Implementering af vandplanerne

Transkript

1 Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og indsatsprogrammer Ex.: Marin indsats

2 Miljømålsloven Aktivitets- og tidsplan AKTIVITET TIDSPLAN HØRING -Basisanalyse Overvågningsprogram Arbejdsprogram December 2006 Høring 6 måneder -Idéfase -Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver -Udkast til Vandplan og Natura planer med indsatsprogram -Endelige vandplaner og Natura 2000 planer med indsatsprogram -Forslag til kommunale handleplaner Juni 2007 Oktober 2008 (Januar 2010) December (Oktober 2010-) December 2009 (efterår 2011) Juni 2010 (ca. forår 2012) Indkaldelse af ideer 6 måneder Forhøring Høring 6 måneder Høring 8 uger -Endelige kommunale handleplaner -Iværksættelse af foranstaltninger December 2010 (ca. medio 2012) Senest december 2012 (vandplan) -Opfyldelse af miljømål Senest december 2015

3 Status of adoption of RBMPs in Europe still progress needed RBMP adopted (20) Consultation finalised, awaiting adoption (3 CY, DK, SI) Consultation on-going or not started (4) BE, ES : RBMP available part of the respective country, consultation partly ongoing and consultation partly not started depending on the region/rbd EL, PT no consultations have started

4 Status for høringsprocessen Høring i to etaper: 8 ugers forhøring af kommuner, regioner og statslige myndigheder i foråret 2010 Offentlig høring i 6 mdr. om alle emner. Afsluttet 6. april høringssvar fordelt på overordnede emner (310) samt generelle tekniske og lokale emner.

5 De 23 vandplaner Hovedoplande I, 1 De 23 Vandplaner: Afgrænsning: -17 åbne kyststrækninger -74 fjorde/lukkede vandområder -638 søer > 5 ha -296 søer<5ha km vandløb -385 grundvandsforekomster I, 2 I, 3 III,1 I, 4 I, 5 I, 6 I, 7 I, 8 II, 3 I, 9 II, 2 I, 13 II, 1 II, 4 I, 10 I, 12 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 Miljøcentergrænser.shp Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 6

6 Grøn Vækst I -aftalen af 16. juni 2009 Grøn Vækst aftalen skal sikre: - Et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse - En moderne og konkurrencedygtig landbrugsog fødevareproduktion

7 Vandplanernes indsatsprogram (Grøn Vækst aftalen I og II) Landbrugsrelateret indsats: tons kvælstof af hensyn til kystvandene tons generelle og målrettede virkemidler tons (udvalg om den fremadrettede kvælstofregulering) tons fosfor (af hensyn til søerne) - Fysiske forbedringer på udvalgte strækninger af op til km vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Fjernelse af spærringer og rørlægninger Ikke landbrugsrelateret: - Indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse - Indsats over for regnbetingede overløb + renseanlæg

8 Grøn Vækst aftalen - Virkemiddeltyper Der arbejdes med to typer virkemidler: - Generelle virkemidler indarbejdes i eksisterende reguleringer, f.eks. randzoner og regler om jordbearbejdning i visse perioder. - Målrettede virkemidler gennemføres ved konkrete projekter på udvalgte lokaliteter, f.eks.: - Vådområder - Ådale - Forbedring af fysiske forhold i vandløb - Punktkildeindsats

9 Grøn Vækst aftalen Sammensætning af virkemidler - næringsstoffer Reduktion af næringsstofpåvirkning Omfang Effekt (N) Effekt (P) Generelle virkemidler - Ændring af gødningsnormsystem t N - Ingen jordbearbejdning i efteråret ha 740 t N 20 t P - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i ha 230 t N visse perioder - Efterafgrøder i stedet for vintergrønne ha 690 t N marker - 10 m randzoner ha t N 160 t P Målrettede virkemidler - Yderligere efterafgrøder ha t N - Ådale/vådområder til kvælstoffjernelse ha t N - Ådale/vådområder til fosforfjernelse ha 30 t P - Omsættelige kvælstofkvoter (i udvalg!) t N Ialt t N* 210 t P * t N/år (synergi fra primært ophør vandløbsvedligeholdelse )

10 Grøn Vækst II og Kvælstofudvalget - Målsætningen om tons står fast men opdeling i tons i vandplanerne og tons, som går i udvalg - Der igangsættes et analysearbejde om vandplanernes konsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmuligheder i visse egne af landet - Analysen handler bl.a. om omsættelige kvælstofkvoter og alternative virkemidler - Analysen skal omfatte en omverdensanalyse (andre lande) - Udvalget skal afrapportere i 2011

11 Landsdækkende arbejdsgrupper - Spildevand (bedre datagrundlag, udkantshensyn) - Vandløb (konsekvenser af vedligehold etc.) - Vandindvinding i Hovedstadsområdet (nyt virkemiddel etc.) - Markvanding (usikkerhed om beregningsmetode) - Sørestaurering (ny viden) - Arbejdsgruppe om ålegræs - Arbejdsgruppe om havne og slusefjorde - Arbejdsgruppe under FM s Kvælstofudvalg vedrørende baseline

12 Inddeling i tilstandsklasser - Ålegræs s dybdegrænse Ålegræs er det kvalitetselement som i første planperiode primært er anvendt til tilstandsvurdering og vurdering af indsatsbehov i kystvande Referencetilstand Referencetilstand Miljømål Tilstandsklasser Høj God Moderat Miljømål Ålegræs: (EU-interkalibreret) God tilstand = max 26% afvigelse fra referencetilstand Ringe Dårlig Miljømålet er opfyldt når den økologiske tilstand er God eller Høj

13 Ålegræs som biologisk kvalitetselement Overbegroning med trådalger Iltsvind/svovlbrinte frigivelse fra bunden

14 Referencetilstand og baggrund og miljømål for miljømål Historiske kilder fra omkring år 1900 Grundlaget for at fastlægge miljømålene lokalt er ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år ) observationer af ålegræs

15 Laurentius-relationen Laurentius, lnz = - 0,755 ln (TN) + 6,039 Data Laurentius linie 16 Ålegræs dybdegrænse (m) TN (µg TN/l)

16 Arbejdsgruppens konklusioner (1) - Ålegræs som indikator for økologisk tilstand - Ålegræs er en vigtig og anvendelig indikator for økologisk tilstand i danske fjorde og kystvande. - Ålegræs er fra naturens side den alt dominerende blomsterplante i danske fjorde og kystvande, hvorfor det iht. Vandrammedirektivet også er nødvendigt at anvende den som kvalitetselement. - Udbredte bestande af ålegræs er afgørende vigtige for de marine økosystemer, idet de har høj produktivitet, stabiliserer økosystemerne og virker som næringsstoffiltre. - Ålegræsudbredelsen er afhængig af næringsstofbelastningen, bundforhold og andre faktorer som f.eks. fiskeri, fjernelse af stenrev mv.

17 Arbejdsgruppens konklusioner (4) - Muligheder for forbedring af værktøjet - Behov for frem mod næste planperiode at udvikle et forvaltningsværktøj, som indeholder både ålegræs og andre kvalitetselementer (klorofyl, makroalger, bundfauna). - Værktøjet skal inddrage ålegræssets systemeffekt som næringssaltfilter i fjorde og kystvande. - En nedbringelse af usikkerheden på opgørelse af indsatsbehovet vil fordre en betydelig indsats til udvikling af forvaltningsværktøjer i samspil med mere avancerede modeller.

18 N-udledning t N/år Vandplanernes kvælstofindsats NPO, VMP I Bæredygtigt landbrug VMP II t N/år Baseline (3.250 t N/år) VRD (9.000 t N/år*) N-udledning ved målopfyldelse (God økologisk tilstand) t N/år Usikkerhed År * Der er pt. besluttet virkemidler for 9000 t N/år t N/år behandles pt. i Kvælstofudvalg

19 Udvikling i kvælstofoverskud i dansk landbrug N surplus Kvælstofoverskud / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /06 kg N pr. ha

20 V1, V2 og V3 -områder

21 Planer i forhøring med fordeling af indsats på t N på oplande. I høringsudgaverne er alene t N fordelt på de 23 oplande.

22 Tak for opmærksomheden! Overvågningsstationer i EU