 4,6% 4,9% Kommunale ungdomsskoler 2,2% 2,4% 3,1% 3,1% 3,2% 3,2% 3,3% 3,1% I alt 48,9% 51,1% 49,0% 51,0% 49,6% 50,4% 49,4% 50,6% Note: Tabellen inkluderer elever i 10. klasse i de angivne institutionstyper. Skolestørrelser I skoleåret 2010/11 er den gennemsnitlige skolestørrelse samlet for alle skoletyper 264 elever pr. skole, jf. Figur 4. Folkeskolerne er i gennemsnit størst med 383 elever pr. skole. I de frie grundskoler er der i gennemsnit 193 elever svarende til ca. halv størrelse i forhold til folkeskoler. Figur 4. Gennemsnitlig skolestørrelse målt ved elevtal, 2010/ Note: Skolerne omfatter institutioner uden enheder samt afdelinger. Alle klassetrin og klassetyper. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 4 af 10
5 Forskellen mellem skolestørrelsen for folkeskoler og frie grundskoler ses også tydeligt af Figur 5. Her er antallet af skoler opdelt på baggrund af skolestørrelsen målt ved antal elever. Blandt de frie grundskoler har 69 procent af skolerne op til 200 elever. Denne skolestørrelse dækker blot 28 procent af folkeskolerne. Omvendt har 30 procent af folkeskolerne mere end 500 elever, mens den tilsvarende andel for frie grundskoler er 6 procent. Figur 5. Skolestørrelse i folkeskoler og frie grundskoler målt ved elevtal, 2010/11 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1 til til til til til til til til og derover Folkeskoler Frie grundskoler Note: Skolerne omfatter institutioner uden enheder samt afdelinger. Alle klassetrin og klassetyper. Kønsfordeling Der er stort set lige mange piger og drenge i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. I de kommunale ungdomsskoler er der en lille overvægt af drenge. Derimod er andelen af drenge langt større i specialskoler og dagbehandlingstilbud samt efterskoler med samlet særligt tilbud, jf. Figur 6. I forhold til tidligere år har kønsfordelingen ikke ændret sig nævneværdigt. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 5 af 10
6 Figur 6. Kønsfordelingen i grundskolen, 2010/11 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 51% 51% 49% 49% 49% 52% 48% 64% 36% 72% 28% 56% 44% 76% 24% Drenge Piger Note: Alle klassetrin og klassetyper Tabel 3. Andel elever i segregerede tilbud opdelt på køn 2008/ / /11 Drenge 7,5% 7,7% 7,8% Piger 3,2% 3,2% 3,3% Total 5,4% 5,5% 5,6% Note: Antal elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler samt antal elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud i forhold til det samlede elevtal for disse fire institutionstyper. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 6 af 10
7 Metodeafsnit Indberetninger Oplysninger om elever og klasser stammer fra Danmarks Statistik og det Integrerede Elevregister (INTE). INTE er et forløbsregister og rettes bagud i tid. Det betyder, at opgørelser i dette notat ikke nødvendigvis stemmer fuldstændig overens med tidligere offentliggørelser af elevtal for skoleåret 2009/10 og tidligere. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 7 af 10
8 Bilag I bilaget findes tabeller med tal, der indgår i figurer i notatet. Tabel 4. Elevtal fordelt på klassetrin 2010/11 Klassetrin Elevtal BH kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Note: Tabellen inkluderer elever i folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i specialskoler for børn og dagbehandlingshjem er ikke inkluderet. Tabel 5. Overgang til 10. klasse 10. klasse Andel ,0% ,2% ,5% ,2% ,9% ,5% ,5% ,1% ,2% ,9% Note: Overgang til 10. klasse. Fra-uddannelse: 9. klasse (fuldført og afbrudt) UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 8 af 10
9 Tabel 6. Elever i grundskolen fordelt på institutionstype og køn, 2010/11 Drenge Piger Grundskolen i alt Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler m. tilbud Specialskoler Kommunale ungdomsskoler Dagbehandlingstilbud Note: Alle klassetrin og klassetyper Tabel 7. Elever i segregerede tilbud 2008/ / /11 Drenge Piger Total Note: Antal elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler samt antal elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 9 af 10
10 Tabel 8. Antal elever i grundskolen fordelt på klassetrin og institutionstype 2010/11 Grundskolen i alt Folkeskoler Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler m. s. tilbud Specialskoler Kom. ungdomsskoler Dagbehandlings tilbud BH kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Note: Alle klassetyper. Celler med under 5 individer er blændet. De indgår dog i totaler. UNI C Statistik & Analyse, 20. marts 2012 Side 10 af 10
Elevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Fakta om frie skoler
Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse
UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.
7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.
N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK
EKSTERN BENCHMARK AF SAMMENLIGNINSKOMMUNER PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Tilbud og aktiviteter 4. Udgifter
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25
Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
